Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 153, Vinter 2021. DANSK.

Nr 153, december 2021

Chris med kursus om 7 designopdagelser Foto: Københavns Universitet

Darwinskeptiker hædret med Kongens medalje 150 år siden Darwins ”Descent of Man” bioCosmos.no skabelse.dk nr 151, desember 2020 Pseudovidenskap om køn

ORIGO

2

- om videnskab, skabelse og etik

Indhold nr 153, vinter 2021 Design i naturen – forskningsbasert kursus med 7 designopdagelser / Johannes Sæleset Science Uprising – tidssvarende formidling af Intelligent Design / Johannes Sæleset Darwinskeptiker fik fortjenestemedalje / Dag Erlandsen + poesi av Ingar Clausen 150 år siden Darwins «The Descent of Man» / Dag Erlandsen ”Reproducere uden at tænke”: Et underligt Darwin-jubilæum / Jostein Andreassen Er DU bare en tilfældighed? / Jostein Andreassen Moralloven som pegede på en højere realitet. C.S. Lewis. / Børge E. Bentsen Naturens kompleksitet beviser et intelligent ophav. Antony Flew / Børge E. Bentsen Boganmeldelse: ”DESIGN DISSECTED” af dr. David Galloway. / Anton Thortzen Et nyt begreb i evolutionsbiologien / Knud Aa Back Trange kønsroller skaber forvirring / Marianne Brattgjerd og Sara Tellefsen Nøland Abonnement og bestillinger: Norge: johannes@biocosmos.no

bioCosmos.no

Danmark: abonnement@skabelse.dk

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

3

- om videnskab, skabelse og etik

En opgradering er påkrævet Redaktør dette nummer: Steinar Thorvaldsen.

ISSN 0109-6168

Hermed præsenterer vi Origos vinternummer 2021/22. Det er nu sjette gang bladet Origo udkommer elektronisk, og de fleste abonnenter og støttemedlemmer har forhåbentlig vænnet sig til det. Mange af de unge i dag læser kun nyheder digitalt, og det har vi i Origo taget konsekvensen af.

Et af formålene med Origo er at sætte fokus på naturens mange fantastiske mekanismer, der alle umiddelbart virker utrolig godt designede. Selv ateisten Dawkins må erkende, at naturen forekommer designet – selv om han I sommers opdagede jeg dette tankevækkende ikke mener, at den er det i virkeligheden. Det mener vi reklameskilt i centrum af Trondheim til gengæld, og nu har Chris Duwe lavet internetkurset Design i naturen, som er et forskningsbaseret kursus med 7 erkendelser af design. I dette nummer præsenterer vi kort kurset. Begrebet design kan ikke længere holdes uden for naturvidenskaben, for naturen er langt rigere, end vi længe har troet. En opgradering er påkrævet.

I dette nummer kan du også stifte bekendtskab med Jostein Andreassen, og det er der god grund til.

Han har studeret 15-20 hyldemeter Darwin-litteratur. Det er i år (2021) 150 år siden, Charles Darwin fik udgivet bogen The Descent of Man. ”Descent” er et af Darwins væsentligste værker, og den blev oversat og udgivet på dansk blot fire år efter udgivelsen af den engelske original. Den danske udgave har titlen Menneskets afstamning og parringsvalget. Jubilæet er dog ikke blevet markeret, fordi bogen repræsenterer den mørke side af darwinismen. I selveste Science den 21. maj 2021 kan vi således læse en skarp kritik af ”Descent”, hvor bogen beskrives som ”ofte problematisk, fordomsfuld og skadelig”. Darwins teori om naturlig udvælgelse blev brugt til at retfærdiggøre det synspunkt, at den hvide race var andre racer overlegen. Mennesket mister hurtigt sin værdi i et rendyrket darwinistisk samfund, og en opgradering er påkrævet.

Steinar Thorvaldsen (redaktør af dette nummer)

Næste år Abonnenter i Danmark betaler som hidtil et årligt kontingent på DKK 250,Støttepartnere i BioCosmos Norge bidrager med NOK 300,- (eller mere) årligt Origo kontingent/støttepartner i 2022 kan betales på følgende måder: Danmark: * Kontingentet udgør 250 DKK * Det er muligt at betale via Betalingsservice. Hvis man ikke allerede gør brug af denne løsning, vil man få tilsendt et girokort med tilmeldingsmulighed omkring årsskiftet. bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

4

- om videnskab, skabelse og etik

* Man kan også betale med Mobilepay/MyShop til Origo på 94642 Norge: * Støttepartner for Biocosmos udgør 300 NOK * Kan betales med VIPPS til bladet Origo på 13429 * Beløbet kan også overføres til konto 1503 0218210. Husk at opgive navn og adresse og email!

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

5

- om videnskab, skabelse og etik

Design i naturen – et forskningsbaseret kursus med 7 opdagelser af design Johannes Sæleset Lærer, Ph.D. i naturfagsdidaktik og daglig leder af BioCosmos Norge

Har du eller nogen, du kender, fået at vide, at Intelligent Design er uvidenskabeligt og fylder ”Gud i hullerne”, der hvor evolutionsteorien ikke fuldt ud har forklaret, hvordan den biologiske mangfoldighed er fremkommet? Dette er noget af det, Chris Duwe tager under behandling i det nye internetbaserede kursus Design i naturen.

Molekylærbiologi, bioinformatik, palæontologi og videnskabshistorie mm. Den energiske Duwe har produceret et omfattende og grundigt internetkursus bestående af korte videoer med forklaringer, interviews og hjælp til overvejelse og samtale. Gennem ni moduler får deltagerne et godt indblik i gode grunde til at mene, at naturen er designet og ikke er et resultat af mutationer og tilfældigheder gennem lang tid.

”Design i naturen”: Norske lærebøger i naturfag konfronteres brutalt med James Tours klare budskab, om at videnskaben ikke kan forklare, hvordan livet er opstået.

Kursets målgruppe er unge mennesker. Det er derfor særlig nyttigt, at Duwe giver fagfolk anledning til at kommentere det, norske lærebøger i naturfag postulerer om livets begyndelse og udviklingslæren. Fagfolkene gør op med en del misforståelser og lader kursusdeltagerne både lære og reflektere over, hvilke data naturen selv rent faktisk præsenterer os for. Chris er meget energisk, men det er indholdet og ikke bare retorikken, som er det bærende i kurset. Chris anlægger i kurset en ærlig og troværdig indfaldsvinkel til tingene. Unge, som mange steder præsenteres for udviklingslæren, vil bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

6

- om videnskab, skabelse og etik

gennem dette kursus få gode værktøjer til at vurdere informationen og nå frem til en afbalanceret stillingtagen til udviklingslæren. Kurset harmonerer godt med det overordnede formål i læreplanen for den norske skole: at studere etablerede ideer ud fra beviserne. Deltagerne bliver ført ind i diskussioner af spørgsmål som: ”Hvad kan evolution udrette?”, ”Har naturen brug for en plan?” og ”Kan primater udvikle sig til mennesker?”

Et internetkursus passer godt til vores corona-tid, og det giver god mening at bruge tid på Design i naturen. Når man tilmelder sig, får man tilsendt en oversigt over kurset, og nye moduler bliver åbnet med nogle dages mellemrum. På den måde lægger kurset op til forskellige overvejelser og samtaler om Intelligent Design med familie og venner i løbet af kursusperioden. Hvert modul indeholder ekstramateriale i form af interviews i fuld længde og henvisninger til relevant litteratur.

Kurset er gratis og kan frit deles på sociale medier. Du finder det på designinaturen.no.

Sammen med Marthe Sæthren fører Chris Duwe deltagerne gennem sit nye kursus Design i naturen.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

7

- om videnskab, skabelse og etik

Science Uprising – tidssvarende formidling af Intelligent Design Johannes Sæleset Lærer, Ph.D. i naturfagsdidaktik og daglig leder af BioCosmos Norge

Discovery Institute har fået gode seertal på serien ”Science Uprising”. Ni episoder vurderer fra forskellige indfaldsvinkler det materialistiske verdenssyn, som bliver formidlet af blandt andet Bill Nye og Richard Dawkins. Disse hævder frimodigt, at materialismen baserer sig på naturvidenskaben. Postulater af denne art indleder hver episode af Science Uprising. Vi præsenteres for moderne mennesker, der ser populærvidenskabelige programmer, om at alt i naturen er tilfældigt og meningsløst, på deres iPads, computere og fjernsyn. Det hele tager imidlertid en overraskende vending, når deres skærme bliver hacket af en maskeret person, der sætter spørgsmålstegn ved budskabet med ordene: ”Dette lyder jo videnskabeligt, men lad os se nærmere på det.”

Gode korte videoer: Episoderne i Science Uprising fanger opmærksomheden, så man ser dem til ende..

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

8

- om videnskab, skabelse og etik

Episoderne af omkring syv minutters varighed er produceret af dygtige, unge dokumentalister og byder på et højt tempo med gode filmiske virkemidler. Fagfolk som Stephen Mayer, James Tour og John Lennox formidler på en letforståelig måde de seneste forskningsresultater om blandt andet, hvordan universet, livet og den biologiske information er opstået. Serien beskæftiger sig med temaer, som har relevans for os alle: udviklingslæren og menneskesindet. Filmskaberne tager vores kultur på kornet, når figurerne i serien veksler mellem at se på serien og samtidig google påstande og begreber på deres computere. Dette er med til at give yderligere information og gøre budskabet troværdigt.

Formålet med Science Uprising er at formidle, hvordan naturvidenskabelige forskningsresultater peger på, at du og jeg ikke er tilfældige produkter af energi og materie. Når ’hackeren’ lader masken falde, viser han sig at være en naturvidenskabsmand, som ikke længere agter at skjule sig bag en maske. Vi får et klart, samlet vidnesbyrd fra et stort antal naturvidenskabsmænd, som bekendtgør, at de er færdige med at tie om det, de observerer i naturen: spor af design, hensigt og et grundlag for en meningsfuld tilværelse.

Dette må du ikke gå glip af! Du kan se serien gratis på scienceuprising.com Bag masken: Pointen med maske og demaskering er, at mange naturvidenskabsmænd ikke længere vil skjule sig bag en maske. De vil frit oplyse, om at vi finder mange tegn på design i naturen.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

9

- om videnskab, skabelse og etik

Darwin-skeptiker fik fortjenstemedalje Dag Erlandsen Journalist i BioCosmos Norge

Norges måske største ekspert i Charles Darwin, Jostein Andreassen, har modtaget Kongens fortjenstmedalje, men ikke kun på grund af Darwin. Læreren, skribenten, foredragsholderen og lokalhistorien hædres for et arbejde så stort, at man skulle tro, han måtte have levet 200-300 år for at udføre det.

Idræt, politik, kristent arbejde, almen kultur, lokalhistorie, botanik, geologi og arkæologi; der er næsten ingen grænser for, hvad Andreassen har engageret sig i, og det vil føre for vidt at nævne det alt sammen her. bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

10

- om videnskab, skabelse og etik

20 år med Origo-artikler Blandt Origos læsere er Jostein nok bedst kendt for de 20-25 artikler om Darwin, han gennem de sidste 20 år har skrevet til bladet. Den foreløbigt sidste står at læse i dette blad og er skrevet i anledning af 150-året for udgivelsen af Darwins ”The Descent of Man”. Mange af de andre artikler har dannet grundlag for Darwinbogen, som blev udgivet på Origos forlag i 2009. Hjemme i Søgne har Andreassen fyldt 15-20 hyldemeter med Darwin-litteratur – sandsynligvis Norges største samling om emnet. På hylderne finder du ikke bare forskellige udgaver af Darwins bøger, men også tusindvis af sider med Darwins korrespondance og oplysninger om, hvad hans fætter og fire sønner skrev og engagerede sig i. Og meget mere. Ingen ved vel mere om Darwin end Andreassen. Det har en række norske professorer også måttet erfare. ”Fælles for det meste af det, der skrives om Darwin, er, at hans svage sider bliver fortiet. Alt, hvad der ikke passer darwinisterne, bliver fejet ind under gulvtæppet. Det er ikke ærligt og slet ikke videnskabeligt,” siger Andreassen.

Er Darwin fredet? ”Darwin og hans families betydning for raceteorier, racediskriminering, tvangssterilisering af visse grupper for at ’forbedre’ menneskeracen og i sidste instans også nazisternes udryddelseslejre under anden verdenskrig taler man helst ikke om, men sammenhængen er veldokumenteret og uomtvistelig.” ”Vi ser i dag mange ’opgør’ med tidligere tiders forskere, for eksempel Carl von Linné, hvor de rives ned fra piedestalen på grund af deres racistiske holdninger og udtalelser. Men Darwin er tilsyneladende fredet. Man kan gøre sig forskellige tanker om årsagen.”

Hyldemeter på hyldemeter Origo var på besøg hos Andreassen i Søgne, få uger før det med fortjenstmedaljen blev kendt. Vi ville gerne se det omtalte Darwin-bibliotek med egne øjne. Det blev en lang omvisning, fra rum til rum. Hvis han skulle have samlet det hele, så det kunne være på ét billede, måtte vi have givet ham flere ugers varsel.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

11

- om videnskab, skabelse og etik

Selv regner Andreassen sig for et ”periode-menneske”, hvor han i én periode fordyber sig i Darwin, i en anden i ligklædet fra Torino eller lokalhistorie eller noget tredje. De fleste af disse perioder kommer der artikler eller bøger ud af.

Ikke desto mindre har Darwin-temaet en særlig plads. Der er kun nogle uger siden, Andreassen havde en kronik om Darwin i avisen Dagen.

Darwin troede på en Skaber Det er ikke kun de mørke sider af Darwin, der bliver undertrykt, fortæller Andreassen. Også det faktum, at Darwin troede urokkeligt på en Skaber, bliver fortiet af hans disciple i dag. ”’Arternes oprindelse’ blev revideret i alt otte gange, og det er et interessant studium i sig selv at se, hvilke detaljer Darwin ændrede ved, og hvad han lod stå. Fra og med anden til ottende udgave af bogen, står der på næstsidste side, at livet og naturlovene er ’indblæste’ af ’Skaberen’. Det er uheldigt, at dette ikke får lov at komme frem i dag,” siger Andreassen. ”Det er typisk, at man for enhver pris vil tegne et billede af Darwin, der harmonerer med ens egen opfattelse. Puslespilsbrikker bliver tvunget ned på steder, hvor de slet ikke hører hjemme. Ofte minder folk mere om brugtbilsælgere eller aktiemæglere end om videnskabsmænd i deres forhold til sandheden.” ”Det må føre til den konklusion, at darwinismen ikke længere er en teori: Den er blevet en ideologi.”

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

12

- om videnskab, skabelse og etik

150 år siden Darwins «The Descent of Man» Dag Erlandsen, journalist i bioCosmos.no Oslo Det er i år 150 år siden, Darwin udgav bogen The Descent of Man. Værket, som fyldte 900 sider i to bind, blev i samtiden ikke regnet for lige så kontroversiel som Arternes oprindelse, der var udkommet 12 år tidligere. Descent er et af Darwins hovedværker, men den er aldrig blevet oversat til norsk.

Værket blev derimod hurtigt oversat til dansk og udgivet i København allerede i 1875, kun fire år efter at originalen udkom i England. Den danske udgave fik titlen Menneskets afstamning og parringsvalget og blev oversat af ingen ringere end biologen og forfatteren Jens Peter Jacobsen.

I norsk Wikipedia omtales bogen i det store hele positivt: Bogen var ikke lige så kontroversiel som Arternes oprindelse og fik gennemgående positive vurderinger i fagkredse. Nogle af Darwins synspunkter vandt umiddelbar tilslutning, for eksempel det, at mennesket udgjorde én art. Andre af hans bidrag måtte vente i flere årtier, før de fik den opmærksomhed, de fortjente. Seksuel udvælgelse blev i vid udstrækning ignoreret frem til anden halvdel af 1900-tallet, og heller ikke hans taksonomiske forslag vandt større tilslutning før ”den kladistiske revolution” (omkring 1960-80), skriver det netbaserede leksikon.

Omtalen er mere positiv end i den engelsksprogede version af Wikipedia, og det kan naturligvis hænge sammen med, at bogen var ’ukendt’ i Norge. Den engelske omtale er også langt mere udførlig end den norske.

Svidende kritik I forbindelse med ’jubilæumsfejringen’ har nogle af kommentarerne til bogen imidlertid været direkte giftige. I en artikel i selveste Science, 21. maj 2021 skriver professor i antropologi ved Princeton University i New Jersey, Augustin Fuentes, at ”The Descent ofte [er] problematisk, fordomsfuld og skadelig”: Vi kan anerkende Darwin for hans indsigt, men må bekæmpe hans ubegrundede og skadelige påstande. Moderne vurderinger af bogen skal ses i sammenhæng med de indiskutable forskningsresultater, som viser, at kategorisering i racer ikke er en gyldig beskrivelse af menneskelig biologisk variation, og at der ikke er nogen biologisk sammenhæng i beskrivelserne af ”mandlige” og ”kvindelige” hjerner eller nogen enkeltheder i de biologiske mønstre, der relaterer sig til køn og sex, skriver Fuentes.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

13

- om videnskab, skabelse og etik

Darwin afbildede de oprindelige beboere i Amerika og Australien som ringere end europæerne, hvad evner og opførsel angår. Mennesker på det afrikanske kontinent blev konsekvent beskrevet som kognitivt fattige, mindre dygtige og lavere rangerende end andre racer.

I Descent afbilder Darwin også kvinder som mindre dygtige end (hvide) mænd, ofte som en ”laverestående race”. Manden derimod beskrev han som mere modig, energisk, opfindsom og intelligent, og han begrundede det med naturlig og seksuel udvælgelse, trods manglen på konkrete data og biologisk vurdering. Fuentes fortsætter: ”Darwins racistiske og sexistiske overbevisninger, som afspejler holdningen blandt hans videnskabelige kolleger og i hans samtid, blev stærke formidlere af hans opfattelse af virkeligheden.”

Også i Storbritannien har man taget hul på denne kritik. For nylig skabte det stor furore, da universitetet i Sheffield ligefrem stemplede Darwin som racist. Også her var det The Descent of Man, der affødte kritikken, da forfatterne til en håndbog for forelæsere ved universitetet skrev, at ”Darwins anerkendte teori om naturlig udvælgelse retfærdiggjorde det synspunkt, at den hvide race var andre racer overlegen,” og at Darwin også brugte denne teori til ”at retfærdiggøre den mening, at kvinder så åbenlyst var mindre kapable end mænd”.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

14

- om videnskab, skabelse og etik

”Reproducere uden at tænke”: Et underligt Darwin-jubilæum Jostein Andreassen Forfatter og tidligere naturfagslærer, Søgne

I 2009 blev 200-året for Darwins fødsel fejret med manér i videnskabelige kredse.

Samtidig, og mindst lige så eftertrykkeligt, fejrede man, at det var 150 år siden, Darwins bog ”Arternes oprindelse” var blevet udgivet på engelsk. I år har Darwins andet hovedværk ”Menneskets oprindelse” så 150-års jubilæum. Det bliver imidlertid ikke fejret. Hvorfor ikke? ”Arternes oprindelse” blev i 1998 valgt som ”alle tiders vigtigste fagbog” af 100 norske professorer.

Dette værk fik suverænt flest stemmer, men ved kåringen noget senere på året viste det sig, at der faktisk kun var en eneste af de 30 tilstedeværende og mest ivrige, som havde læst bogen (det var idehistorikeren Trond Berg Eriksen). Darwins bog er nemlig, kom det fra professoralt hold, ”lige så langtrukken som ’Das Kapital’ af Karl Marx” (Dagbladet 14. aug.) Og det er jo så sandt, som det er sagt.

Norsk oversættelse Men hvordan i alverden kunne norske professorer vælge en bog, som de ikke selv havde læst? Ganske besynderligt. Skyldtes det, at de var ideologisk forudindtagede? Lige så mærkværdigt var det for så vidt, at kåringen faldt sammen med den første norske oversættelse af originaludgaven i bogklubben Dagens Bøkers Kulturbibliotek – altså hele 139 år, efter at forlæggeren John Murray udgav bogen i London i 1250 eksemplarer. Redaktøren af det på den tid velrenommerede ”Quarterly Review” hjalp den noget tvivlrådige forlægger med på forhånd at gennemlæse manuskriptet, men i hans øjne var Darwins tekst ”et vildt og tåbeligt stykke indbildning. På hver eneste side voldte Darwins Jostein Andreassen som trolig har Norges største sammangel på beviser mig kvaler.” Han mente, at ling av Darwin-litteratur med 15-20 hyllemetere. hvis Darwin slettede det meste og udgav bogen som en lærebog i dueavl, ville den nok gøre lykke (Browne 2002, s.75) Darwins andet hovedværk om menneskets oprindelse. Artiklen forklarer, hvorfor dette gerne forbigås i tavshed.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

15

- om videnskab, skabelse og etik

Hvad så med Darwins andet hovedværk, ”The Descent of Man and Selection in Relation to Sex” (Menneskets oprindelse … 1871)? I år er det nemlig 150 år siden, denne bog blev udgivet. Den har jeg ikke set fejret. Bogen er ikke engang oversat til norsk. Det forekommer mærkeligt i lyset af den nævnte fejring af ”The Origin …” for 12 år siden. Og så alligevel ikke. Det ville blive for kompromitterende for darwinisterne. Bogen har lige fra begyndelsen været meget kontroversiel – også for dem. Den førnævnte redaktør Elwin sukkede, da han gennemlæste Darwins nye manuskript: ”Det kunne måske give mening, at menneskets hale ville visne væk, når han ikke længere havde anledning til at logre med den, men jeg tænker vildmændene stadig ville have fundet den anvendelig i et tropisk klima til at vifte insekter væk … Argumenterne i det manuskript, du har sendt mig, forekommer mig ganske forvrøvlede” (Ibid. s.346f).

I Norge skrev den kendte filosof professor M.J. Monrad: ”Selv om det skal repræsentere et ægte og nøgternt naturforsker-standpunkt, bærer det på ingen måde præg af eksakt og omhyggelig forskning, men består for en ikke ringe dels vedkommende i en tilsyneladende temmelig ukritisk samling af beretninger og bemærkninger fremsat af turister og jægere fra alle verdensdele” (Tankeretninger i den nyere Tid, 1872-73).

Et kryptisk løfte I bogen søger Darwin at indfri det kryptiske løfte, han kommer med på næstsidste side i ”The Origin …”: ”Der vil blive kastet lys over menneskets udvikling og historie.” Nu får vi serveret hans teori om menneskets udvikling fra ”vore første stamfædre” – aberne. Hen ad vejen afslører Darwin imidlertid, hvor gennemført racistisk og nedladende han forholder sig til ikke-englændere, kvinder og funktionshæmmede mennesker. Værst går det ud over de forskellige farvede folkeslag i verden. Betegnelsen ”negro(es)” optræder 75 gange (x) og ”race(s)” 311x. Af disse racer regnes kun få for ”civilised” (69x), mens de andre er laverestående ”low(er)” (7x). Af disse igen er nogle ”wild” (7x) eller ”savage(s)” (vildmænd 148x), ”barbarian(s)” (42x) eller ”bastardised” (1x). (En nøjagtig oversigt over hvert eneste ord, som er brugt, står opregnet med sidetal og sammenhæng i en konkordans, som udkom i 1987, og man behøver bare tælle sammen. Se litteraturlisten.) De mennesker, som er ”idiot(s)”, kan ifølge Darwin være mere lavtstående end dyr (s.106 i originaludgaven). Og så skal man ”aldrig, aldrig stole på en indianer” (s.95).

Det er helt tragisk at se, hvordan kvinder bliver fremstillet: De tager sig meget dårligt ud i Darwins bog. Samfundet bør ifølge ham indrettes strengt patriarkalsk. Kvinder er ”noget, man udvælger sig” (s.170), og manden har langt større forstand på de allerfleste områder. Det er tydeligt, at kvinden kun opfylder sin bestemmelse og når sit intellektuelle niveau ved at føde børn. I bogens anden del, s.327, finder man ligefrem en lang opremsning af mandens fortrin frem for kvinden.

Intet afkom, tak De mest fortræffelige mennesker finder man ifølge Darwin i de vestlige lande, og ikke overraskende regner han englænderne for de allermest fortræffelige. Gudskelov er Darwin modstander af slaveri, men for ham at se er det rent ud sagt skadeligt for menneskeheden, når de svage og sygelige, dem med diverse skavanker, de melankolske, de forbryderiske, de moralsk fordærvede og de unyttige sætter børn i verden. Man må virkelig håbe på, at disse mennesker undlader at gifte sig! Det er også legitimt at forhindre visse mennesker i at formere sig, for der findes ”vel ikke noget sted nogen så uvidende, at han tillader sine dårligste dyr at forplante sig” (s.168). Darwin konstaterer med fortrydelse, at ”den indifferente, beskidte og håbløse irer formerer sig som en kanin. Den gerrige, overtroiske, bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

16

- om videnskab, skabelse og etik

selvhøjtidelige og ærgerrige skotte” gør det heldigvis ikke i samme grad, fordi skotterne gifter sig sent. Det er afgørende vigtigt, at ”fremragende mænd” som han selv efterlader sig et talrigt afkom.

Darwin fik 10 børn med sin kusine Emma. Således signalerede denne indflydelsesrige mand, at man egentlig burde gøre en målrettet indsats for at forbedre menneskeheden, noget som hans dygtige fætter, Francis Galton, satte i system og så som en af sine væsentligste opgaver.

Galton lancerede ordet ”eugeni” (racehygiejne) og blev den første præsident for The British Eugenic Society. Da han døde i 1911, overtog Darwins søn, major i hæren Leonard Darwin (f. 1850), posten, og da han gik af i 1928, var han æresmedlem og havde skrevet 10 bøger om racehygiejnens gavn.

Han fik god støtte fra tre af sine brødre: Francis, George og Horace. De to sidste blev adlet for deres videnskabelige arbejde inden for andre områder (Desmond m.fl. 2007, s.109; Bergman 2014, s.12).

Dennis Sewell (2009, s.54) beretter desuden om forskellige efterkommere og indgiftede i Darwins familie, der fortsatte arbejdet for at fremme racehygiejne.

Stærk kritik Forfatteren Janet Browne, videnskabshistoriker ved Harvard universitet, regnes for den mest fremtrædende Darwin-biograf med sine to ’murstensbøger’ om manden. I hendes forord til 2013-udgaven af Darwins ”Descent …” kommer hun med en meget stærk kritik af nogle af Darwins udtalelser i denne bog.

Det vil føre for langt at gengive det her, men jeg vil stærkt anbefale, at man læser det.

Browne kritiserer Darwin for at anvende biologien på den menneskelige kultur. Darwins bog havde ifølge hende meget stor betydning for fremvæksten af tanken om racehygiejne – med alle dens frygtelige konsekvenser – og socialdarwinismen. Hun fortæller, at kvindeorganisationer ”bittert angreb” forestillingerne, om at naturens orden gav basis for mandlig dominans, og at ”kvindens funktion derfor kun er at reproducere – ikke at tænke.” I det berømte videnskabelige tidsskrift ”Science” skriver Agustin Fuentes, professor i antropologi ved Princeton universitet, den 21. maj 2021, at ”Descent …” mange steder er ”problematisk, fordomsfuld og skadelig”.

Racehygiejne i Norge (fra Wikipedia) Den førende talsmand for racehygiejne, eugenik og racebiologi i Norge var farmaceuten Jon Alfred Mjøen (1860-1939). Han bioCosmos.no

skabelse.dk

”Primitive menneskeracer” fremstillet i Mjøens Rasehygiene, 2.utgave 1938

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

17

- om videnskab, skabelse og etik

grundlagde Vinderens biologiske laboratorium i 1906 og var aktiv i internationale eugeniske sammenhænge. I bogen Racehygiejne fra 1914 argumenterer Mjøen for, at et moderne samfund må beskytte sig mod ”dårligt” arvemateriale (hos psykisk syge, udviklingshæmmede, forbrydere, prostituerede og andre) ved at forhindre visse mennesker i at sætte børn i verden. I tidsskriftet Den nordiske race (1920) hævder han, at nordeuropæere udgør et racemæssigt ideal. Mjøen stod uden for universitetsmiljøet og fik hård kritik for at være uvidenskabelig, blandt andet fra genetikerne Otto Lous Mohr og Kristine Bonnevie.

Den 1. juni 1934 vedtog det norske Storting loven om adgang til sterilisering. Den eneste, som stemte imod var en indkaldt ’varamann’ fra det lille Samfundspartiet, ingeniøren Gjert E. Bonde, som under debatten i odelstinget sagde: ”Jeg finder, at det forslag, som i dag forlægges Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som nogensinde er blevet fremsat her i landet.” Bortset fra årene 1942 til 1945, hvor tvangssterilisering havde hjemmel i Quisling-regeringens folkeættlov og blev udført på omkring 500 personer, var loven baseret på frivillighed. Nogle gange var det dog så som så med frivilligheden.

Frem til 1977 da loven blev ophævet og erstattet med en ny, var i alt 44.000 personer (68% kvinder) blevet steriliseret i Norge. Omkring 7.000 (16%) af disse var blevet steriliseret af eugeniske grunde: psykisk syge, tatere og ”socialt utilpassede”. De øvrige steriliseringer havde ”medicinske” årsager.

Det vil sige, at de blev udført efter patientens ønske, f.eks. som prævention. Det samlede antal årlige steriliseringer voksede i hele efterkrigstiden, selv om antallet af eugenisk motiverede steriliseringer faldt til næsten nul i løbet af 1950erne.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

18

- om videnskab, skabelse og etik

LITTERATUR: Barrett, Paul H. m.fl.: A Concordance to Darwin’s the Descent of Man , and Selection in Relation to Sex. Cornell Univ. Press 1987.

Bergman, Jerry: The Darwin Effect. Master Books 2014.

Browne, Janet: Charles Darwin. The Power of Place. Volume II of a Biography 2002.

Browne, Janet (red.): Darwin. The Descent of Man and Selection in Relation to Sex. Wordsworth Classics of World Literature 2013.

(Med forord av Browne).

Browne, Janet: Darwin’s On the Origin of Species. A Biography. Books That Changes the World. Atlantic Montly Press 2006. (Med fyldig omtale også av the Descent .. på side 325ff.).

Darwin, Charles: The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex. Introduction by John Tyler Donner and Robert M. May. Princeton University Press 1981. (Fotografisk opptrykk av originalutgaven fra 1871).

Darwin, Charles: Menneskets afstamning og parringsvalget. Dansk oversettelse, København Gyldendal 1874/75.

DeSilva, Jeremy (red.): A Most Interesting Problem. What Darwin’s Descent of Man Got Right and Wrong About Human Evolution. With a Foreword by Janet Browne. Princeton University Press 2021.

Desmond, Adrian, Moore, James and Browne, Janet: Charles Darwin. VIP (Very Interesting People). Oxford Univ. Press 2007.

Sewell, Dennis: The Political Gene. How Darwin’s Ideas Changed Politics. Picador 2009.

Andreassen, Jostein: Darwinboken. Hva du ikke visste om Charles Darwin. Forlaget Origo 2009. Dansk utgave: Darwinbogen, 2009.

Andreassen, Jostein: On the Origin of Species – myter og fakta. Biolog nr 1, 2009, s.30-35.

Jostein Andreassen har sandsynligvis Norges største samling af Darwin-litteratur med 15-20 hyldemeter.

Artikkel tidligere publisert i fritidsnytt.no

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

19

- om videnskab, skabelse og etik

Er DU bare en tilfældighed?

Jostein Andreassen Forfatter og tidligere naturfaglærer, Søgne

”Universet var ikke svangert med liv, og biosfæren ikke svangert med mennesket. Vores nummer blev udtrukket helt tilfældigt som ved et spillebord i Monte Carlo.”

Denne påstand fremsatte den franske biolog Jacques Monod (1910-76) i sin berømte bog ”Tilfældigheden og nødvendigheden”. Nogle år tidligere havde Monod modtaget nobelprisen i fysiologi/medicin. Alligevel var han ikke videnskabsmand nok til at undlade at bevæge sig uden for sit kompetenceområde ved at hævde, at tilværelsen er fuldstændigt meningsløs. Hvordan kunne han vide det?

Lige så frimodig var en anden fremtrædende darwinist, George Gaylord Simpson (1902-84), der arbejdede som palæontolog ved selveste Harvard universitet. I sin bog ”The Meaning of Evolution” hævder han således: ”Mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke tog sigte på dette.

Det var ikke planlagt” (1971, s.314). .

Ja ja, kæk konklusion …

Andre må have set det samme lys, når de har fundet det formålstjenligt i deres skrifter af afvise Guds eksistens, som for eksempel Julian Huxley (18871975) gør det i bogen ”Religion Without Revelation” (1957) – for ikke at tale om vor tids høvding for ateismen, Richard Dawkins, og hans argumentation i ”The Blind Watchmaker” (1986, s.116). Samtidig kan Dawkins imidlertid – utroligt nok – fortælle, at ”nogle arter af de uretfærdigt benævnte ’primitive’ amøber har lige så meget information i deres DNA som 1000 udgaver af ’EncyJostein Andreassen som formentlig har Norges største samling af clopedia Brittanica’.” (En amøbe består Darwin-litteratur med 15-20 hyldemeter. faktisk af blot en enkelt celle).

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

20

- om videnskab, skabelse og etik

Da disse ord blev skrevet, bestod denne verdens største leksikon af 30 bind, som hver især indeholdt 1000 siders tekst, skrevet med ganske små typer. Hvordan man kan tro, at særdeles avanceret information i en sådan mængde simpelthen kan ’lave sig selv’ ved en naturlig proces, overgår de fleste menneskers forstand – men for ateisterne er det nødvendigt at tro netop dette.

Er det samme så tilfældet her i Norge?

Ja, den højt profilerede biolog ved UiO (universitetet i Oslo) Dag O. Hessen – med fri adgang til NRK (svarer til det danske DR), hvor ingen kritik får lov at komme til orde – som nu også agiterer for medlemskab af Humanetisk forbund, skrev allerede i forordet til den første norske oversættelse af førsteudgaven af Darwins ”On the Origin of Species” (1859) blandt andet: ”Den største udfordring ved Darwins evolutionsteori (som nu må kaldes evolutionslæren) er ikke vores fjerne slægtskab med agurker og amøber og aber, men bortfaldet af et ydre meningsgrundlag. Evolutionen er ikke styret og har aldrig haft til hensigt at frembringe mennesket. Selv vores mentale evner er fremkommet ved den samme proces; både ånd og materie er et resultat af naturlig udvælgelse” (1998:XI, min fremhævelse). Altså ganske samme holdning, som vi møder hos de ovenfor nævnte.

Siden da har Hessen fået udgivet en del bøger inden for sit fagområde, og dem kan vi utvivlsomt lære meget af. I sin nyligt udkomne og meget interessante bog, ”Liv. Historien om universets mest spektakulære oppfinnelse” (2021), beskæftiger han sig indgående med den samme problematik, men indrømmer allerede i indledningen, at livets gåde har vor tids biologi ”vel ikke noget svar på” (s.9).

Ikke desto mindre hævder han frejdigt, at livet ikke er planlagt, men at det ”har født sig selv” (s.24).

Det er en pudsig udtalelse fra en mand, som end ikke tror på jomfrufødslen!

Som forventeligt fremdrager Hessen – både i et interview om bogen og på side 14 – Darwins spekulationer om livets opkomst i ”en varm lille dam” (Darwin i et brev til vennen Hooker den 1. februar 1871; ”The Correspondence”, vol.19, s.53). I begge tilfælde undlader han imidlertid at nævne Darwins officielle syn på sagen, som han udtrykker meget klart i sidste sætning i hans hovedværk i alle dets udgaver, undtagen i førsteudgaven: Livet er ”indblæst [bemærk det bibelske udtryk] af Skaberen [by the Creator] i nogle få former eller bare en enkelt.” På næstsidste side i alle udgaver skriver han, at ”Skaberen [the Creator] har indgydt (natur)love i materien.” Darwin redigerede og omformulerede en del i hver ny udgave af bogen, men denne formulering beholdt han. På denne baggrund lader det sig slet ikke gøre, sagligt set, at påstå i forordet til ”Arternes oprindelse”, at et ydre meningsgrundlag … osv. er bortfaldet!

Det er i det hele taget deprimerende, men afslørende at se, hvordan darwinister bevidst udelader det, som ’ikke passer ind’ i deres system. På den måde holder de i virkeligheden folk for nar. Jeg får stadig mere blik for ironien i mundheldet om darwinisten, som søger at ’sælge’ sin fabelagtige teori: Han minder om en aktiemægler, der siger, at aktierne steg 5% i værdi i går, og hele 10% for tre dage siden, men glemmer at nævne, at de i forgårs faldt i værdi med 25%.

Men til slut: Heldigvis er der nogle blandt os, som kender det endelige svar! Det er unægtelig fremmeligt af forfatterne til den nye lærebog ”Element 8” for grundskolen, når de fastslår, at livet på jorden opstod dybt nede i havet omkring kogende varme kilder (Gyldendal 2020, s.164). Påstanden bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

21

- om videnskab, skabelse og etik

fremsættes uden det mindste forbehold: sådan er det bare! De fire forfattere Marthe Arntzen, Kjersti S. Bækkedal, Knut Olav Fossestøl og Karoline Fægri er sandsynligvis de eneste mennesker på jorden, der med sikkerhed ved, hvordan livet opstod. I fuldstændig modsætning til undertegnede, som holder sig til 1. Mosebog, kapitel 1.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

22

- om videnskab, skabelse og etik

Moralloven som pegede på En højere virkelighed.

Ateisten C.S. Lewis der skiftede mening Børge E. Bentsen Senior projektleder og forretningsudvikler Stokmarknes, Norge Mit argument mod Gud var, at universet virker så ondt og uretfærdigt. Men hvor havde jeg egentlig min forestilling om retfærdigt og uretfærdigt fra? Et menneske kalder jo ikke en linje for skæv, medmindre han mener at vide, hvordan en lige linje skal se ud. Hvad var det, jeg sammenlignede dette univers med, når jeg kaldte det uretfærdigt? Hvis hele molevitten var ond og meningsløs fra A til Z, hvorfor skulle da jeg, som jo er en del af molevitten, reagere så voldsomt imod verdens tilstand?

C.S. Lewis.

Clives Staples Lewis (18981963) var professor i litteratur i Oxford, og forelæste især i Oxford og Cambridge. Han skrev en række meget bemærkede og værdsatte bøger som Mere Christianity, Surprised

by Joy og Narnia-bøgerne. Lewis er en af de mest betydningsfulde kristne apologeter.

Hans opdagelse af den moralske lov var med til at føre ham til tro på Gud. C.S. Lewis blev født i Belfast i Nordirland i 1898. Hans fars slægt var fra Wales, men faderen voksede op i Belfast og blev advokat sammesteds.

Han var en engageret, sentimental og velmenende brumbasse. Moderen var irsk præstedatter, litteraturinteresseret bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

23

- om videnskab, skabelse og etik

og med en matematisk uddannelse. Hun var en positiv, godhjertet og fornuftig kvinde, som Clive Lewis elskede højt. Clive havde en livlig fantasi.

Billedtekst: Hus i Belfast. Lewis tilbragte meget af sin barndom i Nordirland. Foto: Wikipedia.

Lewis beskriver sig selv som en lidt buttet og kluntet dreng, der var meget introvert. Han nærede ingen interesse for sport, hvilket gjorde hans tid på kostskole – hvor jungleloven herskede mellem eleverne – til lidt af et helvede.

Clive trivedes bedst, når han fik lov at være i fred, alene med sine bøger, eller når han legede med sin tre år ældre bror. Brødrene havde en fælles interesse for fantasiuniverser, og broderen var Clives eneste rigtige ven, mens de var børn. Clive udviklede som dreng en sofistikeret verden med påklædte dyr, som havde tydelige menneskelige træk og personligheder, og han var god til at tegne. Hans bror var ”den unge rajah” af Indien, som var optaget af skibe og jernbaner og militære slag.

Der er udgivet en smængde bøger og lavet film om C.S. Lewis. I november 2021 kom der en ny film.

Lewis voksede op i en religiøst set ganske afslappet familie, hvor han lærte at bede aftenbøn og gik med sine forældre i kirke, men derudover ikke var mere religiøs end ”folk flest”. Han skriver, at han ikke mindes at have næret nogen særlig interesse for religion under sin opvækst eller at have haft nogen religiøse oplevelser. bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

24

- om videnskab, skabelse og etik

Intellektuel tvivl og søgen Lewis opgav troen på Gud, da han var omkring 13 år. Det skete i en periode af hans liv, hvor han oplevede meget godt. Han var netop begyndt på en kostskole, han godt kunne lide, og som var helt forskellig fra det helvede, som hans tidligere skole havde været for ham. Rektoren var en god lærer og et godt menneske, og Lewis fik rigtige venner på skolen. Bestyreren på stedet var en munter og omsorgsfuld kvinde.

Lewis var meget intellektuelt søgende. Et argument, han tog til sig, var: ”Hvis Gud har skabt verden, hvorfor er den da så skrøbelig og fuld af fejl?” Han fik flere ateistiske forbilleder. Han forlod endeligt kristendommen til fordel for ateismen og gennemgik flere faser med forskellige livssyn og fascinationer. Hen ad vejen stødte han også på bøger af kristne forfattere som for eksempel G.K. Chesterton.

Opgør med panteismen Lewis studerede en række filosofier og religioner i sin vedvarende søgen efter sandheden. Panteismen havde på et tidspunkt fascineret ham, men han endte med at forkaste den. Som han skriver: ”Panteister mener gerne, at gud bor i verden på nogenlunde samme måde, som du bor i din krop, eller at verden nærmest er gud på den måde, at hvis verden ikke eksisterede, ville gud heller ikke gøre det, og at alt i universet er en del af gud. Det står i stærk modsætning til de kristnes opfattelse af Gud. De kristne mener, at Gud har opfundet og skabt universet, ligesom en mand kan male et billede eller skrive en sang. En maler er ikke et billede, og maleren dør ikke, hvis hans billede bliver ødelagt.

Man kan sige, at maleren ’har lagt meget af sig selv i billedet’, men dermed mener man bare, at det smukke og interessante ved billedet er kommet fra malerens sind. Hans skabende kraft er ikke i billedet på samme måde, som den er i hans sind eller sågar i hans hænder.

Jeg tænker, du har blik for, hvordan denne forskel mellem panteisterne og de kristne hænger sammen med den første forskel. Hvis man ikke tager skellet mellem godt og ondt særlig alvorligt, så volder det ikke de store problemer at hævde, at det, vi finder i verden, er en del af Gud. Hvis du derimod mener, at der findes noget, som i sandhed er ondt, og at Gud i sandhed er god, så har denne påstand ingen gang på jorden. Så må man tro, at Gud er adskilt fra verden, og at noget af det, vi oplever i verden, strider mod hans vilje. Konfronteret med et kræfttilfælde eller et slumkvarter kan panteisten sige: ’Hvis du så tingene fra et guddommeligt perspektiv, ville du forstå, at dette også er Gud.’ Hertil vil den kristne svare: ’Det er noget forbandet vrøvl!’

Den kristne tro er nemlig en kæmpende tro. Kristendommen hævder, at Gud har skabt verden – at rum og tid, varme og kulde, alle farver og smage, alle dyr og grøntsager er noget, som Gud har fundet på, ligesom et menneske kan finde på en historie. Kristendommen hævder også, at der er gået noget helt galt med den verden, Gud har skabt, og den insisterer meget højlydt på, at der skal rettes op på tingene. Men det rejser selvfølgelig et meget væsentligt spørgsmål. Hvis en god Gud har skabt verden, hvordan er det så gået så galt med den?

Selv nægtede jeg i mange år at tage kristendommens svar på dette spørgsmål for gode varer. Jeg blev ved med at tænke: ’Uanset hvad I siger, og hvor dygtigt I argumenterer, er det så ikke meget mere enkelt og nærliggende at antage, at verden slet ikke er skabt af en intelligent magt? Er alle jeres argumenter ikke bare et sofistikeret forsøg på at benægte det indlysende?’ Men den holdning gav mig på længere sigt et andet problem. Mit argument mod Gud var, at universet virker så ondt og uretfærdigt. bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

25

- om videnskab, skabelse og etik

Men hvor havde jeg egentlig min forestilling om retfærdigt og uretfærdigt fra? Et menneske kalder jo ikke en linje for skæv, medmindre han mener at vide, hvordan en lige linje skal se ud. Hvad var det, jeg sammenlignede dette univers med, når jeg kaldte det uretfærdigt? Hvis hele molevitten var ond og meningsløs fra A til Z, hvorfor skulle da jeg, som jo var en del af molevitten, reagere så voldsomt mod verdens tilstand? Et menneske føler sig vådt, når det nedsænkes i vand, fordi mennesket ikke er et væsen, der lever i vand, men en fisk føler sig næppe våd. Jeg kunne selvfølgelig have opgivet denne forestilling om retfærdighed ved at tænke, at det netop bare var en forestilling: min forestilling. Men hvis jeg gjorde det, så ville mit argument mod Gud miste enhver værdi, for argumentet gik jo netop ud på, at verden er uretfærdig ikke bare i min subjektive vurdering, men i en sand og objektiv forstand.”

Opgør med ateismen ”Mens jeg således prøvede at godtgøre, at Gud ikke findes – og dermed at hele virkeligheden er meningsløs – var jeg således nødt til at antage, at én del af virkeligheden, nemlig min forestilling om retfærdighed, gav god mening. Det ateistiske standpunkt viser sig således at være for letkøbt. Hvis universet virkelig var meningsløst, ville vi aldrig kunne opdage, at det er meningsløst. Det er det samme, som hvis der ikke var noget lys i verden og derfor heller ingen væsner med øjne: så ville vi ikke vide, at universet er mørkt. Så ville ordet mørke slet ikke give nogen mening.” (Fælles kristendom, s. 83-86).

Lewis opgav både panteismen og ateismen som verdensbillede og kom frem til, at han var teist – et menneske, der tror, at der findes en Skaber, en Gud. Da meldte den gamle pligtfølelse sig på ny. Så snart han var blevet teist, begyndte han at gå i den lokale kirke om søndagen og besøge universitetets kapel på hverdage. Det var ikke, fordi han var overbevist kristen, og heller ikke fordi han mente, at kristendom og teisme nærmest var et fedt. Det var mest, fordi han ville hejse et intellektuelt flag på en umisforståelig måde.

Men det stoppede ikke der. Lewis fik ikke lov at være i fred med sin generelle accept af, at der måtte findes en skaber. Noget blev ved at trække i ham. Anden del af hans rejse i troen fandt sted på en køretur til dyrehaven i Whipsnade en morgen i strålende solskin. Men det er en anden historie.

Litteratur: C.S. Lewis: Fælles kristendom (ProRex Forlag 2021) og Surprised By Joy (C.S. Lewis Signature Classics, HarperCollins. Kindle Edition)

Billedtekst: I år er der kommet en ny spillefilm om C.S. Lewis

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

26

- om videnskab, skabelse og etik

Naturens kompleksitet vidner om et intelligent ophav.

Ateisten Antony Flew som ombestemte sig Børge E. Bentsen Senior projektleder og forretningsudvikler Stokmarknes, Norge Nu tror jeg, at universet er blevet til ved en uendelig intelligens’ virke. Jeg tror, at universets veludviklede love er et udtryk for det, videnskabsmænd har kaldt ”Guds hensigt”. Jeg tror, at liv og reproduktion har en guddommelig kilde. Hvorfor tror jeg nu dette, efter at jeg gennem mere end et halvt århundrede har udviklet og forsvaret det ateistiske standpunkt? Det korte svar er: I mine øjne er dette det billede af verden, den moderne videnskab tegner.

Antony Flew Antony Flew (1923-2010) var professor i filosofi, og foreleste på universiteter i Oxford, Aberdeen, Keele, Reading, Calgary og Toronto. Flew regnes som en av de mest markante ateistiske filosofer i Flew’s argument var at teologi, altså lære om Gud, ikke var mulig å falsifisere, og dermed ikke kunne betraktes som sikker kunnskap. Teologi var altså i samme kategori som myter og legender, og var et tvilsomt grunnlag å bygge livet på, i motsetning til vitenskap – som frembrakte sikker kunnskap. Innlegget var godt formulert, det var i tiden, og det virket overbevisende. Flews essay Antony Flew (1923-2010) var professor i filosofi og forelæste på universiteter i Oxford, Aberdeen, Keele, Reading, Calgary og Toronto. Flew regnes for en af de mest fremtrædende ateistiske filosoffer i vor tid og har skrevet en række indflydelsesrige bøger. Opdagelsen af naturens enorme, komplekse funktionalitet blev afgørende for hans erkendelse af en Skaber.

Antony Flew blev født i England i 1923 og voksede op i en kristen familie. Han var søn af en førende leder og forkynder i den metodistiske kirke – en mand, som elskede Guds Ord. Bibelen og den kristne menighed var naturlige dele af familiens liv. Da Antony blev 15 år, bestemte han sig ikke desto mindre for at blive ateist. Beslutningen bundede i to forhold. For det første følte han absolut ingen interesse for religion, og for det andet mente han, at den ondskab, han så i verden, stod i klar modsætning til påstanden, om at der eksisterede en god Gud. Som han skrev: ”Jeg kunne ikke se noget formål med tilbedelse. At sidde i kirken eller bedehuset og fremsige bønner og alt, hvad dermed fulgte, blev for mig en kedelig pligt. Jeg følte aldrig den mindste trang til at kommunikere med Gud” (Flew 2008, s.10). bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

27

- om videnskab, skabelse og etik

Ateisme som karrierevej Flews karriere som populær ateist begyndte i 1950, da han studerede ved universitetet i Oxford. I en alder af 27 år skrev han et essay med titlen ”Theology and Falsification”, teologi og falsificering (falsificering går ud på at afgøre, om en påstand er sand eller falsk). Hans essay blev læst højt i The Socratic Club, som blev drevet af kristne studenter i universitetsmiljøet i Oxford. Klubbens formål var at være et forum for samtaler om livsanskuelser og værdier. Studenterne blev trænet i at debattere, og det kristne syn på tilværelsen fik lov at brydes med andre filosofier og livssyn.

Flews argument var, at teologi, altså læren om Gud, ikke lod sig falsificere og derfor ikke kunne betragtes som viden. Teologi måtte rubriceres sammen med myter og legender og var derfor et tvivlsomt grundlag at bygge sit liv på – i modsætning til videnskaben, som gav os sikker viden. Hans essay var godt formuleret, tiden var moden til det, og det forekom overbevisende. Det bredte sig i mange sammenhænge og vakte opmærksomhed. Tanken, om at bruge falsificering til at afgrænse videnskabens emneområde, var allerede fremsat af en anden. Den østrigske filosof og professor Karl Popper (1902-1994) havde introduceret begrebet empirisk falsificering. Flew var til gengæld den første til at anvende dette princip på teologien.

I et senere interview opremsede Flew de forhold, som i hans øjne talte imod Guds eksistens, deriblandt: 1. Universet er evigt.

2. Livet er resultatet af en blind proces.

3. Gud som en god Skaper er selvmodsigende på grund av ondskapen i verden.

Argumenternes udvikling Flews argumentation ændrede og udviklede sig i løbet af hans virke. Han fik en enorm indflydelse i akademiske miljøer, hvad angik spørgsmål om Gud og Guds eksistens. Her følger nogle eksempler på, hvordan Flew argumenterede, og hvordan hans argumentation forandrede sig.

Tidligt argument: Påstanden, om at der eksisterer en god, almægtig Gud, kan ikke falsificeres, og dermed er påstanden per definition meningsløs. Ondskaben i verden er uforenelig med tanken om en god Gud (senere modererede han påstanden om uforenelighed og talte om, at ondskaben talte imod en god Guds eksistens).

Senere argumentation: Det er særdeles vanskeligt at definere Gud præcist, og hvis man ikke kan nå frem til en eksakt definition af Gud, kan man heller ikke føre en meningsfuld diskussion om Gud (senere ændrede Flew bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

28

- om videnskab, skabelse og etik

mening på dette punkt og medgav, at det var muligt at definere Gud som et intelligent, almægtigt, allestedsnærværende og evigt væsen).

Endnu senere argument: Det ateistiske syn på Gud bør være alle menneskers udgangspunkt (”default position”), og derfor må teisterne løfte bevisbyrden. De må begynde med et blankt ark papir og udvikle en argumentation for Guds eksistens (senere ændrede han holdning også på dette punkt, da filosoffen Alvin Platinga overbeviste ham om, at troen på en Skaber, der står bag livet og universet, er en såkaldt grundantagelse (”proper basic belief”), fordi det mest logiske er, at ingenting kommer af ingenting, og at enhver virkning må have en årsag. Derfor er det ateisterne, der må løfte bevisbyrden.

Nyheden, som rystede den akademiske verden Under et symposium i New York i maj 2004 lod Antony Flew en bombe springe. Han bekendtgjorde, at han efter i en menneskealder (over 50 år) at have gjort karriere som populær ateist, havde ændret standpunkt. Ved symposiet blev Flew spurgt, om han så mente, at livets oprindelse vidnede om et intelligent ophav. Til alles forskrækkelse svarede han: ”Ja, det mener jeg nu … næsten alene på grund af DNA-forskningen. Nu tænker jeg, at DNA-materialet har vist os, at der skal nærmest ufatteligt komplekse systemer til for at give liv, og at det må have involveret en intelligens at skabe dette” (Flew 2008, s.74-75).

Flew mødte naturligvis massiv kritik fra chokerede og skuffede, forhenværende meningsfæller.

Da han bekræftede sit nye standpunkt i bogen ”There is a God”, blev han beskyldt for at være dement, forført, bedraget mm. Derfor kom han med en erklæring om sit standpunkt, som han holdt fast ved til sin død: ”Jeg tror nu, at verden er blevet til ved en uendelig intelligens. Jeg tror, at dette univers’ veludviklede love er et udtryk for det, videnskabsmænd har kaldt ”Guds hensigt” (The Mind of God”). Jeg tror, at liv og reproduktion har en guddommelig Kilde. Hvorfor tror jeg nu dette, efter at jeg gennem mere end et halvt århundrede har udviklet og forsvaret det ateistiske standpunkt? Det korte svar er: I mine øjne er dette det billede af verden, den moderne videnskab tegner.”

Flew pegede især på tre forhold, som over beviste ham om teismen, troen på Guds eksistens: 1. Universets love 2. Biologisk liv 3. Naturens eksistens Flew forsvarede sig mod sine kritikere ved at henvise til sin intellektuelle integritet. ”Når jeg har opgivet ateismen, skyldes det Den ufattelige kompleksitet i DNA førte Flew til overbevisningen om at liv og ikke noget enkeltstående fænomen eller noget nyt argureproduktion har en teistisk kilde. ment. Min virkelighedsforståelse har været under forandring gennem de sidste årtier. Jeg har løbende vurderet de vidnesbyrd, naturen kommer med, og konklusionen er blevet, at jeg må ændre overbevisning.

Da jeg til sidst erkendte Guds eksistens, udgjorde dette ikke noget paradigmeskift for mig, for mit bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

29

- om videnskab, skabelse og etik

paradigme har altid været det, som Platon i sin bog Staten citerer Sokrates for at have sagt: ’Vi må følge argumenterne, uanset hvorhen de fører os’” (Flew 2008, s.88-89).

Abe-teorien – skudt ned af matematikken Antony Flew skriver: ”Gerry Schroeders tilbagevisning af det, jeg kalder abe-teoremet, har gjort et særligt indtryk på mig. Denne ide, som er blevet fremført i forskellige versioner, forsvarer muligheden, for at liv kan være opstået ved tilfældigheder, ved at sammenligne processen med en mængde aber, der sidder og leger med et tastatur og ender med at frembringe, for eksempel, en sonet af Shakespeare. Schroeder refererer til et eksperiment, som blev udført af det britiske nationale råd for kunst (The British National Council of Arts). Her blev tastaturer placeret i et bur sammen med seks aber. Efter en måneds leg med tastaturerne havde aberne frembragt 50 sider med tegn – men ikke et eneste ord i det engelske sprog! Dette til trods for, at de korteste engelske ord kun består af et bogstav, for eksempel et a med mellemrum foran og bagved. Hvis man regner med, at et tastatur har 30 knapper (26 bogstaver og nogle symboler), er chancen for at få et bestemt ord på bare et bogstav 1/30 x 1/30 x 1/30, altså 1/27.000. ’Hvad er så chancen for at få en sonet af Shakespeare?’ spurgte Schroeder. En sonet er på fjorten linjer. Jeg udvalgte en sonet, hvor jeg kunne den første linje udenad, og den lød: ’Skal jeg sammenligne dig med en sommerdag?’ Hvad er nu sandsynligheden for at få denne tekst frem ved vilkårlige indtastninger på et tastatur? Svaret er 1:10690. Til sammenligning regner man med, at antallet af partikler i hele det kendte univers er 1080. Der er således mere end 10600 partikler for lidt i universet til at registrere forsøget.

Men lad os glemme aberne og forestille os, at al masse i hele universet blev konverteret til dataprocessorer, som kunne udføre 488 randomiserede forsøg på at frembringe en sådan sætning 1 million gange i sekundet. I løbet af den tid, man formodes at have haft til rådighed siden universets begyndelse [13,7 milliarder år] ville man så kun have kunnet gennemføre 1090 forsøg. Der ville således restere 10600 forsøg, som universets størrelse og alder ikke giver plads til. Man vil således aldrig kunne få en sonet til at opstå ved en tilfældighed. Det er fysisk umuligt. ’Og dog tror verden stadig, at aberne nok skal klare det’, bemærkede Schroeder. Efter hans præsentation svarede jeg, at han på fuldstændig overbevisende måde havde godtgjort, at abe-teoremet var noget værre vrøvl. Hvis denne teori ikke engang kan forklare en enkelt sonette, vil det være helt absurd at påstå, at det kan forklare noget langt mere avanceret, nemlig livets tilblivelse” (Flew 2008, s.75-78).

Litteratur Flew, Antony: There Is a God: How the World’s Most Notorious Atheist Changed His Mind (HarperCollins, 2008), kindle-udgave.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

bioCosmos.no

30

- om videnskab, skabelse og etik

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

31

- om videnskab, skabelse og etik

Boganmeldelse: ”DESIGN DISSECTED” af dr. David Galloway.

Anton Thortzen.

Bogens titel ”Design skåret i småstykker” rammer plet, da forfatteren (DG) selv er læge med kirurgi som speciale, hvilket helt naturligt og bevidst gennemsyrer bogen. Desuden er DG præsident for det engelske center for Intelligent Design, hvilket bogen selvklart også bærer præg af.

Bogen er skrevet på generelt letlæst engelsk og man behøver ikke være læge eller videnskabsmand for at få udbytte af den. Hvert kapitel starter med relevante citater og slutter af med et ”take home message”, som kort og præcist opsummerer grundtanken bag kapitlet.

I bogens første kapitel slås tonen an, og DG beretter om den østrigske læge Semmelweis, der undrer sig over, at dødeligheden blandt de fødende kvinder på hans fødeafdeling i Wien er op mod 30%. Uden kendskab til bakterier, foreslår han, at alle vasker hænder, inden de går ind til en fødsel, og kort efter er dødsraten faldet med >90%. Nu skulle man tro, det gode resultat ville vække begejstret genlyd i den lægefaglige verden, men den triste realitet er, at Semmelweiss blev udskammet og anbragt på en lukket psykiatrisk afd, hvor han kort efter døde blot 47 år gammel. DG konkluderer, at ”alt for ofte står præference for en yndet teori eller ide i vejen for den simple og mest indlysende konklusion.”

Dermed er scenen sat til en kort gennemgang af, hvordan systematisk forskning foregår (bør foregå) i videnskabelig sammenhæng for at kunne nå frem til en konklusion, måske en hypotese samt modeller for at modbevise denne.

DG filosoferer over, hvad sand videnskab er, og om videnskaben virkelig kan besvare alle spørgsmål. Hvorfor er der noget og ikke bare intet, hvorfor er vi her, hvorfra kommer vores bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

32

- om videnskab, skabelse og etik

frie vilje, vores moral, vores bevidsthed – uhåndgribelige begreber, som DG ikke mener, videnskaben har nogen forklaring på. Han afskriver scientismen som brugbar forklaring, og ærgrer sig over, at denne står i vejen for en gyldig erkendelse af evidens for design i naturen.

Nu redegør DG meget levende for det helt utænkelige i at vores ultrakomplekse immunforsvar, vores koagulationskaskade samt hypofysens hormonsystemer skulle kunne være udviklet gradvist over mange år, når de i højeste grad peger i retning af at være designet fuldt funktionsdygtige fra starten af.

Der kommer flere eksempler på fantastiske mekanismer i menneskekroppen, som når et nyfødt barns lille krop skal vænne sig til at gå fra at få ilt fra navlestrengen til selv at skulle trække vejret – en vanvittigt kompliceret proces, som vi, hvis ikke det er fordi vi bevidner det hver gang et barn fødes, ville afskrive som en umulighed.

Dr. David Galloway præsident for det engelske center for Intelligent Design.

Som om førnævnte ikke var ubegribeligt nok, fører DG os nu ind i selve maskinrummet – vores celler og deres myriader af komplekse nanomaskiner, kemiske processer og det mest mystiske – vores DNA og den præcise information, der er indbygget deri. DG undrer sig over, at mens et kort, skrevet, forståeligt budskab på få ord utvivlsomt vil få os til at tænke på, hvem der mon står bag, har vores DNAs kode på 3 mia. bogstaver ifølge den gængse opfattelse blot udviklet sig selv fra ingenting. På et endnu mere uforklarligt plan tages tanken om abiogenese op - hvordan en celles byggesten skulle have kunnet danne sig selv og hvordan de skulle kunne samles til en levedygtig celle med alle de funktioner, der kræves for at opretholde sig selv - og DG finder absolut ingen kendte naturlige mekanismer, der er så meget som i nærheden af at kun forklare, hvordan det gradvist skulle kunne lade sig gøre.

I bogens sidste kapitler strammer DG grebet om konflikten mellem troen på evolution eller design og filosoferer intelligent over vores ophav og det åbenlyst intuitive og logiske i at tro på, der står en designer bag. DG anerkender, at mange vil have svært ved at acceptere tanken om design, fordi det logisk må betyde, at der står en designer bag. Alternativet kræver til gengæld, at man er villig til at acceptere, at alt er blevet til af intet og uden mening, at livet opstod spontant fra død materie, at universets konstanter, love og utrolige finjustering på en eller anden måde blot opstod helt tilfældigt. Samtidig må man tro på, at koden, der opretholder livet, og den formålsfyldte genetiske information er genereret fra en ikke-intuitiv og udefineret kvantum proces, og at den samme logik, man har anvendt for at tænke dig frem til disse ting, er et mystisk resultat af materie og energi uden nogen tegn på rationalitet. DG har et enkelt ord for den tro: absurd!

DG bekender sig til den teistiske tro på en designer, men anerkender samtidig, at vi ikke har en præcis forklaring på, hvordan en almægtig designer har skabt materie, tid, lys, bevidsthed osv. bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

33

- om videnskab, skabelse og etik

Han slutter med at konkludere, at vægten af evidens støtter et reelt design og dermed sætter den teistiske model i centrum.

Alt i alt en absolut læseværdig og, for den interesserede, spændende bog med flere nye og forfriskende betragtninger over vores ophav set gennem brillerne på en videnskabsmand, som i bogstaveligste forstand har stået med fingrene i materien. Bogen kan bl.a. købes hos plusbog for 100 kr. + forsendelse eller direkte fra forlaget ritchiechristianmedia.co.uk

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

34

- om videnskab, skabelse og etik

Nyt begreb i evolutionsbiologien Knud Aa. Back Oversætter og faktaformidler Danmark

Nu var den danske ugeavis Weekendavisen så venlig i sin tid at give min oversættelse af John Lennox’ bog Guds Bøddel en positiv omtale. Så jeg tænkte: Måske kunne man prøve igen. Med Behes bog “Devolution”. Men desværre. Det gad man ikke i denne omgang. Bogen er ellers værd at stifte bekendtskab med. Som forhåbentlig en del ORIGO-læsere allerede selv har erfaret. Skulle nogle ikke lige være kommet i gang endnu, kunne denne lille appetitvækker måske sætte skub i foretagenet.

Vi kan lige så godt vænne os til det: Ordet “devolution” vil komme til at præge diskussionerne om Darwins evolutionsteori i årene fremover. Og det skyldes ID-forskeren Michael Behe.

Med det geniale begreb Den naturlige Selektion/Udvælgelse fik Darwin rokket ved datidens idé om design; et begreb alle naturfilosoffer på Darwins tid mente lå i skaberværket. – Selektion udføres ellers af en intelligens; fx den i Arternes Oprindelse meget omtalte dueavler og hans bevidste udvalg af de til kapflyvning bedst egnede individer. Nu fik Darwin indført illusionen om en tilsvarende evne i den blinde natur. Og sjovt nok, først i dette årtusinde har de nødvendige videnskabelige metoder til afprøvning af Darwins gamle forestilling set dagens lys. Denne forskning giver Behe med sin bog “Devolution” læseren et nyttigt indblik i. Med sin omtale af nogle af de vigtigste forsøg der nogensinde er udført med evolutionens mekanismer af betydelige forskere som ægteparret Grant og Richard Lenski m.m.fl.

Den naturlige Udvælgelse forklarer alt Også i Weekendavisen har vi – for en del år siden – set begrebet Den naturlige Selektion ophøjet til en almægtig kraft. Det skete i artiklen “Bare en overgang” om menneskets menopause. Hvorfor bliver kvinden, som en af de få skabninger på Jorden, ikke ved med at få børn hele sit liv. Det gælder jo ellers om at føre sine gener videre. Men hvordan kan en kvinde videreføre sine gener mere effektivt ved at holde op med at videreføre sine gener? – Som postmenopausal bedstemor kan kvinden bruge al sit krudt på at servicere sit dyrebare afkom og dermed medvirke til at afkommets afkom også overlever.

At bedstemorhypotesen har mødt kritik, er måske ikke så mærkeligt. Det er svaret på kritikken derimod: Nogle antropologer havde sat sig for at beregne om bedstemødre i samler-jæger-samfund bidrager væsentligt til børnebørnenes overlevelse. Og konklusionen var klar: Bidraget er ikke stort nok til at opveje tabet af egen fertilitet.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

35

- om videnskab, skabelse og etik

“Vissevasse,” lyder det fra en hypotesefortaler, “[det] kan være vanskeligt for antropologer at beregne. – Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker […] Den har konkluderet, at fordelene ved menopause har oversteget ulemperne […]”

Professor Michael Behes bok "Darwin devolves" preseterer nye forskningsresultater fra biologien.

Boken er utgitt på både dansk og norsk, med noe ulik tittel.

Med denne – og mange andre tilsvarende – bekendelser til Den almægtige Naturlige Selektion er princippet om at holde det guddommelige ude af forklaringerne brudt på det groveste: Den naturlige Selektion er her blevet en “dygtig matematiker”, og den kan “konkludere”. Det er da lige så guddommeligt morsomt, som det er forskningsmæssigt betænkeligt!

Med Behes bog Devolution får den danske læser fra nu af god hjælp til at bedømme Den naturlige Selektions evner – uden brug af religiøse forklaringer. Samt orientering om det afgørende nye i evolutionsforskning.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

36

- om videnskab, skabelse og etik

Som omtalt i bogen afslører forsøg med mange generationer af bakterien E. coli og de berømte (akvarie)fisk cichliderne noget afgørende om Den naturlige Selektion: At det styrende princip består af nedbrydende mutationer.

Den bedst egnede overlever – et stykke tid. Det er som et skib i havsnød: Man kaster evt. lasten og andre vigtige ting overbord. Derved lettes skibet, og man overlever i første omgang. Men på den lange bane savnes de beskadigede gener, og arten går sin undergang i møde.

Dementier af gamle forklaringer står i kø Selv jeg (som har beskæftiget mig med evolution i hele mit voksenliv) er blevet forbavset over nogle af de forskningsresultater Behe nævner. Følgende har fx “alle dage” været god latin om evolutionen: Den forløber uendeligt langsomt. Men den holder bare ikke. At evolutionen kan løbe endog overraskende stærkt, véd vi i dag: Isbjørnen viser det. “Darwins finker” viser det. “Dawkins hunde” gør. Og de afrikanske cichlider. Plus e.coli-bakterien!

Isbjørnens forvandling fra brun bjørn er foregået i løbet af forholdsvis kort geologisk tid. – Tørkekatastrofen i Galápagos i 1977 har efterfølgende vist at finkenæb kan forvandles over ganske få år. – I min barndom havde min onkels boxer intet besvær med at blive 16 år; i dag kan ingen racehunde uden stort besvær passere de 10. – Cichliderne viser det stik modsatte af evolution; de er håbløst fanget i devolution. – E.coli får vokseværk pga. nedbrudte gener. – Så ikke blot holder den omdiskuterede skelnen mellem mikro- og makroevolution; striden er også endeligt afgjort af moderne forsknings brug af sekvensering (en teknik, ret så coronaberømt i dag; og som biologer skriver med s, ikke med t, som udtalt på tv). Darwins mekanisme kan forklare mikroevolutionen, men kommer ynkeligt til kort over for makro-dittoen.

Design i naturen Vil man forklare makroevolutionen, er man nødt til at tage begrebet design alvorligt: Livet beror på et væld af nanomaskiner. Ikke “maskiner” som metafor for et eller andet mystisk; men som reel betegnelse for en understøttelse af livets kompleksitet i målestoksforholdet 1: 1 mia. – Trods vedholdende rygter er der ikke noget hokuspokus i begrebet design. Det er tværtimod et nyttigt begreb i forståelsen af livets maskineri.

At Darwin i sin tid lykkedes med sit opgør med begrebet design, skyldes ikke hans forskning, men hans religiøse holdning: “Gud kan ikke have skabt verden sådan!” – Han var ellers ikke bleg for at tilskrive Skaberen starten på det hele, som så poetisk gengivet af J.P. Jacobsen: »Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst, og at, medens denne vor Klode har rullet rundt efter Tyngdens bestemte Lov, have utallige Former, højst skjønne og højst vidunderlige, fra en simpel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu.« Se kortlink.dk/285fu

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

37

- om videnskab, skabelse og etik

Nu er det på tide med et tiltrængt opgør med al den religiøsitet evolutionsteorien er sovset ind i. Hatten af, mine herrer og damer, for den frie forskning, for evidensen! Begrebet Devolution er ikke til at komme uden om. Ikke hvis vi vil tale naturvidenskab og ikke blot naturfilosofi.

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

38

- om videnskab, skabelse og etik

Snævre kønsroller skaber forvirring PhD stipendiat Marianne Brattgjerd, Helsevitenskap, Nord Universitetet Medisinerstudent Sara Tellefsen Nøland, Universitetet i Oslo

Spændingsfeltet mellem biologi og sociale forhold har skabt forvirring om køn og kønsroller. Snævre sociale forventninger forværrer problemet.

Forskning viser, at mænd og kvinder er forskellige af natur, men også at der eksisterer et spillerum for variationer inden for begge køn. Samfundets normer og forventninger tager ikke hensyn til denne mangfoldighed og er i stedet med til at skabe snævre kønsroller, som bidrager til den almindelige forvirring om kønsidentitet.

Biologiens rummelighed

Ifølge et nyt studie eksisterer der et overlap på omkring 30 procent i de personlige træk hos mænd og kvinder. Dette dokumenterer, at der findes et bredt spekter af personlighedstræk inden for begge kønskategorier (Illustration: Brattgjerd og Tellefsen, baseret på et studie af Kaiser, Del Guidice og Booth, 2019)

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

39

- om videnskab, skabelse og etik

I fosterstadiet sker der en kønsdifferentiering i hjernen, som får betydning for den efterfølgende kønsrolle-adfærd. Det betyder, at denne adfærd har en biologisk komponent og er med til at forme individuelle personlighedstræk og præferencer.

Kønsbegrebet er veldefineret i biologien. Vi finder ingen påstand, om at hankøn og hunkøn skulle være fiktive størrelser. Der findes imidlertid en variation af personlighedstræk inden for begge kønskategorier, hvor mandlige og kvindelige træk lapper over hinanden.

Samtidig er der også klare forskelle, hvor gennemsnittet af hankøn og hunkøn er ganske forskellige fra hinanden. Dette er blandt andet kommet tydeligt til udtryk i studier, der har vist, at kønsforskelle i personlighed er større i lande med større ligestilling. Dette resultat kan kun forklares ved at se køn i lyset af biologiske forhold. Når mennesker får større valgmuligheder, træder de indbyggede forskelle mellem mænd og kvinder tydeligere frem.

Snævre sociale normer Samfundets normer og forventninger til køn påvirker tankemønstre og følelser og adfærd og skaber på den måde også en normativ standard, som mennesker holder deres egen kønsoplevelse op imod.

Når vi nu begynder at se en markant forøgelse i antallet af børn og unge, som ikke identificerer sig ud fra deres biologiske køn, bunder dette muligvis i et samfundsskabt fænomen, hvor de snævre normer og forventninger, der knyttes til køn, ikke formår at favne den mangfoldighed af personlighedstræk, som man kan finde inden for begge kønskategorier.

For eksempel kan en kvinde med mandlige træk i sin personlighed opleve sin kønsidentitet som mandlig, fordi samfundets normer og forventninger til køn ikke kan rumme hendes personlige erfaringer inden for kønskategorien ”kvinde”. Dette kan føre til en såkaldt kønsdysfori, hvor man oplever et stærkt ubehag, ved at ens biologiske køn ikke harmonerer med den kønsidentitet, man oplever.

Der må nytænkning til I stedet for at opretholde snævre stereotyper, hvad køn angår, er det på tide, at vi som samfund tænker nyt om kønsroller. Ved at fastholde to-kønsmodellen som rammeværk for vores forståelse af køn – og samtidig anerkende, at der findes en ikke ubetydelig variation inden for begge kønskategorier – vil man kunne favne den rige mangfoldighed af individer, som findes i samfundet.

Sådan anerkender og bevarer vi naturens orden og giver samtidig plads til alle slags piger og drenge, mænd og kvinder.

Læs forskningen bag artiklen: Kaiser, T., Del Giudice, M., & Booth, T. (2019). Global sex differences in personality: Replication with an open online dataset, Journal of Personality.

Neil P. Evans mfl. (2016) «Prenatal programming of neuroendocrine reproductive function”, Theriogenology.

Archer, J (2019) The reality and evolutionary significance of human psychological sex differences. Biological Reviews.

Melissa Hines mfl. (2016) «Prenatal androgen exposure alters girls' responses to information indicating genderappropriate behavior » Phil. Trans. Royal Society.

Manning, J. T., Fink, B., & Trivers, R. (2018). The biology of human gender.Encyclopedia of Evolutionary Psychological Science. New York, NY: Springer, Cham.

Schmitt, D.P. mfl. (2019), Sex Differences in Brain and Behavior: Eight Counterpoints Disagreements and agreements

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019

ORIGO

40

- om videnskab, skabelse og etik

on the origins of human sex differences, Psychology Today.

Schmitt, D.P. (2019), Responding to Ideas on Sex Differences in Brain and Behavior: Agreements, ghost disagreements, and points for continued debate, Psychology Today.

Grgurevic, N., & Majdic, G. (2016). Sex differences in the brain–an interplay of sex steroid hormones and sex chromosomes. Clinical Science.

Giolla, E. M., & Kajonius, P. J. (2018). Sex differences in personality are more significant in gender-equal countries: Replicating and extending a surprising finding. International Journal of Psychology.

Eagly, A.H & Wood, W (2012) Social Role Theory. In: Van Lange, P.A, Krunglanski, A.W & Higgins, T. Handbook of Theories of Social Psychology: Volume 2. SAGE Publications Kaltiala, R. mfl. (2020) Time trends in referrals to child and adolescent gender identity services: a study in four Nordic countries and in the UK,

Ifølge et nyt studie eksisterer der et overlap på omkring 30 procent i de personlige træk hos mænd og kvinder. Dette dokumenterer, at der findes et bredt spekter af personlighedstræk inden for begge kønskategorier (Illustration: Brattgjerd og Tellefsen, baseret på et studie af Kaiser, Del Guidice og Booth, 2019)

bioCosmos.no

skabelse.dk

origonorge.no

nr 148, juni 2019