Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 140, oktober 2016

Origo 140 | oktober 2016 | kr. 90,- i løssalg

N

O R I GO

YT T O IG OR

om vitenskap, skapelse og etikk

Darwins kjempemessige ingeniørproblem Hånden – det mest perfekte “verktøy” i skaperverket Spor av liv i meteoritter og Marsbesettelse www.skabelse.dk

O R I GO om videnskab, skabelse og etik

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com og Flemming Karlsmose Tryk & sats: Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk

Velkommen til nyt lĂŚservenligt ORIGO

RedaktionskomitÊ i Danmark Knud Aa. Back, forfatter, redaktør (ansv.) backforedrag@gmail.com

Indhold

Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk

ૻ

5WTKJXXTW 9TR <TTI\FWI GJXÂ&#x160;PJW 3TWLJ

Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk

/ Knut Sagafos

Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk

Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk

+TWJIWFL TR XPFGJQXJ TL NSYJQQNLJSY IJXNLS NWWNYJWJW IFSXP UWTKJXXTW / Ove Høeg Christensen

ŕŁ&#x192;ŕŹ&#x20AC;

2JYJTWNYYJW JW NSLJS GWNPPJ N J[TQZXOTSJS / Steinar Thorvaldsen

ŕŁ&#x192;ૹ

'JXFY FK 2FWX :WXZUUJS [FW JS [FWR PNQIJ N I^GMF[JY / Ove Høeg Christensen og K.Aa. Back

ŕŁ&#x192; ૹૻ

Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk

/ Ove Høeg Christensen og K.Aa. Back

ŕŁ&#x192;ૻ

Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk

Peter Ă&#x2DC;hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă&#x2DC;stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

RedaksjonsrĂĽd i Norge

3TLJY IJW ZIKTWIWJW )FW\NSX YJTWN

Asbjørn Lund asbjlund@gmail.com

/ Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen

Vidar Pettersen, lĂŚrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com

9NQGFLJYWÂ&#x2021;PSNSL FK [NIJSXPFGJQNL FWYNPJQ XTR SÂ&#x2021;[SJW XPFGJWJS

Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

/ Karsten Pultz

ૺŕŹ&#x20AC;

0TSâ&#x20AC;ŤÜŻâ&#x20AC;ŹFYJWNSL

Redaktion pĂĽ dette nummer:

/ K.Aa. Back

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen.

Steinar Thorvaldsen (faglig redaktør), Knud Aa. Black

Forsidefoto: Hvilken lighed er der mellem en hĂĽnd, en skĂĽl lavet af Geomag og en valnød? â&#x20AC;&#x201C; Der ligger et tydeligt design bag alle tre ting.

Foto: K.Aa. Back.

Oktober tß?{ß?

Abonnement og g bestillinger bestillinger:

2

Norge:

Danma Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen vegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 45 2168 7086 70 E-mail: abonnement@skabelse.dk abonnement@

ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning.

SE/CVR-nummer: 3037 6390

l ne io kt da Re

Menneskenes viktigste verktøy er våre hender. De er skapende. Kunst, kultur, redskaper, bygninger, båter og vakre klær – alt dette er våre henders verk. Både keramikeren og kirurgen må stole på sine hender. Noe av dette er det mulig å erstatte med moderne robot-teknologier, og vi har nå også begynt å snakke om «3D-printere». I dette nummeret av ORIGO presenterer vi en artikkel om den finmotorikken som eksisterer i en menneskehånd. Artikkelen er skrevet av kinesiske forskere og ble opprinnelig publisert i det vitenskapelige tidsskriftet PLOS ONE i januar 2016. Tittelen var: «Biochemical Characteristics of Hand Coordination in Grasping Activities of Daily Life». Forfatterne av artikkelen var så begeistret over funnene sine at de flere ganger i artikkelen refererte til designeren eller skaperen. Begeistring er ofte et kjennetegn på gode forskere.

Men tidsskriftet fikk kritikk for artikkelens usminkede og klare tale.

Dermed trakk tidsskriftet artikkelen tilbake for «upassende språkbruk». Det er ikke vanlig at artikler trekkes tilbake på denne måten. Hvis det er noe upassende eller feilaktig i en artikkel, blir dette vanligvis tilbakevist i form av en ny artikkel som kritiserer og korrigerer den første. Men her velger man, av en eller annen grunn, å gå drastisk til verks.

Hvorfor?

Jeg har selv vært med å publisere forskning i dette tidsskriftet og har også vært referee (ikke på denne artikkelen). Tidsskriftet opptrer seriøst med

kvalitetskontroll i forkant og burde dermed være villig til å innestå for det som har blir godkjent. PLOS ONE trykket også artikkelen om fossilet IDA for noen år siden. Denne artikkelen ble også sterkt kritisert, men ikke trukket tilbake.

Jeg kjenner til lignende type forskjellsbehandling, også fra tidsskrifter i Norge.

Men det er vel nettopp slik man ikke skal arbeide med vitenskap – ved å opprette meningsmonopol eller grave seg ned i skyttergraver? Det er bedre å la debatten foregå som i en fotballkamp: Man møtes på flat mark og kommer med sine argumenter. Så kan motparten svare, og man har en dialog og meningsbrytning i gang. I vitenskapelige konferanser er det vanlig prosedyre at man får presentere sine resultater og tolkninger, så åpnes det for 3-4 spørsmål og kritiske kommentarer, så kommer neste innlegg osv. Dette idealet har vi holdt fast ved siden den gang universitetene oppsto.

t

Hvordan man ikke bør forsvare darwinismen

I dette nummer av ORIGO kan vi også lese at det store flertall i USA er tilhengere av en avbalansert undervisning om Darwins teori i amerikanske skoler. Meninger kan brytes og darwinistiske standpunkter trenger ikke å trumfe alt annet.

Naturens design er i seg selv interessant nok og er verdig et grundig og udogmatisk studium. I dette nummer av ORIGO kan du også lese om den kambriske eksplosjon, om fosterutviklingens kretsløp, om kroppsstrukturenes opprinnelse og om ingeniørenes måte å tenke på. Alt dette viser problemene med å etablere nye former for dyreliv.

Vi bringer også stoff om professor Tom Woodwards foredrag i Norge og Danmark, om meteoritter, planeten Mars og om undersjøisk vulkanisme.

Kom gjerne med respons på det vi skriver.

Steinar Thorvaldsen

•

-[FI JW INS RFNQFIWJXXJ$ 3^ XJW[NHJ KTW 47.,4 Q XJWJ Som det ses af dette nummer, har vi taget et radikalt skridt for at gøre ORIGO mere læservenligt. Samtidig vil vi gerne udvide vores service over for dig, kære læser, og det gælder både i Norge og i Danmark: Nogle af de artikler

der med den nye ordning ikke bliver plads til, vil vi gerne stille til rådighed for dig. ORIGO “lider af ” det luksusproblem at vi har alt for meget stof: Der er så meget i skabelses/evolutionsdebatten der er værd at orientere om.

Send os din mailadresse, og du bliver en del af den nye service. Mail til abonnement@skabelse.dk – gælder altså også vores norske abonnenter.

P.v.a. redaktionen. K.Aa. Back

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av Willy Fjeldskaar og nå redigert av Asbjørn Lund. Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelseproblematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

Om Origos hjemmesider hje Tidsskriftet Origo har h to hjemmesider tilknyt tilknyt-tet. opret-Det danske side www.skabe www.skabelse.dk er opret tet for at give faglige kompetente kompe svar på de mange spørgsmål der bliver still stillet omkring skabelse/evolution. abelse/evolution. Her findes oover 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighe mulighed for at stille spørgsm spørgsmål. webma-Siden er bygget og designet af Origos webma ster Emil Rasmussen i samarbejde med Kr Kristian

Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

3

ORIGO

Professor Tom Woodward besøker Norge Av Knut Sagafos, Origo Grenland og Origo Norge

Origo Norge og Origo Danmark inviterte dr. Tom Woodward til å besøke Skandinavia i 2016. Det ble en rekke fine møter/seminarer både i Norge og Danmark, siste halvdel av mai måned.

Origo Grenland sto som vertskap for begivenheten og bisto med logistikk, transport, overnatting, bespisning og

ikke minst simultantolking der det var behov.

Tom Woodward og hans kone Normandy ankom Norge søndag 15. mai og fikk noen fine dager i Oslo før seminarene på østlandet og sørlandet begynte.

De fikk med seg en omvisning i Oslo og fikk også oppleve en flott norsk 17.

mai-feiring med den gjestfrie familien Jensen Ringsvold som besørget bespisning, omvisning, båttur med mer i tillegg til barnetog i Oslos utkant.

Før møtene tok til, så hadde Origo Norge medlem Chris Duwe et møte med herr og fru Woodward.

+TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR

4

ORIGO 140 oktober 2016

Professor Tom Woodward besøker Norge

ORIGO nettopp den forklaringen som må til for å forklare tilførsel av ny informasjon i DNAet. Vi vet at mekaniske årsaker ikke kan forklare meningsfulle rekkefølger i DNAet. De kan kun forklare tilfeldige rekkefølger.

(MWNX )Z\J TL 9TR <TTI\FWI N M^LLJQNLJ XFRYFQJW

Chris Duwe som er årets Origo Norge-utsending til Discovery Institute i USA, har klare planer og en avtale med Visjon Norge om å lage en tv-serie om intelligent design og skapelse for barn og ungdom.

Chris fortalte at han fikk mange fine innspill og idéer i løpet av møtet. Det tror vi på, Tom Woodward har nemlig en doktorgrad i retorikk og er svært opptatt av formidlingens kunst. I løpet av denne dagen ble Tom også intervjuet av en journalist fra den kristne avisen Korsets Seier (se faksimile fra avisens hjemmeside).

Det ble åpnet for spørsmål i pausen, og det befant seg noen kritiske studenter blant tilhørerne som bl.a. stilte spørsmålet: «Hva er mekanismen bak intelligent design?» Det ble en lengre samtale med studentene etterpå om dette. Spørsmålet blir omtrent som «Hva er mekanismen bak denne artikkelen?» Det interessante er ikke mekanikken «å trykke på tastaturet og dermed kommer bokstaver til syne på PC’en». Nei, intelligent design forteller oss hvorfor bokstavene kommer i en slik rekkefølge at de gir mening for en mottaker. Intelligent design er

Dr.med. Kjell Tveter holdt et spennende og virkelig tankevekkende foredrag om komplekse samspill i menneskekroppen. Gang på gang påviste han at balanse i kroppen er viktig. Han så bl.a. på balansen mellom ulike stoffer i blodet. Dersom det blir mangel på et stoff, så iverksettes produksjon av dette stoffet. Informasjonsoverføringen av dette er et godt eksempel på intelligent design. Han snakket om øyets mange ulike deler som alle må være til stede for at synet skal kunne fungere. Det blir som en mengde dominobrikker som alle må veltes, en kaskade. Dersom man fjerner en av dem så faller ikke alle lenger.

«Alle brikkene må falle» dersom synet skal fungere.

Senere samme dag holdt Woodward et flott foredrag i Zoe-kirken om hvorfor intelligent design er den vitenskapelige forklaringen som passer best med troen på Bibelens Gud. Her introduserte han også en DNA-modell som han har utviklet. Modellen viser de ulike aminosyrene som gjerne betegnes med bokstavene A, T, C, G. Dessuten har modellen med metylgrupper som

Det første møte var i Filadelfia, Oslo, onsdag 18. mai på kvelden.

Rapportene herfra tilsa [da.: tyder på] at folk hadde stort utbytte av Tom Woodwards forklaring på begrepet intelligent design, og hvorfor det faktisk spiller en rolle at intelligent design er den beste forklaringen på informasjonsdannelse.

Dagen etter, torsdag 19. mai, var det et flott arrangement på Ås (se plakat) i samarbeid med Haakon Filip Linquist.

Her holdt Woodward et glimrende foredrag om Intelligent design og hvorfor intelligent design er viktig. De som måtte ha savnet eksempler som underbygget dette fra Woodwards munn, fikk det i fullt monn av Kjell Tveter etter pausen.

Normandy på skolen. *QJ[JSJ P[NJY XJL QNYY KTW उ GJW WJ INSTXFZWJPXPWJRJSYJY

Professor Tom Woodward besøker Norge

skabelse.dk

5

ORIGO regulerer hvorvidt et protein skal lages eller ikke.

Fredag 20. mai var det først besøk på en kristen skole i Skien. Her holdt Tom Woodward et foredrag for de litt eldre elevene på 7.-10. trinn, mens Normandy Woodward holdt et foredrag for de yngre elevene på 4.-6. trinn.

Søndag 22. mai sto Tom Woodward for «preken», et seminar for den kristne målgruppen, i menigheten Troens Liv, Kjørbekk, Skien. Normandy Woodward holdt samtidig de unges oppmerksomhet i søndagsskolen med en lokal søndagsskolelærer som tolk.

Tom Woodward underviste om intelligent design, men hvem designeren er, kan ikke vitenskapen gi oss noe svar på. De som var til stede, ble imidlertid styrket i troen på at vitenskapen faktisk passer godt med deres tro på Den Store Designeren. Den informasjonen som finnes i DNAet overgår den informasjonstetthet vi klarer å pakke i computere. Det bør være tankevekkende.

Skolen kjøpte likegodt en DNA-modell av Woodward til bruk i undervisningen.

Et ypperlig hjelpemiddel når man skal forklare hvordan DNAet er bygd opp.

På kvelden ble det Sødal bedehus som fikk besøk. Også her viste Tom fram DNA-modellen og holdt et foredrag om intelligent design for ca. 50-60 deltakere.

Rapportene etterpå var veldig gode.

Lørdag 21. mai var det klart for årsmøtet i Origo, og i den anledning har Origo Norge, tradisjonen tro, et halvdagsseminar. Dette ble i år avholdt på Stabbestad, nærmere bestemt Kragerø Resort. Det var ikke alt for mange til stede, men de som kom, fikk oppleve både seminar og middag med en opplagt professor Woodward. Tom Woodward har i sin siste bok skrevet om epigenetikken. Dette var nok litt ukjent og vanskelig stoff for mange. Her ble det dessuten ikke simultantolket. Men det var mulighet for spørsmål og svar i etterkant slik at eventuelle uklarheter kunne oppklares.

I epigenetikken forskes det bl. a. på hva som avgjør hvilke informasjoner som blir benyttet, og hvilke som ikke blir. I DNAet ligger oppskriften på proteinene som skal lages. Proteinene er kroppens maskiner. Reguleringen av produksjonen av disse proteinene er hva epigenetikken handler om. Vi snakker om DNAets DNA, så å si.

Det viser seg at f.eks. hva vi spiser, kan påvirke metylgruppene som altså avgjør hvilke proteiner som dannes. Det er undersøkelser som viser at epigenetikken kan påvirke livslengden i stor grad.

Dessuten kan disse helsegevinstene overføres videre til tross for at de ikke ligger i DNAet som sådan.

6

ORIGO 140 oktober 2016

Demonstrasjon av DNA-modellen YNQ <TTI\FWI +WF [JSXYWJ Uउ GNQIJSJ 0 8FLFKTX 9 <TTI\FWI TL * /JSXJS

“Sand videnskab lader sig fint forene med troen på Gud som Skaber” Avslutningsforedraget ble holdt på Bamble videregående skole, i Livets Vanns menighet, Stathelle. Mange av de samme tankene som Tom Woodward hadde berørt dagen før under årsmøtet, ble klarere for en del deltakere her ettersom Erik Jensen tolket denne gangen. En spesiell takk til ham for fantastisk god simultantolking av Tom Woodward.

Mandag 23. mai dro Tom og Normandy Woodward til Danmark og fortsatte foredragene der.

Erik Jensen demonstrerer KTW IJ KWJR R YYJ N 8 IFQ GJIJMZX FY RTIJQQJS YNQ <TTI\FWI KउW IJS GJW RYJ )3& MJQNPX KTWRJS RJI QNYY [WNISNSL N M[JW JSIJ

Du kan lese en norsk oversettelse av powerpointen som Tom Woodward brukte i epigenetikkforedraget på www.origonorge.no.

Vi tror at de som kom på noen av disse møtene eller seminarene, fikk styrket troen på at sann vitenskap lar seg fint forene med troen på Gud Skaper.

Takk til alle som direkte eller indirekte har vært med på å gjøre dette besøket mulig. En særlig takk går til Erik Jensen, Pastor i Livets Vann og med i Origo Grenlands ledergruppe.

•

Professor Tom Woodward besøker Norge

ORIGO

Professor Tom Woodward besøker Norge

skabelse.dk

7

ORIGO

Om at tænke nyt. .K QLJ 9MTRFX <TTI\FWI G W 9MTRFX 3FLJQX GTL Mind & Cosmos [ WJ TGQNLFYTWNXP Q XSNSL KTW FQQJ IJW SXPJW FY KTWXYउ M[TWKTW IFW\NSNXRJS SZ JW XY WPY Uउ [JO YNQ FY MF[J ZIY RY XNS KTWPQFWNSLXGJK OJQXJ 9JLSNSL N8YTHP5MTYT HTR

Hvad har Kjærgaard egentlig i klemme?

Foredrag om skabelse og intelligent design irriterer dansk professor Amerikansk videnskabshistoriker har gennemført en foredragsrejse i Danmark, landet der betegnes som et af verdens mest darwinistiske lande.

Af Ove Høeg Christensen

Thomas Woodward, Trinity College of Florida, er videnskabshistoriker og er rejsende med budskabet om skabelse og intelligent design der udfordrer teorien om gradvis biologisk evolution. Professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard er kritisk. Kjærgaard betegner Thomas Woodward som »en helt klassisk fundamentalistisk kreationist«. Woodward »har ingen forudsætninger for at tale om evolutionsteori,« tilføjer Kjærgaard noget nedvurderende.

8

ORIGO 140 oktober 2016

Professor-udtalelserne fremkom i artiklen “Kampen om sandheden: Hvorfor vi er her!”, Jyllands-Posten, sektionen Indblik, søndag 29. maj 2016. Artiklen omtaler videnskabshistoriker Thomas Woodwards besøg i Danmark sidste halvdel af maj 2016. Formålet med Woodwards besøg var at informere om intelligent design og skabelse. Ifølge Jyllands-Posten blev der afholdt tre foredrag med titlerne “Skaberens signatur i biologien”, “Evolution, en teori i krise” og “Det videnskabelige

Foredrag irriterer dansk professor

ORIGO bevis for Gud”. Foredragene fandt sted blandt andet på Center for kristen Apologetik i Aarhus, Dansk Bibel Institut i København og Mariager Højskole.

Woodwards foredragsvirksomhed kan betragtes som uddannelse/videreuddannelse af kristne der allerede er skabelsestroende og tilhængere af intelligent design. Wordwards tilhørere vil dermed blive bedre klædt på til debatten skabelse/intelligent design contra læren om blind evolution. Thomas Woodwards foredragsrejser støttes blandt andet af den amerikanske konservative tænketank The Discovery Institute. Danmark anses for at være et af verdens mest darwinistiske lande. Derfor er der gode begrundelser for Woodwards foredragsbesøg i maj 2016.

At darwinismen er dybt rodfæstet her i landet fremgår tydeligt af Peter C. Kjærgaards kommentar i Jyllands-Posten: »Woodward er missionær, og intet af det som han laver, er i nærheden af videnskab.« Det kan dårligt skjules af sådanne negative udtalelser at darwinisten Kjærgaard er irriteret over Woodwards foredragsvirksomhed. Kjærgaard fastslår i artiklen at traditionel videnskab fint kan forklare for eksempel den pludselige, ja eksplosive, fremkomst af det store antal arter der er fremkommet i den kambriske periode (livets Big Bang) for 600 millioner år siden. Den danske professor afviser al snak om intelligent design og guddommelig skabelse som nødvendig for at forklare livets og livsformernes udvikling og kompleksitet.

Det er lidt ærgerligt at Jyllands-Postens medarbejder lader Kjærgaard slippe for at svare på evolutionskritiske spørgsmål om oprindelsen af for eksempel DNA’et, ikke-reducérbar kompleksitet og den kambriske eksplosion. På den anden side må man anerkende at Woodward får “mest taletid” i artiklen.

Og at den, trods Kjærgaards arrogante “svar til Woodward”, påpeger at der måske er noget at komme efter når det gælder moderne “kritik af Darwin”. Hvilket sikkert har mødt kritik fra andre læsere.

Den intelligente læser gennemskuer jo let Kjærgaards skøjten hen over det design der vitterligt findes i alle levende organismer.

•

Hvilken faglig baggrund?

Stephen C. Meyer er geofysiker med Ph.D. i videnskabsteori William Dembski har en teologisk uddannelse plus en dobbelt Ph.D. i matematik og filosofi Thomas Woodward har en Ph.D. i videnskabshistorie

Modsat afviser Thomas Woodward at evolutionsteorien alene kan forklare livets mangfoldighed og kompleksitet. Der er især tre kendsgerninger der giver store, ja uoverstigelige forklaringsproblemer for evolutionsteorien. Det drejer sig om 1) “ikkereducérbar kompleksitet”, 2) DNA-koderne og 3) den såkaldte kambriske eksplosion.

Peter Kjærgaard har en Ph.D. i videnskabshistorie

Pattedyr-øjet, for eksempel, er “ikke-reducérbar komplekst”.

Det betyder at øjet ikke kan opstå i en gradvis evolutionær proces. “Ikke-reducérbare” organer kan kun skabes når der sker en samtidig sammensætning af flere komponenter der allerede er færdigudviklede hver for sig. Den slags kræver en intelligent årsag og er dermed i modstrid med evolutionsteorien.

DNA-molekyler bærer kompleks information der ikke kan opstå uden en intelligent årsag. DNA kan ikke forklares med gradvis biologisk evolution.

Den kambriske eksplosion af livsformer der opstår på geologisk kort tid uden evolutionære forstadier, er ligeledes i modstrid med læren om gradvis udvikling. En kendsgerning som godt nok stadig er diskussion om, men hvis reelle problem for evolutionsteorien i stadig større grad anerkendes af relevante forskere. [Se mere på side 16, red.]

Amerikanere ønsker balance i diskussionen

Woodward understreger at intelligent design ikke har til formål at fastslå hvem designeren kan være. »Teorier om Intelligent design henviser ikke til religiøse skrifter,« siger han. Kjærgaard er uenig og hævder at intelligent design ikke kan adskilles fra “den religiøst betingede kreationisme”.

(Kilde: Discovery Institute, se Origo 138, side 4. Undersøgelsen baserer sig på 2117 respondenter.)

Foredrag irriterer dansk professor

Følgende støtter en afbalanceret undervisning “for og imod Darwin” i amerikanske skoler: • • • •

79 % mænd og 83 % kvinder 85 % teister, 65 % ateister og 79 % agnostikere 79 % demokrater, 85% republikanere og 82 uafhængige 85 % midaldrende (45-59 år) og 81 % unge og gamle (18-29 år + 60+ år)

skabelse.dk

9

ORIGO

Murchison-meteoritten TUGJ[FWJX N IFL Uŕ¤&#x2030; National Museum of Natural History <FXMNSLYTS 3JIXQFLJY XPJYJ IJS N SÂ&#x2021;WMJIJS FK G^JS 2ZWHMNXTS N ;NHYTWNF N &ZXYWFQNJS +WF JSLJQXP <NPNUJINF l '^ :XJW 'FXNQNHTKWJXHT )JWN[FYN[J \TWP KWTR .RFLJ 2ZWHMNXTS RJYJTWNYJ OUL (( '> 8& MYYUX HTR RTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Liv pü Mars. Høyaktuell diskussion.

Meteoritter er ingen brikke i evolusjonen Av Steinar Thorvaldsen Professor, Universitetet i Tromsø Leder av Kometgruppen i Norsk Astronomisk Selskap.

I dagspressen og pĂĽ nettet hevdes det stadig at meteoritt-steiner som faller ned pĂĽ jorden, inneholder spesielle molekyler som kaster lys over darwinismens evolusjonsteori. Men da skjuler man de viktigste fakta i denne saken.

Forskning pü kometer og meteoritter har vist oss at noen av disse inneholder organisk karbon, og flere av disse meteorittene har blitt undersøkt med tanke pü aminosyrer. Analysene har vist at aminosyrene glysin og alanin er ganske vanlige, og mer enn 50 andre aminosyremolekyler er funnet i den sükalte

10

ORIGO 140 oktober 2016

Murchison-meteoritten. Men et hovedpoeng er dette: Alle aminosyrene som er funnet i denne meteoritten, kan framstilles kunstig i laboratorier ved hjelp av elektrisk ladning som virker pĂĽ en mikstur av metan, nitrogen, vann og noe ammoniakk. Slik sett er de ganske naturlige produkter.

Noen av disse aminosyrene kan brukes som byggematerialer i de livsviktige proteinene, andre ikke. Samtidig mĂĽ vi vĂŚre fullstendig klar over at det er en enorm forskjell pĂĽ byggematerialer og et byggverk. Alle som har bygget et hus, kan bevitne

Meteoritter er ingen brikke i evolusjonen

ORIGO dette! Enhver arkitekt og snekker vil slĂĽ i bordet av fortvilelse hvis vi ikke vil innse at saken er slik.

Proteinene og proteinkompleksene er store byggverk med mange ulike funksjonelle oppgaver. De har sin sÌrpregete arkitektur og er satt sammen av sine spesielle aminosyrer og andre atomer. En tilfeldig mikstur av aminosyrer av de typer som er funnet i meteoritter, er fullstendig ubrukelige i proteinenes byggverk. Slik kjemiens lover er, vil tingene rett og slett gü i lüs. Dette er noe vi kan vÌre glade for, da fremmede proteiner kan gjøre mer skade enn gavn.

Vi mĂĽ ikke la oss lure av at det er ÂŤorganisk karbonÂť som er funnet i disse meteorittene. Skillet mellom organisk og uorganisk stammer fra gammel tid, da en trodde at disse kjemiske forbindelsene bare kunne oppstĂĽ i levende organismer. Betegnelsen ÂŤorganisk karbonÂť brukes fortsatt, selv om det ikke har noen forbindelse til stoffer som finnes i levende vesener. Begrepet brukes uten videre nĂĽr det er snakk om alle karbonforbindelser.

I 1996 var det store oppslag i media da en forskergruppe i NASA hevdet at de hadde funnet en meteoritt i isen pĂĽ Sørpolen som trolig stammet fra Mars (meteoritten har betegnelsen ALH 84001). Begrunnelsen for at den stammet fra Mars, ligger i likheter i kjemisk og isotopmessige sammensetning med de gassene vi kjenner fra marsatmosfĂŚren. Og ikke nok med det, meteoritten inneholdt ogsĂĽ noe som lignet pĂĽ bakterieformede â&#x20AC;&#x153;mikrofossilerâ&#x20AC;?!

For en planet som Mars som fra før av har vĂŚrt omgitt av sĂĽ mye mystikk, hadde denne nyheten en umiddelbar PR-virkning. Bilder av â&#x20AC;&#x153;mikrofossileneâ&#x20AC;? gikk i massemedia og tidsskrifter verden over. For Meteoritten ALH84001 XTR JW KZSIJY Uŕ¤&#x2030; mange astrono8^IUTQJS mer var imidlertid dette som ĂĽ høre De pĂĽstĂĽede mikrofossiler JW KTW XRŕ¤&#x2030; YNQ FY en ny versjon av en MF[J STLJY XTR MJQXY RJI QJ[JSIJ TWLF gammel historie, SNXRJW FY LÂ&#x160;WJ -FW KTWXPSNSLJS SZ KFXY XQŕ¤&#x2030;JY 8ŕ¤&#x2030; [N MFW FQYXŕ¤&#x2030; XYFINL NPPJ KZSIJY QN[ og til og med en Uŕ¤&#x2030; 2FWX entusiast som Carl Sagan reserverte seg noe ved ĂĽ understreke at disse funnene mĂĽtte verifiseres før man kunne trekke nĂŚrmere konklusjoner.

Etterprøving og testing av hypoteser krever tid. Da den endelige analyser forelĂĽ, tok de knekken pĂĽ den opprinnelige antagelse. Det organiske materialet som var i meteoritten, stammet fra smeltevann pĂĽ Sørpolen. Dessuten er de mikroskopiske strukturene som til forveksling ligner fossile bakterier, rett og slett for smĂĽ til ĂĽ gi rom for cellens kjemiske maskineri. De bakterieliknende formene er trolig ikke annet enn en mineralstruktur. Som en av forskningsgruppens ledere konkluderer: ÂŤâ&#x20AC;Ś skal man lete etter liv pĂĽ Mars, bør man søke andre steder

Meteoritter er ingen brikke i evolusjonen

enn pĂĽ ALH 84001â&#x20AC;&#x2122;s karbonatkornÂť (E.R.D. Scott). Vi har altsĂĽ ennĂĽ ingen forskningsbaserte beviser (evidens) for liv pĂĽ Mars eller andre steder i solsystemet utenom jorda.

I moderne forskning er vi nü opptatt av et beslektet spørsmül som ble reist bl.a. av NASA i forbindelse med utforskningen av meteoritter og liv i verdensrommet. Problemstillingen gür ut pü ü bestemme sükalte bio-signaturer, dvs. ethvert fenomen, stoff eller molekyl som gir vitenskapelig bevis/evidens for tidligere eller nüvÌrende livsformer. Pü grunn av sine spesielle egenskaper vil bio-signaturen klart dokumentere ü ha blitt produsert av levende organismer. Men aminosyremolekylene eller mineralformene fra steinene nevnt over stür ikke pü denne listen, og funnene av disse gir liten støtte til darwinistisk evolusjonsteori. Like lite støtte som funn av grunnstoffer og andre molekyler i det materielle univers vi lever i. De finnes som kjent ogsü i levende vesener.

Dette er uansett spennende forskningsspørsmül som ogsü berører intelligent design (ID) og ID-signaturer. Noe som etter hvert er blant de sentrale problemstillinger i moderne forskning.

â&#x20AC;˘

Et par korn fra Murchison-meteoritten.

3' XYÂ&#x160;WWJQXJS *Y RJSSJXPJMŕ¤&#x2030;W JW RNPWTRJYJW N INFRJYJW )NXXJ PTWS NSIJMTQIJW Ń&#x17E; RJI IJS STLJY RNX[N XJSIJ GJYJLSJQXJ Ń&#x17E; ŃŚTWLFSNXP PFWGTSѧ )JY GJY^IJW GQTY FY LWZSIXYTKKJY PFWGTS PZQ XYTK â&#x20AC;ŤÜŞâ&#x20AC;ŹSIJX N RFYJWNFQJY ikke FY IJY XYFRRJW KWF QJ[JSIJ [Â&#x2021;XSJW Ń&#x17E; *SLJQXP <NPNUJINF 5ZGQNH )TRFNS MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

De bakterieliknende strukturene KZSSJY Uŕ¤&#x2030; RJYJT WNYYJS JW LFSLJW RNSIWJ JSS IJ RNSXYJ RNPWTKTX XNQJW [N POJSSJW 2JI JS XYÂ&#x160;WWJQXJ Uŕ¤&#x2030; PZS SFSTRJYJW SR " RNQQNFWYJIJQX RJYJW JW IJY FQY KTW XRŕ¤&#x2030;YY KTW JS QJ[JSIJ RNPWTTWLFSNXRJ GFWJ [JLLJSJ ZYLOÂ&#x160;W HF SR +QNRRJWMŕ¤&#x2030;WJSJ â&#x20AC;ŤÜŤâ&#x20AC;ŹFLJQQJSJ Uŕ¤&#x2030; JS [FSQNL GFPYJWNJ JW YNQ XFR RJSQNPSNSL SR N INFRJYJW TL IJWRJI JW IJY NPPJ WTR KTW HJQQJSX POJRNXPJ RFXPNSJWN ŃŚ'FPYJWNJKTWRJSJѧ JW YWTQNL NPPJ FSSJY JSS JS RNSJWFQXYWZPYZW 'WFIQJ^ JY FQ

Litteratur: J.P. Bradley m.fl. No â&#x20AC;&#x2DC;Nanofossilsâ&#x20AC;&#x2122; in Martian Meteorite.

Nature 390, 454-456 (4 Desember 1997)

skabelse.dk

11

Besat af Mars Tekst: Ove Høeg Christensen og K.Aa. Back

Der er lidt utroligt hvad man kan bilde folk ind, blot man gentager det ofte nok

ORIGO

Trosbekendelser om livets oprindelse »Den vestligt funderede videnskabelige metode, at man kun opnår ny, sand viden gennem eksperimenter, observationer og målinger, kan aldrig erstattes af filosofisk eller religiøs tænkning,« skriver Berlingske i en artikel i serien “Videnskabet” skrevet af journalist Lars Henrik Aagaard. (Se anmeldelsen af denne serie i ORIGO 139.) Tilsyneladende har Berlingske glemt alt om denne ædle forudsætning for “sand viden” når det kommer til spørgsmålet om livets oprindelse. I en senere artikel om dette emne oplyses der nemlig bl.a.: »Hvis ikke livet kom til os udefra, så er det formentlig opstået under en simpel, naturlig og hurtig proces – muligvis endda som en grundlæggende lovmæssighed i universets udvikling.« De sagkyndige der refereres i artikelserien, har altså en stor tro på at liv opstår “af sig selv”. Ja, man tror at livet så at sige er “indbygget” i universet som en slags naturlov.

Videre oplyses: »Geologer og fossil-eksperter mener at livet opstod meget pludseligt her på kloden. Det skete for omkring 3,8 mia. år siden, altså da kloden var bare ca. 800 mio. år gammel.« De her citerede “trossætninger” er eksempler på at tro spiller en central rolle i den populærvidenskabelige litteratur om livet oprindelse. Men det er blot en trosbekendelse der skal dække over at videnskaben ikke har nogen anelse om hvordan livet er opstået.

Mars-besættelse Den 31. januar 2016 har Aagaard haft et interview med NASAs chefforsker, Ellen Stofan. Artiklen har overskriften Når vi finder et fossil på Mars. – Ikke hvis vi finder …

Som det hedder i oplægget til artiklen: »I løbet af de næste 30 år kan vi meget vel opdage fossilet af en organisme der engang trivedes på Mars.« Aagaard mener at Ellen Stofans ord vejer tungt fordi hun er chief scientist i NASA. Desto større grund er der vel til som videnskabsjournalist at stille kritiske spørgsmål til “chefforskeren”.

I stedet bruges spaltepladsen til lidt hyggesnak om hvornår mon menneskets kan landsættes på Mars. Og hvad skal mennesket så på Mars? Jo, det skal flække marssten, undersøge dem under mikroskop og finde fossiler. Og som det hedder »… tilvejebringe så megen dokumentation at det videnskabelige samfund vil kunne enes om at ja, det der er liv.«

Informationsproblemet Vi får en masse at vide om Ellen Stofans tro på at livet kan opstå af sig selv. Men journalisten glemmer det nærliggende spørgsmål der hedder: Hvad bygger du denne tro på? Hvor er evidensen (altså de videnskabelige argumenter)?

Skal vi gå ud fra den definition på liv som vi bragte i Origo 138, kunne det give anledning til et par relevante spørgsmål til NASA-forskeren.

Den lyder: Det karakteristiske ved livet er at det opretholdes og videreføres ved kulstofbaserede informationssystemer.

Besat af Mars

Det kan godt være at vi mange steder i rummet kan finde “livets byggesten”. Men selv om den gamle børnevittighed spørger om hvor mange sten der gik til Rundetårn, er der jo ingen der forestiller sig at de har lagt sig selv på plads i et passende forbandt.

)JY PFS NPPJ LJSYFLJX KTW YNY 8JQ[ SFYZWXYJS JW S IY YNQ MF[J JS RZWJWRJXYJW 8YJS YNQ FY X WLJ KTW FY IJ GQN[JW QFLY N IJYYJ S^IJQNLJ KTWGFSIY )JW JW OT JS NIऍ RJI IJY +TYT N8YTHP5MTYT HTR

For vi skal jo huske på at selv den mest enkle celle er så kompleks at den er at sammenligne med en by. Med transportsystemer, fabrikker, kommandocentral og energiforsyningsværk. Den “by” er der altså ikke det mindste “primitivt” over.

Hvordan er det lige at alle disse indbyrdes afhængige systemer kan opstå? Uden den information der får det hele til at fungere, samarbejde, vedligeholde og kopiere sig selv?

Altså det vigtigste spørgsmål Aagaard skulle have stillet sin NASA-gæst, var: Hvor er den nødvendige information kommet fra? På Mars – på Jorden?!

Vi véd fra Jorden at information kræver intelligens (ud fra Charles Lyells princip om “uniformitet”, se “Gloselisten” bagest i ORIGO 138). Så hvad med Mars? Og alle de andre steder i rummet; på planternes måner, på fremmede stjernes exoplaneter? »Gør det slet ikke indtryk at Månen har vist sig at være steril som et operationsinstrument netop udtaget af autoklaven?« kunne Aagaard passende have spurgt.

Endelig kunne han måske også have stillet det spørgsmål som mange læsere utvivlsomt sidder med, nemlig: Er det virkelig rimeligt at NASA bruger så mange penge på jagten på det udenjordiske liv når der nu er så megen elendighed på den Jord vi med sikkerhed véd der er liv på?

Og så få det faktuelle svar at Apolloprogrammet (med månelandingerne) har betydet et tigerspring frem i den teknologiske udvikling lige fra kogeplader til computere; og at et tilsvarende afkast må forventes af marsmissionerne. Altså et svar der omfatter hvad vi også kan forvente at få ud af de mange milliarder dollars som NASA spenderer på projektet.

•

skabelse.dk

13

ORIGO

Varme kilder i dybhavet har spillet en stor rolle for livets opstĂĽen og udvikling, mener forskerne.

Ursuppen var en varm kilde i dybhavet Tekst: Ove Høeg Christensen og K.Aa. Back

I ürtier har videnskaben forklaret at livet er opstüet i en ubestemmelig ursuppe et ukendt sted i en fjern fortid. I dag mener man at livet mere prÌcist er opstüet i eller ved de sükaldte hydrotermiske vÌld i dybhavet. Dette er betegnelse for udstrømmende vand der vulkansk er opvarmet (under stort tryk) til kogepunktet. Südanne varme kilder, der er omgivet af forskellige livsformer, er fundet flere steder pü store havdybder.

Herom skriver Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard den 16/1 2016: Omkring nÌsten kogende vand var der en nÌrmest ufattelig rigdom af dyr og planter: Rejer, krabber, muslinger, hummere, blege fisk, søanemoner og frem for alt hele tÌpper af lange og mÌrkvÌrdige rørlignende organismer der ligner noget fra en anden planet. Det var vÌldorme, og det han havde opdaget, var de hydrotermiske vÌld. [Citat slut.]

Aagaard refererer observatøren ombord pü den dybhavsubüd der i 1977 for første gang opdagede de mange livsformer omkring et hydrotermisk vÌld tÌt pü Galåpagos-øerne.

Ifølge Aagaard vÊd vi i dag at den undersøiske vulkanisme og vrimlen af liv omkring hydrotermiske vÌld er af fundamental betydning for hele Jordens kredsløb ... Som marinkemikeren Jeffrey A. Hawkes siger til New York Times: De er dybhavets livsnerve.

PĂĽ engelsk MFW RFS JY ZIYW^P IJW XUNIIJW KWN KFSYFXN Uŕ¤&#x2030; JS RTWXTR Rŕ¤&#x2030;IJ -[NX STLJS KTWYÂ&#x2021;QQJW JS QNIY KTW ZYWTQNL MNXYTWNJ PFS RFS X[FWJ }/F TL M[NX LWNXJ PZSSJ â&#x20AC;Ť[^ÜŤâ&#x20AC;ŹJ Ń°n )JSSJ YJLSNSL â&#x20AC;ŤÜŞâ&#x20AC;ŹSIJX N GTLJS ,ZIX 'Â&#x160;IIJQ XTR PTRRJSYFW YNQ IJ QNIY KTW KFSYFXNKZQIJ MNXYTWNJW TR M[TWIFS livets kemi JW GQJ[JY YNQ )JY RÂ&#x2021;WPJQNLJ [JI ZYWTQNLJ MNXYTWNJW JW FY IJ ŕ¤&#x2030;GJSGFWY [NSIJW XYÂ&#x160;WWJ YWT[Â&#x2021;WINLMJI [JI FY GQN[J LJSYFLJY Ń&#x17E; 8ŕ¤&#x2030; [N PFS NPPJ LJSYFLJ IJRJSYJWJ KTW YNY N 47.,4 .SYJY Y^IJW Uŕ¤&#x2030; FY QN[ GQN[JW YNQ FY XNL XJQ[

Hvordan mon dĂŠt lige hĂŚnger sammen?

Artikelforfatteren tilføjer: ÂťDet kan meget vel vĂŚre her â&#x20AC;&#x201C; i den ufatteligt nĂŚringsrige suppe langt fra Solens ellers livgivende lys â&#x20AC;&#x201C; at selveste livet kan vĂŚre opstĂĽet i Jordens barndom.ÂŤ â&#x20AC;&#x153;Meget velâ&#x20AC;? mĂĽ vel indicere at der findes en rimelig forskningsmĂŚssig begrundelse. Skal hilse fra eksperter pĂĽ omrĂĽdet at det gør der ikke! Det er ren spekulation. For Aagaard formidler her den meget udbredte opfattelse at liv opstĂĽr â&#x20AC;&#x153;af sig selvâ&#x20AC;?, nĂĽr blot de rette fysiske/kemiske betingelser er til stede. Man har en fast tro pĂĽ at det kan ske/er sket. Reelt har man dog ingen anelse om hvordan liv kan opstĂĽ â&#x20AC;&#x153;af sig selvâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; fra død til levende (organisk) kemi.

Det kan siges med sikkerhed at livets oprindelse/opstĂĽen aldrig er observeret i naturen eller frembragt i laboratorier. Det ville vĂŚre en sensation hvis videnskaben kunne frembringe liv.

Altsü helt fra grunden, af rü grundstoffer. Alle ville i sü fald have hørt om det.

De forskere Aagaard citerer, tilskriver en sĂŚrlig bakterietype en stor rolle i livsformernes udvikling. Det er Stamme

14

ORIGO 140 oktober 2016

121 der er fundet ved hydrotermiske vÌld. Betegnelsen 121 betyder at bakterierne trives ved temperaturer pü 121 grader celsius. [Det er her det høje tryk i dybhavet kommer ind.]

Stamme 121 lever af at nedbryde de svovlforbindelser der findes ved hydrotermiske vĂŚld.

Ifølge artiklen om Stamme 121 mener forskerne at Mars har en fortid som varm planet. Derfor anses det for sandsynligt at Stamme 121 ogsĂĽ har eksisteret pĂĽ Mars. Forskerne antager endvidere at Stamme 121 kan vĂŚre overført fra Mars til Jorden. Det kan vĂŚre sket via klippestykker der er sprĂŚngt bort fra Mars som følge af et asteroide-sammenstød. Der er god evidens for at sĂĽdanne klippestykker er landet pĂĽ Jorden som meteoritter. Der oplyses dog ikke noget om at forskerne har fundet sikre spor af Stamme 121 eller andre bakterier i disse meteor-fragmenter. Jf. artiklen â&#x20AC;&#x153;Meteoritter er ingen brikke i evolusjonenâ&#x20AC;? side 10.

Stamme 121 og andre sükaldte primitive bakterier püstüs at passe fint som brikker i teorien om livsformernes formodede evolutionÌre udvikling. Men bakterier og primitive livsformer er grundigt undersøgt og beskrevet helt ned pü atom-niveau.

Ursuppen var en varm kilde i dybhavet

ORIGO Og netop dette indgående kendskab til disse organismer har ikke afsløret noget om hvordan for eksempel Stamme 121 er opstået.

Det faktum springer man altså let & elegant hen over.

Hertil kommer at der i beskrivelsen af det forbavsende liv omkring disse såkaldte “smokers”, er en markant mangel på logik: At der i dag findes et væld af liv omkring disse væld, er ikke i mindste måde en forklaring på hvordan alle disse livsformer er opstået. De kan jo være kommet til “udefra”.

Der er i hvert fald ikke skygge af evidens for at de skulle være opstået “på stedet”. – Og kogende vand er vel næppe den bedste opskrift på skrøbelige aminosyrer anbragt i letnedbrydelige DNA- (eller RNA-)strenge. Tænk blot på hvad der sker når man koger æg .,.

En anden ting: Al tale om “primitive” bakterier er tale mod bedrevidende. Selv de såkaldt primitive bakterier er højkomplicerede, informationsmættede foretagender der intet som helst “primitivt” har over sig. (Jf. betragtningerne ovenfor.)

Og hvor bliver logikken af fra argumentet om “de veltilpassede organismer”. Skal man følge den logik, ville intet liv have hævet sig over bakterieniveau, for magen til veltilpassede organismer skal man lede længe efter. At de fx netop kan trives i kogende vand …

•

Ursuppen var en varm kilde i dybhavet

-[NX livsformernes fantastiske evne YNQ FY ‫ܪ‬SIJ KTIK XYJ IJ RJXY ZYWTQNLJ XYJIJW XPFQ [ WJ KTWPQFWNSL Uउ M[TWIFS QN[JY JW TUXYउJY PFS [N MJWRJI PTSXYFYJWJ FY GNWPJYW JY JW TUXYउJY N XFRRJSM SL RJI KWJRPTRXYJS FK XPTWXYJSJ *QQJW JW ѦXRT PJWXѧ RउXPJ FQQNLJ[JQ NPPJ KTWPQFWNSLJS Uउ M[TWIFS IJ K WXYJ GFPYJWNJW JW TUXYउJY$ +TYT PFFG

skabelse.dk

15

+TYT \\\ NXYTHPUMTYT HTR Fig.1. Den vigtige fosterudvikling.

8PFQ RFS KTWPQFWJ IJ XYTWJ KTWFSIWNSLJW N I^WJ[JWIJSJS IJW TUXYTI [JI )JS PFRGWNXPJ *PXUQTXNTS JW RFS S IY YNQ FY X[FWJ Uउ IJYYJ XU WLXRउQ -[FI JW IJY IJW XY^WJW JY I^WX [ PXY KWF GJKWZLYJY L YNQ IJS K WINLJ PWTUXXYWZPYZW$ )JY Rउ [ WJ STLJY RJI IJS NSKTWRFYNTSXR SLIJ IJW QNLLJW N LLJY 2JS JS MJQY S^ I^WJKTWR PW [JW Xउ JS SIWNSL N IJSSJ NSKTWRFYNTS ў +TW FY XNLJ IJY QNLJ ZI )JY JW NPPJ Xउ QJY FY Kउ JS KZLQ ZI FK JY INST L

XTR STLQJ GNQIJW XNL NSI ў :YFQQNLJ KTWX L RJI GFSFS‫ܫ‬ZJS MFW [NXY FY KTWXPJWSJ WJJQY NPPJ [ऍI M[NQPJ RZYFYNTSJW IJW [NQQJ [ WJ IJ WNLYNLJ KTW FY X YYJ JS XY WWJ J[TQZYNTS W SIWNSL N LFSL ࣲ9 [ऍI RFS ITL *Y I^WX STWRFQJ KTXYJWZI[NPQNSL PFS GJXPWN[JX XTR JY JPXUFSIJWJSIJ SJY[ WP FK GJXQZYSNSLJW )J GJXQZYSNSLJW IJW XPFQ YFLJX tidligt N KTXYJWZI[NPQNSLJS MFW XY WWJ JKKJPY JSI IJR IJW KTWJPTRRJW XJSJWJ 7JLZQFYTWLJSJW MO QUJW RJI YNQ FY PTSYWTQ QJWJ INXXJ Uउ MNSFSIJS K QLJSIJ SJY[ WPXGJXQZYSNSLJW 8J [NIJWJ Uउ ‫ܪ‬L

Biologi & matematik: Den kambriske Eksplosion er et fænomen i evolutionens historie man ikke kan snakke sig uden om. Kropsstrukturernes oprindelse er virkelig

Noget der udfordrer Darwins teori Af Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen

Sagen kort

Det er efterhånden en kendt sag at der i den geologiske tidsalder Kambrium dukker et stort antal nye dyreformer op i fossilrækken. I løbet af forholdsvis kort tid (i evolutionens tidsregning) opstår en masse nye måder som dyrene er bygget på. På engelsk taler man om “body plans”. Vi har her valgt at oversætte det med “kropsstrukturer”.

16

ORIGO 140 oktober 2016

Én kropsstruktur finder vi fx hos insekterne. Den er karakteriseret ved at være 3-leddet: hoved, forkrop (med vinger/ ben) og bagkrop. (Jf. fig.8) Endnu et karakteristikum ved insekter er at de bærer skelettet “udenpå”: Det kitin-panser der holder sammen på et insekt, fungere netop som skelet.

Hos hvirveldyrene finder vi en helt anden kropsstruktur.

Her ser vi et indvendigt skelet hvortil muskler, sener og andet væv er hæftet. Skelettet danner i et vist omfang et skjold for vigtige organer. Ribbenene beskytter således de vitale organer

Noget der udfordrer Darwins teori

ORIGO hjerte, lunger og fordøjelsessystemets forskellige organer. For slet ikke at tale om kraniet der passer pü hjernen.

Søstjerner og søpindsvin reprÌsenterer igen nogle helt andre kropsstrukturer. For slet ikke at tale om encellede organismer. De har jo slet ingen kropsstruktur. TÌnk fx pü en amøbe. Og man kan (og bør) undre sig over hvorfor der overhovedet er noget der hedder kropsstrukturer. Hvorfor er de dukket op i evolutionens løb?! De encellede organismer klarer sig udmÌrket uden.

Men mange meget forskellige kropsstrukturer viser sig altsĂĽ i Kambrium. Og det sker sĂĽ pludseligt â&#x20AC;&#x201C; ja, det er faktisk sĂĽ gammel en nyhed at ogsĂĽ Darwin undrede sig over det. Det var lidt mĂŚrkeligt med â&#x20AC;&#x153;den eksplosion af nye dyreformerâ&#x20AC;? vi ser dukke op i netop denne geologiske periode. Derfor taler vi ogsĂĽ om Den kambriske Eksplosion.

Darwin forestillede sig med sin evolutionsteori at den ene kropsstruktur kunne glide umĂŚrkeligt over i den anden. Det vĂŠd vi i dag ikke kan lade sig gøre. Det ville nemlig krĂŚve at ny information bygges op i genomet hos ĂŠt dyr for at ĂŚndre dets fosterudvikling sĂĽdan at der kommer et nyt, aldrig før set dyr, ud af ĂŚgget. Denne forestilling strander pĂĽ den kendsgerning af de netvĂŚrk af genetisk information der styrer hvert eneste art, ikke lader sig ĂŚndre af tilfĂŚldige fejl. Se faktaboxen â&#x20AC;&#x153;IngeniørmĂŚssige begrĂŚnsningerâ&#x20AC;? s.22n. Som Udviklingsbiologen Eric Davidson har konstateret: Det forholder sig faktisk sĂĽdan at hver eneste arts fostre kun kan udvikle sig pĂĽ ĂŠn mĂĽde!

Sü selvom visse evolutionsbiologer vil püstü det modsatte, udgør Den kambriske Eksplosion stadig et gigantproblem for Darwins teori.

PĂĽ skabelse.dk findes en lĂŚngere version af denne artikel.

Søg pĂĽ â&#x20AC;&#x153;Kropsstrukturernes oprindelseâ&#x20AC;?.

â&#x20AC;˘

Fig.2. Kropsstrukturen hos hvirveldyr JW STP IJS [N PJSIJW GJIXY 5ŕ¤&#x2030; IJSSJ XPJQJY YJLSNSL XJX Y^IJQNLY M[TWIFS [TWJX TL JQJKFSYJSX PWTUX XYZPYZWJW JW G^LLJY T[JW XFRRJ QÂ&#x2021;XY 2JI MT[JI T[JWPWTU ZSIJW PWTU TL QJRRJW <NPNUJINF LJSLN[JW 'JSOFRNS <FYJWMTZXJ -F\PNSXŃŁ YJLSNSL KWF 5ZGQNH )TRFNS MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Fig.3. Det var ikke blot blomsterplanternes opdukken i Kridt XJ 47.,4 XNIJ IJW [FW JY ŃŚFKXP^JQNLY R^XYJWNZRѧ KTW )FW\NS -FS RJSYJ FY UWTGQJRJY RJI )JS PFRGWNXPJ *PXUQTXNTS [FW Xŕ¤&#x2030; XYTWY FY IJY PZSSJ IJRJSYJWJ MJQJ MFSX YJTWN Ń&#x17E; . IFL JW UWTGQJRJY PZS GQJ[JY XYÂ&#x160;WWJ +TWXPSNSL N I^WX KTXYJWZI[NPQNSL [NXJW FY IJ RFSLJ S^J I^WJKTWRJW N 0FRGWNZR XQJY NPPJ QFIJW XNL KTWPQFWJ RJI ŃŚ)FW\NSX RJPFSNXRJѧ -[TWIFS MÂ&#x2021;SLJW IJY XFRRJS$ 'FSFSâ&#x20AC;ŤÜŤâ&#x20AC;ŹZJS KTWYÂ&#x2021;QQJW MNXYTWNJS TR GWZL FK ZRZQNLJ KTWPQFWNSLJW 4L IJY GQN[JW [Â&#x2021;WWJ JSISZ QFSLY TU N ŃŚQN[JYX MNXYTWNJѧ Ń&#x17E; 9JLSNSLJS FK IJS LJTQTLNXPJ YNIXNSIIJQNSL JW KWF JS LFRRJQ LJTQTLNGTL KTW L^RSF XNJY < + -JQQSJW /TMX -ZRQZR ŃŚ+^XNXP ,JTLWFâ&#x20AC;ŤÜŞâ&#x20AC;ŹŃ§ ,^QIJSIFQ

Noget der udfordrer Darwins teori

skabelse.dk

17

ORIGO Fig.4. Kropsstrukturer & fosterudviklingen. .SIJS KTW IJ XJSJXYJ YWJ उWYNJW MFW KTWXPJWSJ IWFRFYNXP KTW LJY [TWJX KTWXYउJQXJ FK M[TWIFS PWTUXXYWZPYZWJW TUXYउW ZSIJW KTXYJWZI[NPQNSLJS 2JLJY FK IJSSJ S^J [NIJS JW PTRRJY KWF XYZINJW FK XउPFQIYJ RT IJQX^XYJRJW ў TWLFSNXRJW XTR GNTQTLJWSJ SJRY PFS RZYJWJ N QFGTWFYTWNJY XTR K] GFSFS‫ܫ‬ZJS Drosophila.

Fire vinger behøver ikke lige være en fordel … 4L QFI TX WJUJYJWJ KWF *[TQZYNTSJSX .PTSJW *S RZYFYNTS N IJY WJLZQJWJSIJ LJS :QYWFGN YMTWF] JY LJS IJW PTRRJW YNQ ZIYW^P RNIY[JOX N GFSFS ‫ܫ‬ZJSX KTXYJWZI[NPQNSL WJXZQ YJWJW N JY JPXYWF UFW [NSLJW Uउ IJS STWRFQY YT[NSLJIJ GFSFS‫ܫ‬ZJ 2ZYFYNTSJS QF[JW ‫ܫ‬ZJSX P QQJW TR YNQ [NSLJW 2JS IऍY IJW PZSSJ QNLSJ JS S^TU‫ܪ‬SIJQXJ FQYXउ JY JPXJRUJQ Uउ RFPWTJ[TQZYNTS JW N [NWPJQNLMJIJS IJY XYNP RTIXFYYJ ў +TW IJY K WXYJ )JY JW STLJY RJSSJXPJY MFW KZSIJY Uउ N JY QFGTWFYTWNZR -[TW YNY MFW RFS XJY IJSSJ RZYFYNTS KTWJPTRRJ N SFYZWJS FY P QQJW GQN[JW QF[JY TR YNQ [NSLJW$ ў +TW IJY FSIJY )JSSJ ѦNSST[FYNTSѧ WJXZQYJWJW N JY KTWPW GQJY NSXJPY *Y X Y ѦUउPQNXYWJIJѧ [NSLJW IZW OT NPPJ YNQ STLJY KTWIN IJW GQ F RFSLQJW IJS RZXPZQFYZW IJW L W FY ‫ܫ‬ZJS PFS GWZLJ IJR )JW RFSLQJW TLXउ QNLJ JY UFW SJW[JGFSJW UQZX JY UFW TRG^LSNSLJW N MOJWSJS YNQ FY XY^WJ S^TU‫ܪ‬SIJQXJS RJI +TW M[NX MOJWSJS NPPJ KउW NSIUWTLWFRRJWJY JS PTTWINSJWNSL RJI IJ LFRQJ [NSLJW [NQ IJ MJQY XNPPJWY XQउ XFRRJS ZSIJW ‫ܫ‬ZLYJS 8[FWJW YNQ IJY X^SPWTSN XJWJIJ RFXPNSLJ[ W XTR IJS KWFSXPJ UNQTY 7TQFSI ,FWWTX ZI[NPQJIJ ZSIJW ;JWIJSXPWNL Xउ IJY PZSSJ XP^IJ LJSSJR UWTUJQQJS ZIJS FY PQNUUJ IJS FK ў )JY JW PTWY XFLY NPPJ QNLJ XउIFS FY Kउ QF[JY TR Uउ UWTLWFR RJWNSLJS Xउ JS GFSFS‫ܫ‬ZJ PFS PTRRJ YNQ FY ‫[^ܫ‬J XTR JS LZQIXRJI OK ‫ܪ‬L ў ࣮WYNJWX RZYFYNTSXKTWX L PFS XZRRJWJX TU N K QLJSIJ ѦKTW )FW\NSѧ SJIXQउJSIJ PTSPQZXNTS De mutationer vi har brug for til de større evolutionære forandringer, får vi ikke; og dem vi får, har vi (absolut) ikke brug for.

Fig.4.a. 2TWFSJ 8FZQSNJW 9^UJ 3 ‫^ܫ‬JY IJW PZSSJ K^WJ XNSJ XPZIXFQ[JW FK LJSSJR UWTUJQQJS ZIJS XFRYNINL FY ѦPQNUUJ IJS FKѧ ZI[NPQJY FK 7TQFSI ,FWWTX ZSIJW ;JWIJSXPWNL +WFSXP <NPNUJINF )TRFNSJ UZGQNH MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

18

ORIGO 140 oktober 2016

Noget der udfordrer Darwins teori

ORIGO

Faktabox

Forklaringsbox

Mutationer, det store forandringsmiddel.

Det er en kendt sag at der sker ændringer i genmaterialet. Som tiden går, og en organisme udsættes for forskellige påvirkninger (fx stråling fra rummet, kemiske stoffer, fødeindtagelsen osv. osv.) vil der opstå fejl i koden, de såkaldte mutationer. Men disse fejl kan opstå på to planer: Dér hvor de blot giver anledning til artsvariationer (det vi også kalder mikro-evolution). Eller dér hvor de går ind og laver ravage i gen-netværk.

Men det er netop netværksændringer der er brug for hvis evolutionen skulle kunne lave en dyreform grundlæggende om, så den bliver til en helt ny slags dyr. Altså dét der benævnes makro-evolution.

Som det anføres i Meyers bog Darwin’s Doubt, 2013: Den forskning i dyrs udvikling og i makroevolution der har fundet sted i løbet de sidste tredive år – forskning udført på neodarwinismens præmisser – har vist at “Darwins” forklaring på oprindelsen af nye kropsstrukturer højst sandsynligt er falsk – og det af grunde som Darwin selv ville have forstået.

Han insisterede nemlig på at “intet kan ske” ved hjælp af den naturlige selektion uden at der opstår gunstige variationer. Som det er formuleret i nutid: Uden variation, ingen selektion. Uden selektion, ingen evolution.

Denne påstand er baseret på simpel logik.

Selektionspresset som evolutionær agent bliver blottet for mening med mindre brugbare mutationer er tilgængelige. Men “brugbare mutationer” der forårsager gavnlige ændringer i de tidligst virkende kropsstruktur-dannende regulerende gener, forekommer ikke.

Mikroevolutionære ændringer er ikke tilstrækkelige; makroevolutionære – de der forårsager store ændringer – er skadelige.

Dette paradoks har plaget darwinismen lige fra starten. Men nu hvor vi har opdaget den genetiske regulering af dyrs (foster)udvikling, er dette paradoks blevet mere akut og kaster i dag alvorlig tvivl om hvorvidt den moderne neodarwinistiske mekanisme dur som forklaring på hvordan de nye kropsstrukturer er opstået i den kambriske periode.

Noget der udfordrer Darwins teori

Fransk Wikipedia anfører et udmærket eksempel på “biomineralisering”: »Hvirveldyrenes mange forskellige skeletudgaver er resultat af den “kontrollerede biomineralisering” [som epigenetikken står for]« [ORIGOs tilføjelse.] – Par Transferred to Commons by User:Krinkle using CommonsHelper., Domaine public, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=8722121.

Biomineralisering er altså betegnelsen for den proces hvor den levende organisme producerer mineraler (fx kalk) der ofte hærder allerede eksisterende vævstyper (brusk til ben).

skabelse.dk

19

ORIGO

Fig.5. Fosterudviklingen XYFWYJW RJI ऍS HJQQJ TL IJS JSIJW RJI RFSLJ KTWXPJQQNLJ HJQQJW 3उW LLJY IJQJW XNL N XNSJ IFYYJWHJQQJW XQउW TWLFSNXRJS NSI Uउ XNS [JO RTI JY [JQIJ‫ܪ‬SJWJY RउQ SJRQNL IJS [TPXJSKTWR IJW PFS WJUWT IZHJWJ XNL XJQ[ 8PFQ KTXYWJY Sउ KWJR YNQ IJYYJ KOJWSJ RउQ PW [JW IJY FY JRGW^TSJY UWTIZHJWJW RFSLJ XUJHNFQNXJ WJIJ HJQQJY^UJW TL IJ XPFQ [ WJ FSGWFLY Uउ IJ PTWWJPYJ UTXNYNTSJW TL IJY XPFQ XPJ Uउ IJ WNLYNLJ YNIXUZSPYJW ў -JW XJW [N IJ FQQJWK WXYJ HJQQJIJQNSLJW N UZWUZWX UNSIX[NSJYX KTXYJWZI[NPQNSL JY X P RTIJQX^XYJR 9JLSNSLJS [NXJW M[TWIFS JRGW^TJY XJW ZI JKYJW MM[ TX[ YNRJWX KTWQ G JKYJW GJKWZLYSNSLJS ў 4L Xउ JKYJW YNRJW IZPPJW

Fig.6. Rundormen Caenorhabditis elegans JW RJLJY SJR FY QF[J RZYFYNTSXKTWX L Uउ )^WJY GJXYउW FK PZS HJQQJW 4WRJS GQN[JW G^LLJY TU FK SJY[ WP XTR JW GJR WPJQXJX[ WINL UW HNXJ TL PTRUQJPXJ &QQJ I^W MFW KTWXPJQQNLJ SJY[ WP IJW INWNLJWJW KTXYJWJYX }UWTLWJXXN[J XYNLSNSL N PTRUQJPXNYJYn ў JS XYNLSNSL IJW PFS TUL WJX N ѦNSKTWRFYNPPJSX YJWRJWѧ &QYXउ QNLJ XTR N K^XNPPJS STLJY

IJ K WXYJ IJQJ FK X UNSIX[NSJXPJQJYYJY TU )JYYJ XPJQJY JW XTR GJPJSIY QF[JY FK PFQP 2JS GJR WP FY KTW FY Kउ LFSL N IJ PFQPIFSSJSIJ LJSJW IJW UWTIZHJWJW IJ UWTYJNSJW IJW QF[JW XPJQJYYJY Rउ LJSJW KWF JY QFSLY YNIQNLJWJ XYFINZR K WXY XUNQQJ IJWJX WTQQJ RFSLJ YNRJW YNIQNLJWJ N KTXYJWZI[NPQNSLJS -[NX IJ NPPJ LOTWIJ IJY [NQQJ IJW ў XTR [N XJQ[ PFS WJLSJ ZI ў NPPJ GQN[J STLJY X UNSIX[NSJ XPJQJY 8ZWY XMT\ ў 9JLSNSL 3 0W ,WT[J JKYJW KTWQ L N 2J^JWX Darwin’s Doubt ‫ܪ‬L

IJW JW J[NIJSX GFXJWJY +WF <NPNUJINF l '^ 9MJ TWNLNSFQ ZUQTFIJW \FX 0GWFISFR FY *SLQNXM <NPNUJINF 4WNLNSFQ YJ]Y ?J^SJU + &QYZS *INYTW TK \\\ \TWRFYQFX TWL ў 9WFSXKJWWJI KWTR JS \NPNUJINF YT (TRRTSX 4WNLNSFQ YJ]Y )TSFYJI G^ ?J^SJU + &QYZS (( '> 8& MYYUX HTR RTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Fig.5a. )JY [TPXSJ UZWUZWX UNSIX[NS Strongylocentrotus purpuratus XJW XउIFS ZI <NPNUJINF l '^ 0NWY 1 4SY MFSP (( '> MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

20

ORIGO 140 oktober 2016

Noget der udfordrer Darwins teori

ORIGO

Sagt om fosterudviklingens kredsløb: Âť[â&#x20AC;Ś] disse kredsløbs fleksibilitet er minimal, og da alle delkredsløb er forbundet med hinanden, er hele netvĂŚrket opbygget pĂĽ en sĂĽdan mĂĽde at der kun er ĂŠn mĂĽde tingene kan fungere pĂĽ. Og det forholder sig faktisk sĂĽdan at hver eneste arts fostre kun kan udvikle sig pĂĽ ĂŠn mĂĽde!ÂŤ Udviklingsbiologen Eric Davidson, Ä&#x201A;ĹŻĹ?ĨŽĆ&#x152;ĹśĹ?Ä&#x201A; /ĹśĆ?Ć&#x;Ć&#x161;ĆľĆ&#x161;Ä&#x17E; ŽĨ dÄ&#x17E;Ä?Ĺ&#x161;ŜŽůŽĹ?Ç&#x2021;

Fig.7. }Neodarwinistisk evolution KTWZIXÂ&#x2021;YYJW FY FQQJ UWTHJXXJW KZSLJWJW Uŕ¤&#x2030; XFRRJ Rŕ¤&#x2030;IJ )JWKTW tror man FY ZI[NPQNSLJS FK JS_^RJW JQQJW GQTRXYJWKFW[JW PFS GWZLJX Sŕ¤&#x2030;W IJY LÂ&#x2021;QIJW PWTUXXYWZPYZWJWSJX J[TQZYNTS 2FS KTWZIXÂ&#x2021;YYJW KJOQFLYNLY FY Â&#x2021;SIWNSLJW N UWTYJNS PTIJSIJ XJP[JSXJW JW LWZSIQÂ&#x2021;LLJSIJ ŕ¤&#x2030;WXFL YNQ Â&#x2021;SIWNSL N KTXYJW ZI[NPQNSLJS TL RFS FSYFLJW KJOQFLYNLY FY JS J[TQZYNTSÂ&#x2021;W KTWFSIWNSL N PWTUXXYWZPYZWJWSJX ZIKTWRSNSL PFS XPJ [JI

JS PTSYNSZJWQNL UWTHJX â&#x20AC;&#x201C; Alle disse antagelser er grundlĂŚggende i strid med fakta.ÂŤ (NYFY 2J^JWX Darwinâ&#x20AC;&#x2122;s Doubt 8ŕ¤&#x2030; KTWPQFWNSLJS Uŕ¤&#x2030; FY MF[JSX FPJQJOJW MFW Xŕ¤&#x2030; KTWXPJQ QNLJ KFW[JW PFS NPPJ GWZLJX YNQ FY KTWPQFWJ M[TW FPJQJOJS PTRRJW KWF TUWNSIJQNLY )JWRJI JW )FW\NSX UWTGQJR RJI GQTRXYJWUQFSYJWSJ XYFINL LÂ&#x2021;QIJSIJ KTW SJTIFW\NSNXRJS /K 47.,4 XNIJ Ń&#x17E; +TYT 0 &F 'FHP

Fig.8. Guldsmed. 8JQ[ JY T[JWâ&#x20AC;ŤÜŤâ&#x20AC;ŹFINXP XYZINZR FK JS LZQIXRJIX [NSLJW JPXJRUQFWJY MJW JW SJIQFLY FK KWZJSX XTKFWT[I^W FKXQÂ&#x160;WJW JS KFXHNSJWJSIJ RJPFSNP *S RJ PFSNP XTR [N N IFL MFW J[NIJSX KTW ikke QFIJW XNL G^LLJ TU FK YNQKÂ&#x2021;QINLJ NPPJ PTTWINSJWJIJ RZYFYNTSJW MJQQJW NPPJ N IJ X P WJLZQFYTW LJSJW 'QTY JS JSPJQY KJOQ N PTIJS N INXXJ

WJLZQFYTWLJSJW [NQ Kŕ¤&#x2030; MJQJ SJY[Â&#x2021;WPJY FK LJSJW YNQ FY GW^IJ XFRRJS +ZQIXYÂ&#x2021;SINL Uŕ¤&#x2030; XFRRJ Rŕ¤&#x2030;IJ XTR M[NX RFS GJL^SIJW ŃŚFY UNQQJ [JIѧ KTWXPJQQNLJ PWJIXQÂ&#x160;G N JS XRFWY YJQJKTS +TYTX 0 &F 'FHP 4L XTR IJY KWJRLŕ¤&#x2030;W FK â&#x20AC;ŤÜŞâ&#x20AC;ŹL F JW IJW MJQQJW NPPJ RJLJS XYÂ&#x160;YYJ FY MJSYJ YNQ ŃŚKTWFSIWNSLX KTWJXYNQQNSLJSѧ N KTXXNQJWSJ

Noget der udfordrer Darwins teori

skabelse.dk

21

ORIGO

Fig.8a. En guldsmed er en guldsmed er en guldsmed. )JSSJ PÂ&#x2021;RUJLZQIXRJI KWF Â&#x201E;[WJ 0WNIY MF[IJ JY [NSLJ XUFSI Uà¤&#x2030; HF HR *QQJWX QNLSJW IJS N ѦGJYÂ&#x2021;SPJQNL LWFIѧ IJ LZQIXRJIJ [N MFW N IFL 8à¤&#x2030; MJQQJW NPPJ Sà¤&#x2030;W IJY LÂ&#x2021;QIJW LZQIXRJIJ KTWYÂ&#x2021;QQJW KTXXNQJWSJ J[TQZYNTSXMNXYTWNJ )JY JW JS YTQPSNSL RFS QÂ&#x2021;LLJW NSI T[JW )FW\NSX Y[N[Q TR )JS PFRGWNXPJ *PXUQTXNTS [FW KTPZXJWJY Uà¤&#x2030; UWTGQJRJY RJI RFSLQJSIJ T[JWLFSLXKTWRJW N KTXXNQWÂ&#x2021;PPJS 2JS )JS

PFRGWNXPJ *PXUQTXNTS NQQZXYWJWJW IJWZIT[JW JY PÂ&#x2021;RUJXYTWY NSLJSNÂ&#x160;WRÂ&#x2021;XXNLY Ñ&#x17E; TL RFYJRFYNXP Ñ&#x17E; UWTGQJR XTR XQJY NPPJ PTRRJW KTXXNQJWSJ [JI Problemet med at etablere nye former for dyreliv ved gradvist at omdanne velintegrerede genetiske systemer til noget andet. +TYT 9TZQTZXJX RZXJZR <NPNUJINF '^ &QJ]FSIWJ &QGTWJ 4\S \TWP (( '> 8& https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=39773733

Faktabox Ingeniørmæssige begrænsninger S.C. Meyer (ph.d. i videnskabsfilosofi) gør opmærksom på at ingeniører [som må have matematikken i orden] længe har været klar over at jo mere funktionelt integreret et system er, desto vanskeligere er det at ændre noget af det uden at beskadige eller ødelægge hele systemet. Dette princip gælder i allerhøjeste grad også for udviklingen af organismer.

22

)JSSJ YJLSNSL KWF \\\ NXYTHPUMTYT HTR NQQZXYWJWJW M[TWIFS NSYJLWJWJIJ JSPJQYIJQJ Qà¤&#x2030;XJW MNSFSIJS

ORIGO 140 oktober 2016

Noget der udfordrer Darwins teori

ORIGO

Giv ORIGO til en ven Har du en ven du tror der ville have glæde af Tidskriftet ORIGO, kan du forære ham/ hende Det nye ORIGO her i 2016. Dvs. numrene 139, 140 og 141.

Send adressen til abonnemet@skabelse, så sørger vi for at de tre blade bliver sendt gratis til vedkommende. Samtidig opfordrer vi din ven til at tegne et abonnement på ORIGO for 2017.

Prisen er 200 kr. i Danmark for de fire numre der kommer næste år. I Norge er prisen 300 norske kr.

Det nye ORIGO bringer spændende information til den kristne familie om forsknin-

gens seneste resultater der er relevant for TRO/VIDEN-debatten. Det nye ORIGO er et nyttigt supplement til tv, lærebøger og popvidenskabelige blade som tegner et alt for ensidigt billede af Darwins gamle lære.

Det nye ORIGO er skrevet så det er til at forstå.

Sand forskning står ikke i modsætning til den kristne skabelsestro.

Skabelsestroen hviler ikke på klogt udtænkte fabler, men danner tværtimod det grundlag hele den moderne videnskab bygger på.

ORIGO giver orden på argumenterne.

Her er plads til DIN annonce Dansk Erhverv: KG er det gymnasium i Danmark hvor man lærer mest.

Vil du aktivt støtte udgivelsen af ORIGO, tegn en annonce.

Henv. abonnement@skabelse.dk

Det kristne Gymnasium ligger for tredje år i træk som nummer et målt på løfteevnen.

"Løfteevnen" siger noget om hvor meget eleverne rykker sig i forhold til familiemæssig baggrund.

Undersøgelsen er foretaget af Dansk Erhverv.

Bliv klogere på et lærerigt fællesskab: http://www.kristne-gym.dk/

Annoncer

skabelse.dk

23

ORIGO

Tilbagetrækning af videnskabelig artikel som nævner skaberen Tekst: Karsten Pultz

Uden menneskehænder [FW [N JSIY XTR NSYJQQNLJSYJ RJS RJLJY KWZXYWJWJIJ FGJW -JQINLY FY J[TQZYNTSJS YNQK QINL[NX MFW KTWX^SJY TX RJI M SIJW YNQ FY [NWPJQNLL WJ [TWJ PWJFYN[J IW RRJ RJI 9JLSNSL 'JSJINHYJ 5ZQY_

24

ORIGO 140 oktober 2016

Tilbagetrækning af artikel som nævner skaberen

ORIGO

Gud i videnskaben før og nu Mange kender nok den berømte ordveksling som fandt sted da den franske fysiker Pierre Laplace mødte op for at overrække Napoleon en kopi af sin seneste videnskabelige afhandling.

Napoleon: Man fortæller mig at De har skrevet denne store bog om universets systemer, men har undladt deri at nævne dets skaber! Laplace: Jeg havde ikke brug for den hypotese!

Meget tyder på at Napoleons løftede pegefinger var ment som en spøg, hvilket nok er sandsynligt. Hvis ikke havde Laplace været i fare for at blive et hoved kortere. Ordvekslingen er interessant af to grunde, 1) fordi den fortæller hvad der var god tone dengang, nemlig altid at nævne skaberen i videnskabelige afhandlinger, og 2) fordi den igennem Laplaces svar viser hvad der sidenhen blev den dominerende holdning i akademia: At Gud er den hypotese vi ikke har brug for.

Laplace slap dengang i 1802 godt fra at bryde med normen, men hvordan ser det ud i dag hvor bøtten er vendt 180 grader. Jo, i dag spiller klaveret desværre en helt anden melodi. At nævne Gud eller referere til design i en videnskabelig afhandling i dag er forbundet med fare for at blive censureret, miste sit gode rygte som videnskabsmand, måske endda miste sit arbejde, ganske som det er beskrevet i den amerikanske dokumentar Expelled.

Det til dato mest kendte eksempel er vel dr. Richard Sternbergs ufrivillige afsked fra Smithsonian National Museum.

Sternberg havde formastet sig til at lade en artikel passere til fagfællebedømmelse (peer review) som indeholdt argumentation for intelligent design (Stephen Meyers “The Origin of Biological Information and the Higher Taxonomic Categories”). Sager om censur og chikane af den art dukker jævnligt op, og den seneste er den vi her skal kigge på.

ingen af folkene på PLoS ONE læst så langt som til linje 14, eller også er publiceringen af artiklen en bevidst handling – en handling som kunne være tegn på at nye og bedre tider er på vej for intelligent design-forskerne.

“Hele ståhejen omkring tilbagetrækningen afslører at ideologi, og ikke videnskabelige argumenter, ligger til grund for den slags censur.”

Sagens positive side Selvom tilbagetrækningen af afhandlingen naturligvis er skandaløs, tror jeg alligevel at vi kan se med positive øjne på sagen.

For det første som nævnt fordi man i første omgang overhovedet har valgt at godkende artiklen. For det andet fordi hele ståhejen omkring tilbagetrækningen afslører at ideologi, og ikke videnskabelige argumenter, ligger til grund for den slags censur. Og denne form for praksis ender med at give bagslag fordi rigtig mange fornuftige mennesker i videnskabens verden kan se at her foregår noget urimeligt. Den megen ballade er også med til at skabe opmærksomhed, med det resultat at artiklen måske bliver læst af langt flere end den ellers ville være blevet.

Den aktuelle sag I januar 2016 bragtes en artikel af 4 kinesiske forskere i magasinet PLoS ONE som er et peer reviewed videnskabeligt tidsskrift. Artiklens titel er “Biochemical Characteristics of Hand Coordination in Grasping Activities of Daily Life”. I artiklen refereres der meget overraskende flere gange til skaberen – første gang allerede 14 linjer nede hvor der står: The explicit functional link indicates that the biomechanical characteristic of tendinous connective architecture between muscles and articulations is the proper design by the Creator to perform a multitude of daily tasks in a comfortable way. Det var referencer som denne der blev for meget for et stort antal læsere, og som efter udgivelsen medførte en storm af protester mod PLoS ONE. Artiklen blev trukket tilbage, men ståhejen fortsatte, for selvom de fornærmede læsere med tilbagetrækningen fik deres vilje, så lød kritikken nu fra samme kant: Hvorfor blev den overhovedet godkendt i første omgang? Dette spørgsmål er i og for sig også interessant for os som synes at Vorherre gerne må nævnes i videnskabelig sammenhæng. Kunne det tænkes at artiklen blev godkendt fordi fornuftige mennesker diskret prøver at lempe den udbredte brug af censur mod intelligent design-forskerne? Som jeg ser det, er der kun to muligheder: Enten har

Tilbagetrækning af artikel som nævner skaberen

Artiklen trukket tilbage pga. upassende sprogbrug De kinesiske forskere er ikke ude i et egentlig ID-ærinde, men lader blot bemærkninger om skaberen og håndens geniale design falde henslængt her og der som fx i denne sætning på side 2: Hand coordination should indicate the mystery of the Creator’s invention.

Man har således ikke kunnet begrunde tilbagetrækningen med de sædvanlige floskler om at ID er religion og ikke videnskab. Begrundelsen for tilbagetrækningen starter med formuleringen: Following publication, readers raised concerns about language in the article that makes references to a ‘Creator’, and about the overall rationale and findings of the study. Så følger en vag bortforklaring som kan sammenfattes til: Vi havde ikke lige opdaget problemet, men nu kan vi ved nærmere eftersyn godt se at den er gal. Og så afsluttes med sætningen: The editors apologize to readers for the inappropriate language in the article and the errors during the evaluation process.

På trods af at jeg på det tidspunkt jeg læste begrundelsen, sad med influenza, høj feber og hoste, kunne jeg ikke undgå at more mig kosteligt over den afslutning. Upassende sprog!?

skabelse.dk

25

ORIGO

Den unikke bevægelighed og styrke N RJSSJXPJMउSIJS JW JPXJRUJQ[NX GJYNSLJQXJS KTW PQF[JWXUNQ )JY XTR PFQIJX T[JW TL ZSIJWX YSNSL M[TW IJ FSIWJ ‫ܪ‬SLWJ UFXXJWJW KWJR TL YNQGFLJ MJS T[JW YTRRJQ‫ܪ‬SLJWJS JW GJYNSLJY FK RJSSJXPJMउS IJSX X WQNLJ FSFYTRN &WYNPJQKTWKFYYJWJSX JLJY KTYT

Havde jeg ikke allerede læst artiklen, ville jeg have tænkt: Gad vide om de har skrevet “sgu” eller måske brugt et politisk ukorrekt ord som neger eller brugt en vending som fx: Hånden er et skidegodt design? Men nej, her 214 år efter Napoleons løftede pegefinger til Laplace er det omtalen af Vorherre der går under betegnelsen upassende sprog.

2.

3.

4.

“… omtalen af Vorherre går under betegnelsen upassende sprog.”

Er det en alvorlig sag, eller er der folk som gør sig selv til grin?

Selvom det er en alvorlig sag, har jeg svært ved at tage den helt alvorligt. Man har jo bevæget sig helt ud i det absurde når en videnskabelig tekst skal gennemses af et sprogpoliti som holder øje med særligt uønskede ord.

Her er 4 grunde til at jeg synes affæren grænser til det barnlige.

1. Referencerne til skaberen er fuldstændig ligegyldige for det videnskabelige indhold.

26

ORIGO 140 oktober 2016

Steder i artiklen hvor evolutionsteorien nævnes, er formuleret på en måde som viser at forfatterne understøtter Darwins teori, so what’s the big deal?

Betragt det urkomiske i at kinesiske forskere skal opleve censur fra den del af verden som har mest travlt med at kritisere Kina for dets brug af censur.

Jeg blev gjort opmærksom på sagen om tilbagetrækningen af dr. Wolf-Ekkehard Lönnig som nogen måske kender som en af de få meget aktive europæiske ID-fortalere. Hans kommentar var: Now, with such a measuring yard—would not nowadays also the works of Isaac Newton be retracted?

Og ja, et godt spørgsmål! Med tilbagetrækningen signaleres at tidligere tiders store videnskabsmænds forskning ville være blevet kvalt i fødslen, havde vor tids visdom uden Gud hersket dengang.

“Tidligere tiders store videnskabsmænds forskning ville være blevet kvalt i fødslen,

Tilbagetrækning af artikel som nævner skaberen

ORIGO

:IJS RJSSJXPJMउSIJSX X WQNLJ ‫ܪ‬SRTYTWNP MF[IJ [N NPPJ MFKY STLJS YJPSTQTLN ZFSXJY TR IJS UउXYउJIJ J[TQZYNTS MF[IJ KTWX^SJY TX RJI STP Xउ RJLJS NSYJQQNLJSX &WYNPJQKTWKFYYJWJSX JLJY KTYT

havde vor tids visdom uden Gud hersket dengang.”

Uhyre interessant artikel Selvom den kinesiske artikel ikke indeholder egentlig argumentation for ID, så er den alligevel interessant set med IDbriller. Jeg skal ikke på nogen måde påstå at forstå hele indholdet da jeg er en simpel lægmand, men så meget forstår jeg at den finmotorik som menneskehånden besidder, er enestående.

“Med vores tommelfingers særlige grad af individuel frihed og styrke ses det tydeligt hvor fundamentalt vi adskiller os fra vores påståede abe-slægtninge.”

Tilbagetrækning af artikel som nævner skaberen

De kinesiske forskere lod forsøgspersoner udføre specifikke gribeaktioner iført en “CyberGlove” som er en handske med sensorer som måler graden af aktivitet i de enkelte led. Via informationerne fra handsken har man så kunnet få et indblik i hvordan menneskekroppen med stor lethed kontrollerer og koordinerer håndens mange individuelt frie mekanismer. Med vores tommelfingers særlige grad af individuel frihed og styrke ses det tydeligt hvor fundamentalt vi adskiller os fra vores påståede abe-slægtninge.

Det slog mig at menneskehånden med rimelighed kan betragtes som en forlængelse af vore kognitive fakulteter [evne til at lære ting; red.]. Lad os sige en evolution havde fundet sted, og at den havde forsynet mennesket med den overlegne intelligens, men ikke havde givet det hænder til at udnytte intelligensen med – så ville vi blot være meget kloge dyr som kun kunne drømme om at frembringe teknologi, kunst og skønhed. Man har hørt evolutionister fable om muligheden for fremkomsten af en anden art som kunne overgå mennesket i intelligens – altså at efter millioner af års yderligere evolution et nyt superdyr ville kunne overtage dominansen af jorden. En sådan art ville være komplet ufarlig og ikke være noget match til mennesket, såfremt det ikke også var i besiddelse af menneskets hænder.

Forestil dig superkloge rotter, hvad ville de kunne udrette andet end at rotte sig sammen, de bygger da i hvert fald ikke

skabelse.dk

27

ORIGO lige en stor menneskesmÌkfÌlde. Jeg kunne süledes godt se for mig en artikel med argumentation for intelligent design som byggede pü den gensidige afhÌngighed mellem hünd og intellekt. Evolutionsbiologerne har noget af en opgave hvis de vil prøve at etablere et sandsynligt scenario for evolution af hÌnder uden en perfekt koordineret, samtidig evolution af intellekt & vice versa.

â&#x20AC;&#x153;RĂŚkken af ting og handlinger som er betinget af netop vores hĂŚnders udformning, er uendelig lang.â&#x20AC;?

Tilpasning eller skabt i Guds billede?

Efter gennemlĂŚsning af den kinesiske artikel, klingede ordene â&#x20AC;&#x153;skabt i Guds billedeâ&#x20AC;? for mig pĂĽ en helt ny mĂĽde, for det er for mig at se det artiklen peger i retning af, og mon ikke det var derfor forskerne følte sig inspireret til at lave referencer til skaberen? Artiklen bibragte i hvert fald mig erkendelsen af at menneskets hĂŚnder ikke bare er et vilkĂĽrligt sĂŚt forlemmer, udviklet gennem millioner af ĂĽrs tilpasning. Det gør det virkeligt svĂŚrt ikke at tro at vores hĂŚnder fra skaberens side har vĂŚret forudbestemt til at bygge biler, flyvemaskiner og iPads, spille klaver, guitar og violin, og bygge en storbĂŚltsbro, forme en Davidskulptur og spille en tenniskamp. RĂŚkken af ting og handlinger som er betinget af netop vores hĂŚnders udformning, er uendelig lang.

Prøv selv at komme i tanke om rĂŚkken af gøremĂĽl du nĂĽr igennem pĂĽ en dag som kun lader sig gøre fordi du har hĂŚnder. Der fokuseres altid pĂĽ menneskets kognitive fakulteter nĂĽr vi sammenligner os med dyreverdenen, for det er her vi synes vi virkelig skiller os ud. Og det er naturligvis korrekt, men uden vores specialdesignede hĂŚnder ville vore ĂĽndsevner ikke have nĂŚr den vĂŚrdi som de har, tĂŚnk over det. Jeg kan anbefale at man lĂŚser den kinesiske artikel som kan findes pĂĽ internettet â&#x20AC;&#x201C; ikke bare for at forarges over den meningsløse tilbagetrĂŚkning, men ogsĂĽ fordi det simpelthen er en god artikel.

Den kan findes her: http://journals.plos.org/plosone/ article?id=10.1371/journal.pone.0146193

â&#x20AC;˘

Hvad kan dog vĂŚre vigtigere end ORIGO? Ens børn, naturligvis. â&#x20AC;&#x201C; Derfor har vi selvfølgelig ogsĂĽ stor forstĂĽelse for at vores â&#x20AC;&#x153;gamleâ&#x20AC;? layouter pĂĽ bladet har valgt at â&#x20AC;&#x153;svigte osâ&#x20AC;? til fordel for sine børn.

Samtidigt skal der lyde en meget stor tak til Flemming Karlsmose som i de forløbne ĂĽr har alt andet end svigtet os pĂĽ ORIGO: Med sin kreativitet har han gang pĂĽ gang mere end indfriet de store veksler vi som redaktion har trukket pĂĽ ham. Det er sĂĽledes ogsĂĽ Flemming vi kan 3TWXP <NPNUJINF GJWJYYJW TR 3TWLJX takke for â&#x20AC;&#x153;den nye stilâ&#x20AC;? i bladet, en stil der er en fornem KÂ&#x160;WXYJ POJSYJ GWJ[ Mŕ¤&#x2030;SIXPWJ[JY KWF imødekommelse af den moderne lĂŚsers behov for hur5F[J (QJRJSX ... KWF OFSZFW tigt overblik kombineret med de nĂŚrmere detaljer. For l &[ 9TRR^, *LJY [JWP (( '> 8& hvad er der ved at man â&#x20AC;&#x153;skriver verdens bedste bladâ&#x20AC;?

MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI" med et meget vigtigt budskab, hvis serveringen ikke holder. OgsĂĽ Flemmings overbĂŚrenhed over for den gennemgĂĽende manglende overholdelse af aftalte deadlines har vĂŚret fantastisk. (Men sĂĽdan noget er nĂŚrmest en naturlov nĂĽr man er afhĂŚngig af en frivillig arbejdskraft med i forvejen alt for mange jern i ilden.)

Jeg vil ogsĂĽ gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min helt personlige tak til Flemming for et forbilledligt samarbejde os to imellem. For udvist tĂĽlmodighed over for min pernittengrynhed og mit petitessehĂŚngeri. â&#x20AC;&#x201C; For villighed til eksperimenter. For kvalitet i løsningerne.

Vi ønsker dig alt muligt held med og Guds velsignelse over â&#x20AC;&#x153;dit nye livâ&#x20AC;?.

P.v.a. ORIGO-redaktionen Knud Aa. Back

28

ORIGO 140 oktober 2016

TilbagetrĂŚkning af artikel som nĂŚvner skaberen

ORIGO

*SLJQXP <NPNUJINF KTWX^SJW IJYYJ GNQQJIJ RJI KÂ&#x160;QLJSIJ YJPXY MJW LJSLN[JY N 47.,4X T[JWXÂ&#x2021;YYJQXJ Menneskets hænder ZILÂ&#x160;W IJ YT PWTUXIJQJ IJW MFW RJI LWNGJKZSPYNTSJS FY LÂ&#x160;WJ M[JW KTWX^SJY RJI â&#x20AC;«Üªâ&#x20AC;¬WJ â&#x20AC;«Üªâ&#x20AC;¬SLWJ TL JS YTRRJQâ&#x20AC;«Üªâ&#x20AC;¬SLJW @Ñ°B )J FS[JSIJX YNQ JS QFSL WÂ&#x2021;PPJ TULF[JW QNLJ KWF IJ Mà¤&#x2030;WIJXYJ RTYTWNXPJ KÂ&#x2021;WINLMJIJW Xà¤&#x2030;XTR FY Mà¤&#x2030;SIYJWJ JS PÂ&#x160;QQJ YNQ IJS â&#x20AC;«Üªâ&#x20AC;¬SJXYJ K] FY YWà¤&#x2030;IJ JS Sà¤&#x2030;Q 2FSLJ TULF[JW PWÂ&#x2021;[JW JS NSIQÂ&#x2021;WY Mà¤&#x2030;SI Â&#x160;OJ PTTWINSFYNTS MJW XY^WJX GJ[Â&#x2021;LJQXJS FK MOJWSJS XTR RTIYFLJW [NXZJQ NSKTWRFYNTS KWF Â&#x160;OSJSJ KÂ&#x160;QJNRUZQXJW

Tilbagetrækning af artikel som nævner skaberen

KWF SJW[JJSIJW N MZIJS MJWZSIJW N â&#x20AC;«Üªâ&#x20AC;¬SLJWXUNIXJWSJ TL PTTWINSJWJY UTXNYNTSXFSLN[JQXJW KWF SJW[JWSJ N QJIIJSJ 3' FY FWYJWNJW TL SJW[JW Uà¤&#x2030; YJLSNSLJS NPPJ JW YWZPPJY NSI T[JW Mà¤&#x2030;SIâ&#x20AC;«Ü«â&#x20AC;¬FIJS Xà¤&#x2030; RFS PFS XJ IJ I^GJWJ QFL N Mà¤&#x2030;SIJS @47.,4X YNQKÂ&#x160;OJQXJ 0TWY XFLY JY NRUTSJWJSIJ XY^PPJ FSFYTRN IJY RJXY UJWKJPYJ Ѧ[Â&#x2021;WPYÂ&#x160;Oѧ N MJQJ XPFGJW [Â&#x2021;WPJY B l '^ 9MJ 5MTYTLWFUMJW 4\S \TWP .RFLJ WJSFRJI KWTR .RFLJ <WNXY FSI MFSI IJJUJW UFQRFW INXXJH YNTS JS X[L (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

skabelse.dk

29

ORIGO

Konstatering Flere og flere unge forskere er begyndt at undersøge hvilket formül de organer vi støder pü i naturen, har. Og de interesserer sig mere for at finde ud af hvordan dette formül bliver opfyldt ved hjÌlp af det biologiske maskineri pü nano-niveau.

Spørgsmület om hvor dette maskineri kommer fra, anses hos flere og flere som uinteressant; spørgsmül der alene fører til ørkesløse diskussioner.

SĂĽ i fremtiden bliver det mĂĽske ikke sĂĽ interessant om forskeren anser sig selv for neodarwinist eller som IDâ&#x20AC;&#x2122;ist eller noget helt tredje.

Lad naturforskerne svare pü spørgsmül om hvordan, og overlad sü spørgsmület om hvorfor til filosofferne og teologerne.

K.Aa. Back

Synscellerne har i øjet det formĂĽl FY TRXÂ&#x2021;YYJ Q^XJYX KTYTSJW YNQ SJW[JXNLSFQJW XTR [TWJX MOJWSJ ŃŚPFS QÂ&#x2021;XJѧ )JSSJ ^IJWXY PTRUQNHJWJIJ UWTHJX QFIJW XNL FQJSJ KTWPQFWJ ZI KWF IJY IJXNLS Â&#x160;OJY JW XPFGY RJI 8J TLXŕ¤&#x2030; Humlebien kan ikke flyve M[TW RFS KNSIJW JS QJYKTWXYŕ¤&#x2030;JQNL

KTWPQFWNSL Uŕ¤&#x2030; IJSSJ TRXÂ&#x2021;YSNSL 'TLJS JW ZILN[JY Uŕ¤&#x2030; 47.,4X KTWQFL

30

ORIGO 140 oktober 2016

Naturens design er i sig selv interessant nok og er uden tvil et grundigt, udogmatisk studium vĂŚrd.

â&#x20AC;˘

+TYT *SLJQXP <NPNUJINF l '^ &QJ]FLJJ[ 4\S \TWP (( '> 8& MYYUX HTRRTSX \NPNRJINF TWL \ NSIJ] UMU$HZWNI"

Konstatering

ORIGO

LIV PÅ MARS MYTE: Skal man tro dagens aviser, er det kun et spørgsmål om tid før vi finder liv i rummet. »Når vi finder fossiler på Mars,« hedder det. Mange tror livet opstår som en naturlig del af stjernedannelsesprocessen. Men reelt er der ingen der véd det.

FAKTUM: Der er indtil i dag ikke fundet liv på Mars! Intet tyder på andet end at Mars er lige så steril som Månen.

LIVETS OPSTÅEN MYTE: Man mener vi har gode gæt på hvordan liv kan opstå. Ifølge pressen er det let nok.

FAKTUM: Ingen véd reelt hvordan livet er opstået. Ét véd vi: Engang var der ikke liv på Jorden. Nu er der! Hvordan denne forskel er opstået, har vi ingen videnskabelig forklaring på. Og får det heller aldrig hvis forskerne ikke tager informationsproblemet alvorligt. Liv er ikke blot et spørgsmål om fysik & kemi; det er i langt højere grad et spørgsmål om IT.

LIVET BÅRET FREM AF METEORITTER? MYTE: De “mikroorganismer” man “har fundet” i meteoritter, har vist sig at være tilfældige mønstre i nedfaldsproduktet.

FAKTUM: De fundne strukturer er for små til at kunne rumme de nødvendige “nano-maskiner” som den levende celle er afhængig af.

ORGANISKE MOLEKYLER MYTE: Blot fordi et molekyle indeholder karbon (med den kemiske betegnelse C for carbon), er det ikke tegn på liv.

Faktum/Myte

FAKTUM: Molekyler der indeholder karbon/C, kaldes ofte organisk. Det er ikke det samme som at det skulle stamme fra en organisme. Organiske molekyler kan sagtens opstå i forskellige naturlige omgivelser. Men først når de optræder i proteiner, sukker m.m. kan man begynde at tale om vi er på vej til noget der har med liv at gøre.

skabelse.dk

31

7JYZWSJWJX [JI [FWNL FIWJXXJÂ&#x2021;SIWNSL WSJ JX JI [ WNL FIWJXX Â&#x2021;SI SL Returadresse: 47.,4 [ -JSWNP +WNNX &LJW[Â&#x2021;SLJY -JWSNSL ura resse: 47.,4 [ - SWNP NX &LJW[Â&#x2021; LJY -JWSNSL

DET NYE ORIGO ORIGO NU har vi taget sspringet: ri get: ORIGO RIGO skal sk fremover remove vĂŚre meget mere lĂŚservenligt. lĂŚservenlig edaktionen har ha fraa og med ORIGO O ORIG 139 valgt valg en ny balanceRedaktionen sagligt der rører sig gang: At orientere orien re sag igt og grundigt gru digt om m hvad h i forskerkredse f skerkred e nĂĽr det et gĂŚlder gĂŚ der moderne m derne varianter va an af Darwins teori. Og samtidigt gamle teo s mtidig gøre det pĂĽ p en mĂĽde m mĂĽd sĂĽ man ikke behøver følge b h ver â&#x20AC;&#x153;en større større ledvogtereksamenâ&#x20AC;? ledvvogte ksamenâ&#x20AC;? for fo at kunne k ORIGO-lĂŚseren med. â&#x20AC;&#x201C; Vores Vores mĂĽl er at udruste udr ste OR GO-lĂŚsere til at tage diskussionen disk ssionen hvor hv r han løber l ber ind i den. den â&#x20AC;&#x201C; at Er det sĂĽdan â&#x20AC;&#x201C; som nogle lidt lidt drillende drill nde har har konstateret ko biologer af og til glemmer glemmer naturvidenskabens natu urviden kabens fornemme rne idealer?? For de indebĂŚrer at ideale indebĂŚrer jo: At alle spørgsmĂĽl pørgssmĂĽ er tilladt; t ny erkendelse fødes fødes af uenighed uenighed og nysgerrighed; nyssgerri hed att matematikken skal vĂŚre â&#x20AC;&#x153;p â&#x20AC;&#x153;pĂĽĂĽ pladsâ&#x20AC;? pladsâ&#x20AC;?; at ing ingen teorii er h hĂŚvet matikke en teo ve over det gĂŚlder evolutio evolutionsteori, kritik. â&#x20AC;&#x201C; OG nĂĽr de et gĂŚlde ionste , er der d r i aallerhøjeste stadig flere forskere undrer ikke ste grad d st g noget at diskutere. Flere og fler e unge fors kere und drer sig over at man ik e tager problemerne b ernee med â&#x20AC;&#x153;Darwins â&#x20AC;&#x153;Darw forklaringerâ&#x20AC;? kl i â&#x20AC;? seriøst. Specielt Specielt kinesiske kinesiske forskere fors re er fremme fr mme me i skoene. ko o af den traditionelle tĂŚnkemĂĽde.

De er ikke sĂĽĂĽ kraftigt bundet b tĂŚnkemĂĽde. For dem d m er det ikkee nok att svare sv naturen aturen harr skabt det!

Som forsiden Selv en mur af natu natursten bygger den pü nr.139 illustrerer det: Sel ten byg er ikke ikkke sig selv. se v. Følg med i den spÌndende Ìndende nde diskussion i dette og o de kommende numre af ORIGO. RIGO. HUSK ogsü at alle ORIGO-lÌsere, norske som danske, er meget velkomne vores Facebookeget ve komne till pü vor side at tage spørgsmül op i relation ti til artiklerne i b bladet: www.facebook.com/Origo adet: www .facebo k.ccom/O

ISSN 0109-6168

ORIGO nr 140 | oktober 2016