Kejserens nye Fjedre Af Gunnel Molén
Så er det sket igen! Man har fundet en fjeret dino hvor fjerene ikke er bevaret!1 På forsiden af Nature fra 13. oktober 2005 kan man se en fremstilling af hvordan forskere og kunstnere forestiller sig den har set ud. Det er et billede af et hoved set forfra, fuldkomment dækket af de fjer som ikke er bevaret. Det lange næb er dog lidt mere faktabetonet da man har fundet fossiler af en usædvanlig lang næse sammen med et næsten komplet dino-skelet. Den er klassificeret som en dromæosaurus og har fået det videnskabelige navn Buitreraptor gonzalesorum. Den er fundet i Patagonien, på sydspidsen af Sydamerika, og er den første af sin slags fundet på den sydlige halvkugle. Denne Buitreraptor havde vældigt lange arme, ganske lange ben, men selve kroppen var ikke så stor. Fra næse til halespids har den været ca. 1,5 meter. Da så New Scientist rapporterer om fundet af Buitreraptor, får man ikke blot oplyst at den havde fjer, men også at den var ganske velforsynet med dem – dog med den lille hage ved det at der i de argentinske sedimenter ikke er bevaret så meget som én lille fjer. Men »eftersom den ældst kendte dromæosaurus, Microraptor, havde fjer, drager forskerne den slutning at så havde Buitretraptor det også«. I Nature-artiklen hvor Buitreraptor beskrives, nævnes der dog intet om fjer i selve teksten. De er derimod til syne på en silhuet på en geologisk tidsskala, hos både Buitretaptor og en anden dinosaurus. Og så, som nævnt, på forsiden med et væsen med tydeligt fugle-udseende. Underligt nok har fuglene på samme billede ikke nogen fjer. Surfer man igennem de ca. 1000 links der i skrivende stund findes på nettet der behandler denne nyopdagede dino, vil man finde meget der handler om fjer. National Geographic skriver fx at »fjer sjældent bevares som fossiler, og fossilerne af Buitreraptor viser ingen tegn på fjer. (Nu er fossiler af fuglefjer dog ikke så specielt ualmindelige!) Man henviser dog til en samtale med en af forfatterne til artiklen i Nature. I denne sammenligner professoren troen på at Buitretaptor har haft fjer, med ORIGO 99
Sagen kort Hvis H. C. Andersen havde syntes at kejseren skulle have haft fjer på i stedet for ingenting, ville han nok have kaldt sit eventyr sådan, idet vi lige minder om at ordene fjer og fjeder er af samme rod eftersom man har brugt fuglefjedre før man opfandt metalfjedre. – Men denne artikel skal handle om eventyret om hvordan en lille dino blev til fem høns. Artiklen venligst overdraget fra Genesis og kan ses i sin svenske original i Genesis 1/2006.
troen på at et abeskelet har haft pels. Han mener at hvis man finder skelettet af en abe, ville man ikke forstille sig den som nøgen da man véd at aber har pels. Det kan forekomme at være et noget søgt billede eftersom der nok ikke findes nogen af os der har set så mange dinoer med fjer, hvorimod vi kan fæste lid til vores viden om behårede aber. Det er ikke første gang at de fjer som man har fremlagt som det mest interessante ved et fossilfund, slet ikke er fundet i virkeligheden. Forskerne har blot antaget at de har været der. Undertiden har man fundet fjer måske ikke så langt borte fra dinoen, men det har været usikkert hvor de egentligt stammer fra. For en tid siden fandt man en dinosaurus i Kina som var begravet i vulkansk aske. Men trods det at skelettet var usædvanligt velbevaret, var der desværre intet spor af »de fjer som man mener har dækket kroppen«.2 Og hvad angår Microraptor, den dino som man påstår beviser at dinoer havde fjer, er fundene også her beskrevet i vendinger som »det ser ud som om der har været fjer«. Eller »fjerlignede konturer« som det lyder i beskrivelsen af Microraptor. Andre fugle-attributter beskrives som »kunne være til stede«. som at Microraptor kan have klatret i træer og at nogle dromæosaurier har muligvis haft rigtige fjer. (Ikke bare en slags protofjer eller forstadier til fjer som det som regel handler om når man spekulerer i befjerede dinoer.)
15
