Nr 154, sommer 2022 7 kritiske artikler om den naturalistiske forklaring på livets opståen og udvikling Et andet synspunkt
4. Nye funktionelle proteiner der ikke kan forklares ved tilfældige mutationer.
Forfatternavne og titler vil fremgå af de enkelte artikler. Redaktør af dette nummer: Arne Kiilerich. Illustrationer er fra Wikipedia, forfatternes egne eller erhvervet fra Istock.
2 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Støttepartnere i BioCosmos Norge bidrager med NOK 300, (eller mere) årligt der kan betales med VIPPS til bladet Origo på 13429 eller overføres til konto 1503 0218210. Husk at opgive navn og adresse og e mail!
2. Manglende evidens for livets spontane opståen.
Darwins værk om arternes oprindelse udkom i 1859. Hans teori har altid været udsat for kritik. En af de første kritikere var Louis Agassiz, en af de mest kompetente videnskabsmænd i Darwins samtid. Agassiz konkluderede, at fossilrækken, og ikke mindst faunaen fra den kambriske eksplosion (forsiden), udgjorde for stort et problem for Darwins teori. I kølvandet på Agassiz har der været mange kvalificerede kritikere af Darwins teori. En af de nyeste og vægtigste er professor Michael Behe. Hans seneste bog Devolution kan erhverves fra Origo. Køb den og læs den!
7. Mennesket er unikt.
3. Fossilernes (manglende) vidnesbyrd.
6. Termodynamiske problemer.
Forsiden: Den kambriske eksplosion. Nederst til venstre: Charles Darwin. Til højre: Michael J. Behe.
Abonnenter i Danmark betaler som hidtil et årligt kontingent på DKK 250, . Det er muligt at betale via Betalingsservice. Man kan også betale med Mobilepay/MyShop til Origo på 94642
Indhold i dette nummer kaldet ”Et andet synspunkt”:
5. Utilstrækkelig mekanisme til at drive makroevolutionen.
Abonnement og bestillinger: Norge: johannes@biocosmos.no Danmark: abonnement@skabelse.dk
1. Universets finjustering.
Forord v. Peter Øhrstrøm
Indhold nr 154, efterår 2022
I nærværende nummer af Origo er nogle kritikpunkter samlet i 7 ”små” artikler.
Enskaberne.afdebøger,
Forord ved Professor P. Øhrstrøm
Ifølge den jødiske psykolog Viktor Frankl (1905 97) er det en grundlæggende drivkraft for os mennesker, at vi søger efter mening i det, som vi erfarer. Den observation er grundlaget for Frankls berømte logoterapi. Selv om hans tænkning nu i nogen grad er overhalet af moderne psykologi og psykiatri, gælder det stadig, at spørgsmålet om mening i det, som findes, og i det, som sker, er helt grundlæggende og vigtigt for os alle. I Origo mener vi, at dette centrale spørgsmål om mening bør stilles og diskuteres grundigt af videnskabsfolk inden for mange discipliner. Gør vi ikke det, svigter vi den basale udfordring knyttet til forsøget på at forstå den verden, som vi er en del af.
Kan gængs videnskab hjælpe os med at afklare spørgsmålet om den større sammenhæng og plan i naturen? Ikke hvis vi spørger den rent darwinistiske eller materialistiske fløj af den videnskabelige verden. Typisk svarer man her, at naturvidenskaben kun kan hjælpe os med spørgsmålet ”hvordan”, men ikke med spørgsmålet ”hvorfor”. Derfor vælger mange at hævde, at der ikke findes nogen mening i naturen, eller at spørgsmålet herom af principielle grunde skal afvises.
-
som i begyndelsen af 1980erne førte til, at vi besluttede at gå i gang med arbejdet omkring Origo, var Tilfældigheden og nødvendigheden af Nobelpris modtager Jacques Monod (1910 1976). Heri hedder det bl.a.: Den rene tilfældighed og den alene, altså absolut, men blind frihed, er roden til udviklingens storslåede bygningsværk: den centrale forestilling i den moderne biologi er ikke længere nogen hypotese blandt andre mulige eller blot tænkelige. Den er den eneste tænkelige, fordi den alene er forenelig med de konstaterede kendsgerninger 4 Den gamle alliance er brudt; mennesket ved omsider, at det er alene i det ufølsomme, umådelige univers, det tilfældigt opstod af. Lige så lidt som dets skæbne er dets pligt indskrevet nogetsteds. 5
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
Et andet synspunkt
Vi mener i Origo, at Monod tog fejl, og at ovenstående beror på en grov overfortolkning af de foreliggende data. Vi gør som mennesker ret i at spørge efter formål og en højere mening i tilværelsen og i naturen. Vi vil herunder i syv punkter forsøge at påvise, at der er ”teleologiske” aftryk i det biologiske liv på jorden og i mange sammenhænge i naturen, som ikke kan forklares tilfredsstillende ved hjælp af de darwinistiske evolutionsmekanismer. Og det er vigtigt i diskussionen at tage hensyn til
Historisk set har det været anderledes i videnskaben. Naturvidenskabens pionerer så typisk naturlovene som udtryk for Guds plan altså som udtryk for et ”logos”, en højere mening i naturen. Darwin selv havde sympati for denne tanke, og på hans tid var der endda flere af hans naturvidenskabelige kolleger, som i modsætning til Darwin selv mente, at også livets forskellige former er blevet til efter en bestemt plan og med et bestemt formål Darwin kaldte dem tilhængere af ”intelligent design”1 . De mente, at der er formål i naturen. I de seneste årtier har mange naturvidenskabsfolk og naturfilosoffer med interesse for naturens finjustering2 samt tilhængerne af den moderne Intelligent Design bevægelse3 ment det samme. De har ønsket at pege på relevansen af formåls orienterede (teleologiske) forklaringer i naturbeskrivelsen og fastholder, at ideologiske betragtninger ikke på forhånd skal udelukke, at der findes formål i naturen. Det er klart, at opgøret med neo darwinisternes forbud mod teleologiske forklaringer er et oplæg til et nyt paradigme (dvs. en forståelsesramme) for naturviden-
3 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
2. Fx. Brandon Carter, Fred Hoyle, Paul Davies, Antony Flew.
alle data uanset hvilke tilgange og teorier, de synes at støtte. Faktisk er der i naturfilosofien en lang tradition for teleologiske forklaringer i naturen, som går helt tilbage til Aristoteles.
1.Noter:skabelse.Fx.Asa
3. Fx. Michael Denton, William Dembski, Jonathan Wells, Michael Behe og Ann Gauger.
Gray, Herschel. Se Thorvaldsen, S. & Øhrstrøm, P. “Darwin’s Perplexing Paradox: Intelligent Design in Nature”, Perspectives in Biology and Medicine, Volume 56, Number 1, Winter 2013, pp. 78 98.
Desuden er det klart, at relevansen af teleologiske forklaringer forudsætter en tilværelsesforståelse, som er åben for den idé at intelligente magter, som ikke er en del af det fysiske univers, kan gribe ind i det fysiske univers. Ud fra en kristen tankegang indgår muligheden for sådanne indgreb i ideen om
4 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
4. Jacques Monod: Tilfældigheden og nødvendigheden, Fremad 1971, p.106.
5. Jacques Monod: Tilfældigheden og nødvendigheden, Fremad 1971, p.163.
ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Af Professor Peter Øhrstrøm og Finn Boelsmand, cand.polyt. med speciale i radiometriske dateringsmetoder
Sagen er, at ganske små ændringer i disse universelle konstanter ville have umuliggjort eksistensen af liv i universet. Med andre ord kunne man meget vel forestille sig, at naturkonstanterne havde fået værdier, som ville havde udelukket livets tilblivelse. Hvis man antager, at tildelingen af værdier til konstanterne er foregået helt tilfældigt, ville livets eksistens faktisk have været ekstremt usandsynlig. Langt de fleste sæt af værdier for konstanterne ville fx have betydet, at de grundstoffer (med de egenskaber), som organisk kemi forudsætter, ikke kunne dannes. I rigtig mange af disse tænkte universer ville der kun være Hydrogen (brint) og Helium og fx ikke Carbon (kulstof), der jo er aldeles afgørende for livets kemi. Sådanne betragtninger fik den engelske fysiker Brandon Carter til i 1974 at lancere det såkaldte antropiske princip (’antropos’ er græsk for ’menneske’) på følgende måde: ”Hvad vi kan forvente at observere er begrænset af de betingelser, der er nødvendige for vores tilstedeværelse som observatører.” Mange forskere har siden arbejdet videre med dette princip, og det findes efterhånden i mange varianter. Men fælles for dem alle er en undren over, at universet er blevet indrettet sådan, at livet og ikke bare meget enkle livsformer, men også mennesket (med dets intelligens og bevidsthed) kan eksistere. Chancen for, at en helt tilfældig kombination af værdier for naturkonstanterne skulle kunne føre til et univers med mulighed for liv, er ekstremt lille. En af dem, som har bidraget til at illustrere dette, er den berømte engelske astronom Sir Fred Hoyle (1915 2001), som bl.a. studerede forudsætningerne for, at kulstof kan dannes ud fra tre helium kerner. Det viste sig at dette stillede ganske bestemte og meget snævre krav til (begrænsninger for) energiniveauerne i C, Carbon. Dette må gælde alle Carbonisotoper, da de har næsten samme energiniveauer, også kulstof 12. Han konkluderede: “Mon ikke man må sige til sig selv: ’En eller anden super beregnende intelligens må have designet (Carbon ) kulstof atomets egenskaber; i øvrigt vil chancen for at finde et sådant atom opstået ved naturens blinde kræfter være mindre end 1 ud af 1040000 (et éttal efterfulgt af 40000 nuller). Richard Dawkins1 har afvist denne ide om, at universet skulle være intelligent designet. I stedet mener han, at der må findes et uhyre stort antal universer svarende til alle de tænkelige kombinationer af værdier for naturkonstanterne. Dawkins taler om denne uhyre store mængde af universer som et ”multivers”. Det er klart, at hvis enhver tænkelig
5 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Kapitel 1. Universets finjustering
Sagen Jordenkort.kaldes nogle gange ”Den heldige planet”. Man kan beregne sine chancer for en lottogevinst, men held er ikke et begreb der normalt hører hjemme i naturvidenskab. Hvad er sandsynligheden for, at Jorden ”tilfældigt” har udtrukket så mange store gevinster?
I 1970erne blev flere forskere inden for fysik og astrofysik opmærksomme på, at livets eksistens medfører snævre krav til naturkonstanternes værdier. Det gælder både værdier for naturens grundlæggende kræfter, de atomare konstanter og fysikkens øvrige konstanter.
I Origo finder vi det oplagt, at evidensen for finjustering i universet er udtryk for en kosmisk samhørighed og formålsbestemthed, som skyldes intelligent design. Denne opfattelse stopper ikke diskussionen og forskningen. Der er stadig store forskningsmæssige opgaver forbundet med nærmere at undersøge og beskrive, hvori designet består.
I Origo mener vi, at universets finjustering giver os et meget stærkt argument for, at universet er skabt. Det er værd at bemærke, at dette argument også spillede en afgørende rolle for prof. Anthony Flew (1923 2010), som efter i mange år at have forsvaret et ateistisk verdensbillede i 2004 annoncerede sin tilslutning til ideen om, at Gud findes, og at universet er et resultat af intelligent design. I sin bog “There Is a God”3 (skrevet sammen med Roy Abraham Varghese) erklærede Flew sig ikke som kristen, men han argumenterede for, at den foreliggende evidens, især finjusteringen af naturkonstanterne, bedst kan forklares med henvisning til intelligentTankendesign.om
Det er således oplagt, at Dawkins argumenterer ud fra et helt ekstremt verdensbillede, der postulerer eksistensen af en uhyre mængde universer, som i princippet ikke kan dokumenteres. Alene ud fra ønsket om at undgå ideen om et intelligent designet univers kaster han sig dermed ud i denne meget vidtgående tro på eksistensen af det ultra gigantiske multivers. Vi finder i Origo ideen om multiverset ekstremt utroværdig, og peger på, at det er langt mere nærliggende og troværdigt at tilslutte sig Hoyle’s ide om en ”super beregnende intelligens”, som står bag universets indretning.2
Den fremtrædende fysiker Paul Davies4 har ligeledes analyseret finjusterings argumentet. Selv om han ikke personligt tilslutter sig en traditionel kristen skabelsestanke, betoner han, at denne opfattelse og intelligent design i almindelighed udgør et fuldt ud legitimt og velbegrundet svar på de udfordringer, som finjusteringen i universet giver anledning til.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
design af naturen med henblik på muligheden for liv baserer sig ikke kun på naturkonstanterne. Man kan også pege på en lang række andre forhold. Det gælder fx vands mange vigtige egenskaber, og Jordens helt enestående betingelser for at huse liv.
-
1.Noter:Richard Dawkins. Illusionen om Gud, Thanning og Appel, 2007.
2. Der er et dataproblem for multiversets andre universer. Hvis man ikke kan få data derfra, kan man ikke bruge hypotetisk deduktiv metode, og så lever teorien ikke op til kravene til god naturvidenskab. Se: Origo 133/134 februar 2015 side 3, 10 12, 13.
3. Anthony Flew &Roy Abraham Varghese: There Is a God, HarperOne2008.
kombination af værdier for naturkonstanterne er realiseret i mindst et univers i multiverset, må der også være et univers, som muliggør vor eksistens.
4. Paul Davies: The Goldilock Enigma. Why is the Universe Just Right for Life, Allen Lane 2006.
6 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Når man taler om livets opståen, må man nødvendigvis definere, hvad liv er. Alle kan instinktivt fornemme, om noget er levende eller ej, men ikke desto mindre er det vanskeligt for videnskabsfolk at give en præcis definition af, hvad liv er. For at citere Illustreret Videnskab: ”Det kan lyde som et trivielt spørgsmål at afgøre, hvad liv er. Men det er det bestemt ikke. Faktisk findes der ikke én definition på liv, men kun en række kriterier. Problemet er, at uanset hvilket kriterium man vælger, vil det ikke dække 100 procent”1 Hvis man betragter nogle af de vigtigste kriterier for liv, vil de fleste lærebøger i biologi nævne følgende:1. Liv består af celler
2. Levende celler kan optage næringsstoffer, frigive affaldsstoffer og omsætte energi
3. Levende celler kan vokse, dele sig og/eller formere sig.
Herunder illustration af levende celle. Kilde: Wikipedia
Kapitel 2. Manglende evidens for livets spontane opståen.
7 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Af Holger Daugaard. Biolog M.Sc.
ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
c. Liv har hidtil ikke kunnet skabes i laboratoriet
En anden idé om livets oprindelse er den såkaldte panspermia teori, der grundlæggende går ud på, at livskim fra andre dele af universet endte på jorden, hvor de via evolution udviklede sig videre. Denne
b. Liv er ufatteligt komplekst og forudsætter information
De vigtigste kendetegn for liv, som vi kender det i dag, er desuden følgende:
Ad a. Fra gammel tid troede man, at liv kunne opstå spontant spontan genese og der var fortsat diskussion om dette helt frem til midten af 1800 tallet, indtil Louis Pasteur med sine berømte forsøg med svanehalskolber afgjorde sagen. Han kogte en næringsopløsning i en svanehalskolbe og knækkede derefter svanehalsen af og stillede den ved stuetemperatur. Inden længe var der mikrobiel vækst i opløsningen, og man kunne tro, at liv opstod spontant i kolben. Imidlertid gjorde han det samme med en anden svanehalskolbe, hvor han ikke knækkede halsen af. I denne kolbe skete der ingen vækst, og i dag ved vi, at det var, fordi de mikrobielle sporer ikke kunne komme ned i opløsningen. I dag ved vi altså, at liv KUN opstår af liv.
Der er gennem tiden fremsat flere ideer om, hvordan livet er opstået. Den vel nok mest fremherskende ide er den såkaldte ”ursuppeteori”. Man forestiller sig her nogle fuldstændigt anderledes betingelser, end vi kender i dag, bl.a. en iltfri atmosfære, tilstedeværelsen af kulstofforbindelser (basisstoffer i levende organismer) og vulkansk virksomhed (energitilførsel). Som Darwin skrev til en ven i 1871: ”Men hvis vi kunne forestille os en varm lille dam med alle mulige slags ammoniak, fosforsalte, lys, varme og elektricitet, hvor et protein blev kemisk dannet, som derefter undergik yderligere ændringer 3 .
a. Liv opstår af liv
”
8 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Ad b. Man skal ikke være professor for at indse, at alle livsformer, som vi kender i dag, er meget komplekse. Det gælder selv de mest simple encellede organismers celler. De ovennævnte kriterier 1 3 er opfyldt for hver enkelt af cellerne og forudsætter en præcis styring, der koordineres via cellens DNA. Selv de simpleste celler har et uhyre kompliceret stofskifte med mange hundrede stoffer involveret. Selv de mest simple organismer består af komplekse og af hinanden afhængige enheder. Og dertil kommer den såkaldt epigenetiske styring, som vi knap har afdækket endnu.
Ad c. Af ovennævnte årsager er det ikke overraskende hidtil mislykkedes at skabe liv i laboratoriet. Miller Ureys berømte forsøg, hvor man med en forsøgsopstilling tilsatte energi til en blanding af simple stoffer og observeret dannelsen af simple aminosyrer, rejser flere spørgsmål end svar. Aminosyrer er selv om de er bestanddele af proteiner trods alt langt fra at være liv i sig selv. En kendt dansk lærebogsforfatter, Jens Bremer, beskriver det på denne måde: ”Men samtidig er det svært at forstå, hvordan en så kompleks proces er opstået hos de første primitive organismer. Her er tydeligvis et af de svageste punkter i biologernes forsøg på at forklare livets opståen”2
I en varm 'ursuppe' forestillede Darwin sig med andre ord, at betingelserne for liv var til stede; her kunne livet opstå. Selv om vi siden Darwin har opdaget, hvor komplekst livet er, og at det ikke ”bare” er en tilfældig samling molekyler, forbliver denne idé mere eller mindre intakt i dag, omend man nu hælder til den antagelse, at livet snarere opstod i forbindelse med varme kilder eller gejsere. Trods det, at vi i dag ved, at livet organiseres og styres af højst komplekse molekyler DNA eller RNA hævdes det fortsat, at disse først blev dannet senere i udviklingen.
Ideer om livets oprindelse:
1.Noter:https://videnskab.dk/sporg videnskaben/hvad er liv 0. 2.
4. Murchison meteoritten. Aminosyrer, Origo nr. 152 sommer 2021 side 35 44, https://issuu.com/biocosmos/docs/origo152sommer2021 .
3. Darwin, brev februar 1871 til vennen Joseph Dalton Hooker (1817 1911).
En tredje idé handler i bund og grund om spontan genese, idet det fortsat hævdes af de fleste forskere i livets oprindelse, at hvis de rette betingelser er til stede, kan man godt forestille sig livet opstå spontant. Den kendte britiske biokemiker John D. Sutherland indrømmede for nylig i artiklen ”Studies on the origin of life the end of the beginning”: ”At forstå, hvordan livet på Jorden kan være opstået, er det vigtigste mål for biokemien. At gå fra simple råvaremolekyler og energikilder til et levende system kræver omfattende syntese og koordineret samling, der må forekomme over adskillige trin og kun kan styres af miljøfaktorer og iboende kemisk reaktivitet. At demonstrere en sådan proces i laboratoriet ville vise, hvordan livet kan starte fra det livløse. Hvis udgangsmaterialerne var ubestrideligt oprindelige, og slutresultatet tilfældigvis havde en uhyggelig lighed med eksisterende biologi af hvad der viste sig at være rent kemiske grunde, omend elegant subtile så kunne det være en rekapitulation af den måde, hvorpå det naturlige liv opstod. Vi er endnu ikke tæt på at nå dette mål, men de seneste resultater tyder på, at vi måske næsten er færdige med den første fase: begyndelsen”.5
personligt
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
Origo mener, at livet simpelt hen er for komplekst til, at man kan forklare det med spontan tilblivelse. Selv de simpleste former for liv har indviklede og koordinerede styringssystemer, der umuligt kunne opstå spontant. Og alle systemer koordineres og styres via DNA eller RNA, som i sig selv er komplicerede molekyler. Livets kompleksitet er et kraftfuldt vidnesbyrd om intelligent design. Ideen om, at livet er designet, støttes af talrige historiske myter og kilder og giver mening i forhold til de kendetegn på liv, som er omtalt ovenfor: Liv opstår af liv, og liv er ufattelig komplekst og forudsætter information. Jens Bremer: Biologi molekylærbiologi.
5. John D. Sutherland, “Studies on the origin of life the end of the beginning,” Nature Reviews Chemistry, Vol. 1:12 (2017). 6. Francis Crick: Life itself: Its origin and structure 1981.
9 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
og
Nucleus.
-
Uanset hvilken idé man går ind for, rammer man før eller siden en uoverstigelig mur. Francis Crick, evolutionist og nobelpristager for DNA molekylets opdagelse, siger det på denne måde: ”Hvis vi skal være helt ærlige, må vi bare indrømme, at … livets oprindelse synes at være næsten et mirakel med alle de betingelser, som skulle være opfyldt for at det kunne ske”.6
idé har ikke mange data til støtte (dog Murchison meteoritten4), og den løser ikke problemet med livets oprindelse, men flytter det bare.
Med hajerne er vi så langt tilbage i tiden, at vi næsten rammer den kambriske eksplosion. Og med den kambriske eksplosion skal vi godt ½ milliard år tilbage i tiden. Perioden formodes at strække sig over ca. 20 millioner år. Hundredtusinder af fossiler fra denne periode er fundet i Canada, Grønland og Kina. Forstadierne til disse dyr, som skulle forventes at befinde sig i de prækambriske lag, mangler fuldstændigt. Der er godt nok fundet tidligere liv som bakterier, polypdyr og svampe i disse lag, men de repræsenterer ikke overgangsformer til de kambriske dyr. En del af de kambriske dyr forekommer meget forskellige fra senere og nulevende dyrearter. Der er tale om bløddyr, leddyr, skaldyr m.fl. og, besynderligt nok (jf. forsidebilledet) også en fisk!
10 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Kapitel 3. Fossilernes (manglende) vidnesbyrd.
Der hersker en massiv overbevisning om evolutionsteoriens gyldighed, herunder at fossilrækken understøtter teorien. Evolutionister har ofte travlt med at fremstille evolutionsmodstandere som naive kreationister, der er modstandere af videnskab. Uagtet den herskende konsensus har der altid været kvalificerede kritikere. Se forklaringen til forsiden. Nogle af de stærkeste evolutionskritikere er udgået af evolutionisternes egne rækker. Et eksempel herpå er den nu afdøde Duane T. Gish, der er bedst kendt for bestselleren Evolution: The Fossils Say No! Det var netop hans arbejde som palæontolog, der overbeviste ham om, at darwinismen er mangelfuld og tvivlsom.
Af Arne Kiilerich. Rådg. ingeniør/statiker.
Sagen Fossilrækkenkort: kan måske fortælle os, i hvilken periode et bestemt dyr har levet, men fortæller ikke noget om dyrets afstamning. Desuden begynder fossilrækken helt uden forhistorie med mere end 20 væsentligt forskellige grundtyper. Ideen om den gradvise evolutionære opstigning er en moderne myte.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
Gish påpeger i en anden bog, at der er fundet milliarder af uddøde hvirvelløse dyr, og at overgangen fra hvirvelløse til hvirveldyr (e.g. fisk) formodes at være sket over en periode på mange millioner år. Vi må derfor forvente at finde en mængde overgangsformer. Det samme gælder overgangsformer fra fisk over amfibier til landdyr. Han skriver: ”Igennem hele fossilhistorien burde der ikke være det mindste besvær med at finde overgangsformer. Hundreder af overgangsformer ville fylde museer og samlinger. Når vi overhovedet finder fossiler, burde det netop være overgangsformer, vi finder. Ret beset ville besværet med at placere et fossil i en bestemt kategori være reglen frem for undtagelsen”.1
Snakken om manglende mellemled er faktisk en tilsnigelse. Det er hele kæder, der mangler. Naturligvis ser evolutionister anderledes på sagen og hævder, at amfibier netop er overgangsformer, men de såkaldte overgangsformer ligner mest færdigtilpassede dyrearter med en selvstændig placering i taksonomien. Kakerlakker har overlevet omtrent uændret siden kultiden. Sommerfugle er tilsyneladende kun fra tertiær, men begge dyr dukker op uden en forhistorie. Det skal naturligvis nævnes, at sommerfuglens totale forvandling er noget, der meget vanskeligt kan forklares ved en gradvis evolution (et dyr, der begår selvmord og genopstår i en helt ny form). Hvis ikke vi vidste bedre, ville ingen få den tanke, at sommerfuglen overhovedet er i familie med sin larve. Dolkhaler har med et næsten uændret ydre ca. 440 millioner år på bagen, og hajer kan nu spores 480 millioner tilbage i fossilhistorien med et utal af fossiler og nulevende dyr men stadig uden et eneste eksempel på overgang fra hvirvelløse dyr.
-
Det er vigtigt at skelne imellem mikroevolution og makroevolution. Men når ny artsdannelse kaldes for makroevolution, bliver det lidt for let at få posen fuld, og dertil er artsbegrebet alt for svævende. Richard Dawkins har for vane at gøre et stort nummer ud af hundes påståede evolution.4 Men disse artsvariationer repræsenterer ikke typemæssige uligheder. Tilsvarende kan siges om katte. En bengalsk tiger, en afrikansk løve eller en amerikansk puma er alle katte, selvom de har levet isoleret fra hinanden meget længe. Denne diversitet er ikke evolution, men burde snarere benævnes ”variation”, fordi de forholdsvis små forskelle bygger på samme grundlæggende anatomiske design.
En bemærkelsesværdig bog om de canadiske fund er fra 1990 og skrevet af Stephen Jay Gould.2 Gould var evolutionist, men stærkt kritisk overfor den darwinistiske ortodoksi. Ifølge Gould falsificerer (modbeviser) data fra de Canadiske fund det centrale synspunkt om leddyrenes evolution som en kontinuerlig proces af tiltagende diversitet. En mere udtømmende bog om den kambriske eksplosion er fra 2013 og skrevet af Stephen C. Meyer, der har tilknytning til Intelligent Design bevægelsen og det udskældte Discovery Institut.3
-
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
UrhavetsTildyr?Venstre:monster Anomalocharis fra den kambriske eksplosion.
Herover livsform fra prækambrium. En forløber for de kambriske
Ifølge nogle biologer findes i dag en større biodiversitet end nogensinde. Men her skal man foretage en vigtig sondring. På engelsk bruges disse udtryk: ”disparity vs diversity”. Disparity betegner store forskelle. Diversity betegner små forskelle (man kunne fristes til at antage, at disparity handler om makroevolution og diversitet handler om mikroevolution). Ifølge Gould er der blandt de kambriske dyr langt flere, som er adskilt af store forskelle (disparity), end det er tilfældet i dag, hvor der i stedet er større diversitet. Gould nævner, at taxonomer har beskrevet ½ million forskellige arter af biller, der ligner kopier af hinanden, og som udspringer af den samme grundform (stor diversitet). Med denne forståelse kan evolutionen på en måde siges at have haft sit højdepunkt for ½ milliard år siden, men uden en evolutionær forhistorie.
11 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Arter = Species. Heraf et meget stor nulevende antal, der af nogle betegnes som den størst registrerede biodiversitet (bortset fra uddøen). Men de fleste af disse arter kan placeres i kun 9 forskellige rækker (phyla).
Taksonomisk system (illustration fra wiki). Tragtene symboliserer forgreninger i toppene:
ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Klasse = Phylum. Heraf er der fundet 23 rækker i de kambriske lag hvoraf 3 er fra slutningen af den forudgående prækambriske periode.
Nedefra og op eller oppefra og ned ?
De kinesiske fund fra den kambriske eksplosion fandt sted i 1995 nær Chengjiang. Den kinesiske palæontolog, professor J. Y. Chen, havde en vigtig rolle i udgravningerne. Da han besøgte University of Washingtons geologiske afdeling i år 2000, havde han allerede publiceret adskillige videnskabelige artikler om fundene. De kinesiske fund hjalp til at forstå den kambriske eksplosion som langt mere pludselig end tidligere antaget. Ifølge Chen vender de kinesiske fund op og ned på Darwins grundhypotese om ”livets træ”. En professor blandt tilhørerne ved Chens besøg spurgte undrende til Chens åbenlyse darwinkritik, hvortil Chen svarede: ”I Kina kan vi kritisere Darwin, men ikke regeringen. I Amerika kan man kritisere regeringen, men ikke Darwin”.
Det skal bemærkes, at nogle biologer foretrækker et rangfrit klassifikationssystem for på den måde at undgå problemer med rækkefølgen. Dette hjælper dog ikke på, at de mange rækker (grundtyper) dukker op uden forhistorie i de kambriske lag. NB: Der er ikke noget i systemet, der hedder grundtyper, men phyla = rækker kunne være et godt bud på, hvad der også kan betegnes som grundtyper Phyla er grundlæggende kropsarkitektur. Dvs. hvordan en organisme fundamentalt er sammensat.
12 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Den eneste illustration i Darwins bog om Arternes Deroprindelse.findeshundreder af tilsvarende nyere illustrationer med samme princip om en ”enkel” begyndelse og en stor diversitet på toppen. Det er denne træstruktur, der ifølge Chen vender ”på hovedet”.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
Hvorom alting er, så er vi grundlæggende uden forståelse for, hvorfor organismer har arme, ben, finner, vinger og meget andet, der udgør kropsarkitekturen. Desværre kan vi heller ikke bruge disse karakteristika til en evolutionær sammenkædning alene på baggrund af fossilrækkerne. Livets træ, som grundlæggende er defineret af Darwin, består kun af separate kviste og grene. Alle grenkløfterne, der symboliserer slægtskab, er hypotetiske.
Principillustration skematisk visende uddøde og nulevende dyr i grundtyper. Taksonomisk kaldet phyla = rækker. De blå linjer er angivet på en lodret tidsskala over godt en halv milliard år. Disse linjer repræsenterer aktuelle fund. I alt ca. 27 phyla, hvoraf de 23 stammer fra den kambriske eksplosion. Se forsiden vedr. illustrationer af disse dyr.
Herunder:
Det er netop morfologiske6 ændringer, der er det centrale, når vi forsøger at fortolke disse. I år 2003 udkom der en vigtig bog, der skulle behandle det, som var blevet noget forbigået i genetiske studier. Bogen hedder Origin of Organismal Form7 og er redigeret af Gerd B. Müller og Stuart A. Newman og med en del andre medforfattere. Bogen beskæftiger sig bl.a. med de pludselige og store morfologiske forskelle, der er registreret i den kambriske eksplosion. Problemerne vendes og drejes, som det gøres i god videnskab, men det svar, man venter på, udebliver. Maskiner fremstilles på baggrund af en arbejdstegning som en geometrisk beskrevet forløber. En tilsvarende arbejdstegning til fremstilling af en levende organisme er endnu ikke fundet i arvemassen og specielt ikke i det genetiske materiale. Det er ikke helt uden grund, at bogen overfører problemstillingerne til det epigenetiske8 mikrounivers, hvor vi endnu mangler megen konkret viden.
13 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
-
I 1985 udgav biologen Michael Denton bogen Evolution, a Theory in Crisis. I 2016 kom bogens efterfølger: Evolution Still a Theory in Crisis 5 Denton kan vel nærmest betragtes som en slags agnostiker og tilhænger af en ide om selvorganisering. I den seneste bog kredser han meget om det, han kalder a taxa defining novelty. Dvs. nyheder fra det biologiske liv, som fører til en helt ny selvstændig klassificering af en dyreform. Han nævner omkring en snes eksempler på store morfologiske ændringer, der er så omfattende, at de ikke kan være et resultat af en gradvis evolution. Et eksempel herpå er et fiskeskæl, som af nogle formodes at være blevet til fuglefjer. De to ting vokser på en helt forskellig måde, så en gradvis (neodarwinistisk) overgang forekommer umulig.
1.Noter:
6. Morfologi. Efter græsk = form.
Prækambrium. Ca. 3 millioner år hvor afstamning og oprindelse er rent hypotetisk.
8. Epigenetik. Arvelige forandringer som er uafhængige af forandringer i DNA-sekvensen. Kemiske miljømæssige?
ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
7. Origination of Organismal Form. Gerd B. Müller og Stuart A. Newman. Mit Press 2003.
2. Wonderful Life. Stephen Jay Gold. W. W. Norton 1990.
Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
De røde linjer repræsenterer hypotetiske forgreninger baseret på formodninger om slægtskab. Uagtet at vi i dag (måske) har flest forskellige arter (millioner), så er disse baseret på færre forskellige grundtyper (Gould m.fl.). Fossilhistorien ligner således en græsplæne snarere end et træ.
Nulevende dyr er baseret på 9 grundformer. 9 (nyere) phyla findes ikke i fossilrækken. 4 phyla dukker op i fossilrækken senere end kam20briumphyla dukker op i kambrium. 4 phyla dukker sent op i prækambrium.
5. Evolution: Still a Theory in Crisis. Michael Denton Discovery Institute Press 2016.
Evolution: The Challenge of the Fossil Record. Duane T. Gish.
14 bioCosmos.no skabelse.dk
3. Darwin´s Doubt. Stephen C. Meyer. Harper One 2013.
4. The Greatest Show on Earth. Richard Dawkins. Bantam Press 2009.
ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Professor Steinar Thorvaldsen . Universitetet i Tromsø.
Kapitel 4. Nye funktionelle proteiner, der ikke kan forklares med tilfældige mutationer
Proteinerne er en af livets ’hemmeligheder’. Der er tale om mange forskellige, store molekyler, der ofte kaldes enzymer. På et hvilket som helst tidspunkt er tusindvis af den slags proteiner virksomme i hver eneste af vores celler. Det fascinerende mikrokosmos i cellerne, som vi får større og større indblik i, reguleres af et stort antal af den slags proteiner og deres mikroskopiske systemer. Proteinerne udfører et utal af vigtige opgaver i cellerne så som transport af store molekyler, kopiering af DNA og
Sagen kort: Hvis der skal opstå nye organismer, kræver det nye proteiner. Eftersom proteiner generelt ikke fungerer isoleret, skal der bruges flere nye proteiner i et nøje afstemt indbyrdes samspil. Proteiner bliver, så vidt vi for nærværende kan forstå det, syntetiseret efter en ’opskrift’ i DNA: et gen.
15 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Sandsynligheden for ved en tilfældighed at finde frem til koden for blot et enkelt funktionelt protein er derfor ubeskriveligt ringe. Helt håbløst bliver det naturligvis, når der kræves flere sådanne proteiner og et bestemt samspil mellem disse.
Kombinationsmulighederne for baserne i et sådant proteinkodende gen er typisk mindst lige så talrige som antallet af partikler i hele universet.
Et protein (som her til venstre) er opbygget af en lang sekvens af aminosyrer, som folder sig sammen til en unik, tredimensionel struktur for at udføre sin opgave i en organisme. Illustrationen viser 2 forskellige detaljer ved det samme protein.
Reparationsproteinet Uracil DNA glycosylase (UNG) består af en kæde av aminosyrer, som folder sig sammen til en fungerende enhed som genkender og korrigerer bestemte fejl, der kan opstå under kopieringen af organismens dyrebare DNA. Figuren viser, hvordan DNAet binder sig til proteinet. hertil kommer en fleksibel enhed på 78 aminosyrer, der funger ligesom en bevægelig «fiskestang», er genkender skaden og reparerer den. UNG er som en molekylær «urmager», som passer på sit DNA. Sådanne indbyggede mekanismer til fejlkorrektion er rene genistreger.
aflæsning af DNA til RNA og reparationer i DNA. Små systemer er i denne sammenhæng systemer med en størrelse på omkring 2 100 nanometer (1 nanometer = 10 9 meter).
Nogle proteiner opererer alene, men mange fungerer som delkomponenter i større systemer. I dagens biologi omtaler man nogle af disse systemer som molekylære motorer. Det er en fællesbetegnelse for små biologiske systemer, som løser deres opgave ved at omdanne kemisk energi til nyttigt, mekanisk arbejde, eller omvendt. Disse molekylære motorer løser en lang række opgaver i cellen, herunder transport af store molekyler og kopiering af DNA og RNA samt fejlkorrektion ved kopiering.
16 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Proteinerne er i udgangspunktet ganske enkle og består af et begrænset antal byggesten. Vi kan faktisk operere med proteiner som med et sprog, der ikke består af mere end 20 bogstaver et ’protein alfabet’. De 20 ’bogstaver’ er kemiske forbindelser, som kaldes aminosyrer, som man gerne repræsenterer ved lige så mange bogstaver: A, R, N, D, C, Q, E, G, H, I, L, K, M, F, P, S, T, W, Y, V. Det er kun bestemte versioner af sådanne aminosyrer, som kan bruges i proteinerne. Et bestemt protein vil altså bestå af en sekvens af sådanne bogstaver. Som eksempel kunne man tage det DNA reparerende protein UNG fra fisk (torsk), som vi har arbejdet meget med ved universitetet i Tromsø, og som har betegnelsen 1okb i proteindatabasen PDB resultat,ikkedetHverudfordringer.afDenneRKRHHVLQAVHPSPLSAHRGFLGCKHFSKANGLLKLSGTEPINWRALVLLLNAVLTVRAHQANSHKDRGWETFTDAVIKWLSVNREGVVFLLWGSYAHKKGAVILGQDPYHGPNQAHGLCFSVQKPVPPPPSLVNIYKMEFFGETWRRELAAEFEKPYFKQLMSFVADERSRHTVYPPADQVYSWTEMCDIQDVKV(www.pdb.org):ELCTDIDGFKHPGHGDLSGWAKQGTIDsekvenser223aminosyrerlang.Forskelligeproteinerharforskelliglængdeogbestårtypiskmellem50og1000aminosyrer.Sålangt,sågodt.Menherbegyndersådestorevidenskabeligeproteinsekvenskanfoldesigtilenbestemttredimensionelstruktur.Figurenviserfoldningenafnetopomtalteprotein.Foldningenskerlynhurtigt,ogdeneropbyggetsåledes,atdeleafstrengenkommertilatlåseellerspærreafforhelheden.Foldningsprocessenarbejderhenmodetbestemtdergiverproteinetdetsfunktionellestruktur.
Forskerne ved Stockholms universitet lavede for nylig denne illustration af ATP motoren. Dette er en molekylær motor for energiomsætning i celler, som katalyserer den kemiske energien og på den måde oplader vores «batterier». Motoren er sammensat af 29 separate proteindele, som er finjusterede og afstemte således, at de samvirker på en meget effektiv måde med en virkningsgrad på 100% indenfor måleusikkerheden. (Figur: A. Mühlpeip).
Hvor det før var kontroversielt at beskrive disse systemer og funktioner i ’maskinsprog’, er det nu almindelig praksis inden for molekylærbiologien. Så længe, vi beskriver deres kapacitet til at behandle informationer, er de faktisk en form for motorer, der indeholder den rette ’software’.
er små, gradvise ændringer i DNA og proteinsekvenserne, og de er i sig selv fuldstændig tilfældige. Darwinismens kongstanke er, at disse mutationer er ’råmaterialet’, som den naturlige udvælgelse kan arbejde med. Udvælgelsen fungerer som et filter, der sier de skadelige mutationer fra, men bevarer de gavnlige. Hvis denne mekanisme fungerer, er der vel ikke behov for nogen andre forklaringer på, hvor de mange avancerede biologiske livsformer kommer fra? Udfaldsrummet er ganske vist enormt, og man skal en næsten uendelig mængde ubrugelige variationer igennem, før man står med et helt nyt protein, men hvis bare der er tid nok til sorteringsprocessen, kan alt vel lade sig gøre?
Den biologiske forskning har påvist, at proteinsekvenser med en biologisk funktion er omtrent lige så sjældne som meningsfuld information vil være det i et tekstafsnit, der er skrevet på maskine af en abe. En såkaldt ’svadagenerator’, som genererer tilfældig tekst, kan bruges til at teste dette med tusindvis af eksempler. Samtidig ved vi, at en given proteinfoldning kan realiseres af lidt forskellige aminosyresekvenser, som har lidt forskellige kemiske egenskaber, og som vi finder forskellige steder: nogle i bakterier, nogle i fisk og nogle i landdyr. Dette kan sammenlignes med, at man i en tekst udtrykker den samme mening med lidt forskellige ord.
17 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Ligesom makroskopiske motorer har de molekylære motorer også bevægelige dele, og betegnelsen motor er for så vidt ikke metaforisk. Cellerne er ikke et produkt af kaos, men et resultat af meget strukturerede processer, som orkestreres af mestermolekylet DNA og dets proteiner.
De proteiner, som løser helt basale opgaver, findes i alle livsformer, på samme måde som operativsystemet i en computer benyttes af alle andre programmer. Derudover har de forskellige livsformer deres helt særegne proteiner. Hvis vi nu tager udgangspunkt i en primitiv livsform med basale proteiner, kan man så forestille sig, at disse gradvis kan forandre sig og ’opgraderes’ til stadigt nye livsfor-
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
-
Mutationermer?
Men nej, det er ikke tilfældet! Darwinismen er og bliver et tankeeksperiment, som ikke overlever mødet med virkeligheden. Når man opregner det totale antal organismer, som eksisterer og har eksisteret på jorden, viser det sig, at den darwinistiske mekanisme umuligt kan føre til så mange ’lykketræf’, når man tager det enorme udfaldsrum i betragtning. Evolutionen er chanceløs. Når man regner på sandsynligheden, bliver det klart, at udfordringen ved at finde et bestemt atom i Mælkevejen er det rene vand i sammenligning. Sagen er, at der ikke findes noget ’halvfunktionelt’ protein enten virker proteinet med det samme, eller også går det til grunde. Der findes ganske vist beslægtede ’proteinfamilier’, men der findes ingen mellemformer til andre familier. Familierne har separate funktioner og har hver deres særpræg og særegne, tredimensionelle struktur.
Selv om man tager udgangspunkt i, at der opstår en ekstra kopi af DNA sekvensen i et gen (genduplikation), som så ’i fred’ kan ændre sig til et helt nyt gen med en helt anden funktion, vil de små forandringer gennem mutationer hurtigt gøre, at enhver form for funktion ophører, og dermed sættes udvælgelsens mekanisme ud af kraft. Her er der ikke bare tale om at ”gå på vandet”; her er der tale om at ”gå i det tomme rum” af dysfunktionelle proteinsekvenser!
Dan Tawfik ved det kendte Weizman institut i Israel har påvist, at proteiner mister deres strukturelle og termodynamiske stabilitet i takt med, at mutationerne akkumuleres. Eksperimentelt fandt Tawfik frem til, at han kunne ødelægge foldede proteiners stabilitet fuldstændig gennem 3 til 15 mutationer. En lille håndfuld tilfældige ændringer i aminosyresekvensen i et foldet protein vil altså ødelægge proteinet, længe før der kan akkumuleres mutationer nok til at frembringe et nyt foldet protein med en anden funktion.
18 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Allerede i 1970erne påviste japaneren Motoo Kimura, at langt de fleste mutationer er neutrale eller skadelige. Det får den konsekvens, at uanset hvilken vej evolutionen går, vil de nye mutationer over tid nedbryde den biologiske funktion og derfor ikke være i stand til at frembringe nye og højere livsformer, som darwinismen antager det. Tilfældig omrokering i en kode eller tekst vil svække funktionen og ikke opbygge ny funktion eller information. Computerprogrammer skriver ikke sig selv. DOS udviklede sig ikke til Windows af sig selv.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
Proteinforskerentagelse.
-
Beregninger af sandsynligheden for ved et tilfælde at finde et funktionelt protein i mutationernes enorme udfaldsrum afhænger naturligvis af forskellige faktorer, herunder længden på de proteiner vi taler om. Selv om tallene således varierer, er alle beregnede sandsynligheder så uendeligt små, at den darwinistiske mekanisme ikke selv på milliarder af år kan realisere dette. Nogle forskere har forsøgt at ’redde’ darwinismen ved at antage, at der oprindeligt kun fandtes fire eller fem aminosyrer. Derved reducerer de det gigantiske sekvensrum og får nogle mindre umulige tal at operere med. Dette scenarie ville imidlertid forudsætte en anden type genetisk kode, og det er en særdeles spekulativ an-
I de senere år er avancerede mekanismer blevet undersøgt i organismer der kan 'omskrive' koden i deres egne genomer, især som reaktion på stress. For eksempel bakterier, der reagerer på sult og mangel på ernæring ved at øge mutationsraten på bestemte steder, såkaldte "hot spot mutations". Biolog James Shapiro ved University of Chicago beskriver dette som "cellulær regulering ved naturlig genteknologi". Immunsystemet udfører noget af den samme opdatering. Eksistensen af cellulære funktioner til selvmodifikation er noget i sig selv, der kræver forklaring, og man kan ikke regne med, at disse mekanismer for målrettede ændringer kan forklare, hvordan de samme mekanismer for målrettede ændringer er opstået.
19 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
-
Steinar Thorvaldsen. Konfigurert med tiden: om proteinenes finstemte nanoteknologi. I: Ploug T. Mening med tiden, 2014. Aalborg Universitetsforlag s. 173 184. Steinar Thorvaldsen. Intelligent design and natural theology. Theofilos Supplement, 2020 1 s.66 84. Intelligent design and natural theology | theofilos.no
De biologiske organismer udgør integrerede helheder. På nanoniveau er vi nu i færd med at opdage et helt univers af grænseoverskridende ”nanoteknologi”. Her når vi ind til naturens fineste skatte. Vi finder helt utænkeligt avancerede, bæredygtige, tekniske løsninger, som har stået deres prøve og er ’idiotsikrede’: nogle af universets mest energieffektive ’motorer’. De overraskende opdagelser inden for fysikken gennem de seneste årtier har medført en øget opmærksomhed på fænomenet ”finindstilling” inden for biologien. De nye erkendelser må viderekommunikeres til ungdommen og fremtidens forskere. Næste generation skal høste frugterne af vores nye kendskab til naturens fantastiske, innovative Videreløsninger.læsning:
Tidevandet er nu begyndt at vende inden for flere forskningsfelter, og ingeniører er nu glade for at arbejde sammen med biologer for bedre at forstå levende systemer. Dette samarbejde har i stigende grad tvunget forskningen til at erstatte antagelserne om darwinistisk evolution med designbaserede antagelser, sprog og metoder. Det, der er blevet mere og mere klart for os, er, at de samme designmønstre, der bruges i menneskelig teknik, også er gennemgående i livet. Denne korrespondance peger på det faktum, at vores univers er designet på en sådan måde, at det samme sæt af tekniske principper findes i både biologi og teknologi. Denne åbenbaring repræsenterer en grundlæggende sandhed, der kan blive drivkraft for den næste videnskabelige revolution, som kun lige er begyndt.
Personligt har jeg mest studeret proteinsyntese. Makroevolution kræver dannelse af en række nye proteiner, eftersom organismer og organer er opbygget af proteiner. Uden nye proteiner kan makroevolution således ikke finde sted. Her støder vi på den kendsgerning, at der ikke kan dannes noget protein, medmindre DNA’et indeholder genet for det pågældende protein.
Findes der en mekanisme som kan drive den evolution der ikke kun kan betegnes som små variationer over samme grundtema.
Generne indeholder den nøjagtige ’opskrift’ på proteinerne, og makroevolution vil derfor kræve en stor mængde nye gener. Situationen er imidlertid den, at naturvidenskaben ikke har nogen forklaring på, hvordan disse nye gener kan blive til. Gener indeholder meget nøjagtige informationer, og vores generelle erfaring er jo, at al information har en intelligent kilde; vi kender simpelthen ikke nogen tilfælde, hvor præcis, specifik information er blevet til ved rene tilfældigheder (Gitt). Materialismen benægter, at der eksisterer intelligent(e) årsag(er) i den naturlige verden, og derfor kan den ikke forklare, hvordan specificerede gener opstår. Hvad så med evolutionens todelte virkemåde? Hvad den naturlige udvælgelse angår, hersker der i dag usikkerhed om, hvorvidt den kan forklare nydannelser. Den naturlige udvælgelses ’opgave’ er at fjerne de svage individer, som er mindre egnede i kampen for overlevelse, så det bliver de ’stærke’ individer, der fører slægten videre. Vi kan sige, at naturlig udvælgelse er en god forklaring på ”de bedst egnedes overlevelse”, men den forklarer ikke ”de bedst egnedes oprindelse”, eftersom den ikke virker på gen niveau.
I den vestlige civilisation defineres naturvidenskab, herunder også biologien, som et rent materialistisk foretagende. Ifølge det materialistiske verdensbillede har alle dele af den virkelighed, vi lever i, deres udspring i materien og skyldes helt tilfældige reaktioner mellem universets materie og dets energi. På den måde tillægges naturen en skabende kraft, og der levnes ingen plads til en skaber eller Gud, der står uden for naturen.
Kapitel 5. Utilstrækkelig mekanisme til at drive makroevolutionen
Sagen kort / problemstilling::
Dr. med. Kjell Tveter. Kirurg og urolog. Professor emeritus.
J.
20 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Den almindeligt accepterede opfattelse er, at evolutionen vokser ud af et samspil mellem variation i arvestoffet p.gr.a. mutationer og efterfølgende naturlig udvælgelse. Det er også almindelig kendt i hvert fald blandt forskere at teorien om evolution har en væsentlig svaghed: Den har ingen kendt mekanisme, som kan forklare nydannelser eller innovationer. Dette blev ligefrem præciseret ved en konference i november 2016 ved Royal Society i London
I hele den vestlige civilisation fremstilles det som en kendsgerning, at makroevolution er den rigtige og eneste forklaring på livets mangfoldighed. Det er, hvad vores børn indprentes i folkeskolen og gymnasiet, og det er også den eneste forklaring, de studerende på højskoler og universiteter præsenteres for. David Attenborough har lavet en række populære tv serier om alt det fascinerende og smukke, som ”evolutionen” har udrettet, men han søger ikke at forklare, hvordan evolutionen ’virker’.
21 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Den anden mulighed er mutationer i kønscellerne. Det er informationen i kønscellerne, der bestemmer afkommets udformning. Det er i kønscellerne, vi finder det arvemateriale, som giver nyt liv. Skal mutationer i kønscellerne føre til et anderledes afkom, må de være koordinerede; de må samvirke og understøtte hinanden. Evolutionsbiologerne mener, at det første liv er opstået i vand. En fisk har ikke lunger, men de fleste landdyr har lunger. For at det første dyr med lunger kunne udvikle sig, måtte mange sandsynligvis hundredvis af mutationer finde ind i et samarbejde. Populationsgenetikere, som er specialister på dette område, hævder imidlertid, at den tid, som ifølge evolutionslæren er til rådighed, for at et tilstrækkeligt antal samvirkende mutationer kan opstå, er alt for kort. Dette betegnes gerne som ”ventetidsproblemet”. Udregninger har vist, at i mennesker kan det tage mere end 100 millioner år, før der på samme tid opstår tre mutationer, som kan koordineres (Gauger). Det får, for eksempel, den konsekvens, at det menneskelige øje ikke kan være blevet til på denne måde. Bananfluen har længe været meget brugt til eksperimenter, men alle mutationer i populationer af bananfluer fører enten til døde bananfluer, normalt udseende bananfluer eller bananfluer med misdannelser. Man har aldrig set noget tegn på, at der var ved at opstå nogen ny art. (J. Wells).
Ifølge evolutionslæren kan tilfældige mutationer i DNA føre til dannelse af nye og ’bedre’ informationer. Der findes dog intet bevis for denne påstand. Genetikeren John Sanford siger, at han aldrig er stødt på en eneste gunstig mutation. Samtidig ved vi, at mutationer kan forårsage en lang række fejlfunktioner og sygdomme. Rent teoretisk kan mutationer forårsage makroevolution på to måder: (1) Ved mutationer i fostertilværelsen eller (2) ved mutationer i kønscellerne (Meyer). For at mutationer i et foster skal kunne føre til dannelsen af en helt ny art makroevolution må mutationerne finde sted tidligt i fosterets udvikling, hvor de forskellige organer og kropsdele formes. Disse tidlige mutationer afføder imidlertid typisk så voldsomme forandringer, at de ikke lader sig forene med fortsat liv. Mutationer senere i fostertilværelsen vil typisk blot føre til misdannelser. Tidlige mutationer hos en gravid mus medfører altid, at fosteret dør eller fødes med store misdannelser, mens mutationer senere i fostertilværelsen fører til fødsel af enten en normalt udseende mus eller en mus med misdannelser.
Makroevolution kræver ny information. Eftersom evolutionisterne principielt afviser, at denne information kan have en intelligent kilde, forsøger man at forklare den nye informations tilkomst med forandringer i den allerede eksisterende information i cellens DNA. DNA’ets information dannes af de fire ’bogstaver’, der gerne omtales som A, C, G og T efter det første bogstav i navnet på hvert af de nukleotider, der i virkeligheden er tale om. For at disse nukleotider skal danne meningsfuld information, må de opstilles i helt bestemte rækkefølger. De må danne en brugbar sekvens. Forskellige forhold kan bevirke, at nukleotidernes rækkefølge forandres. Dette kalder vi mutation.
Det materialistiske syn på biologien, som dominerer vores kultur, synes således ude af stand til at komme med en videnskabelig forklaring på makroevolution. Makroevolution forudsætter tilførsel af en stor mængde nye, præcise informationer, som ifølge al vores almindelige erfaring må have en intelligent kilde. Den materialistiske ideologi synes at se stort på de videnskabelige kendsgerninger. I dag betyder ideologisk overbevisning tilsyneladende mere end evidens. Man vælger sin egen sandhed også inden for biologien. Fordi materialismen står meget stærkt, og vi alle sammen opdrages til at tro på dens sandhed, opfatter de fleste mennesker uden videre evolutionslæren som sand og ser ingen grund til selv at undersøge sagen og overveje alternative opfattelser.
22 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Nogle forskere mener, at duplikering af gener kan øge informationen i DNA. Hvis denne duplikation udsættes for mutationer, vil man i heldige tilfælde kunne få et nyt gen, der kan danne et helt nyt protein. For det første vil en duplikering i sig selv kun føre til en fordobling af allerede eksisterende information. Du får ingen ny information. Betydningen af en sådan duplikering synes at være overdrevet, da eksperimenter har vist, at det er ekstremt vanskeligt at få proteiner til at udføre nye funktioner (M. Behe)
John C. Sanford: Genetic Entropy and the Mystery of the Genome. Ivan Press, Dallas, USA, 2005, p.17. Jonathan Wells: Evolutionens ikoner. Videnskab eller myte? Origo, Danmark 2006.
Litteratur:
Michael Behe: Darwin Devolves. The New Science About DNA That Challenges Evolution. Harper One, USA 2019. Dansk udgave: Devolution. Origo i samarbejde med ProRex 2021. Ann Gauger, Douglas Axe & Casey Luskin: Science & Human Origins. Discovery Institute Press, Seattle USA, 2012. Werner Gitt: First was information Master Books, USA 2007. Meyer, Stephen C: Darwin´s Doubt. The Explosive Origin of Animal Life, and the Case for Intelligent Design. Harper One, New York, USA. 2013.
-
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
I cellen fås energien bl.a. ved forbrænding af kulhydrater. I en lang række deltrin nedbrydes og forbrændes kulhydraterne, og i disse deltrin er forbrændingen af kulhydrat koblet til andre reaktioner, hvor der dannes energirige forbindelser, der i sidste ende ved flere komplicerede processer konverteres til ATP 1 ATP er cellens drivkraft, som kan få muskler til at trække sig sammen og er ansvarlige for at tilføre den nødvendige energi til at danne proteiner.
Nogle af disse proteiner er så igen ansvarlige for den kontrollerede forbrænding af kulhydrater og også dannelsen af ATP. Vi har altså en hønen og ægget analogi hvad kom først: proteinerne, der er nødvendig for at skaffe ATP, eller ATP, som er nødvendigt for at lave proteinerne? Videnskaben er godt klar over, at den står med en stor udfordring her. Hvor kan man forestille sig at de første spæde tegn på liv har fået energi fra? Selv frembringelsen af de første biomolekyler er her et problem. Især dannelsen af biopolymerer (proteiner, DNA, lipider …) kræver energi. Der er
En celle har et højt energiniveau og en høj grad af orden, som kun kan bibeholdes ved en konstant tilførsel af energi. En levende celles stofskifte drives af en kompliceret energiomsætning. Brændstof og motor skal passe sammen. I cellen foregår således en kompliceret og nøje kontrolleret forbrænding, hvor energien fra forbrændingen overføres til cellen. Termodynamikkens love hjælper os ikke til nogen forståelse af, hvordan sådanne komplekse systemer opstår, men viser os, hvordan de nedbrydes.
Termodynamikken fortæller at ethvert system forsøger at opnå en situation med lavere energi og mindre orden. Cellen og organiske systemer er derimod karakteriseret ved at have et højt energiniveau og en høj grad af orden. Det gør dem termodynamisk ustabile; når de dør træder de almindelige kemiske reaktioner i kraft, og cellerne nedbrydes. Cellen som organisk system kan imødegå nedbrydningen og opretholde et højt energiniveau og en høj orden ved at opretholde en konstant tilførsel af stof og energi. Vi vil her koncentrere os om energitilførslen. Denne energitilførsel kan ikke bare ske på en hvilken som helst måde. Cellen skal være i stand til at omsætte den tilførte energi på en konstruktiv måde. Det er ligesom bilerne i illustrationen, der skal køre op ad en bakke. Begge biler får energi fra solen. I den bagerste bil er den eneste effekt den, at bilen bliver varmet op. I den forreste bil derimod er der en solcelle, der omdanner solens lys til elektricitet, som igen driver en elmotor, der driver bilen op ad bakken. Her findes således et præcist designet system, der udnytter energien fra sollyset.
Kapitel 6. Termodynamiske problemer.
23 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Sagen kort:
Af Mikael Larsen, lektor PhD, Aalborg Universitet.
24 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
-
Grundlæggende udnytter cellen en H+ koncentrationsgradient til at danne ATP. En koncentrationsgradient kan sammenlignes med et vandfald, hvor man har en forskel i vandniveau, som kan udnyttes til at udføre arbejde, hvis ellers vandet løber igennem skovlhjulene, som driver motorerne. I cellen sidder således en lille avanceret molekylær motor en ATP-syntase som kan udnytte forskellen i hydrogen koncentrationen til at lave ATP.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
mange energikilder til stede Ud over at jorden konstant får tilført energi fra solen, så er jorden ikke i ligevægt der er en masse stoffer, som kan fungere som energikilder. Et simpelt tilfælde er fossile brændsler, som i en iltholdig atmosfære vil forbrænde til CO2 og H2O det kræver blot, at reaktionen overvinder energi barrieren f.eks. ved tilførsel af lidt varme. De fossile brændstoffer er jo grundlæggende et resultat af biologisk liv, som har bundet CO2 i luften i første omgang. Men der er andre uligevægte som ikke skyldes biologisk aktivitet.
En tilsvarende H+ koncentrationsforskel kan man finde ved de førnævnte hydrotermiske væld, hvor meget varmt vand fra det indre af jorden vælder ud i havet. Det vand, der vælder ud, er dels meget varmt og har dels en anden kemisk sammensætning end det omgivende havvand I denne forbindelse er vandet der vælder op basisk pH~11, hvorimod vandet i havet før livets opståen anses for at have været svagt surt, fordi atmosfæren på den tid havde et højt indhold af CO2 og også SO2, som opløst gør vandet surt. Derved opstår der netop en H+ koncentrationsgradient på grænsen mellem vældet og det omgivende vand, som i princippet kan udnyttes. Mange videnskabsmænd anser de hydrotermiske væld for livets mest sandsynlige arnested, bl.a. pga. den nævnte forskel i H+ koncentrationen, men også fordi der kommer H2 op fra de hydrotermiske væld. H2 er reducerende og kan reagere med CO2 og danne simple organiske forbindelser. Men at danne biopolymerer så som proteiner og polysaccharider kræver ekstra tilført energi.
Langt ned i jordskorpen finder man mineraler, som kan oxideres af vand, som derved reduceres til H2. Dette giver anledning til de såkaldte undersøiske hydrotermiske væld2, hvor et rigt dyreliv findes. Mere om de hydrotermiske væld senere. Tilstedeværelse af uligevægte kan i endnu højere grad have gjort sig gældende for milliarder af år siden, hvor videnskaben mener, at livet opstod. Men uanset hvad, så er det ikke tilstrækkeligt. at energien er til stede. Den må også kunne udnyttes på en konstruktiv måde. Yderligere bør en mulig løsning også være kompatibel med den måde som energiudnyttelsen fungerer i cellen i dag.
25 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
På grænsen mellem vældet og havvandet udfældes uorganiske stoffer, bl.a. kalk, som langsomt danner strukturer, der kan blive mange meter høje. Her opstår membranlignede strukturer, som kan skabe en permanent koncentrationsgradient, der i princippet kan udnyttes som energikilde. Men de nøjagtige mekanismer er usikre, og hvor langt det kan drive den organiske syntese uden proteiner er Luvist.igheden mellem cellen og de hydrotermiske væld er altså H+ koncentrationsgradienten. Men forskellen opstår ved udnyttelsen af denne potentielle energikilde. Cellen anvender et avanceret proteinkompleks, som videnskaben mener er opstået over lang tids evolution. På nuværende tidspunkt kan videnskaben ikke pege på en naturlig opstået mekanisme, der kan udnytte energien i en koncentrationsgradient til at danne biomolekyler og i sidste ende opbygge et avanceret biologisk system, der anvender proteiner til frembringelse af ATP og igen ATP som energikilde igen med brug af proteiner til dannelser af biopolymerer. Yderligere skal denne biologiske enhed på et tidspunkt løsrive sig fra dette miljø og selv være i stand til at danne denne H+ koncentrationsgradient på ny ved brug af proteiner og en lang række nøje afstemte biokemiske reaktionstrin. Der er mange andre bud på, hvordan livet er startet, men ingen teorier kan endnu give nogen tilfredsstillende forklaring på, hverken hvordan biomolekylerne er dannet, eller hvordan den nødvendige energi tilvejebringes. Man ved nogenlunde, hvordan en celles metabolisme (stof og energiomsætning) fungerer; kompleksiteten her er så omfattende, at det kan se ud som ikke reducérbare systemer: hvis blot en part fjernes, virker systemet overhovedet ikke.
H+ ionerne bevæger sig fra den høje koncentration til en lavere koncentration, men de tvinges igennem ATP syntasen, som er protein komplekset. Den blå del roterer når H+ ionerne strømmer igennem, og i den grønne del, som er stationær, omdannes ADP til ATP.
Vandet der strømmer fra det øvre niveau bruges til at drive skovlhjulet, som igen kan bruges til at drive forskelligt maskineri.
2. Et hydrotermisk væld er en åbning i havbunden, hvorfra geotermisk opvarmet vand strømmer ud. Opløst i kildevældets vand er der en lang række ioner, kemiske forbindelser, og luftarter.
-
1.Noter:ATP (AdenosinTriPhosphat). ATP er nærmest som et batteri, når det afleverer energi, konverteres det til ADP (AdenosinDiPhosphat), som igen omdannes til ATP, når det tilfører energi.
Det giver god mening at skelne mellem dyr og mennesker, hvilket også er forudsætningen for den sædvanlige ide om menneskerettigheder, som den blev formuleret i årene efter afslutningen af 2. verdenskrig. I præamblen til FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948, fastholder man at ”... anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden.”
Sagen Kort / problemstilling:
Også evnen til at være til stede i Nu’et er noget afgørende menneskeligt. I Nu’et kan vi mindes det fortidige og glædes over det eller evt. angre og fortryde det, vi gjorde. I Nu’et kan vi overveje alternative fremtidsmuligheder og dermed planlægge. I Nu’et kan vi ikke mindst opleve og erkende
Sproget er noget helt afgørende for mennesket. Det giver os mulighed for en nuanceret og effektiv indbyrdes kommunikation, som ikke svarer til noget som helst i de kommunikationsmuligheder, som findes blandt andre skabninger. Den verdensberømte sprogforsker, Noam Chomsky (født 1928), har udtrykt det på følgende måde: ”For menneskers vedkommende er der al mulig grund til at tro, at sprogets semantiske system i det store og hele er givet af en magt uafhængig af vort bevidste valg.”1 Det er i øvrigt værd at bemærke, at intet i sproghistorien tyder på, at de sprog, der blev talt i oldtiden, er mere primitive eller mindre komplekse end de moderne sprog. Mennesket bruger bl.a. sproget til at beskrive verden, som den opfattes. Den berømte amerikanske filosof Charles Sanders Peirce (1839 1914) har argumenteret for, at der er en overensstemmelse mellem tingenes sammenhæng i verden og det menneskelige sind, og at det er denne afstemthed, som muliggør den videnskabelige erkendelse og de videnskabelige fremskridt. Peirce mente simpelthen, at ”menneskets sind må have været tilpasset tingenes sandhed for at kunne opdage, hvad det har opdaget”. 2
Det hedder sig, at mennesket kun er et dyr iblandt andre. Er denne betragtning rigtig eller er mennesket noget helt særligt?
Kapitel 7. Mennesket er unikt
I denne vigtige erklæring er grundtesen altså, at ”alle medlemmer af den menneskelige familie” har en ”iboende værdighed”. Det er oplagt, at denne unikke menneskelige værdighed ikke bare beror på den enkeltes evner eller på noget snævert biologisk, men hidrører fra en større sammenhæng. Værdigheden opfattes simpelthen som grundlag for selve det medmenneskelige fællesskab som sådan. Det afgørende i dette menneskesyn er for mange den endnu mere fundamentale opfattelse, at mennesket er et unikt væsen med en iboende værdighed, som ikke mindst hænger sammen med dets frihed, dets potentiale til at indgå i såvel medmenneskelige som i åndelige/religiøse relationer samt dets mulighed for at indse almengyldige etiske sandheder. Dette vigtige menneskesyn forudsætter tydeligvis anerkendelse af en overnaturlig dimension af virkeligheden, som på forskellig vis har sat sig spor i det menneskelige væsen.
V. Professor Peter Øhrstrøm, Aalborg Universitet
Mennesket er typisk udstyret med en suveræn intelligens, evner til at tale og forstå sprog, kunstneriske og musiske evner, fri vilje (inden for visse grænser), en indbygget moralopfattelse (en samvittighed), en stærk trang til at erkende sammenhængen i verden samt en trang til at indgå i religiøse relationer, der rækker ud over den naturlige dimension af virkeligheden.
26 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Det menneskesyn, som beskrives her, forudsætter tydeligvis, at virkeligheden er mere end det materielle og det biologiske. Der er en større virkelighed, som viser sig at være afgørende, hvis mennesket skal forstås og beskrives tilfredsstillende. Nogle fænomener i tilværelsen giver kun mening, hvis man tror på en sådan virkelighed, der er mere omfattende end den materielle verden en virkelighed med en overnaturlig dimension. Derfor tager man også fejl, hvis man antager, at menneskets tilblivelse kan beskrives tilfredsstillende udelukkende som et produkt af en biologisk og materiel proces. Der er afgørende træk ved mennesket, som ikke kan forklares tilfredsstillende som resultatet af en kamp om overlevelse gennem generationer.
27 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Det er klart, at mange af de træk, som diskuteres her, ikke er umiddelbart dokumenterbare eller direkte målbare. For eksempel kan man næppe empirisk afgøre, om vi som mennesker har valgfrihed mellem reelle alternativer, eller om oplevelsen af at kunne vælge bare er en illusion. Her er det vigtigt at skelne mellem ontologi og epistemologi dvs. det, som findes versus det, som kan erkendes. Ikke alle vigtige aspekter af virkeligheden er målbare eller på anden vis empirisk konstaterbare. De fleste af os mener, at vi som mennesker faktisk har en reel valgfrihed, og forudsat at vi har ret i det, er det naturligvis et aspekt af virkeligheden, uanset om det er empirisk konstaterbart eller ej. Noget tilsvarende kan man sige om menneskets evne til at erkende etiske sandheder. Også her er der tale om sande træk af virkeligheden, som blot ikke kan erkendes med naturvidenskabelige metoder.
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
-
nærværet ikke bare af genstande og andre levende væsener, men også af en større og evig virkelighed, hvormed oplevelsen også knytter an til menneskets religiøse længsel.
Mange former for beregning og vurdering kan overtages af maskiner med passende velvalgte programmer. Faktisk er det imponerende, hvad man kan opnå i den retning, og i mange henseender har computere og robotter for længst overgået det, som de dygtigste mennesker kan præstere.
Den faglige interesse for at diskutere muligheden for fremkomsten af menneskelige egenskaber på materielle præmisser er i de seneste årtier blevet iscenesat i en ny faglig kontekst nemlig inden for forskning og udvikling af såkaldt kunstig intelligens. Her er spørgsmålet, om der i materiel sammenhæng her i en maskine kan opstå eller indbygges egenskaber svarende til menneskets særlige åndsegenskaber. Der er klart, at kunstig intelligens i mange tilfælde har haft stor succes.
Antagelsen af slægtskabet med aberne og andre dele af dyreriget hviler mest på spekulation og fantasi og på ønsket om at levere en forklaring på menneskets tilblivelse uden reference til noget overnaturligt. Der er vægtige faglige grunde til at kritisere en rent materialistisk teori om menneskets tilblivelse3. Intet tyder på, at en darwinistisk mekanisme vil være tilstrækkelig til at forklare, at mennesket bliver til med selvbevidsthed4 , valgfrihed mellem reelle alternativer, evne til at forholde sig ansvarligt til en absolut etisk standard, mulighed for at indgå i åndelige/religiøse relationer, et sind med mulighed for videnskabelig erkendelse etc. Meget tyder på, at sådanne karakteristika forudsætter en overnaturlig indgriben i den fysiske og biologiske verden.
2. Se Hans Hauge, ”Tro og pragmatisme: C.S. Peirces oversete Gudsbevis”, udgivet i P. Øhrstrøm (red.): Tro og videnskab, Forlaget CKT 2019, s. 190.
Det er også klart, at maskiner med de rette programmer kan simulere bevidsthed og fri vilje, men meget få forskere om nogen overhovedet vil påstå, at disse maskiner faktisk har selvbevidsthed og fri vilje. Tværtimod vil mange logikere og dataloger mene, at der findes stærke argumenter for, at det aldrig vil kunne lade sig gøre at forsyne en maskine med selvbevidsthed og fri vilje.
Meget tyder på, at disse principielle argumenter også vil kunne bruges på det biologiske felt. Hvis det er rigtigt, vil opståen af bl.a. fri vilje alene på den biologiske verdens dvs. alene på naturens præmisser være udelukket. Ud fra den tankegang ender man i valget mellem at afvise eksistensen af fri vilje i den naturlige verden (så der i virkeligheden kun er tale om en illusion, når vi oplever at kunne vælge frit mellem alternativer) eller at anerkende, at den frie vilje som fænomen findes i kraft af en overnaturlig indgriben i naturen.
1.Noter:Chomsky, Noam (2006). Language and Mind Cambridge University Press
3. Ann Gauger, Douglas Axe, and Casey Luskin: Science and Human Origins, Discovery Institute Press, 2012.
Flere og flere dataloger, videnskabsfolk og filosoffer mener, at en computer evt. indbygget i en robot i princippet ville kunne gøres så avanceret, at den får selvbevidsthed i samme forstand, som et menneske har det. I Origo afviser vi, at det kan lade sig gøre. Vi mener ikke, at det menneskelige sind kan kategoriseres som et avanceret computerprogram. Et menneskes sind har karakteristika, som betyder, at det ikke kan blive til på den måde.
Ud fra disse betragtninger insisterer vi i Origo på, at mennesket er noget ganske særligt og afgørende anderledes end alle andre biologiske arter. Mennesket er ikke et dyr og kan ikke eftergøres som en maskine. Mennesket har en værdighed og autonomi samt et sprogligt, erkendelsesmæssigt, åndeligt og moralsk potentiale, som vi ikke finder noget andet sted i den biologiske verden.
4. Thomas Nagel: Mind and Cosmos: why the materialist neo Darwinian conception of nature is almost certainly false. Oxford University Press, 2012.
28 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022 ORIGO - om videnskab, skabelse og etik
Inden for menneskets filosofiske og videnskabelige rækkevidde kan hele tilværelsen betragtes i 4 store
ORIGO om videnskab, skabelse og etik
3. De flercellede dyrs Big Bang. Den kambriske eksplosion (forsiden).
Man hører ofte om noget, der er ”videnskabeligt bevist”. Ikke mindst i reklamer. Men endegyldíge videnskabelige beviser findes ikke på ret mange områder om nogen overhovedet? Videnskaben arbejder med sandsynligheder. Især når det gælder de 4 store afsnit som nævnt ovenfor. Dertil kommer, at man må acceptere, at det måske ikke er alt, der har en videnskabelig forklaring!
Big Bang. Universets tilblivelse af intet.
Astrofysikere har interessante bud på universets oprindelse. Fælles for dem alle er, at de ikke kan efterprøves eksperimentelt, og der må siges at være ret vide rammer for disse tankeeksperimenter. Dette kaldes teoretisk fysik og er ikke omfattet af denne Origo publikation.
Vi har i dette nummer af Origo betragtet de 3 sidste store afsnit fra 7 forskellige vinkler (delvist overlappende). Vi finder på den baggrund, at Darwinismen eller udviklingslæren, i en bred forståelse, ikke leverer en sandsynlig forklaring på de problemer der knytter sig til livets opståen og/eller
Efterskrift – rekapitulation ved redaktøren:
Anderledes forholder det sig med afsnit 2, 3 og 4. Vi befinder os (måske) 13,7 milliarder år efter universet oprindelse, og nu er opgaven langt mere bunden. Nu er der faste naturlove og naturkonstanter og dermed faste spilleregler for videnskabeligt arbejde.
1.afsnit:Universets
29 bioCosmos.no skabelse.dk Origo Temanummer. Nr. 154, Sommer 2022
Detudvikling.erikke
Origos opgave at bestemme, hvad læseren skal sætte i stedet. Vi ønsker blot at befri læseren fra den spændetrøje, der dominerer i medier og uddannelser, og at give ordet ”fritænkeri” en ny betydning som fri tænkning der ikke er grundlæggende farvet eller fastlåst af Neodarwinismen.
2. Livets Big Bang. Tilblivelsen af den første levende organisme.
-
4. Makroevolutionen: ??? fisk krybdyr pattedyr menneske.