Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 99, maj 2006

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 99 • Maj 2006

Velkommen til Creator A/S ••• Kejserens nye Fjedre ••• Kulstof-14datering (2) ORIGO 99

1

Redaktion i Danmark • Overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv.

Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk • Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå.

Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk • Seniorforsker, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard.

Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk • Professor, dr.med. Søren Holm Cardiff Law School, Cardiff University, Law Building, Museum Avenue, Cardiff CF10 3XJ, Wales, UK. E-mail: soren@skabelse.dk • IT-ansvarlig, datamatiker Bjarne Krak Ryhavevej 1A, st.mf., 8210 Århus V Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk • Erhvervskundechef, cand.oecon. Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning.

Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk • Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers.

Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk • Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Skovgårdsvej 9, Voel, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk • Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg.

Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk • Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær)

Redaksjon i Norge • Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse.

E-post: rune.espelid@online.no • Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar Solliv. 9, 4020 Stavanger.

E-post: wf@rf.no • Cand.real. Jon Kvalbein Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo.

E-post: jkvalbei@online.no • Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Bjørnekroken 69, 1430 Ås.

E-post: peder.tyvand@umb.no • Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø.

E-post: steinar@hitos.no

Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back Ansv. red. af næste nummer: Peter Øhrstrøm

2

ORIGO

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

Abonnement og bestillinger: Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948.

Danmark: Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909.

ORIGOs web-adresse:

skabelse.dk

Layout og sats: VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

© ORIGO.

Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

INDHOLD Maj 2006

3

Redaktionelt: Farlig oplysning / Nyt redaktionsmedlem

4

Knud Aa. Back: Stor ståhej for ingenting

6

Knud Aa. Back: Velkommen til Creator A/S

10

Uwe Schütz/red.: Sprogforvirring på tysk

11

Peter Øhrstrøm: „Nej“ til medicin fra transgene dyr

12

Carsten Overbeck/red.: Menneskesyn og kromosomer

14

Jostein Andreassen: Brenn musefellene!

15

Gunnel Molén: Kejserens nye Fjedre

18

Jon Kvalbein: Evolusjonspsykologi på avveie

20

Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (2)

24

Redaktøren: Ordbog ORIGO 99

»Ikke fordi jeg er specielt begejstret for rabiate abortmodstandere,« begynder Berlingskes USA-korrespondent Poul Høi nogenlunde sådan på en artikel i min avis,»men i Amerika diskuterer man i det mindste abortspørgsmålet, i modsætning til i Danmark hvor diskussionen nærmest er ikke-eksisterende. Måske fordi i USA, der betyder “fri abort” virkelige fri abort!« Og det kan man fx selv se efter på følgende site: www.abortionisprolife.com hvor Google anfører følgende: Abortion is Pro Life.

Includes essays, FAQ, links and a forum. Advocates that a child cannot acquire any rights until it is born.

Man advokerer altså her for at “et barn ingen rettigheder kan have før det er født”.

Denne gang tager Origo et af de mere følsomme emner op, og vi håber at læserne vil følge os ind i en overvejelse af de etiske aspekter vores moderne virkelighed allerede eller om ikke så længe konfronterer os med.

Ingen er et sekund i tvivl om at i

det demokratiske samfund skal politikere, embedsmænd og andre “magtmennesker” til enhver tid være under folkets kontrol. Men gælder det også forskerne? (Læger naturligvis, de er jo på det seneste rigtigt kommet i ilden, nu hvor troen på autoriteter kan ligge på et meget lille sted.) Hvor meget holder vi egentligt øje med hvad der foregår i diverse forskningsmiljøer hvor man beskæftiger sig med grænseoverskridende ting?

For er det reelt sådan at videnskabsfolk blot kan sætte sig ud over den demokratiske kontrol fordi ingen forstår hvad det er de går og roder med?! Ingen tvivl om demokratiet kræver en medlevende offentlighed; et samfund der ved hvad det taler om, et videnssamfund! Da er vi så heldige at have et Etisk Råd i Danmark, samtidig med at andre hellere vil have det afskaffet så vi kommer på linje med andre lande der ikke belemrer deres forskning med den slags snushaner og smagsdommere.

Så som i tilfældet med Intelligent Design er oplysning påkrævet. Er man indstillet på at bruge nogle af

lt ne io kt da Re

Farlig oplysning

dette Origos artikler i undervisningsøjemed, eller til oplæg i en studiekreds, kan vi anbefale at man begynder med at koble sig op på følgende site som indeholder en ganske neutral gennemgang (på engelsk) af fosterudviklingen: http://www.justthefacts.org/ clar.asp Den seneste diskussion om de lidt for rabiate Pro Life-folk (efter normal dansk konsensus-smag) afslørede i det mindste én afgørende detalje: Mange unge (og sikkert også ældre samfundsborgere) véd reelt ikke hvordan et foster ser ud i 12. uge af graviditeten.

Nogle vil nok mene at vi denne gang beskæftiger os med farlig oplysning. Jeg véd om læger som frabeder sig brochurer i deres konsultation med oplysning om hvordan det aborterede foster ser ud, med begrundelsen: “Vi skal jo ikke gøre det sværere for de abortsøgende end det er i forvejen!”

Velkommen til et Origo som igen provokerer til selvstændig tænkning. .b

Nyt redaktionsmedlem Som næstnyeste medlem af redaktionen har jeg fået til opgave at præsentere vores nye PR- og kommunikationsmedarbejder Flemming Karlsmose.

Jeg har derfor stillet ham nogle spørgsmål: Hvad laver du når du ikke arbejder for Origo?

Jeg er multimediedesigner og arbejder med kommunikation lige fra idé til konceptudvikling for til sidst at give et brand eller en historie udtryk via forskellige medier.

Fritiden bruger jeg til kristent arbejde og sport.

ORIGO 99

Hvad er dine forventninger til den opgave du har påtaget dig?

Jeg synes det er alle tiders opgave hvor jeg også får mulighed for at udnytte min viden inden for markedskommunikation.

I første omgang vil jeg gerne lære jer, vore abonnenter, bedre at kende. I løbet af året vil vi udsende et spørgeskema som vi håber og tror mange vil være os behjælpelige med at besvare. Dernæst er planen at der skal udarbejdes en overordnet kommunikationsplan hvor formålet er at udbrede kendskabet til Origo.

Har du sat dig nogle målsætninger for din opgave?

Den overordnede målsætning er at øge kendskabet til Origo og få flere til at læse bladet.

Vi byder det nye redaktionsmedlem velkommen til arbejdet!

Henrik Friis

3

Stor ståhej for ingenting Af Knud Aa. Back

Så fik vi kort før påske præsenteret endnu et missing link. Det har selvfølgelig givet anledning til stor ståhej i medierne. De af os som en vant til at tage den slags jubelmeddelelser med et gran salt, har naturligvis et par nærgående spørgsmål til fundet: 1. Vil man i fuldt alvor påstå at begge led i følgende overskrift fra Nature er empirisk underbygget: A Devonian tetrapod-like fish and

the evolution of the tetrapod body plan?

Beskrivelsen af fundet, med dens nok så interessante detaljer, er én ting, teoretiseringen over hvordan tretrapoders legemsstruktur har kunnet gennemgå en evolution, er noget ganske andet. Det første er noget som andre ved undersøgelser af fossilet kan konstatere om er en holdbar beskrivelse; det andet er darwinstisk teoretisering (tolkningerne kan være legio; og går det som med Archæopteryx (øglefuglen) vil der komme mange og lange modstridende forklaringer)! – Og nu vi er ved det empiriske: Er det kun mig der på illustrationen i Nature kun kan få øje på forben/brystfinner? Hvad med bagbenene? Det er nok ikke mindre kompliceret at få finner til at danne bagben! Hvilke finner forresten?!

2. Et ganske tilsvarende spørgsmål må stilles til den anden overskrift: The pectoral fin of Tiktaalik roseae and the origin of the tetrapod limb. At man kan konstatere at fisken Tiktaalik roseæ har en brystfinne med en knoglestruktur der er noget anderledes end nutidsfisk, er ikke samtidig en forklaring på hvordan lemmerne på de firfodede dyr er opstået af sig selv, kun styret af held og de rene tilfældigheder. Vi minder lige igen om at den naturalistiske materialisme ikke tillader nogen for form planlagt styring af evolutionen mod et højere mål. Hvordan forklarer man den programmeringsændring der skal til for at fisken får omstruktureret hele sin organisme, og den tilhørende omprogrammering af hjernen som skal styre de nye organer? Får man ikke en plausibel forklaring på det mikrobiologiske plan (på DNA-planet), er påstanden i bedste fald fri fantasi og mundsvejr. Så hvad er facts her, og hvad fiktion?

Man har sammenlignet overgangen fra én dyrerække til en anden med forskellen på en MS-DOSmaskine og så en Windows-baseret. Det er faktisk en udmærket sammenligning, for det er netop programmering vi har med at gøre, på det molekylære plan.

Vi er i en anden artikel i dette Origo inde på hvad vi vil stå med af muligheder “om hundrede år”. Det er nok ikke den rene utopi at tro at AI-forskningen kan være nået så langt at vi vil se robotter der kan både reparere gamle robotter og bygge nye! Med

4

ORIGO 99

andre ord, en dag vil det sikkert lykkes os at bygge en computer der selv kan bygge andre computere; og dermed lykkes det dem at efterligne Naturens evne til at lave selvreparerende, selvproducerende maskiner.

Men “om 100 år” – når alle har glemt hvem der først konstruerede en sådan computer/robot – hvem ved sine fulde fem vil da forestille sig at en sådan udvikling af avanceret ingeniørkunst er sket “af sig selv”?! Alle vil naturligvis være enige om: En sådan selvreparerende og selvreproducerende computer bliver ikke til af sig selv. Den er blevet til som resultat af et intelligent design!

Tilsvarende er det ganske enkelt ikke intellektuelt tilfredsstillende at skulle tvinges til at tro på at biologiske maskiner (OG fabrikker) skulle kunne blive til af sig selv.

Påstanden har ikke meget med videnskab at gøre.

Det er nogle filosofisk-religiøse overspringshandlinger der vil noget, og som alene støtter sig på nogle forestillinger om naturen det i det lange løb vil være umulige at opretholde. Det véd vi ganske enkelt for meget om mikrobiologi til i dag!

Fra Maria Holzmanns forelæsning om Homeoboxgene und ihre Rolle in der Evolution und Entwicklung der Organismen (Homeoboxgenerne og deres rolle i evolutionen og udviklingen af organismerne), som kan findes på http://homepage.univie.

ac.at/maria.holzmann/teach_books/vorlesung_2225.pdf, hedder det bl.a.: Fra finner til ben: Evolution fra sarcopterygianerne til tretrapoderne En tilpasning til livet på land kræver en ændring og forstærkning af begge bækken- og skulderled såvel som deres befæstningspunkter på hvirvelsøjlen. Skulderleddet, som hos sarcopterygianerne stadig er fast forbundet til kroppens skelet, er hos tetrapoderne løst herfra: Der er dannet en halshvirvelsøjle. Hvirvelsøjlen er forstærket og danner knogleforstærkninger, de såkaldte zygopofyser …

Maria Holzmann, Department of Paleontology Universität Wien, Althanstrasse 14, A-1090 Vienna, Austria Se den franske anatomiside http://georges.dolisi. free.fr/Terminologie/Z/terminologie__ medicale_ zygo.htm for yderligere forklaring og illustration af bl.a. zygofyser.

Og videre hedder det i forelæsningen: I Sarcopterygia findes et enkeltelement, stylopodium, som er forbundet med skulder- og bækkenleddet. Sarcopterygia har ingen strukturer som er homologe med tretrapodernes fingre. [Min kommentar: Dvs. der skal ikke blot flyttes rundt på knoglestrukturer, der skal også “opfindes” noget helt nyt, og hvordan kommer dét så fra, ud af den blå luft??!!]

ORIGO - temanumre

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO’s hjemmeside: www.skabelse.dk

ORIGO 99

5

Velkommen til Creator A/S

Af Knud Aa. Back

En kontrakt DesignerBørn fra Creator®

En tv-reklame Her ser De en lykkelig familie!

Læg mærke til hvordan børnene fint passer ind i denne families hverdag.

Vil De også være sikker på at få en harmonisk familie, så lad Creators eksperter hjælpe dem til et lykkeligt resultat.

Fremtidens familie – fremtidens børn – DesignerBørn fra Creator …

Er De alenemor som ønsker et designerbarn, sørger vores eminente eksperter for den perfekte ægtransplantation; er De alenefar, sørger vi for den perfekte rugemor.

Til lykke med Deres valg af Creator® til at hjælpe Dem med at designe netop Deres ønskebarn.

Vores forfinede scanningsteknikker garanterer at vi allerede efter de allerførste dage kan kontrollere at fosteret har de genetiske egenskaber de har bestilt, og at det ikke er belastet af uforudsete kromosomfejl.

Skulle der være opstået uhensigtsmæssigheder som kan henføres til tekniske fejl i vores designproces, kan ægget skiftes inden for de sædvanlige 12 uger uden omkostninger for Dem (en senere replacering ligger desværre uden for lovens rammer med den nuværende lovgivning).

Der ydes rabat ved bestilling af tvillinger.

Creator® A/S, Deres garanti for de bedste og sikreste resultater inden for DesignerBørn.

Skulle De derimod have fortrudt Deres valg af egenskaber i henhold til den aftale der fremgår af afkrydsningsskemaet Ønskebarnet (fx barnets køn), påhviler omkostningerne for en evt. replacering alene Dem, jf. de almindelige fortrydelsesbestemmelser som er gældende for kontakter af denne beskaffenhed. Igen henleder vi opmærksomheden på at fortrydelsesfristen ligger på de nævnte 12 uger!

Vores konsulenter sørger for en meget grundig gennemgang af Deres kommende ønskebarns genetiske muligheder, så De kan være fuldstændig tryg ved de foretagne valg. Gennemgangen garanterer Dem at vi ikke glemmer noget undervejs i processen, men sikrer tværtimod at det bestilte design svarer til Deres forventninger. De bekræfter her med Deres underskift at De har læst vores brochurer grundigt igennem og at aftalesamtale med designkonsulenten har fundet sted. __________________ for Creator® A/S

6

__________________ kundens underskrift

ORIGO 99

En aftale – et møde Forhandleren, cand.scient & psyk., specialist i gendesign og forældreprofiler: Velkommen til Creator! Vi vil gøre alt der står i vores magt, for at De skal blive lykkelig for det barn de bestiller hos os. – For lige at sikre os at vi når hele vejen rundt, bruger vi en procedure som Creator har fastlagt ud fra mange års erfaring i vejledning af kommende forældre. Vi skulle jo gerne sikre os at vi er enige om de valg de har foretaget med hensyn til deres kommende barn.

Kunden (mumler et eller andet).

F: Jeg tillader mig at gå ud fra at dette er Deres første bestilling hos Creator! Har De erfaringer med andre firmaer på området?

K: Nej …

F: Har De andre børn?

K: Ja, en dreng …

F: Jeg kan se De er lidt ked af det. Er der noget med deres søn som …

K: (lavmælt): Han har cystisk fibrose …

F: (med varme og forståelse): … og så vil De gerne at vi hjælper Dem med det, ud over at de ønsker Dem et barn til.

K: (meget forsigtigt): Ja …

F: (fortsat med stor indlevelse): Jamen, det forstår vi da så udmærket. Man vil jo gøre alt for sine børn. – (Lidt tøvende, lidt mere forretningsmæssigt): Men vi bør jo nok lige gøre opmærksom på at det er lidt mere omkostningstungt for os at designe Deres kommende barn så det med sikkerhed kommer til at passe med Deres søn vævstypemæssigt. Vævsprøver, analyser heraf – og så naturligvis det faktum at design af en bestemt vævstype er noget dyrere i fremstillingsprocessen end hvis vævstypen ikke skulle være en bestemt.

K: (nikker): Jeg har jo sparet lidt op …

F: (lyser op i sælger-smil): Jamen, så er det jo ikke noget problem. Vi har jo også fordelagtige 20eller 30-årige lån … – De har fået vores brochure Ønskebarnet, ikke sandt! Skulle vi gennemgå den sammen. Nå, jeg kan se De allerede har udfyldt nogle af siderne. Men lad os lige gennemgå dem forfra alligevel, så vi er helt sikre på at der ikke er opstået misforståelser undervejs. De har læst at vores garanti alene omfatter det vi aftaler ud fra brochuren her? Og hvis De fortryder nogle valg, så …

K: Ja, det har jeg set. Men det vigtigste er …

F: (imødekommende): Jamen, det forstår vi så godt … Skal vi begynde med kropsbygning …

F: (forretningsmæssigt igen): Ja, rabatten gælder nu kun enæggede tvillinger. Skal det være tveæggede – og det skal det jo være hvis børnene skal have forskelligt køn – er designomkostningerne jo de samme som for to børn der skal fødes på forskelligt tidspunkt. Så jeg beklager, vores tilbud gælder kun énæggede tvillinger …

K: Så tror jeg ikke …

F: Jeg skal også lige gøre Dem opmærksom på at vi – for en beskeden præmie – kan tegne en forsikring på det barn De bestiller hos Creator, på fem år. Barnets genmateriale har vi en kopi af, og det gemmer vi i netop fem år, således at hvis der skulle tilstøde Deres designbarn noget, kan vi tilbyde en suppleringsløsning …

Senere i samtalen F: Jeg har på en måde fornemmet at De godt kunne tænke Dem flere børn. De er vel klar over at vi – mod et beskedent tillæg – kan tilbyde dem en tvillingeløsning?!

K: (tøvende): Nu ville jeg jo helst have en dreng og en pige …

ORIGO 99

7

En fremtidsvision Det scenario der er oprullet her, kan måske få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en og anden.

Andre vil måske synes det er udmærket. “Når nu evolutionen har bragt os så vidt at vi kan gøre dette, hvorfor skulle vi så ikke gå ind og påvirke vores egen fremtidige udvikling!”

Som det hedder i den meget morsomme Genetik i billeder og bobler (som desværre nu kun lader sig opdrive antikvarisk): Pludselig er gensplejsning blevet Big Business.

Draget af udsigten til store fortjenester har dristige pengemænd fristet biologerne med nye beskæftigelsessteder: Gensplejsningsfirmaer. På universiteterne giver dette anledning til visse bekymringer: “Er fri udveksling af forskningsresultater mulig når visse opdagelser bliver forretningshemmeligheder?” “Kan man lave fri forskning når man er profitafhængig?” “Ønsker vi at tilsmudse vore hænder for ussel ammon?” ser man tre hændervridende forskere udtale på den ene side.

På den anden side (!) ser man så en tegning hvor en masse forskere styrter af sted idet de tramper den betænkelige ned: “Hvor kan vi få

8

vore hænder tilsmudset??!!”

Pointen i tegneserien er naturligvis: Findes muligheden, bliver den også udnyttet!

Forestillingen om designerbørn ramte mig for ca. et år siden da jeg skulle være censor på en projektopgave fra to af vores elever. Gendesignede børn hed opgaven, og den er lavet af Kamilla Golubowski og Eva Joanna Hansen da de gik på Odsherreds Efterskole.

Genteknologi i fremtiden Idet pigerne kan konstatere at genmanipulation bruges mange steder i dagens samfund, fx på genmodificerede grøntsager, gennemdiskuterer de muligheder og perspektiver for fremtidens samfund, men kommer også ind på problemstillinger som allerede er aktuelle: Det kan selvfølgelig være bekræftende at se sit genkort og få at vide at man har gode gener og ikke har stor risiko for at blive syg. Men på den anden side kan det være ødelæggende for et menneske at få det modsatte at vide. Måske vil arbejdsgiveren forlange at se stillingsansøgernes genkort, og så kan det blive vanskeligt at ORIGO 99

Med dette oplæg håber Origo at forskellige skribenter vil lade sig inspirere til at tage nogle relevante temaer op.

Status for de forskningsmæssige muligheder – hvad kan vi i dag – og i morgen?

Sagens etiske aspekter • for forældrene selv • for eventuelle søskende • for det barn som ikke bare skal være erstatning for men kopi af en afdød søskende • for samfundets handicappede, fx downs-børn • for de klonede menneskeliv in spe som blot kasseres Sagens evolutionsbiologiske/racehygiejniske aspekt: Drømmen om det fejlfri overmenneske De teologiske implikationer: Drømmen om det evige lig (én af de mere kreative slåfejl! ‘v’ ligger nok som bekendt tæt på ‘g’ på tastaturet.) Menneskets frie valg?!

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Skal forældre blot kunne vælge abort fordi barnets genkort ikke passer dem, eller hvis barnet har et “forkert” køn?

finde et job hvis ens genkort viser at man er uegnet på en alle anden måde.

Designerbørn Når vi engang har fået kortlagt gener nok, kan vi få lavet et genkort, en oversigt som viser hvilke egenskaber vi har. Det vil også kunne vise om man har arvelige sygdomme, også dem som først vil komme i udbrud senere i livet. …

Man vil også kunne få lavet et genkort over ens fosters gener når man er gravid. Hvis barnet har et gen for en arvelig sygdom, eller hvis dets gener ikke lige passer med det man havde ønsket sig, kunne man vælge at få en abort.

Videre forestiller pigerne sig den situation hvor de kommende forældre får sat “en masse” sæd- og ægceller sammen og får lavet genkort på dem alle sammen: Derefter kunne de kommende forældre vælge hvilket barn de helst vil have. Resten af de befrugtede æg vil blive kasseret.

Der fortsættes med overvejelser om at der måske i starten vil være en vis modstand mod projektet med en samtidig forsigtig konstatering af at der sikkert er nogle som vil lade sig friste af tilbudet.

Kommende konflikter Hvis folk begynder selv at vælge hvilke gener de vil give deres børn, kan det medføre diskrimination over for folk med dårlige gener. Og kommer vi langt nok, kan vi risikere at få et samfund hvor der skelnes mellem “naturmennesker” (dvs. mennesker undfanget på normal vis) og “genrige” folk, et sorteringssamfund. Hvis ORIGO 99

Vores brug af eufemistismer for at undgå etisk stillingtagen: Abort og fosterreduktion for fosterdrab, replacering for fosterudskiftning (og følgelig kassering af fosteret); div. omskrivninger for reservedelssøskende Nord-syd-konflikten. Endnu et svælg mellem den rige del af verden og den fattige, (“naturmennesker” og “genrige mennesker”), og dermed den sociale slagside – muligheder kun for de unge, de rige, de smukke?!

Forbrugerbeskyttelse. Hvis et eller andet går galt, vil kunden overhovedet have en kinamands chance for at kunne bevise at det er firmaets fejl? Skal et forbrugerråd (med egne dyrt betalte eksperter) have muligheder for at følge (patentbeskyttede?) forretningsgange og fremstillingsprocesser?

Er der noget i den fremtidige udvikling vi gerne vil påvirke?

Hvor ligger den etiske fordring? denne udvikling fortsætter, kan det ende med at genrige og naturmennesker ikke kan få børn med hinanden fordi deres arvemasser er blevet for forskellige. … Ud fra historien kan vi se at mennesker starter krige på grund af udseende, sprog, kultur og religion. Hvordan bliver det så ikke i fremtiden når to menneskearter står over for hinanden?

Kamilla og Eva Joanna er endelig inde på at visse modestrømninger, som kan udvikle sig forskelligt fra land til land, også kan udgøre en væsentlig faktor til at den nye slags mennesker genetisk fjerner sig mere og mere fra hinanden: Måske vil solsystemet i år 3000 være befolket med alle mulige forskellige genrige mennesker og kun meget få naturmennesker – hvis der da overhovedet vil være nogen tilbage.

Hvem véd hvad fremtiden vil bringe? Det er kun os selv der vælger.

9

Sprogforvirring på tysk Fra den tyske forfatnings forfatnings-domstol

Når talen falder på etiske forhold, kan der opstå en vis sprogforvirring.

Efter 10 år: Tysklands etik må stå sin ildprøve.

28.05.1993: Den tyske Forfatningsdomstol i Karlsruhe erklærer abort (som på tysk egentligt benævnes “(foster)fordrivelse”, Abtreibung) for retsstridig og den “tidsfristløsning” som Bundesdagen havde vedtaget den 26. juni 1992 for forfatningsstridig. Den ufødtes ret til livet må på intet tidspunkt overdrages til tredjeperson og heller ikke til moderen.

Efter Genforeningen har fra først i 90’erne den hidtidige indikationsregulering1 været gældende i Vesttyskland, og i Østtyskland (efter 1972) tidsfristreglen2 uden vejledningspligt.

Efter den nye abortlov fra 1995 er abort inden for de første 12 uger straffri hvis kvinden kan dokumentere at hun har modtaget behørig vejledning.

om blivende mennesker og ikke om det ufødte barn! Lovgiverne taler i § 218 i den tyske straffelov ikke om fosterfordrivelse, men om svangerskabsafbrydelse.

Og i stamcelleforskningen har der hele tiden været tale om menneskelige embryoner. Hvorfor taler man ikke om embryonale mennesker? Har man ikke for længst med sin sprogbrug taget stilling?

Virkningen af “sprogreguleringen” af svangerskabsafbrydelse er allerede fatal.

*** Svangerskabsafbrydelse er straffri, men den er som hidtil retsstridig. Ikke desto mindre mener 70% af Forbundsrepublikkens indbyggere at svangeskabsafbrydelse er deres ret. Hvordan kan det hænge sammen?

Netop i forbindelse med etiske temaer er det påfaldende at vort sprog har forandret sig. Vi taler

Sprogregulering skal ændre vores bevidsthed. Hvor sproget forandres, dér gælder det om at være nøgtern og på vagt for ikke at blive udsat for manipulation.

Uwe Schütz, nach Gedanken von „Die Birke e.V.“ fundet på http://www.aref.de/kalenderblatt/2003/ 22_abtreibung-p218.php http://www.aref.de Christen machen Radio

1

12 uger gammel

10

2

som siger at svangerskabsafbrydelse kun er tilladt efter disse fire indikationer: Fare for moderens fysiske eller psykiske helbred; hvis det ufødte barn har et stærkt handicap; ved en stærkt belastet social situation; og hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest. svarende til den danske 12-ugersregel.

ORIGO 99

»Nej« til medicin fra transgene dyr Af Peter Øhrstrøm

Det organ under EU, EMEA, som behandler ansøgninger om godkendelser af ny medicin, sagde den 23. februar 2006 »nej« til en ansøgning om produktion af et særligt menneskeligt protein, et vigtigt lægemiddel, i mælken fra transgene, klonede geder.

Disse geder er blevet til ved to typer af »manipulation«. For det første er det gen der koder for det ønskede protein, blevet overført fra et menneske til et én-cellet gedeembryon (gede-fosteranlæg). For det andet kan man – når man først har skabt en hun-ged med det menneskelige gen – skabe flere hun-geder med egenskaben ved hjælp af kloning, såkaldt kernetransplantation (»Dollymetoden«). På den måde får alle disse hun-geder den genetiske egenskab at deres mælk indeholder det pågældende lægemiddel. Man kan altså »malke« medicinholdig mælk fra gederne!

Mange organisationer verden over har advaret mod denne nye gen-teknik til medicinproduktion.

For det første risikerer man at de transgene dyr overfører dyrevirus til mennesker, og det er ukendt hvilke risici det i virkeligheden indebærer. For det andet risikerer man at nogle af de transgene dyr slipper ud blandt andre geder hvor de parrer sig og derved giver anledning til at det menneskelige gen spredes blandt geder i almindelighed.

Det er oplagt at det er meget fundamentale skridt som den nye teknik indebærer. Derfor er det også klart at der har været stor opmærksomhed i forbindelse med denne første ansøgning på

ORIGO 99

Sagen kort Ved hjælp af manipulation med gener kan man nu fremstille geder der malker medicinholdig mælk. Hvor smart er det?

området. Der er på den baggrund efter min mening grund til at være tilfreds med, at EMEA åbenbart vil behandle denne type af sager med meget stor forsigtighed. Virksomheden har peget på at den nye produktionsmetode vil være langt billigere end den hidtidige, men kan den økonomiske gevinst faktisk retfærdiggøre at man løber de nævnte risici? Både sygdomsrisikoen og risikoen for spredning af genet i naturen bør give anledning til meget alvorlige overvejelser i forbindelse med teknikken.

Det er klart at det sidste ord ikke er sagt med afgørelsen i februar i EMEA. Der vil komme mange flere ansøgningen af denne type. Derfor er der brug for en grundlæggende debat om hvilke risici vi vil løbe i forbindelse med brug af transgene dyr, herunder risikoen for spredning af genetiske ændringer i naturen. Hertil kommer også det principielle etiske spørgsmål: Hvor langt har vi som mennesker ret til at ændre på vore medskabningers genetiske anlæg?

Mere om emnet kan findes på adressen: http://www.etiskraad.dk/sw1279.asp#516_8341

11

Menneskesyn og kromosomer Til de etiske overvejelser vedrørende forsterdiagnostik har vi »saxset« et debatindlæg fra Kristeligt Dagblad den 18. marts 2002

Det står værre til med menneskesynet end med kromosomerne.

Screening, kategorisering og fravalg af de uønskede. Nogle tanker når man står med sin søn med Downs syndrom i armene.

Under medicinsk lup Af Carsten Overbeck

»Det er jo hårdt at få et barn der er noget i vejen med!« blev der omsorgsfuldt sagt. – Der er ikke noget i vejen med vores søn, Gud har givet ham et kromosom mere end han har givet de fleste – med vilje!

Vi lægger os forfærdende tæt op af nazistisk racehygiejne når vi fravælger mennesker på fosterstadiet, blot fordi de i forhold til vores normsæt er anderledes og Det er ikke vores skyld, men det er kommer blevet vores ansvar til at koste samfundet flere penge end det gennemsnitlige barn.

Den lægevidenskabelige udvikling er i år 2002 nået dertil at man blandt skabningens mange variationer kan finde dem med et ekstra kromosom nr. 21 (Downs syndrom) og kan beskrive nogle forventede karakteristika i deres fysiske og psykiske udvikling. Om 50 år kan vi screene for meget mere: Hvem vil udvikle brystcancer i 60-årsalderen?

Hvem vil få anorexi? Hvem er disponeret for at blive overvægtige og vil få fedmerelaterede sygdomme?

I sine første timer var han tæt på at miste livet. Da lægen sagde at han ville overleve, men at han måske havde Downs syndrom, åndede vi lettet op.

Vi var slet ikke kede af det. »Nej, men det bliver I«, sagde hun. Vores søn er nu 2 år, foreløbig har han ikke været et problem for os, kun en velsignelse.

Han har allerede kostet samfundet penge, men jeg tror vi har råd.

Jamen, hvor mange af os der læser dette blad, ville have overlevet hvis vores gener på fosterstadiet havde været udsat for den medicinske lup som hospitalerne har om 100 år. Jeg tror vi bærer en forestilling om at der findes to typer mennesker: Dem som der er noget i vejen med, og dem der ikke er noget i vejen med. Eftertiden vil vise os at vi alle tilhører den første kategori.

12

ORIGO 99

Jeg kan ikke lide kategorisering af mennesker. Kun vores gode opdragelse forhindrer os i at pege når vi siger: Mongolbørn, de er så kærlige og stædige og musikalske. Det er alt sammen sagt i en god mening for at være medlevende og måske trøste.

Men det lyder som om det var den nye Toyota der bliver talt om: Godt optræk, lidt sløv på de lange lige stræk, irriterende motorlarm i kabinen. Den form for profetier over et nyt menneskes sind er lige så affejende som at påstå at dem fra Mols har ikke mange brikker at flytte med.

Vi har fået et kromosom mere i familien end vi havde ventet. Det er ikke vores skyld, men det er blevet vores ansvar. Man elsker ikke sine børn efter hvor kloge de er, men man er måske mere bekymret. Verden består af to slags forhold: Det vi mennesker har indflydelse på, og det vi ikke kan gøre noget som helst ved. Bekymring for hvordan det dog skal gå, er et livsvilkår for forældre, derfor kan vi lige så godt fokusere på det vi kan gøre noget ved.

• Vi skal lade være at tale om mennesker som vi taler om biler, men i ligeværdets navn møde nye mennesker som det de er: Børn af den samme Gud med samme ret til at blive modtaget fordomsfrit.

• Vi skal lade være at frasortere Downbørn, Turnerpiger og … Det er ikke kun de andre der er anderledes. Turen kommer til din slags en dag!

• Vi skal lade Gud blive den hånd hvori vi finder tryghed. Bekymringer vil forældre altid have, vi må ikke lade dem lamme vores evne til at leve livet med vore børn. Vi skal gøre hvad vi kan, han vil gøre resten!

Referencer: Landsforeningen Downs Syndrom Information om foreningens arbejde, kontaktadresser mm. www.downssyndrom.dk Landsforeningen af Turner Kontaktgrupper i Danmark - Forældregruppen Turnerpiger og deres familier får lejlighed til at møde ligestillede og etablere et netværk. www.turner-syndrom.dk

I FN’s The State of World Population 2005, The Promise of Equality: Gender Equity, Reproductive Health and the Millennium Development Goals finder man følgende beretning som indledning til en historie om

Den tavse drivkraft Tragedien med Indiens ikke-fødte piger

Ranu kvalte sine første to børn få timer efter de var blevet født. Begge piger. Gift i en alder af 18 år i den tørkeramte, nordindiske stat Rajasthan. Ranu har været gravid syv gange. To sønner er døde af spædbørnsinfektioner, andre to graviditeter er blevet afbrudt fordi føtus var af hunkøn. Ranu er forståeligt nok meget beskyttende over for den lille dreng der i dag er hendes eneste levende efterkommer. Ikke desto mindre er hun fast besluttet: “Jeg vil dræbe de næste børn også hvis det viser sig det er piger,” siger hun med en tilføjelse om at hun ikke har penge til deres bryllupper.

Hendes mand Muktar, som er montør, synes ikke at bekymre sig synderligt for sine “manglende” døtre. Og hvorfor skulle han det? Mange steder i delstaten, ja, ud over hele landet, eliminerer man pigebørn, enten ved kønsbestemt abort eller ved spædbørnsdrab, og det foregår i det store og hele uden at det bliver fordømt, opdaget eller straffet, og uden at nogen sørger over det. “Man slår pigebarnet ihjel ved at man lægger en sandsæk over dets ansigt, eller man kvæler det bare,” forklarer Ranu. “Fænomenet er ikke sjældent; det sker uden nogen form for forhindringer.”

Læs videre i artiklen om hvordan moderne fosterdiagnostik hjælper til at udskille selv sene pigefostre (fx ved ultralydsscanninger) og abortere dem; og om hvordan denne udvælgelse har ført til en skæbnesvanger mangel på kvinder. Man er i visse områder helt nede på kun 7 piger per 10 fødte drengebørn …

Patricia Leidl Fundet på http://www.unfpa.org/news/ news.cfm?ID=690&Language=1

ORIGO 99

13

Av Jostein Andreassen

»Of Mice and Men« skrev John Steinbeck i 1937.

Trolig var han en forfatter langt forut for sin tid.

Enda mer må vel Asbjørnsen og Moe ha skjønt; de skrev jo ned eventyret om »Bymusa og fjellmusa«.

Og endelig har vi kanskje forklaringen på at så mange plutselig får en forkjærlighet for disse bitte små firbente medskapningene våre en periode midtvinters. Til og med ei egen julevise har de fått!

På ettersommeren i fjor krøp mange av dem inn for å tilbringe vinteren sammen med oss i hytter og hus. Men vi mennesker, stakkars, vi skjønte ikke hintet. Så fælt det enn er: butikkene gikk etter hvert tomme for både gift og feller.

Det burde vi ikke ha gjort! Men hvem visste vel da at det lille krypet som freidig hadde tatt for seg av både sofaen og ledningen til bordlampa og som sprellet i fella, var vår nærmeste slektning.

– Hva for noe, spør du. Jo, nå skal du høre: I flere år har det vært opplest og vedtatt at mennesker og sjimpanser har 98,6% av sine DNAnukleotidsekvenser og hele 99,6% av sine DNAaminosyresekvenser felles. Vi har sett i debatter at mange har regnet dette som et nesten ugjendrivelig argument for makroevolusjon.

14

e rn jø et D eh k is m le po

Brenn musefellene!

Nå stemmer dette ikke lenger.

Ifølge de svært renommerte vitenskapstidskriftene Nature og Science har vi egentlig bare 96% felles. Se Chimpanzee joins the genome club, nr.

437 og Chimp Genome Revealed, 31. aug. 2005; det hele er lettere tilgjengelig i Illustrert Vitenskaps årbok for samme år.

Men hvem seiler nå altså opp som vår nærmeste slektning?

Jo, som sagt: musa.

Er det rart hun vil inn og kose seg hos oss når det blir kaldt?

Ifølge de nyeste undersøkelsene har vi hele 97,5% av våre gener felles; se Science nr. 296 og Nature 6. mai 2002.

Studien er utført av forskere ved Celera Genomics i USA. Dette firmaet var det første til å sekvensere mus-genomet – den samlede mengde av musas gener. En detaljert analyse av hønas arvestoff er forresten også nettopp blitt offentliggjort. For i tur og orden siden 1995 har genomene til mer enn 180 organismer blitt kartlagt, bl.a. er mennesket, malariamyggen og -parasitten, en rekke bakterier og mikrober, hunden, en del planter, ett tre, rotta, et par fisk og noen andre sjødyr allerede meldt inn som medlemmer i denne svært nymotes klubben.

Men foreløpig: kast giften!

Brenn musefellene! Jag katten!

Det er tid for å invitere musa, din nærmeste slektning, inn på så vel lørdagsgodt som søndagsost! Og nå blir det spennende å se hva det neste blir. Den som lever, får se ...

ORIGO 99

Kejserens nye Fjedre Af Gunnel Molén

Så er det sket igen! Man har fundet en fjeret dino hvor fjerene ikke er bevaret!1 På forsiden af Nature fra 13. oktober 2005 kan man se en fremstilling af hvordan forskere og kunstnere forestiller sig den har set ud. Det er et billede af et hoved set forfra, fuldkomment dækket af de fjer som ikke er bevaret. Det lange næb er dog lidt mere faktabetonet da man har fundet fossiler af en usædvanlig lang næse sammen med et næsten komplet dino-skelet. Den er klassificeret som en dromæosaurus og har fået det videnskabelige navn Buitreraptor gonzalesorum. Den er fundet i Patagonien, på sydspidsen af Sydamerika, og er den første af sin slags fundet på den sydlige halvkugle.

Denne Buitreraptor havde vældigt lange arme, ganske lange ben, men selve kroppen var ikke så stor. Fra næse til halespids har den været ca. 1,5 meter.

Da så New Scientist rapporterer om fundet af Buitreraptor, får man ikke blot oplyst at den havde fjer, men også at den var ganske velforsynet med dem – dog med den lille hage ved det at der i de argentinske sedimenter ikke er bevaret så meget som én lille fjer.

Men »eftersom den ældst kendte dromæosaurus, Microraptor, havde fjer, drager forskerne den slutning at så havde Buitretraptor det også«. I Nature-artiklen hvor Buitreraptor beskrives, nævnes der dog intet om fjer i selve teksten. De er derimod til syne på en silhuet på en geologisk tidsskala, hos både Buitretaptor og en anden dinosaurus. Og så, som nævnt, på forsiden med et væsen med tydeligt fugle-udseende. Underligt nok har fuglene på samme billede ikke nogen fjer.

Surfer man igennem de ca. 1000 links der i skrivende stund findes på nettet der behandler denne nyopdagede dino, vil man finde meget der handler om fjer. National Geographic skriver fx at »fjer sjældent bevares som fossiler, og fossilerne af Buitreraptor viser ingen tegn på fjer. (Nu er fossiler af fuglefjer dog ikke så specielt ualmindelige!) Man henviser dog til en samtale med en af forfatterne til artiklen i Nature. I denne sammenligner professoren troen på at Buitretaptor har haft fjer, med ORIGO 99

Sagen kort Hvis H. C. Andersen havde syntes at kejseren skulle have haft fjer på i stedet for ingenting, ville han nok have kaldt sit eventyr sådan, idet vi lige minder om at ordene fjer og fjeder er af samme rod eftersom man har brugt fuglefjedre før man opfandt metalfjedre. – Men denne artikel skal handle om eventyret om hvordan en lille dino blev til fem høns.

Artiklen venligst overdraget fra Genesis og kan ses i sin svenske original i Genesis 1/2006.

troen på at et abeskelet har haft pels. Han mener at hvis man finder skelettet af en abe, ville man ikke forstille sig den som nøgen da man véd at aber har pels.

Det kan forekomme at være et noget søgt billede eftersom der nok ikke findes nogen af os der har set så mange dinoer med fjer, hvorimod vi kan fæste lid til vores viden om behårede aber.

Det er ikke første gang at de fjer som man har fremlagt som det mest interessante ved et fossilfund, slet ikke er fundet i virkeligheden. Forskerne har blot antaget at de har været der. Undertiden har man fundet fjer måske ikke så langt borte fra dinoen, men det har været usikkert hvor de egentligt stammer fra.

For en tid siden fandt man en dinosaurus i Kina som var begravet i vulkansk aske. Men trods det at skelettet var usædvanligt velbevaret, var der desværre intet spor af »de fjer som man mener har dækket kroppen«.2 Og hvad angår Microraptor, den dino som man påstår beviser at dinoer havde fjer, er fundene også her beskrevet i vendinger som »det ser ud som om der har været fjer«. Eller »fjerlignede konturer« som det lyder i beskrivelsen af Microraptor. Andre fugle-attributter beskrives som »kunne være til stede«. som at Microraptor kan have klatret i træer og at nogle dromæosaurier har muligvis haft rigtige fjer. (Ikke bare en slags protofjer eller forstadier til fjer som det som regel handler om når man spekulerer i befjerede dinoer.)

15

Hvad angår Buitreraptors påståede fjer er der sket det at en formodning som bygger på endnu en formodning, er forvandlet til sandhed. Det er desværre et fænomen som ses inden for mange områder, men som man inden for den videnskabelige verden burde være mere obs på. Er det virkelig sådan mange af de hypoteser som drøner rundt som veletablerede sandheder, er blevet til, og som er så lette at pille fra hinanden hvis man blot kikker dem lidt nøjere efter i sømmene?

Det får reverenter talt en til at tænke på H. C. Andersens kejser som man gennem talekunst forsøger at fremstille i tøj som reelt ikke er til. Og jo flere der istemmer lovprisningskoret, desto mere fantastisk males kejserens nye klæder frem for alles øjne.

Dermed være ikke sagt at de forskere som har manet billedet frem af en fjerklædt, fuglelignende dino, er lige så forslagne som skrædderne i eventyret. I de fleste tilfælde er forskere nok ikke lige de største spasmagere, men der kan jo være selvbedrag med i spillet.

Som vi har nævnt før, findes der også i dette tilfælde forskere som ikke kan »få øje på klæderne«, eller fjerene, som det drejer sig om i denne sammenhæng, eller forbindelsen til fuglene,

Figur 1

Figur 2

16

men som anbringer dem i en anden udviklingslinje3 . Men på trods af at disse forskere indimellem søger at hæve stemmen lige så klart som barnet i eventyret der gik mod både folkemængde og kejsermagt, drukner deres røster ofte i mængden.

For højst lyder de røster som så gerne ser en fjerdragt – også dér hvor den ikke findes!

Oversat fra svensk af .b

Kilder: Nature 2000, vol. 408, p. 705-708, og 2005, vol.

437 p. 1007-1011.

New Scientist 2005, vol. 188, okt 15, p. 9.

National Geographic.com.

Noter: 1 Overs.anm.: I skrivende stund oplyser Berlingske Viden om en hidtil ukendt dino fundet i Tyskland, alder o. 150 mio. år, på størrelse med en kylling, navngivet Juravenator. Og bemærk så følgende oplysning fra artiklen: “Det der undrer ved det nye fund, er at den ikke har fjer, hvilket [ellers] er normalt for denne art.”

2 Se Genesis 4/2004 og 2/2005 3 Se Genesis 3/2000 side 30, og 3/2005 Figur 1. Det ansete videnskabelige tidsskrift Nature har brugt en del plads på den »fjerprydede« dino, her på sin hjemmeside.

Ifølge New Scienist har dromæosaurierne været dinoer forsynet med fjer. De siges at nedstamme fra en fælles forfader med »fætteren« Archæopteryx, og de deltes op i forskellige slægtsgrene for over 150 mio. år siden. (Det nye fund, Buitreraptor, er dateret til 95 mio. år.) Men da de ældste fund af Archæopteryx dateres til 140 mio. år, må delingen være sket tidligere – om man nu lader evolutionsteorien og troen på en fælles forfader styre ræsonnementet. Og på trods af alle de fund som taler for at Archæopteryx er en vaskeægte fugl, figurerer den stadig som den navnkundigste fætter til dinoerne. Samtidig bliver dromæsaurus mere og mere fuglelignende når man fører den frem i de videnskabelige artikler. Og dette gælder uanset hvilke fund man gør, og uanset om de påståede fjer er bevaret eller ej.

Figur 2. Evolutionsforskerne lægger meget stor vægt på om det viser sig at dinoer virkelig har været forsynet med fjer eller ej, eftersom de dermed finder støtte for deres hypotese om at dinoerne har udviklet sig til fugle. For de skabelsestroende betyder det ikke noget særligt da der hverken i Biblen eller i naturen er noget som siger at en dino ikke kan have haft fjer – eller dun som man af og til foreslår. Måske er det nok lidt underligt at forestille sig et reptil med fjer, men man finder dog i dag endnu mærkeligere dyr lyslevende iblandt os: Vi kan bare tage Australiens ORIGO 99

næbdyr som trods pels har visse krybdyragtige træk, og mest af alt ligner en blanding af forskellige dyr. Et pelsklædt pattedyr som lægger æg, men dier sine unger, har svømmehud mellem tæerne og en mund som mest af alt ligner et andenæb. Men uanset hvor mærkeligt dét man finder end må forekomme en, så bør der lægges størst vægt på at forskerne i deres publicering giver en nøjagtige beskrivelse af dét man rent faktisk har fundet – ikke hvad man håber på at finde, i et forsøg på at fremstille ens håb som sandhed. (Foto: Wikipedia, Stefan Kraft.)

Seneste nyt »Fjeren kom før fuglen« I Berlingskes Viden, 2. april 2006, omtales en udstilling om fjer på Zoologisk Museum i København som Origo hellere må se nærmere på ved lejlighed.

I artiklen, skrevet af Gert C. Nielsen, finder vi følgende interessante citater: … I alt er der fundet 12 arter af dinosaurer med fjer. Alle i øvrigt i Kina. Men det betyder ikke at dinosaurer andre steder ikke har haft fjer på, men at udgravninger-ne i Kina indtil videre er de eneste steder hvor fossilerne har haft så gode betingelser at man kan se detaljer som fjer.

Det sidste her er ganske enkelt notorisk forkert: Archæopteryx er fundet i Tyskland netop med meget tydelige aftryk af fjer, så der findes intet som helst belæg for artiklens påstand om at man kun har fundet fjer i Kina.

Om fundet af fjer hedder det videre: Det man kan se, er nogle bræmmer som ligner hår, men i virkeligheden er hårlignende fjer …

Prøv selv at se på http://www.skewsme.com/microraptor.html Især nærbillederne på http://research.amnh.org/vertpaleo/ dinobird.html er ret så interessante til en vurdering af om det er fjer med eller uden fane vi har med at gøre.

Så Gunnel Moléns artikel bekræftes også her i sin påstand om at formodning går hen og bliver til påvisning! Der findes faktisk ikke meget belæg for Berlingskes påstand om at »fjeren skulle være kommet før fuglen«.

ORIGO 99

Stamcelleforskning Følg en diskussion herom i the New England Journal of Medicine på http://content.nejm.org/cgi/content/full/351/3/207 der starter sådan: Ved første øjekast synes en statslig støtte til stamcelleforskning at være så selvfølgelige en ting at man ikke behøver diskutere det. Hvorfor skulle regeringen ikke støtte en lovende forskning der ville kunne hjælpe patienter med Parkinsons, Alzheimers, diabetes og skader på rygsøjlen? Kritikerne af stamcelleforskningen har to hovedindvendinger: Nogle mener at stamcelleforskningen trods sine gode formål er forkert fordi den indbefatter destruktion af embyoner; andre mener at selvom forskning på embryoner ikke i sig selv skulle være forkert, vil den alligevel åbne en ladeport til en totalt umenneskeliggjort praksis omfattende embryo-farme, klonede babyer, brug af sene fostre som reservedelslager og tingsliggørelse af det menneskelige liv.

17

Evolusjonspsykologi på avveie Av Jon Kvalbein

Er evolusjonslæren egnet til å beskrive eller forklare det moderne menneskets atferd? Ja, sier evolusjonspsykologene. I denne artikkelen vil jeg ta fram noen motforestillinger.

Evolusjonslæren forteller oss at mennesket på linje med alle planter og dyr er blitt til i en sammenhengende og trinnvis utviklingsprosess som startet med en urcelle. Mekanismen er de individuelle organismers bestrebelse etter å overleve og overføre sine gener til neste generasjon. Variasjonen mellom individene oppstår ved tilfeldige mutasjoner. De som har de best tilpassede egenskapene i kampen for tilværelsen, vil ha de beste muligheter til å overleve og gi sine arveegenskaper videre. Seleksjonen foregår altså til individets beste – eller for deres geners beste – ikke for gruppens eller artens beste. Det naturlige utvalg vil på lang sikt føre til at nye arter oppstår, ifølge evolusjonslæren. Og mennesket plasseres som et foreløpig og tilfeldig sluttprodukt inn i denne sammenhengen.

I de senere årene har evolusjonsteorien i økende grad blitt anvendt for å forstå menneskets psykologi. Dr. philos. i biologi Iver Mysterud har skrevet en artikkel om “Partnervalg og parforhold i evolusjonært perspektiv” i boka Håkon Hårtveit (red.): Perspektiver på parforhold (Universitetsforlaget 2005). Artikkelen gir et interessant innblikk i denne forskningen.

Kvalme og overlevelse Evolusjonspsykologien arbeider på to hovedmåter.

Man kan betrakte et trekk eller egenskap ved mennesket i dag, for så å lete etter en miljøsitua-sjon i menneskets opprinnelige miljø (oftest steinaldertiden) der dette trekket har bidratt til overlevelse og reproduktiv suksess. Et eksempel Mysterud nevner, er kvinners kvalme, oppkast og smaksaversjoner i første tredel av svangerskapet. Han viser til at dette kanskje kan ha sammenheng med at svangerskapsplager i steinalderen beskyttet

18

fosteret i mors mage imot giftstoffer i grønnsaker i den tiden fosteret fikk dannet de fleste organer.

Oppkastet fjerner giftstoffene fra magen, mens kvalme og aversjoner beskytter mot inntak av mat.

Mysterud skriver at det finnes en rekke uavklarede problemstillinger rundt slike hypoteser og at økt forskning er påkrevet. Men eksemplet viser hvordan evolusjonspsykologer tenker. Problemet er at det kan konstrueres en rekke scenarier som forklaring på menneskelig atferd, og at det kan være store vansker med å fastslå hva som er mest sannsynlig.

Løvedrap og steforeldre En annen måte å arbeide på innen evolusjonspsykologien er å bruke delteorier fra evolusjonsteorien til å sette opp hypoteser om tilsvarende overlevelsesstrategier hos mennesket. Mysterud tar fram steforeldre-problematikken som han omtaler som et av evolusjonspsykologiens best dokumenterte og mest omtalte forskningsområder.

Her vises til den afrikanske løven. En koalisjon av hanner kontrollerer et harem av hunnløver og unger. Dersom disse hannløvene blir fordrevet av en innvandrende koalisjon av hannløver, vil de nye hannløvene straks forsøke å bite i hjel ungene.

Dette fører til at hunnene blir fortere paringsklare og øker sannsynligheten for at de nye hannene får sine gener overført til neste generasjon. For å vurdere om denne naturens “grusomme” realitet kunne ha paralleller hos mennesker, ble forekomsten av drap, mishandling og misbruk av barn i familier der barnet levde sammen med en steforelder og en genetisk forelder, sammenliknet med forholdene i familier der barn levde med begge sine genetiske foreldre. Resultatet var entydig: Barn som lever i familieforhold med en steforelder, har mye større sjanse for å bli drept, mishandlet eller misbrukt enn andre barn. Mysterud hevder at hele problemstillingen omkring steforeldre og stebarn er resultatet av innsikt fra forskning med utgangspunkt i evolusjonsteori. Ja, han hevder at dette resultatet etter all sannsyn-lighet ikke hadde kommet for dagen dersom man hadde tatt ORIGO 99

utgangspunkt i tradisjonell samfunnsvitenskap.

Her kommer mine innvendinger: Dersom en skal kunne sammenlikne løven og mennesket når det gjelder atferd, må en kunne dokumentere – ikke bare at mennesket stammer direkte fra løven, men også at de mellomliggende arter har tilsvarende atferd. For atferden må ifølge teorien være knyttet til gener som er bevart gjennom utviklingskjeden. For det andre: Ungedrap foretatt av steforeldre er en sjelden begivenhet, mens det er vanlig hos løver. Hvorfor denne påfallende forskjellen? For det tredje: En hypotese om at en stefar har større sannsynlighet for å drepe sitt barn enn en biologisk far, kunne enkelt vært oppstilt uten å søke støtte i noen evolusjonslære.

Vanlig fornuft er nok til å sette frem en slik antagelse. En undersøkelse av dette ville vært foretatt uten hjelp av evolusjonsteorien.

Evolusjonsmodellen og menneskets atferd Kan det moderne menneskets atferd forklares ut fra en evolusjonær modell der drivkraften er en kamp for å få mest mulig gener overført til neste generasjon? Det må innebære at alle mennesker bevisst eller ubevisst kjemper for å få flest mulig barn. Betrakter vi vår egen samtid, ser vi jo at denne modellen ikke fungerer.

Barnetallet – ikke minst i Europa – har gått dramatisk ned. Ikke få ser på mange barn som en belastning og en hindring for sin karriere. Mange bruker preventive midler. En stor prosent ufødte barn blir avlivet. Prevensjon og abort blir betraktet som reproduktive rettigheter som fremmes via Uhjelpen til ikke-vestlige land. De mest siviliserte landene – som man anser å ha kommet lengst i utviklingen – har jevnt over de laveste fødselstallene. Hvordan stemmer dette med evolusjonsteoriens lære om at individene kjemper for å få flest mulig avkom?

Ifølge evolusjonslæren ville det være naturlig at rike og mektige menn hadde hatt et harem av kvinner som gav rikelig anledning til å overføre egne gener til neste generasjon. De ville hatt mulighet til å gi både koner og barn gode materielle betingelser. Men dette forekommer i liten grad. Fattige familier har ofte flere barn enn rike.

Hvordan vil evolusjonspsykologene forklare dette?

Homoseksualitet må i evolusjonært perspektiv måtte betraktes som en misdannelse. En som ønsker seksuelt fellesskap med en annen av samme kjønn, har satt seg selv utenfor den evolusjonære prosessen. At homofili er en arvelig egenORIGO 99

skap, er også vanskelig å begrunne ut fra dagens arvelære. Homofile vil være blant dem som går til grunne i kampen for å bringe sine gener videre til neste generasjon. Hvorfor sier ikke evolusjonspsykologene tydelig fra om at homoseksuell atferd i evolusjonslærens perspektiv er en avsporing?

Det finnes enslige mennesker som velger å ikke ha barn for å kunne bruke all sin tid på medmenneskelig innsats, f. eks. som misjonær i et annet land. Hvordan vil evolusjonslæren forklare at disse har et meningsfullt liv?

I kampen for å overleve er det slett ikke sikkert at de med de beste arvelige egenskapene overlever.

Bomber og geværer gjør lite forskjell på folk. En kulturrevolusjon er ofte farligst for dem med best utdannelse. På den andre siden: Velferdsstaten verner om de svake og syke, og de med dårlige arveegenskaper får ofte mange barn. Det naturlige utvalg – som prioriterer de sterke og setter de svake til side – fungerer ikke slik i dagens samfunn.

Bør ikke også dette begrense evolusjonslæren som forklaringsmodell på menneskelig atferd?

De som mener at evolusjonspsykologien er et seriøst fagområde, bør gi svar på de spørsmålene som er reist ovenfor. Det blir ikke lett. Den evolusjonære modellen synes ikke å være i stand til å gi en tilfredsstillende beskrivelse av mennesket.

Mennesket er noe annet enn et dyr. Våre handlinger er ikke bare rettet mot reproduksjon. Kulturelle faktorer, menneskets evne til å sette seg langsiktige mål og menneskets syn på seg selv ser ut til å ha langt større betydning. Evolusjonens utviklingsmekanisme – kampen for overlevelse og reproduksjon – synes å være lite egnet til å beskrive det moderne menneskets atferd.

Illustrasjon av Kristian Kapelrud

19

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (2) Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand

Indledning Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale: Radioaktive dateringsmetoder, 19851, hvor jeg bl.a. havde adgang til samtlige offentliggjorte kulstof-14 dateringer 1949-1968, med relation til Ægyptens historie.

Oversigt Nogle vigtige årstal og begivenheder i kulstof-14 dateringsmetodens historie:

Fra starten af kulstof-14 metoden (ca. 1950) indtog dendrokronologi/træringe og Ægyptens historie en central betydning for at kunne fremstille en kalibreringskurve.

Dendrokronologi/træringe Det er en alment udbredt opfattelse at træringe viser træets alder og klimaet i de år det har groet – at en trærings tykkelse er et mål for årets nedbørsmængde. Ved nærmere undersøgelse viser det sig at det på ingen måde er så enkelt. I 1941 skrev Waldo S. Glock, som selv er dendrokronolog, en stor oversigtsartikel7 hvor han samler sin egen viden og viden fra ca. 200 artikler skrevet af dendrokronologer 1935-1941 og før. Der er mange der har prøvet at sammenligne træringene med klimaet (især regnmængden), men ifølge Glock er

20

der mange flere faktorer der har betydning for et træs vækst, bl.a.: • vækstsæsonens længde • temperaturen herunder frostperioder • regnmængden • fordelingen af regnmængden på årets måneder • tørkeperioder • anden nedbør end regn (sne og tåge) • kronens fangst af nedbøren • fordampningen • jordunderlagets beskaffenhed • røddernes dybde • rodnettets størrelse • stærke vinde, tornadoer • lys, plads omkring træet • løv på træet • ældning • frøsætning • svedning af ild (skovbrande), lynnedslag • fysiske angreb på træet, herunder hug, stik og insekter Et træ gror ikke lige meget i alle retninger, så vækstlaget er ikke helt ringformet eller lige tykt hele vejen rundt. Nogle gange er det kun et bueformet stykke i den ene side af træet. Hvis man ikke vil fælde træet, kan man i stedet tage nogle boreprøver fra flere sider af træet og sammenligne dem for at finde middeltykkelsen af vækstlagene.

Imidlertid kan det være svært at se en sammenhæng mellem middeltykkelsen af vækstlagene og målinger af nedbøren foretaget på meteorologiske vejrstationer i nærheden af de pågældende træer.

Træerne i et område (selv af samme art) kan have meget forskellige vækstlag. På nogle af dem viser en boreprøve tynde og tykke lag – på andre omtrent lige tykke lag. Hvilket af træerne viser så klimaet? Det gør de alle sammen. For at forstå hvornår et træ gror, må man undersøge jordfugtigheden. Glock inddeler træerne i tre grupper. Dem der gror hvor fugtigheden er nær maksimal, nær minimal eller optimal (som han kalder det). De maksimale har vand nok. Når de gror, er det ikke fordi det har regnet. De optimale er dem der får regn når de har brug for det. De minimale gror ORIGO 99

ofte i områder hvor jorden tørrer ud imellem regnskyllene, og træets vækst standser. Der kendes eksempler hvor efterårsregn giver anledning til fornyet vækst. Det giver så træerne to ringe på et år.

Antal træringe giver altså også en tilsyneladende alder. Hvis man sammenligner levende træer i et område, viser det sig at deres ringmønstre ikke er ens. Vælger man dem ud som f.eks. har en håndfuld meget tynde ringe (såkaldt diagnostiske ringe) imellem mellemtykke og tykke ringe, har man mulighed for at matche de diagnostiske ringe med andre træers diagnostiske ringe.

Finder man desuden døde træer der har diagnostiske ringe der matcher de ældste diagnostiske ringe af et levende træ, kan man bygge kronologien længere bagud i tiden. I sidste ende er der selvfølgelig en grænse for hvor gamle døde træer man kan finde – eller tyde.

En sådan serie af matchende træer kaldes en dendrokronologi. For at styrke dendrokronologien prøver man at bygge flere og flere træer ind i den, så man får større sikkerhed for de diagnostiske ringes placering. I praksis støder man på det problem at to træer matcher de diagnostiske ringe, men med et lidt forskelligt antal ringe imellem dem. Det kan så tolkes på to måder: Enten mangler det ene træ ringe, eller også har det andet træ ekstra ringe. En dendrokronologis sikkerhed afgøres ved hjælp af statistiske tal såsom følsomhed og seriekorrelationskoefficient.

Yaku-sugi/Cryptomeria japonica I 1966 offentliggjorde K. Kigoshi og H. Kobayashi4 en dendrokronologi for japanske yaku-sugi træer der rakte ca. 2000 træringe tilbage i tiden. (Faktisk er dendrokronologien (ifølge 4) lavet ud fra ét træ, så man har ikke usikkerheden med at matche flere træers diagnostiske ringe.) Her vises tendensen i yaku-sugi dendrokronologien i forhold til Libbys kalibreringskurve fra 1952.

Seriekorrelationskoefficienten – er det tal der måler hvor godt 2 kurver stemmer overens i et vist antal punkter. Et tal tæt ved 1 betyder god overensstemmelse, og et tal tæt ved 0 betyder dårlig overensstemmelse.

Undervejs i opbygningen af dendrokronologien har man kasseret de træer som ikke indeholdt diagnostiske ringe, samt af og til opgivet at indpasse visse træer. Man kan så overveje hvad statistisk sikkerhed betyder når man har fravalgt træer? Imidlertid kan man ikke gøre det bedre.

Redwood/Sequoia Indtil 1956 var de ældste (dvs. tilsyneladende ældste, nemlig dem med flest ringe) kendte levende væsener Sequoia sempervirens/Redwood og Sequoia giganteum/Big Tree som kun findes naturligt i de californiske bjerge. Der er fundet redwoods med ca. 2200 ringe og Big Trees med op til ca. 3000-3212 ringe.

ORIGO 99

Figur 1. Sammenligning mellem Libbys kalibrerings kalibrerings-kurve (ca. 1952) og en kalibreringskurve beregnet ud fra Y akuSugi dendrokronologien (data: Kigoshi Yakuaku-Sugi 1966).

Yaku-sugi dendrokronologien viser at man ved kulstof-14 metoden vil måle en lavere absolut, specifik radioaktivitet end forventet. Derfor kommer man til at overvurdere aldre, hvis man antager at Yaku-sugi-dendrokronologiens tilsyneladende aldre er de korrekte. Man må derfor indføre en korrektionsfaktor: (formel 1) Sammenholdes korrektionsfaktorer for Yako-sugidendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv. Courville), fås følgende figur 2 og 3:

21

Figur 2. K alibrerings Kalibrerings alibrerings-kurver for Y akusugiYakuaku-sugidendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv hhv.. Courville).

Figur 3. K alibrerings Kalibrerings alibrerings-kurver for Y akusugiYakuaku-sugidendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv hhv.. Courville) (udsnit).

Figur 4. K alibrerings Kalibrerings alibrerings-kurver for Y akusugiYakuaku-sugidendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv hhv.. Courville) (udsnit) og trendlinie for Yakusugi-målepunkter aku-sugi-målepunkter sugi-målepunkter-ne.

22

ORIGO 99

Figur 2 viser de fuldstændige kalibreringskurver, og i figur 3 er vist udsnittet mellem korrektionsfaktor 0.70 og 1.30. Figur 4 er lig figur 3, men tilføjet en trendlinie for Yaku-sugi-målepunkterne.

Bemærk, at korrelationskoefficienten for trendlinien er meget lav (= 0.0139), hvilket betyder at der ikke kan drages nogle nøjagtige konklusioner fra den.

Fire konklusioner udfra figur 2-4: 1) Yaku-sugi kurven har nogle store udsving i perioden 1479-1777 e.v.t. som kan have mange årsager, f.eks. forurening af de yderste vækstlag med fremmed kulstof (perioden er tilsyneladende alder, dvs. den alder man får ved brug af Libbys aldersformel uden korrektion; det gælder også de følgende perioder i konklusionerne). Desuden har kurven et moderat udsving i perioden 537-703 e.v.t. som imidlertid kun bygger på én måling. Derfor antages dette udsving at være en fejlbestemmelse. Kurvens øvrige målepunkter ligger nogenlunde pænt på en linie med korrektionsfaktorer i intervallet 1.04-1.13, altså tilsyneladende alder skal forøges 4-13% for perioden ca. 0-1500 e.v.t.

2) Yaku-sugi kurven har en overlappende periode med gængs ægyptenskronologi (og faktisk identisk for Courvilles ægyptenskronologi). Det er perioden 293-408 e.v.t., hvor den gængse kurve ligger systematisk over Yaku-sugi kurven, men har omtrent parallelle forløb. Korrektionsfaktoren ligger i intervallet 1.04-1.16, altså tilsyneladende alder skal forøges 4-16% for denne periode. At den gængse kurve ligger systematisk over Yaku-sugi kurven med ca. 4-8% kan enten tolkes som om Yaku-sugi-dendrokronologien lider af 4-8% manglende ringe, eller at den gængse historie overvurderer alderen med 4-8% (hvilket er ca. 60-130 år).

Endelig kan det være en arkæologisk fejldatering af tre prøver? For denne periode er der ikke nogen forskel på gængs og Courvilles ægyptenskronologi, så den samme konklusion gælder begge ægyptenskronologier.

3) Forlænger man den lineære tendens af Yakusugi-kurven tilbage til perioden 500-0 f.v.t., ses den ramme den gængse kurve nogenlunde. Det er den periode hvor gængs og Courvilles ægyptenskronologi afviger væsentligt mindre fra hinanden end for ældre perioder. (Derfor ville Yaku-sugi-kurvens trendlinie også ramme Courvilles kurve nogenlunde hvis den var tegnet ind for denne periode.)

4) Forlænger man den lineære tendens af Yakusugi-kurven tilbage til perioden 3000-500 f.v.t.

ORIGO 99

ses den at ramme både den gængse kurve og Courvillekurven, men på forskellige steder. I perioden 1198-788 f.v.t. rammer den tættest ved den gængse kurve. I perioden 1916-1198 f.v.t. rammer den tættest ved Courvillekurven. (Man erindrer at der i denne artikels 1. del9 blev foreslået at fremrykke dynasti I-XII i gængs ægyptenskronologi, så kalibreringskurven undgik sit zigzag-forløb.) Yaku-sugi-dendrokronologiens trendlinie peger på at gængs ægyptenskronologi har overvurderet alderen af dynasti I-XII. 5) Med den usikkerhed der ligger i Yaku-sugidendrokronologiens trendlinies lave korrelationskoefficient (=0.0139), kan man kun konkludere at dens forlængelse er i overensstemmelse med at gængs ægyptenskronologi overvurderer alderen af dynasti I-XII. Man kan ikke udlede det som et faktum alene ud fra Yaku-sugi-dendrokronologien.

Fergusons børstekoglefyr-dendrokronologi (1970) behandles først i en kommende artikel.

Litteraturliste 1

Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, Afd. f.

Elektrofysik, 1985. I: 80 s.+litteraturtillæg: 450 s.+II: 28 s.+litteraturappendix: 92 s.

2 W. F. Libby: Radiocarbon Dating. The University of Chicago Press, 1952.

35 , side 35-55.

4 Kunihiko Kigoshi og Hiromi Kobayahi.

Radiocarbon, bind 8, side 54-56 (1966).

5 T. Säve-Söderbergh og I. U. Olsson. Radiocarbon Variations and Absolute Chronology. Uppsala (1970).

6 D. A. Courville: The Exodus Problem and its Ramifications. Challenge Books, Loma Linda, California, 1971.

7 Waldo S. Glock: Growth Rings and Climate. The Botanical Review, bind 7, nr. 12, side 649-713 (1941).

8 Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Kulstof-14datering: Nogle åbne spørgsmål (1), Origo nr.

98, marts 2006, side 22-26.

98 Konklusion 1, side 26.

23

Ordbog til Origo 99 Redaktørens helt subjektive ordbog med udtalevejledning i kantede parenteser [] AI-forskning – forskning i kunstig intelligens Archæopteryx – [ar-kæ-op-te-ryx] øglefuglen Buitreraptor gonzalesorum – [bwii-tri-rap-tor …] med dette videnskabelige navn for en af “fugleøglerne” kan man ikke frakende palæontologerne en vis humoristisk sans da de har skullet navngive denne formodentligt rapfodede dino; så vidt jeg kan se, må navnet være inspireret af den lynhurtige tegneseriemus Speedy Gonzales dendrokronologi – ved sammenligning af forskellige træers mønstre af årringe kan man opstille en dendrokronologi og således bruge en sådan til dateringer Downs syndrom – skyldes at man fødes med “et kromosom for meget” og medfører at man kommer til at lide af såkaldt “mongolisme”; tilstanden kan hos fosteret ofte ses ved den såkaldte ekstra nakkefold. Børn der fødes med Downs syndrom, er psykisk udviklingshæmmede. embryon, embryo, føtus – forskellige stadier i fosterudviklingen; embryo op til 3 måneder, herefter føtus; for dem der kan læse fransk, kan vi anbefale http://www.doctissimo.fr/html/sante/ encyclopedie/sa_579_embryon_foetus.htm empirisk – erfaringsmæssigt, det som lader sig fastslå vha. forskning/forsøg genmanipulation – ændringen af et gens programmering, jf. kloning genom – fx den samlede mængde af musens gener gensplejsning – sammenkobling af forskellige geners egenskaber i det samme gen Intelligent Design – er et studium af de strukturer i naturen som bedst kan forklares som resultat af en intelligens. Ifølge William A. Dembski kernetransplantation – se kloning kloning – “kerneudskiftning”, kopiering af en celles hele DNA til den anden celle; eller “kunstig fremstilling af enæggede tvillinger”, kloner har derfor ens arveanlæg makroevolution – storskalaevolution naturalistiske materialisme – den filosofi neodarwinismen bygger hele sin eksistens på “naturen har skabt” – er faktisk en eufemisme for

24

“tilfældet har skabt” eller “Gud har skabt”!

Hvilken af disse to formildende omskrivning er så den mest troværdige? – Jeg véd godt hvilken jeg foretrækker med mit intellekt i behold.

Parkinsons, Alzheimers, diabetes – i et land hvor vi ellers ikke er bange for at bruge fremmedord, har vi den underlige tendens på to punkter hvor “vi nærmest ville dø af ” at bruge de latinske (internationale) betegnelser frem for de danske: I grammatik og i medicinske betegnelser. Dette medfører så det uheldige at danske læger hele tiden er nødt til at “oversætte” for deres patienter, et problem som fx englændere er herligt fri for. Og efter dansk tradition er vi endvidere dejligt inkonsekvente: Ingen ville formodentligt drømme om at tale om “rystesyge” eller “hjernesvigt”, det er alt for upræcist; men hvorfor skal dette opslags 3. sygdom så hedde “sukkersyge”?! protofjer – forstadium til fjer regenerere – (egl. “tilbage-skabe”) genskabe, gendanne reptil – krybdyr ORIGO 99

seriekorrelationskoefficient – er et tal der måler hvor godt to kurver stemmer overens i et vist antal punkter; et tal tæt på 1 betyder god overensstemmelse, og et tal tæt på 0 betyder dårlig overensstemmelse (F.L.N. Boelsmand) specificeret kompleksitet – viser sig i enhver genstand eller begivenhed som har ekstrem lav sandsynlighed for at optræde rent tilfældigt, og som passer ind i et genkendeligt mønster (en ID-definition fra ARN) stamceller – de første celler efter sammensmeltningen af æg- og sædcelle i zygoten er programmerede til at blive til alt hvad der er brug for i det individ som nu har taget sin begyndelse; hvis et menneske derfor har pådraget sig uoprettelige skader i et organ som ikke kan regenerere sig selv, kan man måske få stamceller til at udføre reparationsarbejdet; det etiske problem opstår så dér hvor man bruger embryoner til “fremstilling” af de nødvendige stamceller da det uvægerligt fører til destruktion af dette embryon tretrapoder – firfodede dyr transgene dyr – dyr som har fået »indsat« gener fra en anden art Turners syndrom – optræder hos piger der mangler det ene x-kromosom og medfører mangel på højdevækst og sekundære kønskarakterer. Piger med Turnes syndrom er normaltbegavede.

Se mere på http://www.netdoktor.dk/ sygdomme/fakta/turner.htm zygote – den befrugtede ægcelle I øvrigt henviser vi til ordbogen i Origo 98.

Ny dvd-produktion om Intelligent Design på vej Vi har tidligere omtalt seminaret d. 4. marts 06 i København, „Der blive lys“ som bl.a. drejede sig om Intelligent Design.

ORIGO står sammen med lokal-tv-stationerne KKR i København og AKTV i Aalborg for produktion af en tvudsendelse fra arrangementet, ligesom der også vil komme en dvd-produktion baseret på optagelserne af foredragene ved seminaret.

Nærmere oplysningen herom vil blive givet her i bladet samt på www.skabelse.dk.

Red.

HUSKat • fordi en darwinist siger at Intelligent Design ikke har noget at med videnskab at gøre, behøver det ikke at være et videnskabeligt udsagn.

• fordi en darwinist påstår at evolutionsteori alene er et spørgsmål om naturvidenskab, kan det være fordi han har glemt at stille de rigtige spørgsmål.

• der er ikke noget der hedder “dumme spørgsmål”! Så stil endelig masse af dumme spørgsmål til de ikke-forklaringer som neodarwinismen er så fuld af.

ORIGO 99

Se påstande efter i sømmene Origo kan anbefale dem som har de faglige forudsætninger, at undersøge nogle af de originalkilder der findes bag neo-darwinismens påstande. Det vil uden tvivl være berigende.

Når man studerer den videnskabelige litteratur, vil man opdage at der mellem denne og den populærvidenskab man støder på overalt i pressen og i grundbøger i biologi, findes en voldsom diskrepans.

(Se også Spørgsmål til din biologibog på www.skabelse.dk.)

25

ORIGO dvd-produktioner Vi kan nu tilbyde følgende tre produktioner på dvd:

• To ORIGO-klassikere på 1 dvd: a) Skabelse eller udvikling? v/ professor A.E. Wilder-Smith (Varighed ca. 32 min.) b) Livets oprindelse. Interview med professor S. Scherer, Münchens Universitet, Varighed ca. 30 min. (Engelsk og tysk. Danske undertekster.)

• Intelligent Design: Foredrag på Aarhus Universitet, 2004, af dr. William Dembski.

Varighed ca. 1 t. 50 min. (Engelsk. Ingen undertekster.)

• Tre foredrag på engelsk af prof. dr. William Lane Craig Foredragene er fra en konference på Aalborg Universitet. De to første foredrag handler om skabelse, tid, evighed og kosmos. Det sidste foredrag handler om den historiske Jesus. De engelske titler på William Lane Craigs tre foredrag på den nye DVD er: „Cosmos and creation“, „Time and eternity“ og „The historical Jesus“.

Hver af de tre dvd-produktioner koster 150 kr. inklusiv forsendelse i Danmark.

Bestilling foregår pr. mail til Steffen Øhrstrøm, mail: steffen@skabelse.dk.

Girokort og regning vedlægges sammen med dvd’en.

26

ORIGO 99

Annoncer

Ringkøbing kalder Det kristne Gymnasium i Ringkøbing har pr. 1. august 2006 brug for en underviser i

Besøg vores FAQ/OSS på www.skabelse.dk Nu osse med spørsmål og svar på norsk!

Kemi – gerne kombineret med fysik.

Se stillingsopslag på gymnasiejob.dk eller kontakt rektor Karsten H. Mortensen tlf. 9732 3100

100!

Udviklingslæren:

Næste nummer af Origo udkommer i juni - og bliver et stort jubilæumsnummer.

Mange kristne oplever udviklingslæren som et hårdt angreb på troen, fordi de er blevet fortalt, at den er bevist. Universitetslektor Roger Oakland viser på dette videobånd af ca. 120 min. varighed, hvor lidt hold der er i udviklingslæren, og at Bibelens skabelsesberetning faktisk er stærkt underbygget af arkæologiske fund. Båndet er på engelsk med danske undertekster. Prisen pr. stk. er kr. 175 + levering (pr. efterkrav).

Båndet kan ordres på vor hjemmeside: www.oprindelse.dk eller ved brev til OM handi Products, Kastanien 12 st.tv., 7120 Vejle Ø

ORIGO 99

FAK TA eller FIK TION? AKT FIKTION?

Kæmper du med tvivl pga .

Darwins lære ?

27

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: ORIGO v/Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning

Hvad er Intelligent Design?

Som sædvanligt når noget nyt og kontroversielt skal præsenteres i pressen, sker det ikke nødvendigvis med den store saglighed. Således heller ikke med forskningsprogrammet Intelligent Design. Så klik ind på

www.skabelse.dk og få reel oplysning.

I sidste nummer af Origo så vi på den svenske Foreningen Genesis’ FAQ; nu er også FAQ’en fra Access Research Network (ARN) tilgængelig i en

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab.

Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese.

ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige teorier og modeller vedr. skabelse, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm.

2. De videnskabelige metoder – især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger.

3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin.

4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168

28

dansk og en norsk oversættelse. Og her findes nogle meget vigtige definitioner på hvad Intelligent Design (ID) er og navnlig hvad det ikke er. Så alle der er i tvivl om ID, eller som har fået noget galt i halsen, læs med der! .b

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad.

ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt.

Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation.

ORIGO udkommer fem gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning Tlf. 9927 2909. Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO •

NR.

99 • MAJ 2006 ORIGO 99