Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 127, juni 2013

0SJHP ] KVOJ ] LS J M“TTBMH

2 5 , *2 RP YLWHQVNDS VNDSHOVH RJ HWLNN

%FO iGSJFw BCPSUT SFUPSJLL 3FTFSWBTKPOTSFUUFO ] 1BSBEJHNFS J OBUVSWJUFOTLBQFO /: 4&3*& 'SFNSBHFOEF GPSTLFSF TPN BWWJTFS OFPEBSXJOJTNFO XXX PSJHPOPSHF OP

2 5 , *2 RP YLGHQVNDE VNDEHOVH RJ HWLN

*OEIPME

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

03*(0T XFC BESFTTFS www.skabelse.dk

http://origonorge.no

-BZPVU PH TBUT Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, flemming@skabelse.dk

Tryk:

Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk

3FEBLUJPOTLPNJUĂ‘ J %BONBSL

,WJOUFTTFOTFO %VNNF TQ“SHTNÎM

Knud Aa. Back, fhv. overlÌrer, chefredaktør back@skabelse.dk

/ K. Aa. Back

Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@skabelse.dk

'PS UJEMJHU G“EUF C“SO

Holger Daugaard, rektor, cand.scient. holger@skabelse.dk

/ ORIGO interviewer en neonatalsygelejerske

-JWFU IBS FO JLLF NBUFSJFM EJNFOTJPO / Ove Høeg Christensen

%FO iGSJFw BCPSUT SFUPSJL Presset til abort af kommunen Provokeret abort i Tyskland / Peter Ă˜hrstrøm

Âą SFTFSWFSF TFH J GPSIPME UJM QSPWPTFSU BCPSU / Signe Nome Thorvaldsen

Henrik Friis, cand.oecon. abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner flemming@skabelse.dk Arne Kiilerich, rĂĽdgivende ingeniør arne@skabelse.dk Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder, emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

#FGSVHUOJOHFO / K. Aa. Back

3FEBLTKPOTSĂŽE J /PSHF

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO / Finn Boelsmand

Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@lyse.net Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no

+Ă‘SĂœNF -FKFVOF / Steinar Thorvaldsen

Steinar Thorvaldsen, førsteamanuensis, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no Peder A. Tyvand, professor, dr.philos. peder.tyvand@umb.no

/#SFWFU UJM 7JSHJOJF JĂŠrĂ´me Lejeune (oversat af Torben Riis)

Fagredaktør af dette nummer: Peter Ă˜hrstrøm

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med redaktionen.

ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og Norsk Sprükrüds anvisninger for tegnsÌtning.

Forsidefoto: iStockphoto

KVOJ

SE/CVR-nummer: 3037 6390

"CPOOFNFOU PH CFTUJMMJOHFS

03*(0

/PSHF

%BONBSL

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 5148 5348 E-mail: abonnement@skabelse.dk

EB 3F

Spørgsmülene om vor oprindelse og historie er centrale – ikke bare for ORIGO, men for alle mennesker til alle tider. Vi knytter i vid udstrÌkning vores selvforstüelse og identitet sammen med svarene pü südanne spørgsmül. Det gÌlder süvel i individuel som i kollektiv sammenhÌng.

Individuelt gÌlder det hvert enkelt menneskes tilblivelse og historie. Hvornür bliver et menneske til? Sker det gradvist gennem fosterudviklingen, eller er man menneske helt fra befrugtningen? TÌt koblet til dette er spørgsmület om den menneskelige vÌrdi og vÌrdighed, og dermed rejses ogsü en rÌkke etiske temaer – ikke mindst om respekt for menneskeliv.

I dette nummer markerer vi 40-ürs dagen for indførelsen af den sükaldt frie abort i Danmark. Som Ove Høeg Christensen understreger det i sin artikel, reprÌsenterer denne ulykkelige abortpraksis gennem nu fire ürtier en krÌnkelse af menneskelivets vÌrdighed. Det er klart at denne krÌnkelse af respekten for menneskelivet stür i direkte modsÌtning til erkendelsen af at menneskelivet har en ikke-materiel dimension. Denne erkendelse er afgørende for menneskesynet. Derfor bør man ikke give køb pü principperne om respekt for menneskeliv, og derfor bør lÌger og andre professionelle i deres virke fortsat lovligt kunne afstü fra at deltage i handlinger og processer som efter deres opfattelse strider mod de fundamentale principper om menneskelivets vÌrdighed og ukrÌnkelighed. At en südan rettighed ikke er en selvfølge, fremgür med al ønskelig tydelighed af Signe Nome Thorvaldsens artikel i dette nummer.

Heldigvis ligger det dybt i vor kultur at det lille barn er unikt og af uvurderlig vÌrdi. Kampen for at redde tidligt fødte er, som beskrevet i dette nummer ved et interview med neonatalsygeplejerske Anna Carin Spongenberg, en overbevisende illustration af dette fundamentale ønske om at vÌrne og beskytte det nye liv. Det enestüende og vÌrdifulde ved det enkelte menneskelivs tilblivelse kan, som Knud Aa. Back fremhÌver det, ogsü belyses med henvisning til befrugtningens vidunderlige design. Hertil kommer at man kan fremhÌve det sÌrligt menneskelige, süledes som den berømte børnelÌge

MU OF JP LU

)WFN FS WJ )WPS LPNNFS WJ GSB

og topforsker prof. JÊrôme Lejeune gjorde det, idet han lagde vÌgt pü at alle mennesker er i familie med hinanden som efterkommere af et par, Adam og Eva. Prof. Lejeune beskriver det smukt i brevet til den franske skolepige Virginie. Büde spørgsmület og svaret er gengivet i dette nummer.

Der kan ikke vĂŚre tvivl om at svarene pĂĽ spørgsmĂĽlene om menneskets oprindelse og dets historie kollektivt set er afgørende for vores selvforstĂĽelse og menneskesyn. EfterhĂĽnden er disse svar blevet etableret i form af ofte meget firkantede teorier. I betragtning af spørgsmĂĽlenes og svarenes betydning fortjener disse teorier hele tiden at blive udfordret pĂĽ et sagligt plan. Derfor er det godt at fx Thor Heyerdahl har sat spørgsmĂĽl ved de herskende paradigmer om civilisationernes historie – isĂŚr om de første amerikanske kulturer, sĂĽledes som Finn Boelsmand beskriver det i dette nummer. Ligeledes er der brug for at se kritisk pĂĽ de fremherskende paradigmer om de forskellige livsformers tilblivelse. Skal vi faktisk se alt liv – inklusiv os selv – som resultatet af en rent materialistisk proces, eller er der hold i den kritik af det fremherskende paradigme som fremhĂŚver at meget i naturen tyder pĂĽ design og plan? I sin artikel, som er placeret først i dette nummer, tillader Knud Aa. Back sig nogle “dumme spørgsmĂĽlâ€? om livets tilblivelse og historie. PĂĽ den mĂĽde peger han pĂĽ at meget faktisk taler for svar pĂĽ spørgsmĂĽlene om menneskets og livets tilblivelse og historie som er afgørende anderledes end de svar der normalt gives. ORIGO lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ at fremme kendskabet til disse alternative svar. Senest har vi udgivet prof.

John Lennox’ bog, “Guds bøddelâ€? som beskriver toneangivende ateisters forsøg pĂĽ med henvisning til naturvidenskaben at komme af med Gud i verdensbilledet. Som det fremhĂŚves i Søren Harslunds anmeldelse i dette nummer, fĂĽr John Lennox i bogen tvĂŚrtimod understreget at der stadig er god grund til at se naturen – og ikke mindst livet – i lyset af den kristne skabelsestanke.

Peter Ă˜hrstrøm faglig redaktør pĂĽ dette Origo

1SPG +Ă‘SĂœNF -FKFVOF TPN PQEBHFEF EFO HFOGFKM EFS G“SFS UJM %PXOT TZOESPN VEUBMUF J TJO UJE J TJO PN TPSH GPS EF CFS“SUF C“SO x+FH WĂ‘E LVO Ă‘O NĂŽEF BU IPMEF EFN TLBEFTM“TF QĂŽ PH EFU FS WFE BU IKÂ?MQF EFN CFETU NVMJHU j

0N 0SJHPT IKFNNFTJEFS Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar pü de mange spørgsmül der bliver stillet omkring skabelse/evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmül.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian

BĂĄnkuti Ă˜stergaard (cand.scient., biologi) der stĂĽr for den faglige linie. PĂĽ samme mĂĽde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhĂŚngere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

BemÌrk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 pĂĽ initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar.

Finn det pü http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelsksprüklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo goo i norsk eller dansk oversettelse.

FO TF O ,W JO UF TT

03*(0

4LBM NBO CMJWF LMPHFSF NĂŽ NBO VOEFSUJEFO VEMFWFSF TJH TFMW PH SJTJLFSF BU CMJWF UJM HSJO WFE BU TUJMMF EF

%VNNF TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M <%FO HBNMF CJPMPHJMÂ?SFS IBS PSEFU> ,OVE "B #BDL

Det her vĂŠd du sikkert hvis du har et husdyr: At naturen er sĂĽ smart indrettet at hvis du har en han og en hun af samme slags dyr, vil det ikke vare lĂŚnge inden du pludselig har flere dyr.

Dyr fĂĽr unger. Og det gør de helt automatisk hvis man ikke fĂĽr dyrlĂŚgen til at pille ved â&#x20AC;&#x153;mekanikkenâ&#x20AC;? i dyrene. (At neutralisere dem, kalder man det.)

SĂĽ altsĂĽ, jeg er sikker pĂĽ at du godt vĂŠd at heste fĂĽr føl, køer fĂĽr kalve â&#x20AC;&#x201C; og at fĂĽr ikke fĂĽr fĂĽr, men lam! Katte fĂĽr killinger, og hunde fĂĽr hvalpe. Ă&#x2020;nder fĂĽr ĂŚllinger, svaner fĂĽr â&#x20AC;&#x153;grimme ĂŚllingerâ&#x20AC;?, og høns fĂĽr kyllinger. â&#x20AC;&#x201C; Og da ĂŚnder, svaner og høns er fugle, kommer deres unger ud af hver sit ĂŚg.

)WBE LPN GÂ&#x201C;STU IÂ&#x201C;OFO FMMFS Â?HHFU

Nu er vi sü tilbage ved det klassiske spørgsmül: Hvad kom først? Hønen eller Ìgget?

Spørger man de kloge, fĂĽr man i dag følgende svar: Det gjorde ĂŚgget! â&#x20AC;&#x201C; Og hvordan det? Jo, for fugle er udviklet fra dinoâ&#x20AC;&#x2122;erne, og da de lagde ĂŚg, mĂĽ ĂŚgget vĂŚre kommet før hønen.

PĂĽ videnskab.dk hvor man kan finde dette svar, begynder man med en filosofisk overvejelse (dvs. â&#x20AC;&#x153;man tĂŚnker tanker om tankerâ&#x20AC;?). Og det gør man ved at citere den gamle grĂŚker Platon: ÂťBedøm ikke en mand pĂĽ de svar han giver, men pĂĽ de spørgsmĂĽl han stiller.ÂŤ Og nĂĽr man tĂŚnker videre i de baner, bliver det til: ÂťDet siges ogsĂĽ at de største videnskabsmĂŚnd er dem der kan finde ud af at stille de rigtige spørgsmĂĽl.ÂŤ Det vil jeg nu hellere omformulere til: â&#x20AC;&#x201C; Den største forsker er ham/hende der tør stille de dumme spørgsmĂĽl.

03*(0 KVOJ

FAKTA &Y PWP PNOJB Det er latin, og det betyder â&#x20AC;&#x153;alt fra ĂŚgâ&#x20AC;?.

Det var noget af en sensation dengang forskerne fandt ud af at ogsĂĽ pattedyr begynder deres tilvĂŚrelse som et ĂŚg.

Selvfølgelig ikke som et hønseÌg, men uden skal og bittelille.

Derfor var man ogsĂĽ sĂĽ lĂŚnge om at â&#x20AC;&#x153;fĂĽ øje pĂĽ detâ&#x20AC;?.

Et ørneĂŚg indeholder programmeringen for en ørns tilblivelse. Ă&#x2DC;rneĂŚgget har dermed â&#x20AC;&#x153;ørnevĂŚrdâ&#x20AC;? og er sĂĽledes beskyttet at vildtbeskyttelsesloven.

Et menneskeĂŚg indeholder programmeringen for et menneskebarns tilblivelse. MenneskeĂŚgget i mors mave har dermed â&#x20AC;&#x153;menneskevĂŚrdâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; eller hvad?

Hvis der altsĂĽ skal vĂŚre nogen logik i det hele?

Â&#x160;H GSB SÂ&#x201C;EIBMT SÂ&#x201C;ETUSVQF GSB OPSTL 8JLJQFEJB BSUJLMFO i&HHw

Og til â&#x20AC;&#x153;den størsteâ&#x20AC;? hører ogsĂĽ at man tør stille de dumme spørgsmĂĽl til â&#x20AC;&#x153;de klogeâ&#x20AC;?. Her i landet er vi vant til at man mĂĽ (skal!) stille spørgsmĂĽl til alt man ikke forstĂĽr â&#x20AC;&#x201C; hvis man vil vĂŚre klogere. SĂĽ hvis â&#x20AC;&#x153;de klogeâ&#x20AC;? kommer med en forklaring der ved nĂŚrmere eftertanke ikke er til at forstĂĽ â&#x20AC;Ś For hvordan er det lige man i fortĂŚllingen om hønen og ĂŚgget forestiller sig at den programmering ĂŚgget indeholder, pludselig skulle blive anderledes?

%VNNF TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M

03*(0

-JWFUT NBTLJOW�SLTUFE For i samme sekund et Ìg er blevet befrugtet, begynder en programmeret proces der fremstiller meget smarte maskiner i tusindvis, ja, mere end det. Den befrugtede Ìgcelle begynder at dele sig, først i 2, sü i 4, derefter i 16 osv. Hele tiden dobbelt op.

Men samtidig sker der noget andet spĂŚndende. De celler der pĂĽ den mĂĽde bliver dannet, kaldes stamceller. Hvorfor det? Jo, fra dem â&#x20AC;&#x153;stammerâ&#x20AC;? alle andre celler i kyllingens krop.

Men dÊr er det ikke nok at de bare deler sig. De skal ogsü specialisere sig. Og at specialisere sig betyder at cellen pütager sig en speciel, en bestemt opgave: Nogle celler skal blive til nerveceller, nogle til hjerneceller, andre til blodceller, andre igen til hjerteceller, leverceller osv. Skelettet skal bygges op af de sÌrlige celler der laver knogler, sü der bliver facon pü hønen.

Og alt skal placeres rigtigt. Der mĂĽ heller ikke vĂŚre for meget af noget. Fx er en høne med to hoveder ikke sĂĽ smart. Det giâ&#x20AC;&#x2122;r lidt signalforvirring. For hvem skal sĂĽ bestemme over kroppen, højre eller venstre hoved?!

Og nu er dette faktisk ikke fri fantasi, det her. Der er set eksempler pü kalve født med to hoveder. Sü den slags fejl kan forekomme.

5FHOJOH BG GKFS NFE TUSĂ&#x17D;MFS PH LSPHF NFE GBHCFUFHOFMTFSOF iPWFSTBUw UJM EBOTL 3BDIJT TLBGUFU $BMBNVT EFO IVMF EFM BG TLBGUFU TPN NBO J HM EBHF CSVHUF TPN QFO 7FYJMMVN GBOFO B 7FYJMMVN FYUFSOVN ZESF GBOF C 7FYJMMVN JOUFSOVN JOESF GBOF )ZQPQFOOB VOEFSGKFS FMMFS iFGUFS GKFSw 6NCJMJDVT TVQFSJPS iEFU PWFSPSEOFEF OBWMFIVMw Ă&#x17D;COJOH J GBOFO 6NCJMJDVT JOGFSJPS iEFU VOEFSPSEOFEF OBWMFIVMw #BSCB GBOFTUSĂ&#x17D;MF #BSCVMB QSPYJNBMJT TJEF TUSĂ&#x17D;MFS #BSCVMB EJTUBMJT CJTUSĂ&#x17D;MFS 4LBGUFU IBS QĂ&#x17D; CFHHF TJEFS FO NBTTF TUSĂ&#x17D;MFS EFS JHFO IBS TJEFTUSĂ&#x17D;MFS FMMFS CJTUSĂ&#x17D;MFS %F IPMEFS GBTU J IJOBOEFO WFE IKÂ?MQ BG CJUUFTNĂ&#x17D; LSPHF %FSWFE EBOOFS GKFSFOF UJMTTBNNFO FO MVGU PH WBOEUÂ?U PWFSnBEF 5FHOJOHFO FS GVOEFU QĂ&#x17D; UZTL 8JLJQFEJB

(Ă&#x17D;TFIVE Og det â&#x20AC;&#x153;dumme spørgsmĂĽlâ&#x20AC;? i den forbindelse er sĂĽ: Hvorfor gĂĽr det ikke meget oftere galt nĂĽr ĂŚgget skal bygge en perfekt høne op? â&#x20AC;&#x201C; Ja, det mĂĽ skyldes at programmeringen er pĂĽ plads & i orden. OG â&#x20AC;&#x201C; hvilket er nok sĂĽ vigtigt â&#x20AC;&#x201C; at der ogsĂĽ er en mekanisme i ĂŚgget der opdager hvis der gĂĽr noget galt i â&#x20AC;&#x153;kyllinge-fabrikationenâ&#x20AC;?. Processen bliver i langt de fleste tilfĂŚlde afbrudt hvis der opstĂĽr fejl.

Der er nemlig sĂĽdan at stamcellerne hele tiden skal â&#x20AC;&#x153;foretage nogle valgâ&#x20AC;?. Hvis en stamcelle skal bruges til at udvikle blodceller, kan det jo ikke nytte noget at den â&#x20AC;&#x153;hellere vil vĂŚreâ&#x20AC;? levercelle eller hudcelle. SĂĽ gĂĽr det galt! Og sĂĽdan er det op gennem hele fosterudviklingen: Cellerne skal vĂŚlge mellem at â&#x20AC;&#x153;gĂĽ til højre eller til venstreâ&#x20AC;? i milliardvis af gange.

%VNNF TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M

NĂĽr noget er rigtigt spĂŚndende, siger man at man kan fĂĽ â&#x20AC;&#x153;gĂĽsehudâ&#x20AC;?: Det kribler i huden fordi den trĂŚkker sig sammen ligesom nĂĽr man fryser, og der bliver smĂĽ buler i den. NĂĽr man plukker fjerene af en gĂĽs eller en høne, ser man de samme buler. SĂĽ deraf udtrykket â&#x20AC;&#x153;gĂĽsehudâ&#x20AC;?.

En fugls hud er faktisk noget sĂŚrligt, fordi den er programmeret pĂĽ en sĂŚrlig mĂĽde. Som du vĂŠd, har fugle fjer. To slags, ovenikøbet. Ă&#x2030;n slags til at holde varmen med (dun og dĂŚkfjer) og en anden slags til at flyve med (svingfjer).

Flyvefjer er ligefrem et af â&#x20AC;&#x153;naturens vidundereâ&#x20AC;?. DĂŠt udtryk er nu lidt farligt fordi det signalerer en betydning der gĂĽr i retning af: â&#x20AC;&#x153;Et vidunder naturen har fundet pĂĽ!â&#x20AC;? Det dumme spørgsmĂĽl mĂĽ sĂĽ her vĂŚre: â&#x20AC;&#x201C; Jamen, kan naturen â&#x20AC;&#x153;selv finde pĂĽ nogetâ&#x20AC;?? Der ligger en fantastisk programmering bag selv den mindste fjer. Se tegningen. SĂĽ hvis â&#x20AC;&#x153;naturen kan finde pĂĽâ&#x20AC;?, mĂĽ

TLBCFMTF EL

TT UF JO ,W

03*(0

O TF FO

hudlag. SĂĽ det var i sandhed en â&#x20AC;&#x153;mystiskâ&#x20AC;? forklaring, den skĂŚl-til-fjer-forklaring.

I dag vĂŠd vi til gengĂŚld at den historie er lidt for fantasifuld. For de nano-maskiner der bygger fjer, skal vĂŚre programmeret til at bygge fjer. Ellers dur det ikke. En halvfĂŚrdig programmering dur ikke. PĂĽ samme mĂĽde som hvis du vil have en industrirobot til at bygge en bil. Den skal vĂŚre programmeret til bygge biler, ikke motorcykler (pĂĽ to hjul) som sĂĽ senere kan udvikle sig til biler (pĂĽ fire)!

5JMGÂ?MEJHF GFKM J LPEFO *OEVTUSJSPCPUUFS EFS BSCFKEFS QĂ&#x17D; FO CJMGBCSJL

det vĂŚre det samme som at sige at programmering kan opstĂĽ af sig selv. MĂĽske lidt efter lidt, men alligevel â&#x20AC;Ś I mit første lĂŚrerjob faldt jeg over en biologibog for realklassen (datidens 8-10.kl.). Her stod at fuglefjer er udviklet af krybdyrskĂŚl. Hvordan det? Jo, nogle skĂŚl pĂĽ et krybdyr (en dino) skulle vĂŚre blevet trĂŚvlet op, og sĂĽ pĂĽ en eller anden mystisk mĂĽde have forvandlet sig til en fjer.

Dengang i halvfjerdserne kunne det mĂĽske vĂŚre en forklaring der var god nok. Dog var der et lille problem som den gamle biologibog â&#x20AC;&#x153;havde glemtâ&#x20AC;?: Man vidste allerede dengang at krybdyrskĂŚl og fjer ikke â&#x20AC;&#x153;gror ud af â&#x20AC;? det samme

Og hvad er sĂĽ de kloges forklaring pĂĽ at der pludselig er kommet en høne ud af et dino-ĂŚg? At der er opstĂĽet tilfĂŚldige fejl i koden der har fĂĽet ĂŚgget til at udvikle sig i en anden retning! (Man kalder godt nok â&#x20AC;&#x153;fejl i kodenâ&#x20AC;? for mutationer; men det er og bliver det samme!)

SĂĽ nu er vi fremme ved det sidste â&#x20AC;&#x153;dumme spørgsmĂĽlâ&#x20AC;? i denne omgang: Er det mindre â&#x20AC;&#x153;mystiskâ&#x20AC;? at forklare en fuglefjer med at et dino-skĂŚl er flosset, end at forklare hønens opstĂĽen med â&#x20AC;&#x153;en fejl i et dinoĂŚgs programmeringâ&#x20AC;??

Lige et par ubehagelige kendsgerninger: At forklare et høneÌgs tilblivelse ved at henvise til dino-Ìg, er i bedste fald en ikke-forklaring, sü lÌnge man ikke gør rede for hvordan dino-progammeringen er blevet Ìndret til en hønse-programmering inden hønseÌgget er landet i reden.

Hertil kommer at nøjagtig de samme â&#x20AC;&#x153;fejlâ&#x20AC;? skal vĂŚre opstĂĽet i to forskellige ĂŚg pĂĽ ĂŠn gang, nemlig i et han-ĂŚg og i et hun-ĂŚg, hvis der skal vĂŚre nogen fremtid i dĂŠn ĂŚgproduktion. Dyr fra to forskellige arter kan nemlig ikke fĂĽ unger.

Og taler man om dinoâ&#x20AC;&#x2122;er og høns, taler man godt nok om forskellige arter der vil noget!

Der er ikke sĂĽ meget ved at vĂŚre Hønen Mathilde alene i verden hvis man vil have kyllinger. Der er ogsĂĽ brug for en Hans. Og helst inden for det samme antal millioner ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; i samme ĂĽrtusinde â&#x20AC;&#x201C; eller kort sagt â&#x20AC;&#x201C; samme uge eller samme dag hvor Mathilde er skruk! Alt andet er ganske enkelt â&#x20AC;&#x201C; for dumt.

)Â&#x201C;OFO .BUIJMEF QĂ&#x17D; TJO SFEF /V TLBM EFS SVHFTè

03*(0 KVOJ

%VNNF TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M

03*(0

1Ă&#x17D; WJTTF IPTQJUBMTBGTOJU LÂ?NQFS NBO GPS BU SFEEF CÂ&#x201C;SO EFS FS GÂ&#x201C;EU GPS UJEMJHU PH CFUÂ?O LFMJHU OÂ?SU QĂ&#x17D; BCPSUHSÂ?OTFO 03*(0 IBS UBMU NFE FO TZHFQMFKFSTLF EFS UJU IBS IBGU QSPCMF NFSOF JOEF QĂ&#x17D; MJWFU

'PS UJEMJHU GÂ&#x201C;EUF CÂ&#x201C;SO 0SJHP TUJMMFS TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M UJM OFPOBUBMTZHFQMFKFSTLF "OOB $BSJO 4QPOHFOCFSH *OUFSWJFX WFE , "B #BDL

Hvad stĂĽr neonatal for?

Sv.: Neo = ny, natal = født Hvad laver man pü en neonatal-afdeling? Hvori bestür behandlingen?

Sv.: PĂĽ neonatalafdelingen modtager man børn der er født for tidligt, dvs. før gestationsalder (GA) 36, som er umodne til livet uden for livmoderen. De kan have behov for hjĂŚlp til at trĂŚkke vejret, isĂŚr hvis de er født før uge 32 GA. Og indtil barnet er 35 uger GA, vil man monitorere det med fx pulsmĂĽler og iltføler da det kan â&#x20AC;&#x153;glemmeâ&#x20AC;? at trĂŚkke vejret eller have pulsfald. Hvis barnet fĂĽr ilt i forbindelse med

'PS UJEMJHU GÂ&#x201C;EUF CÂ&#x201C;SO

vejrtrÌkningshjÌlp, vil man ofte bruge yderligere monitorering for at kunne observere nøjere. Børnene für som regel sondemad da de ikke har krÌfter til at spise maden selv.

AfhĂŚngig af barnets modenhed, vĂŚgt i forhold til GA, modtagelighed for infektioner mv. vil der vĂŚre forskellig behandling fra barn til barn.

Udover for tidligt fødte modtager man ogsü syge nyfødte, dvs. børn født til tiden, mature, med forskellige kortere eller lÌngerevarende vanskeligheder süsom vüde lunger efter kejsersnit, infektioner, syndromer eller andet som krÌver lÌgelig behandling og sygepleje.

Hvor gamle skal børnene vÌre (i forstertilstanden) før man kan gøre sig hüb om at redde dem?

TLBCFMTF EL

03*(0 Sv.: De yngste børn jeg véd om der er reddet på Rigshospitalet, har været GA 23+ noget.

I gamle dage var der noget om at kuvøsebørn risikerede skader på legeme & sjæl, fx blindhed.

Hvordan ligger det med det i dag? (jf. nedenfor) Sv.: Der er stadig en del risici, men de er aftagende fordi man i dag i højere grad véd hvad der kan være skadeligt. Og så alligevel ...

Med hensyn til blindhed véd man i dag at for tidligt fødte børn ikke tåler så meget ilt som man før gav dem da det giver Retinopathy of prematurity, ROP, hvilket kan føre til blindhed. De yngste præmature jeg har passet, har skullet have en iltmætning på mellem 88 og 92 %, hvorimod det mature (GA 37+) barn helst skal ligge på 95 % og derover. I dag er blindhed ikke et stort problem blandt for tidligt fødte.

Udover udvikling af ROP er man særligt opmærksom på *cerebral blødningsrisiko, særligt i det for tidligt fødte barns første 2 til 3 levedøgn. Blodkarrene i den umodne *hjerne er sarte og derfor i særlig risiko for at briste. Derfor bliver børnene rutinemæssigt scannet ved ultralyd et par gange eller flere hvis de er født før uge 32.

Der er også risiko for udvikling af en særligt farlig tarmsygdom, Nekrotiserende Entero Colitis, NEC, blandt for tidligt fødte. Den kræver øjeblikkelig behandling med antibiotika og måske operation. Selve behandlingen har jeg dog ikke erfaring med.

Med hensyn til senfølger er det stadig et stort uudforsket område (i DK). I USA og Sverige er man, så vidt jeg véd, en del længere i forskning i senfølger. Det man i dag bliver mere og mere opmærksom på, er de kognitive/sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Men i det omfang der reddes flere yngre børn, vil der være større risiko for at de udvikler senfølger i form af fysiske handicaps, alt fra lette til svære.

Hvad skal man være særligt opmærksom på? Hvad er NIDCAP for noget?

Sv.: NIDCAP står for Newborn Individalized Developmental Care and Accesment Program [Nyfødtes Individualiserede Udviklingspleje- & Evaluerings-Program]. Det er et system udviklet af neuropsykolog Heidelise Als, oprindelig fra Holland, men som gennem mange år har forsket i spædbarnsadfærd med forskningssæde i USA.

³

Selvom de for tidligt fødte børn ikke kan tale, kan de i høj grad kommunikere til omgivelserne.

NIDCAP er så at sige en tilgang. En tilgang som åbner ens øjne for at børnene, selvom de ikke kan tale, i høj grad kommunikerer til omgivelserne.

Systemet går groft sagt ud på, gennem adfærdsobservationer af det enkelte barn, at finde frem til dets sårbarheder, styrker og næste udviklingstrin. Og således ud fra observationerne at give anbefalinger til forældrene og plejepersoner om hvordan barnet bedst støttes i belastende situationer, såsom bleskift eller blodprøvetagning, og hjælpes til ro igen bagefter, så det kan spare kræfterne til det som gavner og udvikler det.

Dette kunne for eksempel være at have øjenkontakt med sin mor/far, eller at sove dybt eller senere i forløbet at kunne spise lidt af et måltid ved brystet.

I USA og Sverige har man meget gode resultater af NIDCAP-tilgangen til det for tidligt fødte barn, og der er skrevet mange artikler på området.

Hvor længe beholder man for tidligt fødte børn på afdelingen?

Sv.: Normalt til de er fulde 40 uger, dvs. svarende til fødselstidspunktet. Eller til barnet kan spise selv OG tage på af det.

Hvordan går det børnene efter udskrivelsen? (jf. sp. ovenfor) Sv.: De fleste af de børn jeg har passet i mit arbejde, tager sunde og tykke hjem fra afdelingen og vil være lidt senere i udvikling, svarende til den tid de er kommet for tidligt. Det er de børn der er født efter GA 28. De børn der er født før denne tid, kan have flere problemer, fx med vejrtrækningen. Nogle har øget modtagelighed over for infektioner. Men generelt vil mange for tidligt fødte børn have øget følsomhed over for stimuli den første tid, måske op til et til to år, og vil have brug for en rolig forudsigelig hverdag.

Origo siger tak for en række interessante svar!

03*(0 KVOJ

'PS UJEMJHU G EUF C SO

03*(0

&UJTL EJTLVTTJPO "SHVNFOUFS GPS PH JNPE EFO GSJF BCPSU TPN WJ LFOEFS EFO J EBH

-JWFU IBS FO JLLF NBUFSJFM EJNFOTJPO "G 0WF )Â&#x201C;FH $ISJTUFOTFO KPVSOBMJTU N %KG

Et foster er fra befrugtningsøjeblikket indtil 12 ugers alderen et rent materielt fĂŚnomen â&#x20AC;Ś Denne darwinistiske tankegang lĂŚgges til grund for abort-tilhĂŚngernes vigtigste argumenter.

Abort-debatten kan nemt afspores. Det viser et eksempel fra debatten pĂĽ en blog der her skal omtales. Men selv om et indlĂŚg synes at aflede emnet, kan et â&#x20AC;&#x153;sidespors-argumentâ&#x20AC;? godt ĂĽbne for nye synsvinkler. Det gĂŚlder for eksempel menneskers og chimpansers store genetiske lighed pĂĽ omkring de 98 %.

I debatten fastslĂĽs ogsĂĽ hvad enhver kan indse, nemlig at et menneske ikke af den grund er 98 % chimpanse, og omvendt er en chimpanse heller ikke 98 % menneske.

Det blev en øjenĂĽbner for at det komplette menneskegenom der dannes i befrugtningsøjeblikket, ikke alene kan forklare skabelsen af det â&#x20AC;&#x153;fĂŚrdigeâ&#x20AC;? menneske. Der er brug for noget (meget) mere end det materielle. Dette â&#x20AC;&#x153;mereâ&#x20AC;?, som videnskaben (endnu?) ikke kan forklare, betegnes af en abortmodstander som â&#x20AC;&#x153;programmeringâ&#x20AC;?.

TBHFO LPSU Den materialistiske livsanskuelse er dybest set ĂĽrsagen til fri abort. Og denne i bund & grund darwinistiske anskuelse er blevet en udbredt folketro. Derfor betragtes fosteret fra befrugtningsøjeblikket indtil abortgrĂŚnsen som â&#x20AC;&#x153;biologisk materialeâ&#x20AC;? der ikke kan tilskrives menneske-vĂŚrdighed. â&#x20AC;&#x201C; Modstandere af fri abort har den grundlĂŚggende opfattelse at et menneskeliv fra befrugtningsøjeblikket er andet og mere end det menneskelige genom. Ă&#x2026;rsagen til et menneskeliv er, foruden generne, den immaterielle programmering der skaber et menneske. Argumenterne for og imod fri abort kredser om disse to opfattelser, som det fremgĂĽr af den blogdebat der refereres her.

Abort-tilhĂŚngere mener at det befrugtede menneske-ĂŚg er noget rent biologisk, altsĂĽ materielt. Begrundelsen er blandt andet dĂŠt med de â&#x20AC;&#x153;98 procents lighedâ&#x20AC;?. Ă&#x2026;rsagen til denne opfattelse kan utvivlsomt tilskrives den udbredte darwinistiske opfattelse at det enkle og primitive (her det befrugtede menneske-ĂŚg) altid opstĂĽr før det komplekse (her det â&#x20AC;&#x153;fĂŚrdigeâ&#x20AC;? menneske).

Virkeligheden støtter ikke denne darwinistiske anskuelse, idet videnskaben for lÌngst har fastslüet at det befrugtede menneske-Ìg langt fra er noget enkelt eller primitivt. .BUFSJFMMF BMFOF TZOTQVOLUFU Der findes ikke noget svar pü hvad det er der, ud over generne, skaber et menneske. Det hÌnger selvsagt sammen med at livet er (meget) mere end det rent materielle. Det er dette synspunkt eller faktum der for alvor skiller vandene i debatten mellem tilhÌngere og modstandere af fri abort.

Abort-tilhĂŚngere accepterer ikke at livet, herunder ogsĂĽ det befrugtede menneske-ĂŚg, har en ikke-materiel eller metafysisk dimension eller ĂĽrsag. (Metafysisk skal her forstĂĽs i betydningen oversanselig.)

Âł

Generne alene gør os ikke til mennesker.

I den blogdebat der skal refereres fra i det følgende, spiller en abort-tilhĂŚnger ud med â&#x20AC;&#x153;den nøgne abe-argumentetâ&#x20AC;? der dybest set betyder at mennesket er et dyr: ÂťVil du slet ikke acceptere den biologisk set oplagte konklusion at mennesket er en nøgen opretgĂĽende abe?ÂŤ skriver vedkommende.

-JWFU IBS FO JLLF NBUFSJFM EJNFOTJPO

TLBCFMTF EL

03*(0 Nøgen-abe-argumentet demonstrerer at den darwinistiske tankegang er dybt integreret i abort-tilhÌngernes opfattelser: Fra befrugtningsøjeblikket indtil 12-ugersalderen er et menneske-foster et rent biologisk, altsü materielt fÌnomen.

Men som det fremgĂĽr, er et menneske ikke 98 % chimpanse, selv om menneskets og chimpansens store genetiske lighed skulle ligge pĂĽ omkring de 98 %. Heraf fremgĂĽr at â&#x20AC;&#x153;generne alene-argumentetâ&#x20AC;? er utilstrĂŚkkeligt.

Den biologisk oplagte konklusion: Mennesket er en nøgen opretgĂĽende abe. %FU QĂ&#x17D;CFHZOEUF NFOOFTLFMJW Selv om der er stor afstand mellem tilhĂŚngernes og modstandernes synspunkter, er de dog enige pĂĽ nogle omrĂĽder, fremgĂĽr det af blogdebatten: Provokeret abort er altid en dĂĽrlig og ulykkelig løsning.

Men provokeret abort kan forsvares, uanset den ufødtes alder, hvis graviditeten er livsfarlig for kvinden. Alle er enige om at provokeret abort altid er at foretrÌkke nür det gÌlder den gravide kvindes overlevelse.

Der er ogsü ifølge blogdebatten enighed om at et foster fra befrugtningsøjeblikket er et pübegyndt menneske-liv. Parterne er endvidere enige om at det büde er ulovligt og forkasteligt at aflive et ufødt menneske. Det er derfor, siger abort-tilhÌngerne, at man har vedtaget en grÌnse pü 12 uger og i nogle tilfÌlde 22 uger. Men sü er det ogsü slut med at vÌre enige.

Âł

Hvis et 12 uger gammelt menneskefoster ikke er et menneske, hvad er det sĂĽ?

Blogdebatten viser at tilhÌngere af fri abort har meget vanskeligt ved at svare pü hvad et foster indtil for eksempel 12 ugers alderen er for noget. TilhÌngerne af fri abort insisterer imidlertid pü at fosteret før 12. uge ikke er et barn, og dermed et ufødt menneske. Abort-tilhÌngerne vil højst gü med til at fosteret er et pübegyndt menneske. Der henvises for eksempel til at Homo erectus var et pübegyndt, men ikke-fÌrdigudviklet menneske.

Fosteret er noget der er pĂĽ vej til at blive et menneske, ligesom for eksempel Homo erectus var det.

Abort-tilhĂŚngernes vigtigste argument er at et menneskegenom ikke er et menneske og derfor ikke kan have krav pĂĽ nogen retsbeskyttelse indtil 12. uge. Det befrugtede ĂŚg er ikke â&#x20AC;&#x153;helligtâ&#x20AC;? pĂĽ nogen mĂĽde og kan derfor ikke tilskrives nogen menneske-vĂŚrdighed, mener abort-tilhĂŚngerne. Â?SOFÂ?H CFTLZUUFT BG MPWFO Betyder det at abort-spørgsmĂĽlet aldrig giver anledning til for eksempel etiske overvejelser der er uafhĂŚngige af diverse religiøse opfattelser? Jo, blogdebatten henviser til et interview med forhenvĂŚrende sundhedsminister Ester Larsen om de befrugtede ĂŚg der bliver i overskud ved fertilitetsbehandlinger. Hun pĂĽpeger, at der Âťvar en svĂŚr afvejning mellem den anstĂŚndige omgang med menneskeligt liv og behovet for at hjĂŚlpe barnløse med at skabe livÂŤ (Kristeligt Dagblad 31. august 2012). Ifølge Ester Larsen bestĂĽr det vanskelige i at der i Âťudviklingen mellem befrugtning og fødsel ikke findes et

03*(0 KVOJ

oplagt tidspunkt hvor man kan sige at fosteret udvikler sig fra ligegyldigt materiale til menneskeligt livÂŤ.

Âł

I udviklingen mellem befrugtning og fødsel findes der ikke et oplagt tidspunkt hvor man kan sige at fosteret udvikler sig fra ligegyldigt materiale til menneskeligt liv.

En modstander af provokeret abort sammenligner det befrugtede menneske-Ìg med et ørneÌg der omhyggeligt er beskyttet af lovgivningen. I lighed med Ìg fra andre fredede fuglearter er det kriminelt og strafbart at destruere et ørneÌg.

Men et befrugtet menneske-ĂŚg har en ret begrĂŚnset retsbeskyttelse, og et foster kan uden videre aflives og destrueres indtil 12-ugersalderen.

Et ørneÌg tilskrives større vÌrdi end et menneske Ìg/-foster!

Opfattelsen af at fosteret ikke er et barn (et menneske) betyder at hensynet til kvinden altid vejer tungest nür det gÌlder provokeret abort indtil 12. uge. Kvinden skal ikke gøre rede for hvorfor hun ønsker at afbryde svangerskabet.

Det har ogsĂĽ afgørende betydning, at â&#x20AC;&#x153;flertallet har retâ&#x20AC;? med hensyn til at et foster â&#x20AC;&#x153;ikke er et barnâ&#x20AC;? og derfor kan fjernes.

Det alment udbredte menneskesyn eller den herskende livsanskuelse, folketroen, er tungtvejende nĂĽr det gĂŚlder svangerskabsafbrydelse.

Modstandere af provokeret abort pĂĽpeger at kvinder, isĂŚr unge piger, formentlig ofte bliver udsat for et stort pres for at â&#x20AC;&#x153;fĂĽ det fjernetâ&#x20AC;?. I sĂĽdanne situationer tages ikke hensyn til at kvinden mĂĽske inderst inde gerne vil føde barnet. Hvis hun gĂĽr med til en abort, er der stor risiko for at det kan medføre traumer senere i hendes liv.

Situationer hvor en abort kraftigt tilskyndes af barnefaderen og kvindens nĂŚrmeste familie, ligner pĂĽ mange mĂĽder et tvangsĂŚgteskab. Abort-modstandere forventer dog ikke et forbud mod â&#x20AC;&#x153;tvangsabortâ&#x20AC;? i lighed med forbuddet mod tvangsĂŚgteskaber (24-ĂĽrsreglen).

Omvendt moral: Nu om dage ser man skĂŚvt til den â&#x20AC;&#x153;for ungeâ&#x20AC;? kvinde der gerne vil have det barn hun venter sig.

Samtidigt finder vi det naturligt at der gøres alt hvad der er teknisk muligt for at hjĂŚlpe den kvinde der â&#x20AC;&#x153;har forpasset det biologiske urâ&#x20AC;?, med at fĂĽ sit ønskebarn â&#x20AC;Ś 4WBHF BCPSU BSHVNFOUFS Det fremgĂĽr af debatten at abort-tilhĂŚngernes â&#x20AC;&#x153;ikke-fĂŚrdigtmenneske-argumentâ&#x20AC;? ligner en form for virkelighedsflugt.

Det bliver übenlyst nür argumentet konfronteres med facts, for eksempel beskrivelsen af et otte uger gammelt foster. Ifølge lÌrebøgerne har hjertet i det kun 3 cm store foster allerede slüet en müned. Alt det der findes pü det fÌrdige menneske, findes pü dette foster. Ingen nye anlÌg kommer til, oplyser lÌrebøgerne.

PĂĽ baggrund af sĂĽdanne biologiske beskrivelser er det svĂŚrt at bestride at dette foster ikke er et individ â&#x20AC;&#x201C; og dermed et ufødt menneskebarn.

-JWFU IBS FO JLLF NBUFSJFM EJNFOTJPO

03*(0 At et foster ikke selv kan trÌkke vejret, klare sig selv og lignende forekommer som übenlyst utilstrÌkkelige argumenter for at aflive et foster før 12. uge. Ogsü spÌdbørn er totaltafhÌngige af en beskyttende forÌlder.

Et tilsvarende ĂĽbenlyst svagt argument gĂĽr pĂĽ at en abort er at foretrĂŚkke frem for at barnet skal opvokse under â&#x20AC;&#x153;dĂĽrlige sociale forholdâ&#x20AC;? og lignende. Der er masser af eksempler pĂĽ at folk fĂĽr succes senere i livet efter en barndom under vanskelige forhold.

-JWFUT JLLF NBUFSJFMMF EJNFOTJPO Abort-modstandere peger som nĂŚvnt pĂĽ at der skal mere til for at skabe et menneske end det genom der dannes i befrugtningsøjeblikket. Dette â&#x20AC;&#x153;mereâ&#x20AC;? betegnes som nĂŚvnt som en â&#x20AC;&#x153;programmeringâ&#x20AC;? der blandt andet styrer udviklingen af menneskets store hjerne og dermed menneskets bevidsthed.

Det er ikke uden grund at katolikker og mange andre kristne

-JWFU IBS FO JLLF NBUFSJFM EJNFOTJPO

betragter undfangelsen som begyndelsesøjeblikket for et menneskes vÌren og vÌrdi.

Âł

At drÌbe spirende liv er som udgangspunkt en forbrydelse og uskik for højerestüende vÌsener.

MĂĽske finder videnskaben aldrig ud af hvad det er der skaber et menneske ud over det genom der dannes i befrugtningsøjeblikket. Det abort-modstandere betegner som â&#x20AC;&#x153;programmeringâ&#x20AC;?, kunne vĂŚre udtryk for at livet dybest set er et metafysisk fĂŚnomen. Â&#x201E; Debatdeltagernes navne og den kronologiske rĂŚkkefølge af diverse indlĂŚg i blogdebatten er ikke gengivet her. Det er alene de fremførte argumenter der er fokuseret pĂĽ i dette referat.

TLBCFMTF EL

03*(0

%FO iGSJFw BCPSUT SFUPSJL "G 1FUFS ISTUS N

Den 23. maj 1973 vedtog Folketinget loven om den såkaldt fri abort.

40-årsdagen for loven om svangerskabsafbrydelse giver stof til alvorlig eftertanke. Uanset hvordan man vender og drejer det, står det fast at det officielle Danmark nu i fire årtier med loven har haft ansvar (eller i hvert fald medansvar) for at mennesker i tusindvis er blevet berøvet den ret som ellers forekommer at være den mest oplagte – retten til livet. Gennem forskellige former for retorik har man forsøgt at frigøre sig fra den frie aborts etiske udfordring med en alvorlig nedvurdering af menneskelivet i dets første faser til følge.

I 1973 opfattede man generelt provokeret abort som en nødløsning som man i princippet fra politikernes side helst ikke ville at kvinderne gjorde brug af, selv om man altså nu valgte at give dem betingelsesløs mulighed for det.

Siden har retorikken ændret sig, således at politikerne nu kun sjældent tænker på provokeret abort som et etisk problem. I abort-retorikken fremhæver man efterhånden næsten udelukkende den enkeltes selvbestemmelsesret. Ideen om denne ret (autonomien) er for alvor slået an i det moderne Danmark.

Superliberalismen er en meget afgørende ideologi for mange.

Det gælder også i forhold til synet på provokeret abort. Fx opfatter man hos Liberal Alliance tilsyneladende den fri abort som en frihedsret som følger af den liberale trosbekendelse.

Derfor ser man ikke nogen grund til at gøre noget ekstra for at skabe alternative muligheder for de gravide kvinder som har svært ved at klare at tage sig af barnet og derfor overvejer abort. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af nogle udtalelser som partiets ordfører på området har bragt, her gengivet fra TV2’s hjemmeside: Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance har skabt voldsom debat med en række kontroversielle udtalelser i et nyt tv-program. Da politikeren diskuterer med kontanthjælpsmodtageren Mette Hansen om man bør få børn når man er på offentlig forsørgelse, siger han: »Det er jo også et valg at få tre børn med tre forskellige mænd. Vi har jo fri abort i det her land.« Da den 35-årige kontanthjælpsmodtager svarer at hun er imod abort, lyder svaret: »Men det synes jeg også er ok hvis jeg ikke skal finansiere dit liv.« http://nyhederne.tv2. dk/article.php/id-56115594:ammitzb%C3%B8llforsvarer-abortudtalelser.html

er etisk set dybt problematisk. Man kan hævde at det her slet ikke drejer sig om en ægte og velbegrundet frihedsret, men derimod om en karikatur på den ægte frihed! Der er jo tale om en “frihed” til handlinger som koster menneskeliv!

Loven om såkaldt fri abort har trods alt enkelte gange siden 1973 været kritiseret på en måde der førte til lovændringer.

Sidst i 1990erne, efter at nogle sønderjyske jordemødre ikke ville være med til at foretage sene aborter på levedygtige fostre, lykkedes det fx Kristendemokraterne (som dengang hed Kristeligt Folkeparti) at få rejst sagen i Folketinget. Det førte til en lovændring som indebærer at provokeret abort på levedygtige fostre kun må finde sted på medicinsk indikation.

Det bør også nævnes at Folketinget et par år senere vedtog en aborthandlingsplan som helt klart tog udgangspunkt i at abort er et etisk problem. Man kan også nævne at Folketinget

Denne form for betoning af den enkeltes selvbestemmelse på bekostning af ansvaret for at værne om medmenneskets liv

03*(0 KVOJ

%FO iGSJFw BCPSUT SFUPSJL

03*(0 for godt 10 siden efter anbefaling fra Det Etiske RĂĽd afviste tanken om â&#x20AC;&#x153;fri fosterreduktionâ&#x20AC;?, hvilket sĂĽ ogsĂĽ førte til en justering af loven.

I de seneste ĂĽr har ingen af de partier der nu er reprĂŚsenteret i Folketinget, interesseret sig noget videre for de principielle etiske problemer som knytter sig til provokeret abort.

I betragtning af at der nu gennem flere ĂĽr har vĂŚret tale om mere end 15.000 provokerede aborter om ĂĽret, er det i sig selv skrĂŚmmende. I hvilken anden sammenhĂŚng ville man vĂŚre villig til at ignorere et tab af i gennemsnit mere end 40 menneskeliv om dagen? Eneste mulige forklaring mĂĽ vĂŚre at disse fostre ikke anses for rigtige menneskeliv. Man skal ikke vide meget om fostre for at indse at den betragtning er helt forkert. Derfor er der al mulig grund til at danske politikere â&#x20AC;&#x201C; og det danske samfund som helhed â&#x20AC;&#x201C; besinder sig og indser dette gigantiske etiske problems alvor. Â&#x201E;

1SFTTFU UJM BCPSU BG LPNNVOFO TV-Avisens 21 SĂ&#x2DC;NDAG har d. 25/11 2012 dokumenteret at flere kommuner forsøger at pĂĽvirke eller direkte presse enlige gravide kvinder til at vĂŚlge provokeret abort. Ofte sker det med trussel om at kommunen vil fjerne barnet hvis det ikke aborteres.

Der berettes bl.a. om 21-ürige Simone Jørgensen, en af de kvinder som har oplevet problematikken. Hun har allerede Êt barn, og i september 2010 bliver hun sü gravid igen, hvilket fører til et pres fra kommunens sagsbehandler.

Simone Jørgensen siger til 21 SĂ&#x2DC;NDAG: ÂťJeg fĂĽr at vide af sagsbehandleren at hvis jeg vil beholde min datter som jeg har i forvejen, sĂĽ skal jeg fĂĽ foretaget en abort.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Det fortĂŚlles videre i tv-indslaget at flere advokater landet over kan berette om lignende episoder i de sociale forvaltninger.

Det er klart at en sĂĽdan praksis fra de sociale myndigheders side er helt utilstedelig. Det bør aldrig vĂŚre en kommunes opgave at pĂĽvirke eller presse en gravid kvinde til at vĂŚlge abort. TvĂŚrtimod bør de sociale myndigheder gøre deres yderste for at det bliver realistisk for kvinden at fĂĽ barnet. Â&#x201E; Reference: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/25/143942.htm

1SPWPLFSFU BCPSU J 5ZTLMBOE Abortlovgivningerne er ret sü forskellige i Europa. Fra et dansk perspektiv er det bemÌrkelsesvÌrdigt at der i vort naboland mod syd er en ganske anden og mere restriktiv lovgivning pü omrüdet. I Tyskland bygger loven helt klart pü at provokeret abort principielt er en ulykkelig og uønsket udgang pü en graviditet. I den forstand er loven pü det ufødte livs side.

Det betyder ikke at det er umuligt at fü en provokeret abort i Tyskland, men det indebÌrer at en anmodning om provokeret abort kun mü modtages af lÌgen hvis kvinden først har vÌret gennem et rüdgivningsforløb som orienterer og rüdgiver om mulighederne for at fü hjÌlp til at fü barnet. Der kan nÌppe vÌre tvivl om at det relativt lave aborttal i Tyskland hÌnger sammen med denne bestemmelse om obligatorisk rüdgivning.

Abort-frekvensen Tyskland er kun ca. 2/3 af den danske. Hvis den tyske ordning blev gennemført i Danmark, mütte man altsü forvente at det ville kunne redde 5000 af de over 15.000 aborter om üret.

Den 1. februar 2011 behandlede Folketinget et forslag om at indføre obligatorisk rüdgivning af abortsøgende i Danmark.

DesvĂŚrre valgte et stort flertal at afvise forslaget. Â&#x201E; 3FGFSFODF http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/b45/ beh1/forhandling.htm?startItem=#alleindlaeg

4LBCFMTFTUSP Den fornuftige forklaring pĂĽ livets opstĂĽen.

Liv krĂŚver information (DNA).

Information krĂŚver intelligens-input (skabelse).

Ingenting opstĂĽr af ingenting â&#x20AC;&#x201C; undtagen lommeuld â&#x20AC;Ś

%FO iGSJFw BCPSUT SFUPSJL

TLBCFMTF EL

03*(0

Âą SFTFSWFSF TFH J GPSIPME UJM QSPWPTFSU BCPSU 4JHOF /PNF 5IPSWBMETFO GBTUMFHF TQFTJBMJTU J BMMNFOONFEJTJO 5SPNTÂ&#x201C;

Norge har siden 1978 hatt lovfestet rett til ü fü utført provosert abort pü den gravide kvinnens forlangende, opptil uke 12.

Utover uke 12 fram til 18. uke av svangerskapet kan fortsatt provosert abort skje, men da ved spesiell indikasjon knyttet til fosteret eller kvinnen, ved avgjørelse i en fast og fylkesbasert nemnd.

Henvisning til abort skjer stort sett som vanlige henvisninger til lokalsykehuset, med henvisnings-skriv og begjÌring om ü fü utført handling. Man forsikrer i begjÌringen om at nødvendig informasjon om inngrepets art og følgene ved det er gitt til kvinnen. Begge skrivene undertegnes av legen.

Norsk lovgivning knyttet til svangerskapsavbrudd er fortsatt av de strengeste i Europa/vestlig verden. De økonomiske og praktiske støtteordningene for kvinner som blir gravide uten ü ønske dette fra starten av, er gode. Likeledes er permisjonsordningene nür barnet er født, og retten til ü kunne ha redusert stilling mens det lille barnet vokser til, av de beste.

"OUBMMFU QSPWPTFSUF BCPSUFS

TBLFO LPSU I Norge har det i det siste üret vÌrt en stor debatt om legers reservasjonsrett i forbindelse med medvirkning til abort. Saken handler om ü ha en rett eller mulighet til reservasjon mot ü handle i strid mot ens dypeste etiske overbevisning som lege: Nür det handler om død og liv. Artikkelen beskriver de norske forhold og den norske debatten. Og norske fastlegers tapte terreng? verdier, heller ikke som allmennlege. Man skal ikke miste sin jobb om man ikke vil delta i slike handlingsforløp. Norge har slik reservasjonsrett for sykehuspersonell, som sykepleiere, jordmødre og leger, og da ivaretatt slik at man ikke ansetter personell som reserverer seg om antallet overstiger en viss prosent. De kan vÌre ansatt om fordelingen av ja/nei-personell er gunstig. Her brukes argumentasjonen det er ikke godt ü handle imot ens dypeste overbevisning. Hva da med oss fastleger, har vi en annen slags posisjon som skulle tilsi at vi skal utføre handlinger i strid med vüre grunnverdier, vüre core values?

Men: Antallet provoserte aborter har ikke vist nedgang siden 1978. Dette til tross for videreutvikling av og tilgjengelighet til prevensjonsmidler og økt intensitet i samlivsundervisning i skoleverket. For 2011 har Norge f.eks. over 15 000 aborter â&#x20AC;&#x201C; mens vel 60 000 barn ble født. Skulle jeg summere antallet ikke-fødte barn siden 1980, ville det vĂŚre en ganske stor andel av vĂĽre unge man kan si mangler blant oss. Jeg kan gjøre meg I 2010 kom et skriv fra Den norske legeforening med presimange tanker om dette. Blant annet om det kanskje er rett sering av at fastlegene/allmennlegene ikke har forskriftsfestet ĂĽ vurdere norsk lov om svangerskapsavbrudd som den minst rett til ĂĽ reservere seg mot ĂĽ delta i beslutningsforløpet som lønnsomme helsereformen vi har hatt noen sinne. Eller jeg kan starter med at den gravide kvinnen møter sin fastlege med tenke over i hvilken grad det ĂĽ fĂĽ barn overhode er noe man ønsker seg, i forhold til for bare en generasjon siden. Og jeg kan fundere over om ĂĽrene med aktuell lov om svangerskapsavbrudd har gjort dagens unge voksne usikre pĂĽ sin egen eksistens â&#x20AC;&#x201C; om de var ønsket eller ikke den gangen mor sto overfor et valg.

Vi har ikke lov â&#x20AC;&#x201C; eller forskriftsfestet rett til â&#x20AC;&#x201C; ĂĽ fĂĽ utført eutanasi, barmhjertighetsdrap, dersom vi som borger i Norge finner livssituasjonen uutholdelig. Vi kan likevel tenke oss at en slik rettighet blir lovfestet etter hvert, ved ĂĽ lytte til resten av Europa. I Holland, for eksempel, finnes bĂĽde muligheten til ĂĽ fĂĽ utført etisk problemfylt handling og retten til ĂĽ reservere seg som helsepersonell for ĂĽ delta i slik handling â&#x20AC;&#x201C; som eutanasi og provosert abort. Det er verdt ĂĽ merke seg at ĂĽ kunne reservere seg her, er sett pĂĽ som nødvendig for helsepersonell; man skal ikke 1BOFMEFMUBLFSOF GSB EFCBUUFO PN SFTFSWBTKPOTSFUU QĂ&#x17D; 6OJWFSTJUFUFU J 5SPNTÂ&#x201C; 4JHOF /PNF 5IPSWBMETFO TJUUFS IFMU UJM WFOTUSF J CJMEFU utføre handlinger som strider imot ens dypeste

%FO OPSTLF MFHFGPSFOJOH QSFTJTFSFS

03*(0 KVOJ

Âą SFTFSWFSF TFH J GPSIPME UJM QSPWPTFSU BCPSU

03*(0 ønsket om ĂĽ fĂĽ utført abort. Dette utløste en debatt blant leger og annet helsepersonell, og førte til opprettelsen av en spesiell nettverksgruppe som arbeider for ĂĽ fĂĽ lov â&#x20AC;&#x201C; eller forskriftsfestet rett til ĂĽ kunne reservere seg fra handlingen som skal utføres.

Debattmøte ble holdt i Stortinget, i Bergen, i regi av Legeforeningen nasjonalt og fylkesvis. Norges kristelige legeforenings ürs-samling hadde saken oppe som separat tema for ü kunne samle seg omkring synspunkter uten ü direkte angripe dagens abortlov og kvinnens rett til ü velge.

Mange innlegg og etter hvert resolusjoner har vĂŚrt gitt pĂĽ nettet og ogsĂĽ i en spesielt opprettet arbeidsgruppe av leger.

De siste par ukene er det mer tydelig at man skal ha üpenhet overfor kolleger som reserverer seg, men slike kolleger mü pü forhünd tilkjennegi sin holdning og sin praktiske forholden til dilemmaet. Debatten skal forsøkes sluttført ved Legeforeningens landsmøte i juni i Alta.

De leger som holder pĂĽ sin rett til reservasjon, har en sterk uro ved ĂĽ skulle mĂĽtte handle pĂĽ tvers av ens dypeste etiske overbevisning og da med fare for dyptgĂĽende skade pĂĽ ens integritet. Da mĂĽ man protestere!

4UFSLFSF GSBN EF TFOFSF Ă&#x17D;SFOF Denne problemstillingen stilles opp mot det som har kommet sterkere fram de senere ĂĽrene, hvor de etisk funderte rettighetene pasienten har, vektes sterkere. Pasienten har rett til ĂĽ fĂĽ informasjon som trengs, til ĂĽ delta i en felles beslutningsprosess, og til ĂĽ fĂĽ utført en handling som er lovfestet som tilbud (pasient-sentrert etikk). Hvem sine behov som skal ivaretas først og fremst i øyeblikket beslutning skal tas, mĂĽ da diskuteres grundig. Svaralternativer kan vĂŚre disse: Ingen fastleger kan reservere seg, og: Ingen skal presses til ĂĽ lyve om, stjele fra eller frata noens livsrett eller menneskeverd, og heller ikke skyves bort fra sin jobb om man nekter.

Antallet allmennleger som reserverer seg er lite mült mot totalt antall allmennleger, tror vi, ut fra antallet underskrifter pü den reserverer meg-listen som ble sendt ut elektronisk i legemiljøet. De fleste av disse fü reserverende bor pü steder hvor man arbeider sammen med kolleger; noen fü arbeider alene med større avstand til nabolegen.

Over ĂĽr er det laget praktiske løsninger slik at kvinnen likevel kan fĂĽ sitt forlangende gjennomført uten store ulemper: â&#x20AC;˘

â&#x20AC;˘

ved ü be en kollega over gangen, i nabopraksisen eller i nabokommunen overta ansvaret for kvinnen ved püforhünd-avtale, dersom denne kollegaen opplever det uproblematisk. ved etter samtale og klinisk undersøkelse ü lage et skriv som bekrefter svangerskapets lengde og beskriver kvinnens helse, og som kvinnen selv kan henvende seg til lokal gynekologisk avdeling med.

Der er fü beretninger om at kvinner blir avvist av eller opplever seg krenket ved sin lege nür de møter med abort-ønske. Det kan selvsagt vÌre at flere kvinner har opplevd situasjonen vanskelig; det er ikke sü lett ü melde fra om vanskelige doktor/ pasient-møter.

Det kan meget vel vÌre slik at antallet aborter ikke blir lavere om noen reserverer seg. Det kan til og med tenkes at en lovfesting av rett til ü reservere seg gjør det mindre aktuelt

Âą SFTFSWFSF TFH J GPSIPME UJM QSPWPTFSU BCPSU

FAKTA Norsk begrebs- og ordliste: fastleke â&#x20AC;&#x201C; (ordning for visse praktiserende lĂŚger i Norge i sĂŚrlig aftale med en kommune) â&#x20AC;&#x153;sygekasselĂŚgeâ&#x20AC;? â&#x20AC;˘ De aller, aller fleste allmennlegene som arbeider i norske kommuner, er fastleger. Noen ganske fĂĽ arbeider pĂĽ siden av det offentlige systemet. En del kommuner har fastlønnede fastleger, de fleste er privat nĂŚringsdrivende som har sin inntekt dels ved overføring fra staten ved basis-tilskudd, betaling fra pasienten og refusjon fra vĂĽr sygekasse, NAV. fylke â&#x20AC;&#x201C; Norge er opdelt i fylker, pĂĽ samme mĂĽde som Svrige er delt i län og Danmark i amter (indtil sidste kommunalreform) permisjonsordning â&#x20AC;&#x201C; (svarer til dansk) barselsorlov skriv, et â&#x20AC;&#x201C; (officiel) skrivelse, dokument, attest slik â&#x20AC;&#x201C; sĂĽdan tjenestetilbyder, en â&#x20AC;&#x201C; udbyder af servicetjenster (i et kundeforhold)

for â&#x20AC;&#x153;reservatørâ&#x20AC;? til selv ĂĽ ta den samtalen som kunne føre til en ombestemmelse, og derved til et lite barn som fikk nødvendig beskyttelse av sin mamma gjennom fortsettelsen av svangerskapet.

%FCBUUFO FS WJLUJH Debatten vi har nü, er viktig av ulike grunner: Vi mü bruke vür kunnskap om at mange kvinner kjenner seg presset til ü ta abort. De ville ikke gjøre det, men var i en situasjon hvor de opplevde at de mütte fordi de ikke hadde støtten de trengte.

Det er òg aktuelt ü vektlegge at abort-avgjørelsen er kvinnens egen, ved at kvinnen eksplisitt angir grunnene til abortønsket, og at det ikke har vÌrt noen form for stillings-taking ved fastlegen. Den inngüende samtalen med kvinnen om hennes livssituasjon og hennes tanker om valg kan, sammen med tiden en bruker, føre til at hun i alle fall kan fü et mer solid grunnlag for valget hun sü tar. Det er verdifullt i seg selv.

Jeg hører til i Tromsø og har vÌrt allmennlege her siden 1985. Gjennomtenkt gjennom medisinstudiet og gjennomført i praksis siden har jeg praktisert muligheten for ü reservere meg mot ü delta i denne typen moralsk problemfylt handling og har brukt begge de to ovenfor skisserte løsningene.

Jeg er ogsĂĽ blant dem som underskrev som reserverer meglege og mĂĽtte tenke over det at vi ser ut til ĂĽ vĂŚre sĂĽ fĂĽ. Eilif HĂĽland, kristen allmennlege i Bergen, utfordret meg og en kristen 3. ĂĽrs-medisinstudent, Torbjørn Ă&#x2DC;ygar Skodvin, til ĂĽ fĂĽ i stand et debattmøte lokalt, og da slik at det kom i god tid før nevnte landsstyremøte. Etter betenkningstid tok vi initiativ til et debattmøte 18. mars om fastlegers rett til ĂĽ reservere seg ved slike dyptgĂĽende spørsmĂĽlsstillinger. Medisinerstudentenes forening og Troms legeforening var felles arrangør, to kvinnelige medisinstudenter var koordinatorer, og debattanter ble oppfordret til ĂĽ stille seg pĂĽ hver sin side av ja/nei til reservasjonspørsmĂĽlet. Ved Torbjørns klare, tydelige og â&#x20AC;&#x153;open mindedâ&#x20AC;? ledelse fikk alle debattanter uttalt seg, utspurt hverandre, og salen kom med sine innspill.

TLBCFMTF EL

03*(0 ressurssterke pasientene med enkle og klare bestillinger.

Jo mer leger oppfatter seg selv som tilbydere, desto mindre vil de føle ansvar og ta selvstendig initiativ overfor svakere grupper. Medisin involverer verdivurderinger. Vi mü selektere frem fastlegen som et menneske med et finstemt faglig og moralsk skjønn. Dette skjønnet beskyttes gjennom en reservasjonsadgang.

Om det blir moralsk friksjon, bør det ses pü som et sunnhetstegn.

De praktiske utfordringene gjør det ikke mindre viktig ĂĽ beskytte moralsk integritetâ&#x20AC;Ś Her kommer demokratiets viktige funksjon inn: Det kan ikke diktere moral, men det kan levere gode kjøreregler. Det er viktig at uakseptable og uhĂĽndterlige reservasjonsønsker tilbakevises. Vi mĂĽ gĂĽ sammen for ĂĽ finne middelveier som bĂĽde gjør at vi slipper ĂĽ trekke en moralsk tvangstrøye over legen, og at pasientene ikke blir hindret i ĂĽ fĂĽ en behandling eller tjeneste de har krav pĂĽ.

&O HBNNFM LPMMFHB Her gjorde for meg sterkest inntrykk beretningen fra en nĂĽ 70 ĂĽr gammel kollega, Fred Andersen, som gjennom de ĂĽrene han arbeidet i en ganske liten kystkommune, sa nei til ĂĽ vĂŚre den som henviste til provosert abort. Han hadde inngĂĽende samtaler med de enkelte kvinnene, kunne legge vekt pĂĽ ĂĽ overbevise dem og har siden visst at en hel skoleklasse av barn da vokste opp ved at abortønsket ble frafalt. Samme lege opplevde hard behandling fra kolleger fra nĂŚrliggende kommuner og egen fagforening. Han holder fast ved at det var gode handlinger han den gangen utførte. Han har samme innstillingen til disse dype, etiske overbevisningsvalgene i dag som den gang. Man kan â&#x20AC;&#x153;seâ&#x20AC;? av det han gjør, ogsĂĽ i annen sammenheng, at arbeidet bĂŚrer preg av samme etiske fundamentet: ÂŤIkke lyv om, ikke stjel fra og ikke ta noens rett til liv og menneskeverd.Âť

)WPS HĂ&#x17D;S WFJFO Hvor gĂĽr sĂĽ veien videre? Noe er vunnet ved at stillheten rundt viktige etiske spørsmĂĽl er opphørt, og spørsmĂĽl igjen debatteres, og vi blir klar over hvor vi befinner oss i det etiske landskapet. Dette er godt, ikke minst for de etiske problemstillingene som er berørt her, men ogsĂĽ med omtanke for bioteknologisk mulige løsninger som innebĂŚrer verdivalg i forhold til liv som skal leves.

Torbjørn Ă&#x2DC;ygar Skodvin uttaler seg slik i studentbladet â&#x20AC;&#x153;Skalpellenâ&#x20AC;? etter debattmøtet: Vi mĂĽ verne om moralsk integritet â&#x20AC;Ś det handler om ĂĽ vĂŚre i stand til ĂĽ leve i trĂĽd med sine dype grunnoppfatninger â&#x20AC;Ś Dersom vi bryter med vĂĽre dypeste overbevisninger pĂĽ ett punkt, hva skulle da hindre at vi gjør det i andre situasjoner? Det er uakseptabelt ĂĽ kreve at de menneskene som bor i et land, alltid skal vĂŚre passive mottakere av en moral som staten dikterer. For det andre blir det ogsĂĽ uakseptabelt ĂĽ kreve at de som er uenige med staten, ikke bør velge ĂĽ bli fastlege.

Lege-pasient-forholdet er noe mer enn et forhold mellom tjenestetilbyder og kundeâ&#x20AC;Ś Dersom forholdet mellom en lege og pasient reduseres til ĂĽ bare vĂŚre en kontrakt, passer det bare for visse pasientgrupper â&#x20AC;&#x201C; nemlig de

03*(0 KVOJ

Dette vil tilsi fortsatt debatt og en vĂĽkenhet overfor dype overbevisninger. Jeg kan som sluttsats sitere fra Salomos ordsprĂĽk: ÂŤBevar ditt hjerte, for livet selv gĂĽr ut fra det.Âť Ă&#x2026; gjøre dette er ikke noe man bare skal kreve for seg selv ved ĂĽ hevde retten til ĂĽ reservere seg. Jeg skal samtidig vĂŚre med pĂĽ ĂĽ sette for eksempel studenter i stand til ĂĽ vurdere om de kan følge det som presses pĂĽ fra statens side som løsning pĂĽ dilemmaer, eller om de mĂĽ finne sine egne veier som samstemmer med de dype verdiene â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x153;their core valuesâ&#x20AC;? eller ledetrĂĽdene.

Bevarte hjerter â&#x20AC;&#x201C; det har verdi! Â&#x201E;

&U QBS VEEZCFOEF 03*(0 TQÂ&#x201C;SHTNĂ&#x17D;M UJM BSUJLFMGPSGBUUFSFO I følge den danske avis Kristeligt Dagblad har de praktiserende lĂŚger i Norge (dvs. fastlegerne) mistet reservasjonsretten. Er det forkert?

Svar: Vi har som fastleger ikke hatt en forskriftsfestet rett til ĂĽ kunne reservere oss som allmennleger/primĂŚrleger/fastleger knyttet til norsk lov om svangerskapsavbrudd.

Vi har derimot annen lovformulering som beskriver at vi skal vĂŚre etisk bevisste og gjøre bevisste etiske valg (dette er innen profesjons-lovgivningen generelt) Vi har altsĂĽ ikke mistet en rett, men har levd pĂĽ at vi kan bruke muligheten til ĂĽ reservere oss ved ĂĽ ta i bruk praktiske løsninger og â&#x20AC;&#x201C; slik jeg fortolker det â&#x20AC;&#x201C; vunnet en hevd over tid.

Nevnte skriv fra Legeforeningen presiserte bare at vi ikke hadde denne retten. Og at den nĂĽ ville kreve at vi forholdt oss til forskriften.

Kilder http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/451585:Udland-Norske-laeger-maa-opgive-ret-til-at-sige-nej-til-abort http://www.etik.dk/artikel/451368:Abort--Norske-laegertvinges-til-at-handle-mod-egen-samvittighed http://www.regjeringen.no/nn/dep/hod/dok/rundskriv/2011/ i-42011-adgang-for-leger-i-den-kommunale.html?id=661801

Âą SFTFSWFSF TFH J GPSIPME UJM QSPWPTFSU BCPSU

03*(0

#FGSVHUOJOHFO ,OVE "B #BDL

*SSFEVDJCFM LPNQMFLTJUFU o WJEFOTLBCFMJHU WĂ&#x17D;T En af ID-forskningens pionerer, Michael Behe, har defineret et biologisk system som irreducibelt komplekst ud fra følgende iagttagelse: Hvis et systems funktion bryder sammen idet man blot fjerner ĂŠn del, kalder man det et IC-system.

(Forkortelsen â&#x20AC;&#x153;ICâ&#x20AC;? er valgt ud fra den engelske forkortelse for irreducible complex, eftersom â&#x20AC;&#x153;IKâ&#x20AC;? pĂĽ dansk stĂĽr for intelligenskvotient. SĂĽ for at undgĂĽ forveksling â&#x20AC;Ś) Spørger man Wikipedia, fĂĽr man den brutale besked at al tale om IC-systemer er videnskabeligt vrøvl. Godt nok pĂŚnere formuleret, men kvintessensen er den samme. Kort proces pĂĽ dansk â&#x20AC;&#x153;wikiâ&#x20AC;?, en lidt lĂŚngere redegørelse pĂĽ hhv. tysk og engelsk. (Svenskerne gider slet ikke omtale sagen â&#x20AC;&#x201C; men det skal man mĂĽske ikke lĂŚgge for meget i.)

Tyskerne er Ìrlige nok til at anføre at Darwins egen falsifikation pü evolutionsteorien hÌnger sammen med definitionen pü et IC-system. Nemlig, hvis man i naturen finder et system der ikke kan blive til gennem en masse smü forandringer af en organisme, falder hans teori sammen.

Vi der har studeret biologi og evolutionsteori i ĂĽrtier, kan finde i tusindvis af eksempler pĂĽ disse forkĂŚtrede systemer. Og flere og flere kommer til lige sĂĽ hurtigt forskningen i nanobiologien skrider frem. Livets opretholdelse og videreførsel er nemlig afhĂŚngig af en masse smĂĽ maskiner i nanoformat, altsĂĽ i størrelsesordenen 1 milliardtedel meter. â&#x20AC;&#x201C; Lad os for god ordens skyld indskyde her at ordet â&#x20AC;&#x153;maskinerâ&#x20AC;? ikke skal i citationstegn, for det ikke bare ligner maskiner dĂŠt vi her har med at gøre; det er maskiner. Opbygget pĂĽ fuldautomatiske samlebĂĽnd i cellernes proteinfabrikker. [Og den der ikke tror pĂĽ â&#x20AC;&#x153;det med maskinerne i cellerneâ&#x20AC;?, henviser vi venligst til BBC-programmerne Secret Universe: Journey Inside the Cell som har vĂŚret sendt pĂĽ DR og til Harvard Cell Animation pĂĽ YouTube.]

'PSLMBSJOHTCPY biologisk system, et â&#x20AC;&#x201C; kan fx vĂŚre en maskindel i en celle evidens â&#x20AC;&#x201C; konstaterbare forhold der kan bruges som argument for eller imod en teori eller en opfattelse.

IC-system â&#x20AC;&#x201C; et biologisk system der er irreducibelt komplekst, eller sagt pĂĽ en anden mĂĽde: et biologisk system der ikke kan blive til gennem en masse smĂĽ forandringer af et â&#x20AC;&#x153;forudgĂĽendeâ&#x20AC;? biologisk system. panteisme â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x153;gud i naturenâ&#x20AC;?, den forestilling af Naturen er besjĂŚlet af en eller flere guddomme, at Gud er identisk med verden paradigme â&#x20AC;&#x201C; se artiklen Paradigmer i naturvidenskaben i dette blad, se side 23.

Men det underlige er at man overhovedet skal diskutere det oplagte. Enhver biologistuderende er blevet slĂĽet af forbavselse ved det nĂŚrmere studium af â&#x20AC;&#x153;Naturens opfindelserâ&#x20AC;?. (BemĂŚrk den panteistiske brug af sproget nĂĽr naturen staves med stort!) â&#x20AC;&#x201C; StĂĽr vi her med en gentagelse af problemet omkring Galileos teleskop? â&#x20AC;&#x153;Omkringâ&#x20AC;? fordi folk flokkedes om ham for at fĂĽ lov at kikke i hans nyopfindelse da han i sin tid stolt viste den frem i Rom. Nu hedder det sig godt nok i de sĂŚdvanlige skrøner om Galileo at prĂŚsterne fra Vatikanet nĂŚgtede at kikke i hans kikkert. Det var nu ikke lige dem der sĂĽ stĂŚdigt holdt fast i Aristoteles at de ikke turde se virkeligheden i øjnene. Det var rent faktisk den tids videnskabsmĂŚnd, naturfilosofferne, dem som sad pĂĽ det herskende paradigme. â&#x20AC;&#x201C; StĂĽr vi sĂĽledes med et tilsvarende problem i dag, at dagens paradigmebĂŚrende biologer ikke tør se virkeligheden i øjnene? For hvad kan de ikke risikere at fĂĽ øje pĂĽ â&#x20AC;&#x153;for enden af røretâ&#x20AC;?!

BĂĽde engelsk og tysk Wikipedia prøver at omgĂĽ argumentet ved at henvise til øjets evolution. Men â&#x20AC;&#x201C; OBS lige

,OVE "B #BDL

)VNMFCJFO LBO JLLF GMZWF Sker ting i naturen efter en plan, efter nogle bestemte regler?

Eller er alt helt tilfĂŚldigt?

Hvad ligger normalt bag ved design?

Er der et design i naturen?

Bogen her giver en hündsrÌkning til at turde stille de farlige spørgsmül til den altdominerende evolutionsfilosofi.

For børn op til konfirmationsalderen (og deres voksne).

%,, 'PSMBHFU 03*(0 XXX TLBCFMTF EL PSJHPOPSHF OP #FGSVHUOJOHFO

TLBCFMTF EL

03*(0 det! â&#x20AC;&#x201C; uden henvisning til evidens, kun til sĂĽdan-er-det-barehistorier. Ikke en antydning af hvordan en lysfølsom plet hos â&#x20AC;&#x153;et primitivt dyrâ&#x20AC;? i evolutionens løb skulle have forvandlet sig til et højkompliceret pattedyrøje alene vha. fejl opstĂĽet i DNA-koden (mutationer) og naturlig selektion. Og sĂĽ er det ikke engang her det største problem med øjets evolution ligger.

Som Behe har forklaret (og som jeg ogsĂĽ har taget op i min bog Humlebien kan ikke flyve â&#x20AC;Ś, hvor det er forklaret sĂĽ selv et barn kan forstĂĽ det) ligger det største problem i hvordan en celle kan blive lysfølsom in the first place! Her er der nemlig utvivlsomt tale om et IC-system.

'JH J 1FLLB 3FJOJLBJOFOT CPH 5IF *NBHF PG (PE

5IF *NBHF PG (PE &O CPH TLSFWFU BG FO MÂ?HF EFS FS CMFWFU *%JTU WFE BU TUVEFSF J LSBGU BG TJU GBH BMMF EF *$ TZTUFNFS EFS JOEHĂ&#x17D;S J EFU NFOOFTLFMJHF MFHFNF

03*(0 KVOJ

#FGSVHUOJOHFO

03*(0

*$ TZTUFNFS J LÂ&#x201C; Men de der mener den største evidens ligger hos evolutionsteorien og at alle biologiske systemer uden videre kan forklares med mutationer tilsat lidt naturlig selektion, kan ĂĽbenbart ikke fĂĽ øje pĂĽ skoven for bare trĂŚer. I alle livsformer stĂĽr ICsystemerne ganske enkelt i kø. Det er ikke bare et spørgsmĂĽl om bakteriens â&#x20AC;&#x153;haleâ&#x20AC;? flagellen, deres â&#x20AC;&#x153;hĂĽrâ&#x20AC;? cilierne osv. (se igen Humlebien â&#x20AC;Ś) Alle organismer indeholder IC-systemer.

Og hold nu op med at pĂĽdutte os IDister argumentet om at â&#x20AC;&#x153;fordi vi (endnu!) ikke kan finde en evolutionsforklaringen pĂĽ IC-systemerne, mĂĽ Gud have en finger med i spilletâ&#x20AC;?. Det er slet ikke sĂĽdan vores klaver spiller. DĂŠt det drejer sig om i al sin rørende enkelthed, er: Holder de forklaringer som man pĂĽstĂĽr evolutionsteorien kommer med, eller er de rent faktisk en omgang Dawin-i-hullerne-forklaringer? (Jf. Origo 126) Lad os se pĂĽ et IC-system der vil noget, et IC-system der (som alle de andre) er afhĂŚngigt af en masse under-ICsystemer der alle som ĂŠn kan fĂĽr hele baduljen til at ramle pĂĽ gulvet: Den kønnede formerings mest afgørende øjeblik, uden hvilket enhver tranedans, ethvert forspil, enhver forførende tanke vil vĂŚre forgĂŚves. Og lad det efterfølgende vĂŚre et eksempel der gĂŚlder alle pattedyr, ikke bare mennesket.

#FGSVHUOJOHTÂ&#x201C;KFCMJLLFU o MJWFUT BGHÂ&#x201C;SFOEF TUBSUQVOLU Som fortalt i Pekka Reinikainens bog The Image of God. [Dem som er bange for at kløjs i lĂŚgelatinen i dette afsnit (det er dog â&#x20AC;&#x153;oversatâ&#x20AC;? i underpunkterne), anbefaler vi at springe ned til de nĂŚste afsnit, Indvending eller Hvad kan gĂĽ galt. I netudgaven af denne artikel findes yderligere henvisninger til forklaringer pĂĽ diverse fagudtryk. Se skabelse.dk] FIGUR 45. Befrugtningens otte trin 1. SĂŚdcellen kĂŚmper sig forbi folliklen og binder sig til zona pellucida, dvs. den hinde der omgiver det umodne ĂŚg (oocyten).

2. En stigning i Ca-koncentrationen i spermatozoen udløser en exocytose af acrosomet som indeholder hydrolytiske enzymer. [LĂŚs evt. om Vesikel pĂĽ dansk Wikipedia ] a. LĂŚgelatin oversat til alm. dansk: En stigning i calciumkoncentrationen i sĂŚdcellen fĂĽr denne til at sende enzymer ud af den â&#x20AC;&#x153;kapselâ&#x20AC;? der beskytter sĂŚdcellens hoved, ud i rummet uden for cellen. Her gĂĽr de i gang med en kemisk bearbejdning af ĂŚgcellens beskyttende hinde.

3. De enzymer der er indeholdt i acromosom-kapslen, frigives og opløser zona pellucida. Spermatozoens piskebevĂŚgelser skubber dets hoved mod oocyt-membranen. a. â&#x20AC;&#x153;PĂĽ danskâ&#x20AC;?: Enzymerne fra sĂŚdcellens â&#x20AC;&#x153;styrthjelmâ&#x20AC;? gøres fri og opløser nu det umodne ĂŚgs beskyttelseshinde. SĂŚdcellens hale pisker afsted som en skibsskrue og presser derved dens hoved ind mod ĂŚgcellens vĂŚg.

4. Spematozoens hoved lĂŚgger sig nu sidelĂŚns, og sĂĽ omslutter oocytens mikrovilli spermhovedet, og de to membraner smelter sammen. Indholdet af spermatozoen trĂŚnger sĂĽledes ind i ĂŚgget. a. SĂŚdcellens hoved lĂŚgger sig nu med siden til ĂŚgget.

De fingerformede udvÌkster fra Ìgcellens overflade omslutter derpü sÌdcellens hoved. De to cellemembraner smelter sammen, og sÌdcellens indhold tømmes ud i Ìgget.

5. En stigning i Ca inde i ĂŚgcellen trigger [her er en delefejl i den engelske illustrations-text] den kortikale reaktion hvor vi ser en exocytose af granuler der tidligere lĂĽ umiddelbart under plasmamembranen. Frigivelsen af enzymerne fører til ĂŚndringer i zona pellucida-proteiner der igen fĂĽr zona pellucida til at hĂŚrde, hvilket forhindrer indtrĂŚngen af andre sĂŚdceller. a. En stigning af calcium-koncentrationen i ĂŚgget igangsĂŚtter en reaktion hvor biokemiske â&#x20AC;&#x153;smulerâ&#x20AC;? (af ellers ukendt betydning) frigøres fra cellehinden. I en dominoeffekt â&#x20AC;&#x153;skubber de tilâ&#x20AC;? enzymer i ĂŚgcellens vĂŚg der igen â&#x20AC;&#x153;skubber tilâ&#x20AC;? til proteiner der fĂĽr cellemembranen til at hĂŚrde. Det forhindrer sĂĽ at andre sĂŚdceller kan trĂŚnge ind.

6. Stigningen i Ca inden i Ìgget inducerer afslutningen af oocyttens anden meiotiske deling og dannelsen af det andet pollegeme. a. Nu følger en stigning af calcium-koncentrationen inden i Ìgget, og den bevirker at det umodne Ìg gennemfører sin anden og sidste halvering af kromosomtallet og danner den kvindelige før-kerne.

7. Hovedet pĂĽ spermatozoen â&#x20AC;&#x153;pakkes udâ&#x20AC;? og bliver til den mandlige pro-nucleus. a. SĂŚdcellens hoved â&#x20AC;&#x153;pakkes udâ&#x20AC;? (som en zip-fil) og bliver til den mandlige før-kerne.

8. De mandlige og kvindelige pronuclei smelter sammen. a. De mandlige og kvindelige før-kerner smelter sammen og danner nu tilsammen kernen i den befrugtede Ìgcelle.

SĂĽ vidt Pekka Reinikainen

*$ TZTUFNFU FO TÂ?EDFMMF 8JLJQFEJB

#FGSVHUOJOHFO

TLBCFMTF EL

03*(0

*OEWFOEJOH Spørger man de fleste biologer i dag, får man noget i retning af følgende svar på hvorfor en så besværlig og højkompliceret proces overhovedet er opstået i evolutionens løb: – Den naturlige selektion så en fordel i at den kønnede formering fik blandet generne mere og bedre end ved den ukønnede.

Jamen, søde venner, det er jo ikke dét der er spørgsmålet.

Selvfølgelig er det en fordel for organismers værn mod indavl at generne blandes godt og inderligt når en han og en hun spiller op til hinanden. Men samtidigt er det et faktum at den ukønnede formering har mange flere fordels-point: Den aseksuelle reproduktion er meget mindre kompliceret, og den er meget mere effektiv. Hertil kommer at den kønnede formering har en række omkostninger: Den er meget mere sårbar over for mutationer (især den mandlige sædproduktion er i højrisikogruppen), der er fare for fødselsdefekter, risiko for seksuelt overførte sygdomme, og selv kampen om en mage kan være en ret så risikofyldt affære!

OG SÅ ER det jo heller ikke en forklaring på hvordan systemet er opstået i første omgang i organismer uden kønnet formering. – “Jamen, det må jo have været en fordel, så

Vi tager lige Pekkas illustration af befrugtningesøjeblikket igen, denne gang fra engelsk Wikipedia. Her kommer en dansk oversættelse af de anførte engelske betegnelser: 1. CYTOPLASM, an egg; CYTOPLASMA, et æg 2. The zona pellucida (the yolk membrane = blomme-membranen) 3. Receptor proteins; receptorproteiner 4. The cell membrane (egg cell); cellemembranen (ægcellen) 5. The sperm head; sædcellens hoved: a.

Mitochondria; mitokondrier

03*(0 KVOJ

derfor er det opstået!” Ja, vil man slå sig til tåls med en sådan ikke-forklaring eller en sådan-er-det-bare-forklaring, så for min skyld ingen alarm. Men kom ikke og sig at den er mere videnskabelig end en tør konstatering af at systemer der gennemgår så store forandringer, først skal gennemgå en serie mega-omprogrammeringer før de virker. Og jeg kan med min bedste vilje ikke se at det skulle være specielt “videnskabeligt” at påstå at en sådan omprogrammering kan foregå “helt af sig selv”. I min verden kræver enhver programmering en form for intelligent styring, den går ikke med de rene lotto-tilfældigheder. – Altså står vi her med et IC-system der vil noget! – Og så minder vi lige om Darwins falsifikationstest som citeret i artiklens begyndelse.

)WBE LBO HÎ HBMU Alle pattedyr er jo afhængige af at en han og en hun danner par, at de parrer sig. Men som nævnt, parringsakten er forgæves hvis der går koks i systemet blot et enkelt sted i befrugtningsøjeblikket.

Vi tager et punkt ad gangen:

b. Nucleus ; cellekernen c.

Actin; Actin d. Beans acrosome; akrosom-granuler 6. Wreath radial ; radialkransen 7. Space around the yolk; mellemrum rundt om æggeblommen 8. Cortical vesicle; cortex granuler 9. Cortical reaction; kortikal reaktion 10. Acrosome reaction; acrosome-reaktion 11. Fusion of membranes; fusion af membraner

#FGSVHUOJOHFO

03*(0

Ad 1) Første problem: Hvis en sĂŚdcelle ikke er dannet med alle dens evner og enkeltdele fra først af, stĂĽr vi allerede her med et kĂŚmpeproblem. (Se illustrationen, side 19) SĂŚdcellen skal vĂŚre frisk og â&#x20AC;&#x153;oppe pĂĽ mĂŚrkerneâ&#x20AC;? sĂĽ den kan finde frem til ĂŚgcellen. Og det er noget af en rejse! (SĂŚdcellen skal virkelig finde frem til â&#x20AC;&#x153;en nĂĽl i en høstakâ&#x20AC;?! SĂĽ det dur ikke den fumler med gpsâ&#x20AC;&#x2122;en.) NĂĽr den sĂĽ er kommet frem, mĂĽ den stadig vĂŚre sĂĽ meget i vigør at den kan trĂŚnge sig pĂĽ â&#x20AC;&#x201C; dĂŠr hvor det virkelig gĂŚlder. Har den pĂĽ dette tidspunkt mistet gejsten, er det bare ĂŚrgerligt (og ikke noget med at ringe 112 eller 12 14 16)! Hvorfor tror man at mĂŚnds manglende sĂŚdkvalitet kan vĂŚre sĂĽ et stort problem i dag?

Ad 2) Problem nr. 2: Hvis nu sĂŚdcellens biologiske maskiner ikke kan bevirke den krĂŚvede forhøjelse af Ca-koncentrationen, sendes der ikke enzymer ud af â&#x20AC;&#x153;styrthjelmenâ&#x20AC;?.

Problem nr. 3: Hvis styrthjelmen ikke er dannet, vil sÌdcellens hoved vÌre ødelagt pü sin lange rejse op mod Ìgcellen.

Problem nr. 4: Hvis der er en fejl i styrthjelmens â&#x20AC;&#x153;landingsstelâ&#x20AC;?, kan de nødvendige enzymer ikke frigives.

Ad 3) og problem nr. 5: Hvis enzymerne ikke er skrÌddersyet til opgaven, kan de ikke opløse Ìgcellens beskyttende hinde. 6. problem: Hvis sÌdcellens hale er for svag, kan den ikke skubbe hovedet pü plads. (Denne detalje er faktisk ikke tegnet rigtigt pü figurerne.)

#FGSVHUOJOHFO

Ad 4) Vi er nu nĂĽet til det 7. og igen et ret sĂĽ afgørende punkt: Hvis sĂŚdcellehovedet ikke bliver anbragt rigtig, bliver det ikke omsluttet rigtigt. 8. problem: Hvis de fingerformede udvĂŚkster ikke fungerer, vil sĂŚdcellen ikke blive omsluttet som den skal. 9. udfordring: Hvis de to cellemembraner ikke smelter sammen â&#x20AC;Ś osv. osv. i ĂŠn lang uendelighed.

Og hver eneste af de nĂŚvnte problemers rette løsning er afhĂŚngig af at de biologiske maskiner der skal udføre opgaverne, er programmeret rigtigt. Vi taler i disse processer nemlig ikke om uorganisk (eller uorganiseret) kemi; men en omgang organisk kemi der krĂŚver lige sĂĽ nøjagtig styring af processerne som der krĂŚves nĂĽr kemikere styrer fx en fremstilling af et medicinsk prĂŚparat â&#x20AC;&#x201C; ja, 1.000 gange mere!

At pĂĽstĂĽ at denne biologiske mekanisme (med tilhørende organisk-kemisk-processtyring) skulle vĂŚre opstĂĽet af sig selv, alene vha. tilfĂŚldige fejl i koden + en gang naturlig selektion, har for mig at se intet med naturvidenskab at gøre. Det er ren ønsketĂŚnkning i form af en Darwin-i-hullerne-forklaring, baseret pĂĽ en videnskabsfilosofi som man har gjort til sit (urørlige) verdenssyn eller paradigme. For som sagt, man kan ikke lide dĂŠt man ser â&#x20AC;&#x153;i enden af røretâ&#x20AC;?!

Jeg finder det ikke specielt intellektuelt tilfredsstillende med en sĂĽdan indstilling. Jeg vil meget hellere â&#x20AC;&#x153;følge evidensen hvorhen den end fører migâ&#x20AC;?. Â&#x201E;

TLBCFMTF EL

BO N FM EF MT F #P H

03*(0

+PIO -FOOPY (VET CÂ&#x201C;EEFM "G 4Â&#x201C;SFO )BSTMVOE

John Lennox, matematikprofessor og filosof ved universitetet i Oxford, indleder sin bog (forordet) med et citat af den amerikanske nu afdøde fysikprofessor og nobelpristager Richard Feynmann: Hvad er meningen med det hele? .BSTNBOEFO Pudsigt nok stillede den nu ligeledes afdøde og internationalt anerkendte danske marsforsker (blandt elever og kollegaer hengivent kaldet marsmanden!) Jens Martin Knudsen det samme spørgsmül: Universet er stort og følelseskoldt. Hvis vi spørger: Hvorfor lever jeg? Hvorfor er livet opstüet? Hvad er meningen med det hele? Pü dette giver naturvidenskaben ingen løsninger. Hvorfor ikke? Fordi naturvidenskaben ifølge Knudsen beskÌftiger sig med evidensbaseret forskning og ikke med filosofiske og religiøse spørgsmül og livs- og verdensanskuelser, selv om mange naturforskere selvfølgelig ligesom Knudsen gør sig tanker om sidstnÌvnte i lyset af deres og andres forskning.

Naturvidenskaben mĂĽ blot ifølge Knudsen ikke misbruges til agitation for en bestemt livsopfattelse eller verdensanskuelse. ,SJUJL BG %BXLJOT Det er John Lennox enig i, idet han i sin bog, som pĂĽ lange strĂŚk er et opgør med kollegaen i Oxford, den nu pensionerede biolog Richard Dawkins, kritiserer Dawkins for netop at misbruge naturvidenskaben til at agitere, endda sĂŚrdeles aggressivt, for et ateistisk livssyn, vel vidende at mange naturforskere ikke ser noget modsĂŚtningsforhold mellem tro og viden. Lennox gør nĂŚrmere rede herfor i bogens kapitel 2, ligesom han i kapitel 1 noterer at den virkelige konflikt i (natur)filosofisk forstand stĂĽr mellem naturalismen (â&#x20AC;&#x153;der findes intet udover naturenâ&#x20AC;?) og teismen (= troen pĂĽ en skabende og opretholdende, men usynlig guddom).

Lennox kunne derfor ogsĂĽ have indledt sin bog med et par citater af Knudsen, som mĂĽske ville have gjort indtryk pĂĽ Dawkins og hans meningsfĂŚller, og som bør stĂĽ som ledestjerner for alle â&#x20AC;&#x153;sandeâ&#x20AC;? naturforskere: ÂťSlĂĽ følge med dem der søger sandheden, men vĂŚr pĂĽ vagt overfor dem der mener at have fundet den!ÂŤ Og: ÂťHvis noget opfattes som den absolutte sandhed, er det ikke videnskab. Hvis noget er videnskab, er det ikke den absolutte sandhed!ÂŤ 'SB VOJWFSTFU UJM MJWFU J DFMMFSOF Lennox kommer i øvrigt vidt omkring i denne fremragende bog. Nogle eksempler: Kap. 4: Er universet designet? Bl.a. de sĂĽkaldte naturkonstanter (â&#x20AC;&#x153;det fint afstemte universâ&#x20AC;?) taler herfor, ligesom en rĂŚkke forhold taler for at universet er â&#x20AC;&#x153;antropiskâ&#x20AC;?, dvs. har menneskets opstĂĽen som formĂĽl.

Kap. 5: Er livet designet? Her imødegĂĽr Lennox med solide argumenter Dawkinsâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽstand om at livets design kun er tilsyneladende, og at evolutionsteorien har det eneste trovĂŚrdige svar, som sĂĽ ogsĂĽ udelukker en teistisk tolkning af livets oprindelse og udvikling. 1-0 til Lennox!

03*(0 KVOJ

Kap. 6: Lennox argumenterer her h bl.a. bl for f nødvendigd heden af at skelne mellem mikro- og makroevolution, hvor mikroevolution i modsÌtning til makroevolution er ganske ukontroversiel: Mikroevolution svarer til den almindeligt forekommende genetisk bestemte variation inden for arterne, fx opdelingen i underarter eller racer (hunde, katte, mennesker osv.), mens der reelt ingen eksempler er inden for fx palÌontologien (fossilforskningen) og plante- og dyreavlen (kunstig og mülrettet selektion) for makroevolution, dvs. Ìndring af arter til andre arter (grundlÌggende Ìndring af fx anatomien og morfologien).

Kap. 7 og 8: Her gør Lennox rede for det fantastiske liv pü nanoniveau i cellerne, livets byggesten, herunder de yderst komplekse DNA- og RNA-molekylers funktion som grundlag for fremstillingen af det mylder af højt specialiserede proteiner (molekylÌre maskiner!) som er ansvarlige for alle livsformers vÌkst og formering. SpÌndende eksempler pü programmerede (algoritmiske) processer inden for biologien!

Kap. 9-11: Her giver Lennox en grundig indføring i det relativt nye fagomrüde bioinformatik. Det er i dag almindeligt anerkendt blandt fx biologer at nøglen til forstüelse af livet i cellerne er informationsbegrebet som Lennox tydeligvis er ekspert i. SpÌndende lÌsning!

Endelig: I forordet diskuterer Lennox begrebet intelligent design og foreslür navneforandring til intelligent kausalitet eller intelligent oprindelse, altsü IK eller IO i stedet for ID: Selvfølgelig har design en intelligent oprindelse. VÌrd at tÌnke over!

-Â?T EJTTF CÂ&#x201C;HFSè Lennoxâ&#x20AC;&#x2122; bog burde sammen med fx de to andre Origopublikationer Evolutionens Ikoner af Jonathan Wells (2006) og Darwinbogen af Jostein Andreassen (2009) vĂŚre obligatorisk lĂŚsning for alle biologistuderende og biologilĂŚrere. De risikerer at blive klogere! Â&#x201E; John C. Lennox: Guds Bøddel. Har videnskaben virkelig fĂĽet has pĂĽ Gud og dermed begravet enhver snak om ham? Oversat fra engelsk af Knud Aa. Back. Forlaget Origo 2012. 299 sider.

+PIO -FOOPY (VET CÂ&#x201C;EEFM

03*(0

0MNFLFSOF EFO Â?METUF DJWJMJTBUJPO J "NFSJLB "NB[POGPML EF GÂ&#x201C;STUF BNFSJLBOFSF

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO "G 'JOO #PFMTNBOE MFLUPS J GZTJL PH LFNJ

I sine undersøgelser af videnskabshistorien nĂŚsten op til i dag kom Thomas Kuhn (1922-1996) frem til at det naturvidenskabelige miljøs teorier ikke løbende forbedres ud fra alle de nyeste fund. â&#x20AC;&#x201C; Det burde de ellers, hvis naturvidenskaben skal vĂŚre objektiv og ĂĽben. â&#x20AC;&#x201C; Men normalt arbejder det naturvidenskabelige miljø inden for tidens fremherskende paradigme. Fund der passer bedre i et andet paradigme, fĂĽr ikke altid opbakning til forøgede undersøgelser. De marginaliseres, glemmes eller afvises for at bevare det fremherskende paradigme â&#x20AC;&#x201C; som tidens forskere har fĂĽet videregivet af deres universitetslĂŚrere.

Imidlertid kan der ske dĂŠt at der kommer flere og flere fund der passer dĂĽrligt i det fremherskende paradigme. Hvad sker der sĂĽ?

Kuhn er pessimist med hensyn til hvornür paradigmet skiftes: Det sker ofte først nür de Ìldre forskere gür pü pension og giver plads til en ny generation af forskere (som har øje for et nyt paradigme som anomalierne peger pü og passer bedre i).

TBHFO LPSU Paradigmer [pa-ra-dig-mer] er et sĂŚt af antagelser som uden sĂŚrlig begrundelse accepteres af det videnskabelige samfund.

Paradigmet udpeger bĂĽde de interessante forskningsomrĂĽder og de metoder der skal forskes efter. Det videnskabelige arbejde under et paradigme karakteriseres som normalvidenskab.

Resultater af eksperimenter der ikke kan forklares inden for paradigmet, kalder man anomalier [a-no-ma-li-er]. Hvis disse bliver for alvorlige, ĂŚndres paradigmet gennem en videnskabelig revolution.

0MEUJEFOT IBWTFKMBET PWFS 4UJMMFIBWFU Denne modstand mod nytĂŚnkning oplevede bl.a. den norske opdagelsesrejsende dr. Thor Heyerdahl (1914-2002).

Heyerdahl havde en teori om at oldtidens folk havde krydset

Atlanten og Stillehavet i büde, bl.a. at en folkevandring til Polynesien (Stillehavet) kunne vÌre foregüet over havet fra Sydamerika. Han prÌsenterede sin teori for flere forskere, men mødte udbredt skepsis.

Bl.a. afviste Ên teorien med den videnskabelige begrundelse at en balsatrÌ-flüde vil suge vand til sig og synke i løbet af 14 dage. TrÌet er sü porøst og skrøbeligt at nür det suger vand, vil det knÌkke.

Dermed skulle sagen jo vĂŚre klar.

(M QBSBEJHNF

/ZU QBSBEJHNF

)WPS QBTTFS CSJLLFO CFETU +FH FS VEEBOOFU VOEFS EFU HBNMF QBSBEJHNF +FH MÂ?HHFS EFO EFS IWPS KFH IBS MÂ?SU EFO TLBM MJHHF

)WPS QBTTFS GVOEFU CFETU 'VOEFU HJWFS EFU HBNMF QBSB EJHNF QSPCMFNFS +FH MÂ?HHFS EFU J EFU OZF QBSBEJHNF o PH WJM TF PN LPNNFOEF CSJLLFS PHTĂ&#x17D; QBTTFS CFESF EFS

#SBWP o LMBQ LMBQè %V BSCFKEFS WJEFOTLBCFMJHUè

'Z o GPSCVEU o EFU FS JLLF OPSNBM WJEFOTLBCè 5SPS IBO PWFO J LÂ&#x201C;CFU BU IBO FS LMPHFSF FOE TJOF VOEFSWJTFSF

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO

TLBCFMTF EL

03*(0 Men Heyerdahl gennemførte i 1947 Kon-Tiki-ekspeditionen â&#x20AC;&#x201C; en sejlads pĂĽ en balsatrĂŚ-flĂĽde (uden søm, skruer eller stĂĽltrĂĽd, men holdt sammen af hampereb). Sejladsen startede fra Callao (i Peru) og blev afsluttet 101 dage senere da flĂĽden efter en sejlads pĂĽ nĂŚsten 7000 km blev skyllet ind pĂĽ et koralrev ud for øen Raroia (Polynesien).

Derefter henvendte Heyerdahl sig igen til flere forskere.

Personernes skepsis var ikke helt forduftet. Et sted blev Heyerdahl mødt med foragt: ÂťDe regner vel ikke med at jeg skal tage dette som et videnskabeligt bevis?ÂŤ 'PMLFWBOESJOHFO UJM "NFSJLB Teorier for oldtidens folkevandring til Amerika bĂŚrer rundt pĂĽ et gammelt paradigme (isolationist-paradigmet): ÂťFolkevandringen skete fra Sibirien (Asien) til Alaska (Amerika) over en landtange â&#x20AC;&#x201C; for Amerika har ligget for isoleret til at kunne nĂĽs via havsejlads.ÂŤ ArkĂŚologerne daterer denne folkevandring ud fra de ĂŚldste fund af menneskelig aktivitet i Amerika. Teorien har lĂŚnge haft nogle problemer, bl.a. regner geologerne med en omfattende istid i Nordamerika. Hvem vil vandre ind pĂĽ et kontinent der er dĂŚkket af et kĂŚmpe isskjold? MĂĽske har der vĂŚret en isfri vej â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ et tidspunkt?!

Et alternativt paradigme (havsejler-paradigmet) er at Âťoldtidens folk udmĂŚrket kunne sejle over verdenshavene til Amerika â&#x20AC;&#x201C; og gjorde det i omfattende gradÂŤ. Igen er

Heyerdahl pĂĽ banen â&#x20AC;&#x201C; denne gang med Ra-ekspeditionerne 1969-1970. FormĂĽlet var at vise at en egyptisk-fønikisk bĂĽd af papyrus kunne have nĂĽet Amerika i oldtiden. Den første Raekspedition mislykkedes, idet bĂĽden, Ra I, faldt fra hinanden.

Den anden ekspedition, Ra II, kom efter 57 dages sejlads fra Marokko (Afrika) til Barbados (Antillerne i Caribien, som regnes med til Nordamerika) â&#x20AC;&#x201C; en rejse pĂĽ ca. 6100 km. (NB: Fønikerne havde havne mange steder ved Middelhavskysten â&#x20AC;&#x201C; og ved Spaniens og Marokkos Atlanterhavskyst.)

0MNFLFSOF Amerikas Ìldste civilisation menes at vÌre olmekerne [ol-meker-ne] som levede fra ca. 1500/1200 f.Kr. til ca. 100 f.Kr. i det nuvÌrende Mexico. (Folket kaldes i nogle bøger for protomayaer, da mayaerne senere bebor bl.a. disse omrüder.)

Fra olmekerne har man bl.a. â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

amerikas ĂŚldste jordplatform/pyramide? â&#x20AC;&#x201C; 33 meter høj â&#x20AC;&#x201C; Great Pyramid, La Venta en snes kolossale stenhoveder â&#x20AC;&#x201C; op til 3,1 meter høje â&#x20AC;&#x201C; med en vĂŚgt pĂĽ op til 20 ton udgravede bosteder ved San Lorenzo, La Venta, Tres Zapotes og Lagona de los Cerros

Stenhovederne blev opdaget i 1900-tallet. De har individuelle â&#x20AC;&#x201C; flere af dem tydeligt afrikanske trĂŚk.

0MNFL LFSOFPNSĂ&#x17D;EFU %F HVMF DJSLMFS FS GVOEOF MBOETCZFS PH CZFS NFOT EF SÂ&#x201C;EF FS GVOETUFEFS GPS NFOOFTLFTLBCUF UJOH

,PMPTTBMU TUFOIPWFE DJSLB N IÂ&#x201C;K NFE IKFMN 4BO -PSFO[P .FYJDP 'PUPHSBG .BHOVT 1IBSBP )BOTFO

03*(0 KVOJ

Hvorfor er Amerikas ĂŚldste civilisation situeret i Mellemamerika â&#x20AC;&#x201C; nĂŚr floder der munder ud i den Mexicanske Golf?

Hvorfor har flere af statuerne tydeligt afrikanske trĂŚk?

Det er bemÌrkelsesvÌrdigt at den Mexicanske Golf rammes af havstrømme fra Afrika (Benguelahavstrømmen, Den sydÌkvatoriale, Den nordÌkvatoriale og Den caribiske Havstrøm).

Sejlere udnytter â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i moderne tid â&#x20AC;&#x201C; disse havstrømme nĂĽr de vil krydse Atlanten. Af og til bliver en bĂĽd ogsĂĽ uønsket grebet af en havstrøm, sĂĽ sejlerne ender pĂĽ den anden side af oceanet.

(En grund til at opdagelsesrejsende fra Den Iberiske Halvø (Spanien, Portugal) først i 1492 kom til Amerika kan vÌre at dens Atlanterhavskyst rammes af østgüende havstrømme.)

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO

03*(0 ,VMTUPG EBUFSJOH BG PMNFLFSOF Olmekbyen La Venta blev udgravet i 1955 â&#x20AC;&#x201C; og ca. 1957 blev indsamlede prøver af trĂŚkul dateret med kulstof14-metoden. I 1967 udgav University of California en rapport over 10 ĂĽrs dateringer. #SBTJMJFO Amerikas første folk menes at vĂŚre fra omrĂĽdet ved Piaui-floden [pi-ĂĄ-wi] â&#x20AC;&#x201C; en biflod til ParnaĂ­ba-floden [parnu-Ă­-bu] i Brasilien. Blandt fundene er skeletter, vĂŚrktøj og 1000-vis af vĂŚgmalerier. Skeletdelene menes at vĂŚre afrikanske eller aborigins [fra Australien, red.] â&#x20AC;&#x201C; de er ikke asiatiske.

I kortfilmen The First Americans følges mest aborigintanken, men det nÌvnes dog at en afrikansk fiskerbüd for nylig blev grebet af havstrømmene og landede i Amerika efter 3 uger.

Igen er det bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt at der hvor Amazonog ParnaĂ­bafloden udmunder, rammes kysten af havstrømme fra Afrika â&#x20AC;&#x201C; Den sydĂŚkvatoriale Havstrøm.

"UMBOUFOT PWFSnBEFIBWTUSÂ&#x201C;NNF 5FHOFS $NBQN /0"" â&#x20AC;&#x201C; VETOJU

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO

'MPEGPML Aril Edvardsen bemĂŚrker i sit omfattende vĂŚrk om oldtidsfund, metalminer, jordplatforme/pyramider m.m. â&#x20AC;&#x201C; Solgudens autostrada â&#x20AC;&#x201C; at de store amerikanske floder forbandt oldtidens civilisationer med Atlanterhavet â&#x20AC;&#x201C; og via det, med den â&#x20AC;&#x153;gamleâ&#x20AC;? verden via havsejlads.

TLBCFMTF EL

03*(0 0MEUJEFOT TLSJGUMJHF LJMEFS Er det noget der kan lĂŚses om i Oldtidens skriftlige kilder?

Leif den Lykkeliges fĂŚrd til Helluland, Markland og Vinland ca. 1000 e.Kr. blev lĂŚnge betvivlet af mange, selvom den stod omtalt i de islandske sagaer. Det var nok først da arkĂŚologer fandt levn fra vikingetiden pĂĽ Newfoundland (Canada, Nordamerika) at sagen faldt pĂĽ plads. Danske geologer og fysikere pĂĽviste i 1992 at muslinger fra Skandinavien var fundet ved Newfoundland â&#x20AC;&#x201C; og dateret til før Columbus.

Igen er det bemÌrkelsesvÌrdigt at New Foundland rammes af havstrømme fra Norge, Island, Grønland.

StĂĽr der noget i Bibelen om Atlanterhavsejlads i Oldtiden?

MĂĽske. â&#x20AC;&#x153;Det fjerne havâ&#x20AC;? der er nĂŚvnt i Sl 65,6, er formentlig Atlanterhavet.

Den 3 ĂĽr lange â&#x20AC;&#x153;Tarshish-sejladsâ&#x20AC;? med fønikerne der er nĂŚvnt i 2 Krøn 9,21, medfører naturligt spørgsmĂĽlet: â&#x20AC;&#x201C; Hvor langt kom de omkring pĂĽ 3 ĂĽr? Â&#x201E; -JUUFSBUVS TF OFUVEHBWFO Denne artikel har tidligere vĂŚret offentliggjort som Origo ugeartikel, uge 2, 2011.

.ULVWHQ IULVNROH PLGW L %HUJHQ VHQWUXP 7OI )D[

GDQDGP#GDQLHOVHQ YJV QR ZZZ GDQLHOVHQ YJV QR

%H RP VNROHEURVM\UH

Med denne annonce ønsker jeg at gøre opmÌrksom pü min web-shop: www.oprindelsen.dk samt mine tre websider: www.darwinsludder.dk www.vÌraltidrede.dk www.spørgsmültiljehovasvidner.dk Kig ind pü websiderne og fü ny indsigt!

Med venlig hilsen Ole Michaelsen

03*(0 KVOJ

1BSBEJHNFS J OBUVSWJEFOTLBCFO

03*(0

/: 4&3*& * 03*(0 'SFNSBHFOEF GPSTLFSF TPN IBS BWWJTU OFP EBSXJOJTNFO

+FSPNF -FKFVOF "W 4UFJOBS 5IPSWBMETFO

Den franske barnelegen og genetikeren Jerome Lejeune (19261994) var professor i genetikk pĂĽ Det medisinske fakultet ved universitetet i Paris. Han var en av det 20. ĂĽrhundrets betydeligste biologiske forskere og mottok en rekke priser for sin forskning. I 1962 mottok han den prestisjetunge Kennedy-prisen fra president Kennedy, og i 1969 William Allen Memorial Award. Han var ogsĂĽ medlem av Det pavelige Vitenskapsakademiet. En stiftelse med hans navn ble opprettet i Paris i 1996, med forgreininger til USA og Canada.

I 1958 oppdaget Lejeune det ekstra kromosom 21 (trisomi 21) som forĂĽrsaker mongolisme. Mongoloide har altsĂĽ tre kopier av dette kromosomet, ikke bare to som er det vanlige.

Han var dermed den første genetiker som identifiserte en genetisk bestemt funksjonshemning. Lejeunes oppdagelser stoppet ikke med trisomi 21. Ved sin fortsatte forskning kartla

TBLFO LPSU

Noen forskere frembringer banebrytende ny kunnskap og høster priser og stor heder for dette. Finnes det offentlige darwinkritikere blant dette toppskiktet av forskere? Ja det gjør det sü absolutt, selv nür vi begrenser oss til de som har stütt offentlig frem med sine meninger i løpet av de siste ürtiene. Vi skal i denne artikkelen presentere Jerome Lejeune, og i senere artikler kommer Fred Hoyle og Walter Heitler. Dette er forskere helt oppe mot nobelprisklassen. Selv om vi ofte hører at alle betydelige vitenskapsmenn er darwinister, sü bygger dette altsü pü svÌrt mangelfulle kunnskaper.

hvert innsĂĽ de konsekvensene som misbruk av hans oppdagelse ville fĂĽ ved selektive aborter av mongoloide babyer i mors liv. Han skrev at: ÂŤDe flagger kromosomal rasisme som en frihet ...

Denne anvendelsen av vĂĽr kunnskap om trisomi 21 er en benektelse av selve medisinen og det biologisk brorskap som sammenfletter den menneskelige familie, og dette er mer enn hjerteskjĂŚrende ...Âť. Det var denne erkjennelsen som drev Jerome Lejeune ĂĽ begynne sin kamp for livet.

Denne kampen kostet han trolig Nobelprisen og viser hans enestĂĽende styrke som menneske.

)FS PWFSSÂ?LLFS QSÂ?TJEFOU + ' ,FOOFEZ TJO QSJT UJM +FSPNF -FKFVOF J

han flere andre sykdommer knyttet til kromosomfeil. FravÌr av genetisk materiale i deler av genomet kan ogsü føre til kliniske sykdommer. I 1963 identifiserte han Cri du Chatsyndromet, knyttet til en manglende del av kromosom 5, og i 1966 beskrev han 18q-syndromet som resultat av en mangel ved kromosom 18. Han identifiserte ogsü trisomier knyttet til kromosom 9 og kromosom 8.

Professor Lejeunes oppdagelser revolusjonerte genetikken og banet vei for ny terapeutiske forskning og arbeidet som kreves for ü finne lindring og botemidler nür opprinnelsen til en sykdom var fastlagt. Men nür denne forskningen etterhvert ble frakoblet sitt egentlige formül, førte hans oppdagelser ogsü til eliminering av barn som var berørt av genetiske sykdommer.

Lejeune hadde alltid sett sin forskning som uatskillelig fra medisinsk behandling, og han ble )FS FS iTLVSLFOw CBH %PXOT TZO forskrekket da han etter ESPN USJTPNJ

+FSPNF -FKFVOF

Âł

Man markedsfører kromosom-racisme som en frihed ... Denne brug af vores viden om trisomi 21 er en benĂŚgtelse af medicinen som fag og â&#x20AC;Ś dette er mere end hjerteskĂŚrende.

1SP 7JUB Lejeune var gjennom hele sin karriere en utrettelig og fryktesløs forsvarer for livets sak. Som kristen lege og forsker fastholdt han at ethvert menneskeliv, fra befruktningen til den naturlige død, har krav pü ubetinget respekt og dermed aldri mü gjøres til et middel eller til et forsøksobjekt. Han utformet ogsü det som nü gür under navnet Lejeune-erklÌringen.

ErklĂŚringen ble utarbeidet av World Federation of Doctors Who Respect Human Life, og danner grunnlaget for de internasjonale Pro Vita-bevegelser. Den lyder: ÂŤUnder hele sin utvikling er fosteret et levende individ.

Det er fundamentalt forskjellig fra morens organisme

TLBCFMTF EL

03*(0 som beskytter det og gir det næring. Fra befruktningen til alderdommen er det samme levende individ som utvikler seg, modnes og dør. Det er utstyrt med særegne trekk som gjør det unikt og dermed uerstattelig. På samme måte som legevitenskapen skal stå til tjeneste for livet når det går mot sin avslutning, skal den beskytte livet helt fra dets begynnelse. Den absolutte respekt som pasientene har krav på, er ikke avhengig av deres alder og heller ikke av den sykdom eller svakhet som måtte ramme dem. Når legen står overfor en nødsituasjon som skyldes tragiske forhold, er det legens plikt å gjøre alt som står i hans eller hennes makt for å hjelpe både moren og barnet. Det strider derfor mot en leges oppgave bevisst å avbryte et svangerskap på grunn av arvelige faktorer eller for å løse et moralsk, økonomisk eller sosialt problem.»

måde som lægevidenskaben ³ Påskalsamme stå til tjeneste for livet når det går mod sin afslutning, skal den beskytte livet helt fra dets begyndelse.

03*(0 KVOJ

Lejeune hevdet at i de moderne demokratier som ikke lenger refererer til en høyere morallov, er det enhver hederlig borgers plikt å selv utfylle dette tomrommet med det han mener er det beste for samfunnet. Det er den viktigste plikt han har, og den

siste rettighet han har tilbake. Pro Vita i Norge sto bak opprettelsen av mange rådgivningskontorer for gravide (AAN, nå Amathea) og ble fra 2002 del av livsvernsorganisasjonen Menneskeverd. Lejeune hadde også et nært forhold til Danmark da hans kone var født og oppvokst i Kerteminde. *LLF EBSXJOJTU Lejeune har ikke produsert noen større sammenhengende redegjørelse for sitt syn på darwinismen, noe som ikke er så underlig siden hans tid i hovedsak gikk med til forskning, legegjerningen og mange lederverv.

Men i sine foredrag kommer han med sine klare bemerkninger: «Neodarwinismen har nå nådd samme ærverdige punkt i vitenskapshistorien som det Ptolemeiske system med episykler hadde i astronomien for lenge siden. Vi er klar over at det ikke virker.» (Bonisch, 1975 side 64). Han hevder at den moderne kunnskap om kromosomer gjør det umulig for et menneske å ha utviklet seg sakte og gradvis fra pre-mennesker, og avviser dermed neodarwinismen.

«Og ut fra det vi vet om primater, det vil si om gorilla, sjimpanse, orangutang og mennesket, kan vi trygt si at neodarwinismens utspekulerte forenkling er det nå bare godt å plassere i museet for gamle nyheter, det vil si det museet der du setter de gamle funn som ikke lenger har noen forklarende interesse.»

Og litt senere: «Ut fra selve strukturen av kromosomene kan vi vise at den menneskelige art ikke kom fra en progressiv menneskeliggjøring av en pre-humane. Vi kan være like så sikker på at gorilla aldri ble en gorilla ved en progressiv gorillagjøring av en pre-gorilla. Slik er det ikke. De blir fortalt som fabler i klassiske bøker, men de er ikke lenger sanne.»

I et mye lest brev Lettre à Virginie diskuterer Lejeune også forholdet mellom Bibelens skapelsesberetning og den modere naturvitenskap. Her avviser han Darwins tanke om en gradvis evolusjon som forklaring på artenes opprinnelse, fordi den genetiske barriere mellom artene umuliggjør en slik utvikling.

I et foredrag i Paris den 17. mars 1985 formulerte han seg slik: «Vi har for tiden ingen akseptabel teori for evolusjonen.

Det finnes ingen, og jeg godtar ikke den teorien som jeg hvert år presenterer for mine studenter. La meg forklare dette. Jeg

+FSPNF -FKFVOF

03*(0 underviser i den syntetiske teorien som gĂĽr under navnet Neodarwinismen av en eneste grunn. Ikke fordi det er en god teori, for vi vet den er dĂĽrlig; men fordi det ikke er andre teorier. Mens vi venter pĂĽ noe som er bedre, blir studentene undervist i noe som er mangelfullt, som en slags første tilnĂŚrming.Âť Lejeune underviste altsĂĽ i neodarwinismen til tross for dens svakheter og feil. Ved ĂĽ ta utgangspunkt i evolusjonĂŚre antakelser om fossiler og fossilfunn, forsøkte han ĂĽ vise at Genesis og paleontologien uttrykte det samme, men han fant ingen beviser for evolusjon ut fra selve genetikken og dens system. De 23 kromosomparene som utgjør vĂĽr genetiske kulturarv, er felles, bortsett fra funksjonshemmende eller sykdomsbĂŚrende tilfeller. Hvordan kan vi neglisjere det aller sterkeste biologiske bevismaterialet som er gitt til oss: det fulle slektskap mellom menneskene? Lejeune konkluderer ut fra sin banebrytende vitenskap at mennesket er unikt og enestĂĽende i forhold til andre livsformer. Flere stiftelser arbeider nĂĽ videre i hans fotspor. Â&#x201E;

+FSPNF -FKFVOF

Âł

Neodarwinismen har nu nĂĽet samme ĂŚrvĂŚrdige punkt i videnskabshistorien som Det ptolemĂŚiske System med dets epicykler havde i astronomien for lĂŚnge siden. Vi er klar over at det ikke virker.

-JUUFSBUVS JÊrôme Lejeune. Adam et Eve ou le monogÊnisme. Nouvelle Revue ThÊologique, 90 Se: http://qe.catholique.org/ evolution-et-creation/7892-adam-et-eve-ou-le-monogenisme JÊrôme Lejeune: Forsøg med menneskefostre det er biologiens pornografi. Intervju ved Torben Riis i RFMnyt, nr 2, 1994.

Blad utgitt av LandsbevĂŚgelsen Respekt for Menneskeliv.

D. Bonisch (ed.) Quality of Life. Proceedings. Combined conference, Guild of St. Luke, SS Cosmos and Damian, Wairakei, 1975.

Jean-Marie Le MĂŠnĂŠ. Le professeur Lejeune, fondateur de la gĂŠnĂŠtique moderne. Mame, 1997.

Peter Wilders. Evolution Theory: Some Facts. Christian Order, Mars 1998.

Nettsteder: http://jeromelejeune.org/ http://www.fondationlejeune.org/

TLBCFMTF EL

03*(0

&O GSBOTL QJHF TUJMMFS TQ SHTNÎM UJM QSPGFTTPS +ÑSÜNF -FKFVOFT PN BCFS PH NFOOFTLFS

#SFWFU UJM 7JSHJOJF 0WFSTBU GSB GSBOTL BG 5PSCFO 3JJT

7JSHJOJFT TQ SHTNÎM Jeg skriver til Dem for at stille et spørgsmål som jeg ikke kun jeg, men også mine kusiner og min søster har spekuleret meget over. Den ene er 15 og de to andre er 13 år.

Mener De at de forhistoriske mennesker levede før eller efter Adam og Eva? Det man normalt siger, er at Adam og Eva før de blev mennesker, må have været aber, fordi mennesket nedstammer fra aberne. Det er det vi får at vide i skolen og i fjernsynet.

Men i Bibelen står der at Gud skabte mennesket i sit billede.

Og her er det så at vi kommer i tvivl.

Jeg vil være glad for et hurtigt svar, så jeg kan give det videre til min søster og mine kusiner.

Virginie 1SPGFTTPS +ÑSÜNF -FKFVOFT TWBS Kære Virginie!

Det sværeste for specialister er at give korte svar på korte spørgsmål som dit. Derfor beder jeg dig om at være tålmodig.

Jeg skal nok gøre det så kort som muligt, men historien om livet på jorden er en meget lang historie, faktisk strækker den sig over nogle milliarder år!

Før jeg kommer ind på diskussionen om den tilsyneladende modsætning mellem Bibelen (Gud skabte mennesket i sit billede) og tv-udsendelser (mennesket nedstammer fra aberne), er der nogle ting jeg først er nødt til at sige.

For det første, hvad er det Bibelen fortæller os?

Tre ting: 1. Gud skabte verden af intet. Det første han sagde, var: “Der skal være lys.” Og der blev lys.

2. Gud skabte dernæst himlen og jorden og sagde: “Jorden skal grønnes, vandet skal vrimle med fisk, fugle skal flyve under himmelhvælvingen, og jorden skal frembringe alle slags dyr” (det er naturligvis mit eget resumé, Skabelsesberetningen er meget smukkere).

3. Hvad mennesket angår, skabte Gud det i sit billede, så det lignede ham.

Lad os dernæst se på hvad naturvidenskaben siger i dag.

1.

2.

3.

I begyndelsen skete der en eksplosion af lysende energi hvorfra vi meget senere fik de faste stoffer, stjernerne og deres planeter, galakserne, ja, hele universet. De dygtigste videnskabsmænd mener at universet blev til for omkring 15 milliarder år siden.

Livet på jorden begyndte for 3 milliarder år siden – først i vandet, siden kom der fisk, fugle og firbenede dyr.

For et sted mellem 50.000 og 150.000 år siden dukkede mennesket op. Mennesket kom sidst af alle levende væsener på jorden.

03*(0 KVOJ

Der kan du se. Der er ikke nogen modsætning mellem Skabelsesberetningen og alt det naturvidenskaben har fortalt os om verdens og de levende væseners oprindelse.

Som Gud sagde: Jorden skal frembringe levende væsener “efter deres slags”. Han skaber ikke hver art for sig. Han indretter livet på jorden efter naturlovene.

Evolution af levende væsener, sådan som beskrevet i bøgene, er derfor slet ikke i modstrid med Bibelen.

Det var kun mennesket Gud skabte i sit billede, så det lignede ham.

Det var det videnskabsmænd før i tiden, især siden Darwin, glemte når de skulle fortælle historien. Så sagde de bare at mennesket nedstammer fra aberne, og det er så også det tv-journalisterne og skolelærerne siden har gentaget.

Her er det så at dit spørgsmål både bliver meget enkelt og meget vanskeligt at svare på. Har de forhistoriske mennesker levet før eller efter Adam og Eva? – Svaret afhænger helt af hvad man kalder forhistoriske mennesker.

Hvis vi taler om mennesker som du og jeg, dvs. levende væsener som taler og tænker over hvad de siger (til forskel fra papegøjerne), så er svaret: Alle mennesker som vi to, har levet efter Adam og Eva. Det kan man nemt eftervise i dag. Du ved formentlig godt at alle vores arvelige egenskaber sidder på nogle småbitte stave som kun kan ses i et mikroskop, og som man kalder kromosomer. I snart mange år har man været i stand til at iagttage dem enkeltvis og har gjort følgende opdagelse: Alle mennesker der lever i dag, uanset om de er sorte, gule eller hvide, har de samme kromosomer. Det vil sige at de alle er brødre og søstre, fordi de har de samme forfædre, nemlig Adam og Eva. I det videnskabelige sprog kalder man mennesker som os for Homo sapiens (“homo” betyder ens og “sapiens” betyder vidende, klog – det lyder da af noget, ikke sandt?) Men alle former af Homo sapiens, herunder også Neandertalmennesket, hører hjemme i den periode hvor der har levet mennesker på jorden. Man har givet de forstenede skeletter nogle meget imponerende navne, men hvis man forestillede sig at deres ejermænd stadig var i live, ville du ganske ubesværet kunne tale med dem.

³

Alle mennesker der lever i dag, uanset om de er sorte, gule eller hvide, er alle brødre og søstre fordi de har de samme forfædre.

Altså nedstammer mennesker som du og jeg fra Adam og Eva, og denne menneskehed som vi alle kender til, er dukket op for ikke så længe siden (i hvert fald ikke hvis man spørger en geolog), og den er kun kommet ad én gang og ganske pludseligt.

De som var før mennesket, er det meget vanskeligt at vide noget som helst om, for de har ingen efterkommere (man har ingen anelse om hvorfor).

#SFWFU UJM 7JSHJOJF

03*(0 Hvis vi mødte en Pithecanthropus (â&#x20AC;&#x153;Pithecosâ&#x20AC;? betyder abe, og â&#x20AC;&#x153;anthroposâ&#x20AC;? betyder menneske) ville ingen anse den for at vĂŚre et menneske som os. Lige sĂĽ lidt som man ville anse et ĂŚsel for at vĂŚre en hest eller en chimpanse for at vĂŚre en orangutang.

Selv Sinanthropus som man siger, er meget tĂŚttere pĂĽ os, uanset hvor lidt man ved om hvordan sĂĽdan en har set ud, ville man heller ikke anse for at vĂŚre et menneske.

Al denne forvirring kommer af at specialisterne udstyrer alle der gĂĽr pĂĽ to ben og ikke er aber, med betegnelsen â&#x20AC;&#x153;homoâ&#x20AC;?.

Men det er ikke sproget der skaber virkeligheden. Hvis du en dag lÌser at man har fundet et menneske der er en million ür gammelt, sü kan du vÌre sikker pü at man ville anbringe det i en zoologisk have, hvis det stadig var i live, og at man ikke ville forsøge at sÌtte det pü skolebÌnken.

Hvori bestĂĽr sĂĽ den ikke ubetydelige forskel mellem nutidens videnskab og Bibelens Ă&#x2026;benbaring? Evolutionisterne anerkender at mennesket er dukket op for nylig, pludseligt og pĂĽ en meget lille sidegren som ikke behøver at vĂŚre større end et enkelt menneskepar. Men problemet opstĂĽr nĂĽr de skal forklare hvordan denne pludselige forandring er sket.

Âł

Evolutionisterne anerkender at mennesket er dukket op for nylig, pludseligt og pü en meget lille sidegren som ikke behøver at vÌre større end et enkelt menneskepar.

Bibelen siger at Gud skabte mennesket i sit billede sĂĽ det lignede ham, og udstyrede det med bĂĽde intelligens og fornuft.

Man kan ikke bevise et sĂĽdant udsagn, for vi var ikke til stede da det skete, men man kan komme tĂŚt pĂĽ.

Det er helt sikkert at det forhistoriske menneske havde den samme hjerne, den samme intelligens som vor tids mennesker.

Lige sĂĽ sikkert er det at det ikke opstillede komplicerede matematiske modeller, ikke byggede flyvemaskiner eller atomkraftvĂŚrker â&#x20AC;&#x201C; ja, ikke engang kørte pĂĽ cykel. Og her melder det spørgsmĂĽl sig som evolutionisterne ikke har noget svar pĂĽ: Hvorfor skete der en genetisk forandring der udstyrede en vildmand med en intelligens der var langt højere end hvad han havde brug for? Der skulle jo gĂĽ tusindvis af ĂĽr før han kunne fĂĽ glĂŚde af den. En fugl bruger sine vinger sĂĽ snart de er vokset ud, mens et menneske først udnytter hele sin forstand nĂĽr han har lĂŚrt at gøre det.

Herfra er der for en forsker der tĂŚnker sig om, ikke langt til at opstille den hypotese at Gud, som er fuldkommen godhed og fuldkommen klogskab, selv har formet det første menneske. Et tobenet vĂŚsen der lignede os, havde blot behøvet at vĂŚre lidt klogere end en chimpanse for at kunne beherske naturen. Hvorfor fik det sĂĽ herudover en forstand som satte det i stand til â&#x20AC;&#x201C; i hvert fald til en vis grad â&#x20AC;&#x201C; at forstĂĽ hele universet? Det er der ikke nogen videnskabelig teori der kan forklare. Man har aldrig set en gorilla beundre stjernerne eller en solnedgang. Mennesket er, hvor primitivt det end mĂĽtte vĂŚre, det eneste tobenede vĂŚsen der kunne finde pĂĽ at betragte himlen.

Enhver teori der ser bort fra dette faktum, er uinteressant.

#SFWFU UJM 7JSHJOJF

Âł

Hvorfor skete der en genetisk forandring der udstyrede en vildmand med en intelligens der var langt højere end hvad han havde brug for?

Det blev, kĂŚre Virginie, et langt brev. Og alligevel var det ikke sĂĽ meget vi fik sagt. Vi kunne ogsĂĽ have talt om hvordan manden blev skabt og kvinden formet af hans ribben, og om Edens have og syndefaldet. Har alt det nogen betydning for videnskaben? Vist sĂĽ, men det er, som man siger, en anden historie, og hvis du har mod pĂĽ det, kan vi mĂĽske sammen se pĂĽ det en anden gang.

Indtil da kan du berolige din søster og dine kusiner med at alle mennesker som du og jeg nedstammer fra et første par som hedder Adam og Eva. Og selv om det müske endnu ikke er güet op for tv-journalisterne og skolelÌrerne, har du lov til at vÌre lidt forud og vide mere end det der er kommet med i skolens officielle pensum.

Med de venligste hilsener JĂŠrĂ´me Lejeune 1980 Original pĂĽ fransk: http:// www.homocoques.com/ c0308.06_Evolution_Bible. htm#Virg

Den franske barnelegen Jerome Lejeune (1926-1994) var en av det 20. ürhundrets betydeligste biologiske forskere og ble tildelt Kennedy-prisen i 1962. Han var professor i grunnleggende genetikk ved Universitetet i Paris. I 1958 oppdaget han det ekstra kromosom som forürsaker Downs syndrom. Han var dermed den første genetiker som identifiserte en genetisk bestemt funksjonshemning. ST.

%BSXJOT GBMTJmLBUJPOTLSJUFSJVN ÂťHvis man i naturen finder et system der ikke kan blive til gennem en masse smĂĽ forandringer af en organisme, falder min teori sammen.ÂŤ Darwins egen anvisning af hvordan man kan falsificere evolu tionsteorien.

TLBCFMTF EL

3FUVSOFSFT WFE WBSJH BESFTTFÂ?OESJOH 3FUVSBESFTTF 03*(0 W )FOSJL 'SJJT 3*(0 SJL 'SJ "HFSWÂ?OHFU Â?OHF OHF FU F FU ) )FSOJOH

5JETTLSJGUFU 03*(0 er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab.

I ORIGO og pĂĽ skabelse.dk â&#x20AC;˘ fremføres facts om hvad vi rent faktisk vĂŠd om livets oprindelse og udvikling â&#x20AC;˘ lĂŚgges op til en fordomsfri diskussion af evolutionsteoriens ikoner â&#x20AC;˘ gives den videnskabelige kritik af darwinismen stemme â&#x20AC;˘ bringes nyt om forskningsprogrammet Intelligent Design (ID) og andre alternativer til den materialistiske evolutionstanke â&#x20AC;˘ pĂĽpeges de etiske problemer som landvindinger inden for (bio)teknik og medicin kan pĂĽføre et moderne samfund â&#x20AC;˘ findes artikler af bĂĽde lettere og svĂŚrere karakter

Alt sammen med vĂŚgt pĂĽ en saglig og videnskabeligt forsvarlig argumentation.

Til sikring af det faglige niveau har Origo tilknyttet en rÌkke personer med den nødvendige naturvidenskabelige basis.

Endvidere er personer med ekspertise inden for sprog og kommunikation tilknyttet bladet og hjemmesiden til ĂĽbning af vinduet i elfenbenstĂĽrnet.

Kort og godt har vi ambitioner om at vÌre en uomgÌngelig røst i Norden nür det gÌlder de store livsspørgsmül videnskab, skabelse og etik.

ORIGO udkommer fire gange om ĂĽret. Et ĂĽrsabonnement koster 200 kr. Henvendelse vedr. abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. + 45 35 14 35 39. Giro 730 5753

6EFO TLBCFMTFTUSP JOHFO WJEFOTLBC Videnskabens pionerer var alle teister. Men i dag für vi at vide ateismen er det eneste intellektuelt forsvarlige standpunkt, og ethvert forsøg pü at genindføre Gud i forklaringerne, vil ødelÌgge vores muligheder for at bedrive forskning.

Kunne det tĂŚnkes at den nyeste udvikling inden for fx nanoteknologi og bioinformatik kan bringe skabelsestroen tilbage til ĂŚre & vĂŚrdighed?

John Lennox, matematikprofessor ved Oxford, beder os i sin bog Guds bøddel overveje om ikke teisten i dag stür med den bedste forklaring. Nemlig skabelsestanken udtrykt i det enkle, men fantastisk indholdsmÌttede udsagn: I begyndelsen var Ordet ... Eller tror vi hellere pü at i begyndelsen var kun masse & energi?

LĂ&#x2020;S mere om bogen pĂĽ skabelse.dk og KĂ&#x2DC;B den hos Forlaget ORIGO pĂĽ abonnement@skabelse.dk

%,, 'PSMBHFU 03*(0 XXX TLBCFMTF EL PSJHPOPSHF OP *44/

03*(0 OS ] KVOJ