Stor ståhej for ingenting Af Knud Aa. Back
Så fik vi kort før påske præsenteret endnu et missing link. Det har selvfølgelig givet anledning til stor ståhej i medierne. De af os som en vant til at tage den slags jubelmeddelelser med et gran salt, har naturligvis et par nærgående spørgsmål til fundet: 1. Vil man i fuldt alvor påstå at begge led i følgende overskrift fra Nature er empirisk underbygget: A Devonian tetrapod-like fish and
the evolution of the tetrapod body plan? Beskrivelsen af fundet, med dens nok så interessante detaljer, er én ting, teoretiseringen over hvordan tretrapoders legemsstruktur har kunnet gennemgå en evolution, er noget ganske andet. Det første er noget som andre ved undersøgelser af fossilet kan konstatere om er en holdbar beskrivelse; det andet er darwinstisk teoretisering (tolkningerne kan være legio; og går det som med Archæopteryx (øglefuglen) vil der komme mange og lange modstridende forklaringer)! – Og nu vi er ved det empiriske: Er det kun mig der på illustrationen i Nature kun kan få øje på forben/brystfinner? Hvad med bagbenene? Det er nok ikke mindre kompliceret at få finner til at danne bagben! Hvilke finner forresten?! 2. Et ganske tilsvarende spørgsmål må stilles til den anden overskrift: The pectoral fin of Tiktaalik roseae and the origin of the tetrapod limb. At man kan konstatere at fisken Tiktaalik roseæ har en brystfinne med en knoglestruktur der er noget anderledes end nutidsfisk, er ikke samtidig en forklaring på hvordan lemmerne på de firfodede dyr er opstået af sig selv, kun styret af held og de rene tilfældigheder. Vi minder lige igen om at den naturalistiske materialisme ikke tillader nogen for form planlagt styring af evolutionen mod et højere mål. Hvordan forklarer man den programmeringsændring der skal til for at fisken får omstruktureret hele sin organisme, og den tilhørende omprogrammering af hjernen som skal styre de nye organer? Får man ikke en plausibel forklaring på det mikrobiologiske plan (på DNA-planet), er påstanden i bedste fald fri fantasi og mundsvejr. Så hvad er facts her, og hvad fiktion? Man har sammenlignet overgangen fra én dyrerække til en anden med forskellen på en MS-DOSmaskine og så en Windows-baseret. Det er faktisk en udmærket sammenligning, for det er netop programmering vi har med at gøre, på det molekylære plan. Vi er i en anden artikel i dette Origo inde på hvad vi vil stå med af muligheder “om hundrede år”. Det er nok ikke den rene utopi at tro at AI-forskningen kan være nået så langt at vi vil se robotter der kan både reparere gamle robotter og bygge nye! Med
4
ORIGO 99
