Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 141, desember 2016

Page 1

Origo 141 | desember 2016 | kr. 90,- i løssalg

N

O R I GO

YT T O IG OR

om vitenskap, skapelse og etikk

Planter er intelligente

Påstande om øjets design-fejl bygger på falsk videnskab Avisen Vårt Land børster støv av skapelsen www.origonorge.no


O R I GO om videnskab, skabelse og etik

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com og Flemming Karlsmose Tryk & sats: Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk

Velkommen til nyt lĂŚservenligt ORIGO

RedaktionskomitĂŠ i Danmark

Indhold

Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk

ૻ

+ZLQJ JW IJXNLSJY YNQ Y^SI QZKY N XYTWJ MŠOIJW / James J.S. Johnson

8^RGNTXJ ZSIJWRNSJWJW )FW\NSX KTWPQFWNSL

ŕŁƒŕŹ€ ŕŁƒૹ ŕŁƒ

Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk

/ Brian Thomas, M.S.

Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk

5उXYFSIJ TR ŠOJYX IJXNLS KJOQ G^LLJW Uउ KFQXP [NIJSXPFG

Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk

/ Randy J. Gulliuza

Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

5FWFGTQFSYJSSJW TL Q^XPFXYJWJ JYYJWQNLSJW GQTRXYJW IJXNLS

RedaksjonsrĂĽd i Norge

Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder emil@skabelse.dk

Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk

Asbjørn Lund asbjlund@gmail.com Vidar Pettersen, lÌrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com

5QFSYJW JW NSYJQQNLJSYJ

Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no

&[NXJS ;उWY 1FSI GŠWXYJW XYŠ[ F[ XPFUJQXJS 3^YउWXMNQXJS YNQ FGTSSJSYJWSJ Forsidefoto: Tid til indendørshygge med en kop varmt, en god bog – og ORIGO ‌ iStockPhoto.com

December tß?{ß? Abonnement og g bestillinger bestillinger:

2

Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk

)JXNLS JW GJIXYJ KTWPQFWNSL Uउ PTQNGWNJWX KFSYFXYNXPJ ‍[^܍‏JJ[SJW

/ Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen

ૺŕŹ€

Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk

Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk

/ Holger Daugaard

ૹૻ

Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk

/ James J.S. Johnson

/ Steinar Thorvaldsen

ŕŁƒ

Knud Aa. Back, forfatter, redaktør (ansv.) backforedrag@gmail.com

Norge:

Danma Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen vegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning. Tlf. +45 45 2168 7086 70 E-mail: abonnement@skabelse.dk abonnement@

Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion pü dette nummer: Holger Daugaard (faglig redaktør), Steinar Thorvaldsen, K.Aa. Back

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen. ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning. SE/CVR-nummer: 3037 6390


Designer bag, bliver så meget stærkere af at designet går igennem alt levende – det er et altomfattende princip. Evolutionister har i de senere år forsøgt at gennemhulle det såkaldte designargument. Man stiller spørgsmål til om designet nu er så fantastisk som evolutionskritikerne mener. Måske det mest kendte eksempel på denne diskussion er det menneskelige øjes konstruktion. Er det virkelig så smart designet? Richard Dawkins er en af de mest kendte kritikere af design-argumentet, og han påstår provokerende at øjet ikke bare er dårligt designet, men ligefrem “idiotisk

t

De allerfleste mennesker vil umiddelbart indrømme at de levende organismer er fantastisk designet. Afhængigt af hvilken holdning man så har om deres oprindelse, vil man sige at dette design er tegn på at der står en fantastisk Designer bag – eller at designet kun er “tilsyneladende”. Den kendte evolutionist Richard Dawkins hører til den sidstnævnte gruppe, som følgende citat fra hans bog The Blind Watchmaker viser: »Biologi er studiet af komplicerede ting der ser ud til at være designet med et formål.« Underforstået selv om levende organismer ser ud til at være designet, er de det i virkeligheden ikke! En anden evolutionist, Francis Crick, siger det sådan: »Biologer må konstant minde sig selv om at det de ser, ikke er designet, men udviklet ved evolution.« Vi der står bag ORIGO, hører til den første gruppe. Vi har ikke behov for et benægte det som de levende organismer så tydeligt udviser: design, design og atter design! I dette nummer af ORIGO fokuserer vi endnu en gang på design-argumentet. Vi gennemgår en række eksempler på design i så forskellige organismer som fugle, pattedyr, mennesker og planter. Argumentet for at der står en

l ne io kt da Re

Design eller ikke design – det er spørgsmålet

designet”. Derfor er det særlig vigtigt at undersøge øjets bygning i detaljer – for at se om Dawkins har ret, eller han bare er så forudindtaget at han nægter at erkende dets design. I en af artiklerne her i bladet gennemgår vi netop detaljer om den nyeste viden om øjets bygning, og vi overlader det til jer læsere at afgøre om Dawkins har ret – eller om designargumentet stadig står stærkt, også når det gælder øjets konstruktion.

Holger Daugaard Fagredaktør for dette nummer

5WTGQJRJW RJI S^ XJW[NHJ KTW 47.,4 FGTSSJSYJW Vi er beklageligvis løbet ind i forskellige problemer med vores nye servicetilbud til abonnenterne om at sende tiloversblevet stof per mail til dem der ønsker det. Så vi bliver desværre nødt til at begynde forfra med registreringen. Der er nemlig i første omgang blevet sendt ud til

mange flere end dem der har ønsket at få del i denne service. Så bortset fra dem der direkte har fået svar fra undertegnede om at de er tilmeldt ordningen, bedes alle der gerne vil være med, sende deres mailadresse hertil: backforedrag@gmail.com. Dette er en foreløbig ordning for abonnenter i både Norge og Danmark (og verden i øvrigt).

Men altså gældende indtil videre. Nærmere følger lige så snart vi har nyt.

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av Willy Fjeldskaar og nå redigert av Asbjørn Lund. Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelseproblematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

Med de bedste hilsener for det nye år. P.v.a. redaktionen K.Aa. Back

Om Origos hjemmesider hje Tidsskriftet Origo har h to hjemmesider tilknyt tilknyt-tet. opret-Det danske side www.skabe www.skabelse.dk er opret tet for at give faglige kompetente kompe svar på de mange spørgsmål der bliver still stillet omkring skabelse/evolution. abelse/evolution. Her findes oover 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighe mulighed for at stille spørgsm spørgsmål. webma-Siden er bygget og designet af Origos webma ster Emil Rasmussen i samarbejde med Kr Kristian

Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

3


ORIGO

En hund efter ilt. *S KFSYFXYNXP MNXYTWNJ TR JS ‫[^ܫ‬JSIJ XHM KJW KWF [JWIJSXPWNL 9JLSNSL 3 0W ,WT[J

Fugle er designet til tynd luft i store højder Hvor mennesker og pattedyr vil omkomme uden teknisk udstyr til iltforsyning. Af James J.S. Johnson

Hvis det var meningen at hunde skulle kunne flyve, ville de have kroppe der var designet til det. Det at flyve i store højder, hvor iltkoncentrationen er lav, er en alvorlig udfordring der kræver kroppe

4

ORIGO 141 december 2016

som er specialdesignet til at ånde i tynd luft. Dette behov illustreres ved en forbavsende schæferhund ved navn Antis. Den fløj under 2. verdenskrig med på bombetogter i op til 5.000 meters højde.

Hvordan kunne denne hund overleve at flyve under sådanne betingelser? Antis blev reddet som udhungret hvalp af en tjekkoslovakisk pilot, som vi kan kalde Vaclav. Han tjente som officer

Fugle er designet til tynd luft i store højder


ORIGO og pilot i det engelske flyvevĂĽben Royal Air Force. Naturligvis var det ikke tilladt at have hunde eller andre dyr med pĂĽ mission, men Antis ville bare ikke vĂŚre pĂĽ landjorden nĂĽr dens herre var pĂĽ mission. I juni 1941 tog hunden derfor selv affĂŚre, stak af og gemte sig i Vaclavs fly, alt imens han gjorde flyet klar til at bombe Bremen. Bombeflyet fløj i en højde af op til 5.000 meter, hvorfor flypersonalet bar iltmasker. Men der var ingen der udstyrede Antis med en iltmaske! Vaclav var ved at koncentrere sig om sin opgave der gik ud pĂĽ at bombe Bremens olieraffinaderi, da han mĂŚrkede en bevĂŚgelse ved sin ene albue. Han opdagede nu hunden der var krøbet ombord og havde gemt sig indtil da. Vaclav sĂĽ med rĂŚdsel hvordan hunden desperat prøvede at trĂŚkke vejret – og mĂĽske var det derfor den i det hele taget kom frem fra sit skjul. EfterhĂĽnden som flyet steg og steg, blev det svĂŚrere og svĂŚrere for hunden at trĂŚkke vejret. Det var nødvendigt at hunden omgĂĽende fik ilt – men lige sĂĽ nødvendigt var det for Vaclav at fĂĽ ilt. Han tog hurtigt nogle dybe indĂĽndinger, tog iltmasken af og pressede den fast mod hundens snude. Derefter ventede han i spĂŚnding, mens hunden tog nogle fĂĽ vejrtrĂŚkninger med det livgivende ilt, hvorefter dens vejrtrĂŚkning blev tilsyneladende normal. I mellemtiden passede Vaclav sit arbejde med maskinkanonen. Iltmasken indeholdt ogsĂĽ flyets radio. Vaclav kunne se for sig at han og hunden pĂĽ resten af togtet ville vĂŚre nødt til at deles om masken. Nogle øjeblikke senere lød en stemme i øresneglen; det var flyets pilot: ÂťRobert, er du faldet i søvn?ÂŤ Han svarede: ÂťNej, hvorfor?ÂŤ ÂťFordi det lød som om der var en der snøftede i mikrofonen.ÂŤ Det var selvfølgelig hunden han kunne høre. I mellemtiden havde de nĂŚrmet sig omrĂĽdet der skulle bombes. De begyndte at bombe i omkring 5000 meters højde – en højde hvor det var nødvendigt med iltmaske. Vaclav havde intet andet valg end at fortsĂŚtte operationen uden iltmaske, for han kunne ikke flytte masken under operationen da han skulle have hĂŚnderne fri. Det gik godt til at begynde med, men snart begyndte hans hjerte at slĂĽ ukontrolleret, og han svedte voldsomt.

De blev angrebet af antiluftskyts, og fjendens Messerschmidt-fly fløj om ørerne pü dem. Men Vaclav og mandskabet pü flyet klarede operationen og kunne vende tilbage til basen. Naturligvis havde Vaclav ikke kunnet holde det hemmeligt at hans hund var med ombord.

Tibetanske børn GTW N HF PRŃŁX MŠOIJ 9^XP <NPNUJINF l (( '> 8& JX MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Det var ikke det sidste eventyr Vaclavs hund var ude for under krigen, og efterhĂĽnden behøvede han ikke lĂŚngere sin herres iltmaske nĂĽr han var med pĂĽ operationer – for der blev designet en til ham. Hunden var naturligvis ikke født med en evne til at overleve i tynd luft uden iltmaske, og der krĂŚvedes omhyggeligt design for at udstyre den med iltmaske til operationer i stor højde. Det er i sig selv en prĂŚstation vi mĂĽ beundre, at det kunne lade sig gøre at fĂĽ hunden til at overleve under disse helt usĂŚdvanlige forhold.

Fugle med iltmasker?

Højdespringer. 5उ *SLJQXP <NPNUJINF ‍ܪ‏SIJW [N IJSSJ LWNG RJI IJY JSLJQXPJ SF[S RĂźppell's vulture )JS PFS ‍[^܍‏J N MŠOIJW Uउ RJWJ JSI PR T[JW MF[JYX T[JW‍܍‏FIJ l '^ 758 7TG 8HMTJSRFPJW FY JS \NPNUJINF 9WFSX KJWWJI KWTR࣢JS \NPNUJINF࣢YT (TRRTSX (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Men hvad med de mange fuglearter som ikke er udstyret med iltmaske? Hvordan kan de overleve i højder pü flere tusind meter over havets overflade? Mange fugletrÌk foregür i stor højde: visse Ìnder i 7.000 meters højde, svaner i 9.000 meters højde og gribbe i op til 12.000 meters højde! De højest beliggende menneskelige beboelser i Andes og i Tibet ligger i ca. 5.000 meters højde. Ikke engang de mennesker der bor der, ville kunne overleve mere end nogle fü timer i højder pü over 8.000 meter. I 6.000 meters højde er ilttrykket kun det halve af hvad det er ved havoverfladen. I 8.000 meters højde er det kun en tredjedel, og i 10.000 meters højde kun en fjerdedel. Fuglenes evne til at overleve südanne ekstreme iltvilkür skal forstüs i sammenhÌng med deres meget effektive ündedrÌtssystem.

Meget effektive lunger

Alpeallike Pyrrhocorax graculus JSL &QUNSJ HMTZLM ST &QUJPFNJ N MŠOIJWSJ [JI 9^XPQFSIX MŠOJXYJ GOJWL ?ZLXUNY_J l '^ 2NHMFJQ +NJLQJ FY Y^XP <NPNUJINF (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Fugle er designet til tynd luft i store højder

Hvordan er fuglene i stand til at trÌkke vejret under iltfattige betingelser? Det skyldes deres lungesystems bygning. En fugls lunge fungerer som et gennemtrÌks-system. Den inhalerede luft samles i fuglens bageste luftsÌkke og siver gennem lungen til de forreste luftsÌkke før den passerer ud. I lungerne bliver blodet tilført ilt via fine kapillÌrer

skabelse.dk

5


ORIGO [tynde blodårer, red.] hvor luft og blod passerer hinanden i modsat retning hvorved ilten diffunderer [siver, red.] over i blodet. På grund af dette modstrømsprincip kommer det iltede blod til at indeholde en højere koncentration af ilt end den der er i den luft der udåndes. Ud over dette modstrømsprincip har fugle generelt større hjerter i forhold til

deres kropsstørrelse; hjertets størrelse ligger på 0,8-1,5 % af kroppens størrelse hos fugle, men kun på 0,6 % hos pattedyr. Fuglenes relativt store hjerter gør dem i stand til en hurtig cirkulation og intensiv iltudveksling. Hurra for de ingeniører der i sin tid fremstillede en iltmaske til Vaclavs hund! Men hvor mange gange skal vi råbe

hurra for den Designer der har fremstillet fuglenes åndedrætssystem, så de kan overleve i ekstreme højder uden iltmaske?

Oversat og bearbejdet af Holger Daugaard

Sådan trækker en fugl vejret. )JSSJ YJLSNSL FK JS KZLQX QZSLJKZSPYNTS KZSIJY Uउ JSLJQXP <NPNUJINF MFW [N GJXYNQY JS IFSXP ѦT[JWX YYJQXJѧ FK 9FP YNQ 3 0 ,WT[J KTW IJS ‫ܪ‬SJ YJLSNSL l '^ 1 8M^FRFQ T\S \TWP GFXJI TS 7 2H3JNQQ &QJ]FSIJW &SNRFQX 5ZGQNH )T RFNS MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

6

ORIGO 141 december 2016

Fugle er designet til tynd luft i store højder


ORIGO

Ørn som pilot RJI FQY IJY KTW JS WS unødvendige ZIXY^W )JS JW OT XTR XPFGY YNQ XYTWJ M OIJW ў /F SJYTU XPFGY YNQ Ѱ 9JLSNSL N8YTHP5MTYT HTR

Fugle er designet til tynd luft i store højder

skabelse.dk

7


ORIGO

)JS IFSXPJ G LJXPT[ JW FKM SLNL FK JY SFYZWK STRJS IJW RउXPJ NPPJ JW Xउ PJSIY SJRQNL X^RGNTXJ ' LJYW JW JW FKM SLNLJ FK X^R GNTXJ RJI JS X[FRU N IJWJX S WNSLXTUYFLJQXJ ў +WF ,WNG 8PT[ l '^ 2FQJSJ 9M^XXJS 4\S \TWP (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Naturen ville bryde sammen uden det livsnødvendige samarbejde mellem forskellige arter der kaldes symbiose. Det forklares bedst med design.

Symbiose underminerer Darwins forklaring Tekst: James J.S. Johnson

»Den bedst egnedes overlevelse« [eller »den bedst tilpassede«, red.] er en dominerende tese i evolutionsteorien. Men en trio af farverige fugle fra tangar-slægten leverer evidens mod Darwins teori om at konkurrence er den fundamentale kraft der former naturens levende organismer. Hvordan peger evidensen mod Darwin? Ved den måde tangarerne indtager føde på! Tre arter af tangarer på Trinidad fordeler insekter mellem sig, og dermed underminerer de stille og roligt tesen om naturlig selektion. Uden at kæmpe om føderessourcerne gør de følgende:

8

ORIGO 141 december 2016

• Den gulhovedede dråbetangar napper insekterne fra bladenes overflade • Hættetangaren foretrækker de insekter der befinder sig under store grene • Turkistangaren snupper insekter fra de mindre grene (1). De tre arter af tangarer udviser det som økologer kalder non-kompetitiv nichepositionering, dvs. selv om de har samme levested, undgår de direkte konkurrence om føden ved at søge efter føde på forskellige steder i samme træ (1). For at kunne se hvordan tangarernes fine fordeling af fødesteder faktisk er

i modstrid med Darwins antagelser, kan det være passende at se tilbage på hvorfor hans ideer blev modtaget med åbne arme af visse akademikere på hans tid. Flere generationer før Darwins teori om naturlig selektion blev populær, lagde deister som f.eks. Charles Lyell og James Hutton grundstenen til en accept af hans ideer. Deister er som bekendt folk der tror på Gud, men som afviser Bibelens sandhed. Både deister og darwinister har fejlinformeret om livsbetingelserne på jorden, selv om de har gjort det på forskellig måde. Deister mener ikke at der er noget der hedder “ondskab”, og anerkender derfor ikke Bibelens lære om dette.

Symbiose underminerer Darwins forklaring


ORIGO Darwinister lĂŚgger derimod stor vĂŚgt pĂĽ kampen – “kĂŚmp eller bliv bekĂŚmpetâ€? – dvs. døden anses for en form for “heltâ€?. Begge synspunkter giver et fejlagtigt billede af naturen. (3) Deisternes mĂĽde at anskue naturen pĂĽ kan føre til korrekte observationer af naturens skønhed, orden og effektivitet, men kan ikke gøre rede for grumheden i naturen. Hvorfor hakker nogen fugle andre fugle ihjel i og med at de kĂŚmper om føde og levesteder? Det er ikke sĂŚrligt smukt! I løbet af den første halvdel af 1800-tallet blev det klart at deismen ikke kunne forklare en sĂĽdan grumhed. Mange søgte derfor efter en humanistisk teori der kunne forklare det hĂŚslige i naturen: sygdom, hunger og død. Dermed var grundlaget skabt for Darwins teori om naturlig selektion – en teori der ofte karakteriseres ved udtrykket “den bedst tilpassede overleverâ€?. Darwin og hans efterfølgere forestillede sig et globalt økosystem som et lukket system med begrĂŚnsede ressourcer. Hvis ĂŠn gruppe organismer skaffede sig føde, ville en eller flere andre grupper tilsvarende mangle føde. Denne egoistiske konkurrence blev markedsført som “naturens lovâ€?(2). Men data fra den virkelige verden passer ikke med dette evolutionistiske paradigme. Man oversĂĽ mere eller mindre bevidst data der ikke passede ind i systemet – som man i visse tilfĂŚlde stadigvĂŚk gør (4,5). Som om det ikke var nok, har vi i de senere ĂĽr fĂĽet en forstĂĽelse af naturen som langt mere samarbejdende end man har set det tidligere. Frem for at se naturens levende organismer som vĂŚrende i evig kamp, viser der sig i stadig større grad at vĂŚre samarbejde mellem de forskellige livsformer. Et eksempel pĂĽ dette er lav der reprĂŚsenterer et samarbejde mellem en svamp og en alge – og det til fĂŚlles bedste. Et andet eksempel er mykorrhiza [ogsĂĽ kaldet svamperod af grĂŚsk mykes “svampâ€? og rhiza “rodâ€?, red.] hvor svampe og trĂŚer samarbejder om vand- og nĂŚringsoptagelse fra jorden. Uden dette samarbejde ville mange økosystemer bryde sammen. Fagbetegnelsen for dette er symbiose – som direkte oversat betyder samliv. Evolutionister har oftest fokuseret pĂĽ parasitisme hvor ĂŠn livsform udnytter en anden.

Men i virkelighedens verden er symbiose langt mere udbredt, og uden de tusindvis af samarbejdsrelationer der eksisterer mellem de levende organismer, ville naturen sĂĽ afgjort bryde sammen (6). Man kan vĂŚlge at finde en fagbetegnelse for tangarernes mĂĽde at fordele føden og fødestederne mellem sig – non-kompetitiv nichepositionering. Men det er bare ĂŠt af tusindvis af eksempler pĂĽ naturens samarbejdsrelationer – og de demonstrerer med al tydelighed at naturen ikke (bare) er skueplads for nĂĽdesløs, evolutionĂŚr kamp, men i høj grad ogsĂĽ sameksistens og samarbejde. MĂĽske afspejler disse organismer deres Designers oprindelige hensigt?

•

Oversat af Holger Daugaard

Referencer 1. Whitfield, P., P. D. Moore, and B. Cox. 1989. The Atlas of the Living World. Boston: Houghton Mifflin, 100-101. 2. Deists believe in an intelligent Creator God, so they expect Him to make a perfect creation. However, because they dismiss the Bible, they philosophically imagine what a perfect God would do with His creation— assuming they know how a perfect God would think and act. Accordingly, deists are quick to recognize God’s caring handiwork in nature; they see orderliness, logic, beauty, and many good things. See Johnson, J. J. S. 2010. Misreading Earth’s Groanings: Why Evolutionists and Intelligent Design Proponents Fail Ecology 101. Acts & Facts. 39 (8): 8-9. 3. 1 Corinthians 15:26. 4. Darwinists hijacked this phrase from Tennyson, A. 1849. In Memoriam A. H. H., Canto 56. 5. Johnson, J. J. S., J. Tomkins, and B. Thomas. 2009. Dinosaur DNA Research: Is the Tale Wagging the Evidence? Acts & Facts. 38 (10): 4-6; Johnson, J. J. S. 2015. Cherry Picking the Data Is the Pits. Acts & Facts. 44 (7): 19. 6. Parker, G. 1978. Nature’s Challenge to Evolutionary Theory. Acts & Facts. 7 (10); Johnson, J. J. S. 1997. Providential Planting: The Pinyon Jay. Creation Ex Nihilo. 19 (3): 24-25; Austin, S. 1994. Grand Canyon: Monument to Catastrophe. Santee, CA: Institute for Creation Research, 156-159.

Symbiose underminerer Darwins forklaring

FAKTABOX om det svampemycelium der trÌnger ind i trÌrødder.

Gavnlig svamp i rødderne. +WFSXP <NPNUJINF KTWY‡QQJW TR IJ YT MT[JIY^UJW FK R^PTW WMN_F IJW ‍ܪ‏SIJX MJW XPJRFYNXP FKYJLSJY l 5FW 4WNLNSFQ ZUQTFIJW \FX 3NQ YMJ +WTLL FY KW \NPNUJINF Ń&#x; 9WFSXKJWWJI KWTR KW \NPNUJINF YWFSXKJWWJI YT (TRRTSX G^ :XJW 'QTTI^ QNGZ ZXNSL (TRRTSX -JQUJW (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Carpo'phore – [grĂŚsk “frugtbĂŚrer] “paddehatâ€? cellule mycĂŠlienne – mycelie-celler (svampelegemet = svampens underjordiske trĂĽdformede netvĂŚrk) spore externe – ekstern spore (svampekim, svarer til frø pĂĽ en plante) hyphes – hyfer (de “trĂĽdeâ€? der danner myceliet) manteau – kappe arbuscules – det arbuskulĂŚre mykorrhiza, den del af svampen der trĂŚnger ind i trĂŚets rodceller rĂŠseau de Hartig – Hartigs net, opkaldt efter botanikprofessor Robert Hartig fra MĂźnchen, 1839-1901. cellules vĂŠgĂŠtales – planteceller vĂŠsicule – vesikel, bruges af cellen til at lagre, transportere eller fordøje diverse materialer. Ectomycorhize – ectomycorrhizal Endomycorhize – endomycorrhizae

skabelse.dk

9


ORIGO

+TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR

Kolibrier er endnu et eksempel på hvor evolutionsbiologer vælger ikke at “fortabe sig i detaljerne”, hvor de i stedet burde fordybe sig i om hvorvidt forklarings-modellen “mutationer + naturlig selektion” holder vand.

Design er bedste forklaring på kolibriers KFSYFXYNXPJ ‫[^ܫ‬JJ[SJW Hvem har ikke prøvet at stå og betragtet en flyvende kolibri? Disse småbitte, farverige fugle udfører utrolige akrobatiske numre – og trods dette insisterer mange dygtige forskere på at disse fugle er resultat af enkle, naturlige kræfters spil. Forfatterne til en artikel i tidsskriftet Nature om kolibriens flyvekunst skrev i 2005 at »det selektive pres på kolibriernes forfædre var sandsynligvis til gunst for en øget effektivitet.« (1) De forestiller sig at

10

ORIGO 141 december 2016

kolibrierne udvikledes fra mere simple forfædre der ikke var så effektive flyvere. Men en undersøgelse af blot nogle få af kolibriens egenskaber efterlader en med temmelig stor tvivl om hvorvidt naturlige selektive kræfter alene kan forklare deres oprindelse. Kolibriernes næb, knogler og fjer afviger fra samtlige andre nulevende eller uddøde fuglegruppers (2). Deres vinger foldes ikke på midten. I stedet har

de et unikt svirvelled der hvor vingerne hæfter på kroppen, hvorved vingerne kan bevæges i et ottetalsmønster. Og de bevæger sig hurtigt! Kolibrierne er nødt til at slå meget hurtigt med vingerne for at kunne stå stille i luften og suge nektar fra blomsterne. Forskerne har stadig til gode at finde forklaring på disse fugles mentale “software” som koordinerer informationen om blomsternes placering med musklernes bevægelse, hvilket på

Design er bedste forklaring på kolibriers fantastiske flyveevner


ORIGO enestĂĽende vis sĂŚtter fuglene i stand til at holde hovedet helt stille mens de suger nektar (3).

Kan evolutionens mekanismer vĂŚre ansvarlige for omdannelsen af en basisfugl til kolibriernes stĂŚrkt specialiserede fysiologi? Forestil dig et forstadie

Fuglenes lange, smalle nĂŚb og tynde tunge dyppes ned i blomsterne, og her benytter de en smart automatisk vĂŚskeopsamlingsteknik. Ganske smĂĽ buede strukturer langs deres tungespids ĂĽbnes for at kunne indeholde nektar, og disse strukturer “vindes opâ€? i et tĂŚt nøgle nĂĽr fuglen trĂŚkker tungen til sig, hvorved nektaren vrides ud og kan sluges (4). NĂĽr en kolibri er fĂŚrdig med at suge nektar i ĂŠn blomst, flyver den baglĂŚns! Det kunne den ikke gøre hvis det ikke var for nogle ekstra lange primĂŚrfjer pĂĽ vingerne. Det er fuglens største fjer, og de er hovedansvarlige for denne evne. [Se den fantastiske video pĂĽ engelsk Wikipedia af kolibriens flyveevne under nektaropsamling, find den pĂĽ https:// en.wikipedia.org/wiki/Hummingbird i afsnittet “Aerodynamics of flightâ€?; red.]

Ny kolibriforskning har afsløret andre fascinerende aspekter Vi nÌvner to: Fuglene genererer en mÌngde varme nür de flyver. Nür man tager deres flyvehastighed i betragtning, kunne man godt forvente at de brød i brand indimellem! Hvor forsvinder al denne varme hen? Infrarøde kameraer har afsløret at kolibrierne leder varmen ud til fødderne samt deres skulder- og øjenpartier. (5) Og nogle hankolibrier benytter sig af luftstrømme der ledes gennem halefjerene og derved producerer melodiøse lyde under parringslegen (6).

0TQNGWN‍܍‏ZLY 8J IJS KFSYFXYNXPJ XQT\RT YNTS [NIJT FK JS PTQNGWN N ‍܍‏ZLYJS Uउ MYYUX JS \NPN U J INF TWL \NPN - ZR RNSL GNWI N FKXSNY &JWTI^SFRNHX TK ‍܍‏NLMY -JW GNQQJIJW ŃŚPQNUUJY ZIѧ

0TQNGWN‍܍‏ZLY *S LJSLN[JQXJ FK IJ XYWŠR M[NW[QJW JS PTQNGWN IFSSJW N QZKYJS TRPWNSL XNL 9JLSNSLJS JW QF[JY ZI KWF JS XYZINJ FK JS PTQNGWNX ‍܍‏ZLY M[TW RFS MFW YW‡SJY IJSSJ RNSN‍[^܍‏JW N FY UFXXJWJ JS XP^ FK QJY UFX XFGQJ SJZYWFQJ MJQNZRK^QIYJ X‡GJGTGQJW 2FS MFW Xउ TUYFLJY IJ TUXYउJIJ QZKYM[NW[QJW [MF JY XYJWJT PFRJWF l '^ 5JYJW -FQFX_ 5JSLT FY *SLQNXM <NPNUJINF" 'FXJI TS INFLWFR XJJS NS &SFQ^XNX TK ;JWYJGWFYJ 8YWZHYZWJ YM *I YJ]YGTTP 2NQYTS -NQIJ GWFSI ,JTWLJ ,TXQT\ +NLZWJ U 9TWZX HWJFYJI NS &WY TK .QQZXNTS FSI WJ [JHYTWNXJI NS .SPXHFUJ [NF 5T9WFHJ 9MNX [JHYTW NRFLJ \FX HWJFYJI \NYM .SPXHFUJ (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

der har nogle af de beskrevne egenskaber, men ikke alle. Ville en sĂĽdan før-kolibri kunne overleve som den moderne kolibri kan? NĂŚppe. Ă…rsagen til kolibriernes succes er jo netop at de besidder alle de beskrevne egenskaber samtidig.

Et vingeslag. +WFSXP ;NPNUJINF [NXJW IJSSJ YJLSNSL FK JS PTRUQJY [NSLJXQFLXWZSIJ XJY N UWT‍ܪ‏Q Ńž l 5FW 0FWYF YFQP Ń&#x; 9WF[FNQ UJWXTSSJQ 4\S \TWP 8TZWHJX࣢ :SN[JWXNY^ TK 9J]FX.RFLJ -ZRRNSLGNWI \FPJ 5JSLT X[L G^ 5JSLT ZSIJW QNHJSHJ (( '> 8& +&1 MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Design er bedste forklaring pĂĽ kolibriers fantastiske flyveevner

Vi er slet ikke fĂŚrdige med at afsløre kolibriernes fantastiske verden – og meget taler for at en Designer har vĂŚret pĂĽ spil.

•

Oversat og bearbejdet af Holger Daugaard

Litteratur: 1. Warrick, D. R., B. W. Tobalske, and D. R. Powers. 2005. Aerodynamics of the hovering hummingbird. Nature. 435 (7045): 1094-1097. 2. Hummingbird fossils look like modern hummingbirds. See Mayr, G. 2004. Old World Fossil Record of Modern-Type Hummingbirds. Science. 304 (5672): 861-864. 3. They also eat spiders and insects for proteins and lipids. 4. Rico-Guevara, A., and M. A. Rubega. 2011. The hummingbird tongue is a fluid trap, not a capillary tube. Proceedings of the National Academy of Sciences. 108 (23): 9356-9360. Also see the online video FLIGHT: The Genus of Birds-Hummingbird tongue. Illustra Media. Posted on youtube.com June 18, 2013, accessed January 26, 2016. 5. Powers, D. R. et al. 2015. Heat dissipation during hovering and forward flight in hummingbirds. Royal Society Open Science. 2: 150598. 6. Clark, C. J., D. O. Elias, and R. O. Prum. 2011. Aeroelastic Flutter Produces Hummingbird Feather Songs. Science. 333 (6048): 1430-1433.

skabelse.dk

11


Endnu et eksempel på hvor evolutionsbiologer vælger ikke at “fortabe sig” i detaljerne og dermed virkelig går galt i byen med deres påstande om “dårligt design” i naturen …

Tekst: Randy J. Gulliuza

Påstande om øjets design-fejl bygger på falsk videnskab +TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR


ORIGO Uvidenhed eller begrĂŚnset udsyn kan føre til nogle temmelig utrolige fejltagelser. Robert H. Goddard var en ret sĂĽ nytĂŚnkende person i raketvidenskabens ungdom. NASA roste hans resultater i en online-artikel i 2004 sĂĽledes: ÂťGoddard, der i dag er anerkendt som raketvidenskabens grundlĂŚgger, har bidraget vĂŚsentligt til videnskabens forstĂĽelse af universetÂŤ (1). Goddard var den første der byggede og affyrede en rumraket der anvendte flydende brĂŚndstof, og han var som opfinder indehaver af ikke mindre end 214 patenter. Men trods disse fantastiske videnskabelige landvindinger blev Goddard i sin tid udsat for en nedladende og endda direkte hĂĽnlig behandling. I 1920 udgav The Smithsonian en artikel fra hans hĂĽnd med titlen A Method for Reaching Extreme Altitudes (En metode til at nĂĽ ekstreme højder), og heri beskrev han blandt andet muligheden for at sende raketter til mĂĽnen. Uheldigvis fik pressen nys om dette, og dagen efter udgivelsen skrev New York Times en leder der gjorde tykt nar af hans teorier. I lederen stillede man spørgsmĂĽlstegn ved hans kompetence og sammenlignede den med en gymnasieelevs. Forfatteren til denne leder vidste ganske givet intet om raketvidenskab, men holdt sig ikke for god til at latterliggøre en visionĂŚr forsker. Eksemplet med Goddard er slet ikke unikt og ganske nyttigt at huske pĂĽ. I dag er det sĂĽdan at de allerfleste forskeres bidrag til videnskabelige tidsskrifter bliver vurderet af evolutionister inden de bliver publiceret. Man fokuserer derfor pĂĽ det uperfekte som eksempel pĂĽ at evolutionen er i gang. Det gĂŚlder i sĂŚrlig grad det menneskelige øje. Underbygger videnskaben virkelig dette syn pĂĽ øjet som et uperfekt organ – eller er forskerne farvet af deres forudindtagede holdninger? Evolutionister mener at have opdaget adskillige “fejlâ€? i levende organismer. Disse fejl siges at vĂŚre der fordi evolutionen er en fortløbende proces hvor ĂŚndringer sker over lang tid, alt imens de bedst egnede overlever pĂĽ bekostning af de mindre egnede. Kenneth Miller, Brown Universitet, bruger følgende forklaring pĂĽ hvorfor hans evolutionistiske grundholdning er i modstrid med troen pĂĽ en designet skabelse: ÂťSkønt nogen insisterer pĂĽ at livet som vi kender det, har sit ophav i en stor Designer, kan biologien ikke underbygge andet end at de levende organismer er blevet opbygget gradvis af en tidløs proces som vi kalder evolutionÂŤ (2). En sĂĽdan gradvis “afprøv-og-smidt-vĂŚk-procesâ€? vil efter al sandsynlighed medføre mange fejltagelser. Derfor anser evolutionisterne disse sĂĽkaldte “fejlâ€? som tegn pĂĽ evolution. Evolutionisten Richard Dawkins mener for eksempel at der findes kĂŚmpestore problemer i den mĂĽde det menneskelige øje er skruet sammen pĂĽ. Efter hans mening er skabelsestroende fanget i et dilemma – enten har Gud ikke skabt øjet, eller ogsĂĽ har han lavet en masse fejl. Dawkins tager udgangspunkt i de celler der opfatter lys. De er lysfølsomme i den ene ende og i den anden ende findes en nerve der overfører signaler til hjernen. Lys kommer ind foran øjet, mens hjernen jo er placeret bag øjet. Nogle typer øjne i dyreverdenen er opbygget sĂĽdan at de lysfølsomme dele vender fremad mod lyset, og nerverne gĂĽr bagud. I hvirveldyrenes øjne er det modsat, sĂĽ de lysfølsomme dele vender bagud med nerverne foran. Efter Dawkins’ mening er det “et tĂĽbeligt

designâ€?. Han indrømmer dog følgende: ÂťDer er ikke noget der tyder pĂĽ at øjet fungerer dĂĽrligt. TvĂŚrtimod, det er et ekstremt velfungerende organ.ÂŤ Men øjet er ĂĽbenbart ikke bygget sĂĽdan som han mener det skulle vĂŚre: ÂťDet vigtige design-argument er ikke om et organ fungerer godt eller ej, men snarere om dets basale bygning viser tegn pĂĽ at vĂŚre designet. Det er ikke tilfĂŚldet med øjet.ÂŤ Med dette argument bevĂŚger Dawkins sig fra en objektiv til en subjektiv opfattelse.

Ă˜jets opbygning. ,QFXQJLJRJY 4WF XJWWFYF &PPTRTIFYN TSXRZXPQJS RZXHZQZX HNQNFWNX ?TSZQFYWउIJ _TSZQF HNQNFWNX 8HMQJRRX PFSFQ 5ZUNQ +TWPFRRJWJY -TWSMNSIJS 7JLSGZJMNSIJS 1NSXJGFWP 1NSXJPJWSJ 5WTHJXXZX HNQNFWNX 'NSIJMNSIJ (TSOZSHYN[F 2ZXHZQZX TGQNVZZX NSKJWNTW 2ZXHZQZX WJHYZX NSKJWNTW 2ZXHZQZX WJHYZX RJINFQNX 3JYMNSIJSX [JSJW TL FWYJWNJW )JS GQNSIJ UQJY )JS MउWIJ MOJWSJMNSIJ )ZWF RFYJW (JSYWFQJ SJYMNSIJFWYJWNJ (JSYWFQJ SJYMNSIJ[JSJ 8^SXSJW[JS ;JSF [TWYNHTXF ;FLNSF GZQGN )JS LZQJ UQJY +T[JF HJSYWFQNX 8JSJMNSIJS ࣎WJMNSIJS 2ZXHZQZX WJHYZX XZUJWNTW 3JYMNSIJS Ńž l '^ (MFGFHFST 7JKJWJSHJX @ B @ B @ B FRTSL TYMJWX (( '> 8& MYYUX HTR RTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Dürligt eller optimeret design? Dawkins og andre evolutionsbiologer mener tydeligvis at nür en enkelt del af øjet ikke er optimeret, sü er det irrelevant at undersøge hele øjets bygning som en samlet funktionel enhed. Dette er imidlertid en meget snÌversynet müde at betragte øjet, og den er der ikke er belÌg for. Da Dawkins, Miller og Ayala kom med deres udtalelser, var der allerede masser af information om hvordan nethindens vÌv pü en fantastisk müde udviser design-løsninger pü adskillige udfordringer, samtidigt. Ingeniører mü ofte i deres arbejde forsøge at opfylde flere modstridende behov samtidig. Nür de optimerer design, finder de løsninger der bedst muligt møder modstridende behov. Det er netop kendetegnet pü kompliceret ingeniørkunst, styret af intelligens.

Püstande om øjets design-fejl bygger pü falsk videnskab

skabelse.dk

13


ORIGO

Menneskeøjets helt perfekte design. 5उ JSLJQXP <NPNUJINF ‍ܪ‏SIJW [N IJSSJ YJLSNSL 2JI KŠQLJSIJ YJPXY @N 47.,4X T[JWX‡YYJQXJB 8YF[J YFUUJW TL SJW[JQFL N SJYMNSIJS )JS KTWWJXYJ IJQ FK ŠOJY JW YNQ [JSXYWJ 1^XJY KWF [JSXYWJ UFXXJWJW LJSSJR ‍܍‏JWJ YWFSXUFWJSYJ SJW [JQFL KTW FY Sउ XYF[JSJ TL YFUUJWSJ ^IJWXY YNQ MŠOWJ *S PJRNXP ‡S IWNSL N XYF[J TL YFUUJW XJSIJW JY XNLSFQ YNQGFLJ YNQ SJW[JWSJ 8NLSFQJY LउW KŠWXY YNQ IJ GNUTQ‡WJ TL MTWNXTSYFQJ HJQQJW LZQJ QFL IJWJKYJW YNQ FRFHWNSJ HJQQJW TL LFSLQNJHJQQJW QNQQF QFL IJWJKYJW YNQ IJ TUYNXPJ SJW[J‍ܪ‏GWJ )J XNLSFQJW GJMFSIQJX XउQJIJX N INXXJ QFL +ŠWXY YJLSJW

XNLSFQJWSJ JY WउY TRWNIX FK UZSPYJW N XYF[ TL YFUHJQQJW )JWJKYJW NIJSYN‍ܪ‏HJWJW SJW[JQFLJSJ JSPQJ KTWRJW XउXTR Q^XJ UZSPYJW TRLN[JY FK RŠWPJ UZSPYJW PFSYJW TL GJ[‡LJQXJ 'FXJWJY Uउ JS YJLSNSL FK 7FRखS ^ (FOFQ l '^ +NLDWJYNSJ USL (FOFQIJWN[FYN[J \TWP +NL WJYNSJ GJSIJI USL &SPF +WNJIWNHM YFQP IJWN[FYN[J \TWP [JHYTWNXF YNTS G^ HMWNX +NLDWJYNSJ USL+NL WJYNSJ GJSIJI USL (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

I forbindelse med øjets optimering af behandlingen af lys krÌves følgende: 1. en mekanisme til at opfatte lys, 2. en hurtig retablering af den lysopfattende mekanisme, hvilket er nødvendigt nür stÌrkt lys skal opfattes, ellers vil det stÌrke lys ødelÌgge vÌvet 3. fjernelse af den overskudsvarme der opstür ved stofskifteprocessen inden varmen ødelÌgger proteinernes funktion, 4. fjernelse af varme fra det lys som nethinden opfatter og 5. forebyggelse af lysrefleksion inden i øjet ewfter lyset har passeret gennem fotoreceptorerne.

En forskningsartikel beskriver disse specielle celler süledes: Det forøgede refraktoriske index sammen med cellernes form medvirker til en nÌsten konstant lysledende kapacitet, og det gør dem til fantastisk designede lysledere (11). De Mßllerske cellers opbygning gør at de lysfølsomme molekyler kan opfatte lys, nÌsten uanset hvilken vej nethinden er orienteret.

Nu er spørgsmĂĽlet hvordan alle disse krav bliver afbalanceret og optimeret, sĂĽ nethinden kan virke ordentligt. Sagen er den at problemet er blevet løst ved en omvendt nethinde! Fotoreceptorerne er blevet vendt omvendt og indlejret i nethindens epitel (et cellelag uden pĂĽ nethinden). Dette vitale vĂŚv fjerner affald og medvirker til at bortlede varme fra receptorerne der hurtigt regenererer (8). Dets indhold af pigmenter forebygger at lyset spredes. Det omfattende netvĂŚrk af blodkar forsyner fotoreceptorerne med energi og virker lige som en radiator der absorberer overskydende varme (9). Forskerne har vidst i flere ĂĽrtier at de sĂĽkaldte “uisoleredeâ€? nervefibre der forlader fotoreceptorerne, ikke ligger helt tĂŚt sĂĽledes at dette lag tillader lys at passere (10). Dertil kommer at de sĂĽkaldte MĂźllerske celler, der ligger i samme lag, fungerer som en slags optiske kabler.

14

ORIGO 141 december 2016

Med andre ord, hvis vores øjne var bygget südan som evolutionisterne forventer det, ville vi alle vÌre blinde.

Argumentet med “dĂĽrligt designâ€? er klart forkert Neurofysikeren Alipasha Vaziri opsummerer som følger: ÂťHvis man [tĂŚnker nĂŚrmere efter hvordan synssansen virker, vil man opdage noget bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt: En foton [et lys-kvant, red.], den mindste fysiske enhed som lys bestĂĽr af, interagerer med et biologisk system der bestĂĽr af millioner af celler, alle indlejret i et varmt og fugtigt miljø ... Den respons som fotonet genererer, bliver overført hele vejen til vores bevidsthed, uanset eventuel baggrundsstøj. Et hvilket som helst lignende menneskeskabt stykke mekanik ville skulle afkøles og isoleres fra baggrundsstøj for at kunne fungere lige sĂĽ godtÂŤ (12). Et andet forskningsstudie konkluderer sĂĽdan: ÂťNethinden viser sig at vĂŚre en optimal struktur, designet til forbedring af billederÂŤ (13). I endnu en artikel beskrives det som følger: ÂťFotoreceptorerne opererer op til den yderste grĂŚnse i forhold

Püstande om øjets design-fejl bygger pü falsk videnskab


ORIGO

Dumt design? )JY PFS RFS [JQ S‡UUJ YFQJ TR SउW RFS K] XJW M[NQPJS XT‍ܪ‏XYNPJWJY RउIJ Q^XJY GQN[JW GJMFSIQJY Uउ SउW IJY WFRRJW YFUUJSJ N ŠOJY )JY JW XQउJSIJ PTRUQNHJWJY M[NQPJY RFS XFLYJSX PFS Kउ ŠOJ Uउ XJQ[ ZIJS FY KTWXYउ JY P[‡P KWFSXP 8J TLXउ 47.,4X +FHJGTTP XNIJ M[TW [N MउGJW FY Kउ YNI YNQ FY GWNSLJ JS IFSXP T[JWX‡YYJQXJ +TYT +WFSXP <NPNUJINF l 5FW 5FSHWFY Ń&#x; 9WF[FNQ UJWXTSSJQ (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

til fysikkens love. Det betyder at de er sĂĽ gode som de overhovedet kan vĂŚre – punktumÂŤ (14). Enhver udtalelse fra Dawkins, Miller, Ayala og andre vedrørende øjets “dĂĽrligeâ€? design er videnskabeligt set ukorrekt. Tilbage til Goddard der blev hĂĽnet for sit fremsyn. NASA noterede sig følgende da mennesket var pĂĽ vej til mĂĽnen: ÂťDagen efter Apollo 11 fløj af sted for at lande pĂĽ mĂĽnen, i juli mĂĽned 1969, trykte New York Times en korrektion til den leder der i 1920 hĂĽnede Goddard, idet man skrev: “Det er nu endeligt bekrĂŚftet at en raket kan fungere i et vakuum sĂĽ vel som i en atmosfĂŚre. The Times beklager fejlenâ€? (16).ÂŤ Til trods for den stĂŚrkt forsinkede beklagelse, er det al ĂŚre vĂŚrd at The Times ydmygt gør det. Videnskaben har vist at ogsĂĽ Gud bør have en beklagelse!

•

Oversat og bearbejdet af cand.scient. Holger Daugaard Referencer: 1. Marconi, E. M. Robert Goddard: A Man and His Rocket. Posted on NASA.gov March 9, 2004, accessed July 15, 2016. 2. Miller, K. R. 1994. Life’s Grand Design. Technology Review. 97 (2): 24-32. 3. Dawkins, R. 1987. The Blind Watchmaker. New York: W. W. Norton & Co, 93. 4. Miller, Life’s Grand Design. 5. Ayala, F. J. 2007. Darwin’s Gift to Science and Religion. Washington, D.C.: Joseph Henry Press, 22.

6. Ibid, 155. 7. Guliuzza, R. 2012. Clearly Seen: Constructing Solid Arguments for Design. Dallas, TX: Institute for Creation Research, 32-33. 8. Anderson, D. H., S. K. Fisher, and R. H. Steinberg. 1978. Mammalian cones: Disc shedding, phagocytosis and renewal. Investigative Ophthalmology and Visual Science. 17 (2): 117-133. 9. Parver, L. M., C. R. Auker, and D. O. Carpenter. 1983. Choroidal blood flow: III. Reflexive control in human eyes. Archives of Ophthalmology. 101 (10): 1604-1606. 10. Hamilton, H. S. 1985. The Retina of the Eye—An Evolutionary Roadblock. Creation Research Society Quarterly. 22 (2): 59-64. 11. Franze, K. et al. 2007. Mßller cells are living optical fibers in the vertebrate retina. Proceedings of the National Academy of Science. 104 (20): 8287-8292. 12. Study suggests humans can detect even the smallest units of light. Rockefeller University news release. Posted on newswire.rockefeller. edu July 20, 2016, accessed July 21, 2016. 13. Labin, A. M. and E. N. Ribak. 2010. Retinal glial cells enhance human vision acuity. Physical Review Letters. 104 (15): 158102. 14. Angier, N. Seeing the Natural World With a Physicist’s Lens. New York Times. Posted on nytimes.com November 1, 2010, accessed July 26, 2012. For the extended quote, see Thomas, B. Eye Optimization in Creation. Creation Science Update. Posted on ICR.org November 23, 2010. 15. Hewitt, J. Fiber optic light pipes in the retina do much more than simple image transfer. Phys.org. Posted on phys.org July 21, 2014, accessed July 21 2016. 16. Marconi, Robert Goddard: A Man and His Rocket.

Püstande om øjets design-fejl bygger pü falsk videnskab

skabelse.dk

15


Naturen har brukt paraboler i lang, lang tid.

Parabolantenner og lyskastere etterligner blomster-design Tekst: Steinar Thorvaldsen, professor ved Universitetet i Tromsø Foto (hvor ej andet angivet): artikelforfatteren

Synet av parabolske antenner er nå vanlig. De brukes for å fange inn signaler fra satellitter i verdensrommet. Parabelen er en viktig geometrisk U-form som mange av oss kjenner fra skolematematikken, kalt x2-funksjonen. Den har mange anvendelser, både i lyskastere og parabolantenner. Det spesielle med den parabolske formen er at parallelle stråler som kommer inn, vil samles til ett punkt: brennpunktet. Vi kan også sette en lyspære i brennpunktet og sende lysstrålene motsatt vei. Den store naturforskeren Isaac Newton var den første som laget et teleskop basert på et parabelformet speil. Dette teleskopet avbilder stjerner og andre objekter på tilsvarende måte som en linse. Slike teleskoper kalles da også Newtonreflektorer. Senere er parabelformen brukt i alt fra å lage «kokeplater» basert på varmen fra solstråler, til å ta ned signaler fra rommet. Navnet parabolantenne kommer av at tverrsnittet av antennens reflektor er parabelformet. Disse brukes i dag i det meste av satellittbasert kommunikasjon og distribusjon. Men antenner av denne form er egentlig ikke noe nytt. Parabelformen har vært der lenge før våre teknologiske oppdagelser. Naturen har brukt dem i lang, lang tid. Faktisk finner vi den i kroneformen til mange av våre blomster. Den parabolske tallerkenformen samler varmen fra solen i senteret der blomstens frø og pollen gror frem. Og mer enn dette, blomsten følger solen over himmelen, på samme måte som en parabol-antenne kan følge satellitten i sin bane. Dette tjener to formål.

16

For det først holdes frøene og blomsterstøvet (pollenkornene) noen grader varmere enn den omgivende luften og hjelper dem til å modnes raskere. Blomstene fanger også opp varmestråler (infrarøde stråler) som vi mennesker ikke kan se.

Elliptisk paraboloide. l &[ .SIZHYN[JQTFI 8JQK RFIJ ZXNSL 2FYMJRFYNHF 4KKJSYQNL JNJSITR MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

En spesiell kokeplate. )JY JW RZQNL उ QFLJ XJL JS PTPJUQFYJ GFXJWY Uउ XTQ[FWRJ XQNP XTR IJSSJ KWF 2FIFLFXPFW 8NLSJ 3TRJ 9MTW[FQIXJS JW PTPP KTW FSQJISNSLJS

Reinrosen MFW JS UFWFGTQKTWRJY GQTRXY XTR XFRQJW Q^X XQNP FY XJSYJW N GQTRXYJS RJI KW FSQJLLJSJ GQNW [FWRJY TUU )JYYJ MOJQUJW YNQ RJI RTISNSLJS )JXXZYJS GQNW NSXJPYJSJ YNQYWZPPJY F[ JS GQTRXY XTR G^W Uउ GउIJ RFY TL [FWRJ

ORIGO 141 december 2016

For det andre vil denne tallerken med ekstra varme tiltrekke seg insekter som dermed bidrar til å bestøve blomstene, uten å vite det. Blomsten fungerer som en parabol som vender seg mot solen, og som skaper et noe varmere habitat for insekter, noe som er spesielt viktig i fjell og alpine soner. Insektene oppfatter omgivelser med andre øyne enn oss. De benytter både infrarød stråling, synlig lys og lukten for å finne sine blomster. Disse plantene har altså en genetisk kontrollert vekststrategi som optimaliserer resultatet. For plantene er det viktig å komme raskt i gang med veksten om våren. Vekstsesongen kan være kort. Den nesten perfekt parabolske reflektorer med kronblader og rosetter øker temperaturen i planten. Biene sørger for den nødvendige bestøvning. Dette gjelder for mange av våre matvekster. Uten bier blir det derfor ikke noen epler, pærer, kirsebær, bringebær, jordbær, tyttebær, blåbær, bananer, appelsiner osv. Listen er lang. Det betyr at mye av det vi har på matbordet er avhengig av bier. Man anslår at 15-30 % av maten vi spiser er pollinert av biene. Bien og blomsten er altså vevet inn i et livsviktigt samspill. Her er vi vitne til et helhetlig [da.: som tager hensyn til

Parabolantenner og lyskastere etterligner blomster-design


ORIGO helheden] og interaktivt design i naturen, der hver livsform er del av noe større enn seg selv.Vi mennesker har alltid hatt mye ü lÌre av naturen.

Antoni Gaudi var en berømt arkitekt som er kjent for bruk av parabol-buer i sine arbeider. Han skapte hele sin unike arkitektur basert pü former i naturen, og

hans mest kjente byggverk er katedralen i Barcelona. For Gaudi var arkitekturens lover direkte forbundet med formene i naturen.

•

Engsoleie JW JS F[ [उWJ [FSQNLXYJ GQTRXYJW UTUZQ‡WY PFQY XRŠWGQTRXY

LÌstadiusvalmue JW JS X[‡WY XOJQIJS FWPYNXP GQTRXY XTR PZS GJ‍ܪ‏SSJW XJL Uउ MŠ^J KOJQQYTUUJW QFSLY RTY STWI N LWJSXJYWFPYJSJ RJQQTR 3TWLJ 8[JWNLJ TL +NSQFSI -JW KTYTLWFKJWY RTY YTUUJS F[ ,NJ[ISJ[FM LFNXN Uउ RJYJWX MŠ^IJ )JSSJ GQTRXYJS JW KWJIJY

Parabolantenner og lyskastere etterligner blomster-design

skabelse.dk

17


ORIGO

bo ga nm el de ls e Blodmosaik på bøgetræ. 'QFIJSJ Uउ JS G L XNIIJW NPPJ YNQK QINLY IJ NSILउW N JS RTXFNP Xउ XTQQ^XJY GQN[JW ZIS^YYJY TUYNRFQY +TYT PFFG

Planteneurobiolog udtaler:

“Planter er intelligente” Forsker påstår at planter viser intelligent adfærd og giver tankevækkende begrundelser. Af cand.scient. Holger Daugaard, biolog

18

ORIGO 141 december 2016

Planter er intelligente


ORIGO I en ny bog hævder forfatteren at planter ikke bare er intelligente, men også har følelser. Spørgsmålet er derfor om de også har rettigheder? Bogens titel er “Brilliant Green: The Surprising History and Science of Plant Intelligence”, og den er skrevet af planteneurobiologen Stefano Mancuso og journalisten Alessandra Viola. I flere århundreder har vesterlandsk filosofi og videnskab stort set betragtet dyr som ikke-tænkende robotter der kun har adlydt deres instinkter. Men i de sidste årtier har forskningen totalt forkastet denne opfattelse. Vi ved nu at det ikke blot er chimpanser, delfiner og elefanter som kan tænke og har en personlighed, men også mange andre dyr. Nogle fiskearter kan anvende værktøj, hvaler kan synge, bier kan tælle, krager kan demonstrere komplekst ræsonnement osv. osv. Alle disse eksempler viser at dyr er intelligente. Men planter har jo ingen hjerne – hvordan kan de løse problemer, agere intelligent eller reagere på stimuli uden en hjerne? Stefano Mancuso definerer intelligens som »evnen til at løse problemer« – og hvis det er korrekt, må vi indrømme at også planter er utrolig gode problemløsere. Han siger også: »Nutidens syn på intelligens som et produkt skabt af hjernen – på samme måde som nyrerne producerer urin – er en enorm simplificering. En hjerne uden en krop genererer lige så megen intelligens som den valnød den ligner.« Trods det at Stefan Mancusos ideer kan synes radikale, er han faktisk i godt selskab. Charles Darwin studerede planter minutiøst i mange år og var en af de første til at påstå at planter både kan bevæge sig og reagere på stimuli. Darwin havde den idé at planternes rødder fungerer lige som hjernen på laverestående dyr.

Planter som problemløsere Planter støder ofte på lignende problemer som dyrene, men deres måde at løse dem på er meget forskellig. Planter må skaffe energi, formere sig og undgå rovdyr. Mancuso hævder at planter har udviklet deres intelligens for at kunne gøre dette. Planterne vender sig mod lyset for at løse deres energibehov. Et bøgetræ har det man kalder bladmosaik, dvs. bladene på en gren skygger ikke for hinanden, men udfylder mellemrum mellem de andre blade. Nogle planter har andre måder at skaffe energi på, f.eks. den hjemlige soldug der indfanger små insekter, opløser dem vha. enzymer og skaffer sig næringsstoffer derved. Der findes mindst 600 kødædende plantearter. Planterne udnytter dyr i deres forplantning. Blomsterne er planernes reklameapparat der tiltrækker insekter. Både farve, nektar og duft tiltrækker dyrene, så de bestøver blomsterne. Ny forskning har vist at visse plantearter endda kan skelne mellem forskellige bestøvere og kun afsætter pollen på de bedste af slagsen. Sidst men ikke mindst har visse planter forskellige strategier for at undgå at blive spist af dyrene. Det kan være i form af giftstoffer, torne eller andet. Når det gælder planternes rødder, har forskningen vist at de ikke bare vokser tilfældigt, men at de søger efter de bedste forudsætninger for at optage vand og næringsstoffer samt undgå konkurrence. Rødderne afgiver sukker, der er næring for bakterier, og bakterierne kvitterer ved at nedbryde dødt organisk stof, så det bliver tilgængeligt for planterne.

Planter er intelligente

Mennesket har 5 sanser. Når det gælder planter, har man nu opdaget mindst 20 forskellige sanser som de anvender i varierende grad. Ud over de sanser mennesker har, kan de f.eks. måle fugtighed, fornemme tyngdekraften og elektromagnetiske felter. Planter er også gode til at kommunikere. I dag ved vi at de kan kommunikere på adskillige måder. Den mest kendte er nok via flygtige kemiske forbindelser. Men forskerne har også opdaget at visse plantearter kan kommunikere via elektriske signaler eller vibrationer. Mange planter er i stand til at advare andre artsfæller om en lurende fare. Hvis de angribes af insekter, sender de et kemisk signal som for at sige: Pas på, jeg er blevet angrebet, vær klar til at forsvare jer! »I de seneste årtier har videnskaben påvist at planter er udrustet med følelser, opbygger komplicerede sociale relationer samt kommunikerer med hinanden og med dyr,« skriver Stefano Mancuso. Han hævder endda at planter også viser tegn på en form for søvn og leg. Står alt dette til troende, viser det sig altså at Darwin har haft ret hele tiden. Mancuso har fundet flere tegn på at nøglen til planternes intelligens ligger i rodnettet eller rodspidserne. Han og hans kolleger har registreret at de signaler der afgives fra disse dele af planterne, ligner de signaler som neuroner afgiver i dyrs hjerner. En enkelt rodspids kan måske ikke

skabelse.dk

19


ORIGO

Soldug. 5उ Y^XP <NPNUJINF ‍ܪ‏SIJW [N JS RJLJY LWZSINL FWYNPJQ TR IJS PŠI‡IJSIJ UQFSYJ XTQIZL @ŃŚIZLѧ XTR N IZLIWउGJ WJI B -JW JY KTYT FK ZSIJWFWYJS 7ZSIGQFIJY XTQIZL Drosera rotundifolia Y^XP 7ZSIGQŕ¤ˆYYWNLJW 8TSSJSYFZ Uउ IJY SFYZWQNLJ QJ[JXYJI MFGNYFY Ńž MŠORTXJW N 3TWI XHM\FW_\FQI Ńž l Von Foto: M. Linnenbach Der ursprĂźnglich hochladende Benutzer war Michael Linnenbach in der Wikipedia auf Deutsch ंGJWYWFLJS FZX࣢IJ \NPNUJINF࣢SFHM (TRRTSX࣢IZWHM࣢ƒ ƒ ࣢RNYMNQKJ IJX (TRRTSX-JQUJW (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

afstedkomme sĂŚrlig meget. Men alle planter har millioner af rodspidser som tilsammen kan betyde meget. Mancuso hĂŚvder derfor at planterne – i stedet for en kraftfuld hjerne med mange neuroner – har mange rodspidser der arbejder sammen pĂĽ samme mĂĽde som et internet. Styrken i denne opbygning er at planterne er mindre følsomme for udryddelse. NĂĽr deres “hjerneâ€? er et diffust netvĂŚrk gemt i jorden, har de større chance for overlevelse, ogsĂĽ selv om en stor del af deres overjordiske dele bliver ĂŚdt eller beskadiget. PĂĽ denne mĂĽde kan man anse en plante for at vĂŚre en koloni snarere end et individ. Helt pĂĽ samme mĂĽde som for en myrekoloni, hvor en enkelt myres død ikke betyder noget for koloniens overlevelse. Man kan spørge sig selv hvorfor det har varet sĂĽ lĂŚnge før vi er kommet til erkendelse af planternes liv. MĂĽske skyldes det at planter er sĂĽ forskellige fra os mennesker. Vi forholder os langt lettere til dyrene som i et vist omfang ligner os, hvorimod planterne er helt forskellige fra os. Derfor er det nok ogsĂĽ at kun fĂĽ forskere har studeret planternes intelligens, sammenlignet med den omfattende forskning i dyrenes intelligens. Det syn pĂĽ planterne som Mancuso med sin bog forsøger at bibringe, er mĂĽske nok kontroversielt pĂĽ nogle punkter. De fleste mennesker vil formentlig have svĂŚrt ved at forholde sig til at planter har følelser og intelligens. Ikke desto mindre er meget af hans tĂŚnkning baseret pĂĽ konkrete

20

ORIGO 141 december 2016

forskningsresultater. Mancuso gĂĽr sĂĽ langt som til at hĂŚvde at nĂĽr planterne pĂĽviseligt er intelligente, bør de have rettigheder pĂĽ linje med mennesker og dyr. Plantelivet, der udgør 99 % af klodens samlede biomasse, bør vi som mennesker tage hensyn til. Hvem giver os for eksempel ret til hensynsløst at udrydde millioner af hektarer regnskov – nĂĽr vi ved at der er masser af plantearter i disse skove som vi endnu ikke har beskrevet og kender til? Bør der ikke vĂŚre etiske retningslinjer for udryddelse af planter lige som der er det for dyr?

Kommentar: Mancuso gĂĽr langt med sine konklusioner om planternes rettigheder. Men uanset hans synspunkter stĂĽr vi her tilbage med en enorm undren over planteverdenens storhed. Man kan hĂŚvde at evolutionen sĂĽ sandelig har vĂŚret succesfuld i forhold til plantelivet og dets overlevelse. Men man kan ogsĂĽ hĂŚvde at alle disse fantastiske egenskaber ved planterne er spor efter en fantastisk designer. Jeg hĂŚvder det sidste!

•

[Se ogsĂĽ artiklen “Symbiose underminerer Darwins forklaringâ€? i dette blad. Red.] Kilder: Good News Magazine 2016, p.68-73. Mancuso, Stefano & Alessandro Viola 2015: Brilliant Green: The Surprising History and Science of Plant Intelligence.

Planter er intelligente


ORIGO

Giv en ven et ORIGO abonnement for 2017 Kender du en der vil have glæde af Det nye ORIGO? Giv et 2017-abonnement af Det nye ORIGO som gave. Og det behøver ikke være til jul. Blot en lille hverdagserkendtlighed. Send adressen på din ven til abonnemet@skabelse, så sørger vi for at de fire blade for 2017 + de tre sidste eksemplarer af Det nye ORIGO for 2016 (som en bonusgave) bliver sendt til vedkommende. Prisen er 200 kr. i Danmark. – I Norge 300 norske kr. Det nye ORIGO er et nyttigt supplement til tv, lærebøger og pop-videnskabelige blade og bringer spændende information til den kristne familie om forskningens seneste

resultater der er relevant for TRO/VIDEN-debatten. For sand forskning står nemlig ikke i modsætning til den kristne skabelsestro. Tværtimod. Skabelsestroen hviler ikke på klogt udtænkte fabler, men danner det grundlag hele den moderne videnskab bygger på. I 2017 har vi bl.a. planer om at tage temaer op som Liv i Rummet og Livets Tilblivelse; Myter i Videnskabens Historie, Den mørke Middelalder mv. Det nye ORIGO er skrevet så det er til at forstå. SÅ ORIGO giver orden på argumenterne.

Om at blande Gud ind i forklaringerne Humlebien kan ikke flyve … handler bl.a. om nogle udbredte skrøner, bl.a. dén om at man ikke “kan kritisere Darwin” uden at blande Gud ind i forklaringerne. Citat fra bogen her: »Naturvidenskabens pionerer så ingen konflikt mellem videnskaben og troen på Gud. De mente at når nu Gud har skabt verden, giver det også mening for os mennesker at prøve at finde ud af hvordan den er indrettet.« Og alle var enige om at man i den sammenhæng ikke kan bruge mirakler som forklaring. Men i dag

tror man åbenbart på mirakler: Alting kan blive til af sig selv, bare man venter længe nok. Bogen giver mange enkle eksempler på hvor denne moderne tro ikke holder. “Det’ et spørgsmål om fysik!”

Dansk Erhverv: KG er det gymnasium i Danmark hvor man lærer mest. Det kristne Gymnasium ligger for tredje år i træk som nummer et målt på løfteevnen. "Løfteevnen" siger noget om hvor meget eleverne rykker sig i forhold til familiemæssig baggrund. Undersøgelsen er foretaget af Dansk Erhverv. Bliv klogere på et lærerigt fællesskab: http://www.kristne-gym.dk/

Planter er intelligente

skabelse.dk

21


)JS STWXPJ F[NX ;उWY 1FSIX KTWXNIJ ST[ 'JR‡WP M[TWIFS YT ZIXFLS XYNQQJX TU Uउ JS STLJY Y[JY^INL KFHTS Ñž &QYJWSFYN[J YJTWNJW MFW [NSI N XJOQJSJ M[NQPJY Rउ [‡WJ STLJY UTXNYN[Y Ѧ:JSNLMJI LŠW XY‡WP ѧ GZWIJ [‡WJ [FQLXUWTLJY KTW SFYZW[NIJSXPFGJS T[JWFQY Ñž 2FS XFRYNINLY LŠWJX TUR‡WPXTR Uउ FY ‫ܫ‬JWJ TL ‫ܫ‬JWJ JQJ[JW RŠIJW J[TQZYNTSXQ‡WJS RJI XYTW XPJUXNX &WYNPQJS FKXQŠWJW FY IJY XPJW Uउ JY ZXFLQNLY LWZSIQFL &QYXउ STLJY IJHNIJWJY SJLFYN[Y

2FS PZSSJ ŠSXPJ XNL FY F[NXJS MF[IJ TWNJSYJWJY Y^IJQNLJWJ TR FY RFSLJ FK IJ X‡I[FSQNLJ KTWPQFWNSLJW JW LउJY Uउ LWZSI Uउ XFSI GFSPJW FK S^ [NIJS .X‡W XYZINJW N JUNLJSJYNPPJS Y^IJQNLLŠW RFSLQJS Uउ J[NIJSX KTW Ѧ)FW\NSX KTWPQFWNSLJWѧ )JS SFYZWQNLJ XJQJPYNTS RZYFYNTSJW PFS NPPJ ZIKŠWJ IJ RNWFPQJW IFW\NSNXYJW Xउ PWFRUFLYNLY KTWXŠLJW FY KFXYMTQIJ 4L IJY JW IJW ‫ܫ‬JWJ TL ‫ܫ‬JWJ ZSLJ KTWXPJWJ IJW N IJYYJ उWYZXNSIJ MFW KZSIJY ZI FK Ñž kaab.

Diskusjonen fortsetter ...

Avisen Vårt Land børster støv av skapelsen Text: Redaktionen


ORIGO Den norske avisen VĂĽrt Land hadde den 2.november 2016 en forside og et flere siders oppslag om skapelsen. HĂĽkon Filip Lindquist og Steinar Thorvaldsen, begge fra Origo Norge, fikk komme til ordet, sammen med flere andre. Avisen gjør et poeng av at alternativer til darwinismen har fĂĽtt ny vind i seilene. Zoologene klager nĂĽ pĂĽ at mange elever ikke tror pĂĽ dem nĂĽr de underviser om menneskets stamfedre. I artikkelen Creationism Invades Europe i Scientific Americans oktoberutgave hevder Peter C. KjĂŚrgaard ved Det naturhistorisk museum i Danmark, at alternativer til darwinismen nĂĽ vinner terreng i Europa. Det skjer spesielt i Tyrkia og i Ă˜st-Europa, men ogsĂĽ i land som Spania og Italia. I artikkelen trekkes ogsĂĽ en gammel traver ut av stallen, nemlig at darwinkritikken (f.eks. fra ID-forskningen) bare er en omskrivning av kreasjonismen. Ikke et ord om at ID-forskningens resultater er evidensbasete. Hvis man vil omtale det som er levende, mĂĽ man ta IT-delen i betraktning. Uten at stoffet er tilført informasjon, er molekylene bare en død masse uten gnist av liv. Avisen kunne kanskje ogsĂĽ ha nevnt at i akademiske kretser brer det seg verden over en tretthet over den manglende lyst til ĂĽ snakke substans fra gamle darwinisters side – hvor P.C. KjĂŚrgaard utgjør et utmerket eksempel, jf. artikkelen i ORIGO 140 med tittelen ÂŤForedrag om skabelse og intelligent design irriterer dansk professorÂť. ÂŤI vitenskapen skal ingenting vĂŚre “ferdig snakketâ€?Âť, hevdet HĂĽkon Filip Lindquist i avisartikkelen. Den mĂĽ hele tiden utfordres og etterprøves. Han er lĂŚrer, har realfagsbakgrunn fra Norges miljø- og biovitenskapelige Universitet pĂĽ Ă…s. Og han er som nevnt med i Origo Norge og er skeptisk til evolusjonslĂŚren pĂĽ grunn av sin faglige viten. I samme avis hadde ogsĂĽ skribenten Arne Berggren noen dager senere en treffende betraktning: For dem som leter etter et grand design bak det hele, holder det i grunnen ĂĽ kjøpe en bok om arvestoff og gener. En hel del detaljer i naturen kan umulig vĂŚre et resultat av tilfeldig utvikling. Den 28.november topper det hele seg. Da anmelder Eirik Steenhoff boken

'NQQJIJ KWF ;उWY 1FSIX FWYNPJQ FK )JY ZQYNRFYN[J .PTS FQYXउ RJSSJXPJYX UउXYउJIJ ZI[NPQNSL KWF JS FGJQNLSJSIJ KTWKFIJW ?TTQTLJS 5JYYJW 'ŠHPRFS JW KTWFWLJY T[JW FY JQJ[JW NX‡W KWF FSIWJ QFSIJ JSI 3TWLJ NPPJ YWTW Uउ YJLSNSLJS 2JS MFS JW उGJSGFWY NPPJ PQFW T[JW FY den videnskabelige begrundelse KTW RJSSJXPJYX K‡QQJX FKXYFRSNSL RJI FGJWSJ M[NQJW Uउ JY XFRRJSXZWNZR FK R^YJW T[JWKTWYTQPSNSLJW TL RFYJWNFQNXYNXP [NIJSXPFG KTWPQ‡IY XTR JRUNWNXP INYYT 8TR IJY KWJRLउW FK IJS XYFINL FPYZJQQJ Evolutionens Ikoner TL XTR IJS HFSFINXPJ GNTQTLN‍ܪ‏QTXTK 2NHMFJQ 7ZXJ HNYJWJX KTW N GTLJSX FKXSNY TR RJSSJXPJYX FKXYFR SNSL }@7ZXJB PFQIJW XNL XJQ[ KTW ŃŚQNIJSXPFGJQNL J[TQZYNTSNXYѧ TL FQQNLJ[JQ UWTYJXYJWJW MFS SउW ŃŚJ[TQZYNTSJS RFWPJIXKŠWJX FK KFLKTQP XTR RJWJ JSI JS [NIJSXPFG *[TQZYNTSXQ‡WJS KWJR KŠWJX N IJY TKKJSYQNLJ WZR XTR JS NIJTQTLN JS [JWIXQNL WJQNLNTS ѧn Ńž 4L IJW GQN[JW OT SJYTU STLJY WJQNLNŠX T[JW IJY SउW RFS KFXYMTQIJW JS YWT Uउ KTWPQFWNSLJW M[TW IJS [NIJSXPFGJQNLJ GJLWZSIJQXJ KFQIJW XFRRJS XTR JY PTWYMZX 1‡X TLXउ FWYNPQJS ŃŚ+TXYJWZI[NPQNSLJS XY^WJX NPPJ FK LJSJWSJ FQJSJѧ N IJYYJ GQFI -JW JW RFXXJW FK videnskabelige FWLZRJSYJW KTW M[TWKTW QNIY JKYJW QNIY KTWPQFWNSLJWSJ Uउ RJSSJXPJYX JPXNXYJSX NPPJ MTQIJW Ńž kaab

– I vitenskapen skal ingenting vĂŚre ÂŤferdig snakkaÂť. Den mĂĽ hele tiden utfordres og etterprøves, sier HĂĽkon Filip Lindquist, lĂŚrer. Evolusjon eller kristen tro? –Ja takk, begge deler! Anmelderen slakter nĂŚrmest boken som en form for rasjonalistisk religion. Han hevder at boken underdriver motstanden mot Darwin. – NĂĽr forfatterne av boken klubber ned kreasjonister og mirakler med fornuften som vĂĽpen, er det ikke mye ydmykhet ĂĽ spore, hverken teologisk eller epistemologisk [= som gjelder lĂŚren om grunnlaget for all viten].

Avisen vürt land bøster støv av skapelsen

ÂŤEn kan bli inspirert av Guds storhet i naturen. Inspirasjonen kan komme fra mange steder, men presentasjonen mĂĽ vĂŚre naturvitenskapelig.Âť Steinar Thorvaldsen, dr.scient. i informasjonsvitenskap.

•

skabelse.dk

23


ORIGO

+TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR Godt begyndt er halvt fuldendt. *Y S^Y QJ[JSIJ [ XJS Uउ [JO +TXYJWZI[NPQNSLJS JW NPPJ XY^WJY FQJSJ FK LJSJWSJ 3TLJY FSIJY XUNQQJW JS [ XJSYQNL WTQQJ

Over og hinsides DNA’et: Den epigenetiske° revolution er en udfordring for den darwinistiske teori. Forsøg på dyrefostre gennem flere årtier har afsløret at DNA’et ikke fortæller den fulde historie om fosterudviklingen.

Fosterudviklingen styre ikke af generne alene Tekst: Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen

Sagen kort

• sukkerkoden

Epigenetikken har afsløret at fosterudviklingen sker ud fra den information der findes i DNA’et. Hvilket næppe kan komme som den store overraskelse. Det er til gengæld at faktum at der er en del mere som styrer samme individudvikling, nemlig

Skal der laves om på bare ét af disse 5 systemer, skal man “skrue på” alle de andre også. Derfor er en lidt-efter-lidt-evolution en helt usandsynlig forklaring på kropsstrukturernes oprindelse. Vi står altså i dag med evidens for at Darwins forklaringer ikke holder. Dette meget ensidige “gen-centrerede” syn på hvor den biologiske information er placeret – og dermed på hvordan kropsstrukturerne er blevet til – er utilstrækkeligt. Hvornår mon danske lærebøger begynder at tage højde for denne kendsgerning?

• • • •

24

cytoskelettets “tovbaner” pol-legemet cellemembranens “måltavler” ionkanaler & elektromagnetiske felter

ORIGO 141 december 2016

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene


ORIGO I ORIGO 138 hørte vi om hvad epigenetikken betyder for nytænkningen inden for forskningen, og hvad denne viden kan betyde for almindelige menneskers liv. At præsident Obamas mål om at “knække canceren” faktisk er realistisk vha. forskning i

Ordbog [Ord i artiklen forsynet med dette mærke°, er forklaret i denne ordliste.]

embryo – det tidlige foster; embryonal – hvad der har med fosteret at gøre epigenetik/epigenetisk – Den græske forstavelse (præfiks) epi betyder “over” eller “hinsides”; så epigenetik henviser til en informationskilde der ligger ud over generne. – Epigenetisk eller “kontekstafhængig information” spiller en afgørende rolle i den proces der leder til dyrs “krops-montage” i løbet af fosterudviklingen. filamenter – endeløse tekstilfibre (af filamentum for “tråd”) morfogenetisk – “genetik der udvikler form” morfologisk – “formdannende” organeller – biologiske maskiner i nanoformat; altså strukturer (“små organer”) i cellen der er omgivet af membraner og har hver deres funktion stamceller – de allerførste celler i fosterudviklingen; celler der kan blive til “hvad som helst” i den påbegyndte organisme udvikling eller evolution – Og forskellen mellem udviklingsbiologer og evolutionsbiologer. De første beskæftiger sig med dyrs udvikling fra den befrugtede ægcelle (zygoten) over fosterudvikling og “unge/larve-stadiet” til forplantningsdygtigt voksenindivid. De sidste med livsformernes evolution. – Termerne udviklingsbiologi og evolutionsbiologi er udtryk for en tilsvarende skelnen mellem begreberne.

epigenetik. – I denne artikel skal vi høre om hvordan, helt konkret, epigenetikken virker. Det fortæller Stephen C. Meyer meget mere om i sin bog Darwin’s Doubt. Her et uddrag af hans beretning. På skabelse.dk findes et mere udførligt referat. Søg på ordene “Den epigenetiske revolution”.

Generne er ikke eneste årsag Hele vejen op gennem det 20. årh. har der været udført forsøg på dyrefostre – begyndende så tidligt som i 1924 – der har afsløret at DNA’et ikke fortæller den fulde historie om fosterudviklingen. Andre kilder til information har vist sig at spille en afgørende rolle når det gælder dens tidligste stadier. Mange forskere har rapporteret om den såkaldte epigenetiske information der er lagret i cellestrukturerne, men ikke findes i DNA-sekvenserne. Og den spiller en afgørende rolle for dyrets hele udvikling. Den nye viden udgør en formidabel udfordring for neodarwinismen og dens model for kropsstrukturernes oprindelse og evolution! Og hvordan hænger det nu sammen? Jo, mangler neodarwinismen en forklaring på hvordan den epigenetiske information opstår i fosterudviklen, kan den heller ikke forklare hvordan organismernes form oprindeligt er blevet til.

Formen betyder også noget Når et dyr gennemløber sin udviklingsfase fra befrugtet æg og de første celledelinger og videre frem via stamcellerne, foretager “det biologiske system” en række valg i processen. Alle stamceller har mulighed for at udvikle sig til “hvad som helst”, nerveceller, muskelceller, knogleceller osv. For at denne differentiering kan finde sted, skal der være styr på den form fosteret antager. Det er altså ikke nok at stamcellerne “bestemmer sig for” hvad de skal være. For at få ”rette celle på rette svelle”, skal der foretages en række “valg” der udelukker alle de andre muligheder som stamcellerne har i begyndelsen. Her afslører den nye forskning noget vældig interessant:

2FS Rउ Y SPJ N UWNSYUQFIJW M[NX RFS [NQ KTWXYउ QNIY FK M[TWIFS JUNLJSJYNPPJS [NWPJW )JY JW NPPJ JSPJQYJQJRJSYJWSJ N M[JWPJS JS UWNSYUQFIJ JQQJW N JY MZXG^LLJWN IJW GJXYJRRJW IJS T[JWTWISJIJ FWPNYJPYZW 9JLSNSL N8YTHP5MTYT HTR

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene

skabelse.dk

25


ORIGO De valg (og dermed fravalg) der skaber den biologiske form, formidler ogsü information, selv om denne information ikke er kodet i digital form i DNA’et.

Hinsides generne EfterhĂĽnden tror mange forskere ikke lĂŚngere pĂĽ at DNA’et dirigerer alt hvad der sker i cellen. Udviklingsbiologer opdager flere og flere mĂĽder hvorpĂĽ afgørende information kommer fra fostercellers form og struktur. Det er information der

skal bruges for at opbygge kropsstrukturerne, og som kommer direkte fra bĂĽde det ubefrugtede og det befrugtede ĂŚg. Forskerne betegner disse informationskilder som “epigenetiskeâ€? eller “over-genetiskeâ€?. Helt siden 1980’erne har en rĂŚkke forskere ment at den information der er nødvendig til kodning af komplekse biologiske systemer, langt overgĂĽr den information der ligger i DNA’et. Det er fx sĂĽdan at nĂĽr proteinerne er fremstillet, skal de arrangeres i nogle overordnede strukturer. Bliver de ikke

Cellens “skeletâ€?. 5उ NQQZXYWFYNTSJS MJW XJX KTWXPJQQNLJ JQJRJSYJW N IJYYJ 2NPWT‍ܪ‏QFRJSYJW „ " SR IJW XŠWLJW KTW HJQQJSX KTWR TL GJ[‡LJ QNLMJI JW FKGNQQJIJY N WŠIY RNPWTYZGZQN „ " SR HJQQJSX ŃŚYT[[‡WPѧ N LWŠSY HJQQJPJWSJW N GQउY (JQQJXPJQJYYJY IFSSJW HJQQJSX NSIWJ XYWZPYZW TL LŠW IJS N XYFSI YNQ FY ‡SIWJ KTWR TL IJWRJI FY GJ[‡LJ XNL 8TR IJY MJIIJW Uउ JSLJQXP <NPNUJINF '^ MYYU WXG NSKT SNM LT[ NO NRFLJX 5ZGQNH )TRFNS MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

26

ORIGO 141 december 2016

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene


ORIGO det, bliver de forskellige organer og det nødvendige vĂŚv ikke dannet. biologiske systemer, langt overgĂĽr den information der ligger i DNA’et. Det er fx sĂĽdan at nĂĽr proteinerne er fremstillet, skal de arrangeres i nogle overordnede strukturer. Bliver de ikke det, bliver de forskellige organer og det nødvendige vĂŚv ikke dannet. Meyer bruger nogle analogier for at beskrive disse funktioner: PĂĽ en byggeplads bruger hĂĽndvĂŚrkerne mange forskellige materialer: tømmer, ledninger, søm, gipsplader, rør og vinduer. Men det er ikke byggematerialerne der bestemmer husets grundplan, kvarterets lokalplan eller hele byens udseende. Tilsvarende er det ikke DNA’et der i sig selv bestemmer hvordan de enkelte proteiner samles til celle- og vĂŚvstyper [“huseâ€?], organer [“lokalplanerâ€?] og kropsstrukturer [“hele byerâ€?]. I stedet spiller fostercellens tredimensionelle struktur en vigtig rolle under fosterudviklingen. Biologerne har fundet forskellige kilder til epigenetisk information i disse celler.

Cytoskelettets imponerende slagorden Dyrenes celler har et indre skelet, cytoskelettet, der giver cellerne form og stiver dem af. Man kan sammenligne dette skelet med en paraply uden stof. Og det findes ikke i ĂŚgcelle, men ankommer først i det øjeblik hvor en sĂŚdcelle “trĂŚder indâ€? i ĂŚgcellen. SĂĽ bliver “paraplyenâ€? slĂĽet op. Den er bl.a. lavet af nogle filamenter° ved navn mikrotubuli. Disse strukturer er selvfølgelig ikke lavet af metal som i et paraplyskellet, men ligner “tovbanerâ€? der udgør

Cellens piccolo. +WF 47.,4X YJRFSZRRJW ŃŚ*;41:9.43 Ѱѧ MFW [N QउSY 3 0W ,WT[JX YJLSNSL FK ŃŚHJQQJSX RFSIѧ )JS TWFSLJ XYWJSL IJS QNQQJ K^W [FIJW MJSFI JW JS FK HJQQJSX ŃŚYT[GFSJWѧ RNPWT YZGZQJS 8J JS QNQQJ YJLSJ‍ܪ‏QR FK M[TWIFS IJSSJ YWFSXUTWYK‡YYJW XQ‡GJW WZSIY Uउ XNSJ G^WIJW N HJQQJS MJW MYYU \\\ YJI HTR YFQPX IF[NIDGTQNSXP^DFSNRFYJXDFDHJQQ MYRQ

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene

Tovbanens opbygning XJX FK IJSSJ YJLSNSL KWF JSLJQXP <NPNUJINF '^ 9MTRFX 8UQJYYXYTJXXJW \\\ XHNXY^QJ HTR 4\S \TWP WJS IJWJI \NYM 2F]TS (NSJRF ) (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

en imponerende slagorden i cytoskelettet, og som holder styr pĂĽ det tidlige foster. Stamcellerne er ens, men skal jo udvikle sig forskelligt. For at det skal lykkes, skal de vigtige proteiner derfor placeres pĂĽ de rigtige steder i cellerne – for kun dĂŠr kan de udføre deres opgave. Det sørger “tovbanerneâ€? for. Deres prĂŚcise placering er af afgørende betydning. Tovbanerne er identiske med hinanden. Ligesom mursten (eller legoklodser) kan de bruges til at opbygge mange forskellige strukturer. Det er sĂĽledes hverken “mursteneneâ€?, eller de gener der producerer dem, der forklarer de forskelle vi ser i opbygningen af “tovbanerneâ€?.

Centrosomet, UTQ QJLJRJY M[TWZIKWF RNPWTYZGQJWSJ ŃŚHJQQJSX YT[GFSJWѧ ZILउW *SLJQXP <NPNUJNF '^ 0JQ[NSXTSL 4\S \TWP (( '> MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

skabelse.dk

27


ORIGO

Ufattelig højkompliceret mekanik i ufattelig lille skala (måles i en milliardtedel meter = nm): Tegning 1 er baseret på elektronmikroskopi af en menneskecelles kernemembran. Nærmere forklaring på en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_pore. © By The original uploader was R. S. Shaw at English Wikipedia - Transferred from en.wikipedia to Commons., CC BY-SA 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=2185290 Tegning 2 viser hvordan stoffer transporteres hhv. ud og ind ad poren. Tysk Wikipedia. © Von Shao at the Ukrainian language Wikipedia, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=3571546

Endnu en cellestruktur, centrosomet eller pollegemet, påvirker den måde tovbanerne er ordnet på – og dermed de strukturer de danner, og de funktioner de udfører. Pollegemet er placeret tæt ved kernen, og ud fra det løber mikrotubuli-strukturen (paraply-skelettet) der giver cellen sin tredimensionelle form. Pollegemet sørger også for at celletransporten af organeller° og vigtige molekyler til og fra cellekernen dirigeres de rette steder hen. Under celledelingen dublerer pollegement sig selv. De to pollegemer danner celledelingsapparatets poler (deraf det danske navn), og hver dattercelle arver et af pollegemerne; men pollegement indeholder ikke noget DNA. Så pollegemets opbygning er ikke noget generne alene er herre over.

Ionkanaler er åbninger i cellevæggen hvorigennem ladede elektriske partikler kan passere ud & ind. Cellen har fx en kanal der anvender en pumpe til at transportere tre natriumioner ud af cellen for hver to kalium-ioner der kommer ind. Da begge ioner har en elektrisk ladning på plus én (hhv. Na+og K+), vil denne nettoforskel opbygge et elektromagnetisk felt over celle-membranen. Og hvad skal cellen så bruge denne spændingsforskel til? Forsøg viser at elektromagnetiske felter har “morfo-genetiske” virkninger, dvs. de påvirker udviklingen af fosterets form.

Målområder i membranen Endnu en vigtig kilde til epigenetisk information finder vi i cellemembranerne. Når messenger-RNA’et transskriberes på cellens “teglværk”, skal de “mursten”, altså proteiner der kommer ud af det, placeres på helt bestemte steder. Sker denne transport ikke korrekt i fostercellerne, kan proteinerne ikke fungere ordentligt. Denne “godstransport” involverer cytoskelettet, men den afhænger også af nogle ankomstmål der er placeret i membranen. Og disse “ankomstterminaler” er på plads inden transporten finder sted. Biologer har påvist at disse mønstre i cellemembranen spiller en afgørende rolle i fx bananfluernes fosterudvikling.

Ionkanaler og elektromagnetiske felter Vi skal nævne en tredje måde hvorpå epigenetikken spiller ind; det handler om cellemembranen og dens ion-kanaler samt den helt præcise placering af dem.

28

ORIGO 141 december 2016

Syn for sagn. *S IJYFQOJ KWF YJLSNSLJS Uउ XNIJ N -ZRQJGNJS PFS NPPJ ‫[^ܫ‬J 5ZRUJS N HJQQJS XJW XJQ[K QLJQNL NPPJ XउIFS ZI RJS YNQ NQQZXYWFYNTS FK M[NQPJ JQJLFSYJ RJPFSNXRJW HJQQJS JW KTWX^SJY RJI 9JLSNSL 3 0W ,WT[J

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene


ORIGO

Kalium/natrium-pumper. *Y NSYJWJXXFSY XY^PPJ GNT RJPFSNP IJW GNIWFLJW YNQ IJS TRKFYYJSIJ JUNLJSJYNXPJ NSKTWRFYNTS [JI IJS RउIJ IJ JW FSGWFLY N HJQQJRJRGWFSJS )JY JW SJRQNL QFSLY KWF YNQK‡QINLY *SLJQXP <NPNUJNF '^ 1FI^TK-FYX 2FWNFSF 7ZN_ ;NQQFWWJFQ 4\S \TWP .RFLJ WJSFRJI KWTR .RFLJ 8TINZR 5TYFXXNZRDUZRU X[L 5ZGQNH )TRFNS MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Forstyrrer man disse elektriske felter, afbryder man den normale udvikling. Det betyder sü at de elektromagnetiske felter styrer hvordan fosteret kommer til at se ud. Kunstigt tilførte elektriske felter kan medføre at cellerne skifter plads, og har endvidere direkte indflydelse pü hvornür generne kommer i brug. Altsü skaber de elektriske felter rumlige koordinater der guider fosterudviklingen.

Sukkerkoden. ;N JW FQQJ PQFW T[JW FY GTLXYF[JY ŃŚFѧ ZIYFQJX KTWXPJQ QNLY N KTWXPJQQNLJ TWI K] IF[ TL IFQ )JY L‡QIJW N MŠO LWFI TLXउ ŃŚIJY XFRRJ TWIѧ N KTWXPJQQNLJ LJWRFSXPJ XUWTL 4WIJY ŃŚIFLѧ MFW WJY KTWXPJQQNLJ FŃŁJW N XNL Uउ MM[ IFSXP JSLJQXP Y^XP TL X[JSXP -[NX [N ŃŚGWZLYJ XZPPJWPTIJSѧ N XYJIJY KTW IJY X‡I[FSQNLJ FQKFGJY PZSSJ [N RFWPJWJ IJ KTWXPJQQNLJ RउIJW FY ZIYFQJ FŃŁJY Uउ &QYXउ JS XQFLX HJQQJSX Q^IXPWNKY Ńž -JW XPFQ XZPPJWPTIJS Q‡XJX XउIFS &ŃŁJW IJW JW [JSIY r N KTWMTQI YNQ MNSFSIJS QNLSJW MNSFSIJS RJWJ JSI IJR IJW PZS JW [JSIY r ;N XJW FQYXउ FK YJLSNSLJS FY IJY X[JSXPJ & QNLSJW IJY Y^XPJ RJWJ JSI IJY IFSXPJ XJQ[TR IJW JW KTWXPJQ IJY X[JSXPJ QNLLJW XSFWJWJ RJQQJR IFSXP उ TL T 9FL K] JS GFWSJ[TLS Uउ O^XP @ GFWSŃŹ[TLSB M[TW IJ YT ZIYFQYJ [TPFQJW S‡WRJXY JW G^YYJY TR Uउ IFSXP TL X[JSXP 2JI MNQXJS KWF JS LFRRJQ KFW M[NX KŠWXYJ JWM[JW[JQXJ FK GJRJQIYJ XYP PŠWJYŠO XPJYJ N 8[JWNLJ

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene

Vi vĂŠd altsĂĽ at disse mekanismer laver man ikke bare sĂĽdan om pĂĽ.

Sukkerkoden ligger lagret i den mĂĽde hvorpĂĽ kulhydrater (sukkermolekyler) er arrangeret pĂĽ den ydre overflade af cellemembranen. Da simple kulhydrater kan kombineres pĂĽ rigtig mange mĂĽder, kan de celleoverflademønstre der kommer ud af det, vĂŚre enormt komplekse. Som biologen Ronald Schnaar forklarer: ÂťHver eneste byggesten [hvert kulhydrat] kan placere sig i flere forskellige stillinger. Det svarer til at bogstavet A skulle kunne lĂŚses som fire forskellige alt efter om det stĂĽr oprejst, er vendt pĂĽ hovedet eller er lagt ned pĂĽ enten venstre eller højre side. Det er faktisk sĂĽdan at syv enkle kulhydrater kan omarrangeres sĂĽ de danner flere gange 100.000 unikke “ordâ€?, hvoraf de fleste ikke har flere end fem bogstaver.ÂŤ Disse informationsrige strukturer pĂĽvirker hvordan forskellige celletyper bliver arrangeret under fosterudviklingen og overgĂĽr langt DNA’ets basesekvenser i informations-lagringskapacitet. “Sukkerkodenâ€? udgør altsĂĽ endnu en kilde til information der er uafhĂŚngig af den vi finder i DNA’et.

Neodarwinismen udfordres Hvad betyder alle disse nye opdagelser sĂĽ, hvoraf nogle er mindre end 10 ĂĽr gamle? Fostercellernes forskellige kilder til epigenetisk information udgør en enorm udfordring for “Darwins forklaringerâ€?. Ifølge neodarwinismen opstĂĽr ny information ved at den naturlige selektion virker pĂĽ tilfĂŚldige fejl (mutationer) i den genetiske tekst. Men nu har forskerne fundet ud af at

skabelse.dk

29


ORIGO dannelsen af kropsstrukturen under fosterudviklingen afhænger af et hierarki af informationssystemer på et langt højere niveau end DNA’ets. Det samme hierarki må derfor have spillet en rolle i løbet af livets historie når nye kropsstrukturer er opstået. Genetiske mutationer er simpelthen det forkerte værktøj til det foreliggende job. For at bygge en ny kropsstruktur op kræves mere end blot genetisk information. Det kræver både genetisk og epigenetisk information. Det sidste er per definition ikke er gemt i DNA’et og kan derfor ikke blive skabt af mutationer i DNA’et. Den logiske følge af dette er at den naturlige selektion ikke i sig selv kan skabe nye kropsstrukturer. Vi kan altså konstatere at cellens form og struktur opstår i hver ny generation som resultat af både genprodukter og allerede eksisterende tredimensionelle strukturer og organisation som går i arv fra celler, cellemembraner og cytoskelettet. Hverken proteiner eller de gener der koder for dem, kan hver for sig bestemme hvordan de enheder de bygger, kommer til at se ud. Derfor kan den naturlige selektion ikke producere de nye former der er opstået i livets historie. Den handler nemlig kun på genetisk variation og mutationer.

Epigenetiske mutationer Når Meyer fortæller om dette i offentlige foredrag, vil publikum ofte spørge om mutationer vil kunne ændre de strukturer hvor den epigenetiske information sidder. Det er rimeligt at spørge sådan; og af svaret fremgår at mutationer i den epigenetiske information meget hurtigt ender i en blindgyde og derfor ikke er en farbar vej hvis man vil skabe nye former for liv. For det første, de strukturer hvor den epigenetiske information holder til – fx i cytoskelettets “tovbaner” og membran-mønstre – er meget mere omfangsrige end de forholdsvis få “bogstaver” visse DNA-strenges tekst. Disse strukturer er derfor ikke sårbare over for de ændringer der ellers er årsag til mutationer i generne, nemlig stråling og kemiske stoffer. For det andet, i det omfang disse cellestrukturer kan ændres, er det sandsynligt at sådanne ændringer har skadelige eller direkte katastrofale konsekvenser. Mange eksperimenter har inddraget omfattende ændringer af den epigenetiske information i fosterudviklingen. Men embryoer der er kommet ud af disse eksperimenter, har ikke en chance for at overleve i naturen, endsige for at formere sig.

“Mange eksperimenter har inddraget omfattende ændringer af den epigenetiske information i fosterudviklingen. Men embryoer der er kommet ud af disse eksperimenter, har ikke en chance for at overleve i naturen, endsige for at formere sig.”

+TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR

30

ORIGO 141 december 2016

Fosterudviklingen styre ikke af gernerne alene


ORIGO

Kære abonnent! Så er året gået på held, og vi nærmer os slutningen af 2016.Vi sætter stor pris på om du snarest betaler dit abonnement for 2017, så sparer du os for at skulle bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året. Abonnementsprisen for 2017 er på kr. 200,Vi minder lige om at et Origoabonnement løber indtil det opsiges. Du kan selv vælge hvilket måde du finder lettest at betale på: • • • • •

MobilePay til Origo på nummer: 52 65 17 55 Overføre pengene til Origos konto i Nykredit Bank: 8117-1855683 Bruge IBAN nr. DK6681170001855683 og Swift-BIC: NYKBDKKK Betaling på indbetalingskort, med FI-kreditornummer +73< +87640809<, som har været indlagt i tidligere blade Sende pengene kontant

Flere at jer har spurgt til betalingsservice. Dette er ikke en mulighed, da det grundet vores abonnementstal er for dyrt. I stedet kan du via din bank eller netbank lave en fast årlig overførsel til den 15. januar hvert år, så fungerer det på samme måde som betalingsservice Hvis du mangler en bog til en gave, eller hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for fra 50,kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk. Vi håber at du får stor glæde af dit abonnement i 2017. Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

FUP/Fakta

skabelse.dk

31


7JYZWSJWJX [JI [FWNL FIWJXXJ‡SIWNSL WSJ JX JI [ WNL FIWJXX ‡SI SL Returadresse: 47.,4 [ -JSWNP +WNNX &LJW[‡SLJY -JWSNSL ura resse: 47.,4 [ - SWNP NX &LJW[‡ LJY -JWSNSL

DET NYE ORIGO ORIGO NU har vi taget sspringet: ri get: ORIGO RIGO skal sk fremover remove vĂŚre meget mere lĂŚservenligt. lĂŚservenlig edaktionen har ha fraa og med ORIGO O ORIG 139 valgt valg en ny balanceRedaktionen sagligt der rører sig gang: At orientere orien re sag igt og grundigt gru digt om m hvad h i forskerkredse f skerkred e nĂĽr det et gĂŚlder gĂŚ der moderne m derne varianter va an af Darwins teori. Og samtidigt gamle teo s mtidig gøre det pĂĽ p en mĂĽde m mĂĽd sĂĽ man ikke behøver følge b h ver “en større større ledvogtereksamenâ€? ledvvogte ksamenâ€? for fo at kunne k ORIGO-lĂŚseren med. – Vores Vores mĂĽl er at udruste udr ste OR GO-lĂŚsere til at tage diskussionen disk ssionen hvor hv r han løber l ber ind i den. den – at Er det sĂĽdan – som nogle lidt lidt drillende drill nde har har konstateret ko biologer af og til glemmer glemmer naturvidenskabens natu urviden kabens fornemme rne idealer?? For de indebĂŚrer at ideale indebĂŚrer jo: At alle spørgsmĂĽl pørgssmĂĽ er tilladt; t ny erkendelse fødes fødes af uenighed uenighed og nysgerrighed; nyssgerri hed att matematikken skal vĂŚre “p “pĂĽĂĽ pladsâ€? pladsâ€?; at ing ingen teorii er h hĂŚvet matikke en teo ve over det gĂŚlder evolutio evolutionsteori, kritik. – OG nĂĽr de et gĂŚlde ionste , er der d r i aallerhøjeste stadig flere forskere undrer ikke ste grad d st g noget at diskutere. Flere og fler e unge fors kere und drer sig over at man ik e tager problemerne b ernee med “Darwins “Darw forklaringerâ€? kl i â€? seriøst. Specielt Specielt kinesiske kinesiske forskere fors re er fremme fr mme me i skoene. ko o af den traditionelle tĂŚnkemĂĽde. De er ikke sĂĽĂĽ kraftigt bundet b tĂŚnkemĂĽde. For dem d m er det ikkee nok att svare sv naturen aturen harr skabt det! Som forsiden Selv en mur af natu natursten bygger den pĂĽ nr.139 illustrerer det: Sel ten byg er ikke ikkke sig selv. se v. Følg med i den spĂŚndende ĂŚndende nde diskussion i dette og o de kommende numre af ORIGO. RIGO. HUSK ogsĂĽ at alle ORIGO-lĂŚsere, norske som danske, er meget velkomne vores Facebookeget ve komne till pĂĽ vor side at tage spørgsmĂĽl op i relation ti til artiklerne i b bladet: www.facebook.com/Origo adet: www .facebo k.ccom/O

ISSN 0109-6168

ORIGO nr 141 | december 2016