Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 132, november 2014

0SJHP ] OPWFNCFS ] LS J M TTBMH

FS N VN BO N 5F

2 5 , *2 RP YLWHQVNDS VNDSHOVH RJ HWLNN

x PH W S QÎ WBLU PWFSGPS EFN TPN NFOFS EF IBS GVOOFU EFO j

%JTLVTKPOTIFGUF UJM UFNBFU FWPMVTKPOTM SF PH TLBQFMTFTUSP

XXX PSJHPOPSHF OP

2 5 , *2 RP YLGHQVNDE VNDEHOVH RJ HWLN

*OEIPME

[Fortsat fra ORIGO 131 “SlĂĽ følge med dem der søger sandheden ‌â€?]

Hvor andet ikke er anført, er artiklerne skrevet, oversat eller omredigeret af fagredaktøren.

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

&U GKFSEF BMUFSOBUJW

'KFS

FortsĂŚttelse pĂĽ “Forklaringer der ikke holderâ€?

Begrebet evolution er ĂĽbenbart mere end ĂŠn ting Makroevolutionen som skabelsesmetode Lidt-efter-lidt-forestillingen kommer til kort

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

03*(0T XFC BESFTTFS www.skabelse.dk

http://origonorge.no

-BZPVU PH TBUT Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

Tryk:

Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk

3FEBLUJPOTLPNJUÑ J %BONBSL Knud Aa. Back, fhv. overlÌrer back@skabelse.dk Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk

4Q“SHTNÎM UJM EJO CJPMPHJCPH

Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk

)ÎO TQPU PH MBUUFSMJHH“SFMTF

Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

Syv irriterende indvendinger

Noget om skĂŚve sider ved darwinismes fortalere Menneskets evolution: Hvad det fossile vidnesbyrd fortĂŚller

Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk

/ZF GVOE LBQQFS HSFOFOF BG NFOOFTLFUT VEWJLMJOHTUSÂ?

#JCFMFO PH FO HFOFUJTL GMBTLFIBMT

.JTTJOH -JOL o "MJWFè

)VMFNBOE PQ BG IBUUFO

3FEBLTKPOTSĂŽE J /PSHF

/Ove Høeg Christensen + red.

&O MJMMF GKFS UJM GFN EJOPFS

Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no

/Johannes Axelsson fra Genesis /Ove Høeg Christensen

Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

Eller “et fjĂŚs uden bund i virkelighedenâ€?

Overvejelser til en artikel pĂĽ skabelse.dk

0N BU FGUFSBCF

"CFS FGUFSBCFS JLLF

/Finn Boelsmand

Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Vidar Pettersen, lĂŚrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no

/Reinhard Junker

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF /Walter Heitler, overs.: Steinar Thorvaldsen

Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

%BSXJOT UWJWMSĂŽEJHIFE /Boganmeldelse ved Arne Kiilerich

Redaktion pĂĽ dette nummer:

6EFO NJU CBSO

K. Aa. Back, (ansv. & fagred.), Steinar Thorvaldsen, Finn L. N. Boelsmand, Flemming Karlsmose

,"/ WJ TUPMF QĂŽ WJEFOTLBCFO

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen.

En novelle om et abortproblem Afsluttende bemĂŚrkninger til ORIGO 131 & 132

Forsidefoto: iStockphoto

OPWFNCFS "CPOOFNFOU PH CFTUJMMJOHFS

03*(0

/PSHF

%BONBSL

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 2168 7086 E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning.

SE/CVR-nummer: 3037 6390

EB 3F

0N BU UÂ?OLF I Berlingske finder vi en norsk tegneserie der hedder Pondus.

Den behandler menneskets dĂĽrskab i mange (provokerende) facetter. Almindeligvis er det en omgang stakkels buschauffører det gĂĽr ud over. Men pĂĽ et tidspunkt var der “en stribeâ€? der spiddede de kristne.

Vi er i ORIGO ikke bange for at kritisere rigid materialistisk tÌnkning, og sü mü vi ogsü vÌre villige til at gribe i egen barm nür vi løber ind i nogle betÌnkelige udviklinger.

Og her rammer Pondus denne gang hovedet pü sømmet i forhold til et problem: Kan det passe at vi i mange kristne sammenhÌnge beder unge mennesker sÌtte deres tro over deres forstand? At vi rent faktisk beder dem tage hovedet under armen i forhold til konflikten tro/viden? Det overgür min forstand.

Nu er vores Ìrinde ikke at kritisere medkristne, men vi mü med berøvelse konstatere at i visse kirkelige miljøer skrÌmmes de unge vÌk fra fx en naturvidenskabelig uddannelse. Det er for os at se en underlig indstilling til den kamp der foregür mellem tro og viden.

Nu er det nok i strid med copyrighten at gengive “stribenâ€?, sĂĽ vi mĂĽ nøjes med et referat af dens dialog: 1POEVT GĂŽS CFT“H af et ĂŚldre par der er ude for at evangelisere.

For ikke at fü smÌkket døren i hovedet lige med det samme, indleder de med følgende hilsen: God eftermiddag! I dag bringer vi dig et himmelsk budskab!

MU OF JP LU

7FMLPNNFO UJM BOEFO EFM BG 03*(0T EJTLVTTJPOTUFNBOVNSF

Pondus som ĂĽbenbart i dag er indstillet pĂĽ en samtale med de to evangelister, stopper deres forventede talestrøm med en serie spørgsmĂĽl om plads til alle dyr i Arken, om Moses og delingen af Det røde Hav, om verden skabt pĂĽ en uges tid, og om jomfrufødslen: Og herved er vi nĂĽet frem til stribeforfatteren Frode Ă˜verlis pointe, for nu søger den kvindelige evangelist at stoppe alle Pondus’ spørgsmĂĽl med følgende replik: – Nu ska’ du ikke tĂŚnke sĂĽ meget pĂĽ det der? – Ikke tĂŚnke? replicerer Pondus.

Hvortil den mandlige evangelist für det sidste ord: – Det hjÌlper! Tro mig!

7J GPSTUĂŽS forhĂĽbentlig at problemet med alle Pondus’ spørgsmĂĽl ikke er om der kan gives “fornuftigeâ€? svar pĂĽ dem. I den fortrolige samtale to mennesker imellem vil man sikkert kunne løse alle de rejste problemstillinger; isĂŚr hvis samtalepartneren fĂĽr ĂĽbnet sit sind for underets mulighed (ogsĂĽ uden at drive rovdrift pĂĽ udsagnet “for Gud er alle ting muligeâ€?).

For selvom vores tro ikke bygger pü fornuften, har den dog heller ikke sin basis i ufornuften. Den kristne tro, vil vi hÌvde, bygger pü et mix af tro OG viden: Viden om en historisk og en naturvidenskabelig virkelighed sammen med troen pü Gud som underets Gud. Det er udtrykt af de gamle i tanken om Guds to Bøger. De to bøger der her er tale om, er hhv. Skriften og Naturen.

TJEF

%FU VMUJNBUJWF *LPO /PL FU BG EFO NPEFSOF IJTUPSJFT TU“STUF FLTFNQMFS QÎ ÎOEFMJHU CPOEFGBOHFSJ 5FHOJOH /JFMT ,S (SPWF

0N 0SJHPT IKFNNFTJEFS Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar pĂĽ de mange spørgsmĂĽl der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmĂĽl. VĂŚlg “Kontakt osâ€? pĂĽ forsiden.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

BĂĄnkuti Ă˜stergaard (cand.scient., biologi) der stĂĽr for den faglige linie. PĂĽ samme mĂĽde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhĂŚngere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

BemÌrk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 pĂĽ initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar.

Finn det pü http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelsksprüklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo goo i norsk eller dansk oversettelse.

03*(0

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS 'PSUTBU GSB 03*(0 (FOFS EFS HÎS JHFO Man hører tit & ofte at mennesket alene adskiller sig fra de store aber med fü procent af deres arvemateriale, deres DNA. Som om denne püstand er et indiskutabelt faktum. genetik – lÌren om arvelighed; forskning i DNA som er den programmeringskode der ligger i alle levende vÌseners celler.

Det er efterhĂĽnden mange ĂĽr siden at chimpansens genom, dens samlede arvemasse, er blevet kortlagt. Lige til at starte med var der mange avisoverskrifter der proklamerede at “der nĂŚsten ikke er forskel pĂĽ menneskets og chimpansens genomâ€?.

SĂĽ mange endda at mange stadig tror pĂĽ denne “sandhedâ€?.

Som vi har vĂŚret inde pĂĽ før i ORIGO, skal man bare se pĂĽ en abe og et menneske for at fĂĽ øje pĂĽ en hel masse forskelle. (TĂŚnk bare pĂĽ alt det et menneske kan, og som man ikke i sin vildeste fantasi ville sĂŚtte en menneskeabe til!) SĂĽ der mĂĽtte vĂŚre en eller anden “regnefejlâ€? i disse sensationelle kioskbaskere. Og som vi allerede var inde pĂĽ i 2005 (da første udgave af dette temanummer kom pĂĽ gaden), mĂĽtte der vĂŚre mere at sige om denne “lighedâ€? end som sĂĽ.

Som det hedder pü forskning.no (se ogsü FAKTAboxen Skravling): Tidligere beregninger har antydet at mellom 98,5 og 99 prosent av genomene til mennesker og sjimpanser er helt identiske. Og nür man ser pü forskjellene pü enkeltbokstaver i de genetiske kodene, er ikke anslaget sü ille. Men i de videnskabelige udredninger er der Ên ting man skal lÌgge mÌrke til, nemlig at disse püstüede ens gener ikke nødvendigvis er placeret de samme steder i genomet!

Det med forskellig placering i genomer havde man allerede kunnet konstatere i sammenligning mellem mus og mennesker. (Musens genom var nemlig kortlagt før chimpansens.)

Godt nok siges musen at vĂŚre til 90 % lig med mennesket, set pĂĽ arvemassen. Men altsĂĽ, man glemmer i samme moment at fortĂŚlle at “de samme generâ€? sidder vidt forskellige steder i de to genomers kromosomer. Det ses af figuren her under.

7FE FO TBNNFOMJHOJOH NFMMFN NFOOFTLFUT PH DIJNQBOTFOT HFOPN QĂŽTUĂŽT EFU BU WJ IBS BG WPSFT %/" GÂ?MMFT

Markerer man med forskellige farvekoder de af menneskets gener der gĂĽr igen hos musen, fĂĽr man noget af et kludetĂŚppe.

Og NB! det er nemlig supervigtigt det her: Det vil sige at det ikke er interessant hvad tilfÌldige mutationer kun skal Ìndre lidt pü, fx i chimpansens DNA, for at gøre det til et menneskes. TilfÌldet skal ogsü flytte rundt pü det hele i Ên pÌrevÌlling, eller rettere, i en helt ny orden. Som det tydeligt fremgür af figuren.

'JHVSFO WJTFS U I EF LSPNPTPNFS EFS mOEFT J NFOOFTLFUT HFOPN 5 W TFS WJ EF LSPNPTPNFS EFS mOEFT J NVTFOT )FS QÎ UFHOJOHFO IBS NBO NFE TBNNF GBSWF PH OVNNFS NBSLFSFU EF PNSÎEFS QÎ NVTFOT LSPNPTPNFS EFS IBS TBNNF %/" TFLWFOT TPN IPT NFOOFTLFU .BOHF %/" TFLWFOTFS HÎS JHFO NFO S�LLFG“MHFO FS SFU TÎ GPSTLFMMJH GSB NVT UJM NBOE "MU UZEFS QÎ BU EFO TBNNF WBOTLFMJHIFE PQTUÎS OÎS WJ TBNNFOMJHOFS NFOOFTLFUT HFOPN NFE DIJNQBOTFOT XXX BCD OFU BV

03*(0 OPWFNCFS

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

03*(0 4PN FU MFLTJLPO Den norske artikel taler flere gange om “bogstaverâ€?. En udmĂŚrket metafor. Hele genomet er før blevet sammenlignet med et leksikon i adskillige bind, og det er fuldt ud berettiget at man gør det.

SĂĽ lad os bruge denne sammenligning fra bøgernes verden til at illustrere hvilke problemer den tilfĂŚldige evolution render ind i hvis den skal kunne forvandle en abe-form til et menneske: Det ville faktisk vĂŚre nemmere at skrive hele menneskebogen om end at lave de pĂĽstĂĽede “smĂĽĂŚndringerâ€? i chimpansebogen.

Nu vÊd jeg godt at ingen der har forstand pü de dele, i dag vil püstü at mennesket stammer fra aberne. Man siger blot at de sidder pü samme gren i stamtrÌet. Men princippet er det samme. Smü, tilfÌldige mutationer i en given arvemasse kan aldrig vÌre forklaring pü hvordan menneskets DNA (og abens for den sags skyld) er kommet til at se ud som det gør i dag. At der fx i ethvert menneskefoster ligger en kode som bestemmer • at barnet für et strubehoved der kan lave lyde der kan blive til sprog, ikke blot grynt. • at det für hjernekapacitet til at kunne tale • at det faktisk ogsü vil kunne lÌre at lÌse og skrive (selv om vi dyslektikere har nogle fejl i genkoden som gør at vi har lidt svÌrere ved det end andre) Det er da vÌrd at undre sig over. At püstü at disse koder blot er blevet til ved de rene tilfÌldigheder – nür man vÊd hvad tilfÌldigheder ellers stür for (se blandemaskinen med Lego pü side 23 i ORIGO 131) – har intet med videnskab at gøre, det kan kun vÌre et religiøst udsagn. Ganske pü linje med at jeg med trosbekendelsen siger at Gud har skabt dig og mig. – Det interessante er blot at det sidste udsagn ikke pü noget müde er i modstrid med hvad vi rent faktisk vÊd om menneskets natur, herunder dets DNA. „ TJEF

4LSBWMJOH Det videnskabelige site forskning.no havde allerede i 2005 nyt om forskellen pĂĽ mennesket og chimpansen.

I artiklen, skrevet af journalist Ingrid Spilde, findes følgende interessante oplysninger: – Vi har funnet regioner av gener som ser ut til ü kunne bli veldig viktige nür vi skal undersøke forskjellene mellom sjimpanse og mennesker, sier forsker Evan Eichler til Nature.

Sammen med teamet har han allerede funnet fram til flere ulikheter en ventet. [...] Hva er det egentlig som skiller oss fra vüre nÌrmeste slektninger? Hva er det som til sjuende og sist gjør oss til mennesker?

Forskerne har funnet fram til seks omrĂĽder hvor menneskenes gener er svĂŚrt forskjellige fra sjimpansenes.

Og i en av disse sekvensene finnes genet FOXP2. Tidligere forskning har vist at akkurat dette genet er helt nødvendig for ü drive med en av de mest menneskelige syslene som finnes: Skravling!

[Hvilket udi det danske tungemül lyder: Sludre, det at knevre løs; snakkesalighed.]

Kilde: http://forskning.no/artikler/2005/ september/1125575960.5

'SB WJEFPFO 5IBU T B 'BDU o $IJNQ %/" *OTUJUVUF GPS $SFBUJPO 3FTFBSDI mOE EFO QĂŽ WJNFP DPN

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

TLBCFMTF EL

03*(0 0QEBUFSFU WJEFO om emnet gen-sammenligning finder vi i Origo nr. 128, oktober 2013.

Vi henviser venligst lĂŚserne til dette blad for mere detaljerede oplysninger. Her blot et par udpluk, til almindelig orientering og opdatering:

ikke noget der har kunnet udvikle sig pü egen hünd ved tilfÌldige evolutionÌre processer. Nej, genforskningen viser tydeligt at forsøg pü at føre bevis for evolutionen ved at bruge de fÌlles gener der relaterer til fÌlles processer, hurtigt falder fra hinanden. I virkeligheden krÌver den smarte kodning en evidensbaseret forklaring pü hvor den kommer fra.

03*(0

03*(0

#FWJT GPS FWPMVUJPO FMMFS GPS FGGFLUJWU EFTJHO

'Â?MMFT %/" TFLWFOTFS (FOGPSUBMU BG )PMHFS %BVHBBSE VE GSB FO C FSFUOJOH BG +FGGSFZ 5PNLJOT 1I %

%/" VOEFSTU“UUFS T�STLJMUF BSUFS I juninummeret 2009 af Acts & Facts søgte en artikelforfatter at vise at der eksisterer et evolutionÌrt slÌgtskabsforhold mellem mennesker og chimpanser. Forskerne havde dog arbejdet med en noget skÌv analyse idet de havde manipuleret data til støtte for evolution – ogsü selvom data fra DNAanalyser i virkeligheden understøtter en helt anden tolkning, nemlig at studiet af fossilhistorien og de nulevende livsformer udviser en indlysende og sÌrprÌget inddeling af livsformerne.

Det vil altsü sige at virkeligheden viser os en klar afgrÌnsning mellem hver grundtype (mennesker, chimpanser, mus, høns, hunde, etc.), og der ikke findes nogen sammenblanding eller observerede overgange fra Ên slags dyr til en anden.

Alle grundtyper har en mulighed for genetisk variation indbygget i sig, men disse variationer ligger samtidig inden

03*(0 PLUPCFS

03*(0 4BNNF PQHBWF o TB NNF HFOFS Hvis to organismer har nogenlunde samme forvente at mange fysiologi, kan man af de samme gener vil vÌre til stede genom. Hvorfor? i deres Jo, en celle har et begrÌnset antal müder udføre den samme at opgave pü. Süledes vil de gener der bruges til at udføre samme opgaver, normalt at vÌre ret ens. Med mindre variationer.

Og Designeren har optime disse mindre forskelle eksisterer fordi ret generne til hver dens biokemi. sin sÌrlige art og Dataene i studiet af genomer viser at høje niveauer af tivitet og anvend elighed i genetisk effekinformation synes tilbagevendende at vÌre et tema.

5SF IPWFEUZQFS BG 5 4( for specifikke genetiske grÌnser. MedÉnandre type ord, grundtype giverÊn besked til cellerne om at Ìndres ikke til en anden! Det er i hvert de skal bremse ned stoppe falddelinge aldrig n. iagttaget – og hverken i den fossile lagserie eller ved observationer En anden type af TSG levende producerer et protein organismer. for at kontrollere der er ansvarligt og afsløre omrüde r hvor der er opstüet skader i DNA’et.

Disse skader kan %/" TFLWFOTFS EFS MJHOFS IJOBOEFO opstü nür cellerne formerer sig. deler og Hver enkelt grundtypes genom er skabtEnunikt, tredjeogeralligevel ansvarlig for at give deler mange grundtyper visse typeratafde besked til cellerne om skal De gener. dø, er i store enaltsü proces der trÌk ens i deres DNA-sekvenser. kaldes apoptose.

EvolutionĂŚre forskere CellevĂŚ hĂĽndplukker kst, cellensofte I virkeligheden kan revinogenlunde ens DNA-sekvenser talisering (“genop der – i deres selv med det begrĂŚn livelsesamtil sede antal menligning af dyreslĂŚgter. livâ€?) og kontrol Samtidigt vi leret kan gener der findes i celledød menneskets konstatere at der er mindre afgørende opmĂŚrksomhed for udvikling genom (ca. 25.000 ) – dannes og vedligeh pĂĽ de DNA-sekvenser der er oldelse forskellige. over en million forskell af alle animals Resultatet er at forskerneke ige kan inkludere systeme protein-varianter. r. flere dyreslĂŚgter i deres analyse For eksemp end hvad rimeligt el udvikle Vi kan i forbifarten r mennes er. Det giver nemlig nĂŚvne et sĂĽkelige bredthĂŚnder datasĂŚtsig at (i at et enkelt gen kan kode for en fosterti man let kan presse dettelstande ind pĂĽn)etfra større evobred vifte af forskell en indige ledende vifteformet lutionĂŚrt stamtrĂŚ. ved hjĂŚlp af en rĂŚkke proteiner struktur, kompliog kan Disse gentyper det foregĂĽr selvfølgelig tilpasses pĂĽ følgend cerede reguleringsmek e og anismer. smarte sammenlignes, men mĂĽde: giver metoden ensenoget Apopto (Jf. Origo 126, et (altsĂĽ temanu programmeret forudindtaget overordnet mmer tilgang til emnet, celledød om bioinformatik. ) ) fjerner cellerne til fordel for evolution.

Man glemmer mellemderved Forskernes opdage lse af fingren de fleste gener og e, og der sekvenser cellevĂŚ villekst give dette fĂŚnomen har og en deling opbygger fuldstĂŚndig bedre forstĂĽelse af DNA-ligheder. fingrene.

Hvordan disse gener udhulet ideen om er reguleret, varierer svarer til ĂŠt protein at ĂŠt gen organisme. Men med , en idĂŠ den der herskede da de aktuelle ellers er det (naturli sekvenser blev undersø første DNAgvis) sĂĽdan at de lĂŚggend 5VNPS TVQQSFTTP e aspekter af denne gt. Der er en helt S HFOFS grundstisk databehandling cellecyklus i store anderledes fantaSom eksempel anden trĂŚk ligner hini mange i spil i den program kan nĂŚvnes en dyr. gruppe gener Man mĂĽ derfor forvent proteinsyntesen. mering der ligger en højfor e at der optrĂŚder med stor betydning grad cancerforskningen. lighed mellem de DNA-sekvenser der DNA-koden har kodend De har altsĂĽ ikke e dele nemlig vist sig at kun har findes i de vĂŚret af generne anvendtsamt i vĂŚre en temmelig effektiv kode, og evolutionĂŚre studier, og de har fĂĽet navnet i de proteiner de producerer. dens konstruktion er aldrig blevet sĂĽ som tangeret af selv %FO 6 meget tumor-suppressor-genMUJNBU de mest komplekse er. (Vi forkorter JWF (FOFUJTL her tilF 1SPH nesket har udtĂŚnk edb-programmer SBNN“S Genere TSG; de stĂĽr altsĂĽ ment. er det for ltgener dersĂĽdan virkerat hĂŚmjo mere almindelig mende over for tumorer, dvs. cancerknuder). skellige celler er, en proces i fordesto flere lignend (FOFUJTLF SFHVMBUP e kompo Disse gener har en tendensitil disse celler.meget SJTLF FMFNFOUFS at vĂŚre Men ens pĂĽ tvĂŚrs er dette af et tegn nenter vil der vĂŚre faktum Evolutionister har tilfĂŚldig mange typer af dyr, og de er derfor fokuseret meget pĂĽ e evolutio ideelle til sammenlignende nĂŚre processer? Eller pĂĽ at vi stĂĽr over for gener der koder for proteiner. Men et kunne det netop et eksempel pĂĽ en studier. arbejde man først vĂŚre Designers kloge, lige en lige sĂĽ vigtig og er begyndt pĂĽ, udgør effektiv af denpĂĽ At disse gener har store ligheder kompliceret klasse genetisk tvĂŚrs eafkode mange dyre- ige vĂŚsener e brug og genbrug i forskell af DNA-sekvense kaldes “regulatoriske slĂŚgter, har ført til at de bruges afDet ? r. De skullei et elementerâ€?. Det forskere jo forsøg gerne vĂŚre pĂĽ aten fĂŚlles drejer sig om DNAsekvenser der ikke og grundlĂŚggende funktion i cellerne bevise evolution eller fĂŚlles afstamning. koder . Og her kan vi sammen reguleringen af gener. for protein, men er involveret i Men hvad laver disse generputerve ligne med comrdenen. der ligner hinanden Spørg en sĂĽ meget? computerprogrammør Det har vist sig at mon han omskriv Hvordan kan de tolkes i en skabelsesmodel? : Hvor ofte de genetiske koder Giver er lange, det bedre komplicerede blokke nelsen af protein ikke bare styrer danmening end i en naturalistiskatkontekst? begynde helt forfra! er, men af koder ogsĂĽ mĂŚngden af protein ved Bruger han ikke det skal produceres, , hvor ofte tvĂŚrtimod hvad han allerede Sagt meget enkelt har TSG hvor hurtigt og hvor til rĂĽdighe nogle har centrale funktioner d et sted pĂĽ filen? er her den genregu i i genomet (blokke af den genetiske Naturli latoriske proces begynd kroppen. Og det gvis. kode), ogNĂĽr afvigelser et langt i stykke tidliger kompliceret. er at blive virkelig TSG kan føre til cancer. Det nødven e anvendt kode er digmeget og tilgĂŚng er derfor vigtigt at deres elig, vil programmøren Og nĂĽr nu fokus at passe sekvenser forbliver uĂŚndret, til skrĂŚddersy det er i sinkan sĂĽ de uhindret nyeudføre sammen deres det vigtigt at konstat pĂĽ sammenligning af gensekvenser, hĂŚng, men han vil skrive det fuldstĂŚ funktion. er normalt ikke ere at disse regulato ndig om igen, helt en riske central forskell forfra. rolle e spiller i definitionen af TSG hjĂŚlper med at regulereSelvfølg eligdeling vĂŚkst og er Gud hvad der gør en given af den cellerultimat i nisme unik. ive programmør, genetisk orgamennesker og dyr. SĂĽ nĂĽr disse kode hankorrekt, og dĂŠn genere fungerer har udvikle koder Nu hvor det mennes t, vil producere det mulige protein de for proteiner som kan forhindre bedst kelige genoms sekvens der erukontrolleret eller hĂŚmme brug for i netop afdĂŚkket til stor er er blevet det system hvor det fungere tilfredsstillende for celledeling. Det er nemlig sĂĽdan at .hvis en celle ikke bremses i skal det videnskabelige samfund, er man sine delinger, dannes der cancerknuder (tumorer). begyndt pĂĽ et nyt, spĂŚndende projekt Det har fĂĽet navnet .

ENCODE (ENCy clopedia of DNA Elements). ENCO DE er et forsknin gsprojekt der skal fastslĂĽ 'Â?MMFT %/" TFLWFO 'Â?MMFT %/" TFLWF TFS OTFS

I moderne bioteknologi har forskere vÌret i stand til at bestemme rÌkkefølgen af de ca. tre milliarder baser der findes i det menneskelige genom.

Forskerne har pü tilsvarende vis fastlagt rÌkkefølgen af baser i genomer af mange andre levende organismer.

Nogle

forskere har brugt disse nye DNA-data til at finde ligheder i DNA-sekvenser for “nĂŚrtbeslĂŚgtedeâ€? organismer.

De menes at vĂŚre forbundet ved en evolutionĂŚr afstamning.

Men er genetiske ligheder bevis for evolution?

En mutation i TSG inaktiveres, og dermed gør at denne reguleringsmekanisme lÌngere i skak. Resulta holdes cellevÌkst og deling ikke tet er cancer!

TLBCFMTF EL

I artiklen Myten om .ZUFO PN +VOL %/" Junk-DNA ligger for MJHHFS GPS E“EFO døden konstateres at vi har vĂŚret lidt for hurtige pĂĽ aftrĂŚkkeren nĂĽr det gĂŚlder begrebet “Junk-DNAâ€?: En storstilet international forskningsindsats, ENCODE, begyndte i 2003 som en udløber af Det Humane Genomprojekt, HUGO. Da de proteinkodende dele omfatter mindre end 5 % af den samlede DNA-sekvens, mente mange biologer at de øvrige 95 % mĂĽtte vĂŚre DNA af ringe vĂŚrdi, altsĂĽ “junk-DNAâ€?. Senere studier har afsløret at dette ikke-kodende DNA spiller en vĂŚsentlig rolle i genreguleringen og genernes funktion. Forskere har nemlig konstateret at nĂŚsten hele genomet er aktivt, bĂĽde de proteinkodende dele og det øvrige sĂĽkaldte “junk-DNAâ€?.

Anden fase af ENCODE-programmet har vĂŚret lige sĂĽ opsigtvĂŚkkende: Forskerne skrev i Nature: ÂťDisse data gør det muligt for os at knytte biokemiske funktioner sammen med 80 % af genomet.ÂŤ PĂĽ spørgsmĂĽlet: ÂťSkal vi lade udtrykket “junk-DNAâ€? gĂĽ pĂĽ pension nu?ÂŤ har en af de ledende forskere svaret: ÂťJa, jeg synes virkelig dette udtryk mĂĽ slettes helt fra leksikonet. Det var et lidt forhastet udtryk man fandt pĂĽ i 1970’erne for at beskrive nogle meget interessante fĂŚnomener. Jeg er til gengĂŚld i dag overbevist om at det er en meget lidt konstruktiv mĂĽde at beskrive hvad der foregĂĽr pĂĽ.ÂŤ Redaktionel kommentar til dette citat: â€œâ€Ś en meget lidt konstruktiv mĂĽde ‌â€? er vist forsigtigt akademikersprog for hvad vi andre ville kalde “det rene vrøvlâ€?! Her har vi i hvert fald ĂŠn af dem der har forstand pĂĽ de dele, der mener at al tale om Junk-DNA er noget vrøvl, for det findes ikke noget man kan kalde “junkâ€? i DNA-strengen. SĂĽ det er tydeligvis gĂĽet med “Junk-DNAâ€? som det for ĂĽr tilbage er gĂĽet med de “rudimentĂŚre organerâ€? som darwinister sĂĽ overalt i menneskelegemet. AltsĂĽ organer som evolutionen “har ladet tilbageâ€?, men som menneskekroppen “ikke har brug for lĂŚngereâ€?. Med blindtarmen som det mest berømte eksempel. De er alle senere blevet dementeret: Selvfølgelig holder menneskelegemet ikke pĂĽ organer der ikke skal bruges pĂĽ et eller andet tidspunkt i tilvĂŚrelsen fra foster til voksenindivid.

"G +FGGSFZ 5PNLJOT 1I % 0WFSTBU BG )PMHFS %BVHBBSE

30 højprofilerede forskningsartikler inden for den menneskelige genomforskning er for nylig blevet offentliggjort. Det skete samtidigt i medier fra sü forskellige forskningsmiljøer som evolutionÌrbiologi, Intelligent Design og creationismen.

Her fremhĂŚves det i fĂŚllesskab at det humane genom er irreducibelt komplekst og intelligent designet. Og fra et evolutionĂŚrt perspektiv mĂĽ dette ses som et massivt angreb pĂĽ myten om “junk-DNAâ€?.

En storstilet international forskningsindsats, ENCODE (se artiklen “FĂŚlles DNA-sekvenserâ€?), begyndte i 2003 som en udløber af Det Humane Genomprojekt, HUGO. Og allerede i 2004 var menneskets genom i vid udstrĂŚkning beskrevet i sin endelige form. Men funktionaliteten af de mange omrĂĽder uden for de proteinkodende regioner vidste man ikke sĂĽ meget om.

*LLF TĂŽ NFHFU KVOL Da de proteinkodende dele omfatter mindre end 5 % af den samlede DNA-sekvens, har et stort antal biologer betragtet de øvrige 95 % som “overskydendeâ€? DNA af ringe vĂŚrdi. Det er derfor blevet kaldt “junk-DNAâ€?. Men mange tidlige studier i funktionel genomforskning har vist sig at gĂĽ imod denne idĂŠ. De har derimod afsløret at ikke-kodende DNA spiller en vĂŚsentlig rolle i genreguleringen og genernes funktion.

ENCODE-projektet blev indledt som en massiv global forskningsindsats: Man ville kortlÌgge og give en nøjagtig beskrivelse af den funktionalitet der ligger i hele det menneskelige genom.

Første runde af ENCODEs forskningsresultater blev offentliggjort i 2007, og her rapporterede forfatterne i hovedpublikationen at deres studier viser overbevisende dokumentation for at genomet bliver omfattende transskriberet, og hovedparten af dets baser kan süledes findes i ‌ ikke-proteinkodende transkripter.

Processen med transskription bestĂĽr i at producere en RNA-kopi af ĂŠn af DNA-strengene i den dobbelte helix.

.ZUFO PN +VOL %/" MJHHFS GPS E“EFO

Artiklen FÌlles DNA-sekvenser oplyser om følgende, her gengivet i punktform: •

•

•

•

•

Forskere arbejder ofte med nogle skĂŚve analyser af de fĂŚlles DNA-sekvenser der findes i de forskellige livsformer.

De vÌlger data ud sü de passer til evolutionstanken – ogsü selvom mere generelle DNA-analyser i virkeligheden støtter en noget anden tolkning, nemlig at de nulevende livsformer udviser en indlysende og sÌrprÌget opdeling uden evidensbaserede overgange mellem grundformerne (fx abe og menneske).

For selvfølgelig findes der gener der ligner hinanden i forskellige livformer. De lever jo pü den samme Jord.

Og en celle har et begrÌnset antal müder at udføre den samme opgave pü. Süledes vil de gener der bruges til at udføre samme opgaver, normalt vÌre ret ens. Med mindre variationer.

Til gengĂŚld har de sĂĽkaldte “regulatoriske elementerâ€? vist sig at fungere meget forskelligt fra den ene livsform til den anden. Det drejer sig om DNA-sekvenser der ikke koder for protein, men er involveret i reguleringen af gener.

Genkoderne styrer nemlig ikke blot dannelsen af proteiner, men ogsĂĽ o mĂŚngden af protein o hvor ofte det skal produceres o hvor hurtigt o og hvor i kroppen.

SĂĽ den proces der regulerer generne, viser sig at vĂŚre virkelig kompliceret.

Artiklen konkluderer: Det billede der nu dukker op i genetikken, afslører en utrolig netvÌrksagtig kompleksitet i DNA’ets programmering. Denne kompleksitet er bestemt

03*(0 OPWFNCFS

Sommetider bruges disse RNA-stykker til at lave proteiner (RNA fra proteinkodende gener), mens de i andre tilfĂŚlde koder direkte til regulerende RNA af forskellige typer der bruges til at styre hvordan generne fungerer.

Forskere har konstateret at nĂŚsten hele genomet er aktivt, bĂĽde de proteinkodende dele og det øvrige sĂĽkaldte “junkDNAâ€?. Forbundet med denne udbredte transskriptionsaktivitet har man fundet en bred vifte af regulatoriske DNAsekvenser eller mønstre, og disse regulatoriske enheder har vist sig at vĂŚre involveret i protein-DNA-interaktioner og at fungere som forskellige genetiske “switchâ€?, “kontakterâ€? eller “tĂŚnd-og-sluk-funktionerâ€?.

4QFLUBLVMÂ?SF PQEBHFMTFS Efter første runde af ENCODE forskningen blev det klart at flere studier var nødvendige. Forskere har opdaget en lang rĂŚkke DNA-sekvenser der virker regulerende gennem hele genomet, og de har endvidere opdaget mange forskellige typer af DNA-kontrolfunktioner. Én ting er sikkert: Genomet er betydeligt mere komplekst end oprindeligt antaget. Og ideen om at genomet indeholder en stor mĂŚngde af ubrugeligt “junk-DNAâ€?, blev hurtigt opgivet.

Anden fase af ENCODE-programmet har vĂŚret ikke mindre spektakulĂŚrt i sine opdagelser.

I den ledende forskningspublikation, bragt i tidsskriftet Nature, skrev forfatterne: ÂťDisse data gør det muligt for os knytte biokemiske funktioner sammen med 80 % af genomet, isĂŚr uden for de velundersøgte proteinkodende omrĂĽder.ÂŤ Og hvad med de resterende 20 procent af genomet – er det funktionelt ogsĂĽ? Ifølge Ewan Birney, ENCODEs ledende analysekoordinator, er det sandsynligvis ikke meningsløs junk heller. Birney siger: ÂťDet er sandsynligt at de 80 procent vil blive til 100 procent,ÂŤ og Âťvi stĂĽr ikke rigtigt med bidder af overflødigt DNA – og slet ikke i større omfang. Metaforen “junkâ€? duer ikke.ÂŤ Birney er selv evolutionist og forventer derfor at mange kritikere vil imødegĂĽ hans pĂĽstand.

Han tilføjer: Tallet 100 procent svarer bedst til forskellen mellem et genom lavet af dødt organisk materiale og levende organismer, og uanset hvordan man vender og drejer det, mü vi vÌnne os til det faktum at der er meget mere at undersøge i genomet end vi hidtil har haft anelse om.

4MFU JOUFU KVOLè

Hvad mener Birney i øvrigt om udtrykket “junk DNAâ€??

Scientific American har spurgt Birney: ÂťSkal vi lade udtrykket “junk-DNAâ€? gĂĽ pĂĽ pension nu?ÂŤ Og til det har Birney svaret: ÂťJa, jeg synes virkelig dette udtryk mĂĽ slettes helt fra leksikonet. Det var et lidt forhastet udtryk man opfandt i 1970’erne for at beskrive meget interessante fĂŚnomener. Jeg er til gengĂŚld overbevist om i dag at det bare ikke er en sĂŚrlig konstruktiv mĂĽde at beskrive hvad der foregĂĽr pĂĽ.ÂŤ

TLBCFMTF EL

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

03*(0 I artiklen Lighed og lighed ‌ püvises hvordan ny kromosomforskning underminerer püstanden om at mennesket og chimpansen ligner hinanden sü meget.

DĂŠt med ligheden har vist sig at hvile pĂĽ et meget -JHIFE PH MJHIFE y usikkert grundlag fordi man har lavet undersøgelser med den forudfattede Y-kromosomer fra chimpanser og indstilling at man Âł mennesker er bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt forskellige i struktur og genindhold Den pĂĽstĂĽede DNA-lighed pĂĽ 98 ville “beviseâ€? en Âł procent mellem chimpanser og mennesker er baseret pĂĽ fejlagtige og tenlighed der ikke dentiøse analyser er der. Og de nye resultater er ikke gode nyheder for historien om menneskets evolution.

Et af de forstyrrende elementer i fortÌllingen man fx er sprunget over, let & elegant, er nemlig det faktum at chimpansens genom er mindst 10 % større end menneskets.

Sü konklusionen er at den püstüede DNA-lighed pü 98 procent mellem chimpanser og mennesker er baseret pü fejlagtige og tendentiøse analyser.

I den sammenhĂŚng er y-kromosomet virkelig interessant.

Y-kromosomer fra chimpanser og mennesker er bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt forskellige i struktur og genindhold. Fx mangler chimpansen omkring halvdelen af de gener der findes pĂĽ det menneskelige Y-kromosom.

Forskningen kan süledes opsummeres i følgende: Den mest logiske følgeslutning fra de data vi har fra Y-kromosomet, er at mennesket og chimpansen er blevet skabt hver for sig.

03*(0

/Z LSPNPTPNGPSTLOJOH VOEFSNJOFSFS QĂŽTUBOEFO PN NFOOFTLF DIJNQBOTF MJH IFE

BG +FGGSFZ 5PNLJOT 1I % #SJBO 5IPNBT . 4 0WFSTBU BG )PMHFS %BVHBBS E

1ÎTUÎFU %/" MJHIFE BGWJTU En nylig højtprofileret artikel i tidsskriftet Natur har frigivet resultaterne af en undersøgelse der har chokeret det videnskabelige samfund. Undersøgelsen har nemlig den konsekvens at hidtidige püstande om DNA-lighed mellem menneske og chimpanse bliver totalt imødegüet.1 En tidligere Acts & Facts-artikel har vist at meget af den forskning der ligger til grund for den püstüede DNA-lighed pü 98 procent (eller højere) mellem chimpanser og mennesker, er baseret pü fejlagtige og tendentiøse analyser.2 Problemet er at dÊt med ligheden har vist sig at basere sig pü et meget usikkert grundlag fordi ingen har udført en uvildig og omfattende DNA-ligheds-undersøgelse indtil nu. Og de nye resultater er ikke gode nyheder for historien om menneskets evolution.

5WJWMTPN NFUPEF

En af de største mangler ved den oprindelige chimpansegenomsekventering, offentliggjort i 20053, var at det var en sekventering i uddrag, og den udgjorde kun en tilfÌldig del af de 23 chimpanse-kromosomer. I et uddrag som dette er meget smü fragmenter af genomet sekventeret i millioner af individuelle stykker ved hjÌlp af robotteknologi. Det resulterer i at de enkelte sekvensfragmenter er hver mellem 500 og 1.200 baser lange. Baseret pü overlappende stykker samles disse individuelle sekvenser i sammenhÌngende klynger af sekvenser kaldet sekventering contigs. I tilfÌldet med chimpansen er der tale om en organisme med en genomstørrelse pü ca. 3 milliarder baser. Resultatet er et datasÌt bestüende af tusindvis af tilfÌldige sekvens contigs, eller øer af sammenhÌngende sekvenser, som hører til forskellige steder pü kromosomerne.

I 2005-chimpansegenomprojektet og den deraf følgende publikation i tidsskriftet Nature, Sequence Contigs4, blev sekvenserne ikke samlet og orienteret med basis i et kort over chimpanse-

genomet, men snarere i et kort over det menneskelige genom.

Selv om chimpanse-genomet samlet set er mindst 10 procent større5 end menneskets, blev denne sammenlignende metode umiddelbart baseret pü en evolutionÌr fortolkning.

Titlen pü den omtalte tidsskriftsartikel opsummerer prÌcist forskningsresultaterne: Y-kromosomer fra chimpanser og mennesker er bemÌrkelsesvÌrdigt forskellige i struktur og genindhold. Før vi kommer ind pü detaljerne i forskningsresultaterne, er det vigtigt at forstü at man her for første gang har undersøgt chimpanse-DNA-sekvensen for et helt, samlet kromosom. Som følge heraf kunne chimpanse-DNAsekvensen derefter sammenlignes mere prÌcist med det menneskelige Y-kromosom.

: LSPNPTPNFU IFMU GPSTLFMMJHU Y-kromosomet findes kun hos mĂŚnd og indeholder mange gener som udtrykker mandlige egenskaber sĂĽvel som andre genetiske informationer der kommer til udtryk i hele kroppen.

PĂĽ grund af de seneste resultater, hvor man har sammenlignet Y-kromosomer fra chimpanse og menneske med en mere objektiv vurdering, er det meget muligt at der ogsĂĽ vil vise sig store afvigelser blandt de andre kromosomer man hidtil har hĂŚvdet at vĂŚre nĂŚsten ens.

Fra et overordnet perspektiv har det vist sig at menneskets og chimpansens Y-kromosomer er bygget helt forskelligt.

PĂĽ det menneskelige Y-kromosom blev der fundet fire store kategorier af DNA-sekvenser som inddeles i bestemte regioner.

Man kan sammenligne med geografi. Som kontinent er Europa opdelt i lande med forskellige grupper af mennesker.

En rÌkke forskningsrapporter viser hvordan man almindeligvis kan se store forskelle pü den sükaldte genekspression hos mennesker og chimpanser, altsü den müde der bliver tÌndt og slukket for generne. Det gÌlder mange af de gener som er fÌlles for begge arter. IsÌr hos de gener der er forbundet med hjerneaktivitet, er det tydeligt. Ja, det er blevet mere og mere klart at der er dramatiske forskelle mellem menneskeabers og menneskers hjerner. Endvidere stür det klart at der ikke skal sü meget til før der gür koks i systemerne. Sü forklaringen med at mutationer i det ene system skulle kunne lede til det andet, forsvinder ud i mystikkens tüger. Som en af forskerne har udtalt: At vi deler mennesker og chimpanser op i to separate grupper, er i fuld overensstemmelse med [nogle specifikke arvegange] vi finder hos de to arter. Konklusion: Disse resultater inden for omrüdet epigenetik udgør en dramatisk illustration af de dybe genetiske forskelle der eksisterer mellem mennesker og menneskeaber. Man mü konstatere at disse resultater stemmer mere overens med ideen om intelligent design end fremadskridende evolution.

'PUP J4UPDLQIPUP

-JHIFE PH MJHIFE y

I epigenetikken findes der ogsĂĽ stĂŚrk evidens for at mennesker og chimpanser er endog meget forskellige.

Det fortĂŚlles der meget mere om i artiklen Den “lille forskelâ€? vĂŚsentlig større.

Epi-genetikken gĂĽr pĂĽ undersøgelser af sĂŚrlige styringsmekanismer der fungerer uafhĂŚngigt af den normale DNA-kode. Nogle DNA-strenge vikles fx omkring nogle “spolerâ€? som gør at de ikke bliver aflĂŚst.

(FOFS EFS HĂŽS JHFO

TLBCFMTF EL

03*(0

* FQJHFOFUJLLFO mOEFT TUÂ?SL FWJEFOT GPS BU NFOOFTLFS PH DIJNQBOTFS FS GPSTLF MMJHF

%FO iMJMMF GPSTLFMw W�TFOUMJH TU“SSF BG +FGGSFZ 5PNLJOT 1I % 0WFSTBU BG )PMHFS %BVHBBS E

)JTUPOF NPEJmLBUJPO NĂĽr epigeniske faktorer binder sig til “histone-halerneâ€?, ĂŚndres omfanget af DNA-stykker der er viklet om histonerne; derved ĂŚndres ligeledes antallet af gener i DNA’et der “stĂĽr til rĂĽdighedâ€?.

Et af de hastigt ekspanderende og spÌndende forskningsomrüder inden for molekylÌrbiologien er epigenetikken. I studiet af epigenetiske Ìndringer analyserer forskerne DNA som er blevet Ìndret pü en südan müde at dens kemi er Ìndret, men ikke selve baseparrene eller deres sekvens der udgør den genetiske kode. Det er ligesom en sÌrlig styringskode der fungerer uafhÌngigt af den normale DNA-kode.

5P NĂŽEFS Der er to mĂĽder hvorpĂĽ DNA’et i en organisme hovedsagelig kan ĂŚndres kemisk. For det første kan metylgrupper indsĂŚttes pĂĽ DNA-molekylet. For det andet kan proteiner ved navn “histonerâ€? der er integreret med DNA’et, ogsĂĽ modificeres pĂĽ

FAKTA epigenetikken – omfatter de ĂŚndringer i de arvelige egenskaber der ikke kan forklares med mutationer i DNA’et fordi der ikke ĂŚndres i den grundlĂŚggende basesekvens. De epigeniske mekanismer har til gengĂŚld betydningen for hvilke gener der bliver aflĂŚst. Det afhĂŚnger bl.a. af de “histonerâ€? der pakker DNA-molekylet sammen, se illustrationen. Først nĂĽr histonerne ĂĽbner DNA’et, kan den “pakkedeâ€? del af genkoden aflĂŚses.

forskellige müder. Begge disse typer af DNA-modifikationer er med til at bestemme hvor tilgÌngeligt DNA’et er for proteiner der binder sig til DNA, og de kontrollerer og hjÌlper med at regulere geners aktivitet.

Epigenetisk DNA-modifikation er stĂŚrkt kontrolleret og spiller en vigtig rolle i den mĂĽde hvorpĂĽ mange forskellige typer gener udtrykkes. I den medicinske virkelighed er f.eks. en lang rĂŚkke menneskelige sygdomme forbundet med epigenetiske ĂŚndringer der ikke er del af genernes normale profil.

3" # & 7% &# / 5 0 " #% + ( (&" )& (( , 0 # ( #&% ( % 7 0 ( + , 0 &% 0 #

0 & 0 & (( (( 0 ( &% % 0 &)

! ! ' '

' !

$

'

%

+ # &# % 7 ( % , #& 1 & 2 * " &# " %% &# " " .

!

!

% 4 % - &# "

" ( * #& 3 )% " ( # ( &# 6 ) 3 % % .

! % 4 % - &# "

*MMVTUSBUJPOFO IUUQ DPNN POT XJLJNFEJB PSH XJLJ 'JMF &QJHFOFUJD@NFDIBOJTNT

%FO iMJMMF GPSTLFMw W�TFOUMJH TU“SSF

& # &# % &% ) (( " %# ( & " #% (# - " %# & * #& &# " .

KQH FS PWFSTBU PH Â?OESFU BG IIW #BDL PH (SPWF

TLBCFMTF EL

7JM EV WJEF NFSF y se nyt om genforskningen i de to artikler Bibelen og en genetisk flaskehals, pü side 28 i dette blad, og More Than a Monkey som vi bringer i et af de første numre af ORIGO i 2015.

5JM PWFSWFKFMTF Nye opdagelser inden for fx fysikken resulterer oftest i meget hurtige revisioner i lÌrebøgerne. Og selvom skolerne müske ikke har rüd til at skifte deres fysikbøger ud i takt med de nye opdagelser, sørger man som regel for at fysiklÌrerne bliver opdateret pü den nye viden.

Hvordan kan det mon vĂŚre at man ikke ser en tilsvarende iver inden for biologien? Adskillige “oplysningerâ€? om evolutionen kan ligge fastfrosset i ĂĽrtier. Og altsĂĽ fx ogsĂĽ myten om den store genetiske lighed mellem menneskeaber og mennesket.

Mange af de oplysninger vi bringer i dette hĂŚfte, har tilsyneladende meget svĂŚrt ved at trĂŚnge igennem til den “almindeligeâ€? biologilĂŚrer. Hvorfor mon?

Hvad kan vi gøre ved det?

Det er vel et samfundsproblem, eller er det kun skolens ?!

TLBCFMTF EL

03*(0

#FHSFCFU FWPMVUJPO FS ĂŽCFOCBSU NFSF FOE Ă‘O UJOH %F OÂ?TUF USF BSUJLMFS J CMBEFU IÂ?OHFS TBNNFO J CFIBOEMJOHFO BG EFOOF QSPCMFNTUJMMJOH

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO Der findes mange eksempler pĂĽ variation i naturen, det som man ogsĂĽ kan kalde evolution. Hvis det ikke var tilfĂŚldet, ville naturen ikke kunne fungere. NĂĽr vi vil undersøge livets variation, er det nemmeste at se pĂĽ den variation der optrĂŚder hos hunde. Her har vi mennesker fremavlet de mest forunderlige varianter. I naturen sker lignende forandringer, men de sker spontant, og ikke nødvendigvis sĂĽ dramatisk. Der er i hvert fald en del hundeformer der ikke ville overleve i den fri natur: De er ganske enkelt for aparte og holdes kun i live fordi vi mennesker sĂĽ at sige “giver dem kunstigt ĂĽndedrĂŚtâ€?. Og de vil hurtigt falde tilbage til en mere normal hundeform hvis de blev overladt til sig selv og alene var udsat for den naturlige selektions udskilningsløb.

Alle de forskellige dyr vi møder i hundefamilien (“familieâ€? i LinnĂŠs forstand) er fx en videreudvikling af ĂŠn “hundegrundformâ€?. Men om man undersøger denne evolution lidt nøjere, opdager man hurtigt at det er begrĂŚnset hvor meget der egentligt er sket: Hundene har fĂĽet korte eller lange ben, blevet af forskellig størrelse og farve, har fĂĽet afkortede eller meget lange snuder, hĂŚngeører, hĂĽr i øjnene osv. Men de er

stadig hunde, og de bestĂĽr alle “hundeprøvenâ€? med glans: En hvilken som helst hund kan (gen)kende en hvilken som helst anden hund, uanset hvor stor forskel der ellers er pĂĽ krĂŚene: Fra Grand danois til Chihuahua [chi-wa-wa]. Bare gĂĽ en tur med din vuffelivov, og der er ingen tvivl i samme øjeblik I møder en anden hund.

3JHUJH FWPMVUJPO Der er ofte opstĂĽet farveforandringer og modstandskraft mod sygdomme hos dyr og planter. Nylige undersøgelser har afsløret at isbjørnen fx er undergĂĽet en meget hurtig udvikling fra den brune bjørn – og kan, med klimaforandringerne, forventes at “svinge tilbageâ€? til den brune variant lige sĂĽ hurtigt igen. DĂŠn form for evolution/variation er ikke svĂŚr at fĂĽ øje pĂĽ – og en sĂĽdan evolution mĂĽ der jo vĂŚre. For naturens livsformer mĂĽ kunne forandres, sĂĽ de netop kan tilpasse sig ĂŚndrede miljøforhold.

SĂĽ har det i nogle tilfĂŚlde vist sig at dyr med tiden er blevet mere eller mindre “handikappedeâ€? og har mistet visse evner. Hvis en fugl fx i generationer ikke har haft brug for

(SVOEUZQFO iIVOEw J4UPDLQIPUP

03*(0 OPWFNCFS

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

03*(0

evidens – (jf. engelsk evidence) hvad der er naturvidenskabeligt belĂŚg for; man er i nordisk sammenhĂŚng lidt forsigtig med ordet “bevisâ€?, men nøjes med at pĂĽpege “i hvilken retning pilen pegerâ€?. genpulje – den samlede DNA-variation (“programmeringsspĂŚndviddeâ€?) der findes i en art/grundtype. mikroevolution – “rigtig evolutionâ€?, dvs. den evolution der er evidens for. makroevolution – “lade-som-om-evolutionâ€?, dvs. den evolution der faktisk ikke er evidens for, men som darwinisten tror sĂĽ stĂŚrkt pĂĽ fordi hele hans livsanskuelse stĂĽr og falder med denne tro. ungjordscreationist – er den forsker der tĂŚnker skabelsesbegrebet (engelsk: creation) ind i sin videnskab; med vĂŚgt pĂĽ at den geologiske tidsskala (med dens millioner pĂĽ millioner af ĂĽr) hviler pĂĽ en mistolkning af de geologiske fakta, og at

flyveevnen, eller en dybhavsfisk sine øjne, har det müske vÌret en fordel for den at kaste dette ubrugelige gods over bord. Hvorfor bruge vigtig livsenergi pü noget man alligevel ikke bruger!

Alle de her skitserede forandringer kan man kalde rigtig evolution. (Den faglige betegnelse er mikroevolution.) Og den er udtryk for en tilpasning inden for visse grÌnser og/eller et naturligt forfald. En evne kan forsvinde for aldrig mere at vise sig (og dermed den tilhørende programmeringsdel i DNA’et).

OpstĂĽr der sĂĽ aldrig noget nyt i genpuljen? Norsk forskning i laks har vist at der kan ligge et kĂŚmpepotentiale i genpuljen. Det forveksler nogen undertiden med “nytâ€?.

Da de sydnorske laks blev nĂŚrmest udryddet af forsuringen af elvene, opdagede man en variant hos laksen i nord

beretningen om Noas vandflod faktisk er den historieskrivning den giver sig ud for at vĂŚre i Første Mosebog. gammeljordscreationist – er den forsker der med udgangspunkt i skabelsesbegrebet lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ at de mange millioner ĂĽr i den historiske geologi er udtryk for et reelt tidsforløb; i modsĂŚtning til darwinsten regner han dog med at evolutionen/livets udvikling er afhĂŚngig af forskellige informationsinput, at udviklingen er styret af en intelligens eller af et tilført design. Sagt pĂĽ en anden mĂĽde: Man tager det faktum alvorligt at programmering (eller specificeret kompleksitet i fx en celle) ikke bare kan opstĂĽ af sig selv. Selve tanken er i strid med alt hvad vi vĂŠd om fysik. evolutionist – er den forsker der “tror pĂĽ Darwins evolutionsteoriâ€?, selvfølgelig i moderne form; men “med hele pakkenâ€?; inkl. makroevolution og Den naturlige Selektion der som en kreativ naturkraft kan skabe nye biologiske systemer af de rene tilfĂŚldige processer.

som kunne tüle denne miljøforandring. Dette potentiale blev sü udnyttet og laksen genudsat i de norske elve i syd. En anden sjov ting man i denne sammenhÌng opdagede, var at indavl ikke var et problem hos laks. Det fik kvÌgavlerne til at se misundeligt til lakseavlerne og sige at de kunne jo sagtens: Laks har ikke ben! Dem kan avlskøer nemlig have endog store problemer med.

Men lĂŚg mĂŚrke til en ting med alt det vi vĂŠd om mikroevolutionen: Variationen sker pĂĽ det allerede tilgĂŚngelige materiale. NĂĽr man tror der er opstĂĽet noget nyt i en bestemt genpulje, er der altid tale om egenskaber som blot “har ligget gemtâ€? i den. Der er ikke tilført genpuljerne noget nyt. De udvikler sig nemlig alene efter det potentiale de er skabt med.

/PSTL iMBLTFGBSNw J4UPDL1IPUP

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

TLBCFMTF EL

03*(0 &O FWPMVUJPO NBO BMESJH IBS TFU For at en amøbe eller en bakterie skal blive til et menneske (eller en bjørn til en hval), mü der noget helt nyt til.

Det dur ikke blot at ĂŚndre pĂĽ det som er der i forvejen, eller at lave smĂĽforandringer i det. Der mĂĽ tilføjes en masse nye biologiske systemer hvor forskellige strukturer og adfĂŚrdsmønstre kommer til at arbejde sammen. Det er altsĂĽ ikke nok at der opstĂĽr arme & ben, mave, øjne osv. en “første gangâ€?.

Hele kroppen og dens funktioner skal ĂŚndres. Der skal fx ogsĂĽ hjerne til, med nervebaner, sensorer og hele baduljen. Ja, prøv lige at tĂŚnke efter: Hvor meget skal en kamel egentlig forandres før den bliver til en hval? (Og her dur “lidt efter lidtâ€? ikke som fornuftig forklaring.) Dette ubehagelige spørgsmĂĽl springer hjemmesiden evolution.dk let & elegant over.

En sĂĽdan forandring kalder man makroevolution, eller evolution i stor skala. Men – lĂŚg lige mĂŚrke til det – man har aldrig nogensinde pĂĽvist at en sĂĽdan makroevolution har fundet sted, endsige at den skulle vĂŚre mulig. Mange tror dog at mikroevolutionen lige sĂĽ stille – med tiden! – glider over i makroevolution. Den beskrives nĂŚste altid som en nødvendig del af verden, nĂŚrmest som en naturlov. “Og hvis det er en naturlov, er man jo nødt til at tro pĂĽ den.â€?

Problemet er bare at en anden “naturlovâ€? (en der er lidt mere kød pĂĽ) stiller sig i vejen for dette af-sig-selv-scenario.

Og det er “en naturlovâ€? man ellers nĂŚrmest tillĂŚgger magiske evner: Den naturlige selektion. Men den naturlige selektion har netop ikke magiske evner, den er blot en meget effektiv frasorteringsmekanisme. Den udrydder hĂĽrdt & brutalt “alt pjat og unødvendigt brasâ€? i naturen.

Tag vores hunde fra før. De ville, som nÌvnt, hvis overladt til sig selv i den fri natur, hurtigt blive decimeret til en slags stamformshund, befriet fra alle de tübeligheder som det menneskelige avlsarbejde har medført for de stakkels hunde, süsom hür-i-øjnene, hofteskülsudskridninger, ündedrÌtsbesvÌr og nÌrmest umulige fødsler.

Men ingen af dem ville udvikle sig til fx en gris, der dog stĂĽr pĂĽ højde med (eller lige frem overgĂĽr) hunden i intelligens. %FU Ă‘S KP TLFU SĂĽ er det materialisten vil sige: “Jamen, makroevolutionen har jo fundet sted. Hvor er alle livsformerne ellers kommet fra!â€?

Skal man gü logisk til vÌrks, og det skal man vel nür man forsøger at nÌrme sig livets store spørgsmül med naturviden-

.VUBUJPOFS TPN USZMMFNJEEFM Her er det sĂĽ at darwinisten trĂŚkker mutationer op af hatten.

De kan jo netop gøre det vi efterlyser: lave de nødvendige smüforandringer. Og med de mange millioner ür indregnet i ligningen ‌ Igen er lidt irriterende faktapüpegning pü sin plads: Mutationer kan ikke skabe nyt. Lad mig citere fra den nyttige ordbog der findes pü Origos hjemmeside skabelse.dk: mutation Forandring i arveanlÌggene, fejl i genkoden. NB! Undertiden omtales mutationer som en kreativ forbedring af genkoden.

Men det er og bliver en noget fantasifuld tolkning af det mutationer reelt er, altsĂĽ fejl i koden, und nix weiter! – LĂŚs evt. om “positive mutationerâ€? i artiklen ÂťResistente bakterier i skyttegravskrigÂŤ side 23 i ORIGOs temanummer: EVOLUTION – Hvad din biologibog ikke fortĂŚller. [OG kan vi nu tilføje: Se artiklen MUTANTEN i Origo 130, side 18.]

Man kan ogsü sige det südan: Mutationers nyttevirkning er et simplet spørgsmül om fysik. Og fysikken lÌrer os at noget helt nyt (en maskine, fx) ikke kan bygges op af fejl i noget allerede eksisterende. Der skal ny information til.

Det understreges ogsü af forsøg med de allerede omtalte laks (og andet fiskeopdrÌt i Norge). Som det hedder fra vores norske kilde: – I oppdrettsnÌring av fisk er man tvunget til ü eliminere mutasjoner for ü dyrke fram beste variasjoner av allerede eksisterende egenskaper.

ERGO: Mutationer er ikke vĂŚrd at satse sine sparepenge pĂĽ.

Det gĂŚlder om at fĂĽ dem elimineret i videst muligt omfang.

Man kunne lige sü godt püstü at fosterskader skulle vÌre en fordel for barnet. Nej, enhver fejl i koden er en svÌkkelse af det allerede eksisterende genom. – Og det gÌlder ogsü ved resistens hos bakterier, jf. ovenstüende kilder.

skabens briller, mĂĽ man sige at blot det at man kan konstatere at noget er til, jo ikke er ensbetydende med at man dermed vĂŠd hvordan det er blevet til.

Her mĂĽ vi, med Darwin, gĂĽr ud fra en causa prima, “en første ĂĽrsagâ€?. Og for Darwin var “den første ĂĽrsagâ€? jo sjovt nok Skaberen, som vi sĂĽ det artiklen om livets oprindelse (i ORIGO 131 side 22).

%BSXJO IBWEF FO GPSFTUJMMJOH PN BU CK“SOF J FWPMVUJPOFOT M“C LVOOF GPSWBOEMF TJH UJM IWBMFS 7BS EFS OPHFU NFE BU IBO IBWEF TFU CK“SOF GBOHF MBLT o *G“MHF FWPMVUJPO EL FS EFU OV IPW FMMFS LMPWEZS EFS JOEHÎS J EFO FWFOUZSFMJHF GPSWBOEMJOH o 5FHOJOH / ,S (SPWF FGUFS JEÑ BG 3 /BKCKFSH J %BSXJOCPHFO

03*(0 OPWFNCFS

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

03*(0 Vi vÊd jo at for Darwin var Livet i al sin mangfoldige pragt det samme som Ên første stamform til alle senere livsformer. Men hvorfor denne selvbegrÌnsning i forestillingen om hvad denne causa prima mütte indebÌre.

Den kunne vel ogsĂĽ, logisk set, handle om flere stamformer?

Eller grundtyper? Det kunne Den kambriske Eksplosion jo fx i høj grad tyde pü. Se tegningen i artiklen Fantastiske fossiler pü side 29 i ORIGO 131.

Og det er vel her det springende punkt opstĂĽr mellem skabelsestroende forskere og deres alting-af-sig-selv-troende kolleger.

Men ĂŠt sted er man jo nødt til at begynde. Og som de gamle sagde: Hvis fysikken ikke slĂĽr til, mĂĽ man forlade sig pĂĽ metafy&S EFU TĂŽEBO %BSXJO IBS GPSFTUJMMFU TJH EFU G“STUF MJW J4UPDL1IPUP sikken. AltsĂĽ hvis der ikke findes en ordentlig fysisk forklaring pĂĽ de første livsformers tilblivelse, mĂĽ man lade sin forskning tage SĂĽ er der jo en anden form for skabelsestroende, gammeludgangspunkt i noget givent, nemlig at livet er begyndt pĂĽ jordscreationisterne. De taler ogsĂĽ metafysik, idet de taler om denne planet i form af nogle fĂĽ (eller flere) grundformer som at hver gang en ny grundform i livets udvikling har skullet sĂĽ senere har udviklet sig til dĂŠt vi ser i dag. indtage scenen, mĂĽtte det allerede eksisterende liv have tilført ny information. SĂĽ hvis Darwin skulle have ret i sin gamle 5SF GPSTLFMMJHF CVE forestilling om at bjørne er blevet til hvaler i evolutionens løb, Darwinisten siger sĂĽ at vi gĂĽr ud fra ĂŠn grundform hvorfra alt sĂĽ mĂĽtte en sĂĽdan “omforandretâ€? bjørn have tilført en helt andet, via makroevolutionen, har udviklet sig. Fordel: Vi stĂĽr del ĂŚndringer i sin programmering. Og det sker kun ved en sĂĽ med en altforklarende model. – Men hov, en model der intelligent agents medvirken. Med andre ord: For gammelforklarer alt, er jo ikke videnskabelig. Og det er jo heller ikke jordscreationisten er skabelsen strakt ud over et langt forløb pĂĽ sĂŚrligt videnskabeligt at bruge en model der er fysisk umulig milliarder af ĂĽr.

(IT-problemet)! Fx nu hvor darwinisten endelig har accepHvem af de tre har sĂĽ ret? teret at Jorden har vĂŚret udsat for en eller flere katastrofer der Det mĂĽ evidensen afgøre. pĂĽ det nĂŚrmeste har udryddet alt liv fra Jordens overflade, Derfor er det ogsĂĽ afgørende at materialet bliver fremlagt forestiller man sig ovenikøbet at livets udvikling “er begyndt “utolketâ€?, forstĂĽet sĂĽdan at man holder sig til dĂŠt man faktisk forfraâ€?. AltsĂĽ endnu mere makroevolution til at “fylde hullerne finder ud af, uden at lĂŚgge de store darwinistiske fortolkninger udâ€? efter fx dinoerne. ind over (eller andre, for den sags skyld).

Ungjordscreationisten vil pĂĽ sin side hĂŚvde at vi mĂĽ gĂĽ Og sĂĽ mĂĽ en oplyst offentlighed selv tage stilling til eviud fra en serie grundformer (de sĂĽkaldte grundtyper). De har densen. I modsĂŚtning til nu hvor man tror den altforklarende jo vha. tab eller indsnĂŚvring af INFO i genpuljerne udviklet evolutionsteori er sandheden, hele sandheden og intet andet sig til den mangfoldighed vi ser i dag. Men inden vi nĂĽede sĂĽ end sandheden. – En sandhed der derfor slet ikke stĂĽr til langt (den helt store variation inden for mikroevolutionens diskussion. „ rammer), indtraf sĂĽ ĂŠn stor, verdensomspĂŚndende katastrofe; den katastrofe der har efterladt sig et kĂŚmpe vidnesbyrd i form af hele den fossile lagserie. Og her bruger man sĂĽ ikke makroevolutionen for at “begynde forfraâ€?, men en guddommelig redningsplan i form af Noas ark (som sĂĽ rigeligt havde plads til alle grundtyperne: ĂŠt kattedyr, ĂŠn hesteform, ĂŠn andefugl osv.).

7JM EV WJEF NFSF y Jamen, hold nu op! En guddommelig redningsplan har jo se en meget enkel forklaring pü hvad mutationer reelt kan ikke en disse med naturvidenskab at gøre. Nej, fuldstÌndig gøre, i Humlebien kan ikke flyve ‌ side 85 og frem, bl.a. rigtigt. Den kan ikke forklares ud fra de fysiske loves virkning afsnittet Tyggegummi og krÌsne bakterier. LÌs ogsü meget mere i dette univers. Men det kan makroevolutionen jo heller om den kambriske eksplosion med dens mylder af pludseligt ikke. Begge forklaringer er metafysik. – Til gengÌld er der en opstüede livsformer i bogen Darwin´s Doubt. Se anmeldelsen masse fysik i Noas vandflod som kan undersøges nÌrmere for pü side 40 i dette blad. evidens.

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

TLBCFMTF EL

03*(0

.BLSPFWPMVUJPOFO TPN TLBCFMTFTNFUPEF 'PSUTBU GSB GPSSJHF BSUJLFM

&U GKFSEF BMUFSOBUJW Teistisk evolutionist kaldes den der tror pü at Gud skulle have styret evolutionen. Sü hvorfor ikke dele denne tro? Sü behøver man ikke sü megen diskussion mellem darwinister og skabelsestroende.

Vi kunne altsĂĽ stille spørgsmĂĽlet: “Kunne Gud ikke have brugt makroevolutionen som metode da han skabte verden?â€?

Dette “kompromisforslagâ€? er bare ikke sĂĽ heldigt som det mĂĽske lyder. (Det lader ellers til at vĂŚre yderst populĂŚrt, isĂŚr hos prĂŚster over for deres konfirmander. Jf. artiklen EVOLUTION: Guds skabelsesmetode? pĂĽ side 18 i ORIGO 131.)

Og hvorfor sĂĽ ikke det? Fordi det gĂĽr ikke at blande Gud ind i forklaringerne; ikke hvis man vil tale naturvidenskab.

Jamen, det gjorde du da selv før; blandede Gud ind i argumentationen. – Det er nu ikke helt rigtigt. Jeg brugte godt nok Gud som en primĂŚr ĂĽrsag til at livets udvikling er begyndt som vi kan iagttage den, men jeg har netop ikke brugt “Gudâ€? som forklaring frem for de mekanismer der hersker i naturen.

Mikroevolutionen kører jo “af sig selvâ€? efter de naturlove der lagt ned i skabervĂŚrket pĂĽ fuldkommen samme mĂĽde som sol & regn styres af samme skabervĂŚrks vejrsystemer.

FuldstĂŚndig som de kosmologer der siger at Det antropiske Princip i Big Bang, afslører “Guds hĂĽndâ€? bag; samtidigt med at de (selvfølgelig) forklarer forløbet i fuld overensstemmelse med fysikken. (Se Lennox’ diskussion i Guds Bøddel fra side 91ff for nĂŚrmere forklaring og artiklen Vitenskapsmenn bekrefter Skapelsen pĂĽ side 12 i ORIGO 131.)

-FPOBSEP EB 7JODJT PSOJUIPQUFS BG HS�TL PSOJUIPT iGVHMw PH QUFSPO iWJOHFw GSB BMUTÎ FO nZWFNBTLJOF EFS TLVMMF ESJWFT GSFN WIB CBTLFO NFE BSNFOF .FO CÎEF -FPOBSEPT PH BMMF BOESFT GPST“H QÎ BU MFUUF GSB KPSEFO QÎ EFOOF NÎEF TUSBOEFS QÎ EFU GBLUVN BU NFOOFTLFU JLLF IBS EF TBNNF iBSNLS�GUFSw TPN FO GVHM 7J FS J NPET�UOJOH UJM GVHMFOF JLLF EFTJHOFU UJM EFU 'SBOTL 8JLJQFEJB

J4UPDL1IPUP DPN

03*(0 OPWFNCFS

&U UBOLFFLTQFSJNFOU Men for tankeeksperimentets skyld kan vi jo godt se pĂĽ argumentet: Hvis Gud skulle have brugt makroevolutionen til at skabe de forskellige grundformer pĂĽ Jorden, ville han nok have valgt en noget mindre eventyrlig metode. For selv Gud kan ikke rigtig bruge den til noget. Den form for evolution krĂŚver nemlig nogle mellemformer som ganske enkelt ikke kan fungere! Det ville vĂŚre det samme som hvis vi mennesker ville prøve at bygge en cykel om til en flyvemaskine! – og hvert mellemtrin i konstruktionen skulle kunne fungere og ikke bare vĂŚre “en omgang skrotâ€? tilfĂŚldigt hĂŚftet pĂĽ en ellers velfungerende cykel. (Husk lige at naturen er endnu mere kompliceret end de ting vi mennesker kan finde pĂĽ at fremstille.)

Gud mĂĽtte altsĂĽ bĂŚre rundt pĂĽ “mellemformerâ€? og give dem “kunstigt ĂĽndedrĂŚtâ€? i flere millioner ĂĽr hvis der virkelig havde vĂŚret alle disse mellemformer. For husk at en af ingredienserne i darwinismens sammenkogte ret er tid, masser af tid. – SĂĽ er det faktisk meget nemmere med en direkte tilgang til tingene, som vi ser dem beskrevet i skabelsesberetningen.

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

03*(0 &WFOUZSMJHF CFSFUOJOHFS Men nu vi er ved de eventyrlige beretninger: C. S. Lewis skriver sĂĽdan om Narnias skabelse i Troldmandens nevø: I mellemtiden fortsatte Løven sin sang mens den skridtede majestĂŚtisk frem og tilbage. [‌] Polly syntes at dens sang blev mere og mere interessant, for hun mente at hun kunne begynde at se en sammenhĂŚng mellem musikken og de ting der skete. [‌] Hun fornemmede en ubeskrivelig gysen i hele sin krop da hun blev klar over at alle tingene (som hun udtrykte det) “blev skabt af løvens tankerâ€?.

Denne skildring er eventyrligt mere enkel end alle forestillinger om en “gud-bĂĽretâ€? makroevolution. Tanken om at Gud skulle have brugt makroevolution som skabelsesmetode, savner sĂĽledes forankring bĂĽde i logikken og i virkeligheden!

Dette “kristneâ€? forsøg pĂĽ at redde skabelsestroen i en darwinistsammenhĂŚng falder for øvrigt ogsĂĽ pĂĽ at darwinisten ikke vil vide af nogen form for styring af evolutionen. Det gĂĽr ganske enkelt imod selve evolutionsbegrebets inderste vĂŚsen.

SĂĽ den gĂĽr ikke, Granberg!

Nej, vi mĂĽ gĂĽ fagligt til vĂŚrks! Og der kan vi konstatere (helt nøgternt, uden nogen form for “religiøseâ€? mellemregninger og metafysik) at makroevolutionen er en slags vi-ladersom-om-evolution. Den fungerer ikke i virkeligheden – ja, i virkeligheden kan den slet ikke fungere fordi den per definition er styret af de rene tilfĂŚldigheder.

1SPHSBNNFSJOH EFO BGH“SFOEF GPSTLFM Det er ganske enkelt et spørgsmül om programmering. Det kan godt vÌre at man tror at programmeringen for en øgle af sig selv kan Ìndres til programmeringen for en fugl, men det er sü netop et spørgsmül om tro. Det er ganske enkelt misinformation at hÌvde at en südan püstand har sin basis i naturvidenskab. Makroevolutionen kan ikke pü nogen müde eftervises (forsøget kan ikke gentages), og der foreligger ikke nogen form for indiskutabel evidens for at det er foregüet südan i fortiden, heller ikke i fossilhistorien. (LÌs mere herom nür vi kommer til menneskets evolution, pü side 22 og frem.)

Her vil den der tror pĂĽ evolution, sikkert sige: Se pĂĽ Ă˜glefuglen, den viser da overgangen mellem øgler og fugle. For slet ikke at tale om de seneste fund i Kina af dinoer med fjer.

1JMËUSF EF 3P[JFS PH .BSLJT Eh"SMBOEFT n“K TPN EF G“STUF J FO ç.POUHPMm�SFç IFO PWFS 1BSJT EFO OPWFNCFS %B EFO TWFOTLF CBMMPOTLJQQFS 7JDUPS (SBOCFSH WJMMF GPST“HF EFU TBNNF PWFS ,“CFOIBWO J NJTMZLLFEFT EFU PH IBO NÎUUF IPQQF OFE QÎ UBHFU BG )PGUFBUSFU %FSBG VEUSZLLFU i%FO HÎS JLLF (SBOCFSHèw 5FHOJOH EBOTL 8JLJQFEJB BSUJLMFO i#BMMPOw

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

0#4 Her er lidt oplysning pĂĽkrĂŚvet: Man er ikke lĂŚngere enige blandt palĂŚontologer om hvordan ArchĂŚopteryx skal fortolkes.

Og uanset hvordan man vĂŚlger at fortolke ogsĂĽ de forskellige dino-fund fra Kina, ser man ikke en glidende, fremadrettet evolution fra dinosaur til moderne fugle i det fossile materiale.

Man skal nemlig ikke nødvendigvis tolke de store udviklingslinjer ind i materialet; man kan med lige sü stor ret tolke dem som en lokal tilpasning til et foranderligt miljø. Altsü halter det voldsomt med evidensen.

SĂĽ vi mĂĽ endnu engang konstatere – bĂĽde med Ă˜glefuglen og andre “overgangsformerâ€? – mysteriet om hvordan fuglene skulle have udviklet sig, er stadig ikke løst. OG makroevolutionen mangler stadig sit nagelfaste “bevisâ€?! „

TLBCFMTF EL

03*(0

-JEU FGUFS MJEU GPSFTUJMMJOHFO LPNNFS UJM LPSU "GTMVUOJOHFO QĂŽ USJQQFMBSUJLMFO PN FWPMVUJPO

'KFS I min første tid som lÌrer kunne man i en biologibog for realklasserne lÌse at fjeren var opstüet ved at øglens skÌl skulle vÌre trevlet op i mere og mere komplicerede strukturer. – Utroligt hvad man i tidens løb og i Darwins navn har forsøgt at bilde skoleelever ind. For allerede dengang man brugte denne biologibog i den danske folkeskole, vidste man at øglens skel udgür fra et andet hudlag end fjerene.

Der er ogsĂĽ en markant forskel pĂĽ mikrostrukturen i et skĂŚl og i en fjer. SĂĽ den forklaring var det ikke meget ved. Og nu har man heldigvis opgivet den. ForstĂĽet sĂĽdan man bare ikke nĂŚvner noget om det mere.

Men ikke nok med at vi skal have flyttet dinoens “dĂŚklagâ€? fra ĂŠt hudlag til et andet. Vi skal ogsĂĽ have udført lidt programudvikling pĂĽ skellet, sĂĽ fjeren kan fĂĽ skaft og fane med den kendte lynlĂĽsvirkning. (Prøv selv pĂĽ en tabt fuglefjer og se hvor fint “lynlĂĽsenâ€? virker.)

I dag har vi sĂĽ fĂĽet en ny fortĂŚlling at slĂĽs med, vi der gerne vil oplyse eleverne om hvad vi faktisk vĂŠd om evolutionen: Nemlig fortĂŚllingen om dinoerne og deres fjer. Nu er det blevet god latin (i hvert fald i pop-videnskabelige tidskrifter) at pĂĽstĂĽ at fugle ikke blot stammer fra dinoerne, men er dinoer.

SĂĽ eventyret om hvordan en lille dino er blevet til mere end

fem fjer pĂĽ en fugl, mĂĽ vi hellere tage grundigere ved vingebenet i dette opdaterede temanummer. Se ogsĂĽ artiklen En lille fjer til fem dinoer. Find den pĂĽ skabelse.dk 'MFSF iGVHMF QSPHSBNEFMFw QĂŽ QMBET TBNUJEJHU Forestillingen om fugle som videreudviklede dinoer hviler pĂĽ sand: For det er ikke nok med “en programudvikling pĂĽ fjerâ€?.

Der er en hel masse i “IT-systemet DINOâ€? der skal omprogrammeres for at nĂĽ frem til “IT-systemet FUGLâ€?. Og sĂĽ skal det i øvrigt ske samtidigt! Alle midlertidige overgangsformer ville nemlig blive udryddet af den ubønhørlige naturlige selektion. (DĂŠt er den faktisk vĂŚldig god til.)

1. Brystbenet skal udvikles til hÌfte for den uhyre kraftige armmuskulatur uden hvilken ingen fugl vil kunne løfte sig fra jorden mere end et menneske med püspÌndte vinger.

(De første flypionerer mütte gøre noget mere end at baske med armene for at komme op at flyve.)

2. Og øglens knogler skal udvikles til at vÌre luftfyldte, sü skelettet vil fü den nødvendige lethed. For øvrigt skal lungerne lige forbindes med disse hule knogler, sü der er iltforsyning nok til flyvningen.

* 1JFSSF #FMPOT -h)JTUPJSF EF MB OBUVSF EFT PZTFBVY i'VHMFOFT OBUVSIJTPSJF w GSB mOEFS WJ EFOOF TBNNFOMJHOJOH NFMMFN GVHMF PH NFOOFTLFTLFMFUUFU 0#4 JT�S EFU LSBGUJHF CSZTUCFO IPT GVHMFOF TPN FS FO IFMU O“EWFOEJH GPSVET�UOJOH GPS GVHMFOT NFHFU TU�SLF iBSNNVTLVMBUVSw 'SBOTL 8JLJQFEJB

03*(0 OPWFNCFS

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

03*(0

'KFS QÎ FO EJOP /FK EFU FS LVO GPS TKPW 'KFSFO FS BOCSBHU QÎ FO US�TUBNNF J FO BG NJOF CS�OEFCVOLFS o .FO EFUUF O�SCJMMFEF BG FO GKFS BGTM“SFS nFSF JOUFSFTTBOUF UJOH %FN PQEBHFS NBO OFNMJH OÎS NBO HÎS U�UUFSF QÎ 1S“W TFMW BU M�HHF FO GKFS VOEFS FU NJLSPTLPQ &O MZOMÎT FS FO ZEFSTU QSJNJUJW LPOTUSVLUJPO J TBNNFOMJHOJOH &HFU GPUP

"SDIÂ?PQUFSZY FS OPL FU BG EF nPUUFTUF GPTTJMFS WJ IBS GVOEFU UJM EBUP NFO TFMWPN EFO FS nPU GPSUÂ?MMFS EFO JLLF VEWJLMJOHTIJTUPSJF

3. Programmeringen skal ogsü lige Ìndres südan at fuglen für en tiltrÌkkelig høj koncentration af antioxidanter (som ingen andre levende vÌsner har), sü den kan tüle den energimÌttede føde den indtager (de frie radikaler mener man fx er en af skurkene bag cancer).

4. Endelig skal den vekselvarme øgle ogsĂĽ lige have omprogrammeret hele sit “varmesystemâ€?, sĂĽ den kan blive ensvarm.

Og for nu at gøre odds helt utilregnelige: Det er ikke nok at alle disse heldige sammenfald finder sted Ên gang. Det skal faktisk ske mindst to gange, pü samme tid, inden for samme geografiske omrüde/i samme biotop, OG i to individer af hvert sit køn. Der ville ikke vÌre sü meget ved det hvis verdens to

første fugle tilfÌldigvis var af hankøn. Og husk lige at i det materialistiske univers som darwinisten befinder sig i, er det kun TilfÌldet der rüder.

Og sĂĽ “glemteâ€? vi lige parringsritualer, redebygning og den “magnetiskeâ€? orienteringssans til brug for fugletrĂŚk osv. osv. osv. ud i det absurde. Jeg forstĂĽr ikke at folk der tĂŚnker logisk, kan stille sig tilfreds med en forklaring der siger: “Det tyder pĂĽ at fuglene er udviklet af krybdyrene.â€?

Al vores viden om de fysiske forhold tyder tvÌrtimod i retning af at der ikke er kommet meget kylling ud af dÊt dino-Ìg! „ TJEF

Prøv selv at bygge et modelfly fra grunden; og opdag alle de designede systemer der skal vÌre pü plads før det kan styres rundt i lufthavet. (Som dreng har jeg vÌret med til forsøgene.

De begyndte med drageflyvning over papirfly med bambusskeletter til ‌) Og sammenlign sü til en fugl. LÌg fx mÌrke til hvor elegant den lÌgger an til landing pü en gren. – Det kunne for resten vÌre en passende designopgave: Fü dit modelfly til at lande pü en gren!

Find yderligere dokumentation i de mange artikler der ligger pĂĽ ORIGOs hjemmesider skabelse.dk og origonorge.no.

Her kan man ogsĂĽ finde artiklen En lille fjer til fem dinoer.

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

TLBCFMTF EL

03*(0 5JM PWFSWFKFMTF Forskellen mellem makro- og mikroevolution kan müske ogsü anskueliggøres med henvisning til kunstig og naturlig selektion. Kunstig selektion er jo netop hvad hunde-arten har vÌret udsat for i de avlsprogrammer som mennesker har ivÌrksat. Man kunne ogsü nÌvne husdyr som heste, kvÌg, høns, duer og (ikke mindst i dansk kontekst) svin. – Kan vi ved kunstig selektion, dvs. avl, fü en Pippi-hest frem? Altsü en hest med prikker? Det tyder al erfaring pü ikke kan lade sig gøre. Hvorfor tror man sü at den naturlige selektion vil vÌre i stand til det? Hvad med en pegasus? Altsü en hest med vinger à la JordbÌr fra Narnia? Det kan vel ikke vÌre mere fantasifuldt end en fisk der kan fü ben at gü pü.

Hvordan kan tiden bruges som forklaring pĂĽ en proces man ellers ikke ser gĂĽ i gang af sig selv? Se s. 10-11 i ORIGO 131.

I øvrigt mĂĽ man vel ogsĂĽ lige skĂŚrpe argumentationen fra darwinistisk hold: NĂĽr talen er om “de levende fossilerâ€? (den blĂĽ fisk, hajen osv.), henviser man til dyregrupper som er yderst veltilpassede. Ja, i sĂĽ høj grad at der ikke har vĂŚret

%PMLIBMF 4JHFT BU WÂ?SF NJP ĂŽS HBNNFM /PSTL 8JLJQFEJB

noget “selektionspresâ€? pĂĽ dem for at ĂŚndre dem i evolutionshistorien. – Men gĂŚlder det ikke (nĂŚsten) alle dyregrupper, at de er veltilpassede? At der i dag findes udrydningstruede dyr, skyldes vel først og fremmest at vi mennesker har drevet rovdrift pĂĽ dem eller deres miljøer/biotoper? Vi vĂŠd fx at isbjørnen er truet – ikke sĂĽ meget af klimaforandringer som af grov rovjagt! Hvis dyr udryddes af andre dyr, og populationer dermed forsvinder fra omrĂĽder som overtages af andre (invasive) arter, er der sjĂŚldent tale om udryddelse da der kan eksistere mange populationer andre steder som bevarer arten.

Og det med fossilerne af uddøde dyr: Ă…rsagen til at de i dag kun findes som fossiler, er vel ikke at de ikke var “veltilpassedeâ€?, men at de var uheldige nok til at ryge ind i en katastrofe som selv det mest veltilpassede dyr ikke kunne overleve?

03*(0 OPWFNCFS

%FO CMĂŽ mTL 5ZTL 8JLJQFEJB

Taler “de levende fossilerâ€? ikke netop om det? De optrĂŚder jo bĂĽde som fossiler og som overlevere pĂĽ dagens markedsplads!

DiskutÊr hvor ofte makroevolution forklares med henvisning til mikroevolution. Find nogle eksempler fra lÌrebøger og opslagsvÌrker eller nettet. Skulle man begynde med Darwins finker? med bananfluer? eller med Birkemüleren?

NĂĽr man møder darwinister “der nĂŚgterâ€? at anerkende at der er forskel pĂĽ mikroevolution (fx strudsen der mister sin flyveevne) og makroevolution (fra dino til fugl, eller opfindelsen af flyveevnen) – kunne man fristes til at tro darwinister er folk af ond vilje (som det ses pĂĽ diverse blogs pĂĽ nettet). Hvorfor er en sĂĽdan betragtning alligevel urimelig? Hvordan kan man bedre fremme den saglige diskussion?

Til den saglige diskussion kunne man müske netop bruge strudsen? Hvis en fugl over nogle generationer har mistet flyveevnen (har strudsen fx det?), har den vel ogsü mistet en del af programmeringen i sit DNA, den programmering der har med flyvning at gøre? Altsü et resultat af dÊt vi kalder mikroevolution.

Hvis fuglen over nogle nye generationer skulle fĂĽ flyveevnen tilbage, mĂĽtte den vel ogsĂĽ have “genopfundetâ€? IT-programmet “flyveevneâ€?. Det er jo genomet der styrer individets egenskaber fra før det kommer ud af ĂŚgget. Er det realistisk at tro at denne programmering kan opstĂĽ uden en styret proces? IsĂŚr nĂĽr en styret proces (nemlig avl) har vist sig ikke at virke?

Nogle forskere er begyndt at tale om et BIO-Logos, jf. Johannesprologen (Joh 1,1-3) og Guds Bøddel af John Lennox, side 114 og 150. DiskutĂŠr om “Og Gud sagde ‌â€? kan vĂŚre den bibelske metafor for DNA-kodens tilblivelse (i hver enkelt grundtype)? Kan vi bruge denne “forklaringâ€? til noget i et moderne samfund? Er det sĂĽ trods alt ikke bedre med IlluVids forklaringer som gengivet pĂĽ side 24 og frem i ORIGO 131?!

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvordan kan man forklare begravelsesritualets tre led i en videnskabelig kontekst? Tag fx de tre led hver for sig (1. “er kommetâ€?, 2. “skal bliveâ€? og 3 “igen opstĂĽâ€?), men begynd med det letteste, nemlig 2: “Til jord skal du bliveâ€?. Hvad vil det sige, rent fysisk?

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

03*(0

# HFTLPWFO FS FU HPEU PH NFHFU HBNNFM FLTFNQFM QÎ FO JOWBTJW BSU .FO IWBE NFE EF JOWBTJWF BSUFS CK SOFLMP EFO JCFSJTLF TLPWTOFHM PTW )WPSEBO LBO EF W SF FU QSPCMFN "U EFS PWFSIPWFEFU mOEFT OPHFU WJ LBMEFS JOWBTJWF BSUFS FS KP CBSF FU SFTVMUBU BG EFO OBUVSMJHF TFMFLUJPO QÎ GVME VECM TOJOH o +BNFO EF EFM HHFS KP CJPEJWFSTJUFUFO WFE BU EF PQSJOEFMJHF BSUFS J MBOEFU CMJWFS VELPOLVSSFSFU PH GPSTWJOEFS o i(ÎS VE PWFS CJPEJWFSTJUFUFO èw &S EFO OBUVSMJHF TFMFLUJPO JLLF FMMFST GPSLMBSJOHFO QÎ BU CJPEJWFSTJUFUFO FS PQTUÎFU GSB G STU BG )WPSEBO I OHFS EFUUF TBNNF MPHJTL FWJEFOTN TTJHU è &HFU GPUP

&WPMVUJPO PH FWPMVUJPO

7JM EV WJEF NFSF y se ORIGOs temanummer EVOLUTION – Hvad din biologibog ikke fortæller, 2. udgave, 2012.

TLBCFMTF EL

03*(0

4Q SHTNÎM UJM EJO CJPMPHJCPH For at studiegrupperne kan forholde sig til hvad elever bliver præsenteret for i deres biologiundervisning, kommer her nogle spørgsmål som enhver elev med fordel kunne “stille til sin biologibog”. Vi har her valgt forlaget Alineas Ind i Biologien, 8. kl. som eksempel.

Og HUSK i bedømmelsen af de svar “bogen giver” at de skal kunne holde som “videnskabelige forklaringer”, dvs. de skal være sandsynlige, logiske og kunne efterprøves.

Ikke noget med at krybe udenom med Darwin-i-hullerneforklaringer om at “det har Den naturlige Selektion gjort” (som om den skulle have overnaturlige evner; den omtales tit sådan), eller at “det var en fordel for dyret/ planten”.

-JWFUT PQTUÎFO På side 39 i grundbogen omtales Millers eksperiment.

Spørgsmål: Hvorfor fortæller bogen ikke at vi i dag véd at dette eksperiment ikke kan lade sig gøre med de gasser der var i begyndelsen, og som er nævnt på side 38? Er selve Millers opstilling ikke et eksempel på intelligent styrede kemiske processer? Er der ikke forskel på hvad man kan få frem af “tilfældige” processer i en laboratoriekolbe og i et “urhav”?

Hvad med “fortyndingsproblemet”? Hvad med højre-venstreformerne (isomeri-problemet)? Se ORIGO 131 side 22.) Kort sagt: Hvordan får man samlet de rigtige molekyler op og sat dem sammen i de rette forbindelser inden det hele brydes ned igen som lyn & torden? Eller: Kan man med rimelighed forvente at uorganisk kemi “fortsætter over i” den organiske kemi af sig selv? Hvorfor/hvorfor ikke? (Se også forklaringen på hvis-grise-kunne-flyve-kemi i Guds Bøddel, side 161ff. Illustrationen ses også i ORIGO 131 på side 15.) %FU G STUF MJW Citat fra side 40: »En mulig begyndelse bestod måske i at de første simple gener – små RNA-molekyler – blev opslugt af simple “celler” og begyndte at dirigere sammenkoblingen af aminosyrer til proteiner.« Spørgsmål: Hvordan kan en “simpel celle” sammenkoble noget som helst hvis den ikke er programmeret til det i forvejen? Det må svare til at man vil lægge et skriveprogram som Word ind i en computer der ikke har et styresystem. – Hvordan kan man tillade sig at tale om “simple celler” når vi véd at den mest enkle celle er som en højkompliceret “by”

03*(0 OPWFNCFS

proppet med maskiner i nanoformat der er programmeret til at udføre de mest indviklede processer? Og hvor kom den helt nødvendige “grænsedragning” mellem cellen og den omgivende verden fra? Altså hvordan forklarer man cellemembranens opståen? (Jf. ORIGO 131 side 24.) Og vi vil meget gerne have en plausibel forklaring (= en forklaring der holder), ikke det rene gætværk.

Citat fra side 41: »Gennem et utal af tilfældige mutationer fik bakterierne efterhånden chance for at udvikle sig til nye livsformer.« Spørgsmål: Hvordan kan man tillade sig at udtale sig så skråsikker om “bakteriernes chancer” når det blot er noget man tror, er sket? Glemmer man ikke at fortælle at denne forestilling ikke lader sig underbygge af forskningen? At der ikke en den mindste evidens for påstanden? At man ikke en eneste gang har set at en bakterie udsat for mutationer “har fundet på noget virkelig nyt”, fx et ben?! Hvad med alle de bakterieforsøg vi nu kan vise tilbage til, en forsøgsrække der ville svare til millioner af års evolution inden for fx hvirveldyrenes orden? Findes der bakterier der blevet til “mere end” bakterier i løbet af denne kunstige selektion? Og her nytter det ikke at henvise til resistens. De fejl i koden der medfører resistens, forvandler på ingen måde en bakterie til noget andet end hvad den er i forvejen, nemlig en bakterie. (Læs evt. om “Tyggegummi og kræsne bakterier” i bogen Humlebien kan ikke flyve …, Origo 2009.) Hvilken grund har vi til at tro at Den naturlige Selektion kan slippe af sted med noget som den kunstige selektion ikke har kunnet fremvise? Altså at afsig-selv-processer kan fremstille ting & sager som intelligent styrede processer ikke kan få frem?

'MFSDFMMFEF PSHBOJTNFS Grundbogen side 43 anfører: »Der er ikke så langt mellem kolonier af encellede organismer der begynder at samarbejde, og ægte flercellethed hvor arbejdsopgaverne fordeles mellem cellerne. Cellerne bliver specialiserede til fx overfladeceller, fordøjelseskanal, bevægeorganer osv.« Spørgsmål: Hvordan kan man påstå at “der ikke er så langt imellem …” når der nærmest er et ocean til forskel på de organiske maskiner der ligger bag denne specialisering? Cellerne bliver tildelt hver sin opgave, og denne tildeling styres af en kompliceret programmering i stamcellerne. Hvis denne programmering ikke er der, bliver det hele til nul og nix. Denne programmering kan være forbavsende ens fra dyregruppe til dyregruppe, men det bliver dens programmering ikke mindre specifik af. Prøv at udsætte et frøæg for bestråling (og dermed for mutationer). Kan man forestille sig at den programmering der ligger i frøægget, vil bliver forvandlet til programmeringen for en øgle/et firben/en dino!? Hvorfor/hvorfor ikke?

Det er faktisk sådan at i forbindelse med fx de flercellede organismer står vi tilbage med det grundlæggende spørgsmål: Bliver programmering til af sig selv? Hvordan er den grundlæggende programmering af de første celler blevet til? Hvordan er stamcellerne blevet programmeret sådan at de véd hvad

4Q SHTNÎM UJM EJO CJPMPHJCPH

03*(0 de skal foretage sig nĂĽr først de er placeret pĂĽ de forskellige organers plads i kroppen? Der er jo (programmerings)forskel pĂĽ henholdsvis hudceller, synsceller, leverceller, blodceller etc. etc.? (Se ogsĂĽ hvordan IlluVid behandler problemet “flercellede organismerâ€? pĂĽ side 25 i ORIGO 131.)

6EWJLMJOHFO I afsnittet Evolutionen i arbejde, side 45, gøres der meget ud af at forklare hvordan “Darwins finkerâ€? har udviklet sig (bl.a. med henvisning til 1976-77-tørken).

SpørgsmĂĽl: Hvorfor glemmer man sĂĽ at fortĂŚlle hvordan nĂŚbstørrelsen pĂĽ en af finkerne, Mellem Jordfinke, svingede tilbage til normalen igen efter tørkeperiodens ophør? Og hvorfor fortĂŚller man ikke at iagttagelser pĂĽ øerne har godtgjort at der til tider sker en sammensmeltning af “arterâ€?, altsĂĽ det stik modsatte af Darwins forestillinger? Og hvordan er det lige med individer der kan fĂĽ frugtbart afkom; tilhører de ikke samme art? SĂĽ hvad viser “Darwins finkerâ€? helt nøjagtigt i forhold til begreberne mikro- og makroevolution? (Jf. artiklen Evolution og evolution pĂĽ side 8 i dette blad, og spørgsmĂĽlet En art – hvad er det? herunder.) #JSLFNĂŽMFSFO Det kan godt vĂŚre at du kommer til at overraske din biologilĂŚrer med dette spørgsmĂĽl, men prøv at stille det alligevel.

(Jeg havde undervist i mange ür i biologi før jeg fandt ud af at birkemüler-forsøget er opstillet!)

SpørgsmĂĽl: Hvorfor pĂĽstĂĽr man i teksten at ÂťbirkemĂĽleren ‌ om dagen sidder stille og godt camoufleret pĂĽ trĂŚernes bark ‌ nĂĽr en senere gennemgang af Kettlewells forsøg har vist at birkemĂĽlere normalt ikke sĂŚtter sig pĂĽ barken, men oppe i bladhanget? Hvorfor refererer man i det hele taget til et forsøg hvor der rent faktisk er manipuleret med det pĂĽgĂŚldende insekt? Kettlewell havde, nok som bekendt, selv “klĂŚbetâ€? birkemĂĽlerne fast pĂĽ birkestammerne.

Ok, her er lÌrebogsforfatteren müske blevet ført bag lyset som sü mange andre.

Det nÌste er straks mere alvorligt: Hos op mod 70 andre sommerfuglearter i industriomrüder er mørke former ved at blive almindelige. Forfatteren burde vide at med kulmineindustriens kraftige tilbagegang i England er forureningen af birkestammer ved at vÌre et overstüet kapitel. De lyse former er allerede fra slutningen af 1950’erne blevet almindelige igen i de populationer hvor de kom i mindretal.

Spørgsmül: Hvorfor fortÌller bogen sü ikke at de lyse eksemplarer af birkemüleren igen er blevet almindelige, og at vi faktisk ikke kender den mekanisme der er ürsag til at en population kan svinge frem og tilbage i sin camouflagedragt?

I øvrigt hvordan kan dette forsøg (manipuleret eller ej) vise (makro)evolutionen i arbejde nĂĽr vi blot stĂĽr med en almindelig variation inden for samme art? Som englĂŚnderen formulerer det: – Hvordan kan “survival of the fittestâ€? forklare “the arrival of the fittestâ€?? Eller pĂĽ dansk: Hvordan kan “den bedst tilpassedeâ€? forklare sin egen opstĂĽen? At noget fungerer godt (perfekt) i naturen, er vel ikke en forklaring pĂĽ hvordan “dette nogetâ€? er opstĂĽet i samme natur, eller ‌ ?!

4Q“SHTNÎM UJM EJO CJPMPHJCPH

&O BSU o IWBE FS EFU I delafsnittet Mutationer, side 48, hedder det: TilfÌldige mutationer kan müske vÌre sü afgørende at de bliver begyndelsen til en ny art. Spørgsmül: Hvorfor fortÌller bogen ikke at i tusindvis af generationers forsøg pü bananfluer har vist at mutationer ikke kan lave bananfluer om til andet end bananfluer? Hvordan kan blinde bananfluer, bananfluer uden ben, med vingesÌt der ikke kan bruges til noget osv. i en uendelighed af forkrøblede individer, vÌre evidens for en fremadskridende evolution?

Hvorfor fortĂŚller bogen ikke om at der er forskel pĂĽ opsplitning af ĂŠn art i flere smĂĽgrene (ĂŠn mĂĽge til flere underarter af mĂĽger, eller en isbjørn som underart til den brune ditto) og sĂĽ fremkomsten af en hel ny struktur eller evne (flyvning fx)? At der altsĂĽ er forskel pĂĽ rigtig evolution og “lade som om-evolutionâ€?? Eller som en af darwinismens “store kanonerâ€? T. Dobzhansky regnede med i sin forskning i evolutionsbiologi: Der er forskel pĂĽ mikroevolution og makroevolution!

4UBNUSÂ?FS I afsnittet Evolutionens historiebog, underafsnittet Missing Link, side 49, stĂĽr der: ÂťNogle af de fundne fossiler er sĂŚrligt spĂŚndende fordi de er eksempler pĂĽ bindeled mellem forskellige dyregrupper. – Ă˜glefuglen Archaeopteryx anser man for et tidligt stadium i fuglenes udvikling. ‌ og forsteninger af den viser at den ligner dinosaurer (krybdyr) og fugle.ÂŤ SpørgsmĂĽl: Hvorfor mĂĽ vi ikke fĂĽ at vide at de “eksempler pĂĽ bindeledâ€? som findes, er sĂĽ fĂĽ og sĂĽ omdiskuterede at de reelt ikke er til at regne med? Og hvorfor anfører man ikke at den seneste forskning viser at øglefuglen ikke kan vĂŚre forfader til nutidens fugle, og at man slet ikke har styr pĂĽ dens egne forfĂŚdre? Vi aner reelt ikke “hvor den kom fra, eller hvor den var pĂĽ vej hen!â€?

Citat: ÂťDinosaurernes uddøen ‘gav plads’ til pattedyrenes udvikling.ÂŤ SpørgsmĂĽl: Hvorfor gør man ikke opmĂŚrksom pĂĽ at en sĂĽdan bemĂŚrkning i afsnittet Masseuddøen er ren spekulation?

Hvordan kan begrebet “give plads tilâ€? vĂŚre en videnskabelig forklaring nĂĽr man ikke samtidigt har sandsynliggjort at arter kan opstĂĽ af sig selv? Er dette ikke snarere en Darwin-i-hullerne-pĂĽstand? For hvordan passer det med den modsatrettede forklaring om at der skal vĂŚre et “evolutionĂŚrt presâ€? pĂĽ en art før den kan forvandle sig til noget andet? “Survival of the fittestâ€? (“den bedst tilpassedes overlevenâ€?) er jo netop betinget af hĂĽrd konkurrence. Men her er den manglende konkurrence (“masser af pladsâ€?) pludselig forklaringen pĂĽ det samme fĂŚnomen. Hvordan kan det forsvares med logikken i behold?

5JM ZEFSMJHFSF PWFSWFKFMTF Se artiklen Dumme spørgsmül, Origo 127, juni 2013, http:// skabelse.dk/articles/372038326.pdf og diskutÊr den rejste problemstilling.

TLBCFMTF EL

03*(0

)ÎO TQPU PH MBUUFSMJHH“SFMTF Pü trods af at der faktisk var en del af Kirkens folk der i sin tid tog positivt imod Darwins ideer, har der vÌret en underlig tendens til blandt visse forskere at nedgøre alt hvad kristentroen stür for. Herunder selvfølgelig først og fremmest skabelsestroen. Den har vÌret – og er i høj grad stadig – genstand for hün, spot og latterliggørelse.

Men er det berettiget? Er det sagligt? Er det sĂŚrligt befordrende for en uhildet forskning?

Darwins bulldog, Thomas H. Huxley, var selvfølgelig skarp. Men ingen i evolutionshistorien slür vist den tyske naturforsker Ernst Heinrich Philipp August Haeckel i sit angreb pü skabelsestroen. Sikkert udsprunget af en personlig tragedie der fik Haeckel til at tage endog meget kraftig afstand fra tanken om en kÌrlig Gud. Med den sÌdvanlige sans for nedtoning af de skÌve sider ved darwinismens fortalere hedder det i Wikipedias danske artikel om manden (http://da.wikipedia.org/wiki/ Ernst_Haeckel): Haeckel var lÌge og blev professor i sammenlignende anatomi. [‌] Han betegnede politik som anvendt biologi, men den og andre udtalelser blev senere brugt af nazisterne og indlemmet i deres ideologi hvor de blev misbrugt [ORIGOs fremhÌvelse] som begrundelser for racisme og socialdarwinisme.

Haeckel var en karismatisk personlighed som vandt større popularitet i offentligheden end hos videnskabelige kolleger [ORIGOs fremhÌvelse]. Selv om Haeckels ideer var vigtige i diskussionen om udviklingslÌren, og til trods for at han var en dygtig anatom, har mange af hans teoretiske udredninger vist sig at vÌre uprÌcise, brudstykkeagtige eller simpelthen forkerte [ORIGOs fremhÌvelse].

Her møder vi igen den underlige tendens til at bruge verbet “at misbrugeâ€? nĂĽr en af darwinismens forkĂŚmpere tager kon-

&SOTU )BFDLFM 5ZTL 8JLJQFEJB

sekvensen af udviklingslĂŚren. Men lad os prøve at se om nu ogsĂĽ Haeckel ville føle sig “misbrugtâ€?.

Hvad det angĂĽr, er tysk Wikipedia heldigvis lidt mere oplysende end den danske ditto. Her oplyses vi om at Haeckels i sin bog Die Lebenswunder (fra 1904, her gengivet i ORIGOs oversĂŚttelse) giver udtryk for bl.a.: Det kan derfor ogsĂĽ vĂŚre rimeligt at vi ikke anser drab pĂĽ nyfødte handikappede børn for at vĂŚre “mordâ€? som det stadig betragtes som i vor tids juridiske litteratur. Det var noget som

5JUFMCMBEFU QĂŽ )BFDLFMT CPH /BUĂŁSMJDIF 4DIĂžQGVOHTHFTDIJDIUF &O OBUVSMJH 4LBCFMTFTCFSFUOJOH

IWPS EFU WJEFSF IFEEFS

0GGFOUMJHF QPQVM�SWJEFOTLBCFMJHF GPSFESBH PN FWPMVUJPOTUFPSJFO J BMNJOEFMJHIFE PH PN %BSXJO (PFUIF PH -BNBSDL J T�SEFMFTIFE PN BOWFOEFMTFO BG TFMW TBNNF QÎ TQ“SHTNÎMFU PN NFOOFTLFUT PQSJOEFMTF PH BOESF SFMBUFSFEF HSVOEM�HHFOEF WJEFOTLBCFMJHF TQ“SHTNÎM "G %S &SOFTU )BFDLFM QSPGFTTPS WFE VOJWFSTJUFUFU J +FOB 4Î WJEU )BFDLFMT FHFO QSPHSBN FSLM�SJOH .FO EFU NFTU CFN�S LFMTFTW�SEJHF FS WFM IBOT WBMH BG CJMMFENBUFSJBMF UJM JMMVTUSBUJPO BG IWBE IBO BHUFS BU iCFWJTFw NFE TJO CPH

03*(0 OPWFNCFS

)ÎO TQPU PH MBUUFSMJHH“SFMTF

03*(0 5FHOJOHFO IFS FS GSB G“STUFVEHBWFO BG )FSJCFSU /JMTTPOT CPH &UU CBSO CMJS UJMM VEHJWFU J %FO WJTFS IWBE FOIWFS FNCSZPMPH WÑE BU UBSNLBOBMFO EFO HS“OOF TUSFOH QÎ UFHOJOHFO HÎS VE J EFO TÎLBMEUF IBMF /V QBTTFS EFOOF LFOETHFSOJOH TÎ EÎSMJHU NFE )BFDLFMT FWFOUZS BU FWPMVUJPOJTUFO /JMTTPO IBS GKFSOFU UFHOJOHFO JHFO GSB EF TFOFSF VEHBWFSè &WFOUZSFU PNGBUUFS BU NFOOFTLFU HFOOFNM“CFS GPSTLFMMJHF EZSFTUBEJFS J TJO GPTUFSVEWJLMJOH #M B FU imTLFTUBEJVNw N iH�MMFSw WFE UBMMFU QÎ UFHOJOHFO PH FU BCFTUBEJVN N iIBMFw WFE UBMMFU '",56. %FS FS IWFSLFO H�MMFS FMMFS IBMF WFE IIW PH LVO SFO GBOUBTJ

spartanerne fx praktiserede for at sikre udvÌlgelsen af de stÌrkeste individer. Vi bør tvÌrtimod godkende samme praksis som en bekvem, nyttig foranstaltning, büde for de involverede parter og for samfundet. (Die Lebenswunder, 1904, s. 23)

Eller er følgende citat ogsü misbrug af Haeckel?

Hundredtusinder af uhelbredeligt syge, isĂŚr psykisk syge, spedalske, krĂŚftpatienter osv. bliver i vores moderne kulturstater kunstigt holdt i live og deres konstante pinsler bliver omhyggeligt forlĂŚnget, uden nogen form for fordel for dem selv eller for helheden. (Die Lebenswunder, 1904, s. 134)

SĂĽ meget for “misbrugetâ€? af Haeckel.

Ord har det vist med at skabe den virkelighed de nĂŚvner.

I hvert fald mü vi konstatere at der er mennesker der i dag i fuldt alvor mener at det at udføre en abort pü et menneskefoster, ikke kan afføde større kvababbelser end at spise torsk.

Uden tvivl en følge af det som dansk Wikipedia betegner som Haeckels “uprĂŚcise teoretiske udredningerâ€? mht. fosterudviklingen – den som ifølge Haeckel “skulle tegne evolutionshistorieâ€?.

Underligt nok vil engelsk Wikipedia gerne have os til at tro at det med de forfalskede fostertegninger “ikke er sĂĽ slemt enddaâ€?. MĂĽske skulle man lige se pĂĽ ORIGOs meget grundige, og gentagne, redegørelse for Haeckels svindel med fostertegninger inden man hopper pĂĽ dĂŠn limpind.

Men udviklingslÌren er übenbart sü ophøjet at selv de vÌrste bommerter kan – og skal! – undskyldes. Her er der sandelig ikke noget med hün, spot og latterliggørelse – hvis man vil høre til det pÌne selskab. „

)ÎO TQPU PH MBUUFSMJHH“SFMTF

7JM EV WJEF NFSF se flere artikler pĂĽ skabelse.dk; bl.a. Haeckels embryoer: Et gjenoppdaget bedrageri (http://skabelse.dk/articles/865.pdf ), Haeckels legendariske bløff for ĂĽ popularisere evolusjonen (http://skabelse.dk/articles/656110852.pdf ) m.fl. Søg pĂĽ ordet “Haeckelâ€? OG ikke mindst kp.5 i Evolutionens Ikoner.

5JM PWFSWFKFMTF Selvfølgelig skal man vĂŚre yderst forsigtig med at trĂŚkke “nazikortetâ€? i en saglig diskussion. Det har det med at stoppe enhver frugtbar samtale.

PĂĽ den anden side mĂĽ det vel vĂŚre tilladt at pĂĽpege hvor darwinister nĂŚgter at se realiteterne i øjnene: Hvordan kan det vĂŚre nazistisk misbrug af Haeckel at udføre dĂŠt i praksis som han har gjort sig til talsmand for? De anførte citater kan vel dĂĽrligt tolkes som andet end ´“fribilletterâ€? til total fri abort (som i USA) og det der er vĂŚrre ‌ Eller?!

TLBCFMTF EL

03*(0

%FU GPTTJMF WJEOFTCZSE

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT "CFNFOOFTLFS Nogle arter er tÌt pü at uddø. Heldigvis.

Heldigvis?! – Jo, de “arterâ€? jeg tĂŚnker pĂĽ, er rĂŚkken af sĂĽkaldte missing links (pĂĽ alm. dansk: mellemformer) der pĂĽstĂĽs at forbinde mennesket evolutionĂŚrt med en dyrisk fortid, de sĂĽkaldte abemennesker. Det er desvĂŚrre ikke lykkedes at fĂĽ dem kvalt ved fødslen, men med dagens viden er det pĂĽ høje tid at fĂĽ dem aflivet. Godt & grundigt!

Med den danske forkĂŚrlighed for engelsk i hverdagssproget havde Nationalmusset for ĂĽr tilbage en kĂŚmpeudstilling hvor man viste alt folket hvordan menneskets evolution er foregĂĽet.

PĂĽstod man. Den hed: Missing Links – alive! Fra abe til menneske? – Udstillingen har ogsĂĽ vĂŚret i Aarhus i 90’erne, pĂĽ Moesgaard Museum, i samarbejde med Aarhus Universitet. (Se http://www.hum.au.dk/nyheder/humavis/arkiv/nr20/linkaliv. htm) 3FU TĂŽ NBOJQVMFSFOEF Jeg tror aldrig jeg har set noget sĂĽ manipulerende som denne udstilling. Formodninger og rene gĂŚtterier blev i “levende tableauerâ€? fremstillet som den skindbarlige(!) sandhed. Her havde man virkelig solgt skindet før bjørnen var skudt. De mest fragmentariske knoglefund der ikke er meget kød pĂĽ i sig selv, var blevet udstyret med bĂĽde kød og hud eller dyreskind – alt afhĂŚngigt af hvor primitivt dette fortidsvĂŚsen nu skulle prĂŚsenteres for at passe ind i tankegangen. Se side 29!

Det var süledes ikke nemt for museumsgÌsten at se at mange af rekonstruktionerne (de fleste?!) er baseret pü et meget mangelfuldt fundmateriale + temmelig vide fortolkninger. Den forudsÌtningsløse iagttager havde dermed ikke meget at stille op til sit forsvar. For hvordan skulle han kunne vide at han her stod over for en ren ideologisk nedtromling af enhver betÌnkelighed ved sagsfremstillingen? Sandheden var fundet! og blev prÌsenteret i al sin rørende storslüethed. Uden tvivl!

Med de seneste fund af menneskefossiler i Georgien (se nÌste artikel Nye fund kapper grenene ‌) er hele korthuset faldet sammen som Êt stort illusionsnummer. Det mü vÌre lidt af en bÊt for Nationalmuseets OG Aarhus Universitets trovÌrdighed. Men i stedet for at erkende bommerten, skal man selvfølgelig nok sno sig uden om den gode forklaring pü hvordan man i dÊn grad kan misbruge forskningsmidler pü sü tynd en kop te.

Sü i dag kunne man passende kalde den stort anlagte udstilling Missing Links – Missing! eller endnu bedre, bruge vores sjÌllandske overskrift. Den er da til at forstü.

For at “menneskets udviklingshistorieâ€? vitterligt ĂŠr en tynd kop te, er vi et par stykker der har vĂŚret overbevist om lĂŚnge.

Som Mats MolÊn (fra ORIGOs svenske søsterorganisation Genesis) har sagt det: Det mest suggestive ved hele evolutionsteorien, dÊt som har overbevist de fleste mennesker, er dÊr hvor man viser en rÌkke abelignende vÌsner som rejser sig mere og

03*(0 OPWFNCFS

mere op, og som til sidst bliver til et menneske. Dette omrĂĽde er nok det mest kontroversielle inden for seriøs forskning.ÂŤ (Se illustrationen Det ultimative Ikon side 3 i dette temanummer) For som det siges i Evolutionens Ikoner, side 188, i et citat af F. Clark Howell, evolutionsbiolog ved Berkeley: “Der findes ingen omfattende teori om [den menneskelige] evolution ‌ Det har der desvĂŚrre i virkeligheden aldrig rigtig vĂŚret.â€? %FU VMUJNBUJWF JLPO QĂŽ FO NBECPH * EBH FS EFS JOHFO UWJWM JLLF EFO NJOETUF PN BU IFS QSÂ?TFOUFSFT TBOEIFEFO PN NFOOFTLFUT GPSUJE 4BOEIFEFO FS TĂŽ GBTUTMĂŽFU BU NBO MÂ?OHF IBS MBWFU HSJO NFE EFO 4PN EFU TFT BG EFOOF CPH GVOEFU J FU TWFOTL TVQFSNBSLFE &HFU GPUP

(Î UJM LJMEFSOF Tilbage i 1968, dengang da de franske studenter var i gang med et oprør som spredte sig ud over verden, var jeg i gang med et andet oprør, nemlig mit eget private oprør mod misinformation nür det gÌlder menneskets stilling i verden.

Meget af det man i gymnasiet havde lĂŚrt om evolutionsteori, var man (naturligvis) overbevist om stod til troende. Men pĂĽ et tidspunkt efter ’68 blev jeg provokeret til at “gĂĽ tilbage til kilderneâ€?. Jeg ville finde ud af hvad der var fup, og hvad der var fakta om lĂŚrebøgernes “mellemformerâ€?. Det vil sige at jeg fik fat i “darwinismens udsendteâ€? Dubois’ originalartikel om Javamanden (med uvurderlig hjĂŚlp af Hjørring Folkebibliotek; det kunne skaffe “hvad som helstâ€? hjem til mig og min nysgerrighed); et fund der senere uden videre er blevet forfremmet til Homo erectus, og hvor alle har glemt den oprindelige historie om denne mellemforms fantastiske (lĂŚs: fantasifulde) tilblivelse.

LĂŚs gerne om hvor lidt kød der er pĂĽ dĂŠt ben i min artikel “Opfindelsen af en overgangsform mellem menneske og dyrâ€? i Origo 85 fra okt. 2003. Den er stadig aktuel, utroligt nok. (Se http://skabelse.dk/articles/854.pdf ) )WBE WJ WĂ‘E o PH IBS WJETU MÂ?OHF Som det ogsĂĽ konstateres i Evolutionens Ikoner, side 187: MenneskeslĂŚgten har naturligvis en historie. Der er blevet fundet mange fossiler som ser ud til at vĂŚre ĂŚgte, og mange af dem har trĂŚk som er abelignende, og andre som er

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

03*(0 menneskelignende. Det kan alle palĂŚantropologer uden tvivl vĂŚre enige om. NĂĽr det gĂŚlder rekonstruktion af hele individer eller menneskets evolutionshistorie, er det imidlertid svĂŚrt at finde enighed. Et omrĂĽde hvor der hersker uenighed, er hvor mange arter af menneskelignende aber eller abelignende mennesker der har eksisteret samtidigt pĂĽ et givet tidspunkt. Der er forskere som har tendens til at gruppere alle eksemplarer i ĂŠn eller fĂĽ arter, og andre opdeler dem i mange flere.ÂŤ

Det tør vist vÌre sagen i en nøddeskal. I jagten pü mellemformer er enhver lille forskel i de fund man har gjort, udrübt som artsbestemmende. IsÌr hjernestørrelsen har vÌret genstand for de mest fantastiske forestillinger – uden man har gjort sig den ulejlighed at se pü hvordan variationen i hjernestørrelse og -form er i Jordens befolkning i dag; en befolkning som i jødisk-kristen tradition fra første begyndelse har vÌret betragtet som Ên og samme art.

"CFS 0( NFOOFTLFS Lad os lige repetere hvad vi lÌnge har oplyst om i Origo og vores svenske søsterorganisation Genesis, nemlig at mellemformer, missing links, hele tiden har glimret ved deres fravÌr.

Homo sapiens – det tĂŚnkende menneske Homo = menneske; erectus = det opretstĂĽende Australopithecus – Sydaben, jf. Australien = kontinentet mod syd Her vil vi ganske kort konstatere at den store gruppe “forfĂŚdreâ€? som har det videnskabelige navn Australopithecus [udtales: au-stal-o-pi-te-kus] mest af alt ligner de nulevende store aber. Skelettet fra det vĂŚsen som kaldes Lucy, ser ud som en nulevende dvĂŚrgchimpanse, og “hunâ€? var desuden formodentlig en han!

Og at den mellemform man kalder Homo erectus, ser fuldstÌndig ud som nutidsmennesker fra halsen og nedefter. Selv om hovedet pü Homo erectus er lidt anderledes formet end hos de fleste af os, med fx lav pande og øjenbrynsbuer, finder man faktisk samme trÌk hos mange nulevende mennesker.

Det opdagede jeg selv engang jeg kom forbi Ă˜m Kloster ved Silkeborgsøerne. Her kan man se meget forskellige kranier af middelaldermennesker udstillet. – Og sidst jeg hørte nyt fra Jelling (2014), blev et kranium “med kraftige øjenbrynsbuerâ€? omtalt.

Vi kan derfor ganske enkelt sortere de fund man har gjort af “abemennesker�, op i to kategorier: aber og mennesker.

3FLPOTUSVLUJPOFS J NFOOFTLFUT CJMMFEF I øvrigt skal man vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ at rekonstruktioner meget ofte snarere er en fremstilling af det billede folk har inde i hovedet, end af virkeligheden. De tre palĂŚantropologer Walker, Day og Leakey var iflg. Evolutionens Ikoner netop inde i disse overvejelser ved fundet af “kranium 1470â€? (senere kaldet Homo rudolfensis): Man kan anbringe overkĂŚben fremme foran og dermed give 1470 et langt ansigt, eller man kan putte den ind under og dermed gøre ansigtet kort ‌ MĂĽden man anbringer kĂŚben pĂĽ, afhĂŚnger helt af ens egne forestillinger. ÂťDet var faktisk ret interessant at se hvad folk gjorde med det,ÂŤ har Walker udtalt.

Og Leakey har senere tilføjet: Ja, hvis man holdt kÌben pü Ên müde, sü det ud som Ên ting; holdt man den pü en anden,

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

'PSTJEFO BG EFOOF NFEBMKF NFE NBSRVJT EF -BGBZFUUFT LPOUSBGFK IBO WBS CFS“NU GSB %FO BNFSJLBOTLF 'SJIFETLSJH

WJTFS BU EFU FS IFMU OPSNBMU GPS FU NPEFSOF NFOOFTLF BMUTÎ )PNP TBQJFOT BU IBWF FO HBOTLF MBW QBOEF %FU IBS JLLF EFU GKFSOFTUF NFE JOUFMMJHFOT BU H“SF o FMMFS NBOHFM QÎ TBNNFè 'SB TQBOTL 8JLJQFEJB

lignede det noget helt andet.ÂŤ Kort sagt: Om 1470 kom til at se mere eller mindre menneskeagtigt ud, var alene afgjort af ham der stod for rekonstruktionen, og hans fantasi!

Sü er der i øvrigt en anden ting som er vÌrd at bemÌrke om menneskets opstüen. Nu har der vÌret forsket i sagen i mange ür, sü man skulle tro der herskede bred enighed pü omrüdet, forskerne imellem. Som et par amerikanske palÌontologer har sagt det: Man skulle faktisk kunne gü ud fra at jo flere fossiler vi har fundet af hominider [eksemplarer af menneskefamilien], jo mere klart vil menneskets udviklingshistorie stü. Nu er det faktisk südan at det modsatte er tilfÌldet. Og vi kunne tilføje at der findes forskere som mener at opstillingen af menneskets udviklingshistorie nÌrmer sig en sekulÌr/verdslig religion. Med et omskrevet churchillcitat: Aldrig i videnskabens historie har sü mange baseret sü meget pü sü lidt nür det gÌlder fortÌllingen om menneskets evolution fra dyrene. Vi vÊd reelt intet om hvordan det skulle vÌre foregüet.

Âł

Aldrig i videnskabens historie har sĂĽ mange baseret sĂĽ meget pĂĽ sĂĽ lidt

5BOLFWÂ?LLFS Lad mig slutte med følgende lille tankevĂŚkker: Bibelen har hele tiden hĂŚvdet at alle mennesker tilhører ĂŠn art, i modsĂŚtning til darwinister som til at begynde med ansĂĽ negrene for en mellemting mellem hvide mennesker og aberne. Grotesk udtrykt bĂĽde i Darwins omtale af folkene fra Ildlandet og i Haeckels “stamtrĂŚâ€?, plus i opfattelsen af afroamerikanere, først i slaveriets historie, siden helt op til tiden efter Anden Verdenskrig blandt hvide industriarbejdere i Amerika som troede at halen pĂĽ en “coonâ€? faldt af engang efter fødslen.

TLBCFMTF EL

03*(0 Man har påstået at slaveriet er begrundet i Biblen. Men for at få dét ud af teksten, skal man vist læse Den hellige Skrift som en vis mand. Nej, det var tværtimod en kristen dame som skrev Onkel Toms Hytte, den bog om nogen, der medvirkede til at negerslaveriet blev ophævet.

Så tro det ikke når nogen vil hævde at Kirken er, og altid har været, modstander af sand viden. Man skal ikke tro på alt hvad man hører – eller læser i avisen eller ser på tv. Og åbenbart heller ikke – ups! – ser på udstillinger på Nationalmuseet!

5JM PWFSWFKFMTF Med udgangspunkt i forrige artikels oplysning om Haeckel (side 20) og i Darwins rejseskildring efter jordomsejlingen med HMS Beagle diskutér problemet racisme og darwinisme.

Mødet med menneskene på Ildlandet helt på sydspidsen af Sydamerika gjorde et meget stærkt indtryk på Darwin. Vi refererer fra Jostein Andreassens Darwinbogen, 2009, side 50, hvor han citerer fra den danske oversættelse fra 1876 af Voyage of the Beagle, på dansk “Rejse om Jorden”: Det var det løjerligste og interessanteste Skuespil, jeg nogen Sinde har set; ikke havde jeg forestillet mig, at Forskellen mellem det vilde og civiliserede Menneske var saa stor; den er større end den imellem et vildt Dyr og et Husdyr […]

Naar man ser saadanne Folk, har man Møje med at tro, at de ere Ens Medskabninger og Beboere af den samme Klode.

Man fristes ofte til at spørge om, hvilken Glæde nogle af de lavere Dyr kunne nyde; med hvor meget større Grund kunde man ikke opstille det samme Spørgsmaal med Hensyn til disse Barbarer!

Nu ville det være urimeligt at sætte lighedstegn mellem darwinisme og racisme i dag, selvom den var almindelig udbredt på Darwins tid. Men en eller anden historisk betydning har det vel haft? Prøv fx at vurdere hvilken betydning Darwins udtalelser kan have haft på hans “efterfølgere” (som fx omtalte Haeckel). Delafsnittene “Når man ser sådanne folk …” og “Darwins negre og hottentotter” fra Darwinbogens kp. 3 hvor Darwin er citeret ordret, kan anbefales som kildemateriale.

I bogen Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er der nogle (morsomme og kraftige) hentydninger til svensk raceforskning i begyndelsen af det 20. årh. Dengang var svenskerne (OG danskerne med, ikke at forglemme) i gang med forskningsprojekter der bl.a. skulle vise at samerne tilhørte en lavere race. Læs mere om dette på http://www. kristeligt-dagblad.dk/kultur/svenskere-fejrer-samerne-i-historiens-skygge; bemærk især hvad videnskabsjournalisten Maja Hagerman har at sige om svensk racebiologi:

03*(0 OPWFNCFS

7JM EV WJEF NFSF y En mere detaljeret gennemgang af de videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med evolutionsteorien og især menneskets evolution findes i kp. 11 og 12 i Evolutionens Ikoner, Forlaget ORIGO, 2006. Bogen er forsynet med et omfattende noteapparat.

Læs (kort) om de nye fund af menneskefossiler i Georgien og om neandertaleren som ægte menneske i Origo 130, april 2014, side 16. – OG mere udførligt i næste artikel: Nye fund kapper grenene af menneskets udviklingstræ.

Og så virker det for mig som om vi mangler en helt essentiel brik i svenskernes identitet. På samme måde som indianerne og slavehandlen er en del af USA’s historie. På samme måde som man i Tyskland spørger sig selv hvordan nazismen kunne få så stor en tilslutning. Jeg kan jo ikke lave om på det der var mine bedsteforældres værdier. Og jeg kan ikke ændre på det der skete i 1920’erne. Men jeg mener det er vigtigt at prøve at forstå hvad der skete. Vi har et ansvar for også at grave ned i historiens mørkeste sider og ikke bare lukke øjnene.

På evolution.dk behandles emnet socialdarwinisme, altså darwinismen i praktisk brug på samfundet (se http://www. evolution.dk/historie/modtagelsen/i-offentligheden/socialdarwinisme/ ). Diskutér om ikke sitets behandling af emnet er at gå uden om den varme grød. Hvis den naturlige selektion er den store “fremadstræber”, må den vel også gælde på samfundsforhold? Så hvordan kan socialdarwinismen være “misbrug af Darwins teori?” For slet ikke at tale om eugenik/ racehygiejne? Er det ikke blot en logisk konsekvens af teorien?

– Dawkins er fx blevet mødt med forargelse over sin udtalelse om at “det er umoralsk at føde børn med Downs syndrom”.

Men er han bare ikke konsekvent i sin darwinisme? Og har danskerne ikke (i modsætning til nordmændene) givet ham ret ved at “stemme med fødderne”? De fleste Downs-fostre bliver jo aborteret i dagens Danmark! Hvad med de røster der også er fremme om at det er for dyrt for samfundet at folk “tillader sig at vælge Downsbørn til”? Smager det ikke lidt af eugenik?

Altså at mennesker med en bestemt fremtoning ikke har ret til at leve?

Hvad med “Det ultimative Ikon”? (Se igen side 3 i dette blad.)

Er denne meget udbredte “tegneserie” ikke med til at underbygge racisme i det moderne samfund? – Og hvordan slipper vi af med denne forestilling om at det moderne menneske er begyndt som hulemand, en duknakket, sprogløs gryntende dumrian der slår sin kone i hovedet med sin kølle og slæber hende hjem til ildstedet?

Diskutér hvordan denne forestilling stemmer med det faktum at de store civilisationer så at sige “er steget lige op af ørkensandet”, uden påviselig forudgående udvikling?

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

03*(0 3FLPOTUSVLUJPO J NFOOFTLFUT CJMMFEF /BUJPOBM (FPHSBQIJD LPN J VGPSWBSFOEF UJM BU BGTM“SF IWPS TVCKFLUJWF SFLPOTUSVLUJPOFS LBO W�SF 6E GSB EF TBNNF GÎè LOPHMFS CZHHFS GPSTLFMMJHF LVOTUOFSF IFMU GPSTLFMMJHF UZQFS PQ 4BNNFOMJHO LOPHMFSOF QÎ TLVNHVNNJVOEFSMBHFU “WFSTU J CJMMFEFU NFE SFLPOTUSVLUJPO FSOF OFEFSTU -JHF GSB EF NFSF BCFMJHOFOEF UJM EF iO�TUFO NFOOFTLFMJHFw .FO BMUTÎ OFUPQ LVO iO�TUFOwè o "MUTÎ FO “WFMTF J GBOUBTJ TOBSFSF FOE J GBDUT

Er nutidsmennesket klogere end oldtidsmennesket? PĂĽ teknisk viden, ja vel! Men betyder det højere intelligens? Kunne man forestille sig at autister som “Rainmanâ€? har nogle hukommelsesevner som “er gĂĽet tabtâ€? for “normalmennesketâ€? i dag? (Husk lige at filmen om Rainman er baseret en faktuel persons liv.)

OBS! Det er en myte at mennesket kun bruger en begrÌnset del af sin hjernekapacitet (se http://en.wikipedia.org/wiki/Ten_ percent_of_brain_myth ). Men er det sü dermed ogsü en myte at de gamle Ìgyptere mistede en stor del af deres hukommelseskunst dengang skriftsproget blev opfundet – og med alfabetet, blev hver mands eje? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke fordele er der ved at kunne noget udenad?

Hvordan med sprogenes udvikling? Fremskridt eller tilbageskridt? Og her menes ikke Jeronimus-betragtningerne om ungdommens fordĂŚrv og det sproglige forfald. Men hvordan er det fx gĂĽet med sprogenes grammatik? SprognĂŚvnet har en interessant artikel i sit tidsskrift Nyt fra SprognĂŚvnet om kasus i gammelt dansk og hvor ordet “kvindeâ€? kommer fra. Se http://www.dsn.dk og find Nyt fra SprognĂŚvnet, 2014 nr. 2, side 21 “Fra kone til kvindeâ€?.

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

William Goldings Fluernes Herre handler om et engelsk drengekor (symbolet pü den højeste form for civilisation, jf.

Darwins ildlandsbetragtninger ovenfor). Da drengene styrter ned pü en øde tropeø uden overlevende voksne, udvikler deres stammesamfund sig uhyggeligt hurtigt til det rene barbari. – Er denne fortÌlling mere relevant for den menneskelige udvikling end fremskridtstroen i Det ultimative Ikon? – Skal vi dermed hellere tolke den danske prof. Globs ideer om sten-, bronze- og jernalder i lyset af et oprindeligt fald fra de høje Mellemøstlige kulturer i en fordrevet del af menneskeheden til fx israndslinjen efter sidste Istid i stedet for et udtryk for evolution?

TLBCFMTF EL

03*(0

0N JHFOè 'PSTLFSOF TLBM FOEOV FOHBOH UJM BU UFHOF NFOOFTLFUT VEWJLMJOHTUS� PN "MMF EF UJEMJHFSF PQTQMJUUFEF NFOOFTLFBSUFS FS “KFOTZOMJHU ÑO PH TBNNFè

/ZF GVOE LBQQFS HSFOFOF BG NFOOFTLFUT VEWJLMJOHTUSÂ?

'SB FO (FOFTJT CMPH CFTUZSFU BG +PIBOOFT "YFMTTPO

Et let bearbejdet uddrag fra et bidrag den 23. oktober 2013.

Oversat fra svensk af KBa. .BOHF GPSTLFMMJHF OBWOF o TBNNF BSU Pü en lille bakketop i det sydlige Georgien ligger Dmanisi – en mindre landsby med en storslüet historie. Siden 30’erne har man foretaget udgravning der, og man har fundet ruiner og ting & sager fra middelalderen og bronzealderen. Interessen for stedet er steget betragteligt efter man har fundet meget gamle stenvÌrktøjer, fossiler af uddøde dyr (sabelkat, nÌsehorn og hyÌner) foruden fossiler af mennesker. [Ud fra de sÌdvanlige dateringsmetoder] har man dateret disse fund til at vÌre ca. 1,8 mio. ür gamle.

Man har blotlagt kranier og skeletter fra fire forskellige individer, og man blev ret sü forundret over at deres kranier varierede sü kraftigt i büde størrelse og form. Havde man ikke fundet dem alle sammen pü samme sted og i samme lag, havde man sikkert klassificeret dem som forskellige arter.

Âł

Havde man ikke fundet dem alle sammen pĂĽ samme sted og i samme lag, havde man sikkert klassificeret dem som forskellige arter.

ÂťHavde man fundet Dmanisi-kranierne forskellige steder i Afrika, ville nogle have givet dem forskellige artsnavne,ÂŤ sider David Lordkipanidze, lederen af udgravningerne ved Dmanisi. ÂťMen i samme population kan der forekomme en tilsvarende stor variation. Vi giver dem fem eller seks navne, men de kan alle sagtens vĂŚre fra samme slĂŚgslinje.ÂŤ

/ZU GVOE SFKTUF TQ“SHTNÎM I 2000 fandt man en kÌbeknogle der ikke passede til nogen af de kranier man indtil da havde gravet op. Sü man var klar over at der mütte ligge et kranium begravet et eller andet sted fra et femte individ. I 2005 fandt man det sü – utroligt velbevaret og komplet. Kraniet er det største af de fem man har fundet ved Dmanisi, og mü have tilhørt en voksen mand med smalt ansigt og store tÌnder – og med en forholdsvis lille hjerne. Faktisk den mindste hjerne af de fem fund.

[De øvrige kranier stammer tilsyneladende fra endnu en voksen mand, en Ìldre mand, en ung kvinde og en teenager af ukendt køn.]

Det nye funds dimensioner var sü mÌrkvÌrdige at en af forskerne for sjov skyld foreslog at lade det ligge i jorden. )KFSOFLWBOUJUFU PH o LWBMJUFU Blandt nulevende mennesker er der ingen sammenhÌng mellem intelligens og hjernestørrelse. Men i jagten pü primitive forfÌdre har man ikke desto mindre güet ud fra denne forudsÌtning: jo mindre hjerne, desto mindre udviklet og mere abelignende.

De noget usÌdvanlige dimensioner hos sidstfundne kranium fik det internationale forskerteam til at studere variationen i kranier hos hhv. nulevende mennesker og chimpanser (som af evolutionister regnes som vores nÌrmeste nulevende slÌgtninge). Man kom frem til at selv om Dmanisi-kranierne sü forskellige ud, var variationen ikke større end den vi finder blandt moderne mennesker eller chimpanser. Altsü helt inden for rammerne af normal variation!

Âł

Variationen blandt Dmanisikranierne var ikke større end den vi finder blandt moderne mennesker ‌

)FS FS TÎ IWBE EFS CMJWFS UJMCBHF BG %FU VMUJNBUJWF *LPO UP TMBHT BCFS FO SFO NFOOFTLFTM�HU JOLMVTJWF OFBOEFSUBMFSFO TPN JnH EFO USBE VEM�HOJOH BG UFLTUFO FS FO GPSM“CFS GPS EFU NPEFSOF NFOOFTLF /V IWPS EFU FS GBTUTMÎFU BU ) TBQJFOT PH ) OFBEFSUIBMJT IBS GÎFU C“SO TBNNFO CVSEF OFBEFSUBMFSFO GBLUJTL QMBDFSFT U I GPS ) TBQJFOT ,POLMVTJPO %FU VMUJNBUJWF *LPO SFQS�TFOUFSFS FU IFMU VUSPMJHU SPE J TM�HUTIJTUPSJFO o VEFO TLZHHF BG FWJEFOT GPS EÑU EFU QÎTUÎT BG TLVMMF iCFWJTFw 5FHOJOH / ,S (SPWF

03*(0 OPWFNCFS

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

03*(0 Da man sü efterfølgende sammenlignede med forskellige arter tiltÌnkt menneskets forfÌdre fra Afrika, fandt man det samme: Heller ikke her var variationen større end hos Dmanisikranierne. Man foreslür derfor at vi nu begynder at tale om Ên art i stedet for de mange forskellige arter, og at denne ene art har haft individer af forskelligt udseende – fuldstÌndigt som det forholder sig med mennesker af i dag.

Tim White, ekspert i menneskets evolution, beskriver situationen sĂĽdan: ÂťVisse palĂŚontologer ser smĂĽ forskelle mellem fossilerne og forsyner dem derfor med forskellige etiketter.

Det har sü resulteret i at slÌgtstrÌet für samlet en hel del grene sammen. Dmanisi-fossilerne giver os en helt ny mülestok, og bruger man den pü de afrikanske fossiler, viser det sig at en hel del af det ekstra grenvÌrk blot er dødt ved. *LLF NFHFU UJMCBHF BG US�FU Nu er forskerne meget uenige om hvordan menneskets udviklingstrÌ skal se ud, og om hvilke fossiler der kan regnes som forfÌdre til mennesket. Men hvis forskerne fra Georgien vinder gehør for deres tolkninger, vil dette nye fund gøre en ende pü grenene Homo rudolfensis, Homo gautengensis, Homo ergaster, og müske ogsü Homo habilis. Alle disse arter som findes optegnet i lÌrebøgerne, ville dermed blot fü navnet Homo erectus.

At fü slüet Homo erectus sammen med det moderne menneske, Homo sapiens, er forskerne dog ikke klar til, ogsü selvom alle de trÌk der er karakteristiske for Homo erectus, forekommer hos de mennesker vi kan møde pü gaden i dag.

Om man nu slĂĽr Homo sapiens og Homo erectus sammen, ville der ikke bliver noget tilbage af menneskets udviklingstrĂŚ [eller af Det ultimative Ikon], isĂŚr da der heller ikke er nogen overgangsformer tilbage mellem Australopithecus og Homo.

Det seneste forsøg pĂĽ at binde aberne sammen med menneskeslĂŚgten kredser om en samling abefossiler som man har givet artsnavnet Australopithecus sediba [“sedibaâ€? betyder “naturlig kildeâ€? eller “brøndâ€? pĂĽ findestedets sydafrikanske lokalsprog]. Den samling er dog blevet endnu mere kontroversiel efter fundet af Dmanisi-fossilerne. Australopithecus sediba er nemlig dateret til 1,95 mio. ĂĽr. Og sammenstillet med Dmanisi-fundenes 1,8 mio. ĂĽr stĂĽr vi med et alt for lille tidshul for menneskets evolution med tanke pĂĽ alle de fordelagtige mutationer som skal kunne nĂĽ at opstĂĽ og blive udvalgt [af den naturlige selektion].

Hertil kommer at Australopithecus sediba kommer fra Sydafrika, mens det nye Homo erectus-fund er gjort i den “forkerteâ€? verdensdel. Det skaber nemlig problemer for den populĂŚre Out of Africa-hypotese ifølge hvilken vores forfĂŚdre er udviklet til moderne mennesker i Afrika hvor de forlod kontinentet for 60.000 ĂĽr siden. ,FOEUF QSPCMFNFS Skabelsestroende forskere har lĂŚnge talt om det som deres evolutionstroende kolleger nu i højere og højere grad erklĂŚrer sig enige i. Nemlig at der findes stor variation blandt aber og blandt mennesker. Og da vi kan konstatere at der findes stor variation blandt nulevende individer, mĂĽ vi ogsĂĽ regne med en tilsvarende variation blandt dem vi finder som fossiler. AltsĂĽ kan vi fuldstĂŚndig uproblematisk sortere fossilerne i hundredeprocentsaber og i hundredeprocentsmennesker.

.FMMFNGPSNFS NBOHMFS NFTUFOEFMT

Âł

Vi kan fuldstĂŚndig uproblematisk sortere fossilerne i hundredeprocentsaber og i hundredeprocentsmennesker.

Det gÌlder ogsü den højst ufuldstÌndige gruppe fossiler der er forsynet med etiketten Homo habilis hvor mange knogler altsü kommer fra enten Australopithecus-aber eller fra Homo erectus-mennesker. Disse problemer har lÌnge vÌret kendt blandt forskerne. Südan har den respekterede palÌontolog og evolutionsbiolog Stephen Jay Gould udtrykt det i 2001 (inden Dmanisi-fundet): Det enkle forløb fra Australopithecus africanus til Homo habilis til Homo erectus og videre til Homo sapiens som mange forskere blankt accepterede for tyve ür siden, er blevet erstattet af et meget mere komplekst mønster og mindre sikkerhed nür det gÌlder relationerne mellem dem der er güet forud, og dem der er fulgt efter. Der findes virkelig mange müder hvorpü de forskellige arter kan relateres til hinanden, og den gradvise forstüelse af at til og med arten Homo habilis kan bestü af i hvert fald to forskellige former eller arter, har medført at de tidligste stadier af evolutionen af Homo-slÌgten er hyldet i dunkelhed. [ORIGOs fremhÌvelse.]

[Her følger sü nogle betragtninger over hvordan visse Gammel Testamente-passager skal lÌses i lyset af de nye fund; og afsnittet slutter med følgende interessante konstatering:] Som sagt kan vi kun spekulere pü hvordan det gik til. Pü samme müde som det gÌlder alt hvad der er sket i fortiden [med menneskets evolution, red.]. Ingen var til stede, ingen har set hvad der er sket. Det eneste vi kan gøre, uanset om vi tror pü evolutionslÌren eller pü Biblen, er at undersøge sporene som en detektiv pü üstedet, og sü fundere over hvilken model der er den bedste som forklaring pü det vi ser. Én forskel er der dog, nemlig at det ene verdensbillede [paradigme] hviler pü øjenvidneberetninger og menneskets historieskrivning. „

3FGFSFODFS The Guardian Science Magazine (originalartikel) Citatet af Stephen Jay Gould er hentet fra hans bog The Book of Life.

5JM PWFSWFKFMTF Hvad skal vi sige til at den altovervejende tendens i forskningen i menneskets evolution gĂĽr mod en mere og mere enkel model? En model hvor flere og flere “mellemformerâ€? smelter sammen i enten rene abelinjer eller i rene menneskelinjer? En model hvor “The missing Linksâ€? mere og mere forsvinder ud i fantasiens tĂĽger?

TLBCFMTF EL

03*(0

.BSJOFCJPMPHFO %S 3PCFSU 8 $BSUFS IBS OPHMF JOUFSFTTBOUF PQMZTOJOHFS GSB HFOGPSTLOJOHFO EFS CFS“SFS EF CJCFMTLF CFSFUOJOHFS PN "EBN &WB /PB WBOEnPEFO TBNU #BCFMTUÎSOFU

#JCFMFO PH FO HFOFUJTL GMBTLFIBMT "G 0WF )“FH $ISJTUFOTFO

Ifølge Bibelen nedstammer Jordens befolkning fra Noas tre sønner og deres koner. Det stemmer med menneskets genetiske historie, mener Dr. Robert W. Carter ifølge Creation.com.

Det vil sikkert overraske mange at videnskabelige undersøgelser af menneskets genetiske historie ser ud til at bekrÌfte centrale beretninger i Bibelen. Som regel hører man det modsatte, nemlig at naturvidenskaben modsiger bibeltekster om skabelsen, Adam & Eva og Noa.

Ingen kan vide om der har vÌret mutationer i menneskets DNA før Noas vandflod. Den høje levealder Bibelen omtaler, kan ifølge Carter forklares med at kun fü skadelige mutationer har belastet det menneskelige DNA. Carter udelukker dog

%/" o FU MFLTJLPO Menneskets DNA kan sammenlignes med et historisk leksikon hvor alle begivenheder (mutationer) gennem tiden er registreret. Dr. Carter finder i DNA’et dokumentation for vigtige bibelske begivenheder: Skabelsen af Eva, Noas vandflod [som den kaldes i den nye bibeloversÌttelse, red.] samt forsøget pü at bygge et Babelstürn og den efterfølgende spredning af folkeslagene.

DNA-undersøgelser viser at menne7JEFOTLBCFO HÎS VE GSB BU NFOOFTLFU FS PQTUÎFU VEWJLMFU J "GSJLB %FO FGUFS skeheden har passeret en sükaldt genetisk IÎOEFO LMBTTJTLF NPEFM EFS WJTFT IFS HÎS VE GSB BU NFOOFTLFU CMFW TQSFEU HMPCBMU WFE VEWBOESJOH WJB .FMMFN“TUFO 4F EPH PQMZTOJOHFSOF J BSUJLMFO /ZF flaskehals hvor kun fü individer har overGVOE LBQQFS HSFOFOF y QÎ TJEF /PHFU UZEFS QÎ BU EFO LMBTTJTLF 0VU PG levet. Dr. Carter püpeger at moderne "GSJDB NPEFM PHTÎ TLBM UBHFT PQ UJM GPSOZFU PWFSWFKFMTF

genetik dermed kan forbindes med Bibelens beretning om Noas vandflod, Noas sønner og svigerdøtre.

Studier af menneskehedens DNA viser at samme menneikke at skadelige mutationer kunne have sneget sig ind før skehed har vÌret tÌt pü udryddelse som følge af en katastrofe Noas vandflod som følge af Guds forbandelse af hele skaberder passer meget godt til Noas vandflod hvor Noa og hans vÌrket ved syndefaldet. familie var eneste overlevende. Ifølge Carter fremgür det ogsü af DNA’et at menneskeheden nedstammer fra to individer, 4LBCFMTF WFE LMPOJOH den sükaldte genetiske Adam og hans kone, den genetiske Eva. Der er andre eksempler pü at menneskets DNA bekrÌfter Bibelens fortÌllinger, for eksempel beretningen om at Eva blev %/" PH I“K MFWFBMEFS skabt af Adams ribben – altsü ved kloning.

Noas oldebørn blev født i fÌtter-og-kusine Ìgteskaber – eller MÌnd har Êt X- og Êt Y-kromosom, mens kvinder har to müske søskende-Ìgteskaber. Dr. Carter kommer ind pü at der X-kromosomer. Gud fordoblede Adams X-kromosom – og ikke har vÌret nogen helbredsproblemer i den forbindelse. violå – Eva blev skabt og givet til Adam, skriver Dr. Carter.

Forklaringen kan vĂŚre at det var sĂĽ tĂŚt pĂĽ skabelsen at der endnu ikke var ophobet et stort antal skadelige mutationer (VE TQSFEFS GPMLFU (arvelige sygdomme) i menneskets arvemasse (= dets genom).

Pü Babelstürnets tid brugte Gud sproget til at sprede den Derfor blev Noas oldebørn ikke uheldigt püvirket af at forÌldavÌrende befolkning. Men opdelingen skete efter fÌdrenes drene var slÌgtninge. afstamningslinjer, mener Carter at kunne lÌse ud af 1 Mos 10,32 [hvor det hedder i King James’: ‌ og fra dem [= Noas

03*(0 OPWFNCFS

#JCFMFO PH FO HFOFUJTL nBTLFIBMT

03*(0 sønner] blev folkeslagene spredt ud pü Jorden i tiden efter vandfloden ‌] Denne sortering efter Y-kromosomet (det mandlige kønskromosom) har fundamental betydning for at forstü menneskehedens genetiske historie.

Nogle mutationer der har indfundet sig før begivenheden med Babelstürnet, er fÌlles for alle befolkninger, mens andre der fandt sted efter spredningen af befolkningen, er specifikke for geografiske omrüder. Med den globale fordeling af slÌgtsskab baseret pü Y-kromosomet bekrÌfter den moderne genetik Bibelens fortÌlling, fastslür Dr. Carter.

Han har endvidere beregnet at Jordens befolkning kunne udgøre mellem 1.000 og 10.000 individer pü det tidspunkt hvor man forsøgte at bygge Babelstürnet med den efterfølgende spredning af befolkningen. Beregningen af befolkningsantallet baserer Carter pü at der sker en fordobling

af populationen hver 150. ür. Denne tilvÌkst, der dog kan reduceres af sygdomme, krige og naturkatastrofer, giver gode muligheder for en hurtig befolkningstilvÌkst før og efter Noas vandflod.

.JTTJOH -JOLT o "MJWF &MMFS iFU GK�T VEFO CVOE J WJSLF MJHIFEFOw 4PN NVTFVNTGPMLFOF UZEFMJHWJT JLLF IBS UKFL QÎ EF FOHFMTLF TQSPHLPOWFOTJPOFS "MJWF NFE MJMMF NZ GPPUè

LOJCFS EFU Ă&#x17D;CFOCBSU PHTĂ&#x17D; NFE GBLUB PN EF TĂ&#x17D;LBMEUF NJTTJOH MJOLT .BO TUJMMFS TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;MFU x<(Ă&#x17D;S EFS FO MJHF MJOKF> GSB BCF UJM NFOOFTLF j 0H J TUFEFU GPS BU FSLFOEF BMMFSFEF EFO HBOH VETUJMMJOHFO CMFW MBODFSFU VOEFS TUPS TUĂ&#x17D;IFK BU EFS JLLF FS NFHFU LÂ&#x201C;E QĂ&#x17D; EFU CFO MÂ?T FWJEFOTè FS TJUVBUJPOFO J EBH LVO CMFWFU WÂ?SSF %FU NFE 5IF .JTTJOH -JOLT o "MJWFè NĂ&#x17D; OV CFUFHOFT TPN TUPS TUĂ&#x17D;IFK GPS JOHFOUJOH o 4BOEIFEFO FS EFO CBSTLF GPS EBSXJOJTUFO BU WJ BMFOF TUĂ&#x17D;S NFE OPHMF .JTTMJOH

-JOLT o .JTTJOHè 0H EFU J EĂ&#x2018;O HSBE 'Â&#x201C;STU WBS EFU OFBOEFS UBMFSFO WJ WBS OÂ&#x201C;EU UJM BU PQUBHF J GBNJMJFO TĂ&#x17D; )PNP FSFDUVT NFE EF TFOFTUF PQEBHFMTFS 7J TUĂ&#x17D;S o GVMETUÂ?OEJH TPN NFE EFO LBNCSJTLF FLTQMPTJPO o NFE FU LÂ?NQF IVM J TUBNUSÂ?FU %Ă&#x2018;U TPN TLVMMF MJHHF QĂ&#x17D; MJOKF NFE iGPSVEHBOHOF TMÂ?HUFSw EVLLFS QMVETFMJH PQ J MBHTFSJFO +B iNFOOFTLFHSFOFOw FS CSÂ?LLFU IFMU BG iTUBNUSÂ?FUw o 4Ă&#x17D; EFU GKÂ?T EFS QSZEFS VETUJMMJOHTLBUBMPHFUT GPSTJEF FS BMUTĂ&#x17D; GSJ GBOUBTJ VEFO CVOE J WJSLFMJHIFEFOè /FK J WJSLFMJHIFEFO IBS EFUUF WÂ?TFO BMESJH FLTJTUFSFU BOESF TUFEFS FOE J FO MJEU MJWMJH EBSXJOJTUJTL

GBOUBTJ 4F PHTĂ&#x17D; TJEF J EFUUF CMBE Â? fdgdf  Â&#x201E;

#JCFMFO PH FO HFOFUJTL nBTLFIBMT

$BSUFS +PSEFO FS VOHè Bibelen oplyser intet om at generationerne i perioden fra syndefaldet til Noas vandflod blev ramt af krige, naturkatastrofer eller sygdomme. Derfor er det rimeligt at antage at folketallet var pĂĽ omkring 10.000 individer da Gud opdelte og spredte befolkningen ved at skabe flere sprog [det hebraiske ord Babel hentyder til â&#x20AC;&#x153;sprog-forvirringâ&#x20AC;?, red.]. ÂťVi mĂĽ stille spørgsmĂĽlet: Hvorfor er der sĂĽ fĂĽ folk i Verden i dag?ÂŤ skriver Carter. ÂťSvaret er at Jorden er ung. Vi har ikke vĂŚret her i sĂĽ mange tusinde ĂĽr.ÂŤÂ Â&#x201E;

TLBCFMTF EL

03*(0

%FU NPEFSOF NFOOFTLF TLVMMF IBWF GĂ&#x17D;FU BGLPN NFE QSJNJUJWF GPSUJETNFOOFTLFS

)VMFNBOE PQ BG IBUUFO Jacqueline Johnson, afroamerikaner, har ønsket at fü at vide hvor langt tilbage hendes families slÌgt kunne spores. Hun har derfor füet sine fÌtre med i en genetisk undersøgelse.

Genetiker Michael Hammer fik sig en overraskelse da han analyserede Johnson-mÌndenes Y-kromosom. Hammer fandt her et mandligt kønskromosom der kan spores dobbelt sü langt tilbage som noget andet kendt kromosom.

Det tolkes sĂĽ pĂĽ den mĂĽde at det moderne menneske engang i fortiden har fĂĽet afkom med et â&#x20AC;&#x153;primitivtâ&#x20AC;? menneske â&#x20AC;&#x201C; en â&#x20AC;&#x153;hulemandâ&#x20AC;?. Dette intime samvĂŚr kan spores til nutiden

da det mandlige Y-kromosom nedarves uĂŚndret fra far til søn â&#x20AC;&#x201C; helt tilbage fra â&#x20AC;&#x153;hulemandensâ&#x20AC;? Y-kromosom.

Indtil fundet af â&#x20AC;&#x153;hulemandensâ&#x20AC;? Y-kromoson var der videnskabelig konsensus om at den â&#x20AC;&#x153;genetiske Adamâ&#x20AC;? har levet i Afrika for 100.000-120.000 ĂĽr siden. Men hvis Johnsonkromosomet er tolket rigtigt, har den â&#x20AC;&#x153;genetiske Adamâ&#x20AC;? levet for mellem 209.000 og 338.000 ĂĽr siden. Dermed kan Homo heidelbergensis [Heidelbergmanden], Homo erectus [fx Javamanden] eller en ukendt menneskeart blive kandidater til at fĂĽ status som menneskehedens â&#x20AC;&#x153;genetiske Adamâ&#x20AC;?. /ohc

3FEBLUJPOFMMF PWFSWFKFMTFS UJM PWFOTUĂ&#x17D;FOEF Behøver vi nĂŚvne at der naturligvis ikke er enighed blandt forskerne om denne indregning af â&#x20AC;&#x153;hulemandsgenerâ&#x20AC;? i ligningen? Den ligning der handler om menneskets dyriske oprindelse. Men er det ikke lige lovlig smart at inddrage en â&#x20AC;&#x153;hulemandâ&#x20AC;?? Det virker nĂŚrmest som at trĂŚkke en kanin op af hatten. Hvad er han for en størrelse? Har vi en definition pĂĽ sĂĽdan en fyr? Eller er han blot en fri opfindelse til lejligheden? En tryllehatskanin?

Hammer har â&#x20AC;&#x153;regnet pĂĽâ&#x20AC;? det fundne Y-kromosoms alder.

En anden genetiker, Tyler-Smith mener at den høje alder lige sü vel kan forklares med tilfÌldigheder eller usikkerhed i de modeller som forskerne anvender til at tidsfÌste kromosomer.

Det interessante spørgsmĂĽl mĂĽ vĂŚre: Har man fundet denne teoretiske hulemands genom (DNA-profil)? â&#x20AC;&#x201C; Nej, det har man vist ikke! Det â&#x20AC;&#x153;hulemandskromosomâ&#x20AC;? man har fundet, ligger jo i moderne menneskers DNA, og derfra har man sĂĽ â&#x20AC;&#x153;regnet tilbageâ&#x20AC;?. Men hvad nu hvis mennesket ikke har dĂŠn dyriske fortid som alle darwinister har vedtaget vi har? Er det fordi man ikke vil anerkende den bibelske Adam, men kun â&#x20AC;&#x153;en genetisk Adamâ&#x20AC;? at man kommer pĂĽ sĂĽdanne ideer? Vil man ikke erkende menneskets som en sĂŚrskilt skabning, er man vel nødt til at opfinde en â&#x20AC;&#x153;hulemandâ&#x20AC;?, ogsĂĽ selvom der ikke er skygge af evidens for dette vĂŚsen?

Sammenlign med forrige artikel hvordan den evidensbaserede forskning mere og mere peger pĂĽ den rigtige %FUUF FS IWBE WJ SFOU GBLUJTL WĂ&#x2018;E PN NFOOFTLFUT UJMCMJWFMTF NFE Adam. Det er vel bare en lille smule interessant at den EFUT CJP MPHPT 5FHOJOH GSB J4UPDL1IPUP bibelske fortĂŚlling igen viser sig at vĂŚre â&#x20AC;&#x153;foranâ&#x20AC;? den aktuelle forskning. â&#x20AC;&#x201C; Det gjaldt da forskerne troede himlens Interessant hvilke kvantespring forskningen ville kunne gøre stjerner var begrĂŚnset til et bestemt (ret begrĂŚnset) antal. Den i det øjeblik man turde løsrive sig fra ateistisk betontĂŚnkning bibelske fortĂŚlling regner med et uendeligt antal. â&#x20AC;&#x201C; Det gjaldt og lade den befrugte af skabelsestanken som videnskabens før man opdagede at livet er afhĂŚngigt af â&#x20AC;&#x153;et ordâ&#x20AC;?, et logos. pionerer gjorde i deres tid. Som en Newton, som en Francis For hvad er DNAâ&#x20AC;&#x2122;et nĂĽr det kommer til stykket, andet end Bacon, og som en LinnĂŠ gjorde. Â&#x201E; et bio-logos? (Jf. overvejelserne til artiklen Fjer, side 14 i dette /KBa blad.) â&#x20AC;&#x201C; Og det gjaldt ikke mindst da man troede at mennesket bestod af flere udviklingslinjer (med temmelig racistiske PS! Aldersangivelserne ovenfor er irrelevante, al den stund at undertoner som isĂŚr er gĂĽet ud over menneskehedens brødre der ingen ĂĽremĂĽlsansĂŚttelse er pĂĽ Skabelsen. SĂĽ et par hunmed afrikansk baggrund). drede tusinde ĂĽr fra eller til â&#x20AC;Ś

03*(0 OPWFNCFS

#JCFMFO PH FO HFOFUJTL nBTLFIBMT

03*(0

&O MJMMF GKFS UJM GFN EJOPFS [Apropos artiklen Fjer pĂĽ side 15.]

Pga. pladsproblemer i bladet er vi nødt til at henvise lĂŚserne til nettet. Artiklen ligger pĂĽ skabelse.dk. Søg pĂĽ ordene â&#x20AC;&#x153;en lille fjerâ&#x20AC;?.

5JM PWFSWFKFMTF Hvor stor betydning har det i et videnssamfund at popvidenskaben sĂĽ ofte â&#x20AC;&#x153;hugger en hĂŚl & klipper en tĂĽâ&#x20AC;? nĂĽr den skal fortĂŚlle om de seneste videnskabelige landvindinger om evolutionen?

En anmelder af Darwins Arternes Oprindelse/â&#x20AC;&#x153;Originâ&#x20AC;? skrev i sin tid lidt syrligt at det var en udmĂŚrket bog â&#x20AC;&#x201C; om dueavl.

I modsĂŚtning til hvad mange tror i dag, var det nemlig ikke fra religiøst hold Darwin mødte den største modstand. (Se Darwinbogen for nĂŚrmere detaljer.) Det er en myte pop-videnskabelige tidsskrifter holder af at holde ved lige. â&#x20AC;&#x201C; Det logiske modspørgsmĂĽl til denne mytedyrkelse, er sĂĽledes:

gruppe til en helt anden. Han mĂĽtte hver gang henvise til den kunstige selektion, altsĂĽ avl. SĂĽ var det mĂĽske ikke sĂĽ underligt at bogen blev rost for sin behandling af emnet dueavl?

Darwins Origin havde kun Ên illustration. I. P. Jacobsens danske oversÌttelse havde flere. Hvilke dyr, mon, falder mest i øjnene i den danske illustrerede udgave?

Hvad siger det os om forholdet mellem kunstig selektion (avl) og den naturlige at Darwin hele tiden henviser til den selektion mennesket har foretaget nĂĽr han skal beskrive evolutionens virkning?

Ville han have gjort det hvis det kun var fra kirkeligt hold der var kritik af hans vĂŚrk?

Den bemÌrkning i Origin som tidens ateister (med Huxley i spidsen) var mest trÌtte af, var den om at Livet i al sin mangfoldige pragt blev indblÌst af Skaberen, en bemÌrkning han ovenikøbet havde forstÌrket i de sidste fem udgaver. I første udgave nÌvner han nemlig ikke specifikt Skaberen.

Darwin kunne ikke komme med sĂĽ meget som ĂŠt eksempel fra naturen pĂĽ at den naturlige selektion har forvandlet ĂŠn dyre-

Hvad har Darwin mon ment med den? Hvorfor holdt han stĂŚdigt fast i den?

Hvorfor mon Darwin skrev sit hovedvĂŚrk om hele 5 gange?

(Hvor tit er det vi hører om denne kendsgerning?)

* EFO EBOTLF VEHBWF BG "SUFSOFT PQSJOEFMTF mOEFT FO EFM UFHOJOHFS BG EVFS 4F IUUQ EBSXJO POMJOF PSH VL $PMMBHF / ,S (SPWF

&O MJMMF GKFS

TLBCFMTF EL

03*(0

"CFS BCFS JLLF FGUFS

0N BU TÂ?UUF FO UFPSJ QĂ&#x17D; TQJM &U QSBLUJTL GPSTÂ&#x201C;H

0N BU FGUFSBCF "G 'JOO #PFMTNBOE

Hvorfor hedder det at efterabe? Det spørgsmül kan vi komme med tre forskellige svar pü: A. a) Der findes en teori om at aber lÌrer af hinanden (og af mennesker) ved at efterligne deres bevÌgelser/adfÌrd og brug af redskaber til at løse et problem. Teorien forklarer at aber, isÌr chimpanser, er intelligente dyr, og det viser abernes og menneskets nÌre slÌgtsskab (Darwins evolutionsteori).

B. b) Det er en nedladende betegnelse for nür mennesker i deres bevÌgelser/adfÌrd og løsning af problemer blot efterligner et andet menneske. Det ses som en forholdsvis uintelligent løsning i stedet for selv at udtÌnke noget.

C. c) Aber er det dyr hvor individer hurtigst lĂŚrer af andre.

Schmitt et al (2012) har udført et forsøg for at teste teorien i svar A. Deres forhĂĽndsforventning var nok at teorien ville blive bekrĂŚftet, men i naturvidenskab skal teorierne jo testes ved forsøg/ved at sĂŚtte en del af teorien pĂĽ spil og ikke ved forhĂĽndsforventninger. %WÂ?SHDIJNQBOTFGPSTÂ&#x201C;H NFE BCFHFTUVT De lĂŚrte en dvĂŚrgchimpanse at udføre en bestemt gestus som den ikke naturligt ville udføre, og nĂĽr den sĂĽ udførte den, fik den som belønning en jordnød. Gestussen var at folde hĂŚnderne/sĂŚtte hĂĽndfladerne imod hinanden, hvilket dvĂŚrgchimpanser ikke har som naturlig gestus.

Derefter lod de en anden dvĂŚrgchimpanse observere optrinet (â&#x20AC;&#x153;gestus medfører jordnødâ&#x20AC;?) for at se om den ville efterabe den udførte gestus (i hĂĽb om ogsĂĽ at fĂĽ en jordnød). Det ville den ikke! Selvom forsøget blev gentaget med flere dvĂŚrgchimpanser, viste det at de ikke efteraber hinanden.

ikke B der jo kun omhandler mennesker. Forsøget modsiger ogsĂĽ (i hvert fald delvist) teori C, i det mindste var forsøget â&#x20AC;&#x153;for svĂŚrtâ&#x20AC;? for chimpanserne og de andre aber.

Dermed er B det rigtige svar: A. Der findes en teori om at aber lÌrer af hinanden (og af d) mennesker) ved at efterligne deres bevÌgelser/adfÌrd og brug af redskaber til at løse et problem. Teorien ses som evidens for at aber, isÌr chimpanser, er intelligente dyr og skulle vise abernes og menneskets nÌre slÌgtsskab (Darwins evolutionsteori).

B. Det er en nedladende betegnelse for nür mennesker i deres e) bevÌgelser/adfÌrd og løsning af problemer blot efterligner et andet menneske. Det ses som en forholdsvis uintelligent løsning i stedet for selv at udtÌnke noget. fC. ) Aber er det dyr hvor individer hurtigst lÌrer af andre.

Süledes falder forsøgsresultaterne ogsü tilbage pü teorien om at aber, isÌr chimpanser, er intelligente dyr og skulle vise abernes og menneskets nÌre slÌgtsskab (Darwins evolutionsteori) og giver en delvis modsigelse. (Der findes andre forsøg, hvor chimpanser og andre aber løser problemer ved brug af redskaber.)

Konklusion: Aber efteraber ikke!

"CFGPSTÂ&#x201C;H NFE NFOOFTLFHFTUVT I endnu et forsøg brugte man 2 beholdere hvor der var en rosin i den ene. Aber vil gerne have rosiner. En abe skulle sĂĽ observere at et menneske pegede indtrĂŚngende pĂĽ den af beholderne hvor rosinen lĂĽ, hvorefter man viste den at rosinen var i den pĂĽgĂŚldende beholder.

Derefter blev forsøget Ìndret, sü et menneske skulle pege indtrÌngende pü den af beholderne hvori rosinen lü, hvorefter aben skulle vÌlge Ên af de to beholdere.

J4UPDL1IPUP DPN Ville den â&#x20AC;&#x153;forstĂĽâ&#x20AC;? den menneskelige gestus og vĂŚlge den rigtige beholder? Nej. Ved gentagne forsøg valgte aben tilfĂŚldigt, som om den ikke havde forstĂĽet gestussen. Forsøget blev udført med bĂĽde chimpanser og sĂĽkaldt lavere aber, men ingen af aberne udmĂŚrkede sig ved at â&#x20AC;&#x153;forstĂĽâ&#x20AC;? den menneskelige gestus.

7JM EV WJEF NFSF y "GTMVUUFOEF WVSEFSJOH Se Menschenaffen kaum intelligenter als â&#x20AC;&#x17E;niedereâ&#x20AC;? Affen.

Nu skulle det jo vÌre oplagt at publicere det forsøgsresultat Studium Integrale 20. Jahrgang, Heft 1 (April 2013) side 54. som (i hvert fald delvist) modsiger teori A. Forsøget modsiger OG nÌste artikel Aber efteraber ikke.

03*(0 OPWFNCFS

"CFS BCFS JLLF FGUFS

03*(0

$IJNQBOTFS PH NFOOFTLFS &O LPNNFOUBS GSB EFO UZTLF TLBCFMTFTCFWÂ?HFMTF 8PSU 8JTTFO UJM EFO JEFPMPHJTLF TUSJE EFS IFSTLFS NFMMFN BCFS PH NFOOFTLFS

"CFS BCFS JLLF FGUFS "G 3FJOIBSE +VOLFS PWFSTBU GSB UZTL BG ,#B

I kontroversen mellem skabelses- og evolutionstanken er ligheden mellem mennesket og menneskeaber et emne der nyder sĂŚrlig stor publikumsinteresse. SĂĽdan har det vĂŚret siden Charles Darwins tid, og i dag er det hovedsageligt via genforskningen tanken holdes ved lige. [Se ORIGOs artikler om netop gensammenligninger.]

Men ogsü adfÌrdsbiologien udgør et forskningsomrüde hvor man slür pü menneskets sÌrlige forbundenhed til dyreriget. I offentligheden tegnes for det meste et billede af menneskeaberne der für dem til at fremstü meget menneskelige.

Nu er det bare südan at som udviklingen af dette forskningsomrüde skrider frem, støder vi pü slüende kvalitative forskelle de to arter imellem.

Der tegnes generelt et yderst menneskeligt billede af de store aber, skriver ZEIT ONLINE-forfatteren Frederik JÜtten: [D]e sørger, de trøster, de maler, de artikulerer, de bruger vÌrktøjer og har en kultur. Men dette billede er sandsynligvis forkert.

Claudio Tennie, der er adfĂŚrdsforsker fra Max-PlanckInstituttet for EvolutionĂŚr Antropologi i Leipzig, har revideret dette billede ved hjĂŚlp af en omfattende studie. For 11 ĂĽr siden begyndte han, ifølge JĂśtten, som ph.d.-studerende sit arbejde med det klare mĂĽl for øje at pĂĽvise hvor meget chimpanser ligner mennesker â&#x20AC;&#x201C; og har i den forløbne tid kun offentliggjort ĂŠt resultat der klart modsiger disse forventninger.

7J WJM TĂ&#x17D; HFSOF BU BCFS FS TNĂ&#x17D; NFOOFTLFS %FU QBTTFS TĂ&#x17D; mOU NFE WPSFT NPEFSOF GPSUÂ?MMJOH PN NFOOFTLFUT PQSJOEFMTF 5FHOJOH GSB J4UPDL1IPUP

"CFS BCFS JLLF FGUFS

TBHFO LPSU I publikationer om komparative adfĂŚrdsstudier fremhĂŚver man ofte ligheden mellem chimpanser og mennesker. En studie af adfĂŚrdsbiologen Claudio Tennie sĂŚtter et kĂŚmpestort spørgsmĂĽlstegn ved om denne lighed nu ogsĂĽ gĂŚlder i forhold til en vigtig menneskelig fĂŚrdighed: efterabning. LĂŚrer chimpanser ved at â&#x20AC;&#x153;abe efterâ&#x20AC;?? Denne tese har vidtrĂŚkkende konsekvenser.

Tennies resultater rejser endvidere spørgsmül om den videnskabelige virksomhed: Finder der en selektion sted nür forskningsresultater skal offentliggøres?

Kilde: Schimpanse und Mensch: Affen äffen nicht nach, Studium Integrale Journal, april 2013, s.63.

1SÂ&#x201C;WFS DIJNQBOTFS BU FGUFSMJHOF IJOBOEFO Tennie har studeret vilde chimpanser for at undersøge deres evne til at efterligne andre chimpanser.

Mennesket lĂŚrer hele tiden ved at efterligne andre mennesker. â&#x20AC;&#x201C; Forholder det sig med chimpanser pĂĽ samme mĂĽde?

For at finde ud af det brugte Tennie en to-trinstest: Først forsøgte han at lÌre en chimpanse en bestemt ikke-naturligt forekommende gestus. I anden omgang holdt han sü øje med om andre aber ville efterligne denne gestus hos den første abe.

Den gestus han valgte, var at aben skulle samle hÌnderne som til bøn; og han styrede dyret frem til denne gestus ved at belønne det med en peanut hvis det gjorde det korrekt.

Derefter blev en anden abe bragt ind i forsøget. Den skulle sü observere den første et stykke tid for at se hvordan den fik fat pü sin jordnød. Da denne anden abe derefter blev ladt alene, kom den ikke selv pü ideen om at den skulle efterligne den første abes tillÌrte gestus for at fü fat i den eftertragtede peanut. Den skreg og sparkede pü døren da den naturligvis ville have en peanut, men den kom ikke pü nogen müde i tanker om at hvis den ville have fat pü sin nød, var den nødt til at efterligne den første abe.

I alt 15 dyr blev testet pĂĽ denne mĂĽde; helt op til 170 observationer af modellen hjalp ikke; ingen af aberne efterligner de andre.

En meget udbredt tro hos adfĂŚrdsforskere synes at vĂŚre gendrevet: Chimpanser behersker slet ikke den legendariske adfĂŚrd â&#x20AC;&#x153;at efterabeâ&#x20AC;?. Tennie var begyndt sit arbejde med den hensigt at finde evidens for evnen til at efterabe â&#x20AC;&#x201C; og nĂĽede i stedet frem til det stik modsatte.

Chimpanser lÌrer heller ikke de andre de smarte müder de selv finder pü nür de skal knÌkke nødder. Nej, hvert dyr udvikler sin egen teknik, sü hvert individ sü at sige begynder forfra med at genopfinde hjulet.

TLBCFMTF EL

03*(0 -ZUUFS BCFS UJM IJOBOEFO %F MÂ?SFS UJMTZOFMBEFOEF JLLF BG IJOBOEFO * IWFSU GBME JLLF J iNFOOFTLFMJHUw PNGBOH J4UPDL1IPUP

Den vÌsentligste ürsag til den manglende imitation skal man sandsynligvis finde i det faktum at chimpansesamfund er sü forskellige fra det menneskelige ditto, skriver F. JÜtten pü TIME ONLINE. ,SBGUJHF SJETFS J NZUFO PN EFO VWJMEJHF GPSTLOJOH De adfÌrdsbiologiske resultater af Tennies undersøgelser giver F. JÜtten mod pü en generel drøftelse (pü ZEIT ONLINE) af de akademiske aktiviteter.

Resultatet af forsøgene var â&#x20AC;&#x201C; mĂĽlt pĂĽ forventninger og den alment dominerende opfattelse â&#x20AC;&#x201C; negativt.

Nu er det bare südan at negative forskningsresultater er langt svÌrere at fü offentliggjort i fagtidsskrifter end de positive. Hertil kommer at negative resultater af det videnskabelige samfund i langt højere grad bliver udsat for kritik, hvor man fx vil slü pü metodiske fejl osv.

JÜtten citerer Eric-Jan Wagenmakers, professor i metodisk psykologi ved Amsterdams universitet, der konstaterer at negative resultater ofte ikke bliver publiceret. Müske er det derfor at 95 procent af alle offentliggjorte undersøgelsesresultater i psykologi (og her tÌlles ogsü Tennies forskning med) er positive. Nür det forholder sig südan, er det ikke virkeligheden der prÌsenteres i den videnskabelige litteratur.

Dette gĂŚlder tydeligvis ogsĂĽ for chimpanseforskningen. ÂťVi elsker at finde lighederne mellem menneskeaber og men-

03*(0 OPWFNCFS

nesker,ÂŤ udtaler Brian Hare; han er professor i EvolutionĂŚr Antropologi ved Duke University i North Carolina. Hver eneste gang det er muligt, bliver lighederne mellem chimpanser og mennesker overbetonet.

At Tennie har kunnet fĂĽ sine resultater publiceret, hĂŚnger sandsynligvis sammen med at hans far (med doktorgrad!) er en af de mest anerkendte forskere inden for evolutionĂŚr antropologi, OG at det frit tilgĂŚngelige internettidsskift PLoS ONE ogsĂĽ giver negative resultater en mulighed for at blive offentliggjort.

Det faktum at forskerne er styret af deres personlige interesser og af hvad de anser for at vĂŚre relevant, er selvfølgelig meget forstĂĽeligt. Men (for megen) fokus pĂĽ de forventede resultater, er naturligvis skadeligt for den videnskabelige bestrĂŚbelse pĂĽ at afdĂŚkke blot en yderligere lille bid af sandheden. Er man selv opmĂŚrksom pĂĽ dette forhold, kan man dog bidrage til en mere kritisk vurdering af resultaterne â&#x20AC;&#x201C; og ikke en overvurdering af dem.

Frederik JĂśtten pĂĽ ZEIT ONLINE er klar i mĂŚlet: Tennies arbejde Âťlaver endvidere kraftige ridser i myten om den uvildige forskning og vĂŚkker en mistanke om at man isĂŚr tager dĂŠt til efterretning der passer til den herskende trend.ÂŤ Det er dermed bestemt ikke â&#x20AC;&#x153;forskningens interesseâ&#x20AC;? der tjenes, men snarere forskernes. Godt at der sĂĽ er mulighed for korrektion hvor offentliggørelsesmulighederne ikke hindres af irrelevante interesser. Â&#x201E;

"CFS BCFS JLLF FGUFS

03*(0

03*(0T QSJWBUF GPSTÂ&#x201C;H NFE KPSEOÂ&#x201C;EEFS

TQVSWFT iOPSNBMJOETUJMMJOHw UJM

4LPWF LVOTUFO BU TJEEF QĂ&#x17D; FU OÂ&#x201C;EEFOFU &HFU GPUP

3PMMFPNCZUOJOH BG FGUFSBCFSFO PH EFO FGUFSBCFEF )FS FS EFU TLPWTQVSWFO EFS TJEEFS iQĂ&#x17D; IPWFEFUw NFOT NVTWJUUFO iWFOEFS SJHUJHUw &HFU GPUP

%B iNJOFw NFKTFS JLLF IBS WJMMFU JOEmOEF TJH iQĂ&#x17D; IPWFEFUw JOEFO 03*(0T EFBEMJOF IBS KFH GVOEFU FO UFHOJOH GSFN GSB NJO HBNMF [PPMPHJCPH GPS TFNJOBSJFU o NFE LÂ&#x201C;ECFO )FS FS NVTWJUUFSOFT BLSPCBU OVNSF UZEFMJHU HFOHJWFU

'VHMF LBO FGUFSBCF [Et apropos til dyrs evner til at efterligne hinanden.]

Det er en kendt sag at der findes â&#x20AC;&#x153;dialekterâ&#x20AC;? inden for fuglesang. En jysk bogfinke synger ikke helt med samme nĂŚb som en bornholmsk eller en fra Blekinge eller SmĂĽland (har vi hørt). SĂĽ fuglene tager tydeligvis ved lĂŚre af hinanden.

Men gĂŚlder det ogsĂĽ fra art til art, og pĂĽ andre af fuglelivets omrĂĽder? Ja, vi vĂŠd fx at stĂŚren er mester i at efterligne andre fugles sang, at solsorten kan efterligne menneskeverdens lyde osv.

Vi har hÌngt et par net op til jordnødder som fuglefordringsanordning. I den forbindelse har vi kunnet iagttage noget sjovt, nemlig at skovspurvene har efterabet mejserne: Musvitter og blümejser har ikke det mindste imod at sÌtte sig med hovedet nedad nür de skal hakke nøddestumper fri af nettet.

Til at begynde med ville skovspurvene kun â&#x20AC;&#x153;vende rigtigtâ&#x20AC;?.

Men efterhĂĽnden som nettet, den ene gang efter den anden, blev tømt for nødder, har skovspurvene tydeligvis lĂŚrt akrobatnummeret â&#x20AC;&#x153;at sidde pĂĽ hovedetâ&#x20AC;? af mejserne. Â&#x201E;

Eller er det hvalerne med deres avancerede kommunikationssystem der indtager andenpladsen; de som kan â&#x20AC;&#x153;tale sammenâ&#x20AC;? over endog meget store afstande i oceanerne?

Hvad med den søløve fra Californien der var bedre til at løse logiske opgaver (med symboler) end mange voksne mennesker der fik samme opgave?

Hvad med elefanten, hunden eller katten der alle forstĂĽr menneskesprog? (Og hvordan er det lige med forholdet mellem hunden og svinet?)

Giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens?

Hvorfor/hvorfor ikke? â&#x20AC;&#x201C; Kunne man forestille sig at alle arter pĂĽ denne Jord rent faktisk er skabt med den intelligens de har brug for? Og â&#x20AC;&#x201C; nok sĂĽ interessant â&#x20AC;&#x201C; at vi overhovedet ikke skal forestille os en udvikling (lĂŚs: evolution) af intelligens? Det er godt nok en tankegang som gĂĽr fuldstĂŚndig pĂĽ tvĂŚrs af den traditionelle udviklingstĂŚnkning. Kan det tĂŚnkes at vi hĂŚnger uhjĂŚlpeligt fast i gammelt tankegods og at radikal nytĂŚnkning pĂĽ omrĂĽdet er tiltrĂŚngt?

Prøv ud fra bl.a. disse to temanumres oplysninger at vurdere evidensen for â&#x20AC;&#x153;intelligensens-evolutionenâ&#x20AC;?. Hvor i dyreriget kan vi pege hen og sige: â&#x20AC;&#x201C; Her ser vi eksempler pĂĽ intelligensudvikling â&#x20AC;&#x201C; ?

5JM PWFSWFKFMTF y Intelligens DiskutĂŠr om det overhovedet giver mening at indrangere dyr efter mennesket i forhold til deres intelligens. Hvem ligger fx pĂĽ andenpladsen?

Kragen eller chimpansen? â&#x20AC;&#x201C; OG skal vi lige minde om at kragefugle er noget bedre i disciplinen â&#x20AC;&#x153;redskabsfremstillingâ&#x20AC;? end chimpanser! Se selv (igen) pĂĽ YouTube: https://www.youtube. com/watch?v=TtmLVP0HvDg og https://www.youtube.com/ watch?v=ZE4BT8QSgZk. Eller nemmere: Søg pĂĽ Tool-Making Crows og Sequential tool use by crow.

"CFS BCFS JLLF FGUFS

OG skal vi lige minde om at vi ikke fremskaffer evidens for denne intelligensudvikling ved at stille en del dyr op i en eller anden rĂŚkkefølge. I min fars skoletid blev hver klasses elever indrangeret efter karaktergennemsnit, og det stod i hans karakterbog at han var nr. 1 i sin klasse. Forestiller vi os denne klasse fra Vendsyssel stillet op i skolegĂĽrden â&#x20AC;&#x153;efter karakterordenâ&#x20AC;?, ville vi sĂĽ â&#x20AC;&#x201C; ud fra denne opstilling alene â&#x20AC;&#x201C; kunne sige noget om hvorfor nr. 7 â&#x20AC;&#x153;var klogereâ&#x20AC;? end nr. 8? SĂĽ at sige følge intelligensudviklingen i klassen?! Hvilke andre faktorer ville vĂŚre mere relevant at inddrage i enâ&#x20AC;&#x153; undersøgelse af intelligensudviklingâ&#x20AC;?? Arv? Miljø?

TLBCFMTF EL

FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF 03*(0

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF "W QSPGFTTPS 8BMUFS )FJUMFS *OTUJUVUU GPS UFPSFUJTL GZTJLL 6OJWFSTJUFUFU J ;ĂŁSJDI

Debatten om evolusjonsteorien har pügütt lenge büde i massemedia og fagtidsskrifter. Vi gjengir her med tillatelse utdrag av et foredrag av professor Walter Heitler. Foredraget ble opprinnelig holdt i tysk radio (Sßdwestfunk, høsten 1977). Heitler regnes som en av pionerne innen kvantefysikken, og han var i mange ür professor i teoretisk fysikk ved Universitetet i Zßrich og besøkte ogsü Norge flere ganger. Han er innehaver av Max Planck-medaljen og var medlem av Royal Society i London. Oversettelsen er ved Steinar Thorvaldsen.

I de fleste vitenskapelige kretser utbres for tiden tesen om at livet er oppstütt ved tilfeldige prosesser i den livløse materie.

Det har sü senere utviklet seg til høyere livsformer, pattedyr og sü til sist mennesket. I bunn og grunn skulle altsü mennesket vÌre et tilfeldighetsprodukt av evolusjon.

Spørsmület har en langt større rekkevidde enn bare ü vÌre et vitenskapelig problem. Konsekvensene er mange. Man kan bare tenke pü at alle mütte si: Vi er intet annet enn produkter av tilfeldighetens blinde krefter. Hele spørsmület om livets mening blir rullet ut i sin fulle bredde. Vi skal i det følgende se pü hvordan denne tilfeldighetstesen har kommet fram, og hva slags forutsetninger den bygger pü. %BSXJOJTNFO Først er det naturlig ü ta for seg Darwins utviklingslÌre som slo ned som en bombe pü livsynsarenaen midt pü 1800-tallet.

Utvikling i stedet for skapelse. Det at det første liv ble til, var dog et guddommelig pust som blüste liv i materien, skrev Darwin. De forskjellige livsartene skulle imidlertid oppstü fra hverandre ved utviklingen. Dette forestilte Darwin seg slik: Individene som oppstod under generasjonenes gang varierte mer efter mindre i enkelte sÌrmerker etter arvelovene. I tillegg til dette skulle det ogsü forekomme varianter som representerte noe høyere organiserte individer. Dette var imidlertid svÌrt sjeldne begivenheter. Om selve ürsaken til at slike ble dannet, kunne ikke Darwin gjøre seg noen klare forestillinger. En stor variasjon blant etterkommerne etter alle livsformer er en forutsetning for Darwins teori. Av disse mange variantene var bare en liten brøkdel brukbar for den videre utvikling. Den berømte kamp for tilvÌrelsen sørger for at bare de livsdyktige overlever og forplanter seg videre. Dette utvelgelsesprinsipp (seleksjonsprinsipp) er kjernestykket i den darwinistiske lÌre.

Om hovedspørsmület, hvorfor en høyere utvikling skjer, kan den ikke gi noen opplysninger. Ved utvalg alene oppstür det ikke noe nytt og bedre.

Darwinismen fant stor støtte i paleontologiens oppdagelser. (Paleontologi er lĂŚren om fossilfunn.) I jordas geologiske historie finner man forsteinede planter og dyr â&#x20AC;&#x201D; kalt fossiler â&#x20AC;&#x201D; som har levd for millioner av ĂĽr siden. Man kan

03*(0 OPWFNCFS

TBLFO LPSU

ÂťVed tilfĂŚldigheder kan livsformerne ikke vĂŚre opstĂĽet. Det er de ganske enkelt for komplicerede til,ÂŤ siger fysikeren Walter Heitler. Men hvorfor dog lade en fysiker udtale sig om evolutionsbiologi? Hvad forstand har han pĂĽ det? â&#x20AC;&#x201C; Han kunne mĂĽske udtale sig noget om sandsynligheder. Noget om forklaringer der ikke er sĂĽ gode som de ser ud til, ved første øjekast. ORIGOs pĂĽstand er at fysikere aldrig ville slippe helskindet fra de forklaringer som biologer af og til kommer med. EnglĂŚnderne taler om â&#x20AC;&#x153;common senseâ&#x20AC;?. Her er en tysk forsker der allerede for ĂĽr tilbage har forsøgt sig udi denne disciplin. I dette radioforedrag stiller fysikeren Walter Heitler nogle helt relevante spørgsmĂĽl til biologen. â&#x20AC;&#x201C; Hvorfor sker en højere udvikling? Kan alle livets forhold (herunder menneskets ĂĽndelige liv) virkelig reduceres til materielle forhold? Er det hele blot et spørgsmĂĽl om fysik og kemi? Se fx pĂĽ den menneskelige hjerne. Er det rimeligt at pĂĽstĂĽ at den er blevet til ved helt tilfĂŚldige processer? Her gennemgĂĽs nogle fĂĽ, meget enkle eksempler pĂĽ sandsynlighedsberegninger opvejet over for almindelig common sense. â&#x20AC;&#x201C; Men hvorfor genoptrykke et sĂĽ gammelt foredrag? Ja, sjovt nok er sagen for evolutionsbiologien kun blevet mange gange vĂŚrre i det nye ĂĽrtusinde, med alle de nye opdagelser vi i dag stĂĽr med inden for cellebiologien. TilfĂŚldigheds-forklaringen bliver mere og mere umulig! Red.

finne steinsjiktenes [da:. klippelagenes] alder som representerer avleiringer fra gamle hav, ganske godt. Det viste seg at de gamle sjiktene inneholdt relativt primitive livsformer, mens de høyt utviklede og differensierte livsformer først opptrer i yngre sjikt. Primitive livsformer finnes forresten fremdeles. Dette ser da virkelig ut som en alminnelig utvikling? Ved første øyekast vil man neppe tvile pü det, og flertallet av biologene tviler da heller ikke. Men til tross for dette er det visse meget store vanskeligheter forbundet med utviklingsteorien, noe som vi først i vür tid har gitt akt pü. Disse kommer vi tilbake til. .BUFSJBMJTNFO En annen viktig faktor som beredte vegen for tesen om tilfeldig utvikling, var den vitenskapelige materialisme som nüdde sitt høydepunkt mot slutten av 1800-tallet. En fysikkforelesning kunne ved begynnelsen av det 20. ürhundre starte slik: I verden er det bare materie og energi. I grunnen er dette en og samme ting, noe som ble vist i 1905. Altsü er det bare materie.

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF

03*(0 Med Darwins utviklingslÌre var Gud blitt overflødig, og med materialismen ble han ikke-eksisterende. Slik var det at Haeckel kunne erklÌre Gud som et hvirveldyr i gassform. I dag har materialismen tatt form av fullstendig reduksjonisme.

Det vil si at livet og alle dets manifestasjoner â&#x20AC;&#x201D; ogsĂĽ følelsene â&#x20AC;&#x201D; skal tilbakeføres til materielle forhold. Alle livsforhold var intet annet enn kompliserte fysiske og kjemiske forhold. At det hele var komplisert, ble alltid understreket. Den korte formel lød: Liv = Fysikk + Kjemi. Den biologiske reduksjonisme blir i dag utbredt som et dogme. Eksistensen av andre kategorier ved tilvĂŚrelsen blir erklĂŚrt som uvitenskapelig eller som mystikk.

Med denne materialistiske tesens gjennomslag var oppgaven for darwinismen ü finne de materielle forhold som var ansvarlige for individenes variasjoner. Forholdet ble funnet i form av mutasjonene. .VUBTKPOFS Ved begynnelsen av 1900-tallet oppdaget man at det ved mange livsformer mer eller mindre sjeldent oppstod forandringer i utseende eller ogsü i indre strukturer. Nür forandringen en gang hadde skjedd, ble den en fast bestanddel av arvematenaiet og ble arvet videre etter arvelovene. Det dreide seg om for eksempel endringer i hürfarge, om fargemønsteret pü insektvinger eller om indre forandringer som visse blodsykdommer hos mennesket. Visse misdannelser hører ogsü med.

Disse mutasjonene sü ut til ü opptre spontant. Kanskje var de ogsü forürsaket av ytre innflytelse som radioaktivitet eller strüling. Man kan frambringe dem kunstig med for eksempel bestrüling av røntgenstrüler. Alle disse mutasjonene var enten nøytrale, uvesentlige endringer eller skadelige. Dette kunne føre til dødfødsler. Nür, hvor ofte, og hvilke mutasjoner som oppstür, beror pü tilfeldigheter.

En enda viktigere oppdagelse angikk sammenhengen mellom de forskjellige arveegenskaper og visse kjemiske strukturer. I kjernen av hver celle befinner kromosomene seg som etter det vi nü vet, er bÌrere av mange (kanskje alle) arveegenskaper. Kjemisk sett bestür de i hovedsak av det berømte DNA-molekylet. Vi kjenner til hvordan strukturen til dette store molekylet bestemmer de proteiner som er karakteristiske for organismen. Vi vet ogsü at smü kjemiske forandringer i dette molekylet kan ha formmessige (morfologiske) og for det meste skadelige konsekvenser for individet. Det er altsü en sammenheng mellom individets ytre form og kjemien i dette store molekylet. Dette betyr ikke at alle morfologiske former er tilbakeført til kjemi. Det er umulig. Men det betyr at i strukturen til dette store molekylet er det mer innhold enn bare ren kjemi.

Âł

... i strukturen til DNA-molekylet er det mer innhold enn bare ren kjemi

Fra utforskingen av disse sammenhenger følger det nü en viktig erkjennelse. Mutasjoner beror pü permanente og arvelige fysiske-kjemiske endringer i kromosomene. At bestrüling frambringer slike endringer, er forstüelig. Viktig er det ogsü at mutasjoner alltid er temmelig ustadige, sprangvise endringer.

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF

/Z EBSXJOJTNFO De til nü betraktede mutasjoner er som sagt smü endringer som ikke har sÌrlig innflytelse pü individet, og da oftest pü skadelig vis. Til evolusjonen trenger vi imidlertid en utvikling oppover. Man har derfor gjort følgende antakelse: Det mü, om enn sjelden, vÌre mutasjoner som fører til virkelig høyere og mer differensierte livsformer. Disse er, som alle mutasjoner, tilfeldige. Blant de mange og i alle retninger pekende mutasjoner finnes det noen fü som passer seleksjonsprinsippets stil og kan utvikle seg videre og høyere. Disse unntakene, som mangler evidens, betegner essensen i nydarwinismen. I tillegg blir det ogsü hyppig antatt at livet selv har oppstütt tilfeldig av den livløse materie. Ofte blir disse tesene framstilt som sikre sannheter. Vi skal teste hvor stor holdbarhet de har.

Det bildet mennesket har av seg selv, henger pü avgjørende müte sammen med püstandene om at ny-darwinismen nÌrmest er en sannhet. Tidligere var menneskets religiøse overbevisning at det var dannet i Guds eget bilde.

Nü skal det vÌre et tilfeldig produkt av evolusjonens blinde krefter. En skarpere og mer skjebnesvanger kontrast er neppe tenkbar [kursivert av ORIGO]. Nür det her er snakk om tilfeldigheter, mü vi betrakte sannsynligheten for at disse skal inntre. Sannsynligheten for en hendelse henger i vesentlig grad sammen med hvor sammensatt og komplisert den er. Vi skal derfor som det neste danne oss et bilde av hvor komplisert en levende organisme er. Her følger et par kvalitative eksempler:

Âł

Sannsynligheten for en hendelse henger i vesentlig grad sammen med hvor sammensatt og komplisert den er

'KÂ?S GPSTUÂ&#x201C;SSFU

&LTFNQFM GVHMFGK�S Hvis du finner ei fuglefjÌr, kan du ta et godt forstørrelsesglass og studere fjÌras struktur sü godt det lar seg gjøre med dette enkle hjelpemiddel. Fra den hule fjÌrstilken strekker det seg talløse fine forgreininger til sidene, og pü hver av disse

TLBCFMTF EL

03*(0 henger det igjen tusener av fine hĂĽr som i virkeligheten er mothaker. Ved hjelp av disse hakene holdes forgreiningene i fjĂŚra sammen. Sammen danner fjĂŚrene en lett buet, lufttett flate. Ved vindeslaget nedover ligger fjĂŚrene tett sammen, og vingen trykker lufta nedover. NĂĽr vingen beveger seg oppover, sprer fjĂŚrene seg fra hverandre, og lufta glir lett imellom de motstandsløse fjĂŚrene. I virkeligheten er alt dette mye mer komplisert, og fuglens flukt er et svĂŚrt vanskelig mekanisk problem. Ă&#x2026; ha laget selve fjĂŚrkonstruksjonen â&#x20AC;&#x201D; som ogsĂĽ er ÂŤfjĂŚrlettÂť â&#x20AC;&#x201C; ville ha vĂŚrt til stor ĂŚre for enhver flyingeniør.

Men den oppsto for over 100 millioner ür siden, samtidig med den første fugl, og da fantes ingen flyingeniører. Kan man Ìrlig tro at konstruktøren het tilfeldighet?

%FO NFOOFTLFMJHF IKFSOFO

#FJOTUSVLUVS

&LTFNQFM LOPLMFOF Det indre av knoklene hos pattedyr og mennesker er ingen solid masse Det bestür av smü staver som er ordnet pü en spesiell müte. Nür en knokkel blir belastet, blir trykk og drag fordelt langs bestemte linjer. Og langs disse linjene er stavene ordnet. Nür en ingeniør konstruerer ei bru, plasserer han pü samme müte pilarene langs de nøyaktige beregnede trykk- og dra-linjene. Den gang knoklene ble oppfunnet for flere millioner ür siden, var ingen bygningsingeniører til stede. Tror man at en ingeniør kunne plassere bro-pilarene pü riktig sted bare ved ü kaste terninger, uten ü utføre beregningene? &LTFNQFM IKFSOFOT TZOTTFOUSVN Det mest kompliserte organ som finnes i verden, er den menneskelige hjerne. Den bestür av rundt 100 milliarder celler som er sammenbundet pü en meget komplisert müte ved nervefibrene. Fra hver celle gür det omtrent 10.000 nervefibre som munner ut pü utallige andre nerver fra sanseorganene, pü vei til hjernecellene. Netthinnen i menneskeøyet bestür av 130 millioner synsceller. Disse er pü en meget komplisert müte pü kryss og tvers forbundet med 300 millioner celler i hjernens synssentrum.

03*(0 OPWFNCFS

Hvorfor mĂĽ synsapparatet vĂŚre sĂĽ komplisert? â&#x20AC;&#x201C; Og vi har ikke nevnt selve øyet. Med dette muliggjøres det dagligdagse ĂĽ se et bilde av omverdenen. Hvis vi tenker etter, sĂĽ ser vi i et bilde et utall av enkeltbiter. Derfor er det nødvendig med sĂĽ mange synsceller. Men dette er ikke det vi egentlig ser. Vi ser en en helhet som er mer enn mosaikk av mange enkeltheter. Vi ser et vindu med hus omkring, eller et helt hus. Ă&#x2026; se enkeltheter kan bare skje pĂĽ en komplisert mĂĽte ut fra enkelthetene i bildet.

De kompliserte neveforbindelsene er ikke vilkĂĽrlige og fritt dannede forbindelser.

Âł

De kompliserte neveforbindelsene er ikke vilkĂĽrlige og fritt dannede forbindelser

Kan noe sĂĽ komplisert ha blitt til ved tilfeldigheter? Det er her uten betydning om vi antar at tilfeldighetene dannet en hjerne direkte eller om dannelsen skjedde skritt for skritt ved mange smĂĽ tilfeldige steg.

Umuligheten av en tilfeldig evolusjon burde dermed vÌre overklar for enhver. For ü underbygge vüre betraktninger ogsüover for naturvitere, skal vi føye til noen tallberegninger. Hvor sannsynlige er egentlig slike tilfeldigheter? Vi skal nü se pü meget forenklede modeller som imidlertid gir mye høyere sannsynlighet enn den virkelige.

1BUUFEZSFOF La oss først ta for oss et eksempel pü et stort skritt i livsutviklingen, nemlig pattedyrenes opprinnelse. Det blir allment antatt at disse har utviklet seg fra krypdyrene. Hvordan dette

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF

03*(0 skjedde, er meget uklart. Mellomformer er ikke kjent. Dessuten er det vanskelig ü tenke seg hvordan en organisme som legger egg pü bakken [da.: jorden] som krypdyrene, skulle kunne vÌre utgangspunkt for et ganske annerledes system ü føde avkom pü, nemlig utvikling i ei livmor, deretter fødsel og patting av avkommet. Hverken en plutselig, kontinuerlig eller en overgang i mange smü skritt er lett ü forestille seg. Dette er en av de største vanskeligheter for evolusjonsteorien.

Til tross for dette vil vi anta at det store skritt i evolusjonen ble fullbyrdet ved flere smĂĽ skritt, og at disse besto av tilfeldige, ikke-styrte mutasjoner. Mellomformene overlevde ikke pĂĽ grunn av sin manglende livsdyktighet. NĂĽr vi tenker over hvor mange enkeltheter som mĂĽ endre seg i en krypdyrkropp for det blir et pattedyr, sĂĽ er det en grov underdrivelse ĂĽ anta at det var nok med 100 skritt.

Siden de ikke er styrte, var det i hver slik mutasjon mange muligheter til forandring. Som en stor overvurdering av sannsynlighelen, skal vi anta at det bare var to muligheter: En riktig som ville føre pü veien mot pattedyr, og en falsk. Og begge disse skal ha samme sannsynlighet 1:1. Det riktige skritt ville altsü opptre med en sannsynlig het pü 0,5 (50 %).

Hvor sannsynlig er det da at de riktige mutasjoner skjer ved alle de 100 skrittene? Resultatet av denne enkle beregning er noe sjokkerende smütt. Sannsynligheten er et tall som begynner med null komma null og deretter etterfølges av 28 nuller før det første endelige tallsiffer dukker opp. Hadde det inntruffet en mutasjon pr. dag (noe som ville vÌre altfor hüpefullt), og hadde det vÌrt en milliard krypdyr, mütte universet til tross for dette ha gjennomgütt hele sin historie 100 millioner ganger til før Êt pattedyr ville stü fram, etter denne sterkt forenklede modellen. .FOOFTLFIKFSOFO Som et annet eksempel kan vi se pü en meget forenklet modell av hjernen: Istedenfor de mange millioner celler betrakter vi bare 1000.

Istedenfor de kompliserte nerveforbindelsene antar vi at hver celle bare er forbundet med ĂŠn annen celle. Vi gĂĽr ikke inn pĂĽ den kompliserte struktur i selve cellene og nervene.

Det finnes mange mulige müter ü forbinde cellene to og to pü, men bare Ên eller et fütall ville gjøre at hjernen fungerte riktig. Hvis vi forbinder cellene tilfeldig, hvor sannsynlig er det da at vi für koblet sammen den rette hjernen?

Svaret er igjen et tall som begynner med null komma null, deretter følger nesten 1500 nuller og da først et annet tall. Et sü lite tall er det umulig ü forestille seg. Ser vi pü det inverse tall, dvs. det tilsvarende store, finnes heller ikke noe liknende.

De legendariske astronomiske tall bestür høyst av 80 nuller.

Inflasjonsraten for pengeverdien i Tyskland etter første verdenskrig var pü 12 nuller.

.FOOFTLFU o UJMGFMEJHIFU FMMFS TLBQFMTF

,POLMVTKPO Ut fra vĂĽre betraktninger er konklusjonen entydig. Ved tilfeldigheter har livsformene ikke oppstĂĽtt. Til det er de altfor komplisert bygget. Ny-darwinismen kan ha sin berettigelse nĂĽr den anvendes pĂĽ de smĂĽ skritt av livets historie, dvs. pĂĽ endringer innenfor samme art eller dyreslag.

Âł

Konklusjonen er entydig: Livsformene har ikke oppstĂĽtt ved tilfeldigheter.

Til de store endringer er ny-darwinismen simpelthen uholdbar Kanskje kan endringene av hestens fot forklares ut fra ny darwinismen. Hvordan pattedyrene har oppstĂĽtt fra krypdyrene (hvis de har oppstĂĽtt slik), kan den bestemt ikke forklare.

Begge disse gruppene er helt ulike fenomener. Ă&#x2026; ville redusere livet til forhold i den livløse materie, og dogmet om den tilfeldige utvikling av livet, hører med til de mest ødeleggende strømninger i vĂĽr tid. Mennesket fratas sĂĽ en-e hver verdi. Et tilfeldighetsprodukt har ingen verdi En automat som beveger seg etter fysikkens lover, har ingen egenverdi.

Nür mennesket tror, eller blir fortalt, at det er en automat, sü mü det ikke undre seg over ü bli behandlet slik heller. Samme hvor teoretisk reduksjonismen synes ü vÌre, bør man ikke overraskes nür vitenskapsmenn begynner ü manipulere med det menneskelige arvestoff for ü endre mennesket. Fra verdiløsheten følger meningsløsheten. Er narkotikaflukten egentlig noe ü undre seg over?

Vi kan ikke avvise reduksjonismen og ny-darwinismen sterkt nok. Kun et ord kan beskrive hvordan alt det vi mener med menneske, dets ĂĽnd og individualitet har oppstĂĽtt: SKAPELSE. Skapelse i en verden som da ikke er rent jordisk materiell. Skapelse ved en Skaper. Â&#x201E;

Om forfatteren Den tysk-sveitsiske fysikeren Walter Heitler (1904-1981) tilhørte kretsen av pionerforskere innen kvantefysikken og ble en av grunnleggerne av kvantekjemien. I dag er dette et stort fagomrüde som gjerne gür under navnet Computational Chemistry. Han var i mange ür professor i teoretisk fysikk ved Universitetet i Zßrich. Heitler arbeidet sammen med verdenskapasiteter som SchrÜdinger i Zßrich, Born in GÜttingen og Bohrs medarbeidere i København. Heitler var i denne perioden blant de ledende i forskningens verden pü dette felt og har ogsü en ligning oppkalt etter seg. Han var medlem av Royal Society i London og er innehaver av Max Planck-medaljen og har flere ganger vÌrt foreslütt til Nobelprisen i fysikk. Heitler besøkte universitetene i Norge mange ganger, og følgende bøker og skrifter av han er utgitt i Norge: Mennesket og den naturvidenskapelige erkjennelse.

Servolibris, Oslo 1962.

Naturfilosofiske streiftog : foredrag og artikler.

Servolibris, Oslo 1972.

Ekte naturvitenskap er ĂĽndsvitenskap. Servolibris, Oslo 1974.

Naturen og det guddommelige. Dreyer, Oslo 1977.

On the complementarity of living and lifeless matter.

Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Skrifter NO. 1-1978. Universitetsforlaget, Trondheim 1978.

TLBCFMTF EL

H #P

%BSXJOT UWJWMSÎEJHIFE "G "SOF ,JJMFSJDI

F MT EF FM N BO

03*(0

Stephen C. Meyer har en ph.d. i videnskabsfilosofi og er leder af afdelingen for videnskab og kultur i Discovery Instituttet i Seattle. Hans seneste bog Darwin’s Doubt er udgivet i 2013.

Bogens omdrejningspunkt er fossilerne fra den kambriske eksplosion som fandt sted for ca. 530 millioner år siden. Der er to meget store forekomster af dyr fra denne periode, og de findes i Canada og i Kina. Ikke nok med at fossilmængden fra denne periode er imponerende i antal, men det er de fundne livsformers indbyrdes forskellighed også. Inden for et tidsvindue på kun 6 millioner år er der fundet repræsentanter for mindst 16 forskellige phyla (rækker i Linnés forstand). Dvs. langt flere typer af livsformer end der findes i dag.

Bogen indeholder mange interessante informationer om denne kambriske fauna og en lang gennemgang af de mange forsøg på at forklare den pludselige forekomst af en sådan rigdom af forskellige dyrearter. Netop denne pludselige forekomst af forskelligheder var noget som Charles Darwin havde vanskeligt ved at indpasse i sin teori. Deraf bogens titel: “Darwin’s Doubt”.

I en række spændende kapitler behandles emner som tolkning af fossilforekomst, oprindelse af gener og proteiner, oprindelse af kropsbygning, nydarwinistisk matematik, epigenetik, selvorganisering og meget mere. Ikke uventet slutter bogen med at behandle mulighederne for Intelligent Design og tegn på design i den kambriske eksplosion.

I bogens begyndelse stilles der skarpt på de begrænsede fund fra den prækambriske periode. På trods af overvældende sedimenter fra tiden før kambrium er det ifølge bogen og dens kildemateriale yderst beskedent hvad der i disse lag kan opfattes som forløbere til den overvældende kambriske fauna.

En af de mest brugte undskyldninger for de manglende fossiler er at der har været tale om bløddyr der er vanskeligt fossileres.

Bogen imødegår dette argument med henvisning til fund af titusinder af fossilerede gopler, orme og andre bløddyr fra den kambriske periode. [Jf. ORIGO 131 side 30, red.]

Den kinesiske palæontolog J. Y. Chen redegjorde i år 2000 ved en forelæsning på Washingtons Universitet for de kinesiske fund nær Chengjiang. Disse fund viste at bl.a. at den kambriske eksplosion skete endnu mere eksplosivt end hidtil opfattet. Chen havde forinden publiceret adskillige videnskabelige artikler om fundene og havde på den måde placeret sig som en af de ledende eksperter på området, samtidigt med at han forholdt sig darwinkritisk til emnet. Ved forelæsningen i Washington spurgte en af de tilstedeværende professorer Chen om han ikke var betænkelig ved åbent at udtrykke sin kritik af Darwin, hvorefter Chen – med et smil på læben – svarede: »I Kina kan vi kritisere Darwin, men ikke regeringen. I Amerika kan I kritisere regeringen, men ikke Darwin.« Som nævnt behandler Meyers bog langt flere emner end blot tolkningen af fossilernes vidnesbyrd. Personligt fandt jeg kapitlet om epigenetik særligt interessant. Generne regnes traditionelt for at bære arvemassen videre til kommende generationer. Epigenetik er en relativ ung videnskab der

03*(0 OPWFNCFS

handler om information uden for generne. Meget tyder på at den overordnede arkitektur vedr. kropsbygning slet ikke findes i selve generne. Generne koder “blot” for proteiner, regulatorer og meget andet, men tilsyneladende findes en vigtig del af arvemassen i andet stof i cellerne.

Bogen har et fantastisk noteapparat. Der er 65 sider med bibliografi og henvisninger (noter). Bogens holdninger er grundigt underbygget med citater fra videnskabeligt arbejde.

Bogen indeholder 8 sider med farveplancher. De fleste billeder er af fossiler af de kinesiske fund.

I bogen er der i øvrigt en del blyantstegnede illustrationer.

Disse er knap så imponerende. Mest fordi blyantstreg og blyantskraveringer ikke er særligt velegnet til bogtryk. Flotte tegninger af de kambriske dyr kan man i stedet finde i bogen Wonderful Life af Stephen Jay Gould fra 1989. Disse er tegnet efter de tidligere canadiske fund. (Stephen Jay Goulds teorier er debatteret i Meyers bog.)

Meyers bog er ikke udpræget godnatlæsning, men det er muligt at læse kapitlerne enkeltvis uden at skulle tygge sig igennem hele bogen. Hvis man vil prøve kræfter med hele indholdet, får man til gengæld en grundig gennemgang i meget af det der indtil videre er at sige om historien om den kambriske eksplosion – set fra forskellige vinkler.

Stephen C. Meyer. Darwin’s Doubt, 498 sider, HarperCollins Publishers 2013.

%BSXJOT UWJWMSÎEJHIFE

03*(0

'SB 03*(0T 'BDFCPPL TJEF )VM QĂ&#x17D; CZMEFO PĂĽ ĂŠt eller andet tidspunkt gĂĽr det nok op for folk der tror fuldt & fast pĂĽ evolutionsteorien, at der â&#x20AC;&#x153;faktaâ&#x20AC;? findes en del fakta der modsiger mange af dens pĂĽstande. OG at der, som nĂŚvnt i den her anmeldte bog, faktisk er en del fagfolk der kritiserer de sĂŚdvanlige forklaringer.

Meyer konstaterer i sin prolog at det er underligt at der er sü stor diskrepans (modstrid) mellem hvad der rent faktisk findes af faglig kritik af Darwins teori, og sü hvordan sagen fremstilles i populÌrvidenskab og i skolebøger. I dag synes moderne neodarwinisme at nyde nÌsten universel anerkendelse som den store samlende teori for al biologi, men altsü fortrinsvis blandt videnskabsjournalister og bloggere, forfattere af biologibøger og andre populÌre talsmÌnd for videnskaben. Gymnasiets og universitets lÌrebøger fremlÌgger deres lÌresÌtninger uden forbehold og anerkender ikke eksistensen af nogen form for saglig videnskabelig kritik af deres sagsfremstilling. Flere interessante oplysninger fra Meyers prolog:

Vi pü ORIGO er sü optimistiske at tro pü at der før eller müske meget før gür hul pü bylden.

En lind strøm af faglige artikler og bøger har skabt fornyet tvivl om mutationers og den naturlige selektion kreative evner.

ÂťYou can fool all the people some of the time, and you can fool some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time!ÂŤ Lincoln

Og netop fordi de tvivler pĂĽ denne naturens kreativitet, har Âťførende evolutionsbiologer [â&#x20AC;Ś] ĂĽbent opfordret til man finder frem til en ny evolutionsteori.ÂŤ

ELLER for at sige det pĂĽ dansk: ÂťMan kan binde hele befolkningen noget pĂĽ ĂŚrmet en vis tid, og man kan binde en vis del af befolkningen noget pĂĽ ĂŚrmet hele tiden, men man kan ikke binde hele befolkningen noget pĂĽ ĂŚrmet hele tiden!ÂŤ

Forfatteren spørger i bogens prolog hvorfor han dog er gĂĽet i gang med at skrive en fortsĂŚttelse pĂĽ sin første bog, Signature in the Cell, som handler om livets oprindelse; denne bog handler om livsformernes pludselige fremkomst pĂĽ Jorden og har en slags undertitel (pĂĽ omslagets bagside) der lyder: â&#x20AC;&#x153;En evidens Darwin ikke kunne give en ordentlig forklaring pĂĽ.â&#x20AC;?

Hans svar er (fra p. ix): ÂťFordi â&#x20AC;&#x201C; trods de vedholdende rygter om det modsatte â&#x20AC;&#x201C; er den officielle neodarwinistiske evolutionsteori røget ind i en lige sĂĽ uafvendelig blindgyde som teorierne om den kemiske evolution (dvs. livets oprindelse). Det modsatte indtryk formidles af lĂŚrebøger, de populĂŚre medier og talsmĂŚnd for universitetsvidenskaben. Det forholder sig nemlig sĂĽdan at ledende personligheder inden for forskellige specialer i biologi i dag ĂĽbent kritiserer den moderne version af Darwins teori. Og det gĂŚlder folk inden for cellebiologi, udviklingsbiologi, molekylĂŚrbiologi, palĂŚontologi, ja, selv evolutionsbiologi, og det sker i peer-reviewed faglitteratur. [AltsĂĽ i litteratur kolleger â&#x20AC;&#x153;har sagt god forâ&#x20AC;?.]

Mere prologstof fra Meyers bog: Det grundlÌggende problem for süvel neodarwinismen som for kemisk evolutionsteori er problemet med oprindelsen af ny biologisk information. Ja, det ligger som et anerkendt grundproblem for en rÌkke forklaringer i den moderne evolutionsteori. Lige fra oprindelsen af nye kropsplaner til oprindelsen af komplekse strukturer og [biologiske] systemer som vinger, fjer, øjne, ekkolokation [hos flagermus, fx], blodstørkningsprocessen, molekylÌre maskiner, pattedyrÌgget, huden [m. immunforsvaret], nervesystemet, flercellede vÌsner, for blot at nÌvne nogle fü eksempler.

Engang i 1980 erklĂŚrede Harvard-palĂŚontologen Stephen Jay Gould at neo-darwinismen â&#x20AC;&#x153;rent faktisk er død & borte, ogsĂĽ selvom den vedholdende holdes kunstigt i live i diverse lĂŚrebøgerâ&#x20AC;?. VĂŚgten af kritiske udtalelser i faget biologi er siden da vokset støt for hvert ĂĽr der gĂĽr.

%BSXJOT UWJWMSĂ&#x17D;EJHIFE

TLBCFMTF EL

03*(0

&O OPWFMMF PN FU BCPSUQSPCMFN

6EFO NJU CBSO Et eller andet var galt, helt galt ...

Men hvad ...

Mens hun gled ud af bedøvelsens tüger, blev hun mere og mere klar over det.

Det forfĂŚrdelige hun havde gjort.

Hvorfor var hun güet med til det? Hvorfor havde hun til sidst givet efter og sagt ja? Hvorfor havde hun ikke stüet imod presset, det pres hun dybt i sit hjerte have følt helt urimeligt?

DĂŠt som i dĂŠn grad var i modsĂŚtningen til alt hun havde lĂŚrt hjemmefra i Skt. Pauls-menigheden?

Husets frue havde gjort det klart at hun mĂĽtte vĂŚlge, tydeligt bakket op af sin mand, overlĂŚgen.

Men hvordan skulle hun dog kunne vĂŚlge?

Og sønnen havde vel ogsü et og andet at skulle have sagt?

Havde ikke ogsĂĽ han en aktie i foretagendet?

Men til sidst var hun sĂĽ alligevel gĂĽet med til det. Og allerede nu hvor hun blev mere og mere klar i hovedet, havde hun bitterligt fortrudt. Ja, hver eneste fiber i hendes krop var ĂŠn stor protest over for det skete.

Det var alt sammen begyndt hjemme i Filippinerne. Hendes familie havde sü mange ønsker og drømme, og hver gang stod det evindelige problem i vejen: Penge! Og nu var hendes mor blevet alvorligt syg.

Da var det hun havde set opslaget.

Skrevet pü det nydeligste engelsk og pü flot papir. En overlÌgefamilie i et eller andet fjernt, nordisk land søgte en au pair. Og skulle man tro notitsen, var penge übenbart ikke et problem. De havde selv vÌret forbi den lille købmand i deres landsby og sat deres opslag op. De havde übenbart füet en idÊ om at hÊr kunne de fü en af deres drømme opfyldt. Og hvis de havde rüd til at tage pü ferie pü disse kanter ...

I første omgang havde hun vÌret meget i tvivl. Det er jo ikke sü ligetil at forlade hjem og familie og begive sig til et land langt, langt vÌk. I en helt fremmed kultur. Det var godt nok kun i to ür. Men alligevel, to ür er lang tid, isÌr nür hun nu aldrig havde vÌret hjemmefra før.

Pü den anden side, slog hun til, ville hun kunne hjÌlpe sin mor! Der var ikke bare operationen, men ogsü den efterfølgende livsnødvendige og dyre medicin! For hvordan i alverden skulle familien kunne fü rüd til det alt sammen?

Og det var ikke første gang hun havde tÌnkt pü at blive au pair i Europa et sted. Men hun havde hørt fra andre at det kunne vÌre utroligt hürdt. Sü var det virkelig noget for hende?

Det var jo heller ikke England â&#x20AC;Ś PĂĽ den anden side: Af dette opslag fremgik at den ugentlige arbejdstid var sĂĽdan at det ikke kunne skrĂŚmme nogen. Der var ogsĂĽ noget med at hun kunne gĂĽ pĂĽ aftenskole en gang om

J4UPDL1IPUP DPN

03*(0 OPWFNCFS

6EFO NJU CBSO

03*(0 ugen og dygtiggøre sig. Sü det hele gik übenbart ikke op i slid og slÌb.

Og sĂĽ var det i en kristen familie. Ja, det mĂĽtte hun da tro nĂĽr der i annoncen stod at hun ville have fri hver søndag, og at hun meget gerne mĂĽtte gĂĽ med familien i kirke â&#x20AC;&#x201C; hvis hun havde lyst til det.

Nü, det med det kristne, var vist ikke noget familien gik helt sü meget op i, opdagede hun hurtigt efter at hun havde sagt ja til jobbet og var landet i det kolde nord. De smilede i hvert fald ad hende da hun som god katolik gjorde korsets tegn for sig og bad bordbøn før hun begyndte at spise. Og det med at lÌse rosenkransen var der heller ikke noget med. Men de var übenbart heller ikke katolikker her i landet ...

Til at begynde med var alt güet strülende. Opslaget havde talt sandt: Arbejdet var ikke pü nogen müde hürdt og opslidende, og det var dejligt med den fritid hun havde. Rart var det ogsü med den velvilje hun mødte fra den danske familie. IsÌr fra den voksne søn der fulgte familietraditionen op ved at lÌse medicin pü universitet i Aarhus.

Men det bedste af det hele var at hendes mor nu var begyndt pü sin lange rejse frem mod helbredelse. Ene og alene fordi hun kunne sende tilpas mange penge af sin løn hjem til hende. Sü det hele hang nu pü hende, men hun var lykkelig over at kunne hjÌlpe J4UPDL1IPUP DPN sin familie. Du er da utroligt køn, havde veninderne sagt pü aftenskolen, du mü vist hellere passe pü! Med de øjne ... Det havde hun nu aldrig tÌnkt sü meget over. Godt nok var der nogle drenge hjemme i landsbyen der havde svÌrmet for hende. Men da der ikke var sü mange piger i hendes landsby, havde hun ikke lagt sü meget i det.

Som ugerne var güet, havde hun godt nok lagt mÌrke til at sønnens interesse for hende vist var lidt mere end almindelig velvilje. Han var utroligt hjÌlpsom over for hende i hverdagen og inviterede hende oftere og oftere ud. Han var sü dejlig, sød og betÌnksom. Hun havde aldrig vÌret rigtig forelsket før, men ham her ... Og han var tydeligvis ogsü blevet mere og mere glad for hende. Det var hun sü sikker pü at det var endt med at hun havde lukket ham ind pü sit vÌrelse.

Da hun glÌdesstrülende var kommet og fortalt ham at hun nu var gravid, sü hun med overraskelse og forfÌrdelse lyset i hans øjne slukkes. Og familien var sü absolut heller ikke glad for dÊn nyhed.

Hun havde, lige siden hun var 12, vĂŚret bange for at hun ikke kunne fĂĽ børn, sĂĽ hendes højeste ønske var nu gĂĽet i opfyldelse â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ selvom det mĂĽske ikke lige var pĂĽ den mĂĽde hendes

6EFO NJU CBSO

familie havde forestillet sig. Men tĂŚnk, nu havde hun et lille barn groende i sin mave, og hendes glĂŚde herover kunne overvinde hele verden.

Men allerede dagen efter var der ingen tvivl om kulden: Vi vil gerne tale med dig! Det var kun herren og fruen der deltog i samtalen; sønnen var ikke til stede.

De vidste jo godt hvor afhĂŚngig hun og hendes familie var af hendes stilling her i landet, men alligevel var beskeden klar: ÂťDu mĂĽ vĂŚlge: Enten fĂĽr du foretaget en abort, eller ogsĂĽ mĂĽ du rejse.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; MĂĽtte rejse! Hun vidste jo godt hvad dĂŠt betød. Havde

hun ikke lĂŚngere sit job som au pair, ville hun miste sin opholdstilladelse og mĂĽtte rejse hjem. Og hvad sĂĽ med mor? ÂťDet er jo din egen krop, sĂĽ du bestemmer selv. Og det er jo heller ikke noget større indgreb. Det er hurtigt overstĂĽetÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Hurtigt overstĂĽet. Hvad mente de dog med det? At slĂĽ sit ufødte barn ihjel var vel ikke noget â&#x20AC;&#x153;der hurtigt var overstĂĽet.â&#x20AC;?

Rent teknisk havde de jo ret: Det var hurtigt overstĂĽet.

Men skulle hun nu, i resten af sit liv, som sin moster der havde mistet sit barn ved en spontan abort, tĂŚnde lys for sit ufødte barn pĂĽ hver eneste af de fødselsdage der hermed ikke blev til noget? â&#x20AC;&#x201C; I ĂĽr ville han vĂŚre fyldt 1 ĂĽr ... 5 ĂĽr, ti, tyve?!

Og i modsÌtning til mosteren var det hendes egen skyld at disse fødselsdage alene skulle stü som smertelige erindrings-ar i hendes liv, i hendes evigt brÌndende sorg over og savn af sin himmelbaby; det barn hun havde vÌret med til at berøve livet, mulighederne, fremtiden.

Det var bare ikke til at bĂŚre. Â&#x201E; /KBa

TLBCFMTF EL

03*(0

"GTMVUUFOEF CFNÂ?SLOJOHFS UJM EJTLVTTJPOTIÂ?GUFSOF 03*(0

,"/ WJ TUPMF QĂ&#x17D; WJEFOTLBCFO De spørgsmĂĽl og de problemstillinger der rejses i dette dobbeltnummers artikler, leder os tilbage til det spørgsmĂĽl vi lagde ud med i ORIGO 131. Denne gang formuleret sĂĽdan: â&#x20AC;&#x201C; Kan vi altid tro pĂĽ videnskaben?

Hvad gør den beskrevne sortering af forsøgsresultater ved sikkerheden i at â&#x20AC;&#x153;tro pĂĽ videnskabenâ&#x20AC;?? Det er vel (ofte) fuldt berettiget at tro mere pĂĽ sin umiddelbare skepsis nĂĽr man møder de fantastiske af-sig-selv-forklaringer som udviklingslĂŚren er fuld af nĂĽr det gĂŚlder grundtypernes (herunder menneskets) opstĂĽen? Hvad med den bevidste eller ubevidste, men ĂĽbenbare manipulation vi møder i pop-videnskabelige tekster og pĂĽ tv? (Jf. de slĂĽende eksempler vi har gennemgĂĽet i ORIGO 131 pĂĽ siderne 24 og frem.)

Det er vigtigt at understrege at i langt de fleste tilfĂŚlde er der (heldigvis) god grund til at have tillid til videnskaben. IsĂŚr hvor den bygger pĂĽ randomiserede kliniske forsøg (RCT) og evidensbaseret praksis, altsĂĽ pĂĽ forsøg der ud fra et tilfĂŚldighedsprincip â&#x20AC;&#x153;beviserâ&#x20AC;? den forklaring man kommer med. Som man benytter sig af inden for fagomrĂĽderne medicin og fysik.

Og her er det første statistiske krav til forskningsmaterialet klar: En videnskabelig undersøgelse skal omfatte over 1000 â&#x20AC;&#x153;sagerâ&#x20AC;? for det kan vĂŚre statistisk signifikant.

Dvs. at man, som vi har set, skal vĂŚre yderst forsigtig med at udlede noget som helst ud fra et enkelt fund af â&#x20AC;&#x153;en menneskeforfaderâ&#x20AC;?. Hvis man vil udtale sig med vĂŚgt om en art inden for Homo-slĂŚgten, skal man altsĂĽ stĂĽ med over 1000 fund. En

pointe der understreges af det faktum at â&#x20AC;&#x153;stamtrĂŚetâ&#x20AC;? har skiftet form hver eneste gang man har fundet â&#x20AC;&#x153;sensationelt nytâ&#x20AC;? om vores â&#x20AC;&#x153;afstamningâ&#x20AC;?, lĂŚs: man har gjort et enkelt nyt fund!

Helt slemt bliver det hvor forskerne er sĂĽ ideologisk skolet at de glad & gerne filtrerer deres forskningsmateriale (som vi har set) og kun lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ dĂŠt der understøtter deres egne forestillinger. Og endnu vĂŚrre: Forholder sig tavs over for eller benĂŚgter alle de data der â&#x20AC;&#x153;peger i den gale retningâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; som det fx gĂŚlder i den fantastiske historie om menneskets evolution og den pĂĽstĂĽede genetiske lighed aber og mennesker imellem!

Det videnskabelige arbejde bør altid vÌre prÌget af følgende indstilling: Jeg samler data. Jeg opstiller en teori. Jeg bruger resten af min tid pü mülbevidst at modbevise min teori!

Glemmer mange darwinister ikke dette sidste â&#x20AC;&#x201C; nødvendige â&#x20AC;&#x201C; punkt? Er der, netop pĂĽ dette punkt, ikke en faktuel forskel pĂĽ biologer og fysikere? Meget fysik kan jo efterprøves, afsøges for evidens eller reverenter talt falsificeres. Burde megen evolutionsbiologi rettelig flyttes over i det humanistiske fagomrĂĽde filosofi frem for, som nu, at vĂŚre placeret inden for naturvidenskab?

Igen mü vi spørge: Hvad gør vi ved den stÌrkt filosofisk styrede forskning i udviklingslÌren? Hvad skal der til for at fü genoprettet tilliden til dette fagomrüde? Hvordan ruster man bedst sine børn, sine elever, de studerende man har ansvar for, til en naturlig kritisk indstilling over for den materialistiskateistiske indoktrinering som har prÌget, og stadig prÌger de

)FS FS )VYMFZT PQMÂ?H UJM EFO NFTU NBOJQVMFSFOEF UFHOFTFSJF WFSEFO IBS TFU PN NFOOFTLFUT QĂ&#x17D;TUĂ&#x17D;FEF GÂ?MMFT BGTUBNOJOH NFE BCFSOF 4F EFO OÂ?SNFSF GPSLMBSJOH J &WPMVUJPOFOT *LPOFS IWPS EFOOF JMMVTUSBUJPO FS IFOUFU GSB 4BNNFOMJHO PHTĂ&#x17D; NFE %FU VMUJNBUJWF *LPO QĂ&#x17D; TJEF J EFUUF CMBE o )64,BU CMPU EĂ&#x2018;U BU NBO LBO TUJMMF FO SÂ?LLF OVMFWFOEF FMMFS GPTTJMF BSUFS PQ FGUFS IJOBOEFO TJHFS JLLF EFU NJOETUF PN EFSFT FWFOUVFMMF JOECZSEFT BGTUBNOJOH

03*(0 OPWFNCFS

,"/ WJ TUPMF QĂ&#x17D; WJEFOTLBCFO

03*(0

J4UPDL1IPUP DPN

videnskabsgrene hvor â&#x20AC;&#x153;Darwinâ&#x20AC;? tydeligvis stadig â&#x20AC;&#x153;har en finger med i spilletâ&#x20AC;??

MEN. Hvorfor er det hele ikke bare lige meget? Om mennesket er et dyr eller det er skabt i Guds billede? Der er vel sĂĽ mange andre (og vigtigere) problemer i denne verden?

Tøver man med svaret, skulle man müske overveje Walter Heitlers udsagn (som gengivet pü side 37, 2. spalte):

ÂťDet billede mennesket har af sig selv, hĂŚnger pĂĽ afgørende vis sammen med pĂĽstandene om at ny-darwinismen nĂŚrmest er en sandhed. Tidligere var menneskets religiøse overbevisning at det var dannet i Guds eget billede. â&#x20AC;&#x201C; Nu skal det vĂŚre et tilfĂŚldigt produkt af evolutionens blindekrĂŚfter. En skarpere og mere skĂŚbnesvanger kontrast kan man dĂĽrligt tĂŚnke sig.ÂŤÂ Â&#x201E;

Âł

Ikke alt der kan tĂŚlles, tĂŚller; og ikke alt der tĂŚller, kan tĂŚlles.

"MCFSU &JOTUFJO

)BS EV UBMU WJEFOTLBC NFE EJU CBSO J EBH

7JEFOTLBCFO IBS CFWJTU BU IVNMFCJFO JLLF LBO nZWF Det vÊd den bare ikke selv, sü det gør den alligevel.

%,,

Kan man bilde børn alt ind? Lige fra historier om julemanden til maskiner der bliver til af sig selv og menneskets afstamning fra aberne? ÂťMin far siger at vi stammer fra aberne!ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Hvor vĂŠd han det fra, sĂĽdan helt rigtigt?

ORIGOs pĂĽstand er at børn sagtens kan trĂŚnes i en sund skeptisk indstilling. Begyndt fx med Humlebien kan ikke flyve â&#x20AC;Ś hvor denne + et par andre vrøvlehistorier tages ved vingebenet.

Kan anbefales som samtalebog og god-nu-nat-lÌsning. OG frilÌsning for børn inden konfirmationsalderen.

'PSMBHFU 03*(0 XXX TLBCFMTF EL PSJHPOPSHF OP ,"/ WJ TUPMF QĂ&#x17D; WJEFOTLBCFO

TLBCFMTF EL

03*(0

#MJW LMPHFSF o EBO FO TUVEJFHSVQQF NĂĽr nu flere og flere forskere stiller sig tvivlende over for neodarwinismens forklaringskraft (se side 41 i dette blad), skulle du mĂĽske ogsĂĽ tage en diskussion med nogle andre af hvor teorien halter.

Dan en studiegruppe og anskaf ORIGOs diskussionsdobbeltnummer som en god igangsĂŚtter til den givende samtale.

HUSKat uenighed gør stÌrk! For sü für man afprøvet sine argumenter og sin tolerance over for andres meninger.

3BCBU QĂ&#x17D; 0SJHP UJM TUVEJFHSVQQFS N W CMBEF CĂ&#x17D;EF PH LS CMBEF BG IWFS LS CMBEF UP BG IWFSU OS LS ,MBTTFTÂ?U BG IWFS LS 0SJHP ] PLUPCFS ] LS J MÂ&#x201C;TTBMH

N 5F

25,*2

BO

0SJHP ] OPWFNCFS ] LS J MÂ&#x201C;TTBMH

VN N FS

RP YLGHQ VNDE VND EHOVH RJ HWLN

5F N

25,*2

BO

VN

N

FS

RP YLGHQ VNDE VND EHOVH RJ HWLN

x4MĂ&#x17D; GÂ&#x201C;MHF NFE EFN EFS TÂ&#x201C;HFS TBOEIFEFO j

x PH WÂ?S QĂ&#x17D; WBHU PWFS GPS EFN EFS NFOFS EF IBS GVOEFU EFO j

%JTLVTTJPOTIÂ?GUF UJM UFNBFU FWPMVUJPOTMÂ?SF PH TLBCFMTFTUSP %JTLVTTJPOTIÂ?GUF UJM UFNBFU FWPMVUJPOTMÂ?SF PH TLBCFMTFTUSP

XXX TLBCFMTF EL XXX TLBCFMTF EL

#FTUJM QĂ&#x17D; BCPOOFNFOU!TLBCFMTF EL

03*(0 OPWFNCFS

,"/ WJ TUPMF QĂ&#x17D; WJEFOTLBCFO

PN BU UÂ?OLF

03*(0

0N BU U�OLF GPST�UUFS IFS GSB TJEF Og logikken er som følger: Inspireret af Gud talte (skrev) mennesker hvad de fik fra Gud. Altsü har vi füet Den hellige Skrift.

Først i form af jødernes helligskrift Det gamle Testamente (GT) og derpü i udvidelsen (og omfortolkningen) i de kristnes Det nye Testamente (NT).

Som bekendt er den moderne videnskab grundlagt pĂĽ den jødisk-kristne tanke om skabelsen: Da Gud har skabt verden, er det ogsĂĽ muligt for â&#x20AC;&#x201C; ja, fornuftigt af mennesket at forsøge at trĂŚnge ind i Guds tanker med skabelsen.

Âł

Jeg tror pĂĽ Gud Fader, himlens og jordens skaber. BSUJLFM J USPTCFLFOEFMTFO

Derfor burde der ikke vĂŚre nogen konflikt mellem tro og viden. Det vĂŠd vi sĂĽ af bitter erfaring at det er der nu alligevel.

Et faktum vi derfor er nødt til at forholde os fornuftigt til.

Man kunne ogsĂĽ spille et trumfkort ud: â&#x20AC;&#x201C; Da Gud skabte verden, gav han hvert enkelt menneskeliv mening. â&#x20AC;&#x201C; Vi kan faktisk se â&#x20AC;&#x153;at der var tĂŚnkt pĂĽ mennesket lige fra første begyndelseâ&#x20AC;?. Et faktum der har slĂĽet ogsĂĽ kosmologer med undren.

Vi kan ikke vÌre et tilfÌldigt produkt af en meningsløs udvikling af universet fra Big Bang! Det er en meningsløs püstand.

4LBCFMTFT TUPSIFE Og vi kan passende understrege at det er fordi vi vĂŠd noget om hvordan universet er indrettet, at vi siger at det er mest fornuftigt at tro pĂĽ en skabelse, og ikke pĂĽ den rene & skĂŚre blinde tilfĂŚldighed. For mere viden pĂĽ netop dette punkt vil ikke overflødiggøre Skaberen. Det er lige modsat. Jo mere vi vĂŠd om naturen, desto større bliver naturvidenskabens behov for at inddrage noget der â&#x20AC;&#x153;ligger over fysikkenâ&#x20AC;?, nemlig metafysikken! Det er jo dĂŠt der ligger i Jens Martin Knudsens lille bon mot: ÂťVidenskab er om hvordan. Religion er om hvorfor.ÂŤ Apostlen Paulus anbefaler faktisk (i Romerbrevet) at

4BNUBMFO Nu ligger der i den kristne missionstanke et grundelement af respektfuld samtale. TÌnk bare pü det kÌmpe arbejde der er udført ud over hele Jorden for at fü oversat Biblen til alverdens sprog. Og en meningsfuld oversÌttelse krÌver en indsigt i den kultur som man ønsker at formidle det kristne budskab til. Man mü altsü i udgangspunktet tage den nytilkomne tilhørers forudsÌtninger alvorligt.

Og her skal vi lige minde os selv om som Kirke at vi ikke altid har bĂĽret os lige fornuftigt ad. Tag fx vores egen bisp Absalon. Han havde vist ikke helt forstĂĽet at i evangeliet ligger der ingen form for tvang â&#x20AC;&#x201C; da han pĂĽ sit korstog drog frem med bĂĽl & brand over for fx venderne pĂĽ Rygen.

Det er selvfølgelig ok at fĂĽ hugget en Svantevit om, og fĂĽ ham hevet ud af hedningernes bevidsthedstempel. Men tvangsdĂĽb og lignende vidervĂŚrdigheder er ikke evangeliet vĂŚrdigt. )WPSEBO GĂ&#x17D;S WJ USVLLFU i4WBOUFWJUw VE BG EBSXJOJTNFOT BGHVETUFNQFM

1POEVT BGHVETCJMMFEFS o 8JLJQFEJB HFOHJWFS -BVSJUT 5VYFOT NBMFSJ QĂ&#x17D; 'SFEFSJLTCPSHT 4MPU I dag er mennesket ogsĂĽ hĂŚmmet af en masse afgudsbilleder (som venderne var det): Nemlig alle de misforstĂĽelser der skygger for de bibelske beretninger. vi beder vores medmenneske se nøje pĂĽ Guds anden bog, Og her er Pondus meget, meget reprĂŚsentativ med alle sine Naturen. ÂťThi hans usynlige vĂŚsen [â&#x20AC;Ś] har kunnet ses fra problem-spørgsmĂĽl. Derfor ligger der ogsĂĽ en stor pĂŚdagogisk verdens skabelse af [â&#x20AC;Ś]ÂŤ Der er noget ved naturen som mĂĽ opgave for alle apologeter i deres møde med ham. tage pusten fra en. Og den der lĂŚser ORIGO, kan mĂĽske Og første bud for denne samtale mĂĽ vĂŚre: Hold jer fra huske at henvise til universets og livets finindstilling som peger uvĂŚsentlige detaljer, men fokusĂŠr pĂĽ det vigtigste. pĂĽ en omsorgsfuld Skaber.

Og her hjĂŚlper det ikke, tro mig, at opfordre folk til ikke at Nu kan man remse en masse argumenter op. Det kloge er tĂŚnke. Prøv hellere at ĂĽbne for en dialog der tvinger samtaleselvfølgelig at man ved hjĂŚlp af ĂĽbne spørgsmĂĽl fĂĽr samtalepartneren til netop at tĂŚnke, til at overveje nye aspekter af partneren selv til at gøre sig disse overvejelser. At man fĂĽr ham livets store spørgsmĂĽl. â&#x20AC;&#x201C; Man kunne fx hilse Pondus med føltil at fundere over skabelsens under. gende ĂĽbning til samtale: ÂťGod eftermiddag! I dag stiller vi dig For det vigtige for apologeten mĂĽ vĂŚre at folk kommer til et himmelsk spørgsmĂĽl: Har du fundet ud af hvad meningen at lĂŚre Gud at kende; ikke at komme til at lĂŚre mine meninger med dit liv er?ÂŤ om Gud at kende. Det vil jo i allerhøjeste grad vĂŚre en overHvis han sĂĽ svarer, Âťder er ingen!ÂŤ kunne man jo gĂĽ videre trĂŚdelse af billedforbuddet. En tegning af â&#x20AC;&#x153;Gud i mit billedeâ&#x20AC;?. med Âťâ&#x20AC;Ś og hvor vĂŠd du sĂĽ dĂŠt fra?ÂŤ Hvilken vederstyggelighed! Â&#x201E;

PN BU UÂ?OLF

TLBCFMTF EL