__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Origo 129 | desember 2013 | kr. 60,- i løssalg

an m Te

O R I GO

um er m

om vitenskap, skapelse og etikk

Gode spørsmül Big Bang og Skapelsen | Grundtypemodellens betydning Skapelsestro og vitenskap www.origonorge.no


O R I GO om videnskab, skabelse og etik

Indhold

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

(denne gang i alfabetisk orden efter emne)

Redaktionskomité i Danmark

Er Biblen ikke smækfyldt med fejl og røverhistorier?

Knud Aa. Back, fhv. overlærer, chefredaktør back@skabelse.dk

28 Bibel med fejl

24 Big Bang og Skabelsen

Er Big Bang-teorien i strid med den jødisk-kristne skabelsestanke?

37 Bliver børn nogen gange født med hale?

Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@skabelse.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk

Kort svar: Nej!

Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk

Tydeligvis ikke

Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk

21 Er evolution kun en teori? 12 Grundtypemodellens betydning Er grundtyperne ikke bare et forsøg på at tale uden om evolution?

Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk

Kan evolutionen ikke være Guds måde at skabe på?

Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør arne@skabelse.dk

Hvad er “Guds to bøger”?

Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk

14 Gudgiven evolution

10 Guds to bøger – en definition 16 ID/creationisme

Er Intelligent Design ikke bare det andet ord for creationisme?

30 Indavl i den første familie

Hvorfor blev Kains børn ikke indavlet?

Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk

38 Ligner vi chimpanserne? Et af pressens hype-spørgsmål

Kristian Bánkuti Østergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

Hvor længe har der været liv på Jorden?

Redaksjonsråd i Norge

Kan livet opstå af sig selv?

Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no

18 Livets alder

36 Livets oprindelse 22 Mikro-makro

Hvad er forskellen på mikro- og makroevolution?

34 Naturlig udvælgelse – fuser, ondskab eller bare banal? Fornægter de skabelsestroende den naturlige udvælgelse?

32 Noas dyr i Arken

Hvordan kunne Noa have alle dyr i Arken?

15 Opstår der nye arter?

Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, førsteamanuensis, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no Peder A. Tyvand, professor, dr.philos. peder.tyvand@umb.no

Ja, det gør der

26 Skabelsesberetningen i historisk kontekst Findes der to skabelsesberetninger?

Kristian Bánkuti Østergaard

7 Skabelsestro og videnskab

© ORIGO Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

Kan man som forsker tro på skabelsen?

4 Spør Bestefar

En norsk hjemmeside med spørgsmål og svar; for børn Forsidefoto: istockphoto.com

ORIGO følger Dansk Sprognævns anbefalinger og Norsk Språkråds anvisninger for tegnsætning. SE/CVR-nummer: 3037 6390

december 2013 Abonnement og bestillinger:

2

Fagredaktør af dette nummer:

Norge:

Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, Agervænget 16, DK-7400 Herning. Tlf. +45 2168 7086 E-mail: abonnement@skabelse.dk


da Re lt ne io kt

Propagandaen fortsætter Forord til dette spørgsmåls-temanummer Man må undres. Hvorfor mon den forholdsvis ureflekterede propaganda for evolutionsteorien fortsætter i tv, i pop-videnskabelige tidsskrifter og i dagbladene? Hvorfor er der ingen der tør stille de “dumme spørgsmål” vi i Origo før har været inde på? For den åbenlyse fordel ved dumme spørgsmål, er at de tit gør os klogere. Når en David Attenbourogh i sine berømte naturudsendelser (med de uanede midler han har til rådighed hos BBC), kun kan nå frem til en meget tyndbenet videnskabsfilosofi som blot er en Darwin-i-hullerne-forklaring. Han konstaterer fx i en udsendelse om dyrs bygningsværker at »dyrene er meget bedre end os«, og ud fra denne banalitet drager han så den konklusion at vi mennesker har lært hvad vi véd om arkitektur osv. af evolutionen. – Mener han helt alvorligt af væverfuglens gener på en eller anden mystisk måde er vandret over i de første mennesker? Mennesket har jo bygget huse/pyramider længe før det begyndte at studere biologi. Når det nu endelig er gået op for Illustreret Videnskab at der er fundet blodkar (!) i T-Rex-knogler (en gammel Origonyhed), hvorfor får det så ikke bladet til at standse op og stille sig følgende forholdsvis enkle spørgsmål: – Hvordan i alverden har bløddele fra en dino-knogle kunnet overleve i 68 mio. år?! Måske skulle man begynde at stille “dumme spørgsmål” til dateringsmetoderne. Ovenikøbet når bladet gør sig til talsmand for at man kan finde organisk materiale i 340 mio. år gamle fossiler. OG man kunne måske også stille et par spørgsmål til berlingskejournalisten Marianne Fajstrup der den 23/11 2013 skriver artiklen Virtuel videnskab i virkeligheden: – Fx, er begrebet “evolution” ikke blevet totalt tømt for meningsfuldt indhold når man bruger det som hun gør? – Hun begynder med at stille det fornuftige spørgsmål om hvordan man får sine gymnasieelever interesserede i noget så tørt som evolutionsbiologi. Ja, dér er der åbenbart hjælp at hente fra Statens Naturhistoriske Museum. Og igen, fint nok! Det gælder om at få noget hands on-erfaring. Men hvad med fagligheden i denne motivationsfidus? Bedøm selv når det videre i artiklen hedder: […] Men giv de samme elever et glas med 20 små skildpadder i sprit. Lad dem måle dyrene systematisk igennem med en skydelære og diskutere hvorfor der er så stor forskel på individer af samme art, samme alder og samme køn. Eller giv eleverne et virtuelt 3D-program med kranier af forskellige hominider, lad dem sammenligne størrelsen på kæber, isser, tænder og øjenbryn, og lad dem gætte på [Origos fremhævelse] hvorfor menneskeaberne er blevet så forskellige. Så vil det forhåbentlig klikke for flere af eleverne at naturens mangfoldighed er gysende fantastisk.

Det dumme spørgsmål her må være: Risikerer man ikke at eleverne når frem til nogle forkerte konklusioner med deres

gætterier? At de fx tror at variation i en population er forklaring på/evidens for denne populations opståen? Og at de glemmer at skelne mellem mikro- og makroevolution? (Jf. side 22.) Igennem årene har vi på Origo fået mange spændende spørgsmål om skabelse og evolution. I dette temanummer har vi samlet nogle af dem. Flere af emnerne har naturligvis været berørt før, men netop med den seneste viden vi har på områderne, var det måske en god idé at tage dem op igen. Og i betragtning af at Darwins disciple bliver ved med at gentage deres påstande, kunne der være brug for en genopfriskning af visse “dumme spørgsmål”. Fx om darwinisternes evindelige brug den almægtige Naturlige Selektion/Udvælgelse ikke blot er en undskyldning de bruger for at dække over en masse videnshuller. På diverse hjemmesider møder man tit en såkaldt “FAQ”, Frequnetly Asked Questions. Vi burde måske indføre en SAQ, Seldom Asked Questions, så vi kan få svar på de spørgsmål som ingen tør stille. I dette blad har vi taget nogle af dem op vi tror “ligger derude og spøger” … Nogle af artiklerne hænger til en vis grad indholdsmæssigt sammen, men man behøver ikke “læse fra en ende af ” for at få udbytte af bladet. Spring gerne lidt rundt i det; det vigtigste er at man springer om bord! God fornøjelse med dette temanummer af Origo. Artikler uden forfatternavn er produceret i fællesskab af dette blads redaktion. De nordmænd blandt Origos læsere der føler sig lidt snydt denne gang på det sproglige område, tror vi vi kan love “revanche” i Origo 130. Første blad i 2014 har Steinar Thorvaldsen som fagredaktør. Kristian Bánkuti Østergaard, fagredaktør Knud Aage Back, chefredaktør

Vigtigt for abonnenter Læs side 39

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet. Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål. Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar. Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

3


Origo

Apropos spørgsmål der stilles i dette Origo-temanummer, er vi faldet over en norsk spørgeside. Vi præsenterer den her med nogle (af Origo illustrerede) eksempler på spørsmål og svar, på norsk så klart!

Om Spør Bestefar Spør-bestefar vil besvare barns og unges spørsmål av alle slag. Vårt arbeid følger retningslinjer som er gitt i FN's barnekonvensjon. Websiden skal gjenspeile den livserfaringen som svarerne i vårt nettverk har, samt faglige forutsetninger og kristen tro. Vi arbeider med å skape et best mulig kompetansenettverk av besteforeldre som har felles interesse av å hjelpe våre barnebarn. Hvert enkelt svar skal gis i respekt for den som spør, uansett spørsmålets karakter. Det betyr også spørsmål som bl.a. kan berøre intimitet eller misbruk/overgrep. Besteforeldrene i nettverket har absolutt taushetsplikt, men er fullt ut kontrollerbare med hensyn til logging av svar, hvem som svarte, tidspunkt og tema. Spørsmål av livssynskarakter, etikk, tro og tvil, besvares utifra besteforeldrenes tilslutning til den apostoliske

CO2-spørsmålet fra hjemmesiden: http://www.spør-bestefar.no/

Hei bestefar!

Så flott at du kan svare på alt om natur og sånn. Jeg har sett på noen andre spørsmål som andre har sendt inn, og nå vil jeg prøve meg. Er det helt sant at det er bare CO2 som er skadelig for lufta vi puster inn? Og så har jeg ett til. Kan regnskogene i Amazonas forsvinne helt? Du skjønner dette er noe vi snakker om i naturfagtimene, og så er det noen som har lest mye om det på nett. Men det har ikke jeg finni, og da pappa er i Nordsjøn for tida, og mamma ikke kan hjelpe meg, ja, så spør jeg deg. Nil, 15

trosbekjennelse som brukes i Den Norske Kirke og en rekke andre kirkesamfunn i Norge. Vi representerer mange års arbeide med barn og ungom, og har faglig bakgrunn bl.a.innen div. tekniske fag, pedagogikk, psykologi, teologi, medisin og rus. n E-post : post@spor-bestefar.no http://www.spør-bestefar.no

Hei P.

Når du spør slik du gjør, hadde det vært enkelt å svar veldig kort, for på første spørmål må jeg svare Nei! Vi bruker ikke så mye innsats på å kontrollere utslipp fra forråtnelse. Vi må nemlig ikke glemme at metan som du finner i alt fra en fjert til de enorme søppelbergene i verdens største byer, er mange ganger mer skadelig pr. utslippsenhet enn CO2. Og hvis vi ikke passer på at den normale regnskogen i Amazonas, får vi redusert omsetning av CO2 til O2. Og så er det hevet over tvil at regnskogene kan forsvinne fordi behovet for tømmer til papirindustri og annet forbruk av trevirke er så høyt at mange land ikke helt klarer å balansere planting av nye trær med det de tar ut av skogene. Vi får håpe at din generasjon tar dette på alvor.

Hilsen Bestefar

Verdens lande markeret efter deres CO 2 -udslip/emission per år målt i 1000 ton. Tallene er opgjort i marts 2006. Kilde: en.wikipedia.

4

ORIGO 127 december 2013

Om Spør Bestefar


ORIGO

Dyrs forstand

Om havstigninger

fra hjemmesiden: http://www.spør-bestefar.no/

fra hjemmesiden: http://www.spør-bestefar.no

Hei.

Er det sånn at elefanten å delfinen, grisen og ape forstår like godt som oss? Gutt, 9

Hei E!

Takk for et gøyalt [morsom] og vanskelig spørsmål. Du spør på en måte som gjør at jeg tror at noen har påstått at disse dyrene forstår like godt som oss mennesker. Først må jeg si at jeg er uenig i en slik påstand. I Origos børnebog I hælene på Mikkel ... Etterpå lurer jeg hvor dette billede er fra, er der også en faktisk på om hvorfor historie om delfiner. du spør. Men jeg vil svare deg ut i fra det jeg vet, og tror, i denne saken. 1. Det jeg vet, er at mennesket er den skapning på Jorda som er utstyrt med den aller beste forstand. Dersom det ikke hadde vært slik, så hadde vi ikke kunnet herske over dyrene. Det er tross alt vi som har muligheten til å ta deres liv. 2. Når det gjelder uttrykket å forstå, så må ikke det blandes med evnen til å lære. Det faktisk slik at noe dyr lærer mye av det de må kunne for å overleve i en vanskelig hverdag, svært mye raskere enn oss mennesker. 3. De fire dyrene du nevner, har alle en meget god evne til å lære. Og vi snakker da om å lære dem å utføre bevegelser som vi (menneskene) ønsker at de skal gjøre. Og de lærer ved å få belønning. Vanligvis en type mat de liker godt. I tillegg lærer de å unngå noe (ting, farer) som de blir redde for. Men slik lærer egentlig vi også. Det er bare slik at vi skal bruke det vi har lært, i en veldig mye vanskeligere hverdag enn den dyrene opplever. Fordi vi skal bruke det vi har lært gjennom et mye lengre liv enn dyrenes, må vår evne til å lære og forstå være betydelig mer utviklet. Jeg håper at du er fornøyd med svaret, men kom gjerne igjen med spørsmål som dreier seg om natur, eller helt andre ting du lurer på.

Hei

Jeg har en bestemor som bor i Nederland. Hun er svært opptatt av at havene stiger når polisen smelter. Og det skjønner jeg godt. Mesteparten av Nederland ligger jo lavere enn havet utenfor, altså Nordsjøen. Men hvis all isen på Nordpolen smelter, er det sant at da øker havene bare med 15 cm, eller er det meter? Jeg har flere spørsmål som jeg gjerne vil stille seinære. Gutt, 13

Hei J.

Det er mange som har misforstått denne problemstillingen. Men da all isen idet som kalles Polhavet, er en flytende ismasse, så har jo ca. 10 % av isen synlig flate over vannet, mens resten som er ca. 90 % allerede er i og en del av vannet i Polhavet. Dermed så er det jo bare den delen som er over vannet som får havet til å stige. Og resultatet er ikke forskerne helt enige om, for det er ikke den isen alene som kommer til å stige. Så dermed er nok de 15 cm du nevner ganske sannsynlige. Men neste spørsmål fra deg ville kanskje dreie seg om isen på Grønland, og all annen fast is på land i Arktis som muligens vil smelte omtrent samtidig. Det er en et mye styggere bilde. Da snakker vi ikke om et par ekstra centimeter, men høyst sannsynlig godt over en meter. Altså 100 cm. Vi får håpe at vi mennesker, lenge før det skjer, har sluttet å bruke så mye fossilt brensel at det går an å stoppe CO2-innholdet i atmosfæren. Kom gjerne med flere viktige spørsmål.

Hilsen Bestefar.

Etterpå kom jeg på at metan er jo mange ganger mer skadelig for ozonlaget enn C02. Den gassen kommer av forråtnelse og «dyrefis». Altså tarmgass, noe vi alle 6 milliarder mennesker + alle dyra leverer i tusenvis av tonn hver eneste dag. Så totalutslippene er ikke særlig bra.

Hilsen BESTEFAR

Om Spør Bestefar

skabelse.dk

5


Origo

Vil du vide mere ... om global opvarmning, burde du måske ligge kikke inden for på http://origonorge.no/. På forsiden ligger et interessant apropos til ovenstående bestefarsvar: Global oppvarming stoppet for 16 år siden Temperatur-data fra 1997 til 2012 viser at jorda ikke har blitt varmere i den perioden. Dette platået i den globale temperaturen har vart like lenge som perioden med økende temperatur – fra 1980 til 1996. Før den tid igjen var jordas temperatur nokså stabil i 40 år. Dataene om stabil temperatur de siste 16 årene kommer fra mer enn 3000 målepunkter på land og til havs. Dataene er publisert av Met Office i England; les mer både om målingene og synspunkter via henvisningen fra origonorge.no

Om Darwin fra hjemmesiden: http://www.spør-bestefar.no/

Hei bestefar

Han derre Darwin, var det han som fant ut at vi stammer fra apene? Fattern gidder ikke å svare på sånne spørsmål. Han bare svarer ja eller nei. Kan du sin noe mer? Gutt,

12 Hei T.

Takk for spørsmålene dine. På det første vil jeg si Nei, som faren din, men Darwin fant ut en del ting om fugler som bodde isolert på noen øyer langt ute i Stillehavet. Sammen med en del andre forskningsresultater mente han at dyrene tilpasset seg det stedet de bodde, og hvis de kunne holde på å formere seg lenge nok, ville de danne nye arter. Og så var det andre vitenskapsmenn som leste det Darwin skreiv, og laget sine egne teorier, deriblant at aper utviklet seg videre til mennesker. Sammen dannet dette grunnlaget for det vi kaller evolusjonslæren i dag. Eller utviklingslæren. Men denne læren er så full av huller og feiltolkninger at det gjennom de siste 20 årene har kommet stadig flere forskere som går vitenskapelig grundig til verks for

TOTAL IMAGINATION

Grafen er fra MailOnline.

å avsløre manglene ved utviklingslæren. De ønsker å finne ut hva eller hvem som står bak skapelsen av Universet og livet på jorda. Dermed er mange forskere i gang med å stille kritiske spørsmål til utviklingslæren, og moderne elektroniske mikroskoper har sammen med det siste inne datateknologi avslørt at det er ekstremt mye og svært kompliserte kjemiske prosesser inni de små cellene våre, som Darwin ikke hadde den fjerneste idé om. Jeg trur at dersom han hadde hatt sånne mikroskoper for 150 år siden, så hadde han forstått en del ting helt annerledes. Fornøyd? Kom gjerne med flere spørsmål da det er ikke alt som står i naturfagbøkene som er like skråsikkert.

Hilsen Bestefar

Vil du vide mere … om hvor meget kød der er på den fantastiske historie om menneskets udvikling, se kapitlet Det ultimative ikon i Evolutionens Ikoner, Forlaget Origo.

TOTAL SCIENCE

ORIGO-tilføjelse: Denne tegning af N. Kr. Grove viser hvad vi véd, og hvad vi ikke véd, om menneskets udvikling: T.v. ser vi den ofte gentagne frie fantasi; t.h. holder vi os til de nøgne facts!

6

ORIGO 127 december 2013

Om Spør Bestefar


ORIGO

Skabelsestro og videnskab Kristian B. Østergaard

Er der naturvidenskabsfolk der tror på skabelse? Ja! Er troen på skabelse videnskabelig? Nej!

Nærmere forklaring ...

kommer her. Til alle tider er der forskere der har troet på skabelsen. Vi kan faktisk sige at uden skabelsestro var der næppe nogen moderne videnskab. Det er et historisk faktum. De første forskere tog nemlig udgangspunkt i bevidstheden om at man måtte “kunne tænke Guds tanker efter ham”. Altså, hvis universet er skabt af en rationel Gud, må det også være fornuftigt at forsøge at finde ud af hvordan “Han har båret sig ad”. Men er det ikke en ukristelig tanke? At ville udgrunde Guds tanker? – På ingen måde. De gamle hæftede sig ved at allerede skabelsesberetningen i Biblens første bog, befaler mennesket at underlægge sig Jorden. Og hvis man skal kunne gøre det, må man først finde ud af hvordan tingene er indrettet. Så den første forudsætning for at man kan bedrive videnskab, er at man går ud fra at Universet er rationelt indrettet; at vi kan sige noget fornuftigt om det når vi undersøger det systematisk. På den måde er alle forskere skabelsestroende. Der hvor det store skisma opstår, er hvor nogle tror på at et rationelt univers kan opstå af sig selv. Det sidste er jo faktisk også en form for skabelsestro; at ingenting kan skabe noget. Er skabelsestroen så alligevel videnskabelig? Det kommer noget an på hvordan man definerer videnskab. Alle forskere må have et udgangspunkt. De må vælge hvilke

kriterier (hvilket paradigme) de vil arbejde ud fra. Og hvis dette udgangspunkt er: »Jeg går ud fra at dette univers er rationelt indrettet!«, så har man taget udgangspunkt i skabelsestroen i bedste forstand. Men hvis man så går videre og påstår at alting er blevet til af sig selv, af det rene ingenting, lidt efter lidt, så har man straks bevæget sig uden for videnskabens gebet. – Lige såvel som hvis man påstår at Gud har skabt det hele på et splitsekund. Begge udsagn falder uden for dét videnskaben kan udtale sig om. For den videnskabelige metode kræver bl.a. at alle kan gentage forsøget. Og det er jo lidt svært når man taler om altings tilblivelse af sig selv eller i et splitsekund. Så ofte er det sådan med livets dybere spørgsmål at man må “nøjes med” den bedste forklaring. Hvilken forklaring er den bedste på at humlebien kan flyve? Når den nu ved første øjekast ligner en konstruktionsfejl der absolut ikke kan flyve. – Hvilken forklaring er den bedste når det gælder livets oprindelse? Nede-fra-og-op-forklaringen eller oppe-fra-og-nedforklaringen? – Se artiklen om livets tilblivelse på side 36.

Det ér da uvidenskabeligt at tro på en skabelse »Det ér da uvidenskabeligt! Du blander tro og videnskab sammen! Skabelsesberetningen har intet at gøre i et biologilokale.« – Hvis du har fortalt på gymnasiet at du tror på en skabelse, har du næsten med garanti fået den reaktion. Hvis bølgerne går højt, kan man ligefrem blive taget til indtægt middelalderens påståede tro på en flad jord, og “hvor kirken slog dem ihjel der mente noget andet”. Er det derfor ikke rigtigt at det er at blande religion ind i videnskaben hvor den ikke har noget at gøre når man taler om skabelse? Videnskab bygger jo på alt det der kan måles og vejes, og ikke på tro.

Den moderne videnskabs grundlæggere Leonardo da Vinci (1452-1519) Hydraulik Francis Bacon (1561-1626) Den videnskabelige metode Johannes Kepler (1571-1630) Himmellegemernes mekanik, fysisk astronomi Blaise Pascal (1623-1662) Hydrostatik (væskebalance), barometer Robert Boyle (1627-1691) Kemi, gasdynamik Nikolaus Steno (1631-1686) Stratigrafi Isaac Newton (1642-1727) Differentialregning, dynamik, tyngdeloven, spejlkikkerten Carl von Linné (1707-1778) Systematisk biologi, biologisk klassifikationssystem Georges Cuvier (1769-1832) Sammenlignende anatomi Michael Faraday (1791-1867) Elektromagnetisme, elektromotor James Joule (1818-1889) Reversibel termodynamik Rudolph Virchow (1821-1902) Patologi (sygdomslære) Gregor Mendel (1822-1884) Genetik Louis Pasteur (1822-1895) Bakteriologi, biogenetisk lov, gæringskontrol, pasteurisering, vaccination Lord Kelvin (1824-1907) Energetik, termodynamik, absolut temperaturskala, transatlantiske kabel Joseph Lister (1827 -1912) Antiseptisk kirurgi Lord Rayleigh (1842-1919) Dimensionsanalyse, modelanalyse Skabelsestro og videnskab

skabelse.dk

7


Origo Den reaktion er meget interessant, og den har en lang historie bag sig. Den videnskab vi kender i dag, har ikke altid eksisteret. Det begyndte ikke som noget naturligt, men ved at nogle mennesker undrede sig over naturen og universet og lod deres nysgerrighed få frit løb. De begyndte at stille spørgsmål og undersøge naturen for at få svar – det er essensen af videnskab i dag. Forudsætning for at de kunne undersøge verden, var at der hersker orden og regelmæssighed, og at vi kan erkende verden og sætte den i system. Det er ikke en selvfølgelighed, og det var kilde til mange filosofiske spekulationer om hvordan og hvad mennesket kan erkende om virkeligheden. Evolutionisten Jesper Hoffmeyer har også spekuleret over ordnen i naturen, og han skriver at »det har ikke skortet på lovprisninger af menneskearten for dens evne til at forstå verden. Hvad man har undret sig mindre over, er at verden overhovedet er forståelig.« »For evolutionsteorien er hovedproblemet altså følgende: Hvorfor er Jorden ikke bare en kaotisk hob af molekyler, men en velordnet struktur af bjerge og have, myrer og anemoner, skyer og blæst, fodspor og dufte …? Hvorfor er der sådan en orden i tingene?«1. De videnskabsmænd der lagde grundstenene til den moderne videnskab, troede på Gud og en skabelse. Ikke fordi alle mennesker troede på Gud dengang, for det gjorde de næppe. Vi kan se at de tænkte tingene igennem og funderede over Gud og hans skaberværk. De troede på at Gud var stor og almægtig, deraf sluttede de at Gud havde tænkt almægtige tanker da han skabte verden. Derfor ventede videnskabsmændene at finde orden, regelmæssighed og rationalitet i naturen, matematikken, planeterne og i de fysiske love – som et fingeraftryk af Guds storhed. Hvis ikke der fandtes love og regelmæssigheder i naturen, var det nytteløst at begynde at undersøge sammenhængen. De fandt heller ikke kaos, eller fysiske love der kun virkede nogle gange. De fandt hvad de ledte efter – og det var orden, rationalitet og kompleksitet, og dét gav næring til både logikken og æstetikken. Ingen havde forestillet sig hvor stor og kompleks en verden de var med til at åbne – selv i dag flere hundrede år efter står vi med langt flere spørgsmål end svar, flere end vi nogensinde har gjort. Naturen er som en uudtømmelig kilde af visdom og viden vi måske kan blive ved med at øse af. De videnskabsmænd der står som den moderne videnskabs grundlæggere, er mere kendte end du måske tror – se på listen, så vil du med garanti finde et par stykker du allerede kender. Disse mennesker har grundlagt den videnskab vi har i dag, Johannes Kepler malt af og de bliver regnet for helte ukendt kunstner i 1610. i videnskabshistorien. Kepler Wikipedia. skriver f.eks. at »hovedmålet med alle undersøgelser af den ydre verden skulle være at opdage den rationelle orden og harmoni som den var pålagt af Gud, og som han åbenbarede til os igennem matematikkens sprog.«2

8

ORIGO 127 december 2013

En anden naturforsker, O. F. Müller, der i 1770’erne udførte nogle af verdens første marine ekspeditioner, begrunder i sit værk Zoologia danica sin motivation for at udforske havet: »Alt vidner om en Guds Finger og sætter Tilskueren i en tilbedende Henrykkelse. Mig ophævede det saaledes over alle menneskelige Ting, at jeg agtede Sundhed og selv Livet ringe for at lede hele Dage paa Havets og Fiordernes Dybde.«3 Det hævdes ofte at troen har været en hindring for videnskaben, men det modsatte er rent faktisk tilfældet: Troen har snarere været en af forudsætningerne for udviklingen af den moderne videnskab. Der er videnskabshistorikere som i dag mener at vi ikke ville have haft opblomstringen af den moderne videnskab hvis ikke den var funderet i troen på en almægtig skaber. Og det er ikke kun kristne videnskabshistorikere som mener det. Troen på en Gud har nok ikke været den eneste motivation, men der er enighed om at den kristne tradition med stor sandsynlighed har været medvirkende til at vi har den videnskab vi har i dag. Hvorfor siger evolutionisten så at det er uvidenskabeligt at tro på en skabelse? Det er fordi opfattelsen af videnskab har udviklet sig igennem de sidste 150 år, så mange i dag sætter lighedstegn mellem videnskab og naturalisme. Naturalisme er et verdensbillede hvor man har en tro på at alt kan forklares ud fra materien, dvs. at sand viden bygger på det vi kan måle og veje, og intet andet. Naturalismen er et verdensbillede eller en filosofi der klart nok ikke levner nogen plads til nogen overnaturlig kraft – herunder en Gud. Hvis kriteriet for at være videnskabelig er at man skal bekende sig til naturalismen, så er en skabelse uvidenskabelig, fordi fx grundtypemodellen (se side 12) forudsætter en overnaturlig skabelse i begyndelsen. Bekender man sig til naturalismen, så betyder det også at man aldrig vil kunne få øje på skabelsen fordi den videnskabsopfattelse pr. definition har udelukket metafysikken fra naturen. At tro at videnskab er lig med naturalisme, er ikke en opfattelse de tidlige videnskabsmænd havde. En tro på en Gud forhindrede dem ikke i at opnå storslåede resultater, så hvorfor er det et krav i dag at man skal bekende sig til naturalismen for at undgå at blive kaldt uvidenskabelig? Det er svært at se hvorfor; der er hverken en faglig eller historisk grund til det.

Naturalistisk videnskab er fattig At skille sig af med den guddommelige dimension i videnskaben gør unægtelig nogle ting lettere for videnskaben. Med et snuptag kan man afvise ting som ikke umiddelbart ser ud til at kunne erkendes. Det gælder ikke bare pseudovidenskabelige emner som astrologi, healing, jordstråler og UFOer, men også (og altså uberettiget) en guddommelig skabelse. Ved at forholde sig til det sikre som kan måles og vejes, er der mere system i tingene, og man undgår kaotiske tilstande ved at operere med overnaturlige fænomener. Naturen er rigeligt kompliceret i forvejen. Videnskab er beskrivelse og systematisering af naturen og virkeligheden omkring os. Selv tror jeg at virkeligheden er større end det vi kan måle og veje. Hvis den tro er sand, så er naturalistisk videnskab en fattig beskrivelse af virkeligheden fordi den på forhånd udelukker en del af virkeligheden. Et

Skabelsestro og videnskab


ORIGO andet problem er at alle overnaturlige fænomener bliver smidt i én og samme kasse med etiketten “overtro” uden man undersøger hvad der er humbug, og hvad som er sandt. Mange overnaturlige fænomener som f.eks. jordstråler* og astrologi kunne let afvises ved et kontrolleret videnskabeligt forsøg, mens skabelse vil skille sig ud som en beskrivelse af virkeligheden fordi den kan beskrives ved logiske og videnskabelige forklaringer. (Dermed ikke sagt at det altid bliver gjort!) Selvom en naturalistisk videnskab kun kan beskæftige sig med det som kan måles og vejes, så holder mennesker som bekender sig til naturalismen, sig ikke tilbage når der skal rettes kritik imod f.eks. skabelse. Se f.eks. en hjemmeside som www. skeptica.dk som trods sit navn ikke er skeptisk, men direkte afvisende overfor alt hvad der refererer til en højere magt. Der findes naturhistoriske Meget af “skabelsesvidenskabens” argumentation består faktisk af en faglig kritik museer som åbent ser det som deres opgave at bekæmpe overtro som crea- af evolutionsteoriens delelementer: Hvordan fx kan den konstaterede variation i Galápagos-finkernes næbstørrelse være en forklaring på hvordan finkerne i det hele tionisme med “sand videnskab”. Med taget er opstået? Sådan er der mange eksempler i materialistens Darwin of the Gaps“sand videnskab” menes “naturalistisk” forklaringer som de skabelsestroende bider sig fat i med kamphundeagtig stædighed. videnskab. Det er simpelthen en mis– Hvorfor er det ikke “videnskabeligt” at stille disse kritiske spørgsmål? forståelse af hvad videnskab er. Det er ikke videnskabelige fakta som har ført nogle mennesker frem til den tro at Noter sand videnskab er naturalistisk videnskab – det er en naturlig 1. Jesper Hoffmeyer: “Evolution, Økologi, Historie – Neofølge af troen på at der kun findes det som kan måles og vejes. darwinismens krise”, Politisk Revy, 1980 Mange debatter strander på spørgsmålet om det er viden2. Johannes Kepler, Defundamentis Astrologiae Certioribus, skabeligt eller ej. Hvis du mener du ved hvad videnskab er, så vil jeg anbefale dig at læse Chalmers bog “Hvad er videnskab”. Thesis XX (1601), cit. i Signs of Intelligence af W. Dembski (ed.), p 160 Det er en meget udførlig indføring i hvad videnskab er – og 3. Torben Wolff : “Danske ekspeditioner på verdenshavene”, det er slet ikke så simpelt som de fleste går rundt og tror! Rhodos International Science and Art Publishers. CopenFaktisk er det umuligt at lave en rammende definition på hvad hagen 1967 der er videnskab er – og ikke er. Det ville være interessant at bede 100 forskere i Danmark om at definere hvad videnskab er. Jeg tror svarene vil være meget forskellige, selvom de alle arbejder med videnskab til dagligt. Det skal ikke forstås sådan at vi søger et opgør med videnskaben – tværtimod. Videnskaben bidrager med uundværlig teknologi og viden som øger så forskellige ting som vores sundhed og vores bevidsthed om Vil du vide mere … universet omkring os. om humlebiens flyveevne, se Humlebien kan ikke flyve …, Origo 2009 Er skabelsen videnskabelig eller ej? om skabelsestro og videnskab, se Guds Bøddel, Origo 2012, Det er ikke skabelsesbegrebet der er noget i vejen med, men afsnittet Videnskabens glemte rødder, side 27ff i kp. 1. begrebet videnskab der er blevet meget begrænset i sin defiog Hvad er videnskab? – en indføring i moderne videnskabsteori nition. Kan videnskab kun rumme det der kan måles og vejes, af A F Chalmers, Gyldendal og udelukker den eksistensen af en Gud? Så er skabelsen uvidenskabelig. Erkender vi derimod at videnskab er beskrivelse af virkeligheden – uanset hvilke fænomener vi støder på, så er skabelsestanken videnskabelig. n * Ikke at forveksle med den radioaktive gasart radon der fra undergrunden kan trænge op i huse.

Skabelsestro og videnskab

skabelse.dk

9


Origo

Hvad er “Guds to bøger”? Der er vel kun én: Biblen!

Guds to bøger – en definition K. Aa. Back

Ned gennem kirkehistorien har man talt om “Guds to bøger”, nemlig Den hellige Skrift og Naturens Bog. Disse “to bøger” har, når de er blevet læst side om side, tilsammen åbenbaret Gud som Skaberen og Guds hensigt med skabelsen. Selvom titlen “Naturens Bog” allerede er brugt i 1300-tallet af den tyske teolog Konrad of Megenberg, er begrebet først rigtig italesat af “den moderne videnskabs fader” Francis Bacon, sikkert inspireret af Antikkens filosoffer. Galileo (der er et par år yngre end Bacon) bruger også udtrykket, idet han hævder at det kan lade sig gøre for os mennesker Francis Bacon. Fra Wikipedia. at lære at læse og forstå naturens bog.

Den specielle og den almene åbenbaring

Tanken om at Gud åbenbarer sig ikke blot ved hjælp af De inspirerede Skrifter, men også gennem Naturens Bog, stammer i sin kristne form fra Biblen. Se citaterne fra Romerbrevet og Salmernes Bog. Og tanken er at Den almene Åbenbaring kan “læses” af enhver der er villig til at åbne sine øjne for den. Apostlen Paulus skriver i Romerbrevet 1,20: »For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger.« Salme 19, v.2-5: »Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende.«

Hvilken bog har så førsteprioritet?

Underligt spørgsmål! For hvis “Gud har skrevet begge bøger”, må de jo stemme overens. OBS! Her bør vi nok lige indskyde at vi som Den første bog, Biblen, Den hellige Skrift, eller blot kristne altså ikke tror på at Biblen er en Skrifterne, kaldes “den specielle åbenbaring”, og himmelfalden bog. Ja, Biblen siger består nok som bekendt af de inspirerede selv: »Inspireret/drevne af Gud/ skrifter fra den jødiske og den kristne Helligånden udtalte mentro. nesker hvad de fik fra Gud.« Den hellige Skrift kaldes Så det med “Gud har skrevet” “speciel” fordi vi alene har kunnet sin første bog, Biblen, skal ikke læse den fordi Gud har udvalgt læses for bogstaveligt. – Sjov nok Gud forskellige mennesker som stiller sagens sig lidt anderledes med har rent faktisk forfattere. De har så, inspireret Den anden Bog, Naturen. Som af Sandhedens Ånd, fremlagt den kristne genetiker Francis S. skrevet to bøger, ikke denne unikke og specifikke Collins udtalte ved afslutningen blot én. Vi er selvfølgelig alle viden om Guds hensigt med af the Human Genome Project, sin skabning. er det nu for første gang i bekendt med den første bog, Den anden af Guds to historien lykkedes os menDen hellige Skrift. Men han har åbenbaringer, Naturens Bog, nesker at få direkte indsigt i kaldes også “den almene Guds sprog. Set i dét lys er skrevet endnu en bog, og den åbenbaring”. Altså den “bog” det måske mere berettiget at om naturen som forskerne ned betragte DNA-koden som “en hedder Skabelsen. gennem historien har studeret himmelfalden bog”? Francis Bacon, den moderne samt stædigt har forsøgt at forstå Men tilbage til spørgsmålet og at trænge stadig dybere ind i. Vi om hvorvidt de to bøger stemmer videnskabs fader kalder denne åbenbaring “almen” fordi overens. Ja, der skal nu ikke det store den er en åbenbaring af virkeligheden, studium til før man kan konstatere at en almen viden der har været til rådighed for der kan være visse uoverensstemmelse, i alle mennesker til alle tider. hvert fald ved første øjekast.

10

ORIGO 127 december 2013

Guds to bøger – en definition


ORIGO Når vi så løber ind i disse uoverensstemmelser, hvad så? Hvilken af de to bøger har så førsteret? Jeg vil sige: Det kommer så sandelig an på hvad vi taler om. For mig at se har Biblen absolut højeste prioritet når det gælder væsentlige principper i kristentroen, jf. trosbekendelse. Opstandelsen lader sig fx ikke verificere naturvidenskabeligt, så på dette punkt modsiger Naturens Bog klar Skriften idet dens erfaring er klar: Døde står ikke op af graven! – Så Blødende mandsperson fra hvis det i dette tilfælde Naturens Bog . De aftegnede var Natures Bog der skulle sårmærker er for hovedpartens bestemme, ville vi nå i mål vedkommende utvivlsomt ikke med en falsifikation af hele tilfældigt valgt. kristendommens inderste væsen. Men her er det netop ikke Naturens Bog “der bestemmer”. Den kristne regner med en anden virkelighedsdimension, underets realitet! Når det gælder rent fysiske fænomener, stiller sagen sig ganske anderledes. Her “vinder” Naturens Bog. Det har været Kirkens fornuftige standpunkt siden Galilei og Kopernikus. “De gamle” valgte en god konfliktløsning De to Bøger imellem: Hvis de “taler mod hinanden” – hvilket de jo altså i princippet ikke kan gøre – er vi nødt til at spørge: Er vi sikre på at vi har forstået Naturens Bog rigtigt? OG er vi sikre på at vi har tolket Skriften rigtigt? Og når vi i dag skal svare på de to spørgsmål, gælder det om at være yderst påpasselige. Lad det være os tilladt at Koloreret træsnit fra et inkunabeltryk (eller “vuggetryk”) af citere vores nu afdøde “marsmand” Jens Martin Naturen Bog/Buch der Natur fra Knudsen. Det var et råd 1481. Kilde: tysk Wikipedia. han gav sine studerende ved universitetet: »Slå følge med dem der søger sandheden, men vær på vagt over for dem der mener at have fundet den!« Dette gode råd gælder sjovt nok når man studerer begge Guds bøger. n

Guds to bøger – en definition

Kan man sige at William Blakes maleri Ancient of Days (Den gamle af Dage, Dan 7) er en skildring af Gud der er ved at “skrive Naturens Bog”? Fra engelsk Wikipedia.

Vil du vide mere … se John Lennox’ Guds Bøddel, kp.12 der handler om underet og naturlovene.

ORIGOs årsindeks kan findes på nettet. skabelse.dk viser vej.

skabelse.dk

11


Origo

Hvorfor er det nu så vigtigt med den der grundtype-model? Er det ikke bare et (uvidenskabeligt) forsøg på at tale uden om evolutionen som en kendsgerning?

Grundtypemodellens betydning Alle erkender at der sker en udvikling, men hvor går grænsen? Troen på en skabelse er ofte ledsaget af en forestilling om en afgrænset skabelse hvor ikke alle planter og dyr er beslægtet i et fælles stamtræ. Det begrundes i skabelsesberetningen hvor der står at Gud skabte efter hver deres slags. På figuren med Darwins model ser vi en del af det klassiske evolutionstræ. Livet opstår i bunden som en primitiv præcelle som udvikler sig til en bakterie. Dette “stamtræ” er tegnet ud fra den grundlæggende idé at alt levende er beslægtet. Cellerne deler sig og bliver flere, og efterhånden som tiden går, splitter cellerne sig ud i forskellige retninger afhængigt af det miljø de lever i. Der dannes efterhånden flercellede organismer, gopler, bløddyr, blæksprutter, fisk osv.; og variationen spreder sig med tiden til også at udvikle landlevende dyr som padder, krybdyr og pattedyr. Hver udviklingslinje er sideordnede linjer af beslægtede dyrearter, hvor nogen overlever, mens andre bukker under og forsvinder. Udviklingspotentialet er i teorien ubegrænset. Resultatet af millioner af års udvikling er familier af katte, heste, mennesker og fisk hvoraf nogle af dem ses i toppen af figuren. Det er et øjebliksbillede af den igangværende udvikling. Evolutionstræet er altså ét stort træ, med én stamme. På figuren med grundtypemodellen ser vi samme data sat ind i en anden model. Den tyske professor i mikrobiologi ved Münchens Tekniske Univseritet Siegfried Scherer tolker (ud fra sit kristne verdensbillede) samme fund af fossile og nulevende dyr på en anden måde. Med udgangspunkt i troen på en skabelse af forskellige slags dyr og forskellige slags planter har han med sin forskning udviklet sin grundtype-model. Han mener at livets oprindelse ikke skal forstås som ét træ, men en skov af grundtyper som er skabt hver for sig. – Dermed er alt liv ikke

12

ORIGO 127 december 2013

beslægtet, og træet med aber er fx ikke forbundet til mennesket. Inden for hvert træ sker der en mikroevolution. Ny racer og arter opstår og gamle uddør i en stadig tilpasning til miljøet, og det sker ved grundprincipperne i evolution – variation, overflod af afkom og naturlig selektion. At der er forskel på “træerne”, skyldes at man ser forskelligt på problemet med hvordan kompleksitet opstår. Efter grundtypemodellen tages der hensyn til det faktum at vi Mikrobiologen Siegfried ikke har været vidne til evolution Scherer af ny kompleksitet i naturen. Påstanden om det modsatte er i bedste fald gætværk. (Se artiklen Mikro-makro, side 22.) Scherer har udviklet en naturvidenskabelig testmetode til at kortlægge tilhørsforholdet til grundtyperne. 1. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan få afkom. (Bemærk at det ikke behøver at være formeringsdygtigt, dvs. at hest og æsel tilhører samme grundtype selvom krydsningerne mulæsel og muldyr normalt et sterile). 2. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan få afkom igennem en tredje organisme. Hvis A ikke kan få afkom med B, så kan de godt tilhøre samme grundtype hvis de begge to kan få afkom med organisme C.

Grundtypemodellens betydning


ORIGO 3. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan befrugtes kunstigt, og det nye tidlige fosterstadium (blastula) kan overleve til et bestemt stade. Lad os afslutningsvis understrege hvorfor grundtypemodellen er så vigtig: Den forholder sig nemlig til den evidens der findes for hhv. mikro- og makroevolutionen. Den er altså en forskningsbaseret kritik af den grundlæggende præmis i evolutionsteorien. Man kan også sige den sådan: Mikroevolution er dét der foregår inden for grundtypen; makroevolution er hvad man forestiller sig kan foregå mellem grundtyperne. Og for det sidste har vi vel at mærke inden evidens overhovedet. Det kan ikke gentages for tit. For evolutionens værktøjer (naturlig udvælgelse, mutationer, genetisk drift osv.) fungerer kun inden for grundtyperne. Alt andet er som nævnt gætværk. n

Vil du vide mere … se Siegfried Scherers hjemmeside http://www.siegfriedscherer. de/ hvor det bl.a. hedder: »Die Frage nach dem Ursprung der Welt und des Lebens umfasst naturwissenschaftliche, geisteswissenschaftliche und weltanschauliche Aspekte. Die sorgfältige Trennung der Argumentationsebenen ist die Grundvoraussetzung für eine fruchtbare Diskussion.« OG Origos temanummer EVOLUTION – Hvad din biologibog ikke fortæller, 2. udgave, 2012

Darwin i vores videnshuller 7

Blot en overgang

Mange tror stadig at øglefuglen Arkæopteryx er en fin overgangsform mellem dinoer og fugle. (Hvad “tror” din biologilærer/-bog?!) Darwin-i-hullerne-forklaringen går på at den naturlige selektion/udvælgelse + en omgang mutationer har klaret denne kæmpe forvandling. Men selvfølgelig “lidt ad gangen”! For tryllemidlet der skal overvinde den naturlige udvælgelses naturlige naturbevarende tendens, er nemlig tid. (Læs om tidens tryllestav på side 20.) Så bare man “tager en fjer ad gangen”, mener man den hellige grav er velforvaret. Altså, “der var engang en dino der pillede lidt ved et underligt skæl den havde fået på et ene forben. Aha, tænke den, det ligner en fjer. Ja ok, jeg véd godt nok ikke hvad en fjer er, men den ser ud til at være god til at holde varmen med. Og måske kan den også bruges til at flyve med. Det kræver godt nok lidt ombygning af min krop – og også at fjeren udvikler sig, i antal og placering OG specialisering. Men kommer tid, kommer råd …”

Grundtypemodellens betydning

Alle spørgsmålstegnene på denne tegning repræsenterer de punkter i evolutionen hvor vi ikke kan tale om videnskabelig viden (det man kalder evidens). At antallet af spørgsmålstegn er ens i de to modeller, er en udmærket illustration af den kendsgerning at skabelses/grundtype-modellen (nederst) ikke indeholder mere “trosstof” end evolutionsmodellen (øverst). Tegningen er fra Entstehung und Geschichte der Lebewesen af R. Junker og S. Scherer.

LÆS MERE om den naturlige udvælgelse på side 35 hvor der også er et billede af en anden kridttidsfugl; og om “overgangformen” Arkæopteryx i Origos temanummer Evolution – Hvad din biologibog ikke fortæller, 2. udgave 2012. Og i Evolutionens Ikoner, Origo 2006. Naturkunde museum, Berlin, Archaeopteryx, Eichstätt

skabelse.dk

13


Origo

Kan evolutionen ikke være Guds måde at skabe på?

Gudgiven evolution Nej, ikke hvis man skal tage både videnskaben og Bibelen alvorligt. Der ér flere holdninger til hvordan en guddommelig indgriben i skabelsen har fundet sted, men evolutionens forklaring er grundlæggende forskellig fra skabelsestanken – uanset hvilken variation man vælger. Først evolutionsteorien: Evolutionsteorien udviklede sig i 1800-tallet i forlængelse af et filosofisk ønske om at frigøre sig fra kirken og vride sig løs fra en tro på afhængighed af en gud. Det var tiden for dampmaskiner og fremskridtstro, troen på at mennesket kunne klare sig selv. Evolution havde været kendt længe, og tankerne er beskrevet 2000 år tidligere, men tiden var moden til at tage tankerne om en udvikling der alene kan se ved naturlige processer, til sig. Det er helt i tråd med at evolutionsteorien fortæller os at der er sket en naturlig udvikling, dvs. en blind og tilfældig udvikling uden nogen form for indblanding af en gud, en kraft eller et formål. Hvis du er i tvivl, så prøv i en evolutionsdebat at foreslå at en gud eller en kraft har været styrende for udviklingen – og du kan være sikker på at blive dømt ude som uvidenskabelig, eller det der er værre. Bibelen taler derimod om en skabende Gud – hvor planen er tydelig. Det var Guds vilje at skabe, og det skabte har ikke noget med tilfældigheder at gøre. Derfor kommer orden og formål i skabelsen til at stå over for tilfældighederne. En kombination af evolution og Skaberen vil reducere den bibelske Gud til en tilfældighed, og det harmonerer dårligt med det billede Bibelen tegner af Gud. Hertil kommer så det filosofiske spørgsmål: Hvorfor i alverden skulle Gud have valgt en “umulig” metode? At livet skulle være opstået og have udviklet sig helt af sig selv, bliver mere og mere i strid med almindelig common sense. Og det bliver kun værre – eftersom vi dykker ned i livets kompleksitet. Det findes fx intet primitivt i naturen, for selv de mindste bakterier består af højkomplicerede celler – hvor forestillingen om “tilfældig tilblivelse” bliver stadig mere absurd. Naturlige forklaringer på naturfænomener, om vi må be’! n

Darwin i vores videnshuller 8

Endnu et skud for boven

til fantasierne om “positive fejl i koden”. Hvordan kan mon en mutation der skaber alkoholisme hos mus, være en del af det evolutionære fremskridt? Berlingske beretter den 30/11 2013, i artiklen Genfejl kan føre til alkoholisme, om nye forskningsresultater der giver et bud på hvorfor nogle mennesker har så svært ved at styre omgangen med alkohol. En skade på genet “Gabrbl-1” hos mus får dem til at foretrække alkohol frem for vand, ja, endda kæmpe desperat for det. Forskningslederen Quentin Anstee fra Newcastle University udtaler til Sciencedaily.com: »Det er utroligt at tænke på at en minimal ændring i koden på et gen kan [medføre] så skelsættende ændringer i noget så komplekst som vores alkoholindtagelse.«

14

ORIGO 127 december 2013

Forklaringer helt hen i vejret? Hvorfor fedte Gud ind i en umulig forklaring? – At Gud skulle have styret evolutionen (og holdt hånden under umulige mellemformer i millioner af år), er som engelskmanden siger “a contradiction in terms”. Illustration: istockphoto.com.

Are you a man or a mouse? Darwin-i-hullerne-forklaringen på at der er forskel på mus og mænd, er jo at den naturlige udvælgelse + mutationer har stået for makroevolutionen (“mouse to man”). Lad os lige gentage/ omskrive førnævnte citat: “Det er utroligt så lidt der skal til for at bringe koks i et ellers velfungerende, komplekst biologisk system som væskeindtaget.” Troen har tilsyneladende ikke så svære kår i moderne naturvidenskab. Gudgiven evolution


ORIGO

Opstår der nye arter? Ja, der opstår nye arter. Dertil vil mange nok sige: »Jamen, så foregår der jo en evolution!« Og svaret er igen: »Ja, der foregår mikro-evolution! – se artiklen Grundtypemodellens betydning? side 12. Mange skabelsestroende kan ikke forene sig med tanken om at der opstår nye arter, og grunden skal måske findes helt tilbage i den gamle bibeloversættelse hvor der stod “skabt efter sin art” og ikke slags som der står i dag. Det læses sådan at Biblen siger at der ikke kan opstå nye arter. Men det er hverken Biblen eller videnskaben der tager fejl her. Fejlen opstår når man opfatter et alment ord som art i Bibelen som en videnskabelig betegnelse. I biologien er der op til 20 forskellige artsdefinitioner, hver med deres styrker og svagheder. Men dén vi normalt bliver præsenteret for i biologiundervisningen, lærer Den biologiske systematiks fader Carl os at to individer som von Linné. Ham med “art”, “slægt”, ikke kan få frugtbart “orden”, “klasse” osv. Fra Wikipedia. afkom, tilhører to forskellige arter. Det er et forsøg på at systematisere naturen, et forsøg der blev grundlagt flere hundrede år siden af Linné. Artsbegrebet er en menneskelig opfindelse og ikke nogen naturlov; og det bekræfter de mange artsdefinitioner da også. Når et hebræisk ord i Biblen oversættes til art, betyder det blot en gruppe af dyr eller planter som er forskellige fra hinanden.

Tegningen her fra engelsk Wikipedia viser (også) hvor stor en variation vi finder hos Gasterosteus aculeatus .

Oprindelsen af en ny art er ikke det samme som skabelse af noget nyt. – At en ny art bliver til, kan godt ske ved blanding af generne eller ved enkelte fejl i DNA’et. Der er flere eksempler på artsdannelse blandt måger, musvitter og andre dyr. Den trepiggede hundestejle [norsk: Trepigget stingsild] som mange har fanget som børn, bliver studeret meget. De lever langs kyster og kan kendes på de tre spidse pigge på ryggen som gør det meget svært for rovfisk at sluge dem. Det er den eneste kendte fisk der bygger rede. Fisken udviser en stor variation. I mange søer på den nordlige halvkugle, blandt andet i British Colombia i Canada, har de forskellige underarter, og i mange søer findes både hundestejler som lever ved bunden, og varianter der lever frit i vandmasserne. De får ikke afkom med hinanden og må derfor regnes som to arter. Intet er dog konstant, nogle steder er den ene art udryddet af rovfisk, mens populationerne andre steder har fundet sammen og fået unger, og de er dermed ikke længere to separate arter. De berømte finker på Galápagos udgør også flere arter, men tallet er svært at definere, for i tørkeperioder får “de forskellige arter” afkom med hinanden. n

Darwin i vores videnshuller 9

Flercellede organismer

»På et tidspunkt opstod der flercellede organismer. Det skete ved at flere af de encellede fandt sammen. Så kunne de specialisere sig, og det var en fordel i kampen for overlevelse …« Hvordan var det lige de encellede organismer fandt sammen? Hvilken mekanisme gjorde at de kunne knytte sig til hinanden? Hvordan opstod den? Hvilken “lim” blev opfundet? Hvor kom den fra? – Og hvordan opstod den omtalte specialisering? – Darwin-i-hullerne-svaret på alle disse relevante spørgsmål er meget enkelt: – Evolutionen har gjort det! Helt af sig selv. Lidt efter lidt.

Opstår der nye arter?

Hvordan mon denne plantecelle har fundet på at lime sig sammen med en masse andre, så de tilsammen fx danner et blad? wikimedia.org.

skabelse.dk

15


Origo

Er Intelligent Design ikke bare et andet ord for creationisme?

ID/creationisme Creationisme er en modstand mod evolution som for alvor begyndte i USA i 1970’erne. Modstanden havde stået på allerede før Darwin, men med creationisme, eller “Scientific Creationism” som det også blev kaldt, begyndte man nu at argumentere naturvidenskabeligt mod evolution. Creationisme dækker over mange holdninger, men fælles for creationismen har været et ønske om at forsvare den bibelske skabelseslære. Intelligent design begyndte officielt i 1990’erne hvor Michael Behe skrev bogen “Darwin’s Black Box”, men tankerne om intelligent design var allerede tydelige i creationismen i 1970’erne og 1980’erne. Til forskel fra creationisme så vender ID argumentationen om og tager ikke afsæt i skabelsesberetningen, men i forskningsresultater. Ved at beskrive kompleksiteten i naturen kan man erkende om man i biologien (fuldstændig som i arkæologien) står over for et design udført af en eller anden intelligens. Ser vi en mobil, erkender vi kompleksiteten og slutter derfra at den må være designet. Også selvom vi ikke har set den blive fremstillet. Det samme gør man i ID med flagellens opbygning, blodstørkningsprocessen, fotosyntesens komplicerede proces osv. En ting er at genkende design, et andet er at nå frem til hvor og hvem der står bag designet i naturen. Lige så lidt som man kan datere en mobil præcist og se hvem der har bygget

Med forskeren Behes “Darwin’s Black Box” så vi den videnskabelige start på Intelligent Design. Bogen har, som det ses, “overtitlen” »En biokemisk udfordring af evolutionsteorien«.

Evolution

Intelligent design

Creationisme

Arterne blev skabt som de ser ud i dag

Nej

Nej

Nej

Udviklingen er tilfældig

Ja

Delvist

Delvist

Alle dyr er i familie

Ja

Delvist

Nej

Livet er mindst 2 mia. år gammelt

Ja

Nogle emner

Oftest nej

Jorden er ca. 10.000 år

Nej

Nej, sjældent

Ja, ofte

Naturlig selektion er et faktum

Ja

Ja

Ja

Mutationer skaber variation hos dyr og planter

Ja

Ja

Ja

Darwins teori er sand

Ja

Delvist

Delvist

Der sker evolution i dag

Ja

Ja

Ja

Bibelens Gud har skabt livet

Nej

Nej

Ja

Naturlig selektion alene kan skabe kompleksitet og ny information

Ja

Nej

Nej

16

ORIGO 127 december 2013

ID/creationisme


ORIGO den, lige så lidt er det muligt i naturen. Ja, det er faktisk langt sværere. Derfor peger ID heller ikke på nogen bestemt form for intelligens, en guddom, eller Gud i det hele taget, for designeren kunne reelt være en intelligens fra rummet. Derfor ser vi også at ID ikke kun er noget vi ser i en kristen kontekst, men også blandt muslimer, og især i Danmark har Hara Krishna været aktive. Anticreationister kalder ofte enhver kritik af evolution for intelllignetdesign-creationisme med henvisning til at en kendt undervisningsbog Of Pandas and People. I anden udgave har man åbenbart udskiftet ordet creationisme med intelligent

design for at få bogen godkendt i det amerikanske skolesystem hvor “religiøs påvirkning” er forbudt. Anklagen er at ID blot er creationisme i forklædning. Dertil er kun at sige at man må vurdere argumenterne, men om man kalder dem creationistiske eller ID, gør ingen forskel på indholdet – de to ord dækker over helt forskellige ting. Som det tydeligt ses af den opstilling af hovedargumenterne vi har lavet til denne artikel. Så det kan godt være det er “et smart debattrick” at slå creationisme og Intelligent design sammen i ét fedt; men særlig sagligt er det nu ikke. n

I den såkaldte blodstørkningskaskade hvor en masse proteiner er stillet op som en serie dominobrikker, ser man let hvordan tilfældige mutationer kan lave rav i den. Mangler nogle af “brikkerne” (eller “står de for langt fra hinanden”), stopper processen. Resultat: Mennesket forbløder eller dør af en blodprop. Illustration fra Michael Behes Darwin’s Black Box .

ID/creationisme

skabelse.dk

17


Origo

Et af de oftest tilbagevendende spørgsmål er: Hvor længe har der været liv på Jorden?

Livets alder Ifølge evolutionsteorien opstod livet for ca. 4 milliarder år siden, sådan cirka. Livets alder er ikke det samme som Jordens alder som vil lader hvile i denne omgang. Bibelen giver heller ikke noget klart svar, selvom vi møder ungjordscreationister der hårdnakket holder fast i at livet er 6-8.000 år gammelt. Andre kristne siger alt fra 100.000 år til de ca. 4 milliarder år. Forskellen i opfattelserne af hvad Biblen lærer om livets alder, er bl.a. “et spørgsmål om dage”. Betyder “dag” i 1. Mosebogs kapitel 1 et døgn på 24 timer eller er der tale om en længere periode? Striden handler om det hebraiske ord for dag, yom. For oversættes det til et 24-timers døgn, vil menneskeheden have levet i mindst 6000 år. Det regnestykke kommer man frem til hvis man lægger årstallene i stamtavlerne i Det gamle Testamente sammen. Vi ved at stamtavlerne ikke er helt komplette, men om det drejer sig om 6000, 8000 eller måske 10.000 år, gør ingen forskel set i forhold til 4 milliarder år. Det er og bliver en meget lav alder. Og en forholdsvis lav alder for livet er hvad man mener hos ungjordscreationisterne der er tale om.

Hvis ordet dag tolkes som en længere periode, åbner det muligheden for at livet er meget ældre. Det kan være millioner eller sågar milliarder af år. Den holdning finder man hos gammeljord-creationister. Hugh Ross har skrevet bogen “A matter of days” (“Et spørgsmål om dage”), og den titel beskriver essensen i spørgsmålet. Der fremføres en række teologiske og videnskabelige argumenter for begge synspunkter. Nogle mener at man ved at acceptere en høj alder for livet også delvist har accepteret evolutionen. Det behøver ikke være tilfældet. Tid alene gør aldrig det umulige muligt, der skal være en mekanisme der kan forklare udviklingen af livets kompleksitet – uanset hvor mange milliarder år der går. Hvis vi rynker på næsen over sandsynligheden for at flagermus og blåhvaler skulle være i familie med hinanden, får vi at vide at “du skal huske på at det er sket over mange millioner af år”. Men dét svar har ikke meget med en videnskabelig forklaring at gøre: Tid alene vil aldrig give en udvikling/ evolution. side 20

Tid alene gør aldrig det umulige muligt ...

Tidlig menneskelig kreativitet. Umiskendelige tegn på intelligens. – Petroglyph Arches National Park. Fra istockphoto.com

18

ORIGO 127 december 2013

Livets alder


ORIGO

Ungjords-creationisternes teologiske argumenter for en ung Jord: • Der står “yom” (“dag”) i Gammel Testamente, og her knytter “dag” sig til ugedagene, 2 Mos 20,9-11 Ungjords-creationisternes videnskabelige argumenter for en ung Jord: • Hvis dagene er lange tidsperioder, hvordan kunne planterne overleve uden bestøvning helt frem til femte dag hvor insekterne blev skabt? – Og hvad med hele balancen i økosystemerne? • Syndfloden har givet anledning til hurtige sedimentaflejringer, og det får Jorden til at se ældre ud end den virkelig er. • Jordens overflade eroderer og materiale transporteres ud i havene. Hvis Jorden er gammel, ville Jordens overflade være eroderet væk. • Der findes ikke nok natrium i havene hvis den nuværende stigning i koncentration har fundet sted i flere milliarder år. (Natrium er den ene del af salt – natrium-klorid). • Jordens magnetfelt er aftagende, og dets maksimum går kun 10.000 år tilbage. • De fleste forsteninger bærer præg af “pludselig død”, og af at (masser af ) vand har været involveret. • Den historiske geologi hviler (som evolutionsteorien) på et tvivlsomt filosofisk grundlag: »De geologiske processer vi kan iagttage i dag, er de eneste der nogensinde har eksisteret. Altså Lyells “uniformitarisme”.« – Og dateringsmetoderne har mange fejl og er subjektive: Hvis dinoer fx skulle være 70 mio. år gamle, er det lidt utroligt at nogle af deres knogler den dag i dag indeholder bløddele.

Hvor hurtigt er det gået? – Klippelagene i Painted Hills, Oregon. Fra istockphoto.com

Gammeljords-creationisternes teologiske argumenter for en gammel Jord: • I 1. Mos 1,12 står der at jorden frembragte grønt. Det kan lyde som om træerne ikke stod der med et knips, men at de spirede frem af jorden. Det vil normalt tage mere end én dag. Skal vi have en moden skov i balance, skal vi vente i årtier. • Det hebraiske ord yom som oversættes til dag, kan betyde 4 ting: 1. Fra solopgang til solnedgang 2. Fra solnedgang til solopgang 3. En periode uden reference til 24-timers dage (normalt flere år) og 4. En tidsalder eller epoke. • ... for Herren er én dag som tusind år, læser vi i 2. Peters brev 3,8. • Kan man tale om en 24 timers dag den første og anden dag når solen og månen ikke kom til syne på himmelhvælvingen før fjerde dag? • Hvor meget kan man nå på 24 timer? Gud skabte Adam, og satte ham til at opdyrke jorden og vogte den. Som det næste skulle Adam navngive alle dyrene. Adam fandt ingen hjælper blandt dyrene, og Gud skabte Eva. Til sidst gav Gud Adam og Eva deres leveregler i haven. • Derfor skal du vide at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem der elsker ham og holder hans befalinger. Gammeljords-creationisternes videnskabelige argumenter for en gammel Jord: • Dateringsmetoderne peger på en gammel jord og et ældre liv. • Enorme mængder sediment der efterfølgende er rejst til bjergformationer, tyder på meget lang tid til: erosion sedimentering dannelse af foldebjerge • Lysets vandring og hastighed. Såfremt Jorden kun skulle være ca. 7000 år gammel, ville vi kun kunne se noget af mælkevejens lys. Resten af universet ville være sort – uden synlige stjerner. • Kontinentalpladernes drift, borekerner fra indlandsisen, organisk stofs forvandling til kul og olie, universets mangfoldige processer i milliarder af års pantomime i rumteleskopet – osv!

Følgende spørgsmål blev der ikke plads til i dette blad. Find dem på skabelse.dk: * Er creationister rigtig kloge? Professor anklager skabelsestroende for antividenskabelig propaganda * Har naturvidenskaben fortrængt Gud? Vi ser endnu engang på God of the Gaps-spørgsmålet * ... noget om ribben Livets alder

skabelse.dk

19


Origo fra side 18 Den nylig afdøde creationist Duane T. Gish har engang sagt at tid bruges som en slags magisk tryllestav, sådan: FRØ + tid

PRINS = EVENTYR

hvor “tid” er sat til “meget kort, på et øjeblik” FRØ + tid

PRINS = VIDENSKAB

Altså, hvis tiden i disse to ligninger sættes meget forskelligt, får man en nærmest mirakuløs forskel i resultatet. For påstår man at en frø kan blive til en prins på et øjeblik, kalder vi det eventyr. Hvis man derimod taler om en forløb på mange millioner år, kalder vi det videnskab. Intelligent Design forholder sig for øvrigt slet ikke til aldersspørgsmålet, da man ikke ud fra komplekst design kan fastslå hvornår det er designet. n

hvor “tid” er sat til 300 millioner år.

EVENTYR !! lik

b Et øje

VIDENSKAB 300år mio.

Tegning: N. Kr. Grove.

Darwin i vores videnshuller 10

Liv i rummet igenigen

… eller atter en gang Little Green Men-filosofi i rumforskningen. Lars Henrik Aagaard har en ellers spændende klumme i Berlingske han kalder “Videnskabet”. Den 30/11 2013 handler den om “rumeventyr med kometfart”, nemlig at europæerne er ved at landsætte en rumsonde, Rosetta, på en komet. Det er godt nok noget af en bedrift. Men i slutningen af artiklen hedder det så: »Dermed vil mennesket for første gang i verdenshistorien stå med kunstige ben på selve Solsystemets urstof. – [Landingsmodulet] Philæ vil stå oven på materiale der meget vel kan have været selveste byggestenen til både livet og oceanerne på vores egen klode.« Origos fakta-tjek af den sidste sætning kan så afsløre (igen) at et spring ud i rummet kan give anledning til et spring i logikken: Ifølge en videnskabelig hypotese er vandet på Jorden kommet fra kometer; så den del af udsagnet ligger helt

20

ORIGO 127 december 2013

inden for paradigmet. Det er straks værre med den antydning der ligger i det med “selveste byggestenen til livet”. Strengt taget er der intet i vejen med den pålydende værdi. Den kan/ bør nemlig oversættes: “De grundstoffer som kometen indeholder, går igen i Jordens levende væsener.” Eller som det også er sagt: “Vi er børn (lavet) af stjernestøv.” Men den farlige medbetydning i dette Darwin-i-hullerneudsagn må oversættes til: “Kometens sammensætning er forklaringen på livets opståen på denne planet.” En kometæske med legoklodser får nu engang ikke bygget noget som helst. Selv hvis man venter længe nok. Der skal et intelligent barn “ind i ligningen” før der begynder at ske noget … Vor opponent: “Det’ godt nok træls at Origo altid skal snakke om intelligens!” Hvortil vi må replicere: – Det’ godt nok osse træls at videnskabsjournalister ikke kan holde sig til de videnskabelige forklaringer. Det sker igen og igen at de roder sig ud i noget ikke-evidensbaseret Darwin-fantasi.

Livets alder

!!


ORIGO

Er evolution kun en teori? Nej, tydeligvis ikke! Nu véd vi godt at spørgsmålet er ment anderledes. Nogle kristne (i misforstået iver) henholder sig til at »da evolutionsteorien kun er en teori, er den ikke til at stole på …« eller noget i den retning. Men den indstilling møder berettiget kritik. For i videnskabelig sammenhæng er der ikke noget der hedder “bare en teori”. En teori eller en arbejdshypotese kan meget ofte være den bedste forklaring vi har på visse naturfænomener, og de kan godt være udmærket videnskabeligt underbygget. En videnskabelig teori vil ofte være udsat for afprøvning: Er der noget i teorien der kan gøres bedre, er der noget der skal rettes, og er der noget der er decideret forkert? De darwinister der afviser spørgsmålets relevans, henholder sig til at »evolutionsteorien er en af de mest afprøvede teorier vi har«, og at der ikke »findes brugbare alternativer til den i biologien«. Det sidste har at gøre med at man mener at den kan “forklare alt”. (jf. artiklen Naturlig udvælgelse … side 34 i dette blad.)

Ikke blot en teori!

Nej, evolutionsteorien har for mange ikke blot status af videnskabelig teori (der kan udfordres, falsificeres, erstattes af noget bedre); den er blevet teorien hvorpå hele deres livsanskuelse hviler. Og prøver man at rokke ved den, får man samme reaktion som når nogen forsøger at pille religionen fra folk. Dét kan ikke anbefales! At det forholder sig sådan, ses af et par almindelig iagttagelser tilsat lidt sproglig analyse som enhver kan efterprøve (og gentage).

smerte når den stikkes af den ellers yderst giftige amerikanske barkskorpion […]« (igen, vores fremhævelse) Sprogbrugen her afslører at (for i hvert fald journalisten) er evolutionsteorien meget mere end en teori; den er den skinbarlige sandhed, så det let og elegant overses at brugen af metaforer pludselig er ophøjet til videnskabelige forklaringer. Udsat for Origos fakta-tjek afsløres at mutationer hverken kan være snedige eller kan udvikles. Ok, selvfølgelig kan man tale om at der udvikles fejl i koden (altså at mutationer opstår). Men sprogbrugen her afslører journalistens tro på at mutationer/fejl kan udvikle sig i en positiv retning på en eller anden mystisk måde styret af dyret. Og det er (pardon our Frensh) det rene vrøvl. Mutationer er og bliver tilfældige fejl i koden som musen i hvert fald ingen indflydelse har på selv. Uanset hvor megen ønsketænkning man udvikler omkring begrebet mutation. Personificeringen snedig mutation er om muligt endnu mere manipulerende med de kolde facts: Oversæt det lige “til almindelig dansk”, og det fremgår med al ønskelig tydelighed: En snedig fejl har gjort en museart immun … – Vi véd her på Origo ikke lige hvornår fejl kan optræde så menneskeligt at de bliver snedige.

Religiøs sprogbrug

Som vi har påpeget før her i bladet, forfalder darwinister af og til til en decideret religiøs sprogbrug i forbindelse med den naturlige udvælgelse (selektion): I en diskussion om “bedstemorhypotesen” i Weekendavisen konstaterer man følgende paradoks: »For en evolutionsbiolog er menopausen en intellektuel provokation; et naturfænomen der ikke umiddelbart giver mening. Med strengt darwinistiske øjne er det nemlig yderst vanskeligt at se visdommen i at kvinder skal miste deres frugtbarhed og alligevel leve videre et betragteligt tidsrum i bedste velgående.«

Græshoppemus på Wikipedia.

Dagbladet Politiken har den 27. okt. 2013 en artikel om smerteforskning (“Sære mus kan vise vej …”). I manchetten hedder det: »En snedig mutation har gjort en museart immun over for skorpionens gift …« (vores fremhævelse). Og nede i teksten hedder det sig at »det er den sydlige græshoppemus […] som har udviklet mutationen der gør den immun over for Er evolution kun en teori?

Foto fra istockphoto.com

Hvordan i alverden kan en kvinde viderefører sine gener mere effektivt ved at holde op med at videreføre sine gener? Og dermed opnå en evolutionær fordel. Dét er det store spørgsmål. skabelse.dk

21


Origo Hypotesens svar er: – Ved at blive bedstemor! Som postmenopausal bedstemor kan kvinden bruge al sit krudt på at servicere sit dyrebare afkom og medvirke til at afkommets afkom også overlever. At denne bedstemorhypotese har mødt kritik, er ikke så bemærkelsesværdig. Det er derimod det svar der gives kritikere af hypotesen, bl.a. nogle antropologer som havde sat sig for at beregne om bedstemødre i samler-jæger-samfund rent faktisk bidrager væsentligt til at holde deres børnebørn i live. For deres konklusion er klar: Bidraget er ikke stort nok til at opveje tabet af deres egen fertilitet. »Vissevasse,« lyder det fra en af hypotesens fortalere, »den slags kan også være vanskeligt for antropologer at beregne. – Den naturlige udvælgelse er en langt dygtigere matematiker fordi den har haft millioner af år til at lave sine beregninger. Den konkluderede at fordelene ved menopause oversteg ulemperne, og at kvinderne kan gøre mere ved at gøre mindre.”

Vi bemærker at i dette svar er den almægtige Naturlige Udvælgelse blevet en dygtig matematiker, og den kan konkludere. Det er da guddommelig morsomt! Så svaret på vores indledende spørgsmål er klart: Nej, evolutionsteorien er langt mere end en teori. Den er for mange blevet en livsanskuelse. n

Vil du vide mere … se smånotitserne Darwin i vores videnshuller 1-6 i Origo 126, et temanummer om bioinformatik (og vi har taget et par nye med i dette blad). og Lone Franks artikel om bedstemødre som en evolutionær selvmodsigelse i Weekendavisen den 31/12 2008, “Bare en overgang”

Hvad er forskellen på mikroevolution og makroevolution?

Mikro-makro Man hører ofte ordet mikroevolution og makroevolution i diskussioner om intelligent design og skabelse. Nogle mener at “de to slags evolution” er noget kritikere af evolutionsteorien har fundet på; at de har sat et kunstigt skel op hvor der ikke er noget. Men nu er der ingen der benægter at der sker en udvikling – heller ikke de mest hardcore creationister. Det er en myte anti-creationister ynder at gentage. Men i deres kampagne mod de skabelsestroende glemmer disse kritikere at begreberne mikro- og makroevolution er noget “en af deres egne” har brugt, nemlig et af de helt store koryfæer i skabelsen af den moderne evolutionsteori, Theodosius Dobzhansky. En af de første der har brugt begreberne mikro- og makroevolution, er Theodosius Dobzhansky

Mikro-evolution er en ændring af gensammensætningen som ændrer arter og skaber variation. Det er et fænomen ikke på nogen måde er fremmed for os, for alle mennesker er forskellige. Og det gælder også alle gåsebiller, elefanter og

22

ORIGO 127 december 2013

blæksprutter. To mennesker kan få 70 millioner forskellige børn – i teorien! I samarbejde med naturlig udvælgelse som er en hovedmekanisme i evolution, kan der skabes nye racer og arter. Et tegn på hvor langt man kan nå, ser vi inden for avl, og især hunde viser hvor langt man kan nå i udviklingen af organismer ved at udvælge bestemte gener i avlsarbejdet. Det er der ikke uenighed om blandt evolutionister og creationister, og det var også ud fra avl at Darwin selv argumenterede for sin teori. Det er en forståelse der ligger fint i tråd med Bibelens skabelsesberetning hvor dyr og planter blev skabt efter deres slags. Slags kan også betegnes som grundtyper (se artiklen om grundtyper, side 22). Ideen om en udvikling inden for visse rammer er ikke ny. Carl von Linné blev allerede i 1700-tallet overbevist om at dyr kunne udvikle sig inden for familierne. Uenigheden opstår i vurderingen af hvor meget mikroevolutionen kan skabe. Nogle evolutionister ønsker som nævnt slet ikke at skelne mellem mikro- og makroevolution. De siger at makroevolution og alt livs udvikling blot er milliarder års mikroevolution. Men der er rent faktisk to grunde til at det er vigtigt at vi skelner mellem Dobzhanskys to begreber. 1. Mikroevolution kan observeres, beskrives og efterprøves med videnskabelige metoder. Fordi makroevolution ligger tilbage i tiden, kan man ikke på videnskabelig vis efterprøve den. Ideen om den hviler derfor på en høj grad af tolkning; og tolkninger vil nu engang aldrig kaste den samme sikre erkendelse af sig som hvis man observerede noget der sker her og nu. 2. Mikroevolution er ændring af den eksisterende information der ligger i DNA’et. Det være sig farveændringer, styrkelse af muskler eller måske tab af syn eller flyveevne. Mikro-makro


ORIGO

Man får ofte at vide at begreberne mikro-og makroevolution er opfundet af creationister. Som anført i artiklen er det ingenlunde tilfældet. Vi har at gøre med helt valide naturvidenskabelige begreber. Slår vi op i Dictionary of Biological Terms, ser vi at mikroevolution her defineres som en »evolutionær ændring som består af ændringer i genfrekvenserne, kromosomstrukturer eller kromosomantal pga. mutationer og rekombinationer, og som kan observeres over relativ kort tid. Fx opnåelse af resistens over for pesticider blandt insekter. Mikroevolution er den relativt lille evolutionære ændring som skaber ændring i geografisk adskilte racer, underarter, arter der ikke kan få frugtbart afkom (“sibling species”) etc. Se makroevolution.« Makroevolution beskrives som en »evolutionær proces der strækker sig over geologisk tid, fører til udviklingen af markant nye slægter og højere klassifikationsniveauer (taxa). Se mikroevolution.«

Disse to tegninger af pattedyrenes stamtræ som de tegnes ud fra det fossile vidnesbyrd, illustrerer (også) meget godt forskellen på mikro- og makroevolutionen. Tegning A gengiver evolutionistens forestillinger om den makroevolutionære sammenhæng. Tegning B holder sig til det vi véd om fossilernes indbyrdes sammenhæng: Mikroevolutionen forgår “på linjerne” (dér hvor de bliver mere eller mindre tykke). Til gengæld er der ingen evidens for forbindelse (læs makroevolution) mellem linjerne. Man kunne også sige: Det mikro-evolutionære spor ender blindt ved overgangen til makroevolutionen. Tegning fra Entstehung und Geschichte der Lebewesen af R. Junker og S. Scherer.

Der bliver ikke skabt nye strukturer der understøttes af helt nye gener. Så at eksisterende organismer gradvist ændrer sig i tidens løb, er der ikke noget kontroversiel i. – Forestillingen om makroevolution kræver til gengæld at man tror på oprindelsen af nye komplekse strukturer. Helt af sig selv, blot man venter længe nok. Men enhver ny, kompleks struktur kræver et uhyre fint samspil mellem proteiner, Mikro-makro

DNA og en bagvedliggende ny information. Ligger en sådan oprindelse af kompleksitet inden for det man må regne for naturligt? Det betvivles i høj grad af evolutionskritikerne. Forestillinger om at ny information kan opstå af sig selv, går i dén grad imod enhver menneskelig erfaring at vi kritikere er tilbøjelige til at kalde påstanden uvidenskabelig. Den er i hvert fald i høj grad baseret på tro! n skabelse.dk

23


Origo

Er Big Bang-teorien i strid med den jødisk-kristne skabelsestanke?

Big Bang og Skabelsen K. A. Back

Jeg har aldrig rigtig forstået den intensive modstand der i visse kristne kredse er mod teorien om Big Bang. Jeg kan faktisk bedre forstå de forskere som i sin tid protesterede mod George Gamows idé “fordi den smagte for meget af skabelse”. I korthed kan man sige at Big Bang handler om 1. en skabelse ex nihilo, dvs. universet har en begyndelse, og før dét er ingenting 2. lyset kommer før materien (at lyset kommer før Solen i skabelsesberetningen, er måske ikke det store problem set i dét lys) 3. den antropiske princip med the fine tuning af universet der fortæller os at der var tænkt på mennesket fra første begyndelse. Fysikeren Freeman Dyson: »Som vi kikker ud i universet og efterhånden får en nøje beskrivelse af de mange tilfældige hændelser i fysikken og astronomien der har arbejdet sammen til vores fordel, virker det næsten som om universet på en måde har vidst at vi var på vej.« Og især 1) gjorde at teorien mødte kraftig modstand i materialistiske kredse til at begynde med.

Men Big Bang hører med til historierne om “de dumme spørgsmål” der blev ved med at blive stillet. Og her var spørgsmålet: – Hvorfor er det mørkt om natten? Ja, det er vel fordi solen “er gået ned”! Men nej, himmelhvælvet er så tæt besat af stjerner at der skulle være lys nok til at oplyse hele nattehimlen. Så hvor er alt det lys blevet af vi modtager fra de milliarder og milliarder af stjerner der omgiver os? Det forklarer rødforskydningen. Lyset fra fjerne stjerner er forskudt over i den røde ende af spektret. Og det skyldes at stjernen i fuld fart er på vej væk fra os. Dermed optræder dobbler-effekten: Tænk på en ambulance der kører forbi dig på gaden. Dens ba-bu lyder højere oppe på lydskalaen når den kommer imod dig end når den er kørt forbi: Ia-ia-ia-iauuuuuuuuuum! Det skyldes at lydbølgerne trækkes ud og dermed skifter fra højere til lavere frekvens.

Doppler-effekten for en lydkilde i bevægelse Stor bølgelængde, lav frekvens

Lille bølgelængde, høj frekvens

Dobb lereffekten i luft. Lydbølgerne foran ambulancen presses sammen. Bagved “trækkes de ud”. Samme effekt optræder også ved elektromagnetiske bølger i rummet. Se billedet med rødforskydningen som afslører effekten. Tegning: N. Kr. Grove.

Dobblereffekten i vand. Bølgerne foran knopsvanen er presset sammen, og dem bagved er “strakt ud” … Illu: Engelsk Wikipedia.

Hvor kommer ideen om Big Bang fra? Ja, da jeg gik i gymnasiet (i 60’erne) var Big Bang absolut ikke god latin “på bjerget”. Da sværgede man mere til Hoyles Steady State-teori. Den handler om at hydrogen-atomer hele tiden dannes i universet og noget med et pulserende univers.

24

ORIGO 127 december 2013

Noget tilsvarende sker med den elektromagnetiske stråling (lyset). Så når stjernen bevæger sig hurtigt nok og tilstrækkelig langt væk fra os, forsvinder det synlige lys for os ud i de bølgelængder det menneskelige øje ikke kan opfatte. Og hvad er den logiske konsekvens af denne konstatering: At universet udvider sig. – Så hvorfor er det egentligt mørkt om natten? Fordi universet udvider sig! Næste trin på logikkens stige er så: Hvis universet i dag er mere udvidet end det var i går, må det jo have været mindre i forgårs end i går. Bevæger vi os altså tilbage i tid, står vi derfor med et mindre univers end i dag. Følger vi den tanke til ende, når vi et punkt (en singularitet) hvor alt er samlet i ét punkt. Og fra denne singularitet er universet blevet til. Astrofysikerne mener at have ret godt tjek på hvad der er sket i de første millisekunder efter universets start. Stråling bliver til stof, som bliver til himmellegemer osv. osv. Men hvad har startet det? Big Bang og Skabelsen


ORIGO Rødforskydningen i spektrallinjerne i det optiske spektrum fra en superhob af fjerne galakser (t.h.) sammenlignet med spektret fra Solen (t.v.). Kilde: engelsk Wikipedia

I morgen

I dag “I går”

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. Tegning: Wikipedia med vores tilføjelse.

Se, det spørgsmål ligger naturligt (!) uden for naturvidenskabens gebet. Måske er netop »I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden …« ikke det mest uefne bud på et svar. Dermed har jeg selvfølgelig ikke sagt at Big Bang kommer til at stå uimodsagt i al fremtid; ja, teorien er allerede udfordret … Men jeg er bange for at man visse kristne kredse i talen om Big Bang ser alt for mistænksomt på videnskabens mål og hensigt. Big Bang er jo ikke noget “onde ateister” har fundet på for at de dermed kan nedgøre kristendommen og skabelsestroen. Vi er nødt til at tro at de fleste forskere er oprigtige mennesker som af et ærligt hjerte søger sandheden så langt evidensen kan bære. Alt andet er umuligt, for så må al fornuftig samtale ophøre. Så at påstå (som jeg har hørt nogle steder) at videnskabelige teorier (herunder altså også Big Bang-teorien) er opstillet med det formål at de skal kunne “fungere ateistisk”, er for mig at se lige lovlig konspiratorisk. Ikke engang Darwins evolutionsteori blev opstillet på disse præmisser! – Livet er, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst … som det hedder i den første danske oversættelse af Arternes Oprindelse. Det var Darwins ærlige mening. Og ærligheden kan man ikke med nogen form for rimelighed frakende ham. n

TÆNK lige over følgende … »Guds vilje står bag Big Bang. Universet er ikke tilfældigt. Det er et resultat af Guds kreativitet,« har pave Benedikt udtalt i en tale i januar 2011.

Big Bang og Skabelsen

Vil du vide mere … så læs om Universets begyndelse og finindstilling i kp. 4 i Guds Bøddel, Et designet univers? Og forhåbentlig får vi snart mere at vide om Darwins diskussion med Asa Gray om Intelligent Design. Følg med her i Origo i 2014.

ORIGO 2014 I neste nummer av Origo fortsetter vi presentasjonen av Intelligent Design og de vitenskapelige argumentene dette hviler på. Spesiell fokus får: * Er ikke ID-argumentet uvitenskapelig? * Sir Fred Hoyle * Karbonatomets designede Hoyle-tilstand * Nytt om menneskets grunntype. Fagredaktør: Steinar Thorvaldsen Endelig kommer der også en speciel hilsen til Norge fra chefredaktøren i anledningen af 200-året for Eidsvoll-forfatningen.

skabelse.dk

25

PMS186C R:210 G:16 B:52 C:11 M:100 Y:85 6

6

1 2 1 12

1

2

1


Origo

Det falder måske nok lidt uden for Origos normale emneområde, men lad os alligevel kort se på …

Skabelsesberetningen i historisk kontekst K. Aa. Back

Findes der to skabelsesberetninger? Jo da, der er både den i Første Mosebog og den i Johannesevangeliet. Og de begynder hhv. med de kendte ord »I begyndelsen skabte Gud …« og »I begyndelsen var Ordet.« Men, alvorligt talt, det er nok ikke helt hvad spørgsmålet går på. Snarere: Begynder Biblen med to (forskellige!) skabelsesberetninger? Spørgsmålet vil af mange nok opfattes som teologisk – men det er faktisk historisk, for det er historikere/ æpyptologer der med vægt kan besvare det: Alle kan formodentlig være enige om at de bibelske tekster må ses i deres historiske kontekst – uanset hvordan man ellers læser dem. Og netop den historiske kontekst for Skabelsesberetningen er interessant. Og det skyldes at en historisk-kritisk tilgang til teksten afslører at den i sin udformning svarer meget godt til “sin samtid”. Og dét er vel at mærke Det gamle Ægypten og ikke Babylon som mange siger. Hvordan ser oldægyptiske tekster så ud? De har ofte samme litterære træk i deres krønikeskrivning: først historien i hovedtræk, derpå detaljerne. Og “de to” skabelsesberetninger falder på smukkeste vis ind i dette mønster. Om det skriver en ekspert i Den gamle Orient, ægyptologen K. A. Kitchen i sin bog Ancient Orient & Old Testament, 1966 (vi bibeholder lige Kitchens græsk-engelske betegnelse for Første Mosebog, Genesis, opkaldt efter denne bogs vigtigste beretning): »Man møder ofte den påstand at Genesis 1 og 2 indeholder to forskellige skabelsesberetninger. Nu er det faktisk sådan at “de to” beretninger helt tydeligt kompletterer hinanden: Genesis 1 anfører menneskets skabelse som sidste led i en serie begivenheder, fortalt uden særlige deltaljer. Genesis 2 fremhæver derimod mennesket som det interessante, og her får vi flere detaljer med om ham og hans vilkår.« Som vi skal se, er der ikke noget med to ikke-sammenhængende beretninger her. Kitchen er ovenikøbet så frimodig at mene at hvis man vil tale om to skabelsesberetninger der skulle stamme fra to forskellige kilder, må man vide noget om hvordan skrifter i den gamle Orient almindeligvis præsenterer sig. Rækkefølgen De som ser to skabelsesberetninger i Første Mosebog/Genesis, gør bl.a. et stort nummer ud af at rækkefølgen er forskellig. Men dét med at Genesis 2 tilsyneladende lader dyrene blive skabt efter mennesket, forklarer Kitchen, beror på en fejlagtig oversættelse fra hebraisk. Og her må vi lige dykke ned i grammatikken: Sammensat datid findes ikke på hebraisk. Så når man skal oversætte, er man nødt til at tage højde for

26

ORIGO 127 december 2013

sammenhængen (konteksten). Den afgør om der skal oversættes med sammensat eller simpel datid. Og den kontekst som Genesis 2,19 optræder i, kræver at verset oversættes til dansk således: »Og Gud HERREN havde af agerjorden dannet alle markens dyr …« – og nu fører Gud dyrene frem for Adam for at han skal navngive dem. Derefter følger skabelsen af Eva, menneskelivets moder. Grammatik. Noget om datid: • sammensat datid: – jeg er gået; Gud havde skabt • simpel datid: – jeg gik; Gud skabte En fuldstændig tilsvarende parallel findes i oldægyptiske optegnelser. Kitchen skriver: »En mand ved navn Amûn fortæller i en indskrift [på the Karnak Poetical Stela] om kong Tuthmosis III ved først at beskrive hans enevældige magt i generelle vendinger […] hvorefter han går mere i detaljer i et efterfølgende højtideligt digt […] [Samme farao omtales også på en anden stele:] På Gebel Barkal-stelen ser vi også en beskrivelse af kongens vælde og magt i generelle vendinger (linje 3 til 9), efterfulgt af en detaljeret beretning om kongens triumfer i Syrien-Palæstina (linje 9 til 27) afsluttet med en hyldesterklæring (27ff). Viser disse steler nu “dobbeltberetninger”? Mange kongelige inskriptioner fra Urartu [svarer til kongedømmet Ararat, nævnt i Jer 51,27] har et indledende afsnit hvor de og de landes nederlag tilskrives guden Haldis stridsvogn. Derefter gentages beretningen om de samme sejre, denne gang i detaljer og opnået af kongen. Barkal-stelen. Denne granit-stele der er fundet ved Gebel Barkal, opsummerer Thutmosis III’s liv og gerninger. Billedet er fundet på http://www.bloganavazquez.com/tag/viamaris-entre-egipto-y-mesopotamia/

Skabelsesberetningen i historisk kontekst


ORIGO

Bjerget hvor Barkal-stelen er fundet. Wikipedia

Vi står dermed med en “H(aldi)-kilde” (kortfattet, kontant stil, Haldi er sejrherren), og “K(onge)-kilde” (detaljeret, varierende i form, kongen som sejrherre) – hvis man altså bruger den almindelige litteraturkritik! – Men en metode der må forekomme absurd når den bruges på imposante nærorientalske tekster der ikke har haft nogen forhistoriske kilder og redaktører, bør ikke presses ned over Genesis 1 og 2 […]« Som et kuriosum til de gamle ægypteres brug af skriftsproget må vi lige slå fast at det at skrive var en dengang ganske dagligdags foreteelse – i modsætning til hvad mange tror, at det var en sag kun for “skriftlærde”. Man har fundet papyrusser om hvad nogle måske vil synes er noget så uinteressant og dagligdags som husholdningsregnskabet, eller en husbonds små notitser til sin frue.

Stammer skabelsesberetningen fra babylonske myter? Jeg tror enhver religionslærer i kongeriget med respekt for sig selv docerer at skabelsesberetningen (OG historien om Noas

vandflod) er noget jødiske redaktører har “samlet op” i det babylonske fangenskab/eksil. Ægyptologen Kitchen er meget klar i sin stillingtagen til dét spørgsmål: »Kontrasten mellem den monoteisme og enkelhed vi møder i den hebraiske beretning, og den udbredte polyteisme og udarbejdelse af det mesopotamiske epos springer i øjnene på enhver som læser dem. Den almindeligt udbredte antagelse om at den hebraiske beretning blot er en renset og forenklet udgave af den babylonske legende, er uholdbart om metodologiske grunde (og det gælder også syndflodshistorien). I Den gamle Orient er reglen at enkle beretninger eller traditioner kan give anledning (ved tilføjelser og udsmykning) til kunstfærdige legender, men ikke omvendt. I den gamle Orient er legender ikke blevet forenklet eller forvandlet til pseudo-historie (blevet historiserede); noget som man ellers har påstået er sket for de ældste dele af Genesis.« Altså ikke noget med “afmytologisering” her! Begrebet er uden historisk basis (og opfundet af skandinaviske teologer som, ifølge Kitchen, ikke har kendt meget til skrifterne fra den gamle Orient (ud over GT)). n

Vil du vide mere … så opsøg tidskriftet TEL (se annoncerne bragt her i Origo); dér er masser af interessant stof i denne boldgade. Eller følgende bøger af K. A. Kitchen: 1966. Ancient Orient and Old Testament. London: Tyndale Press. Chicago: InterVarsity Press. 2003. On the Reliability of the Old Testament. Grand Rapids and Cambridge: William B. Eerdmans Publishing Company. ISBN 0-8028-4960-1 [omtalt på http://en.wikipedia.org/wiki/ On_the_Reliability_of_the_Old_Testament]

Panoramabillede af det rekonstruerede Babylon. Wikipedia.

Skabelsesberetningen i historisk kontekst

skabelse.dk

27


Origo

Er Biblen ikke smækfyldt med fejl og røverhistorier?

Bibel med fejl K. Aa. Back

Man kan sige at hvis Biblen indeholder videnskabelige fejl, så svækker det hele bogens troværdighed. Men det kommer nu lidt an på hvordan man ser på det. Én ting bør dog stå klart: Biblen er ikke en lærebog i moderne videnskab. Den er skrevet så alle mennesker til alle tider “kan forstå den”. I øvrigt er det sådan at mange af de fejl der påpeges, viser sig at have en helt naturlig forklaring hvis man blot ser lidt nærmere på sagen. I gamle dage mente mange at Biblen anbragte Jorden som universets centrum. Så mange at det faktisk kunne blive til en ophedet diskussion hvis man påstod noget andet. Det vidner sagen mod Galileo om. Men det endte (ad åre) med at man indtog det fornuftige standpunkt at “Guds to Bøger”, Naturen og Skriften, måtte stemme overens. Og hvis de ikke gjorde, var det ikke bare fordi de mennesker som “inspireret af Gud” skrev de bibelske skrifter, tog fejl, men fordi vi 1. har læst Biblen forkert, eller 2. “har læst” Naturen forkert Så i dag kan vi sagtens leve med at Biblen ikke siger noget om at Solen er centrum for vores solsystem; for den hævder heller ikke at Jorden skulle være det!

Det gamle billede “The Flammarion engraving” er for mange beviset på at folk “i gamle dage” troede at Jorden “var flak som en pandekage”. (jf. Erasmus Montanus af Holberg.) Illustration fra Wikipedia

Meget kan man sige …

For man kan sige hvad man vil om Den hellige Skrift, men det er faktisk bemærkelsesværdigt at den er totalt renset for mytologi i den forstand at den skulle gribe til forklaringer à la en ko der føder verden, eller selv bliver en del af den, med

28

ORIGO 127 december 2013

hjerneskallen som himmel osv. Biblen bruger i sin mytologi et næsten kvantefysisk begreb om universets tilblivelse, det græske begreb logos: »Og Gud sagde … !« Jf. endvidere Johannesprologen (Joh 1): »I begyndelsen var Ordet.« Man kan måske lige frem gå så vidt at påstå følgende: Bibelen indeholder ingen ukorrekte (videnskabelige) oplysninger. Der findes tværtimod en lang række oplysninger som man først har fundet ud af i moderne tid. Geologen L. M. Davies, D.Sc, Ph.D., skriver således i The Bible and Evolution i afsnittet om Bibelen og naturvidenskaben at man kan påvise »hvor fint ældgamle bibelske beretninger er i overensstemmelse med nyere fremskridt inden for vor viden om naturens kendsgerninger, selvom disse beretninger ofte var helt i modstrid med de almindelig udbredte ideer på den tid da de blev skrevet.« Vi skal se på nogle få af de eksempler som dr. Davies nævner: Oldtidens astronomer regnede med at der kun fandtes ca. 3000 stjerner, men Bibelen siger at de er talløse ligesom sandet ved havets bred (1.Mos.22,17; Jer.33,22; etc.) hvilket er i fuld overensstemmelse med moderne iagttagelser. – Hvor vidste Job fra (Job.28,25) at vinden vejer noget? –– Hvor vidste Paulus fra (1.Kor.15:39-41) – det som spektralanalyser viser os i dag – at selve det lys som kommer fra forskellige stjerner, repræsenterer (fysisk-kemiske) forskelligheder i disse stjernes opbygning? – Hebr.11:3 skriver om at »det synlige blev til af det vi ikke kan se« (atomer, molekyler). – Hvad det 19.årh.’s videnskabsmænd anså for umuligt, vidste fiskeren Peter fra det 1.årh. (2.Pet.3:10-12) at elementerne (grundstofferne) kan/skal komme i brand og opløses (jf. Zak.14:12-15 som tilsyneladende også beskriver atomkrigens rædsler). Det påstås ofte at dette og hint i Bibelen “kan nu ikke være rigtigt”. Vi ser bort fra alle tilfælde som teksten forklarer ved Guds indgriben. Står man over for denne påstand, kan man foretage sig ét af tre: 1. Se efter om det påståede nu også virkelig står i Bibelen. I dag har de fleste mennesker et så lille kendskab til Bibelen at den oftest citeres forkert. – Engang fortalte en mig at der står i Bibelen at Kain efter mordet på Abel drog hen til et andet folk og giftede sig der. At Kains hustru selvfølgelig var hans søster, behøver vi ikke gå nærmere ind på her, men hvor kom det folk fra? Slår vi op i 1.Mos.4,16, ser vi at der ikke står noget om et folk, men at han slog sig ned i landet Nod øst for Eden. – Ofte påstås det også at Bibelen siger at Jorden er flad. Det er imidlertid heller ikke tilfældet, tværtimod! (i fx Job.26:7 og Es.40:22 anvender den franske bibeloversættelse ligefrem ordet “globen” for Jorden). 2. Hvis det påståede står i Bibelen, kan man prøve at finde ud af om den danske oversættelse er korrekt. – I tilfældet med Hagar der slæber rundt på Ismael da hun bliver sendt bort af Abraham (1.Mos.21,8-21), synes man jo nok der lægges urimelige byrder på den stakkels kvinde. For Ismael opgives i 17,25 til at være 13 år. Men den danske oversættelse er nu heller ikke helt korrekt. (Læs hvad ægyptologen Kitchen siger om sammensat datid i artiklen Skabelsesberetningen i historisk kontekst, side 26) – Det pågældende vers (21,14) bør snarere Bibel med fejl


ORIGO

Gammel viden. “De higer og søger i gamle bøger …” – Sjovt som de samme spørgsmål kan blive ved med at gå igen. Og til det hører åbenbart “Kains hustru” som ellers er blevet besvaret for længst. I disse to bøger, fx, er man ikke i tvivl, også selvom det er “oplysninger” der ikke kan føres tilbage til Biblen. Men i den gamle tyske krønike, Das erste Alter der Welt , Blat X, (t.h.) kan man både se billeder af og læse om Kains hustru. Tilsvarende i den irske ditto, A Complete History of Ireland …, (t.v.) hvor vi ikke bare hører om Kains og Abels søstre, men ligefrem får deres navne oplyst. – Og i et 3. værk (ikke gengivet her) får vi oplyst at Kain giftede sig med Calmana (eller som den gotiske skrift i det tyske værk lader sig tyde: Calniana), og Abel med Delbora (som iflg. den tyske krønikeskriver er Sets hustru! Hun står sammen med ham på “stamtræet”).

oversættes nogenlunde sådan når man udfører en rimelig eksegese (=tekstfortolkning) på beretningen: »Tidlig næste morgen tog da Abraham brød og en sæk vand og gav Hagar det og satte det på hendes skulder, hvorpå han sendte hende og drengen bort.« Gustave Dorés kobberstik Ismaels og hans moders forstødelse. Fra engelsk Wikipedia. Doré har tydeligvis ikke haft problemer med hvad den stakkels Hagar skulle slæbe rundt på ...

Langt det overvejende flertal af påståede fejl i den bibelske tekst vil forsvinde ganske af sig selv ved hjælp af de to første punkter. Med de enkelte der evt. bliver tilbage, må man så enten 3a. vente med at få en forklaring på indtil videnskaben tilfældigvis behandler problemet og finder ud af at Bibelen alligevel ikke er helt galt afmarcheret (som fx 3.Mos.11,6’s angivelse af at haren tygger drøv), eller 3b. evt. selv prøve at finde ud af om det ikke er den herskende opfattelse (det videnskabelige paradigme) der er galt afmarcheret (som fx mht. evolutionsteorien).

Bibel med fejl

Haren som drøvtygger

Og lad os så tage fat om nældes rod: Eksemplet par excellence på “videnskabelige fejl” i Biblen er jo haren som drøvtygger. Jeg må indrømme at jeg spidsede temmelig kraftigt øren dengang midt i 70’erne da jeg hørte Bent Jørgensen (den daværende zoo-direktør) fortælle i det hedengangne Lexicon, Radioens naturvidenskabelige spørgeprogram på P1, om hvordan haren er en form for drøvtygger: Haren udskiller nemlig fra endetarmen et grønt sekret som den er nødt til at æde hvis den skal overleve. Mange (selv kaninavlere) kender åbenbart kun de sorte “hare-delfaer”, men der findes altså et upåagtet mellemprodukt som svarer til de foderboller som (ur) koen sender retur til drøvtygning når den har tid til at nyde livet og er i sikkerhed for rovdyr. Den eneste fejl 3. Mosebog indeholder om haren som drøvtygger, er at vi oversætter med et moderne ord. I taksonomisk forstand er haren naturligvis ikke drøvtygger, men den hebraiske tekst taler også blot om at den “tygger om”, den er “omtygger”. Så der er åbenbart en tusindårig gammel forfatter som har mere tjek på harens biologi end mange mennesker har i vore dage. n Vil du vide mere … se http://europeanhistory.about.com/od/historicalmyths/a/ histmyths7.htm, og læs om hvad man troede eller ikke-troede om Jorden i Middelalderen. Læs i øvrigt om “den mørke middelalder” i Brian Patrick McGuires Den levende Middelalder, Gyldendal 2005. videnskab.dk har noget om troen på Den flade Jord, se http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/ troede-man-virkelig-jorden-var-flad Se også artiklen om Guds to Bøger i dette blad, side 10. skabelse.dk

29


Origo

Hvorfor blev Kains børn ikke indavlet hvis han fik børn med sin søster?

Indavl i den første familie Nu hører fortællingen om de første mennesker jo til Biblens urstof. Forstået sådan at historierne måske skal læses som symboler for vigtige pointer om menneskeheden. På Det danske Bibelselskabs hjemmeside læser vi følgende: »[…] Bibelen og ikke mindst det vi kalder urhistorien, [vil ikke] fortælle en logisk stringent historie. Den vil fortælle hvordan verden begyndte, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor verden ser ud som den gør: deriblandt hvordan der kom mennesker på hele jorden. Det gjorde der ifølge Første Mosebog da Kain fik en kone og børn.« Bortset fra at Bibelselskabet tilsyneladende “glemmer” Kains bror Set, så lad os nu læse fortællingen på dens egne præmisser. Den hænger nemlig meget godt sammen, set ud fra den sammenhæng den er anbragt i. Og selv om vi vedtager at fortællingen skal tolkes symbolsk, kan man jo godt se på om den indre logik holder, også set med videnskabsbriller på.

søskende derfor får børn sammen, er risikoen for at deres børn får sygdommen, meget større end hvis de to forældre slet ikke var i familie med hinanden. Det er lidt af den samme problematik man møder i fætter-kusine-ægteskaber. Og da netop de ægteskaber var ret almindelige i de europæiske kongehuse før i tiden, løb flere af kongefamilierne ind i “blindgyder” med arvelige sygdomme. Man havde dengang meget strenge regler om at kongelige kun måtte gifte sig med kongelige, og derfor var udvalget af mulige ægtefæller, naturligt nok, temmelig begrænset. Det var ikke uden grund at vores kong Christian IX blev kaldt hele Europas svigerfar.

Så den korte forklaring på det opstillede problem er: Fordi der ikke var ophobet skadelige mutationer så tidligt i menneskets historie. Fortællingens udgangspunkt er at »Gud så alt hvad han havde skabt, og han så hvor godt det var”. Det er naturligt at læse det sådan at i den perfekte skabning er der ikke fejl i generne, og derfor var der heller ikke fra begyndelsen risiko for indavl for nogen af Adam & Evas børn som der er for os i dag. For at forstå hvad der sker når vi taler om indavl, er vi nødt til at se på lidt genetikken: Vi mennesker går rundt med mange fejl i vores DNA, nogle af dem resulterer i arvelige sygdomme; fx blødersygdommen som kunne have udryddet den russiske zarfamilie før bolsjevikkerne “løste problemet”. Men arvelige sygdomme slår ofte første igennem når barnet har det skadelige gen fra begge forældre. Den russiske zarfamilie, med far og mor og børn. Arvingen til tronen er den lille zarevitj Aleksej som var “bløder” (han led af hæmofili). Billedet fundet på italiensk Wikipedia.

Hele Europas svigerfar, den danske kong Christian IX, med sin store familie der omfattede de fleste af Europas fyrstehuse. I den russiske del var der problemer med den arvelige sygdom hæmofili ... Foto: dansk Wikipedia.

Børn i samme familie har alle stor risiko for at bære den samme arvelige sygdom, fx blødersygdommen. Hvis to

30

ORIGO 127 december 2013

Vi har alle vores gener dobbelt. Men de har ikke alle “samme vægt”. Nogle gener kan dominere over andre, over dem vi kalder recessive gener. (Nu tager vi lige den klassiske forklaring på øjenfarverne; den forklarer vores pointe godt, også selvom forklaringen ikke holder i alle familier. Danske forskere har påvist at den blå øjenfarve faktisk har relation til en bestemt variation på kromosom nr. 15. Men det tillader vi os altså lige at se bort fra, her & nu.) Den klassiske forklaring: Har du blå øjne, er du nødt til at have to gener for blå øjne, for netop blå øjne skyldes et recessivt gen. Har du brune øjne, har du enten to gener for brune øjne, eller ét gen for brune og ét for blå øjne. – At begge kombinationer giver brune øjne, skyldes altså at de brune gener i dette tilfælde dominerer over de blå. (Se krydsningsskemaet på http://da.wikipedia.org/wiki/Gregor_Mendel som stadig har denne udgave af historien.) Indavl i den første familie


ORIGO

William Blakes maleri fra 1826 “Cain Fleeing Abel”. Fundet på en.wikipedia.org/

(Og her er så vores pointe:) Vi har omkring 24.000 gener som findes to og to i vores DNA. Hvis der sker det at det ene gen er defekt og kan medføre en sygdom, er vi ofte så heldige at det andet, raske gen går ind og tager styringen og holder os raske selvom vi bærer rundt på en måske dødelig sygdom. To søskende har mange gener til fælles fordi de har fået deres gener fra samme mor og far. Når to søskende får børn sammen, er der meget større risiko for at de begge to bærer på et sygdomsgen der vil resultere i et sygt barn eller i en spontan abort. De syge gener kommer fra mutationer som er fejl i DNA’et. De kan stamme fra radioaktiv stråling, skadelige kemiske stoffer, solskoldning osv. Men nogle gange indtræffer fejlen blot når DNA’et skal kopieres ved celledelingen. De fejl hobes op i kroppen igennem tiden, og derfor må vi forvente at der er langt flere syge gener hos mennesket i dag end da vi blev skabt. Derfor giver det god mening at det i dag er forbudt for søskende at få børn med hinanden.

Darwin i vores videnshuller 11

Forsterudviklingen

Hvordan er hvirveldyrenes fosterudvikling blevet til? Darwini-hullerne-forklaringen lyder: “Fosterudviklingen (og den kønnede formering) er blevet til lidt efter lidt, helt af sig selv, uden programmeringsmæssig styring. Årsag: Fordi det var en fordel for dyr og planter.” Origos fakta-tjek afslører: Hvis organismerne skulle have holdt sig til en formering som “var til fordel for dem”, skulle de være blevet på bakteriestadiet. Bakteriernes formeringsmekanisme er verdens mest effektive, uden kamp og strid, uden dødsensfarlig larm, ballade og jalousidramaer. Og hvordan er det så lige det er gået til, helt konkret, at den kønnede formering er opstået – og dermed fosterudviklingen? Der er nemlig lige et par småhindringer der skal overvindes. Som Peder Tyvand bemærker: »Også fosterutvikling er i strid med dualismen mutasjoner/seleksjon fordi den sikter på å utvikle et endeprodukt og ikke på en prosess. En algoritmisk Indavl i den første familie

“Cain’s escape before the God's anger.” Flanders tapestry at Wawel Royal Castle, fundet på Wikimedia Commons.

Men altså, forestiller man sig at der findes to mennesker med et fuldstændigt perfekt genmateriale, er det ikke noget problem at de får børn med hinanden, også selvom de skulle være søskende. Den bibelske beretning fortsætter efter skabelsen nok som bekendt med fortællingen om at allerede de første mennesker løb ind i en grundskade (som sikkert også havde indflydelse på genetikken), men dét er en helt anden historie. n

Vil du vide mere … se artiklen Skabelsesberetningen i historisk kontekst, side 26.) prosess kan ikke muteres i særlig grad. Overalt hvor du har genuine valg, er mutasjoner fullstendig malplasserte.« Altså, en forklaring på fosterudviklingens design der er i strid med al menneskelig/videnskabelig erfaring, er at foretrække frem for en der involverer en form for informationsinput/programmering.

Wikimedia.org

skabelse.dk

31


Origo

Hvordan kunne Noa have dyrene i arken?

Noas dyr i Arken Ingen ved hvor mange dyrearter der findes i dag. Nogen siger 30 millioner og andre 80 millioner. Kun omkring 1,5 millioner er beskrevet. Langt størstedelen af de dyr er insekter, og de var næppe i med arken. Dertil kommer fisk og vanddyr som man må formode ville klare sig uden for arken. Men ikke alle repræsentanter for fx hønsefamilien behøver komme med – et par er muligvis nok. Der sker nemlig en løbende udvikling af nye arter, men kun inden for visse grænser – inden for grundtyperne. Den udvikling der foregår inden for grundtyperne kalder vi også “mikroevolution”. En grundtype er det samme som den “slags” der nævnes i 1. Mosebog 1: »Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener …« Grundtypebegrebet er en videnskabelig tolkning af de dyr vi kender, men set i et bibelsk lys. Det er den tyske professor i mikrobiologi Siegfried Scherer der i sin bog “Typen des Lebens” introducerer begrebet grundtyper. En grundtype er en afgrænset gruppe dyr eller planter som kan få afkom med hinanden. Det observerer vi også i naturen. Man kan altså forestille sig at der fra begyndelsen blev skabt to dyr af grundtypen høns som var på samme høje udviklingsniveau som i dag, men de havde potentialet til at udvikle sig og tilpasse sig miljøet. Ligeledes udgør ulvene en grundtype, og herunder finder vi også hunden. Når to dyr kan blive til mange forskellige arter, så er det nok at en han og en hun fra hver grundtype trådte ind i arken. De kunne formere sig og udvikle sig til nye arter bagefter. Selvom vi i dag ikke kender det præcise antal af grundtyper, vil det næppe være et problem at få plads til alle. Alle dyr var

Grundtypen Phasianidae. Krydsningsforsøg har godtgjort at de fugle på billedet her der er forbundet med pile, tilhører samme grundtype (altså både fasaner og tamhøns), hvorimod gråanden ikke hører med!

32

ORIGO 127 december 2013

heller ikke nødvendigvis fuldvoksne. Maden til dyrene vil snarere være et problem. Her er der så nogle skabelsestroende der spekulerer i at hvis flere af dyrene gik i dvale, ville det løse noget af foderproblemet. OG udmugningen også. Hvor der er indtægter, er der også udgifter. Det véd enhver der holder dyr. Men vi skal lige passe på her, at vi ikke glemmer det væsentlige. Beretningen om Noas vandflod er jo ikke en videnskabelig redegørelse for en hel masse fysisk-biologiske forhold. Den er en beretning om et under som Gud lader ske for en familie på et tidspunkt i historien. Skal man se på Noa-historien med videnskabsbriller, må man holde sig til hvad videnskaben kan sige noget om: • Hænger historien sammen ud fra sin egen logik, eller “klares de løse ender” ved hjælp af diverse hokuspokustrick og eventyrtræk? • Det historiske vidnesbyrd: Det bemærkelsesværdige faktum at alle folkeslag ud over Jorden har en syndflodsmyte i deres urhistorie. Myten er altså noget der hører med til menneskets kollektive hukommelse/historie. Er det fordi den referer til en historisk begivenhed? • Det geologiske vidnesbyrd. (Og her er der vild uenighed!) Kan vi af klippelagene og fossilerne aflæse at Jorden engang har været ramt af en gigantisk tsunami-lignende katastrofe? Hvor ligger evidensen (= den bedste forklaring?) Men samtidig må man som sagt ikke glemme de mirakuløse aspekter i beretningen. Historien beretter om en begivenhed

Grundtypen Anatidae. Her et udsnit af den mangfoldighed andefuglenes grundtype udgør. Alle de arter der her er afbilledet, tilhører samme grundtype, selv så forskellige fugle som sangsvanen og canadagåsen sammen med vores almindelige gråand. Begge billeder fra Entstehung und Geschichte der Lebewesen af R. Junker og S. Scherer.

Noas dyr i Arken


ORIGO

Her den amerikanske 1800-talsmaler Edward Hicks’ forestilling om hvordan dyrene gik ind i Arken. Han vidste intet om grundtypemodellen, og derfor lader han både løver og tigre optræde på billedet. Da vi i dag véd at de to katte løve og tiger kan krydses, og dermed tilhører samme grundtype, kunne han have nøjedes med én slags “urkat”. Det samme kan siges om de forskellige heste, ponyer og zebraer. Fra fransk Wikipedia.

Gud har sat gang i. Han har også “kaldt på dyrene”; Noa skulle ikke ud og fange dem. Og Guds omsorg for Noas familie understreges af denne bemærkning (1 Mos 7,16): »… og Herren lukkede efter ham.« n

Mange kunstnere har gennem tiderne været fascineret af Noa-historien og dens detaljer. Her er det 1800-tals maleren John Everett Millais med værket The Return of the Dove to the Ark . Fundet på fransk Wikipedia.

Vil du vide mere … se artiklen Grundtypemodelles betydning, side 12 i dette blad.

Annonceteksten gælder først fra 1. jan. 2014. Red.

Noas dyr i Arken

skabelse.dk

33


Origo

Naturlig udvælgelse regnes som den hovedsøjle der bærer evolutionsteorien. Begrebet har været tillagt Darwin igennem 150 år. Naturlig udvælgelse ér vigtig i naturen, men den har næppe nogen betydning i udviklingen af nye livsformer.

Naturlig udvælgelse – fuser, ondskab eller bare banal? Af biolog Kristian Bánkuti Østergaard

Et kuld harer får fire killinger i det sneklædte nord. De fleste er grå, men én i kuldet er lysere end de andre. Det skyldes den tilfældige genetiske variation der altid opstår i naturen. Det er let at forestille sig hvad der vil ske. Den lyse harekilling er bedre camoufleret mod rovdyr og vil overleve, og den vil senere bringe sine “hvide gener” videre til næste generation. Her vil den måske få et kuld med 1-2 killinger som er lidt lysere, og efter en lang række generationer har sneharen udviklet sig. Det er et lille eksempel på den naturlige udvælgelse som finder sted på hele kloden “firetyve-syv”, og det regnes som hele motoren i evolutionen som konstant er i gang. Naturlig udvælgelse forklarer kun den banale del af evolutionen En blandt flere definitioner på evolution er videregivelse af arvelige variationer og dermed en permanent ændring af gensammensætningen hos en gruppe dyr (en population). Denne brede definition rummer reelt alle fødsler og formeringer i dyre- og planteriget, men en teori der forklarer alt, ender med at forklare ingenting. For vi ender med at kalde det evolution blot to mennesker får 3 børn der ikke er ens. At mennesker er forskellige, er der ikke stor uenighed om, så vi kan godt lade naturlig udvælgelse stå som en grundpille for evolution her, men den fører bare ikke noget. Det som er virkeligt interessant, er om naturlig udvælgelse kan skabe noget nyt. Hvis vi mennesker har udviklet os fra bakterier, fisk osv., så skal der skabes noget nyt. Kan den lave en vinge, et enzym, en knogle, en cellemembran. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal informationen skabes – og den skrives i DNA. Men naturlig udvælgelse kan ikke “skrive” noget ekstra tekst i arbejdstegningerne til disse nye ting. Det eneste naturlig udvælgelse kan gøre, er – at udvælge! Den hvide hare er ikke skabt af den naturlige udvælgelse – den er blot udvalgt, og det kan ikke forklare hvordan livet kan udvikle sig mod højere kompleksitet. Som man siger “på engelsk”: Den naturlige udvælgelse kan forklare the survival of the fittest, men ikke the arrival of the fittest! Shit happens En stor flok harer er grå, men én får lysere pels – logisk set vil den hvide overleve bedre i et miljø med meget sne, sparsomt afkom og til sidst udgøre en større del af harerne, og måske vil alle harerne med tiden blive hvide. Det siger vores logik. Men tilfældighederne spiller en større rolle end man skulle tro. Matematiske beregninger evolutionister selv har lavet, viser at

34

ORIGO 127 december 2013

FAKTA

• Forskellige egenskaber er arvelige • Der er naturlig variation i en gruppe dyr eller planter • Kun en del af en generation overlever og formerer sig (survival of the fittest) • Det medfører at gavnlige egenskaber vil favoriseres og nedarves over generationer

Snehare i de rette omgivelser. Foto: Wikipedia.

så vil dens odds kun være én til 500 for overhovedet at overleve. Med andre ord spiller tilfældighederne så stor en rolle at mange andre ting end forkert pelsfarve kan udrydde den. Den positive udvælgelse har måske kun har en beskeden rolle i naturen. Naturlig udvælgelse er en bevarende mekanisme Vi der regner skabelsesbegrebet ind i vores videnskabelige tænkning, får ofte skudt i skoene at vi fornægter den naturlige udvælgelse. Det er slet ikke tilfældet, men vi er måske knap så optimistiske som Darwins disciple. Naturlig udvælgelse er en effektiv og helt nødvendig mekanisme i naturen – det er de fleste enige om – men den skaber ikke nyt. Den eliminerer de organismer der fungerer dårligt. Lad os forestille os at vores hvide hare fandt en mage, og de fik unger. Ungerne er (som altid) en blanding af forældrenes gener, men hvis en af harekillingerne var mørkegrå, eller måske syg pga. en genetisk fejl, så vil den naturlige udvælgelse svinge sin hjerteløse le over den og lade den blive spist af rovdyr eller på anden måde bukke under i sin kamp for overlevelse. Man kan synes det er synd for den lille hareunge, men er det godt for harebestandens samlede overlevelse, for de dårligt tilpassede (og måske syge) individers gener bliver fjernet, så de ikke kan gives videre og “forurene” næste generation. Det forbedrer ikke

Naturlig udvælgelse – fuser, ondskab eller bare banal?


ORIGO harerne, men det beskytter arten imod at uddø trods de fejl og mangler som altid vil opstå i genpuljen. Vi står altså ned en naturlig udvælgelse som prises højt når livets udvikling skal forklares, men den forklarer faktisk bedre hvordan arterne kan tilpasses det miljø de lever i, ved at fjerne de svage individer. Skete det ikke, så ville langt færre dyr og planter eksistere på jorden i dag. Nogle forskere mener at 98 % af alle arter der har levet på jorden, allerede er uddøde. Uden naturlig udvælgelse var de sidste 2 % også væk. Det er ikke utænkeligt at den mekanisme findes i skaberværket for at gøre livet på jorden langtidsholdbart. Naturlig selektion er ikke en trussel mod den kristne tro I en misforstået afstandtagen fra evolution vender mange kristne sig mod naturlig selektion. Men et kristent skabelsessyn giver et andet perspektiv, for vi er ikke bundet af en naturlig forklaring på hvordan al information og kompleksitet er opstået, og slet ikke hvis denne forklaring er i strid med naturlovene. (Opstår information fx “naturligt”, eller er information i sin natur “over-naturlig”?) Det giver os en frihed til at betragte naturlig udvælgelse fordomsfrit – som en bevarende mekanisme. Naturlig udvælgelse var ikke Darwins idé Naturlig selektion regnes som Darwins eget bidrag til evolutionsteorien. Men på hans tid var det meget sparsomt med eksempler i naturen på naturlig udvælgelse, så Darwin baserede teorien på den “unaturlige udvælgelse”, altså avl. Darwin var bl.a. ivrig dueavler. Darwin omtaler naturlig selektion flere steder, men første gang vi læser om det, er en skitse man fandt efter hans død, i “1842 Sketch”. Han renskrev senere skitsen og havde ligefrem givet sin kone penge til udgivelsen i tilfælde af hans død. Darwin nølede så længe at Alfred Russel Wallace (1823-1913) kom ham i forkøbet med en teori om naturlig udvælgelse. Men ideen om den går længere tilbage. Faktisk helt tilbage til de gamle grækere. Men det kan man læse meget mere om i Darwinbogen (som Origo har udgivet i “Darwinåret” 2009. Naturens design Darwin troede på en gradvis fremadskridende udvikling af dyr og planter og observerede bl.a. variation hos sine raceduer, men Darwin var for optimistisk og mente at variationerne kunne skabe helt nye dyr og planter, og altså tilføre information. På Darwins tid var en celle en “simpel klat proteinmasse”, og det mest komplicerede man kendte til, var øjet. En simpel struktur gør det let at acceptere en udvikling. Så hvis cellen var simpel, kunne man let forestille sig udviklingen af en celle. Teorien om evolution og naturlig udvælgelse er grundlæggende den samme i dag som på Darwins tid, men det er vores kendskab til en celle i høj grad ikke. En celle er en smuk og kompliceret designet “storby” med produktionsvirksomheder, veje, fibernet, biblioteker, arbejdsmænd, kloaker, renseanlæg, elektricitet, stilladser, byggepladser, nedrivningsprojekter

og genbrug. Alt i nanoskala – og med en præcision og med funktioner vi mennesker kan kun drømme om at efterligne. Den massive forskning der er foregået de sidste 150 efter at Darwin udgav sin bog Arternes Oprindelse, har gjort den gamle forklaring om gradvis udvikling ved variation + naturlig selektion utidssvarende. Forklaringen med harens pelsfarve kan vi godt acceptere, for det drejer sig om mere eller mindre farve, dvs. en variation af en egenskab som allerede er til stede. Men når noget nyt skal designes, så kommer naturlig udvælgelse i problemer fordi den levende celle altid er umådelig kompleks. Eksempel: Hvis en fugl skal flyve, så er det ikke nok at der tilfældigvis dannes en fjer. (Dannelsen af én fjer kræver en lang række gener som i koordination danner fjeren.) Der skal dannes masser af fjer; de skal dannes de rigtige steder, på det rigtige tidspunkt i dyrets liv; der skal dannes muskler til at styre fjerene; der skal udvikles nervesystem til musklerne; der skal dannes hjernecentre til at styre motorikken; der skal udvikles en navigation, så dyret kan bevæge sig i luftrummet og ikke kun på landjorden. Der skal også udvikles et stofskifte der er effektivt nok til at give energi til flyvningen. Mange af de komponenter skal være til stede samtidig før fuglen kan flyve, og det udfordrer naturlig udvælgelse, fordi én fjer, eller en stærkere muskelgruppe, ikke alene kan udvikle sig og give dyret en fordel. En enkelt af alle de egenskaber der gør en fugl til en fugl, giver ikke dyret en større overlevelsesfordel, men er måske ligefrem et handikap fordi den skal bruge energi på noget den faktisk ikke kan bruge til noget før alle de andre egenskaber er på plads. Det må være logik for høns.

Fugl fra Kridttiden! Engelsk Wikipedia.

Det komplekse bliver et større og større forklaringsproblem for den “der tror på Darwin”, for stort set alt hvad den biologiske forskning kaster lys over, viser sig at være mere komplekst end forventet. Vi kan som kristne med ro, glæde og fascination læse om naturvidenskabelige undersøgelser, og dagligt få nye chancer for at blive klogere – på naturens fantastiske design. n

Vil du vide mere … om tilblivelsen af begrebet naturlig udvælgelse/selektion, så læs Darwinbogen, Origo 2009

Naturlig udvælgelse – fuser, ondskab eller bare banal?

skabelse.dk

35


Origo

Kan livet opstå af sig selv, blot der er vand til stede?

Livets oprindelse

Illustration: istockphoto.com

I mange år har man troet at man stod med en videnskabelig forklaring på livets oprindelse. Nemlig at det er en naturlig følge af stjernedannelsesprocessen. Men allerede vores hjemlige “marsmand”, nu afdøde astrofysiker Jens Martin Knudsen, satte spørgsmålstegn ved denne tro. Men som tiden går, og forskningen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt at der mangler et væsentligt element i den hidtidige forklaring. Den går på at molekylerne “på en eller anden måde” er fundet sammen på en sådan måde at livet kunne dannes. Men hvad med den avancerede konstruktion som den mest “primitive” celle kræver? Hvor kom informationen til den fra? For den simpleste ting der kan være bærer af livet, er cellen. Og den er ikke spor simpel! At mange stadig ligger i slæbesporet med at liv kan blive til at sig selv, ses af det gentagne pressehysteri hver gang vand er påvist et nyt sted i rummet – helst på Mars som mange opfatter som en slags før-Jord hvor livets udvikling blot er gået i stå.

For hvad kom først? – I den traditionelle tænkning løber årsagskæden nedefra og op. Altså at molekyler af sig selv finder sammen i informationsbærende enheder. Det nye er at flere og flere taler om en årsagskæde oppefra og ned, nemlig at informationen må være der først. Hvis molekylerne skal organisere sig i det første liv, må den information der skal til, være til stede før der begynder at ske noget. (Ligesom når man bruger vejledningen når man bygger en ikeareol – eller som man burde, i hvert fald.) Som det er sagt: »Livet startede ikke med kemiske tilfældigheder. Det startede med information.« »Kemien alene kan ikke forklare livets oprindelse, lige så lidt som studier af silicium, kobber og plast kan forklare hvordan en computer kører et program,« skriver den kontroversielle fysiker Paul Davies. Skal vi tale computersprog i forbindelse med livets oprindelse, må vi sige det sådan: »Softwaren kom før hardwaren!« n

Paradigmeskift på vej? Men måske er der ved at ske et afgørende skift i tænkningen om livets begyndelse. Nogle forskere, også ateistiske, taler mere og mere om at »i begyndelsen var informationen«. Med tydelig adresse til Johannesevangeliet.

LÆS videre på på dansk på videnskab.dk, artiklen Fysiker provokerer: 'I begyndelsen var Ordet' fra den 27/10 2013. eller på norsk http://www.forskning.no/artikler/2013/ oktober/370003

I begyndelsen var Ordet

36

ORIGO 127 december 2013

Livets oprindelse


ORIGO

Bliver børn nogen gange født med en hale? Det korte svar er: nej, selvfølgelig ikke! Jamen, børn har jo en hale i løbet af fostertilstanden? Igen: Det passer heller ikke. At nogle børn af og til fødes med en udposning der ligner en hale, har intet med haler at gøre. Der skal være knogler og tilhørende muskler i en hale, ellers er det ikke en hale. Og “halen” i fostertilstanden må tilskrives et berømt/ berygtet fupnummer som gik på at “bevise” menneskets dyriske ophav. Se på billederne her af fostre. Billedet t.v. viser tarmen (den gule streg). Går tarmen på din hund eller din kat ud i halen? Nej, vel! – Så den spids der er på enden af fostret har intet med haler at gøre. På billedet t.h. er forstadiet til rygsøjlen markeret med rødt. OBS hvordan den slutter nydeligt i halebenet, fuldstændig som hos voksne.

“Halebenet”! – Jamen hov, så har vi jo en “hale”. Ja, hvis man vil tømme ordet “hale” for dets almindelige betydning, så måske. Men en hale er noget man kan svinge med (for at vise ens humør; og hunde og katte har det med at misforstå hinanden på dét punkt!) eller bruge som en ekstra arm (visse abearter). Halebenet hos mennesket er derimod en helt nødvendig anordning til støtte af indvoldene, noget som dyr der bevæger sig på alle fire, ikke har brug for! Man kunne fristes til at sige at den megen snak om haler på børn, udspringer af at man ser evolutionsspøgelser alle vegne. Der er intet reelt i det, så lidt som i andre spøgelseshistorier. n

Tegningerne her er fig.6.27 i bogen Entstehung und Geschichte der Lebewesen af R. Junker og S. Scherer

Bliver børn nogen gange født med en hale?

skabelse.dk

37


Origo

Et af de virkelige store “hype-spørgsmål” i pressen har længe været …

Ligner vi chimpanserne? Chimpansen er det mest brugte eksempel på homologi, Morfologisk, dvs. i udseende, ligner mennesket chimpansen meget, og det har vi mennesker været bevidst om i mange hundrede år. Kirkefaderen Thomas Aquinas taler allerede i 1300-tallet om at endog på det følelsesmæssige plan har mennesket træk tilfælles med dyrene. Og den kristne naturforsker Carl von Linné placerer i 1700-tallet mennesket i ordenen Primates sammen aberne. I dag kredser man mere om hvor meget DNA der er tilfælles mellem chimpanser og mennesker. I tidsskriftet Science får vi i 2002 at vide at vi ligner hinanden helt op til 98,77 %. National Academy of Science er en organisation som bruger betydelige ressourcer på at bekæmpe Intelligent Design og creationisme, og her er man nået frem til at det kun er ca. 94 %. Selvom det virker let at sammenligne to DNA-strenge, så viser de forskellige tal at det i praksis ikke er så enkelt. For hvordan skal man undersøge ligheder hvis der nu mangler 50 baser i den ene DNA-streng? – Skal det tælles som en forskel? Hvad nu hvis de 50 baser bare findes et andet sted på DNA strengen, skal de så tælles med? Skal kun de få procent af DNA’et som koder for proteiner, tages med, eller skal de sekvenser som vi ikke kender funktionen af, indregnes i sammenligningen? Sidstnævnte udgør langt størstedelen af vores DNA. Skal al DNA sammenlignes, eller udvælges blot et enkelt kromosom? Men hvorfor er der lighed? Jo, DNA koder jo for hvordan vi ser ud, og da chimpanser og mennesker ligner hinanden, så er det også naturligt at der er genetiske ligheder. Men selv en lighed på 95 % dækker over en forskel på over 150.000.000 DNA-baser! Det er trods alt lidt af en forskel.

Nærmere eftertanke

Men er der ikke et eller andet der halter her? Med logikken? Vil man, når man påstår at vi har en DNA-lighed på fx 95 % med chimpansen, dermed påstå at chimpansen er 95 % menneske? – Vil det så sige at chimpansen kan udfylde 95 % af de roller mennesket har? Også selvom der ikke gælder et en-tilen-forhold her, da fx regulerende gener kan give stor forskel i morfologi og adfærd. Har menneskeaben 95 % af menneskets tankevirksomhed? 95 % af menneskets kunst? Menneskets opfindelser? Nobelpriser?! Tanken er så absurd at det må være noget galt med denne påståede “lighed”. Der må være noget alvorligt galt med målemetoden. Der må være noget vi åbenbart endnu ikke véd om DNA-kodens funktion og indretning. Og det er netop hvad der er tilfældet. Hvad den trofaste origolæser allerede vil vide: Vi citerer fra Origo 128, side 25: »Den påståede DNA-lighed på 98 % mellem chimpanser og mennesker er baseret på fejlagtige og tendentiøse analyser.« Sådan! n

38

ORIGO 127 december 2013

Fra Origo 122 genbruger vi lige N. Kr. Groves tegning af en abekat som “er 95 % menneske”, og derfor meget nemt kan ansættes som chefpilot på et SAS-fly. – Jamen, kære venner, de 5 %’s mangel på menneskelighed må være ren diskrimination på arbejdsmarkedet. ELLER … ?!

Vil du vide mere … se Origo 128, oktober 2013, artiklen Lighed og lighed …, side 25; og artiklen Den “lille forskel” væsentlig større, side 27. Se også artiklerne Homologi viser slægtskab og Homologi eller analogi i Origo 122, et temanummer om evolution.

Ligner vi chimpanserne?


ORIGO

Origo Norge har opprettet Sigve Brekkes minnefond, og vi ønsker deg velkommen til å støtte norsk ungdom som interesserer seg for ID. Store og små bidrag er kjærkomne.

Sigve Brekkes minnefond Kontonummer til Sigve Brekkes minnefond er: 1503 02 66150 Origo Norge og Sigve Brekkes minnefond vil hvert år dekke reise og opphold til USA for å delta i Discovery Institute’s Summer Seminars. Disse avholdes hvert år i Seattle, USA. Der samles hver sommer noen av Intelligent Designs beste foredragsholdere og flere av de fremste ID-forskerne i USA. Unge, lovende studenter fra hele verden presenteres for det aller nyeste innen intelligent design-forskningen.

Fornyelse af abonnementet

Kære abonnent! Så er året gået på held, og du modtager hermed det sidste nummer af Origo i 2013. Det vil være en meget stor hjælp for Origos arbejde hvis du fornyr dit abonnement for 2014 allerede nu. Så behøver vi ikke bruge tid og ressourcer på påmindelser i løbet af året. Til betalingen er der indlagt et girokort i dette nummer. Du kan også betale ved at overføre til vores konto i Nykredit Bank: reg.nr. 8117 og kontonr. 1855683. Abonnement: kr. 200,- per år (Studerende kr. 150,- ved fremsendelse af kopi af studiekort) Vi minder lige om at dit abonnement på Origo løber indtil det opsiges. Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for fra kr. 50,- pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse. dk. Vi håber at du får stor glæde af dit abonnement i 2014. Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Information til abonnenterne

Origo har fået ny bank

Kære abonnent! I forbindelse med at vores nu tidligere bank har hævet gebyrerne, har vi valgt at skifte bank til Nykredit Bank. Den gamle konto er altså lukket. Hvis du har oprettet din abonnementsbetaling som en årlig bankoverførsel, skal du derfor have ændret kontonummeret til Origos konto i Nykredit Bank. Den har reg. 8117 og kontonr. 1855683. Sigve Brekkes minnefond

Er du 20-35 år og har sterk interesse for ID? Søk idag! SØKNADSFRIST 15.februar 2014 Send søknad til Origo Norge. Bruk skjemaet «Kontakt oss» på vår hjemmeside: www.origonorge.no

Kjære norske Origoabonnent

Året 2013 ebber ut, men vi gleder oss allerede til 2014. Vi vil fortsette å informere om viktige, nye forskningsresultater som viser at intelligent design er en vitenskapelig teori. Vitenskapen kan på denne måten være til inspirasjon for oss alle og kanskje særlig for unge forskere. Se også Sigve Brekkes minnefond på vår hjemmeside www. origonorge.no Vi har ambisjon om å gjøre Origobladet enda mer leservennlig i 2014, så vi håper du vil fortsette ditt abonnement eller medlemskap. Du kan også gi et gaveabonnement til noen du mener fortjener det. Det er greiest for oss dersom du betaler inn kr 250,- (ab) eller kr 400,- (medlem) direkte inn på vår konto 1503 02 18210, snarest etter 1.1.2014. Husk å oppgi navn og adresse! I motsatt fall vil vi sende deg en regning med det første bladet i 2014. Vi vil benytte denne sjansen til å takke for i år og ønske alle våre abonnenter og medlemmer et riktig godt nytt år! Vh. Origo Norge

Samtidig har vi også fået nye indbetalingskort og FI-kreditornummer +73< 87640809< som ses på det nye indbetalingskort der er indlagt i bladet. Hvis du skulle have gamle indbetalingskort liggende, så brug dem ikke mere, men arkivér dem venligst lodret da de referer til vores tidligere konto i Danske Bank. Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk skabelse.dk

39

Profile for biocosmos

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 129, desember 2013  

Grunntyper i biologien

Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 129, desember 2013  

Grunntyper i biologien

Profile for biocosmos

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded