__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ORIGO 145 | desember 2017 | kr. 90,- i løssalg

25,*2 RPYLWHQVNDSVNDSHOVHRJHWLNN

/LYHWV%,*%$1* 2POLYHWVWLOEOLYHOVH

}/LYHWLDOVLQPDQJIROGLJHSUDNWEOHYLQQEO§VWDY VNDSHUHQm &KDUOHV'DUZLQL$UWHUQHV2SULQGHOVH RULJRQRUJHQRVNDEHOVHGN


25,*2 RPYLGHQVNDEVNDEHOVHRJHWLN

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk & http://origonorge.no Layout og sats: Grundlayout: www.MathiasPedersen.com og Flemming Karlsmose Tryk & sats: Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk, og Swiftlayout. com. OpsĂŚtning: kaab RedaktionskomitĂŠ i Danmark Knud Aa. Back, forfatter, redaktør (ansv.) backforedrag@gmail.com Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt.

,QGKROG

finn@datering.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk / abonnement@skabelse.dk

/LYHWV%LJ%DQJ Ě˝ /LOOHPLQGUHPLQGVW Ě˝ &HOOHQHUVRPHQEULNLHW02'8/%<**(5, Ě˝ %HQ]LQPRWRUHQLEHQ]LQWDQNHQ $UQH.LLOHULFK

Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder

-HJWURUS§OLYHWVVHOYRUJDQLVHULQJ ̽ /LYLUXPPHWVRPHQNHQGVJHUQLQJ ̽ -XSLWHUVSODFHULQJLVROV\VWHPHW ̽ 1$6$VS§URPIXQGDIOLYLUXPPHWLQGHQ ̽ /LYHWGHILQHUHW .$D%DFN

emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. (ingen mail) Peter Ă&#x2DC;hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă&#x2DC;stergaard, cand.scient.

6\QWKLDYLVHUDWOLYHWHUVNDSW

kristian@skabelse.dk

/LYHWVGHVLJQRJHQJDPPHOWHRULDY2SDULQ

RedaksjonsrĂĽd i Norge

-RQ.YDOEHLQ

:'HPEVNL -:HOOVRYHUV$VEMÂĄUQ(/XQG

7HUPRG\QDPLNRJVSRQWDQGDQQHOVHDIOLY 0LNDHO/DUVHQ

}8GOHGQLQJm$)VOXWWHQGHEHP¨UNQLQJHU $UQH.LLOHULFK

Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer asbjlund@gmail.com Hükon Filip Lindquist, lÌrer. haakonfilip@hotmail.com Jonas K. Nøland, førsteamanuensis jonas.noland@gmail.com Knut Sagafos, lektor

25,*2LIUHPWLGHQ

knu-saga@online.no

UHGDNWLRQHQY3HWHUÂ&#x2018;KUVWUÂĄP

Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient.

25,*2V9HQQHU

steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion pü dette nummer: Arne Kiilerich (fagred.), Mikael Larsen, Asbjørn Lund og Knud Aa. Back (ansv.)

Forsidebillede: â&#x20AC;&#x153;En hjĂŚlpende hĂĽndâ&#x20AC;? til livet. Tegning frit efter Michelangelo af N.Kr. Grove Bagsidebillede: Med denne novemberkaktus siger vi lĂŚserne tak for et spĂŚndendene ORIGO-ĂĽr 2017. Foto: kaab

'HFHPEHU

SE/CVR-nummer: VR-nummer: 3037 6390

Abonnement og bestillinger: Norge: Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: 47 45 25 58 78



Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen. ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning.

Danmark: (Obs. ny adr.!) ORIGO, Tranevej 21, DK-8721 Daugaard. Tlf. +45 5265 1755 E-mail: abonnement@skabelse.dk


5HGDNWLRQHOW

2PDWKRSSHWLOP§QHQ Alle spørgsmĂĽl vedr. livet udvikling mĂĽ anses for at vĂŚre mikroskopiske i forhold til spørgsmĂĽlet om livets opstĂĽen. Om en fisk kan gĂĽ pĂĽ land, om et krybdyr kan blive til at pattedyr, eller om en reje kan udvikle sig til en sommerfugl, er alt sammen meget store mundfulde for evolutionsbiologer nĂĽr det kommer til de naturlige forklaringer. Ikke desto mindre er disse spørgsmĂĽl de rene bagateller set i forhold til de problemer der tĂĽrner sig op nĂĽr der skal leveres en videnskabelig forklaring pĂĽ selve livets opstĂĽen. SĂĽ lĂŚnge videnskabsmyten om livets spontane opstĂĽen har eksisteret, har videnskaben ikke bestilt andet end at ramle panden mod en mur i forsøget pĂĽ at finde en forklaring. Alligevel er dette dunkle kapitel i vores viden noget der omtales som om det er en ren selvfølgelighed at vi har svaret pĂĽ. AltsĂĽ at livet blot er noget der engang er opstĂĽet! Dvs. af sig selv. Uanset hvor godt man mener at livets udvikling ved selektion/naturlig udvĂŚlgelse er dokumenteret, bliver man nødt til at bøje sig for den kendsgerning at der ikke er nogen der vĂŠd det mindste om hvordan livet skulle vĂŚre opstĂĽet â&#x20AC;&#x201C; af sĂŚrdeles gode grunde. Det dokumenterer vi i de følgende artikler i dette blad. Ikke evolution Livets opstĂĽen kan heller ikke betegnes som evolution â&#x20AC;&#x201C; gradvis udvikling.

Selektion/naturlig udvĂŚlgelse, der menes at vĂŚre evolutionens drivkraft, er uden effekt i livets første fase og kan først fĂĽ betydning nĂĽr livet er begyndt at reproducere sig. Dette er ikke denne redaktørs pĂĽfund. Der er bred anerkendelse i forskerkredse af at livets opstĂĽen er et kapitel helt uden for evolutionens rĂŚkkevidde. Der findes fremdeles ingen der kan svare pĂĽ følgende meget relevante spørgsmĂĽl: Hvilke kemiske og fysiske love skulle fĂĽ stoffet (det uorganiske) til at samle sig til smĂĽ biologiske fabrikker (celler) der kan hĂĽndtere et stofskifte, danne syntese og kopiere sig selv? Mikroevolutionen bliver brugt til at forklare makroevolutionen ved ekstrapolation, dvs. ved at strĂŚkke argumentet ud over dets â&#x20AC;&#x153;bĂŚreevneâ&#x20AC;?. Dette gøres ved at forlade sig pĂĽ smĂĽ ĂŚndringer over begrĂŚnsede tidsrum og gange dem op med millioner af ĂĽr. Hvilket dog er nytteløst i forhold til det gigantiske

ingeniørmĂŚssige problem (ja, faktisk!) der er med livets opstĂĽen. Det ville vĂŚre det samme som at tro pĂĽ at vi ĂŠn dag bliver i stand til at hoppe til mĂĽnen blot fordi elitesportsfolk ĂĽrligt forbedrer højdespringsresultater med nogle fĂĽ millimeter. Det ville kun vĂŚre (teoretisk) muligt hvis man kunne lĂŚgge resultaterne oven pĂĽ hinanden. SĂĽ mikroevolution kan ikke blot â&#x20AC;&#x153;lĂŚgges sammenâ&#x20AC;?, og sĂĽ fĂĽr man makroevolution ud af det. Den første celle har heller ikke kunnet addere resultaterne. SĂĽfremt den ikke momentant har kunnet levere alt hvad tilvĂŚrelsen krĂŚver, har den vĂŚret stendød ved fødslen â&#x20AC;&#x201C; uden en eneste efterkommer. Men lĂŚs roligt videre i dette blad. Der er forklaringer nok at blive urolig over. Fantasien er der i hvert fald ikke noget i vejen med. God fornøjelse.

(UGLVVHPHQQHVNHUYHGDWWDJHVLJVDPPHQWLODWKRSSHRSS§0§QHQ"(OOHUHUGHU HWHOOHUDQGHWLYHMHQPHGGHQLG̿)RWR7RGG'LHPHU8QVSODVKFRP

7DNWLODOOHDERQQHQWHUGHUVWºWWHU25,*2YHGDWKROGHEODGHW Vi minner nü om at abonnement og medlemskap i Norge kan betales som følger: Norge: Pü vür konto 1503 0218210. Husk ü oppgi navn og adresse!

Man kan nĂĽ ogsĂĽ betale pĂĽ VIPPS: Origo Norge, nr 13429 Danmark: â&#x20AC;˘ MobilePay til Origo pĂĽ nummer: 52 65 17 55

â&#x20AC;˘ Overføre pengene til Origos konto i Nykredit Bank: 8117-1855683 â&#x20AC;˘ Bruge IBAN nr. DK6681170001855683 og Swift-BIC: NYKBDKKK â&#x20AC;˘ Betaling pĂĽ indbetalingskort, med FIkreditornummer +73< +87640809<

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet. Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar pĂĽ de mange spørgsmĂĽl der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmĂĽl. Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian BĂĄnkuti Ă&#x2DC;stergaard (cand.scient. i biologi) der stĂĽr for den faglige linje. PĂĽ samme mĂĽde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhĂŚngere det heller ikke. Derfor er der

brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. BemÌrk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider. Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 pü initiativ av Willy Fjeldskaar og nü redigert av Asbjørn E. Lund. Finn det pü origonorge.no. Her finnes henvisninger til nyere relevante artikler fra den vitenskapelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken

(evolutionnews.org). Da disse henvisninger ofte fører frem til engelsksprüklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse. ORIGO pü Facebook Büde ORIGO Danmark og ORIGO Norge kan endvidere findes pü Facebook




ORIGO

Livets Big Bang Af Arne Kiilerich

kan vĂŚre svĂŚrt at følge med i hans spĂŚndende udredninger, er det jo reelt â&#x20AC;&#x153;kunâ&#x20AC;? mennesketanker pĂĽ videnskabeligt sprog han formidler.

I dette temanummer taler vi om Livets Big Bang. Hvorfor det? Ideen om Big Bang blev første gang bragt pü banen i 1931 i magasinet Nature. Bag ideen var en fysiker og astronom George LemaÎtre der ogsü var katolsk prÌst. Teorien var et modstykke til de mere udbredte Steady State teorier. I stedet for et forholdsvis uforanderligt univers fik man nu et univers med en begyndelse. Dette var ikke umiddelbart populÌrt idet det kunne henlede tanken pü en skabelse. Ikke desto mindre slog ideen igennem og er i dag den altdominerende teori om universet og dets begyndelse.

Vi har nemlig at gøre med teoretisk fysik som vi ikke kan lege med i laboratoriet. Püfaldende at selvom Hawking er lÌnket til en rullestol, er der intet der begrÌnser tankernes himmelflugt. Biologer der arbejder med teorier om livet oprindelse, har ikke den samme luksus, for her kan alt efterprøves i laboratoriet. Biologen kan ikke sÌtte livet i stü i et sort hul, eller ophÌve naturlove der er blevet til umiddelbart efter Big Bang!

MĂŚnd som Stephen Hawking har senere belĂŚrt os om at der ikke er noget mirakuløst i at noget opstĂĽr af intet. Meget kort fortalt bestĂĽr universet ifølge Hawking af positiv og negativ energi der helt kan udligne hinanden. Den positive energi er universets synlige bestanddele, og den negative energi er selve verdensrummet. Noget af energien er i begyndelsen (jf. Einsteins ligning E = mc2) blevet vekslet til fast stof (har fĂĽet masse), men summen af det hele er lig nul â&#x20AC;&#x201C; eller intet. Ifølge Hawking har videnskaben dermed en forklaring pĂĽ universets opstĂĽen. Af en eller anden grund optrĂŚder Hawking som et moderne orakel med gudestatus. Men kan det han siger, kaldes videnskab? â&#x20AC;&#x201C; Journalister undskylder deres ukritiske budskabsformidling med at â&#x20AC;&#x153;ingen kan alligevel forstĂĽ hvad den store teoretiker sigerâ&#x20AC;?. Vi pĂĽ ORIGO vil tillade os at vĂŚre uenige. For selvom det

Livets opstĂĽen er en eksplosion af kompleksitet i mikrokosmos der fĂĽr universets Big Bang til at virke banalt. De mindste autonome organismer kan i kompleksitet sammenlignes med en jumbojet, og ingen vĂŠd, efter mange ĂĽrtiers søgen, hvordan disse organismer er kommet til verden. I 1953 fik ideen om kemisk evolution en smule luft under vingerne ved laboratoriefremstilling af aminosyrer fra simplere molekyler. Men siden har forskerne i dette gigantiske emne ikke bestilt andet end at hamre hovedet ind i en vĂŚg. Selvom man i laboratoriet kan skabe de allermest ideelle forhold for livs opstĂĽen, sĂĽ nĂŚgter livet â&#x20AC;&#x201C; eller blot noget der ligner liv â&#x20AC;&#x201C; fremdeles at genopstĂĽ. Hvad er det ved livet der er sĂĽ genstridigt at videnskabens inderste forhĂĽbninger til stadighed skuffes? Ja, det skulle ORIGOs lĂŚsere meget gerne fĂĽ en forstĂĽelig forklaring pĂĽ i dette temanummer. â&#x20AC;˘

)LJ6RPHWDSURSRVWLODW/LYHWV%LJ%DQJHURPJLYHWDIV§PHJHWP\VWLN IRUVW§HWVRPPDQJHOS§KROGEDUHIRU NODULQJHU EULQJHUYLKHUHQVºGOLOOHOLYVIDQWDVLIUDL6WRFN3KRWRFRP̰'HQHUGHUPHJHWPHUHOLYL2JVRPYLVNDOVHL UHVWHQDIEODGHWHUGHWLNNHIDQWDVLIXOGHIRUNODULQJHUGHUHUPDQJHOS§



ORIGO 145 december 2017

Livets Big Bang


ORIGO

Hvor simpelt kan det gøres?

/LOOHPLQGUHPLQGVW Af Arne Kiilerich

Man kan gradbøje ordet lille: Lille, mindre, mindst. Vi har mĂĽske fundet de mindste bestanddele i atomet, men hvordan ligger det med levende organismer? Der er muligvis flere forskellige ting vi kan kalde liv, men det vi jagter, er alene det der har vĂŚret en formodet forgĂŚnger til de biologiske livsformer vi har i dag. Det kan vel ikke pĂĽ forhĂĽnd udelukkes at der et sted i universet kan eksistere livsformer der har en anden grundlĂŚggende arkitektur end livet pĂĽ Jorden, men dette er indtil videre fri fantasi. Mikroskopiske geologiske aftryk der dateres 3,8 milliarder ĂĽr tilbage i tiden, antyder at der pĂĽ det tidspunkt har eksisteret levende celler i form af bakterier. LĂŚngere tilbage i tiden rĂŚkker hverken forskningsresultaterne eller fantasien. Det er estimeret at en sĂĽdan â&#x20AC;&#x153;simpelâ&#x20AC;? celle skal have mindst 473 gener for overhovedet at kunne eksistere (Craig Venter). Dette svarer til en DNA streng pĂĽ ca. 51 000 basepar (et menneske har ca. 3 000 000 000 basepar i genomet). Kombinationsmulighederne for 51 000 basepar er sĂĽ mange at det vil vĂŚre en grov underdrivelse at kalde tallet for astronomisk. Dette ville ogsĂĽ vĂŚre tilfĂŚldet selvom cellen kunne eksistere med vĂŚsentligt fĂŚrre gener. I jagten pĂĽ simplere prĂŚbiotiske livsformer [altsĂĽ â&#x20AC;&#x153;liv før livâ&#x20AC;?] støder vi hurtigt pĂĽ problemer. Virus er en simplere livsform end en bakterie, men den kan kun leve som parasit. En virus kan vĂŚre sĂĽ simpel at den (i grove trĂŚk) kun har en cellemembran og en stump RNA. Andre vira kan have sit eget DNA *), men denne â&#x20AC;&#x153;primitiveâ&#x20AC;? virus hĂĽndterer sin eksistens ved at sprøjte sin RNA-streng ind i en normal celle. Den normale celle lader sig udnytte og producerer derefter nye vira efter den injicerede opskrift.

â&#x20AC;&#x153;Der er ikke meget der tyder

pĂĽ at en livsform simplere end en bakterie nogensinde har eksisteret.

Virus lever efter denne gøgeungeopskrift uagtet hvilken type de tilhører. Virus mangler proteinsynteseapparatet og meget andet og er pü den müde naturens eget eksempel pü en forholdsvis simpel livsform. Blot kan den ikke have eksisteret forud Lille, mindre, mindst

)LJ6LPSOHFHOO(WVºJS§L6WRFN3KRWRFRPS§̸VLPSOHFHOO̚JLYHU EODGHWWHUHVXOWDWHQ̸FHOOSKRQH̚VRPHQPRELOMRKHGGHUS§ HQJHOVN0HQVMRYWQRNHUHQ̸VLPSHO̚FHOOHPHJHWPHUHNRPSOLo FHUHWHQGQHWRSHQPRELOWHOHIRQ2JDOOLJHYHOS§VW§UPDQDWGHQ NDQEOLYHWLODIVLJVHOYOLGWHIWHUOLGW̿

for den komplette autonome celle, da den er afhĂŚngig af netop denne celles eksistens for at kunne â&#x20AC;&#x153;overleveâ&#x20AC;?. Kandidaturet til en livsform der er simplere end en bakterie, stĂĽr stadig ĂĽbent, men der er ikke meget der tyder pĂĽ at noget sĂĽdant har eksisteret. Vi kan derfor ikke decimere det første liv til noget simplere end en bakterie; dvs. en celle med alle vitale livsfunktioner. â&#x20AC;˘ *) En virusâ&#x20AC;&#x2122; DNA kan vĂŚre mindre end 5000 basepar â&#x20AC;&#x201C; men dette er stadig en anseelig informationsmĂŚngde. __________

Enhver der forsøger at bilde dig ind at han eller hun vÊd hvordan livet er sat i gang her pü Jorden for ca. 3,45 milliarder ür siden, er enten en nar eller en slyngel. Det er der ingen der ved det mindste om. Stuart Kaufmann origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

)LJ&HOOHQVIDQWDVWLVNHRSE\JQLQJYLVHUPHGDOºQVNHOLJW\GHOLJKHGDW̸HYROXWLRQVWHRULHQVWDGLJHULNULVH̚VRP0LFKDHO'HQWRQWDOHURP 'DUZLQVWHRULE\JJHGHS§IRUHVWLOOLQJHURPFHOOHQVRPHQNOXPSF\WRSODVPD,QWHWNXQQHY¨UHPHUHIRUNHUW,YLUNHOLJKHGHQHUGHQHQ YHULWDEHOIDEULN%\JJHWLQDQRIRUPDW+RYHGLQJUHGLHQV",QIRUPDWLRQ̰,OOXL6WRFN3KRWRFRP

Programmering. Programmering. Programmering. Programmering.

&HOOHQHUVRPHQEULNLHW 02'8/%<**(5, Livet synes pĂĽ mange mĂĽder at vĂŚre en stor genbrugsbutik. Vi finder flere og flere af de samme gener i vidt forskellige organismer. $I$UQH.LLOHULFK

Ideen om fÌlles afstamning er et af hovedargumenterne til støtte for evolutionslÌren og passer naturligvis ganske smukt med ideen. Livet synes pü mange müder at vÌre en stor genbrugsbutik. Vi finder flere og flere af de samme gener i vidt forskellige organismer, og lÌnge før vi vidste noget om gener, har fÌlles skeletstrukturer pü tvÌrs af artsgrÌnser overbevist mange om det overordnede slÌgtskab imellem forskellige arter. Hvis man skal tro pü at münen er lavet af grøn ost, skal der



ORIGO 145 december 2017

mere til end at den er rund og hullet. Alt hvad vi ved om mĂĽnen, skal levere en samstemmende forklaring. Den skal altsĂĽ ogsĂĽ vĂŚrre grøn! FĂŚlles afstamning er heller ikke tilstrĂŚkkeligt til at pege pĂĽ evolution. SpørgsmĂĽlet er hvordan vi skal forstĂĽ â&#x20AC;&#x153;fĂŚlles afstamningâ&#x20AC;?. Er den eneste forklaring at alle levende organismer er udviklet fra hinanden som perler pĂĽ en snor, eller er der en anden â&#x20AC;&#x201C; og bedre â&#x20AC;&#x201C; forklaring? Byggebranchen har lĂŚnge jagtet rationalisering ved forskel-

Cellen og modulbyggeri


ORIGO lige forsøg pĂĽ at bygge i moduler, hvilket kun i nogen grad er lykkedes. Indtil videre er vinderen en simpel mursten (tegl). Med faste mĂĽl pĂĽ bĂĽde mursten og fuger gĂĽr alle vandrette mĂĽl op i 60 mm, og alle lodrette mĂĽl op i 200 mm. Derfor kan vinduer og andre bygningsdele produceres i standardmĂĽl. BĂĽde smĂĽ huse og store bygninger kan derfor med fordel opføres af samme grundlĂŚggende byggesten. Murstenen (tegl) er for byggebranchen hvad cellen er for det biologiske liv. For begge dele gĂŚlder at der er god fornuft i repetition med variation. Det fĂŚlles arvegods i levende organismer er ikke noget bevis for blind evolution â&#x20AC;&#x201C; men heller ikke nogen forhindring. Dog kan fĂŚlles arkitektur ligesĂĽ godt betyde at der er ĂŠn arkitekt bag det hele. Selv i forhold til det mest avancerede modulbyggeri er cellen exceptionel. Den kan â&#x20AC;&#x153;forvandleâ&#x20AC;? sig til nĂŚrmest alt hvad det skal vĂŚre. Der skal kun ĂŚndres ved programmeringen. SĂĽ bliver den til en levercelle, en del af et blodkar, en hudcelle, en hjernecelle eller noget helt femte. Med sig i alle celler bĂŚrer den informationen til alt hvad der skal vĂŚre i den samlede livs-

)LJ7HJOPXUHEUDQFKHQVFHOOH/LJHVRPPXUVWHQHQNDQ EUXJHVLPDQJHIRUVNHOOLJHE\JQLQJHUNDQFHOOHQEUXJHVLYLGW IRUVNHOOLJHRUJDQHU'HQHUHQDUWXQLYHUVDOY¨UNWºM )RWR$UQR6PLW8QVSODVKFRP

form. I mennesket er der i størrelsesorden 50 000 000 000 000 celler som alle medbringer hele informationsmĂŚngden. At den enkelte celle selv finder ud af hvilken programstump den skal dikteres af â&#x20AC;&#x201C; er dybt fascinerende. TĂŚnk hvis en mursten bĂĽde kunne kopiere sig selv og dernĂŚst blive til en dør, et vindue, en vandhane eller en radiator. Hvilket scoop for byggebranchen! Det mest fascinerende ved den biologiske mursten (cellen) er mĂĽske ikke de forskellige arter der kan bygges af den. Det er selve cellen der i sin utrolige alsidighed er en genistreg langt ud over det vi indtil videre er i stand til at fatte. Det er derfor at problemet med livets oprindelse sĂŚttes i ĂĽbenlys kontrast til hvad livet eventuelt kan udvikle sig til. Det hele skal fra den

Cellen og modulbyggeri

spĂŚde begyndelse have alle forskellige livsformer som ĂĽbenstĂĽende muligheder. Hvilken fremsynethed! Begrebet fĂŚlles afstamning fĂĽr hermed en helt ny betydning. Som indledningsvist nĂŚvnt er vi (traditionelt) vant til at fĂŚlles afstamning udledes af ligheder i den biologiske arkitektur og i sĂŚrdeleshed ligheder i skeletbygning fordi skeletter lettest fossileres, og dermed er det mest almindelige sammenligningsgrundlag imellem nulevende og uddøde dyrearter. Men den nyere viden om cellen som byggesten i alt levende viser en endnu mere tydelig indbyrdes sammenhĂŚng imellem alt levede. Dette har glĂŚdet alle inkarnerede evolutionister, men der er stadig nogle meget store ĂĽbne spørgsmĂĽl: 1. Hvordan er den forskellige DNA-programmering blevet til? 2. Hvordan er programmeringen overhovedet opstĂĽet? 3. Hvordan er selve den programmerbare maskine/celle opstĂĽet? 4. Var det koden eller cellen der kom først? Til det første spørgsmĂĽl kender vi neodarwinismens standardsvar: Mutationer og naturlig udvĂŚlgelse. Til de andre spørgsmĂĽl har vi intet svar, og det kompliceres yderligere fordi det oprindelige liv bĂĽde bestod af hardware og software. Cellen som man pĂĽ Darwins tid troede var en klump cytoplasma, er i virkeligheden en veritabel fabrik pĂĽ linje med det mest komplicerede mennesker har frembragt. Ifølge den darwinistiske tankegang er denne fabrik blevet til uden formĂĽl og styres af en kode ingen har skrevet. Ifølge darwinismen er biodiversiteten et resultat af akkumulerede [ophobede] smĂĽforbedringer der gradvist har givet os mere avancerede og komplicerede livsformer. Den vestlige verden er gennemsyret af denne filosofi, og det er sĂŚrdeles vanskeligt at bryde med denne opfattelse. Men uagtet hvordan man opfatter evolutionen, er den i alle faser baseret pĂĽ den levende celle: Den formidabelt avancerede multifunktionsbyggesten som er uden en evolutionĂŚr løbebane som nogen har kunnet fĂĽ øje pĂĽ. Det ene murstenshus er ikke far til det andet. De er begge opført fra grunden efter forskellige planer, men blot af den samme komponent som kan sammensĂŚttes forskelligt. Dog langtfra sĂĽ forskelligt som alsidigheden i den levende celle tillader. Hvorfor kan en fisk ikke blive til en fugl som darwinismen foreskriver? Lyder det ikke trovĂŚrdigt at et fiskeskĂŚl gradvist er blevet mere og mere savtakket og til sidst er blevet til en fjer? Dette er kun sandsynligt ved en meget overfladisk betragtning. Et fiskeskĂŚl og en fjer vokser ud pĂĽ vidt forskellige mĂĽder. FiskeskĂŚllet vokser ved at der gradvist lĂŚgges materiale til kanten af en plade. Fjeren vokser som to modsat snoede spiraler der danner et rør *). Hverken i programmeringen eller i den praktiske udførelse er der nĂŚvnevĂŚrdige ligheder. Begge dele er programmeret fra bunden til det endelige formĂĽl â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ basis af den levende celles alsidighed. Jo â&#x20AC;Ś FĂŚlles afstamning er en realitet. ForstĂĽet pĂĽ den rigtige mĂĽde! â&#x20AC;˘ *) Evolution Still a Theory in Crises, Michael Denton 2016.

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

)LJ)RWRV\QWHVHQHQDYDQFHUHWHQHUJLIRUV\QLQJ9LOPDQKROGHVLJWLOGHQDWXUOLJHIRUNODULQJHUNDQGHW Y¨UHVY¨UWDWDFFHSWHUHHQS§VWDQGRPDWGHQEORWHUEOHYHWWLODIVLJVHOY0HQGHWHUIDNWLVNKYDG PDQJHELRORJLEºJHUS§VW§ULGHWGHIRUW¨OOHURPDWFHOOHUXGHQJUºQNRUQSOXGVHOLJKDUJUºQNRUQ$OWV§GHQ QDQRIDEULNGHUVW§UIRUYHUGHQVIºUVWHXGQ\WWHOVHDIVROHQHUJLHQ6H25,*2V ,OOX1.U*URYH

Kemisk evolution og forbrĂŚndingsmotoren

%HQ]LQPRWRUHQLEHQ]LQWDQNHQ $I$UQH.LLOHULFK

De fysiske betingelser for livets opstüen har aldrig vÌret bedre end i det moderne laboratorium hvor man kan optimere livsbetingelserne og evt. give en hjÌlpende hünd hvor det skulle vÌre nødvendigt. Men hvad er de ideelle betingelser? Indledningsvis mü vi se pü hvad der er absolut nødvendigt for at noget kan leve. Altsü ikke blot eksistere. Dette noget er energi. Alt liv er afhÌngigt af en eller anden energiform for at kunne opretholde absolut nødvendige livsprocesser. For det oprindelige liv gÌlder at denne energiform ikke har vÌret sol-



ORIGO 145 december 2017

energi. Udnyttelse af solens energi ved fotosyntese er en meget avanceret mĂĽde at dĂŚkke sit energibehov pĂĽ, hvilket nĂŚppe havde nogen plads i det oprindelige liv som formodes at vĂŚre det simpleste. Det oprindelige liv anses for at vĂŚre en prĂŚkambrisk bakterieform. En sĂĽkaldt nedbryder der har skullet ernĂŚre sig ved nedbrydning af kemiske substanser som mĂĽtte vĂŚre til stede.

Benzinmotoren i benzintanken


ORIGO I biologien skelner man imellem nedbrydere og producenter. Algerne kaldes primĂŚrproducenter fordi de er det første led i fødekĂŚden som producerer organisk materiale vha. solens energi. Der findes bakterier (cyanobakterier) der kan fotosyntesens ĂŚdle kunst, men de fleste bakteriers fornemste rolle er at nedbryde. Hvis bakterierne ikke gjorde dette oprydningsarbejde, ville vi drukne i organisk affald der er uspiseligt for andre dyr og mennesker. Det helt store spørgsmĂĽl er om livet har kunnet opstĂĽ med tilstedevĂŚrelse af en energiform uden selv at blive opløst af stofskiftet*. SĂĽfremt der har vĂŚret en iltholdig atmosfĂŚre samtidigt med livets formodede opstĂĽen, har der vĂŚret rig mulighed for at høste energi, men samtidigt en uundgĂĽelig fare for selv at â&#x20AC;&#x153;futte af â&#x20AC;? pĂĽ grund oxidering ved den selv samme energikilde. Man har derfor fundet pĂĽ den idĂŠ at den oprindelige atmosfĂŚre har vĂŚret helt eller delvist uden ilt. Men hvor

skulle energien sĂĽ komme fra? Nu forholder det sig sĂĽledes at der selv i dag lever bakterier i iltfattige omgivelser pĂĽ oceanbunden tĂŚt ved undersøiske vulkaner. De sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x153;smokersâ&#x20AC;?. Her lever der nogle sĂĽkaldt svovlreducerende bakterier ved en nĂŚste uudtømmelig energikilde, og de er derfor kandidater til titlen som de første levende vĂŚsener. Hvordan opstĂĽr en kemisk fabrik? MĂĽske er et af de mest banale problemer løst ved pĂĽberĂĽbelsen af en iltfri atmosfĂŚre, men den â&#x20AC;&#x153;nyopstĂĽedeâ&#x20AC;? organismes respiration skal sĂĽ foregĂĽ uden ilt ved en anden redoxproces. Er det nu blevet lettere? Organismen skal undgĂĽ at fortĂŚres i en forbrĂŚnding, men kan ikke leve uden forbrĂŚnding (respiration pĂĽ biologsprog). Der skal forbrĂŚnding til at generere energi til proteinsyntesen som er den proces der sĂŚtter mindre molekyler sammen til større funktionelle proteiner. --> s.10

)LJ(OS¨UHPHGLQGE\JJHW VWUºPIRUV\QLQJ .RQYHUWHULQJDIIRUVNHOOLJH HQHUJLIRUPHUWLOHOHNWULVNHQHUJL 0RQKHOWWLOI¨OGLJHK¨QGHOVHUL QDWXUHQNDQSU¨VWHUHQRJHW OLJQHQGH",OOXL6WRFN3KRWRFRP

)LJ̸6PRNHUV̚ HOOHUK\GURWHUPLVNHY¨OG VRP OLYHWVVWDUWPRWRṴ+HUHWIRWRDIY¨OGRUPHS§GHOHDI HQr&EODFNVPRNHUIUD(QGHDYRXUK\GURWHUPLVNH Y¨OG%ULWLVK&ROXPELD&DQDGDk%\1DWLRQDO2FHDQLF DQG$WPRVSKHULF$GPLQLVWUDWLRQKWWSRFHDQH[SORUHU QRDDJRYH[SORUDWLRQVORVWFLW\EDFNJURXQG RYHUYLHZRYHUYLHZKWPO3XEOLF'RPDLQKWWSV FRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG 

Benzinmotoren i benzintanken

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO Dvs. nedbrydning som grundlag for opbygning. Det letteste er at hjælpe stoffer ned ad bakke (forbrænding), men noget vanskeligere at skubbe dem op ad bakke igen (syntese). Stryg en tændstik, og forbrændingen forløber exoterm** til alt kulstoffet er forsvundet ud i atmosfæren i form af kuldioxid (CO2), og energien er blevet til varme. Prøv nu at få den samme varmeenergi samlet ind og brugt til at fjerne ilten fra kulstoffet og igen få lavet cellulose. Selvsagt er dette håbløst umuligt. Hvis energien fra en forbrænding skal bruges til den modsat rettede proces, kræver det en form for styring som i en kemisk fabrik. Men hvordan opstår en kemisk fabrik? Jeg har flere gange været i Riva ved Gardasøen og betragtet kraftværket som drives af vandet fra Lago Di Ledro på den anden side af bjergryggen. Vandet føres i lukkede rør ned ad bjergsiden og afleverer sin energi til generatorerne ved foden af bjerget. Noget af elkraften bruges igen til at pumpe vand op til højtliggende huse. Dette minder lidt om en celles stofskifte. Noget bliver forbrændt i én afdeling for at skaffe energi til den modsat rettede proces i en anden afdeling.

)LJ1DWXUHQRSILQGHULNNHNRPSOLFHUHGHOºVQLQJHUS§ VLPSOHSUREOHPHU,OOXL6WRFN3KRWRFRP

Kan vandet selv bygge kraftværket, eldistributionsnettet, fabrikkerne og alt det andet der drives af elkraften? Dette er omtrent hvad vi forventer at den første celle har skullet stable på benene, baseret på de rene tilfældigheder. Opstår der pludseligt en dampmaskine i brændestablen eller en benzinmotor i benzintanken? Næppe! Men det er absolut nødvendigt at der er energi til stede for at noget kan leve, og vejen til at udnytte energien til nyttige opfindelser opstår næppe spontant.

som vi kender fra Jorden, kaldes et konservativ kraftfelt. Det er pålideligt og ændrer aldrig mening om hvilken vej noget skal falde. De mystiske omveje vi ser i cellens liv, skyldes en meget stram styring for at modvirke at der blot sker en forbrænding – og intet andet. Det er desuden dybt fascinerende at cellen ikke selv går til grunde i forbrændingen. En elmotor opstår ikke spontant i et elektrisk felt. Der sker snarere en kortslutning. Dvs. at elektronerne sætter sig i bevægelse for at udligne spændingsforskellen og skabe balance. Elektronerne leger ikke elingeniører og begynder at bygge en elmotor til et nyt formål.

“Man kan på en måde sige at livet er naturstridigt.

Man kan på en måde sige at livet er naturstridigt. Fordi de kræfter der virker i den fysiske verden, har denne stærkt konservativt indbyggede tendens til ultimativt at skubbe alting mod det laveste energiniveau. [Se også artiklen s.27.] Livet forudsætter at der en noget der trodser denne immanente [iboende] dovenskab og bruger forbrænding til syntese, nedbrydningen til opbygning – eller død til at skabe liv – om du vil! Fysisk paradoksalt rummer alle autonome livsformer disse to modsat rettede processer. Og på meget elegant vis, idet forbrændingen forløber styret af enzymer ved beskedne temperaturer, så det hele ikke går op i røg, og proteinsyntesen sker i samme celle uden at forbrændingskammeret forgriber sig på de nye varer der (nix pille) er beregnet til eksport for at livet kan fortsætte. Viljen til at overleve I evolutionspropagandaen nævnes viljen til at overleve ofte – i kampen for tilværelsen – som noget der er helt selvfølgeligt og ikke kræver en nærmere forklaring. Kan selve viljen til at leve overhovedet forklares af biologer? Forskellige psykologiske skoler har forsøgt at forklare hvad der driver mennesker, men har naturligvis ikke haft nogen viden om hvordan selve viljen til livet er “opstået”. Helt fra begyndelsen har den første levende celle i hån mod naturens termodynamiske glidebane besluttet sig for ikke at lade sig kue, men alt tyder på at den har fået betydeligt mere end blot et lille hjælpende skub – udefra – for at honorere hvad der kræves. • *) Stofskiftet omfatter en række kemiske reaktioner som vi normalt sætter i forbindelse med forbrænding. **) Exoterm: selvnærende forbrænding – i modsætning til endoterm forbrænding.

Atomernes natur Alt stof vil finde den korteste vej til det laveste energiniveau. Dette kommer af atomernes indbyggede natur. Tyngdefeltet



ORIGO 145 december 2017

Benzinmotoren i benzintanken


ORIGO

TAK for enhver støtte til ORIGO Kjære norske Origoabonnent! Takk for at du støtter arbejdet! Vi håper du er tilfreds med ditt abonnement/medlemskap. Du kan også gjerne gi et gaveabonnement til noen du mener fortjener det. Det er greit for oss dersom du betaler inn kr. 300,- (ab) eller kr. 500,- (medlem) direkte på vår konto 1503 02 18210. Husk å oppgi navn og adresse! Eller med VIPPS til nummer: 13429 Vi minner om vårt samarbeid med Discovery Institutes Summer Seminars, USA. Origo Norge støtter en kandidat hvert år med reise og opphold. Kjenner du noen unge studenter/forskere med interesse for ID? Tips dem om vår støtte og henvis dem til Sigve Brekkes minnefond på vår hjemmeside: www.origonorge.no

ORIGOs abonnemetservice Abonnenter kan få tilsendt artikler der ikke er blevet plads til i bladet. Tilmelding (foreløbig) på backforedrag@gmail.com

Annoncer

Kære abonnent i Danmark! Tak til alle som støtter ORIGOs arbejde. Det kræver en del ressourcer at få det vigtige budskab om skabelsestroen ud. Nemlig at sand forskning ikke står i modsætning til den kristne skabelsestro. Det skriver ORIGO om så det er til at forstå. Skabelsestroen hviler ikke på klogt udtænkte fabler, men danner tværtimod det grundlag hele den moderne videnskab bygger på, kraftigt dokumenteret i de efterhånde mange numre af ORIGO. Så ORIGO giver orden på argumenterne. Som nævnt før er abonnementsprisen for 2018 kr. 200,Vi minder lige om at et Origoabonnement løber indtil det opsiges. Betalingmåder, se side 3 VIGTIGT: Læs også side 30

Verdens bedste Skole. Læs om hvordan skolen svigter de ordblinde, spilder tid på projekter og svigter den kristne kulturarv. Læs om hvordan mellemskolen i 60erne fik brudt den sociale arv. – Fås som e-bog + PoD-paperback. Illustreret. 310 sider. www.saxo. com/dk/verdens-bedste-skole origonorge.no // skabelse.dk




-HJWURUSยง OLYHWV VHOYRUJDQLVHULQJ


ORIGO Materialisten tror sig dejligt fri for mytedyrkelse, men beder til & hĂĽber pĂĽ at denne hans bekendelses 1. trosartikel er sand.

Noget om moderne mytedannelse af K.Aa. Back Tidsskriftet Illustreret Videnskab (â&#x20AC;&#x153;IlluVidâ&#x20AC;? som vi vil forkorte navnet til her) har i 2016 udgivet bogen â&#x20AC;&#x153;Jagten pĂĽ liv i rummetâ&#x20AC;?. I denne bog fĂĽr materialisten alt hvad hjertet kan begĂŚre til støtte for denne sin uhĂŚmmede mytedyrkelse. Her er ingen tvivl mulig: Livet er opstĂĽet af sig selv; det har ĂĽbenbart en mystisk selvorganiserende kraft. En idĂŠ IlluVid har dyrket med flid i mange af sine blade. Jf. min collage pĂĽ siden overfor. I en artikel, Livet erobrer jorden, er IlluVid dybt inde i denne mytedyrkelse. Artiklen udmĂŚrker sig ikke ved at rumme sĂĽ mange facts; til gengĂŚld er der masser af fiktion, science fiction. Overskriften â&#x20AC;&#x153;Livet erobrerâ&#x20AC;? er fx ren fiktion, men skal ĂĽbenbart sĂŚlge den tro som Pasteur ellers har aflivet, at livet kan opstĂĽ af sig selv. Det fremstilles i hvert fald som en tør konsta-

)LJ,HWNHPLVNODERUDWRULXPRSVW§UOLYHWQXLNNHV§OHW VRPS§VW§HW̰},UHDJHQVJODVRJNROEHUJHQVNDEHUIRUVNHUo QHGHWPLOMºGHWURUIDQGWHVL-RUGHQVEDUQGRPIRUDWVHRP OLYHWRSVW§UDIVLJVHOYm̰'HWHUGHUQXLNNHQRJHWGHUW\GHU S§IRU̸PXUVWHQ̚DPLQRV\UHUHULNNHQRN/LYNU¨YHUGWYL KDUHYLGHQVIRU.2'(DOWV§'1$̰)RWRL6WRFN3KRWRFRP

tering i lighed med udsagnet Livet opstür pü et tidspunkt i Jordens historie. Hvilket turde vÌre evident. Vi er sü nemme Det er jo en kendt sag i medierne at en god overskrift er god til at fü solgt budskabet; overdrivelse fremmer tydeligvis forstüelsen. Hertil kommer at man i hele sin opsÌtning af artikler sÌtter alt ind pü at sÌlge den valgte sandhed: Den pakkes i den grad ind i understøttende ramme- og illustrationstekster, sü den forudsÌtningsløse lÌser umÌrkeligt lader sig manipulere. Og det snedige i processen er sü at hvis der er noget vi moderne mennesker i hvert fald ikke vil beskyldes for, sü er det at vi lader os manipulere. Sü det bliver vi i uhyggeligt omfang.

Jeg tror pĂĽ livets selvorganisering

For vi er som kikkelyttere bare sĂĽ nemme. Jeg taâ&#x20AC;&#x2122;r mig i det gang pĂĽ gang. â&#x20AC;&#x153;Detâ&#x20AC;&#x2122; osse bare for dĂĽrligt!â&#x20AC;? er min umiddelbare reaktion pĂĽ en avisartikel/et tv-indslag hvor jeg igenigen har glemt at â&#x20AC;&#x153;virkelighedenâ&#x20AC;? i indslaget er klippet til. Vores erfaring er jo at hver gang man ser en sag skildret i medierne som man selv kender til, kan man dĂĽrligt genkende den. SĂĽ i det følgende skal vi se nogle eksempler pĂĽ hvordan IlluVid manipulerer med â&#x20AC;&#x153;sandhedenâ&#x20AC;? i den pĂĽgĂŚldende bog. Bruger overskrifter med falsk budskab I artiklen Primitivt liv opstĂĽr i laboratoriets kunstige ursuppe, pĂĽ side 8 i IlluVids bog, sĂŚttes nogle afgørende stød ind. Allerede overskriften fastslĂĽr credoet med syvtommersøm. Ikke noget med â&#x20AC;&#x153;mĂĽskeâ&#x20AC;?, â&#x20AC;&#x153;noget der lignerâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;&#x153;forstadier til â&#x20AC;Śâ&#x20AC;?. Her skal ingen tvivler lades tilbage. a) Manchetten (artiklens â&#x20AC;&#x153;appetitvĂŚkkerâ&#x20AC;? under overskriften) forkynder frimodigt: ÂťI nye eksperimenter har forskerne kopieret de forhold som livets byggesten [er opstĂĽet] ud fra. Videnskaben prøver at forstĂĽ hvordan livet [er blevet] til, og om det mĂĽske kan vĂŚre opstĂĽet andre steder i rummet.ÂŤ b) I en citatbox fremhĂŚves følgende udsagn af biokemikeren John D. Sutherland: ÂťVores forsøg tyder pĂĽ at forholdene [har frembragt] mange biologiske molekyler dengang. De fandt sammen og er ĂĽrsagen til at vi er her nu.ÂŤ c) I en faktabox oplyses vi om at samme forsker, John D. Sutherland, i 2015 har Âťskabt nogle af livets byggesten i laboratoriet.ÂŤ d) Endelig hedder det i illustrationsteksten til nĂŚste side hvor et billede af et moderne kemisk laboratorium pryder hele siden: ÂťI reagensglas og kolber genskaber forskerne det miljø som fandtes i Jordens barndom, for at se om livets grundelementer opstĂĽr af sig selv.ÂŤ [De steder i citaterne der er anført med kursiv, er vores fremhĂŚvelser.] De barske realiteter a) LĂŚg mĂŚrke til hvor godt kendsgerningen â&#x20AC;&#x153;de forhold aner vi fortsat ikke en disse omâ&#x20AC;? er kamufleret i den fremhĂŚvede pĂĽstand. â&#x20AC;&#x201C; Og sĂĽ fĂĽr vi lige samtidigt slĂĽet fast at da livet sĂĽ let kan opstĂĽ pĂĽ den tidlige Jord, kan det ogsĂĽ opstĂĽ overalt i rummet sĂĽ let som ingenting. b) I citatboxen er, som markeret, hele 3 interessante pĂĽstande: Henvisningen til de â&#x20AC;&#x153;mange biologiske molekylerâ&#x20AC;? snyder pĂĽ vĂŚgten hele to gange i samme sĂŚtning: Hvad er â&#x20AC;&#x153;biologiskeâ&#x20AC;? molekyler? Molekyler med liv i? Mon det ikke blot er molekyler med kulstofatomer i! â&#x20AC;&#x201C; Hertil kommer at man glemmer at â&#x20AC;&#x153;de mange molekylerâ&#x20AC;? er totalt ustabile og derfor nedbrydes som lyn & torden; apropos de lyn man forestiller sig som aktive livsmolekyleskabere. 1. SĂĽ at disse totalt ustabile molekyler har nĂĽet at finde sammen i noget som helst inden de er gĂĽet til grunde, er ren fantasi, totalt uden evidens (â&#x20AC;&#x153;bevisâ&#x20AC;?). Evidensen peger i stik modsat retning. Se s.24. 2. At denne fantasiforestilling skulle vĂŚre ĂĽrsag til at vi mennesker i dag kan forske i skabelsens fantastiske mysterier (herunder livets!), er ogsĂĽ grebet ud af den blĂĽ luft; igen uden evidens overhovedet. --> s.14

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO --> s.13 c) Vi spørger: Hvordan kan det med at skabe(!) livets byggesten vĂŚre en nyhed? Det gjorde Urey og Miller jo allerede i 1953. (Se fig.27.) En virkelig nyhed ville det vĂŚre hvis man tvĂŚrtimod indrømmede at forsøget fra â&#x20AC;&#x2122;53 blot er gentaget og gentaget uden at der er dukket afgørende nyt op. d) I illustrationsteksten nĂŚrmer vi os endelig noget faktabaseret, nemlig â&#x20AC;&#x153;for at se om â&#x20AC;Śâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; Man glemmer sĂĽ i farten at oplyse den intetanende IlluVid-lĂŚser om at â&#x20AC;&#x153;det er der for resten ikke noget der tyder pĂĽâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; at livets grundelementer, eller noget som helst der har med liv at gøre, dukker op af sig selv. Se ogsĂĽ artiklen Livet defineret pĂĽ s.21. Og nu vi er ved detaljen, skal vi ikke glemme overskriften vi begyndte med. Og her kommer sĂĽ den skabelsestroende partydrĂŚber og afliver alle de fine rumfantasier: PĂĽstanden Âťprimi-

tivt liv opstĂĽr i laboratoriets kunstige ursuppeÂŤ er falsk idet der ikke findes noget â&#x20AC;&#x153;primitivt livâ&#x20AC;?. De organiske molekyler fra forskernes â&#x20AC;&#x153;ursuppeâ&#x20AC;? er ikke liv. Betegnelsen â&#x20AC;&#x153;opstĂĽrâ&#x20AC;? er naturstridig. Alligevel anvendes den helt ukritisk: DNA er en kode der ikke kan opstĂĽ ved hjĂŚlp af â&#x20AC;&#x153;lynâ&#x20AC;? i en ursuppe. â&#x20AC;&#x153;OpstĂĽrâ&#x20AC;? i betydningen af sig selv holder ikke. Huse der bygges af mursten, opstĂĽr som resultat af et nøje tilrettelagt design. Se fig.7. Hvorfor tro celler m. DNA krĂŚver noget mindre! Konklusion Man skal faktisk vĂŚre ret vĂĽgen for at fĂĽ øje pĂĽ manipulationen. Den er sĂĽ gennemført og snedig at man i dag nĂŚrmest skal â&#x20AC;&#x153;sove med støvlerne pĂĽâ&#x20AC;? for ikke at blive taget pĂĽ sengen. Men sĂĽ er det jo godt vi har ORIGO. [Hvis vi mĂĽ forfalde til lidt selvros â&#x20AC;Ś] â&#x20AC;˘

)LJ/LYHWVEHJ\QGHOVHYLO PDQJHQRNKROGHS§LQGWU¨GHUHIWHU GHQIºUVWHNRSNDIIHRPPRUJHQHQ 0HQGHUNU¨YHVOLJHHWSDU LQWHOOLJHQWHIRUKROGVUHJOHULQGHQYL NRPPHUV§ODQJW 3KRWRE\%5812 &(59(5$RQ8QVSODVK

)LJ/\QVRPOLYVVNDEHUPLQGHURPGHJDPOH ILOPIRUHVWLOOLQJHURPGU)UDQNHQVWHLQGHUV¨WWHUOLJGHOH VDPPHQWLOHQKHONURS9HGGHUHIWHUDWVOXWWH HOHNWULFLWHWWLOOLJHWVNDEHUGU)UDQNHQVWHLQHWOHYHQGH PHQQHVNH 'HWPHVWIDQWDVWLVNHYHGGHQKLVWRULHHUIDNWLVNDW PHQQHVNHUWURUS§QRJHWWLOVYDUHQGHLGDJ$WOLYNDQ EOLYHWLOLHQ̸XUVXSSH̚+YRUVDQGKHGHQHUDWFKDQFHQ IRUDWVNDEHOLYLHWOLJYKDHOHNWULFLWHWHUPHJHWVWºUUH HQGDWOLYHWVNRPSOLFHUHGHPROHN\OHUVNXOOHEOLYHWLOS§ HQEDUMRUG/LJHWLQGHKROGHULGHWPLQGVWHGH QºGYHQGLJHLQJUHGLHQVHU 3KRWRE\.RQ8QVSODVKEHVN§UHW

)LJL6WRFN3KRWR



ORIGO 145 december 2017

Jeg tror pĂĽ livets selvorganisering


ORIGO

/LYLUXPPHW

VRPHQNHQGVJHUQLQJ 1RJOHOLYVEHWUDJWQLQJHUDI.$D%DFN

Skal man tro avisen, og skal den tro en dansk rumforsker, vil vi have fundet â&#x20AC;&#x153;tegn pĂĽ livâ&#x20AC;? andre steder end pĂĽ Jorden inden for de nĂŚrmeste 10 ĂĽr. Berlingske berettede i februar 2017 om hvad man forestiller sig med hensyn til udenjordisk liv inden for en overskuelig fremtid.

ÂťDe sidste 10 ĂĽr har vĂŚret fuldstĂŚndig fantastiske pĂĽ det her felt. For 25 ĂĽr siden anede vi ikke om der fandtes planeter andre steder end i vores solsystem. Nu ved vi at stort set alle stjerner har planeter, og en stor del af dem ligger inden for det vi kalder Prinsesse GuldhĂĽrs-zonen hvor der kan vĂŚre

flydende vand pü overfladen af planeten. Sü der er rigtig mange steder i MÌlkevejen hvor der er mulighed for liv, siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er leder af Stellar Astrophysics Centre pü Aarhus Universitet, til Berlingske. ---> s.16

)LJ,6ROHQHUV§UºG0RUPºGHUYLWDQNHQRPOLYLUXPPHW}+LPOHQHUV§VWRUPRUPHGNODUHVWMHUQHU S§+YHPPRQVWURGHUERUPRUS§VWMHUQHQLGHWEO§"7URUGXGHWHUGUHQJHPRUGHUNLJJHUQHGS§PLJ"m

Liv i rummet som en kendsgerning

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

)LJ0HQQHVNHWLUXPPHW/LJHVRPLGHQJDPOHEºUQHVDQJVIDQWDVHUHUYLLGDJRP DWILQGHOLYLUXPPHWQXYLDODQGV¨WQLQJHUS§IUHPPHGHKLPPHOOHJHPHUL6WRFN3KRWRFRP

Betragtet som kendsgerning Det har lĂŚnge vĂŚret betragtet som en nĂŚrmest fastslĂĽet kendsgerning i almenheden at â&#x20AC;&#x153;vi ikke er aleneâ&#x20AC;? i dette univers. TĂŚnk bare pĂĽ de hilsener vi har sendt ud i rummet med de satellitter der allerede har og som vil forlade vores solsystem for at fortsĂŚtte deres rejse ud blandt stjernerne. Hvorfor skulle man dog ellers gøre sig ulejlighed med at gøre opmĂŚrksom pĂĽ Jordens civilisation med bl.a. tegninger af vores placering i galaksen osv.? Og de seneste ĂĽrs mange sensationsnyheder fra Mars har ogsĂĽ givet et kraftigt indtryk af at vi allerede har fundet liv pĂĽ Den røde Planet. Og det sĂĽ eftertrykkeligt at allerede for ĂĽr tilbage havde jeg svĂŚrt ved at overbevise en af mine elever om at det eneste liv vi har fundet pĂĽ Mars, er en â&#x20AC;&#x153;andâ&#x20AC;?, en avisand! Men ok, det ville mĂĽske ogsĂĽ vĂŚre â&#x20AC;&#x153;spild af rumâ&#x20AC;? som en af mine gode venner har udtrykt det. AltsĂĽ â&#x20AC;&#x153;spild af rumâ&#x20AC;? hvis vi mennesker pĂĽ planeten Jorden reprĂŚsenterer de eneste civilisationer i Universet. Det er selvfølgelig et synspunkt man mĂĽ respektere. PĂĽ den anden side giver psalmistens ord fra Sl 8,4 virkelig en helt fantastisk understregning af storheden i Guds omsorg for sin skabning: ÂťNĂĽr jeg ser din Himmel, Dine fingres vĂŚrk, MĂĽnen og stjernerne som du har skabt, hvad er da et menneske â&#x20AC;ŚÂŤ TĂŚnk hvis Skaberen har bygget dette uendelige univers â&#x20AC;&#x153;blotâ&#x20AC;?



ORIGO 145 december 2017

for at give os mennesker et trygt hjem til vores korte liv. Et barn kan finde pĂĽ at rĂĽbe til en af sine forĂŚldre: ÂťJeg elsker dig helt op til himlen!ÂŤ TĂŚnk at Gud har elsket sin skabning â&#x20AC;&#x153;helt ud til universets fjerneste grĂŚnserâ&#x20AC;?. Som vi ofte har vĂŚret inde pĂĽ i ORIGO før, har det ned gennem kristendommens historie vĂŚret opfattelsen at Gud â&#x20AC;&#x153;har skrevetâ&#x20AC;? to bøger som begge indeholder hans kĂŚrlighedserklĂŚring til os, nemlig Bøgernes Bog, Biblen,

og Naturens Bog. Og netop sidstnĂŚvnte afslører nogle helt fantastiske ting om Skaberen, sĂĽ materialister, ateister og andet godtfolk fĂĽr svĂŚrere ved at komme uden om vores 1. trosartikel: Jeg tror pĂĽ Gud Fader, Himlens og Jordens skaber. Det er faktisk blevet sĂĽdan i det nye ĂĽrtusinde at hvis man vil (bort)forklare naturens fantastiske design â&#x20AC;&#x201C; fra den mindste celle til det største stjernesystem, fra mikro- til markokosmos â&#x20AC;&#x201C; mĂĽ man gribe til fantasiforestillinger som i bedste fald ikke har skygge af evidens bag sig, og som i vĂŚrste ofte er det rene vrøvl; set ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Der er stadig visse naturlove der gĂŚlder i dette univers; der er visse regler i kemi og fysik man ikke bare kan se bort fra fordi man fx ønsker sig brĂŚndende at livet kan blive til â&#x20AC;&#x153;af sig selvâ&#x20AC;?. Af dette ORIGO skulle det fremgĂĽ tydeligt at tanken om livets spontane tilblivelse er umulig, ikke af religiøse grunde, men af videnskabelige. â&#x20AC;&#x201C; Der er intet teologisk, intet â&#x20AC;&#x153;galilei-problemâ&#x20AC;?, i at Skaberen skulle have lagt en slags â&#x20AC;&#x153;selvgenerering af livâ&#x20AC;? i stoffet. Men al evidens i forskningen peger i en anden retning. Faktisk helt i samklang med Johannesprologen der har inspireret forskere til at tale om et BioLogos. Lige et par kendsgerninger Astronomen Frank Drake har i 1961 opstillet følgende ligning for sandsynlig-

)LJ'HWHUJDQVNHYLVW,IOJ791\KHGHUQH/LYHWP§Y¨UHGHUXGH0HGDOOHGH H[RSODQHWHU,*XOGORN]RQHQ2JGDOLYHWNDQEOLYHWLODIVLJVHOYV§OHWVRPLQJHQWLQJ

Liv i rummet som en kendsgerning


ORIGO

)LJ-RUGHQVV¨UVWLOOLQJEDJDWHOOLVHUHVPHGHQPDVVHVQDNRPGHQVN*XOGORN]RQHDOWV§GHQV¨UOLJHDIVWDQGHQ SODQHWVNDOKDYHIUDVLQVWMHUQHIRUDWNXQQHUXPPHOLY̰,GHQVDPPHQK¨QJJOHPPHUPDQOLJHHWSDUVP§WLQJI[GHQ VNDGHOLJHVWU§OLQJDIPDQJHVODJVVRPOLYHWVNDOEHVN\WWHVPRG6HQ¨VWHDUWLNHORP-XSLWHU,OOX1$6$:LNLSHGLD

heden for at liv opstĂĽr i rummet. N = R * fp * ne * fl * fi * fc * L LĂŚg mĂŚrke til at formlen er et gangestykke. Faktor fl stĂĽr for sandsynligheden for at livet opstĂĽr af sig selv. (Hvad de øvrige faktorer stĂĽr for, kan ses her: da.wikipedia. org/wiki/Drakes_ligning). Og vi vĂŠd jo godt at et produkt giver resultatet nul, hvis blot ĂŠn af faktorerne er nul. SĂĽ nĂĽr nu faktor fl mĂĽ betragtes som et stort rundt nul, siger det jo alt om sandsynligheden for at vi er alene. Den mĂĽ vĂŚre altovervĂŚldende! Trods dette faktum er troen pĂĽ liv ude mellem stjernerne vidt udbredt. IlluVid beretter som nĂŚvnt om sagen i bogen Jagten pĂĽ liv i rummet. Og man lĂŚgger ikke fingrene imellem nĂĽr det gĂŚlder forventningerne til udenjordisk liv. IlluVid tillader sig at forsyne omtalen af Drake-ligningen med følgende overskrift: ÂťLigning forudser chancen for livÂŤ [ORIGOs fremhĂŚvelse]. Ordet â&#x20AC;&#x153;forudserâ&#x20AC;? betyder pĂĽ almindeligt dansk at udtale sig om noget der med sikkerhed kommer til at ske. Man kunne ogsĂĽ have valgt en mere korrekt formulering: Ligning afslører hvor lille chancen er for at livet er opstĂĽet andre steder i universet end pĂĽ Jorden. Men IlluVid fremturer. I en deloverskrift hedder det: â&#x20AC;&#x153;Ligning viser liv i MĂŚlkevejen.â&#x20AC;? Og i en â&#x20AC;&#x153;faktaboxâ&#x20AC;? et par sider lĂŚngere fremme i bemeldte bog pĂĽstĂĽs: â&#x20AC;&#x153;Jorden fĂĽr besked fra rummet.â&#x20AC;? Og hvor vi ogsĂĽ fĂĽr følgende fremtidsoplysning om 2050: ÂťForskere har med sikkerhed afkodet en be-

Liv i rummet som en kendsgerning

sked fra vĂŚsner i rummet der fortĂŚller om en ĂŚldgammel rumcivilisation.ÂŤ Alt sammen uden skygge af evidens. Summeret op: Det er ganske utroligt hvor store mĂŚngder overtro der kan sĂŚlges i videnskabens navn. Og overtroen i dette tilfĂŚlde er, som pĂĽvist med styrke i dette temanummer, at liv opstĂĽr af sig selv â&#x20AC;&#x153;som en naturlig del af stjernedannelsesprocessenâ&#x20AC;?. Jordens Guldlok-zone Den danske astrofysiker, professor Anja C. Andersen, Niels Bohr Instituttet, har engang peget pĂĽ det fantastiske held vores Jord har vĂŚret ude for med hensyn til sin placering. For vores klode kan ligne et fuldstĂŚndigt tilfĂŚldigt, ubetydeligt fnug i det enorme Univers. Placeret et tilfĂŚldigt sted i en tilfĂŚldig galakse i et ligesĂĽ tilfĂŚldigt hjørne af Altet. Men det som ser sĂĽ fuldstĂŚndigt tilfĂŚldigt ud, er mĂĽske ret heldigt. Som det ogsĂĽ for andre fysikere har givet anledning til undren (se Guds Bøddel, side 91ff ), â&#x20AC;&#x153;er der tĂŚnkt pĂĽ osâ&#x20AC;? allerede fra universets skabelse; benĂŚvnt â&#x20AC;&#x153;Det antropiske principâ&#x20AC;?. PĂĽ samme mĂĽde vil en nĂŚrmere undersøgelse af Jordens placering ogsĂĽ give anledning til undren. Vi er nemlig â&#x20AC;&#x153;gemt godt af vejenâ&#x20AC;? for de vĂŚrste af Universets â&#x20AC;&#x153;bĂŚsterâ&#x20AC;? i form af Sorte Huller som suger alt til sig, og gammaglimt der kan rydde en hel mĂŚlkevej for liv ved en enkelt â&#x20AC;&#x153;gennemlysningâ&#x20AC;?. SĂĽ det der ved første øjekast ser fuldstĂŚndig tilfĂŚldigt ud, er mĂĽske ikke helt sĂĽ tilfĂŚldigt som sĂĽ. â&#x20AC;˘

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

-XSLWHUVSODFHULQJL VROV\VWHPHW Jupiters placering og omløbsbane peger i retning af et guddommeligt design

meget hurtigt have skubbet Jorden ud af dens livsopretholdende zone. Hertil kommer jupiterbanens hĂŚldningsgrad i forhold til Solens ĂŚkvatorplan. Hvis ikke Jupiter, som nu, havde bevĂŚget

Af K.Aa. Back Reasons to Believe sender en lille pamflet ud ved navn Connections, News & Views. Her berettes om nogle interessante opdagelser videnskaben har gjort, set i skabelsesperspektiv. I 2002-udgaven, vol.4, nr.1 berettes om Jupiterâ&#x20AC;&#x2122;s Migration Miracle. I artiklen, som forfatteren Hugh Ross, ph.d., altsĂĽ kalder â&#x20AC;&#x153;Jupiters udvandringsmirakelâ&#x20AC;?, fortĂŚlles om nogle ganske interessante fysiske forhold ved vores solsystems største planet. Omkring Det store Cifferskifte blev en sonde sendt pĂĽ selvmordsmission ind i kĂŚmpeplanetens atmosfĂŚre for at undersøge dens kemiske bestanddele. Resultatet var overraskende: JupiteratmosfĂŚren indeholder nemlig ret store mĂŚngder af ĂŚdelgasserne argon, krypton og xenon. Hvorfor er det overraskende? Jo, for planetdannelsen genererer normalt sĂĽ megen varme at disse ĂŚdelgasser burde vĂŚre sĂĽ at sige forduftet i processen. Men nu er de der altsĂĽ, hvilket indicerer at jupiteratmosfĂŚren mĂĽ have vĂŚret sĂĽ kold som minus 243 °C. Men for at det har kunnet lade sig gøre, mĂĽ Jupiter i skabelsesøjeblikket have befundet sig i en bane om Solen der svarer til Plutos. AltsĂĽ i stedet for de nuvĂŚrende 748 mio. km helt ude i en afstand pĂĽ ca. 6,5 mia. km. Vi bemĂŚrker ogsĂĽ lige den detalje at Jupiter gennemløber en nĂŚsten cirkulĂŚr bane der sĂĽ at sige flugter med Solens ĂŚkvatorplan. Hvad mĂŚrkeligt er der ved det? NĂĽ, men sĂĽ har Jupiter holdt flyttedag efter sin fødsel; det er vel ikke sĂĽ mĂŚrkeligt. â&#x20AC;&#x153;En naturlig del af solsystemets dannelse,â&#x20AC;? vil nogen sige. â&#x20AC;&#x201C; Og dog: Det er nemlig temmelig bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt at Jupiter â&#x20AC;&#x153;har anbragt sigâ&#x20AC;? lige nøjagtigt pĂĽ rette plads for at livet kan eksistere pĂĽ Jorden. Lidt tĂŚttere pĂĽ Solen, og dens bane ville have destabiliseret Jordens bane i ødelĂŚggende grad. â&#x20AC;&#x201C; Lidt lĂŚngere vĂŚk, og Jupiters skjold der skĂŚrmer Jorden, ville vĂŚre virkningsløst. Vi er nemlig sĂĽ heldige at â&#x20AC;&#x153;Den største guddom i romersk Mytologiâ&#x20AC;? beskytter os mod en dødbringende Hades-svĂŚrm af asteroider og kometer. (Interessant i denne sammenhĂŚng er et sprogligt fĂŚnomen, nemlig at â&#x20AC;&#x153;missions-edenâ&#x20AC;? Ved Gud pĂĽ engelsk lyder By Jove, altsĂĽ ved Jupiter.) Men Jupiters nĂŚsten cirkulĂŚre bane om Solen er om muligt endnu mere bemĂŚrkelsesvĂŚrdig. Som nĂŚvnt følger de fleste store gasplaneter deres modersoles ĂŚkvatorplan. Men hvis disse kĂŚmpe exoplaneter (altsĂĽ planeter om andre sole) ligger i en afstand fra deres sole som er mere end Venusâ&#x20AC;&#x2122; fra vores Sol, sĂĽ er deres baner stĂŚrkt elliptiske. Hvis Jupiters bane havde vĂŚret bare en lille smule mere elliptisk end den er, ville gasplaneten



ORIGO 145 december 2017

)LJ1$6$IRWRDI-XSLWHUWDJHWIUDVDWHOOLWWHQ&DVVLQL HQZLNLSHGLDRUJZLNL-XSLWHUk%\1$6$-3/6SDFH 6FLHQFH,QVWLWXWHĚ°KWWSSKRWRMRXUQDOMSOQDVDJRYFDWDORJ 3,$

sig i en bane omtrent i Solens ĂŚkvatorplan â&#x20AC;&#x201C; sagt med andre ord, hvis dens inklination havde vĂŚret større â&#x20AC;&#x201C; ville det have forstyrret Jordens bane sĂĽ meget at livet her ville vĂŚre umuligt. Igen, hvis gaskĂŚmpers baner skal have minimal inklination i forhold til deres stjernes ĂŚkvatorplan, skal de ligge i en afstand der svarer til Venusâ&#x20AC;&#x2122; til Solen. Og igenigen, det ville have revet Moder Jord sønder & sammen pga. det for hende uudholdelige tyngdefelt fra gasplaneten. Se nĂŚste side. Som anført af Reasons to Believe-forfattere i bøger og artikler findes der dusinvis af trĂŚk ved Jorden der i overvĂŚldende grad peger i retning af dens guddommelige design. [En ORIGO-betragtning: Det kan nĂŚsten forekomme komisk med al den iver der lĂŚgges for dagen for at benĂŚgte denne evidens. Der skal efterhĂĽnden en meget stĂŚrk tro til at fastholde denne vi-vil-ikke-se-virkeligheden-i-øjnene-indstilling.] Som Hugh Ross slutter sin artikel: ÂťFor hver ny opdagelse bliver evidensen for Bibelens Gud stĂŚrkere og stĂŚrkere. Finetuningen (â&#x20AC;&#x153;fin-indstillingenâ&#x20AC;?) af Jupiter, som derved gør Jorden til et trygt sted at vĂŚre for livet, er blot en lille, men meget vigtig brik i dette puslespil.ÂŤ â&#x20AC;˘

Jupiters placering og omløbsbane


ORIGO

MARS

JORDEN JUPITER

JORDEN JUPITER

VENUS

JORDEN JUPITER

)LJ)LUHU¨GVHOVVFHQDULHUIRUMXSLWHUEDQHU IRUW¨W S§ IRUODQJWY¨N IRUHOOLSWLVN IRUVN¨Y $G /LGWW¨WWHUHS§6ROHQRJGHQVEDQHYLOOHKDYH GHVWDELOLVHUHW-RUGHQVEDQHLºGHO¨JJHQGHJUDG $G /LGWO¨QJHUHY¨NRJ-XSLWHUVVNMROGPRG-RUGHQ YLOOHY¨UHYLUNQLQJVOºVW $G 0HG-XSLWHUVEDQHEDUHHQOLOOHVPXOHPHUH HOOLSWLVNYLOOH-RUGHQEOLYHVNXEEHWXGDIGHQVQ¨YUH ]RQHKYRUOLYHWODGHUVLJRSUHWKROGH'HQPHJHWRPWDOWH ̸*XOGORN]RQH̹HUXK\JJHOLJWPHJHWVQ¨YUHUHHQGPDQ IRUHVWLOOHUVLJ $G -XSLWHUNXQQHLNNHKDYHEHY¨JHWVLJLHQEDQH

Jupiters placering og omløbsbane

JORDEN JUPITER

PHJHWDQGHUOHGHVHQGGHQJºUKYLVOLYVNXOOHY¨UH PXOLJWS§-RUGHQ(QN¨PSHJDVSODQHWOºEHU̸QRUPDOW̹ NXQLHQEDQHPHG-XSLWHUVLQNOLQDWLRQKYLVGHQKDUHQ DIVWDQGIUDVLQVWMHUQHVLQVROGHUVYDUHUWLO9HQXV̵0HQ HQ-XSLWHUV§W¨WS§-RUGHQYLOOHKDYHVPDGUHWYRUHV SODQHWSJDGHWYROGVRPPHW\QJGHIHOW 6XPPDVXPPDUXPRP-XSLWHUVEDQHRJVRPDQIºUWL DUWLNOHQ})RUKYHUQ\RSGDJHOVHLVROV\VWHPHWEOLYHU HYLGHQVHQIRU%LEHOHQV*XGVW¨UNHUHRJVW¨UNHUHm 6NDEHOVHVWURHULNNHIRUIRONGHUOXNNHUºMQHQHIRU QDWXUYLGHQVNDEHQVUHDOLWHWHU ,OOX1.U*URYH

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

ÂťForskerne er ikke lĂŚngere i tvivl: Liv eksisterer pĂĽ fjerne planeter,ÂŤ hedder det. â&#x20AC;&#x201C; For evolutionen kan trylle død materie levende.

1$6$VS§URPIXQGDIOLYLUXPPHW LQGHQ Af K.Aa. Back

Fantastiske evolutionsforestillinger I medierne er der ingen grĂŚnser for fantasien nĂĽr det gĂŚlder hvad evolutionen kan. Den kan f.eks. sĂĽ let som ingenting sĂŚtte uorganiske molekyler sammen i DNA-strenge. Bare der er vand nok, og bare der er tid nok. I IlluVid-bogen â&#x20AC;&#x153;Jagten pĂĽ liv i rummetâ&#x20AC;? finder vi følgende programerklĂŚring pĂĽ bagsiden under overskriften â&#x20AC;&#x153;Tror du pĂĽ liv i rummetâ&#x20AC;?: ÂťForskerne er ikke lĂŚngere i tvivl: Liv eksisterer pĂĽ fjerne planeter â&#x20AC;&#x201C; og mĂĽske endda pĂĽ andre kloder i vores eget solsystem. SpørgsmĂĽlet er kun hvor og hvornĂĽr vi finder det. [â&#x20AC;Ś]ÂŤ [Vores fremhĂŚvelser.] De fremhĂŚvede passager i citatet er ganske enkelt falsk varebetegnelse. Intet mindre. Der er masser af tvivl i forskerkredse, og spørgsmĂĽlet er stadig om vi i det hele taget finder liv andre steder i universet end her pĂĽ Jorden. For som det fremgĂĽr af flere artikler i dette blad, er det der med livets opstĂĽen i det hele taget ikke sĂĽ simpelt et foretagende som man tydeligvis vil gøre det til. Se fx artiklerne side 8 og 27. Men i IlluVids univers er det ikke noget stort problem, som det er formuleret i en â&#x20AC;&#x153;faktaboxâ&#x20AC;?, s.10, med overskriften Forskere skaber livets byggesten: ÂťJohn Sutherland og hans forskerhold har i et forsøg genskabt de betingelser for liv der herskede pĂĽ Jorden for 3,7 mia. ĂĽr siden. I forsøget opstod organiske molekyler der danner grundlaget for liv.ÂŤ Kommentar: â&#x20AC;&#x153;I et forsøg genskabt â&#x20AC;Śâ&#x20AC;? betyder ĂĽbenbart blot at Sutherland & al. har gentaget Urey-Miller-forsøget uden nogen form for principiel forbedring. Den ledsagende illustration viser en fuldstĂŚndig identisk forsøgsopstilling som den Urey og Miller benyttede sig af i 1953. (Artiklen s.24 i dette blad fortĂŚller i detaljer om alle de problemer der ligger i forsøgsresultatet.) Og slutningsreplikken tilføjer intet nyt, nu sĂĽ mange ĂĽr efter: ÂťEfter mange eksperimenter stĂĽr det nu klart at 15 ud af 20 grundlĂŚggende bestanddele i aminosyrer og den grundlĂŚggende bestanddel af arvematerialet teoretisk set kunne vĂŚre dannet i smĂĽ vandpytter pĂĽ Jordens overflade som planeten sĂĽ ud da livet opstod.ÂŤ [Vores fremhĂŚvelser.] Kommentar: 1) Det der stĂĽr krystalklart efter de mange ĂĽrs eksperimenter, er at de aminosyrer der kommer ud af forsøget, optrĂŚder i ĂŠn pĂŚrevĂŚlling, og at de ikke kan bruges til noget som helst. 2) Hvis man pĂĽstĂĽr at nogen del af arvematerialet teoretisk set kan vĂŚre dannet â&#x20AC;Ś, mĂĽ vi spørge om IlluVid overhovedet har styr pĂĽ teorien? En teori uden skygge af evidens er ikke en naturvidenskabelig teori. 3) BemĂŚrk at man skriver â&#x20AC;&#x153;dengang livet opstodâ&#x20AC;? her pĂĽ planeten, uden skygge af evidens



ORIGO 145 december 2017

)LJ/LYLUXPPHW3§WURGVDIPDQJHIDQWDVLHURPOLYLUXPPHW HUGHWHQHVWHYLKDUHYLGHQVIRU ̸EHYLVS§̚ PHQQHVNHWVI¨UGHQL VDPPHUXP2JVHOYIºOJHOLJKYDGYLXIULYLOOLJWNRPPHUWLODWVO¨EH PHGDIPLNUREHU'HWVLGVWHHUQXQRNLNNHV§IDUOLJWQ§UGHWNRPo PHUWLOVW\NNHW)RUXGHQ-RUGHQVOLYVEHVN\WWHQGHDWPRVI¨UHYLO DOOHIRUPHUIRUXGVO¨EWPLNUROLYY¨UHULVWHWLKMHOLOºEHWDIQXONRPo PDIHP̰1HMIRUHOºELJHUGHUDOHQHHYLGHQVIRUGHQQHIRUIDWWHUV V\QVSXQNW$WYLHUDOHQHLGHWWHXQLYHUV+YLONHWV¨WWHU'HWNRSHUo QLNDQVNH3ULQFLSXQGHUVWºUUHSUHVHQGQRJHQVLQGHIºU$OWWDOHUIRU DWJHQLQGV¨WWH-RUGHQVRPXGVLJWVSXQNWHWL8QLYHUVHW,OOX1$6$

for at det sker af sig selv. Det stĂĽr der selvfølgelig ikke direkte, men medbetydningen er ikke til at tage fejl af. Det sørgelige er at mange intetanende lĂŚsere umiddelbart vil tro at her fĂĽr de neutral-saglig oplysning, hvor sandheden er at de bliver udsat for en forførende manipulation af vĂŚrste skuffe. Systematisk misinformation SĂĽdan er det desvĂŚrre i størstedelen af bogen. Hvis vi skulle tage alle uhyrlighederne ved vingebenet, kunne vi fylde 10 ORIGOtemanumre. Vi nøjes derfor med at pille to *kapitler ud til en nøjere granskning og kommentar. ForhĂĽbentlig kan vi dermed godtgøre over for ORIGO-lĂŚseren hvor systematisk misinformationen er. Og, kan vi tilføje, ikke blot i denne bog, men i medierne overalt. â&#x20AC;˘ __________ *De 2 artikler, â&#x20AC;&#x153;Nyt liv i gasskyerâ&#x20AC;? og â&#x20AC;&#x153;Bugner af vandâ&#x20AC;?, sendes pga. pladsmangel i bladet ud via ORIGOs mailservice til abonnenterne. Tilmelding (indtil videre): backforedrag@gmail.com NASA spĂĽr ...


ORIGO

En definition: Det karakteristiske ved livet er at det opretholdes og videreføres ved hjælp af kulstofbaserede informationssystemer.

Livet defineret Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer I “Jagten på liv i rummet” gives udtryk for at det er svært at give en bestemt definition på liv. Er virus liv, er en robot? spørges der. Hvad er karakteristisk for den levende natur? – Også på dét punkt kan ORIGO hjælpe til med at klare begreberne – med definitionen anført øverst på siden her. Vil man tale naturvidenskabeligt om livet (og ikke forfalde til urimelige fantasier), må man gå ud fra en fast definition. Lad os afprøve vores på “De syv krav til liv” som IlluVid stiller op: Organisation – En organisme er en selvstændig enhed, afgrænset fra omverdenen og skabt af kulstofbaserede informationssystemer. a) Test: Virus er godt nok et kulstofbaseret informationssystem, men det kan hverken opretholde (dvs. reparere) sig selv eller videreføre sig selv (dvs. formere sig). Testen er ikke bestået. b) Test: En robot er ikke et kulstofbaseret informationssystem, og den kan ikke videreføre sig selv. Testen ikke bestået. 2) Stabilitet – I en kulstofbaseret organisme forløber livsprocesserne optimalt fordi carbon er det bedst egnede grundstof til opbygning af informationssystemer. a) Virus har ingen biokemiske processer. Ikke bestået. b) Robotters livsprocesser forløber ikke optimalt fordi deres informationssystemer er siliciumbaseret – og er i øvrigt ude af stand til at reparere sig selv. Ikke bestået. 3) Stofskifte – En organisme nedbryder den indtagne føde og udnytter den til de processer der kræver energi, vækst og vedligehold. a) Test på virus: Har intet stofskifte. Testen ikke bestået. b) Test på robotter: Har intet stofskifte. Testen ikke bestået. 4) Handlingsevne – En organisme kan reagere på sine omgivelser, så den kan overleve i forskellige, foranderlige miljøer. a) Virus kan ikke selv reagere på ændringer i miljøet. Ændringer i dets informationssystem sker alene ved tilfældigt opståede fejl i koden (mutationer) påført udefra. Ikke bestået. b) En robot har en ret begrænset evne til at reagere på ændringer i det givne miljø afhængigt af den programmering den er udstyret med. Fejlet delvist på testen. 5) Vækst – En organisme kan løbende opretholde og reparere sin stuktur (celler kan skiftes ud efter behov). a) Virus: Uden stofskifte kan virus ikke vokse. Ikke bestået. b) Robotter uden stofskifte kan hverken vokse eller reparere sig selv. Testen ikke bestået. 6) Formering – Netop en organismes kulstofbaserede informationssystemer (baseret på DNA, RNA osv.) er af afgørende betydning for dens evne til at reproducere sig selv. En orga-

Livet defineret

nisme har en indbygget evne til at overleve kampen for tilværelsen. a) Virus er afhængig af en levende celle for at kunne lave nye kopier af sig selv. Den kan netop ikke kopiere sig selv. Testen ikke bestået. b) Selvom en robot kan programmeres til at bygge kopier af sig selv, kræver det et lager af komponenter uden for robotten selv og en evne til selv at supplere dette lager. Altså faktorer som karakteriserer formeringen. Testen ikke bestået. 7) Tilpasningsevne – En organisme kan i kraft af sit indbyggede variationspotentiale tilpasse sig omskiftelige miljøer [jf. den cykliske tilpasning af næbstørrelsen konstateret på Galápagosfinkerne, og de norske laks’ evne for tilpasning til forskelle i surhedsgraden i vandmiljøet. Vores tilføjelse.] a) Da virus ikke har et stofskifte, sker ændringerne i dets informationssystemer ved tilfældige påvirkninger udefra, ikke via det variationspotentiale liv ellers er forsynet med. Ikke bestået. b) Selvom robotter kan være programmeret til at lære nyt, er deres tilpasningsevne temmelig begrænset. Testen ikke bestået. Konklusion. Med vores definition på liv kan man på afgørende vis (med evidens) skelne mellem liv og ikke-liv.

“Rumliv” Og dermed kan vores definition “målt på rumliv” også bruges til at skelne mellem ægte liv og tomme fantasier om liv i rummet. Vi afprøver den på IlluVids påstande: Rumtest 1: »Primitivt liv opstår i laboratoriets kunstige ursuppe.« Opretholder dette “primitive lab-liv” sig selv? Viderefører det sig selv? Indeholder det carbon-baserede INFO-systemer? Nej! Og det er hverken organiseret, stabilt, har et stofskifte, har handlingsevne, kan vokse, kan formere sig eller tilpasse sig. Det er således en voldsom tilsnigelse at tale om liv i forbindelse med disse “ursuppemolekyler”. Rumtest 2: »Efter mange eksperimenter står det nu klart at 17 ud af 20 grundlæggende aminosyrer og den grundlæggende bestanddel i arvemateriale teoretisk set kunne være dannet i små vandpytter på Jordens overflade som planeten så ud da livet opstod.« Opretholder disse “17 grundlæggende aminosyrer” sig selv? Viderefører de sig selv? Og det allervigtigste: Indeholder disse carbonforbindelser informationssystemer? Nej! Desuden falder de også på “de 7 krav til liv”. Rumtest 3: »Kometnedslag sætter gang i livet på Jorden.« Og »Kometnedslag frigiver så meget energi at molekyler i is kan danne aminosyrer.« Hvis kometer “sætter gang i livet”, må det jo danne carbonbaserede informationssystemer. Hvis ikke, er det jo blot en påstand uden reelt indhold. Og tilsvarende med de isdannede aminosyrer, indeholder de nogen form for kode? Påstandene er altså et (dårligt) forsøg på at dække over at vi ikke aner hvordan livet er begyndt her på Jorden. OG så længe vi ikke tager fat på informations-problemet, begynder vi end ikke at nærme os en naturvidenskabelig forklaring. •

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

6\QWKLD

YLVHUDWOLYHWHUVNDSW $Y-RQ.YDOEHLQ 3HQVMRQHUWOHNWRU2VOR

I dag har vi fütt innsikt i sprüket Gud brukte da han skapte livet. Og vi har fütt større Ìrefrykt for kompleksiteten, skjønnheten og det underfulle ved Guds mest herlige og hellige gave. Dette uttalte president Bill Clinton fra Det hvite hus en varm sommerdag i ür 2000. Budskapet ble formidlet via satellitt til

hele verden. En milepĂŚl var nĂĽdd. Det menneskelige genomet var kartlagt. ÂŤVi har fĂĽtt innsikt i vĂĽr egen oppskriftsbok, som tidligere bare var kjent av Gud,Âť fortsatte Francis S. Collins, lederen av det internasjonale Human Genom-prosjektet. Det dreidde seg om

en tekst som bestod av tre milliarder tegn, skrevet i en kjemisk kode, en informasjonsmengde som kan sammenliknes med en bokstabel pü høyde med Oslo rüdhus. Ingen av de to var i tvil om ü gi Bibelens Gud Ìren som livets og menneskets Skaper.

)LJ6\QWKLDYDUIºUVWHNXQVWLJHEDNWHULH,ODERUDWRULHUNDQPDQSURGXVHUHQ\HOLYVIRUPHUYHG§EUXNH JHQHUIUDHNVLVWHUHQGHJHQEDQNHU,OOX-&UDLJ9HQWHU,QVWLWXWH  



ORIGO 145 december 2017

Synthia: Livet er skapt


ORIGO Alle livsformer har sine sĂŚregne oppskrifter. I dag vet man at de enkleste celler ikke bare inneholder svĂŚrt kompliserte DNA-molekyler. Liv og formering er ogsĂĽ avhengig av andre komplekse molekyler, interne energikilder og koordinerte prosesser â&#x20AC;&#x201C; alt innenfor en halvgjennomtrengelig cellevegg. Det er ytterst vanskelig, for ikke ĂĽ si umulig, ĂĽ tenke seg at alt dette skal vĂŚre oppstĂĽtt av seg selv og samtidig ved en tilfeldighet. Vi vet at straks noe levende dør, brytes cellene ned og kompliserte molekyler gĂĽr over i enklere stoffer. Intet i naturen gir grunnlag for ĂĽ tenke at noe ikke-levende kan bli levende. Informasjon kan ikke oppstĂĽ av materie, like lite som en boktekst kan oppstĂĽ av papir og trykksverte. Eksistensen av informasjonen peker mot en Skaper. Den alternative hypotesen til at livet er skapt, er: Det første liv pĂĽ jorda ble til av død materie ved en tilfeldighet. Det finnes intet vitenskapelige grunnlag for denne hypotesen. Flere har gjort forsøk pĂĽ ĂĽ rekonstruere denne begivenheten. Men jo mer man har prøvd, jo mer har man innsett hvor krevende dette er. Forskeren Craig Venter stod sammen med Clinton og Collins i Det hvite hus da oppdagelsen av menneskets DNA ble kunngjort. Han ledet et konkurrerende vitenskapelig senter og var med pĂĽ feiringen. Jeg var til stede da Craig Venter var i Oslo og redegjorde for sin forskning pĂĽ et møte i regi av Bioteknologinemnda og den norske UNESCO-kommisjonen 29. januar 2009. Et av hans prosjekter var ĂĽ fremstille en ny kunstig bakterie. Synthia er født 21. mai 2010 kunne J. Craig Venter Institute offentliggjøre at den første kunstige levende celle med navnet Mycoplasma laboratorium (populĂŚrt kalt Synthia) var konstruert med utgangspunkt i genomet til bakterien Mycoplasma genitalium, som var den arten som pĂĽ dette tidspunkt var kjent for ĂĽ ha fĂŚrrest gener (482 gener med 582 970 basepar). Gener ble sĂĽ systematisk fjernet inntil man fant at 382 gener var det minste antall som var nødvendig for ĂĽ kunne opprettholde liv.

Synthia: Livet er skapt

kostnad pü mer enn 40 millioner dollar. Det kan føyes til at enda en ny bakterie (kalt Syn 3.0) ble presentert i Science 25. mars 2016. (Den hadde bare 473 gener, 149 av disse hadde forøvrig ukjente funksjoner).

)LJ&UDLJ9HQWHU WY SUHVLGHQW %LOO&OLQWRQRJ)UDQFLV&ROOLQV̰9HQWHURJ &ROOLQVS§7LPH0DJD]LQHMXOL

)LJ6\QYHUVMRQEOHIHUGLJL 6HZZZMFYLRUJFPVUHVHDUFKSURMHFWV PLQLPDOFHOORYHUYLHZ)RWRL6WRFN3KRo WR̸$OYHUGHQVIRUVNQLQJOLJJHU§EHQ̚

Dette kunstig produserte genomet ble sĂĽ satt inn i en eksisterende celle av bakterien Mycoplasma genitalium som hadde fĂĽtt fjernet sitt DNA. Denne kunstige bakterien var i stand til ĂĽ formere seg. Mer enn 20 fremragende forskere under ledelse av nobelprisvinneren Hamilton Smith hadde brukt mer enn 10 ĂĽr pĂĽ ĂĽ fremstille bakterien, til en

Evidens for at livet er oppstĂĽtt tilfeldig? Hadde forskere med dette vist at det første livet pĂĽ jorda kunne ha oppstĂĽtt ved en tilfeldighet fra enkle molekyler som eksisterte for noen milliarder ĂĽr siden? Nei! Intet i denne forskningsprosessen var tilfeldig. For det første tok forskerne utgangspunkt i genomet til en bakterie som allerede eksisterte. Det nye kunstige genomet som ble utviklet, ble sĂĽ satt i en kjent celle med et molekylĂŚrt maskineri og kjemiske omgivelser som er helt nødvendige forutsetninger for formering. Utgangspunktet for Synthia (og Syn 3.0) var altsĂĽ ikke enkle molekyler som var til stede før det fantes noen slags livsformer pĂĽ jorda. Derfor ble ogsĂĽ fremstillingen av første kunstige bakterien presentert som ÂŤ... to recreate life out of lifeÂť (ĂĽ gjenskape liv med utgangspunkt i liv). Intet tilfeldig Forskerne visste dessuten hva de skulle frem til. Her var intet overlatt til tilfeldighetene. Fremstillingen var resultat av en intens og mĂĽlrettet intelligent innsats fra fremragende forskere over lang tid. Synthia kan ikke brukes som støtte for den hypotesen at det første livet pĂĽ jorda ble til ved en tilfeldighet. Tvert imot. Jo mer man kjenner til hvordan det minste levende er bygget opp og fungerer, jo mer svekkes grunnlaget for denne pĂĽstanden. Det finnes i dag ingen naturvitenskapelig teori for livets opprinnelse. Det finnes ingen forskning som tyder pĂĽ at liv har oppstĂĽtt ved en tilfeldighet. Troen pĂĽ at livet pĂĽ jorda ble til ved en tilfeldighet, mĂĽ kunne karakteriseres som en ateistisk overtro. â&#x20AC;˘ __________ Mere om fig.23.1+2 Clinton annonserte i Det hvite hus 26/6 2000 at menneskets genom var kartlagt. Tony Blair holdt en tilsvarende pressekonferanse i GB. Foto: Ron Sachs/CNP/Corbis www. theguardian.com/science/gallery/2010/ jun/23/human-genome-project â&#x20AC;&#x201C; Mer: www.jcvi.org/cms/research/projects

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

Ideen om at livet kan bli til av seg selv, er gammel. Vi bringer her et utdrag og en anbefaling av boken â&#x20AC;&#x153;The Design of Lifeâ&#x20AC;?, W. Dembski & J. Wells

/LYHWVGHVLJQRJHQJDPPHOWHRUL DY2SDULQ Oversettelse: Asbjørn E. Lund

I 1924 foreslo den russiske biokjemiker Alexander Oparin en rent materialistisk tilnĂŚrming for livets opprinnelse som har satt kursen for opprinnelse-til-livet forskning siden da. (1) Ifølge ham oppsto den første cellen av ikke-levende materie, gradvis i stadier. Oparin sto for at enkle kjemikalier slo seg sammen og dannet organiske sammensetninger som aminosyrer. Disse kombinerte seg sĂĽ i neste omgang for ĂĽ danne store, komplekse molekyler, som proteiner. Og disse hopet seg opp og formet sammenhengende nettverk innenfor cellevegger. Ifølge Oparin var atmosfĂŚren pĂĽ den tidlige jorda veldig forskjellig fra den nĂĽvĂŚrende. Energikilder som hete fra vulkaner eller lynnedslag ble sagt ĂĽ virke pĂĽ rene karbon-sammensetninger i atmosfĂŚren og forvandle dem til mer kompliserte sammensetninger. I den tidlige jordas sjøer ble disse nylig dannede sammensetninger sagt ĂĽ forme mikroskopiske masseklustre, forløperne til de tidligste levende celler pĂĽ jorda. Oparin la sĂĽledes grunnlaget for en teori for prebiotisk eller kjemisk-evolusjon, som hevdet at livet startet i en sjø av kjemikalier, ofte kalt prebiotisk suppe. Til tross for mange modifikasjoner har denne hypotesen dannet den evolusjonĂŚre standardmodellen for livets opprinnelse. Ifølge Oparins hypotese vil ikke tilfeldighet alene kunne styre nødvendige kjemikalier og sammensetninger som trengs til ĂĽ danne komplekse bio-molekyler og derfra videre til livet. I stedet indikerer hypotesen at en internt iboende tendens ved materien i retning av selvorganisering gir opphav til de ordnede strukturene vi ser i livet. Vi skal se pĂĽ denne hypotesen mer detaljert og spesielt drøfte forutsetningene den bygger pĂĽ. Forutsetning 1. Reduserende atmosfĂŚre. Jordas tidlige atmosfĂŚre inneholdt rikelig med fri hydrogen og lite eller ikke noe oksygen. Kommentar: Alle eksperiment som simulerte atmosfĂŚren til den tidlige jorda, har ekskludert fri oksygen. Det er fordi oksygen opptrer som en skiftnøkkel i en girkasse og aktivt hindrer kjemiske reaksjoner som produserer organiske komponenter. Dersom noen slike komponenter skulle ha blitt dannet, ville fri oksygen raskt ødelegge dem i oksiderings-prosessen. Som følge av dette har standard-teorien for kjemisk evolusjon antatt at det ikke fantes oksygen i jordas atmosfĂŚre, ved livets opprinnelse. Likevel har geologer nĂĽ sterk evidens for at betydelige mengder av oksygen var til stede i jordas atmosfĂŚre fra tidligste tider â&#x20AC;&#x201C; da livet ble til. (2) F.eks. reagerer mange mineraler med oksygen â&#x20AC;&#x201C; sml. jernoksid (rust) â&#x20AC;&#x201C; og som følge herav er oksider funnet i stener som er eldre enn livets opprinnelse.



ORIGO 145 december 2017

)LJ6WUXNWXUHQDYGREEHOWVSLUDO'1$$WRPHQHLVWUXNWXUHQKDU IDUJHNRGHHWWHUNMHPLVNHOHPHQWRJGHQGHWDOMHUWHVWUXNWXUHQDYWR EDVHSDUYLVHVQHGHUVWWLOKÂş\UHk$Y=HSK\ULV(JHWYHUN&&%< 6$KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS" FXULG 

Om oksygen var til stede i den tidlige jordas atmosfĂŚre, sĂĽ ville det ha vĂŚrt umulig for organiske komponenter ĂĽ ha blitt dannet og akkumulert, slik det er skjed i Urey-Millers eksperiment (1953). Likevel er det et tankekors [paradoks] at uten oksygen kunne kanskje heller ikke organiske komponenter ha blitt bevart. Det ville vĂŚrt nødvendig med betydelige mengder av oksygen for ĂĽ danne det ozon-laget som beskytter jorda mot livsfarlig ultraviolett strĂĽling. Siden livet blomstret pĂĽ den tidlige jorda, sĂĽ kan en realistisk simulering av jordas tidlige atmosfĂŚre trenge ĂĽ inneholde oksygen. Et annet problem er at Oparins hypotese, og Miller-Ureyâ&#x20AC;&#x201C; eksperimentet, forutsetter at den tidlige jords atmosfĂŚre var hydrogen-rik. Likevel konkluderte geo-kjemikere pĂĽ 1960tallet at jordas opprinnelige atmosfĂŚre kun inneholdt sporbare rester av hydrogen (H). Fordi jordas tyngdekraft var for svak til ĂĽ holde pĂĽ H, ville mesteparten av den forsvinne ut i rommet. Uten H til ĂĽ reagere med CO2 og nitrogen (N), kunne ikke metan og ammoniakk ha vĂŚrt vesentlige komponenter i den tidlige atmosfĂŚren.

Livets design og Oparin


ORIGO Hva om Miller-Urey eksperimentet ble gjentatt med en mer realistisk blanding av vanndamp, CO2 og N? I 1983 rapporterte Miller at han og kolleger var i stand til å produsere en liten mengde av den enkleste aminosyren glysin, men det var det beste de kunne få til i fravær av metangass. I 1991 summerte John Horgan opp status for forskningen: En atmosfære av CO2, N og vanndamp ville ikke bidratt til dannelse av aminosyrer. (3) Forutsetning 2. Enkle organismer som dannet ursuppa, ble på et vis bevart, slik at energien ansvarlig for å danne dem ikke også ødela dem. Kommentar: Noen kjemiske reaksjoner skjer spontant, i andre motstår stoffene hverandre. Å drive fram en slik reaksjon krever energi i form av varme, f.eks. elektrisitet. Men, og her er et viktig paradoks, energi bryter også kjemiske komponenter i stykker. Det er dermed vitalt at de destruktive effektene av energi ikke overgår de konstruktive ved livets opprinnelse. Men når vi tar de destruktive effektene av energi på den tidlige jorda i betraktning, så ville det favorisere enkle framfor komplekse molekyler som ikke har noen egen kapasitet til spontant å organisere seg selv til maskineriet i en levende celle. Bevisene for at den tidlige jorda har bevart enkle organiske materialer, er knapt overbevisende. Atmosfæriske simuleringseksperimenter neglisjerer destruktive effekter av energi. I slike eksperimenter er aminosyrer og andre organisk relevante produkter skilt ut ved en ‘felle’, der de beskyttes fra de destruktive kreftene ved elektriske ladninger. Men om de hadde blitt utsatt for slike utladninger på den tidlige jorda, ville de ha løst seg opp så snart de ble dannet. Slike feller som benyttes i forsøk, korresponderer ikke realistisk med noen beskyttende mekanisme som fornuftig antas å ha eksistert på den tidlige jorda. Forutsetning 3. Uniform orientering. Bare L-amino-syrer har kombinert seg for å produsere livets proteiner, og bare D-

Livets opprinnelse – summering ° Det enkleste liv er utrolig komplekst ° Bio -molekyler kommer ikke fra tilfeldige kjemiske reaksjoner RNA-verdenen er vitenskapelig urealistisk ° Kjemikere, genetikere, fysikere, sannsynlighetsstatistikk, informasjonsteori og lingvistikk argumenterer alle mot spontan dannelse av livet ° Katalysatorer av enzymer kreves for at livet skal eksistere ° Informasjon, kommunikasjon og språk kreves alle for liv, men kommer bare fra intelligente kilder

Livets design og Oparin

sukker har reagert for å danne poly-sakkarider og nukleotider. Kommentar: Aminosyrer, sukker, proteiner og DNA er ikke bare kjemikalie-sammensetninger. De fremviser meget spesifikke tredimensjonale strukturer. Når de syntetiseres i laboratoriet, kan de ha de rette bestanddeler og likevel inneha feilaktig tre-dimensjonal form. F.eks. opptrer aminosyrer i to ulike former eller kiraliteter. Disse er speilbilder av hverandre, og de to formene refereres som (høyre) D-form og (venstre) L-form. I eksperimenter og i naturen forekommer de i 50-50 blanding. Levende organismer innehar bare L-formen av aminosyrer, uten at noen vet hvorfor. Om bare én D-form av aminosyre slapp til i et protein, så ville proteinets evne til å fungere minke, og ofte bli fullstendig ødelagt. Forskere har forsøkt via eksperimentering å bestemme hvordan preferansene kan ha oppstått ved materielle mekanismer i levende organismer. Resultatet er i beste fall en liten disproporsjonalitet av de to formene i forhold til hverandre. På dette og andre områder viser livet karakteristika som er fremmed for noe som er kjent å produseres under naturlige forhold. Forutsetning 4. Bio-makromolekyler (DNA og proteiner) dukker opp av seg selv. Det genetiske maskineriet som viser cellen hvordan den skal danne proteiner og proteinene som er nødvendige for å danne det genetiske maskineriet, oppsto begge gradvis og var nærværende og fungerende i de første reproduserende protocellene. Kommentar: Det er når aminosyrer av rett form er konsentrert på rett plass at det virkelige arbeid med å konstruere livet starter: Aminosyrer av L-formen skal kombineres i rett sekvens for å danne proteiner, og nukleotidbaser knyttet til et (D-)sukkerfosfat-rammeverk skal kombineres i rett sekvens for å danne DNA og RNA. Proteiner, DNA og RNA er lange polymerkjeder, som avhenger av den presise sekvensen av molekyler som utgjør kjedene. Et vanlig protein er flere hundre aminosyrer langt, og DNA kan ha millioner av nukleotid-baser. Å syntetisere polymerer innebærer to ting: a) få tilhørende monomerer å slutte seg skikkelig sammen og b) få disse til å danne en funksjonelt meningsfull orden. Aminosyrer kan slutte seg sammen på ulike vis og danne varierende kjemiske bånd. Likevel er det bare ett nødvendig kjemisk bånd, som kalles peptid-bånd, som inntreffer i funksjonelle proteiner. Arrangementet av aminosyrer i proteiner er lineært – og vil ikke fungere om det er forgrenet. For å sammenlikne med en sekvens av bokstaver er det mulig at bokstaver kan stå oppned, i ulike skråstillinger etc., men er bare entydig lesbare om de står rett opp og ned. På samme måte med dannelse av DNA og RNA-lenker, så de må kobles som 3-5-koblinger, selv om 2-5-koblinger dominerer utenom cellulært liv. Uten katalysator for peptid-bånd i aminosyre-sekvenser, eller 3-5-fosforlenker for nukleotid-sekvenser, kan det ikke være noen materialistisk vei til proteiner, DNA og RNA. Men de eneste katalysatorene vi kjenner som kan håndtere denne oppgaven, er enzymer og andre protein-baserte produkter, og disse forutsetter igjen hele DNA-RNA-protein-maskineriet. Men det er nettopp dette maskineriet opprinnelse-til-liv-forskningen skal forklare. ---> side 26

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO samme ørlille omrĂĽde i cella. Men slik koordinering forutsetter et enormt komplekst kommunikasjons-, transport- og kontroll-system som i seg selv er proteindrevet. Dermed faller Oparins forutsetning at denne oppbygning vil kunne skje gradvis ved materialistiske prosesser. â&#x20AC;˘

)LJ6SRUHWWHURNV\GDVMRQ NURP LWLGOLJVWHJHRORJLVNHODJKWWSZZZOLYHVFLHQFH FRPR[\JHQEUHDWKLQJOLIHFKURPLXPKWPO

Vi har altsĂĽ sett at de kjemiske kjente veiene konspirerer mot en naturlig dannelse av funksjonelle polymerer, som proteiner og DNA. Forutsetning 5. Funksjonell integrasjon. De høyst organiserte arrangement av tusener av deler i cellens kjemiske maskineri som trengs for ĂĽ oppnĂĽ cellens spesialiserte funksjoner, oppsto gradvis i kolloid-rik viskositet eller andre protoceller. Kommentar: Om en har et reagensrør med steril saltoppløsning og plasserer en levende celle inni dette â&#x20AC;&#x201C; som en sĂĽ stikker hull pĂĽ med en steril nĂĽl, da har man tilgjengelig alle molekyler i en levende celle, i rette forhold, under rette betingelser og uten kryssvirkende reaksjoner. Men uansett anstrengelser vil ikke molekylene danne overgangen fra ikke-liv til liv. Og om teknologien noensinne skulle kunne sette sammen en ødelagt celle igjen, ville det ikke vĂŚre bevis pĂĽ selvdannelse, men pĂĽ design.

Bare for ĂĽ bygge ett enkelt protein i en celle trengs ca. 60 proteiner som fungerer som enzymer. De 60 proteinene trenger ĂĽ samhandle med cellens genetiske DNA-maskineri. Om et eneste av disse enzymene mangler, vil ikke cellen vĂŚre i stand til ĂĽ danne proteiner.

Referanser: 1. A. I. Oparin, The Origin of Life on Earth, 3.utg. New York: Academic Press, 1957 2. J.H. Carver, â&#x20AC;&#x153;Prebiotic Atmospheric Oxygen Levels,â&#x20AC;? Nature 292 (1981): 136-138; J.F. Kasting, â&#x20AC;&#x153;Earths Early Atmosphere,â&#x20AC;? Science 259 (1993): 920-926 3. John Horgan, In the Beginning, Scietific American 1991: 116-126

W. Dembski og J. Wells, â&#x20AC;&#x153;The Design of Lifeâ&#x20AC;?, kap 8.4

Enzymene involvert i proteinsyntese, er dermed uunnvĂŚrlige for livet, og samlet betraktet danner de ett ikke-reduserbart komplekst system. De 60 enzymene mĂĽ koordineres til ĂĽ vĂŚre samlet til stede pĂĽ

â&#x20AC;&#x153;Men uansett

anstrengelser vil ikke molekylene danne overgangen fra ikke-liv til liv.



ORIGO 145 december 2017

)LJ0XOLJXWYLNOLQJDYMRUGDVDWPRVI¨UHKWWSVLPDJHVOLGHVKDUHFGQFRPRULJLQRI HDUWKVRFHDQRULJLQRIHDUWKVRFHDQMSJ"FE 

Livets design og Oparin


ORIGO

7HUPRG\QDPLNRJVSRQWDQ GDQQHOVHDIOLY Dette er et uddrag af en artikel skrevet af Mikael Larsen, forsker ved Aalborg Universitet

bestemt rÌkkefølge, og proteinmolekylet skal foldes pü en bestemt müde for at proteinet virker pü den rette müde. Der er selvfølgelig en vis sandsynlighed for at opnü den rette rÌkkefølge og foldning. Sü hvis der dannes tilstrÌkkelige mÌngder protein, kan der müske dannes virksomme proteiner. Men C.

Det hĂŚvdes almindeligvis at den bemĂŚrkelsesvĂŚrdige stigning i orden der har fundet sted pĂĽ Jorden, ikke overtrĂŚder termodynamikkens anden lov fordi Jorden er et ĂĽbent system som udveksler energi og stof med omgivelserne. Kort fortalt siger termodynamikkens 2. lov at entropien (populĂŚrt sagt graden af uorden) for universet stiger for alle spontane processer. Dette er i princippet rigtigt. Forestil dig en ørken. En mand kommer forbi, kaster frø ud pĂĽ jorden og vander derefter jorden. Efter et stykke tid vokser der planter op, herved dannes komplekse strukturer ud fra simple byggesten. Levende organismer har en mekanisme der kan udnytte den tilførte energi og de kemiske byggesten, samtidig med at de i DNA-molekylerne har den nødvendige information til at danne proteiner, enzymer og andre aktive stoffer. NĂĽr først cellerne og de reproducerende systemer er dannet, er der ingen konflikt med termodynamikkens 2. hovedsĂŚtning; DNA-molekylet kopieres raskt vĂŚk i cellerne nĂĽr de deles. Der dannes ikke ny information, men ordenen kopieres, og dermed bliver der termodynamisk mere orden uden at termodynamikkens 2. lov brydes, idet der produceres varme som afgives til omgivelserne hvis entropi derved stiger. Men bĂĽde mekanismen til udnyttelsen af energien samt informationen var ikke til stede før livet. Den spontane dannelse af ordnede strukturer ud fra simple molekyler â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ selve dannelsen af de første former for liv â&#x20AC;&#x201C; ser ud til at give store vanskeligheder for termodynamikkens 2. hovedsĂŚtning. Alene dannelsen af proteiner giver vanskeligheder. Proteiner bestĂĽr af aminosyrer, som igen er dannet fra simple ikke-organiske substanser. Dannelsen af aminosyrer er ikke det store problem. Fremstillingen af aminosyrer er i en reducerende atmosfĂŚre bestĂĽende af vanddamp, metan, ammoniak og brint en spontan proces som det blev eftervist af Miller i hans berømte forsøg. Miller udsatte netop en sĂĽdan blanding for varme og elektriske udladninger â&#x20AC;&#x201C; og ud fremkom en lang rĂŚkke aminosyrer. For at danne proteiner skal aminosyrerne kunne reagere med hinanden under fraspaltning af vand â&#x20AC;&#x201C; der dannes en peptidbinding. Denne proces er imidlertid ikke umiddelbart spontan. Hvis den sker i et vandigt miljø, vil der kun dannes nĂŚrmest uendeligt smĂĽ koncentrationer [1]. Men hvis man kontinuerligt kan fjerne vandet fra reaktionen, vil reaktionen imidlertid forløbe spontant og kontinuerligt. I en de teorier der arbejdes med, foreslĂĽr man at livet er opstĂĽet i varme vandpytter som med jĂŚvne mellemrum er tørret ud. I laboratoriet er det lykkedes at fremstille proteiner netop ved inddampning af vandige opløsninger af aminosyrer. Men dette er blot den termiske del af termodynamikken omkring proteindannelsen. Yderligere skal aminosyrerne ligge i en

Termodynamik og spontan dannelse af liv

&KULV'XZHRJ7RP:RRGZDUGLK\JJHOLJHVDPWDOHU

)LJ̸/LYLODERUDWRULHW̹8UH\0LOOHUIRUVºJHWIUDHU RIWHJHQWDJHW,HQ̸SULPLWLY̹DWPRVI¨UHDIYDQGGDPSPHWDQ DPPRQLDNRJEULQWIUHPNRPHQODQJU¨NNHDPLQRV\UHU ,OOXKWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLNL)LOH0LOOHU 8UH\BH[SHULPHQWHQVYJ

B. Thaxton, W.L. Bradley og R.L. Olsen finder at chancen for at den rette rĂŚkkefølge af aminosyrer i et protein bestĂĽende af 101 aminosyrer er 1 ud af 10117. Samtidig finder de at mĂŚngden af tilfĂŚldigt dannede proteiner pĂĽ hele jorden i hele jordens tidsalder kun er 1072. Det er derfor ikke sandsynligt at tilfĂŚldigheder kan føre til dannelse at de rette proteiner. Nobelprismodtageren Ilya Prigogine har udtalt: Sandsynligheden for at der ved almindelige temperaturer samles et makroskopisk antal molekyler for at give mulighed for højt-ordnede strukturer og til koordinerede funktioner der karakteriserer levende organismer, er forsvindende lille. Ideen om spontan skabelse af livet i sin nuvĂŚrende form er derfor højst usandsynlig, selv i løbet af de milliarder af ĂĽr hvor den prĂŚbiotiske udvikling skulle vĂŚre opstĂĽet.[2] â&#x20AC;˘ Noter: [1] Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley & Roger L. Olsen, The Mystery of Lifeâ&#x20AC;&#x2122;s Origin. Lewis and Stanley, Dallas, Texas, ISBN 0-929510-02-8 [2] I. Prigogine, G. Nicolis & A. Babloyantz, November 1972. Physics Today, p.23

__________ Den detaljerede forklaring vedr. termodynamikken mĂĽ du lĂŚse dig til i Entropi, liv og skabelse som i sin helhed kan lĂŚses pĂĽ www.skabelse.dk.

origonorge.no // skabelse.dk




ORIGO

ÂťUdledningÂŤ

eller AFsluttende bemĂŚrkninger Af Arne Kiilerich, fagredatør pĂĽ dette ORIGO Vi har i dette temanummer løftet en lille flig for det bjerg af problemer der tĂĽrner sig op imod ideen om livets spontane (tilfĂŚldige) opstĂĽen. Ingen ved det mindste om hvordan livet pĂĽ Jorden skulle vĂŚre introduceret â&#x20AC;&#x201C; baseret pĂĽ naturalistiske forklaringer. I vores søgen efter intelligens i universet skulle vi mĂĽske starte pĂĽ Jorden. Dvs. intelligens der kan indse at højteknologiske miniaturefabrikker som levende celler ikke springer ud af skabet uden en forklaring. Hvor naiv skal man sĂĽ føle sig hvis man ikke kan se kejserens nye klĂŚder? Vi stĂĽr netop over for et dogme der ikke kan bekĂŚmpes med viden. Et dogme den intellektuelle del af verden har valgt som en grundlĂŚggende trossĂŚtning. Her gĂŚlder der ikke engang nogen reel trosfrihed. Ateistisk forening har i Danmark brug penge pĂĽ busreklamer for at gøre folk opmĂŚrksomme pĂĽ muligheden for at slippe for kirkeskat. AltsĂĽ â&#x20AC;&#x201C; man kan slippe for at betale til kirken. Men man kan ikke slippe for at betale til Darwin!

â&#x20AC;&#x153;Vi stĂĽr med darwinismen over for et

Informationssamfundet og hele uddannelsessystemet har ubetinget valgt side til fordel for darwinismen, og med Darwin pĂĽ finansloven kan man ikke slippe for at punge ud til den tro man eventuelt ikke deler. Ikke engang de frie skoler kan undslĂĽ sig for at følge parolen og tvinges ogsĂĽ til at undervise i â&#x20AC;&#x153;den rette troâ&#x20AC;?. I den smule offentlig opmĂŚrksomhed der har vĂŚret omkring Intelligent Design, har det ofte heddet sig at videnskab er evidensbaseret, men Intelligent Design, og det der er vĂŚrre â&#x20AC;&#x201C; creationisme â&#x20AC;&#x201C; er trosbaseret. Men evidensen for livets spontane opstĂĽen glimrer fremdeles ved sit fravĂŚr, og noget tyder pĂĽ at jo mere vi lĂŚrer om livets kompleksitet, jo lĂŚngere vĂŚk fra svaret kommer vi. Ideen om livets spontane opstĂĽen var oprindeligt ikke en del af darwinismen. Men i dag er det den varmluftballon der bĂŚrer ideologien. Punkteres den, kollapser blĂŚndvĂŚrket, og vi vil derefter stĂĽ tilbage med en tandløs darwinisme der uden videre kan vĂŚltes over ende af enhver berettiget kritik. Adskild tro og viden I denne sammenhĂŚng kan det varmt anbefales at tro og viden separeres. AltsĂĽ at den tro der i sin mytiske absurditet forventer at det intelligente liv er en gave fra det livsfjendske univers â&#x20AC;&#x201C; at den tro separeres fra den viden vi har om livets geniale design.â&#x20AC;˘

dogme der ikke kan bekĂŚmpes med viden.

)LJ1DWXUDO+LVWRU\0XVHXP/RQGRQ8QLWHG.LQJGRPPHG'DUZLQS§K¨GHUVSODGVHQ̰+HOHXGGDQQHOVHVV\VWHPHW KDUYDOJWVLGHWLOIRUGHOIRU'DUZLQRJPHGKDPS§ILQDQVORYHQVOLSSHUPDQLNNHIRUDWEHWDOHWLOGHQGDUZLQLVWLVNHWUR2J GHWKºMVWEHV\QGHUOLJHHUVNHWLQGHQIRUHQYLGHQVNDEVJUHQ.ULWLVNHVSºUJVP§OWROHUHUHVLNNH2JGHQGHUWLOODGHUVLJDW VWLOOHGHPDOOLJHYHOQHGJºUHVLEHV\QGHUOLJJUDG)RWRDI%UXQR0DUWLQV8QVSODVKFRP̰,OOXRYHUIRUL6WRFN3KRWRFRP

Rekapitulation om Livets Tilblivelse

origonorge.no // skabelse.dk




5HGDNWLRQHOW

25,*2LIUHPWLGHQ Hvordan fremmer vi bedst vores formål? Hvordan bliver vi bedre hørt? Hvordan bruger vi vores midler bedst muligt?

Redaktionen for ORIGO har gennem længere tid drøftet hvordan vi bedst kan fremme vores formål: At gøre det klart at kristen skabelsestro på ingen måde strider mod resultaterne af moderne videnskab, samt at understrege at der ikke er nogen grund til at tro at universet, livet og mennesket blot er resultatet af en materialistisk og formålsløs udviklingsproces. Den aktuelle udfordring er for det første mediemæssig. ORIGO ønsker ikke mindst at nå studerende og skoleungdom med vores budskab og vores materialer. Vi indser at den målgruppe først og fremmest får sin viden ved at læse tekster på nettet og på de sociale medier – og kun i ringere omfang læser tidsskifter i stil med ORIGO. Vi vil derfor gøre vores bedste for at forbedre og styrke vores tilstedeværelse på internettet og på de sociale medier.

Ligeledes er det planen at lægge mere vægt på at arrangere kurser og foredrag forskellige steder i Danmark og Norge til støtte for Origo formål. En anden grund til at gentænke Origos strategi er økonomisk. Det er blevet meget dyrt at producere et tidsskrift i høj kvalitet og ikke mindst distribuere det. Alt i alt betyder det at vi i 2018 vil nøjes med at udsende to traditionelle numre af ORIGO. Til gengæld vil der desuden blive udsendt en bog inden for ORIGOs emnekreds til alle ORIGOs abonnenter. Desuden vil vi lægge større vægt på at udsende væsentlige artikler på nettet sammen med en nyhedsmail. Til det formål beder vi alle interesserede om at indsende deres e-mail adresser til abonnement@skabelse eller backforedrag@gmail.com.

Vi er i ORIGOs redaktion meget interesserede i læsernes reaktioner på vores planer. Kommentarer og forslag er meget velkomne. Debatten kan også foregå på vores norske eller danske Facebook-side. Redaktionen v/ Peter Øhrstrøm

Det er tanken at vi i 2019 vil fortsætte omlægningen af ORIGOs udgivelse ad samme spor. Men mere herom senere.

‡UHW̵V25,*2XGJLYHOVHU

ORIGO –

din garanti for saglig om videnskab, skabelse oplysning og etik

ORIGOs Venner Undertegnede ORIGO-bestyrelsesmedlemmer har på seneste bestyrelsesmøde i Forlaget ORIGO besluttet at oprette en støtteforening/ bogklub ved navn “Origos venner”. – Der vil blive tale om en forening med det formål at indsamle midler til støtte for ORIGOs arbejde. Målgruppen er modne folk med et kristent livssyn som kan se betydningen af at ORIGOs temaer og ideer kommer ud til unge – især stu-

derende og skoleungdom. Det beskedne medlemskontingent er i første omgang sat til 100 kr. om året (med rig mulighed for at give mere). Med medlemsskabet af “Origos venner” følger en nyhedsmail nogle få gange om året samt mulighed for at købe Origos bøger med en klækkelig rabat. Vi håber på en bred opbakning om projektet. Der er ingen tvivl om at ORIGO kan række en hjælpende hånd ud til unge der kan komme i

tvivl i mødet med dagens noget ensidige fortale for det rent materialistiske livssyn. Østed den 11/11 2017 Peter Øhrstrøm, K.Aa. Back, Kristian B. Østergaard, Arne Killerich og Mikael Larsen »Himlene taler om Guds ære.«




ORIGO

EVOLUTIONSTEORIEN FORKLARER OGSÅ LIVETS OPRINDELSE FUP: Darwins udviklingstanke kan sagtens bruges som videnskabelig forklaring på livets opståen.

LIV ER FUNDET I RUMMET OM IKKE MANGE ÅR FUP: Alting tyder på at vi har fundet liv andre steder i rummet end på Jorden inden for en meget overskuelig fremtid. Drakes liv-i-rummet-ligning viser det. Og det overvældende antal fundne exoplaneter viser det.

ALTING AF INGENTING FUP: Stephen Hawking udtaler at Big Bang/universet meget naturligt kan opstå af ingenting, og biologer hævder tilsvarende at livet kan opstå af sig selv. Det er der ikke noget mirakuløst i, lyder påstanden.

EVIDENS FOR AT LIVET KAN OPSTÅ I EN “URSUPPE” FUP: Mange laboratorieforsøg siden 1953 har vist at livets byggesten meget let kan opstå i laboratoriets “ursuppe”.

FUP/FAKTUM

FAKTUM: Evolutionsmekanismerne kan slet ikke bruges på livets opståen. Man glemmer med påstanden tydeligvis darwincitatet fra forsiden. – Lige siden Newton har man i fysikken skelnet mellem begyndelsestilstande og årsagsforklaringer. Med sit “livet indblæst …” tog Darwin afsæt i livet som begyndelsestilstand. Det burde derfor ikke være nogen fremmed tankegang for biologien at bruge generne som udgangstilstand i dag.

FAKTUM: Hele ideen om fund af liv i rummet hænger på troen på at livet er »en naturlig del af stjernedannelsesprocessen«. Det er der intet i den fysiske virkelighed der tyder på. Tværtimod. Livet er en så helt igennem “unaturlig størrelse”, så det må tage pusten fra en, efterhånden som forskningen afdækker dets specificerede kompleksitet. ALT skal så at sige være på plads & i orden før livet kan udfolde sig.

FAKTUM: Nu plejer begivenheder der “går imod” de fysiske love, at blive kaldt mirakuløse. Det er der både almindelig logik og evidens bag. – Så når fysikere og biologer udtaler sig som citeret, gør de det ikke som forskere, men som filosoffer. De tror at klassisk fysik er ophævet ved kvantemekanikken. På trods af det åbenlyst håbløse i en sådan tro.

FAKTUM: Ordene “meget let” turde være noget af en tilsnigelse. Se på hele det apparatur der skal stilles op, jf. fig.27. Det er ikke sådan lige at trylle frem på køkkenbordet. – Hertil kommer det relevante spørgsmål: Hvad kan et stærkt styret laboratorieforsøg vise om hvad der evt. er foregået i et åbent ocean? Hvad med den forandring af virkeligheden man kræver for at ens forsøg “kan gå op”? Der er fx ikke noget der tyder på (fig.26.1) at Jorden havde en ilt-frie atmosfære på det krævede tidspunkt. – Endelig er mursten ikke lig med et hus! S.6ff.

origonorge.no // skabelse.dk



Profile for biocosmos

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 145, desember 2017  

Livets BIG BANG. Om livets tilblivelse.

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 145, desember 2017  

Livets BIG BANG. Om livets tilblivelse.

Profile for biocosmos

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded