Knud Aa. Back: Darwin på nettet på dansk

Darwin på nettet på dansk

Af Knud Aa. Back

Universiteterne i København og Aarhus har i forbindelse med Darwinåret 2009 lanceret et par hjemmesider, evolution.dk og “Darwin i Danmark”.

De to institutioner har kapacitet til at lave nogle fornemme websites, og det er jo rart. Især evolution.dk har en meget fornem og indbydende opsætning: En flot indgangsside og en overskuelig menustruktur. Endvidere er de enkelte artikler serveret meget appetitvækkende og fint illustreret med nogle friske tegninger. I afsnittet Myter drøner fx nogle søde mus rundt til understregning af de fremførte pointer.

Så de er absolut et besøg hver, disse to hjemmesider.

Samtidigt må den gamle dansklærer og petitessehænger sukke lidt i skægget over at man ikke samtidigt har kapacitet til den sproglige afpudsning. Også i den akademiske sprogbrug må man med beklagelse konstatere at 70’er-pædagogikken er slået igennem i formuleringer og tegnsætning. (Så selvom vi her går ind for Sprognævnets anbefalinger for kommatering, lader vi den anvendte ubehjælpsomhed stå i de anførte citater, til moro for dem der, som jeg, gider hænge sig i det.) Endelig kan man håbe på at henvisningerne (på godt dansk: links) fra det ene site til det andet vil fungere når dette Origo er på gaden. Ville man fra myter på evolution.dk til darwinmyter på darwin.au.dk, er man længe røget ind i en fejlmeddelelse.

Så kan man selvfølgelig gå direkte til værks: http://evolution.dk/ http://www.darwin.au.dk/arkivet/myter Men bortset fra det, fru Kammerherreinde … lad os se på indholdet:

Ordentlig besked På introsiden til evolution.dk under overskriften Livets leksikon: alt om evolution får vi følgende interessante løfte: “Her får du ordentlig besked om evolution fra forskere, der ved, hvad de taler om.” Interessant fordi dette løfte vist ikke helt indfries over for de besøgende på hjemmesiden. Hvilket man kan overbevise sig selv om ved at tage de kritiske briller på som, ifølge samme hjemmeside, al god forskning lever af. Som en origolæser skriver: “Det er uhyggelig svært at gennemskue argumentationen på evolution.dk da hjemmesiden behændigt afholder sig fra at komme med konkrete eksempler …” OG videre: “evolution.dk er i den grad tom for konkrete påstande og dokumentation som man selv kan gå efter i sømmene.”

Og for nu at dokumentere dén påstand, tager vi lige et par eksempler. Og vi kan jo lige så godt fortsætte i samme boldgade som Jostein Andreassen i en anden artikel i dette Origo.

Under valgmuligheden Myter (http://evolution.dk/ dk/myter) gennemgås en række “myter og misforståelser om evolution”. »Det myldrer med myter og misforståelser om evolution […] De positive myter fejrer ukritisk Darwin og giver et fortegnet billede af opdagelsen af evolution og hvordan vi arbejder videnskabeligt. De negative myter udbreder fejlagtige og skadelige historier om Darwin og bidrager til meget af den forkerte „viden“ om evolution, man finder overalt i artikler, bøger, på internettet og i tv- og radiopgrammer. Her kan du læse om nogle af de mest udbredte evolutionsmyter.« Artiklerne er skrevet af Peter C. Kjærgaard og Michael Jørgensen og ganske underholdende illustreret af Ebbe S. Andersen.

Se, det lover jo godt, og hvis vi kunne få ryddet lidt

op i det virvar der er i oplysningerne om Darwin osv., ville det jo være fint. Så vi vælger fra denne delsides menupunkt Mange myter der fører os frem til en oversigt med “et mylder af myter”. Her er der godt nok lidt forvirring med menuerne, men på en eller anden måde når vi frem til en delside med titlen

Udbredt tvivl hvor det hedder:

Myte: Der er udbredt videnskabelig tvivl om evolutionsteoriens rigtighed blandt videnskabsfolk.

Svar: Evolution er en kendsgerning på linje med tyngdekraften. Evolutionsteorien er i dag universelt accepteret. »[…] Evolution er blevet bevist og brugt i så mange sammenhænge og af så mange mennesker at der er lige så lidt tvivl om det som tyngdekraften. Ingen seriøse videnskabsfolk tvivler derfor på evolutionsteoriens rigtighed. […]«

Denne tekst er faktisk underligt ekskluderende. Selvom man fremhæver uenighed og debat som vigtige drivkræfter for forskningen, mødes vi alligevel med ord som “ingen seriøse videnskabsfolk”, “evolution er for os alle en kendsgerning”, “alt videnskabeligt arbejde bekræfter evolution” samt det sidste trumfkort: “Der er ingen tvivl!”

Så det voksende antal forskere der ud over Jorden stiller sig mere og mere skeptiske over for “Darwins forklaringer”, er altså ikke seriøse?! “Evolution en kendsgerning!” I begge betydninger af ordet?! (jf. artiklen Darwin for dummies 1, her i bladet). Så uenigheder og debat begrænser sig altså til diskussioner inden for “Darwins forklaringer”. Men hvad så hvis flere af neodarwinismens grundlæggende præmisser er forkerte? Det må/tør man åbenbart ikke stille spørgsmål til! – Er det det man definerer som fri forskning?

It seems that the evolutionists are convinced that they have found the last word on life, some of us however, doubt that they have the full answer, and so are still searching. Dr Milton Wainwright, Dept. of Molecular Biology and Biotechnology, University of Sheffield

Det kan godt være at “evolutionsteorien i dag er universelt accepteret”. Men er det noget argument for at den er rigtig, på alle punkter, i sin grundforklaring, i sit paradigme? Hvis alle er enige, burde det jo være en anledning til at kritiske forskere og journalister begynder at grave i denne enighed. Hvis en forskningsgren har lukket sig om sig selv, uden længere at tage stilling til de basale spørgsmål, burde alle alarmklokker kime på livet løs.

Det er fx blevet sagt at forskningens mål burde være at nå frem til den mest præcise beskrivelse af hvordan naturen fungerer, også selvom det måtte føre til opdagelse af naturprocesser som sætter effektiv bom for at livet kan opstå af sig selv, eller at større evolutionære forandringer kan finde sted; at makroevolution altså er en fysisk umulighed og at livets spontane opståen er i strid med naturlovene. – Men læg mærke til at det netop ikke kan lade sig gøre. Disse tanker må slet ikke tænkes i dagens darwintænkning!

Den bastante afvisning af at der må tænkes nyt i forhold til evolutionslæren, forekommer også underligt hul når man ser følgende ideal fremhævet på delsiden “Huller i evolutionsteorien”: »I videnskabernes verden er vi altid på vej og udvider hele tiden vores horisont. Vi sidder ikke med en evig sandhed, som vi vogter over for enhver pris. Vi elsker nye udfordringer og vi elsker, når vi opdager at vi selv eller andre har taget fejl. Det betyder nemlig bare, at vi lærer mere. Og for en forsker er det noget af det bedste, man kan opleve.«

Hvad fx med det ubehagelige faktum at flere og flere af teoriens forudsigelser viser sig ikke at holde stik: Darwins forestilling “nede fra og op” i kompleksitet viser sig ikke at holde stik. Den med de lange og langsomme overgange holder heller ikke (jf. afsnittet herunder) og bortforklares med “afbrudte ligevægte”, og pludselig står man med en kambrisk eksplosion som man ikke rigtigt véd hvad man skal gøre med … Og hvad med Darwins drøm om de glidende overgange i fossilrækken? Én efter én bortforklares Darwins forudsigelser. Så fra at være en enkel teori (“ungerne er forskellige fra forældrene, altså evolution”) er den blevet en teori forsynet med “epicykler på epicykler” som den gamle geocentriske model for universet blev det; den med at Jorden er i midten. Den Tycho Brahe holdt fast i til sin død.

Men vi kan jo passende gå videre til

Missing links Myte: Evolutionsteorien er truet af huller i rækken af fossiler og man har aldrig fundet nogen mellemformer.

Svar: Det helt centrale i evolutionsteorien er gradvis udvikling over meget lang tid. Evolution springer ikke fra den ene fuldt udviklede art til den næste. Der findes derfor heller ingen mellemformer, der er halvt det ene og halvt det andet. Alt er mellemformer.

Her dukker darwinideen om de små overgange over lang tid så op igen. Men den holder jo ikke, som vi lige har været inde på. Eller gør den nu alligevel? Det kan da godt være at “Enhver videnskab bygger på generalisationer fra eksempler.” Men så kunne det jo være rart at få at vide hvilke eksempler man nu foretager sine slutninger ud fra. Baserer man sig på den kendsgerning at der ikke findes empirisk bevis for at evolutionen er foregået langsomt over mio. af år? Eller på en forestilling om at det er den nu altså alligevel? Og når man

pludselig ser påstanden om at “alt er mellemformer”, vil det så sige at der er en glidende overgang mellem alle arter på Jorden ligesom den glidende overgang vi kan konstatere i mågearterne rundt om Nordkalotten? Hvor er fx den glidende overgang mellem kattefamilien og hundefamilien?

Og så kommer vi til en interessant tilføjelse i den uddybende forklaring: »Evolutionsteorien har derudover gennem genetikken fået et fuldstændig sikkert grundlag uafhængigt af det fossile materiale.« Og videre længere ned i artiklen: »I dag har vi derudover så overbevisende genetiske beviser for arternes evolution og slægtskabsforhold, at vi faktisk helt kan undvære fossiler og stadig have et sikkert empirisk fundament for evolutionsteorien.«

Jamen, kære venner. Arvelighedslæren lider under nøjagtigt de samme skavanker som fossillæren: Facit afhænger fuldstændigt af de grundlæggende præmisser. Betragter man (ud fra et filosofisk valg) evolutionslæren som et faktum, så rettes resultaterne fra genetikken ind i en neodarwinistisk tolkningsramme. Genetikken selv fortæller ikke noget om evolution. Tværtimod. Læs Evolutionens Ikoner for en nærmere forklaring. Her den ultrakorte version: Hverken Mendels gener eller den moderne genetik opfører sig som Darwin kunne ønske sig.

Videre læser vi: »De mange fossiler, man havde kendskab til på Darwins tid gav imidlertid allerede et meget overbevisende billede af livets udvikling for en lang række arter.«

Jeg véd ikke om forfatterne her tænker på hestens stamtræ. For det er vist det eneste dyr vi har en evolutionsopstilling af, en opstilling der bygger på fossiler. Se dagens biologibøger. Jeg må da indrømme at det kom som den store overraskelse for mig da det gik op for mig at vi ikke kan følge et eneste dyrs evolution op gennem jordlagene. Ikke engang hestens; den er nemlig stykket sammen af fund fra vidt forskellige steder. Og det eneste som forbinder urhesten med nutidsdittoen, er påstanden om at de er i evolutionsmæssig relation med hinanden. Man tror “Darwins forklaring” er sand, og så indretter man fossilerne efter det. Er det dét man kalder “et sikkert empirisk fundament”? Er det dét der kaldes “et meget overbevisende billede”?

I øvrigt overser man vist det faktum at netop det med fossilerne var noget der gav anledning til tvivl hos Darwin. Han var i øvrigt meget mere i tvivl om mange ting end mange i dag vil indrømme ham. »Rækken af fossiler var dog langt fra det eneste, man støttede sig til. For Darwin selv var det vigtigste, at alle data fra vidt forskellige videnskaber […] samledes i den samlede konklusion: at alt liv er i familie, at det udvikler sig og at det udelukker ideen om, at hver art er skabt hver for sig.«

Må jeg lige høre: Hvis man sætter sig for at ville bevise at Gud eksisterer, er det så videnskab? Og modsat at bevise at Han ikke eksisterer? – Er det så tilsvarende naturvidenskab eller en filosofisk betragtning der går på at afvise at “hver art er skabt hver for sig”? Går naturvidenskab ikke mere på hvordan naturen er indrettet, frem for hvorfor den er indrettet som den er?

Den med “data fra vidt forskellige videnskaber” kalder også på en kommentar. Er det Lyells geologi der her er tale om? Uniformitationsprincippet man i dag har forladt til fordel for ret voldsomme katastrofer i Jordens historie? Tænk bare på dinoernes udryddelse. –Er det Haeckels forfalskninger af fostertegninger som Darwin anså for at være et af sine allervigtigste argumenter? – Er det cirkelargumentationen fra den sammenlignende anatomi?

Nej, sandheden er at det ikke var de forskellige videnskabsgrene der fik Darwin på evolutionstanker, det var de naturfilosoffer der gik forud for ham: Bedstefaderen Erasmus Darwin og ikke mindst Jean Baptiste Lamarck. Og så er det også en historisk kendsgerning at en datters død i høj grad vippede til læsset så Darwin blev agnostiker. Han brugte religiøse argumenter mod skabelsestanken, godt og vel sekunderet af “sin gode ven og kollega” Huxley.

Hvorfor dog ikke indrømme det? Går der noget af hans troværdighed af den grund? Hans helgenglorie, måske. Men det var jo også en af myteafsnittets erklærede formål at få pillet lidt ved den.

I øvrigt virker det som om forfatterne her mener at Darwin ud fra de givne data ikke kunne komme til nogen anden konklusion. Med andre ord: Véd man noget om naturen, kan man ikke gøre andet end at få øje på evolutionen i den. Det står dog i skærende kontrast til den overvejelse som Darwin selv gør sig i Arternes Oprindelse: »Jeg er helt klar på at der næppe findes et eneste punkt der diskuteres i denne bog, hvortil man ikke kan fremføre fakta der ofte tydeligvis må lede til konklusioner der er direkte modsatte af dem jeg er nået frem til. Man når alene frem til et fair resultat hvis man i fuld åbenhed fremsætter og afbalancerer alle facts for og imod hvert spørgsmål; og det er det ikke muligt at gøre her.« (Charles Darwin, The Origin of Species, 1859)

Og dermed indrømmede han også at den naturlige selektion kan tolkes som den store artsbevarer (som andre havde gjort før ham), frem for artsforandrer fordi den fører de organismer som lever i den vilde natur, tilbage til deres arketyper. Eller som enhver uhildet iagttager kan konstatere: Naturlig selektion beskriver snarere den stabilitet der hersker inden for biologien, frem for de større evolutionære forandringer.

Missing links igen Men vores origolæser gør også opmærksom på et andet sted på evolution.dk hvor der optræder et missing link, nemlig i Kjærgaards artikel „The Missing Link“ og menneskets udvikling (http://evolution.dk/evolutiondk/ evolution/vilde-historier/the-missing-link/menneskets-

historie.html) hvor det bl.a. hedder: »Inden for de sidste to årtier er der gjort en række bemærkelsesværdige fossile fund på menneskelinjen, der klart viser udviklingsforløbet fra den fælles forfar og frem til det moderne menneske. Det ”hominine gap” er derfor blevet lukket, og det giver ikke længere nogen mening at tale om et ”missing link” på menneskets udviklingslinje.« Det er da forhåbentligt ikke Ida der her tænkes på? (Se artiklen om “hende” andetsteds i bladet her.) For ellers må det siges at vi står med en behændig mangel på konkrete eksempler.

En af vore største kapaciteter i Danmark i humanevolution, Peter K. A. Jensen, skriver sådan om menneskelinjen i Da mennesket blev menneske, 2004 (se også Origo 103): »For tre millioner år siden steg en primat, mere menneskeabe end menneske, billedligt talt ind i en tidstunnel. En million år senere spadserede en ny art, der brugte redskaber og havde en stor hjerne, og som regelmæssigt spiste kød, ud af tunnelens anden ende. Hvad der var sket i mellemtiden er stadig noget af et mysterium.«

Hvad er der sket siden da der har lukket det hommine hul i evolutionsrækken? Og “inden for de sidste to årtier”, hvordan skal det forstås!?

Men lad os lige citere et par udenlandske eksperter:

I sin bog Advanced Biology, udgivet 2000 på Oxford University Press, søger Michael Kent at samle trådene om hvad der er bred enighed om mht. til menneskets evolution. Og han slår fast at “studiet af det moderne menneskes evolution fra hominide forfædre i høj grad er præget af gisninger. Meget af vores aktuelle viden baserer sig på et yderst tyndt materiale. Vi har kun fundet nogle få tusinde hominide fossiler, og de fleste af dem er ret så fragmentariske. Undertiden går man ud fra at knogler som har en vis anatomisk lighed med hinanden, stammer fra samme individ, selvom de er fundet spredt over et større område; men de kan lige så godt komme fra forskellige individer. […]”

Vi står altså i dag med nøjagtig de samme proble-

mer som i det 19. årh. hvor “abemennesket” Javamanden blev fundet under samme omstændigheder, spredt over et større område; hvor der altså er lige så lidt belæg for at Dubois’ lårknogle hører sammen med den fundne kraniekalot. Javamanden er senere blevet forfremmet til linjen Homo, uden at der er fundet yderligere knogler fra ham. ??!

I det hedengangne radioens spørgeprogram Lexicon med Bent Jørgensen og Jens Meulengrath Madsen fik vi dengang i 70’erne oplyst at de fund af overgangsformer man ligger inde med, kan rummes i en skrivebordsskuffe. I dag oplyser Bill Bryson i A Short History of Nearly Everything, Black Swan (2003), at dette materiale kan rummes på ladet af en pickup truck. Og kalder endvidere hele fossilhistorien om menneskets evolution “ubehjælpsom”.

Og han skriver endvidere, nok så interessant, om the American Museum of Natural History’s naturtro udstilling af Australopithecus (Sydaben, den første på menneskelinjen) i New York: “Tableauet præsenteres så overbevisende at man meget nemt kan overse det faktum at praktisk taget alt der befinder sig over fodaftrykkene, er fri fantasi.”

Om fossilet “Lucy” noterer han sig at vi kun står med 20 % af skelettet, trods det at the American Museum of Natural History påstår at vi har to tredjedele af hende, og BBC at hendes skelet er komplet. Hertil kommer følgende interessante oplysning som nok er forbigået de flestes opmærksomhed (pressen er jo underlig selektiv mht. facts om evolutionslæren): “Man véd faktisk ikke om Lucy er af hunkøn. Kønsbestemmelsen er en formodning på grundlag af hendes minimale størrelse.” (p.533)

Summa summarum: evolution.dk er en flot hjemmeside, ingen tvivl om det. At den samtidigt springer flot og elegant over alle de problemer der findes i spørgsmålet om tolkningen af evolutionen, kan så til gengæld bringe websurferen i tvivl om objektiviteten; når det kommer til stykket, og vi skal gøre regnskabet op.