Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 136, desember 2015

Page 1

Origo 136 | december 2015 | kr. 65,- i løssalg

O R I GO om vitenskap, skapelse og etikk

Konstruert for flygning Fossiler med opprinnelig vev Verdenssyn og forutsigelser www.origonorge.no


O R I GO om videnskab, skabelse og etik

Indhold Hvor ikke andet er anført, er artiklerne skrevet af

redaktionen.

4

Konstrueret til flyvning

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

Redaktionskomité i Danmark Knud Aa. Back, fhv. overlærer back@skabelse.dk Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk

/ A. C. Thoresen

9

Træer – ingeniørmæssige vidundere

12

Naturlig selektion forklarer ikke naturens design

/ Frank Sherwin

14

ORIGO

/ Randy J. Guliuzza

Fossiler med oprindeligt væv / Brian Thomas

18

Flerfunktionelle proteiner modbeviser evolution

19

Kant – del 2.

/ Jeffrey P. Tomkins

Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian Bánkuti Østergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

/ Finn Boelsmand

Redaksjonsråd i Norge

22

Verdensanskuelser og forudsigelser

28

Pseudogener er funktionelle – ikke “genetiske fossiler”

/ Leonard Brand

/ Jeffrey Tomkins

Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Vidar Pettersen, lærer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion på dette nummer: Holger Daugaard (ansv.)

© ORIGO Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

Forsidefoto: iStockPhoto

december 2015 Abonnement og bestillinger:

2

Norge:

Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, Agervænget 16, DK-7400 Herning. Tlf. +45 2168 7086 E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO følger Dansk Sprognævns anbefalinger og Norsk Språkråds anvisninger for tegnsætning. SE/CVR-nummer: 3037 6390


da Re

Uanset hvordan vi vender og drejer det, ser vi i naturen et fantastisk design. Det er et faktum som videnskabsfolk i århundreder har erkendt, og som selv nutidens evolutionister må indrømme. Nobelpristageren Francis Crick siger det således: »Biologer må konstant huske på at det de ser, ikke er designet, men udviklet.« Det er som om evolutionister hele tiden er nødt til at belære sig selv og alle andre om at det de ser i naturen – nemlig DESIGN – er øjenbedrag. Design-argumentet er så tydeligt at det virker totalt forkrampet at man inden for videnskaber der udelukkende arbejder med det vores sanser registrerer, ikke vil erkende disse registreringer. I dette nummer af ORIGO fokuserer vi endnu en gang på det design i naturen som for os helt tydeligt peger på at en Designer står bag. Vi ser på fuglenes fantastiske bygning, træernes design og proteinernes funktion som eksempler. I disse år kommer der stadig flere data på banen om fossiler der indeholder oprindeligt væv. Det er et meget interessant forskningsområde som samtidig er en alvorlig udfordring for standardmodellen med dens omfattende geologiske tidsaldre.

lt ne io kt

DESIGN - DESIGN - DESIGN

I dette nummer af ORIGO bringer vi en artikel om de stadig flere fossilfund der udfordrer vores nuværende viden og tolkning – og som kan tale for væsentlig lavere aldre for visse fossiler end almindeligt antaget. Sidst i dette nummer bringer vi en interessant artikel, Verdenssyn og forudsigelser, hvor forfatteren sammenligner de to verdensanskuelser naturalisme og skabelsestro og deres evne til at forudsige. Man hører ofte argumentet at skabelsestro ikke er egnet som videnskabelig grundmodel, da den netop hviler på “tro” og ikke “viden”. Forfatteren hævder at dette er en myte. Selv om skabelsestro inkluderer “mirakuløse” begivenheder, har disse begivenheder efterladt sig fysiske spor der vil kunne analyseres med den videnskabelige metode. Forfatteren giver nogle interessante eksempler på at skabelsestro i de senere år har medført nogle forudsigelser som har vist sig at være mere korrekte end de forudsigelser evolutionister er fremkommet med. God læselyst! Holger Daugaard Redaktør på dette nummer

Fornyelse af abonnementet Kære abonnenter i Danmark! Så er året gået på held og vi nærmer os slutningen af 2015. Du bedes derfor betale dit abonnement for 2016 hurtigst muligt, så vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året. Abonnementsprisen for 2016 er på 200,- kroner Vi minder lige om, at et Origoabonnement løber indtil det opsiges. Du kan selv vælge hvilket måde du finder lettest at betale på: • Swipp til Origo på nummer: 52 65 17 55. • MobilePay til Origo på nummer: 52 65 17 55 • Overføre pengene til Origos konto i Nykredit Bank: 81171855683 • Bruge IBAN nr. DK6681170001855683 og Swift-BIC: NYKBDKKK • Betaling på indbetalingskort, med FI-kreditornummer +73< +87640809<, som har været indlagt i tidligere blade • Sende pengene kontant

Flere at jer har spurgt til betalingsservice. Dette er ikke en mulighed, da det grundet vores abonnementstal er for dyrt. I stedet kan du via din bank eller netbank lave en fast årlig overførsel til den 15. januar hvert år, så fungerer det på samme måde som betalingsservice Hvis du mangler en bog til en julegave eller hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre, som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for fra 50,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk. Vi håber, at du får stor glæde af dit abonnement i 2016. Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet. Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål. Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar. Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

3


Origo

Konstrueret til flyvning Af A.C. Thoresen

The fall of Icaros - René Milot

Et gammelt græsk sagn fortæller om arkitekten og billedkunstneren Daidalos fra Athen der faldt i unåde hos kong Minos af Kreta. Sammen med sin søn Ikaros blev han indespærret i den berømte Labyrint hvor de dog hurtigt enedes om at de måtte se at komme ud i friheden igen. Daidalos gav sig til at studere søfuglenes vinger, og han fik lavet to par vinger af en lignende konstruktion ved hjælp af voks og fjer. Ved at baske med disse vinger steg far og søn op i luften og regnede med at flygte til øen Sicilien. Så kom katastrofen. Ikaros blev så begejstret over sin flyveevne at han glemte sin fars advarsel og fløj for højt op mod solen. Efter hvad sagnet fortæller, blev resultatet at »vokset smeltede, og linerne gik løs, og den ulykkelige Ikaros dalede ned på de upålidelige vinger«. Den sørgende Daidalos nåede sikkert over til Sicilien, men Ikaros druknede i Middelhavet. Dette gamle sagn fortæller om den længsel vi jordbundne mennesker altid har følt efter at kunne stige op imod himlen ligesom fuglene. Over 2000 år efter Minos’ dage og den legendariske Daidalos har vi faktisk lært at flyve, men ikke ved at sætte vinger fast på ryggen. Vi måtte erkende at vi ikke bare mangler vinger, men at vores krop slet ikke er konstrueret til flyvning. F.eks. udgør brystmuskulaturen, som bevæger skuldre og arme, hos mennesket mindre end 1 % af legemsvægten, men den hos nogle fugle udgør op til 33 %! Fuglenes bygning – fra næb til halespids – er den mest fuldkomne, aerodynamiske konstruktion man kan tænke sig. Bortset fra nogle få arter som ikke kan flyve, bl.a. struds og kasuar [Australiens kæmpefugl, red.], er fuglene udstyret med fjer af en meget kompliceret konstruktion, kraftige vinger, lette, hule knogler, stive skeletdele, store, stærke hjerter til at pumpe rigeligt blod rundt, et bemærkelsesværdigt åndedrætssystem og et fordøjelsesapparat som på kort tid udnytter energien i føden.

Fregatfugl. iStockphoto

4

ORIGO 136 december 2015

Konstrueret til flyvning


ORIGO

Fregatfuglens 2 meter vinger vejer kun godt 100 gram Til trods for at fregatfuglen har et vingefang på over 2 meter, vejer knoglerne kun omkring 130 gram. “Let som en fjer,” siger vi. Men denne fugls skelet vejer faktisk mindre end dens fjer! Dertil kommer at knoglerne er elastiske og meget stærke. De skal jo kunne holde til den belastning de udsættes for under en manøvredygtig flugt. – En fugls hovedskal vejer omkring en sjettedel af hovedskallen på et pattedyr af tilsvarende størrelse. Halehvirvlerne og bækkenknoglerne er samlet i en meget let, cylindrisk form, og brystbenet, som de stærke vingemuskler er hæftet til, strækker sig bagud og støtter de indre organer under horisontal flyvning. De lange knogler i ben og vinger er hule, men forstærket med indvendige stivere. Igennem de hule knogler og helt ud i tæerne går et fantastisk system af luftsække som i virkeligheden udgør en del af åndedrætsorganerne. De giver opdrift både i luften og på vandet og samtidig en større åndedræts- og afkølingsoverflade. Dette system fremmer udskiftning af kuldioxid og ilt i vævene. Kun en fjerdedel af indåndingsluften bruges til åndedrættet, resten tjener til afkøling af de arbejdende væv. Fuglenes høje kroptemperatur og hurtige blodcirkulation gør dem langt mere effektive end nogen flyvemaskine. For at kunne præstere den enorme kraft der kræves til flyvningen, har fuglene en højere kropstemperatur end andre skabninger. Menneskets normaltemperatur er omkring 37 grader, mens en fugl kommer op på godt 43 grader. Denne høje temperatur – i forbindelse med en god fordøjelse og hurtig blodcirkulation – bevirker at fuglene kan udnytte en større procentdel af den energi der er i deres føde. Søfugle kan endda fordøje benene i de fisk de æder. Koncentreret urin kommer ud direkte fra nyrerne uden først at skulle gå igennem en blære. Det er også vægtbesparende. Hjejlen trækker tusindvis af kilometer over havet fra Labrador til det indre af Sydamerika – uden at tabe sig mere end små 60 gram under hele turen! Hvis en lille flyvemaskine var lige så effektiv som hjejlen, kunne den flyve 250 km på 4 liter benzin.

De stærke brystmuskler udgør op til en tredjedel af fuglenes kropsvægt Hos nogle fugle udgør brystmusklerne, som vingerne bevæges med, op til en tredjedel af fuglens samlede vægt. Den største af disse muskler kaldes Pectoralis major. Nogle fugle som f.eks. skråper [se https://da.wikipedia.org/wiki/ Almindelig_skr%C3%A5pe, red.] har mindre brystmuskler og stærke sener, så de kan holde vingerne udbredt lang tid ad gangen. De holder sig svævende på termiske Fugleskelet med brystopvinde ligesom svæveflyvere. benet markeret Konstrueret til flyvning

Fugle har et højere blodtryk end mennesker, og blodsukkerkoncentrationen er dobbelt så høj som hos pattedyr. Fugle der er dårlige flyvere, f.eks. tamhøns, har ikke så stor blodtilførsel til brystmusklerne, hvilket man kan se af kødets lyse farve. De gode flyvere har bedre blodomløb i disse muskler og derudover et pigment (myoglobin) i cellerne, som letter åndedrættet. Derfor har musklerne også en mørkere farve.

Falkeøjne er 10 gange skarpere end menneskeøjne Flyvning kræver et skarpt syn og en fin, nervemæssig koordination. Fuglene har begge dele. Deres øjne er relativt store, og synscentrene i hjernen tilsvarende store. Øjeæblerne er ikke så bevægelige som hos pattedyrene, men dette opvejes så rigeligt af den smidige hals. Falke og andre rovfugle har øjne hvis Vandrefalk syn er 8-10 gange skarpere end menneskets. Det betyder ikke at falke har øjne som kikkerter, men at deres øjne er mere effektive. Nethindens mest følsomme del i et falkeøje rummer op til 1,5 millioner tappe og stave, mens et menneskeøje på samme sted kun har 200.000 synsceller. Falken får derved en stor fordel når det gælder om at skelne små enkeltheder. Fjerdragten gør fuglene mere effektive i luften end en hvilken som helst flyvemaskine. Fjerene er konstrueret således at de yder beskyttelse mod varme og kulde, giver luftcirkulation og bidrager til kroppens strømlinede form. Den mindste forandring af en fjers stilling under flugten er beregnet på at udnytte luftstrømme på den mest effektive måde. I forhold til vægten er fjer stærkere end noget menneskeskabt erstatningsprodukt. En tamhøne har mere end 8.300 fjer, mens en knopsvane kommer op på 25.000. En kolibri har typisk kun 950, men den kan prale med at have flere fjer pr cm2 end knopsvanen.

Fjerens bygning

Prøv at studere en enkelte vingefjers opbygning under mikroskop, så skal I se noget af det mest fantastiske man kan tænke sig. En fuglefjer overgår langt krybdyrenes og fiskenes forholdsvis enkle skæl i opbygning og funktion. Det sætter evolutionsteoriens tese om at fuglene skulle nedstamme fra krybdyrlignende dyr i et særligt perspektiv! På begge sider af det stive fjerskaft findes riller med trådformede stråler som udgør fjerens flade faner. Som regel er der flere hundrede stråler i hver fane, og de holdes sammen af bittesmå bistråler som igen er forsynet med småbitte kroge eller hager. Disse dele arbejder sammen som hægterne i en lynlås. Hvis en af fjerens “lynlåse” går op, lukker fuglen den igen skabelse.dk

5


Origo når den pudser sig. Næste gang I finder en fjer, prøv så at lade fingrene glide op over fanen mod den tykke ende. Flanger og kroge går fra hinanden, og strålerne kommer til at se trævlede og grimme ud. Prøv så at lukke fjeren sammen igen ved at lade fanen glide mellem fingrene i modsat retning, ud mod spidsen af fjeren. Måske skal det gøres flere gange inden fjeren kommer til at se hel og fin ud igen.

Fuglens flugt

Under flyvningen ændrer fjerene automatisk form for at imødegå skiftende lufttryk. Skaftet kan enten være buet eller lige. Fjeren selv kan blive tyk eller tynd, rund eller hul, firkantet eller mangekantet, flad eller hvælvet, alt afhængigt af luftens tryk. Effektiv flyvning i lang tid er kun mulig når de fjerklædte vinger automatisk udnytter de mindste forandringer i luftstrømningerne. Ligesom propellen på en flyver er svingfjerene

bevægelige og kan ændre stilling, så de kan udnytte varierende luftpåvirkninger. Vingefladen fungerer som en flyvemaskines vinger, mens de sekundære og tertiære fjer er balanceklapper og bremseklapper. Hvis de to primærfjer skifter stilling eller form, daler fuglen nedad. På vingens forkant findes tommelvingen, en særlig balanceklap der består af 3 fjer. Den tjener som spalteklap under manøvrering på steder hvor der kun er begrænset plads. Svingfjerene danner også spalter for at forhindre “stallling”, eller for at nedsætte stallingshastigheden. Halen tjener både som sideror og højderor. Nogle fugle som f.eks. søpapegøjer og lomvier har meget korte haler. I stedet rager deres svømmefødder bagud under halen og fungerer som side- og højderor ved vridning og udspredning af svømmehuden.

Nervesystemet

Nervespidser i huden tæt op til hver eneste svingfjers fjerpose gør fjerene til sansereceptorer. De rapporterer hver fjers nøjagtige stilling til rygmarvens refleksbuer [se https://www.bio. no/enbiolog/topic.asp?TOPIC_ID=14937, red.] som dirigerer stadige ændringer og finindstillinger af mere end 12.000 bittesmå muskler der er fæstnet til fjerrødderne. Fuglens nøjagtige kropsstilling registreres af halvrunde gange i det indre øre som rapporterer de skiftende positioner til lillehjernen. Denne er bedre udviklet end hos de fleste andre dyr og har et stort antal sansefibre der modtager

Rød glente i glideflugt. iStockphoto

6

ORIGO 136 december 2015

Konstrueret til flyvning


ORIGO

Rødhalset kolibri. iStockphoto

meddelelser om muskelspændinger fra krop og vinger. Summen af oplysninger bevirker, at fuglen reagerer i løbet af brøkdele af et sekund.

Fuglenes flugt

De forskellige arter kan kendes på deres flugt. En krage flyver ikke som en rovfugl. En mejse flyver ikke som en spætte. En gråand flyver ikke som en krikand. Ornitologer skelner mellem 4 hovedformer for flugt: vingeslagsflugt, glideflugt, svæveflugt og specielle flyvemønstre. Vingeslagsflugt. Under vingeslagsflugt giver vingernes nedadgående bevægelse opdrift og fremdrift. For at opnå dette drejer primærfjerene (svingfjerene) sig skråt i forhold til bevægelsesretningen, og lufttrykket mod vingerne bringer fuglen fremad. Vingernes sekundærfjer modvirker primærfjerenes nedadgående slag for at opnå en horisontal bevægelse. De ydre primærfjers vridning og sekundærfjerenes tilpasning giver med andre ord en jævn, fremadgående bevægelse. Opslaget løfter fuglen og kaster den fremad med et hurtigt slag bagud med delvis sammenfoldede vinger. Jo større fuglen er, desto langsommere er dens vingeslag. En kolibri bevæger vingerne omkring 50 gange i sekundet, en fiskehejre kun 2 gange. Glideflugt er lidt som en kælketur ned ad bakke. De store albatrosser, der har et vingefang på 4 meter, flyver på denne måde. I timevis svæver de over havoverfladen uden at bevæge vingerne ret meget. En god “svæveflyver” tilbagelægger den længst mulige strækning med det mindst mulige tab af højde. Flyvningens effektivitet afhænger af vingernes form og den vinkel vingefladen danner i forhold til bevægelsesretningen. Vingestørrelsen og fuglens vægt er bestemmende for den fart der kan opnås ved glideflugt. En let fugl med store vinger svæver langsomt, mens en tung fugl med små vinger kommer hurtigere frem. Langvarig glideflugt er også afhængig af luftens bevægelser. Hvis det er helt stille, vil svæveflyveren efterhånden dale ned på jorden eller vandet, og turens varighed er afhængig af hvor Konstrueret til flyvning

højt oppe glideflugten er påbegyndt. Opadgående luftstrømme over bølgedale og -toppe er medvirkende til at holde skråper og albatrosser svævende i lang tid over havet. En skråpe glider ned ad en luftskrænt og taber højde med 3 m i sekundet, men en opadgående luftstrøm får fuglen til at svæve rundt i samme højde. Hvis luften stiger hurtigere op fra vandoverfladen end fuglen taber højde under glideflugten, vil den stige højere op uden nogen som helst anstrengelse. Hvis vindhastigheden svarer til fuglens fart nedad og fremad, vil dens flyvehastighed i forhold til jordoverfladen være 0, og det ser ud som om fuglen hænger stille i luften. Det er ligesom en mand der går ned ad en rulletrappe med samme fart som den kører op. Han kommer ingen vegne. Svæveflugt. Nogle landfugle som musvåger, falke og ørne svæver i store rundkredse, så de efterhånden kommer højt op i luften. Pludselig dykker de hurtigt ned og begynder forfra i en ny spiral. De svæver på opadgående luftstrømme, indtil de kommer til en nedadgående luftstrøm hvor de kan få enorm fart på uden at bevæge vingerne det mindste. Fuglene bruger kun et minimum af energi til at komme fremad. Vi har nok alle set fugle der svæver med vingespidserne udspredt ligesom fingrene på en hånd. “Slotting” kaldes det, og det skal forhindre dannelse af lufthvirvler bag vingerne når de er drejet med bagkanten opad. Sådan gør fuglen når den flyver langsommere eller skal lande.

Kolibriens vinger arbejder ligesom en helikopters rotor Endnu har forskningen ikke helt klarlagt det yderst komplicerede samarbejds- og bevægelsesmønster i mursejlernes, kolibriernes og sanglærkernes flugt – lodret, baglæns og svævende. Disse luftakrobater bruger ikke bare nedadgående fremdrivningsvingeslag, men også opadgående. Ulig andre fugle flyver kolibrien næsten udelukkende med hænderne og holder hele tiden albuen bøjet. Skulderleddet er bevægeligt i alle retninger; det gør kolibrien yderst skabelse.dk

7


Origo manøvredygtig. På sin vis ligner kolibriens vinger insektvinger. De arbejder baglæns og forlæns i en roende bevægelse, men de vipper også som guldsmedevinger eller som en helikopters rotor. Uanset hvilken manøvre denne fugl foretager, er der ikke mere end 5 % variation i vingeslagenes hastighed. En rødhalset kolibri ligger i gennemsnit på 52 vingeslag i sekundet, uanset flyvebevægelse. Crawford Greenewalt, som er specialist i kolibrier, har regnet antallet af vingeslag ud ved en simpel matematisk formel om forholdet mellem vingeslag, vingelængde og dyrets størrelse. Når man f.eks. ved at et insekt har en vingelængde på 7 mm og 500 vingeslag i sekundet, kan man regne ud at en fugl med 100 gange så lange vinger vil bevæge dem 1,5 gange i sekundet.

En børne- og ungdomsbog. En bog for dem der gerne vil blive klogere på livets store spørgsmål.

150,Som det fremgår af denne bog, tillægges Darwin en hel del synspunkter han faktisk ikke havde. Læs selv og bliv klogere.

199,-

Mere end tilfældighed

En flyvende fugl der driver sig selv frem ved sin egen koordinerede muskelkraft, må betegnes som et af naturens helt store mesterværker. For mig er dette så fantastisk kompliceret at jeg kun kan komme til den slutning at det umuligt kan være opstået ved en tilfældighed – eller ved langsomme, akkumulerede [på hinanden ophobede, red.] positive mutationer. Der må stå en Designer bag. n Artiklen er bearbejdet fra: Liv og undere i naturen 1974. Dansk Bogforlag.

En børnebog. Bibelhistorie på en lidt anden måde. Læs om spændende dyr fra skaberens hånd.

139,Julegaveidé Køb alle tre bøger

299,-

Kan bestilles på: abonnement@skabelse.dk eller hos Henrik Friis på 2168 7086

En sommerfugls forvandling

Metamorfosen – dette specielle fænomen hvor en insektlarve gennem et puppestadium bliver til det voksne insekt, er bagvendt logisk som produkt af en gradvis udvikling. Så hvordan er fx sommerfuglens fuldstændige forvandling blevet til? – Bruger man en Darwin-ihullerne-forklaring, lyder den typisk: – Evolutionen har fundet på det i løbet af insekternes udvikling … Læs videre i Origos spændende og flotte temanummer om insekter (Origo nr. 120). Bestil det på abonnement@skabelse.dk

8

ORIGO 136 december 2015

Konstrueret til flyvning


ORIGO

Træer – ingeniørmæssige vidundere Af Frank Sherwin, M.A.

Der findes ikke meget som er smukkere og mere beroligende end at gå gennem en skov eller lund af træer. Bibelen har meget at sige om disse majestætiske planter, fra “og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne” (Første Mosebog 1,11) til “livets træ” der vil være frit tilgængelig for alle troende (Åb 22,2). Der nævnes en lang række træsorter i Bibelen, herunder cedertræ, eg, oliven og figen. Skabelsestilhængere fastholder at træer altid har været træer i al deres majestætiske skønhed og design. Evolutionister afviser en guddommelig oprindelse og holder på en rent naturalistisk oprindelse for alt, fra mennesker til planter. Botanikere anslår at vi har identificeret mindst 60.000 træarter i verden, men hvad har deres oprindelse været? Evolutionisten Elizabeth Stacy fra University of Hawaii udtaler: »Vi ved næsten intet om hvordan de er opstået.« Mange forskere mener at menneskets forfædre er kravlet ned fra træerne engang i en fjern fortid. Men »denne historie begynder meget pludseligt, [og det må vi sige] om ikke af anden grund, så at der findes ingen fossiler der dokumenterer

menneskehedens oprindelige og formentlig smertefulde nedstigning fra træerne.« Med hensyn til den forhistoriske verden har vi indiskutable fossiler er der evidens for at dinosaurer har gået rundt blandt nogle af nutidens meget velkendte træer, herunder eg, pil og magnolia. Faktisk lyder det sådan i en rapport med evolutionsmæssig baggrund: »Hvis man tog på rejse 100 millioner år tilbage i tiden for at lede efter sit juletræ, ville man finde graner der er næsten identiske med dem der sælges i dag. Ny forskning viser at genomet for nåletræer – en plantegruppe der omfatter graner og fyrretræer – næsten ikke har ændret sig siden dinosaurernes dage.« Ikke-evolutionister er enige om at nåletræer altid har været nåletræer. Dette gælder også for Wollemi-fyrren – et træ på dinosaurernes alder – (figur 1) der er blevet opdaget i Australien i 1994. Dette træ viser ingen evolution i et tidsspand der rækker hen over 200 millioner år, ifølge evolutionisterne. Den måde hvorpå træer er dannet, er en klar indikation af at de er blevet designet. Hvem har ikke prøvet at smide vingede frø fra en løn [artsbetegnelsen Acer, red.] op i luften og

Dette fossile frø fra “helikopter-træet” løn skulle være 49 mio. år gammelt. Fundet i staten Washington i USA. – “Acer samara SRIC 01” by Kevmin – Eget arbejde. Licensed under GFDL via Wikimedia Commons.

Træer – ingeniørmæssige vidundere

skabelse.dk

9


Origo

I 1994 blev Wollemi-fyrren opdaget i en afsides kløft i Australien. Før dette fund var Wollemi-fyrren kun kendt som fossiler med en anslået alder på 150 mio. år.

Tidsoptagelse af et frø fra løn der falder til jorden.

Cellulose ekstraheret fra Panda Metasequoia. A. Cellulosefibre ved lav forstørrelse. B. De samme fibre ved større forstørrelse, hvor man kan se overfladestrukturen.

set dem snurre rundt med deres ene vinge? Men evolutionister siger at et tilsyneladende design ikke stammer fra en designer, men på en eller anden måde fra træet selv. De hvirvlende, vingede frø fra nutidens nåletræer, som får ingeniører til at undre sig], og som forskerne fra UC Berkeley fortæller, skulle være et resultat af omkring 270 millioner års evolution, for træer “har eksperimenteret med den bedste måde at sprede deres frø på”. Træer “har eksperimenteret”?! – Er de da i besiddelse af intelligens og vilje? Det er ikke en logisk eller videnskabelig forklaring vi møder her. Kræver et ingeniørmæssigt vidunder ikke en meget dygtig ingeniør? Ikke alene er de forskellige typer af frøspredning tegn på design, men også den grundlæggende træstruktur der gør det muligt for træerne at strække hundredvis af grene op i luften. Træer har hverken et internt eller eksternt skelet til at holde sig oppe. Men hver plantecelle har en robust cellevæg der består af cellulose (det mest udbredte biomolekyle på Jorden) som vi sætter opdager med al ønskelig tydelighed hver gang vi bider i en bladselleri. Tilsammen udgør disse milliarder af cellevægge træets støtte. Hvor er træerne kommet fra? Som det står klart, kan evolutionister ikke komme med en fornuftig forklaring – som konklusionen i en undersøgelse lyder: »De første skridt af træernes evolution er ukendt.« Enzymer er proteiner som er af afgørende betydning for stort set alle biokemiske reaktioner. Forskerne har opdaget et forbløffende molekyle, cellulosesyntase (CESA), som er bundet til plantecellens plasmamembran. Det er et komplekst enzym – eller mere korrekt, en ringformet molekylær maskine

10

ORIGO 136 december 2015

der hjælper med at sammensætte stakke af bittesmå enheder ved navn mikrofibriller (stave af glycoprotein-komplekser) ved bogstaveligt at flette dem sammen! Ved at fjerne sukkermolekyler som sidder på mikrotubuli (små, hule proteinrør), bidrager CESA på det molekylære niveau til den robuste struktur træ har. At sige at dette enzym er indviklet, er noget af en underdrivelse. Hele fire årtier har man brugt på at eksperimentere med at få sat en 3-dimensionel molekylemodel af dette enzym sammen; et molekyle der er 506 aminosyrer langt. De fleste af os husker nok dengang vi lærte om den fantastiske fotosyntese der bruger lysenergi og gør energien tilgængelig for mennesker og dyr. Hvad ved vi i det 21. århundrede om denne fantastiske biokemiske proces der er ansvarlig for den iltproduktion der finder sted i træer og andre planter? Som man indrømmer det en aktuel rapport: »Vi ved meget lidt om den mekanik der i planterne skaber ilt ved hjælp af fotosyntesen.« Hvis de der burde være de klogeste på disse processer, i dag ved så lidt om denne fantastiske proces – fotosyntese – hvordan kan evolutionister så være så sikre på at den er opstået spontant for mange millioner år siden? I de senere år har forskerne fundet ikke-forstenet træ dybt nede i sedimentære lag. Dette modsiger evolutionsteoriens påstand om de lange tidsaldre (Figur 3). Selv om et kimberlitkrater [opkaldt efter diamantminen Kimberley i Sydafrika, red.] i Canada siges at være 53 millioner år gammelt, indeholder det bevaret, ikke-forstenet træ. Undersøgelsen indeholder således følgende rapport: »Træet indeholder ægte cellulose«, og »træ fra Panda-kimberlitten har ikke været udsat for Træer – ingeniørmæssige vidundere


ORIGO konservering.« Ligesom fund af blødt dinosaurvæv er sådanne opdagelser næppe overraskende for skabelsestilhængere der ikke nødvendigvis opererer med lange tidsaldre. Nogle evolutionister vil med videnskaben om dendrokronologi (dvs. datering af træringe) så tvivl om at Jorden skulle være forholdsvis ung. I bjergene i Nevada og Californien vokser den mærkelige børstekoglefyr (Pinus Longaeva). Den siges at være den ældste levende organisme på jorden og er ifølge prøver i White Mountains i Californien skønnet til at være omkring 5.000 år gammel. Forskere har udvidet denne træringskronologi længere tilbage ved at sammenligne kerneprøver, den ene med den anden, som kan give en formodet “master-kronologi” på over 8.000 år. Hvor pålidelig er træringsdatering? I 2009 skrev videnskabsmanden John

Woodmorappe en artikel om dette spørgsmål og erklærede: »Børstekoglefyrrens lange kronologi der består af hundredvis af levende og døde træer, hævdes at være over 8.000 år lang. Men er det hele historien?« Han fortsætter: »Vi er nødt til at vide meget mere om dette fænomen før denne hypotese kan udvikles yderligere.« I alle tilfælde er det et begrænset antal årtusinder som på denne måde kan dokumenteres – og langt fra de mange millioner år evolutionsteorien arbejder med. Træernes biologi er i sandhed fantastisk. Og de mange fysiologiske processer der styrer deres liv, vidner om design. n Artiklen er oversat af Holger Daugaard og hentet fra: Frank Sherwin, M.A. 2015. Trees: An Engineering Wonder, Acts & Facts. 44 (9).

Ginkgo biloba: Endnu et levende fossil.

Træer – ingeniørmæssige vidundere

skabelse.dk

11


Origo

Naturlig selektion forklarer ikke naturens design Af Randy J. Guliuzza, P.E., M.D.

Den populære dokumentarserie i Skyskraber “Albummet” i England var et fascinerende kig ind i hvordan arkitekter bruger designprocessen. Seerne kunne godt lide at få indblik i hvordan denne proces blev gennemført. For enhver der ønsker at finde den bedste forklaring til oprindelsen af naturens design – som er det vigtigste spørgsmål om naturen overhovedet – var læringen i denne proces afgørende. Charles Darwin stod i 1800-tallet over for en overordentlig vanskelig opgave da han ville udforme sin naturalistiske forklaring. Han havde brug for at finde en kilde til intelligens – en erstatning for Gud – for at forklare hvordan mangfoldigheden af liv har kunnet opstå. Hans kloge forklaring? Naturlig udvælgelse? Efter 150 år står naturlig udvælgelse fortsat som det eneste troværdige alternativ til overnaturlig skabelse. At få naturlig selektion til at ligne en ingeniørs arbejde Overvej hvorfor intelligens er naturligt koblet til design. Når ingeniører arbejder, bruger de en proces, ser et behov. Dernæst udvikler de en plan der er meget afhængig af udvælgelse af de bedste dele og processer. En særlig beslutningsproces, den vi kalder intelligens, er af afgørende betydning for at “se” og “vælge”. Alle kan udlede af dette at intelligens kun er noget vi støder på hos levende væsner, først og fremmest mennesker og Gud. Ordet “vælge” bliver nøglen til at forstå Darwins forbindelse mellem en intelligent levende verden og tilfældighed. Hans genistreg for dem der afviser overnaturlig oprindelse, var at tage udgangspunkt i tilfældige fænomener, om levende ting enten passer til deres miljø eller ej, og derefter kalde det en “udvælgelsesproces”. Herfra drog han den slutning at naturen kan foretage valg som derefter gav den plausible konklusion at naturen faktisk har en slags medfødt intelligens. Forholder det sig sådan? Darwin indleder bogen Arternes Oprindelse med den simple konstatering at afkom ligner forældrene meget, men alligevel ikke er helt det samme. Forskelle mellem forældre og afkom (eller mellem søskende) er vigtig fordi naturen kan fremme – “vælge” – de unger som har bedst chancer for overlevelse. Hvis forskelle ophobes over tid, kan fremtidigt afkom være meget forskelligt fra dets forfædre. – Her har Darwin foretaget en virkelig elegant og enkel, men alligevel rimelig, observation. Naturen forbindes med en eller anden form for tænkning. – En talentfuld stand-in gud – som altid vælger “de bedste” træk og “gemmer” dem så den kan ændre organismerne [over tid]. Effekten af denne tænkemåde må aldrig undervurderes. I de fleste skoler undervises der om dette som en absolut sandhed. Darwin er kommet på den mest utrolige idé nogensinde i forhold til at forklare design naturligt. Men ligesom alle andre

12

ORIGO 136 december 2015

ideer, er den ikke perfekt – den kan virkelig ikke forklare hvor design kommer fra. Men hvorfor kan ideen ikke forklare design? Naturlig udvælgelse kan ses som en observation om genetiske varianter og mulighed for forskelle i overlevelse. Men når den bruges til at forklare oprindelsen af design, bliver det en forkrøblet forklaring som observationerne [evidensen, red.] ikke kan underbygge. Naturen kan ikke designe I designprocesser har ingeniører til opgave at gøre hvad kun de er i stand til at gøre – nemlig at vælge elementer der passer bedst til deres planer. Den plan der passer til de opstillede krav, overlever processen. Ingeniøren er den aktive; behovet er blot passivt. Processen lader sig ikke betragte ud fra et “behovs-perspektiv” – ud fra de “udvalgte” vitale funktioner i planen. Man tilskriver derefter noget ikke-levende intelligens, og siger dermed at intelligens ikke udelukkende findes i menneskelige designprocesser. Men det er netop dette tankespring Darwin foretager med den naturlige udvælgelse – naturens såkaldte designproces. Den vil føre til den konklusion at visse organismer er udvalgt til at overleve, som Harvards førende evolutionist, Ernst Mayr, engang har skrevet. – Men naturen besidder ikke besluttende intelligens. I naturen skal levende organismer gøre hvad kun de kan gøre: De skal skabe den mangfoldighed af egenskaber – vha. en “udvælgelsesproces” inden for deres eget DNA – der vil tilpasse afgørende egenskaber til at leve i deres miljøer. Hvis ikke de rigtige egenskaber findes i en plante- eller dyregruppe, uddør den. Hvis individerne i gruppen besidder de træk der passer til de givne vilkår, overlever de. Den nødvendige information ligger i DNA’et, men hvordan denne information kommer til udtryk, svarer til de overvejelser og valg en ingeniør på det menneskelige plan må foretage. Levende organismer er aktive, miljøet er passivt. Darwins teori giver et forkert billede af designprocessen, netop fordi han ser de fleste af disse processer ud fra et passivt miljø-perspektiv hvor miljøet fejlagtigt får beføjelser til at “vælge” det bedste træk. Denne falske årsagskobling er meget godt illustreret af Mayr: »En udvælgelsesproces ville have et konkret mål, nemlig en fastlæggelse af den “bedste” ... fænotype.« Men i virkeligheden vælger miljøet (eller “naturen”) aldrig et sæt “konkrete mål”. Uanset om væsner lever eller dør, er de afhængige af deres evne til at generere oplysninger fra deres DNA til at frembringe de træk der passer det givne miljø. Således findes evnen til at generere “gavnlige variationer” allerede i den levende organisme. Kilden til dette design kan den naturlige udvælgelse ikke forklare. Teorien bruger fejlagtigt de ændringer der kan ske uden for organismen som forklaring, hvor mangfoldighed udelukkende afhænger af det DNA vi finder inde i organismen. Naturlig selektion forklarer ikke naturens design


ORIGO Darwins teori bruger cirkelslutning Genetiske varianter kan besidde forskellig overlevelsesgrad, men dermed har de ikke forklaret deres design. Det der kræves, er en forklaring på hvordan det biologiske system der har evnen til at generere, gemme og videregive variationer i det hele taget, er opstået. På dette punkt giver Darwins teori os ikke nyttig viden. Den hævder at “naturens designer er naturen” – i sig selv en cirkelslutning. Det bliver uvægerligt sådan, at “årsag” og “virkning” ses som ligevægtige faktorer. Ikke en eneste fortaler for evolution kan komme uden om denne cirkelslutning. Det meget udbredte ræsonnement at »det findes fordi det er begunstiget af naturlig udvælgelse«, kan lyde meget overbevisende, men er ikke desto mindre ikke korrekt. Siger man at den naturlige udvælgelse er en design-skabende proces, benytter man sig også af cirkelargumentation – men på et dybere plan – som gør den sværere at få øje på. Men cirkelslutningen går på følgende: “Karakter” siges at omfatte både miljøet og levende ting. Således er der intelligent information i levende organismer – den sande kilde til design. Og at en trinfor-trin forklaring på dens oprindelse slet ikke dur, ser man helt bort fra. Så “naturen” er altså udstyret med selvindlysende beføjelser til at “vælge” og gemme sine egne genetiske varianter. Som en evolutionist har udtrykt det: »Dens sandhed er tilsyneladende”, har en enorm magt som »et middel til at forkle«. Men dette “middel” skyder forbi da Darwins prægtige forklaring blot forklarer sig selv. – En grundlæggende “sandhed” for evolution, måske, men noget helt uacceptabelt for naturvidenskaben som sådan. Læring – et kort eksempel Se nøje på Ernst Mayrs forsvar for Darwin – han accepterer at naturlig udvælgelse ikke er forklaringen, men derimod “survival of the fittest”. Darwins modstandere hævdede i sin tid at det var en cirkelslutning at definere “the fittest” som dem der overlever, men det er en vildledende påstand. Faktisk er overlevelse ikke en egenskab i en organisme, men kun en indikation for eksistensen af visse overlevelsesbegunstigede erhvervede egenskaber.

Mayrs cirkulære analyse er tydelig, selv da han bbenægter at darwinismen benytter sig af cirkelargumentation. Ifølge ham er angivelse af eksistensen af visse overlevelse-begunstige attributter ... “overlevelse”. Han kan ikke slippe den cirkulære tænkning. Sammendrag Der findes fortsat kun to forklaringer på hvor naturens design kommer fra: en overnaturlig intelligens eller den naturlige selektion/udvælgelse. Evolutionister hævder at det virkelige design der tydeligt ses i naturen kun er tilsyneladende, mens den tilsyneladende intelligens i naturen er reel. Begge påstande er forkerte. Naturlig udvælgelse er i bedste fald en tese om genetiske varianter og forskelle i overlevelsespotentiale. Som forklaring på design er den helt ubrugelig. Først fordrejer Darwin designprocessen ved fejlagtigt at tillægge det givne miljø evne til at “vælge” egenskaber. Faktisk er evnen til at frembringe forskellige karaktertræk i en levende organisme noget hvorved den sættes i stand til at skabe den nødvendige variation for at opfylde de forskellige miljøer. Hvorvidt disse træk passer til et miljø, afgøres af organismernes overlevelse. For det andet kan Darwin ikke forklare hvordan evnen til at generere nye træk i levende organismer stammer fra – den virkelige kilde til information for design. Denne egenskab er simpelthen assimileret/ indoptaget i “naturen” vha. cirkel-forklaringer. En person der leder efter en naturlig årsag til design, er stadig overladt til at stole på tilfældige mutationer der akkumulerer [opsamler, red.] genetisk information over tid. Men guddommelig indgriben står stadig som den bedste forklaring på det design som er indbygget i levende organismer. n Artiklen er oversat af Holger Daugaard. Kilde: Guliuzza, R. 2010. Natural Selection Is Not “Nature’s Design Process.” Acts & Facts. 39 (4): 10-11

DNA

Naturlig selektion forklarer ikke naturens design

skabelse.dk

13


Origo

Indikation for skabelse

Fossiler med oprindeligt væv Af Brian Thomas, M.S. *

Evolutionister bruger ofte fossilserien som “bevis” på at Jordens historie strækker sig mange millioner eller endda milliarder af år tilbage. Det overvældende flertal af fossiler er mineraliserede [eller “forstenede”, red.] rester eller aftryk af skabninger der for længst er døde. Måske kan de mineraliserede fossiler virkelig være så gamle, men det er ikke det spørgsmål vi skal behandle her. En helt anden type af fossiler rummer rester af organiske biokemiske stoffer som proteiner, pigmenter og DNA der aldrig er blevet “forstenet”, og laboratorietests viser at dette organiske væv ikke kan være flere millioner år gammelt. Det er emnet for denne artikel. Interessant nok er begrebet “lange tidsperioder” vokset i popularitet selvom man for længst har opdaget og beskrevet fossiler med originalt væv [altså det væv der oprindeligt har siddet på dyret, red.]. De høje tidsangivelser refererer til en praktisk taget endeløs række af begivenheder som man påstår har fundet sted før mennesket opstod i denne her på Jorden. Selv om det originale væv er dybt indlejret i sedimenter, burde det ikke være blevet bevaret helt fra denne fjerne fortid og op til i dag. Hvor kommer de lange tidsperioder fra? Fremtrædende sekulære tænkere filosoffer! har flettet teorien om de lange tidsperioder ind i den vestlige kultur for århundreder siden. I 1788 fremsatte den skotske geolog James Hutton den tanke at nutidens langsomme og gradvise processer kan forklare fortidens geologiske fænomener. I sin afhandling “Theory of the Earth” konkluderede han: »Resultatet af vores nuværende undersøgelse er derfor at vi ingen rester finder af en begyndelse – og ingen udsigt til en afslutning.« (2) Men drog han sin konklusion ud fra data eller var det blot en måde han foretrak at fortolke disse data på? Den skotske advokat Charles Lyell fik sine ideer fra Hutton da han skrev sin bog om lange tidsaldre “Principles of Geology”, en bog der fik enorm betydning. Han talte om “principper for geologi” hvor det snarere var tale om vilkårlige antagelser han byggede på. For eksempel antog han at nutidens langsomme processer krævede lange tidsaldre for at danne enorme sedimentlag. Han valgte at se bort fra tydelige tegn på ikke-sågammel og hurtig aflejring af omtalte lag, herunder fossilfund og mangelen på erosion mellem lagene. Lyell skrev et brev til en ven hvor han gav udtryk for følgende: »Befri videnskaben fra Moses« – idet han henviste til evangeliske præster der skulle havde været årsag til misforståelser og skandaler (3). Dette er et klart hint til Mosebøgerne – især 1. Mosebog med skabelseshistorien. Måske finder vi aldrig ud af hvorfor Lyell troede skabelsesberetningen var tåbelig, men vi ved at han arbejdede for helt at erstatte dens fremstilling af skabelsen med processer der er forløbet over meget lange tidsaldre.

14

ORIGO 136 december 2015

Kristne og sækulære går begge ind for lange tidsaldre I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet fortolkede anatomen Georges Cuvier mesterligt fossile knoglers anatomi, men forklarede dem inden for rammerne af lange tidsaldre. Hans arbejde påvirkede skabelsestroende videnskabsmænd som for eksempel den engelske Sir Charles Bell som i 1830’erne skrev en hel bog om menneskets hånd. Når Bell sammenlignede fossile knogler fra lemmerne på forskellige skabninger, måtte han indrømme: »Ikke blot lærer vi at enkelte dyr [...] har eksisteret i fjerne tider; men selv de ændringer som kloden er undergået længe inden alle eksisterende væsener var til, og før mennesket kom til at bebo jorden, får os til at undres.« (4) Denne utraditionelle tolkning kommer fra en mand som ellers var overbevist skabelsestroende – dog ikke med en bibelsk forståelse af skabelsen (5). Troen på de lange tidsaldre som blev således fuldt forankret i den vestlige tænkning i løbet af flere generationer, og førte i sidste ende til Charles Darwins teori om evolution.

Arthur Holmes, en af pionererne inden for C14-datering, var den første der korrelerede geologiske lagserier med lange tidsaldre. Fra side 157 i hans bog "Age of the Earth".

Den indflydelsesrige forfatter Robert Chambers skrev tilsvarende i 1887: »Dette er en oversigt over jordskorpens udformning, så vidt vi kan iagttage den. Den viser ved første øjekast et meget forvirret billede; men efter omhyggelig observation vil vi opdage en regelmæssighed og orden hvorfra megen undervisning i vor verdens historie kan udledes.« (6) Her har vi det igen – subtilt at erstatte den egentlig historie som er bevidnet af mennesker fra tiden før, blev meget smart erstattet med en fantasi-historie der senere blev bundet op på fossilerne. Denne historie, som er uden skygge af evidens, kræver lange tidsaldre,

Fossiler med oprindeligt væv


ORIGO og efter at videnskabelige “dørvogtere” som for eksempel tidsskriftsredaktører blev enige om det, betragtede man ikke længere afvigende synspunkter som værd at lytte til. I 1913 cementerer Arthur Holmes de lange tidsaldre i en videnskabeligt bredere kultur med en tidlig version af hvad der senere er blevet den ikoniske geologiske lagserie (7). Hvornår opdagede man fossiler med oprindeligt væv? Ironisk nok har vi hele tiden stået med fossiler med oprindeligt, frisk væv, der er indikationer for en nylig tilblivelse; vi har blot ikke bemærket dem. Skabelsestanken, som allerede på det tidspunkt blev marginaliseret, holder på at sedimenter og fossiler bør tolkes i lyset af en vandkatastrofe som den Bibelen beskriver. Den engelske forsker Mary Anning har for eksempel fundet ammoniter, fisk, de første ichtyosaurer og den første pterosaur i England, og desuden fossile tiarmede blæksprutter, der lige som de ottearmede blæksprutter kan afgive “blæk” når de bliver truet. Charles Dickens skrev – idet han refererede til Marys fossiler: »Nogle af dem er så velbevarede at deres blækdepoter er blevet fundet og udnyttet.« (8) Det betyder i praksis at blækket blev brugt til noget! Tilsvarende blev det publiceret i 2009 at blæk fra et blækspruttefossil der blev fundet i Trowbridge, England, blev genanvendt. Man opløste det i vand og tegnede en tegning der viste dyrets oprindelige udseende (9). Kemiske analyser bekræftede senere at fossilt og nutidigt blæksprutteblæk praktisk taget er identisk. Hvordan kan dette kemiske stof forblive uforandret i over 150 millioner år? (10) Da pigmentet er organisk stof som bakterier normalt nedbryder, og som reagerer med ilt, ville vi aldrig forvente at det kunne bevares i millioner af år. Men det var ikke den konklusion Mary nåede frem til.

Nærbillede af et mosasaur-øje. Skalaen nederst til højre angiver centimeter. Det gullige materiale er kridt hvori de violette pletter menes at være rester af nethinden.

og store øjne, hvoraf nogle var så velbevarede at deres linser er blevet dissekeret ud og brugt som forstørrelsesglas.« (11) Hvis man har brugt dem som forstørrelsesglas, og lyset har kunnet passere gennem linserne, var de så i virkeligheden fossiliseret? Det er vanskeligt at forestille sig at disse linser nu blot bestod af gennemsigtige mineraler der havde erstattet det oprindelige organiske væv. Hvad nu hvis de ikke var forstenet, men blot naturligt mummificeret, dvs. indtørret? Vi ved det ikke da materialet fra dengang ikke er bevaret. Tidlige fossile øjeæbler og mummificerede Og hvis linserne på en eller anden måde var blevet minedinosaurer raliseret, hvor er så disse fossile øjne, hårde som sedimenter, i Mary Anning har også fundet velbevarede øjelinser af en Ichty- dag? For ikke så lang tid siden har forskere beskrevet muligt osaurus – en uddød fiskeøgle som var ca. 10 meter lang. Dickorganisk væv fra et andet uddødt havlevende krybdyr, og dette ens skrev: »Således kom den første Ichtyosaurus frem i lyset, et har bragt Annings fund i fokus igen. I 2010 beskrev forskere monster på omkring 10 meters længde, med mægtige kæber nemlig en mosasaurs nethinde – stadig violet – fundet i kridtformationer i Kansas (12). I 1908 fandt den berømte amerikanske fossiljæger Charles Sternberg og hans sønner i Wyoming den første af nogle af verdens bedst bevarede dinosaurrester, nemlig mumificerede harosaurer. En kopi heraf findes i Black Hills naturhistoriske museum, og planchen ved denne udstilling beskriver det således med Sternbergs egne ord: »Huden [er] bevaret med dens komplekse arrangement af bittesmå skæl ...« Sternberg anvendte ikke nutidens sofistikerede teknik til identifikation af specifikke proteiner, men hans ordvalg i beskrivelsen er tæt på at nævne “oprindeligt væv” – som nutidens forskere gør det når de kan identificere Oversigt over historien vedrørende fossiler med oprindeligt væv, med de vigtigste proteiner og væv. årstal og opdagelser. Fossiler med oprindeligt væv

skabelse.dk

15


Origo I 1914 beskrev Barnum Brown mummificerede Corythosaurus-fossiler. De havde muskler og sener. Om dette væv var oprindeligt og ikke mineraliseret, er aldrig blevet bekræftet, men moderne biokemisk teknik har siden bekræftet tilstedeværelsen af mange andre proteiner i fossiler, og dette åbner muligheden for at disse mumier ikke var mineraliseret. Så med andre ord – Sternberg så at hans fossiler var temmelig “friske”, men han lod sig ikke udfordre i overbevisningen om de lange tidsaldre – helt på linje med nutidens forskere. Sternberg diskuterede åbent skabelse som mulighed (dog ikke bibelsk skabelse). I sin bog “Hunting Dinosaurs” fra 1917 skrev han: »Skabningerne fra den ukendte fortid toner frem: Guds skabninger, for han tager sig af ravnen og spurven der falder til jorden. Han må også have taget sig af de skabninger der har eksisteret i så lange tidsaldre før mennesket er dukket op – skabningens herrer der dominerer Guds grønne jord.« (14) Hvordan kunne Sternbergs formodede ikke-mineraliserede hadrosaurer været blevet bevaret gennem så lange tidsaldre? Tørret væv som hud og endog knogler bevares simpelt hen ikke så længe. Endnu flere ikke-mineraliserede vævsprøver Fund af fossiler med oprindeligt væv er fortsat blevet ved med at dukke op gennem det 20. århundrede og frem til i dag. Den berømte fossiljæger Roy Chapman Andrews har sandsynligvis opdaget oprindeligt dinosaurvæv da han arbejdede i Gobiørkenen i 1922. Han skrev følgende om sine eventyr og opdagelser: »Dinosaurerne lå præcis som da de døde for 70 millioner år siden [...] Hver knogle lå korrekt i forhold til skelettet, endog halespidsen. Sener langs ryggen var tydelige.« (15) Andrews vidste at præserveringen var sket hurtigt. Hvis disse sener stadig indeholdt deres oprindelige proteiner, så må præserveringen være sket for ikke så lang tid siden. Polske forskere, der i 1966 undersøgte flere eksemplarer af fossilerne fra et nærliggende område, publicerede i tidsskriftet Nature elektronmikrografier af knogleceller og kollagenfibre i dinosaurerne (16).

Oversigt over antallet af publicerede artikler vedrørende fossiler med oprindeligt væv. De fleste artikler vedrører fossiler fra kridttiden.

Endnu ikke publicerede data viser opdagelsen af stadig radioaktivt kulstof i Psittacosaurus-knogler og flere andre fossiler, fundet i Gobiørkenen. Radioaktivt kulstof vil kun kunne være bevaret hvis knoglerne er under 100.000 år gamle (17). Mon ikke de forskere der går ind for lange tidsaldre, blev overrasket da man i 1998 i Syditalien fandt et lille dinosaurfossil med muskelvæv, og det man har kaldt en “hæmatisk halo”? Fænomenet lignede indtørret blod (18). For nylig fandt forskere frem til at blodprotein kan bevares længere end forventet – frigjorte jernatomer hjælper til at bevare det væv det klæber sig til – men de har ikke kunnet gøre rede for den ekstraordinært lange nedbrydningstid for hæmoglobin som de lange tidsaldre kræver (19). Eksperimenter kan bekræfte at proteiner måske kan bevares i tusinder af år, men bestemt ikke millioner af år (20). Forskere har beskrevet i dusinvis af andet oprindeligt, ikke-mineraliserede væv i fossiler over hele verden, inkl. følgende proteintyper: • Histoner og DNA i en Tyrannosaurus rex fra kridttiden (21) • Kollagen fra knogler af en sauropod i kinesiske Juraformationer (22) • Keratin i en Archaeopteryx fugl fra Jura (23) • Kitin fra skorpioner og pseudoskorpioner fra Devon (24) • Kitin fra prækambriske orme-overhud (25)

For mere end hundrede år siden fandt et forskerteam af palæontologer en meget velbevaret Edmontosaurus i Wyomings ørken. Den var så velbevaret at hud, ligamenter og andre bløde vævsdele kunne skelnes.

16

ORIGO 136 december 2015

Fornemmelse kontra realitet Alle disse opdagelser fører til en vigtig konklusion: Forskerne har opretholdt dogmet om de lange tidsaldre, på trods af at man fortsat finder fossiler med oprindeligt væv der direkte udfordrer denne form for tænkning. Og den sprogbrug der anvendes i teknisk litteratur om alle disse fund, stiller til enhver tid spørgsmålstegn ved om alle eksemplarer er mineraliseret. For eksempel skrev forskerne der fandt sauropod-proteiner: »Spektroskopi gjorde det muligt Fossiler med oprindeligt væv


ORIGO at registrere at der var velbevarede rester af organiske stoffer, muligvis direkte nedbrydningsprodukter af komplekse proteiner.« (21) Om de prækambriske orme skrev man: »Mineraler har ikke erstattet nogen del af det bløde væv, og det kulstofholdige materiale er primært (ikke erstattet) og har bevaret den oprindelige lagdeling, dens tekstur og opbygning.« (24)

Demineraliserede fragmenter af forskelligt væv fra knogler af Tyrannosaurus rex. (A) De demineraliserede fragmenter er bløde og bøjelige og kan strækkes. (B) Demineraliseret knogledel efter tørring. Strukturen er fortsat intakt. (C) Områder af demineraliseret knoglevæv har fibrøs karakter (se pile).

Man kan godt forstå hvorfor mange gerne vil fornægte at fossiler indeholder oprindeligt væv. Når det kommer til stykket, er ideen om lange tidsaldre efterhånden gammel, og det er ikke let at erkende at den kommer til kort. Hele den moderne evolutionsforskning baserer sig på denne idé. Men med et åbent sind vil man kunne se at der faktisk er andre tolkningsmuligheder. Fossiler med oprindeligt væv er i alle tilfælde et stærkt indicium for en væsentlig yngre Jord end de fleste mener. n Referencer 1. Thomas, B. Still Soft after Half a Billion Years? Creation Science Update. Posted on icr.org May 5, 2014, accessed June 24, 2014. 2. Hutton, J. 1788. Theory of the Earth. Transactions of the Royal Society of Edinburgh, 96. 3. Letter to Poulett Scrope, June 14, 1830. Lyell, C. 1983. Life, Letters, and Journals of Sir Charles Lyell, Bart, Volume 1. New York : AMS Press, 268. 4. Bell, C. 1852. The Hand: Its Mechanism and Vital Endowments as Evincing Design, 5th ed. London: John Murray, 88. 5. Biblical creation not only admits that God—outside the world—made the world, but that He did it exactly the way He describes in Genesis. Bell wrote in The Hand, “What makes us so unwilling to admit such an influence [a Designer], in the last grand work of creation, the introduction of man? We cannot resist these proofs [from studying anatomy] of a beginning, or of a First Cause” (ibid, 265). He accepted the God, but not all the words, of Genesis. 6. Chambers, R. 1887. Vestiges of the Natural History of Creation. London: George Routledge and Sons, 42-43. 7. Holmes, A. 1913. The Age of the Earth. London: Harper & Brothers, 157. 8. Dickens, C. 1865. Mary Anning, the Fossil Finder. All the Year Round: A Weekly Journal, Volume XIII. London: Chapman and Hall, 62. 9. Thomas, B. Fresh Jurassic Squid Ink. Creation Science Update. Posted on icr.org August 27, 2009, accessed May 28, 2014. Fossiler med oprindeligt væv

10. Glass, K. et al. 2012. Direct chemical evidence for eumelanin pigment from the Jurassic period. Proceedings of the National Academy of Sciences. 109 (26): 10218–10223. 11. Dickens, All the Year Round, 61. 12. Thomas, B. ‘80 Million-Year-Old’ Mosasaur Fossil Has Soft Retina and Blood Residue. Creation Science Update. Posted on icr.org August 20, 2010, accessed May 26, 2014. 13. Lindgren, J. et al. 2010. Convergent Evolution in Aquatic Tetrapods: Insights from an Exceptional Fossil Mosasaur. PLoS ONE. 5 (8): e11998. 14. Sternberg, C. H. 1917. Hunting Dinosaurs in the Bad Lands of the Red Deer River, Alberta, Canada: A Sequel to The Life of a Fossil Hunter. Lawrence, KS: The World Company Press,125. 15. Andrews, R. C. 1953. All About Dinosaurs. New York: Random House, 101. 16. Pawlicki, R., A. Korbel, and H. Kubiak. 1966. Cells, Collagen Fibrils and Vessels in Dinosaur Bone. Nature. 211 (5049): 655-657. 17. Hebert, J. 2013. Rethinking Carbon-14 Dating: What Does It Really Tell Us about the Age of the Earth? Acts & Facts. 42 (4): 12-14. 18. Dal Sasso, C. and M. Signore. 1998. Exceptional soft-tissue preservation in a theropod dinosaur from Italy. Nature. 392 (6674): 383-387. 19. Schweitzer, M. H. et al. 2014. A role for iron and oxygen chemistry in preserving soft tissues, cells and molecules from deep time. Proceedings of the Royal Society B. 281 (1775): 1471-2954. 20. Buckley, M. and M. J. Collins. 2011. Collagen survival and its use for species identification in Holocene-lower Pleistocene bone fragments from British archaeological and paleontological sites. Antiqua. 1 (1): 1-7. 21. Schweitzer, M. H. et al. 2013. Molecular analyses of dinosaur osteocytes support the presence of endogenous molecules. Bone. 52 (1): 414-423. 22. Reisz, R. R. et al. 2013. Embryology of Early Jurassic dinosaur from China with evidence of preserved organic remains. Nature. 496 (7444): 210-214. 23. Bergmann, U. et al. 2010. Archaeopteryx feathers and bone chemistry fully revealed via synchrotron imaging. Proceedings of the National Academy of Sciences. 107 (20): 9060-9065. 24. Cody, G. D. et al. 2011. Molecular signature of chitinprotein complex in Paleozoic arthropods. Geology. 39 (3): 255-258. 25. Moczydlowska, M., F. Estall, and F. Foucher. 2014. Microstructure and Biogeochemistry of the Organically Preserved Ediacaran Metazoan Sabellidites. Journal of Paleontology. 88 (2): 224-239. * Mr. Thomas is Science Writer at the Institute for Creation Research. Artiklen er hentet fra: Brian Thomas, M.S. 2014. Original-Tissue Fossils: Creation's Silent Advocates. Acts & Facts. 43 (8), og oversat af Holger Daugaard.

skabelse.dk

17


Origo

Flerfunktionelle proteiner modbeviser evolution Af Jeffrey P. Tomkins, Ph.D.

I modsætning til menneskeskabte systemer såsom elektronisk hardware, der har en enkelt funktion på et enkelt sted (fx en temperaturføler), er de designede proteiner i celler i stand til at udføre helt separate funktioner på forskellige steder. Selv denne enkle sammenligning er dog ikke virkelig fair, fordi de enkelte menneskeskabte enheder som f.eks. sensorenheder består af flere elektroniske komponenter, mens et enkelt protein i en celle (der også kan fungere som sensor) primært er en enkelt defineret og foldet kæde af aminosyrer. Disse fantastiske, naturlige vidundere er proteiner med flere opgaver, og de er aldeles ødelæggende for det evolutionære paradigme og dets fortalere.

Kilde: Arts & Facts

Proteiner findes overalt Proteinerne findes i hele spektret af levende organismer fra encellede bakterier til planter og dyr samt mennesker (1,2). De er defineret som »polypeptider [polymerer af aminosyrer], der kan udføre to eller flere molekylære funktioner inden for en enkelt primær sekvens« (2). Mens mange gener i dyrs og planters genomer kan producere en bred vifte af proteinvarianter på grund af deres høje fleksibilitet og tæthed af kodet information (3), passer disse proteiner med flere opgaver ikke i denne kategori, idet den samme proteinsekvens faktisk har forskellige opgaver, ofte helt forskellige steder. Mange af de nævnte proteiner er kendt for at få denne multifunktionalitet ved at blive foldet i forskellige konfigurationer, der ændrer deres 3-D-form og dermed deres funktionelle specificitet (1). Ud over at have forskellige funktioner, udfører disse proteiner ofte forskellige roller i helt forskellige rum i cellerne. Faktisk kan nogle endda findes på overfladen af cellen, indlejret i membranen eller endog uden for cellen i den ekstracellulære matrix. Hvordan opstod flerfunktionelle proteiner? Evolutionisterne har meget svært ved at forklare oprindelsen af de gener der styrer proteinernes dannelse, og langt mindre dem der producerer de specielle flerfunktionelle proteiner. I evolutionære standardværker antages det at de såkaldte

18

ORIGO 136 december 2015

neutrale mutationer i allerede eksisterende gener kan supplere sig selv på et tidspunkt, så de producerer nye funktioner. Men som bemærket i en nylig videnskabelig artikel der forsøger at forklare den evolutionære oprindelse for flerfunktionelle proteiner: »Dette scenario er tilsyneladende i modstrid med det faktum at mutationer i de kodende sekvenser af gener har tendens til at være skadelige.« (2) Undersøgelsens forfattere hævder, noget fantasifuldt, at disse gener er opstået ved at blive kopieret fra andre gener, og derefter er gennemløbet nogle magiske processer der har forårsaget hurtige ændringer. Men hele ideen om at vi i dag kan forklare genernes oprindelse og funktion, er nu aktivt tilbagevist af empiriske data fra evolutionisterne selv (4). Når det kommer til stykket har forfatterne her dementeret deres egen hypotese ved følgende erklæring: »De evolutionsprocesser der fører til produktion, opbevaring og tab af flerfunktionelle proteiner, er stort set ukendte.« (2) Dét som på mest afgørende måde river tæppet væk under evidensen for hele det evolutionære paradigme vedrørende flerfunktionelle proteiner, er at hos mennesket resulterer deres dysfunktion i sygdom (1). Om det samme flerfunktionelle protein fungerer i kernen (ved at regulere genekspression) eller er indlejret i cellemembranen (og fungerer som en omfattende sensorreceptor), er dets aktiviteter netop reguleret (5). Med andre ord er der ikke plads til en tilfældig “evolutionær lappeløsning”. Disse proteiners præcise multifunktionelle biokompleksitet – kodet i samme rækkefølge – udgår en direkte og kraftfuld argumentation for en Designer. n Referencer: 1. Jeffery, C. J. 2015. Why study moonlighting proteins? Frontiers in Genetics. 6: 211. 2. Espinosa-Cantú, A. et al. 2015. Gene duplication and the evolution of moonlighting proteins. Frontiers in Genetics. 6: 227. 3. Tomkins, J. 2015. Extreme Information: Biocomplexity of Interlocking Genome Languages. Creation Research Society Quarterly. 51 (3): 187-201. 4. Hargreaves, A. D. et al. 2014. Restriction and recruitment – gene duplication and the origin and evolution of snake venom toxins. Genome Biology and Evolution. 6 (8): 20882095. 5. Boshnjaku, V. et al. 2012. Nuclear localization of folate receptor alpha: a new role as a transcription factor. Scientific Reports. 2: 980.5. Artiklen er oversat af Holger Daugaard og hentet fra: Jeffrey P. Tomkins, Ph.D. 2015. Moonlighting Proteins Befuddle Evolution. Acts & Facts. 44 (9). Flerfunktionelle proteiner modbeviser evolution


ORIGO

Kant – del 2. Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

(Del 1, se “Kant”, Origo nr. 133/134 februar 2015 (Datering & videnskabsteori) side 17.) Immanuel Kant fik i 1755 udgivet sin fysikafhandling “Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels" (på originalsproget tysk) “Universal Natural History and Theory of the Heavens" (den engelske oversættelse) “Himlens allmänna naturhistoria och teori" (den svenske oversættelse er fra 2013) Kant er teolog, fysiker, matematiker, geograf og filosof. Han blev kendt for sin fysikafhandling og verdensberømt for sin filosofi. Da han er både teolog og fysiker har han særlige forudsætninger for at kunne undervise i Tro & viden. Fagkombinationen er mere sjælden i dag.

Den hypotetisk-deduktive metode. 1. “sæt (en del af ) teorien (=hypotesen) på spil” 2. “afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien” 3. “tjek med ”nye” data” 4. “lad data falde tilbage på teorien” 5. “vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse” Tabel 1. Den hypotetisk-deduktive metodes 5 trin.

Bl.a. kan man jo vurdere om fysikerne har sat dele af teorien på spil i alle de 260 år og om de stadig gør det? Det kan også være at nogen mener at den er blevet tjekket af andre så der ikke er så meget at snakke om – så må man håbe at ingen opdager at dét kolliderer med den hypotetisk-deduktive metodes 5 trin! Der kan være en forskel på at det er en fysikteori i stedet for en biologiteori der skal vurderes: “Giv mig stof/atomer, så skal jeg vise hvordan et Univers kan opstå deraf.” (side 22, fysik, oversat) “Giv mig stof/atomer, så skal jeg vise hvordan en larve dannes?” (side 23, biologi, oversat)

Figur 1. Immanuel Kant, ukendt årstal

En gassky har dannet Solsystemet. (Teori 1) Kant forklarer at gasskyens midte samlede sig til Solen, og at de ydre dele faldt ind mod Solen pga. massetiltrækning. På vejen stødte de imod andre dele og blev derved afbøjet til siden, hvilket dannede planeterne i deres baner. Ved processen skubbes den kugleformede gassky desuden sammen til en skive. En gassky har dannet Mælkevejen. (Teori 2) Kant forklarer Mælkevejens dannelse med en tilsvarende måde som Solsystemet. En gassky har dannet vores galakseklynge osv. (Teori 3) Kant forklarer galakseklyngens/galaksehobens dannelse med en tilsvarende måde som Solsystemet og Mælkevejen.

Figur 2. Kant med fleres filosofi for fysik og metafysik. Fysik virker ikke uden idéer og teorier, tro og fantasi.

Citater/fyndord/ordsprog af Albert Einstein (1879-1955), fysiker: • “Jeg er tilstrækkelig meget kunstner til at trække frit på min fantasi. Fantasi er mere vigtigt end viden. Viden er begrænset. Fantasi omslutter verden.” • “Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind.” Bogen fra 1755 er uden formler men refererer til Newtons love, Keplers love osv. Selvom bogen er 260 år gammel er “roterende gasskyteorien” også gængs idag som fortidsteori for Solsystemet. Dermed får man et moderne eksempel til vurdering af en teori ud fra den hypotetisk-deduktive metode:

Kant – del 2.

Kant antager at en tilsvarende proces gælder for alle planetsystemer, alle galakser og alle galakseklynger/galaksehobe i Universet. En gennemgang af “roterende gassky-teorien” vil afsløre at trinene/argumenterne er forholdsvis gennemsigtige, mens Kant konkluderer at sådanne gennemsigtige trin ikke er kendte for en tilsvarende larve-teori (= lav en larve ud fra stof/atomer, og forklar alle trinene !).

skabelse.dk

19


Origo Fyndord/ordsprog af Jens Martin Knudsen (1930-2005), fysiker og videnskabsteoretiker: • ”Slå følge med dem der søger sandheden, og vær på vagt over for dem der mener de har fundet den”. • ”Vi må have respekt for de observerede data. Derimod er det vigtigt ikke at frygte autoriteter”. • ”Man skal som fysiker aldrig være arrogant! Hvis en teori ikke strider imod de tre bevarelsessætninger, skal man ikke forhaste sig med at afvise den”. • ”Videnskab er om hvordan. Religion er om hvorfor”.

På Kants tid havde man opdaget at Solsystemet/planetsystemet indeholder 6 planeter (Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn), 10 måner (Jordens: 1, Jupiters: 5, Saturns: 4) samt cirka 100 kometer. Man vidste at planetbanerne var cirkler eller næsten-cirkler (= ellipser). Det førte til følgende teori: En gassky har dannet planetbanerne som cirkler og ellipser – jo længere væk planeten eller kometen dannes fra Solen, jo mere excentrisk (= langstrakt ellipseformet) bliver dens bane. (Teori 4) Kant satte en del af teorien (teori 1 og 4) på spil ved at forudsige at man vil opdage en ny planet der passer ind i mønsteret. Mønsteret er matematisk beskrevet i Titius-Bodes lov (17661772) for planeternes afstande fra Solen: rn (AE) = 0,4 + 0,3•2n (Merkur: n= -∞; Venus, Jorden, Mars,… : n=0,1,2,… ) (Teori 5, Titius-Bodes lov) Der er ikke nogen fysisk forklaring på Titius-Bodes lov, men den afspejler formentlig dels forholdene i det tidlige Solsystem, dels betingelserne for en stabil udvikling af et mangepartikelsystem.

Tabel 2. Planernes udfra Titius-Bodes lov beregnede afstand og den målte.

I 1781 fandt William Herschel den nye planet: Uranus, der passede godt ind i mønsteret (r = 19,2 AE, men forudsagt til 19,6 AE . 1 AE = 1 AU = 1 astronomisk enhed = 1,496 * 108 km). I 1846 opdagede Adams og Le Verrier den nye planet: Neptun, der ikke passer så godt ind i mønsteret (r=30,1 AE, men forudsagt til 38,8 AE). Man har endvidere fundet ud af at nogle af planeterne hælder anseligt i forhold til deres baneplan. Et forhold der heller ikke passer så godt med teorien. Man har desuden fundet mange planetmåner som ikke passer ind i rotationsmønsteret. Nogle af dem har retrograd (= dvs. en bevægelsesretning modsat planetens rotationsretning) bevægelse, andre baner ligger på tværs. Teori 3, at en gassky har dannet en skiveformet galaksehob, bliver modsagt af det faktum at vores galaksehob ikke er skiveformet, men snarere kugleformet.

Figur 3. Planernes hældninger i forhold til deres baneplaner.

20

ORIGO 136 december 2015

Kant – del 2.


ORIGO

Tabel 1. Planetbanernes excentricitet.

Figur 4. Planetbanernes excentricitet som funktion af afstanden fra Solen. Der er udtryk for et svingende mønster eller for flere mønstre?

Teori 4, at jo længere væk fra Solen planeten eller kometen dannes, jo mere excentrisk bliver dens bane, bliver modsagt af at den inderste planet Merkur har den mest excentriske bane af alle planeterne. Der ses også andre uregelmæssigheder i det af Kant forudsagte mønster. Teori 1, at gasdele stødte imod andre gasdele og blev afbøjet til siden, hvilket dannede planetbanerne, bliver modsagt af at Solsystemet har så megen rotation at man må antage at en påvirkning uden for gasskyen giver rotation (= roterende gassky-teori). Opsummering Roterende gassky-teori bliver altså modsagt af mange af de samme ting som gassky-teori – blandt andet at Neptun ikke passer så godt ind i mønsteret fra Titius-Bodes lov, at mange planetmåner ikke passer ind i rotationsmønsteret, og at Merkur har den mest excentriske bane af planeterne. Desuden volder Solsystemets rotationsfordeling problemer for teorien.

Kant – del 2.

Figur 5. Planeternes banekinetiske energi. Der er udtryk for et svingende mønster eller for flere mønstre?

Figur 6. Solens og planeternes rotationsenergi. Der ser ud til at være to mønstre.

Man kan konkludere at “gassky-teorien” og “roterende gassky”teorien ikke er 100 % sande. Det vidste man sådan set godt, for det gælder i videnskabsteori at: “Ingen fortidsteori er 100 % sand. Data peger altid i forskellige retninger.” Litteratur Immanuel Kant: “Himlens allmänna naturhistoria och teori.”. Gidlunds Förlag (2013). John Kemp: “The Philosophy of Kant”. Oxford Paperbacks University Series, Opus 36. (1968) http://quoteinvestigator.com/2013/01/01/einstein-imagination/ http://mads.stenfatt.com/jmk/ http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/ Astronomi/Solsystemet/Titius-Bodes_lov Databog fysik-kemi. F&K Forlaget (1981) side 182, 195, 197.

skabelse.dk

21


Origo

Verdensanskuelser og forudsigelser Af Leonard Brand, Ph. D.

sagen kort Sammendrag: I videnskabelig forskning er det vigtigt at kunne gøre forudsigelser af hvilke resultater der forventes hvis en hypotese er korrekt. I studiet af historiske begivenheder og processer vil forskerens verdenssyn influere på visse typer af forudsigelser inden for biologi og geologi. Forfatteren til denne artikel hævder at både et naturalistisk og et bibelsk verdenssyn kan føre til forudsigelser der kan undersøges med den videnskabelige metode. Når det gælder det bibelske verdenssyn, er det klart at det hviler på guddommelig indgriben som ikke kan efterprøves videnskabeligt. Men vidnesbyrdene for en eventuel indgriben kan undersøges med den videnskabelige metode.

Videnskaben og forudsigelser

Uanset hvordan man definerer den videnskabelige metode, har muligheden for forudsigelse stor betydning. Forskerne fremsætter en forudsigelse og får den be- eller afkræftet af forskningen efterfølgende. Det betyder naturligvis ikke at forskere prøver at være spåmænd. Forudsigelser skaber praktiske ideer, hypoteser der kan testes. Vi kan ikke på forhånd vide om en given teori vil holde vand i forhold til de data der senere vil komme frem. Hvis en forudsigelse, som er baseret på en teori, bliver bekræftet ved forskningsresultater, bestyrker det os i troen på at teorien er korrekt. Sandsynligheden for at fremsætte en succesfuld forudsigelse forventes at være direkte relateret til om en teori, et paradigme eller en verdensanskuelse er korrekt (1). Afprøvningen af en hypotese eller teori kan vise sig at blive be- eller afkræftet afhængig af hvor tilstrækkelig godt data underbygger den. Teorier og paradigmer bliver ofte testet i forhold til hinanden – og oftest på længere sigt fremfor over en kortere forskningsperiode. Den følgende diskussion handler udelukkende om studiet af oprindelsesspørgsmål og ikke studiet af aktuel forskning inden for fagområderne biologi, fysik eller kemi. Jeg vil sammenligne forudsigelser ud fra to meget forskellige verdensanskuelser. Denne analyse begynder med antagelsen om at naturalisme ikke er det eneste brugbare verdenssyn (2), og at Bibelen som pålideligt dokument har ting at fortælle om geologisk historie som har faktuel relevans (3). Videnskaben kan ikke studere undere og henviser ikke til overnaturlige hændelser for at forklare hvad der sker f.eks. i

22

ORIGO 136 december 2015

et kemi- eller fysiologilaboratorium. Men hvad med studiet af historien – begivenheder der er sket eller som man tror, er sket? Findes der en god grund til at vi ikke kan tage begivenheder i betragtning i Jordens historie der er blevet påvirket af bestemte begivenheder der har efterladt sig spor i den geologiske historie? Spor som vi kan studere vha. den videnskabelige metode. Forudsigelser inden for et naturalistisk verdenssyn Dette verdenssyn, eller den videnskabelige “standardmodel”, er baseret på at man udelukker en Designer som forklaring på naturen. Ifølge standardmodellen er alle oprindelsesprocesser og geologiske processer forgået på samme måde som de processer vi kan observere i dag, og som følger de kendte fysiske og kemiske love. Dette verdenssyn indeholder følgende aspekter: a) Livet har været til stede på Jorden i millioner eller milliarder af år. b) Alle rækker af organismer [i Linnés forstand, red.] er opstået via evolutionsprocesser. c) Den geologiske historie forklares som resultat af naturlige processer gennem mange millioner år. Hvilke katastrofebegivenheder der end har fundet sted, har de ikke ændret på de lange tidsaldres historie over hundreder af millioner år.

Den geologiske lagserie ifølge standardmodellen.

Verdensanskuelser og forudsigelser


ORIGO Den underliggende filosofi i studiet af naturen inden for det naturalistiske verdenssyn Sekulær eller naturalistisk forskning må nødvendigvis følge princippet om metodologisk naturalisme og overvejer derfor aldrig om skabelse eller en bibelsk verdensomspændende oversvømmelse kunne være en del af det historiske forløb. Sådanne begivenheder er udelukket per definition fordi man almindeligvis mener at det at overveje muligheden af sådanne processer eller begivenheder ikke tillader fordomsfri videnskabelig forskning. Forudsigelser ud fra det naturalistiske verdenssyn Hvis den ovenfor beskrevne filosofi følges, leder den til et antal forudsigelser som følger: d) Radiometrisk datering giver generelt et korrekt billede af a) aldre for universets, jordens og livets historie. e) Den biologiske fylogeni [“stamtræet”, red.] – selv om den b) ikke er fuldstændig – giver en generelt korrekt beskrivelse af de veje evolutionen har fulgt. En adskilt, polyfyletisk oprindelse af større taksonomiske grupper vil ikke blive underbygget af forskningen. f ) Geologiske aflejringer blev dannet over lange tidsperioder, c) og processerne kan bedst forklares ved sammenligning med de geologiske processer vi ser i dag. Selv om der kunne have været andre processer i spil, vil de generelt ikke pille ved ideen om de lange tidsperioder. g) Forskning der forsøger at forklare liv eller geologi ud fra et d) andet fundament, f.eks. bibelsk baserede teorier, vil ikke nyde fremme i det lange løb. Man kunne godt lave mere detaljerede forudsigelser, men de vil typisk falde ind under ovennævnte overordnede kategorier.

Radioaktivt henfald.

Forudsigelser ud fra et bibelsk verdenssyn Vi vil nu se på et meget forskelligt verdenssyn og dets eventuelle anvendelse som basis for i det mindste nogle typer af videnskabelig forskning som gælder oprindelsesspørgsmål. Det drejer sig ikke om at vi skal studere undere, men at vi seriøst overvejer nogle bestemte begivenheder – også selv om disse begivenheder formodentlig er indtruffet som følge af overnaturlig indgriben. Hvis sådanne begivenheder har efterladt sig Verdensanskuelser og forudsigelser

spor, kan disse spor analyseres ud fra den sædvanlige videnskabelige metode. Basis for at gøre forudsigelser inden for et bibelsk verdenssyn Et bibelsk baseret verdenssyn for jordens og skaberværkets historie leder til adskillige forudsigelser og hypoteser. Forudsigelserne er resultat af bibelske begreber, og nogle af dem kan undersøges vha. omhyggelige geologiske eller biologiske studier. Forudsigelserne ud fra et bibelsk verdenssyn opstår ud fra følgende: a) h) Livet er ikke nødvendigvis så gammelt som standardmodellen hævder. b) i) Mange taksonomiske grupper af dyr og planter er blevet skabt adskilt, og evolutionære ændringer ses kun inden for disse taksonomiske grupper. c) j) En global oversvømmelse med signifikant geologisk effekt har fundet sted i fortiden – som beskrevet i Bibelens beretning om Noas vandflod. For dem der accepterer Bibelen som en inspireret bog der beskriver faktiske begivenheder, fører ovennævnte til adskillige klare forudsigelser af hvad videnskaben skulle kunne finde. Er dette en filosofisk defensiv metodologi/forsvarsstrategi? Den tilgang som er beskrevet her, involverer studiet af oprindelse og afviser den begrænsning som naturalistisk videnskab påstår. Vi kan diskutere muligheden af at livet er skabt – det er ikke udelukket på forhånd. Blander en sådan tilgang så videnskab og religion sammen på upassende vis? Vil den føre med sig at man skal tage hensyn til religiøse fordomme i videnskaben? Svaret på disse spørgsmål vil stå klart hvis vi ser nøjere på den logik der driver den konventionelle videnskab (standardmodellen). Videnskaben begynder altid med et verdenssyn eller paradigme, også selvom mange forskere ikke er klar over det. Man laver forudsigelser som er baseret på den grundvold verdenssynet lægger op til. Denne proces sætter forskerens verdenssyn under lup. Selvfølgelig bliver verdenssynet ikke direkte testet, men de teorier der er afledt herfra, bliver testet, én ad gangen. At benytte det bibelske verdenssyn som basis for videnskabelige forudsigelser kan sammenlignes med den traditionelle videnskabelige proces fordi den gør præcis som videnskaben formodes at skulle gøre. Den sætter vores teorier og hypoteser ud til offentlig diskussion, til be- eller afkræftelse ud fra de forhåndenværende data. Nogen vil måske opponere mod dette, men hvis man har tillid til Bibelens sandfærdighed hvorfor skulle vi da ikke være modige nok til at gøre det? Vi tester ikke Bibelen, men vi tester menneskeskabte forudsigelser der er opstået ud fra vores forståelse af et bibelsk verdenssyn. Naturligvis er det ikke sikkert at tilfældige forudsigelser vil gå i opfyldelse som forventet. I vores naivitet kommer vi måske med urealistiske forudsigelser der gør at vi må lede efter bedre svar. Men det sker jo for enhver forsker, med et hvilket som helst verdenssyn. Videnskaben følger ofte en cirkulær vej i sin søgen efter tilstrækkelige svar. Vi kan ikke forvente at processen er simpel når vi studerer komplekse emner. skabelse.dk

23


Origo

Forstenet skov, National Park of Arizona, USA

Når vores forudsigelser er korrekte eller i det mindste tæt på, bliver resultatet videnskabelig fremgang. Et nyt verdenssyn vil sandsynligvis føre til nye måder at tænke på og nye forudsigelser – og deraf nye opdagelser. De nye data åbenbarer måske aspekter inden for geologi eller biologi der var uventet, og forudsigelserne resulterer måske i opdagelser som man ikke ville have gjort inden for det gamle, etablerede verdenssyn. Forudsigelser baseret på et bibelsk verdenssyn/ paradigme Det følgende er en liste over nogle typiske eksempler på forudsigelser man kan komme med hvis man følger et bibelsk verdenssyn: 11. Nedbrydningshastigheder for radiometriske isotoper har 1. ændret sig gennem den geologiske lagseries historie – af andre årsager end blot lange tidsaldre. De lange tidsaldre er ikke reelle. 12. Mange geologiske sedimenter er blevet dannet meget hur2. tigere end man tolker dem normalt. Lagserier der normalt tolkes som værende aflejret over lange tidsaldre, kan meget vel være blevet aflejret hurtigt over kortere tid. 13. Da den geologiske lagserie kan være dannet hurtigt, vil 3. man forvente at en del sediment ikke er størknet. Af denne grund forudsiges det at der vil kunne findes mange eksempler på strukturer dannet af sedimentering i stor skala. 14. En stor del af den geologiske lagserie er blevet aflejret af 4. meget hurtigere og katastrofeagtige processer end standardmodellen forventer. Et eksempel: De fossile skove i Yellowstone ser i første omgang ud til at være in situ [har groet på stedet, red.] skove der hvor de er blevet begravet efterfulgt af nye skove ovenpå de gamle. Denne forklaring forudsætter lange tidsperioder. Mere omhyggelige studier har imidlertid vist indikationer på at de træer der i dag

24

ORIGO 136 december 2015

ligger i lag ovenpå hinanden, har groet på hvert sit sted, men er blevet transporteret derhen hvor de nu ligger, og er blevet aflejret ovenpå hinanden (4). Dermed er lagene resultat af at vand har transporteret materialet og aflejret det i flere niveauer ovenpå hinanden; og at det er sket i løbet af forholdsvis kort tid. 15. Mange strukturer der ifølge standardmodellen tolkes som 5. værende dannet ved biologiske eller andre langsomme processer, kan faktisk forklares på anden måde. Et eksempel: Evaporit er lag af kemiske aflejringer som man mener, er rester efter at store mængder vand er fordampet – og det tager lang tid. Forudsigelsen her er at mange eller de fleste gamle evaporiter er blevet dannet ved andre processer end krystallisering af salte i forbindelse med vands fordampning . Underjordiske saltstrømme er blevet foreslået som en alternativ forklaring på nogle evaporiter. Det ville være videnskabeligt produktivt at undersøge sådanne alternative forklaringer. 16. Fine lagserier der kaldes varv (lag aflejret i en årstidscyklus 6. over lange tidsperioder) kan vise sig ikke at være et helt år om at lægge sig. 17. En global oversvømmelsesteori vil vise sig at være bedre til 7. at forklare moderne landskabers udformning end den konventionelle geologiske teori. Nogle landskabsudformninger er sandsynligvis snarere opstået ved massiv vandstrømning end vha. de langsomme erosionsprocesser vi normalt ser i dag. 18. Pladetektonik og kontinentalbevægelser kan være foregået 8. væsentlig hurtigere i fortiden end man ser i dag. 19. I 9. studiet af den biologiske evolution vil det i stadig højere grad vise sig at evolutionen ikke fører til ændringer ud over det genetiske potentiale der er i hver hovedgruppe af dyr eller planter. En stor del af denne mikroevolution eller Verdensanskuelser og forudsigelser


ORIGO artsdannelse er ikke primært resultat af tilfældige mutationer, men er muliggjort af det potentiale der allerede er til stede i organismerne fra begyndelsen. 20. Teorien om at den rækkefølge fossilgrupperne viser sig i, 10. er resultat af storskala-evolution, vil vise sig at blive afkræftet af de kommende års forskning. Denne forudsigelse er måske ikke let at teste fordi vi kun har begrænset adgang til at afgøre hvilke processer der ville foregå under en verdensomspændende vandkatastrofe. 21. Som forskningen skrider frem inden for biokemi og mole11. kylærbiologi, vil det blive stadig tydeligere at sandsynligheden for at liv nogen sinde er opstået uden en intelligent designer, er lig nul. 22. Idet genstudier afslører stadig flere detaljer om de geneti12. ske processer, vil de evolutionære “livstræer” vise sig at være forkerte. 23. 24. Opfyldte forudsigelser i relation til punkt 12: 25. I a) årevis har man ment at alt DNA var enten kodende (for proteiner) eller junk (funktionsløst DNA, rester fra en tidligere evolution). I det menneskelige DNA ansås 98 % for at være junk-DNA. Indtil for nylig var det kun forskere der er tilhængere af design som forudsagde noget andet. I 1970’erne forudsagde molekylærbiologer ved Loma Linda University at junk-DNA ville vise sig at have en funktion og være vigtigt. Denne forudsigelse var en følge af disse forskeres tro på at liv er et resultat af en intelligent designers værk. I de seneste år er det blevet klart for alle at en del af det såkaldte junk-DNA består af funktionelle regulatorgener, og i september 2012 afsløredes det ved det meget omfattende genetiske studium der gik under betegnelsen ENCODE, at størstedelen af eller hele det menneskelige DNA er funktionelt, og at udtrykket “junk-DNA” ikke længere er en gyldig betegnelse (5). Dette er en af de hoved-forudsigelser som er baseret på det bibelske verdenssyn, og som er blevet bekræftet ved brug af de naturvidenskabelige metoder. 26. 27. I b) 1992 proklamerede Gary Gilbert i tidsskriftet Spectrum at det samme pseudogene (et gen der indeholder mange mutationer som gør det funktionsløst) i mennesket og chimpansen viser at de to har fælles stamfader (6). Allerede dengang var der god grund til at stille spørgsmål til denne tolkning, og nogle tilhængere af det bibelske verdenssyn forudsagde at den ville vise sig ikke at være korrekt. I 2012 og 2013 viste nye forskning at det pågældende gen overhovedet ikke er et pseudogen, men at der er funktionelt og essentielt. Blot én mutation i dette gen forårsager skader i mennesket (7). [Se øvrigt artiklen om pseudogener sidst i bladet. red.] 28. 29. Organer som anses for at være suboptimale, dvs. forbedringsværdige eller deciderede fejlkonstruerede, vil fremover udgøre et frugtbart studieområde . Nogle organismer har vitterlig problemer med mutationsskader, men omhyggelige studier vil afsløre at de fleste tilsyneladende fejlkonstruktioner kun er tilsyneladende – fordi vi mangler viden om deres struktur og funktion. 30. Verdensanskuelser og forudsigelser

Del af menneskets tarmsystem med blindtarmen (appendix) nederst til højre

31. Eksempler: Der er flere eksempler på hvor overfladisk denne vægtlægning på “fejlkonstruktioner” kan være. Menneskelige organer som skjoldbruskkirtlen, mellemøret og blindtarmen er tidligere blevet udråbt som “rudimentære organer” (8), men har senere vist sig at have vigtige funktioner. Flagermusevingen er blevet kaldt en fejlkonstruktion fordi deres knoglestruktur er blevet regnet for blot en modificering af et lille pattedyrs fødder – snarere end et unikt design beregnet på flyvning. – Hvirveldyrøjets nethinde har ofte været anset for at være dårligt designet fordi lyset skal passere gennem flere lag celler før det når fotoreceptorerne [på synsnerverne]. Forskningen har imidlertid nu påvist at Müller-cellerne i nethinden er levende optiske fibre der fører lyset gennem de ydre cellelag og ind til fotoreceptorerne med stor effektivitet (9). Det er nu klart for enhver at nethinden er et godt eksempel på sofi32. stikeret ingeniørkunst. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. Flagermusevinge 44. 45. “Fejlkonstruerede” eller rudimentære organer har altid været et argument bygget på uvidenhed. Hvis vi ikke fuldt ud har forstået dem, er de blevet udlagt som dårligt designet. Efterhånden som de er blevet underlagt mere detaljerede studier, er uvidenheden forsvundet som dug for solen, og det er blevet klart hvor veldesignet og funktionelle de er. 46. I de senere år er der kommet en anerkendelse af at mikro14. evolution kan foregå langt hurtigere end man tidligere har troet – i nogle tilfælde i løbet af få år i stedet for i tusindvis af år. Næbbene på de finker Darwin tog med hjem fra Galápagos, viser sig at kunne ændres i løbet af få år som reaktion på klimatiske variationer (10). Jeg forudsiger at denne tendens vil fortsætte fremover. 47. De forskere der anvender forudsigelser baseret på det bibel15. ske verdenssyn, har potentiale til at blive meget produktive fordi deres forudsigelser åbner for opdagelser der ofte overses af de naturalistiske forskere.

skabelse.dk

25


Origo

Det ptolemæiske verdensbillede

48. Der er mange specifikke opdagelser som end ikke kan for16. udsiges fordi ingen ved nok til at kunne forudsige dem. Men de bliver med større sandsynlighed fundet at dem hvis tænkning er blevet åbnet via deres alternative og bredere verdenssyn. 49. Selv hvis de fleste eller alle ovenstående forudsigelser viser 17. sig at holde stik, vil de fleste i den videnskabelige verden holde fast ved evolutionsteorien og de lange tidsaldre (11). Denne dybt forankrede filosofi fører til for megen afhængighed af tilfældet, lange tidsperioder og naturalistiske antagelser.

Diskussion

Flere spørgsmål må stilles for tilstrækkeligt at forstå dette emne. 1. Hvordan kommer vi frem til en erkendelse af at vores verdenssyn er forkert? At afprøve et verdenssyn er noget der kun sker over lang tid, og måske i realiteten aldrig set i relation til et menneskeliv. At skifte verdenssyn for hurtigt er heller ikke klogt. Menneskets levealder er faktisk for kort til for alvor at sætte sit verdenssyn i spil. Det bedste er at tage udgangspunkt i det verdenssyn vi har tillid til, og bruge det som guide i vores forskning. Det er faktisk også dét de fleste forskere gør. Når det bibelske verdenssyn er i spil, er der en kritisk, men subjektiv faktor involveret. Bibelen er kun af værdi hvis den er guddommeligt inspireret på den måde den selv hævder. Kender vi den der har inspireret den? Kender vi ham så godt at vi kan have tillid til bogens pålidelighed? To prominente nutidige videnskabelige tænkere har udviklet tilsvarende koncepter som måske giver den bedste forståelse

26

ORIGO 136 december 2015

af den videnskabelige metode. Det drejer sig om Larry Laudan (12) og Imre Lakatos, og vi vil kort se på sidstnævntes synspunkter (13). Han mener at videnskabshistorien bedst kan beskrives som en konkurrence gennem tidsaldrene – en konkurrence mellem konkurrerende forskningsprogrammer. Et forskningsprogram består af en grundlæggende teori og et sæt af hjælpe-hypoteser. Den grundlæggende teori er bærende for programmet, og den beskyttes mod falsifikation ved hjælp af hjælpe-hypoteser. Hvorfor ønsker vi at beskytte en teori mod at blive falsificeret? Ifølge Lakatos er det for at give den tilstrækkelig mulighed for at udvikles fuldt ud. Når der fremkommer potentielt falsificerende data, er det hjælpehypoteserne der bliver modificeret eller erstattet. Teorien om at alt liv er opstået ved evolution, er et eksempel på en grundlæggende teori, og den omgives af hjælpehypoteser om specifikke evolutionære mekanismer. Lakatos’ filosofi kan sammenlignes med de verdenssyn vi har diskuteret. Det er ikke realistisk at tro at verdenssyn let kan testes og dermed be- eller afkræftes. Frem for at teste dem kan vi – ifølge Lakatos – se på et forskningsprogram som værende progressivt eller nedbrydende – om det viser sig at kunne forudsige og bringe nye data frem. På denne måde er valget mellem konkurrerende forskningsprogrammer (eller verdenssyn) ikke et spørgsmål om at afgøre hvilket der er sandt, men mere om programmernes evne til at øge den videnskabelige forståelse. Succes i forhold til at komme med forudsigelser er en del af denne proces. Lakatos anser forskning for at være en rationel aktivitet, men han anerkender også at den er påvirket af sociologi, økonomi, antagelser og andre meget menneskelige faktorer (14). På grund af disse menneskelige faktorer kan teorier somme tider synes stærkere underbygget end de i virkeligheden er. Verdensanskuelser og forudsigelser


ORIGO Videnskabens historie viser at en teori kan stimulere til videnskabelig fremgang og dermed blive bredt accepteret af den videnskabelige verden – og alligevel senere blive afvist fordi senere forskningsresultater ikke underbygger den. Som følge heraf, selv om der er stærk enighed blandt forskere om en given teori, kan denne enighed være en følge af filosofiske faktorer snarere end solide data der underbygger teorien (15). For eksempel kan man spørge om hvorvidt den brede enighed der er blandt de fleste forskere om at livet er resultat af evolution, skyldes tilhørsforhold til et naturalistisk verdenssyn, frem for den mængde data der underbygger ideen (16). I denne artikel vil jeg påstå at det bibelske verdenssyn kan gøre præcis det som Lakatos foreslår – hvis vi bruger det med tillid, kan det føre til afgørende vigtige opdagelser og videnskabelig indsigt. 2. Er det nødvendigt at forholde sig til et andet verdenssyn end det man selv hylder? Svaret på dette er ja. Det er nødvendigt at kende begge verdenssyn for at kunne teste vores ideer. Det er tydeligt når man læser mange evolutionisters forudfattede eller fordomsfulde udtalelser om det bibelske verdenssyn, at de ved lidt eller ingenting om hvordan en veluddannet skabelsestilhænger tænker. Som følge heraf vikler de sig ind i mange tåbeligheder. Denne situation kan undgås hvis man kender begge verdenssyn rigtig godt – hvad er deres basis? hvilke konsekvenser har de begge, og hvilke forudsigelser kommer de med. Hvis vi vælger dette brede perspektiv, vil det fremme en effektiv kritisk tænkning. Ikke alle bibeltroende skal nødvendigvis vide alt om standardmodellen, men det er nødvendigt at forstå den for dem som vil bruge et bibelsk verdenssyn som basis for videnskabelig forskning. 3. Vil forskningsmetoden være anderledes hvis man følger et bibelsk verdenssyn? Svaret på dette er nej – den videnskabelige metode er den samme. Vi vil anvende de samme metoder til opsamling af data, til analyse af biologiske og geologiske prøver og bruge det samme analyseudstyr. Forskellene vil snarere vise sig i de spørgsmål vi stiller, i de antagelser vi begynder med, og i de ting vi noterer os under arbejdet. Vi må gøre os klart hvor helt forskellige det bibelske og naturalistiske verdenssyn er, og forskellen på de forudsigelser der følger heraf. Det at sammenligne forudsigelser fra forskellige verdenssyn kan åbne ens øjne for at se ting i naturen der ellers ikke synes vigtige.

Konklusioner

For mange anses standardmodellen for at være den mest succesfulde model i videnskaben. Den har været frugtbar inden for forskellige videnskabelige discipliner. Men vi ved fra videnskabens historie at teorier der nu anses for forkerte, engang ansås for rigtige og sande – i nogle tilfælde i meget lang tid. Det mest berømte eksempel er det geocentriske verdensbillede der udråbte Jorden til at være universets centrum. Denne teori blev hyldet i mere end 1800 år – men den var forkert! Jeg vil hermed påstå at der findes alvorlige sprækker i det naturalistiske verdenssyn der styrer biologisk og geologisk forskning i dag. Standardmodellen inden for disse felter virker Verdensanskuelser og forudsigelser

generelt godt, men kun hvis den enkeltes tænkemåde holdes inden for det metodologiske naturalistiske verdenssyn. Hvis vores tænkning også er åben for en bibelsk model, viser der sig alvorlige problemer for standardmodellen. De forudsigelser som blev nævnt tidligere, peger på muligheden for forskning der kan udforske “sprækkerne” og finde ny indsigt. Derfor vil jeg forudsige at hvis vi følger denne tilgang, vil det bibelske verdenssyn ikke bare være åndeligt værdifuldt, men også være et “progressivt videnskabeligt forskningsprogram”, som Lakatos definerer det. For de fleste forskere stå dette endnu ikke klart, men jeg vover den påstand at det vil det gøre en dag. n Artiklen er oversat af Holger Daugaard fra: Brand, Leonard (2015): Worldviews and predictions in the scientific study of origins. Origins 64, 7-20.

Referencer: 50. Brand, L. 2015. Naturalism: its role in science. Origins 64, 1. 21-37. 51. Brand, L. 2015. Naturalism: its role in science. Origins 64, 2. 21-37. 52. Pearcey, N. 2005. Total Truth: Liberating Christianity 3. from its cultural captivity. 53. Chadwick AV, Yamamoto, T. 1984. A paleoecological ana4. lysis of the petrified trees in the specimen creek area of Yellowstone National Park, Montana, USA. Paleogeography, Paleoclimatology, Paleoecology 45, 39-48. 54. Encode 2012. 30 artikler publiceret samtidig i videnska5. belige tidsskrifter, inkl. otte artikler og rapporter i Nature 489 (7414), 45-113. 55. Gilbert, G. 1992. In search of Genesis and the pseudo6. gene. Spectrum 22 (4), 10-21. 56. Balakirev, ES, Ayala FJ 2003. Pseudogenes: Are they junk 7. of functional DNA? Annual Review of Genetics 37, 123151. 57. Wiedershiem, R. 1985. The structure of Man: An index to 8. his past history. London: McMillan and Co. 58. Franze, K. et al. 2007. Muller cells are living optical fibers 9. in the vertebrate retina. Proceedings of the National Academy of Sciences (USA) 104, 8287-8792. 59. Grant, PR, Grant R 2014. 40 years of evolution: Darwin's 10. finches in Daphne Major Island. Princeton, NY: Princeton University Press. 60. Brand, L. 2015. Naturalism: its role in science. Origins 64, 11. 21-37. 61. Laudan, L. 1977. Progress and its problems: Towards a 12. theory of scientific growth. Berkeley, CA: University of California Press. 62. Lakatos, I. 1978. The Methodology of scientific research 13. programmes. Philosophical Papers Vol I, New York: Cambridge University Press. 63. Murphy, N. 1990. Theology in the age of scientific reaso14. ning. Ithaca, NY: Cornell University Press. 64. Kuhn, TS 1970. The structure of scientific revolutions. 15. 2nd ed. Chicago: University of Chicago Press. 65. Brand, L. 2006. A biblical perspective on the philisophy of 16. science. Origins 59, 6-42.

skabelse.dk

27


Origo

Pseudogener er funktionelle – ikke “genetiske fossiler” Af Jeffrey Tomkins, Ph.D.

Et gammelt argument for biologisk evolution af genomet har været konceptet om pseudogener. Disse DNA-sekvenser har man engang ment var ubrugelige rester af gener som ikke repræsenterede andet end “genetiske fossile” i planter og dyrs genomer. Ny forskning har imidlertid afsløret at pseudogener ikke blot er funktionelle, men i mange tilfælde livsvigtige for organismers overlevelse (1). En hel del af denne forskning er nu frit tilgængelig på nettet. Pseudogener findes i flere udgaver, afhængigt af hvilke karakteristika vi finder i deres DNA-sekvenser. Én type kaldes et “uforarbejdet pseudogen”. Denne type har alle normale dele af et proteinkodende gen, men blev oprindelig anset for at være lammet på grund af kodefejl i DNA’et. Fejlen menes at være opstået som resultat af kopiering fra et andet gen – en temmelig hypotetisk forklaring i de fleste tilfælde. Et berømt eksempel på denne type er menneskets beta-globin pseudogen som nu har vist sig ret så funktionelt idet det producerer flere forskellige regulatoriske typer RNA. Genet er også nødvendigt for opretholdelse af blodets normale kemiske egenskaber. Faktisk er der flere rapporter der har vist at mutationer i dette gen medfører forskellige blodsygdomme (2,3,4).

En frisk forskningsrapport om beta-globin pseudogenet er tilgængelig på Creation Research hjemmeside, og et omfattende ICR-forskningsprojekt er nu under publicering, hvori den videnskabelige litteratur er blevet efterprøvet (“reviewet”) med hensyn til funktionelle data for beta-globin pseudogenet (5). En anden slags pseudogener kaldes “forarbejdet pseudogen” fordi det mangler de stykker af DNA’et som ikke koder for protein, de såkaldte introns. Disse introns splejses typisk ud af genet når mRNA sendes ud af genet. På grund af denne egenskab har evolutionister postuleret at forarbejdede pseudogener er opstået af mRNA-sekvenser og derefter er blevet genindsat i genomet ved et uheld. Et andet navn for denne type pseudogener er “retrogener”. På trods af den sejlivede myte om at forarbejdede pseudogener er genetiske “fossiler”, har forskere identificeret vigtige funktioner for disse retrogener i pattedyr lige siden 1985 (6,7). Et andet studium har beskrevet den nyere opdagelse af livsvigtige funktioner for det humane retrogen PPM1K (8). Forskerne har opdaget at PPM1K-pseudogenet bliver aktivt transskriberet, og når man undersøger celler fra cancerpatienter, finder man regulatoriske RNA-molekyler, produceret af PPM1K, i abnormt lave mængder sammenlignet med sunde menneske-celler (9) PPM1K pseudogen RNA blev ikke bare

En oversigt over normal genfunktion, hvor DNA-koden omsættes til protein, og desuden to forskellige måder pseudogener kan dannes.

28

ORIGO 136 december 2015

Pseudogener er funktionelle – ikke “genetiske fossiler”


ORIGO fundet som hjælper med at regulere de kodende sekvenser af PPM1K-genet, men også NEK8-genet som også ses forbundet med cellers vækst ved cancer. Derfor er det tilsyneladende sådan at hvis dette pseudogen ikke fungerer normalt, er resultatet en dysfunktion i cellerne med cancer som det sandsynlige resultat. Så hvorfor er disse evolutionære forudsigelser fortsat fejlagtige i lyset af ny forskning? Det er fordi forskere med et evolutionært verdenssyn altid ser genomet som resultat af tilfældige processer. I stedet bør vi se på genomet ud fra det perspektiv at det besidder både en omfattende funktionalitet og en ufattelig biogenetisk styring – et produkt af en stor designer. n Referencer 1. Wen, Y. Z. et al. 2012. Pseudogenes are not pseudo any more. RNA Biology. 9 (1): 27-32. 2. Nuinoon, M. 2010. A genome-wide association identified the common genetic variants influence disease severity in beta0-thalassemia/hemoglobin E. Human Genetics. 127 (3): 303-314. 3. Giannopoulou, E. et al. 2012. A Single Nucleotide Polymorphism in the HBBP1 Gene in the Human -Globin Locus is Associated with a Mild -Thalassemia Disease Phenotype. Hemoglobin. 36 (5): 433-445.

4. Roy, P. et al. 2012. Influence of BCL11A, HBS1L-MYB, HBBP1 single nucleotide polymorphisms and the HBG2 XmnI polymorphism on Hb F levels. Hemoglobin. 36 (6): 592-599. 5. Tomkins, J. Beta-Globin Pseudogene Is Functional After All. Creation Science Update. Posted on icr.org April 12, 2013, accessed May 12, 2013. 6. Soares, M. B. et al. 1985. RNA-mediated gene duplication: the rat preproinsulin I gene is a functional retroposon. Molecular and Cellular Biology. 5 (8): 2090-2103. 7. Ciomborowska, J. et al. 2013. “Orphan” Retrogenes in the Human Genome. Molecular Biology Evolution. 30 (2): 384396. 8. Tomkins, J. Pseudogene Plays Important Role in Cell Cycle. Creation Science Update. Posted on icr.org April 22, 2013, accessed May 12, 2013. 9. Chan, W. L. et al. 2013. Transcribed pseudogene PPM1K generates endogenous siRNA to suppress oncogenic cell growth in hepatocellular carcinoma. Nucleic Acids Research. 41 (6): 3734-3747. Artiklen er oversat af Holger Daugaard fra: Tomkins, J. 2013. Pseudogenes Are Functional, Not Genomic Fossils. Acts & Facts. 42 (7): 9.

Den biogenetiske viden øges til stadighed.

Pseudogener er funktionelle – ikke “genetiske fossiler”

skabelse.dk

29


Origo

Besøk av Thomas Woodward i 2016 Origo Grenland arbeider med planer for et besøk av Dr. Thomas Woodward i mai 2016. Thomas E. Woodward er forskningsprofessor og instituttleder ved teologi avdelingen ved Trinity College i Florida og en aktiv foredragsholder. Han har også vært leder av C.S. Lewis Society, som ligger ved Trinity College. Det var ved dette colleget Billy Graham i sin tid studerte. Woodward gjennomførte sitt doktorgradsarbeid ved Institutt for kommunikasjon ved University of South Florida. Hans avhandling var om historien for Intelligent Design-bevegelsen. Han har også skrevet bøkene Darwin Strikes Back: Defending the Science of Intelligent Design (2006) og The Mysterious Epigenome: What Lies Beyond DNA (2011). Han var i sin ungdom misjonær i Den dominikanske republikk. Mer info finnes på: http://www.apologetics.org/

Trinity College i Florida ved Dr. Tom Woodward tilbyr også det nettbasert kurset: “Darwinism and Intelligent Design.” Se http://www.trinitycollege.edu/

Foreløpig plan for Woodward i 2016 • onsdag 18. mai opplegg i Oslo • torsdag 19. mai Fredrikstad • fredag 20. mai Kristiansand • lørdag 21. mai Kragerø • søndag 22. mai Skien og Stathelle Det arbeides også med å få til et besøk til Danmark.

Er du mellom 20-35 år og student? USA-stipend, sommeren 2015 fra Origo Norge Origo Norges unge, dyktige og engasjerte Sigve Brekke døde fra oss 2. februar 2012. Origo Norge har opprettet et minnefond i hans navn. Minnefondet har et eget kontonummer, og hver eneste krone fra denne kontoen skal brukes til å støtte unge, lovende studenter som har interesse for Intelligent Design(ID). Sigve Brekke deltok, som den første fra Origo Norge, i 2010 på Discovery Institute’s Summer Seminars i Seattle, USA. Der samles hver sommer noen av IDs beste foredragsholdere og flere av de fremste IDforskerne i USA. Slik kan unge, lovende studenter fra hele verden kan presenteres for det aller nyeste innen intelligent designforskningen. Dessuten kan de der knytte verdifulle kontakter for framtiden. Ønsker du å delta på Discovery Institute’s Summer Seminars i 2016? Søk i dag. Søknadsfrist 1. februar 2016.

30

ORIGO 136 december 2015

Send oss en søknad til Origo Norge på epost. Se mere på www. origonorge.no Er du over 35 år, men kjenner noen som kan være interessert i dette stipendet? Tips interesserte unge studenter om dette unike tilbudet. Til alle som ser verdien av vårt arbeide: Støtt unge, norske intelligent designstudenter ved å betale inn et selvvalgt beløp til konto nummer: 1503.02.66150

Besøk av Thomas Woodward i 2016


ORIGO

Bestil tidligere Origo-udgivelser på skabelse.dk Origo 130 | april 2014 | kr. 60,- i løssalg

Origo 129 | december 2013 | kr. 60,- i løssalg

O R I GO

ORIGO

Origo 125 | september 2012 | kr. 60,- i løssalg

an m Te

er m

er m

er m

um

um

ORIGO

om videnskab, skabelse og etik

um

an m Te

an m Te

om videnskab, skabelse og etik

om videnskab, skabelse og etik

Instinkter og algoritmer Bæverdæmninger Edderkoppesilke Termitboer

HURRA for Norge og de 200 år Om Eidvollforfatningen og ORIGO | Interview med ORIGOs formænd (Gammelt) Nyt om Darwin og ID | Sir Fred Hoyle

Dyrs bygningskunst

Gode spørgsmål Big Bang og Skabelsen | Grundtypemodellens betydning Skabelsestro og videnskab

www.skabelse.dk

www.skabelse.dk

www.skabelse.dk

Rabat på Origo 131 & 132 til studiegrupper m.v.: 2 blade (både 131 og 132) kr. 120,10 blade (5 af hver) kr. 500,4 blade (to af hvert nr.) kr. 200,Klassesæt (25 af hver) kr. 2000,Origo 131 | oktober 2014 | kr. 75,- i løssalg

an m Te

ORIGO

Origo 132 | november 2014 | kr. 75,- i løssalg

um er m

om videnska b, skabelse og etik

Te m an

ORIGO

um

m er

om videnska b, skabelse og etik

»Slå følge med dem der søger sandheden ...«

»... og vær på vagt over for dem der mener de har fundet den.«

Diskussionshæfte 1/2 til temaet evolutionslære og skabelsestro. Diskussionshæfte 2/2 til temaet evolutionslære og skabelsestro.

www.skabelse.dk www.skabelse.dk

Bestil på abonnement@skabelse.dk Besøk av Thomas Woodward i 2016

skabelse.dk

31