Bibler til Kina
BIBELEN OG VERDEN
17. ÅRGANG · NR. 3 · 2025
BIBELSELSKABET
Frederiksborggade 50 1360 København K Tlf. 33 12 78 35 bibelselskabet@bibelselskabet.dk bibelselskabet.dk
ANSV. UDGIVER
Johannes Baun
REDA KTØR
Nanna Endahl Jørgensen
LAYOUT: Ribergård Munk TRYK: Nofoprint - Helsingør
FORSIDEFOTO
Dan Aksel H. Jacobsen
Bibelen og Verden udsendes fire gange årligt til alle, der ønsker information om bibelarbejdet.
GAVER TIL BIBELARBEJDET
Reg.nr.: 3001
Kontonr.: 9 00 04 88
Giro: 9 00 04 88 MobilePay: 62903
SPØRGSMÅL OM DONATIONER indsamling@bibelselskabet.dk
Bibelselskabet arbejder for at oversætte og formidle Bibelen.
Bibelselskabet modtager ingen offentlig driftsstøtte og er derfor afhængig af indsamlede midler og salgsindtægter.
GENERALSEKRETÆREN HAR ORDET
Billeder fra Kina
Kina er, mildest talt, et kontrastfyldt land. Hvad ser du for dit indre blik, når du hører om landet? Militær strækmarch eller uendelige rismarker? Maos lille røde eller den største kristne vækkelse i de seneste 75 år?
Vi har hver vores billeder. For mig gjorde det et stort indtryk, da jeg som dreng så filmen om Hudson Taylor, den britiske lægemissionær, der i midten af 1800-tallet drog til Kina. På den tid var der kun få kristne i det store land mod øst, men Taylor satte et omfattende arbejde i gang for at udbrede kristendommen. Selv klædte han sig efter kinesisk skik og satte sit hår som kinesiske mænd – hvilket han fik en del kritik for hjemme i England – ligesom han lærte sig en række kinesiske dialekter, så han kunne møde mennesker med evangeliet på deres eget sprog. Gennem årtier rakte han både menneskelig og åndelig hjælp til en befolkning på den anden side af kloden, der ikke kendte Gud.
For mit indre blik er dét billede blevet siddende: Et billede af et Kina med ganske få kristne. Men uanset, hvad der passede engang, passer billedet ikke længere. Hvor antallet af kristne på Taylors tid kunne tælles i tusinder, var der efter Anden Verdenskrig tre-fire millioner kristne. Der er ingen officielle tal, men i dag vurderer mange, at antallet af kristne kinesere har rundet 100 millioner.
Mange af disse finder sammen i kirker, myndighederne har godkendt. Mange andre mødes i undergrundskirkerne, der er spredt ud over hele landet. Men uanset hvordan de organiserer sig, har de det til fælles, at de har brug for at få Guds ord mellem hænderne. Det arbejde har Bibelselskabets givere støttet gennem årtier. Og med det voksende antal kristne er det ikke blevet mindre vigtigt.
I dette nummer af Bibelen og Verden har vi besøgt landet for med egne øjne at møde de kinesiske kristne og høre om deres udfordringer. Der er nok at tage af: Antallet af præster og lægprædikanter kan slet ikke matche behovene i den voksende kirke, og de teologistuderende har ofte ikke råd til de mest basale undervisningsmaterialer (side 4-5).
Mange kinesere vender sig til Gud, men har ikke mulighed for selv at købe en bibel og lære mere om ham (side 10-12).
Det er på sin egen paradoksale måde godt nyt. Det vidner nemlig om, at vækkelsen slet ikke er stoppet. At kirken fortsat vokser. At der hver eneste dag er mennesker, der finder Gud. Det er jo derfor, behovene er så store.
Så læs bladet og tag med til Kina. Mød kinesiske kristne, smag på deres virkelighed, mærk deres behov. Og overvej gerne, hvordan du kan være med til at opmuntre og hjælpe dem.
Mød kinesiske kristne, smag på deres virkelighed, mærk deres behov. Og overvej gerne, hvordan du kan være med til at opmuntre og hjælpe dem.
Johannes Baun
Bibelselskabets protektor er H.M. Kong Frederik X.
TEMA:
BIBLER TIL KINA
Kina buldrer økonomisk frem, men i mange kirker er der mangel på både bibler, præster og frihed. I dette magasin tager vi dig med til Jiangsu-provinsen ved landets østkyst, hvor vi i Bibelselskabet var så heldige at besøge verdens største bibeltrykkeri og møde kristne, der holder troen i live under vilkår, som er svære at forestille sig. Deres historier kalder på både eftertanke og handling – og viser, hvordan vores støtte faktisk gør en forskel.
SIDE 4-5
To ud af tre kirker i Jiangsu-provinsen mangler en præst. Støtte til bibler og studiematerialer er afgørende for kristendommens fremtid i landet.
SIDE 10-12
I Huai’an kæmper en anonym præst for at skabe fællesskab for nye kristne, selvom det er ulovligt for ham at sprede Guds ord uden for kirkens mure.
SIDE 16-17
Luke Liu, administrerende direktør for verdens største bibeltrykkeri, har store ambitioner: Til næste år er målet at runde 300 millioner trykte bibler.
Foto: Dan Aksel H. Jacobsen.
I Jiangsu-provinsen mangler to ud af tre kirker en præst. Med støtte til uddannelse og bibler kan nye præster få de redskaber, de behøver for at undervise og forkynde.
Kinas kommende kirkeledere
Lidt uden for millionbyen Nanjing, i Jiangsu-provinsen i det østlige Kina, ligger Jiangsu Teologiske Seminarium. Man opdager det næsten ikke, før blikket fanger det hvide kors på toppen af hovedbygningen. Midt i et boligkompleks, hvor betonbygningerne lukker sig tæt om gaderne, gemmer sig et sted, der uddanner Kinas kommende præster og kirkeledere.
Stor mangel på præster
Brede trapper fører op til dobbeltdøre, der står åbne for at byde os velkommen. Viceforstander Zhang Kequan tager imod os. Ved siden af ham står en blomstrende jasminbusk – Jiangsu-provinsens symbol – plantet med tre tydelige grene som en levende påmindelse om treenigheden.
Zhang Kequan fortæller, at der i Jiangsu-provinsen findes 3.100 kirker, men kun omkring 1.000 præster og lægprædikanter tilsammen. Hvert år uddanner seminariet omkring 50 kandidater, hvilket er langt fra nok til at dække de store behov.
”Mange menigheder står stadig uden præst. Det er vores største udfordring og vores største drivkraft. Vi ønsker at sende dygtige, veluddannede præster ud til både byer og landsbyer,” siger han alvorligt.
De stille gange
Langs vinduerne i dørene ind til klasselokalerne er glitrende snemænd, røde og hvide julestokke og papirkrystaller klistret fast. ”Det er den slags kristen pynt, man kan købe online,” siger en af vores værter. Det giver et strejf af farve og humor til en hverdag, hvor undervisning og studier ellers fylder alt.
Inde i lokalerne sidder eleverne bøjet over deres skriveborde. På gangene udenfor er der stille, og lyden af vores skridt på de spejlblanke fliser forplanter sig i hele bygningen. Vores delegation – otte repræsentanter fra Bibelselskaberne i Norge, Danmark, England, Canada og Tyskland – bevæger sig gennem korridorerne, ledsaget af vores kinesiske værter. Besøget er nøje planlagt og giver os et sjældent indblik i hverdagen på et sted, hvor fremtidens prædikanter i Jiangsu-provinsen formes.
Omkring 180 studerende bor og læser her på seminariet. Mange har familie, børn og arbejde ved siden af studierne, og flere har erfaring som frivillige lægprædikanter i lokale kirker. De fleste kommer fra den nordlige del af provinsen, hvor størstedelen af kirkerne ligger, men også hvor fattigdommen er størst. Det betyder, at
De studerende på seminariet er i gennemsnit 36 år, og flertallet er kvinder. Mange balancerer studierne med rejser i weekenderne hjem for at tage sig af børn og ældre. Traditionelle kønsroller og lave præstelønninger betyder, at kvinder oftere end mænd kan tage tjenesten på sig, mens mange mænd vælger andre erhverv for at sikre familiens indkomst.
Dan Aksel H. Jacobsen.
Af Nanna Endahl Jørgensen
Fotos:
Bibelselskaberne har doneret bibler og studiemateriale til seminarets studerende i Jiangsu, hvor bøger ellers er urealistisk dyre.
Bernard Low (th) fra De Forenede Bibelselskabers kinesiske partnerskab er vores vært gennem hele turen. Her står han med viceforstander fra Jiangsu Teologiske Seminarium, Zhang Kequan (tv).
VIL DU RUSTE KINAS FREMTIDIGE PRÆSTER MED BIBLER OGSTUDIEMATERIALE?
Støt på MobilePay 62903 eller kontonummer 3001 9000488 mrk. ’studiebibel'
de studerende sjældent har råd til hverken bibler eller teologiske studiebøger.
Biblioteket: en livline til viden
Rundvisningen fører os til biblioteket. Det er på 500 kvadratmeter fordelt på to etager med 38.179 bøger –alt fra bibelkommentarer og kirkehistorie til oversatte klassikere. Biblioteket rummer også 1.562 engelske titler og syv computere til fri afbenyttelse. I gennemsnit lånes 20 bøger ud om dagen – mange bruges på stedet til opgaver, prædikenforberedelse og bibelundervisning.
I et særligt hjørne ligger sektionen med bibelstudier, fyldt med bibler, opslagsværker og kommentarværker. Denne afdeling er støttet af De Forenede Bibelselskaber og rummer bøger, som de studerende ellers aldrig ville have råd til. Her finder de alt det, de skal bruge for at forberede prædikener, skrive opgaver og undervise i Bibelen.
For mange studerende er det en kamp bare at betale skolepenge, og at købe bøger er helt urealistisk. Derfor er biblioteket en livline, og hver nyuddannet prædikant modtager et sæt bibler og studiematerialer, der støtter dem i deres løbende bibelstudier og i deres undervisnings- og prædikentjeneste.
KRISTNE I KINA
• Hvor mange kristne?
Ifølge China Christian Council er ca. 40 millioner protestantiske kristne tilknyttet Three-Self Patriotic Movement. Hertil kommer millioner i uregistrerede huskirker, og det samlede antal kristne vurderes af nogle forskere til over 100 millioner.
• Teologisk uddannelse
China Christian Council driver over 20 seminarier og bibelskoler, hvor præster, lægprædikanter og kirkeledere uddannes til tjeneste i både by- og landsbykirker.
• Samarbejdspartnere
De Forenede Bibelselskaber samarbejder med China
Christian Council (CCC) og Three-Self Patriotic Movement (TSPM), som er de to søsterorganisationer, der fører tilsyn med de registrerede protestantiske kirker i Kina. CCC har ansvar for kirkeligt lederskab, teologisk uddannelse og menighedsopbygning, mens TSPM sikrer, at den kinesiske kirke efterlever principperne om selvstyre, selvforsørgelse og selvudbredelse.
• Bibelselskabernes støtte
Bibelselskabet er en del af et internationalt fællesskab, som hedder “De Forenede Bibelselskaber”. Tilsammen støtter vi Jiangsu Teologiske Seminarium ved at levere bibler, studiematerialer og opslagsværker til at opbygge en afdeling for bibelressourcer i biblioteket, hvor de studerende frit kan benytte bøger, de ellers ikke ville have råd til.
KILDE: CHINA CHRISTIAN COUNCIL, DE FORENEDE BIBELSELSKABER, PEW RESEARCH CENTER
Før jagtede jeg kortsigtede ting og sammenlignede mig med andre. I kirken opdagede jeg noget roligt. Ms. Wang
”Når jeg sang til gudstjenesten, græd jeg tit. Jeg forstod ikke hvorfor, men det lettede trykket,” fortæller Ms. Wang (tv) om sin vej til præstegerningen. Ms. Wang ønsker ikke at få sin identitet oplyst yderligere af hensyn til sit arbejde.
Vi vil gerne hjælpe, men vi mangler ressourcer ’’
På landet i Jiangsu-provinsen er kirkerne præget af mangel på studiebibler, dårlig mental sundhed og uddannelse. Alligevel lyder kaldet om at holde håbet levende.
Af Nanna Endahl Jørgensen
Kulden bider let, da vi stiger ud af bussen ved XuanDekirken i udkanten af millionbyen Zhenjiang. Her får vi et indblik i, hvordan kirkerne trives på landet. Spurvene synger over den brede trappe, og ved indgangen til kirken stiller vi op til det store fællesfoto. “Jesus loves you!” kalder fotografen, og vi smiler på kommando. Ved døren står en slank stander til kollekten: Man scanner en QR-kode, og en smal slids tager stadig imod kontanter. Hverdagskirke i Kina anno 2025.
Kirkens bygning er forholdsvis ny, opført i etaper omkring 2010 og 2014, og kan rumme omkring 2.000 mennesker fordelt på to etager. I kælderen ligger et rum, hvor man beder hver morgen. Jeg smiler ved gensynet med julepynten, der er klistret fast på glasdørene, mens kameraer kigger med fra hjørnerne.
Udenfor er landskabet fladt og åbent med marker og lave boligblokke; vejtræerne står med lilla blomster, og telemasterne følger vejene som rytmestokke. Til frokost senere på dagen damper fisk i en hvid, boblende suppe, fanget i en af de mange floder, der snor sig gennem Jiangsu-provinsen og løber tæt forbi kirken. Vi får serveret mælk i vinglas. Små forskydninger, der viser os, hvor vi er.
En ærefuld, men svær vej
Vores guide er Ms. Wang, som også er præst i kirken. Hun kom hertil i 2018.
“Første gang, jeg trådte ind, så jeg ordet over døren,” siger hun og peger bagud mod indgangen, hvor Johannesevangeliet 3,16 står skrevet. “Det var som et lille nik,” fortæller hun. “Du er det rigtige sted. Min far sagde altid, at præstetjenesten er en ærefuld, men svær vej.”
Det begyndte, da hun sang i et kor. Dirigenten opmuntrede hende til at synge solo, fordi hendes stemme var god. Her fandt hun et fællesskab.
Senere blev hun engageret i en kirke. De var 80 personer, der samledes, og hun var den yngste. “De bad for mig,” fortæller hun. “Det gjorde noget ved mig.” Ansvar og opgaver voksede, og præsten begyndte at opmuntre hende: Måske skulle hun læse videre?
Til sidst kom anbefalingen til præsteseminariet. Hun husker den tid som travl, næsten uden mulighed for forberedelse. “Jeg bad, og så bestod jeg,” siger hun med et smil. “Det føltes som en dør, Gud selv skubbede op.”
Jeg spørger, hvad der skete med hendes tro undervejs. Hun tænker sig om. “Før jagtede jeg kortsigtede ting og sammenlignede mig med andre. I kirken fandt jeg en ro. Når jeg sang til gudstjenesten, græd jeg tit. Jeg forstod ikke hvorfor, men det lettede trykket. Senere fik tårerne sprog: kald og ansvar. At blive præst gav mig en forpligtelse og en mission.”
Hverdagen i menigheden
Som alle de andre kirker, vi besøger på turen, hører XuanDe-kirken også under China Christian Council og Three-Self Patriotic Movement. Menigheden oplyser, at
XuanDe-kirken ligger i Dantu-distriktet, som er under hastig udvikling. Nogle har lange uddannelser, andre næsten ingen skolegang.
“Jeg ønsker materialer, vi kan bygge undervisning og sjælesorg på, og noget, der også rækker ud til dem, der læser langsomt eller slet ikke,” fortæller Ms. Wang, som er præst i kirken.
der er omkring 5–600 medlemmer, og de fleste er 50–60 år. Distriktet, hvor kirken ligger, er i hastig udvikling, og prædikenen skal derfor spænde vidt.
“Nogle har lange uddannelser, andre næsten ingen skolegang. Jeg prøver at prædike i to højder på én gang,” siger hun og trækker vejret dybt. “Det er både det svære og det smukke. Behovet er tydeligt, og håbet også.”
Præsterne har svært ved at oplære nye kirkegængere i Bibelen, fordi de mangler studiebibler og andre teologiske grundbøger. De fleste bøger findes enten kun i Hongkong eller Taiwan, hvor import kræver tilladelser og mange er slet ikke oversat til kinesisk.
“Mange læser heller ikke godt,” siger Ms. Wang stille. “Det ændrer alt. Vi læser højt, vi gentager, vi taler sammen.”
Hun ser også noget andet gentage sig: “Mange, der kommeri kirken, er deprimerede. Vi vil gerne hjælpe, men vi mangler ressourcer,” fortæller hun.
Der er desværre ingen faste forløb for traumehjælp i Kina, som Bibelselskabet ellers har succes med at støtte i mange andre lande.
”Mit ønske er enkelt,” siger Ms. Wang. “Jeg ønsker materialer, vi kan bygge undervisning og sjælesorg på, og noget, der også rækker ud til dem, der læser langsomt eller slet ikke.”
Da vi siger farvel, blinker kollekt-standeren ved døren. Udenfor er luften en anelse mildere.
“Bliv ved med at vinke, til vi er kørt,” siger vores kinesiske værter, og bussen glider ud mellem de lilla vejtræer.
Jeg tænker på præstens sætning: “En ærefuld, men vanskelig vej.” Den samler dagen og peger på, hvad der faktisk kan hjælpe her.
Foto: Dan Aksel H. Jacobsen.
Fra storbyens glitrende facader til landdistrikternes kirker mødte Bibelselskabets medarbejdere kristne, der stadig drømmer om deres egen bibel.
Af Katrine Lund, fundraiser i Bibelselskabet
Kontrasternes land
Da vi lander i Nanjing lufthavn, den ottendestørste by i Kina med 8,5 millioner indbyggere, bliver vi hentet i en el-taxa. Jeg har aldrig set så mange elbiler som her. Sidst jeg var i Kina i 2010, kørte vi i små taxaer, der mindede om Indiens tuk-tuk'er.
Kina er megabyer med glitrende reklameskilte for internationale mærker som Burberry og små scootere, der fylder gaderne. Og Kina er millionbyer på landet med grå boligblokke, hvor en ny middelklasse vokser frem – som halvdelen af befolkningen i dag hører til. Men Kina er også små landsbyer i bjergene, hvor naturen er den nærmeste nabo, og levevilkårene mere udfordrede. Selvom man kan narres af den forhøjede levestandard, er behovet stadig stort for bibler der er til at betale. Kontrasterne er tydelige, og netop dét oplevede kommunikationsmedarbejder i Bibelselskabet Nanna Endahl Jørgensen og jeg på vores rejse.
Bibelen som symbol på tro og frihed
For de kinesiske kristne har Bibelen en særlig betydning, der kan være svær at forstå udefra. Mange fortæller stolt, at de er tredje- eller fjerdegenerationskristne. Det hænger sammen med de år, hvor tro ikke var tilladt i Kina. Under kulturrevolutionen i 1960-70’erne blev Bibelen forbudt, og mange ældre kristne husker tydeligt den tid. Derfor er
Bibelen i dag så central – den repræsenterer både tro og en frihed, som tidligere ikke fandtes. Selv de unge, som ikke har oplevet forbuddene, har fået historien fortalt af deres forældre og bedsteforældre og har derfor også et særligt forhold til Bibelen.
I løbet af vores besøg mødte jeg en kvinde, hvis bedstefar havde kopieret bibeltekster i hånden under kulturrevolutionen. Hun fortalte, at de havde haft én eneste bibel i kirken, som de måtte deles om. Bedstefaren havde skrevet bibelvers af i hånden, så flere kunne få glæde af dem. I dag arbejder kvinden, der er fjerdegenerationskristen, på Amity Printing Press – verdens største bibeltrykkeri.
”Min drøm er, at alle i Kina skal få deres egen bibel,” fortæller hun.
Og netop det drømmer mange kinesiske kristne om. Under et besøg i Xuyi-kirken i Huai’an så jeg tydeligt, at Bibelen er værdifuld for kineserne. Mange kirkegængere havde deres bibler med, fyldt med æselører og ganske nedslidte. Med din støtte kan vi trykke og distribuere bibler, så de bliver til at betale for de troende i Kina.
Smukke templer står i stærk kontrast til de mange grå boligblokke fra kommunismens tid. Et billede på de mange lag i Kina.
Fotos: Dan Aksel H. Jacobsen.
Fra storbyen til landsbyen er gaderne fyldt med de små scootere, der er blevet hverdagens transportmiddel.
De unge hungrer efter Guds ord
Dais liv ændrede sig brat, da hun som ung blev lam. Troen blev hendes vendepunkt – og i dag leder hun en stor menighed, hvor unge voksne spiller en central rolle.
Af Katrine Lund
Under vores besøg i Kina mødte jeg Dai – en kvinde med et smittende smil og et åbent sind. Hvor mange andre var mere tilbageholdende, var hun ivrig efter at dele sin historie. Som 26-årig blev Dai lam i benene kun en måned efter, at hun havde født sin søn. Hun havde aldrig betragtet sig selv som troende, men i en tid, hvor alt syntes at falde fra hinanden, takkede hun ja, da hendes onkel inviterede hende med i kirken. Troen blev hendes livline. Ti år senere kunne hun gå igen, og hun besluttede at fordybe sig i teologien. Efter 11 års studier blev hun præst.
Unge i centrum
I dag, som 50-årig, leder hun en kirke i Zhenjiang med omkring 3.000 medlemmer og fire søndagsgudstjenester. Menigheden samles ikke kun til gudstjeneste: fra tirsdag til lørdag mødes små grupper til bibelstudier og fællesskab. Omkring hver femte kirkegænger er mellem 20 og 40 år, og mange af de unge mødes også i digitale bibelgrupper. Her deler de tanker, holder hinanden fast på den daglige læsning og diskuterer, hvordan troen former deres hverdag. Hver tirsdag samles de online for at gå endnu dybere ind i Bibelen.
Dai ser de yngre generationer som en afgørende del af kirkens fremtid.
“De studerende er meget seriøse og hungrer efter Guds ord,” fortæller hun.
Sammen med flere af de unge engagerer hun sig også uden for kirkens mure: de besøger mennesker, der kæmper med misbrug, ensomhed eller livet på gaden, uddeler mad og giver Bibelen videre.
Dai er præst og ser de yngre generationer som en afgørende del af kirkens fremtid.
Foto: Dan Aksel H. Jacobsen.
Xuyi-kirken har en meget aktiv menighed, og to gange om ugen mødes omkring 300 frivillige først til sang og bøn og derefter gør de rent.
”Bed for os,” fortæller en anonym præst, da jeg spørger ham, hvad vi i Danmark kan gøre for de kristne i Kina.
Indenfor er forkyndelsen fri. Udenfor er den ikke
Mens børn og unge ifølge kinesisk lov ikke må deltage i organiserede religiøse aktiviteter, kan kirker stadig dele evangeliet inden for egne rammer. En anonym præst gør alt, hvad han kan, for at engagere nye kristne i kirkens fællesskab.
Af Nanna Endahl Jørgensen
Lyset fra stadionagtige lamper hænger højt og skarpt over de brune kirkebænke. Et kæmpestort rødt neonkors lyser op mellem to storskærme. En kvinde på podiet synger os ind, klaveret svarer, og koret løfter sig med lyserøde kraver over de lange, hvide gevandter.
Klokken er lidt over otte søndag morgen, og vi er blevet inviteret til gudstjeneste i et kirkeanlæg på omkring 2.500 m² i Huai’an i den nordlige del af Jiangsu-provinsen. Her passerer man en låst port og registrerer sig ved indgangen for at gå til gudstjeneste. Kirken er registreret under Three-Self Patriotic Movement og China Christian Council, som er den eneste protestantiske kirke, der officielt er tilladt i Kina.
Denne morgen er bænkerækkerne tætpakkede. Omkring 1.600 mennesker har fundet plads. Bibler med flossede rygge slås op, små notesbøger med æselører tages frem, kuglepenne kradser korte sætninger og glider tilbage i skødet. En ung fyr veksler mellem at støtte hovedet mod bænken foran sig og mod sin bedstemor, der ikke fortrækker en mine.
Præsten træder op på prædikestolen og læser op fra Lukasevangeliet kapitel 15. Temaet for dagens prædiken er ”vækkelse”. Hun beretter om den fortabte søn og sammenligner lignelsen med en problematik, hun mener, er fremtrædende i nutidens Kina, hvor alt for mange forældre må støtte deres børn ud over, hvad der er forventeligt, siger hun.
En ældre mand træder et halvt skridt ud på midtergangen med Bibelen åben i sine glatte hænder. Han mangler tænder, og over brynene ligger smalle, hvide striber, dér hvor solen ikke rammer, når han spærrer øjnene op. De lange negle kradser hurtigt i det tætte, sorte, karseklippede hår og hans blik pendler mellem prædikestolen og siderne foran ham. Jeg når at tænke på, hvilket liv der venter ham uden for kirkens mure.
Amazing Grace på erhu og pipa
Dagen før gudstjenesten er vi på rundvisning i kirken. Døren til et administrationsrum står på klem, og vi får lov til at overhøre et af kirkens tre orkestre øve ”Amazing Grace” på både erhu, yangqin og pipa. De er 16 medlemmer i orkestret, og kun dirigenten er professionel. Musikerne bærer farverige kostumer i stil med de kinesiske minoritetsfolk, der oprindeligt spiller instrumenterne.
Om aftenen mødes vi til en officiel middag med kirkens præster og ledere. Vi sidder rundt om et stort bord med en glasdækket drejetallerken i midten, der langsomt glider rundt. Uden jeg når at spørge, bremser en præst ved min side pladen og lægger et stykke fisk og et par grøntsager over på min tallerken:
“Vær sød at spise,” siger han og giver pladen et nyt skub.
Bed for kirken i Kina
Præsten, som ønsker at optræde anonymt af hensyn til sit arbejde, fortæller mig om den velfungerende menighed.
”Vi driver over 30 forskellige grupper som for eksempel bi-
beltræning og læsekurser. To gange om ugen mødes omkring 300 frivillige først til sang og bøn og derefter gør de rent,” fortæller han mig.
Selv driver han et ungdomsfællesskab:
”Hver gang kommer der én eller to nye,” fortæller han.
Ungdomsfællesskabet tæller omkring 120 og er delt i syv grupper opkaldt efter Åndens frugter: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed (Paulus’ Brev til Galaterne, kap. 5, vers 22). Målet er en dag at udvide ungdomsfællesskabet med ni grupper. Præsten bruger kunstig intelligens til at lave små multiple-choice-spørgsmål ud fra søndagens tekst:
“Svarer de forkert, forklarer jeg hvorfor. Mange er nye i Bibelen,” fortæller han mig.
I Kina er det nemlig ikke tilladt for børn under 18 år at deltage i nogle former for religiøse aktiviteter. Rammerne er tydelige, fortæller præsten:
“Indenfor er forkyndelsen fri. Udenfor er den ikke.”
Han savner at kunne sprede de positive budskaber fra Bibelen til mennesker uden for kirken, og da jeg spørger ham, hvad vi i Danmark kan gøre for de kristne i Kina, afslutter han:
”Bed i jeres kirke. Bed for kirken i Kina. Det sætter vi pris på.”
Ved gudstjenesten bliver prædikenen afsluttet med en bøn for de syge og svage. Rundt omkring noterer folk stille. Papiret fra en kvindes hæfte snitter bænken, da hun rejser sig for at give plads til en anden, som løber ud med telefonen for øret. En anden stryger pegefingeren langs næseryggen, som for at holde takten i ordene. Menigheden bekender troen og samler sig i bøn. Den ældre mand i midtergangen falder sammen på knæene. Panden rammer gulvet, og han folder sine hænder. Amen.
VIL DU HJÆLPE MED AT GØRE BIBELEN TILGÆNGELIG FOR KRISTNE I KINA?
I Xuyi-kirken kan kristne kinesere købe bibler til reduceret pris, fordi papiret er doneret gennem De Forenede Bibelselskaber. Du kan være med til at støtte på MobilePay 62903 eller kontonummer 30001 9000488, mrk. ’bibelpapir’
I Xuyi-kirken, som ligger i et landdistriktet Huai’an, passerer man en låst port og registrerer sig ved indgangen for at gå til gudstjeneste. Kirken er nemlig en del af China Christian Council og Three-Self Patriotic Movement, som er de to søsterorganisationer, der fører tilsyn med de registrerede protestantiske kirker i Kina.
En iransk præst opfordrer til bøn for Iran dagen efter de første israelske luftangreb i juni.
Da missilerne faldt, åbnede tv'et et trygt rum
På få timer gjorde SAT-7 skærmen til et sted for ro, råd og fællesskab i Iran.
Da de israelske luftangreb ramte de iranske atomanlæg den 12. juni 2025, reagerede SAT-7 hurtigt. Den persisksprogede tv-kanal, SAT-7 PARS, satte allerede dagen efter ekstra live-udsendelser på programmet for at give bange iranere et sted at søge ro og støtte i stuen.
Et shelter fuld af fred
Samme aften gik talkshowet Mirror i luften med bøn og samtale. En præst formulerede det, mange følte:
“Vi kan bede for Iran til Gud, som er større end alle grænser. Den Gud, vi tror på, hører os.”
Kort efter fulgte en live-bøn, og en episode af lovsangsprogrammet Heavenly Worship blev brugt til bøn for fred midt i krigen. To dage senere tog tv-programmet New Identity fat på, hvordan krigen påvirker børn. En fagperson gav råd til forældre om, hvordan de kunne støtte børns mentale helbred i en krisetid.
Dagen efter fulgte børneprogrammet Church4Kids op. Beskeder væltede ind fra børn, der ikke kunne sove. Værterne opmuntrede dem til at sætte ord på og udtrykke følelserne.
“Det er som et shelter fuld af fred,” skrev en ung seer. En anden: “Tak, fordi I er ved vores side. Det giver håb.” Udsendelserne blev understøttet af SAT-7s hjælpelinje (Viewer Support), som fulgte op én til én. I årets første seks måneder havde SAT-7 på tværs af sine fire kanaler
samtaler med 44.000 seere. Samtidig nåede indholdet bredt ud på Facebook med 6,2 millioner reaktioner. Tallene er ikke hele fortællingen, men de viser, at nogen svarer, når mennesker rækker ud.
Hjælp, der virker
For seerne er det ikke teologi, der tæller, men nærvær i en nødsituation: en rolig stemme, brugbare råd og et fællesskab, der kan samles i realtid – også når mødesteder er lukkede. Eller som en seer sagde:
“Bare at vide, at nogen bærer med, bringer trøst.”
Bag indsatsen ligger et målrettet arbejde med at gøre hjælpen virksom. I marts vedtog SAT-7 en ny strategi for 2026–28, og målet er enkelt: at møde mennesker dér, hvor de er – fra dem, der leder efter ro i kaos, til dem, der aktivt søger troens sprog til hverdagen.
HVAD ER SAT-7?
SAT-7 er en kristen, ikke-kommerciel medieorganisation, der producerer og sender tv og digitalt indhold på arabisk, persisk og tyrkisk til seere i Mellemøsten og Nordafrika. Organisationens formål opsummeres som “Making God’s love visible” og den arbejder tværkirkeligt for at støtte de lokale kirker og aflive misforståelser om kristen tro.
VIL DU STØTTE SAT-7S ARBEJDE MED AT GIVE HÅB OG TRØST I SVÆRE TIDER?
Støt på MobilePay 62903 eller kontonummer 3001 9000488, mrk. 'SAT-7'.
Foto: SAT-7. Screendump fra YouTube.
Af Nanna Endahl Jørgensen
Når konfirmander spejler sig i Bibelen
Nyt undervisningsmateriale giver konfirmander sprog for tro, tvivl og hverdagsliv og engagerer dem aktivt i refleksionen, fortæller sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen.
Af Nanna Endahl Jørgensen
”Troen er ikke et quickfix, men et nyt perspektiv,” understreger Inge Lindhardt Mikkelsen.
Hun er sognepræst i Fredens sogn i Aarhus Stift og medforfatter til undervisningsmaterialet En bog til livet, som henvender sig til alle, der underviser konfirmander.
Her får bibelfortællingerne lov til at tale direkte ind i unges liv.
”Bibelen bliver ved med at åbne sig,” siger hun. ”År efter år opdager man noget, der er hyperaktuelt og taler ind i de unges erfaringer.”
Målet er genkendelse. Misundelse, konflikter, ulykkelig forelskelse – alt det grundmenneskelige går igen i Bibelen. Når konfirmanderne kan spejle sig i personerne, føler de sig inkluderet, og undervisningen bliver relevant. Samtidig åbnes der for andre svar på livets store spørgsmål.
Nye perspektiver
En bog til livet rummer 30 fortællinger fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, udvalgt med fokus på genkendelighed og relevans. Grundfortællinger som skabelse og syndefald er med, og naturligvis også påskens drama. Fra Det Nye Testamente er Jesus' måde at møde mennesker på, uden fordømmelse, en central pointe.
”Vi lever i en kultur, hvor dommen falder hurtigt. Her kan Bibelens radikale blik på tilgivelse noget særligt,” mener Inge Lindhardt Mikkelsen og fortsætter: ”Vi tilgiver ikke kun, når det føles rimeligt. Vi øver os i overbærenhed, også når det er svært. Fortællingerne inviterer til at se mennesket bag handlingen.”
Livets vilkår
Bibelens beretninger insisterer også på, at nye veje kan åbne sig, når man står i noget svært.
”Det kan være en trøst for mange unge,” mener Inge Lindhardt Mikkelsen.
Hun peger på historien om Lea og Rakel, der sætter ord på jalousi, det at blive valgt fra og at finde værdighed, også når man ikke får det, man længes efter.
”Jakob forelsker sig i Rakel, men bliver først gift med Lea, som må leve med følelsen af at stå i skyggen. Alligevel bliver hun set. I fortællingen får hun børn og oplever, at hun ikke er glemt.”
Budskabet er dobbelt: Der findes vilkår, vi må acceptere, og samtidig står vi ikke alene. Gud kan vise omsorg på uventede måder.
”Vi vil give konfirmanderne fortrolighed med de store tekster og mod på at læse sig selv ind i dem,” afslutter Inge Lindhardt Mikkelsen.
Konfirmanderne bliver en del af processen Ved siden af undervisningsmaterialet følger også den personlige dagbog Mine noter, hvor konfirmanderne selv kan skrive, tegne og reflektere. Dagbogen knytter sig tematisk til de 30 bibelfortællinger i En bog til livet og gør undervisningen mere personlig og engagerende. Her får konfirmanderne mulighed for at gøre deres egne erfaringer og tanker til en del af forløbet – og dermed gøre kristendommens budskaber nærværende i deres eget liv.
Inge Lindhardt Mikkelsen er sognepræst iFredens sogn i Aarhus Stift og medforfatter til undervisningsmaterialet En bog til livet. Bibelens beretninger insisterer på, at nye veje kan åbne sig, når man står i noget svært.
Foto: Christian Roar Pedersen.
Nyheder til koNfirmaNdeN
UDGAVE
Bibelen 2020 til konfirmander
Ud over den komplette bibeltekst i Bibelen 2020-oversættelsen rummer denne udgave læseruter og genveje til centrale fortællinger og personer. Hver bog har sin egen forside med et fremhævet vers, og der er et grafisk overblik over sammenhængen mellem Bibelens bøger samt masser af bonusmateriale.
En oplagt bibel til brug i undervisningen eller som gave ved selve konfirmationen.
KR. 299,95
KR. 269,95 V/MIN. 10 STK.
En bog til livet
Undervisningsvejledning
Oplæg til 30 undervisningsgange
Mine noter
”Elevmaterialet kalder på kreativitet, tilegnelse og selvforglemmelse”
KIRKE.DK
En bog til livet rummer oplæg til 30 undervisningsgange med hver sit tema, der er bygget op efter en fast formel:
Tre salmeforslag.
Henvisning til undervisningens bibeltekst.
Genfortælling af bibelhistorie.
Tænkespørgsmål til konfirmanderne.
Forslag til fælles drøftelse.
Ideer til aktiviteter, små øvelser og konkrete opgaver.
Refleksion med tematisk perspektivering.
KR. 249,95 NY
192 sider hardback
Dagbog for konfirmander
Mine noter er konfirmandens personlige dagbog med opgaver, spørgsmål og plads til noter og tegninger. Dagbogen tager afsæt i de 30 temaer fra En bog til livet og er den perfekte støtte til konfirmandundervisningen.
Materialet er udviklet og testet af fire erfarne præster: Sofie Bonde Eriksen, Mette Hvid-Olsen, Charlotte Locht og Inge Lindhardt Mikkelsen
KR. 99,95
KR. 89,95 V/MIN. 10 STK.
’’
Hvis dette trykkeri var blevet etableret i et andet land, ville antallet af kristne i Kina være meget mindre, end det er i dag.
Bibler på bånd
På verdens største bibeltrykkeri bliver der hvert år trykt millioner af bibler. En del går til menigheder i Kina, hvor doneret papir holder prisen nede for de fattigste kristne.
Lyden rammer først: en konstant brusen af maskiner, der spyr lange bånd af tyndt, hvidt papir ud i en fast rytme. Ruller drejer, knive skærer, og bunker af færdige bibler glider over i stabler, der pakkes i papkasser. Lugten af tryksværte hænger i luften. Mellem rækkerne af maskiner bevæger medarbejdere sig rutineret, tjekker sider, justerer maskiner. Her, på Amity Printing Company i Nanjing i den østlige del af Kina, forlader millioner af bibler hvert år trykkeriet – nogle til kinesiske landsbykirker, andre til menigheder på den anden side af kloden.
Høje ambitioner
Amity Printing Company blev grundlagt i 1986 som et samarbejde mellem Amity Foundation og De Forenede Bibelselskaber. Siden er der produceret over 280 millioner bibler, heraf over 95 millioner til kristne kinesere. Trykkeriet er det eneste i Kina, der officielt er godkendt til at trykke og distribuere bibler til brug inden for landets grænser. Biblerne distribueres kun via registrerede kirker og boghandlere under kirken – aldrig gennem almindelige boghandlere eller onlineplatforme.
Administrerende direktør Luke Liu viser os rundt mellem de store maskiner. Han har arbejdet her i 39 år, men kendte intet til Bibelen, da han begyndte som nyuddannet.
”Først da jeg så, hvordan kristne reagerede, når de fik
deres bibel, forstod jeg, hvilken forskel den gør,” fortæller Luke Liu. ”Det er en ære at være en del af dette arbejde, som giver Guds ord til mennesker i Kina og over hele verden,” siger han og understreger betydningen af, at trykkeriet ligger lige netop her:
”Hvis dette trykkeri var blevet etableret i et andet land, ville antallet af kristne i Kina være meget mindre, end det er i dag.”
Det officielle tal for kristne i Kina er 46 millioner, men mange vurderer, at der reelt er over 100 millioner.
”Inden november 2026 håber jeg, at vi har rundet 300 millioner, trykte bibler siden begyndelsen,” siger Luke Liu.
Samtidig drømmer han om at udvide arbejdet i Afrika, hvor mange kristne stadig mangler adgang til en bibel, og hvor erfaringerne fra Kina kan bruges til at holde prisen nede.
Tro på trykkeriet
I et kontor tæt på produktionshallen sidder 41-årige Wang Youmin. Hun fandt sin tro for 15 år siden, da en ven inviterede hende i kirke. Siden har hun set det som en gave fra Gud at arbejde et sted, hvor Bibelen trykkes:
”Som kristen og som ansat i en virksomhed, der trykker Bibelen, ser jeg mit arbejde som en særlig nåde fra Gud,” siger hun.
Luke Liu
Af Nanna Endahl Jørgensen
Troen blev også hendes støtte under corona, da en vigtig bibelleverance var ved at strande på grund af mangel på containere. Leveringen skulle nå frem til et særligt kirkeevent, og forsinkelse var ikke en mulighed.
”Jeg bad til Gud, og vi fik plads i tide. Biblerne nåede frem. Det var Guds nåde,” fortæller hun.
Når hun ikke er på arbejde, er hun frivillig i sin kirke. Hun håber, at flere vil læse og værdsætte Bibelen:
”Dens ord er Guds ord, og de kan lede os i hverdagen.”
Doneret papir
Meget af det papir, der bruges til at trykke bibler i Kina, doneres gennem De Forenede Bibelselskaber, som Bibelselskabet i Danmark også er en del af. Det holder prisen nede, så en bibel kan sælges for omkring 22 yuan (cirka 20 danske kroner). Selv om det er et lille beløb set med vestlige øjne, vil det for mange kinesiske kristne i landdistrikterne, som har lave indkomster, være mere, end de har råd til.
Selv med 100 millioner kristne i Kina mangler evangeliet stadig at nå ud til omkring 1,3 milliarder mennesker. Mange kirker forærer en bibel til nye troende, og mange kristne giver også bibler til ikke-kristne i familien og vennekredsen. Lavprisudgaver af Bibelen gør det muligt at holde denne tradition i hævd.
Efter kulturrevolutionen i Kina var manglen på bibler enorm.
Kinesiske kristne bad De Forenede Bibelselskaber om hjælp – og sådan blev Amity Printing Company grundlagt.
Administrerende direktør Luke Liu har været med fra begyndelsen.
Da trykkeriet skulle etableres, blev den første udenlandske leder, amerikaneren Peter McCann, inviteret ud til den jord, hvor trykkeriet skulle ligge. Dengang var området blot en mudret rismark. Her delte de lokale drømmen om at få et trykkeri, så kristne i Kina kunne få adgang til Bibelen.
VIL DU HJÆLPE MED AT GØRE BIBELEN TILGÆNGELIG FOR KRISTNE I KINA?
Du kan støtte på MobilePay 62903 eller kontonummer 30001 9000488, mrk. ’bibelpapir’
Medarbejder på Amity Printing Company Wang Youmin ser sit arbejde som en særlig nåde fra Gud.
Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte:
»Herre, frels mig!«
Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«
MATTHÆUSEVANGELIET KAPITEL 14, VERS 30–31
“Straks” går igen i beretningen om Peter, der går på søen mod Jesus. For musiker Jonas H. Petersen giver ordet ham en dyb ro og en påmindelse om, at Gud altid er nær.
Af Nanna Endahl Jørgensen
Musiker Jonas H. Petersen fra bandet Hymns from Nineveh vender igen og igen tilbage til fortællingen om vandringen på søen (Matt 14,22–33). Ét ord står klart for ham: “straks”.
“Jeg spejler mig i Peter,” siger Jonas H. Petersen. “Nogle dage føles det, som om jeg kan gå på vandet. Andre dage ser jeg stormen, bliver bange og synker. Så er der kun én bøn tilbage: ‘Herre, frels mig.’ Og så – straks – rækker Jesus hånden ud.”
For Jonas H. Petersen er “straks” et ord, der giver ro.
“Det er et handlingsord. Ikke ‘om lidt’, men et ‘nu’,” fortæller han.
I Bibelen kaldes Gud ”lys”. For Jonas H. Petersen har “straks” næsten lysets hastighed over sig.
“Når jeg beder, bliver jeg straks hørt. Også de dage, hvor jeg ikke mærker det. Ligesom lysets hastighed er konstant, er Kristi nærhed det også,” siger han.
I teksten dukker “straks” op flere gange: Når disciplene bliver bange, og Jesus siger “Frygt ikke, det er mig!”, og når Peter synker, og Jesus griber ham.
“Den strakshed møder både min frygt og min tvivl,”
siger Jonas H. Petersen. “Jeg kender angsten og mørket. Men netop dér lyder ‘frygt ikke’ – straks. Og frelsen kommer – straks.”
Fortællingen bliver også en påmindelse om fokus. “Peter synker, da han kigger på stormen,” siger Jonas H. Petersen. “Det kender jeg fra min hverdag: Der er meget, der larmer. Læringen er at holde blikket på Kristus. Så mister stormen sin kraft.”
Og hvad med ordene: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Jonas H. Petersen overvejer tonen.
“Måske er det en formanende stemme. Måske er den mild, nærmest med et smil: ‘Åh, nu igen, fjollerik.’ Men uanset hvad kommer frelserhånden først. Før efterrationaliseringen. Før analysen. Straks.”
“Derfor bliver denne fortælling ved med at bære mig,” siger han. “Når jeg tvivler, er hånden der allerede. Når jeg er bange, lyder ‘frygt ikke’. Og når jeg beder, bliver jeg hørt – straks.”
MUSIKER JONAS H. PETERSEN
· Født i 1987, opvokset i Vestjylland og i Botswana i det sydlige Afrika, hvor forældrene var udsendt som missionærer
· Sanger og sangskriver i soloprojektet Hymns from Nineveh, der har udgivet syv albums
· Salmedigter med bidrag til bl.a. Kirkesangbogen og Morgensangbogen
· Modtog Bibelselskabets Pris i 2014 og hædersprisen Kirkeminister Mette Madsens legat i 2025
· Medvirkede i foråret 2025 i DR-dokumentaren “Jonas genopstår”
Foto:
Julie Montauk.
Danmark skal have en ny autoriseret bibel
De første prøveoversættelser er klar.
Der er tale om nye oversættelser af Første Mosebog og Højsangen fra Det Gamle Testamente og Markusevangeliet og Paulus’ brev til menigheden i Filippi fra Det Nye Testamente.
Bibelselskabets medlemmer modtager automatisk nye prøveoversættelser som e-bog.
Du kan melde dig ind på følgende måder:
• Gå ind på bibelselskabet.dk/medlem.
• Ring til os på 33 12 78 35, så hjælper vi dig.
• Scan QR-koden. Så lander du på vores medlemsside.
PRIS KR. 100,-
VIL DU STØTTE ARBEJDET I KINA?
Verdens største bibeltrykkeri ligger i Kina. Her står man klar til at trykke endnu flere bibler. Det eneste, der mangler, er papir. For kun 20 kroner kan du give papir til én bibel. Med en gave på 400 kroner kan du give papir til 20 bibler!