__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ORIGO 143 | sommer 2017 | kr. 90,- i lรธssalg

25,*2 RPYLWHQVNDSVNDSHOVHRJHWLNN

.ULVWHQGRPPHQV EHW\GQLQJIRUGHQ PRGHUQHYLGHQVNDE 0\WHQRPGHQPยบUNH0LGGHODOGHU 6NDSHOVHVWURHQYDUยงUVDNWLO1HZWRQVRSSGDJHOVHU 7HRORJLRJQDWXUYLGHQVNDE RULJRQRUJHQRVNDEHOVHGN


25,*2 RPYLGHQVNDEVNDEHOVHRJHWLN

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk & http://origonorge.no

Layout og sats: Grundlayout: www.MathiasPedersen.com og Flemming Karlsmose Tryk & sats: Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk, og Swiftlayout.com

,QGKROG

RedaktionskomitĂŠ i Danmark

0RGHUQHYLGHQVNDEXGVSULQJHUDI GHQNULVWQHWUR

finn@datering.dk

/ redaktionen

abonnement@skabelse.dk

Knud Aa. Back, forfatter, redaktør (ansv.) backforedrag@gmail.com Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt.

'HJDPOHJU¨NHUHRSIDQGWLNNH QDWXUYLGHQVNDEHQ / Knud Aage Back og Ove Høeg Christensen

 (XURSDIRUDQDOW DOOH

Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk

/ Sammendrag af Knud Aage Back

 0\WHQRPGHQPÂşUNH0LGGHODOGHU / Sammendrag af Karsten Pultz & K.Aa. Back

'HQQDWXUYLGHQVNDEHOLJHUHYROXWLRQ YDULNNHHQUHYROXWLRQ / Redaktionen

6NDSHOVHVWURHQYDU§UVDNWLO1HZWRQVRSSGDJHOVHU / Oversatt til norsk av Asbjørn E. Lund

 $WHLVPHQVRPUHOLJLRQ

Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

Redaksjonsrüd i Norge Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer

/ Interview med cand.scient. Kristian B. Ă˜stergaaard

 7HRORJLRJQDWXUYLGHQVNDE / Kristian B. Ă˜stergaard & K.Aa. Back

asbjlund@gmail.com Vidar Pettersen, lĂŚrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktør pü dette nummer:

Forsidetegning: N.Kr. Grove Bagsidefoto: Den arktiske LĂŚstadiusvalmuen samler solvarme og insekter. Foto: Steinar Thorvaldsen.



redaktionen. ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og SE/CVR-nummer: 3037 6390

Abonnement og bestillinger:

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: +47 45 25 58 78

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med

Norsk SprĂĽkrĂĽds anvisninger for tegnsĂŚtning.

6RPPHU

Norge:

Knud Aa. Back

Danmark: (Obs. ny adr.!) ORIGO, Tranevej 21, DK-8721 Daugaard. Tlf. +45 5265 1755 E-mail: abonnement@skabelse.dk


5HGDNWLRQHOW

7(0$1DWXUYLGHQVNDEHQVNULVWQHJUXQGYROG Blad med forhindringer Vores næstformand i ORIGO fik for læææænge siden en go’ idé: Hvorfor ikke lave et temanummer om de mange myter der drøner rundt i offentligheden om Middelalderen i almindelighed, og den tidlige naturvidenskabs forhold til Kirken i særdeleshed? Men et godt stykke henne i processen (ORIGO kræver mange måneders forberedelse) gik han ned med stress. Hvorefter indeværende redaktør (der ellers havde lovet sig selv + et par stykker til) for fremtiden at holde sig fra dét job, overtog. Så blev ORIGO 142’s oplysning om at der er uhyre mange biologiske systemer der skal virke før synet gør, til smertelig personlig erfaring da en blodprop i øjet satte en stopper for den videre redigeringsproces (se billedet hvordan en sådan øjenskade afslører sig hos 1. besøg hos øjendoktoren; t.v.: den bristede venes mærke på nethinden; t.h., i grønt, tværsnit af skaden). Men et injektionsprogram på øjenafdelingen i Roskilde har så hjulpet med til at få tingene til at falde på plads igen. Det smarte ved biologiske systemer er jo at de tit & ofte er designet til at falde på plads “af sig selv”; med de læger til hjælp som opfinder metoder der “kan skubbe bagpå” det menneskelige design. Myth Busters Men temanummeret var/er vigtigt! Så vi er glade for at det nu – trods alle forhindringer – endeligt er lykkedes at få vores sommernummer ud til abonnenterne.

For det er en utrolig omskrivning af historien vi moderne mennesker har været underlagt. En propagandasejr af hidtil usete dimensioner. Man siger at man ikke kan lyve om en ting altid for alle mennesker. Når det gælder propagandatricket om Den mørke Middelalder er det nu lykkedes uhyggeligt godt i de seneste over 100 år. Tænk på hvor mange studerende der har mistet deres tro pga. misinformationen om Kirken og videnskaben. Det vil vi gerne rette op på. Derfor dette temanummer. Kender du, kære læser, en studerende som ikke kender ORIGO, så forær ham/hende bladet. Dermed kan du måske redde en sjæl fra fortvivlelsens tvivl. Intet mindre. OG det sjove er at vi faktisk rammer ned i en trend som har været på vej i flere år. Begyndende i undertegnedes bevidsthed med KU-historieprofessor Brian Patrick McGuire der i 2005 fik

udgivet sin bog Den levende Middelalder. – Til mine studerende, som didikationen lyder. Ja, der er i sandhed ganske meget at studere – og ikke mindst få rettet op på – når det gælder Den lyse Middelalder og dermed en meget vigtig del af naturvidenskabens historie. Hvordan er det det gamle mundheld lyder? “Den der ikke vil lære af historien, er dømt til at gentage dens fejltagelser.” Man kan så håbe på at evolutionsforskningen – sammen med historiedittoen – får rettet op på nogle af de alvorlige misforståelser der rumsterer i offentligheden. Historikerne er gået i gang. God fornøjelse med bladet. Den der venter på noget godt … Knud Aa. Back Redaktør på dette ORIGO

)RWRUHGDNWºUHQ

'HQQ\HVHUYLFHIRU25,*2DERQQHQWHU Men alle abonnenter der er interesseret i ekstramateriale (fortrinsvis stof der ikke har været plads til i bladet), er stadig velkomne til at tilmelde sig på backforedrag@gmail.com.

En artikel om Stephen Hawkins verdenssyn ligger på bedding i denne ende af ORIGO-arbejdet.

Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet. Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål.

belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian Bánkuti Østergaard (cand.scient. i biologi) der står for den faglige linje. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av Willy Fjeldskaar og nå redigert av Asbjørn Lund. Finn det på http:// origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-

... trækker desværre ud lidt endnu. Vi har faktisk fundet et system som skulle kunne “køre af sig selv”, men som vi – jf. ovenstående – endnu ikke har haft tid til at afprøve.

V.h. redaktøren

Om Origos hjemmesider

ORIGO på Facebook Både ORIGO (Danmark) og ORIGO Norge kan endvidere findes på Facebook




0RGHUQHYLGHQVNDE XGVSULQJHUDIGHQ NULVWQHWUR Tekst: Redaktionen

.ULVWHQGRPPHQVEHW\GQLQJIRUGHQPRGHUQHIRUVNQLQJHU̸JOHPW̹LYLGHQVNDEV KLVWRULHQ̰)RWRDILQVSLUDWLRQVVºJHQGHDI6DPDQWKD6RSKLD8QVSODVKFRP


ORIGO

)LJ7HNQRORJLVNHIUHPVNULGWRJYLGHQVNDEHOLJXGYLNOLQJNU¨YHUHQJUXQGO¨JJHQGHWURS§DW8QLYHUVHWHULQGUHWWHW UDWLRQHOW'HWWURHGH1HZWRQS§̰RJPHGKDPGHIOHVWHDIIRUVNQLQJHQVSLRQHUHU8GHQGHQWURLQJHQQDWXUYLGHQVNDE 6NDEHOVHVWURHQHURJKDUDOWLGY¨UHWHW§EHQWYLQGXHWLOXQLYHUVHW)RWR1$6$8QVSODVKFRP

Kristendommens betydning for den moderne videnskab er stĂŚrkt undervurderet i dag. Mange har “glemtâ€? deres videnskabshistorie Myten om en gammel konflikt (Et ORIGO-temahĂŚfte) Videnskabshistoriker Rodney Stark skriver i sin bog For the Glory of God: ÂťMonoteismen kan meget vel have vĂŚret den enestĂĽende, mest signifikante innovation i historien.ÂŤ Og: ÂťI modsĂŚtning til den herskende mening er religion og videnskab ikke kun kompatible; de er uadskillelige.ÂŤ Hvorfor prĂŚsenteres vi sĂĽ sĂĽ ofte i dag for en stĂŚrk modsĂŚtning mellem naturvidenskab og kristentro? Modstillingen møder vi ikke kun hos aggressive ateister, men fx ogsĂĽ hos en stor del af teologerne i Norden. Her vĂŚlger de fleste prĂŚ-

Moderne videnskab udspringer ...

ster den lette løsning og holder sig tilbage hvis samtalen nĂŚrmer sig naturvidenskab. I praksis har mange skandinaviske teologer en kløft i deres hoveder mellem teologi og naturvidenskab, en kløft der var aldeles fremmed for videnskabens pio-nerer. Det gĂŚlder i sĂŚrdeleshed spørgsmĂĽlet om Jordens og livets skabelse der pĂĽ forhĂĽnd opgives med en formulering i stil med Âťevolutionen er Guds mĂĽde at skabe pĂĽÂŤ. Hvad nu hvor det viser sig at (makro)evolutionen ikke holder som videnskabelig forklaring? Hvad med det IT-projekt livet har kørende? OpstĂĽr ny information af sig selv?! Hvis Rodney Stark har ret i sine betragtninger om monoteismen [troen pĂĽ ĂŠn Gud], hvorfor forholder det sig da sĂĽdan? Ă…rsagen er historisk. Og en af dem der har bĂĽret ved til bĂĽlet er en Andrew Dickson White (1832-1918) medgrundlĂŚgger af Cornell University. I A History of the Warfare of Science with Theology in Christendom (1896) fremsĂŚtter han sin “conflict thesis of science with dogmatic theologyâ€?. Den handler om det han pĂĽstĂĽr, er en uoverstigelig konflikt mellem religion/kristendom og videnskab. Falske rygter Problemet med White er at stort set alt hvad han skriver om “konfliktenâ€?, er usandt. Som det er tilfĂŚldet i dag, led han af den vildfarelse at man i Middelalderen troede at Jorden “var flak som en pandekageâ€?. (PĂĽ videnskab.dk har man taget livet af denne myte for nylig.)

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

)LJ)ORJLVWRQWHRULHQ HWKLVWRULVNIHMOVNXGIOHUWDOOHWJLNLQGIRULRYHU§U YDUHWIRUVºJS§DWIRUNODUHI¨QRPHQHW R[LGDWLRQVRPNRPPHUYROGVRPVWWLOXGWU\NYHGEUDQG6HQRUVN:LNLSHGLD̰)OHUWDOOHWKDULNNHUHW WLODWEHVWHPPH GHW KDUHNVSHULPHQWHW8GHQHNVSHULPHQWLQJHQYLGHQVNDE%ºULV¨UHYROXWLRQLVWHUKXVNH)RWR'RZQ$UPILHOG8QVSODVK FRP

Alle dannede mennesker pĂĽ de store opdagelsesrejsers tid (15-17.ĂĽrh.) var klar over at Jorden var rund, og det gjaldt selvfølgelig ogsĂĽ de højtstĂĽende katolske prĂŚlater. Interessant i den forbindelse er at selv i dag tillader forlaget sig pĂĽ netannoncen at hĂŚvde at White har en pointe. Og det til trods for at vrøvlet for lĂŚngst er tilbagevist. De af White udpegede “vise mĂŚnd fra Spanienâ€? som udfordrede Columbus, vidste godt at Jorden var rund. Deres anke gik ikke pĂĽ Jordens form, men dens omfang! Columbus undervurderede bevidst Jordens størrelse for derved at opnĂĽ den fornødne økonomiske støtte til sin rejse, og dĂŠt protesterede de udskĂŚldte spaniere med rette imod. Usandheder blev ikke afvist Historikerne Jeffrey Burton Russel har pĂĽvist at det alene drejer sig om falske rygter nĂĽr det pĂĽstĂĽs at prĂŚsteskabet havde indvendinger over for Columbus mht. Jordens form. ÂťNĂŚsten alle lĂŚrde beskrev samstemmende Jorden som rund, og i det 15.ĂĽrh. var al tvivl udryddet.ÂŤ Men hvordan har myten sĂĽ kunnet holde sig sĂĽ lĂŚnge? Hvorfor har vi siddet tilbage med “en videnâ€? som mange historikere hele tiden har vidst var forkert? En af forklaringerne er at Whites bog har haft kolossal betydning fordi usandheden ikke er blevet imødegĂĽet, jf. forlagets salgsargumenter nĂŚvnt ovenfor. Rodney Stark mener at fortielsen af sandheden skyldes pĂĽstanden om en uundgĂĽelig og bitter kamp mellem religion og videnskab, og at denne pĂĽstĂĽede konflikt i tre ĂĽrhundrede har



ORIGO 143 sommeren 2017

vĂŚret brugt af ateister i deres angreb pĂĽ den kristne tro. “Konflikttesenâ€? er fx blevet brugt af Thomas Hobbes, Carl Sagan og Richard Dawkins. Stark skriver: ÂťJeg argumenterer ikke for at der ikke findes en nedarvet konflikt mellem religion og videnskab, men den kristne teologi har vĂŚret essentiel for videnskabens opstĂĽen.ÂŤ [Starks egen fremhĂŚvelse.] Det kunne vĂŚre rart om nordiske teologer i det mindste ville anerkende denne simple kendsgerning, sĂĽ de i fremtiden kunne vĂŚre bedre til at sniffe religiøs opblanding af de naturvidenskabelige argumenter. De kunne fx begynde med at gĂĽ i flĂŚsket pĂĽ de darwinister som ud fra deres tro pĂĽ evolutionsdogmet frejdigt erklĂŚrer at tilvĂŚrelsen er meningsløs, og at livet er blevet til uden mĂĽl & med. Videnskabshistorien – renset for alle myter – rĂĽber det nĂŚrmest ud: ÂťKristen teologi har vĂŚret altafgørende for den moderne videnskabs opstĂĽen.ÂŤ ForudsĂŚtningen for naturvidenskaben Der er en tendens i videnskabshistorien til at man gerne kritiserer kirkens fejl, men overser dens helt ĂĽbenlyse positive bidrag til verden og videnskaben, nemlig hvad kirken og troen pĂĽ Gud har skabt af fremskridt. – Naturvidenskabens pionerer søgte efter svar i naturen og universet i tillid til at Gud har skabt altet med en orden; at det ikke er kommet af et kaos som mange skabelsesmyter beskriver.

Moderne videnskab udspringer ...


ORIGO

)LJ0\WK%XVWHUV,QVSLUDWLRQHQWLOGHWWHWHPDQUILQGHVLGLVVHWRDQEHIDOHOVHVY¨UGLJH EºJHṴ.UDJKVERJI§VDQWLNYDULVN6WURQJVRPIDWWHQGHY¨UNNDQNºEHVS§QHWWHW

Antropologen Loren Eiseley skriver: »Filosofien bag eksperimentel videnskab […] og dens metoder er grundlagt i en tro på – ikke viden om – at universet er kontrolleret af en Skaber som ikke har handlet ud fra et eller andet hokuspokus, eller som har blandet sig i de naturkræfter som han har igangsat […] Dette paradoks kommer af en troshandling [en grundlæggende antagelse], nemlig at universet kan fortolkes rationelt. Og det er en kendsgerning at videnskaben af i dag bygger på denne antagelse.« Med andre ord: Havde basis for naturvidenskaben været ateisme eller polyteisme, ville der ikke eksistere et trosfundament for at universet er ordnet og dermed muligt at studere systematisk.

Hvad er naturvidenskab? Men hvorfor egentligt? For hvad er naturvidenskab når det kommer til stykket? Til dem som “kender svaret med sikkerhed”, kan vi til enhver tid henvise til bogen Hvad er videnskab? af A.F. Chalmers. Trods mange bøgers og websiders lokkende overskrifter og påstande om det modsatte, er det ikke så let at give et klart svar på det spørgsmål. Som Stark skriver: Naturvidenskab er ikke teknologi; for selvom man kan bygge sejlskibe, skabe ild og smelte jern,

er det ikke naturvidenskab i sig selv – der er noget mere. Naturvidenskaben er en metode som udnytter videnskabelige resultater til at formulere og forklare naturen. Ikke en absolut forklaring, men en forklaring som altid kan og altid skal udfordres af nye resultater som skabes igennem systematiske observationer. Naturvidenskaben består af to dele – teori og forskning. Naturvidenskabelige teorier er abstrakte modeller for hvordan livet, universet og naturen hænger sammen og fungerer. Teorierne skal bygge på klart definerede forudsigelser for hvad vi kan og ikke kan observere. Det er her forskningen kommer ind: Den foretager disse systematiske observationer, og den tester teorierne. Når observationerne er organiserede, betyder det at resultaterne ikke fremkommer ved tilfældige undersøgelser. Og nok så vigtigt: De kommer heller ikke fra forskere der står alene. Netværk og samarbejde har altid været en grundsten i den moderne naturvidenskab. Enhver seriøs forsker er bevidst om at stå på skuldrene af sine forgængere. Og nok så afgørende for den videre erkendelse. – Det vigtige er ikke hvem der stiller “de dumme spørgsmål” – det er om svarene overholder “betingelserne for god videnskab” – eller om de blot er en gang sludder for en sladder for at bevare en tilkæmpet position. •

Professor emeritus Helge Kragh skriver i sin bog Universet i perspektiv: »Det kan være naturligt at sætte teologien, snarere end religionen, ved siden af naturvidenskaben, for begge områder er kendetegnet ved at være kritiske og refleksive i forhold til deres genstandsområder. Kristendommen adskiller sig på mange måder fundamentalt fra andre religioner, og det er især den kristne tro der gennem historien har vekselvirket med naturvidenskaberne.« [Vores fremhævelse.] Vi kan vist dermed tillade os at konkludere: Uden skabelsestro ingen naturvidenskab. Samtidig må vi konstatere at en sådan konklusion i dag “slår gnister”!

Moderne videnskab udspringer ...

})LORVRILHQEDJHNVSHULPHQWHOYLGHQVNDEHUJUXQGODJWLHQWURS§DWXQLYHUVHWHUNRQWUROOHUHW DIHQ6NDEHUVRPLNNHKDUKDQGOHWXGIUDHWHOOHUDQGHWKRNXVSRNXVm)RWRZLNLPHGLDRUJ

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

MYTEaflivning. Det vil mĂĽske overraske nogle at det ikke var naturvidenskab der blev bedrevet i Det gamle GrĂŚkenland.

'HJDPOHJU¨NHUHRSIDQGWLNNH QDWXUYLGHQVNDEHQ Genfortalt af Knud Aage Back og Ove Høeg Christensen

Moderne videnskab er ikke en fortsĂŚttelse og udvidelse af den klassiske lĂŚre fra antikken. Naturvidenskaben er derimod vokset ud fra den kristne tro pĂĽ at naturen eksisterer fordi den er skabt af Gud. Det fastslĂĽr professor Helge Kragh i debatbogen ÂťUniverset i perspektivÂŤ med undertitlen Kosmologi, filosofi og teologi. Se fig.7.1 Det er en kristen doktrin at mennesket skal elske og ĂŚre Gud fuldt ud og derfor vĂŚrdsĂŚtte Hans skabervĂŚrk. Og fordi Gud er perfekt, følger hans skabervĂŚrk uforanderlige principper (naturlove). Ved at bruge vores gudgivne evner til at tĂŚnke rationelt og finde mening i tingene, skulle det vĂŚre muligt for mennesket at opdage og udforske disse principper. Videnskabens vugge ÂťI Det gamle GrĂŚkenland stod demokratiets og videnskabens vugge.ÂŤ Det har lĂŚnge vĂŚret en slags lĂŚresĂŚtning knyttet til antikken. De gamle grĂŚkere forsøgte ganske rigtigt at forklare den fysiske verden. Ofte med systematiske observationer; men dog ikke alle: Sokrates ansĂĽ astronomi for “spild af tidâ€?, og Platon støttede den holdning. De opfordrede deres disciple til at søge erkendelsen igennem filosofien og lade “den stjernefyldte himmel vĂŚreâ€?. Undertiden oprettede antikkens grĂŚkere skoler, men formĂĽlet var ikke at formidle konkret viden om fx naturen; og nogle gange var indstillingen direkte fjendtligt over for empiriske observationer. Fakta var blandet sammen med filosofi. GrĂŚkerne isolerede fĂŚrdigheder og teknologier, men tĂŚnke dem ikke ind i teorier, sĂĽ de grĂŚske filosoffer brød aldrig igennem til egentlig videnskab. Planeterne var ifølge Platon guder, og det fik stor betydning for den mĂĽde man opfattede astronomi pĂĽ. Hvis materien bestĂĽr af uforudsigelige guder, giver det ikke mening at beskrive den “videnskabeligtâ€?. NĂĽr man mener at objekts bevĂŚgelse har et motiv og er ikke forĂĽrsaget af en naturlig kraft eller bevĂŚgelse, eller at sten falder nedad pga. deres kĂŚrlighed til Jorden, sĂĽ kortslutter man vejen mod den rationelle forklaring som er nødvendig for videnskaben. En stor del af den grĂŚske tĂŚnkning udgjorde derfor reelt en barriere over for den videnskabelige tĂŚnkning. Europa og videnskaben Der er bred enighed om at naturvidenskaben opstod ĂŠn gang, og at det var i Europa. Andre steder i verden var man tilfreds med at den etable-rede viden virkede i praksis, og man viste ingen interesse for hvorfor den virkede. I det omfang man fandt behov for at forklare den



ORIGO 143 sommeren 2017

)LJ'HQEHUºPWH6NROHL$WKHQ+HUJHQJLYHWDI5DIDHOS§GHQ EHUºPWHIUHVNRIUD 9RQ5DIIDHO)LOH6DQ]LRMSJ*HPHLQIUHLKWWSVFRPPRQV ZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG  6HKYHPGHUHUKYHPDIGHJU¨VNHILORVRIIHUS§KWWSVHQ ZLNLSHGLDRUJZLNL7KHB6FKRROBRIB$WKHQVPHGLD)LOH 5DIIDHOORB6FXRODBGLB$WHQHBQXPEHUHGVYJ

fysiske omverden, var de religiøse myter fuldt tilstrÌkkelige. Mens opmülinger, praktiske regneregler og systematiske observationer var højt udviklet i de før-grÌske kulturer, forblev videnskabens anden vigtige dimension (abstraktion og teori) uopdyrket. De grÌske tÌnkere var fascinerede af matematikkens deduktive struktur, og grÌkerne var de første til at opfatte videnskaben som et system af viden der logisk kunne udledes af nogle fü grundlÌggende principper. En südan tankegang var karakteristisk for Aristoteles, oldtidens vigtigste naturfilosof og formentlig den mest indflydelsesrige videnskabsmand nogensinde. Det er derfor trods alt rimeligt at fremhÌve antikkens GrÌken-land som videnskabens vugge. Og bemÌrkelsesvÌrdigt nok finder vi ikke tilsvarende tilgange til en rationel naturforstüelse i andre samtidige kulturer som den indiske eller kinesiske. Gange vist var der i disse kulturer en højt udviklet lÌgekunst, astronomi, metallurgi og naturfilosofi, men der var ingen syntese af matematiske og naturvidenskabelige argumenter südan som vi finder det i den grÌske kulturkreds. De gamle grÌkere ...


ORIGO GrÌkenland var højt kulturelt udviklet, men dets form for videnskab var kun ringe udviklet og slog aldrig igennem i samfundet som südant. Man kan tale om videnskab i antikkens GrÌkenland, men ikke i den progressive samfundsmÌssige betydning vi associerer med den langt senere videnskabelige tradition. I den tidlige middelalders historie viser det sig hurtigt hvor svagt forankret den grÌske videnskab var. Den forsvandt simpelthen fra Europa og overlevede kun i kraft af de dengang mere vitale islamiske riger, hvor videnskaben dog pü intet tidspunkt var alment accepteret eller blev udviklet til et stade der var højere end det grÌske. – Religiøs fundamentalisme umuliggjorde her en videnskabelig nytÌnkning der müske ellers ville have fundet sted i den arabiske verden. I stedet fik videnskaben sin renÌssance i det relativt uciviliserede Europa. •

GrĂŚske skud i tĂĽgen TillĂŚg: Mange grĂŚske tĂŚnkeres arbejder var prĂŚget af rent teoretiske pĂĽstande som enten manglede observationer fra virkeligheden eller ikke inddrog dem i teorierne. – Aristoteles er kendt for sine forsøg, men de fik ingen indflydelse pĂĽ hans teorier. Han mente fx at en sten som er dobbelt sĂĽ stor som anden, vil falde dobbelt sĂĽ hurtigt i et frit fald. Den myte tog Galilei livet af. Demokrit kom pĂĽ den idĂŠ at alt stof bestĂĽr af atomer. Han var heldig at ramme rigtigt. Derfor har han ĂŚren for at ordet “atomâ€? i dag bruges i hele verden. Empedocles, Demokrits samtidige, udtĂŚnkte ogsĂĽ en teori om stof, men ‌ Han opdelte alt i fire elementer: ild, jord, luft og vand. Demokrits og Empedocles ideer var ikke underbygget af observationer. At den ene ramte mere heldigt end den anden, har ikke sĂĽ meget med naturvidenskab at gøre i moderne forstand.

)LJ'HWJU¨VNH9HUGHQVULJH KHU WKHWNRUWRYHUGHWPHVWHDI $OH[DQGHUVLPSHULXP KDU QDWXUOLJYLVKDIWHQRUPEHW\GQLQJIRU (XURSDVXGYLNOLQJ0HQQ DIJºUHQGHIDNWRUJOHPPHUPDQDOW IRURIWHQ§UPDQWDOHURPGHQ PRGHUQHYLGHQVNDEVXGYLNOLQJRJ GHQVDIK¨QJLJKHGDIGHJDPOH JU¨NHUH̿$Y*HQHULF0DSSLQJ 7RROVFUHDWHGE\XVHU&&%<6$ KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLD RUJZLQGH[SKS"FXULG 

)LJ 'HPRNULW ELOOHGHWKHUWY YDULRJIRUVLJKHOGLJDWILQGH S§HWEHJUHEDWRPHWGHUEUXJHVGHQGDJLGDJ2JV§ VHOYRPKDQVPHWRGHLNNHYDUPHUHQDWXUYLGHQVNDEHOLJ HQGKDQVPLQGUHKHOGLJHPHGILORVRI (PSHGRFOHVPHGKDQVIRUHVWLOOLQJHURP'HILUH HOHPHQWHṴ+HUHQVWDWXHDI'HPRNULW̸GHUPHGLWHUHU RYHUKYRUPRQVM¨OHQKDUV¨GH̹DI/«RQ$OH[DQGUH 'HOKRPPH  k%\/«RQ$OH[DQGUH'HOKRPPH -HDQ/RXLV/DVFRX[ -DQXDU\ &&%<6$ KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS" FXULG 

De gamle grĂŚkere ...

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

)LJ6RPDOOHUHGHNLUNHIDGHUHQ$XJXVWLQ RS IDWWHGHGHWHU*XGV2UGGHQEHGVWHLQVSLUDWLRQVNLOGHWLO DWIRUVNHLKYRUGDQYHUGHQK¨QJHUVDPPHQRJHUEOHYHWWLOIUDIºUVWDI},WURIDWWHUYLDWYHUGHQEOHYVNDEW YHG*XGVRUGV§GHWYLVHULNNHHUEOHYHWWLODIQRJHWV\QOLJWm+HEU}$OWEOHYWLOYHGKDP> 2UGHW@ RJXGHQKDPEOHYLQWHWWLODIGHWVRPHUm-RK̰3RUWU¨WDI3KLOLSSHGH&KDPSDLJQH§UK:LNLSHGLD

Kristendommen essentiel for udviklingen af videnskaben i Vesteuropa

(XURSDIRUDQDOW DOOH Videnskaben udspringer af middelalder-teologien Sammendrag af Knud Aage Back Hvorfor har naturvidenskaben udviklet sig i Europa. Videnskabshistorikeren Rodney Stark skriver: Mit svar pü det spørgsmül er sü kort som det er uoriginalt: Kristendommen skildrer Gud som rationel, en der reagerer pü ydre püvirkninger [som fx forbøn], en man kan stole pü, og som et omnipotent [almÌgtigt] vÌsen; og universet som hans personlige skabervÌrk, som derfor har en rationel, lovmÌssig og stabil struktur der er üben for menneskelig forstüelse. [Origos tilføjelser.]



ORIGO 143 sommeren 2017

To bibelvers som ofte citeres af de første videnskabsmÌnd: I evighed, Herre, stür dit ord fast i himlen, din trofasthed varer i slÌgt efter slÌgt. Du grundfÌstede Jorden, sü den stod fast. Sl 119,89-90 Og endnu mere brugt i Middelalderen er dette vers:

Europa foran ...


ORIGO OgsĂĽ uden alt dette kunne de falde blot ved et enkelt ĂĽndepust, forfulgt af din retfĂŚrdighed og spredt ved din krafts ĂĽnde â&#x20AC;&#x201C; dog, alt har du ordnet efter mĂĽl og tal og vĂŚgt. Visdommens bog 11,20 Ifølge Stark udviklede kristne mennesker i Europa videnskaben fordi de troede det kunne og skulle gøres. Kristendommen har vĂŚret essentiel for udviklingen af videnskaben i Vesten. Almindelig opfattelse Denne kendsgerning stĂĽr i skarp kontrast til opfattelsen i Vesten i dag hvor religion anses for at vĂŚre fjende af videnskaben. Derfor skal teologi og naturvidenskab holdes skarpt adskilt, og ifølge nogle skal skabelsesteologien helt afvises som relevant for naturvidenskaben. Denne konfliktopfattelse viste sig ganske tydeligt i forbindelse med nogle forelĂŚsninger som Alfred North Whitehead (1861-1947) holdt pĂĽ Harvard i 1925, og hvor han nemlig â&#x20AC;&#x201C; som den største selvfølgelighed af verden â&#x20AC;&#x201C; erklĂŚrede at viden-

)LJ$OWKDU6NDEHOVHQVVNºQKHGPHQLNNHDOOHNDQI§ ºMHS§GHQ)RWR$QQLH6SUDWW8QVSODFKFRP̰)RUWVDWIUD ILJ'HQVRPWURUDWOLYHWDOHQHHUEOHYHWWLODIQRJHWGHU YDULXQLYHUVHWLIRUYHMHQKDUVS¨UUHWVLJLQGHLHQIRUVNHUo EOLQGJ\GH+DQWU¨QJHUWLOPHG$XJXVWLQVRUGDWI§UHQVHW VLWKMHUWHIRUDWJºUHSODGVWLOVDQGKHGHQ YHULWDV 

skaben er opstĂĽet i Europa pga. den udbredte Âťtro pĂĽ muligheden for at bedrive videnskab â&#x20AC;Ś udledt fra middelalderteologienÂŤ. Whitehead chokerede dermed bĂĽde sine tilhørere og vestens intellektuelle. Hvordan kunne Whitehead, anerkendt filosof og matematiker, komme med et sĂĽ urimeligt udsagn! Men Whitehead vidste bedre, og han sluttede sin bemĂŚrkning med en forklaring pĂĽ hvorfor andre religioner ikke har haft samme effekt pĂĽ videnskabens udvikling. Asiatiske guder er for upersonlige eller for irrationelle til at kunne underbygge videnskab.

Europa foran ...

Skabelsesbegrebet afgørende De fleste af Ă&#x2DC;stens religioner har ikke et skabelsesbegreb: Universet er uendeligt og ofte uden begyndelse og mening, med den vigtige følgeslutning at sĂĽ er der heller ikke nogen Skaber. Universet eksisterer ved en overnaturlig, mystisk og uforudsigelig kraft. Vejen til visdom findes ved meditation og afstandtagen til den fysiske verden, og der findes ikke nogen grund til at dyrke det rationelle. Kirkefaderen Augustin (354-430), som har haft enorm betydning for udviklingen af det kristne verdenssyn, skriver at vi som troende skal søge fornuften, og at vi slet ikke kunne tro hvis vi ikke var i besiddelse af rationelle sjĂŚle. ForstĂĽelsen byggede dog pĂĽ den prioritering at Guds Ord mĂĽtte man tro pĂĽ, selvom fornuften ikke var indlysende. for som Augustin skriver, kan vi ikke altid gribe tingene med fornuften, og derfor mĂĽ troen gĂĽ forud for fornuften og rense hjertet og gøre det klart til at modtage oplysningens store lys. Fortrinligt fortolket af maleren bag fig.10.1. â&#x20AC;&#x201C; Augustin har en optimistisk tro pĂĽ at fornuften en dag vil sejre. OgsĂĽ Thomas Aquinas, meget indflydelsesrig filosof, teolog og jurist i skolastikken (en filosofisk retning der prĂŚgede de europĂŚiske universiteter i Middelalderen), havde en tro pĂĽ at fornuften ville sejre til sidst. Som Stark anfører: ÂťSaint Thomas Aquinas (o. 1225 til 1274) forsøgte at opfylde al Augustins optimisme med hensyn til at nogle af disse â&#x20AC;&#x153;vigtige emnerâ&#x20AC;? skulle kunne (be)gribes af fornuften [â&#x20AC;Ś] Aquinas argumenterede for at fordi mennesket ikke er besiddelse af et tilstrĂŚkkeligt intellekt til at kunne fĂĽ øje pĂĽ tingenes sande vĂŚsen, mĂĽ det rĂŚsonnere sig frem til viden trin for trin. SĂĽ, pĂĽ trods af at Aquinas selv ansĂĽ teologien for at vĂŚre den højeste af alle videnskaber (da den handler direkte om den guddommelige ĂĽbenbaring), argumenterede han for brugen af filosofiens vĂŚrktøjer, isĂŚr logikkens principper, i bestrĂŚbelserne pĂĽ at konstruere en [holdbar] teologi. Nøglepunktet i alt dette er metode! Om man sĂĽ brugte ĂĽrhundreder pĂĽ meditation, ville det ikke resultere i nogen form for empirisk viden, endsige videnskab. Men i den udstrĂŚkning religionen inspirerer til en forstĂĽelse af Guds hĂĽndvĂŚrk, vil viden vĂŚre den naturlige følge af øvelsen, og naturvidenskaben vil opstĂĽ som â&#x20AC;&#x153;teologiens tjenerindeâ&#x20AC;?. Og det var netop sĂĽdan, ikke blot de scholastiske forskere, men ogsĂĽ dem der deltog i de store landvindinger i det 16. og 17. ĂĽrh. sĂĽ sig selv â&#x20AC;&#x201C; nemlig som dem der deltog i jagten pĂĽ Skabelsens hemmeligheder. OgsĂĽ andre betingelser opfyldt Ă&#x2026;rsagssammenhĂŚngen mellem kristendom og den moderne forskning har naturligvis ogsĂĽ sine forudsĂŚtninger. Man kan dĂĽrligt forestille sig at udviklingen er sket i en tid hvor mennesket har mĂĽttet kĂŚmpe for at dĂŚkke de mere basale behov som mad og tøj. Den teknologiske og kulturelle udvikling som er gĂĽet forud, har selvfølgelig haft en stor betydning for videnskabens fødsel, sĂĽ der er mange ĂĽrsager til at kristendommen har fĂĽet en sĂĽ afgørende betydning. â&#x20AC;˘ [>>> Se ogsĂĽ fig.13.1 <<<]

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

)LJ0XQNHVWHQ'HQQHVSHFLHOOHW\SHK§QGVWUÂşJQHPXUVWHQ IUDYRUHVPLGGHODOGHUE\JQLQJHUYLGQHURPG\JWLJHK§QGY¨UNHUHL GDWLGHQV(XURSD 0HQPXQNHQHVWRGIRUQRJHWPHUHQHPOLJYLGHQVIRUPLGOLQJ2J GHQQHYLGHQ RPEODXUWHPHGLFLQ EOHYEUXJWLIRONHWVWMHQHVWH 0DQVNDUE\OGHUPDQRUGQHGHW¨QGHUEU¨NNHGHEHQVY¨UGKXJ RVY3§Â&#x161;P.ORVWHUNDQPDQLGDJVHHQLPSRQHUHQGHVDPOLQJDI NUDQLHUPHGKHOHGHEUXGDOWV§VNDGHUSDWLHQWHQKDURYHUOHYHW XQGHUPXQNHQHVN\QGLJHSOHMH 2J.LUNHQE\JJHGHLNNHEORWKRVSLWDOHUNORVWUHRJNLUNHE\JQLQJHU

'HQJUXQGODJGHRJV§XQLYHUVLWHWHUQHRJODJGHGHUPHGGHIºUVWH PXQNH VWHQWLOGHQPRGHUQHYLGHQVNDE 'HQXWUROLJWVHMOLYHGHP\WHRP̸'HQPºUNH0LGGHODOGHU̹HUGHU KHOGLJYLVYHGDWJ§KXOS§LGDJ0HQYLPDQJOHUVWDGLJDWI§KHOHW GHQEHW¨QGWHIRUHVWLOOLQJRP.LUNHQVVNDGHOLJHYLUNQLQJS§ IRUVNQLQJHQ̰8GHQGHQNULVWQH.LUNHPHGGHQVVNDEHOVHVWUR KDYGHYLLNNHKDIWQRJHQYLGHQVNDELGDJ 9RU)UXH.LUNHIUDGHW§UK.DOXQGERUJ)RWRNDDE

Den ubegribeligt negative omtale af kristendommens betydning for videnskaben mü høre op. Den historiske sandhed trÌnger sig mere & mere pü.

0\WHQRPGHQPÂşUNH0LGGHODOGHU Sammendrag af Karsten Pultz & K.Aa. Back

Sagen kort Uhistorisk frontlinje Der bliver i dag ofte tegnet en frontlinje mellem kirken og videnskaben i Middelalderen, hvor püstanden er at videnskaben er overlevet trods kirkens modstand mod nytÌnkning. At denne konfliktfortÌlling skulle vÌre bare i nÌrheden af den historiske sandhed, er svÌr at fü øje pü hvis man dykker ned i



ORIGO 143 sommeren 2017

kilderne. De afslører nemlig at det stik modsatte var tilfĂŚldet: Kirken var foregangsinstitutionen for videnskaben, og den havde tidens forskere pĂĽ lønningslisten. I denne artikel ser vi pĂĽ â&#x20AC;&#x201C; ud fra vores hovedkilde For the Glory of God (som hermed igen kraftigt anbefales, jf.s.7) â&#x20AC;&#x201C; hvad der har bidraget til denne betĂŚndte forestilling om Kirkens rolle, og hvad ĂĽrsagen mon kan vĂŚre til at alle render rundt med â&#x20AC;&#x153;en videnâ&#x20AC;? der er stik imod de historiske kendsgerninger.

Den mørke Middelalder


ORIGO â&#x20AC;&#x153;Middelalderen var tilbagestĂĽende, og den teknologiske, ĂĽndelige og kulturelle udvikling stod stille.â&#x20AC;? Dette vrangbillede er sĂĽ sejlivet at vi bliver nødt til at beskĂŚftige os yderligere med det. Myten om â&#x20AC;&#x153;den mørke middelalderâ&#x20AC;? har passet meget godt med at der i offentligheden i over 100 ĂĽr fra visse kredse har vĂŚret promoveret den mening at al religion er af det onde. Og det hele er røget ind under den samme hat, om det sĂĽ er kristendom, islam eller den mest primitive form for ĂĽndedyrkelse. Det er ĂŠt fedt! Af samme ĂĽrsag er bestemte meningsdannere stadig af den overbevisning at det gĂŚlder om at fĂĽ kristendommens positive samfundsindflydelse banket godt & grundigt ned. Og man mĂĽ sige at operationen er lykkedes over al mĂĽde. Og smart nok, for hvis de fleste mennesker sidder tilbage med det tegnede vrangbillede vedrørende denne vigtige periode i verdenshistorien, stopper det automatisk for yderligere interesse: Et sĂĽ mørkt kapitel er der ingen fornuftig grund til at beskĂŚftige sig med. Overhovedet. I forhold til â&#x20AC;&#x153;den historiske sandhedâ&#x20AC;? mĂĽ det siges at vĂŚre en ĂŚrgerlig udvikling eftersom Middelalderen, som vi allerede har vĂŚret inde pĂĽ, i virkeligheden var alt andet end mørk. Og denne vigtige historiske periode for Europa blev da slet ikke formørket af kristendommen. Efter den grĂŚsk-romerske periode fulgte tvĂŚrtimod en tid med en hurtig teknisk udvikling som gjorde at Europa overhalede resten af verden. Den sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x153;videnskabelige revolutionâ&#x20AC;? var en videreudvikling af den teknologi og de tanker som blomstrede op i skola-

stikken (jf.s.11) i det 11. ĂĽrh. Man har sammenlignet denne udvikling med en rose der springer ud med det 16. og 17. ĂĽrhundredes store videnskabelige landvindinger i Europa. Men blomsten skal dannes og modnes først, og det blev den op gennem Middelalderen â&#x20AC;&#x201C; med start allerede i det 11. ĂĽrh. Begrebet â&#x20AC;&#x153;den mørke middelalderâ&#x20AC;? blev sandsynligvis første gang brugt af den britiske historiker Henry Thomas Buckle (1821-1862) i History of Civilisation in England (1859). I løbet af det 20. ĂĽrh. er begrebet blevet flittigt og ukritisk brugt. Kristendommens betydning Historien om at der i Europa fulgte en lang og mørk nat med uvidenhed og overtro efter Romerrigets fald, er lige sĂĽ meget fiktion som historien om Colombusâ&#x20AC;&#x2122; flade jord. (Jf.s.6.) Som vi sĂĽ i forrige artikel, stod Europa i slutningen af perioden stĂŚrkere udviklet end nogen anden verdensdel. Man har ligefrem betegnet det 13. ĂĽrh. som â&#x20AC;&#x153;Europas første industrielle revolutionâ&#x20AC;?. Da denne revolution begyndte, stod Europa over Romerriget og pĂĽ højde med Kina. Logikken havde en fremtrĂŚdende plads i Middelalderen og dermed ogsĂĽ den teknologiske udvikling der blev anført af kirkens og klostrenes folk. I modsĂŚtning til det i dag ofte tegnede billede (manifesteret i de fortĂŚrskede udtryk â&#x20AC;&#x153;Den mørke Middelalderâ&#x20AC;?, eller â&#x20AC;&#x153;det er ren Middelalder â&#x20AC;Śâ&#x20AC;?) er kirken og videnskaben i Middelalderen ĂŠn og samme ting: Universitetet var oprettet af kirken, og det var dĂŠr naturvidenskaben blev støttet og fik plads. Men stik imod de historiske kendsgerninger er myterne om kirkens modstand mod =>

)LJ.ºEHQKDYQV8QLYHUVLWHW VJOE\JQLQJ OLJJHULNNHWLOI¨OGLJWS§)UXH3ODGVOLJHRYHUIRUGRPNLUNHQ)RUVRPWRUYHW LERJVWDYHOLJIRUVWDQGIRUELQGHUGHWRE\JQLQJHUVWRG.LUNHRJ8QLYHUVLWHWLHWXEU\GHOLJW̰RJIUXJWEDUJºUHQGH̰§QGHOLJW I¨OOHVVNDEPHGKLQDQGHQ2*VRPVROHQGHQQHVHSWHPEHUGDJUDPPHU8QLYHUVLWHWHWKDU.LUNHQNDVWHWVLWO\VRYHUXQLo YHUVLWHWHUQHPHGHQWHNQRORJLVNXGYLNOLQJL(XURSDLLQJHQFLYLOLVDWLRQIºUKDYGHVHW3DQRUDPDIRWRNDDE

Den mørke Middelalder

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

)LJ6WLJEºMOHQ̰HWYLJWLJWVW\NNHY§EHQWHNQRORJL +YRUGDQNDQHQV§DOPLQGHOLJWLQJIUDGDJHQVULGHVNROHU VRPVWLJEºMOHQY¨UHDIPLOLW¨UEHW\GQLQJ"6WDUNVNULYHU, §UN¨PSHGHGHQIUDQNLVNHK¨UL7RXUVPRGGHQPXVo OLPVNHLQYDVLRQIUD6SDQLHQ&KDUOHV .DUO 0DUWHOOOHGHGH VODJHWRJKDQVKRYHGVW\UNHEHVWRGDIYHOWU¨QHGHLQIDQo WHULIRUPDWLRQHU'HKDYGHEHGUHXGUXVWQLQJRJY§EHQHQG E§GHURPHUQHRJJU¨NHUQHKDYGHKDIW'HPXVOLPVNH VDUDFHQHUHNRPPRGGHPPHGVSDUVRPHOOHULQJHQUXVWo QLQJLHQVN\DIKHVWHEHY¨EQHWPHGNRPSRVLWEXHURJ YHUGHQVEHGVWHVY¨UG0HQVHOYRPVDUDFHQHUQHYDU IUHPUDJHQGHNULJHUHNXQQHGHGRJLQWHWVWLOOHRSPRGLGH VROLGHVODJU¨NNHUDILQIDQWHULVRPWLOIºMHGHGHPVWRUHWDE

PHGGHUHVODQJHODQVHU6DUDFHQHUQHWRJIOXJWHQRJKHU EOHYGHIRUIºUVWHJDQJLKLVWRULHQPºGWDIULGGHUHLIXOG UXVWQLQJRJPHGODQVHU'DULGGHUK¨UHQUDPWHVDUDFHQHUo QHVNDYDOHULNXQQHGHWWHLNNHVWLOOHQRJHWRSPRGGHQ IUDQNLVNHK¨U3LOHQHNXQQHLNNHWU¨QJHLJHQQHPULGGHUo UXVWQLQJHUQHRJIRUVºJS§EUXJDIVY¨UGVORJIHMOPRGGH ODQJHODQVHU'HQWHNQRORJLVRPJMRUGHGHWPXOLJWIRUULGo GHUQHDWVO§IMHQGHQYDUVWLJEºMOHQRJGHQQRUPDQQLVNH VDGGHOPHGKºMU\JGHUNXQQHVWºWWHRJKROGHU\WWHUHQS§ KHVWHQYHGDQVODJHW'HWKDYGHKYHUNHQURPHUQHHOOHUQX VDUDFHQHUQHKDIWV§GHYDULNNHLVWDQGWLODWULGHPHG WXQJWNDYDOHUL6HRULJLQDOS§KWWSVFRPPRQV ZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG 

)LJ+§QGV¨WQLQJDIVDWVPHGOºVHW\SHU 'HWJHQLDOHYHG*XWHQEHUJVRSILQGHOVHYDU̸ERJVWDYHUL OºVY¨JW̹(QWU\NNHWHNQLNGHUKDUKROGWVLJKHOWRSL VOXWQLQJHQDIGHW§UKKYRUGHWIºUVWYDUGHQGLJLWDOH XGYLNOLQJGHUWRJOLYHWDIW\SRJUDIHQV¨GOHK§QGY¨UN̰ %LOOHGHWYLVHUHQYLQNHOKDJH HOOHUV¨WWHKDJH RYHQS§ V¨WWHNDVVHQ9LQNHOKDJHQNDQLQGVWLOOHVWLOIRUVN VDWVEUHGGHU̸KYRULKDDQGV¨WWHUHQVDPOHUW\SHUQHWLO

OLQLHU̹1%GHWIRUHJ§UVSHMOYHQGWV§W\SRJUDIHQYDUYDQW WLODWO¨VHWHNVWHUQHVRPVHWLHWVSHMO7\SHUQHHUQºGWWLO DWY¨UHVSHMOYHQGWHHOOHUVYLOOHERJVWDYHUQHLNNHY¨UH UHWYHQGWHS§SDSLUHW̰&LWDWHWHUIUD2UGERJRYHU'HW GDQVNH6SURJ)RWRk%\:LOOL+HLGHOEDFK&&%< KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS" FXULG  6MRYWQRNNU¨YHU/LYHWRJV§HQQºMDJWLJVDWVY«GYLLGDJ )LJ9LGHQVIRUPLGOLQJ 0LGGHODOGHUHQVPXQNHKDYGHPDQJHDQGUHVDPIXQGVo Q\WWLJHRSJDYHUHQGDWV\QJHRWWHVDQJ GYVV\QJHWLO IURPHVVHQNORPPRUJHQHQ ,NORVWHUKDYHUQHG\UNHGH GHIRUVNHOOLJHO¨JHXUWHU,ODQGVE\HQKMDOSGHEºQGHUQH YHGDWE\JJHVPHGLHU YDQG PºOOHURVY3§ELEOLRWHNHW O¨VWHRYHUVDWWHRJDIVNUHYGHEºJHUGHULQGHKROGWWLGHQV DNNXPXOHUHGHYLGHQ2JS§ODWLQVNROHQXQGHUYLVWHGH GUHQJHEºUQGHUYDUV§KHOGLJHDWNRPPHLVNROH'HUHV PºMVRPPHOLJHVOLGGDJXG GDJLQGYDUDIDIJºUHQGH EHW\GQLQJIRUDWPHQQHVNHWVLERHQGHLQWHUHVVHIRU VNDEHUY¨UNHWXGYLNOHGHVLJWLOGHQ QDWXU YLGHQVNDEYL NHQGHULGDJ 6PHGLHQYHG)RQWHQD\NORVWUHW1%KYRUPHJHWWHNQRORL GHUDIVOºUHVLELOOGHWk3DU3KRWR0\UDEHOOD:LNLPHGLD &RPPRQV&&%<6$KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLD RUJZLQGH[SKS"FXULG 



ORIGO 143 sommeren 2017

Den mørke Middelalder


ORIGO

)LJ/DWLQYDUYLJWLJIRUNRPPXQLNDWLRQHQDI YLGHQVNDEHOLJHLGHHU'HWYDULDWGHQQDWXUYLGHQVNDEHo OLJHXGYLNOLQJL(XURSDYLUNHOLJWRJIDUWRJGHWYDUVDPWLGLJ PHGDWDUDELVNHRJJU¨VNHVNULIWHUEOHYRYHUVDWWLOODWLQ +YRUIRUODWLQ"-RL PHGDWDOOHNORVWUHRJXQLYHUVLWHWHUYDU JUXQGODJWDINLUNHQKDYGHDOOHNLUNHQVO¨UGHMRJ§HWL̸ODWLQ

=> videnskaben stadig stĂŚrke og vedholdende. Fx gentages historien om at kirken troede Jorden var flad, vedholdende i danske skolebøger. I dem er det ukendt stof at det 16-17.ĂĽrh.â&#x20AC;&#x2122;s opblomstring af videnskaben blev ført an af personligheder som Descartes, Galileo, Newton og Kepler. Alle satte de deres lid til den indiskutable tro pĂĽ en skabende Gud hvis arbejde inkorporerede rationelle regler og love som kun ventede pĂĽ at blive opdaget af videnskaben. AltsĂĽ en helt igennem positiv indstilling. Og netop i disse ĂĽrhundreder blev forskningen langtfra set som en trussel mod religiøse vĂŚrdier, men tvĂŚrtimod fremhĂŚvet som et yderligere argument for Guds almagt og den kristne tros sandhed. Men denne skrøbelige harmoni mellem tro og viden skulle snart ĂŚndre sig.

Grundlaget for moderne teknologi blev skabt i middelalderen Men inden vi nür sü langt, skal lige have et par hard facts pü bordet: I Middelalderen sü vi fx en udvikling af vand- og vindkraft; og basis blev lagt for teknologier vi den dag i dag arbejder videre pü at effektivisere. Det gjaldt endvidere optik, arkitektur, brug af ovne og noget sü bizart (synes vi i dag?) som stigbøjlen til hesten. (Se s.14.) Pü det videnskabelige plan var nye metoder pükrÌvet i forhold til de nye opfindelser, nemlig den disciplinerede, eksperimentelle forskning hvor man tvinger objekter til at give de svar man søger; en forskning som ikke kun er knyttet til en bestemt forsker, men som kan eftergøres af alle. De kristne universiteter Denne handske blev taget op af den europÌiske, kristne opfindelse, universiteterne. Helt fra begyndelsen var de middelalderlige universiteter skabt og ledet af lÌrde som havde viet

Den mørke Middelalder

VNROH̚XDQVHWKYLONHWODQGGHNRPIUD/LJHVRPYRUHGDJHV HQJHOVNHUEOHYHWGHWLQWHUQDWLRQDOHVSURJIRUIRUVNHUHYDU GHWIUD0LGGHODOGHUHQVEHJ\QGHOVHRJKHOWRSWLOYRUHGDJH ODWLQ6§7\FKR%UDKHKDYGHLQJHQSUREOHPHUPHGDWIO\WWH VLQVWMHUQHIRUVNQLQJIUD+YHQWLO3UDJKLVOXW̾HUQHGD KDQEOHYXYHQQHUPHG&KULVWLDQWDO,OOX:LNLSHGLD

deres liv til en ivrig jagt pĂĽ viden. De europĂŚiske universiteter var forskellige og fungerede autonomt. De ansatte havde privilegier som prĂŚlater, selvom de ikke behøvede at vĂŚre ordinerede prĂŚster. En anden fordel for dem var at det ogsĂĽ var muligt for medlemmer af de forskellige fakulteter at flytte fra ĂŠt universitet til et andet. Det hang ogsĂĽ sammen med at de lĂŚrde havde sproget latin til fĂŚlles, sĂĽ der var ingen sprogbarriere der lagde sig hindrende i vejen for at deres arbejde kunne anerkendes â&#x20AC;&#x201C; og fortsĂŚttes â&#x20AC;&#x201C; andre steder. (Mere om latin pĂĽ nĂŚste side.) NetvĂŚrk Mange lĂŚrte kendte hinanden godt igennem arbejdet pĂĽ universiteterne, og det fik naturligvis stor betydning for udveksling af viden. Fortidens viden blev ogsĂĽ samlet op, sĂĽ de gamle grĂŚkere Aristoteles, Platon og Euclid var blandt klassikerne pĂĽ den tid og altsĂĽ ikke en opfindelse i den italienske renĂŚssance (som nogle pĂĽstĂĽr i dag). Aristoteles og Platon blev aldrig glemt efter Roms fald, men de var til gengĂŚld ulĂŚselige for mange da kun fĂĽ kunne grĂŚsk. Mellem 1125 og 1200 blev en stor mĂŚngde grĂŚske hĂĽndskrifter imidlertid oversat til latin. (Igen en myte der skal aflives: OversĂŚttelserne af disse vigtige dokumenter fra Antikken var altsĂĽ ikke en protest mod kirkens â&#x20AC;&#x153;bevidste ignoreringâ&#x20AC;? af grĂŚsk filosofi, men blev en del af datidens dannelse pĂĽ de kristne universiteter.) Som bekendt indeholder naturvidenskab bĂĽde empiri og teori, sĂĽ i videnskabshistorisk sammenhĂŚng er det vĂŚrd at notere sig at universiteterne ikke nødvendigvis blev videnskabelige af at diskutere gamle grĂŚske tekster. For som det ses af artiklen â&#x20AC;&#x153;Det gamle GrĂŚkenlandâ&#x20AC;? s.8, var de gamle grĂŚkere ikke sĂĽ stĂŚrke i den videnskabelige metode. => s.16

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO Latin Som engelsk i dag har en uvurderlig betydning for informationsstrømmen, var det i Middelalderen sproget latin der â&#x20AC;&#x153;barâ&#x20AC;? datidens vidensdeling. Viden blev derfor i vidt omfang spredt fra land til land i Europa fordi man havde dette fĂŚlles sprog. I første omgang via munkenes møjsommelige arbejde med at skrive de vigtigste dokumenter af. Og med Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten eksploderede informationsstrømmen bogstavelig talt. Nu kunne forskere dele deres viden/opdagelser/forsøg med â&#x20AC;&#x153;hele verdenâ&#x20AC;? pĂĽ ingen tid i forhold til dengang man kun kunne fĂĽ sin bog mangfoldiggjort ved at alliere sig med en skriver/en munk der sĂĽ møjsommeligt kunne bruge bĂĽde ĂĽr & dag pĂĽ at skrive bogen af.

Oplysningstiden Oplysningstiden defineres sĂĽdan i Den Store Danske: Âťoplysningstiden, periode i europĂŚisk ĂĽndshistorie fra ca. 1690 til ca. 1780 der overordnet var prĂŚget af en optimistisk tro pĂĽ den menneskelige fornuft og en overbevisning om det nødvendige i at udbrede kendskab til al menneskelig viden med det formĂĽl at frisĂŚtte mennesket for traditionens og sĂŚdvanens snĂŚrende bĂĽnd.ÂŤ [Vores fremhĂŚvelser.] I ordene om at â&#x20AC;&#x153;frisĂŚtte [fra] traditionens og sĂŚdvanens snĂŚrende bĂĽndâ&#x20AC;? ligger implicit billedet af den af Kirken prĂŚgede middelalder som mørk, og tilsvarende den sekulĂŚre humanisme som lys og fremgangsrig. Oplysningstiden fik derved, som med et trylleslag, ĂŚren for dĂŠn videnskabelige revolution som netop Kirken havde vĂŚret en nødvendig forudsĂŚtning for. Propagandatricket er i sĂĽ høj grad lykkedes at det i dag nĂŚrmest er umuligt at fĂĽ rettet op pĂĽ denne grove manipulation af

)LJ%RJWU\NLGHW §UKXQGUHGH2%6PDQGHQWKL ELOOHGHW+DQVLGGHUPHGHQV§GDQ YLQNHOKDJHVRPHURPWDOWS§ ILJVDPWLGLJPHGDWKDQVNHOHU WLOIRUO¨JJHWWYIRUVLJS§SXOWHQk 3XEOLF'RPDLQKWWSVFRPPRQV ZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS" FXULG 

)LJ.LUNHQVEºJHUS§ODWLQ +HUVHVHWSUDJWHNVHPSODUDIHQGHNRUHULQJHQDIHQ IUDQVNWLGHERJ>ERJPGHV§NDOGWHWLGHEºQQHU@IUDFD PHGPLQLDWXUHLQLWLDO>EHJ\QGHOVHVERJVWDY@RJ NDQWXGVP\NQLQJ)UD0HLVWHUGHV0DUFKDOGH %RXFLFDXW̰7KH<RUFN3URMHFW0HLVWHUZHUNH GHU0DOHUHL3XEOLF'RPDLQKWWSVFRPPRQV ZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG   .LUNHODWLQHQKDYGHVHOYIºOJHOLJGHWSULP¨UHIRUP§ODW JLYHVWRIWLOJXGVWMHQHVWHQVRPPHGGHQQHERJ2JYL P§KHOOHULNNHJOHPPH.LUNHQVELEHO9XOJDWDVRPPDQ KDYGHDUEHMGHWPHGLIRUVNHOOLJHYHUVLRQHUVLGHQGHW §UK0HGGHQKHOGLJHVLGHHIIHNWDWVSURJHWODWLQGHUPHG EOHYEUXJWDIDOOHLNLUNHQRJDIGHPGHUWRJVWXGLHWDI QDWXUHQS§VLJVRPHQV¨UOLJRSJDYH



ORIGO 143 sommeren 2017

Den mørke Middelalder


ORIGO

)LJ&LYLOLVHUHWNDPSVSRUW0DQNXQQHV§PHJHWDQGHWL0LGGHODOGHUHQHQGKROGHULGGHUWXUQHULQJHU+HUHW PRGHUQHHWDIVODJVHQ)RWR$QGUHZ<DUGOH\8QVSODVKFRP̰0DQNXQQHI[RJV§GLVNXWHUHFLYLOLVHUHWLUHVSHNWIRUVLQ ¨GOHPRGVWDQGHU

den europæiske historie. – Leksikonartiklen har selvfølgelig ret i at i Oplysningstiden dyrkede en del betydningsfulde mænd en tro på den menneskelige fornuft, og at denne fornuft for alt i verden skulle løsrives fra tradition og kirke. Men man glemmer dog at anføre at en god del af oplysningsfilosofien bygger på rent materialistiske opfattelser, og at den har flere ateistiske træk bevidst opstillet for netop at knække de kristne dogmer og dermed Kirkens indflydelse. Begrebet “naturvidenskabelig revolution” blev i øvrigt fostret inden for samme ideologi for at koble videnskabens triumf op på et bevidst opgør med kirken. Som Stark beskriver det (p.123-124): »Usandheden om at naturvidenskaben kræver at al religion bliver nedkæmpet, blev udråbt af et selvpromoveret heppekor, nemlig d’herrer Voltaire, Diderot og Gibbon – der for øvrigt ikke selv har bidraget det mindste til det naturvidenskabelige projekt.« Voltare (1694-1778) beskrev Europa som i håbløst forfald og degenereret. Jean-Jacques Rousseau (1712-1778, ham med Émile og “den naturlige børneopdragelse”) karakteriserede Middelalderen som en tid hvor Europa var faldet tilbage til tidlige tiders barbari. Mennesker fra denne del af verden som i dag er så oplyste, levede for blot få århundrede år siden under forhold værre end uvidenhed. Og Stark skriver videre, p.166 under overskriften The “Entlightenment”/“Oplysningstiden”: »Derudover var det ikke nok at bebrejde kristendommen for “den mørke middelalder”. Alle former for religion måtte endvidere frakendes enhver betyd-

Den mørke Middelalder

ning for den videnskabelige udvikling. Man måtte således også miskreditere skolastikken for alle de resultater den måtte være nået frem til. Og for at følge op på denne målsætning fordømte John Locke (1632-1704) skolastikerne som håbløst fortabt i en labyrint af bekymringer om mange ting; som de ubrugelige begrebers “store møntmestre” for på “denne måde at dække over deres uvidenhed”. På tilsvarende vis fordømte den ene efter den anden af filosofferne katolsk forskning indtil ordet “skolastiker” blev synonymt med “pedantisk og dogmatisk” ifølge samtlige udgaver af [det engelske opslagsværk] Webster.« Men hvad skriver Den Store Danske? I en i og for sig neutralpositiv omtale af denne filosofiske retning skal denne bemærkning dog lige med: »Renæssancehumanister, der lagde større vægt på elegance end på præcision, latterliggjorde den videnskabelige stil, og for mange i eftertiden blev ordet skolastik derfor ensbetydende med tør stil og ordkløveri.« Vores egen Holberg holdt sig heller ikke tilbage. Han kunne fx gøre sig lystig over skolastikkerne når “de kan finde på at skrive et 400-siders værk om hvor mange engle der kan stå på spidsen af en nål!” Holbergs vrængbillede er desværre et meget godt eksempel på hvad der sker når kristne strides: Når vi som protestanter får lyst til at give katolikkerne en over nakken med påstanden om Den mørke Middelalder, ler ateisterne; på samme måde som når hard core-darwinisterne glæder sig når ungjordsog gammeljordscreationisterne skændes om det vigtige i at sætte dato på Skabelsen. => s.18

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO En mere nøgtern bedømmelse af skolastikken bestĂĽr, som vi har set, i sammenligningen med â&#x20AC;&#x153;rosenknoppen fra det 11.ĂĽrhâ&#x20AC;?. Skolastikkens filosoffer sĂĽ sig lige sĂĽ forpligtede pĂĽ skabelsestroens implicitte krav om forskning som videnskabens øvrige pionerer havde gjort. Ă&#x2026;rsagen til at skolastikken overhovedet var interesseret i naturvidenskaben, hang sammen med det faktum at dens ledende skikkelser var dedikerede kristne som troede pĂĽ deres pligt til forstĂĽ Guds skabervĂŚrk. Og det var skolastikerne der via oversĂŚttelser af grĂŚsk filosofi videreførte Antikkens dannelse pĂĽ de kristne universiteter. Skolastikken kendte, forstod og lĂŚste Aristotelesâ&#x20AC;&#x2122; og Platons vĂŚrker. Stark nĂŚvner et konkret eksempel pĂĽ en middelalderforsker: En af foregangsmĂŚndene for fysiologi og isĂŚr botanik var Albertus Magnus. (1205-1280). Han brugte Aristoteles som jo var oversat til latin og tilgĂŚngelig for de lĂŚrde i skolastikken. Fordømmelsen af den katolske skolastik blev ved indtil det blev â&#x20AC;?almindeligt kendtâ&#x20AC;? at datidens forskere var â&#x20AC;&#x153;pedantiske og dogmatiskeâ&#x20AC;?. MĂĽlet var at erklĂŚre den videnskabelige udvikling intet havde med religion at gøre, men at den var et resultat af menneskets tro pĂĽ fornuften. Som vi skal se, skulle selv Newton pilles ned: PĂĽ Voltaires tid blev Newtons tro pĂĽ en Skaber i et vist omfang mødt med anerkendelse. Men senere generationer af â&#x20AC;&#x153;oplysteâ&#x20AC;? har gjort sig store anstrengelser for at minimere Newtons tro. Stark citerer en Peter Gay for følgende: ÂťVidenskaben kunne i høj grad trøste deisterne og ateisterne og give dem hvad de ville have â&#x20AC;&#x201C; Newtons fysik uden Newtons Gud.ÂŤ Se mere i artiklen om Newton pĂĽ s.20. Videnskaben brug for et opgør Vi vĂŠd altsĂĽ i dag at Voltaire, Diderot og Gibbon i denne overgangsperiode fostrede misforstĂĽelsen om at naturvidenskaben havde brug for et opgør med religionen for at kunne blomstre. â&#x20AC;&#x201C; Det underlige er sĂĽ at der ikke har vĂŚret nogen nyskabelse i den retorik siden. Den pĂĽstĂĽede kamp mellem religion og videnskab har vĂŚret og er stadig en kamp mellem tro disciple fra to uforsonlige lejre. Og pĂĽ det punkt har evolutionister vĂŚret lige sĂĽ uvidenskabelige i



ORIGO 143 sommeren 2017

fremfører et givent argument. Det mĂĽ da, som i fysikken, vĂŚre argumentet der tĂŚller. Lige som det er tĂĽbeligt at bøger som Evolutionens Ikoner, Darwinâ&#x20AC;&#x2122;s Doubt og Undeniable i boghandlen placeres under filosofi og religion og ikke videnskab nĂĽr de nu er spĂŚkket med forsøgsresultater der gĂĽr pĂĽ evolutionens argumenter. Retorikken er i det store hele som for 150 ĂĽr siden. Og mange ateister har ikke Galileis ven pave Urban noget at lade høre da han lod nogle videnskabelige vĂŚrker â&#x20AC;&#x153;sortlisteâ&#x20AC;? fordi de var i strid med datidens etablerede videnskab. Ser vi ikke nøjagtigt det samme i dag hvor vores viden om Livets IT-systemer lĂŚgger en bombe under alle af-sig-selvforestillingerne i evolutionsbiologien?

)LJ (UGHW$ULVWRWHOHVGHU GLVNXWHUHVS§GHWWHILORVRILVWXGLXPL 3DULV'RPLQLRSŸEOLFRVSDQVN:LNLSHGLD

Der blev begĂĽet fejl fra kirkens side i forhold til videnskaben, det er klart. Alligevel mĂĽ vi konstatere at det overordnede samarbejde mellem kristendommen og videnskaben har vĂŚret konstruktivt. De klassiske historier om videnskabsmĂŚnd der er kommet i klemme under kirkens magt, har ofte ikke handlet om videnskab, men teologiske uenigheder. Se herunder. â&#x20AC;˘

Fup og fakta om Giordano Bruno

5RJHU%DFRQ)RUWDOHUIRUGHQ YLGPHWRGH+YDGKDUKDQLK§QGHQ"k &&%<6$KWWSVFRPPRQVZLNLo PHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG 

deres retorik som fundamentalister, ifølge Stark. Vores idĂŠmand til dette temahĂŚfte, K.B. Ă&#x2DC;stergaard, opfordrer os til at lave vores egen statistik. Find en debat om skabelse/evolution og tĂŚl op hvor mange af de ord der bliver brugt, rent faktisk hører hjemme i en naturvidenskabelig argumentation. Det er fx totalt irrelevant at hĂŚnge sig i hvem der

Bruno (1548-1600) fremhĂŚves ofte som fritĂŚnker og videnskabsmanden der blev slĂĽet ihjel for sine videnskabelige arbejder. Kristendom.dk skriver fx: Han førte altsĂĽ Kopernikusâ&#x20AC;&#x2122; verdensbillede ud i yderste konsekvens hvilket senere kostede ham livet [â&#x20AC;Ś] Bruno var imidlertid ikke egentlig videnskabsmand selvom han deltog aktivt i forsvaret for den nye astronomi. Han var en frafalden munk og hermetisk troldmand der dyrkede mange filosofiske tanker som ikke havde videnskabelig karakter. Det som fremkaldte den for Bruno fatale reaktion fra kirkens side, var hans kĂŚtterske teologi. Han gjorde sig bl.a. til talsmand for eksistensen af et uendeligt antal verdener â&#x20AC;&#x201C; en idĂŠ som byggede pĂĽ ren fantasi og spekulation fordi der â&#x20AC;&#x201C; heller ikke dengang â&#x20AC;&#x201C; lĂĽ nogen form for empiri bag. KĂŚtterske ideer var i Kirken en trussel mod religiøse autoriteter (isĂŚr pga. reformationen) â&#x20AC;&#x201C; det var videnskab meget sjĂŚldent.

Den mørke Middelalder


ORIGO

Det er en myte at Kopernikus skabte et banebrydende opgør med kirken

'HQQDWXUYLGHQVNDEHOLJHUHYROXWLRQYDU LNNHHQUHYROXWLRQ Af redaktionen

Naturvidenskaben i moderne forstand opstod Ên gang, i Europa. Den voksede op i løbet af Middelalderen og sprang i blomst i 1500-1700-tallet. Senere har man tydeligvis haft stor interesse i at betone et nybrud og gøre Middelalderen mørk. (Se forrige artikel.) Sü for at øge kontrasten blev 15/1600-tallet udrübt til en tid hvor en revolution fandt sted; og det bliver ofte antydet at naturvidenskaben netop pü den tid kom til at blomstre i takt med at kirken slap sit klamme tag i dens udvikling. Denne i nutiden populÌre fremstilling af tingene er nu ikke helt rigtig ...

Kopernikus Nicolaus Kopernikus (1473-1543) udrĂĽbes ofte som den der stĂĽr for startskuddet til den naturvidenskabelige revolution, hvor man nok skulle have valgt en anden. Han er godt nok en af de mest kendte naturvidenskabsmĂŚnd, for han er senere blevet berømt for at have placeret Solen i centrum af solsystemet i stedet for Jorden. Men man kan med rimelighed sĂŚtte spørgsmĂĽlstegn ved hvor videnskabeligt hans arbejde egentligt var. Hans metode var mere beskrivende end forklarende, for han prøvede sig blot frem uden teoretiske modeller. Og han havde fx ingen fornuftig forklaring pĂĽ hvorfor planeterne bevĂŚger sig i baner omkring Solen. Derfor er det svĂŚrt at beskrive hans arbejde som naturvidenskab i moderne forstand. Det var først med Newton at der kom en reel naturvidenskabelig forklaring pĂĽ solsystemets opbygning. (Se nĂŚste artikel.) PĂĽ trods af det har Kopernikusâ&#x20AC;&#x2122; beskrivelser selvfølgelig haft stor betydning fordi han var en del af et netvĂŚrk af vidensformidlere som bevirkede i at vi fik en grundig videnskabelig beskrivelse af solsystemet. Kirken har ikke undertrykt sandheden Vores danske Georg Brandes sĂĽ det som et banebrydende opgør med kirken at Darwin fik fremsat sin teori om arternes oprindelse. Men i samme anledning fik han lige pudset en gammel, sejlivet myte af igen. Som han skriver: ÂťDarwins LĂŚre vil slaae den orthodoxe Moral til Jorden, ganske som Copernicusâ&#x20AC;&#x2122;s LĂŚre slog den orthodoxe Dogmatik til JordenÂŤ. Og da hr. Brandes i visse kredse regnes som den store profet, mĂĽ hans ord selvfølgelig stadig stĂĽ til troende. Men Kopernikus var ikke en outsider i kirken. I Polen fik han den bedste uddannelse man kunne fĂĽ pĂĽ den tid. Først i Den naturvidenskabelige revolution ...

0DQJHOS§Q\W¨QNQLQJ3§GDQVN:LNLSHGLDILQGHUYLIÂşOJHQGHJUDo ILVNHIUHPVWLOOLQJDIGHWRPRGHOOHUPDQLWDOOHWVN¨QGWHVRP 2JKYRUYRUHVHJHQ7\FKR%UDKHVWRGIRUGHQHWDEOHUHGHYLGHQo VNDEV̸VDQGKHGĚšQHPOLJGHWJHRFHQWULVNHV\VWHP 2JODGRVJHQo WDJHLJHQLJHQ.LUNHQEHJLNVLQIHMORYHUIRU*DOLOHLIRUGLGHQKROGW S§GHQHWDEOHUHGHYLGHQVNDEVV\QS§WLQJHQH6HUYLLWHRORJLVNH NUHGVHVDPPHIHMOEHJ§HWRYHUIRUGHQGHODIHYROXWLRQVWHRULHQ VRPLNNHO¨QJHUHKROGHUYDQG"Ě°Â&#x161;YHUVWJHRFHQWULVNPRGHO1HGo HUVWKHOLRFHQWULVNPRGHOk%\1LNR/DQJ(JHWDUEHMGH&&%<6$ KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG 

Krakow pĂĽ et af datidens fineste universiteter. Derefter brugte han tre et halvt ĂĽr pĂĽ universitetet i Bologna, mĂĽske det fornemste i Europa. DernĂŚst tilbragte han fire ĂĽr ved universitetet i Padua, hvorfra han tog en kort afstikker til universitetet i Ferrara i Italien hvor han fik sin doktorgrad. SĂĽ hvis kirken havde vĂŚret sĂĽ meget imod hans ideer som pĂĽstĂĽet i dag, ville han ikke have haft en chance nogen af stederne. Et andet problem med fortĂŚllingen om Kopernikus som den store bannerfører for en ny videnskab, er at hans ideer ikke kom helt ud af det blĂĽ, for igennem de foregĂĽende to ĂĽrhundreder havde professorer i skolastikken arbejdet med en model som førte op til det heliocentriske solsystem. Kopernikusâ&#x20AC;&#x2122; bidrag var at tage det afgørende, sidste skridt. â&#x20AC;˘

OBS! Vi har skrevet sü tit i ORIGO om Galilei-myten, sü denne gang henviser vi til nettet. Søg pü navnet Galilei pü vores hjemmeside skabelse.dk skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

6NDSHOVHVWURHQYDU§UVDNWLO 1HZWRQVRSSGDJHOVHU N e w t o n o p h ø yd o g f o r k a s t e t Ref. av Knud Aage Back Oversatt til norsk av Asbjørn E. Lund

Stark skriver i sitt andre kapittel i Godâ&#x20AC;&#x2122;s Handiwork, i et avsnitt han kaller ÂŤNewton Deified and FalsifiedÂť, noe ganske interessant om hvordan den berømte fysiker Isaac Newton har blitt behandlet. Noe av det første talsmenn for Opplysningstiden gjorde, var nĂŚrmest ĂĽ guddommeliggjøre Newton. Voltaire kalte

ham det største menneske som noen gang har eksistert. Og etter ham kom et bredt spekter av lovprisningsforfattere. Men etter hvert som opplysningstiden ble mer og mer benyttet for ü fremføre ateistiske synspunkter, herunder ü tegne et falskt bilde av motsetningen mellom

sann vitenskap og kirken, kom man til et problem: Hva med Newton? Newtons argumenter Allerede i 1713 hadde Newton, i sin andre utgave av Principia laget et tillegg som kun refererte til hans tanker om Gud. Og Newton kom med et ÂŤGuds-

1HZWRQDI:LOOLDP%ODNHKHUDIELOGHWNULWLVNVRPGHQ̸JXGGRPPHOLJHJHRPHWHU̚3XEOLF'RPDLQKWWSV FRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG ̰,QGVWLNWLWHOEODGS§1HZWRQVKRYHGY¨UN



ORIGO 143 sommeren 2017

Newtons skabelsestro


ORIGO bevis» som kan oppsummeres i følgende hovedargumenter: - Den sanne Gud er et levende, intelligent og allmektig vesen - Han styrer alle ting og vet alt som er gjort eller kan gjøres - Han lever evig og er allestedsnærværende - På samme måte som en blind ikke har noen anelse av farger, så har vi ingen idé om hvordan den allvitende Gud oppfatter og forstår alle ting Hva som er verre for rasjonalistene, var at Newton videre i årene 1692-93 skrev fire brev til sin venn Richard Bentley der han i detalj beskrev sin teologi. I dem latterliggjør han ideen om at verden kan forklares i upersonlige, mekaniske termer. For matematikeren Newton var den elegante regulariteten han hadde oppdaget, og som ligger til grunn for alt, et ugjendrivelig bevis for at en intelligent, bevisst og allmektig Gud står bak all eksistens. Alle andre forutsetninger er «uforenlige med mitt system», som han skrev. Endelig etterlater Newton seg en bunke med manuskripter, ment til publisering etter sin død. Den bunken har det siden vært noe oppstyr om. Først for dem som har næret et dypt ønske om å få Newton til å passe med ortodoks anglikansk teologi. Dernest for dem som har forsøkt å gjøre Newton til Unitar. De har fått en ubehagelig overraskelse. Men enda verre for dem som ønsket å utnevne Newton til å være «helten i sekulær rasjonalisme». Her snakker vi om ren katastrofe. Newton lar seg ikke spenne for ateismens vogn. Fortielse og urigtig fremstilling I det, i første omgang, vellykkede forsøk å bevare idolet Newtons arv fra «skapelsestroens besmittelse» fører så til et skoleeksempel på fortielse, uriktig fremstilling og direkte manipulasjon med historiske fakta. Allerede kort tid etter Newtons død bestemmer en komité fra Royal Society of London at hans etterlatte papirer ikke skulle bli publisert – med en referanse til deres «religiøse innhold». Bare noen få privilegerte får i lang tid deretter tilgang til det opprinnelige kildematerialet. Hemmelighetskremmeriet fører til at beskrivelsen av Newton i ulike biografier – mildt sagt – ikke kommer til sin rett. Som nevnt, helt fra «kanoniseringen» av Newton til ateismens opphøyelse som superhelt. Kort fortalt slutter en svært lang historie i en auksjon i 1936 [!] hos Sotheby’s hvor alt materiale ble lagt ut for salg, fordelt på ikke mindre enn 329 deler. Man håpet tydeligvis at ulike samlere fra jordens fire hjørner ville by «helt hinsides» [da.: byde helt hen i vejret], og dermed spre kildematerialet for alle vinder. Newtons skrifter samles Men her kommer heldigvis en John Maynard Keynes inn på scenen. Han har lenge vært interessert i Newtons skrifter, og da han ser auksjonskatalogen, blir han klar over hva han står overfor. Det lyktes ham derfor, gjennom flere omganger, å få tak i en svært viktig del av materialet (for en ikke-ubetydelig sum). – Keynes testamenterer ved sin død hele materialet til Cambridge, som åpenbart har videreformidlet det til The Hebrew University of Jerusalem. Keynes har så, ut fra det oppkjøpte materialet, skrevet et grundig og detaljert verk om Newtons etterlatte papirer. Det skulle bli publisert i 1943, i trehundredeåret av Newtons fød-

Newtons skabelsestro

sel, men ble forsinket på grunn av andre verdenskrigen. I 1946 er utgivelsen endelig klar. Keynes dør imidlertid før den planlagte publikasjonsdagen, men til utgivelsen har han skrevet et essay som i stedet blir lest av hans bror. (Se box herunder.) Så vet vi det! skriver Stark lakonisk. To hundre års forsøk på å tegne et bilde av Newton for å passe med «de lærdes» foretrukne verdenssyn, er sprukket. Newton viser seg ganske enkelt å være en iherdig naturstudent som har forsøkt å trenge inn i «Guds håndverk». Han mente at liksom naturlovene styrer det fysiske universet, finnes det lignende guddommelige lover som styrer historiens gang. Hos Newton var det for eksempel ikke skygge av tvil om at Kristi gjenkomst en dag vil bli en realitet. •

Keynes vitnesbyrd om Newton

Universet som en gåte Oversatt av Steinar Thorvaldsen «I det attende århundre og senere ble Newton tenkt på som den første og største forsker i moderne tid, en rasjonalist, en som lærte oss å tenke langs klare linjer og med skarpkantet fornuft. Jeg ser ham ikke i dette lyset. Jeg tror ikke at noen som har studert inn-

holdet [i disse manuskripter], kan se han slik. Newton ... så på hele universet og alt som befinner seg der som en gåte, som en stor hemmelighet som kunne leses ved å bruke ren tanke på det gitte bevismaterialet, som utgjør de forunderlige spor som Gud hadde lagt ned i vår verden for å tillate en slags naturfilosofisk skattejakt ... Newton trodde at de faste kjensgjerninger skulle være å finne til dels i stjernehimmelen og vår fysiske verden ... men også delvis i visse skrifter og tradisjoner som er overlevert ... i en ubrutt kjede tilbake til den opprinnelige åpenbaringen i Babylon. Han betraktet universet som et kryptogram satt sammen av den Allmektige.»

skabelse.dk // origonorge.no




$WHLVPHQVRP UHOLJLRQ ORIGO-interview v/K.Aa. Back. Foto: John Towner. Unsplash.com

9LKDUS§25,*2UHGDNWLRQHQLQWHUYLHZHWYRUHV Q¨VWIRUPDQGFDQGVFLHQW.ULVWLDQ% Â&#x161;VWHUJDDDUGLG«PDQGHQEDJGHWWHWHPDK¨IWH


ORIGO

Scientisme er ikke videnskab

ORIGO: Jeg kalder ofte, lidt drillende, ateismen for det store protestantiske trossamfund. Er det helt i skoven? KBØ: Det er selvfølgelig ikke helt berettiget. Men der findes et tankesæt der dyrkes med stor iver blandt visse ateister: scientismen. Ifølge denstoredanske.dk bruges “scientisme” ofte som skældsord. Men ellers står betegnelsen for den opfattelse at det alene er naturvidenskaberne og deres metoder der udtømmende kan redegøre for og forklare virkeligheden. Altså: alt har en naturvidenskabelig forklaring. Scientisten har skåret sig en nydelig, lille kasse ud af virkeligheden, og i den kasse opereres der kun med hvad vi kan måle og veje. Hvis noget falder uden for denne begrænsning af virkeligheden, bliver det uden diskussion erklæret for at være falsk, for ikke at tilhøre virkeligheden. Troens folk bliver således, med Richard Dawkins kendte sans for takt & tone, betegnet som folk der hallucinerer. Bevæger man sig ud på nettet med en videnskabelig nysgerrighed og en kristen grundholdning, varer det få timer før den første tilhænger af scientismen melder sig på banen. Og lusene er lette at kende på travet: Naturvidenskabelige teorier og synspunkter overføres mere eller mindre ubevidst til samfundsmæssige og kulturelle områder og overskrider dermed hvad videnskaben reelt har belæg for at kunne udtale sig om. Dette åbenlyse tankespin lukker op for et ideologisk misbrug af naturvidenskaben, og det er dette fænomen vi ofte ser blandt nyateisterne i dag. ORIGO: Hvordan misbrug? KBØ: Videnskaben er aldrig ideologisk, det er scientismen derimod, og derfor bør vi opfatte scientismen som et ateistisk forsøg på at tage naturvidenskaben som gidsel med henblik på at få missioneret for at der ikke findes nogen gud. Naturvidenskabens historie er en beretning om hvordan man har forklaret

Et stigende antal moderne ateister tager rent faktisk afstand fra Dawkins Big Bang “smager af” skabelse; problem?! Kan nogen/noget trække sig selv op ved hårene?

det uforklarlige og kortlagt den ukendte verden. I denne søgen er der også dukket ideologier op som vi kan kalde “fysisme” og “biologisme” som ønsker at alle kulturelle og sociale fænomener skal forklares som enten ren fysik eller ren biologi. – Selvom tanken om biologisme måske kan være nok så besnærende for en biolog som mig, må jeg indrømme at det er en videnskabelig blindgyde – andre har også svar på moral og religion. ORIGO: Hvordan andre? I Helge Krags bog Universet i perspektiv [som også er inspirationskilde til dette temanummer, red.] anføres det: »Det kan med en vis ret hævdes at visse politiske ideologier (som kommunismen) har religiøse træk og fungerer som erstatningsreligioner. Tilsvarende hævdes det ikke sjældent at ateister ikke blot er areligiøse, men at deres synspunkter udgør en særlig form for religiøsitet. Det er utvivlsomt korrekt at ateisme i visse tilfælde kan antage religiøse former, men det er meningsløst at betegne enhver afstandstagen fra religion som værende religiøs.[i]« Krag skriver også om Einsteins religiøsitet. Han er ofte citeret for at »naturvidenskab uden religion er lam, religion uden naturvidenskab er blind.«[ii] Det betyder dog ikke at Einstein har sidestillet de to ting, for religion og naturvidenskab har snarere været uafhængige af hinanden end partnere i et fælles projekt. Ifølge Einstein er videnskaben faktuel, og religion er normativ. Religionen giver anbefalinger om hvordan vi mennesker bør leve, og tingene bør være. Videnskaben beskæftiger sig med hvordan naturen er indrettet. ORIGO: Hvorfor er der så denne krigeriske tilstand i dag mellem religion og videnskab? KBØ: Helge Kragh skriver: »[…] Der er naturligvis en vis historisk baggrund for denne holdning og en “krig” mellem teologi og naturvidenskab jævnfør de velkendte eksempler om Bruno, Galilei og Darwin. Baggrunden er dog beskeden og berettiger ikke til tesen om en nødvendig konflikt. Alligevel er det en holdning der i visse kredse stadig eksisterer i bedste velgående. På den ene side er der f.eks. de religiøse fundamentalister der fortolker Bibelen bogstaveligt og derfor ikke kan acceptere den biologiske udviklingslære og en verden der er ca. 13 milliarder år gammel. På den anden side er der den type videnskabsmænd der er overbeviste om at al sand erkendelse er af videnskabelig art, og som derfor frakender teologien enhver epistemisk status og tilsvarende Gud enhver ontologisk status.” [iii] – Det vil altså sige, for nu at oversætte Krags fagsprog til almindeligt dansk, at teologien ikke ud fra velbegrundet viden kan have ret, og at man ikke kan hævde at Gud findes. [Artiklen fortsætter på de næste sider ...]

Det interessante ved skabelsestanken er begrebet ex nihilo – “af intet” Har Darwin ret? – Hvad kan vi bruge ham til, konkret?! Den naturlige selektion skaber fx intet nyt!

[i] Universet i perspektiv. Kosmologi, filosofi og teologi, Helge Kragh 2001. p90 [ii] Kragh 2001. p 91 [iii] Kragh 2001. p 93

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO Det ateistiske standpunkt ORIGO: Men er det sĂĽ ikke blot en strid om profetens skĂŚg hvis man som forsker holder pĂĽ at naturvidenskaben har monopol pĂĽ al erkendelse. Kragh skriver at scientisten vil ÂťbenĂŚgte at mirakler finder sted da sĂĽdanne per definition unddrager sig videnskabelige forklaring. Man vĂŠd først noget nĂĽr man har reduceret det til naturvidenskab eller noget der ligner. [â&#x20AC;Ś] sand erkendelse reserveres naturvidenskaben â&#x20AC;ŚÂŤ[i] KBĂ&#x2DC;: Men vi kan faktisk i dag se en forskel. Et stigende antal moderne ateister tager rent faktisk afstand fra den dawkinske mĂĽde at føre sig frem pĂĽ. De er sikkert nĂĽet frem til samme konklusion som Kragh nĂĽr han skriver[ii] Âťat man er nødt til at gøre sig selv til ekstrem reduktionist hvis man vil hĂŚvde at alt hvad der eksisterer, blot er noget der manifesterer sig i den fysiske verden.ÂŤ Eller som Weekendavisen skrev engang i 1991: Âť[â&#x20AC;Ś] reduktionist er man nĂĽr man om hele den spraglede verden konstant er i stand til at formulere sig med de ord: Dette er i virkeligheden ikke andet end [et resultat af fysisk-kemisk-neurologiske

%LJ%DQJ6WHSKHQ+DZNLQJEUXJHU%LJ%DQJVRPEHYLVPRG *XG%LJ%DQJYDUHW6RUW+XOKYRUWLGHQVWRGVWLOOHV§*XG KDULNNHKDIWWLGWLODWVNDEHXQLYHUVHW̰,QWHUHVVDQWIRU VNDEHOVHVWURHQGHUMRYHGDW*XGVHOYXGHQIRUDOWLGKDUVDW JDQJLWLGHQ}9HUGHQNRVPRVHUEOHYHWWLOYHG+DP/RJRVm -RKE)RWRDKPDGUH]DVDMDGL8QVSODVKFRP

processer].ÂŤ[iii] Men som vi vil hĂŚvde i ORIGO, stĂĽr alle afarter af ateismen tilbage med det uomgĂŚngelige dilemma at den ikke kan svare pĂĽ hvorfor verden er rationel forstĂĽelig, og hvordan universet blev skabt, og hvorfor vi er her i dag. For selvfølgelig har Kragh ikke ret i at kalde alle der ikke kan acceptere den biologiske udviklingslĂŚre, for fundamentalister (i ordets nutidige, udprĂŚgede negative betydning). â&#x20AC;&#x201C; Endog flere erklĂŚrede ateistiske forskere stiller sig efterhĂĽnden af forskningsmĂŚssige grunde skeptiske over for Darwins gamle forklaringer, ligesom vi gør pĂĽ ORIGO.



ORIGO 143 sommeren 2017

Big Bang som argument for en skabende Gud ORIGO: Men udviklingslĂŚre handler jo om biologi. Hvad sĂĽ med universets begyndelse for de anførte 13 mia. ĂĽr siden? KBĂ&#x2DC;: Det har faktisk ogsĂĽ ført til et dilemma i ateist-kredse. I den sammenhĂŚng er en af det 20.ĂĽrh.s store kosmologer, Hoyle, interessant. Han er astronom og som videnskabsmand samtidig erklĂŚret ateist. Tankerne om et Big Bang, hvor universet har en begyndelse, var skrĂŚmmende for Hoyle, for et begyndelsestidspunkt mindede om en skabelse, og det var uforeneligt med hans ateistiske verdensbillede. Det var til stor irritation for Hoyle at videnskabsmĂŚnd som Milne og Edmund Whittaker brugte teorien om Big Bang til at argumentere for Guds eksistens. Pave Pius XII sprang med pĂĽ vognen og erklĂŚrede at Guds eksistens var bevist med Big Bang-teorien. En mĂĽske lidt vovelig pĂĽstand at koble Gud op pĂĽ, for hvad nu hvis Big Bang viser sig at vĂŚre forkert? Selvom denne i dag nĂŚrmest enerĂĽdende teori er veldokumenteret, er det jo set før at en teori har mĂĽttet lade livet i den forskningsmĂŚssige udvikling. MĂĽske skulle vi nøjes med at konstatere at ifølge Bibelen har universet en begyndelse, og at teorien om Big Bang er fint i overensstemmelse med den fortĂŚlling â&#x20AC;Ś Kragh skriver om William Bonnor[iv] at han var godt nok modstander af Hoyles teori om Steady State, men han delte Hoyles ateistiske verdensbillede og mente at Big Bang var â&#x20AC;&#x153;dybt uvidenskabelig, et skalkeskjul for at smugle Gud ind i kosmologien.â&#x20AC;? ÂťDet synes at vĂŚre den lejlighed som den kristne teologi har ventet pĂĽ lige siden naturvidenskaben i det 17. ĂĽrh. begyndte at erstatte religionen i rationelle menneskers tanker.ÂŤ ÂťDet bagvedliggende motiv er naturligvis at fĂĽ Gud smuglet ind ad bagdøren som skaber,ÂŤ skrev Hoyle i 1964. Han var stor modstander af at bruge videnskaben til at fremme et bestemt verdensbillede. Lidt selvmodsigende var det sĂĽ at han fremsatte en alternativ model, â&#x20AC;&#x153;Steady-state-teorienâ&#x20AC;?[v] hvor universets størrelse skulle svinge op og ned, men aldrig gĂĽ i nul. Dermed slap han uden om en skabelse. Det var i overensstemmelse med hans ateistiske tro, men de videnskabelige observationer fra den virkelige verden understøttede ikke hans idĂŠ, sĂĽ den faldt til jorden. ORIGO: Nu mente Hoyle sĂĽ at Big Bang var et forsøg pĂĽ at â&#x20AC;&#x153;smugle Gud ind ad bagdørenâ&#x20AC;?. Men er kosmologernes snak i dag om multiversteori ikke blot â&#x20AC;&#x153;et forsøg pĂĽ at smugle Ham ud igen?â&#x20AC;? Multiversteorien er teorien om de mange universer der er opstĂĽet tilfĂŚldigt, og hvor ĂŠt af dem sĂĽ har vĂŚret sĂĽ heldigt â&#x20AC;&#x153;at ramme rigtigtâ&#x20AC;?, sĂĽ vores er blevet trukket ud som den store gevinst.

[i] Kragh 2001. p 93 [ii] ibid. [iii] Weekendavisen 1991, fundet pü http://ordnet.dk/ddo/ ordbog?query=reduktionist; [vores tilføjelse]. [iv] Kragh 2001. p 112 [v] Som bl.a. rummede den tanke at hydrogen skabes spontant og kontinuerligt i universet, red.

Ateismen som religion


ORIGO

8GDILQWHW KBĂ&#x2DC;: I den forbindelse er det interessant hvad John Lennox skriver i ORIGO-udgivelsen Guds Bøddel (s.80) om at universet er selvforklarende: [Citat:] For eksempel mener Peter Atkins [en af tidens store ateister] at Âťrum-tiden genererer selv sit eget støv i sin egen â&#x20AC;&#x153;saml-dig-selv-procesâ&#x20AC;? .ÂŤ Han kalder dette for â&#x20AC;&#x153;det kosmiske MĂźnchhausen-principâ&#x20AC;?, med henvisning til den selvmodsigende idĂŠ at man kan løfte sig selv op ved hĂĽret. Keith Ward [opponent over for Atkins] har helt sikkert ret nĂĽr han siger at Atkinsâ&#x20AC;&#x2122; opfattelse af universet er lige sĂĽ himmelrĂĽbende selvmodsigende som det navn han giver til det. Og han pĂĽpeger at det er Âťlogisk set umuligt for en ĂĽrsag at skabe nogen effekt hvis den ikke allerede eksistererÂŤ. Ward konkluderer: ÂťDer findes ikke noget reelt valg mellem hypotesen om Gud og hypotesen om en kosmisk MĂźnchhausen. Vi har altid ret i at tro pĂĽ at personer eller universer der forsøger at trĂŚkke sig selv op ved hĂĽrene, for evigt vil vĂŚre dømt til at mislykkes.ÂŤ Hverken universer eller Tante Matilda-kager [som ikke bager sig selv] er selvgenererende eller selvforklarende. Atkins â&#x20AC;&#x153;selvgenereringsforklaringâ&#x20AC;? udspringer af hans materialisme, ikke hans videnskab. [Citat slut. Vores fremhĂŚvelse, red.] â&#x20AC;&#x153;Ud af intetâ&#x20AC;? ORIGO: Men hvad har Skabelsestanken i det hele taget at gøre i moderne videnskab? KBĂ&#x2DC;: Den kan vĂŚre den katalysator for den fremtidige forskning som den var for naturvidenskabens pionerer: Johannesevangeliet begynder med den interessante pĂĽstand at ÂťAlt blev til ved [Ordet/Logos], og uden ham blev intet til af det som er.ÂŤ Er verden skabt ud af intet (â&#x20AC;&#x153;ex nihiloâ&#x20AC;?), eller har Gud skabt den ud fra den materie og det liv der allerede har vĂŚret til stede i forvejen? De der tror at Darwin har det sidste ord hvad angĂĽr livets udvikling pĂĽ Jorden, mĂĽ jo mene det sidste. Det er ikke nødvendigvis det samme som evolution, for der findes mange opfattelser af hvordan skabelsen har fundet sted. Det interessante ligger i tanken om ex nihilo â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x153;af intetâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; for opstĂĽr liv â&#x20AC;&#x153;af sig selvâ&#x20AC;?? Selv den mindste, â&#x20AC;&#x153;primitiveâ&#x20AC;? celle krĂŚver et ORD for at blive til. Eller for at sige det pĂĽ en anden mĂĽde: Uden det højteknologiske IT-system selv den mindste, simple celle er forsynet til overflod med, ville den blot vĂŚre død kemi â&#x20AC;&#x201C; uden nogen form for udviklingspotentiale. Hvad har tanken om evolution egentligt bragt os? ORIGO: Men lad os sĂĽ springe til det mest kontroversielle spørgsmĂĽl af alle: Har Darin ret? KBĂ&#x2DC;: Det kommer i høj grad an pĂĽ hvad der ligger i â&#x20AC;&#x153;har Darwin ret?â&#x20AC;? Hvad man tit & ofte glemmer i diskussionen â&#x20AC;&#x153;om Darwinâ&#x20AC;? er at skelne mellem to former for evolution: 1) Mikroevolution; eller artsvariation i større eller mindre grad. Og 2) makroevolution; eller livsformernes forvandling: Kan en mikrobe blive til et menneske blot vi venter lĂŚnge nok/venter pĂĽ Tidens Tryllestav? Bliver en proces som er umulig i et menneskes levetid (fx at en bakterie ved kunstig selektion bliver til â&#x20AC;&#x153;noget andetâ&#x20AC;?), mindre umulig ved at â&#x20AC;&#x153;gange tidenâ&#x20AC;? med nok sĂĽ mange millioner. 0 * 10n er nu engang = 0. Altid!

Ateismen som religion

ORIGO: SĂĽ lad os spørge sĂĽdan: Har vi brug for evolutionsverdensbilledet for at bedrive videnskab? KBĂ&#x2DC;: Sjovt nok har Dr. Marc Kirschner, Harvard, i okt. 2005, svaret pĂĽ det: ÂťDet er faktisk sĂĽdan at ned gennem de seneste 100 ĂĽr har al biologisk forskning udviklet sig uden evo-

)RWR,VDEHOD.URQHPEHUJHU8QVSODFKFRP

)LJ0DQJHWURUDWHYROXWLRQVWHRULKDUVWRUEHW\GQLQJL ̸SUDNWLVNELRORJL̚'HWKDUGHQLNNH0DQKDUI[DYOHWKHVWH JULVHNºHUI§UKXQGH̰RJGXHṴL§UKXQGUHGHU̸XGHQ 'DUZLQ̰̚0HQ2%6'HUHUQºMHJU¨QVHUIRU̸PRUVNDEHQ̚ 'HUNDQLNNHDYOHVWLOKYDGVRPKHOVWMIILJ

lutionen [som teori, red.] pĂĽ nĂŚr inden for evolutionsbiologien selv. MolekylĂŚrbiologien, biokemien og fysiologien har overhovedet ikke kunnet bruge evolutionen til noget.ÂŤ For god ordens skyld kan jeg lige oplyse at dr. Kirschner ikke stĂĽr med en kristen bekendelse, sĂĽ han altsĂĽ heller ikke anklages for â&#x20AC;&#x153;creationismeâ&#x20AC;?. Hans udsagn er blot en tør forskningsmĂŚssig konstatering. Det komme sikkert (stadig) som en overraskelse for nogle: Det oversete faktum er nemlig at videnskaben fungerer helt fint â&#x20AC;&#x153;uden evolutionâ&#x20AC;? fordi den mere er en filosofi/en verdensanskuelse. Lad mig nĂŚvne et par eksempler fra â&#x20AC;&#x153;praktisk biologiâ&#x20AC;?: Bakterier. De blev opdaget af Pasteur som var kristen, og han modsatte sig ideen om spontan opstĂĽen som i dag dyrkes flittigt af fx NASA. â&#x20AC;&#x201C; Og efter hundrede ĂĽrs forskning ligger evidensen stadig hos Pasteur. Ikke hos de fantasifulde forestillinger som â&#x20AC;&#x153;pynterâ&#x20AC;? i enhver skolebog der handler om livets spontane opstĂĽen i â&#x20AC;&#x153;ursuppenâ&#x20AC;?. Resistente bakterier og antibiotika. Opdagelsen af resistens hos bakterier skyldtes et held, og der var ingen evolutionsteoretiske overvejelser der førte til den opdagelse. En af de forskere der opdagede antibiotika, var creationist â&#x20AC;&#x201C; Sir Ernst Boris Chain, ortodoks jøde som fik Nobelprisen i 1945. Nye kornsorter og avl. Mennesker har avlet pĂĽ bĂĽde planter og dyr lĂŚnge inden der var noget der hed Darwin og evolution. SĂĽ heller ikke her har udviklingsteorien haft praktisk betydning. => s.26

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

)LJ3§IXJOHQVRYHUG§GLJHIMHUGUDJWHUQ¨YQWDI'DUZLQ VRPHWHNVHPSHOS§VHNVXHOXGY¨OJHOVH0HQI¨QRPHQHWHU EORWHWXGWU\NIRUDUWYDULDWLRQRJNDQVOHWLNNHVRPRIWH IRUVºJWIRUNODUHKYRUIRUS§IXJOHQI[KDUIMHURJKYRUIRUGHQ NDQIO\YHk%\3RVWGOIIURPZ&&%<6$KWWSV FRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG  )LJ6WDUNVERJEHUHWWHURPKYDG.LUNHQ̸KDUKDIWJDQJL̹ IUD0LGGHODOGHUHQRJIUHP)U\JWHOLJHWLQJVRPKHNVHSURFHVo VHUQHMI6WDUNVIRUVLGHPHQRJV§SRVLWLYHWLQJVRPNULVWQH PHQQHVNHUVDNWLYHLQGVDWVPRGVODYHULHW2JLNNHPLQGVWHU KDQVEHUHWQLQJRPQDWXUYLGHQVNDEHQVRSEORPVWULQJLGHW NULVWQH(XURSDQRJHWDIHQºMHQ§EQHU

Den naturlige UdvĂŚlgelse â&#x20AC;&#x201C; en naturlig mekanisme der ikke skaber noget nyt ORIGO: Den naturlige udvĂŚlgelse eller den naturlige selektion er et af Darwins helt store trumfkort. Hvor ukendt var den egentlig pĂĽ Darwins tid? KBĂ&#x2DC;: FĂŚnomenet blev allerede formuleret af grĂŚkeren Anaximander (610-540 f.Kr.), og det har vĂŚret kendt af de fleste mennesker med den mindste berøring med naturen i tusindvis af ĂĽr: At et sygt fĂĽr oftere bliver taget af ulven, er jo ikke raketvidenskab. Og apropos videnskab, sĂĽ skaber naturlig selektion jo ingenting â&#x20AC;&#x201C; den sorterer blot i tingene og kan ikke pĂĽ egen hĂĽnd fremme en evolutionĂŚr udvikling. Det vi ser, er at den bevarer de eksisterende arter ved at sortere de dĂĽrligt egnede individer fra og dermed tilpasser arterne til deres miljøer. En vandret udvikling som var kendt før Darwin, og som nĂŚppe kan kaldes evolution, i hvert fald ikke makroevolution. Og sĂĽ falder Den naturlige Selektion som forklaringen pĂĽ den simple kendsgerning at hvorfor skulle den naturlige, den af naturlovene alene styrede, selektion kunne fremtrylle noget som den kunstige, den menneskestyrede selektion ikke har kunnet: Der er udført mutationsforsøg pĂĽ bakterier i et i et antal generationer som svarer til millioner af ĂĽrs hvirveldyrs-evolution; og bakterier er stadig ikke andet end bakterier. Der er udført forsøg i et tilsvarende omfang pĂĽ den stakkels bananflue. Med ĂŠt eneste evident resultat: En bananflue er en banaflue er en bananflue. Et insekt uden â&#x20AC;&#x153;arme & benâ&#x20AC;?, med nedsat fertilitet, med et ekstra vingesĂŚt den ikke kan bruge til noget, men som forhindrer den i at formere sig â&#x20AC;&#x201C; er et utroligt pauvert argument for Darwins idĂŠ om makroevolution.

nelse gĂĽr pĂĽ det darwinistiske korstog der dominerede de mest populĂŚre diskussioner i det 20. ĂĽrh. om religion og videnskab. Min argumentation gĂĽr pĂĽ at i stedet for at have vĂŚret en kamp mellem religion og videnskab, var og bliver trakasserierne over evolutionsteorien stort set en konflikt mellem de forskellige sande troende â&#x20AC;&#x201C; hvor den højtrĂĽbende evolutionist er lige sĂĽ uvidenskabelig som enhver anden fundamentalist. Jeg pĂĽviser at professionelle videnskabsmĂŚnd har vĂŚret lige sĂĽ religiøse som de fleste andre mennesker, og langt mere religiøse end deres akademiske kolleger inden for kunst og samfundsvidenskab. En tilstĂĽelse er pĂĽ sin plads her. Efter at have begyndt pĂĽ dette kapitel fordybede jeg mig i nyere historiske studier, og her opdagede jeg at nogle af mine centrale argumenter allerede er blevet almen viden blandt videnskabshistorikere. SĂĽ jeg har fordelen af at have de lĂŚrdes mening pĂĽ min side, men samtidig gør jeg intet krav pĂĽ at vĂŚre foran pĂĽ omrĂĽdet. Jeg kunne have sprunget hele kapitlet over, men jeg er smerteligt opmĂŚrksom pĂĽ at det meste af det det indeholder, er ukendt stof uden for snĂŚvre videnskabelige kredse. Det er faktisk sĂĽdan at hvis spurgt, vil de fleste velinformerede mennesker give udtryk for deres absolutte overbevisning om at de fleste af disse oplysninger ikke pĂĽ nogen mĂĽde kan vĂŚre sande â&#x20AC;&#x201C; i begyndelsen af min egen karriere delte jeg denne opfattelse. Det synes jeg sĂĽ er grund nok til at skrive videre. [â&#x20AC;Ś] [Citat slut.] â&#x20AC;˘

Hvorfor ulejligheden? ORIGO: Lad os slutte dette temanummer med at citere fra nogle overvejelser Stark har gjort sig da han skulle skrive sin bogs andet kapitel [p.124]: [I dette kapitel] viser jeg hvordan det tĂŚtte samarbejde mellem religion og videnskab der tegnede meget af det 19. ĂĽrh., ikke blot var et â&#x20AC;&#x153;besynderligt intermezzoâ&#x20AC;?. Denne specifikke beteg-

For the Glory of God af Rodney Stark, Princeton Paperbacks, 2003.



ORIGO 143 sommeren 2017

Ateismen som religion


ORIGO

Giv ORIGO til en ven Har du en ven som du tror vil have glæde af Tidskriftet ORIGO, kan du forære ham/hende et abonnement på Det nye ORIGO her i 2017. Skriv til abonnemet@skabelse (Dk) eller knusaga@online.no (No), og du får nærmere at vide om betalingen; så sørger vi for at dette års blade bliver sendt til vedkommende. Prisen for 2017 er 200 kr. i Danmark for de fire numre . I Norge er prisen 300 norske kr. Det nye ORIGO bringer spændende information til den kristne familie om forskningens seneste resultater der er relevant for TRO/ VIDEN-debatten. Det nye ORIGO er et nyttigt supplement til tv, lærebøger og pop-

videnskabelige blade som tegner et alt for ensidigt billede af Darwins gamle lære. Væsentlige dele af den står ganske enkelt ikke til troende længere. Det kan man læse meget mere om i Det nye ORIGO. Sand forskning står ikke i modsætning til den kristne skabelsestro. Det skriver ORIGO om så det er til at forstå. Skabelsestroen hviler nemlig ikke på klogt udtænkte fabler, men danner tværtimod det grundlag hele den moderne videnskab bygger på, kraftigt dokumenteret i dette temanummer. ORIGO giver orden på argumenterne.

Årsmøte Origo Norge 2017 Sted: Bibelskolen i Grimstad, Østerhusmonen 81, 4879 Grimstad Tid: Lørdag 21.oktober 11.00: Årsmøte i seminarrom Kl. 13.15: Smarte design i naturen. Foredrag v/Steinar Thorvaldsen [Se mere på www.origonorge.no]

Annoncer

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO

Videnskaben i det 19. ĂĽrhundrede var prĂŚget af et tĂŚt og kreativt forhold mellem

WHRORJLRJQDWXUYLGHQVNDE Af Kristian B. Ă&#x2DC;stergaard & K.Aa. Back

MĂĽske skal vi helt tilbage til skolastikkens tid, skriver Stark, for at opleve en periode hvor der har vĂŚret et sĂĽ tĂŚt og kreativt forhold mellem teologi og videnskab som dĂŠt der groede frem i det 19.ĂĽrh. SĂĽ hvor den tidlige videnskab kunne blive stimuleret af teologien, blev teologien nu stimuleret af de seneste videnskabelige opdagelser. Og det gjorde den fordi den i videnskaben mødte overvĂŚldende evidens (â&#x20AC;&#x153;bevisâ&#x20AC;?) pĂĽ nogle grundlĂŚggende religiøse lĂŚresĂŚtninger â&#x20AC;&#x201C; en tilgang der blev kaldt â&#x20AC;&#x153;Naturlig Teologiâ&#x20AC;?. Fortalerne for denne nye teologiske retning afviste blot & bar teologisk spekulation til fordel for omhyggelige observationer af naturen. Det var faktisk sĂĽdan at Âťnaturteologen mĂĽtte vĂŚre forsker ... (da det) var en disciplin hvor den kristne filosofi og den empiriske videnskab gik op i en højere enhed.ÂŤ SĂĽ hvor kristendommen engang havde fremmet antagelsen om at der i verden findes uforanderlige naturlove, kunne den nøjagtige udformning af disse love nu bruges til at bevise Guds eksistens. Man talte om â&#x20AC;&#x153;Designargumentetâ&#x20AC;?: At i opdagelsen af verdens kompleksitet mĂĽtte man erkende nødvendigheden af en Skaber. Den der gjorde mest for at gøre Designargumentet populĂŚrt, var engelske William Paley (1743-1805). I sin uhyre betydningsfulde bog Natural Theology [da.: Naturteologien] gennemtĂŚnkte Paley konsekvenserne af at finde en sten liggende pĂĽ jorden. Hvis man blev spurgt om hvor stenen er kommet fra, kunne det vĂŚre tilstrĂŚkkeligt at besvare spørgsmĂĽlet med fx et Âťden har altid ligget derÂŤ. I modsĂŚtning til den situation hvor det er Âťet ur liggende pĂĽ jorden man falder overÂŤ. Her gĂĽr en formodning om at uret altid har ligget der, ikke. For blot en overfladisk betragtning af et ur afslører at ethvert forslag om at det er opstĂĽet ved en tilfĂŚldighed, mĂĽ betragtes som absurd. â&#x20AC;&#x201C; Et hvilket som helst ur afslører sig som noget skabt. [Jf. Douglas Axes referencer til opfindelser i Undeniable, se ORIGO 142. Red.] Sammenlignet med selv det fineste ur er den mindst komplekse biologiske organisme en langt mere sofistikeret â&#x20AC;&#x153;maskineâ&#x20AC;? og ansporer os til at regne med en Skaber. I resten af sin bog udforskede Paley kompleksiteten af en rĂŚkke forskellige biologiske maskiner. Vi kan sĂĽ pĂĽ ORIGO tilføje at i dag bør vi stryge citationstegnene om ordet maskiner, for pĂĽ blot de godt 10 ĂĽr der er gĂĽet siden Stark har skrevet sin bog, har Paleys maskin-argument fĂĽet en fantastisk renĂŚssance: I & med at vi i dag kan â&#x20AC;&#x153;kikke cellerne i korteneâ&#x20AC;?, afslører det ene mere forbavsende maskineri efter det andet sig i livets mindste og afgørende dele. Ja, selv biologiske ure har man opdaget i cellerne.



ORIGO 143 sommeren 2017

)LJ(YROXWLRQVWHRULHQKDULGDJI§HWHQV§GDQ XEHUHWWLJHW

RYHUPDJWDWPDQVNDOY¨UHHQGRJPHJHWPRGLJIRUDWV¨WWHVHOY GHWPLQGVWHVSºUJVP§OVWHJQYHGGHQQH̸GHQUHWWHO¨UH̚8GVLJWHQ WLODWEOLYHNYDVWHUV§VWRUDWGHUEXUGHULQJHHQOLOOHNORNNHEODQGW GHPGHUJHUQHYLORSUHWKROGHGHWDNDGHPLVNHQLYHDXRJ IRUVNQLQJHQVIULKHGWLODWVWLOOHNULWLVNHVSºUJVP§OWLO̸GHW VHOYIºOJHOLJH̚0§VNHHUGHWQHPOLJLNNHKHOWV§VHOYIºOJHOLJWVRP GHWVHUXGWLOYHGIºUVWHºMHNDVW'HWHUYLPDQJHGHUKDUHUIDUHW Q§UYLKDUVHW'DUZLQVJDPOHWHRULHIWHULVºPPHQH )RWR-DPHV3RQG8QVSODVKFRP

SĂĽ de biologistuderende der i dag afviser Paleys argument med en henvisning til at â&#x20AC;&#x153;der er forskel pĂĽ døde maskiner som selvfølgelig ikke kan blive til af sig selv, og sĂĽ levende cellerâ&#x20AC;?, mĂĽ hellere se at fĂĽ lĂŚst op pĂĽ deres mikrobiologi. For ogsĂĽ biologiske maskiner krĂŚver planlĂŚgning og styring for kunne blive til og for at kunne fungere. Og den planlĂŚgning ligger i genetikkens og i epigenetikkens fantastiske IT-systemer. (Jf. ORIGO 138.) I dag kan vi derfor konstatere at Paleys maskinargument er blevet 1000-fold vĂŚrre for de af-sig-selv-troende: OpstĂĽr programmering af sig selv?! Kan man komme uden om Designargumentet nĂĽr det gĂŚlder kodesprog; det vĂŚre sig i siliciumchips eller i kulstofforbindelser/proteiner? SĂĽ lĂŚs endelig videre i Starks bog og find tilbage til det inspirerende samarbejde mellem teologi og naturvidenskab vi sĂĽ udfolde sig i det 19.ĂĽrh. Det kunne vi lĂŚre en masse af i dag hvor designdiskussionen trĂŚnger sig pĂĽ, men i udprĂŚget grad mødes af De 3 Aber: Ikke se, ikke høre, ikke tale!

Teologi og naturvidenskab


ORIGO I sin beretning om Naturteologien gør Stark os opmærksom på den opblomstring i almendannelse der dengang skete på kristne undervisningsinstitutioner verden over. Eksempel: »Det hurtigt voksende amerikanske system af videregående uddannelser, inden for hvilket de fleste forskere virkede, var i sig selv næsten udelukkende udsprunget af en religiøs tradition inspireret af en konkurrence mellem de forskellige trosretninger.« Videre fortæller Stark om hvordan det ikke kun var teologer der var ivrige efter at religion og videnskab skulle gå op i en højere enhed. Han fremhæver fx geologen Louis Agassiz (1807-1873) hvis fine feltarbejde (herunder en banebrydende forskning på Istiden) var et elegant udtryk for Design-tanken. I et vigtigt værk hævder Agassiz fx at »forsøg på at konstruere biologiske klassifikationssystemer var et forsøg på – ikke at “krænge” menneskelig forståelse ned over naturen – men at opdage det klassifikationssystem der eksisterer “i Skaberens tanke”.« I sin bog fremhæver Stark også at selvom vi i dag forbinder Naturteologien med det 19. årh., hvilede den på en meget gammel tradition for fortolkninger af Skriften. Så langt tilbage som i det første århundrede, forkyndte pave Clement d.1. at Bibelen ikke altid skal forstås bogstaveligt; et synspunkt som også kirkefaderen Augustin fuldt ud kunne tilslutte sig. Stark henleder vores opmærksomhed på at Den katolske Kirke altid har lært at Skriften ikke altid skal tolkes bogstaveligt, og at den derfor er underlagt Kirkens fortolkning. Faktisk var det sådan at ved at hævde eneretten på at fortolke skriften, placerede kirken sig i opposition til, ikke kun de bogstavtro, men også nogle af sine egne teologer og på visse områder til videnskaben. Men – ved at hævde sin ufejlbarlighed på fortolkningens område gjorde kirken sit til at reformationen blev uundgåelig. For, som Stark fremhæver, behovet for at fortolke Bibelen var centralt for hele det protestantiske foretagende ... [Hvilket nok er værd at bemærke i dette reformationsjubilæumsår, red.] Reformatoren Calvin afviste for øvrigt også at Skabelsens seks dage skulle forstås som døgn i moderne forstand. Så videnskabernes vilje til at anerkende Skaberen og teologernes lige så store vilje til at tilpasse troslæren til de seneste videnskabelige opdagelser måtte drive “Oplysningstidens” militante arvinger nærmest til vanvid. […] ikke blot fortsatte “overtroens” kræfter uhindret i samfundet; de var ikke engang blevet drevet ud af universiteterne. Noget måtte der gøres, konstaterer Stark. Og det blev der! Evolution og religion Newton kunne ikke bruges af de ateistiske oplysningsfilosoffer. [Jf. artiklen s.20.] Der var brug for en ny helt, skriver Stark, som kunne bruges som spydspids for en videnskab uden Gud, og her valgte man Charles Darwin (1809-1882). Evolutionskampen fremstilles ofte som den sandhedssøgende forskers kamp mod kirke og religiøse fanatikere. Men angreb-

Teologi og naturvidenskab

ene på kirken blev ofte udført af militante ateister som brugte videnskaben i deres dagsorden om at fjerne religion fra samfundet og især fra videnskaben. Dengang som i dag bliver der brugt uhyre kræfter på at bygge en beskyttelsesmur op omkring Darwin mod kritik, og det ligner den beskyttelse mod kritik som Muhammed får blandt muslimer. Kritikere af Darwin bliver latterliggjort. Og der er en frygt blandt forskere for at kritisere Darwin og gøre sig skyldig i den kætterske tankegang som i dag går under navnet creationisme. Den situation har sin første årsag i 1800-tallet. “Darwins Bulldog” Thomas Henry Huxley (1825-1895) håbede på den reaktion vi ser i dag da han opstillede sin falske modsætning mellem videnskaben og en bogstavelig forståelse af Bibelen, og som vi har set, netop ikke prægede hans samtid. I dag har Darwin en ny bulldog, Richard Dawkins. Han siger fx at »der er lige så meget tvivl om evolutionsteorien som der er om at Jorden bevæger sig rundt om solen«. Smart debatteknik! Der er ikke meget “videnskab” i hans statement. Det er kun et forsøg på at udskamme enhver som vover at udtrykke holdninger der strider imod hans tro på evolutionsdogmet. Tydeligt understreget i The Blind Watchmaker hvor han skriver: »Det kan med absolut sikkerhed siges at hvis du møder nogen som påstår at de ikke tror på evolution, så er den person ignorant, dum eller sindssyg.« Så er man lissom placeret! Frygten for og konsekvensen af at kritisere evolution bliver tydeligt vist i dokumentaren Expelled – No Intelligence Allowed af Ben Stein. [Den fulde dokumentar ligger tilgængelig på YouTube (marts 2017)] Selv ærkeevolutionister som Niles Eldredge og Stephen Jay Gould blev kritiseret for at stille spørgsmålstegn ved dele af evolutionsteorien med deres teori om “afbrudte ligevægte”. Niles Eldredge har selv tordnet mod “creationister”, så han kan ikke med rimelighed beskyldes for at bringe gud på banen eller miskreditere evolutionsteorien. Det er bare ikke godt nok, for Dawkins ønsker at al faglig kritik holdes hemmelig, så den ikke giver “falsk støtte og medvind til nutidens creationister”. Dawkins’ forlangende går på at anerkendte forskere ikke må så meget som tænke på en kritik af evolutionsteorien, fordi det vil blive blæst ud af proportioner. – Tænk hvis den samme indstilling blev dyrket i fysik: Forbud mod kritik af en bestemt teori har vist ikke så meget med forskning at gøre. Det er snarere religiøs dogmedyrkelse. Som kun kan føre til ét: Faglig stagnation. => s.30

“Forbud mod kritik af en bestemt teori har vist ikke så meget med forskning at gøre.

skabelse.dk // origonorge.no




ORIGO => Ideen med â&#x20AC;&#x153;de afbrudte ligevĂŚgteâ&#x20AC;? handler ellers om at ser man pĂĽ fossilhistorien, kan man konstatere at arter er opstĂĽet pludseligt, har levet i lange perioder og er sĂĽ uddøde uden at ĂŚndre sig mĂŚrkbart. Men spring i udviklingen blev allerede afvist af Darwin, sĂĽ â&#x20AC;&#x153;afbrudte ligevĂŚgteâ&#x20AC;? var i strid med bĂĽde loven & profeten, og i dag er Gould og Eldredgesâ&#x20AC;&#x2122; teorier efterhĂĽnden ogsĂĽ forladt. Ikke fordi der er noget i vejen med den stillede diagnose pĂĽ fossilerne, men udvikling i spring smagte altsĂĽ for meget af mirakler. Tilbage stĂĽr vi sĂĽ stadig med naturlig selektion som forklaringen pĂĽ hvordan alt liv er opstĂĽet.

â&#x20AC;&#x153;Fossilhistorien viser at arter opstĂĽr pludseligt, lever i lange perioder uforandret og uddør sĂĽ. Punktum. Problemet med â&#x20AC;&#x153;Darwins forklaringerâ&#x20AC;? er dog ikke forsvundet. Der mangler stadig en rationel forklaring pĂĽ arternes oprindelse fordi naturlig selektion ikke kan gøre arbejdet alene. Det var ogsĂĽ et problem som plagede Darwin, men han publicerede alligevel ideen om den naturlige selektion, nok fordi Wallace kom ham i forkøbet med en identisk teori. Senere skiftede Darwin dog mening og sluttede sig til Lamarcks (1744-1829) gamle ideer om at tilegnede egenskaber nedarves. Darwin vidste at man kunne avle hundens hale til at blive kortere, men han troede ogsĂĽ, som Lamarck, at en amputering af halen med tiden ville resultere i en )LJ'HDEHUYLUNHUOHWWHUHIRUXG korthalet race. LQGWDJHGH9HGUIRWR6HXQGHUDUWLNOHQ

Det darwinistiske korstog Darwin var et kendt navn da Arternes Oprindelse udkom, men flere kritiserede hans mangel pĂĽ evidens for tankerne. Mest overraskende er (i dag, ikke dengang, som nĂŚvnt) at der ikke kom religiøse reaktioner pĂĽ udgivelsen. Det lĂŚser vi ellers ofte i nutidens historieforvirring. Men Huxley var ikke tilfreds og ville have et opgør med designtanken. Huxley allierede sig med en gruppe mennesker som ogsĂĽ før Darwins hovedvĂŚrk havde vĂŚret aktive ateister og socialister. Og dermed blev evolutionstanken knyttet til â&#x20AC;&#x201C; om man sĂĽ kan lide det eller ej â&#x20AC;&#x201C; nogle af de vĂŚrste politiske ideologier i moderne historie. Meget godt illustreret af et brev som Marx har skrevet til Engels, om at Darwin har forsynet socialismen med den nødvendige biologiske basis. Derfor er det mĂĽske ikke sĂĽ mĂŚrkelig at ateismen blev â&#x20AC;&#x153;statsreligionâ&#x20AC;? i Lenins og Stalins Sovjetunionen og Maos Røde Kina. Her blev dogmet om suvival of the fittest udnyttet pĂĽ det



ORIGO 143 sommeren 2017

skammeligste. Lad os i ORIGO understrege at det naturligvis ikke kan bebrejdes dagens darwinister hvad disse diktatorer har udsat deres befolkninger for af grusomheder. Hvad man til gengĂŚld kan bebrejde de militante dittoer, er at de ikke vil forholde sig til de historiske kendsgerninger. Som fx eugenikkens/ racehygiejnens grimme historie i Norden i det 20.ĂĽrh.s begyndelse som blev modtaget med kyshĂĽnd af en anden diktator â&#x20AC;&#x201C; mod syd. SĂĽ i England var Huxley bannerfører. Og i Tyskland blev det Ernst Haeckel (1834-1919). (Ham med de forfalskede fostertegninger, fig.30.2, som selv i dag forplumrer folks indstilling til provokeret abort, sĂĽ de tror det ikke er børn man slĂĽr ihjel, men et eller andet evolutionsprodukt med â&#x20AC;&#x153;gĂŚllerâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;?haleâ&#x20AC;?. Alt sammen løgn & latin, forfattet af bemeldte tyske superdarwinist.) Tysklands svar pĂĽ den engelske ateistiske bulldog betegnede for øvrigt Âťevolution som det tunge artilleri i kampen om sandhedenÂŤ, som Stark anfører. Og hvad Marx og Engel misbrugte Darwin til i Sovjet, kunne Haeckel bruges til i Det 3. Rige. Men det er en helt anden historie. â&#x20AC;˘ )LJ(QELRORo JLVNJUXQGORYEXUGH GHWY¨UHDWPDQ LNNHEHQ\WWHUVYLQGHO KXPEXJLVLQ DUJXPHQWDWLRQIRU HYROXWLRQHQ+HUHU GHW̸'HQELRJHQHo WLVNH*UXQGORYĚšGHU NDVWHUVLQHJULPPH VN\JJHULQGRYHU IRONHRSO\VQLQJHQL GHW+HUUHQV§U  LERJHQ/LYHWV8GYLNOLQJIUDIRUODJHW *\OGHQGDO2JV§VHOYRP+DHFNHOVVYLQGHOQXPPHUPHGIRVWHUo WHJQLQJHUQHHUDIVOÂşUHWLIDJNUHGVHIRUO¨QJVW(JHWIRWR

)LJ2PPDQ V§IRGUHUHQKXQGL IOHUHJHQHUDWLRQHU PHGVLQHJHQKDOH EOLYHUUDFHQDOWV§ LNNHNRUWKDOHWDI GHW)RWR.%Â&#x161; $I KHQV\QWLOHYHQWXo HOOHKXQGHYHQQHU 'HWĚľEDUHQRJHWYL OHJHU

9HGUILJ'HWUHYLLVHDEHU S§ELOOHGHWIUD7RVKRJXWHPSOHWL -DSDQ IRUHNRPPHUP§VNHDOOLJHYHOOLGWGXPPHMDQ¨UPHVW DUJXPHQWUHVLVWHQWHNX̾PDQIULVWHVWLODWS§VW§̿k&&%<6$ KWWSVFRPPRQVZLNLPHGLDRUJZLQGH[SKS"FXULG 

Teologi og naturvidenskab


ORIGO

DEN MØRKE MIDDELALDER FUP: Da Middelalderen begyndte, faldt Europa ned i et mørkt kapitel af dets historie med hekseprocesser, dumhed og overtro.

UTALLIGE VIDENSKABSMÆND PÅ BÅLET FUP: Kirken har alle dage modarbejdet naturvidenskaben. Galilei blev forfulgt, blindet og fængslet og Bruno brændt på bålet fordi de påstod at Solen er i midten af vores solsystem og ikke Jorden.

KIRKEN UDNYTTEDE SIN MAGT TIL AT HOLDE FOLK I UVIDENHED FUP: Middelalderen var præget af sindelagskontrol. Ingen kunne sige hvad de tænkte. Folk blev holdt i den dybeste uvidenhed og overtro.

VIDENSKABSMÆND OG TEOLOGER HAR INTET TIL FÆLLES FUP: Der har altid været en kamp mellem de frie intellektuelle og Kirkens mørkemænd.

FUP eller FAKTA

FAKTUM: Middelalderen blev ved Kirkens hjælp en lys periode hvor grundlaget til vore dages videnskab og teknologi blev lagt. Europa bragte sig selv milevidt foran alle andre kulturer, et forspring der har gjort at den vestlige kultur har gået sin sejrsgang over hele Jorden. Bedst karakteriseret ved at det franske metersystemet og den kristne/gregorianske kalender i dag bruges i hele verden i videnskabeligt øjemed.

FAKTUM: Ingen er endt på kætterbålet pga. sin videnskab! – Bruno var ikke videnskabsmand, men kætter, dvs. han prædikede mod Kirken. En alvorlig sag i sin tid da Kirken anså sig forpligtet på at folket endte livet i saligheden med den rette tro og syndernes forladelse. Grusomme metoder blev brugt, men det havde altså intet med videnskab at gøre. – Myten om Galilei er totalt fordrejet. Kort fortalt: Kirken begik sin fejl mod Galilei (husarresten) fordi den holdt på den etablerede videnskab der “jo vidste” at Jorden stod i midten.

FAKTUM: De første uddannelsesinstitutioner blev oprettet af Kirken: latinskolen og universitetet. Det fælles sprog latin gjorde at informationer flød frit over grænserne blandt de lærde på trods af de mange, forskellige sprog. Der var en ivrig diskussion om alverdens ting. Så det er et ubestrideligt faktum at den kristne skabelsestro har lagt grunden til den moderne videnskab.

FAKTUM: I middelalderen skabte skabelsestroen en pligtfølelse hos de lærte til at finde ud af hvordan Verden hænger sammen, med naturlove osv. Og i det 19.årh. blomstrede den gensidige inspiration mellem teologien og naturvidenskaberne. Ja, nutidens teologer kunne tage ved lære af 1800-tallet ved at interessere sig voldsomt meget mere for naturvidenskaben, og dermed tage en diskussion op med moderne materialister som tror alt kan “måles & vejes”. Det ville give en meget mere givende diskussion om vores muligheder for erkendelse.

skabelse.dk // origonorge.no




5HWXUQHUHVYHGYDULJDGUHVVH¨QGULQJ 5HWXUDGUHVVH25,*27UDQHYHM'.'DXJDDUG̰2%6Q\DGUHVVH

DET NYE ORIGO Flere og flere unge forskere undrer sig over at man ikke tager problemerne med â&#x20AC;&#x153;Darwins forklaringerâ&#x20AC;? seriøst. Nogle tilfĂŚldige ĂŚndringer i genkoden er tydeligvis ikke nok til at drive evolutionen frem, sĂĽdan som man forestiller sig. Der skal meget mere til. Hvad det er, orienterer ORIGO utrĂŚtteligt om. Dette temanummer handler om et meget vigtigt forhold i TRO/VIDEN-diskussionen, nemlig hvor, hvordan og isĂŚr hvorfor er den moderne naturvidenskab opstĂĽet? NĂŚrmere studier viser at der findes en hel del myter vi som oplyste mennesker bør gøre op med. Temmelig overraskende lĂŚsning, faktisk. ORIGO resten af ĂĽret ORIGO Norge stĂĽr for nummer 144 af ORIGO. Her stilles spørsmĂĽlet: Kan evolusjon finne nĂĽla i høystakken? Vi ser pĂĽ ĂŠn interessant problemstilling blant flere i striden mellom vitenskap (ID) og livssyn/filosofi (evolusjonsteori): Det er bare mekanismene i evolusjonsprosessen naturlig seleksjon som strengt tatt er vitenskapelige i den forstand at de kan undersøkes ved direkte mĂĽlinger, repetisjoner, prospektive intervensjonsstudier. Effektene av den evolusjonĂŚre prosessen forandring av arter og pĂĽstanden om felles avstamning er mer filosofiske enn vitenskapelige av natur. Vi afslutter ĂĽret med endnu et temanummer. Om livets oprindelse. Hvad vĂŠd vi? Hvad er fantasi? AltsĂĽ, noget at se frem til for ORIGOlĂŚseren.

,661

25,*2QU_VRPPHU

Profile for biocosmos

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 143, juli 2017  

Kristendommens betydning for den moderne vitenskap

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 143, juli 2017  

Kristendommens betydning for den moderne vitenskap

Profile for biocosmos

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded