Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 133-134, februar 2015

Origo 133 / 134 | februar 2015 | kr. 130,- i løssalg

eer av gm udm tnu eal ebm oTb D

O R I GO om vitenskap, skapelse og etikk

Mønstre / forklaring?

40 noen meteoritter; noen av disse stemmer ikke med Pattersons scenario; en del av scenariet/teorien blir satt på spill Jorden: moderne sedimenter og unge blysulfider Jorden: overskuddsbly (gir framtidsaldre)

20

noen meteoritter; noen av disse stemmer ikke med Pattersons scenario; en del av scenariet/teorien blir satt på spill

207

Pb/ 204 Pb

30

Jorden: blytap?

10

0

0

10

20 206

30 Pb/ 204 Pb

40

50

60

Lineær (noen meteoritter; noen av disse stemmer ikke med Pattersons scenario; en del av scenariet/teorien blir satt på spill) Lineær (blytap/overskuddsbly)

Datering & vitenskapsteori (dvs. aldersberegning utfra bestemte formler og antakelser & sette en del av en teori på spill) www.origonorge.no

O R I GO om videnskab, skabelse og etik

Indhold

3 7 10 13 14 16 17 18 20 25 26 29 30 36

38

40 44 45 48 49 50

Hvor ikke andet er anført, er artiklerne skrevet af fagredaktøren.

Sæt en del af en teori på spil Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

Popper Fred Hoyle Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste Paradigmer Kant Datering af Solsystemet. Patterson (1956) Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen Dr. Viki Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter Holger Radiohalos Om jordas alder / Willy Fjeldskaar Er jordas sedimenter gamle? / Willy Fjeldskaar Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1 FAQ/OSS til C14-metoden Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 2 Louis Pasteur Marsmanden Einstein-citater

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen,

www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

Redaktionskomité i Danmark Knud Aa. Back, fhv. overlærer back@skabelse.dk Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian Bánkuti Østergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

Redaksjonsråd i Norge Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Vidar Pettersen, lærer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion på dette nummer:

Finn L. N. Boelsmand (ansv. & fagred.)

© ORIGO Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

ORIGO følger Dansk Sprognævns anbefalinger og Norsk Språkråds anvisninger for tegnsætning.

Idé til forsideillustration: Finn Boelsmand

februar 2015

SE/CVR-nummer: 3037 6390

Abonnement og bestillinger:

2

ORIGO

Norge:

Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, Agervænget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 2168 7086 E-mail: abonnement@skabelse.dk

da Re lt ne io kt

Sæt en del af en teori på spil ”Ingen videnskabelig teori om fortiden er 100 % sand” Af Finn Boelsmand, fagredaktør på dette nummer

Fagemnerne videnskabshistorie og videnskabsteori kaster lys over at teorier om fortiden, for eksempel evolutionsteorien og teorier om datering, ikke er 100 % sande. Men det nævnes ikke i nogle af de lærebøger jeg har kendskab til.

At fortidsteorier (se tabel 1) ikke er 100 % sande, skyldes især at forskellige data peger i forskellige retninger. Det er en vigtig begrundelse for at dele af teorierne skal ”sættes på spil”, for eksempel: Et quiz-spørgsmål for at kridte banen op. Overvej hvad der må være det videnskabeligt bedste svar og sæt x ved det.

Hvilke teorier er de bedste? a) Teorier hvor dele af dem bliver sat på spil. b) Teorier som nogen freder. c) Teorier hvor nogen bliver sure, hvis der sættes spørgsmålstegn ved dem.

Svar: Hvilke teorier er de bedste? d) Teorier, hvor dele af dem bliver sat på spil. De skal helst a) testes igen og igen om de kan forudsige noget, man derefter tester med nye data. Man skal helst være åben overfor at der kommer en delvis modsigelse. x e) Teorier som nogen freder. b) f ) Teorier, hvor nogen bliver sure, hvis der sættes spørgsc) målstegn ved dem.

Kommentar til b): Om fredning af teorier gælder: • ”Hvis man freder en teori, gør man den til pseudovidenskab” (pseudo = noget der ligner uden egentlig at være det).

Det er altså en dårlig idé at frede sin teori. Man vil bare få den til at falde på videnskabsaksen (se artiklen Popper, Figur 1) og nærme sig pseudovidenskab, hvilket sikkert ikke er i ens interesse.

Kommentar til c): Det er naturligvis ligegyldigt for en teoris sandhedsværdi, om der er nogen der bliver sur hvis man sætter spørgsmålstegn ved dem.

Man skal sætte dele af en teori på spil og se om den kan forudsige noget. Det skal være ”dristige” gæt/forudsigelser, ikke almindelige gæt; man skal risikere noget. Derefter skal man tjekke med ”nye” data. Det kan godt være gamle data, som man ikke har tjekket med før. Og man skal være åben overfor at der kommer en delvis modsigelse. Så opdager man at de fleste teorier ikke er 100 % sande. Om fortidsteorier gælder (se tabel 1): • ”Ingen fortidsteori er 100 % sand. Data peger altid i forskellige retninger”.

En fortidsteori er en teori for noget der er sket i fortiden.

Hvilke teorier har man fx for Jordens historie? Hvordan går det en teori om at Jorden og meteoritterne har fælles historie (se eksempel 1)? Hvordan går det en teori om at meteoritterne har fælles historie (se eksempel 2)?

Eksempel 1. Datering af Solsystemet. Patterson (1956). Pattersons scenario er at Jorden og meteoritterne startede samtidig og siden er deres uran henfaldet til bly.

Før man sætter dele af Pattersons teori på spil, kan man forledes til at tro at den er 100 % sand, hvilket den ikke er.

Eksemplet gennemgås senere i dette hæfte.

Eksempel 2. Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter. Burnett & Wasserburgs scenario er at meteoritterne startede samtidig, og siden er rubidium henfaldet til strontium.

Før man sætter dele af Burnett & Wasserburgs teori på spil, kan man forledes til at tro at den er 100 % sand, hvilket den ikke er.

Eksemplet gennemgås senere i dette hæfte.

Tabel 1. Fortidsteorier.

Den hypotetisk-deduktive metode.

1. ”sæt (en del af ) teorien (=hypotesen) på spil” 2. ”afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien” 3. ”tjek med ”nye” data” 4. ”lad data falde tilbage på teorien” 5. ”vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse” Tabel 2. Hypotetisk-deduktiv metodes 5 trin.

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål. Vælg “Kontakt os” på forsiden.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar.

Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

3

Origo Man bliver klogere af at sætte dele af teorier på spil. Før man gør det, kan man tro at teorier i lærebøger er 100 % sande og gamle teorier er slet ikke sande (0 % sande; de er forkastede).

Efter at man gør det og opdager at ingen fortidsteori er 100 % sand, kan man også blive mere åben overfor tværfagligt samarbejde og forskellige fags forskellige synsvinkler.

Ifølge videnskabsfilosoffen Karl R. Popper er det måden at teste en teori på, og som fortæller om hvor på skalaen 0-100 % sand teorien ligger. De delvise modsigelser udpeger nemlig nogle bløde, urigtige, upræcise og mere rigtige punkter i teorien. Det er derimod ikke afgørende for en teoris sandhedsværdi om den har et vist antal tilhængere, eller om nogle af tilhængerne gerne vil opfatte teorien som ”altforklarende”.

Testmetoden kaldes den hypotetisk-deduktive metode (se tabel 2). Og den undervises der i gennem det første halvår på STX og på det første år på HF. Hvis man undlader at sætte dele af en teori på spil, men i stedet freder den, gør man teorien en bjørnetjeneste, idet man gør den til pseudovidenskab. Samme bjørnetjeneste gør man teorien hvis man gør den ”altforklarende” og derfor afviser eller bortforklarer visse data som teorien ikke har det så godt med. Når man sætter en del af teorien på spil, skal man være åben overfor at der kommer en delvis modsigelse.

Desværre kan visse lærebøgers omtale af metoden misforstås, sådan at læseren tror at nogle teorier er 100 % sande, mens andre teorier er slet ikke sande (0 % sande). De indbildt 100 % sande er sjovt nok de nyeste teorier, mens de indbildt 0 % sande er de gamle teorier.

Hvis man studerer fx fysikhistorie vil man opdage et andet billede. Litteraturen indeholder eksempler på artikler hvor forfatteren nævner at nogle data ikke er forstået. Hvordan kan man så antage at artiklens teorier er 100 % sande? Andre artikler nævner én teori punktum. Hvordan kan læseren så blive klar over at nogen data peger på andre teorier?

Emnet for dette temanummer er datering (= aldersberegning efter bestemte formler og under bestemte antagelser).

Figur 2A. Falske eller sande teorier.

Et misvisende billede af teorier, der ser ud til enten at være sande eller falske. Betyder det 0 % sande (for de falske) og 100 % sande (for de sande)? Fejlen formidles desværre af mange lærebøger.

4

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Vi kommer selvsagt ind på fortidsteorier. Om disse gælder generelt: • ”Ingen fortidsteori er 100 % sand. Data peger altid i forskellige retninger”.

Hvis nogen læser synes at det lyder forkert, for nogle fortidsteorier kan vel godt være sande, skal man lægge mærke til formuleringen ”ikke 100 % sand”. Hvorfor kan en teori ikke være det? Er det fordi nogen ikke vil have det? Nej, det skyldes at data altid peger i forskellige retninger. Hæftet her vil vise det ene eksempel efter det andet på det.

Om data gælder generelt følgende videnskabsteoretiske ordsprog:

““

”Vi må have respekt for de observerede data. Derimod er det vigtigt ikke at frygte autoriteter”.

Jens Martin Knudsen

Fysik- og kemilærer Jeg er selv fysik- og kemilærer og underviser i gymnasiet og HF. Jeg er også nv-lærer (nv = Naturvidenskabeligt grundforløb, faget kører det første halvår i gymnasiet og involverer fysik, kemi, biologi og naturgeografi og fagenes forskellige metoder) og nf-lærer (nf = Naturvidenskabelig faggruppe, faget kører det første år på HF og involverer kemi, biologi og geografi og fagenes forskellige metoder).

Det er en vigtig pointe at nv og nf involverer fagenes Figur 1. Finn Boelsmand

Figur 2B. 0 til 100 % sande teorier.

Et mere korrekt billede af teorier der ligger på sandhedsaksen imellem 0 og 100 % sand. Ved at sætte dele af teorierne på spil bliver det ofte klart at de ikke er 100 % sande.

Sæt en del af en teori på spil

ORIGO forskellige metoder – fagene indeholder forskellige synsvinkler og faglærerne er altså ikke 100 % enige.

Hvis jeg spørger mine fysik- og kemikolleger i gymnasieverdenen: ”Er de naturvidenskabelige fag enige?” har ingen af dem i deres uddannelse, jeg selv inklusive, lært at fagene skulle være uenige. Ej heller at fagenes teorier ikke er 100 % sande.

I fysik B og A bruger vi den udmærkede lærebog: Orbit BA, som indeholder det kernestof vi skal undervise i foruden mange gode eksempler. Bogen har også et kapitel kaldet ”Tro og viden”, hvor banen kridtes op til en konfrontation mellem gamle forkastede teorier og nye bekræftede teorier. Man lærer altså at teorierne er blevet ændret til det bedre ved at de er Figur 4.

Forfattere: D. York & R. M. Farquhar.

Forlag: Pergamon Press. År: 1972.

Sprog: Engelsk/amerikansk.

Dette er nok den bedste bog der er skrevet om radiometriske dateringer, for forfatterne er åbne omkring uoverensstemmende dateringer, fejlkilder, antagelser, uforklarede data og ad hoc-forklaringer.

Desværre findes bogen kun på engelsk. Den kan købes antikvarisk via amazon.com: http://www.amazon.com/ The-Earths-Age-Geochronology-CI-L/dp/0080163874

Sæt en del af en teori på spil

tilpasset nye data, og nogle gamle teorier er blevet forældede fordi de har fået data imod sig. Teorierne er stadig alene en del af sandheden.

Ingen fysik- eller kemilærere jeg har mødt, mig selv inklusive, har lært i deres uddannelse ”at sætte en del af en teori på spil” når det gælder teorierne i lærebøgerne. Dermed kan man få den fejlopfattelse at lærebøgernes teorier er 100 % sande, og de teorier der er 0 % sande er blevet fjernet fra de nye lærebøger, men man ved det faktisk ikke.

Videnskabshistorie - videnskabsteori Det var først da jeg mødte professor Peter Øhrstrøm, Aalborg Universitet, at jeg hørte om Institut for de eksakte videnskabers historie, AU, hvor han tidligere var ansat. Han blev senere dr.scient. i videnskabshistorie og videnskabsteori og er i dag professor i informationsvidenskab.

Det er netop fagemnerne videnskabshistorie Figur 3. Peter Øhrstrøm og videnskabsteori, som kaster lys over at teorier ikke er 100 % sande, og man skal sætte dele af dem på spil.

skabelse.dk

5

Origo Dateringshistorie Jeg er selv uddannet på DTU, lidt på KU og AAU og har tidligere arbejdet 7-9 år sammen med geologer. I 1985 skrev jeg speciale i radiometriske dateringsmetoder – et litteraturstudium i dendrokronologi (=træringe), uran-thorium-blydateringsmetoderne, rubidium-strontium-dateringsmetoden, kalium-argon-dateringsmetoden, fissionsportællingsmetoden, kulstof-14-metoden, foruden noget oldtidshistorie, arkæologi, geologi.

En tværfaglig bog skrevet af amatørhistorikeren, amatørarkæologen, amatørfysikeren Aril Edvardsen.

Bogen kan læses uden særlige forudsætninger, blot man er interesseret i fortiden: historie, arkæologi mm.

Bindene er store, så det kan anbefales at købe bind 1 først og læse det. Derefter kan man tage stilling til at bestille de følgende 3 bind.

Når man har læst bogen melder tanken sig sikkert: ”Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det før?”

Litteratur: F. L. Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, IAU (tidl. AFE) (1985). Bind I: 80 sider. Bind II (litteraturtillæg): 450 sider. Bind III: 29 sider + 92 sider litteratur.

Links: Anmeldelser: http://udfordringen.dk/2005/10/ stort-vaerk-omvor-glemteur-historie/ http://udfordringen.dk/2005/10/ endnu-meredokumentationfor-en-anden-urtid/ http://udfordringen.dk/2005/10/myterne-bekraefter-bibelen/

En del af radiometriske dateringsmetoder sættes på spil Hvis man er videnskabeligt interesseret, fysiklærer eller kemilærer, hvilken bog skal man så læse for at lære at radiometriske dateringsmetoder ikke er 100 % sande?

Den bedste bog om emnet jeg har set i 29 år, er The Earth’s Age and Geochronology. Bogen er bedre end andre bøger om emnet, og forfatterne præsenterer uoverenstemmende dateringer og data der nogen gange ses bort fra fordi de ikke passer ind i den givne model.

Når man har læst bogen er man helt klar over, at: ”Ingen fortidsteori er 100 % sand. Data peger altid i forskellige retninger”.

Man kan også læse uddrag af bogen og på biblioteket researche artikler med data indenfor de forskellige dateringsmetoder.

Når man har læst bogen eller uddrag deraf melder tanken sig sikkert: ”Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det før?”

Stikordregister: http://www.datering.dk/data/Register.%20Solgudens%20 autostrada%20kap.%201-16,%20Ep.docx http://www.datering.dk/data/Register.%20Solgudens%20 autostrada%20kap.%2017-29.docx Bestilling: https://www.hermon.no/herakles_gylne_epler_aril_e https://www.hermon.no/pyramiden_og_orionmysteriet_aril_e https://www.hermon.no/ofirgullets_makt_aril_e https://bokelskere.no/bok/atlantis-og-globusenes-hemmelighet-firebind-serien-solgudens-autostrada-bind-iv/16952/

Figur 5. Solgudens autostrada bind 1-4.

6

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Sæt en del af en teori på spil

ORIGO

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik, kemi, nv, nf, AT, SSO, SRO og SRP.

Måske er du ikke så glad for tværfagligt samarbejde, som det er nu, fx fordi nogen synes at bestemme mere end andre og man i øvrigt har forskellige synsvinkler?

Der vil uvægerligt optræde en ubalance i tværfagligt samarbejde, hvis nogle teorier ved en fejl er blevet ”fredet” og dele af

dem ikke bliver sat på spil. At frede teorier er dårlig naturvidenskab og gør teorierne til pseudo-videnskab (pseudo=noget der ligner, uden egentlig at være det).

Måske kan du ved at bruge dette hæftes råd, få balance i tværfagligt samarbejde, så det bliver bedre?

Forkortelse

Fag

bi

biologi

fy

fysik

ke

kemi

ng

naturgeografi

ge

geografi

Historiske fag

historie, oldtidskundskab, religion

Naturhistoriske fag

traditionelt: bi og ng med fagenes fortidsteorier, men også fy og ke omhandler fortiden og har fortidsteorier.

nv

naturvidenskabeligt grundforløb (gymnasiet, 1. halvår. Indgående fag: bi,fy,ke,ng & deres metoder)

nf

naturvidenskabelig faggruppe (hf, 1. år. Indgående fag: bi, ke, ge & deres metoder)

SSO

større skriftlig opgave (hf, 7 dage, 2. år. Indgående fag: Udvælger 2 fag)

SRO

studieretningsopgave (gymnasiet, generalprøve på SRP, 7 dage, 4. halvår. Indgående fag: Udvælger 2 fag)

SRP

studieretningsprojekt (gymnasiet, 14 dage, 5. halvår. Indgående fag: Udvælger 2 fag)

AT

almen studieforberedelse (gymnasiet. Indgående fag: Udvælger 2 fag)

Tabel 1. Fagforkortelser. nv er et fagsamarbejde i det første halvår i gymnasiet, hvor fagene bi, fy, ke og ng arbejder sammen om nogle valgte tværfaglige emner. I samarbejdet indgår de 4 fags metoder. nf er et fagsamarbejde i det første år på hf, hvor fagene bi,ke,ge arbejder sammen om nogle valgte tværfaglige emner.

I samarbejdet indgår de 3 fags metoder.

AT er et fagsamarbejde i gymnasiet, hvor der vælges oftest 2 fag, som arbejder sammen om et valgt tværfagligt emne.

I samarbejdet indgår de 2 fags metoder.

Se figur 1A, 1B, 2A, 2B, 3A, 3B, 4A og 4B.

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

skabelse.dk

7

Origo

Figur 1A. fy & ke ”i lommen på” bi & ng? ”Sætter du en del af teorierne på spil?” ”Det behøver jeg ikke. Jeg læser bare lærebøgernes kapitler om tro og viden.”

Figur 2A. bi og ng ”i lommen på” fy & ke. ”Stiller du spørgsmål ved dateringer?” ”Det behøver jeg ikke. Jeg regner med at fysikerne har gjort deres arbejde ordentligt.”

8

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Figur 1B. Ligeværdigt samarbejde mellem fy, ke, bi & ng. ”Nu er jeg begyndt at sætte dele af lærebøgernes teorier på spil og jeg har opdaget at de ikke er 100% sande, for data peger i forskellige retninger.”

Figur 2B. Ligeværdigt samarbejde mellem fy, ke, bi & ng. ”Nu er jeg begyndt at stille spørgsmål ved dateringer og jeg har opdaget at de kan være uoverenstemmende foruden at nogle data ikke er forklaret. Det vigtigste er at jeg kan se at fortidsteorier ikke er 100% sande, for data altid peger i forskellige retninger.”

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

ORIGO

Figur 3A. Ubalance i samarbejdet mellem bi og fy. ”Er du glad for fagene nv, nf og AT?” ”Nej. Jeg synes at der er for lidt fagligt niveau i dem. Desuden drukner det faglige i anstrengt samarbejde.”

Figur 3B. Ligeværdigt samarbejde mellem bi og fy. ”Nu er jeg blevet glad for nv, nf og AT, for jeg har opdaget ved at sætte dele af teorier på spil, at ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger. Hvis man følger den hypotetisk-deduktive metodes 5 punkter behøver 2 faglærere ikke at være bange for samarbejde. Der kan ikke blive tale om, at den ene teori får 100% ret, da ingen fortidsteori er 100% sand. Der kan heller ikke blive tale om, at den ene teori bliver fredet, for så gøres den til pseudo-videnskab. Det bliver altid tale om at blive ved med at tjekke med "nye" data.

Det kommer til at stå klart at ingen af de 2 faglæreres teorier er 100% sande - på den måde kommer de begge til orde og bliver hørt.

Figur 4A. Ubalance i samarbejdet mellem historiske fag og naturhistoriske fag. ”Vi bliver jo alligevel aldrig enige.”

Figur 4B. Ligeværdigt samarbejde mellem historiske fag og naturhistoriske fag. ”Hvis man følger den hypotetisk-deduktive metodes 5 punkter behøver 2 faglærere ikke at være bange for samarbejde. Der kan ikke blive tale om, at den ene teori får 100% ret, da ingen fortidsteori er 100% sand. Der kan heller ikke blive tale om, at den ene teori bliver fredet, for så gøres den til pseudovidenskab. Det bliver altid tale om at blive ved med at tjekke med "nye" data. Det kommer til at stå klart at ingen af de 2 faglæreres teorier er 100% sande - på den måde kommer de begge til orde og bliver hørt.”

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

skabelse.dk

9

Origo

Popper Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Sir Karl Raimund Popper (1902-1994) blev født i Wien (dengang ØstrigUngarn).Hans bedsteforældre var alle jøder, men hans forældre konverterede til kristendommen, før Karl blev født. Karl studerede ved Universitetet i Wien og skrev i 1928 doktorafhandlingen ” Die Methodenfrage Figur 1. Karl Popper der Denkpsychologie” (=Metodespørgsmålet i kognitiv psykologi) i psykologi. I 1934 skrev han bogen ”Logik der Forschung” (=Logikken i videnskabelig forskning). P.g.a. faren for at nazisterne ville tage Østrig, flyttede han i 1937 til New Zealand, hvor han var indtil 1946.

Her skrev han ”The Open Society and its Enemies” (=Det åbne samfund og det fjender). Derefter flyttede han til England hvor han fik ansættelse som docent i logik og videnskabelig metode ved The London School of Economics.

Popper 1 (to negative og en positiv oplevelse i 1919).

1.Jordet af psykologiprofessor Adler Videnskabsfilosoffen Karl R. Popper, der levede i det meste af 1900-tallet – fra 1902 til 1994 – læste først psykologi på The University of Vienna / Universität Wien. Her mødte han psykologiprofessoren Alfred Adler – kendt for sin teori om individualpsykologi, teorier om selvhævdelse og mindreværdskompleks. Mødet fik stor betydning for Popper p.g.a. specielt en negativ hændelse.

Popper havde observeret en person, hvis adfærd han ikke syntes passede særligt godt med Adlers teorier. Derfor fortalte han Adler om personen i den formodning at de kunne få en ligeværdig samtale og diskutere den psykologiske teori. Imidlertid affærdigede Adler ham ved at forklare hvordan personen passede udmærket med Adlers teorier. Popper var rystet og spurgte: ”Hvordan kan De være så sikker?” Adler svarede: ”Fordi jeg har en tusindtallig erfaring?” Popper blev endnu mere rystet og skulle lige til at sige: ”Og nu har De formentlig en tusind-og-entallig erfaring?”

Spørgsmål: Popper havde studeret ved Adler nogen tid, hvor Adler havde undervist ham i psykologiske teorier og i hvordan de bruges.

Gør Adler det rigtige ved at ”forklare” hvordan hans egen teori fint kan passe med personen som Popper har observeret?

Forklar?

Svar: Adler freder sin egen teori. Han vil ikke sætte den på spil, men gør den i stedet altforklarende og afviser uoverensstemmende data. Popper havde, som den eneste, observeret omtalte person, hvilket er en normal psykologisk metode, som han sikkert havde lært af Adler. Imidlertid vil Adler ikke lade en normal psykologisk metode blive brugt på hans egen teori.

10

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Han er professor - Popper er hans studerende – han benytter sin magtposition til at lukke munden på Popper. Alt i alt viser Adler, at han ikke bruger naturvidenskabelige metoder, men foretrækker magtsprog, ærekærhed og arrogance. Det er dårlig naturvidenskab. Mange år senere bruger Popper hændelsen til at formulere en metode til at skelne mellem god og dårlig naturvidenskab.

2.Desillusioneret over marxisterne Der findes 2 forskellige samfunds”klasser” – kapitalisterne/ bourgeoisiklassen ([bur.swo.ar.SI]), som ejer produktionsmidlerne og arbejderne/proletariatet, som betjener, men ikke ejer, produktionsmidlerne. Der er en spænding mellem de 2 klasser, som til sidst, og med nødvendighed, resulterer i en sprængning af bourgeoisisamfundet. Ved en revolution vil proletariatet tilintetgøre bourgeoisiet hvorved historiens dialektiske udvikling bringes til afslutning. Historien har således et mål, nemlig det klasseløse samfund. Dette mål nås med historisk nødvendighed og kan kun nås ved proletariates revolutionære indgriben.

Fra: Justus Hartnack: Den ny filosofi. Berlingske Forlag (1963). Side 28-30.

I 1919 var Popper tiltrukket af marxismen, som han efter 1. verdenskrig så som en løsning på den sociale nød og krigsfare, og sluttede sig til the Association of Socialist School Students.

Han meldte sig også ind i The Social Democratic Party of Austria / Sozialdemokratische Partei Österreichs (=SPÖ), der på den tid var et parti der gik fuldt ind for marx’ ideologi.

Den 15. juni 1919 forsøgte nogle arbejdere, ansporet dertil af kommunisterne, at befri nogle fanger fra Wiens arrest. Det kom til et sammenstød med politiet, hvor politiet skød og dræbte 8-20 ubevæbnede arbejdere og sårede 70-80.

Popper, der kom forsinket til stedet, var oprørt. Dels over politiets brutale fremfærd, men også over den politiske retning han havde sluttet sig til. Han havde godtnok selv været klar til at bringe sit liv som offer for en god sag, men han erkendte at han havde tænkt det hele alt for lidt igennem.

Popper blev desillusioneret over Marx’ ideologi og forestillingen om socialismens ”historiske nødvendighed” / ”historiske determinisme”, at det gjaldt om at gennemføre den trods alle ofre.

Han opgav Marx’ ideologi og blev i stedet tilhænger af socialliberalismen resten af sit liv.

Spørgsmål: Hvorfor opgav Popper Marx’ ideologi / Marx’ teori efter 15. juni 1919? (Prøv at forestille dig hvad SPÖ skrev i sit blad før og efter den 15. juni 1919.) Forklar?

Svar: Dagen efter hændelsen læste Popper sit partiblad.

Det gav politiet skylden og der var ringe selvkritik. Det var marxisterne (Poppers partikammerater), der havde arrangeret demonstrationen, hvor tusindvis af arbejdere var gået med.

Da de nærmede sig fængslet for at befri fangerne, kan man forestille sig at de få fængselsbetjente er blevet bange og har skudt mod mængden. Derved døde nogle af arbejderne, men Popper

ORIGO ingen af partikammeraterne. Popper var villig til at ofre sit eget liv for en god sag, men han kan ikke gå med til at man ofrer andres liv. Marxisterne opfattede Marx’ teorier som at der med nødvendighed vil ske en revolution – de ophøjer altså Marx’ teori til en naturlov man lige så lidt kan kæmpe imod, som mod tyngdeloven. Dermed afviser de enhver kritik af Marx’ teori og sætter den ikke på spil. Selvom der er dødsofre, vil de blot fortsætte kampen, og næste gang eller næste gang vil revolutionen komme. Der er ingen selvkritik om at de også selv er skyldige i dødsofrene og heller ingen selvkritik over at de selv gik fri, mens det var arbejdere der lå døde. Det er dårlig naturvidenskab. Det er også svært at ophøje en politisk teori til en naturlov – det er det sikkert ikke iorden at gøre. Måske forklarer det, hvorfor man nogle gange kommer i en politisk diskussion, hvor der er ringe selvkritik. Diskussionen bliver ikke ført for at kunne få ret eller lære noget, men man tror at man har ret og kender sandheden. Mange år senere bruger Popper hændelsen til at formulere en metode til at skelne mellem god og dårlig naturvidenskab.

3.Einstein sætter dele af sin teori på spil Fysikeren Albert Einstein udgav i 1905 og 1915 sin relativitetsteori. Han mødte den vanskelighed at der ikke var ret mange der ”forstod” hans teori. Egentlig var hans teori også en kritik af Newtons teorier, som man ”vidste” var sande. Einstein var dog enig i at Newtons teorier gjaldt – undtagen når der var tale om meget store masser eller meget store hastigheder.

Derfor ”forudsagde” Einstein, at næste gang der kom en total solformørkelse, skulle man måle positionen af de stjerner der blev synlige lige ved kanten af den formørkede Sol, og Einstein ”beregnede” hvor meget de ville ”flytte sig” idet lyset fra dem blev afbøjet af Solens store masse.

Det var en dristig forudsigelse. I 1919 indtraf en total solformørkelse hvor man prøvede at tjekke om Einsteins beregninger var korrekte. Det viste sig at stjernerne ”flyttede sig” cirka det Einstein havde beregnet.

Spørgsmål: Hvad ”dristigt” var der ved Einsteins forudsigelse?

Forklar?

Svar: Einstein satte en del af sin teori på spil ved en dristig forudsigelse af at lyset fra stjernen ville bøje omkring Jorden.

Det var en forudsigelse, der kunne tjekkes og blev tjekket i 1919. Det viste sig at Einstein havde næsten ret. Einstein havde tidligere det problem, at der var mange der slet ikke forstod hans teorier – også fordi de var meget matematiske.

Mange af dem der afviste dem, var oplærte i Newtons teorier og havde evt. undervist i dem på læreanstalterne. Einstein er ikke imod Newtons teorier, men påstår at de ikke er 100% sande, når der er tale om meget store masser eller meget stor hastigheder. Hvis han tog fejl i 1919, ville mange ikke længere lytte til ham, så han satte både en del af sin teori på spil og samtidig sin naturvidenskabelige karrière. Han viste hvad god naturvidenskab var.

Spørgsmål: Hvad skete der – eller burde der ske – med Einsteins teori i 1919 ”i modsætning til” Adlers teori og Marx’ teori? Forklar? ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ Svar: Adler og marxisterne ville ikke sætte deres teori på spil, mens Einstein satte sin teori på spil. Adlers og marxisternes teori burde dale på naturvidenskabsaksen, mens Einsteins burde stige. Einstein teori kommer ud som en bedre naturvidenskabelig teori, mens Adlers og marxisternes teori nærmer sig pseudovidenskab (pseudo=noget der ligner, uden egentlig at være det).

Senere var Popper meget kritisk i forhold til psykologiske teorier og politiske ideologier. Han mente nemlig, at de er kendetegnet ved ikke at lave præcise forudsigelser, og at de ofte kan drejes, så der altid opstår overensstemmelse med det observerede. (nv-bogen: Ind i naturvidenskab side 25).

Popper 2 (efter 1960). Den hypotetisk-deduktive metode.

Den hypotetisk-deduktive metode Den metode, hvor man ud fra grundlæggende hypoteser deduktivt (=logisk udleder fra) slutter sig til ”konsekvenser” og ”forudsigelser”, som man kan efterprøve ved hjælp af eksperimenter eller observationer, kaldes den hypotetisk-deduktive metode. (Ind i naturvidenskab side 25.)

Figur 2. Einsteins dristige forudsigelse 1919.

Popper

• ”De bedste naturvidenskabelige teorier er kendetegnet ved dristige gæt der kan sætte dele af teorien på spil – og om nødvendigt, modsige den”. Modsigelseskriteriet. Brug af hypotetisk-deduktiv metode. skabelse.dk

11

Origo Bemærk: Brugen af Poppers teori kaldes normalt for ”falsifikationskriteriet”, men som forklaret i dette hæfte, kan det mislede til den tanke, at nogle teorier er ”falske” (=0% sande) og andre teorier er ”sande” (=100% sande). Ved at tale om modsigelser i stedet for falsifikation (=vurderet som falske) fremhæves det, at hypotetisk-deduktiv kan bruges til alle teorier, som jo alle ligger i området 0-100% sand. Det skal også bemærkes, at en teori kan ved nogle tests ryge under 50% sand, men senere i historien rykke op over 50% sand. Noget sådant skete med Newtons (1642-1727) teori om at lys var partikler. Det passede dårligt med forsøg med konstruktiv og destruktiv interferens (forstærkning eller udslukning), som kun kan forstås, hvis lys er bølger der er flere steder på én gang. I 1905 konkluderede Einstein imidlertid, at fotoelektrisk effekt viser, at lys også er partikler – såkaldte fotoner/kvanter.

Newton får altså kredit for sin teori 200 år senere. I dag taler vi om lysets dobbeltnatur – bølger og partikler – men vi kan ikke i ét forsøg fange lyset på det forkerte ben. Forsøget afgør, om lys optræder som bølger eller partikler.

Eller anderledes udtrykt: • Når en naturvidenskabelig teori er åben overfor ”delvis modsigelse”, stiger den på videnskabsaksen. Når en naturvidenskabelig teori er ”alt”forklarende og derfor afviser eller bortforklarer ”delvis modsigelse”, falder den på videnskabsaksen.

Den hypotetisk-deduktive metode.

1. ”sæt (en del af ) teorien (=hypotesen) på spil” 2. ”afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien” 3. ”tjek med ”nye” data” 4. ”lad data falde tilbage på teorien” 5. ”vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse” Ovenfor er nævnt 2 eksempler, hvor psykologiprofessor Adler og marxisterne i Østrig ikke ville sætte dele af deres teorier på spil. Desuden et eksempel, hvor Einstein godt ville sætte dele af sin teori på spil i 1919.

Udfra Poppers erfaring i 1919 – og hans senere undersøgelser - faldt psykologiske teorier og samfundsvidenskabelige teorier på videnskabsaksen, mens fysik steg. Af samme årsag kaldte Popper en overgang biologi og geologi for ”interessante

emner” fordi der var dele af dem, der ikke levede op til ”de bedste naturvidenskabelige teorier”.

Popper 3 (1970erne). Tautologier. To gange kritik og en gange ros til Darwins teori En ”tautologi” er en påstand, der er konstrueret sådan at den altid er sand.

Eksempel: • ”Alle borde er borde”.

Denne sætning er 100% sand. Til gengæld har den meget lidt indhold. Den siger ikke hvad borde er, men uanset hvad borde er er påstanden sand.

Darwin udgav i 1859 sine teorier i bogen ”The Origin of Species – by Means of Natural Selection – or – The Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life” (=Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelsen).

Titlen udtrykker kort teorien, ”at naturlig selektion er årsagen til arternes oprindelse”, som ofte gengives således: ”De bedst egnede overlever.” ”De stærkeste overlever.”

Popper holdt i 1970erne et foredrag om Darwins teori, hvor han kom med to gange kritik og en gange ros.

1. Han opfordrede naturvidenskabsfolkene til at indrømme ”at teorien ikke kan forklare alt”.

2. Han påpegede at sætningen ”De bedst egnede overlever” er en tautologi eller næsten en tautologi. Sætningen siger næsten det samme som ”Dem der overlever er dem der overlever”. Darwins teori er derfor på ingen måde en perfekt teori. Hverken Darwin selv eller senere teoretikere har givet en årsagsforklaring på udviklingen af en eneste organisme eller et eneste organ. Det eneste der er blevet vist er at sådan en forklaring måske findes, d.v.s. ikke er logisk umulig. ”Naturlig selektion” forklarer ikke alt.

Eksempelvis påfuglehannens hale. Den forklares ikke ved ”naturlig selektion”. Den forklares ved ”sexuel selektion”.

3. Popper tilsluttede sig officielt “Darwins erkendelsesteori”.

Litteratur http://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Popper http://en.wikipedia.org/wiki/Karl_Popper http://www.sandammeer.at/rezensionen/popper-portrait.htm http://www.flickr.com/photos/lselibrary/3833724834/in/ set-72157623156680255/ Brian Krog Christensen & Peter Limkilde: Ind i naturvidenskab. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København (2007). http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-videnskabsteori https://da.wikipedia.org/wiki/Fotoelektrisk_effekt http://www.talkorigins.org/indexcc/CA/CA211_1.html http://www.talkorigins.org/faqs/evolphil/tautology.html http://ncse.com/cej/6/2/ what-did-karl-popper-really-say-evolution

Figur 3. Videnskaber grupperet udfra modsigelseskriteriet

12

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Popper

ORIGO

Fred Hoyle Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Sir Fred Hoyle (19152001), engelsk astronom og matematiker.

Efter Big Bang Big Bang-teorien er blevet den fremherskende1 astronomiske teori. Hoyle er kritisk overfor Big Bangteorien. Han foreslår et alternativ: Steady Stateteorien, et Univers uden begyndelse. Et Steady State-Univers udvider Figur 1. Fred Hoyle. sig også, men stof skabes hele tiden. Ironisk nok, endte Hoyles forskning med at finde støtte til Big Bang-teorien. Imidlertid er der stadig alvorlige og måske uløselige problemer. Hver af teorierne havde et punkt korrekt, men et andet forkert. Den centrale forudsigelse fra Big Bang-teorien har endnu ikke vist sig at være korrekt. I mellemtiden har majoriteten af astronomer travlt med at lappe på teoriens modsigelser. ”Når et mønster af facts kommer imod en teori, klarer den sig sjældent” ”Noget gik galt med Steady State-teorien i midten af 1960erne.”2 Noter: 1Som opfinderen af Steady State-teorien er Hoyle kritiker og en del af minoriteten i astronomi. På hans strejftog ind i biologien, slutter han sig til kritikerne af evolution og Darwinisme og giver Darwin-kritikken nye impulser. Et eksempel på en begrænset Darwin-kritik indenfor biologien er Gould og Elredges ’evolution i spring’-teori (punctuated equilibrium).

Noter: 3Her dukker også nogle af Hoyles følelsesmæssige og moralske motiver for en kamp mod Darwinisme op. Han giver ikke begrundelse for disse ekstraordinære påstande. Hvis Darwinisme er moralsk ondt, så er Naturen moralsk ond, forsåvidt Darwinisme beskriver Naturen som den er. Misbrug af en teori skal angribes, men derfor ikke nødvendigvis teorien. ’Værdiladning’ følger ikke automatisk af ’facts’ og ’bør’ følger ikke automatisk af ’er’.

Fred Hoyle var en fremtrædende videnskabsperson, som arbejdede med astronomisk frontforskning og teoretisk fysik. I 1983 udgav han en velillustreret populær bog for ikke-videnskabspersoner, i hvilket han konfronterede hele idéen om at liv skulle være opstået og udviklet sig på Jorden, og erstattede teorien med ’intelligent kosmisk styring’.

I en tradition, der blev startet af J.B.S. Haldane, brugte den velkendte videnskabsmand Sir Fred Hoyle sine usædvanlige matematiske evner til at teste evolution. Han konkluderede, ”Darwins teori er korrekt på lille, men ikke på stor skala.

Kaniner kommer fra lidt anderledes kaniner, ikke fra hverken suppe eller katofler. Hvor de egentligt kom fra i begyndelsen, er et spørgsmål der stadig mangler at blive løst….”

Litteratur http://home.planet.nl/~gkorthof/kortho47.htm, oversat http://eugen.leitl.org/tt/msg00036.html, oversat

2Hoyle

giver en uden fortilfælde ærlig redegørelse for afvisningen af ’hans’ Steady State-teori! Dette er et imponerende eksempel på videnskabelig helstøbthed: Hoyle forklarer hvorfor hans egen Steady State-teori fejler.

Fred Hoyle om astrobiologi ”Gener fra rummet udenfor Jorden er nødvendige for at køre evolutionsprocessen” ”Selv efter udvidelse af scenen for livets oprindelse fra vores lille Jord til det store Univers, må vi stadig vende tilbage til det samme problem – den overvældende usandsynlighed at liv, selv i kosmisk skala, kom fra ikke-levende materiale”. Det ser ud til at livets oprindelse overvejende er et spørgsmål om arrangering under intelligent kontrol. Uintelligent naturlig udvælgelse vil vel kun give uintelligente resultater. ”Hvis i nogle tilfælde min modstand mod Darwins teori virker voldsom, skyldes det at efter min mening vil et samfund orienteret efter den teori formentlig styre mod selvdestruktion”. ”Darwinisme med dens filosofi at alt drejer sig om egen fordel” ... ”førte uafvendeligt til de to verdenskrige”3.

Fred Hoyle

skabelse.dk

13

Origo

Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

En speciel vanskelighed med at finde ”årsagen” til ”virkningen” optræder i astronomi, kosmologi og geologi. Det specielle er at man kommer ind på ting der enten er foregået ”langt væk” eller for ”længe siden” – og som ikke uden videre ”kan gentages i laboratoriet”. Man har mange ”delforklaringer”, men ser også i videnskabshistorien at der igen og igen dukker nye ting op.

1. Et eksempel indenfor astronomi. ”Det er ikke længere end 17 år siden [i 1998], at astronomerne antog, at universet ’udvider sig stadig langsommere’, fordi tyngdekraften Figur 2. Torosaurus. mellem galakserne bremser udvidelsen. Det torosaurus = hullet øgle (nakkekammen er hullet), navngivet ca. 1891. betød, at universet måtte være omkring ti milliarder år gammelt. Problemet var bare, at de ældste kendte stjerner er 12-13 milliarder år gamle, og 2. Et eksempel indenfor geologi (egentlig palæontologi = det er jo logisk umuligt, at vi kan have stjerner ældre end selve studiet af fossile/fortidens dyr og planter). ”Nogle dinouniverset. Dette problem blev løst i 1998, da astronomerne saurere gennemlevede radikale formmæssige ændringer i deres opdagede, at universet udvider sig stadig hurtigere. Årsagen er udvikling fra unge til voksen. Forandringerne var i nogle den såkaldte mørke energi, der over store afstande kan modtilfælde så ekstreme, at en ung og en voksen fra samme art kan virke tiltrækningen mellem galakserne. ... Ved at tage højde opfattes som to forskellige arter.” for den langsommere udvidelse i fortiden er astronomerne ... Montana i USA. Her er der så mange fossiler, at man nået frem til, at universet er 13,7 milliarder år gammelt.” Fra: ikke kan vandre i området en dag uden at finde en triceratops.

Illustreret Videnskab nr. 10/2011 side 5. ... I løbet af de seneste ti år har en bedre forståelse af knogKommentar: I 1998 kunne Big Bang-teori ikke være 100% lernes mikrostruktur betydet, at forskerne kan bestemme de sand, for Universet blev dateret til cirka 10 milliarder år, mens enkelte dyrs alder meget præcist. I mikroskop kan man således de ældste kendte stjerner blev dateret til 12-13 milliarder år. se, at unge individers knogler ikke har den kompakte, tætte Ifølge Big Bang-teorien er Universet skabt før stjernerne, så der struktur, som man ser hos ældre individer. Det fantastiske er, er en modsigelse i de 2 dateringer. Prøv selv at gætte, om Big at knogleanalyserne afslører, at samtlige torosauruseksemplarer Bang-teori efter 1998 er 100% sand? er gamle individer, mens samtlige triceratopseksemplarer er unge individer. Forskerne fandt herudover tegn på en overgang til torosaurus hos flere triceratopsindivider.

Ifølge ... er forklaringen ganske enkelt, at den såkaldte torosaurus bare er en ældre udgave af triceratops. De mener derfor, at torosaurussen bør slettes som art. ... Deres analyse er godt underbygget i udviklingens to yderpunkter.”

Gengivet efter Illustreret Videnskab nr. 10/2011 side 26-29.

Kommentar: Hvis triceratops og torosaurus viser sig at være samme art, selvom deres skeletter ser så forskellige ud, at man indtil 2011 antog at det var 2 forskellige arter, var teorien om deres oprindelse ikke 100% sand. Det samme kan vise sig at gælde andre arter. Ligheder og forskelle kan altså lede til forhastede Figur 1. Triceratops. konklusioner. Prøv selv at gætte om palæontologi efter 2011 er 100% sand? triceratops = trehornet ansigt [tri-SE-ra-tops], navngivet ca. 1887-1889

14

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste

ORIGO Om hypoteser En ”hypotese” kan defineres som en ”antagelse” eller en ”formodning” om, hvordan nogle observationer kan ”forklares”, eller om hvordan man kan ”forudsige” udfaldet af forestående eksperimenter og begivenheder. (Ind i naturvidenskab side 23) 1. Det kan observeres, at zebra- og hesteben er meget ens.

Prøv at komme med en hypotese til forklaring af det?

• ”Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger”.

• ”Hvis man freder en teori gør man den til pseudo-videnskab”.

________________________________________________

3. Hvad er der galt i at frede en naturvidenskabelig teori, d.v.s. undlade at sætte den (delvist) på spil ved dristige gæt afledt (=deducéret) fra teorien? (Se den hypotetisk-deduktive metode i artiklen Popper. Tænk over nogle eksempler.)

________________________________________________

________________________________________________

________________________________________________

________________________________________________

________________________________________________

________________________________________________

_______________________________________________

________________________________________________

2. Det kan observeres, at æsel- og menneskemælk er meget ens.

Prøv at komme med en hypotese til forklaring af det? ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________

________________________________________________ Litteratur.

Illustreret Videnskab nr. 10/2011 side 5. http://da.wikipedia.org/wiki/Triceratops . Fra: Marmelad, http://commons.wikimedia.org/wiki/ User:Marmelad?uselang=da . http://en.wikipedia.org/wiki/Torosaurus .

Illustreret Videnskab nr. 10/2011 side 26-29.

Brian Krog Christensen & Peter Limkilde: Ind i naturvidenskab. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København (2007).

Jostein Andreassen:

Darwinbogen 199,- DKK 245,- NOK

Forlaget ORIGO www.skabelse.dk / origonorge.no

Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste

skabelse.dk

15

Origo

Paradigmer (dvs. forståelsesrammer) Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi

I sine undersøgelser af videnskabshistorien næsten op til i dag kom Thomas Kuhn (1922-1996)2 frem til at det naturvidenskabelige miljøs teorier ikke løbende forbedres ud fra alle de nyeste fund. – Det burde de ellers hvis naturvidenskaben skal være objektiv og åben. – Men normalt arbejder det naturvidenskabelige miljø inden for tidens fremherskende paradigme [pa-ra-dig-me]. Fund der passer bedre i et andet paradigme får ikke altid opbakning til forøgede undersøgelser. De marginaliseres, glemmes eller afvises for at bevare det fremherskende paradigme – som tidens forskere har fået videregivet af deres universitetslærere. Imidlertid kan der ske det at der kommer flere og flere fund der passer dårligt i det fremherskende paradigme. Hvad sker der så? Kuhn er pessimist med hensyn til hvornår paradigmet skiftes: Det sker ofte først når de ældre forskere går på pension og giver plads til en ny generation af forskere (som har øje for et nyt paradigme, som anomalierne [a-no-ma-li-erne] peger på og passer bedre i).

Paradigmer i naturvidenskab.

Paradigmer er et sæt af antagelser som uden særlig begrundelse accepteres af det videnskabelige samfund. Paradigmet udpeger både de interessante forskningsområder og de metoder der skal forskes efter. Det videnskabelige arbejde under et paradigme karakteriseres som normalvidenskab. Resultater af eksperimenter der ikke kan forklares inden for paradigmet, kalder man anomalier. Hvis disse bliver for alvorlige, ændres paradigmet gennem en videnskabelige revolution.1 Litteratur: 1Morten Brydensholt; Tommy Gjøe, Claus Jessen; Ole Keller; Jan Møller; Jens Vaaben: Orbit BA, side 240. Forlaget Systime.

2

Morten Brydensholt; Tommy Gjøe, Claus Jessen; Ole Keller; Jan Møller; Jens Vaaben: Orbit BA, side 235-237. Forlaget Systime.

Figur 1. Gammelt og nyt paradigme.

Gl. paradigme

Nyt paradigme

Hvor passer brikken bedst? Jeg er uddannet under det gamle paradigme. Jeg lægger den der hvor jeg har lært den skal ligge.

Hvor passer fundet bedst? Fundet giver det gamle paradigme problemer. Jeg lægger det i det nye paradigme – og vil se om kommende brikker også passer bedre der.

Bravo – klap, klap! Du arbejder videnskabeligt!

Fy – forbudt – det er ikke normal videnskab! Tror han oven i købet at han er klogere end sine undervisere?

16

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Paradigmer

ORIGO

Kant Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Immanuel Kant (17241804), tysk filosof. Ansat ved Albertus-Universität Königsbergs (=universitetet i Königsberg, nu: Immanuel Kant Baltic Federal University, Kaliningrad, Rusland).

Underviste i: praktisk filosofi, teologi, pædagogik, geografi, logik, matematik og metafysik.

Professor i matematik.

Skrev bl.a.: • Kritik der reinen Vernunft, 1. udgave Figur 1. Immanuel Kant (ca. 1790) (1781) (2002, da, Kritik af den rene fornuft.)

• Prolegomena zu einer jeden künftigen Metaphysik (1783) (2007, da, Prolegomena til enhver fremtidig metafysik, der skal kunne fremtræde som videnskab. Prolegomena = indledende diskussion.)

• Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) (1996, da, Grundlæggelse af sædernes metafysik.)

• Kritik der reinen Vernunft, 2. og forbedrede udgave (1787) o Mennesket erkender verden både med sanserne og fornuften. Vi ser verden som fænomener, altså som den er givet for os [Ding für uns], hvorimod verden i sig selv [Ding an sich] er uden for vores sanseerfaring. Imidlertid indeholder vores fornuft anskuelsesformerne: tid, rum, årsagslov. Disse går forud for erfaring [a priori], mens den efterfølgende erfaring [a posteriori] er præget af anskuelsesformerne.

• Kritik der praktischen Vernunft (1788) (2000, da, Kritik af den praktiske fornuft.) o Om de store spørgsmål, som angår hele

virkeligheden:

Har mennesket en udødelig sjæl?

Findes der en Gud?

Har mennesket en fri vilje?

Består naturen af nogle udelelige mindstedele?

Er verdensrummet endeligt eller uendeligt? o indså Kant, at han hverken kunne bevise eller

modbevise dem/besvare dem. Disse spørgsmål må overlades overlades til menneskets tro. (Hantro. tror(Han selv på deselv 3 første til menneskets tror på deog kalder dem ”praktiske postulater” – de kan postulater” ikke bevises/mod3 første og kalder dem ”praktiske – de bevises, men for menneskets Kantfor kan har ikkebetydning bevises/modbevises, men morallov.) har betydning argumenterer for at der findes enKant universel grundlæggende menneskets morallov.) argumenterer for at der morallov,findes der gårenforud for enhver erfaring: morallov, der går universel grundlæggende forud for enhver erfaring: o ”Du skal altid handle sådan, at du samtidig ønsker

at den regel, hvorefter du handler, skal kunne blive

en almen lov.” (Det ”kategoriske imperativ”.) o ”Du skal altid behandle et menneske som et mål i sig

selv og ikke alene som et middel for at opnå noget

andet.”

Litteratur: http://da.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Kant http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Immanuel_Kant_ (painted_portrait).jpg http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/ Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/ Filosoffer_1700-t._-_Tyskland_-_biografier/Immanuel_Kant http://de.wikipedia.org/wiki/Albertus-Universit%C3%A4t_K %C3%B6nigsberg#Philosophie_und_Literatur http://en.wikipedia.org/wiki/ Immanuel_Kant_Baltic_Federal_University

Figur 2. Anskuelse/observation/empiri.

Kant

skabelse.dk

17

Origo

Datering af Solsystemet.

Patterson (1956) Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi

Da jeg gik i gymnasiet i 1970erne fik vi at vide, at Jorden er 4,55 milliarder år gammel. Næsten samme tal nævnes i TV i dag: 4,567 milliarder år gammel. Det bygger naturligvis på en teori, men hvilken teori?

I denne artikel vil jeg gennemgå Pattersons teori fra 1956, som ofte bliver fredet – man stiller ikke spørgsmålstegn ved den. Hvad sker der, hvis man sætter dele af hans teori på spil, som man jo skal gøre ifølge hypotetisk-deduktiv metode? Når man frem til at billedet er mere kompliceret, selvom man så ikke får ét facit?

Fysik er bl.a.: • Søgen efter konstanter • Søgen efter mønstre Et eksempel på en funden konstant er tyngdeaccelerationen: g = 9,82 m/s2 (kaldes også styrken af Jordens tyngdefelt: g = 9,82 J/(kg*m)).

I 1956 opdagede Patterson et interessant mønster/en konstant hældning:

Figur 2. Tolkning/scenarie: Der ses, at en fælles oprindelse for Solsystemets materiale for 4,55 mia. år siden og efterfølgende blydannelse (p.g.a. uranhenfald).

Er tolkningen/scenariet 100% sand? a) Ja, næsten. Det er gængs datering af Jorden og meteoritterne. (Det er justeret til 4,567 mia. år for få år siden.) b) Nej. ”Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger.”

Svar a) findes i mange lærebøger og nævnes i mange naturvidenskabelige TV-udsendelser.

Hvis man stopper ved figur 1 og 2, ser b) ikke ud til at have vind i sejlene.

Den hypotetisk-deduktive metode Ifølge videnskabsfilosoffen Karl R. Popper (1902-1994) er de bedste naturvidenskabelige teorier kendetegnet ved ”dristige gæt der kan sætte dele af teorien på spil – og om nødvendigt, delvist modsige den”.

Figur 1. Blyisotopforhold for Jorden og meteoritter.

Der ses 1 linie.

Målepunkterne ligger fint på en ret linie. Ifølge R2=0,9904 er punkterne repræsenteret 99,04% af linien, hvilket er overbevisende.

Patterson så i linien den tolkning, at Jorden og meteoritterne har fælles oprindelse. Hans scenario er:

18

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Den hypotetisk-deduktive metode 1. Sæt en del af en teori (=hypotese) på spil, ved at aflede (=deducere) nogle forudsigelser/konsekvenser fra den.

2. Tjek med ”nye” data. Opstår der en delvis modsigelse?

3. Lad data falde tilbage på teorien. Vær åben overfor at der kommer en delvis modsigelse.

Datering af Solsystemet. Patterson (1956)

ORIGO

Figur 3. Blyisotopdata for Jorden og meteoritter. ”Nye” data konfronterer tolkningen/scenariet fra 1956.

Figur 4. Blyisotopdata for Jorden og meteoritter. Der ses ca.

2 linier.

Hvis man tjekker med ”nye” data, dukker der et nyt mønster op. Figur 3 indeholder alle de samme data som figur 1, men der er kommet ”nye” data til.

De grønne trekanter er overskudsbly – hvis man bruger den gængse formel for aldersberegning, giver de fremtidsaldre.

En nuværende klippe, får altså negativ alder – fx -100 mio. år.

Det er jo logisk umuligt, at en eksisterende klippe kan have en alder ud i fremtiden – klippen må nødvendigvis være størknet engang i fortiden.

De grønne rudere/romber giver uoverensstemmende aldre. Hvilken alder er så den (mest) korrekte? Svært at sige.

De tolkes nogle gange som blytab. Uden de andre prøver og dateringer, ville man næppe kategorisere dem som blytab ?!

Tolkningen af, at der nu er 2 linier, er ikke enkel, men følgende sætning passer: ”Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger.”

Også nogle af de orange firkanter udviser alvorlige problemer. Nogle stenmeteoritter indeholder for lidt uran til at forklare blymængden – tolkningen/scenariet i figur 2 er altså ikke 100% sand. Det er mere alvorligt. Det betyder nemlig også, at nogle af punkterne ligger på den rette linie i figur 1, uden at det er/kan være en alderseffekt. Der findes altså meteoritter i Solsystemet, som ikke passer med en fælles oprindelse for 4,55 mia. år siden. Er de kommet udefra? Er der en anden mulig tolkning?

Der dukker nu et nyt mønster op. Hvad er mønsteret af de grønne (cirkler + trekanter + rudere/romber) figurer? (Bemærk, at de grønne trekanter ligger til højre for og højere end den grønne cirkel. Bemærk at den grønne ruder/rombe ligger til venstre for og lavere end den grønne cirkel.)

Datering af Solsystemet. Patterson (1956)

I kemi og fysik findes en mulig forklaring på, at data ligger på en ret linie.

Hvis man mixer materiale fra to kilder, kilde1 og kilde2, kommer målepunkterne til at ligge på forbindelseslinien mellem de to kilders målepunkter.

Den umiddelbare tolkning af data er derfor: • Alderseffekt (dannelse af bly udfra henfald af uran) • Mixingeffekt (mixing fra (mindst) to kilder) • Andet Litteratur D.York & R.M.Farquhar: The Earth’s Age and Geochronology.

Pergamon Press (1972) side 93-99.

F. L. Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, IAU (tidl. AFE) (1985). Bind I: 80 sider. Bind II (litteraturtillæg): 450 sider. Bind III: 29 sider + 92 sider litteratur.

F. L. Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, IAU (tidl. AFE) (1985), bind III side 1-14.

skabelse.dk

19

Origo

Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi

Den geologiske lagserie.

Ligheder og forskelle: • ”Lighed betyder ikke nødvendigvis slægtsskab”.

• ”Forskel betyder ikke nødvendigvis manglende slægtsskab”.

Som forklaret i artiklen: ”Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste”, Om hypoteser, kan ligheder og forskelle mislede med hensyn til fælles eller manglende historie. Man kan ikke alene udfra kemiske og palæontologiske ligheder/ forskelle afgøre lags rækkefølge. Så må der fysiske og geologiske ligheder/forskelle til. Hvad gør man hvis de 4 fag peger i forskellige retninger?

• ”Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger”.

1) Er ”lagene” præcist afgrænset kemisk set? (Se Beskrivelsen af Kridt i tabel 1) Kommentér. ________________________________________________

4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér. ________________________________________________ ________________________________________________ 5) Er perioderne præcist afgrænset med fysiks metoder (radiometrisk datering er en fysikmetode)? Kommentér. ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ 6) Kan man ud fra ”periode”-teorien komme med dristige fysiske gæt, som kan sætte en del af teorien på spil – og om nødvendigt, delvist modsige den? ________________________________________________ ________________________________________________

________________________________________________ ________________________________________________ Ifølge videnskabsfilosoffen Karl R. Popper (1902-1994) er de bedste naturvidenskabelige teorier kendetegnet ved ”dristige gæt der kan sætte dele af teorien på spil – og om nødvendigt, delvist modsige den”.

2) Kan man ud fra ”lag”-teorien komme med dristige kemiske gæt, som kan sætte dele af teorien på spil – og om nødvendigt, delvist modsige den? ________________________________________________ ________________________________________________

Figur 1. Sammenligning af histogrammer for K-Ar dateringer med tilfældige tal. 2

________________________________________________

7) Hvad mener du om Figur 1? Kommentér.

________________________________________________

________________________________________________

3) Kan den samme bjergart tilhøre 2-3 af lagseriens ”lag”?

Kommentér. ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________

20

ORIGO 133 / 134 februar 2015

________________________________________________ ________________________________________________ Litteratur 1D.York og R.M.Farquhar: The Earth’s Age and Geochronology.

Pergamon Press (1972).

2 1 side 123.

3 1 side 111.

4 http://da.wikipedia.org/wiki/Ordovicium Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

ORIGO Den hypotetisk-deduktive metode.

1. ”sæt (en del af ) teorien (=hypotesen) på spil” 2. ”afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien” 3. ”tjek med ”nye” data” 4. ”lad data falde tilbage på teorien” 5. ”vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse”

Uniformitetsprincippet/uniformitetslære. Kataklysmeteori. ”Naturens processer er altid foregået på samme måde og med samme fart som i nutiden – og derudfra kan man beregne alle geologiske forandringer.” (Uniformitetsprincippet/uniformitetslære.)

Kataklysmeteori, (gr. kataklysme + teori), inden for geologi den opfattelse, at der mellem de geologiske perioder har været vældige naturkatastrofer; som forklaring på hvorfor dyre- og plantelivet ikke gennem hele Jordens historie har været det samme.

Q.J.G.S-tidsaksen

Lag

Tabel 1. Lagserien. Den geologiske lagserie.

Beskrivelse

Kvartær

quartarius (lat.) = fjerde Det ”4.” fossilbærende lag.

Tertiær

tertiarius (lat.) = tredje Det ”3.” fossilbærende lag.

Kridt

Kridt – aflejringer af mikroskopiske kokkolitter (kalk fra gul-alger). Kokkolitter findes kun i øvre kridtlag og i nedre tertiærlag.

Møns Klint. Stevns Klint.

Det gigantiske Chicxulub-meteornedslag (Yucatán-halvøen, Mexico).

Fiskelerlag med forhøjet Iridium.

Jura

Jurabjergene (Frankrig, Schweiz) Blev navngivet jura i 1799 af Alexander von Humboldt.

Trias

trias (gr.) = tretal, enhed bestående af 3 dele.

Fra starten 3 lag i Mellemeuropa: 1.Buntsandstein. 2.Muschelkalk. 3.Keuper-ler.

Blev navngivet trias i 1834 af Friedrich von Alberti.

I Danmark kun på Bornholm i dybe boringer.

Perm

Zechstein = inddampet kalk (CaCO3), gips (CaSO4.2 H2O), anhydrit (CaSO4), store mængder stensalt (NaCl), få tilfælde af kalisalte (KCl).

NaCl = 2,2 g/cm3, sedimentære bjergarter = 2,3-2,6 g/cm3. Saltet prøver at bryde igennem de overliggende sedimenter: saltpuder, diapirer, salthorste. Der dannes derved oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder.

Masseuddøen: 95% af arterne.

Karbon (Kul)

Devon

carbo (lat.) = kul Første erkendte ”lag”.

Fra starten af 1800-tallet 4 lag i England: 1.The Coal Measures. 2. The Millstone Grit. 3. The Mountain Limestone. 4. The Old Red Sandstone.

Blev navngivet carbon i 1822 af W.D.Conybeare og W.Philips som betegnelse for lag der ofte forekommer sammen og hvor mange indeholder kul.

Senere blev Old Red Sandstone pillet ud p.g.a. afvigende fossilindhold.

I U.S.A. betegnes karbon også Mississippian og Pennsylvanian. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem de europæiske og amerikanske opdelinger.

Stor interesse p.g.a. store kulaflejringer i NV Europa og og Ø Nordamerika .

Senere (>1950) interesse p.g.a. olie og gas.

Silur

silures = fra det romerske navn på en stamme i Wales

Ordovicium

ordovicium (lat.) = romersk navn for en stamme i Wales

Kambrium

kambrium (lat.) = romersk navn for Wales

grevskabet Devon (Sydengland)

Prækambrium Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

skabelse.dk

21

Origo Fra: Q.J.G.S. (1964). Q.J.G.S. = Quarterly Journal of the Geological Society. Gennemgået i 1.

Periode

Fra mio. år

Til mio. år

Længde mio. år

Radiometriske dateringer Generelt: Grænserne er konstrueret ud fra ca. 380 radiometriske datering hvor 85% var K-Ar dateringer, 8% Rb-Sr datering og 4% U-Pb dateringer. Det er indlysende at der ønskes mange flere Rb-Sr og U-Pb dateringer.Over 85% af K-Ar dateringer gav aldre under 300 mio. år og kun 20% af alle dateringerne var over 300 mio. år. Det er ikke overraskende at de ældre perioder Kambrium, Ordovicium og Silur er de dårligst afgrænsede.3 Bofinger and Compston (1967): Opsummerende kan det siges at den numeriske tidsskala forbliver forbavsende upræcis. Afgørende punkter er få og der er langt imellem. De to nødvendige krav, præcis stratigrafisk klassifikation og pålidelig radiometrisk datering, giver indtryk af nærmest at udelukke hinanden, næsten som en geologisk usikkerhedsprincip. Det er åbenlyst at mange flere dateringer af velplacerede vulkanske bjergarter er nødvendige og at Rb-Sr helklippedateringer af sedimenter såsom skifer, vil vise sig meget vigtige.

Kvartær

2??

0

2

I 2009 blev grænsen flyttet fra 1,8 til 2,6.

Tertiær

65

2

63

Som et resultat af en afstemning i International Commission on Stratigraphy (ICS) under International Union of Geological Sciences (IUGS) er alderen/ etagen Gelasien flyttet fra Tertiær til Kvartær.

Stipp et al. (1967): ca. 2,5 mio. år (en kombination af geologiske, K-Ar og palæomagnetiske metoder) Flint (1965): Grænsen er obskur fordi der anvendes to definitioner – en baseret på biologisk ændring og en baseret på klimaændring.

Kridt 136?

(Cretaceous)

65

71

Casey (1964): Den eneste pålidelige datering fra (nedre) Kridt er fra intrusiver (U.S.S.R.).

Det er svært at afgøre dens værdi, da det er fra intrusiver.

Grænsen sættes til 136 mio. år.

Funnell (1964): ca. 65 mio. år (datering af vulkanske bjergarter, Canada og U.S.A.)

Jura

195

136

59

Entydige dateringer af (øvre) Jura er sjældne.

De er næsten alle fra glauconit, som anses for upålidelige aldersindikatorer.

Trias

225?

195

30

Smith (1964): 225 mio. år (dateringer på bjergarter fra New England, Australia. Bjergarter havde noget upræcise grænser.)

Webb og McDougall (1967): 240 mio. år (K-Ar datering af biotit, tuf, ?)

218 mio. år (K-Ar og Rb-Sr helklippe datering af granit, Marybourgh Basin, SØ Queensland) Webb og McDougall foreslår at grænsen flyttes fra 225 mio. år til 235 ± 5 mio. år.

Erickson and Kulp (1961): ca. 193 mio. år (K-Ar datering af Palisade sill, New Jersey, U.S.A.) White et al. (1967): 200 ± 5 mio. år (K-Ar datering, Guichon Creek batholith)

Perm

280

225

55

Karbon

345??

280

65

22

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

ORIGO Devon

395?

345

50

Faul and Thomas (1959): 340 mio. år (K-Ar datering af biotit, Chattanooga-skifer, Tennessee) Adams et al. (1958): 385 ± 40 mio. år (Rb-Sr datering, Chattanooga-skifer, Tennessee) Cobb and Kulp (1960): 350 mio. år (U-Pb datering, Chattaanooga-skifer, Tennessee. Store korrektion for baggrundsbly, hvorfor U235-Pb207-dateringen blev droppet.)

450 ± 70 mio. år (U-Pb datering, Chattaanooga-skifer, Tennessee. Én af prøverne.)

Konklusion: Det ser ud til at denne skifer kun giver grænsen: >350 mio. år.

Evernden and Richards (1962): 350 mio. år (K-Ar datering af biotit, Snob’s Creek Rhyodacite (vulkansk), Victoria, Australien) McDougall et al. (1962): 366 mio. år (K-Ar datering af biotit, Snob’s Creek Rhyodacite, Victoria, Australien) 367 ± 22 mio. år (Rb-Sr helklippe datering, Snob’s Creek Rhyodacite, Victoria, Australien) 357 ± 10 mio. år (Rb-Sr datering af feldspat, Snob’s Creek Rhyodacite, Victoria, Australien) McDougall et al. ønskede derfor at flytte grænsen fra 345 ± 10 mio. år til >362 ± 6 mio. år.

Hvis grænserne er 395 mio. år og 360-390 mio. år (revideret), bliver der kun 5-35 mio. år tilbage til længden af Devon-perioden. Siden cirka 50 mio. år efter gængse betragtninger betragtes som en nødvendig længde af perioden, må grænsen behøve at flyttes fra 395 mio. år til 410-430 mio. år (revideret).

Friend og House: 420-425 mio. år (Rb-Sr datering af Shap and Creetown granit).

Hvis Devon-grænsen flyttes må Silur og Ordovicium-grænserne naturligvis også flyttes.

Som vi ser er der ikke meget til hinder for det.

Silur

440???

395

45

Silur var den periode der havde den dårligste radiometriske dækning.

Strachan (1964): 8 dateringer på mineraler fra sedimentære lag, hvoraf 7 af dem var illiter, som åbenlyst var unormalt unge og den sidste var glauconit, som er en højst upålidelig aldersindikator.

Med ret svage argumenter blev Silur sat til cirka 440 mio. år og 390 mio. år.

Ordovicium

500?

440

60

Perioden er et kompromis efter et skænderi mellem to engelske naturfilosoffer (det hed ikke geologer dengang), Adam Sedgwick (1785-1873) og Sir Roderick Murchison (1792-1871). Kort fortalt samarbejdede de to herrer om i 1831 at kortlægge et område af Wales' geologi.4 De eneste pålidelige data var fra betonitter fra Kinnekulle (Sverige), Tennessee og Alabama.

445 mio. år Der var ingen tilfredsstillende måde at bestemme grænserne på . De blev arbitrært sat til omkring 430-440 mio. år og 500 mio. år.

Harris et al. (1965): 445 mio. år, 475 mio. år (K-Ar datering af hhv. biotit, Bail Hill mica andesit og Colmonell gabbro, Skotsk Ordovicium).

Kambrium

570?

500

70

Cowie (1964): ”Kun 15 af dateringerne fortjener større opmærksomhed og ingen af dem er helt tilfredsstillende.” Bl.a.: 495 mio. år, 515 mio. år, 540 mio. år, 570 mio. år.

McCartney el al. (1966): 574 ± 11 mio. år (Rb-Sr helklippe datering, Holyrood granit (SØ Newfoundland)

Prækambrium

570 Tabel 2. Q.J.G.S.-tidsaksen.

Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

skabelse.dk

23

Origo Hyppighed af grundstoffer i Jordskorpen

Tabel 3. Hyppighed af grundstoffer i jordskorpen.

Bemærk hyppigheden af U, Th, Pb, Rb, Sr og de øvrige grundstoffer i jordskorpen. Mønsteret er kompliceret og der er noget at arbejde videre med.

24

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

ORIGO

Dr. Viki Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Victor Frederick Weisskopf (1908-2002), kaldet ”Dr. Viki”, blev født i Wien, Østrig. I 1930erne arbejdede han med teoretisk fysik i Tyskland og i Danmark hos Niels Bohr. I 1937, lige før nazisterne tog Østrig, rejste Weisskopf, der var jøde, til U.S.A. Manhattanprojektet.

Han blev tilknyttet Manhattanprojektet (=kodenavn for Figur 1. Victor Frederick udviklingen af atombomben Weisskopf 1942-1945). Der blev kastet to atombomber under 2. verdenskrig. Den 6. og 9. august 1945 over Japan. Bomberne blev udviklet for ”at komme før” nazisterne, der også havde et atombombeprogram.

Tyskland kapitulerede imidlertid den 4. maj 1945 m.h.t. bl.a.

Danmark og den 8. maj 1945 betingelsesløst. Der blev fundet to ”militære” mål i Japan – to mål som ikke før var blevet bombet – så man kunne se effekten af atombomberne. Den 6. august 1945 kastedes en (uran beriget med uran-235-) atombombe over Hiroshima med begrundelsen ”at spare mange amerikanske soldaters liv” ved at undgå at invadere Japan”.

Den 8. august erklærede Sovjetunionen, U.S.A.s allierede, Japan krig. Den 9. august 1945 kastedes en (plutonium-239) atombombe over Nagasaki. Den 15. august 1945 kapitulerede Japan betingelsesløst. Selvom den første atombombe havde en vis begrundelse i ”at spare amerikanske liv”, var den 2. bombe ”mindre nødvendig”. Da fysikerne så atombombernes gru – de kostede 100000-200000 civile japanere livet - stillede mange videnskabsmænd – bl.a. Einstein, Bohr, Weisskopf - sig kritisk overfor atomvåbenprogrammet og dets fortsatte udvikling.

Fik næsten nobelprisen.

Man siger at han ”næsten fik nobelprisen i fysik”. I 1948 beregnede forskergruppen Weisskopf og French fænomenet ”Lamb Shift” – et lille energibidrag mellem brintatomet og vakuum, mens en anden forskergruppe Feynman og Schwinger også beregnede det, men fik et lidt andet resultat.

Da Weisskopf ”ikke kunne tro at Feynmans gruppe havde regnet forkert” holdt han og Schwinger sig tilbage med at offentliggøre deres eget resultat. I 1955 delte Willis Eugene Lamb og Polykarb Kusch nobelprisen i fysik for bl.a. ”Lamb Shift”. I 1965 delte Tomonaga, Schwinger og Feynman nobelprisen i fysik for bl.a. teori for elementarpartikler, ladning og vakuum.

CERN. Han var med til i 1954 at starte det fælleseuropæiske center for partikelfysik CERN. Det var på tale at lægge CERN ved København, men det kom til at ligge henover grænsen Schweiz-Frankrig. CERN har 20 medlemslande og 6 observerlande. Danmark betaler ca. 2% af budgettet.

Dr. Viki

Han arbejdede dels på MIT (=Massachusetts Institute of Technology) og CERN (=(fr.) Conseil Européen pour la Recherche Nucleaire = Det europæiske råd for kerneforskning).

Fysik og humanisme.

Weisskopf var en populær formidler af elementarpartikelfysik på CERNs skole for sommerstuderende. Han tilskyndede de fysikstuderende til også at beskæftige sig med humanistiske emner: litteratur, historie, etik, religion, musik – fx, ligesom ham selv, spille et musikinstrument.

I 1981 deltog Weisskopf i et seminar om astrofysisk kosmologi og fundamental fysik – et fysik og humanisme seminar, arrangeret af Vatikanet.

Ordsprog af Victor Frederick Weisskopf: ”Menneskelivet hviler på to søjler: Medfølelse og viden.

Medfølelse uden viden er ineffektivt; viden uden medfølelse er inhuman.” Victor Frederick Weisskopf, oversat ”En Beethoven sonate indeholder ikke kun lydbølger men også et følelsesmæssigt budskab.” Victor Frederick Weisskopf, oversat 1. Hvad betyder ordsproget ”Videnskab er om hvordan.

Religion er om hvorfor” Jens Martin Knudsen ? Forklar? ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ 2. Er fysik humant? Forklar? ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ Litteratur: http://en.wikipedia.org/wiki/Victor_Frederick_Weisskopf http://web.mit.edu/newsoffice/2002/weisskopf-0424.html http://nobelprize.org/nobel_prizes/physics/laureates/ http://da.wikipedia.org/wiki/ Atombomberne_over_Hiroshima_og_Nagasaki Victor F. Weisskopf (1984): The Frontiers and Limits of Science.

What is Science? http://www.jstor.org/pss/20024932 (oversat) skabelse.dk

25

Origo

Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi

Rubidium. Rb Grundstoffet Rubidium (forkortes Rb) består af isotoperne: • Rubidium-85 (forkortes 85Rb). Den udgør 72,15%. Den er stabil.

• Rubidium-87 (forkortes 87Rb). Den udgør 27,85%. Den er radioaktiv og henfalder/forsvinder med tiden.

• Dens halveringstid er 48,8 milliarder år.

• Dens henfaldskonstant er k =1,42*10-11 år-1.

Rb er i 1. hovedgruppe af det periodiske system (ligesom Natrium og Kalium, der forkortes Na og K) og kan formodes at findes lignende steder som Na og K.

Strontium. Sr Når 87Rb henfalder danner det isotopen 87Sr. Grundstoffet Strontium (forkortes Sr) består af isotoperne: • Strontium-84 (forkortes 84Sr). Den udgør 0,57%.

• Strontium-86 (forkortes 86Sr). Den udgør 9,86%.

• Strontium-87 (forkortes 87Sr). Den udgør 7,02%. Den dannes ved radioaktivt henfald 87Rb og kaldes derfor ”radiogen” (=dannet ved radioaktivt henfald). Det er ikke givet, at al 87Sr er radiogent.

• Strontium-88 (forkortes 88Sr). Den udgør 82,56%.

Sr er i 2. hovedgruppe af det periodiske system (ligesom Magnesium og Calcium, der forkortes Mg hhv. Ca) og kan formodes at findes lignende steder som Mg og Ca. Isotopforholdet mellem 87Sr og 86Sr henholdsvis mellem og 86Sr er derfor: • Isotopforhold (forkortes R87/R86, R for ”ratio” = forhold) 7,02/9,86=0,7120.

• Isotopforhold (forkortes R88/R86), 82,56/9,86=8,373.

Det er ikke sikkert, at det første isotopforhold er det samme for forskellige mineralprøver – dels fordi 87Sr er radiogent og jo kan være dannet siden mineralernes dannelsestidspunkter – dels fordi prøverne kan være blevet forstyrrede/ mixede, hvilket også vil ændre isotopforholdet.

I de fleste mineraler er isotopforholdet R87/R86 cirka 0,71. Kun i få mineraler er isotopforholdet større end 0,80.

Her kan man ikke sige, at variationen fra 0,71 til 0,80, hvilket er 13%, kan forklares ved radioaktivt henfald i et bestemt antal år. Isotopforholdet vil nemlig også afhænge af mængden af rubidium. Variationen af isotopforholdet R87/R86 kan forklares på én af følgende måder (evt. en kombination af flere måder): • En alderseffekt. Radioaktivt henfald i ? antal millioner år.

• En mixingeffekt. Mixing mellem to kilder.

• Andet.

88Sr

Figur 1. Biotit. Et Kalium-mineral, hvor der på en del af Kaliums pladser sidder Rubidium.

Isotopforholdet mellem 87Rb og 85Rb er derfor: • Isotopforhold (forkortes R87/R85, R for ”ratio” = forhold) 27,85/72,15=0,3860.

Det er ikke sikkert, at isotopforholdet er det samme for forskellige mineralprøver – dels fordi 87Rb er radioaktiv og jo kan være henfaldet siden mineralernes dannelsestidspunkter – dels fordi prøverne kan være blevet forstyrrede/mixede, hviket også vil ændre isotopforholdet.

I en undersøgelse i 1963 fandt Shields og Gentner, at isotopforholdet for 27 silikatmineraler varierede fra 0,3842 til 0,3854, hvilket kun er 3 promilles variation = 3 o/oo.

Isotopforholdet syntes næsten konstant. 3 o/oo variation kan forklares på én af følgende måder (evt. en kombination er flere måder): • Radioaktivt henfald i ca. 218 millioner år.

• Mixing mellem to kilder – én med isotopforholdet 3 o/oo større end den anden.

• Andet (hvilke kendte fysiske og kemiske processer kan komme på tale?)

26

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Alderseffekt Hvis 87Rb henfalder radioaktivt til 87Sr i tidens løb, vil der ske en formindskelse af 87Rb (eller isotopforholdet R87/R85) og en forøgelse af 87Sr (eller isotopforholdet R87/R86).

Dateringsformel: • • Det svage led i dateringsformlen er 87Srbaggrund. Hvordan afgør man, hvor meget af 87Sr i mineralprøven der er ”baggrund”, som altså var i mineralet ved dannelsestidspunktet før der skete noget radioaktivt henfald af 87Rb? Man kan ikke se det på atomkernerne – de er uskelnelige 87Sr uanset om de er ”baggrund” eller ”radiogene” (=dannet ved radioaktivt henfald).

Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter

ORIGO Scenario. Alderseffekt.

Kl. 0. Mineralet dannes/størkner/ udfælder/ udkrystallliserer og indkapsler baggrundsrubidium og –strontium.

Nu. Rubidium og strontium måles.

Figur 2. Alderseffekt. Lidt 87 Rb forsvinder/henfalder i tidens løb. Lidt 87 Sr dannes ved radioaktivt henfald.

Hvordan er det gået dateringsmetoden, hvis man antager at alt skyldes alderseffekt og intet skyldes mixingeffekt eller andet?

Uoverensstemende dateringer Hvis man måler på mineraler fra en geologisk formation opdager man at dateringer oftest ikke stemmer overens. Herunder er vist dateringer fra 1961 af grundfjeld fra Syd-Afrika, hvor dateringerne varierer fra 4,5 til 2,1 milliarder år.

Bemærk dateringerne af Muscovit: 4,54 milliarder år og 3,82 milliarder år.

• Er det et tilfælde, at en datering af Muscovit i Syd-Afrika giver 4,54 milliarder år? Det er jo tæt på nogle dateringer af Jorden (4,55 milliarder år). Hvad betyder det at Jorden og et mineral på Jorden giver samme datering? Er det en aldereffekt, mixingeffekt eller andet?

Bemærk de uoverensstemmende dateringer: • For Half-way House granitten ligger dateringerne spredt fra 2,31 milliarder år til 4,54 milliarder år. Hvilken datering er den rigtige? Hvad betyder de andre dateringer?

Må man frasortere dateringer der ikke passer med en bestemt teori? Er det ikke at frede en teori, hvilket man ikke skal gøre, for det gør den til pseudo-videnskab.

Bemærk at der er noget mønster i de uoverensstemmende dateringer: • Muscovit-dateringerne giver størst tal. Feldspat-dateringerne giver næststørst tal undtagen for Half-way House pegmatitten. Chlorit-dateringen giver næstmindst tal.

Biotit-dateringerne giver mindst tal undtagen for Halfway House pegmatitten. Er der noget der gør at BiotitKilde (formation) Mineral Tilsyneladende alder mineraler ofte, men ikke altid, giver mindre dateringer end 1 Half-way House granit Feldspat 3,060 ± 0,100 Muscovit? Man skal være forBiotit 2,310 ± 0,040 sigtig med ikke at komme med Chlorit 2,890 ± 0,280 en Ad hoc-teori, for at redde nogle bestemte dateringer. En Muskovit A 4,540 ± 0,230 bedre metode ville være, før Muskovit B 3,820 ± 0,160 man ser på dateringerne, at Apatit vurdere mineralernes kemiske ældningstilstand (forvitring).

Epidot De mineraler der ser mest 2 Witkoppen granit Feldspat 2,580 ± 0,290 kemisk ældede ud forventes Biotit 2,120 ± 0,010 at være dem hvor Rb-Sr uret kan være blevet mest forstyrret.

3 Half-way House pegmatit Biotit 3,010 ± 0,030 Bagefter kan man så se på dateFeldspat 3,000 ± 0,040 ringerne og være åben overfor 4 Witkoppen pegmatit Feldspat 2,620 ± 0,060 om der opstår delvis modsigelse. Dermed sætter man en 5 Corlett Drive pegmatit Feldspat 2,800 ± 0,030 del af en kemisk ældningsteori (forvitring) på spil.

Tabel 1. Uoverensstemmende dateringer fra Transvaal, Syd-Afrika.

Antagelse: ( 87 Sr/ 86Sr)=0,71.

Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter

skabelse.dk

27

Origo

Figur 3. Uoverensstemmende Rb-Sr dateringer fra Transvaal, Syd-Afrika.

Figur 4. Rb-Sr datering af silikat fra Weekeroo Station jernmeteoritten.

Figur 5. Rb-Sr datering af Four Corners jernmeteoritten.

28

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Rubidium-strontium-datering af Jorden og meteoritter

ORIGO Meteoritter I 1967 fik Burnett & Wasserburg udgivet en artikel om Rb-Sr datering af jernmeteoritter. Den blev berømt pga. grafen for Weekeroo Station-meteoritten: Bemærk at målepunkterne ligger 99,28% på en ret linie.

Aldersformlen giver en datering på 4,37 milliarder år.

• Burnett & Wasserburgs scenario er at meteoritten blev dannet for 4,37 milliarder år siden med isotopforholdet 87Sr/86Sr=0,703. Siden har 87Rb henfaldet til 87Sr. Meteoritten antages at have været uforstyrret siden, så der ikke er sket ydre ændringer af Rubidium og Strontium. Sluttelig faldt den ned på Jorden og blev fundet og målt på. Det lineære mønster af målepunkter tages som en bekræftelse af scenariet. En Rb-Sr datering på 4,37 milliarder år stemmer næsten overens med U-Pb dateringer på 4,54 milliarder år for andre meteoritter.

I samme artikel af Burnett & Wasserburg var der imidlertid måling på 8 andre meteoritter. Én af dem er Four Corners-meteoritten: Bemærk, at dateringerne fordeler sig I 2 grupper.

• Four Corners jernmeteoritten har en stor gruppe dateringer fra 4,44 milliarder år til 5,18 milliarder år, hvilke har et gennemsnit på 4,84 milliarder år ± 4%. Det er jo en datering der er 7% større end de 4,55 milliarder år fra nogle andre meteritter. Er Four Corners en ældre meteorit end nogle andre?

• Four Corners har imidlertid også en gruppe dateringer fra

• 8,23 milliarder år til 9,35 milliarder år, hvilke har et gen• nemsnit på 8,79 milliarder år ± 4%. Det er jo en • datering der er cirka dobbelt så stor som de 4,55 milliarder år fra nogle andre meteoritter og næsten nøjagtigt dobbelt så stor som deres Rb-Sr datering (=4,37 milliarder år) af Weekeroo Station-meteoritten.

• Bemærk at de 2 grupper er adskilt mht. isotopforholdet 87Sr/86Sr. Meteoritten er sammensat af dele der har forskellig baggrunds-Strontium. Det påvirker det svage led i aldersformlen (formel 1).

• Den ene gruppe har isotopforholdet 87Sr/86Sr fra 0,7111 til 0,7126. Den anden gruppe har isotopforholdet 87Sr/86Sr fra 0,7130 til 0,7197.

• Er der tale om en mixing mellem 2 kilder med blandt andet forskelligt isotopforhold 87Sr/86Sr? Litteratur D. York & R. M. Farquhar: The Earth’s Age and Geochronology.

Pergamon Press (1972).

D. S. Burnett & G. J. Wasserburg: 87Rb-87Sr Ages of Silicate Inclusions in Iron Meteorites. Earth and Planetary Science Letters 2 (1967) 397-408.

F. L. Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, IAU (tidl. AFE) (1985). Bind I: 80 sider. Bind II (litteraturtillæg): 450 sider. Bind III: 29 sider + 92 sider litteratur.

F. L. Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, IAU (tidl. AFE) (1985), bind III side 15-20.

Fred Kruijen - http://wannenkopfe.strahlen.org/biotite16.html

Holger Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Holger Bech Nielsen (1941-), professor i teoretisk højenergifysik ved NBI (=Niels Bohr Instituttet), KU (=Københavns Universitet). Kendt for originale bidrag til strengteori, teorien om alting. Har i TV og radio Figur 1. Holger Bech Nielsen med smittende begejstring populariseret teoretisk fysik og kaldes "Danmarks første stand-up fysiker". Holger Bech Nielsen regner på: • ”teorien for alting”, • ”tidsrejser gennem ormehuller”, • ”babyuniverser”, • ”vakuumbombe” og har beregnet at når man engang finder Higgs-partiklen vil den veje 135 GeV/c2.

Kommentar: Holger Bech Nielsen er en modig person, der godt tør tænke i både et gammelt og et nyt paradigme (For en forklaring på paradigme, se artiklen: Paradigmer side16 i dette Holger

nr.). Han kender det gamle paradigme ud og ind, men regner på nogle usædvanlige eksempler, som nogen afviser, fordi det ikke er normal videnskab. De passer bedre i et nyt paradigme.

Ved at forudsige massen af Higgs-partiklen sætter han en del af sine teorier på spil med dristige gæt, som man jo skal gøre i den hypotetisk-deduktive metode (For en forklaring på hypotetisk-deduktiv metode, se artiklen: Popper side 10 i dette nr.).

Hvis han får ret, er der kun en måde han kunne have vidst det på. Ved at have en god teori. Hans usædvanlige teorier vil altså vinde respekt, hvis han får ret. Hvis han får uret, vil folk muligvis lytte mindre til hans usædvanlige teorier. Men mon ikke hans smittende begejstring altid vil sikre ham et publikum!

Litteratur http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/ Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Holger_Bech_Nielsen http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Bech_Nielsen Gitte Post - http://www.rustonline.dk/2012/11/06/ holger-bech-nielsen-professor-pa-fuld-tid/

skabelse.dk

29

Origo

Radiohalos Af Finn Lykke Nielsen Boelsmand, cand. polyt. med speciale i ”Radioaktive dateringsmetoder” 12

Robert V. Gentry Den forsker der mere end nogen anden har gjort radiohalos berømte er Robert V. Gentry.

Han har personligt undersøgt tusindvis af radiohalos og har et omfattende forfatterskab, som interesserede læsere henvises til – se litteraturlisten.

Han er af den mening at tolkningen af Figur 1. Finn polonium-halos, mini- og kæmpe-halos bør Boelsmand føre til et mere åbent sind blandt forskere overfor andre teorier end de gængse m.h.t. mineraldannelse og Jordens historie i det hele taget.

Uran og henfaldsfamilier Grundstoffet uran (U) består af især de 3 isotoper U-238, U-235 og U-234, der alle har Z=protontallet/atomnummeret=92, men adskiller sig m.h.t. antal neutroner, hhv. 142 (=238-92), 139 og 138. Mere udførligt skrives isotoperne med angivelse af massetal foroven og atomnummer forneden:

sagen kort Artiklens forfatter gør sig til talsmand for at man går til de radiometriske dateringsmetoder med et noget mere åbent sind end man ellers ofte ser. De er nemlig ikke så entydige som man skulle tro. I denne artikel finder vi en faglig gennemgang af fænomenet radiohalos som er “en dateringsmetode for mineraldannelse som umiddelbart givet et andet billede end det gængse”. Det vil nok komme som en overraskelse for de fleste at man i den videnskabelige litteratur “ser at de meget anvendte radiometriske dateringsmetoder generelt ikke stemmer overens ved datering af samme mineral”. – Så her er chancen for at få genopfrisket – og suppleret – gymnasiets fysikundervisning. Og for nuværende stud. art’er, stud. scient.’er og stud. polyt.’er at få bygget sig en solid basis for en topkarakter i specialet om isotoper og radioaktive stoffer. Her er virkelig stof at blive klogere på. .b

238 92

234 U ,235 92 U , 92 U

I de fleste uranmineraler finder man isotoperne U-238 og U-235 i antalsforholdet: U − 238 99,276% = ca. = ca.138,0 U − 235 0,7196% - dvs. der er 138 gange så mange U-238 atomer som U-235 i mineralet.

Alle kendte uranisotoper er radioaktive og henfalder langsomt igennem henfaldskæderne: Uran-familien, Actiniumfamilien, Neptunium-familien. Desuden findes en 4. henfaldskæde man ofte nævner sammen med urans henfaldskæder: Thorium-familien. I figur 2-5 er vist de 4 familier, hvor dog kun hyppige (=forgreninger med sandsynlighed større end 2%) -henfald er specificeret. I figurerne er -, - og sjældne (=forgreninger med sandsynlighed mindre end 2%) -henfald ikke specificerede. (Dataene er fra 1 og 2, men findes i mange andre opslagsværker. NB: Der er små forskelle i halveringstider og -energier m.m. imellem de forskellige opslagsværker.)

Når man taler om ét grundstofs forskellige atomkerner, kalder man dem isotoper. Når man taler om flere grundstoffers forskellige atomkerner, kalder man dem nuklider.

For dem som kan læse svensk, se http://sv.wikipedia.org/wiki/ Isotoptabell for nærmere forklaring.

Figur 2. Uran-familien (kun hyppige -henfald er specificeret) 1 side 179, 2 side 11-28 – 11-132.

30

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Radiohalos

ORIGO

Figur 4. Thorium-familien (kun hyppige a-henfald er specificeret) 1 side 178, 2 side 11-28 – 11-132.

Figur 3. Actinium-familien (kun hyppige a-henfald er specificeret) 1 side 179, 2 side 11-28 – 11-132.

Eksempel (se figur 2): 238 92U (=uran-238) henfalder radioaktivt 234 til 90Th (=thorium-234) under udsendelse af en -partikel. En -partikel er identisk med en (=helium-4) kerne. -partiklen udsendes med en af de to mulige energier: Eα = 4,20 MeV eller Eα = 4,15 MeV MeV (=mega-elektronvolt) er en meget anvendt energienhed for kerneprocesser.

1 MeV = 1,602 ⋅ 10−13 J , dvs. Eα = 4,20 MeV

= 4,20 ⋅ 1,602 ⋅ 10−13 J = 6,73 ⋅ 10−13 J .

For at undgå de små joule-tal er det meget lettere at anvende mega-elektronvolt-tal.

Halveringstiden for henfaldet er T½ = 4,47 ⋅ 109 år - dvs. hvis man har f.eks. 1023 U-238 kerner, vil der i løbet af 4,47 ⋅ 109 år = 4,47 milliarder år henfalde (ved det viste -henfald) halvdelen, dvs. 5 ·1022 U-238 kerner, som altså forsvinder fra U-238-puljen, og alle vil blive til Th-234, der igen henfalder gennem to led til U-234 (=uran-234), der igen henfalder ved et -henfald ( Eα = 4,77 MeV ,4,72 MeV , T½ = 2,45 ⋅ 105 år ) til Th-230 (=thorium-230), der igen henfalder … osv. … til

Radiohalos

Pb-206 (=bly-206), der er enden af henfaldskæden, og som er stabilt (=ikke-radioaktivt).

Et uran-mineral vil altså langsomt komme til at indeholde mindre og mindre U-238 og mere og mere Pb-206. Da alle mellemliggende led i kæden har faste halveringstider forskellig fra nul, vil mineralet også indeholde alle disse nuklider i bestemte ligevægtsmængder. U-234 har en forholdsvis stor halveringstid, mens Po-214 har en forholdsvis lille halveringstid.

Derfor vil der ved ligevægt være væsentligt mere U-234 end Po-214 i mineralet.

Et uran-mineral med hele henfaldskæderne: Uran- og actinium-familien i gang, vil altså udsende -partikler med ca.

25 forskellige energier.

Samtidig med at mineralet U-238 henfalder via uranfamilien, vil mineralets U-235 henfalde via actinium-familien til Pb-207.

Samtidig med at mineralet U-238 henfalder via uran-familien, vil mineralets U-235 henfalde via actinium-familien til Pb-207.

skabelse.dk

31

Origo

Figur 5. Neptunium-familien (kun hyppige a-henfald er specificeret) 1 side 178, 2 side 11-28 – 11-132.

Radiohalos P.g.a. -partiklernes store energi (3,96 - 7,69 MeV) vil deres sammenstød med mineralers krystalstruktur kunne bevirke farve- og strukturændringer. Hvis et mineral indeholder små korn af et uran- eller thorium-mineral, vil de udsendte -partikler fra uran- eller thorium-mineralet kunne danne farvede kugleskaller i det omgivende mineral der, når mineralet skæres i skiver, fremtræder som (koncentriske) farvede cirkler, de såkaldte radiohalos – se figur 6.

Figur 6. Radiohalos i biotit (biotite) dannet fra et uranmineral (Gentry 1973 5 side 348).

Hvis det indesluttede mineralkorn er mindre end ca. 1 m, dannes pæne ringe. Hvis mineralkornet er væsentligt større, dannes et mere sløret mønster. -partiklen støder på sin vej

32

ORIGO 133 / 134 februar 2015

sammen med mange elektroner i det omgivende mineral. Årsagen til at farvningen sker til sidst i dens bane (afstanden R i formlen herunder fra det indesluttede mineralkorn), er at den afgiver hovedparten af sin energi til sidst. Der skal altså en vis energitilførsel til for at farve det omgivende mineral. Gentry beregner (udfra egne og andres forsøg) at der skal ca. 2 · 107 - -henfald til for at danne en synlig ring. Et betragteligt større antal -henfald kan igen blege ringen noget.

Da ringenes (som faktisk er kugleskaller) areal vokser som A=4 · ·R2, skal der flere -henfald til at danne en synlig ring med stor radius end en synlig ring med lille radius.

Man finder serier af tydelige og mindre tydelige ringe.

Det viser sig at de farvede ringes radier (R) er proportionale med urans udsendte -partikelenergier (E ), jf. figur 7.

Begrundelsen for kun at sammenligne med uran-familien (=238U Halo) og ikke actinium-familien (=235U Halo) er at farvningen af krystallen er afhængig af antal -henfald med en bestemt energi, og da isotopforholdet 238U/235U=ca. 138,0, vil det være farvningen fra uran-familien der dominerer. (Denne forklarings gyldighed er dog afhængig af mineralets alder. Hvis man forestiller sig at mineralet f.eks. var flere milliarder år gammelt, ville actinium-familien bidrage væsentligt til Radiohalos

ORIGO

Figur 7. Sammenligning mellem -energier -energierog oghaloradier haloradier(fra (fraGentry Gentry 1973 5 side 348, figur 1, udsnit).

Figur 9. Målt haloradius versus a-energi. Lineære regressionsligninger. Glimmer (mica).

radiohalos. Da man altså finder tydelige ringe fra uranfamilien, men ikke fra actinium-familien tyder dette på at mineralet er ungt og ikke flere milliarder år gammelt.)

På figur 7 kan man se at overensstemmelsen mellem -energier og haloradier er OK. Vil man have et tal for hvor god overensstemmelsen faktisk er, kræver det et dataskema – se figur 8 lineær regression og beregning af korrelationskoefficienten.

Plotter man målte haloradier (R) fra figur 8 mod -energi (figur 2) for de 3 (4) datasæt for glimmer (mica) og foretager lineær regression for hvert sæt, får man figur 9.

Det ses at korrelationskoefficienten “R2” (har ikke noget at gøre med haloradius R) ligger i intervallet 0,993 - 0,996 for de uafhængige forskere K-L, H og G. Det betyder at sammenhængen mellem -energi og haloradius er særdeles godt repræsenteret ved rette linjer.

Gentry anfører 5 side 354 at han aflæser R med nøjagtigheden 0,07 m. En anden usikkerhed der kan forekomme, er hvis uran-krystallens størrelse ikke er meget lille i forhold til R. Skal man måle R fra centrum af uran-krystallen eller fra dens nærmeste flade? Gentry skønner at hans totale usikkerhed på målingen af R er ± 0,3 µm. At Gentry har et interval (f.eks.

12,2 13,0) for målingen af R, skyldes bl.a. at glimmer (mica) ikke er helt ens overalt på Jorden. (Det har en lidt forskellig kemisk sammensætning og dermed elektrontæthed. Derved bliver der et interval for -rækkevidden for -partiklerne bremses netop ved at støde ind i mineralets elektroner.) Han har den relative afvigelse på målingen af R til ca. 2-3%.

Det ses at de 3 uafhængige forskere har nogenlunde overensstemmende resultater. K-L’s målinger af R afviger ca. 1-3% fra G’s. H’s målinger af R afviger ca. 1-7% fra G’s.

Målte U-haloradier ( m) Nuklid Glimmer (mica)

Fluorit

K-L

H

G

238U

12,3

12,7

12,2

226Ra

15,4

15,3

14,9

230

Cordierit

S

G

M

13,0

14,0

14,2

16

15,6

16,9

17,1

19

i.s.

i.s.

i.s.

16,9

17,1

19

19,3

19,5

i.s.

i.s.

i.s.

i.s.

234U

15,4

15,3

14,9

210Po

i.s.

i.s.

i.s.

222Rn

18,6

19,2

17,9

18,8

20,5

20,5

23,5

218Po

22,0

23,0

21,7

22,2

23,5

23,5

26,5

214Po

33,0

34,1

31,0

32,9

34,5

34,7

38,5

15,6

Figur 8. Målte haloradier. (reproduceret efter Gentry 1973 5 side 354). i.s.=ikke skelnet. K-L=Kerr-Lawson 6. H=Henderson 7. S=Schilling 8. M=Mahadevan 9.

G=Gentry.

Radiohalos

(Tilsvarende plots som figur 9 for de andre mineraler fluorit og cordierit giver korrelationskoefficienter 0,993 – 0,994 hhv. 0,997, altså også særdeles god lineær sammenhæng.)

For en bestemt -energi bliver haloradiusforholdet for henholdvis glimmer (mica), fluorit og cordierit ca. 1 til 1,03 til 1,16, dog lidt afhængig af E . Dvs. rækkevidden af -partikler stiger fra glimmer (mica) over fluorit til cordierit.

Det kan begrundes med at cordierit netop har mindst elektrontæthed, fluorit næstmindst og glimmer (mica) størst elektrontæthed af de 3 nævnte mineraler.

Udsendte -partikler bremses ved sammenstød med mineralets elektroner og bremses altså hurtigst i glimmer (mica) og får derved den korteste rækkevidde/ haloradius. skabelse.dk

33

Origo 4He

induceret haloradius ( m)

Glimmer (mica) Nuklid GL 238U 226Ra 230 234U 210Po 222Rn 218Po 214Po

Fluorit

Cordierit

GM

GD

G

G

13,4

13,8

14,2

14,1

16,2

i.m.

16,7

i.m.

17,3

19,2

i.m.

i.m.

i.m.

i.m.

i.m.

i.m.

16,7

i.m.

17,3

19,2

i.m.

19,3

20,0

19,6

22,5

i.m.

20,5

21,1

i.m.

i.m.

i.m.

23,0

23,9

23,6

26,7

33,1

33,9

34,4

34,6

38,7

Figur 10. Inducerede haloradier. (reproduceret efter Gentry 1973 5 side 354). i.m.=ikke målt. G=Gentry. G L , G M og G D =Gentrys målinger på lys (L), medium (M) eller mørkt (D) inducerede radiohaloer.

Figur 12. Sammenligning mellem a -energier og haloradier (Gentry 1973 5 side 348, figur 1 , udsnit). Mineral: fluorit.

Poloniumhalos Nogle af de radiohalos man finder matcher ikke hele uran-familien, men kun den sidste del af den – se figur 12.

I figur 12 ses radiohaloen matche uranfamiliens -energi fra Po-218 at regne. Der er ikke spor af -henfald fra den første del af uran-familien (fra U-238 til Rn-222).

Den umiddelbare tolkning af det er at da fluoritmineralet blev dannet, blev der ikke inkluderet et lille uran-mineral, men i stedet et lille polonium-mineral (tilført fra en uran-henfaldskæde i nærheden?). Så må man imidlertid overveje hvordan mineralet Figur 11. Målt haloradius versus a-energi. Lineære regressionsligninger. Glimmer kan dannes på så kort tid, at polonium først (mica). a-induceret farvning. bagefter henfalder (T½=3,05 minutter for Po-218) og danner radiohalos? Vi er altså Gentry har prøvet kunstigt at fremkalde farvning (=inducerede nede i minutter for mineraldannelse. radiohalos) ved at udsætte mineraler for bestråling med en lille Begrundelsen for at polonium-mineralets Po-215 og uran-kilde. Derved fandt han resultaterne vist i figur 10. efterfølgende led i actinium-familien ikke har givet synlige Plotter man målte haloradier (R) fra figur 10 mod -energi radiohalos, er igen at isotopforholdet mellem U-238 og U-235 (figur 2) for de 3 datasæt for glimmer (mica) og foretager er lig med 138,0, hvorfor Po-218’s henfaldskæde vil dominere lineær regression for hvert sæt, får man figur 11. over Po-215’s.

Nogle forskere kan ikke forestille sig denne mineralDet ses at sammenhængen mellem E og R næsten er perfekt dannelse på minutter og indvender i stedet at mineralet er lineær for hver af de tre farvningsgrader. Det ses også at R dannet langsomt og bagefter har fået en revne. Derefter skulle afhænger svagt af farvningsgraden. Ved stærkere bestråling fås radongas have undsluppet fra en uran-henfaldskæde i nærstørre R – dog kun nogle få % større. En lettere bestråling (L) heden og hurtigt have bevæget sig igennem revnen, hvorefter og en større bestråling (D) giver R der afviger ca. 1-4% fra radon er henfaldet (Rn-222 med T½=3,824 døgn er leddet før medium bestråling (M).

Po-218 i uran-familien) og danner radiohaloen. Imidlertid har

34

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Radiohalos

ORIGO man ikke fundet revner i de nævnte mineraler ind til centrum af radiohaloen. Dermed bliver indvendingen pseudovidenskabelig/uvidenskabelig og Gentrys arbejde står urokket.

Poloniumhalos er også fundet i biotit (biotite).

Minihalos og kæmpehalos Uran- og thorium-halos i glimmer har radius 12-42 µm.

Der findes også radiohaloer med mindre (5-10 µm) eller større radius (fra 42 over ca. 70 til 110 µm) som indicerer mindre eller større -energi fra henfald. Se figur 13.

Målinger på uran- og bly-isotoper danner basis for de radioaktive dateringsmetoder: U-Pb metoderne, som er beskrevet sammen med de beslægtede Th-Pb og Pb-Pb metoder i en tidligere artikel 3 og 4. Et afgørende punkt i disse dateringsmetoder er vurderingen af hvor meget af bly-isotoperne der var i forvejen, og som ikke stammer fra henfald af det aktuelle uran-mineral.

238U-206Pb og 232Th-208Pb, får man ofte at den første metode giver væsentligt højere alder end den tredje metode. Som forklaring nævner man så tab af radongas undervejs i Gruppe Interval for Maximum -energi Total antal mineralets levetid, for det vil påvirke alle tre metoder haloradier ( m) (MeV) haloer i forskellig grad. Det er korrekt at et mineral kan tabe I 32-35 7,68 22 radongas; men en påstand om at det aktuelle mineral II 37-43 8,78 274 formentlig har tabt radongas, kan ikke siges at være III 45-48 ca. 9,5 28 velbegrundet når man ikke har undersøgt om mineIV 50-58 ca. 10,6 130 ralet har sprækker nær uran- og thorium-kornene, eller V 60-67 ca. 11,7 69 om det er så lille og formentlig har gennemgået en sådan opvarmning at radontab ser sandsynligt ud. Der VI 70-75 ca. 12,3 58 skal også være sandsynliggjort et radontab i det korrekte VII 80-85 ca. 13,2 30 omfang hvis det skal være hele forklaringen. – Endelig VIII 90-95 ca. 14,1 10 har man også andre forklaringer til de tilfælde hvor de IX 100-110 ca. 15,1 5 tre dateringsmetoder varierer i modsat retning. Se litteraturhenvisning3 for en nærmere redegørelse.

Figur 13. Kæmpehalos. (Gentry 1970 10 og 11).

Man er derfor nødt til at have et åbent sind over for både Gentrys undersøgelser viser at kæmpehalos forekommer de gængse og andre tolkninger hvis man ikke vil gå glip af omkring stærkt farvede thoriumhaloer, hvilket indicerer at nogle væsentlige naturvidenskabelige resultater og forklaringsderes forekomst skal søge deres forklaring i thorium-henfaldsmodeller for Jordens og Universets historie. kæder. I thorium-familien henfalder Po-212 til Pb-208 med -henfaldet -henfaldet(99,98%, (99,98%, Eα = 8,78 MeV , T½ = 2,96 ⋅ 10−7 sekunder ),), Litteraturliste: 1 Erik Strandgaard Andersen, Paul Jespersgaard, Ove Grønbæk men henfaldet har en sjælden forgrening (0,02%), hvor -henfaldet har energien 10,55 MeV. Dette kan måske forklare en Østergaard: Databog fysik-kemi. F & K forlaget, 2. udgave 1. kæmpehalo (R=ca. 48 µm, biotit (biotite)). oplag 1981.

2 CRC Handbook of Chemistry and Physics. 72nd edition 1991Forklaringen på de enkelte mini- og kæmpehaloer kræver nærmere undersøgelser. F.eks. kunne man foreslå et forsøg 1992. CRC Press, Inc. Editor-in-chief: David R. Lide, Ph. D. 3 Finn Lykke Nielsen: Radioaktiv datering: Nogle åbne med kunstig bestråling af biotit med en lille thorium-kilde for at se om man kan danne kæmpehaloer der ligner de naturligt spørgsmål Origo nr. 62, september 1998, side 23-30.

4 3 er gengivet på internetsiden: http://www26.brinkster.com/ forekommende. finnln/radioaktivdateringnogleåbnespørgsmålorigo.html 5 Robert V. Gentry: Radioactive halos. Annual Review of Konklusion Studiet af radiohalos tyder på at mineraldannelse på minutter Nuclear Science, bind 23, side 347-362 (1973).

6 D. E. Kerr-Lawson. Univ. Toronto Stud. Geol. Ser. 24:54-71 har forekommet i Jordens historie. Dermed er radiohalos en dateringsmetode for mineraldannelse som umiddelbart giver (1927). D. E. Kerr-Lawson. Univ. Toronto Stud. Geol. Ser. et andet billede end det gængse Studiet af andre daterings27:15-27 (1928).

7 G. H. Henderson m.fl. Proc. Roy. Soc. London Ser. A metoder viser nemlig at der i forskningen er plads til andre 145:563-81 (1934). G. H. Henderson m.fl. Proc. Roy. Soc. tolkninger end de sædvanlige (se bl.a. 3).

Der mangler en del arbejde før man kan få alle dateringsLondon Ser. A 145:582-98 (1934). G. H. Henderson m.fl. metoder til at stemme overens mht. Jordens og Universets Proc. Roy. Soc. London Ser. A 158:199-211 (1934).

8 A. Schilling. Neues Jahrb. Mineral Abh. A 53:241-65 historie, hvis det nogensinde lykkes.

I gængs litteratur ser man at de meget anvendte radiome(1926). (Og ORNL-tr-697).

9 C. Mahadevan. Indian J. Phys. 1:445-55 (1927). triske dateringsmetoder U-Pb, Th-Pb, Pb-Pb ved datering af 10 Robert V. Gentry: Giant Radioactie Halos: Indicators of det samme mineral generelt ikke stemmer overens. Det samme gælder for mange andre radioaktive dateringsmetoder Rb-Sr, Unknown Alpha-Radioactivity? Science nr. 169, side 670 K-Ar og fissionssportælling.

(1970).

11 http://www.halos.com/reports 12 Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. CivilDe forklaringer man anfører på uoverensstemmelserne er ikke altid gode. Når man har et mineral der både indeholder uran ingeniørspeciale. DTU, Afd. f. Elektrofysik, 1985. I: 80 og thorium og kan dateres med alle de 3 metoder, 235U-207Pb, s.+litteraturtillæg: 450 s.+II: 28 s.+litteraturappendix: 92 s.

Radiohalos

skabelse.dk

35

Origo

Om jordas alder av Professor Willy Fjeldskaar

Spørsmålet om jordas alder er et tema som spesielt opptok meg i studietida, da jeg studerte geologi og geofysikk. Jeg observerte imidlertid, spesielt i evolusjonsdebatten i USA, at spørsmål om jordas alder som regel tok oppmerksomheten fra det som egentlig var temaet – nemlig om det var Gud eller tilfeldighetenes spill som var opphavet til naturen. I mange tilfeller ble spørsmålet om jordas alder det altoverskyggende tema. I mitt engasjement har jeg derfor bevisst latt denne problemstillingen ligge. Jeg har ønsket å argumentere for at Gud har skapt, og ikke når han skapte.

Når jeg nå likevel vil si litt om mitt syn på jordas alder, henger det sammen med at jeg er blitt oppfordret til å skrive litt om det, og at Origo har fått spørsmål om dette.

Jeg har i mer enn 20 år jobbet med forskning innen temaer som berører dateringsspørsmål sterkt, både relatert til siste istid og til sedimentære bergarter hvor en leter etter petroleumsforekomster.

Alle dateringsmetoder baseres på forutsetninger som ikke lar seg bevise. Usikkerheten blir større jo lenger tilbake i tid en beveger seg. Men radiometrisk datering har vist seg å fungere godt og viser at den geologiske historien er reell. Den metoden som brukes til å aldersdatering av relativt ungt organisk materiale, kalles C14-metoden. Den brukes til dateringer opptil noen få tusen år, høyst 30 000 år. For denne metoden finnes det imidlertid muligheter til å sjekke påliteligheten, bl.a. mot årringer i trær. Sammenligningsstudier viser at C14-metoden er ganske pålitelig, så langt tilbake som en kan sjekke den, helt opp i 11 350 år. Det er imidlertid et visst avvik mellom C14-alder og virkelig alder. Avviket varierer noe, men ligger innenfor ca 15%. Den høyeste målte alder for årringer i sammenligningsstudier er 11 350 år. C14-alderen for samme prøve er 9600 år, altså lavere enn den ”virkelige” alder.

For dateringer av høyere alder er det ingen mulighet til å kontrollere påliteligheten. Men den nevnte alder er omtrent den alder som noen mener at jorda har (de såkalte ung-jords kreasjoniseter). La meg ta et lite eksempel om siste istid som illustrerer hvilke problemer en støter på ved en antagelse om at jorda bare er noen tusen år gammel:

Figur 1. Dagens landhevning i Skandinavia, fra 0mm/år ved kysten til 9mm/år i Bottenviken

36

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Landområdene i Skandinavia hever seg i dag, med en hastighet på nesten 1 cm i året i Bottenviken (Figur 1). Det er funnet organisk materiale på land, som stammer fra planter og dyr som vanligvis lever i saltvann. Noe av dette materiale er datert til å være mer enn 10 000 år gammelt. Gamle strandlinjer ligger skrått i forhold til dagens havnivå (Figur 2). Det er derfor naturlig å trekke den konklusjon at landhevningen må ha pågått i mer enn 10 000 år. Vanligvis antas det at landhevningen skyldes avsmelting av is etter istiden. Istiden var på sitt maksimale for ca 20 000 år siden (Figur 3). Disse dateringene kan selvsagt være feil, men det er klare beviser for at det har vært en istid, f.eks. endemorener som er med på å forme landskapet i Norge.

Figur 2. Gamle strandlinjer fra Roddines, Finnmark Disse strandlinjene er formet etter siste istid.

Hvis jorda, slik noen hevder, er yngre enn ca. 10 000 år, så medfører dette at Gud må ha skapt Skandinavia med pågående landhevning, en landhevning som for oss framstår som en konsekvens av istiden. Noe det altså ikke er, hvis jorda i virkeligheten er yngre enn istiden. Istiden er, i så fall, bare en illusjon.

Lignende problemer får vi om vi forsøker å forstå de enorme sedimentære bergartene som f.eks. ligger i Nordsjøen, og hvor vi finner olje og gass. Disse sedimentene er daterte til å være (mye) eldre enn istiden. Vi har ingen mulighet til å sjekke om

Figur 3. Utbredelsen av isen ved avslutningen av siste istid – fra 20 000 til 9000 år før nåtid.

Om jordas alder

ORIGO dateringene er riktige. Men forskerne gjør sitt beste for å få pålitelige målinger. Det er kilometer-tykke lag, som er avsatt etter hverandre i tid. Vanligvis blir det, ved hjelp av radiometrisk datering, antatt at de er avsatt over millioner av år. Figur 4 viser et snitt gjennom jordas øvre deler (utenfor Helgeland), fra havbunnen og ned til ca 12 kilometers dyp. De ulike fargene viser sedimentære lag med forskjellige aldre. De eldste sedimentene er daterte til mer enn 100 millioner år (f.eks. de som er indikert med grønt). De yngste (øverst) er bare noen tusen år gamle, og er avsatt i forbindelse med istiden.

Den mest kjente boka som argumenterer for en ung jord, er ”The Genesis Flood”, forfattet av Whitcomb og Morris. Ingen av forfatterne er geologer – Morris ingeniør og Whitcomb teolog. De argumenterer for at alle sedimentære bergarter skyldes en global stor-flom som fant sted for mindre enn 10 000 år siden. Selv om det ligger et imponerende arbeid bak en slik bok, og den har hatt stor påvirkning på kristen tenkning om skapelsesberetning og syndflodsberetning, så har den ikke hatt noen betydning i det geologiske miljø. Det skyldes måten de håndterer geologiske data på, bl.a. at de ser bort i fra store mengder av data som ville slå beina under deres hypotese.

Noen få eksempler på hva Whitcomb og Morris ikke tar hensyn til: • Mange av de geologiske lagene er tydelig avsatt i miljø som ikke har med flom å gjøre, så som elver, delta, innsjøer, ørken, i forbindelse med isbreer, og på grunne havdyp.

• Mange avsetninger bærer preg av å være avsatt over lange tidsrom, og slett Figur 4. Snitt gjennom jordas øvre lag som viser sedimentære bergarter ned til 12 ikke under en katastrofe. km under havbunnen. Dette snittet er ca 200km langt. Under sedimentene, ser vi • Mange steder mangler det enkelte jordskorpa (brunt). lag i lagrekken, de er eroderte. Dette krever lange tidsrom.

Hvis de skulle være avsatt i løpet av kort tid (f.eks. ved en • Fossilene forekommer i ordnete former, ikke kaotisk, slik storflom), ville dyrerestene (fossilene) ligge usystematisk og de ville vært ved en flom. gi et fullstendig kaotisk bilde. Dette er ikke tilfellet – i visse • Dateringer av vulkanske bergarter mellom de sedimentære geologiske lag ligger visse dyrearter. I andre lag, f.eks. yngre lag lagene, viser at de er flere millioner år gamle. De vulkanske kan det plutselig dukke opp nye dyrearter. lagene ville ta hundre tusener av år for å avkjøles.

I tillegg er det slik at enkelte sedimenter bærer preg av å • Mange lag har vært utsatt for metamorfose, noe som ikke ha vært utsatt for svært høye temperaturer og trykk. Det er kan forklares ved en kortvarig flom. vanskelig å forstå hvordan sedimentene kan varmes opp og • C14-metoden er nå stadfestet å gi riktige aldre på inntil 11 avkjøles i løpet av noen få tusen år. Det samme gjelder for 350 år gammelt materiale. kjemiske reaksjoner som synes å ha foregått i sedimentene. En kan, som tidligere nevnt, stille spørsmålstegn ved dateringsmeJeg har vanskelig for å tro at Gud, som har gitt oss oppdrag todenes pålitelighet. Men det er vanskelig å tenke seg at aldersom å legge jorda under oss, kan ha gjort skaperverket på en forskjellene som er målt til millioner av år med radiometrisk slik måte at vi ikke har mulighet til å forstå det. Jeg tror, tvert datering, egentlig bare er noen få år. imot, at Guds skaperverk er et studium verdt, og at vi ved Hvis jorda bare er noen tusen år gammel, synes det å bety forskning kan bli i stand til å forstå naturens orden og lovmesat de sedimentære lagene er skapt fullt ferdige, og ikke blitt sighet. Det medfører, så langt jeg kan forstå, at jorda må være til ved naturlige prosesser i løpet av kort tid. Det er da bare mye eldre enn bare noen tusen år. en illusjon at de dypereliggende lagene er avsatt før de øverste lagene.

Fra: http://www.origonorge.no/?page_id=454

MØD også ORIGO på Facebook – skabelse.dk viser vej.

Om jordas alder

skabelse.dk

37

Origo

Er jordas sedimenter gamle? av Willy Fjeldskaar, Professor i geologi

Utenfor våre kyster finner vi enormt tykke sedimentære lag; i disse lagene er det gjort funn av olje og gass. De sedimentære lagene kan være mer enn 10-15 km i tykkelse – både i Nordsjøen, Norskehavet og Barentshavet. Sedimentene er daterte til å være millioner av år gamle. Alle dateringsmetoder baseres på forutsetninger som ikke lar seg bevise. Usikkerheten blir større jo lenger tilbake i tid en beveger seg. Men forskerne gjør sitt beste for å få mest mulig pålitelige målinger. Lagene er avsatt etter hverandre i tid. Vanligvis blir det, ved hjelp av radiometrisk datering, antatt at de er avsatt over mange millioner av år.

Figur 1 viser et snitt gjennom jordas øvre deler (utenfor Helgeland), fra havbunnen og ned til ca. 16 kilometers dyp. De ulike fargene viser sedimentære lag med forskjellige aldre. De eldste sedimentene er daterte til mer enn 100 millioner år (f.eks. de som er indikert med grønt, som er fra Kritt-tiden).

De yngste (øverst) er bare noen tusen år gamle, og er avsatt i forbindelse med istidene.

Ikke alle er enige i at jordas sedimenter er så gamle. Den mest kjente boka som argumenterer for en ung jord, er ”The Genesis Flood”, forfattet av Whitcomb og Morris. Ingen av forfatterne er geologer – Morris ingeniør og Whitcomb teolog.

De argumenterer for at alle sedimentære avsetninger skyldes en global stor-flom (syndfloden) som fant sted for mindre enn 10 000 år siden.

En kan, som tidligere nevnt, stille spørsmålstegn ved dateringsmetodenes pålitelighet. Men en har en mer objektiv metode til å avgjøre om sedimentene er unge eller gamle. Det er nemlig gjort målinger i borehull i langt ned i de sedimentære lagene, målinger som kan brukes til å avgjøre aldersspørsmålet. Figur 1 viser 4 borehull (brønner) som er boret i snittet over Helgeland. I disse borehullene er det foretatt ulike målinger – bl.a. temperatur-målinger. I den ene av de fire brønnene er det boret helt ned til 5 km. Temperaturen på bunnen av disse borehullene er målt til 90 – 150 oC, avhengig av dypet.

Temperaturen i sedimentene skyldes at det er svært varmt i jordas indre. Det vil ta en viss tid før en kjele med vann

38

ORIGO 133 / 134 februar 2015

blir oppvarmet når en setter den på en varm kokeplate. For å varme opp sedimenter kreves det også en viss tid; hvor lang tid det kreves, avhenger av varmen fra jordas indre og de termiske egenskapene til sedimentene. De termiske egenskapene til sedimenter er godt kjent fra målinger i laboratorier. Dagens varmestrøm fra jordas indre er også grovt sett kjent; den varierer fra 40 til 70 mW/m2 i våre områder.

Ved bruk av standard geologisk tidsalder, kan vi beregne temperaturen i sedimentene. Figur 2 viser temperaturen beregnet for hele snittet gjennom sedimentene, hvor vi har tatt hensyn til alle de målte temperaturene i borehullene. Temperaturen øker mot dypet, og er på litt over 300 oC i de dypeste sedimentene.

La oss tenke oss at alle sedimentene ble avsatt for noen tusen år siden siden. Vil det da være tid nok til å varme opp sedimentene til de temperaturer som er observert i borehullene? Vi gjør de samme beregninger som før, men nå antar vi at alle sedimenter ble avsatt for mindre enn 100 000 år siden.

Figur 3 viser beregnet temperatur i de geologiske lagene. Alle andre parametre i beregningene er som i Figur 2. Vi ser at temperaturene ikke overstiger 20 oC, bortsett fra i de dypeste sedimentene.

Figur 4 viser beregnet temperatur under forutsetning av at alle sedimentene er yngre enn 1 million år. Alle andre parametre i beregningene er som i Figur 2. Vi ser at temperaturene i borehullene ikke overstiger 20 oC, mens de er målt til mellom 90 og 150 oC. Konklusjon Vi ser at det ikke er mulig å forklare den målte temperaturen i sedimentene ved en antakelse om at sedimentene bare er noen tusen år gamle. Ved bruk av målte egenskaper for sedimentene, og vanlige verdier for jordas varmestrøm, ser vi at sedimentene må være atskillig eldre enn 1 million år.

Fra: http://www.origonorge.no/?page_id=435

Er jordas sedimenter gamle?

ORIGO

Figur 1. Snitt gjennom jordas øvre lag som viser sedimentære bergarter ned til 16 km under havbunnen. Dette snittet er ca 320 km langt, og når inn til Norskekysten (til høyre). Under sedimentene, ser vi jordskorpa (brunt) og mantelen (grått). De fire borehullene og deres dyp er også vist på dette snittet. I høyre del av figuren vises de geologiske periodene en antar at sedimentene er avsatt i.

Figur 2. Beregnet temperatur gjennom de sedimentære lagene. I beregningene er brukt de geologiske aldre vist i Figur 1, og de målte temperaturer i borehullene er brukt til kalibrering. Vi ser at temperaturen er beregnet til å være ca 300 o C i de dypeste sedimentene.

Figur 3.

Figur 4.

Er jordas sedimenter gamle?

skabelse.dk

39

Origo

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1 Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand

Libbys aldersformel for kulstof-14 datering er:

Indledning: Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale Radioaktive dateringsmetoder, 19851, hvor jeg bl.a. havde adgang til samtlige offentliggjorte kulstof-14 dateringer 1949-1968 med relation til Ægyptens historie.

tilsyneladende alder = t =

Oversigt: Nogle vigtige årstal og begivenheder i kulstof-14-dateringsmetodens historie: Årstal

Begivenhed

1949-52

Libbys første kalibreringskurve

1962/68 og før

Gængs ægyptenkronologi (Hayes/Helck)

1966

Yaku-Sugi dendrokronologi

o. 1969 o. 1970 1970

formel 1

Den bygger på den antagelse at aktiviteten af “frisk” træ er (til alle tider)3: henfald A0 = 15 .3 gram kulstof ⋅ minut Man kan også formulere antagelsen således, “at den kosmiske

stråling er konstant (til alle tider)”.

Desuden anvender han halverings

tiden for kulstof-143:

T½ = 5568 år

Børstekoglefyr dendrokronologi

Kongres hvor man valgte at bygge kalibreringskurven på dendrokronologi (børstekoglefyr) og ikke ægyptenkronologi3.

Courvilles ægyptenkronologi

Libbys første kalibreringskurve Omkring år 19522 offentliggjorde W. F. Libby sin kulstof-14 kalibreringskurve:

5568 år  15 .3  ⋅ ln   ln( 2)  A 

Formel 1 bruges ved at man måler aktiviteten A’ henfald (enhed, f.eks.: ),

s

regner om til den specifikke aktivitet A (enhed:

henfald ) gram kulstof ⋅ minut

af en kulstof holdig prøve – og derefter ind sætter i formel 1.

For at godtgøre at aldersformlen er rimelig, offentliggjorde Libby kalibreringskurven (figur 1). Man ser at de 11 målecirkler ligger tæt ved den teoretiske, stiplede kurve. Cirklerne er forsynet med en lodret usikkerhedslinje der viser usikkerheden A på aktivitetsmålingen. Hvis man måler aktiviteten to gange på den samme kulstofprøve, vil man i almindelighed få to forskellige resultater. Det skyldes at radioaktivt henfald er en tilfældig proces (ligesom kast med terninger).

Måler man på en træprøve i tidsrummet t1 sekunder og får antal henfald til N1, så kan A’ og A beregnes:

A' =

N1 A' N1 hhv. A = = m1 ⋅ 60 s / min m1 ⋅ t1 ⋅ 60 s / min t1

(kulstofprøven indeholder m1 gram kulstof; der går 60 s på 1 min) (N1 er i virkeligheden et tælletal der beregnes ud fra et målt tælletal N’, for selvom man prøver at opfange samtlige henfald fra træprøven ved at omkranse den med Geiger-Müller-rør, vil der være nogle henfald der ikke registreres i rørene, blandt andet pga.: At nogle henfald rammer ved siden af rørene, at nogle henfald ikke har energi nok til at trænge ind i rørene, og at et Figur 1: Libbys kalibreringskurve rør har en “dødtid” for nye henfald umiddelbart efter en registrering. Med i beregningen af N1 er også at rørene måler en (reproduceret efter Libby, 19522)

40

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1

ORIGO baggrundsstråling som ikke skyldes træprøven. Den skal fratrækkes målingen på træprøven og bidrager til usikkerheden.)

Pga. den statistiske usikkerhed på radioaktive tælletal ( N1) vil den absolutte og relative usikkerhed på den specifikke aktivitet A blive:

N1 ∆N 1 ∆A' ∆A = = = m1 ⋅ 60 s / min m1 ⋅ t1 ⋅ 60 s / min m1 ⋅ t1 ⋅ 60 s / min hhv.

N1 ∆A = = A N1

1 N1

(formel 2)

(Normalfordelte tælletal, som radioaktive tælletal nogenlunde antages at være, har usikkerheden:

∆N 1 = N 1 .)

Af formel 2 ses at den relative usikkerhed er omvendt proportional med kvadratroden af tælletallet. Man skal altså måle længe på træprøven, så man får så høje tælletal som muligt.

Derved mindskes usikkerheden på tælletallet – og dermed usikkerheden på den specifikke aktivitet og alderen i følge formel 1.

Libbys kalibreringskurve bygger på fire kulstofprøver der er træringe (træring, redwood), én kulstofprøve der er fra Israels historie (bibel=omslag fra Esajasbogrulle/Dødehavsrulle) og seks kulstofprøver der er fra Ægyptens historie (Ptolemaios, Tayinat, Sesostris III, Zoser, Sneferu, Hemaka). Den linje holder sig de næste mange år at kalibreringskurver bygges på dendrokronologi (= træringe) og ægyptenkronologi (= tidstavle). Derfor vil jeg koncentrere mig om de 2 kronologityper.

Hver af de 11 kulstofprøver har desuden en trærings-/historisk usikkerhed: 1. for de tre “træring”-prøver er den sat til 0 – for “redwood”prøven er den sat til plus/minus 75 år.

2. for kulstofprøven fra Israels historie, “Bibel” (omslag fra Esajasbogrulle/Dødehavsrulle), er den historiske usikkerhed sat til plus/minus 100 år.

3. for de seks kulstofprøver fra Ægyptens historie, Ptolemaios, Tayinat, Sesostris III, Zoser, Sneferu, Hemaka, er den historiske alder sat til hhv. plus/minus 200 år, plus/minus 50 år, 0 år, plus/minus 75 år, plus/minus 75 år og plus/ minus 200 år. Disse usikkerheder er ikke direkte usikkerheder i Ægyptens kronologi. De historiske usikkerheder skyldes også at træprøven ikke altid kan henføres til en bestemt faraos bestemte regeringsår, men snarere at man kan afgrænse den således at den må være samtidig med eller noget efter en bestemt farao. Man kan også være nødt til at gøre antagelser om hvor mange år der går fra et træ bliver fældet, til træet bliver anvendt til en sarkofag el.lign.

Som “HISTORISK ALDER (år før ca. 1952)” har Libby anvendt den bedste alder efter gængs ægyptenkronologi.

Hvis man betragter Libbys kurve, kan man se at otte af de 11 målingers lodrette usikkerhedslinjer skærer den stiplede kurve, mens tre af de 11 målinger ligger uden for. Det er forventeligt.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1

Hvis målinger er normalfordelte, forventes det at 2/3 rammer inden for usikkerheden og 1/3 uden for.

Tælletal er nogenlunde normalfordelte. Forudsigelsen passer ganske godt, idet

2 ⋅ 11 = 7.3 3

I formel 1 kaldes aldersberegningen tilsyneladende alder for at fremhæve at den nok skal korrigeres for at finde den rigtige alder. Umiddelbart tyder Libbys kurve ikke på at den behøver særligt store korrektioner – de 11 målecirkler ligger jo tæt på den stiplede kurve. Man bemærker dog at f.eks. Zoserprøven falder flere hundrede år ved siden af. (Det skyldes ikke kun statistisk usikkerhed på tælletal, for andre laboratoriers senere måling viser noget af det samme.) Der er altså brug for en ny kalibreringskurve (= en kurve der viser omsætning fra tilsyneladende alder til faktisk alder) bygget på enten ægyptenkronologi eller dendrokronologi. Hvad gør man hvis man får fremstillet flere kalibreringskurver der ikke stemmer overens?

Gængs ægyptenkronologi Enhver ægyptenkronologi bygger bl.a. på Ægyptens, Babylons, Assyriens og Israels kongelister og skrevne historie. Desuden arkæologiske fund.

I figur 2 er vist gængs ægyptenkronologi4, som den så ud i 1968 og før:

Figur 2. Gængs ægyptenkronologi (Hayes (1962) og Helck (1968)).

Reproduceret efter Säve-Söderbergh og Olsson (1970) 5 .

Kronologien er hængt op på vores tidsakse ved hjælp af de 2 astronomiske dateringer, såkaldte Sothisdateringer: S1 og S2.

Det er beretninger om stjernen Sothis’ (Sirius’) opgang på en bestemt kalenderdato ifølge den egyptiske kalender. Ved beregninger kan man finde hvilket årstal f.v.t. (før vor tidsregning) det må være sket. Dateringen er imidlertid ikke uden usikkerhed – bl.a. fordi tolkningen af den bygger på sene historiske kilder. Hvis tolkningen er korrekt, har man med stor nøjagtighed fastlagt dynasti XII og XVIII på vores tidsakse. Hvis tolkningen er forkert, får man stor usikkerhed ind i gængs ægyptenkronologi. I forhold til S1 er dynasti I til XI beregnet ud fra de forskellige kongelister og tolkning af Turinpapyruset skabelse.dk

41

Origo og Palermostenen. Disse tolkninger er ikke uden usikkerhed, hvilket man bl.a. kan se af at Hayes, Helck og Scharff er uenige. I forhold til S2 er dynasti XIX-XXX (ikke alle er vist på figur 2) beregnet ud fra de forskellige kongelister. Desværre findes der mange kongelister som ikke stemmer helt overens – så man kommer ikke uden om (stor) usikkerhed i regeringstider og dynastilængder.

Mere alvorlig er dog spørgsmålet: Kan man være sikker på den gængse ægyptenkronologis rækkefølge og samtidighed/ manglende samtidighed af de 30 dynastier?

Courvilles ægyptenkronologi I figur 3 er vist Courvilles ægyptenkronologi, 1970 6: Mellemøstens kronologier er forbundne, idet bl.a.

Babylons, Assyriens, Israels og Ægyptens skrevne historie indeholder synkronismer (= henvisninger til samme historiske hændelse, f.eks. indbyrdes slag.)

Derfor vil en omtolkning af én af dem uvægerligt medføre omtolkninger af de øvrige. Udover de skrevne historier kan man også udlede synkronismer fra arkæologisk materiale.

Courville tvivler så meget på de to Sothisdateringer at han ikke vil bygge sin kronologi på dem. Han nævner i hundredvis af eksempler hvor arkæologi og Israels historie systematisk afviger nogle århundreder – afvigelser der ofte er blevet klandret Israels skrevne historie. Da de arkæologiske delperioder imidlertid hænger på Ægyptens kronologi, antager Courville at problemet snarere skyldes at gængs ægypenkronologi er forkert anbragt på tidsaksen – altså at de to Sothisdateringer må være forkerte. Uden de to Sothisdateringer bruger Courville naturligvis alle tilgængelige kongelister til at opbygge sin kronologi, ligesom også gængs ægyptenkronologi gør, men han vægter kilderne anderledes. Bl.a. bruger han den tolkning af kongelisten Sothislisten at de første 46 navne og regeringstider er en ubrudt række der viser den faktisk forløbne tid. (Slutningen af Sothislisten er desværre forvansket med navne og regeringstider der ikke følger det system.) Han ender med en kronologi (se figur 3) som han mener giver meget bedre overensstemmelse mellem arkæologi og skrevne kilder – især Israels skrevne historie.

Eksempel: Fra Israels historie ved man at Kong Akab havde et elfenbenspalads. Man finder rester af en elfenbensbygning, men i arkæologiske lag der ifølge gængs ægyptenkronologi anses for meget yngre end Kong Akab – det kan altså ikke være hans palads, eller? Mon ikke det er Akabs elfenbenspalads, og de arkæologiske delperioder skal fremrykkes så det stemmer?

I Courvilles kronologi kommer fundet til at passe med Akabs regeringsperiode.

(At Israels skrevne historie er meget nøjagtig, fremgår af Thieles bog 1959, hvor han får 396 ud af 400 henvisninger til regeringstider for Israel hhv. Juda til at stemme nøjagtigt overens. De resterende fire er måske fejlskrivninger?

Faktisk kan de resterende fire også være korrekte, hvis man antager nogle hidtil ukendte coregenser. Ved hjælp af Thieles israelskronologi har man kunne afklare et enkelt dunkelt punkt i Assyriens kronologi, der ellers er flagskibet i Mel-

42

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Figur 3: Courvilles ægyptenkronologi (reproduceret efter Courville, 1970 6).

lemøsten m.h.t. nøjagtigt optegnede årstavler (de såkaldte eponymlister)).

Kalibreringskurver bygget på gængs hhv. Courvilles ægyptenkronologi I perioden 1949-68 er der offentliggjort ca. 89 kulstof-14 dateringer med relevans for Ægyptens kronologi. Ud fra så mange som muligt af dem (det er ikke alle 89 der kan historisk indplaceres på figur 2 hhv. 3), er beregnet følgende korrektionsfaktorer for tilsyneladende alder: faktisk faktiskalder aldergængs = ffgængs tilsyneladende ende alder alder gængs = gængs⋅⋅tilsynelad faktisk alderCourville = f Courville ⋅ tilsyneladende alder

I tidsskriftet Radiocarbon, hvor de fleste af de 89 dateringer er offentliggjort, fortsatte man med at beregne tilsyneladende alder ved hjælp af halveringstiden 5568 år selvom halveringstiden faktisk blev målt mere nøjagtigt til 5730 år. (En korrektion for lidt forkert halveringstid er kun en lille korrektion, og ved at fortsætte med 5568 i beregningerne kan man sammenligne alle offentliggjorte tilsyneladende aldre.)

Hvilken af de 2 ægyptenkronologier giver den mest rimelige kalibreringskurve? Spørgsmålet kan efter min mening ikke besvares entydigt – men man kan bemærke om der optræder “urimelige” sving på korrektionskurverne. ”Urimelige” sving kan være en indikation på manglende/for mange samtidigheder af dynastier.

Det er langt fra alle 30 dynastier der findes offentliggjorte kulstof-14 dateringer fra – nogle dynastier har også efterladt sig meget lidt arkæologisk materiale.

Korrektionsfaktorerne er nemmest at overskue, hvis man i stedet for tilsyneladende alder laver en graf som funktion af tilsyneladende år (f.v.t.): tilsyneladende år ( f .v.t.) = tilsyneladende alder − årstal for målingen

Eksempel: Hvis målingen er udført ca. 1966 og giver den tilsyneladende alder 4050 år, bliver det tilsyneladende år (f.v.t.)=2084.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1

ORIGO

Figur 4. Kalibreringskurver for gængs hhv. Courvilles ægyptenkronologi.

Figur 5. Kalibreringskurver og tilnærmede kalibrerings-kurver for gængs hhv. Courvilles kronologi.

Tre konklusioner ud fra figur 5: 4.

1. Den tilnærmede, gængse kurve har et zigzag-forløb hvor det midterste stykke svarer til tilsyneladende år ca. 17502150 f.v.t., eller faktisk år ca. 1880-2890 f.v.t. Sothisdateringen S1 ligger ved ca. 1871 f.v.t. Hvis zigzag-forløbet opfattes som urimeligt, kunne man få en mere lige kurve ved fremrykning af Sothisdatering S1. Man kan altså stille spørgsmålstegn ved om S1 skal tolkes så gammel. (Man kunne også få en mere lige kurve ved omtolkning af både S1 og S2.)

5.

2. Den tilnærmede, Courville kurve har et zigzag-forløb hvor det 3. stykke svarer til tilsyneladende år ca. 2000-2010 f.v.t., eller faktisk år ca. 1760-1930 f.v.t. Grænsen mellem dynasti IV-V og III respektive dynasti II og I ligger ved ca. 1830 f.v.t. Hvis zigzag-forløbet opfattes som urimeligt, kunne man få en mere lige kurve ved fremrykning af denne grænse. Man kan altså stille spørsmålstegn ved om grænsen mellem dynasti IV-V og III respektive dynasti II og I skal tolkes så gammel.

6.

3. Det første stykke på den tilnærmede Courville-kurve har et meget lodret forløb og svarer til tilsyneladende år ca. 11501200 f.v.t., eller faktisk år ca. 780-1550 f.v.t. Imidlertid findes der et lignende (dog knapt så stort) stykke med et meget lodret forløb på den tilnærmede, gængse kurve. Jeg vil derfor opfatte det som unøjagtighed i den arkæologiske bestemmelse af nogle af kulstofprøverne.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 1

I en senere artikel vil jeg vende tilbage til disse tre konklusioner ved at sammenholde dem med konklusioner ud fra kalibreringskurver bygget på dendrokronologier.

Litteraturliste 1 Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, Afd. f. Elektrofysik, 1985. I: 80 s.+litteraturtillæg: 450 s.+II: 28 s.+litteraturappendix: 92 s.

2 W. F. Libby: Radiocarbon Dating. The University of Chicago Press, 1952.

3 I nyere gymnasielærebøger anvendes halveringstiden 5730 år og A0=16.0.

4 T. Säve-Söderbergh og I. U. Olsson. “Radiocarbon Variations and Absolute Chronology”. Uppsala (1970).

5 4, side 35-55.

6 D. A. Courville: “The Exodus Problem and its Ramifications”.

Challenge Books, Loma Linda, California, 1971.

skabelse.dk

43

Origo

FAQ/OSS til C14-metoden På sitet www.skabelse.dk findes en FAQ, dvs. en art brevkasse med Ofte Stillede Spørgsmål (hvorfor den danske betegnelse er en OSS). For at gøre lidt reklame for denne mulighed for folk med netforbindelse, tager vi lige et par eksempler her som alle handler om kulstof-14-metoden. Alle svarene her er begået af C-14-artiklens forfatter, cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand.

så dårlig stand at kulstoffet vil være forurenet. Der er offentliggjort nogle få dateringer i Radiocarbon af olie, kul o.l., men der er tale om yngre olie og kul ifølge gængs geologi. Enkeltpersoner kan jo altid indsende en prøve til datering og betale de 5.000-10.000 kr. det koster, men man bør nok gøre op med sig selv først om prøven er nøjagtigt udtaget og behandlet, og om man i alle tilfælde vil offentliggøre resultatet?

Hvad kan man bruge kulstof-14-metoden til, og hvad kan man ikke bruge den til?

Den kan give den tilsyneladende alder. For at omsætte den til den faktiske alder kræves en kalibreringskurve, som siden 1970 traditionelt er bygget på børstekoglefyr-træringe – men den kan også bygges på f.eks. Courvilles ægyptenkronologi eller Yaku-Sugi-dendrokronologi som giver en helt anden kalibreringskurve. For meget store tilsyneladende aldre kan man ikke fremstille særligt nøjagtige kalibreringskurver.

Hvis der er usikkerhed om C-14-metodens resultater, hvad er din kommentar så til at ”Jesu Ligklæde” (ligklædet fra Torino) ud fra en C-14-datering er erklæret for en forfalskning? Kan målemetodens usikkerhed være så stor at klædet rent faktisk godt kan være fra år 30 eller deromkring? Hvad med forurenings-problemet, at klædet kan være forurenet med bakterier fra en langt senere tid?

Hvordan komme ud over et evt. forureningsproblem?

Kulstof-14 dateringen af Jesu Ligklæde kan være korrekt.

Vatikanet besluttede på forhånd at dateringen skulle offentliggøres, uanset dens resultat – en god beslutning! Man står så bagefter og kan undre sig over om kulstofprøven kunne være forurenet, eller om der kan være andre fejlkilder.

Hvor langt går C14-metoden tilbage? Vil man fx kunne bruge dateringsmetoden på de T-Rex-bløddele man har fundet i en knækket dinoknogle?

Man kan bestemme den tilsyneladende alder ”langt tilbage”, men man kan ikke oversætte den til faktisk alder uden meget stor usikkerhed. Der er også en naturlig grænse for tilsyneladende alder: Hvis den tilsyneladende alder er større end et vist antal halveringstider for kulstof-14 f.eks. 4*5568 år = ca. 22.000 år, får man også stor usikkerhed på den tilsyneladende alder. Når man så ikke har en pålidelig kalibreringskurve for store tilsyneladende aldre, bliver oversættelsen til faktisk alder yderligere usikker.

?

Figur 2. Henfaldsserie fra uran (U) til bly (Pb).

Se på første trin: Uran-238 vil gerne slippe en alfapartikel, dvs. et heliumatom (He). He har a-nr 2 og a-masse 4. Trækker vi disse to fra Uran-238 med a-nr. 92, vil vi får et grundstof der har massen 238-4 = 234 og a-nr. 92-2 = 90.

Bohrs periodiske system afslører at vi står med grundstoffet thorium (Th).

Figur 1. Henfaldskurve for C-14.

Hvis man kan, hvorfor gør man det så ikke? Er man bange for at få ”nogle forkerte resultater”? For en C-14-datering af en dino vil selvfølgelig dementere antagelsen om at den kan være over 70 mio. år gammel? Men man afholder sig vel ikke fra at lave dateringer blot fordi de er teoretisk umulige?

Jeg vil ikke påstå at kulstof-14-laboratorier fusker med data. Det enkelte laboratorium bør offentliggøre sine data, men har altid lov til at vælge hvilke de vil offentliggøre – det vil naturligt undlade at offentliggøre fejldateringer og vil nok ikke udføre ret mange dateringer på dinoer, enten fordi de anses for alt for gamle til kulstof-14 metoden, eller også er de i

44

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Hvordan beregner man et radioaktivt stofs henfaldstid? Hvor véd du fx fra at 14C halveres på 5.568 år? Jeg har fundet en angivelse der siger 5.730 år. Den påstår til gengæld at man kan bestemme en prøves alder med en sikkerhed helt ned til ét år. Det kan vel ikke være rigtigt hvis

man ikke er enig om halveringstiden?

Libby anvendte halveringstiden 5568 år. Nogle årtier senere blev den bestemt mere nøjagtigt til 5730 år, men man fortsatte med at bruge 5568 år til den tilsyneladende alder i Radiocarbon – for at kunne sammenligne på tværs af alle årgange.

I dag er den nok bestemt ganske nøjagtigt ved kunstig radioaktivitet.

Man kan nok bestemme aktiviteten med så høj nøjagtighed at man kan beregne den tilsyneladende alder med nøjagtigheden 1 år. Der er så stadig større usikkerhed ved oversættelsen til faktisk alder ved hjælp af en kalibreringskurve.

FAQ/OSS til C14-metoden

ORIGO

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 2 Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand

Indledning Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale: Radioaktive dateringsmetoder, 19851, hvor jeg bl.a. havde adgang til samtlige offentliggjorte kulstof-14 dateringer 1949-1968, med relation til Ægyptens historie.

Oversigt Nogle vigtige årstal og begivenheder i kulstof-14 dateringsmetodens historie:

• • • • • • • •

rodnettets størrelse stærke vinde, tornadoer lys, plads omkring træet løv på træet ældning frøsætning svedning af ild (skovbrande), lynnedslag fysiske angreb på træet, herunder hug, stik og insekter

Et træ gror ikke lige meget i alle retninger, så vækstlaget er ikke helt ringformet eller lige tykt hele vejen rundt. Nogle gange er det kun et bueformet stykke i den ene side af træet. Hvis Begivenhed Årstal man ikke vil fælde træet, 1949-52 Libbys første kalibreringskurve 2 kan man i stedet tage nogle boreprøver fra flere sider af 1962/68 og før Gængs ægyptenkronologi (Hayes/Helck) 3 træet og sammenligne dem for at finde middeltykkelsen Yaku-Sugi dendrokronologi 4 1966 af vækstlagene. Imidlertid kan det være svært at se en Ca. 1969 Børstekoglefyr dendrokronologi sammenhæng mellem middeltykkelsen af vækstlagene Kongres hvor man valgte at bygge kalibreringskurven på dendrokronologi Ca. 1970 5 og målinger af nedbøren (børstekoglefyr) og ikke ægyptenkronologi . foretaget på meteorologiske Courvilles ægyptenkronologi 6 Ca. 1971 vejrstationer i nærheden af de pågældende træer. Træerne i et område (selv af samme art) Fra starten af kulstof-14 metoden (ca. 1950) indtog dendrokan have meget forskellige vækstlag. På nogle af dem viser en kronologi/træringe og Ægyptens historie en central betydning boreprøve tynde og tykke lag – på andre omtrent lige tykke for at kunne fremstille en kalibreringskurve. lag. Hvilket af træerne viser så klimaet? Det gør de alle sammen.

For at forstå hvornår et træ gror, må man undersøge jordfugDendrokronologi/træringe tigheden. Glock inddeler træerne i tre grupper. Dem der gror Det er en alment udbredt opfattelse at træringe viser træets alder hvor fugtigheden er nær maksimal, nær minimal eller optimal og klimaet i de år det har groet – at en trærings tykkelse er et (som han kalder det). De maksimale har vand nok. Når de mål for årets nedbørsmængde. Ved nærmere undersøgelse viser gror, er det ikke fordi det har regnet. De optimale er dem der får regn når de har brug for det. De minimale gror ofte i det sig at det på ingen måde er så enkelt. I 1941 skrev Waldo områder hvor jorden tørrer ud imellem regnskyllene, og træets S. Glock, som selv er dendrokronolog, en stor oversigtsartikel7 hvor han samler sin egen viden og viden fra ca. 200 artikler vækst standser. Der kendes eksempler hvor efterårsregn giver skrevet af dendrokronologer 1935-1941 og før. Der er mange anledning til fornyet vækst. Det giver så træerne to ringe på et der har prøvet at sammenligne træringene med klimaet (især år. regnmængden), men ifølge Glock er der mange flere faktorer der har betydning for et træs vækst, bl.a.: Antal træringe giver altså også en tilsyneladende alder. Hvis • vækstsæsonens længde man sammenligner levende træer i et område, viser det sig at • temperaturen, herunder frostperioder deres ringmønstre ikke er ens. Vælger man dem ud som f.eks.

• regnmængden har en håndfuld meget tynde ringe (såkaldt diagnostiske ringe) • fordelingen af regnmængden på årets måneder imellem mellemtykke og tykke ringe, har man mulighed for • tørkeperioder at matche de diagnostiske ringe med andre træers diagnostiske • anden nedbør end regn (sne og tåge) ringe. Finder man desuden døde træer der har diagnostiske • kronens fangst af nedbøren ringe der matcher de ældste diagnostiske ringe af et levende • fordampningen træ, kan man bygge kronologien længere bagud i tiden. I sidste • jordunderlagets beskaffenhed ende er der selvfølgelig en grænse for hvor gamle døde træer • røddernes dybde man kan finde – eller tyde.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 2

skabelse.dk

45

Origo En sådan serie af matchende træer kaldes en dendrokronologi. For at styrke dendrokronologien prøver man at bygge flere og flere træer ind i den, så man får større sikkerhed for de diagnostiske ringes placering. I praksis støder man på det problem at to træer matcher de diagnostiske ringe, men med et lidt forskelligt antal ringe imellem dem. Det kan så tolkes på to måder: Enten mangler det ene træ ringe, eller også har det andet træ ekstra ringe. En dendrokronologis sikkerhed afgøres ved hjælp af statistiske tal såsom følsomhed og seriekorrelationskoefficient.

Seriekorrelationskoefficienten – er det tal der måler hvor godt 2 kurver stemmer overens i et vist antal punkter. Et tal tæt ved 1 betyder god overensstemmelse, og et tal tæt ved 0 betyder dårlig overensstemmelse.

Undervejs i opbygningen af dendrokronologien har man kasseret de træer som ikke indeholdt diagnostiske ringe, samt af og til opgivet at indpasse visse træer. Man kan så overveje hvad statistisk sikkerhed betyder når man har fravalgt træer? Imidlertid kan man ikke gøre det bedre.

Redwood/Sequoia Indtil 1956 var de ældste (dvs. tilsyneladende ældste, nemlig dem med flest ringe) kendte levende væsener Sequoia sempervirens/Redwood og Sequoia giganteum/Big Tree som kun findes naturligt i de californiske bjerge. Der er fundet redwoods med ca. 2200 ringe og Big Trees med op til ca. 3000-3212 ringe.

Yaku-sugi/Cryptomeria japonica I 1966 offentliggjorde K. Kigoshi og H. Kobayashi4 en dendrokronologi for japanske yaku-sugi træer der rakte ca. 2000 træringe tilbage i tiden. (Faktisk er dendrokronologien (ifølge 4) lavet ud fra ét træ, så man har ikke usikkerheden med at matche flere træers diagnostiske ringe.) Her vises tendensen i yaku-sugi dendrokronologien i forhold til Libbys kalibreringskurve fra 1952.

Yaku-sugi dendrokronologien viser at man ved kulstof-14 metoden vil måle en lavere absolut, specifik radioaktivitet end forventet. Derfor kommer man til at overvurdere aldre, hvis man antager at Yaku-sugi-dendrokronologiens tilsyneladende aldre er de korrekte. Man må derfor indføre en korrektionsfaktor: faktisk alderYak o− sugi = fYak o− sugi ⋅ tilsyneladende alder

(formel 1)

Sammenholdes korrektionsfaktorer for Yako-sugi-dendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv. Courville), fås figur 2 og 3.

Figur 2 viser de fuldstændige kalibreringskurver, og i figur 3 er vist udsnittet mellem korrektionsfaktor 0.70 og 1.30. Figur 4 er lig figur 3, men tilføjet en trendlinie for Yaku-sugi-målepunkterne.

Bemærk, at korrelationskoefficienten for trendlinien er meget lav (= 0.0139), hvilket betyder at der ikke kan drages nogle nøjagtige konklusioner fra den.

46

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Figur 1. Sammenligning mellem Libbys kalibreringskurve (ca. 1952) og en kalibreringskurve beregnet ud fra Yaku-Sugi dendrokronologien (data: Kigoshi 1966).

Fire konklusioner udfra figur 2-4: 1. Yaku-sugi kurven har nogle store udsving i perioden 1479-1777 e.v.t. som kan have mange årsager, f.eks. forurening af de yderste vækstlag med fremmed kulstof (perioden er tilsyneladende alder, dvs. den alder man får ved brug af Libbys aldersformel uden korrektion; det gælder også de følgende perioder i konklusionerne). Desuden har kurven et moderat udsving i perioden 537-703 e.v.t. som imidlertid kun bygger på én måling. Derfor antages dette udsving at være en fejlbestemmelse. Kurvens øvrige målepunkter ligger nogenlunde pænt på en linie med korrektionsfaktorer i intervallet 1.04-1.13, altså tilsyneladende alder skal forøges 4-13% for perioden ca. 0-1500 e.v.t.

2. Yaku-sugi kurven har en overlappende periode med gængs ægyptenskronologi (og faktisk identisk for Courvilles ægyptenskronologi). Det er perioden 293-408 e.v.t., hvor den gængse kurve ligger systematisk over Yaku-sugi kurven, men har omtrent parallelle forløb. Korrektionsfaktoren ligger i intervallet 1.04-1.16, altså tilsyneladende alder skal forøges 4-16% for denne periode. At den gængse kurve ligger systematisk over Yaku-sugi kurven med ca. 4-8% kan enten tolkes som om Yaku-sugi-dendrokronologien lider af 4-8% manglende ringe, eller at den gængse historie overvurderer alderen med 4-8% (hvilket er ca. 60-130 år). Endelig kan det være en arkæologisk fejldatering af tre prøver? For denne periode er der ikke nogen forskel på gængs og Courvilles ægyptenskronologi, så den samme konklusion gælder begge ægyptenskronologier.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 2

ORIGO

Figur 2. Kalibreringskurver for Yaku-sugi-dendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv. Courville).

Figur 3. Kalibreringskurver for Yaku-sugi-dendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv. Courville) (udsnit).

Figur 4. Kalibreringskurver for Yaku-sugi-dendrokronologi og de to ægyptenskronologier (gængs hhv. Courville) (udsnit) og trendlinie for Yaku-sugi-målepunkterne.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål – 2

skabelse.dk

47

Origo 3. Forlænger man den lineære tendens af Yaku-sugi-kurven tilbage til perioden 500-0 f.v.t., ses den ramme den gængse kurve nogenlunde. Det er den periode hvor gængs og Courvilles ægyptenskronologi afviger væsentligt mindre fra hinanden end for ældre perioder. (Derfor ville Yaku-sugikurvens trendlinie også ramme Courvilles kurve nogenlunde hvis den var tegnet ind for denne periode.)

4. Forlænger man den lineære tendens af Yaku-sugi-kurven tilbage til perioden 3000-500 f.v.t. ses den at ramme både den gængse kurve og Courvillekurven, men på forskellige steder. I perioden 1198-788 f.v.t. rammer den tættest ved den gængse kurve. I perioden 1916-1198 f.v.t. rammer den tættest ved Courvillekurven. (Man erindrer at der i denne artikels 1. del9 blev foreslået at fremrykke dynasti I-XII i gængs ægyptenskronologi, så kalibreringskurven undgik sit zigzag-forløb.) Yaku-sugi-dendrokronologiens trendlinie peger på at gængs ægyptenskronologi har overvurderet alderen af dynasti I-XII. 5. Med den usikkerhed der ligger i Yaku-sugi-dendrokronologiens trendlinies lave korrelationskoefficient (=0.0139), kan man kun konkludere at dens forlængelse er i overensstemmelse med at gængs ægyptenskronologi overvurderer alderen af dynasti I-XII. Man kan ikke udlede det som et faktum alene ud fra Yaku-sugi-dendrokronologien.

Fergusons børstekoglefyr-dendrokronologi (1970) behandles først i en kommende artikel.

Litteraturliste 1 Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, Afd. f. Elektrofysik, 1985. I: 80 s.+litteraturtillæg: 450 s.+II: 28 s.+litteraturappendix: 92 s.

2 W. F. Libby: Radiocarbon Dating. The University of Chicago Press, 1952.

3 5, side 35-55.

4 Kunihiko Kigoshi og Hiromi Kobayahi. Radiocarbon, bind 8, side 54-56 (1966).

5 T. Säve-Söderbergh og I. U. Olsson. Radiocarbon Variations and Absolute Chronology. Uppsala (1970).

6 D. A. Courville: The Exodus Problem and its Ramifications.

Challenge Books, Loma Linda, California, 1971.

7 Waldo S. Glock: Growth Rings and Climate. The Botanical Review, bind 7, nr. 12, side 649-713 (1941).

8 Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1), Origo nr. 98, marts 2006, side 22-26.

9 8 Konklusion 1, side 26.

Louis Pasteur Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Louis Pasteur (udtales: LU.i pa(æ).

STØR) (1822-1895), fransk kemiker og mikrobiolog, • undersøgte effekten af polariseret lys på kemiske forbindelser • viste at ved gæring af alkohol og mælk kan gær reproducere uden brug af ilt (Pasteur-effekten) Figur 1. Louis Pasteur • konkluderede at gæring og fordærvning af mad skyldes mikroorganismer og kunne forhindres ved at ødelægge eller hæmme dem (ex pasteurisering af vineddike, vin, øl, mælk) • Indenfor biologien argumenterede han imod teorien om spontan genese, ifølge hvilken dyr kunne opstå af sig selv, blot de rette forhold var til stede. F.eks. skulle der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus.

Denne tanke, der går tilbage til Aristoteles, anses i dag for absurd.

• fandt en kur mod silkeormsygdomme, som fik betydning for fransk silkeindustri • fandt (1881) en måde at isolere og svække sygdomskim.

Fandt en vaccine imod fåre miltbrand og kyllinge-kolera • fandt (ca. 1885) en vaccine imod rabies (=hundegalskab).

Grundlagde (1888) Pasteur instituttet for rabies-forskning, forebyggelse og behandling.

Ordsprog af Louis Pasteur: ”Jeg er på tærsklen til mysterier, men sløret bliver tyndere og tyndere.” Louis Pasteur, oversat

48

ORIGO 133 / 134 februar 2015

”Der findes ikke en kategori af videnskab som skulle kaldes anvendt videnskab. Der er videnskab og anvendelser af videnskab, bundet sammen som frugter på træet der bærer dem.” Louis Pasteur, oversat ”Hvad angår observationer, fremmer tilfældet kun det forberedte sind.” Louis Pasteur, oversat ”Man behøver ikke at spørge en der lider: Hvilket land kommer du fra og hvad er din tro? Man behøver kun at konstatere: Du lider, det er nok ...” Louis Pasteur, oversat ”Jeg er overbevist om at Videnskab og Fred vil triumfere over Ignorance og Krig, at lande vil forene sig for at opbygge i stedet for at ødelægge, og at fremtiden tilhører dem som har gjort mest for den lidende menneskehed.” Louis Pasteur, oversat ”… kunstideal, videnskabsideal, evangeliske dyder, deri ligger kilderne til store tanker og store gerninger; de reflekterer alle lyset fra den Uendelige.” Louis Pasteur, oversat ”Jo mere jeg ved, jo mere nærmer min tro sig den bretonske landmands. Hvis jeg vidste alt ville jeg have en tro som den bretonske landmand.” Louis Pasteur, oversat Litteratur: http://da.wikipedia.org/wiki/Louis_Pasteur http://www. answers.com/topic/louis-pasteur http://www.answers.com/topic/louis-pasteur http://en.wikiquote.org/wiki/Louis_Pasteur http://www.evene.fr/citations/louis-pasteur http://www.linternaute.com/citation/auteur/ louis-pasteur/17533/ Fastfission http://en.wikipedia.org/wiki/File:Tableau_Louis_ Pasteur.jpg Louis Pasteur

ORIGO

Marsmanden Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Fysikeren Jens Martin Knudsen (1930-2005) er kendt som ”Marsmanden” p.g.a. hans i TV kendte Marsforskning og entusiastiske formidling af astronomi. Han har forfattet adskillige videnskabsteoretiske (=videnskabernes filosofi, metoder, sandhedskriterier) ordsprog. Hans Marsforskning blev inspireret af Brasiliens røde jord, hvis Figur 1. Jens Martin Knudsen farve skyldes oxidation via vand. Dette gav ham ideen, at der måske også var - eller havde været - vand på Mars, ”Den røde planet”.

Interview med Jens Martin Knudsen (journalist: Nils Thorsen, Politiken 5. november 2000): Mange mener vel, at naturvidenskaben netop påstår at kunne forklare alting. »Ja, men det kan den også«, udbryder han. »Den har i hvert fald nøglen. En dag vil naturvidenskaben forklare, hvordan det hele er gået til. Det er jeg ikke i tvivl om.

Og hvis du ser tusind, måske femtusind år ud i fremtiden, så vil vi kende det i detaljer. Men videnskab er ikke sandhed.

Den er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har.

Videnskab er bare en søgen efter mysteriet. Aarhus Universitet har et vidunderligt motto, hvor du ser delfinerne fare ned. Og så står der: Vi søger i dybet den faste bund«.

Han fanger mit blik. »Bemærk, der står ikke: Vi finder! Det er virkelig et uudforsket hav.

Hver gang du laver en ny opdagelse, føjer mysteriet sig dybere og dybere. Der er ingen bund! Og til syvende og sidst ender vi jo i det spørgsmål derovre«, siger han og peger på den grønne tavle. »Hvorfor?«. »Og det kan videnskaben ikke besvare«.

1) Hvad betyder ordsproget: ”Slå følge med dem der søger sandheden, og vær på vagt overfor dem, der mener, de har fundet den” Jens Martin Knudsen? Hvad har Jens Martin Knudsen mon oplevet fra fysikernes side? Forklar? ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ ________________________________________________ 2) Hvad mener Jens Martin Knudsen om videnskabens muligheder og begrænsninger? Forklar? ________________________________________________ ________________________________________________

Figur 2. Brasiliens røde jord.

Ordsprog af Jens Martin Knudsen: • ”Slå følge med dem der søger sandheden, og vær på vagt over for dem der mener de har fundet den”. Jens Martin Knudsen • ”Vi må have respekt for de observerede data. Derimod er det vigtigt ikke at frygte autoriteter”. Jens Martin Knudsen • ”Man skal som fysiker aldrig være arrogant! Hvis en teori ikke strider imod de tre bevarelsessætninger, skal man ikke forhaste sig med at afvise den”. Jens Martin Knudsen • ”Videnskab er om hvordan. Religion er om hvorfor”. Jens Martin Knudsen Marsmanden

________________________________________________ ________________________________________________ Litteratur http://www.kroppedal.dk/astronomi/astronomer/jensmartinknudsen.html http://mads.stenfatt.com/jmk/ http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/662841dc88df8b24c1 256b0400394fc3/13142da98b232866c1256b10004538f2?O penDocument

skabelse.dk

49

Origo

Einstein-citater Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi.

Albert Einstein (1879-1955), fysiker.

• ”Videnskab uden religion er lam.

Religion uden videnskab er blind”.

Albert Einstein, oversat Kommentar: Einstein har ikke noget ønske om at sammenblande gængs naturvidenskab og gængs religion, men han var ven med Immanuel VeFigur 1. Albert Einstein. likovsky, havde læst dennes værker, og havde skrevet ham et takkebrev. Einstein havde sikkert draget en konsekvens af Velikovskys værker.

At ”religion uden videnskab er blind” er let at se. Arkæologiske fund, astronomiske opdagelser og meget andet, ville man ikke vide noget om, hvis man holdt sig til religion uden videnskab.

Man ville være ”blind” for mange ting.

At ”videnskab uden religion er lam” kan være sværere at se. Men, ifølge Velikovsky afskærer videnskaben sig fra mange fund og erkendelser, hvis man på forhånd udelukker det religiøse område. Man ville være ”lam” for mange områder.

Værre endnu – ifølge en anden bog af Velikovsky: Kosmiske kollisioner – er der en systematisk fejl i gængse tidstavler for Egypten, Assyrien, Babylon, Israel, Grækenland, der skyldes

at man ikke har taget de religiøse skrifters oplysninger særligt alvorligt.

Velikovsky foreslår hvordan man ved at tage hensyn til de religiøse skrifters oplysninger, samtidig får løst nogle store problemer i alle disse landes tidstavler og arkæologi.

Flere ordsprog/citater af Einstein: • ”End ikke alverdens forsøg kan bevise at jeg har ret; Et enkelt eksperiment kan bevise, at jeg ikke har det”. Albert Einstein, oversat • ”Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm”. Albert Einstein, oversat • ”Fantasi er vigtigere end viden”. Albert Einstein, oversat • ”Imagination is more important than knowledge”. Albert Einstein • ”Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg konkludere at fantasiens gave har betydet mere for mig, end evnen til at tilegne mig ny viden”. Albert Einstein, oversat • ”En mand med et ur ved altid hvad klokken er. En mand med to kan aldrig være sikker”. Albert Einstein, oversat Kommentar: Ordsproget passer fint til radiometriske dateringsmetoder. Hvis man måler på en klippe med én metode, får man ét svar. Hvis man måler med flere metoder, får man flere svar. Hvilket er så det rigtige? (Hvis nogen af dem? ”Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger”.)

Fra Immanuel Velikovsky: Da kloden kæntrede. Bogan’s Forlag as (1981).

(Oversat fra Earth in Upheavel (1955).

En gigant blandt det 20. århundredes tænker. ”Det er en fryd at læse det historiske værk,” skrev Albert Einstein i et takkebrev til Immanuel Velikovsky, der havde sendt ham sin nye bog. De havde kendt hinanden siden 1920rne og opretholdt kontakt lige til Einsteins død.

DA KLODEN KÆNTREDE er Velikovskys beviser for realiteterne bag alverdens gudesagn om kampe mellem de himmelske guder: sagnene beskriver i virkeligheden globale kosmiske katastrofer, hvoraf den foreløbig seneste indtraf omkring den historiske tids begyndelse, argumenterne henter han fra geologien og palæontologien.

Tanken var kættersk, da den blev fremsat, men lykkeligvis nåede Velikovsky at høste de første laurbær inden sin død: rumforskningens første resultater bestyrkede hans teorier.

Hvordan kunne mammutter dybfryses så brat, at de kæmpestore dyr undgik at gå i fordærv?

Hvordan kunne jordens Polakse forrykkes, så man i troperne oplevede istider og man i dagens polaregne finder korallevn?

Velikovskys verdensbillede kuldkaster det traditionelle, det er en intellektuel oplevelse at læse ham.

Figur 2. Immanuel Velikovsky.

50

ORIGO 133 / 134 februar 2015

Einstein-citater

ORIGO • ”Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål”. Albert Einstein, oversat Kommentar: Ordsproget passer fint med at man ikke skal frede en teori. (”Hvis man freder en teori, gør man den til pseudo-videnskab”.)

• ”Det er et mirakel at nysgerrighed kan overleve dagens uddannelse[ssystem]”. Albert Einstein, oversat • ”En dygtig hjerne kan faktisk overleve grundskolen”. Albert Einstein, oversat • ”Det eneste der strider mod min teori, er min uddannelse”.

Albert Einstein, oversat • ”The only thing that interferes with my learning is my education”. Albert Einstein

• ”The process of scientific discovery is, in effect, a continual flight from wonder”. Albert Einstein • ”Det gådefulde er det mest ophøjede vi kan erfare. Det er kilden til al sand kunst og videnskab”. Albert Einstein, oversat Litteratur http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/physics/ laureates/1921/ http://nordsprog.dk/kilde/Albert_Einstein http://da.wikiquote.org/wiki/Albert_Einstein http://nordsprog.dk/kilde/Albert_Einstein

En sommerfugls forvandling

Metamorfosen – dette specielle fænomen hvor en insektlarve gennem et puppestadium bliver til det voksne insekt, er bagvendt logisk som produkt af en gradvis udvikling. Så hvordan er fx sommerfuglens fuldstændige forvandling blevet til? – Bruger man en Darwini-hullerne-forklaring, lyder den typisk: – Evolutionen har fundet på det i løbet af insekternes udvikling … Læs videre i Origos spændende og flotte temanummer om insekter (Origo nr. 120).

Bestil det på abonnement@skabelse.dk

Fornyelse af abonnementet Kære abonnent!

Så er et nyt år kommet godt i gang, og hermed modtager du årets første blad fra Origo. Denne gang har vi samlet Origo 133 og 134 i ét bind, da artiklerne er afhængige af hinanden.

Du bedes betale dit abonnement for 2015 hurtigst muligt, så vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året.

Til betalingen er der indlagt et indbetalingskort i dette nummer, du kan også betale ved at overføre til vores konto i Nykredit Bank: Regnr.: 8117 og kontnr.: 1855683.

Abonnement: kr. 200,- kroner. (Studerende kr. 150,- ved fremsendelse af kopi af studiekort) Vi minder lige om at Origoabonnementer løber indtil de opsiges.

Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre, som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for fra 60,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www. skabelse.dk.

Vi håber, at du får stor glæde af dit abonnement i 2015.

Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Einstein-citater

Kjære norske Origoabonnent

Takk for året som gikk og et riktig godt nytt år! Dette bladet er både det siste i 2014 og det første i 2015. Ettersom vi ble forsinket med utgivelsen i fjor samtidig som nummer 133 og 134 er innholdsmessig henger sammen, så ble løsningen et dobbeltnummer. Vi håper og tror at du blir fornøyd med bladet.

Nå er tiden inne til å fornye ditt abonnement eller medlemskap. Du kan også gjerne gi et gaveabonnement til noen du mener fortjener det.

Det er greiest for oss dersom du betaler inn kr 250.- (ab) eller kr 400,- (medlem) direkte inn på vår konto 1503 02 18210 så fort som mulig. Husk å oppgi navn og adresse!

I motsatt fall vil vi sende deg en regning med det neste bladet i 2015.

Vi minner om vårt samarbeid med Discovery Institutes Summer Seminars,USA. Origo Norge støtter en kandidat hvert år med reise og opphold.

Kjenner du noen unge studenter/forskere med interesse for ID? Tips dem om vår støtte og henvis dem til Sigve Brekkes minnefond på vår hjemmeside: www.origonorge.no Vh Origo Norge

skabelse.dk

51