Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 131, oktober 2014

0SJHP ] PLUPCFS ] LS J M TTBMH

FS N VN BO N 5F

2 5 , *2 RP YLWHQVNDS VNDSHOVH RJ HWLNN

x4MÎ G MHF NFE EFN TPN T LFS TBOOIFUFO j

%JTLVTKPOTIFGUF UJM UFNBFU FWPMVTKPOTM SF PH TLBQFMTFTUSP

XXX PSJHPOPSHF OP

2 5 , *2

03*(0

Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

*OEIPME

Tryk:

Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk

RP YLGHQVNDE VNDEHOVH RJ HWLN

Hvor ikke andet er anført, er artiklerne skrevet/ omskrevet af fagredaktøren.

5SPS EV QĂŽ WJEFOTLBCFO

-JWFU FS NFOJOHTM“TU

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU

7JUFOTLBQTNFOO CFLSFGUFS 4LBQFMTFO

Hvorfor ellers et kritisk temanummer?

TRO og viden

/Jostein Andreassen

03*(0T XFC BESFTTFS www.skabelse.dk

http://origonorge.no

-BZPVU PH TBUT Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com

3FEBLUJPOTLPNJUÑ J %BONBSL Knud Aa. Back, fhv. overlÌrer back@skabelse.dk Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk

-JW J SVNNFU

og kemi for flyvende grise

Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk

%/" LPEFO

Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk

&70-65*0/ (VET TLBCFMTFTNFUPEF En teologisk diskussion

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS 23 Blandemaskine sü det klodser 24 Store huller i forklaringerne 27 Spørgsmül til en biologibog 28 Fantastiske fossiler 33 En hündgranat i tetrapodernes udvikling (fortsÌttes i ORIGO 132)

i#SVHTBOWJTOJOHw UJM 03*(0 PH &GUFSTLSJGU

Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

3FEBLTKPOTSĂŽE J /PSHF Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Vidar Pettersen, lĂŚrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion pĂĽ dette nummer: K. Aa. Back, (ansv.), Flemming Karlsmose, Finn L. N. Boelsmand

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen.

“SlĂĽ følge med dem ‌â€?

Forsidefoto: iStockphoto

PLUPCFS "CPOOFNFOU PH CFTUJMMJOHFS

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

/PSHF

%BONBSL

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 2168 7086 E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning.

SE/CVR-nummer: 3037 6390

EB 3F

Mange (vittighedstegnere) har fået syndefaldsberetningen galt i halsen. De tror den handler om menneskets seksualitet, sikkert vildledt af Adams undskyldning for at han har skjult sig for Gud med henvisning til sin nøgenhed. Men taget ud fra beretningens egne præmisser holder den ikke: For allerede ved menneskets skabelse hedder det: »Bliv frugtbare og talrige!« Og denne guddommelige hensigtserklæring er jo lidt svær at opfylde uden kønsakten.

Nej, nøgenheden er udtryk for at Adam står afsløret i sit dybe fald over for Gud. Men selv dér møder Gud ham med et “Hvor er du, Adam?”

Ifølge skabelsesberetningen har Guds hensigt med Adam/ mennesket været at han/det skulle underlægge sig Jorden.

Forstået i den bedste videnskabelige tradition: “Tilfredsstil din gudgivne nysgerrighed. Find ud af hvor rig og pragtfuld naturen er. Og gør det på Guds måde.”

Nu ville mennesket altså noget andet, nemlig tilfredsstille sin nysgerrighed på sin egen måde, og det har så ført til de særeste ideer og tanker. I vores tid fx at liv kan blive til af sig selv – osv. i hele den uendelighed af absurditeter som hører materialistens verdensbillede til.

For noget kan vi ikke løbe fra: Til det at være et skabt menneske hører at tænke dybere over tilværelsen. Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen? Er der en mening med livet? Eller er vi blot resultat af naturlovenes tilfældige spil?

MU OF JP LU

"EBN IWPS FS EV

Men uanset hvordan vi i dag tolker skabelsesberetningen, er der et budskab der står centralt i den: Mennesket er villet af Gud! Til menneskelivet hører også begrebet tro. Uanset hvad man vælger at tro på, er man nødt til at have en eller anden tro i livet for at kunne holde det ud, for at kunne overleve. Og netop derfor handler dette hæfte om tvivl. Vi vil nemlig gerne “dyrke tvivlen lidt”, selvom det lyder som en selvmodsigelse i forhold til det at tro.

Men det har også sin forklaring. Der har lagt sig en underlig tåge over debatten i det offentlige rum: Der er mange der mener at der findes en uundgåelig konflikt mellem tro og viden. I Kirken tror de åbenbart på Skabelse, men vi véd jo fra skolen, tv og pop-videnskabelige blade at vi ikke er skabt. Vi er jo bare resultat af nogle tilfældige mutationer, og menneskelivet er i grunden meningsløst.

0N BU GÎ UÎHFO UJM BU MFUUF Det er denne “tåge”, denne såkaldte viden, to ORIGOdiskussionshæfter gerne skulle skabe lidt tvivl om; dette og det kommende nummer. Vi vil i ORIGO nemlig påstå at konflikten mellem tro og viden er kunstig. Den er skabt af folk med en skjult dagsorden helt tilbage på Darwins tid, og det er faktisk lykkedes dem at slippe så godt fra deres forehavende, at vi i dag står med verdens største eksempel på indoktrinering; og TJEF

0N 0SJHPT IKFNNFTJEFS Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar.

Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo goo i norsk eller dansk oversettelse.

S 'P E PS

03*(0

-"% %&5 7Š3& 4-¹&5 '"45 .&% %&5 4"..& 1Î 03*(0 iUSPS WJ QÎ WJEFOTLBCFOw %FU FS CM B EFSGPS WJ MBWFS EFUUF LSJUJTLF UFNBOVNNFS

5SPS EV QĂŽ WJEFOTLBCFO , "B #BDL

Berlingske har en klumme der hedder “Videnskabet�. En sjov lille titel for en oplysningsklumme om naturvidenskab og teknik. Den bestyres af videnskabsjournalisten Lars Henrik Aagaard.

I april 2014 stiller han lÌserne et spørgsmül: – Tror du pü videnskaben?

Se http://www.b.dk/viden/tror-du-paa-videnskaben

Det har sĂĽ fĂĽet 99,9 % af medlemmerne af National Academies of Sciences til at mene at Big Bang er den mest sandsynlige og velunderbyggede forklaring pĂĽ universets fødsel. ÂťAlligevel tvivler amerikanerne. StĂŚrkt endda.ÂŤ 5JMMJETLM“GU Hvilket driver Aagaard ud i en fortvivlet konstatering af at der er opstĂĽet “en enorm kløftâ€? mellem forskningsverdenen og almindelige mennesker. Det er bekymrende fordi Âťvores samfund [‌] i stigende grad hviler pĂĽ videnskaben og dens ofte forbløffende resultater.ÂŤ Aagaard nĂŚvner sĂĽ klima- og miljøspørgsmĂĽlene, ITrevolutionen, genteknologien og hele den industrielle revolution som har haft “sĂĽ stor indflydelse pĂĽ sĂĽvel den enkeltes liv som pĂĽ den ganske klodeâ€?. Samtidigt med at Aagaard sĂĽ fremfører sit pessimistiske syn pĂĽ den fremtidige udvikling af tillidsforholdet mellem den etablerede videnskab og folket, kommer han med et bud pĂĽ en forklaring: Nemlig at Âťvidenskaben bliver stadigt mere kompleks og dermed fjerner sig sĂĽ meget fra almindelige borgeres fatteevne at mange simpelthen opgiver at følge med.ÂŤ Jeg er ikke sikker pĂĽ han har helt ret i dĂŠn betragtning. Der “mangler noget i ligningenâ€?. Det skal vi straks vende tilbage til. Først et citat mere fra berlingskeartiklen: Man tror ikke pĂĽ evolutionen og den naturlige selektion og dermed pĂĽ at mennesker nedstammer fra aber og i sidste ende fisk; man tror ikke pĂĽ at Jordens middeltemperatur er stigende primĂŚrt som følge af menneskelige aktiviteter; man tror ikke pĂĽ at universet er 13,8 mia. ĂĽr gammelt.

Det er ikke kun amerikanere der i høj grad tvivler pü videnskabens resultater. I 2010 viste en Gallupundersøgelse her i Berlingske at kun halvdelen af voksne danskere mener at nutidens globale opvarmning overvejende er menneskeskabt. Det er kun omtrent ti procentpoint flere end blandt amerikanere.

Anledningen til netop denne klumme er en undersøgelse fra AP om hvad amerikanere tÌnker om et videnskabeligt emne som Big Bang. Den for Aagaard chokerende nyhed er at det tror over halvdelen af amerikanerne ikke pü.

Nu argumenterer Aagaard (i og for sig udmÌrket) for teorien om Big Bang, og noterer sig at amerikanske forskere tidligere i 2014 har foretaget nogle undersøgelser der afslører tydelige signaler i den kosmiske baggrundsstrüling fra eksotiske tyngde- eller gravitationsbølger der skaber smü forstyrrelser i rumtiden. Disse bølger kan kun stamme fra dengang universet var et fragment af et millisekund gammelt, og de udbredte sig med en hastighed der overgik selv lysets. – Og indtil videre lyder det jo meget plausibelt.

Forskerne Âťhar med andre ord ikke bare fĂĽet evidens for den eksplosive sĂĽkaldte inflationsfase ved altings begyndelse.

De er samtidig kommet sĂĽ tĂŚt pĂĽ en bekrĂŚftelse af Big Bang som det stort set er muligt.ÂŤ

03*(0 PLUPCFS

Her forekommer det mig at den gode hr. Aagaard fĂĽr blandet tingene godt og grundigt sammen. Lige fra evolutionsteori til klimaforandring. Og senere kobler han ovenikøbet de videnskabeligt “ikke-troendeâ€? sammen med folk pĂĽ overtroens overdrev med sin reference til clairvoyante, horoskoper og andre spøgelser i tiden.

-“TOJOHFO Følgende løsningsforslag lanceres derefter: Den voksende kløft mellem videnskaben og folket kan formentlig kun indsnÌvres hvis forskere i endnu højere grad kommer (skatte)borgerne i møde og gør en kraftigere anstrengelse for at formidle deres resultater. Jeg er bange for at det ikke er her hunden ligger begravet.

Jeg kan ikke se at befolkningen er udbredt skeptisk over for de resultater den für formidlet og som handler om fx teknik, medicin, fysik og rumfart. PopulÌrvidenskab er faktisk – ja, netop – meget populÌrt her i landet.

5SPS EV QĂŽ WJEFOTLBCFO

03*(0 Men mĂĽske netop med rumfart nĂŚrmer vi os et punkt hvor skepsissen vĂĽgner. Jeg kunne godt forestille mig at almindelige mennesker sĂŚtter spørgsmĂĽlstegn ved visdommen(!) i at NASA bruger sĂĽ mange penge pĂĽ at lede efter liv andre steder i rummet. Det har for mange mere karakter af et ideologisk projekt end af naturvidenskab. (Jeg synes nu projektet er sĂĽ spĂŚndende at jeg hĂĽber de leder videre.) $PNNPO TFOTF PĂĽ omrĂĽdet kostrĂĽd er der mĂĽske ogsĂĽ en voksende skepsis. Da “videnskabenâ€? fx pludselig havde fundet ud af at det var farligt at spise knĂŚkbrød, tror jeg der var en del svenskere der stod af.

Det ville jo svare til at danskerne udsatte sig for livsfare ved at spise rugbrød. Og en nationalsport rører man ikke ved – hvis man da ikke vil ha’ ørerne i maskinen! Heller ikke forskere.

SĂĽ her er det altsĂĽ ikke fordi befolkningen ikke forstĂĽr hvad der forskes i – i hovedtrĂŚk; man synes vel bare det smager af “hovedløs forskningâ€? eller vĂŚrre, indblanding i privatlivets fred, jf. “sukkerkrigenâ€? for ĂĽr tilbage. Hvad rimelighed er der i kostrĂĽd hvis de fx ikke blot ĂŚndres, men vendes helt pĂĽ hovedet allerede fĂĽ ĂĽr efter de er forkyndt med brask & bram!

Og nu hvor hele Norden partout skal plastres til med vindmøller selvom de ikke dur pĂĽ de tider af ĂĽret hvor Den skandinaviske Halvø har mest brug for el, nemlig nĂĽr Kong Vinter holder Norden i sit vindstille jerngreb. Og hvor man derfor – hyklerisk nok – i Danmark importerer strøm fra de svenske atomkraftvĂŚrker med arme og ben. Da er det mĂĽske en og anden tĂŚnker om det ikke var mere fornuftigt at tĂŚnke i andre og bredere alternativer. DĂŠt kan man vel ikke fortĂŚnke dem i? Uden det skal vĂŚre et spørgsmĂĽl om “tro pĂĽ videnskabenâ€? eller ej?

SĂĽ er det rimeligt at Aagaard sammenstiller skepsis overfor menneskeskabt klimaforandring med evolutionsteori? Det sjove er jo at den sidste tror de fleste danskere faktisk pĂĽ!

4LFQTJTGS“ TĂŽFU J FSOF Var det den gamle IM-formand Christian Bartholdy der engang har sagt: ÂťHvor troen gĂĽr ud, gĂĽr overtroen ind!ÂŤ Disse ord rammer vist meget godt miseren med folks tro pĂĽ horoskoper, krystaller og deslige tĂĽbeligheder. For i tresserne (skal jeg hilse og sige) var det absolut ikke comme-il-faut at tro “pĂĽ nogetâ€?, og slet ikke pĂĽ Gud. Der var det eneste saliggørende at “tro pĂĽ videnskabenâ€?. Mest effektivt udtrykt i det i skolen gentagne mantra: Du skal ikke tro, du skal vide!

Men da vi sü havde demonstreret mod atomvüben og samtidigt reklameret for Det store Fredrige i øst, vügnede vi brat op i 80’erne til Tjernobylulykke og andre fejlskud troen pü videnskaben havde ført med sig.

Og da lĂŚgeverdenen var hermetisk lukket for alternativer + al den gode visdom munkene i middelalderen havde samlet op inden for naturmedicin, var det ikke sĂĽ mĂŚrkeligt at “folketâ€? fulgte The Beatles østpĂĽ pĂĽ en Mystery Tour med det alternative. Og da først sluserne var ĂĽbnet, fik den ikke for lidt.

SĂĽ Bartholdy fik ret! Mere end han brød sig om. /BUVSWJEFOTLBCFOT TWJHU SĂĽ jeg vil hĂŚvde at noget af ĂĽrsagen til den manglende tillid “til videnskabenâ€? vi ser i dag, skyldes samme videnskabs arrogance dengang den var enerĂĽdende i folks tro. Den gik jo ikke. Det holdt jo ikke.

Nej, i vores fremskridtstro efter krigen var der tydeligvis noget vi glemte undervejs. Skete det samtidigt med at

&O USP QĂŽ WJEFOTLBCFO GPSVETÂ?UUFS FWJEFOTCBTFSFEF GPSLMBSJOHFS VBOTFU PN WJ CFWÂ?HFS PT JOE J NBLSP FMMFS NJLSPLPTNPT

5SPS EV QĂŽ WJEFOTLBCFO

TLBCFMTF EL

03*(0 &O LWBTBS FS FO NFHFU BLUJW HBMBLTF EFS LBO VETFOEF NFSF TUSĂŽMJOH FOE nFSF HBMBLTFS UJMTBNNFO 5FHOJOH 8JLJQFEJB

filosofikum forsvandt som obligatorisk kursus for Unis førsteürsstuderende?

Der er i hvert fald horribelt mange forskere i dag der ikke er bevidste om fx naturvidenskabens kristne rødder. De tror ganske enkelt ikke pü at uden Kirken havde vi nok ikke haft den moderne videnskab i dag.

Og det har at gøre med forudsĂŚtninger. Man er nødt til at vĂŚre bevidst om sit udgangspunkt. “Intet menneske er en øâ€?, har man sagt. Vi kunne passende omforme til: Intet forskningsprojekt foregĂĽr pĂĽ en ø! Vi er alle – ogsĂĽ forskere – dybt afhĂŚngige af dem der er gĂĽet forud. Bl.a. skabelsestroen; altsĂĽ den der siger at da universet er skabt, er det ogsĂĽ rationelt indrettet. Og da det er rationelt indrettet, er det ogsĂĽ fornuftigt at finde ud af hvordan det er indrettet. For videnskab beskĂŚftiger sig med hvordan, ikke nødvendigvis hvorfor.

Âł

�Videnskab er om hvordan. Religion er om hvorfor.� Jens Martin Knudsen

Og sjovt nok var det tidligere i det 20. ĂĽrh. ikke forbudt at tage “Gudâ€? med ind i den videnskabelige diskussion. I hvert fald ikke inden for fysikken: Einstein kunne fx godt i en berømt korrespondance med Bohr hĂŚvde at “Gud spiller ikke med terningerâ€? i diskussionen om kvantemekanikken – uden at der var nogen der faldt ned af stolen af forfĂŚrdelse over dĂŠt.

(Og sü viste det sig ovenikøbet at det gjorde Han.) 4BNNFOCMBOEJOH Og hermed er vi tilbage ved Aagaards sammenblanding fra før: Der er forskel pü teori og teori. OG der er meget stor forskel pü evidensbaseret fysik og sü mere eller mindre fantasifuld biologi. Hva’behar?! Ja, i tresserne mødte flere af os en del (evolutions)biologer med en underlig aggressiv ateistisk dagsorden, südan å la en nutidens Dawkins.

Ja, man kan jo sige til Aagaards forsvar at han nok ikke selv er klar over at han virkelig blander tingene sammen nĂĽr han

03*(0 PLUPCFS

i samme ĂĽndedrĂŚt skriver: ÂťMan tror ikke pĂĽ evolutionen og den naturlige selektion og dermed pĂĽ at mennesker nedstammer fra aber og i sidste ende fisk.ÂŤ Evolution og den naturlige selektion bestĂĽr nemlig af bĂĽde en evidensbaseret videnskabsdel + en filosofisk ikke-faktabaseret del. SĂĽ selvfølgelig mĂĽ det give anledning til bekymring hvis folk “ikke tror pĂĽâ€? den del af evolutionsteorien der hviler pĂĽ evidens (“beviserâ€?). Men nĂĽr han uanfĂŚgtet fortsĂŚtter i â€œâ€Ś og dermed pĂĽ at mennesker nedstammer fra aber ‌â€? har han netop bevĂŚget sig over i den filosofiske, ikke-faktabaserede del. Det med menneskets afstamning kan man nemlig “ikke føre bevis forâ€?, som man kan med atomfysik, eller for den sags skyld processerne i forbindelse med Big Bang.

OG det sidste her handler hele dette temanummer om.

Nemlig hvad vi rent faktisk vÊd om evolution osv., og om hvad vi ikke vÊd noget om, men hvor forklaringerne – isÌr de populÌrvidenskabelige – forlader sig pü det rene gÌtvÌrk.

Meget godt illustreret af et indsat citat pĂĽ webudgaven af Berlingskes artikel. Astrofysikeren Alberto Bolatto har udtalt, ĂĽbenbart om en nyopdaget kvasar: Vand er den molekylĂŚre basis for liv som vi kender det. SĂĽ vores opdagelse af forekomster af vanddamp omkring denne kvasar, mindre end et par milliarder ĂĽr efter Big Bang, viser at nogle af livets byggesten fandtes i rigt mĂĽl i universets tidlige historie.

Her mĂĽ den gode astrofysiker tale mod bedrevidende. Vand er ikke en “livets byggestenâ€?. Der er ikke det fjerneste programmering i vand. Og livet er i høj grad afhĂŚngigt af programmering. – SĂĽ hvis dĂŠt er naturvidenskab, sĂĽ kan jeg godt forstĂĽ at “folk ikke tror pĂĽ naturvidenskabenâ€?. Det er ganske enkelt misbrug af faglig autoritet at fyre sĂĽdan noget sludder af.

Men velkommen til et temanummer der sÌtter tingene til diskussion. Ud fra hvad vi vÊd. Ud fra hvad vi kan samle evidens for. Kort sagt fordi vi – med dens begrÌnsninger – tror pü videnskaben. „

5SPS EV QĂŽ WJEFOTLBCFO

03*(0

530 PH WJEFO

-JWFU FS NFOJOHTM“TU Det pĂĽstĂĽr darwinisten i hvert fald tit. Og lige sĂĽ ofte lader han som om at det er en forklaring som forskningen “tvingerâ€? en til at acceptere. Men det passer ganske enkelt ikke. PĂĽstanden om at livet skulle vĂŚre meningsløst, kan kun vĂŚre en filosofisk betragtning. Det udtaler naturvidenskaben sig nemlig ikke om. Den siger noget om hvordan, ikke om hvorfor. SĂĽ det med “livets meningsløshedâ€? er altsĂĽ en tro der fremføres.

Udsagnet kan ogsĂĽ skyldes at man har vĂŚnnet sig til at tĂŚnke sĂĽdan. Sagen er den at pĂĽ Darwins tid satte ateisterne en sĂŚrlig kampagne i vĂŚrk. En kampagne som Darwin forresten ikke selv ville vide af. Den gik pĂĽ at Kirken altid har vĂŚret fjende af sand videnskab, og at den igennem tiden har forfulgt de sande videnskabsmĂŚnd.

[Det er en kampagne man ser stikke hovedet frem af og til i det pop-videnskabelige Illustreret Videnskab.]

Den kampagne er lykkedes i overvĂŚldende grad: “Alle vĂŠdâ€? fx i dag at Galileo blev dømt til tavshed af Den katolske Kirke fordi han hĂŚvdede at Solen – og ikke Jorden – var vores solsystems centrum. Det er en historie som bliver fortalt igen og igen; men det bliver den nu ikke mere rigtig af. Den korte version af den rigtige historie er at Kirken ville forsvare den etablerede videnskab mod provokatøren Galileo.

Nej, faktum er at hvis Kirken ikke havde bevaret den videnskabelige tradition, grundlagt pĂĽ skabelsestroen, op gennem Middelalderen, ville vi i dag ikke have haft den moderne videnskab. SĂĽ det er ganske enkelt ikke rigtigt at Kirken skulle vĂŚre fjende af sand videnskab. Kirken tjener en herre som sagde om sig selv: “Jeg er vejen, sandheden og livet!â€?

Derfor ville det da ogsĂĽ vĂŚre totalt ulogisk om ikke Kirken for det meste har søgt sandheden, ogsĂĽ i naturen. (Jeg vĂŠd godt at der har vĂŚret nogle store brølere indimellem, men de er i denne sammenhĂŚng uvĂŚsentlige. Man kunne jo passende sammenligne til stater der har “afskaffet Gudâ€?, og hvordan det er gĂĽet med den frie forskning dĂŠr.)

Men netop fordi galileomyten er blevet gentaget sĂĽ ofte, er der ogsĂĽ mange i Kirken der tror pĂĽ den. PĂĽ ganske samme mĂĽde er der mange som tror pĂĽ darwinismens pĂĽstand om at

)WJT EV WJM WJEF NFSF y – om den sĂĽkaldt “mørke middelalderâ€?, kan bogen Den levende Middelalder af Brian Patrick McGuire anbefales. – om Galileo Galilei, se artiklen i Origo 81, dec. 2002 (http://skabelse.dk/articles/811.pdf ) og/eller John Lennox’ Guds Bøddel, kp.1, Forlaget Origo 2012 (Netop dette kapitel findes i en norsk oversĂŚttelse her: http://skabelse.dk/ articles/201713548.pdf ) – om Darwin og ateisterne, se Jostein Andreassens Darwinbogen, den danske udgave side 172 og frem, i den norske fra side 179.

-JWFU FS NFOJOHTM“TU

"U ,JSLFO CBE (BMJMFP IPMEF NVOE TLZMEUFT BU BMMF EFOHBOH WBS FOJHF PN +PSEFO MĂŽ J VOJWFSTFUT DFOUSVN 0HTĂŽ WPSFT FHFO MBOETNBOE 5ZHF #SBIF %FU IBWEF FO HBNNFM HSÂ?LFS TBHU TĂŽ EFU LVOOF JLLF OZUUF OPHFU BU QĂŽTUĂŽ EFU NPETBUUF NFOUF NBO ,JSLFO CFHJL BMUTĂŽ GBEÂ?TFO GPSEJ EFO WJMMF GPSTWBSF EFO FUBCMFSFEF WJEFOTLBC NPE (BMJMFPT OZF PH QSPWPLFSFOEF JEFFS

mennesket kun er et dyr. (OgsĂĽ blandt prĂŚster.) Kirken er i den grad blevet lammet af en angst for ikke at “gentage fadĂŚsenâ€? med Galileo. SĂĽ den har alt for ofte forholdt sig ganske ukritisk til alle de gange hvor darwinister udtaler sig religiøst. Vi har jo alle troet at nĂĽr darwinisten har udtalt sig, var det pĂĽ baggrund af solid forskning. At det desvĂŚrre ikke forholder sig sĂĽdan, skal vi se nogle eksempler pĂĽ i dette temanummer. „

5JM PWFSWFKFMTF NĂĽr man nĂŚgter at tage stilling til den faglige kritik der vitterlig er af Darwins gamle teori, gentager man sĂĽ netop ikke fadĂŚsen med Galileo Galilei?

Hvordan ville det gü i fysikken hvis der her var en tilsvarende dogmatik som dÊn man ofte møder i biologien? IsÌr i oprindelsesspørgsmül. Og fx mht. menneskets stilling i naturen?

Hvis der er (grundlÌggende) forskel pü mig og et dyr, hvad skyldes denne forskel sü? Er det ikke mere rimeligt – ud fra det vi vÊd om menneskets biologi – at holde sig til at menneskelivet har en iboende (immanent) højere mening?

TLBCFMTF EL

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU 03*(0

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU Betyder det sü at Biblen skal vÌre med i biologi- og fysiklokalet? Nej, selvfølgelig ikke – hvis dette skal forstüs som at vi skulle til at undervise i biologi og fysik/kemi ud fra Biblen.

Det er faktisk heller ikke dĂŠt creationister vil (dem der mener at skabelsestanken har større relevans for naturvidenskaben end troen pĂĽ at alting kan blive til af sig selv). Men hvis en elev i skolen synes det er pudsigt at Skabelsesberetningen fortĂŚller om at lyset blev skabt før Solen, og at det faktisk passer meget godt med den videnskabelige forestilling om Big Bang, sĂĽ skal det vel ikke vĂŚre forbudt at nĂŚvne det?! PĂĽ samme mĂĽde mĂĽ det vel vĂŚre tilladt at sammenligne den bibelske fortĂŚlling om et første menneskepar med genetikernes forestilling om den “genetiske Evaâ€?, nemlig at alle kvinder pĂĽ jorden – uanset race – tilsyneladende har den samme “for-moderâ€?.

Hvis man synes det er bemÌrkelsesvÌrdigt at den bibelske fortÌlling ofte er nøjere i overensstemmelse med de

videnskabelige forestillinger end man umiddelbart skulle tro, ja, sĂĽ mĂĽ Biblen vel vĂŚre velkommen i alle fag i et kulturkristent land.

Men man mĂĽ gøre sig klart hvad man kan bruge den bibelske fortĂŚlling til – og hvad ikke! NĂĽr vi i trosbekendelsen siger: “Jeg tror pĂĽ Gud Fader, himlens og jordens skaber ‌â€?, siger vi faktisk alene at vi tror at Gud stĂĽr bag universets og livets tilblivelse. Ikke nødvendigvis noget om “hvordan han har gjort detâ€?! – Men samme credo kan sĂĽ ogsĂĽ udmĂŚrket vĂŚre udtryk for at vi ikke køber ateistens tro pĂĽ at alting kan blive til af sig selv, blot man venter lĂŚnge nok. credo – trosbekendelse, af latin, “jeg trorâ€? (altsĂĽ de første ord i selve trosbekendelsen) -Â?T IWBE EFS TUĂŽS PH JLLF BOEFU Ofte lĂŚses der ogsĂĽ noget ind i den bibelske tekst som der faktisk ikke stĂĽr. Tag fx ordet “artâ€?, som bruges i den gamle danske bibeloversĂŚttelse. Det ord betyder tydeligvis noget

(SVOEUZQFO LBU 5P JOEJWJEFS UJMI“SFS EFO TBNNF HSVOEUZQF IWJT EF LBO GÎ BGLPN EJSFLUF NFE IJOBOEFO HFOOFN FO USFEKFQBSU FMMFS WFE LVOTUJH CFGSVHUOJOH 0H BGLPNNFU CFI“WFS JLLF TFMW W�SF GPSNFSJOHTEZHUJHU )FTUFO PH �TMFU UJMI“SFS BMUTÎ TBNNF HSVOEUZQF TFMWPN EF VE GSB EFO BMNJOEFMJHF EFmOJUJPO JLLF UJMI“SFS TBNNF BSU J4UPDLQIPUP

03*(0 PLUPCFS

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU

03*(0

%FU FS GBLUJTL TÎEBO BU iIBSFO UZHHFS ES“Ww CMPU QÎ FO MJEU BOEFO NÎEF FOE GY LPFO 'SB FOEFUBSNFO VETLJMMFS EFO BG PH UJM FU HS“OU TFLSFU J NPET�UOJOH UJM EF T�EWBOMJHF iIBSF EFMGBFSw )WJT EFO GPSIJOESFT J BU TQJTF EFUUF WJM EFO IVSUJHU E“ BG VOEFSFSO�SJOH o 4KPWU OPL IBS GPSGBUUFSFO UJM .PTFC“HFSOF W�SFU LMBS PWFS EFUUF BMMFSFEF GPS nFSF UVTJOEF ÎS TJEFO

andet i Skabelsesberetningen end nür vi taler om biologi. Det er sü at sige et større begreb. Mikrobiologen Siegfried Scherer foreslür at vi i stedet bruger termen grundtyper for dette større begreb.

Begrebet art i bibelsk forstand, eller altsĂĽ bedre grundtypen, tolkes som fx alle kattedyr, fra løve og tiger over leopard til den hjemlige huskat. Det er i hvert fald useriøst at hĂŚvde at ordet bruges i Biblen i moderne forstand. – Og nĂĽr det i samme Bibel hedder sig at haren tygger drøv, er det ikke fordi den har fire maver som koen, men fordi den dør hvis den ikke “tygger omâ€? (som der stĂĽr pĂĽ grundsproget). AltsĂĽ at den rent faktisk spiser sit grøntfoder to gange.

(VE J IVMMFSOF GPSLMBSJOHFS PĂĽ samme mĂĽde som man naturligvis ikke skal bruge Biblen som lĂŚrebog i biologi og fysik, kan det heller ikke nytte noget at man blander “Gudâ€? ind i de videnskabelige forklaringer.

Hvis jeg fx siger: “Jeg er blevet syg fordi Gud har tilladt det!â€?, er det naturligvis ikke et videnskabeligt udsagn; det er en troserklĂŚring. Hvis jeg derimod siger: “Jeg er blevet syg fordi jeg er blevet smittet med den og den virus!â€?, sĂĽ kan vi tale om videnskab.

Denne skelnen har mange ateistiske videnskabsmÌnd svÌrt ved at overholde – mÌrkeligt nok. Det problem har

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU

de skabelsestroende ikke! De kan nemlig godt finde ud af at skelne mellem en forestilling om at Gud har sat tingene i gang, og sĂĽ at tingene fungerer ud fra nogle bestemte naturlove. At en ĂĽrsag har en virkning, som Newton opdagede i fysikken.

Hvis man vil mene at fx livets opstĂĽen bedst forklares med henvisning til en intelligent ĂĽrsag, vil mange ateister pĂĽstĂĽ at man bruger “Gudâ€? i forklaringen. Ok, mange (ogsĂĽ ateistiske forskere) har misbrugt begrebet “Gudâ€? ved at putte ham ind i de huller som videnskaben ikke kan give en forklaring pĂĽ. – Men det er bare ikke sĂĽdan klaveret spiller: Henvisningen til en intelligent ĂĽrsag i forbindelse med livets opstĂĽen, har intet at gøre med at vi ikke vĂŠd nok om de involverede processer.

Det forholder sig lige modsat! At “intelligensâ€? bliver den bedste forklaring, hĂŚnger sammen med “alt dĂŠt vi vĂŠd om livets opstĂĽen!â€?

Âł

Gud-i-hullerne-forklaringer hĂŚnger pĂĽ alt det vi ikke vĂŠd, intelligensforklaring pĂĽ alt det vi faktisk vĂŠd!

TLBCFMTF EL

03*(0

5FHOJOH / ,S (SPWF

&U CZTBNGVOE J OBOPGPSNBU Tag cellen: Den er i dette ürtusinde blevet rigtig godt udforsket: Vi vÊd i dag meget bedre hvordan dens meget komplicerede mekanismer virker. Vi har opdaget i hobetal af fantastiske biologiske mikro-maskiner som vi kun kan drømme om at efterligne i vores makro-verden.

Men jo mere disse maskiner i nano-format røber om deres kompleksitet, desto mindre sandsynlig bliver darwinistens püstand om at cellen er blevet til af sig selv. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, vÊd vi i dag, hvis vi skal overholde de naturlove der gÌlder i dette univers!

At nogle sü bliver ved med at püstü det modsatte, har intet med naturvidenskab at gøre, kun (forstokket) tro: Man kan faktisk med rette kalde det for en art videnskabelig fundamentalisme – forstüet südan at man nÌgter at se realiteterne i øjnene. De nyeste forskningsresultater taler deres tydelige sprog.

Nano-format – skal vi müle størrelsen pü tingene i cellen, mü vi ned i en mülestok der hedder en milliardtedel af en meter; eller en nanometer. Dvs. 1*10-9 m.

4LÂ?H GPS TJH y PĂĽ ganske samme mĂĽde som med gode, gamle George Gamows forestilling om The Big Bang som nu er blevet god latin blandt kosmologer.

03*(0 PLUPCFS

$FMMFO LBO CFETU TBNNFOMJHOFT NFE FO CZ %FO IBS LSBGUW�SL EBUBDFOUSBM QSPUFJO GBCSJLLFS USBOTQPSUTZTUFNFS NFE iCZ CVEFw PTW PTW J ÑO GPSCBWTFOEF VFOEFMJHIFE BG WJEVOEFSMJHF NBTLJOFS J OBOPGPSNBU o 0H EF WJSLFS IFMU BG TJH TFMW OÎS G“STU DFMMFOT EBUBDFOUSBM IBS QSPHSBNNFSFU EFN UJM EFU EF TLBM &OEWJEFSF LBO EF SFQBSFSF TJH TFMW 5�OL IWJT NBO IBWEF FO CJM EFS BMESJH TLVMMF QÎ W�SLTUFE o 0H BMMF EJTTF NBTLJOFS NÎ W�SF UJM TUFEF QÎ FO HBOH G“S EFO G“STUF DFMMFO PWFSIPWFEFU IBS LVOOFU GVOHFSF o &SHP &OIWFS CSVH BG PSEFU iQSJNJUJWw J GPSCJOEFMTF NFE TFMW EFO FOLMFTUF DFMMF FS GPS QSJNJUJWUè

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU

03*(0

5FHOJOH / ,S (SPWF

kosmolog – forsker der beskÌftiger sig med kosmos’ (universets) tilblivelse

tilsvarende (dog i en endnu mere indviklet form) kan ske af sig selv i nanoformat?

Det er jo heller ikke at blande Gud ind i forklaringen nür vi siger at man ikke kan sige hvad der var før Big Bang. Eller at man som forsker ikke kan komme med en forklaring pü hvorfor Big Bang i det hele taget har fundet sted. Skabelsesberetningen giver denne forklaring, og den synes vi som kristne (og jøder og muslimer) er god nok – i religiøs forstand. Men ingen ville vel drømme om at kalde det et videnskabeligt svar.

PĂĽ samme mĂĽde med livet. Det kan godt vĂŚre at vi er nødt til at erkende at vi aldrig kan finde ud af hvorfor livet er opstĂĽet her pĂĽ Jorden, ganske enkelt fordi det ligger uden for videnskabens formĂĽen som videnskab at udtale sig om det. Men det gør jo ikke forskningen i hvordan dette liv sĂĽ fungerer, mindre interessant. Og forskningen i dette “hvordanâ€? kan netop en dag resultere i følgende konklusion “som passer med skabelsestroenâ€?, nemlig at det i hvert fald ikke kan opstĂĽ af sig selv. Denne logiske konklusion har noget med IT at gøre; som det ses nedenfor og i flere andre artikler i dette blad. „

Nogle forestiller sig livsformer i verdensrummet der er silicium-baseret og ikke, som “vores livâ€? her pĂĽ Jorden, kulstofbaseret. Vi vĂŠd fra IT-industrien at information kan lagres pĂĽ silicium (pĂĽ computerchips). Hvis liv (altsĂĽ information) opstĂĽr af sig selv, hvorfor finder man sĂĽ ikke “livâ€? i enhver bĂŚk og kilde? Der er jo kisel, dvs. siliciumdioxid (SiO2) nok til rĂĽdighed. Og har vĂŚret det nĂŚsten lige sĂĽ lĂŚnge som Jorden har vĂŚret til.

5JM PWFSWFKFMTF Det intelligente “spørgsmĂĽl til cellenâ€? mĂĽ vĂŚre: Hvordan opstĂĽr højkomplicerede ting som byer i vores makroverden?

Hvem/hvad har skabt dem? – Hvorfor tror man sü at det

#JCMFO NFE J CJPMPHJMPLBMFU

Hvis jeg ville püstü at en smartphone ville kunne blive til af sig selv, bare jeg venter lÌnge nok, ville man sü tro det? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad er den principielle og praktiske forskel pü den første celle og en mobiltelefon? Hvis forskellen alene beror pü at det tetravalente halvmetal Si er mindre reaktivt end dets kemiske analog C (carbon), stür vi vel med et fantastik held nür det gÌlder C?! Eller ‌ ?! Nogle vil hÌvde at nu skal vi passe lidt pü med Si som informationsbÌrende stof og som konstruktionsstof. Bør vi skelne her? – Men hvorfor? I alle de af-sig-selv-scenarier darwinister tegner, skelnes der jo netop ikke mellem carbon som informationsbÌrende stof og som konstruktionsstof. Sü hvad er forskellen?

Hvis livet havde vĂŚret silicium-baseret, ville Jorden sĂĽ (alene) vĂŚre befolket med robotter? Eller det er den mĂĽske allerede alligevel, altsĂĽ med kulstofbaserede robotter (lĂŚs: organismer)?

Har mennesket fx en fri vilje? Eller er vi totalt/udelukkende styret af “vores biologi�?

TLBCFMTF EL

03*(0

'PS EJO BMMNFLUJHF IĂŽOE (VE

7JUFOTLBQTNFOO CFLSFGUFS 4LBQFMTFO "W +PTUFJO "OESFBTTFO

Hvordan har alt blitt til?

Dette spørsmület lurer vel de fleste pü – sikkert litt hver dag.

PĂĽ første blad i Bibelen stĂĽr det at i begynnelsen skapte Gud “himmelen og jordenâ€? (Universet) ved sitt ord. Det hebraiske ordet for ĂĽ skape som brukes, bara, benyttes bare nĂĽr Gud er subjekt. For det betyr ĂĽ skape ut av ingenting (ex nihilo).

Den som ikke tror pĂĽ det, har jo ikke sĂĽ mange andre alternativer – om en ikke finner pĂĽ noe selv. Men hva sier vitenskapen? Jo, det var et ur-atom – ei “kuleâ€? mindre enn et nøytron – som eksploderte. Teorien kalles Big Bang og er nĂĽ alminnelig anerkjent. Det fins gode indikasjoner pĂĽ at dette fant sted for 13,8 milliarder ĂĽr siden. Jorda derimot kom til mye senere – den er “bareâ€? 4,6. *OHFOUJOH Om du tror pĂĽ Bibelen, eller om du tror pĂĽ vitenskapen, sĂĽ tror du i begge tilfeller egentlig pĂĽ det samme – skapelse av ingenting. I den kula vi snakket om, var det i det ene øyeblikk ingenting, i det neste bare energi. ÂŤDet er verdt ĂĽ legge merke til at det tradisjonelle bildet av Big Bang-universet (...) strengt tatt ogsĂĽ innebĂŚrer skapelse fra absolutt ingenting,Âť sier den kjente britiske astronomen John D. Barrow i sin bok Universets opprinnelse, utgitt pĂĽ Universitetsforlaget i 1996. (s. 127) Om du tror pĂĽ Bibelen eller [...] pĂĽ vitenskapen, sĂĽ tror du i begge tilfeller egentlig pĂĽ det samme – skapelse av ingenting.

4BNNFOGBMM Den første setningen i Bibelen og det sentrale i Big-Bangteorien stemmer ufattelig nok godt overens. For en gangs skyld er det “full klaffâ€? mellom en religiøs og en vitenskapelig “sannhetâ€?. Faktisk bekrefter de og utfyller hverandre, og mange tror fullt og fast pĂĽ dem begge – samtidig. Det er interessant at mange av “de storeâ€? mer eller mindre ser ut til ĂĽ dele denne oppfatningen. Big Bang var mer enn skjellsettende: Da ble ikke bare universet til, men ogsĂĽ tiden, rommet og stoffet.

Oppdagelsen er “noksĂĽ nyâ€? og ble gjort av Edwin Hubble og Milton Humason i 1929. Siden er den stadig blitt godt og mer underbygget av andre.

Âł

Den første setningen i Bibelen og det sentrale i Big-Bang-teorien stemmer ufattelig nok godt overens.

03*(0 PLUPCFS

6UGPSESJOH Men slikt er vanskelig ü fatte. At universet utvider seg med voldsom fart, og at det har en begynnelse og en ende, gir store filosofiske, religiøse og tankemessige utfordringer.

For hva var “førâ€? Big Bang?

Hva (eller hvem) satte det hele i gang?

Hvor kom naturlovene fra, og hvorfor var de i funksjon fra samme stund?

En kan jo ogsĂĽ undre seg over at Big Bang mĂĽ vĂŚre den eneste “eksplosjonenâ€? noen gang som laget orden i stedet for uorden ...

Big Bang er den eneste “eksplosjonenâ€? noen gang som laget orden i stedet for uorden. )“ZFSF NBLU Det er veldig vanskelig ĂĽ forestille seg dette uten ĂĽ ta med en høyere makt. For alt, slik det nĂĽ er, er sĂĽ finstemt.

Om dette sier selveste Stephen Hawking, verdens ledende astrofysiker: Hvorfor er Universet sü nÌr delelinjen mellom det ü kollapse igjen og det ü utvide seg i det uendelige? For ü vÌre sü nÌr [delelinjen] som vi er nü, mütte den tidlige utvidelseshastigheten ha blitt valgt fantastisk nøyaktig. Dersom denne hastigheten ett sekund etter Big Bang hadde vÌrt mindre enn 1/10 000 000 000, ville Universet ha kollapset etter noen fü millioner ür. Dersom den hadde vÌrt større enn 1/10 000 000 000, ville Universet ha vÌrt helt tomt etter noen fü millioner ür. [Det vil altsü si utvidelseskvosienten mü ikke forflytte seg mer enn en 10 milliarddel før det gür galt.] Ikke i noen av disse tilfellene ville liv kunne ha oppstütt. Derfor mü en enten holde seg til Det antropiske prinsipp eller finne en fysisk forklaring pü hvorfor Universet er slik det er. (S. Hawking & Roger Penrose: The Nature of Space and Time, 1996:89f.)

Det antropiske prinsipp gĂĽr ut pĂĽ at det er ikke bare mennesket som er tilpasset universet, men ogsĂĽ universet er tilpasset mennesket.

Âł

Utvidelseskvosienten pü Big Bang mütte ikke forflytte seg mer enn en 10 milliarddel før det gik galt.

4LBQFSFO Det er i det hele ganske merkelig ü se at mens sü mange biologer ved sin darwinisme og naturalisme nÌrmest gjør sü godt de kan for ü avskaffe Gud, tenderer ikke bare mange astrofysikere og kosmologer til ü gjeninnføre ham, men de innrømmer det ogsü. Begynnelsen ser ut til ü vise uoverstigelige vansker [da.: vanskeligheder] dersom vi ikke enes om ü se pü

7JUFOTLBQTNFOO CFLSFGUFS 4LBQFMTFO

03*(0 den som likefrem overnaturlig, skriver Sir Arthur Eddington i boka The Expanding Universe i 1933. (s. 178) /FXUPO Sir Eddington er pü ingen müte alene. Finner vi fram hva Newton skrev om dette, ser vi at han er meget klar og konkluderer Principia, det tyngste vitenskapelige verk (1687) noensinne, med følgende: Sola, planetene og kometene, dette aller vakreste system, kunne bare komme i stand ved et intelligent og mektig vesens beslutning og herredømme. (...) Dette vesenet hersker over alle ting, ikke som verdenssjelen, men som Herre over alt; og pü grunn av sitt herredømme kalles han Herren den Allmektige, eller Universets Hersker. +BTUSPX Robert Jastrow, ledende amerikansk kosmolog fram til han døde 2008, fortsetter: Nü kan vi se hvordan det astronomiske beviset [evidensen] fører oss til et bibelsk syn pü verdens opprinnelse. Alle detaljene er forskjellige, men hovedpoenget i den astronomiske og den bibelske fortellingen i 1. Mosebok er det samme, kjeden av begivenheter som leder til mennesket som ble satt i gang plutselig og momentant, pü et helt bestemt tidspunkt, i et blink av lys og energi. (God and the Astronomers, 1992:14)

Âł

Nü kan vi se hvordan den astronomiske evidensen fører oss til et bibelsk syn pü verdens opprinnelse.

5JQMFS Slik kunne vi fortsette. Vi avslutter med en oppsiktsvekkende innrømmelse fra Frank Tipler, berømt kosmolog og fysiker fra USA: Da jeg begynte min karriere som kosmolog for omkring 20 ür siden, var jeg overbevist ateist. Jeg hadde ikke trodd i min villeste fantasi at jeg en dag skulle skrive en bok som kom til ü vise at de sentrale delene i den jødisk/kristne teologien i virkeligheten er sann, at disse likefram er utledninger av fysikkens lover slik vi nü kjenner dem. Jeg har blitt tvunget til ü trekke disse konklusjonene av den ubønnhørlige logikken i min egen spesielle grein av fysikken. The Physics of Immorality 1994:ix) „

7JM EV WJUF NFSF se John Lennox’ Guds Bøddel, kp. 4, “Et designet univers?â€? og spesielt avsnittet side 91ff “Det antropiske principâ€?.

5JM PWFSWFKFMTF Konstatering 1: At der er “fuld overensstemmelseâ€? mellem Biblens første sĂŚtning og Big Bang-teorien, mĂĽ give anledning til visse overvejelser i forholdet mellem biologi og fysik.

Hvilke?

8JMTPO Robert W. Wilson er enig. Han fikk en delt Nobelpris i fysikk i 1978 for oppdagelsen av den sükalte bakgrunnsstrülingen fra verdensrommet. Da en vitenskapsjournalist spurte ham om kunnskapen om Big Bang peker hen mot en skaper, svarte Wilson: Selvfølgelig var det noe som startet det hele.

Ja, det sier jeg, at dersom du er religiøs, kan jeg ikke tenke meg en bedre teori om universets begynnelse som passer med 1. Mosebok.Âť (Fred Heeren: Show Me God i: “Daystarâ€?

2000:163ff.; Hugh Ross: The Creator and the Cosmos, 1995:19)

Konstatering 2: Hvor evidensen for Big Bang stiger for hver dag der gĂĽr, forsvinder forestillingen om makroevolutionen mere og mere ud i fantasiens tĂĽger. SĂĽ det logiske spørgsmĂĽl mĂĽ vĂŚre: Hvilken forskel er der mellem troen pĂĽ at universet har et bestemt startpunkt, og troen pĂĽ at alting kan blive til af sig selv? Med det faktum in mente at vi ikke kan “gentage forsøgetâ€? med nogen af de to! Man kunne ogsĂĽ spørge: – Hvilken af de to udviklinger hviler pĂĽ evidens, Big Bang eller makroevolutionen? Og hvilken af de to “begivenhedsforløbâ€? er i direkte modstrid med de kendte naturlove og al menneskelig logik? Hvordan det?

+BTUSPX ** Jastrow sier et annet sted: Astronomene finner nü ut at de har malt seg selv inn i et hjørne fordi de har bevist, ved hjelp av sine egne metoder, at verden kom til plutselig i en skapelsesakt. Fra denne kan du spore opp begynnelsen til hver eneste stjerne, planet og hvert eneste levende vesen i hele universet og pü jorda. Og de har funnet ut at alt dette sprang ut av krefter de ikke kan hüpe pü ü oppdage. (...) At det er hva jeg og alle andre ville kalle overnaturlige krefter pü ferde, er nü, tror jeg, et vitenskapelig bevist faktum. (Christianity Today, 6. aug.

1982) Astronomene finner nü ut at de har malt seg selv inn i et hjørne fordi de har bevist [...] at verden kom til plutselig i en skapelsesakt.

Konstatering 3: Den skabelsestroende siger at Nogen har “sat universet i gangâ€?; deri giver kosmologen ham ret. Der er altsĂĽ en slags konsensus om at “universet er skabtâ€?. – Den skabelsestroende siger tilsvarende at Nogen har sat en rĂŚkke grundtyper i gang med udviklingen af livet pĂĽ Jorden. Darwinisten siger: Rent vrøvl! At henvise til grundtyper som causa prima er en ren Gud-i-hullerne-forklaring. SĂĽ der er altsĂĽ vild uenighed om at livet skulle vĂŚre skabt. – Men hvad er egentlig den principielle forskel pĂĽ underet/metafysikken i udsagnet “universet har udviklet sig fra en meget finafstemt begyndelse (en sĂĽkaldt singularitet)â€? og i udsagnet “livet har udviklet sig ud fra nogle bestemte grundtyperâ€?? Hvilken af de to “krĂŚver det største underâ€?, eller hvilken af de to inddrager “den største mĂŚngde metafysikâ€??

7JUFOTLBQTNFOO CFLSFGUFS 4LBQFMTFO

TLBCFMTF EL

-JW J SVNNFU

03*(0

-JW J SVNNFU Tag nu Star Wars-filmene. De (og meget anden science fiction) bygger på den forestilling at der skulle findes intelligent liv andre steder i universet end her på Jorden. NASA er nærmest besat af tanken. Og med Jens Martin Knudsens ord kunne man jo godt sige at »det vil være spild af rum hvis Jorden var den eneste planet med liv på.« Men på trods af mange rygter om det modsatte, har vi indtil i dag alene med sikkerhed kunnet konstatere liv på én planet, vores egen.

Enkelte videnskabsfolk tror på at UFOer og/eller intelligensvæsener engang i fortiden har besøgt Jorden. Og det gør de fordi man har fundet redskaber og smykker i dybtliggende jordlag, som ifølge gængse dateringer er meget gamle. En mere nærliggende forklaring er at da redskaberne og smykkerne ligner menneskeskabte genstande, er de rent faktisk lavet af mennesker, og at nogle af dateringerne må være forkerte.

Men hvordan ville man evt. kunne finde ud af om der er andre livsformer ude blandt stjernerne, på de såkaldte exoplaneter? – Ja, hvis der landede en af de omtalte UFOer proppet med Little Green Men her på Jorden, ville der ikke være så meget at rafle om.

Nu er der bare det ved det: Af de videnskabsmænd som beskæftiger sig med dette felt, er det de færreste der regner med at en sådan “kontakt af 3. grad” nogensinde vil finde sted.

Altså at E.T. en dag vil banke på døren. – Hvad leder man så efter? Efter signaler fra rummet som indeholder en intelligent

03*(0 PLUPCFS

NASA’s LGM- eller SETI-project Rumfartsorganisationen NASA havde engang et såkaldt LGM Project. LGM stod for Little Green Men. Nu var det jo nok en lidt for fiktionspræget benævnelse, så man er senere begyndt at tale om SETI-projektet i stedet for. Og SETI står for Search for Extraterrestrial Intelligence, altså Efterforskning af Udenjordisk Intelligens. Med alle de milliarder af dollers NASA poster i projektet, kan man regne ud at de mener det alvorligt når de leder efter liv på andre planeter. Ud fra grundantagelsen at liv opstår af sig selv – som en naturlig del af stjernedannelsesprocessen. kode, en kode som tydeligvis ikke er bundet til stoffet, fx en række primtal.

Hvad betyder det?

Se på bogstaverne i dette temanummer (som i et hvilket som helst andet blad eller i en bog). Hvis jeg nu påstår at det er tryksværten eller papiret i bladet der bestemmer bogstavernes rækkefølge, ville I jo nok sige: “Du er ikke rigtig klog!” Nej, det er klart, den kode der ligger i dét jeg skriver, bestemmes af mig og ikke noget andet! OG at I kan få noget som helst meningsfuldt ud af at jeg har skrevet nogle kruseduller (= det latinske alfabet) på min computer, skyldes to ting: At jeg har lært at skrive et nogenlunde forståeligt dansk, og at I har lært at læse det jeg har skrevet.

-JW J SVNNFU

03*(0 Og lÌg lige mÌrke til følgende: Bogstaverne behøver slet ikke se südan ud. Hvis jeg nu skriver den nÌste sÌtning med grÌske bogstaver, , i hvert fald hvis I kender det grÌske alfabet (eller helt nøjagtigt: computerens omsÌtning til grÌske bogstaver)!

Og hvis I har venner som kan lĂŚse arabisk eller hebraisk, vil I kunne se at ogsĂĽ en anden slags “krusedullerâ€? kan tydes. Og de lĂŚses oven i købet “baglĂŚnsâ€?!

%FU IFCSBJTLF EFU HS�TLF PH EFU BSBCJTLF BMGBCFU PQTUJMMFU J LSPOPMPHJTL S�LLFG“MHF

7JM EV WJEF NFSF y se Guds Bøddel, side 221f og første del af artiklen Forklaringer der ikke holder pü side 20 i dette blad.

5JM PWFSWFKFMTF • Lennox’ bog Guds Bøddel taler i forbindelse med livets spontane oprindelse (side 161f ) om hvis-grise-kunne-flyvekemi. – Er det et rimeligt billede af de faktiske forhold?

Hvorfor/hvorfor ikke? • DiskutÊr det rimelige i Kauffman-citatet der indleder kp.7 i Lennox’ bog: Enhver der forsøger at bilde dig ind at han eller hun vÊd hvordan livet er sat i gang her pü Jorden for ca.

3,45 milliarder ĂĽr siden, er enten en nar eller en slyngel. Det er der ingen der vĂŠd det mindste om.ÂŤ • Hvad mener Fley med “en naturalistisk teoriâ€? i citatet af ham, samme sted? ÂťDet er blevet urimelig svĂŚrt bare sĂĽ meget som at begynde pĂĽ tanken om konstruktionen af en naturalistisk teori om udviklingen af den første organisme der er i stand til at reproducere sig selv.ÂŤ

SĂĽ hvis man opfanger et signal, en kode, fra rummet som ikke er bundet til stoffet, vil man uden skygge af tvivl se kĂŚmpeoverskrifter i nĂŚste dags aviser: Intelligent liv pĂĽvist i rummet!

Men nu vi taler om muligheden for liv I -KEM andre steder i verdensrummet, kan vi pasGrise sende tage et andet aspekt med nĂĽr vi taler ti! p naturvidenskab: u v En vigtig egenskab ved videnskabelige Kemi for teorier er at man sĂŚtter dele af dem pĂĽ spil. flyvende grise En teori om at der findes liv andetsteds i Universet, er en meget gratis pĂĽstand, for det vil tage uendelig lang tid at modbevise den.

Man kan jo blive nødt til at gennemsøge hele Universet. En mindst lige sĂĽ god teori er at der ikke findes liv andetsteds i Universet – og heller ikke UFOer. Autokatalytisk En levende før-celle reaktion Men den sidste mulighed er der mange der slet ikke kan acceptere, og derfor klynger de sig til den første; altsĂĽ teorien om at der mĂĽ vĂŚre liv andre steder! Men dermed har %FOOF GPSN GPS IWJT HSJTF LVOOF nZWF LFNJ FS OÂ?SNFSF man faktisk “fredetâ€? sin teori. Man vil/tør ikke sĂŚtte selv dele GPSLMBSFU J CPHFO (VET #“EEFM af den pĂĽ spil; man gør den “altforklarendeâ€?, men OBS! sĂĽ er det ikke lĂŚngere en videnskabelig teori, men det bliver pseudovidenskab vi taler om; altsĂĽ noget der minder om det rigtige, men ikke er det rigtige. „

plop!

-JW J SVNNFU

TLBCFMTF EL

%/" LPEFO

03*(0

%/" LPEFO Nu er det sjove ved det at vi faktisk stür med en tilsvarende kode lige for nÌsen af os. Den finder vi blot ikke i makrokosmos, i universet, men i mikrokosmos, under elektronmikroskopet. Og det er den kode der ligger i hvert levende vÌsens celler, altsü DNA-koden. Man behøver ikke se lÌnge pü denne kode før det gür op for en at den ikke pü nogen müde er bundet til stoffet: Lige som skriften som sagt i en bog ikke er bestemt af papiret eller af tryksvÌrten, südan er DNA-koden ikke fastlagt af de aminosyrer der danner koden.

smartphone, tablet eller bĂŚrbare selv har fundet pĂĽ de koder de opererer efter. Hvorfor ikke? Ganske enkelt fordi dĂŠt vĂŠd I for meget om IT til at ville tro pĂĽ!

Computerspil bliver ikke til af sig selv. Lige gyldigt hvor lĂŚnge man venter.

Nu vĂŠd alle genetikere faktisk – hvis de skal vĂŚre ĂŚrlige – at DNA-koden pĂĽ tilsvarende vis ikke kan opstĂĽ tilfĂŚldigt i sin “tabletâ€?, cellen! Hvorfor er der sĂĽ stadig sĂĽ mange som vil prøve at bilde os ind at det kan ske alligevel? Hele NASAs

i-JWFUT DPNQVUFS DIJQ w J4UPDL1IPUP

Det er meget vigtigt at man forstĂĽr det her. Koden er pĂĽ samme mĂĽde som bogstaverne i bogen “lagt oven iâ€? stoffet. Da stoffet ikke pĂĽ nogen mĂĽde “bestemmerâ€? hvad koden indeholder, kan man altsĂĽ ikke bare henvise til naturlovene og sige at de “pĂĽ en eller anden mĂĽdeâ€? har dannet denne kode. Der skal noget ganske andet til for at skrive en kode! .FTU SJNFMJHF TBNNFOMJHOJOH SĂĽ den mest rimelige sammenligning til den kode der ligger i vores DNA, er IT-programmering. Jeg ville nok ikke, hvor meget jeg end forsøgte, kunne bilde jer ind at jeres

03*(0 PLUPCFS

SETI-forskning er jo i bund & grund udtryk for denne tankegang: Livet kan blive til af sig selv, blot der er vand til stede.

For livet er meget mere end programmering, siger man sĂĽ.

Er det nu det?

Man bruger ganske vist nogle meget indviklede forklaringer med RNA-verdener osv. for at sløre at man stür med et mega-problem. Nemlig at alle disse (bort)forklaringer er mere eller mindre fantasifulde, at de er mere eller mindre fiktive. Og hvis man siger at livet er mere end programmering, hvad mener man sü? Er der en eller anden mystisk faktor ved livet som vi blot skal acceptere? Er der overhovedet evidens

%/" LPEFO

03*(0 (“bevisâ€?) for en sĂĽdan forestilling? Bedøm selv følgende som ikke er udtryk for fantasi, men hard facts fra den nyeste forskning: En af de fantastiske ting vi har opdaget ved DNA-strengen, er at den ofte aflĂŚses flere gange. Og hver gang pĂĽ en ny mĂĽde.

Den kan ikke blot aflĂŚses fremad som man vil synes er meget “naturligtâ€?, men ogsĂĽ baglĂŚns, delvis i smĂĽ bidder ad gangen osv. Det er lige før man kan sammenligne den med en fragmenteret harddisk.

DNA-strengen indeholder med andre ord meget mere information end hvad man først har troet. Man kan komme ud for at samme streng aflĂŚses helt op til 9 gange – med forskellig “datasøgningâ€? hver gang. TĂŚnk hvis man kunne skrive en bog pĂĽ den mĂĽde at man ville kunne lĂŚse den fremad, baglĂŚns, ĂŠt stykke hĂŠr, et andet stykke dĂŠr – og stadig kunne fĂĽ noget meningsfuldt ud af det!

6CFIBHFMJHU TQ“SHTNĂŽM SĂĽ er det vi kommer til det store, ubehagelige spørgsmĂĽl som darwinisten ikke kan lide. Og det er ikke fordi det er et “uvidenskabeligt spørgsmĂĽlâ€? han ikke kan lide det. Det er alene fordi det er ideologisk ubekvemt. Det passer ikke ind i hans verdensbillede, hans paradigme. Nemlig “at livet er meningsløst og uden formĂĽlâ€?, som han hĂĽrdnakket vil holde fast ved.

Men vi kommer ikke uden om det – blot fordi nogen synes det er ubehageligt. Sü altsü: Kan programmering opstü af sig selv? Eller skal der en intelligens til?  „

5JM PWFSWFKFMTF Hvordan ville en fysiker se pü det hvis jeg ville forsøge at forklare et fysisk fÌnomen (fx elektromagnetismen eller Higgspartiklen) ved at skrive en novelle om det? Uden skygge af evidens eller blot rimelig sandsynlighedsberegning?

Hvordan kan det sĂĽ vĂŚre at vi ofte accepterer fiktion inden for evolutionsbiologien? (FortĂŚllingen om menneskets evolution betegnes fx af fagfolk som temmelig “narrativâ€?!) Er evolutionsbiologi da ikke naturvidenskab? Hvorfor skal man sĂĽ ikke holde sig til de forklaringer der faktisk er evidens for?

Hvis man i SETI-forskningen vil acceptere en forholdsvis simpel kode (som en primtalsrÌkke) som tegn pü intelligens pü en fremmed planet – hvorfor vil man sü ikke anerkende den intelligens der mü ligge bag den kode vi finder i DNA’et? En kode er vel en kode lige gyldigt hvor man støder pü den? Og DNA-koden er en milliard gang mere kompliceret end fx en primtalskode. Ja, den ligger pü et organisationsniveau vi kun kan drømme om at kunne efterligne med vores supercomputere – selv i dag! Sü hvor er logikken?

,BO QSPHSBNNFSJOH PQTUÎ BG TJH TFMW * FO TNBSUQIPOF * FO DFMMF è J4UPDL1IPUP

%/" LPEFO

TLBCFMTF EL

03*(0

&O UFPMPHJTL EJTLVTTJPO &S EFU VEUSZL GPS SFO GVOEBNFOUBMJTNF BU WJMMF EJTLVUFSF TLBCFMTFTUSP J FO NPEFSOF LPOUFLTU

&70-65*0/ (VET TLBCFMTFTNFUPEF I forbindelse med en diskussion af TRO & VIDEN (om fx evolutionsteori) er der en ting man skal vÌre opmÌrksom pü: Det er lykkedes ateister i den grad at sÌtte sig pü den videnskabelige debat, og det i et omfang man nÌrmest ikke skulle tro muligt. Vi har i mange mange ür vÌret udsat for en regulÌr hjernevask fra diverse mediers side. Plus skolens undervisning i biologi. HER forsøger vi os med lidt oplysning, oplysning og endnu mere oplysning.

I forbindelse med begrebet evolutionsteori møder man en underlig indstilling til fÌnomenet videnskabelig kritik: Nemlig at dÊt der gÌlder i alle andre undervisningssammenhÌnge, netop ikke gÌlder nür det drejer sig om gamle Darwins gamle lÌre: – Kritik frabedes! Pü det bestemteste.

Det er faktisk südan at stiller man de mest simple spørgsmül til den altdominerende livsanskuelse, bliver man ofte

mødt med beskyldninger om skjulte dagsordner, fundamentalisme eller decideret dumhed. �OTLW�SEJH JOETJHU Men hvorfor er det betÌnkeligt, underligt eller direkte kriminelt at undersøge hvordan de faktiske forhold er i naturen.

Det mü da – i et velfungerende demokrati – vÌre tilladt, nej, ønskvÌrdigt at man som borger søger indsigt i hvordan tingene fungerer. Hvornür kan det vÌre udtryk for fundamentalisme at man gerne vil vide sü meget om de traditionelle forklaringer at man kan stille kritiske spørgsmül til dem – og dermed blive klogere pü verden, pü livets store spørgsmül?

Her møder man hos skandinaviske teologer en underlig indstilling. (Nok befordret af den tidligere omtalte berøringsangst over for “Gallieo-problemetâ€?.) Mange konfirmander i

J4UPDL1IPUP

03*(0 PLUPCFS

&70-65*0/ (VET TLBCFMTFTNFUPEF

03*(0 kongeriget bliver belĂŚrt om at “Biblen handler om ĂĽndelige ting, ikke naturvidenskabâ€?, “evolutionen er Guds mĂĽde at skabe pĂĽâ€? og lignende afglidende pĂĽstande.

HallĂĽ der! %FO TUPSF BOTU“ETTUFO Nu er det blot et uomtvisteligt faktum at mange har oplevet darwinismen og udviklingslĂŚren som en sĂĽ stor anstødssten at de har kastet al form for kristentro over bord. Jeg tror ikke jeg er den eneste der har oplevet at børn er kommet og sagt: “Min far siger vi stammer fra aberne!â€? De kan ikke engang høre pĂĽ den fantastiske beretning om Adam & Eva, men skal absolut fremhĂŚve deres tro pĂĽ darwinismen. Mange prĂŚster i Den danske Folkekirke vil sĂĽ hĂŚvde at det netop er fordi man har haft en for “fundamentalistiskâ€? tilgang til skabelsestroen (som udtrykt i den første trosartikel).

Men lad os lige sammenligne til fysikkens omrĂĽde. Hvor mange er det lige vi har oplevet der har forkastet kristentroen fordi atomteori, astronomi eller termodynamik har fĂĽet dem til at tvivle pĂĽ deres hidtidige livsgrundlag? Hvem har opgivet deres barnetro pĂĽ grund af dampmaskinen eller eksplosionsmotoren?!

Der er nok en del flere der har smidt den menneskelige vĂŚrdighed over bord konfronteret med pĂĽstanden om at vi stammer fra aberne, at mennesket kun er et dyr og derfor blot kan opføre sig som sĂĽdant. – Hvilken “videnâ€? har pĂĽvirket menneskers forhold til fx abort mest: Darwinismens gamle pĂĽstand om at vi i fostertilstanden gennemløber forskellige dyrestadier, eller at vi ved hjĂŚlp af fysikkens opdagelser er blevet i stand til at lave ultralydsscanninger af fosteret?

Ja, den darwinistiske püstand har i hvert fald bevirket at der den dag i dag findes mennesker der tror at et menneskefoster pü under 12 uger, ikke skulle vÌre et menneske. – Ultralydsscanningerne har til gengÌld genskabt bevidstheden om at vi, ogsü med det tidlige foster, har vi at gøre med sandt menneskeliv.

1S“W BMU – hold fast ved det gode, lyder det bibelske rüd. Det betyder sü meget som at man ikke skal tro en døjt pü det jeg fortÌller i dette hÌfte bare fordi jeg har skrevet det. Det kunne jo vÌre løgn fra ende til anden, det kunne jo vÌre en omgang religiøs propaganda!

Men mĂĽske er det ikke udtryk for “fundamentalismeâ€? nĂĽr jeg appellerer til at man selv mĂĽ finde ud af hvordan tingene hĂŚnger sammen?

Og mĂĽske er det rimeligt nok nĂĽr jeg siger at pĂĽstanden “al kritik af evolutionsteorien er uvidenskabeligâ€?, bør tages med et gran salt. Vi er faktisk flere og flere der har opdaget noget: Engang var vi totalt overbevist om at Darwins teorier “holdt vandâ€?; vi “vidsteâ€? jo at det er sĂĽdan. SĂĽ skete der blot det mĂŚrkelige at da vi begyndte at undersøge sagen lidt nøjere, fandt vi ud af at der er mange huller i forklaringerne, rigtigt mange endda. Og hvad der er nok sĂĽ vigtigt: At mange af forklaringerne “er bĂĽret af â€? en bestemt ateistisk/materialistisk dagsorden.

Her er det sĂĽ man kan undre sig: Hvordan kan det vĂŚre at visse prĂŚster i dag sĂĽ let lader sig spĂŚnde for dĂŠn

&70-65*0/ (VET TLBCFMTFTNFUPEF

(propaganda-)vogn? Du som er prĂŚst, ville du virkelig sige “at dette er Guds mĂĽde at gøre tingene pĂĽâ€? hvis det viser sig at “denne mĂĽdeâ€? er i strid med al sund fornuft?

Âł

Den teologi der gifter sig med nutidens naturvidenskab, bliver enke i morgen. Ukendt oprindelse.

Lad mig citere vores nu afdøde “marsmandâ€? Jens Martin Knudsen: ÂťSlĂĽ følge med dem der søger sandheden, og vĂŚr pĂĽ vagt over for dem der mener de har fundet den.ÂŤ LĂŚg mĂŚrke til at darwinisten selvfølgelig gerne vil diskutere hvordan evolutionen skrider frem. Men om evolutionen overhovedet finder sted i stor skala, det mĂĽ ikke diskuteres.

Den naturlige Selektion er “den store bevĂŚgerâ€?, den er almĂŚgtig, den kan trylle de mest fantastiske livsformer frem, bare processen har fĂĽet tilsat nogle millioner ĂĽr. Det er ganske enkelt sandheden!

Eller ligger sandheden et andet sted?!

Den som er blevet konfirmeret eller er pĂĽ vej til at blive det, mĂĽ vel pĂĽ en eller anden mĂĽde tro at Gud nok ikke har noget imod at man søger sandheden. OgsĂĽ nĂĽr det gĂŚlder hvad der ligger i credoet “Jeg tror pĂĽ Gud Fader, Himlens og Jordens skaber ‌â€?

Vores hüb her i ORIGO er i hvert fald at mange flere unge ville satse pü at blive forskere! Nysgerrighed er ikke den dürligste dübsgave at have med i livet. „

5JM PWFSWFKFMTF Mange faggrene henviser direkte til de andre nĂĽr det gĂŚlder “bevisetâ€?/evidensen for evolutionstanken. NĂĽr man erkender at fx fossilerne ikke er evidens for evolutionen (intet dyrs evolution kan lĂŚses ud af jordlagene), henviser man til genetikken. – Men nĂĽr sĂĽ genetikken heller ikke “viser evolutionâ€?, viser man mĂĽske tilbage til fossillĂŚren eller noget tredje.

Er det ikke at gøre grin med borgermusikken?

Prøv at gennemgĂĽ “evolutionens ikonerâ€? et for et, og se om man finder “den varme pistolâ€? nogen af stederne? (Bogen Evolutionens Ikoner kan anbefales som vejledning til denne tour de force i videnskabsteoretiske overvejelser som dette temahĂŚfte er fuldt af.)

I forordet til dette blad har vi berørt problemet med at flere og flere ikke tror pĂĽ videnskaben. Men kan problemet vĂŚre at (dele af ) evolutionsteorien ikke for alvor “sĂŚttes pĂĽ spilâ€?? (som det hedder pĂĽ side 15.) At den er blevet “altforklarendeâ€??!

TLBCFMTF EL

03*(0

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS Vi fremlægger nu nogle facts som gerne skulle pille lidt ved den opfattelse at evolution er noget der ikke kan diskuteres.

-JWFUT UJMCMJWFMTF Mange tror at livet er opstået af sig selv i en slags “kemisk blanding” enten her på jorden eller ét eller andet sted ude i universet. Dengang man dårligt nok vidste hvad en celle var for noget, kunne man måske tro på det. Men nu vil vi på ORIGO sige at vi véd for meget om hvad der skal til, for at kunne sluge den pille råt.

For at kunne bedømme de forklaringer vi møder på livets tilblivelse, er det måske nyttigt at finde ud af hvad det egentlig er vi taler om. For hvad er liv for noget? Efter at have kæmpet nogen tid med formuleringen vil jeg i dag definere det sådan: Livet er et biologisk system der er programmeret til at opretholde og reproducere sig selv.

For mange år siden, dengang i 60’erne da jeg gik i gymnasiet, diskuterede man også hvad liv mon er for noget.

Bakterier var man ikke i tvivl om. En bakterie er en éncellet organisme, altså liv. Men hvad med virus? Det var man dengang ikke så sikker på. – I dag vil man ikke kalde virus for liv, og det passer også udmærket med min definition. For godt nok består virus af en (biologisk) programmeringsstump, men virus kræver en vært for at kunne udføre det det er programmeret til. Virus kan ikke aktivt opretholde sig selv. Det ligger i en slags dvaletilstand når det befinder sig uden for en værtorganisme; og reproducere sig selv, det går slet ikke uden aktiv medvirken fra en levende celle.

Nu hører livets tilblivelse ikke ind under evolutionsteorien.

For evolution kræver en virksom naturlig selektion (eller naturlig udvælgelse). Og den naturlige selektion kan alene virke på en muterende replikator, for at sige det teknisk. Eller på almindeligt dansk: Evolutionen virker kun på organismer der kan reproducere sig selv, og som er udsat for variation.

Med andre ord: Før man har levende organismer “at arbejde med”, kan man ikke tale om naturlig selektion.

Som Theodosius Dobzhansky (en af neodarwinismens store kanoner) har formuleret det: »Præbiotisk evolution er – alene i sammensætningen af de to ord – en selvmodsigelse.« Derfor er det også lidt fantastisk at det pop-videnskabelige tidsskrift Illustreret Videnskab uden videre overfører evolutionsbegreber på den kemi der herskede på Jorden før livets tilblivelse for at forklare det samme livs oprindelse. Læs i artiklen Store huller i forklaringerne om hvordan der snydes på vægten, side 24 i dette blad.

Lad os her nøjes med at konstatere at den naturvidenskabelige forklaring på livets tilblivelse støtter sig til flere forskellige modeller. Men ligegyldigt hvilken model man bygger på, kommer man ikke uden om nogle grundlæggende naturvidenskabelige fakta. Her gengivet i punktform: A) De stoffer som opbygger levende væsner, er ofte meget specielle og ofte skrøbelige. Disse livets molekyler opbygges i meget små mængder eller slet ikke ude i den fri natur. Ellers foregår opbygningen af disse højkomplicerede

03*(0 PLUPCFS

Ordforklaring naturlig selektion – (også kaldet naturlig udvælgelse) en parallel til den kunstige selektion, dvs. avl. hvor man piller de dyr eller planter ud man foretrækker at avle på; i naturen fungerer denne “naturlov” på den måde at den “smider de organismer væk” der ikke er de bedst tilpassede. replikator – (fra latin replication = gentagelse) i biologien en enhed der lader sig kopiere. neodarwinismen – (den “nye” darwinisme) er en kombination af Mendels arvelove og Darwins oprindelige evolutionsteori; man kan også kalde den “darwinismen i moderne udformning”. præbiotisk – det som “ligger før biologien”, altså kemi “før” (eller rettere uden) liv.

molekyler kun ét sted i naturen: – Og det er hverken i meteorer, ved lyn & torden eller i dybhavet ved de såkaldte “smokers”. Nej, det sker ene & alene i særligt byggede kemiske fabrikker inde i cellerne, i det liv som allerede er til. – Det er faktisk en gammel sandhed at kun liv danner liv!

B) Hvis livets molekyler endelig skulle dannes i naturen, så brydes de ned igen som lyn & torden. Tilfældig lyn & torden kan nemlig ikke bruges til at bygge højprogrammerede biologiske maskiner. For det er vel ikke sådan at darwinisten forestiller sig at tordenguderne Jupiter eller Thor skulle have styret processen?!

C) I dette lyn & torden-scenario glemmer man også at koncentrere sig om koncentrationsproblemet. “Ursuppen” er jo ikke begrænset til et reagensglas, den fylder et helt ocean.

Og derfor er det 100 % sikkert at tilfældigt dannede molekyler vil reagere – forkert! – med andre molekyler inden der sker noget som helst andet. Det som muligvis kunne blive til noget som bare ligner de større molekyler der findes i levende organismer, bliver i stedet til noget som ikke på mindste måde kan bruges i livets kemi og dets programmering.

D) Pop-videnskabelige skrifter har stadig travlt med at tale om primitive celler. Det er blot ren fantasi, for selv den mest “primitive” celle kan udføre en hel masse opgaver i kraft af sin programmering. Så man må sige at al tale om tilfældig opståen mister sin mening. Cellen skal nemlig fra første begyndelse være forsynet med en utrolig mængde færdige nano-maskiner der kan udføre bestemte ting på helt specifikke steder. Der skal kort sagt et design til før cellen bliver til en celle der kan bruges til noget som helst livsvigtigt.

E) For at levende væsner skal kunne fungere, må cellerne også være udstyret med et sprog, dvs. en kodet beskrivelse af hvordan det hele skal fungere. Men hvad skal man med en kode hvis der ikke samtidigt findes en mekanisme der kan “læse” denne kode? Og koden skal også omsættes sådan

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0 at cellen fĂĽr opbygget de maskiner den skal bruge. (AltsĂĽ de funktioner som hhv. DNA og RNA har i cellen).

Nu er denne grundige (og lange!) opremsning af facts müske lidt abstrakt at forholde sig til. Men sü lad os bruge et billede der tydeligt viser hvilke odds vi er oppe imod nür vi taler om dannelsen af den første celle uden en intelligent agents medvirken. Vi vil se pü

vores makroverden. – NĂĽ ja, det skulle da lige vĂŚre at “voresâ€? maskiner er yderst primitive og ukomplicerede i forhold til livets maskiner.

Summa summarum: Det er intet der tyder pü at liv kan opstü af sig selv. De som hÌvder noget andet, leger med ubegrundede spekulationer eller er ligeglade med kendsgerningerne. I stedet for bygger de teorier pü nogle mere eller mindre irrelevante detaljer (som fx stoftilførsel fra rummet). „

)PZMFT #PFJOH BSHVNFOU Astrofysikeren Fred Hoyle har sküret det ud i pap for os: – Hos en skrothandler ligger, spredt ud over det hele, alle de smüdele der skal til for at bygge en Boeing-747. Sü kommer der tilfÌldigvis en tornado forbi. – Hvad er sandsynligheden for at flyet stür klar til afgang efter at tornadoen er passeret? Ja, den er sü lille, siger Hoyle, at vi helt kan se bort fra den, ogsü selv om tornadoen fik lov til at drøne igennem sü mange skrotpladser at de ville fylde hele universet.

%FO CFS“NUF GSBOTLF OBUVSGPSTLFS 1BTUFVS GSFNMBHEF J TJO UJE FWJEFOT GPS BU MJW JLLF PQTUÎS BG TJH TFMW )WFSLFO J TOBWT HBNMF LMVEF PH BGGBME TPN NBO USPFEF J IBOT TBNUJE FMMFS J iVSTVQQFw TPN NBOHF USPS J EBHè

)WPSGPS JLLF FO TNBSUQIPOF Nür man taler om at den første celle skulle vÌre opstüet ved naturlovenes tilfÌldige spil, hvorfor sü ikke ogsü en smartphone – eller en anden teknisk dims der krÌver højkompliceret programmering for at kunne fungere?

Den skulle jo bare kunne finde pü en IT-kode af sig selv, • samtidigt med at der opstod en mekanisme som kunne aflÌse denne kode • samtidigt med at lagrede information kunne omsÌttes i handling • samtidigt med at der opstod netop den information som indeholdt nøjagtige, samordnede beskrivelser af hvordan mobilens alle dele fungerer • samtidig med at den ogsü kunne formere sig, altsü lave en tro kopi af sig selv.

Er alle disse betingelser ikke opfyldt samtidigt, er betingelserne for den selv-konstruerede smartphone ikke opfyldt!

Nür vi nu ikke har fantasi til at forestille os dette smartphone-scenario, hvorfor i alverden tror vi sü pü de eventyrlige beretninger om at det kan lade sig gøre nür det handler om livets nano-maskiner? Det drejer sig netop om maskiner i begge tilfÌlde, og det kan ikke understreges nok.

Jamen, hov! Du kan da ikke tillade dig at sammenligne liv med maskiner! – Og hvorfor sü ikke lige det? Forestillingerne gür jo pü en situation hvor der ikke Êr noget liv. Sü smartphonescenariet er pinligt relevant. Der er ikke forskel pü de to slags maskiner i dÊn forstand, altsü de mikrobiologiske og dem fra

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

%FOOF IFSMJHF UFHOFTFSJFCPH HFOOFNHĂŽS HFOFUJLLFO QĂŽ GFTUMJH WJT %FOHBOH EFO CMFW TLSFWFU WBS NBO JLLF LMBS PWFS BU EF iNPOTUSFw TPN GPSGBUUFSOF IBS UJM BU mTF SVOEU J DFMMFSOF PH MBWF OZUUJHF UJOH PH TBHFS GBLUJTL FLTJTUFSFS J WJSLFMJHIFEFO .BO LBMEFS EFN J EBH GPS iOBOPCPUUFSw FO TBNNFOUSÂ?LOJOH BG iOBOPNFUFSw

iSPCPUUFSw 5FHOJOHFO IFS QĂŽ CPHFOT GPSTJEF WJTFS iIWBE EFS TLFSw VOEFS QSPUFJOTZO UFTFO OĂŽS DFMMFO MBWFS iMFHPLMPETFSw EFU TMBO HFMJHOFOEF NPOTUFS VOEFS EF UP LVHMFS TPN GPSFTUJMMFS SJCPTPNFU

UJM TJOF OBOPNBTLJOFS #PHFO FS EFTWÂ?SSF VETPMHU GSB GPSMBHFU

TLBCFMTF EL

03*(0 5JM PWFSWFKFMTF I forbindelse med troen pĂĽ Livets oprindelse stĂĽr vi med et reelt valg: 1. TRO pĂĽ det eventyrlige (jf. metaforen med flyet og skrotpladsen) og 2. TRO pĂĽ evidensen (nemlig at liv krĂŚver programmering, OG at programmering erfaringsmĂŚssigt ikke opstĂĽr af sig selv, heller ikke “med de rette stoffer til stedeâ€?, jf. Pasteurs forsøg).

,FNJTLF GPSNMFS TLSJWFT TPN CFLFOEU PGUF CMPU TPN FO MJHOJOH QÎ FO MJOKF VEFO BU WJTF GPSNMFSOFT JTPNFSJ EWT EFSFT ESFKOJOH J SVNNFU )FS QÎ mHVSFO WJTFT FU PWFSTFU BTQFLU WFE .JMMFST VSTVQQF TPN BMMFSFEF 8JMEFS 4NJUI HKPSEF PT PQN�SLTPN QÎ WFE TJU TLBOEJOBWJFOCFT“H J FSOF /FNMJH EF I“KSFESFKFEF QÎ mHVSFO i% w PH WFOTUSFESFKFEF i- w BNJOPTZSFS TPN .JMMFST VSTVQQF CFTUÎS BG %FO FS OFNMJH FO TL“O CMBOEJOH BG CFHHF GPSNFS .FO EFO HÎS JLLF J -JWFUT ,FNJ GPS IFS FS EFU LVO WFOTUSF GPSNFSOF EFS EVSè )WPSEBO FS EFOOF MJWTO“EWFOEJHF TPSUFSJOH GPSFHÎFU +B NBO GPSFTUJMMFS TJH OPHFU NFE MFSQBSUJLMFS EFS IBS W�SFU LBUBMZTBUPSFS GPS QSPDFTTFO "MUTÎ FU TLVE J UÎHFO VEFO TLZHHF BG FWJEFOT o %FU LVOOF W�SF EFKMJHU NFE FO MJEU NFSF TBOETZOMJH GPSLMBSJOH QÎ FU EFTJHO QSPCMFN

5JM PWFSWFKFMTF DiskutÊr følgende: Logikken mü sige: – En konstruktion skal bruge en konstruktør.

Mange gør sig skyldige i den grundlĂŚggende logiske fejl at tro at man “fjerner Gudâ€? hvis man opdager hvordan noget i naturen fungerer. Men afhĂŚnger en intelligent agents eksistens af om man har fundet ud af hvordan tingene er bygget op eller ej? Kan man fx med rimelighed pĂĽstĂĽ at en kunstner ikke eksisterer blot fordi man har opdaget hvordan hans malerier er bygget op, eller hvilken teknik han har brugt? Eller som Lennox skriver i sin bog Guds Bøddel: NĂĽr man nu har fundet ud af hvordan eksplosionsmotoren virker, vil det sĂĽ sige at dens

03*(0 PLUPCFS

Vil det sĂĽ sige at konklusionen er: Da naturvidenskaben ikke har en forklaring pĂĽ fĂŚnomenet (“endnuâ€?), mĂĽ vi drage Gud/ en intelligens ind i ligningen? – Nej nej. Her skal vi lige passe pĂĽ ikke at blande tingene sammen, pĂĽ ikke at ryge i God of the Gaps-fĂŚlden, dvs. bruge “Gudâ€? til at fylde hullerne ud i vores aktuelle viden (jf. artiklen Biblen med i biologilokalet, side 8 i dette blad). Taler vi naturvidenskab, er vi nødt til at holde “Gudâ€? uden for. Den eneste konklusion vi kan tillade os at drage i videnskabens navn (en konklusion som til gengĂŚld er ganske logisk), er at fĂŚnomenet Livets oprindelse unddrager sig naturvidenskabelig forklaring. (Det er ikke “et spørgsmĂĽl om fysikâ€?.) Man kan nemlig ikke vha. videnskabelige metoder sige noget om hvor den helt nødvendige programmering af “den første celleâ€? er kommet fra. (Det er snarere “et spørgsmĂĽl om metafysikâ€?).

Darwin formulerede det sĂĽdan (i sine sidste 5 udgaver af Arternes Oprindelse): Livet i al sin mangfoldige pragt blev indblĂŚst af Skaberen. Han gik altsĂĽ, ogsĂĽ i sin evolutionsteori, ud fra en causa prima, en første ĂĽrsag eller en grundlĂŚggende forudsĂŚtning. Lidt Ă la mellemskole-geometrien: “Givet: Skaberen har ladet livet begynde. Bevis: Hvordan har livet sĂĽ udviklet sig.â€?

Altsü: • Kan man ikke bedrive forskning hvis man – som Darwin – gür ud fra en causa prima? Hvad med arkÌologien? • Er det almindeligt at et forskningsprojekt gür ud fra visse forudsÌtninger? Kan vi komme i tanker om andre eksempler?

opfinder er “død & begravetâ€?? De strukturer i livets opbygning der er nĂŚvnt i artiklen her, krĂŚver vel en Konstruktør/Skaber?!

Det sidste kan naturligvis ikke vĂŚre et videnskabeligt udsagn!

PĂĽ den anden side er det vel ganske logisk?

Men er udsagnet om at komplicerede (biologiske) maskiner kan opstü af sig selv, mere videnskabeligt – blot fordi det bliver gentaget sü ofte? Og er det mere logisk, netop nu hvor udsagnet ikke har skygge af evidens over sig?

MĂĽske nok en overvejelse vĂŚrd eller en diskussion for og imod!

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0

#MBOEFNBTLJOF TĂŽ EFU LMPETFS I 1953 blev det sĂĽkaldte Miller-Urey-forsøg gennemført. Det vakte vĂŚldig opsigt fordi det endelig “kunne forklare hvordan liv bliver til af sig selvâ€?. PĂĽstanden, som man ogsĂĽ holder fast i i dag, er at man her stĂĽr med “livets byggestenâ€? opstĂĽet i en tilfĂŚldig ursuppe. (Se ogsĂĽ forrige artikel Forklaringer der ikke holder.)

Man glemmer blot – som ved alle nyere forsøg pĂĽ at efterligne tilstandene pĂĽ Jorden før livets oprindelse – at forsøget er alt andet end tilfĂŚldigt. Der er tilsat en omgang omhyggeligt design i flere omgange: Kolben er designet, bunsenbrĂŚnderen er designet, “vandlĂĽsenâ€? er designet – ja, hele opstillingen er jo ĂŠt stort design beregnet pĂĽ at bekrĂŚfte det man tror i forvejen.

IlluVid skriver om forsøget südan (8/2014, p.35): Analyserne viste at der var blevet dannet simple sukkerstoffer og over 20 aminosyrer som er byggestenen til bl.a. proteiner. Et nÌrmere kik pü forsøgsprodukterne afslører imidlertid at de aminosyrer som kommer ud af forsøget, ligger i Ên pÌrevÌlling af brugelige og ubrugelige stoffer.

SĂĽ ganske vist har man fĂĽet “tilfĂŚldetâ€? til at lave nogle byggesten, men man mangler stadig en forklaring pĂĽ 1) hvordan de brugbare bliver sorteret fra, 2) hvordan disse frasorterede bliver sat sammen til det nødvendige kodesprog.

Til illustration af problemet laver vi nu et forsøg som alle kan gentage (hvis ellers man kan fü fat pü forsøgsgenstandene): Man tager 1 stk. blandemaskine + 1 kÌmpeÌske Duplo-klodser. Start blandemaskinen, hÌld masser af vand i, skovl til sidst alle Duplo’erne op i blandemaskinen, og lad den køre i fx en time. Hvad kan man med rimelighed forvente kommer ud af det? En model af Eidsvollbygningen?

&S EFOOF NPEFM BG &JETWPMECZHOJOHFO TPN EFO IFE J TF 0SJHP EFU GPSWFOUFMJHF SFTVMUBU BG FO HBOH -FHPLMPETFS iVETBU GPS CMBOEFNBTLJOFw

Jeg vil gÌtte pü at der højst sandsynligt vil komme nogle brugbare kombinationer ud af blandemaskinen nür jeg tømmer den for klodser. Noget til en mur, müske; og hvis vi er rigtig heldige, noget der müske ligner lidt af taget.

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

Men en komplet model med døre, vinduer, søjler, trapper, tagrender, skorstene osv. – ? Aldrig i livet. Evolutionisten vil sü sige: Du glemmer at blandemaskinen skal køre i millioner af ür. Sü vil – rent statistisk – de rette kombinationer blive ramt.

Jeg vil sĂĽ tillade mig at holde pĂĽ at inden vi nĂĽr sĂĽ langt, er klodserne for lĂŚngst slidt op, altsĂĽ blevet ubrugelige, sĂĽ de ikke kan sĂŚttes sammen til noget som helst brugbart. Foruden det faktum at duploklodserne er alt for grove til de fine detaljer som krĂŚves for at modellen skal kunne fungere, dvs. ligne sit virkelige forlĂŚg.

Men selv hvis vi, i vores vildeste fantasi, ville pĂĽstĂĽ at modellen kunne komme ud af eksperimentet, ville den jo netop ikke “kunne fungereâ€?. Der ville ikke vĂŚre liv i den som der er i en rigtig bygning. “Jeg anerkender ikke din metafor,â€? vil evolutionisten sikkert sige, men det kan kun skyldes at han ikke vil anerkende problemets praktiske omfang. Han tror nemlig at det kan lade sig gøre nĂĽr det drejer sin om “Livets Legoklodserâ€?. Men Livets Legoklodser vil ogsĂĽ for lĂŚngst vĂŚre “slidt op i urhavetâ€? inden dĂŠ kan bruges til noget som helst; eller i det virkelige liv, blive opløst i alt det vand der er i urhavet for at fordufte ud i de rene ingenting. – Jeg beder bare om sĂĽ megen redelighed i sagen at man anerkender at det ikke er videnskab at man tror pĂĽ dette scenario, og at det pĂĽ tilsvarende vis ikke kun er religion nĂĽr man ikke tror det kan lade sig gøre! „

7JM EV WJEF NFSF y – om Miller-Urey-forsøget, se ORIGOs temanummer EVOLUTION – Hvad din biologibog ikke fortÌller, 2. udgave, 2012.

TLBCFMTF EL

03*(0

*MMV7JE TFSJF GSB i-JWFUT USJVNGw IBS J TLSJWFOEF TUVOE TUSBLU TJH PWFS mSF OVNSF BG UJETTLSJGUFU 7J TFS QĂŽ BG EFN

4UPSF IVMMFS J GPSLMBSJOHFSOF Man mü medgive det pop-videnskabelige tidsskrift Illustreret Videnskab at det kan servere nogle forklaringer som nok gür rent ind hos lÌseren. – Hele serveringen virker meget overbevisende. I første omgang.

PĂĽ den anden side: Kan det virkelig passe at alle lĂŚsere sluger IlluVids beskrivelser af “virkelighedenâ€? rĂĽt?!

I bladets fortløbende serie “Livets triumf â€? bør man fx bemĂŚrke metaforen i titlen: Livet er altsĂĽ pĂĽ en eller anden mĂĽde besjĂŚlet. Det fremgĂĽr af den valgte kombination af ord.

Og i serien für vi nogle fantastiske forklaringer pü afgørende øjeblikke i Livets Historie.

-JWFU CMJ S UJM I IlluVid 8/2014 behandles problemet med det første livs tilblivelse pü Jorden. Forklaringen deles pÌdagogisk op i 6 trin.

Vi citerer ordret: 1. Meteorregn med vigtig last: Meteorer tordner ned mod Jorden. Nogle af dem indeholder iltede borforbindelser – boroxider.

2. Komplicerede klodser til RNA dannes: Boroxiderne i meteoritterne stabiliserer dannelsen af sukkerstoffet ribose.

3. RNA opstür: Ribose, fosfor og bestemte organiske molekyler kaldet nukleobaser danner den første arvemasse i Jordens historie: RNA. 4. Simple celler ser dagens lys: RNA omringes af fedtsyrer som danner en beskyttende hinde om den første spÌde celle.

5. Kopierer uden hjĂŚlp: Cellen optager byggesten til ny arvemasse og kopierer det. Den vokser og deler sig til sidst i to.

6. [Og den levede lykkeligt: Ok, det stür der ikke, men følgende ikke-forklaring afslutter den eventyrlige beretning:] – Cellerne bliver med tiden mere avancerede og udvikler bl.a. haler til at svømme med og evnen til at bruge lys som energikilde. Livet er parat til at erobre verden.

Keine hexerei, nur behändigkeit, fristes man til at sige.

Nu er der blot det at sige til denne forklaring som nok skal virke overbevisende pĂĽ mange IlluVid-lĂŚsere (bladet virker jo ellers trovĂŚrdigt nok): Denne forklaring er mere fantasifuld end faktabaseret. Men bedøm selv. Vi ta’r lige punkterne igen, ĂŠt for ĂŠt: Ad 1) Det kan da meget vel vĂŚre at der har vĂŚret boroxider “om bordâ€? pĂĽ nogle meteorer. Og hvad sĂĽ? Det minder lidt om ideen med “panspermiaâ€?, altsĂĽ “livskimâ€? der kommer fra rummet. Men ok, oplysningen er i orden.

Ad 2) Det bliver straks vĂŚrre med evidensen allerede i andet trin: Selv hvis boroxiderne skulle stabilisere dannelsen af ribose i et reagensglas, hvor er “reagensglassetâ€? sĂĽ lige henne pĂĽ den tidlige Jord? For hvis man skal have noget ud af et sukkerstof, skal det isoleres, dvs. fjernes fra alt det vand det svømmer rundt i. Ellers gĂĽr den kemiske proces kun ĂŠn vej: Alle organiske molekyler opløses i urhavet som lyn & torden. En bevaring

03*(0 PLUPCFS

af ribosen krĂŚver uden skygge af tvivl en designet proces, “et reagensglasâ€?!

Ad 3) Trylleri er ĂĽbenbart en fremgangsrig metode nĂĽr vi taler evolution (ogsĂĽ selvom vi faktisk ikke gør det alligevel, se forrige artikel). Sukkerstof + fosfor + “bestemte organiske molekylerâ€? danner den første arvemasse. (HUSKat vi skal lige have valgt de rigtige ud; det er ikke alle organiske molekyler der dur.) Nu skal der ret meget fantasi til at forestille sig denne dannelse af en RNA-trĂĽd som artiklen frejdigt pĂĽstĂĽr “gĂĽr af sig selvâ€?. Men selv hvis vi forestillede os at det alligevel lod sig gøre, mod alle odds, ville denne trĂĽd sĂĽ at sige vĂŚre tom for indhold. Lige sĂĽ vel som en computer-chip der er blevet til af sig selv, ikke indeholder noget budskab før der er nogen/ noget der “skriverâ€? et budskab/en kode pĂĽ den. – DET glemte IlluVid vist liiiige i farten!! – Hvis man nu havde skrevet â€œâ€Ś danner den første programmering i Jordens historieâ€?, ville det have vĂŚret mere klart for lĂŚseren hvad det egentlig er for fantasifulde forestillinger man gør sig.

Ad 4) Trylleriet fortsÌtter uhÌmmet: Det helt fantastiske design der ligger i cellemembranen, med dens fint programmerede styring af molekylebevÌgelser ind og ud over membranen, klares med lidt hokuspokus-fedtsyre. Se min bog Humlebien kan ikke flyve ‌ for en enkel forklaring pü noget der absolut ikke er enkelt, som IlluVid her püstür. (Det er forklaringen af synsevnen i bogen der er aktuel i denne sammenhÌng.) I gamle dage havde man en forestilling om at cellemembranen blot lod stoffer (helt nøjagtigt ioner) passere via en passiv proces à la osmose. Denne primitive tankegang hÌnger übenbart stadig ved, visse steder. – I øvrigt: Hvor er det lige den dÊr fedtsyre kommer fra?!

Ad 5) Jamen, det er nĂŚsten mageløst. Vi bevĂŚger os lĂŚngere og lĂŚngere ind i en eventyrverden. (Gad vide hvordan en fysiker ville slippe af sted med en tilsvarende forklaring pĂĽ et fysisk fĂŚnomen?!) Overskriften “kopierer uden hjĂŚlpâ€? er direkte usand. En celle kan ikke optage byggesten fra omgivelserne uden at den er designet til det, jf. pkt.4. Der skal vĂŚre et hav af nanomaskiner klar til at styre og udføre processen. SĂĽ at en celle “vokser og deler sig i toâ€?, er ikke bare noget “den finder pĂĽâ€?, noget den gør “af sig selvâ€?. Den er designet til det. – Men da IlluVid ĂĽbenbart ikke “tror pĂĽ designâ€?, mĂĽ man ty til de eventyrlige beretninger i stedet. Men er det naturvidenskab det her?

Ad 6) Nu hvor man i de forrige punkter har snydt godt & grundigt pĂĽ vĂŚgten, kan man jo lige sĂĽ godt tage munden fuld: “Cellerne bliver med tiden ‌â€? Det er utroligt hvad der kan ske “med tidenâ€?. Selv processer som er helt umulige fra en start af, kan udføre mirakler bare der er tid nok. Vupti: Flagellen (halen) bliver bare til af sig selv. Vupti: Grønkornet (som den fantastisk komplicerede fabrik det er) opstĂĽr bare af sig selv. “Og livet er parat til at erobre verden.â€?

SĂĽ er dĂŠn ged barberet! Men hvad med IlluVids trovĂŚrdighed nĂĽr man uden at blinke kan servere en sĂĽdan omgang manipulation? Vi tager et eksempel mere. For det er ĂĽbenbart en tendens bladet har valgt:

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0

)FS TFT IWPSEBO *MMV7JE USZMMFS NFE MJWFUT UJMCMJWFMTF .FHFU OBUVSWJEFO TLBC GPSTUÎFU TPN FWJEFOT CBTFSFU WJEFO FS EFS JLLF UBMF PN %FU MJHOFS UJM HFOH�ME FU GPST“H QÎ JOUFMMFLUVFMU CPOEFGBOHFSJ "MMF EF TUFEFS J EFU GBLUVFMMF IWPS EFU WJSLFMJH CS�OEFS QÎ TQSJOHFS NBO MFU PH FMFHBOU PWFS NFE FO TMBHT %BSXJO PG UIF (BQT GPSLMBSJOHFS

'PSTLFSF HFOTLBCFS nFSDFMMFEF PSHBOJTNFS En af de store hurdler i evolutionsforklaringen er hvorfor encellede organismer pludselig “skulle fĂĽ lyst tilâ€? at blive flercellede. Den naturlige Selektion, den store forklaring pĂĽ ALT, vĂŚlger ellers altid den nemmeste løsning. Og ĂŠncellede organismer klarer sig sĂĽ godt i livet (er sĂĽ “veltilpassedeâ€?) at der ikke er noget “selektionspresâ€? der kan forandre pĂĽ det. SĂĽ hvis logikken skulle holde, ville der ikke vĂŚre andet end bakterier pĂĽ Jorden.

Men mĂĽske har IlluVid ubevidst fat i noget nĂĽr det bruger udtrykket “forskere genskaber ‌â€??

For i sin gennemgang af de flercellede organismers mystiske opstĂĽen, benytter man sig af en intelligent agents medvirken. Adskillige gange.

Her er Skabelsesberetningens fortÌlling meget mere elegant og enkel: Og Gud sagde! Det som har füet nogle forskere til at tale om et bio-logos. Se mere i bogen Guds Bøddel.

Og hvis vi nu skal bruge Rackhams Ragekniv pĂĽ de to fortĂŚllinger, hvilket resultat kommer vi sĂĽ mon til? Blot en tanke.

Rackhams Ragekniv/Razor – er en betegnelse for det forhold at hvis man stĂĽr med to forskellige forklaringer pĂĽ det samme problem, skal man altid vĂŚlge den enkleste; dvs. man skal “barbereâ€? alt overflødigt bort fra sin hypotese.

Men tilbage til IlluVids fantastiske fortÌlling. Den lyder südan i dette tilfÌlde hvor Det afgørende skridt indledes med denne forklaring:

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

[citat:] I et forsøg udvalgte forskere sammenklumpede alger for at presse algen til at blive flercellet.

7. Algerne dyrkes: Forskerne hÌlder en vÌske med encellede 1. alger ned i smü huller hvor de vokser i tre døgn.

8. Centrifuge adskiller alger: Forskerne centrifugerer algerne 2. ved høj hastighed sü sammenklumpede alger samles i bunden.

9. Dyrker klumpede alger: Forskerne smider den øverste 3. vÌske ud og dyrker kun videre pü den nederste tiendedel hvor de mest sammenklumpede alger befinder sig.

10. Alger sprÌnger evolutionens rammer: Tülmodigt gen4. tager forskerne trinene og skiftevis centrifugerer og dyrker algerne. Efter 73 runder er algen blevet til en flercellet organisme. I naturen tog springet flere milliarder ür. Forskerne brugte 219 dage. Og Gud blot et splitsekund! Nü, alvorligt talt. Man siger at skabelsestanken er tømt for videnskabelig signifikans, altsü at den ikke kan have positiv indflydelse pü hvordan vi tÌnker livets opstüen og udvikling her pü Jorden. Men hvordan kan den beretning vi her für serveret, havde mere med videnskab at gøre! Det gür over min forstand.

Igen, lad os se forklaringen nøjere efter, punkt for punkt, en forklaring der oser af behovet for en intelligent agents medvirken. Prøv blot at lĂŚgge mĂŚrke til hvor tit “forskerneâ€? gør noget før der sker noget:

TLBCFMTF EL

03*(0

'PSTLFSF H“S EJU PH GPSTLFSF H“S EBU )WPSEBO LBO EFOOF JOUFMMJHFOUF NBOJ QVMFSJOH NFE CJPMPHJTL NBUFSJBMF IFS ÑODFMMFEF BMHFS QÎ OPHFO NÎEF W�SF FO GPSLMBSJOH QÎ IWPSEBO iOBUVSFO TFMW IBS GVOEFU QÎ FO LPNQMFLT CJPMPHJTL TUSVLUVSw o %FU LBO EFO EB LVO W�SF IWJT NBO UJMM�HHFS /BUVSFO PWFS OBUVSMJHF FWOFS

Ad 1) Skal man dyrke alger, vil jeg sige at det normalt krĂŚver menneskelig medvirken. AltsĂĽ en intelligens. Man slutter med at sige at “naturen har brugt flere mia. ĂĽrâ€?. Ok, første spørgsmĂĽl til den personificerede Natur mĂĽ sĂĽ vĂŚre: – Hvordan bar du dig lige ad med at finde nogle encellede alger og hĂŚlde dem ned i noget hvor de kunne dyrkes (“nogle hullerâ€? – af plastik?)? – Og hvordan, kĂŚre Natur, fandt du ud af at du skulle dyrke dit biologiske produkt i netop 3 døgn, hverken mere eller mindre?

Ad 2) Hvor pĂĽ den tidlige Jorden opstod centrifugen? KrĂŚver denne opfindelse ikke en form for intelligent medvirken? Eller skal “centrifugenâ€? forstĂĽs som en metafor for en eller anden naturproces? I sĂĽ fald hvilken? Hvor er evidensen for at denne proces eller for at en sĂĽdan mekanisme, midt i et kaotisk(!) urhav, skulle kunne opstĂĽ af sig selv? Man kunne ogsĂĽ spørge med en anden metafor: Hvordan er kaos blevet forvandlet til kosmos i urhavet? Hvordan bar Moder Natur sig ad med det?

Ad 3) Hvordan bar Naturen sig ad med at adskille reagensproduktet fra det øvrige hav? Der mĂĽ jo ifølge forsøget kun gemmes â€?en tiendedelâ€?! – GĂĽr ud fra at processen mĂĽ vĂŚre foregĂĽet i havet. Livet var jo “ikke gĂĽet i landâ€? endnu. OgsĂĽ her stĂĽr vi vel umiddelbart med et “fortyndings-problemâ€?, eller ‌ ?!

Ad 4) Hvordan kan “evolutionenâ€? sprĂŚnge alle rammer?

Denne “naturprocesâ€? der forløber uden mĂĽl & med. “TĂĽlmodigt gentager forskerne ‌â€? burde vĂŚre oplysning nok til at tĂŚnde nogle alarmklokker, selv hos den mest forhĂŚrdede materialist.

Hele forsøgsopstillingen og dens gennemførsel oser af intelligente agenters medvirken. Uden dem ville det hele for lÌngst (tiden!!) vÌre løbet ud i sandet – eller skal vi sige, ud i vandet! „

03*(0 PLUPCFS

5JM PWFSWFKFMTF Hvordan kan man fĂŚste tillid til et blad der serverer sĂĽdanne “forklaringerâ€? pĂĽ nogle af livets mest afgørende “skillevejeâ€?; forklaringer som sĂĽ let lader sig pille fra hinanden vha. et par gram logik + en knivspids nĂŚrlĂŚsning?!

Er materialisme en form for religion? Det hedder sig ellers at man kun vil vide af “det man kan mĂĽle og vejeâ€?. Hvorfor tillĂŚgger man sĂĽ Naturen menneskelige egenskaber (den skaber noget)? Er man dermed ikke nødt til at ty til forklaringer som virker noget søgte?

Er materialismen sĂĽ den rette (og den eneste rette) form for naturvidenskab? OgsĂĽ nĂĽr den kommer med forklaringer der er mere narrative end faktuelle?

Et af kriterierne for “god videnskabâ€? er at tingene kan eftervises, altsĂĽ at forsøget kan gentages af hvem som helst, nĂĽr som helst. Hvordan gĂĽr det lige pĂĽ det punkt nĂĽr materialisten skal forklare livets oprindelse, og hvor det springende punkt er at alt skal ske af sig selv?

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0

4Q“SHTNĂŽM UJM FO CJPMPHJCPH Tit befinder skolebøger sig temmelig “langt fraâ€? de seneste opdagelser.

Det kan man ikke anklage Gyldendals BIOS fra 2006 for at vÌre. I dens behandling af spørgsmület om hvor tetrapoderne (de firbenede dyr) er kommet fra, henviser bogen til en opdagelse fra samme ür som bogen er udgivet!

Det gĂŚlder “overgangsformenâ€? Tiktaalik.

Egentligt imponerende: Det er godt at vĂŚre opdateret. Men mĂĽske kan man ogsĂĽ vĂŚre lidt for hurtig pĂĽ aftrĂŚkkeren, belĂŚrt af erfaringen med Ă˜glefuglen, en i dag noget forfløjen “mellemformâ€?. I BIOS grundbog C, side 110, finder vi en tegning af “fundne fossiler der viser udviklingen

fra fisk til padde�. Selvom der ikke i bogen findes skygge af forklaring pü hvordan denne forvandling, denne opfindelse af lemmer, skulle vÌre foregüet, vil en südan tegning sikkert virke

meget overbevisende pĂĽ den uforberedte iagttager. Men den salgs opstillinger har det med at blive dementeret af senere fund. SĂĽledes ogsĂĽ her: Allerede i 2010 finder man noget i et gammelt polsk stenbrud som Nature kalder “en hĂĽndgranat i tetrapodernes evolutionâ€?. Det drejer sig om fodaftryk fra et firbenet dyr i klippelag der er langt ĂŚldre end Tiktaalik. Som artiklen rapporterer, er fremkomsten af firbenede dyr med et pennestrøg rykket 20 mio. ĂĽr tilbage i tid.

Nu kan alle jo tage fejl, og det er som nĂŚvnt svĂŚrt for en biologibog at vĂŚre opdateret pĂĽ alt. – Men det er faktisk ikke her grundproblemet ligger. Det er snarere at man glemmer spørgsmĂĽlet “hvordanâ€?!

Det relevante og pütrÌngende spørgsmül til skolebogsforfattere mü til alle tider vÌre: – Hvordan er den skildrede proces foregüet? Hvilken mekanisme ligger bag?

For de ivrige darwinister glemmer i farten at en simpel opstilling af former der svarer til den forestilling man vil “beviseâ€? (her: tetrapodernes evolution), ikke giver en forklaring i sig selv. Der krĂŚves mere end det – nemlig en mekanisme.

Men i en rĂŚkke fossiler stillet op efter hinanden kan denne mekanisme ikke ses, sĂĽ evidensen hviler klart pĂĽ en Darwini-hullerne-forklaring. Eller sagt pĂĽ en anden mĂĽde: I stedet for at komme med en forklaring som en fysiker kan godtage, henvises der til Darwins teori. Men hvad hjĂŚlper en sĂĽdan henvisning den (fysiker) der er en hund efter forklaringer der holder sig inden for de naturlove der gĂŚlder for dette univers? Og der springer hverken for- eller baglemmer ud af det rene ingenting. I makrokosmos, altsĂĽ ogsĂĽ i biologien, mĂĽ en virkning have en ĂĽrsag! SĂĽ denne opstilling af fossiler mĂĽ i bedste fald betegnes en ikke-forklaring.

For Darwin er mekanismen nedstamning med tilpasning.

Men “nedstamning� og “tilpasning� er blot buzzwords, medmindre de kan kobles op mod faktiske biologiske processer.

Og hvilke biologiske processer – og det vil her helt konkret sige – hvilke mekanismer har fĂĽet ombygget en velfungerende fisks proteinmaskiner sĂĽ dyret pludselig fĂĽr forvandlet sine bugfinner til forben (med knogler forbundet til rygsøjlen + muskler, nervebaner osv.)? Denne ombygning krĂŚver nemlig en sĂĽ kraftig omprogrammering af “en forfadersâ€? krop at den ikke klares ved et par tilfĂŚldige fejl i koden, ogsĂĽ kaldet mutationer!

Og hvad med bagbenene? Er der ikke noget med at bagben kommer før forben i frøens udvikling (altsĂĽ ikke evolution) fra haletudse til voksenindivid? Hvordan passer det lige med Haeckels “Biogenetiske Lovâ€? om at man skulle kunne “lĂŚse evolutionen ud af fosterudviklingenâ€?? Jf. side 19.

MĂ˜D ogsĂĽ ORIGO pĂĽ Facebook – skabelse.dk viser vej.

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

TLBCFMTF EL

03*(0

'BOUBTUJTLF GPTTJMFS Finder man et dødt, forstenet dyr fra engang i fortiden, stür man med en rÌkke spor i den jord det er güet pü, eller har man blot en omrids af dyrets krop, kalder man det et fossil. Og enhver darwinist med respekt for sig selv vil sige at evolutionen er sandsynliggjort ved hjÌlp af fossilerne: Vi har fundet sü mange fossiler at man kunne brolÌgge gader med dem, og de fortÌller alle sammen udviklingshistorien i Darwins forstand. Her kommer en müske noget overraskende oplysning (jeg blev selv meget overrasket da det efter gymnasietidens geologiundervisning gik op for mig): Det første er sandt, det andet ikke!

Intet sted pĂĽ jorden kan man tage hen og se et dyrs udviklingshistorie. Udviklingshistorien fremkommer ved at man stykker fossiler sammen fra forskellige steder. Og da man i langt overvejende grad finder ud af lagenes alder ud fra de fossiler der ligger i dem (de sĂĽkaldte “ledefossilerâ€?), mĂĽ man i sandhedens interesse sige at sagen er noget mere kompliceret end som sĂĽ.

Âł

Intet sted pĂĽ jorden kan man tage hen og se et dyrs udviklingshistorie

Fossilerne underbygger faktisk ikke det udviklingstrĂŚ som man ser i alle biologibøger. Dette “evolutionstrĂŚâ€? kalder man undertiden ogsĂĽ pĂĽ dansk “Livets TrĂŚâ€?; en lidt underlig betegnelse i jødisk-kristen sammenhĂŚng. Darwin selv kaldte sin tegning “The Great Tree of Lifeâ€?, sikkert i bevidstheden om at “The Tree of Lifeâ€? var optaget som begreb.

Man bruger metaforen “trĂŚâ€? fordi man gerne vil tegne billedet af hvordan livets forskellige former har dannet forgreninger pĂĽ en enkelt stamform. AltsĂĽ at evolutionen er forløbet som et trĂŚ der vokser op og efterhĂĽnden breder sine grene ud i verden. &O EĂŽSMJH NFUBGPS Men denne trĂŚ-metafor passer dĂĽrligt med hvordan man finder fossilerne. Hvis man endelig skulle sammenligne med noget fra haven, bør det ikke vĂŚre havens ĂŚbletrĂŚ med dens rod, stamme og grene, men med grĂŚsplĂŚnen. De fleste dyrerĂŚkker optrĂŚder nemlig pludseligt og uden pĂĽviselig indbyrdes forbindelse i fossilhistorien. SĂĽ igen: Taler man om Darwins udviklingstrĂŚ, benytter man sig mere af en bestemt tolkning frem for evidensbaserede fakta. Det kan da godt vĂŚre at livet har udviklet sig som Darwin forestillede sig det, vil en palĂŚontolog mĂĽske sige. Men i sit stille sind er han samtidig nødt til at indrømme at det blot ikke er noget man kan udlede af fossilerne. Det er historien om “overgangsformenâ€? Tiktaalik et udmĂŚrket eksempel pĂĽ. Netop som man tror man kan stille et evolutionsforløb op, mĂĽ man forkaste det fordi nye fund kaster grus i dateringsmaskineriet. (Én ting kan man i hvert fald vĂŚre sikker pĂĽ, palĂŚontologer er tit meget uenige om tolkningen af de forskellige evolutionsrĂŚkkerâ€?.) LĂŚs mere om Tiktaalik i Origo 119, dec. 2010, eller en redaktionel forkortelse af artiklen i faktaboxen her ved siden af. palĂŚontolog – kalder man den forsker der studerer fossiler eller fortidens dyre- og planteliv.

03*(0 PLUPCFS

&O TJEF GSB FO BG %BSXJOT OPUFTC“HFS GSB PNLS KVMJ IWPS NBO TFS IBOT G“STUF VELBTU UJM FU FWPMVUJPO�SU TUBNUS� &OHFMTL 8JLJQFEJB

'PTTJMEBOOFMTF PH GPSLFSUF UBCMFBVFS Men der er noget andet som er interessant ved fossilerne, en ting som de fÌrreste biologibøger overhovedet nÌvner, mÌrkeligt nok: At vi faktisk ikke aner hvordan fossiler er blevet dannet.

Den almindelige fortÌlling holder nemlig ikke: – Et stort dyr vader afkrÌftet ud over sletten, døden nÌr af tørst, sult og udmattelse for til sidst at segne om. Efterhünden som tiden gür, bliver kadaveret dÌkket af forskellige jordlag, og millioner af ür senere stür vi med et fossil.

For hvad sker der i naturen under normale omstÌndigheder? I samme øjeblik dyret er segnet om, flokkes üdselÌdere om det, fra jorden og fra luften. Gribbe vil i løbet af no time have spottet byttet. Bare det at Ên grib slür ned, er signal til andre spejdende gribbe om at her er noget interessant. HyÌner vil ogsü komme ilende til stedet, og efter forbavsende kort tid vil der kun ligge fü knogler tilbage af üdslet. Men ikke nok med det, ben-Ìdere, forrüdnelsesbakterier osv. vil sørge for at udrydde selv det mindste spor efter selv det største dyr; alt er vÌk; intet er tilbage!

Nej, alt tyder pĂĽ at skal vi i dag stĂĽ med et fossil, mĂĽ det vĂŚre blevet begravet ret sĂĽ hurtigt. Hertil kommer det lille kuriosum at de fleste (om ikke alle) fossiler er blevet dannet ved hjĂŚlp af vand.

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0

'VOE BG CM“EEFMF GSB FO LO�LLFU 5 3FY LOPHMF UWJOHFS PT NÎTLF UJM BU UBHF IFMF GPTTJMM�SFO PQ UJM GPSOZFU PWFSWFKFMTF 5 3FY TJHFT BU IBWF MFWFU GPS PWFS NJP ÎS TJEFO ,BO NBO NFE SJNFMJHIFE GPSWFOUF BU CM“EEFMF U W SFTUFS BG CMPELBS U I SFTUFS BG DFMMFS IBS PWFSMFWFU TÎ M�OHF 'VOEFOF FS VOEFST“HU BG FU GPSTLFSUFBN VOEFS MFEFMTF BG .BSZ ) 4DIXFJU[FS GSB /PSUI $BSPMJOB 4UBUF 6OJWFSTJUZ &O SBQQPSU IFSPN CMFW QVCMJDFSFU EFO NBSUT J 4DJFODF o %F NJLSPTLPQJTLF TUSVLUVSFS TPN CMFW VEUSVLLFU BG OPHMF BG CMPELBSSFOF iMJHOFS DFMMFSw 4Î ES 4DIXFJU[FS IBS NÎUUFU TUJMMF TJH TFMW TQ“SHTNÎMFU x)WPSEBO IBS EJTTF DFMMFS LVOOFU IPMEF TJH J PWFS NJP ÎS j 4F IUUQ DSFBUJPO DPN EJOP QSPUFJO EFOJBM

'PSTLFMMJHF TMBHT EZS J IPCFUBM Endnu en ting der er vÌrd at bemÌrke nür vi taler om fossildannelsen, er følgende faktum: Mange steder har man fundet fossile rester af mange forskellige dyr i Ên pÌrevÌlling – og det i hobetal. Nogle steder taler man lige frem om fossilkirkegürde, sü tÌt og sammenfiltret ligger fossilerne fra forskellige arter. Man har søgt en forklaring i asfaltsøer. Men hvis de skulle vÌre forklaringen pü de mange fossiler, mü Jorden i fortiden have vÌret mere asfalteret end hvis der havde vÌret flere 'PTTJMFS FS GVOEFU J NBTTFWJT motorveje end urskove!

SĂĽ det med “den stille dødâ€? er et helt forkert billede af virkeligheden.

%F GPSTLFMMJHF EZSFS�LLFS EVLLFS OPHFU BOEFSMFEFT PQ J EFO GPTTJMF MBHTFSJF FOE IWBE %BSXJO IBWEF GPSFTUJMMFU TJH )BO SFHOFEF NFE BU EF WJMMF UFHOF FU iMJWFUT US�w PH EFSNFE FWPMVUJPO VE GSB ÑO FOLFMU TUBNGPSN “WFSTUF UFHOJOH * WJSLFMJHIFEFO EVLLFS S�LLFSOF TOBSFSF PQ TPN FO iMJWFUT HS�TQM�OFw NFE FO NBTTF GPSNFS PQTUÎFU QBSBMMFMU J %FO LBNCSJTLF &LTQMPTJPO

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

,BUBTUSPGFUFPSJFS UJM Â?SF WÂ?SEJHIFE JHFO Noget voldsomt mĂĽ der vĂŚre forgĂĽet: Hele skove, sĂĽ store at de har dĂŚkket hele kontinenter, er blevet rykket op med rode og er knĂŚkket som tĂŚndstikker. Nogle steder er trĂŚstumper “plantet igenâ€? med rodklump og det hele, sĂĽ det forstenede trĂŚ i dag rager op gennem flere lag af sand, ler eller kalk.

Vi kan derfor konstatere at der engang i fortiden er sket noget meget usÌdvanligt dengang fossilerne blev dannet. Hvad det �usÌdvanlige� er, diskuteres stadig.

(FPMPHJFOT GBEFS Her er en historisk betragtning pĂĽ sin plads. For halvtreds ĂĽr siden, i min gymnasietid, var det stadig “geologiens fadersâ€?, Charles Lyells, synspunkt der gjorde sig gĂŚldende: – Det er alene de [langsomme] geologiske processer vi kan iagttage i

TLBCFMTF EL

03*(0

%FO USBEJUJPOFMMF GPSFTUJMMJOH PN FO MBOHTPN CFHSBWFMTF BG GPTTJMFS FS NPETBHU BG EJTTF GVOE CMBOEU NBOHF BOESF 5 W FO SPWmTL iGBTUGSPTTFUw J TBNNF “KFCMJL TPN EFO FS WFE BU TMVHF FO NJOESF mTL U I FO GPSTUFOFU WBOENBOEè o 7VSEÑS TFMW )WPS TUPS DIBODF FS EFS GPS BU CBSF FU QBS TUZLLFS BG EF HPQMFS WJ J EBH mOEFS J WBOELBOUFO TLVMMF FOEF TPN GPTTJMFS IWJT QSPDFTTFO JLLF FS GPSFHÎFU LBUBTUSPGBMU IVSUJHU 'SB CPHFO &OUTUFIVOH VOE (FTDIJDIUF EFT -FCFXFTFO

dag der har vÌret virksomme i hele Jordens historie! Ergo: Nutiden er nøglen til fortiden!

Men en del opdagelser har siden da gjort at denne nagelfaste tro har fĂĽet sig et skud for boven. Og der skal vi kikke pĂĽ et stykke af den danske del af Verdensnaturarven, nemlig Stevns Klint. For det iridiumholdige askelag der ligger som et mørkt bĂĽnd i limstenen, er et vidnesbyrd om “det meteornedslag der har udryddet dinoerneâ€?. Det er alle i dag enige om.

Vi kan altsü konstatere at flere og flere er begyndt at tale om mere eller mindre verdensomspÌndende katastrofer med alvorlige følger for livet pü Jorden. Men de taler samtidig om at der har vÌret millioner af ür mellem disse katastrofer; mellemrum som vi dog ikke har mindste spor af. sediment(er) – de geologiske materialer ler, sand, grus, kalk/ limsten osv. der er blevet nedbrud Êt sted og aflejret et andet.

%FUUF GPSHÂ?OHFMJHF CMBE FS CMFWFU iGBTUGSPTTFUw GPS FGUFS UJEFO J4UPDL1IPUP

03*(0 PLUPCFS

#M�LTQSVUUFS PSUPDFSBUJUFS IWPS LVO EFSFT TLKPME FS CFWBSFU "MMF MJHHFS TPN EF CMFW CFHSBWFU J TBNNF SFUOJOH WFE FO LBUBTUSPGF NFE TUS“NNFOEF WBOE %FO BMUFSOBUJWF GPSU�MMJOH PN BU EFUUF MBH NFE CM�LTQSVUUFS TLVMMF W�SF EBOOFU MBOHTPNU WJMMF JOEFC�SF BU EJTTF CM�LTQSVUUFS TLVMMF IBWF MBHU TJH UJM BU E“ J O“KBHUJH TBNNF SFUOJOH BMMF TPN ÑO PWFS FO QFSJPEF QÎ NBOHF NJP ÎSè 'PUP .BUT .PMFO

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0 &U MZOLVSTVT J HFPMPHJ [Og sü har geologen Mats MolÊn lavet følgende tilføjelse i Genesis’ svenske pendant til dette temanummer:] Der er dog noget som vi med sikkerhed vÊd, mü have taget lang tid for at kunne dannes. Og det er rigtig løs jord og klippemateriale som er sü forvitret og nedbrudt at man kan brÌkke det i stykker med fingrene (sü dele af bjerget nÌsten ligner jord).

Der findes kun to steder i Jordens historie hvor vi har spor af lange tidsforløb.

Det første er det som ligger lige for nĂŚsen af os: PĂĽ det meste af Jordens overflade, i lag fra istiden og til nu, ligger der bĂĽde jordlag og forvitrede bjergarter. Men sĂĽdanne “tids-tegnâ€? finder vi ikke i de klippelag der indeholder mĂŚngder af fossiler, fra det som kaldes kambrium til tertiĂŚr (jf. figuren her ved siden af.)

Det andet sted med spor af lang tid hvor vi støder pü rester af jordlag og forvitrede bjergarter, ligger under de lag der indeholder fossiler. Altsü pü grÌnsen mellem det man kalder hhv. prÌkambrium og kambrium. (Man ser ofte at der ogsü er andre lag end kambrium der ligger oven pü prÌkambrium.)

Det ser faktisk ud som om der først er forløbet en rum tid.

Derefter er der dannet en masse forskellige lag i hurtig rÌkkefølge efter hinanden i en verdensomspÌndende katastrofe. Og sü igen et langt tidsforløb efter denne katastrofe.

En del darwinister forstiller sig at der engang har vÌret en verdensomspÌndende oversvømmelseskatastrofe pü planeten Mars, sü nÌsten hele planetens overflade har vÌret dÌkket af vand i mere end et ür. Det er betydeligt mere sandsynligt at planeten Jorden har vÌret udsat for en südan oversvømmelse, for sü kan vi forstü hvorfor de fund vi har gjort fra Jordens geologiske historie, ser ud som de gør.

&U nFSMBHTGPTTJM #FN�SL BU EFOOF GPSTUFOFEF US�TUBNNF SBHFS PQ HFOOFN nFSF MBH 0H MJHF O“KBHUJHU EFUUF US�

WFOEFS QÎ IPWFEFUè 'PUP )BSBME ( $PGmO 4F PHTÎ IUUQ XXX JDS PSH BSUJDMF DMBTTJD QPMZTUSBUF GPTTJM

Men darwinisten vil aldrig i livet acceptere tanken om en südan verdensomspÌndende oversvømmelse, for sü forsvinder alle de millioner af ür som man anser som afgørende for evolutionsfortÌllingen. „

)VSUJH FMMFS MBOHTPN TFEJNFOUFSJOH i4FEJNFOUw LPNNFS BG EFU MBUJOTLF PSE GPS iCVOEGBMEw %FUUF GPUP LBMEFU i8BMLJOH UIF 8BWFw FS GSB 6UBI 64" PH WJTFS FO iGSPTTFOw LMJU o 4ĂŽ TFOU TPN J GBOEU HFPMPHFSOF VE BG IWPSEBO NBO TFS GPSTLFM QĂŽ BnFKSJOH BG WJOE J Â?PMJTLF TFEJNFOUFS FMMFS BG WBOE J nVWJBMF EJUUP %FSGPS LBO WJ J EBH LPOTUBUFSF BU EFOOF TBOETUFO PQSJOEFMJHU FS EBOOFU BG nZWFTBOE .FO IWPS IVSUJHU FS EFOOF GPSWBOEMJOH GSB TBOE UJM TUFO GPSFHĂŽFU )WJT TFEJNFOUFSJOHFO FS GPSFHĂŽFU PWFS NJMMJPOFS BG ĂŽS WJMMF EFS OPL WÂ?SF CMFWFU SPE J EF mOF MJOKFS NBO OV LBO TF J TBOETUFOFO 4ĂŽ JLLF BMFOF NĂŽ BGTÂ?U OJOHFO WÂ?SF GPSFHĂŽFU SFU IVSUJHU EFU NĂŽ iGBTUGSZTOJOHFOw PHTĂŽ WÂ?SF o i'BTUGSZTOJOHFOw BG LMJUUFO FS GPSFHĂŽFU WFE BU MBHFOF IBS WÂ?SFU VETBU GPS FU TĂŽ TUPSU USZL BU TBOELPSOFOF FS VOEFSHĂŽFU FO LFNJTL QSPDFT IWPSWFE EF FS CMFWFU PNLSZTUBMJTFSFU PH EFSNFE GPSWBOEMFU UJM TBOE TUFO J4UPDL1IPUP

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

TLBCFMTF EL

03*(0

5JM PWFSWFKFMTF I forbindelse med livets oprindelse ser man vand som en meget vĂŚsentlig faktor. Har man fundet vand pĂĽ en planet, tror man ogsĂĽ pĂĽ muligheden for at livet er opstĂĽet. – Ser vi pĂĽ vands indvirkning pĂĽ livet pĂĽ vores egen planet, opdager vi at “det livgivende vandâ€? kan have en helt anden rolle, nemlig hvilken?

Sü hvad er mest sandsynligt for vidunderstoffet vands vedkommende? At det er den store opfinder af livet, eller det i fortiden (og i dag, for den sags skyld) ogsü kan optrÌde som den store dødsengel?

5JM PWFSWFKFMTF Vi vÊd med sikkerhed at dyrene er blevet begravet i den rÌkkefølge de er døde. Men nu kan man jo spørge sig selv: – Hvorfor taler man om at dyr og planter er opstüet nür man finder dem som fossiler? Nür man finder et fossil, er det vel evidens for hvordan den pügÌldende organisme er død og begravet? Hvorfor skriver lÌrebøgerne det ikke som det er, altsü at fossiler handler om død & ødelÌggelse og ikke om fremtrÌden pü livets scene?

Man kan endog tolke fossilrĂŚkkefølgen ud fra det niveau organismerne har levet pĂĽ, højt oppe eller langt nede i det “sammenbrasedeâ€? økosystem. Eller hvor gode dyrene har vĂŚret til at bevĂŚge sig, eller hvor dygtige de har vĂŚret til at flyde oven pĂĽ vandet. Hvorfor nĂŚvnes disse muligheder (nĂŚsten) ikke i

moderne lÌrebøger der skal beskrive fortiden i geologisk forstand?

5JM PWFSWFKFMTF Hvad skal man gøre ved biologibøger der er sü overivrige efter at fortÌlle evolutionshistorie at det gür en smule ud over sagligheden? Se ogsü artiklen Spørgsmül til din biologibog, i ORIGO 132.

5JM PWFSWFKFMTF Mange ser de beskrevne iagttagelser som spor efter den oversvømmelse der er omtalt i Biblens første bog. I dansk folkelig tradition kaldes denne oversvømmelseskatastrofe for “Syndflodenâ€? efter en folkemytologisk fejloversĂŚttelse af det tyske “Sintflutâ€?. Tysk Wikipedia beretter: ÂťDet tyske ord “Sintflutâ€? kommer fra Middelhøjtysk sin(t)vluot, eller oldhøjtysk sin(t) fluot, og betyder sĂĽ meget som “stadigvarende oversvømmelseâ€?, sĂĽ det har altsĂĽ intet med ordet “syndâ€? at gøre.ÂŤ Hvorfor er denne beretning mon – i mere eller mindre farverige versioner – gĂĽet verden rundt og findes i snart sagt alle kulturer?

Kan det vĂŚre udtryk for en slags “kollektiv hukommelseâ€? i menneskeheden?

)VSUJH FMMFS MBOHTPN ** 4BOETUFOFO J CVOEFO BG EFUUF CKFSHNBTTJW FS UZEFMJHWJT BGTBU BG WBOE KG CJMMFEFU TJEF .FO FS EFOOF TFEJNFOUFSJOH GPSFHÎFU PWFS NJMMJPOFS BG ÎS .PE EFOOF GPSFTUJMMJOH UBMFS BU MBHFOF MJHHFS TÎ VGPSTUZSSFU TPN EF H“S 1-64 FO UJOH NFSF )WBE MJHHFS EFS JNFMMFN MBHFOF %FO BGH“SFOEF iUJETNÎMFSw NÎ OFNMJH W�SF WVMLBOVECSVE 'PS IWJT EF UZLLF MBH J CVOEFO TU“SSFMTFTGPSIPMEFU WJTFT BG NFOOFTLFU QÎ CJMMFEFU FS BGTBU VEFO TQPS BG WVMLBOTL BTLF NFMMFN MBHFOF NÎ EFU W�SF I“KTU VTBOETZOMJHU BU BnFKSJOHFO IBS GVOEFU TUFE PWFS NJMMJPOWJT BG ÎS 'PS WVMLBOFS QMFKFS JLLF BU MJHHF TUJMMF TÎ M�OHF BE HBOHFO J4UPDL1IPUP

03*(0 PLUPCFS

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

03*(0

'PTTJMFSOF TJHFT BU GPSUÂ?MMF FWPMVUJPOTIJTUPSJF .FO TF MJHF IFS IWPSEBO EFU FS HĂŽFU NFE FO BU EF IFMU TUPSF iPWFSHBOHTGPSNFSw

&O IĂŽOEHSBOBU J UFUSBQPEFSOFT VEWJLMJOH "G -FJG "TNBSL +FOTFO GPSLPSUFU BG SFE

Tiktaalik passede perfekt som mellemform eller “missing-linkâ€? i de forestillinger som evolutionsteorien har stĂĽet fadder til om fisk-landdyrovergangen. Fundet af Tiktaalik skabte en enestĂĽende evolutionĂŚr klarhed over fisk-landdyr overgangen der hidtil havde vĂŚret “besvĂŚrligâ€? som følge af manglende overgangsformer.

Men desvĂŚrre for fossilhistoriens og evolutionsteoriens forklaringsevne mistede Tiktaalik sin fornemme status som “missing-linkâ€? efter fĂĽ ĂĽr. Det skyldes fund af spor af tetrapoder (4-benede landdyr) fra aflejringer der er mere end 10 millioner ĂĽr ĂŚldre end de aflejringer hvor man har fundet Tiktaalik-fossilerne. Landdyrene var altsĂĽ allerede udviklet før Tiktaalikfossilerne blev aflejret. ÂťTiktaalik var en stor rovfisk der levede i lavvandede omrĂĽder. Den tillader os at danne os et godt billede af et vandrovdyr med tydelige ligheder til tetrapoder – lige fra dens bøjelige nakke til dens meget lemmelignende finnestruktur,ÂŤ skriver en af forskerne, Edward Daeschler, i 2006.

Tetrapod-fodsporene der blev fundet i et ĂŚldre stenbrud i Polen, dateres til at vĂŚre 20 millioner ĂĽr ĂŚldre end Tiktaalik-fossilerne. De fossile tetrapod-fodspor virkede derfor som en hĂĽndgranat mod Tiktaaliks status som

Ordforklaring elpistostegid (pluralis: elpistostegider) – er betegnelsen for kvastfinnede fisk fra sen Devon; Tiktaalik var en elpistostegaliansk fisk.

Efelium – delperiode i den geologiske tidsalder Devon; se fig. fylogeni – har at gøre med fylogenese der handler om en arts eller slÌgts evolution. stratigrafi – den del af geologien der handler om jordlagenes alder og sammenhÌng.

mellemform. Tetrapod-sporene fra Nedre og Mellem Efelium var ikke alene ødelĂŚggende for Tiktaalik, men ogsĂĽ for andre lignende arter og mellemform-kandidater. Man mĂĽ forestille sig at skuffelsen blandt palĂŚontologerne har vĂŚret stor. Henry Gee, en af redaktørerne pĂĽ Nature, skriver at Âťden nydeligt anrettede sammenhĂŚng imellem stratigrafien og fylogenien, hvor elpistostegiderne reprĂŚsenterer en overgangsform i den hurtige evolution af tetrapoder [‌], er en grusom illusionÂŤ.Â

0WFSTBU GSB GSBOTL 8JLJQFEJB

3FLPOTUSVLUJPO BG 5JLUBBMJL GSB 8JLJQFEJB

* NJO FMTLFEFT VSUFIBWF IBS WJ HBOHF E�LLFU NFE SBM NBOHF TNVLLF TNÎTUFO BG HSBOJU PH HOFKT TBOE PH LBMLTUFO 4Î WJ TBNMFS UJU OPHMF BG EFN PQ QÎ IBWFCPSEFU GPS BU LJLLF EFN O“KFSF FGUFS .FO IWBE TFS KFH ,BO NBO MJHFGSFN mOEF FU GPTTJM QÎ TJO IBWFHBOH %FU TFS GBLUJTL TÎEBO VE &O iPSNw BG FO TMBHT )WPS NPO EFO LPNNFS GSB )WPSEBO FS EFO NPO IBWOFU J EFOOF LBMLTUFO %FO TFS SFU WFMCFWBSFU VE &HOF GPUPT #JMMFEF NFE K�UUFMZT GVOEFU TBNNF TUFEè

'PSLMBSJOHFS EFS JLLF IPMEFS

TLBCFMTF EL

03*(0

i#SVHTBOWJTOJOHw

*EFFO NFE EJTLVTTJPOTI�GUFSOF 03*(0 PH Ingen tvivl om at Darwin har haft stor betydning for vores tÌnkning. Man har brugt ham (mere eller mindre berettiget) til at smide skabelsestroen pü porten i den videnskabelige diskussion. Ifølge visse ateister er Darwin den sol der har jaget alle (over)troens skygger pü flugt, sü den sande viden om menneskets stilling i naturen har sat os fri fra alle religiøse forestillinger. Som det hedder i 50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben: Vores [menneskets] sÌrstilling pü Jorden forsvandt süledes som dug for solen.

(VET UP C“HFS Ifølge Francis Bacon, den moderne videnskabs fader (ham med Den induktive Metode), har Gud “skrevetâ€? ikke ĂŠn, men to bøger, nemlig Den hellige Skrift og Naturens Bog. – Men hvad sĂĽ hvis de to bøger ikke siger det samme (om menneskets stilling i naturen, fx)? Hvilken af de to har sĂĽ ret? Her valgte “De gamleâ€? en god konfliktløsning De to Bøger imellem ved at stille spørgsmĂĽlet: Er vi sikre pĂĽ at vi har forstĂĽet Naturens Bog rigtigt, eller at vi har tolket Skriften rigtigt? (LĂŚs mere om Guds to bøger – en definition i ORIGO 129 fra december 2013.)

Det mener vi i ORIGO mü vÌre en diskussion vÌrd. Derfor dette og det kommende temanummer i form af et par fortløbende diskussionshÌfter.

4PMFO GSB EFU OJUUFOEF ĂŽSIVOESFEF ,BSJLBUVSUFHOJOH GSB NBHBTJOFU 1VDI EFS WJTFS $IBSMFT %BSXJO TPN EFO LMBSF TPM EFS CSÂ?OEFS JHFOOFN BMMF USPFOT PH PWFSUSPFOT TLZFS

SpørgsmĂĽlet er sĂĽ om naturvidenskaben ikke har fĂĽet anbragt sig selv i noget af en spĂŚndetrøje med den stĂŚrke “bekendelse til Darwinâ€?. En del forskere – flere og flere, faktisk – synes i hvert fald at den generelle tilgang til teorien er blevet noget ukritisk. Kan Den (almĂŚgtige) naturlige Selektion virkelig bĂŚre al den kreativitet og innovation den ofte tillĂŚgges?

Og spørger man “danske skolebøgerâ€?, er svaret klart: En “tro pĂĽ Darwinâ€? er alene et spørgsmĂĽl om tro eller viden, for vi vĂŠd at “Darwin har retâ€?. Det stĂĽr ikke til diskussion.

Nu er vi i Danmark/Norge sĂĽ heldige at have en Grundtvig. Han troede ikke blot pĂĽ højskoler og den frie skole, men ogsĂĽ den frie tanke. Hvilket i og for sig stemmer fint overens med den naturvidenskabelige tradition for den frie, ikke-ideologiske forskning. Derfor mĂĽ det vĂŚre naturligt at stille kritiske spørgsmĂĽl, ogsĂĽ “til Darwinâ€?.

I sandhedens interesse bør isĂŚr unge mennesker blive prĂŚsenteret for nogle helt banale facts om evolutionsteoriens stilling som de tydeligvis bliver snydt for nĂĽr de alene ser fjernsyn og lĂŚser i deres skolebøger. Og derfor mĂĽ det ogsĂĽ vĂŚre naturligt at de fĂĽr lov at møde – og selv stille – de nødvendige spørgsmĂĽl. For er det ogsĂĽ i dag rimeligt at fastholde at “menneskets sĂŚrstilling er forsvundet som dug for solenâ€??

Som kosmologerne har formuleret det: Der er mere og mere der tyder pü at der er tÌnkt pü mennesket fra allerførste begyndelse i Universets historie!

03*(0 PLUPCFS

HÌfterne er en nyredigering af ORIGOs temanummer Tügen letter fra november 2005. Dette hÌfte (som i sin svenske version er udkommet i 4. reviderede udgave og trykt i over 9.000 eksemplarer) er resultat af et skandinavisk samarbejde mellem det svenske GENESIS og det dansk-norske ORIGO. Den oprindelige mülgruppe var unge mennesker i konfirmationsalderen, men da svenskerne for lÌngst har udvidet denne til en bredere lÌserskare, finder vi det naturligt at gøre det samme i denne opdaterede danske udgave.

SĂĽ hĂŚfterne er nu skrevet med henblik pĂĽ diskussionsgrupper af forskellig art; lige fra skoleklasser over konfirmandhold til (bibel)studiekredse.

Det er vigtigt for os i redaktionen at understrege at de emner der er foreslĂĽet under rubrikkerne “Til overvejelseâ€?, ikke mĂĽ virke begrĂŚnsende for diskussionen. TvĂŚrtimod. Alt skal kunne diskuteres. De er alene ment som “igangsĂŚttereâ€?.

Og husk, uenigheder bør ikke altid ses som noget negativt (som det ellers tit gør i dette “konsensussamfundâ€?), men som en berigelse til skĂŚrpelse af argumenter og afklaring af synspunkter. „

-Â?TF WJEFSF Hvis disse diskussionshĂŚfter har tĂŚndt dig, var det mĂĽske vĂŚrd at overveje om du ikke selv skulle lĂŚse videre og blive biolog, blive forsker. Vi vĂŠd om mange unge kristne der ikke tør lĂŚse videre fordi de er bange for at miste deres tro. Hvis de begynder pĂĽ et studium med et ĂĽbent sind (alt kan diskuteres, ogsĂĽ neodarwinismens sĂŚdvanlige forklaringer) og holder forbindelsen ved lige til fx Origo eller Genesis (sĂĽ de ikke bliver vĂŚltet over ende af den ensidige propaganda), vil der vĂŚre meget stor “risikoâ€? for at den eneste tro de mister, er troen pĂĽ darwinismens filosofiske forklaringer!

i#SVHTBOWJTOJOHw

03*(0

x4MÎ G“MHF NFE EFN EFS T“HFS TBOEIFEFO PH W�S QÎ WBHU PWFS GPS EFN EFS NFOFS EF IBS GVOEFU EFO j

&GUFSTLSJGU Vi bor i et demokrati, og tak og lov for det. Demokrati betyder bl.a. ytringsfrihed, og ytringsfrihed betyder igen at man i demokratiet kan kalde den til enhver tid siddende statsminister for mindre pĂŚne ting, hvis man nu har lyst til det, uden at der sker noget ved det.

Men underligt nok er der tilsyneladende ĂŠt punkt i det danske, norske, og svenske demokrati hvor ytringsfriheden ikke gĂŚlder. Ikke sĂĽdan at man kan risikere at komme i fĂŚngsel for sin overbevisning, men man kan faktisk risikere sit job eller komme ud for anden chikane: Nemlig hvis man i fuld offentlighed kritiserer den sĂŚdvanlige udlĂŚgning af evolutionslĂŚren.

En kinesisk palÌontolog pü besøg i USA har skitseret problemet pü følgende morsomme müde: I Kina kan vi ikke kritisere regeringen, men gerne Darwin. Her i Amerika kan man godt kritisere regeringen, men ikke Darwin!

Nu er det nok som bekendt südan at en humoristisk bemÌrkning kan rumme en del sandhed; og sandheden her er at vi i Norden übenbart har lidt af samme problem med den frie udveksling af ideer. Nür der i de nordiske lande er røster fremme om at det (i praksis) skal vÌre forbudt i skolerne at kritisere evolutionsteorien, stür vi ikke blot med en krÌnkelse af ytringsfriheden, men med intet mindre end et angreb pü det mest fornemme element i den videnskabelige tradition, den kritiske sans!

'PS IWBE FS EFS HBMU i at stille spørgsmĂĽl? Er det dybest set ikke dĂŠt hele vores undervisnings- og dannelsesideal gĂĽr pĂĽ, at stille kvalificerede, ja, selv “dummeâ€? spørgsmĂĽl?! SĂĽ mĂĽ det vel ogsĂĽ vĂŚre tilladt at stille spørgsmĂĽl til alle de ting inden for faget biologi som man kan undre sig over? Blandt andet hvor forklaringerne faktisk gĂĽr imod naturlovene eller i hvert fald mod almindelig sund fornuft. Det mĂĽ da vĂŚre helt elementĂŚrt, dear Watson!

Hvorfor mĂĽ vi ikke fĂĽ at vide at “Darwins forklaringerâ€? ikke altid er helt sĂĽ enkle som vi møder dem pĂĽ tv? Hvorfor mĂĽ vi ikke oplyses om at dataene undertiden peger “den gale vejâ€? i forhold til evolutionslĂŚren og ikke nødvendigvis “i Darwins retningâ€?? Hvad er det der gør at de der søger nogle bedre forklaringer, hurtigt sĂŚttes i bĂĽs med fundamentalister, astrologer og andet alternativt “godtfolkâ€?? Hvorfor er en del biologer sĂĽ aggressive? Hvorfor er der sĂĽ mange mennesker der er sĂĽ bange for at evolutionsteorien ikke skulle vĂŚre hele sandheden og intet andet end sandheden? Hvilke frustrationer ligger der bag at den saglige diskussion meget ofte er udelukket lige sĂĽ snart “Darwinâ€? er “pĂĽ bordetâ€??

4FMWG“MHFMJHU LSBW UJM QFOTVN Ingen i de nordiske lande drømmer vel om at vi ikke skal undervise i evolutionsteori. Det giver jo ingen mening nĂĽr flertallet “abonnerer pĂĽâ€? Theodosius Dobzhanskys synspunkt at “intet i biologien giver meningen undtagen i lyset af evolutionenâ€?. (TB var en af teoriens tunge drenge.) – Det sagen

&GUFSTLSJGU

(og ytringsfriheden) drejer sig om i sin rørende enkelthed er derfor: Hvorfor er den der har en fuldstÌndig materialistisk tilgang til al biologi, mindre fundamentalistisk end den skabelsestroende? (Og vi minder lige om at skabelsestro ikke nødvendigvis er lig med fundamentalistisk lÌsning af skabelsesberetningen.) Skabelsestroen bygger blot videre pü den frugtbare videnskabelige tradition der regner med en fundamental betydning i ordene: – I begyndelsen skabte Gud ‌ Er den materialistiske reduktionist ikke temmelig religiøs nür han tror pü at biologiske maskiner kan blive til af sig selv (og dermed at al biologi kan reduceres til fysik & kemi)? Den skabelsestroende tror pü at vi mü gü ud fra en causa prima, en første ürsag, en intelligens, et grundlÌggende design, eller hvad man nu vil kalde det. Man kan ogsü sige at han tager

)FS FS TUBSUQVOLUFU GPS FU CJPMPHJTL TZTUFN EFS FS QSPHSBN NFSFU UJM BU PQSFUIPMEF PH SFQSPEVDFSF TJH TFMW

den informationsteoretiske del af biologien alvorligt. Moderne biologi handler jo i høj grad om IT. Hvorfor? Fordi DNAkoden – som alt liv “hĂŚnger pĂĽâ€? – er universets mest avancerede stykke programmering.

Jeg er overbevist om at hvis vi vil sige noget sandt om livet (om dets opstüen og udvikling), er vi nødt til prÌcist at definere hvad det er vi taler om. Jeg har derfor i nogle ür kÌmpet med en definition pü liv og er foreløbig kommet frem til følgende: Livet udfolder sig i biologiske systemer der er programmeret til at opretholde og reproducere sig selv.

TLBCFMTF EL

03*(0 'PSEFMFO WFE EFOOF EFmOJUJPO (som jeg ubeskedent selv vil fremhÌve) er at den gør det let at skelne skidt fra kanel: De forklaringer der fremføres pü et givent evolutionsforløb, afsløres meget hurtigt som evidensbaserede (altsü videnskabelige) eller som mere eller mindre fri fantasi nür de konfronteres med denne definition.

Og lakmusprøven er faktisk den naturlige selektion/udvĂŚlgelse: Hvis en organismes udvikling kan forklares ved hjĂŚlp af tab af information (“tab af programmeringâ€?) eller brug af information der har ligget “gemtâ€? i genomet, har den naturlige selektion en rolle at spille. Hvis ikke, dur den naturlige selektion ikke som forklaring.

8JMMJBN 1BMFZ UJM �SF PH W�SEJHIFE JHFO %B 1BMFZ J TJO UJE HJL TJH FO UVS QÎ IFEFO GBMEU IBO PWFS G“MHFOEF PWFSWFKFMTF o )WJT NJO GPE TU“EFS QÎ FO TUFO WJM KFH OPL TJHF UJM NJH TFMW BU EFO I“SFS NFE UJM OBUVSFO EFO IBS BMUJE W�SFU EFS )WJT KFH EFSJNPE LPNNFS UJM BU TQBSLF UJM FU VS WJM KFH NFE EFU TBNNF W�SF LMBS PWFS BU EFUUF VS JLLF I“SFS UJM OBUVSFO %FU FS LPOTUSVFSFU BG FO VSNBHFS o 1Î TBNNF NÎEF FS MJWFU JLLF FO EFM BG OBUVSFO %FS NÎ IBWF W�SFU FO LPOTUSVLU“S UJM BU T�UUF EFU J HBOH %FUUF J PH GPS TJH MPHJTLF TZOTQVOLU CMFW FO PWFSHBOH GPSMBEU VOEFS JOEUSZL BG EBSXJOJTNFOT QÎTUBOE PN BU MFWFOEF PSHBOJTNFS LBO CMJWF UJM BG TJH TFMW * EBH FS 1BMFZT BSHVNFOU NÎTLF W�SE BU HFOPWFSWFKF %FO MFWFOEF DFMMF FS NBOHF HBOHF NFSF LPN QMJDFSFU FOE EFO C�SCBSF WJ TFS QÎ CJMMFEFU %B WJ JLLF WJMMF ES“NNF PN BU CJMEF PT TFMW FMMFS BOESF JOE BU EFOOF QD FS CMFWFU UJM BU TJH TFMW J EFU NJMK“ WJ IFS mOEFS EFO IWPSGPS USPS WJ TÎ BU OPHFU FOEOV NFSF LPNQMJDFSFU EFO NFTU FOLMF DFMMF

FS CMFWFU UJM BU TJH TFMW o BMFOF WFE IKÂ?MQ BG OBUVSFOT CMJOEF LSÂ?GUFS

03*(0 PLUPCFS

For selvom den naturlige selektion af nogle betragtes som en naturlov, kan den selvfølgelig ikke virke i strid med andre naturlove. – Og hvordan ligger det lige med programmering der opstür af sig selv? Ikke-styret fysik/kemi forklarer vel ikke lige frem livets informatik-del?!

Darwin anede (naturligt nok) ikke en brik om IT-problemer og cellernes afhĂŚngighed af IT-systemer. (Det er faktisk først i dette ĂĽrhundrede at det rigtig er gĂĽet op for os.) Havde han gjort det, ville han sikkert have fastholdt sin beundring for design-argumentet fra dengang han lĂŚste om det i William Paleys berømte bog Natural Theology fra 1802, og nok ikke skrevet sin Om Arternes Oprindelse ‌ Hertil kommer det faktum at Darwin med tiden kom til at tvivle mere og mere pĂĽ om den naturlige selektion virkelig “kan bĂŚreâ€? alt det den tillĂŚgges. Derfor var det han søgte over i “sit hjertebarnâ€? Pangenesis (som han kaldte sin egen genetik), og som han brugte mindst lige sĂĽ meget tid pĂĽ som pĂĽ Arternes Oprindelse.

Denne Darwins voksende tvivl pĂĽ “den opdagelse som har gjort ham til en af videnskabens pionererâ€?, er der ikke sĂĽ mange der hører om i dag. Og det er faktisk en skam.

Det kunne mĂĽske give en lidt mere afbalanceret samtale om Darwins teorier, ogsĂĽ i dag. ,FEFMJH UFOEFOT Der har bredt sig en kedelig tendens i den offentlige diskussion (nĂŚret af boulevardpressen og de sociale medier): GĂĽ efter manden, ikke efter bolden! – Derfor er det ogsĂĽ ganske forventeligt at den elev der tør stille sig op og “stille spørgsmĂĽl til sin biologibogâ€? (eller sin lĂŚrer) nĂĽr det handler om emnet evolution, risikerer at blive mødt, ikke med saglige svar, men med modspørgsmĂĽlet (i betydningen: “tag modet fra spørgerenâ€?!): “Du er mĂĽske creationist!â€? Mange mennesker vil nemlig hellere skyde budbringeren ned pĂĽ stedet end skyde pĂĽ sin egen (ulogiske) livsfilosofi.

Hvorfor er det sĂĽdan? Sikkert fordi det dybeste man kan røre ved hos et menneske, er dets livsanskuelse. “Og den skal der ikke vĂŚre nogen der rører ved!â€?

Men den saglige opfølgning pĂĽ modspørgsmĂĽlet mĂĽ (trods al animositet) alligevel vĂŚre: – Er det ikke vigtigere hvad spørgsmĂĽlet indeholder end hvad spørgerens eventuelle motiv er til at stille sit spørgsmĂĽl? “Kritikerne/spørgerne har jo ikke forstĂĽet noget som helst af det fine ved evolutionsteorien.â€? – Hvad helt nøjagtig er det sĂĽ de ikke har forstĂĽet? Prøv at forklare det.

Et fagligt spørgsmĂĽl krĂŚver vel stadig et sagligt svar? Inden for faget fysik er det i hvert fald helt legalt at “stille dumme spørgsmĂĽlâ€?; man kan lige frem vinde en pris for det; sĂĽ hvorfor kan elever og andre nysgerrige ikke fĂĽ svar pĂĽ deres dumme spørgsmĂĽl i biologi? /“EWFOEJH EJTLVTTJPO For det er vel ikke sĂĽdan at Darwins ideer har fĂĽet ikonstatus, at de er blevet helt urørlige?

Det kan naturligvis ikke vĂŚre rigtigt. I den videnskabelige samtale (og i et demokrati) mĂĽ alt kunne diskuteres. Og der er faktisk en hel del at diskutere. Vi tager lige et par spredte citater fra Evolutionens Ikoner i forbindelse med den videnskabelige fortĂŚlling om menneskets oprindelse. (Og minder lige om

&GUFSTLSJGU

03*(0 at kantede parenteser, [x], betegner Ìndringer i eller tilføjelser til den citerede tekst.) •

•

[John Durant, oxfordhistoriker, har udtalt:] Som tingene prÌsenterer sig nu, stür vi med et akut behov for en afmytologisering af naturvidenskaben. [PalÌantropologen Misia Landau skriver i sin bog Narratives of Human Evolution at] udformningen af de klassiske palÌantropologiske tekster i lige sü høj grad [var] bestemt af rammerne for den folkelige fortÌlling som af hündgribelig[ evidens]. Disse eventyrlige beretninger ligner folkeeventyret pü den müde at en helt (dvs. vores forfader) forlader et relativt sikkert tilflugtssted i trÌerne, begiver sig ud pü en farlig rejse, modtager forskellige gaver, overstür en serie prøvelser og forvandles i den lykkelige slutning til et sandt menneske.

•

•

Budskabet om at mennesket ikke er andet end et dyr, er sÌdvanligvis vÌvet ind i de mytiske beretninger om dets evolution. Alligevel er det südan at disse budskaber har eksisteret lÌnge før de blev fyldt ud med det tynde forskningsmateriale der nu hÌldes pü eventyrene for at fü dem til at lyde videnskabelige. Hvad enten det ultimative ikon prÌsenteres i form af et billede eller en beretning, er det blot gammeldags materialistisk filosofi forklÌdt som moderne empirisk videnskab [se side 3 i ORIGO 132]. – Og püstanden om at mennesket blot er et dyr, er ikke den eneste filosofiske pille man forlanger vi skal sluge.

Siden 1970’erne er det ultimative ikon i stigende grad blevet brugt til at fremme lÌresÌtningen om at evolutionen ikke er retningsbestemt, og at vor eksistens er et resultat af det rene tilfÌlde.

[Citat slut.]

TJEF

#MPETUBNDFMMFS )FS TFT IWBE EF TUBNDFMMFS EFS IBS NFE CMPEFU BU H“SF VEWJLMFS TJH UJM J GPTUFSUJMTUBOEFO )WPSEBO LBO EFU MBEF TJH H“SF )WPSGSB WÑE DFMMFSOF IWJMLF WBMH EF TLBM GPSFUBHF GPS BU OÎ EFSFT CFTUFNNFMTFTTUFE )BS EFU OPHFU NFE QSPHSBNNFSJOH BU H“SF )WPS LPNNFS EFO QSPHSBNNFSJOH GSB )WJT OBUVSWJEFOTLBCFO JLLF LBO TWBSF QÎ EFU IWBE FS EFS TÎ UJMCBHF o 6OESFO NÎTLF o PWFS OBUVSFOT GPSVOEFSMJHF JOESFUOJOH è J4UPDL1IPUP

&GUFSTLSJGU

TLBCFMTF EL

03*(0 * EJTTF *% UJEFS Foranlediget af nogle af mine børnebørns oplevelser i deres skoler tillad mig at komme med en lille advarsel. Pas pĂĽ den fĂŚlde der ligger i at bruge ID som en “huludfylderâ€? i stedet for Gud. Man kan med rette anke over Gud-i-hullerne-argumentet der gĂĽr pĂĽ at “hvis naturvidenskaben ikke kan forklare et fĂŚnomen, sĂĽ mĂĽ det vĂŚre Gud/ID der er forklaringenâ€?.

Vi som stĂĽr som undervisere, kan have den erfaring at mange børn & unge allerede før konfirmationsalderen tager afstand fra den bibelske skabelsestro fordi “de jo vĂŠd at vi stammer fra aberneâ€?! Men det er ikke en undskyldning for overivrighed. Vi skal nemlig passe pĂĽ med den ideologiske vogn, uanset hvem der kører med den. –Vi har i diskussionshĂŚfterne ORIGO 131 og 132 (som i ORIGOs skrifter i øvrigt) søgt at undlade at argumentere ud fra idealistiske/ religiøse holdninger, og lagt hovedvĂŚgten pĂĽ de argumenter der kan holde i den videnskabelige diskussion. Derfor er følgende Jens Martin Knudsen-citat ogsĂĽ sat som motto for de to temanumre:

Og her mü nysgerrighed vÌre nøgleordet. Vil man vÌkke nysgerrigheden hos sine elever, er spørgsmülstegn langt vigtigere end udrübstegn i det materiale man lÌgger frem for dem.

For nysgerrighed er det bedste middel mod enhver form for religiøs indoktrinering. Ogsü den materialistisk-ateistiske religiøsitet der bÌrer megen biologiundervisning i dag, og som de facto er et frontalangreb pü den jødisk-kristne kulturarv.

Og kan man ligefrem fü opøvet lugtesansen hos den kritiske studerende over for alle de Darwin-i-hullerne-argumenter der føres i marken, er det heller ikke sü ringe endda.

Pü den anden side: Hvis den ivrige biologilÌrer (i sit apologetiske hjørne) i grundskolen serverer noget vrøvl som lader sig afsløre som südant i første biologitime pü de videregüende uddannelser, har vi et problem! For husk: Viden er ikke noget der lader sig afgrÌnse. Men masser og masser af viden skulle gerne virke som en effektiv vaccination mod alverdens indoktrinering. Ogsü den darwinistiske alting-af-sig-selv-tro.

KORT SAGT: Slü følge med dem der søger sandheden ‌ „

Slü følge med dem der søger sandheden, og vÌr pü vagt over for dem der mener de har fundet den.

'PS EFO EFS WJM M�TF NFSF PN EF CFS“SUF FNOFS kan vi anbefale: Evolutionens Ikoner af J. Wells, Forlaget Origo, 2005 Evolutionslüset af Mats MolÊn (pü svensk) Guds Bøddel af John C. Lennox, Forlaget Origo, 2012 Og isÌr for børn og barnlige sjÌle kan vi anbefale den gennemgang af de berørte problemstillinger der findes i bogen Humlebien kan ikke flyve ‌ Design i naturen? Det’ et spørgsmül om fysik.

03*(0 PLUPCFS

Se ogsü følgende hjemmesider www.genesis.nu www.origonorge.no www.skabelse.dk Man kan ogsü med fordel abonnere pü tidsskrifterne ORIGO (norsk/dansk) eller Genesis (svensk).

&GUFSTLSJGU

03*(0 TJEF den bestür i at folk i dag tror pü noget som faktisk ikke kan lade sig gøre. Nemlig at ting kan blive til af sig selv.

Sü konflikten mellem tro og viden eksisterer, ja, men kun mellem tro og mangelfuld viden om troen. Sand viden kan nemlig aldrig vÌre i konflikt med fx den kristne tro, for kristendommen hviler pü nogle historiske kendsgerninger: At en mand der levede i romertidens Israel, omtalte sig selv som Guds Søn; han blev korsfÌstet af romerne, men hans disciple troede fuldt og fast pü at han var blevet levende igen.

De püstod oven i købet at de havde mødt ham, talt med ham, spist med ham. Og denne underlige tro som er i strid med al menneskelig erfaring (ogsü dengang), bredte sig som en løbeild ud over det gamle Romerrige. Og i dag er hele verden prÌget af den pü den müde at alle i hele verden regner tiden ud fra denne mands (formodede) fødselsür.

Denne tro, som egentligt er en skabelsestro som vi har arvet fra jøderne, er kommet til at prĂŚge vores indstilling til naturen hele vejen op gennem Middelalderen og til i dag. I sĂĽ høj grad at det i dag er berettiget at sige at uden den jødiskkristne skabelsestro ville moderne videnskab ikke se ud som den gør, nemlig at vi baserer vores viden pĂĽ empiri og evidens. – Eller for at sige det “pĂĽ danskâ€?: Vores kendskab til verden omkring os bygger vi pĂĽ skabelsestanken om at gĂĽ ud og undersøge tingene for at finde ud af hvordan “Gud har skruet universet sammenâ€?. #MJW LMÂ?EU QĂŽ Derfor gĂŚlder det ogsĂĽ i dag for den kristne om at blive “klĂŚdt pĂĽâ€? til de diskussioner om TRO & VIDEN som alle før eller siden ryger ud i; i skolen, pĂĽ arbejdspladsen, i idrĂŚtsklubben eller – hos tandlĂŚgen.

Og her er det vigtigt at gøre sig klart at modsÌtningen til skabelsestroen ikke er viden. Nej, modsÌtningen er en anden form for tro; en tro som hÌvdes at vÌre mere rationel: Nemlig alting-af-sig-selv-troen.

Her er det tilladt for den skabelsestroende at vÌre lidt smart. Hvis man gerne vil indlede en samtale, er det jo uklogt at begynde südan at samtalepartneren lukker af allerede efter første sÌtning. Og i dag hvor evolutionstanken i den grad gennemsyrer hele vores tÌnkning, er det nok klogere at lirke et spørgsmülstegn ind i forbindelse med de traditionelle forklaringer pü livets udvikling end at lÌgge ud med et passioneret forsvar for eget synspunkt.

Hvorfor? Fordi de sĂŚdvanlige forklaringer faktisk er stĂŚrkt religiøse, selvom de udgiver sig for at vĂŚre neutrale og “videnskabeligeâ€?.

StÌrkt religiøse, hvordan det? Jo, mange mennesker har mistet troen pü Gud nür de alene er blevet prÌsenteret for evolutionsteorien pü den müde som den beskrives i massemedierne og i skolebøgerne, dvs. som en sandhed der ikke stür til diskussion. Hvis nu skildringen af darwinismen havde vÌret neutral over for troen, ville den ikke have püvirket sü manges tro. (Se ogsü artiklen EVOLUTION: Guds skabelsesmetode?, side 18 i dette blad.) Og vi er ikke sü fü der har oplevet hvordan biologilÌrere nÌrmest har gjort grin med skabelsestroen (som om de havde forstüet hvad den reelt gür ud pü).

SĂĽ det smarte mĂĽ vĂŚre at huske pĂĽ følgende: Man behøver ikke kaste sig ud i et glødende forsvar for skabelsestroen; man kan med større held nøjes med insisterende spørgsmĂĽl til hvad jeg vil kalde “vupti-forklaringerâ€?: Efter Jordens afkøling, vupti, sĂĽ opstĂĽr det første liv. Efter ĂĽrmillioner “gĂĽr livet – vupti – pĂĽ landâ€?. En dino “fĂĽr lyst til at flyveâ€?, og vupti opstĂĽr flyveevnen hos en fortidsøgle, og sĂĽ har vi fuglene. Og vupti opstĂĽr sproget i et eller andet dyr, og vi har et menneske. Vupti – vupti – vupti. Keine hexerei, nur behändigkeit!

Nu bruger man godt nok Den naturlige Selektion som den store skabermekanisme, som forklaringen “pĂĽ altâ€?. Men her gĂŚlder det om at holde fast: Hvad kan Den naturlige Selektion nĂĽr det kommer til stykket? Meget andet end smide vĂŚk? Kan den bygge ny programmering op? Kan den ombygge velfungerende molekylĂŚre maskiner? Hvis Den naturlige Selektion er en naturlov pĂĽ linje med tyngdekraften, hvordan kan den sĂĽ optrĂŚde som en personificeret Skaber?

For uanset hvad man lÌgger i Den naturlige Selektion, bliver det for materialisten til syvende og sidst tit et spørgsmül om denne ene tro: At alting kan blive til af sig selv – blot man venter lÌnge nok.

Alle disse nyttige overvejelser handler ORIGO 131 og 132 om. Og de er skrevet med henblik pĂĽ diskussion i forskellige sammenhĂŚnge. SĂĽ velkommen til en rĂŚkke mĂĽske overraskende oplysninger og, forhĂĽbentligt, nogle frugtbare diskussioner. NĂŚsten ORIGO udkommer, OGVOVL, i nĂŚste mĂĽned.

K. Aa. Back, fagredaktør pü dette temanummer

+PTUFJO "OESFBTTFO

%BSXJOCPHFO %,, /0, 'PSMBHFU 03*(0 XXX TLBCFMTF EL PSJHPOPSHF OP

&GUFSTLSJGU

TLBCFMTF EL