
Æslet fortæller om en dreng
Af Kim Fupz Aakeson
Illustreret af Signe Kjær © 2025 Det Danske Bibelselskab, forfatteren og illustratoren
Tilrettelægning: Inge Rand Tryk og indbinding: Print Best OÜ, Estland Sat med Meta Serif
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
1. udgave, 1. oplag 2025
ISBN 978-87-7232-349-7
Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K mail@bibelselskabet.dk www.bibelselskabet.dk






Jeg er Æsel. Jeg ved ikke meget, men jeg ved, at små børn vokser. Alle børn vokser, osse
Maria og Josefs dreng, ham, de kalder Jesus.
Han ligner på en måde de andre drenge, og så alligevel ikke. Der er noget med ham.
Jeg ser ham fra det lille vindue i stalden.

De andre drenge fægter med pinde og leger krig.
Men ikke Jesus.
De andre drenge laver små både af bark og sætter dem i floden.
Men ikke Jesus.
Og de andre drenge skal være det samme som deres fædre.
Skomagerens dreng skal være skomager. Skrædderens dreng skal være skrædder.
Og Jesus?
Tjah, Josef er tømrer, og Jesus er efterhånden tolv år, så det er på tide at lære ham om træet, om saven og om hammeren.

Jesus skal nemlig også være tømrer engang.

Josef trækker mig ud af stalden og tager Jesus med ud efter træ. Han læsser mig med tunge stammer, men det er jeg vant til, for sådan er livet som æsel.
„Se,“ siger Josef, da vi er hjemme, og han har læsset af igen.
„Se, hvordan jeg saver solide planker ud af stammerne.“
„Mm,“ siger Jesus uden at følge med.

Jeg er Æsel.
Jeg ved ikke meget, men jeg ved, at små børn vokser.
Også Maria og Josefs dreng, ham de kalder Jesus.
De andre drenge fægter med pinde og leger krig.
Men ikke Jesus.
Det er, som om han har andet at tænke på.
Hør æslets egen historie om dengang, hvor Jesus blev væk.
Der er byfest i Jerusalem, og det vil ingen gå glip af, heller ikke æsler. Men pludselig kan familien ikke finde Jesus, og de må lede efter ham allevegne. Hvor er han dog henne?
Måske kan æslet hjælpe med at finde den forsvundne dreng?
Tredje bind i ny, charmerende serie om et meget særligt æsel.

