DENNE BIBEL TILHØRER:
JEG ER DØBT:
JEG ER KONFIRMERET:
KONFIRMATIONSORD:
PRÆST: KIRKE:
DEN NYE AFTALE
Det Nye Testamente
EVANGELIERNE
Elsk jeres fjender / Matthæusevangeliet / s. 1256
Hemmeligheden om Guds søn / Markusevangeliet / s. 1302
Gode nyheder til fattige / Lukasevangeliet / s. 1330
Vejen, sandheden og livet / Johannesevangeliet / s. 1380
APOSTLENES GERNINGER
De første kristne / Apostlenes Gerninger / s. 1416
BREVENE
Kristus døde for alle / Paulus’ Brev til Romerne / s. 1464
Kærligheden er størst / Paulus’ Første Brev til Korintherne / s. 1486
Ånden giver liv / Paulus’ Andet Brev til Korintherne / s. 1508
Et liv i frihed / Paulus’ Brev til Galaterne / s. 1522
Ét håb, én tro, én dåb og én Gud / Paulus’ Brev til Efeserne / s. 1530
Han blev ligesom et menneske / Paulus’ Brev til Filipperne / s. 1538
Kærlighed og tilgivelse / Paulus’ Brev til Kolossenserne / s. 1544
De døde vågner / Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne / s. 1550
Lad jer ikke skræmme / Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne / s. 1556
Troens hemmelighed / Paulus’ Første Brev til Timotheus / s. 1560
Vær venlig og tålmodig / Paulus’ Andet Brev til Timotheus / s. 1568
Vær et forbillede / Paulus’ Brev til Titus / s. 1574
Tag imod en elsket trosfælle / Paulus’ Brev til Filemon / s. 1578
Den Nye Aftales indhold fortsat ...
Den nye ypperstepræst / Brevet til Hebræerne / s. 1580
Tro kræver handling / Jakobs Brev / s. 1598
I er Guds folk / Peters Første Brev / s. 1604
1.000 år er som én dag for Gud / Peters Andet Brev / s. 1612
Gud er kærlighed / Johannes’ Første Brev / s. 1616
Elsk hinanden / Johannes’ Andet Brev / s. 1622
Efterlign dem, der gør det gode / Johannes’ Tredje Brev / s. 1624
Gudløse mennesker / Judas’ Brev / s. 1626
ÅBENBARINGEN
En ny himmel og en ny jord / Johannes’ Åbenbaring / s. 1630
Bibelen er en stor og mangfoldig bog. En bog med 66 bøger og lige så mange begyndelser. I efterskriftet bagest i bogen finder du ideer til, hvor du kan begynde din læsning, og inspiration til at vælge dit eget konfirmationsord.
BIBELENS BØGER
I ALFABETISK RÆKKEFØLGE
Amos’ Bog s. 1174
Anden Kongebog s. 432
Anden Krønikebog s. 508
Anden Mosebog s. 82
Anden Samuelsbog s. 358
Apostlenes Gerninger s. 1416
Brevet til Hebræerne s. 1580
Daniels Bog s. 1130
Dommerbogen s. 276
Esajas’ Bog s. 868
Esters Bog s. 582
Ezekiels Bog s. 1076
Ezras Bog s. 548
Femte Mosebog s. 200
Fjerde Mosebog s. 158
Første Kongebog s. 394
Første Krønikebog s. 472
Første Mosebog s. 16
Første Samuelsbog s. 316
Habakkuks Bog s. 1214
Haggajs Bog s. 1226
Hoseas’ Bog s. 1148
Højsangen s. 856
Jakobs Brev s. 1598
Jeremias’ Bog s. 976
Jobs Bog s. 594
Joels Bog s. 1166
Johannes’ Andet Brev s. 1622
Johannesevangeliet s. 1380
Johannes’ Første Brev s. 1616
Johannes’ Tredje Brev s. 1624
Johannes’ Åbenbaring s. 1630
Jonas’ Bog s. 1192
Josvabogen s. 248
Judas’ Brev s. 1626
Klagesangene s. 1062
Lukasevangeliet s. 1330
Malakias’ Bog s. 1246
Markusevangeliet s. 1302
Matthæusevangeliet s. 1256
Mikas Bog s. 1196
Nahums Bog s. 1208
Nehemias’ Bog s. 562
Obadias’ Bog s. 1188
Ordsprogenes Bog s. 806
Paulus’ Andet Brev til Korintherne s. 1508
Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne s. 1556
Paulus’ Andet Brev til Timotheus s. 1568
Paulus’ Brev til Efeserne s. 1530
Paulus’ Brev til Filemon s. 1578
Paulus’ Brev til Filipperne s. 1538
Paulus’ Brev til Galaterne s. 1522
Paulus’ Brev til Kolossenserne s. 1544
Paulus’ Brev til Romerne s. 1464
Paulus’ Brev til Titus s. 1574
Paulus’ Første Brev til Korintherne s. 1486
Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne s. 1550
Paulus’ Første Brev til Timotheus s. 1560
Peters Andet Brev s. 1612
Peters Første Brev s. 1604
Prædikerens Bog s. 844
Ruths Bog s. 310
Salmernes Bog s. 652
Sefanias’ Bog s. 1220
Tredje Mosebog s. 128
Zakarias’ Bog s. 1230
FIND DET HURTIGT
Skabelsen
Første Mosebog
kap. 1 vers 1 – kap. 2 vers 4, s. 17
Adam og Eva
Første Mosebog
kap. 2 vers 4 – kap. 3 vers 24, s. 18
Babelstårnet
Første Mosebog kap. 11 vers 1-9, s. 26
Bjergprædikenen
Matthæusevangeliet kap. 5 – kap. 7, s. 1261
Den barmhjertige samaritaner
Lukasevangeliet kap. 10 vers 25-37, s. 1352
Den fortabte søn
Lukasevangeliet kap. 15 vers 11-32, s. 1361
Den gyldne regel
Matthæusevangeliet kap. 7 vers 12, s. 1265
De ti bud
Anden Mosebog kap. 20 vers 1-21, s. 104
Fadervor
Matthæusevangeliet kap. 6 vers 9-13, s. 1263
Lad de små børn
Markusevangeliet kap. 10 vers 13-16, s. 1318
Næstekærlighed
Matthæusevangeliet kap. 22 vers 36-39, s. 1289
Tro, håb og kærlighed
Paulus’ Første Brev til Korintherne kap. 13, s. 1501
Jul:
Jesus’ fødsel
Lukasevangeliet kap. 2 vers 1-20, s. 1334
Jul:
De vise mænd
Matthæusevangeliet kap. 2 vers 1-12, s. 1257
Påske:
Nadveren, skærtorsdag
Matthæusevangeliet kap. 26 vers 17-29, s. 1295
Påske:
Henrettelsen, langfredag
Markusevangeliet kap. 15 vers 1-41, s. 1327
Påske:
Opstandelsen, påskedag
Johannesevangeliet kap. 20 vers 1-23, s. 1412
Pinse: Helligånden
Apostlenes Gerninger kap. 2 vers 1-11, s. 1418
1Gud skaber himlen og jorden
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 2 Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørkt over dybet. Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet. 3 Han sagde: »Bliv lys!« og straks kom der lys. 4 Gud syntes godt om lyset, og han skilte det fra mørket 5 og kaldte lyset for dag og mørket for nat. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.
6 Nu sagde Gud: »Der skal være en hvælving midt i dybet, så der bliver et sted, hvor der ikke er vand.« 7 Og han formede en hvælving, så vandet blev delt: Noget af vandet var over hvælvingen og resten nedenunder.
8 Gud kaldte hvælvingen for himmel. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.
9 Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig ét sted, så det faste land bliver synligt,« og straks blev det sådan. 10 Gud kaldte det faste land for jorden, og han kaldte stedet, hvor vandet var, for hav. Gud syntes godt om det, 11 og han sagde: »Jorden skal blive grøn. Der skal vokse alle slags grønne planter og frugttræer,« og straks blev det sådan: 12 Alle slags grønne planter og frugttræer spirede frem af jorden, og Gud syntes godt om det. 13 Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.
14 Nu sagde Gud: »Der skal være lysende himmellegemer, så man kan kende forskel på nat og dag. Man skal vide, at år og dage går, og hvornår det er helligdag. 15 De skal lyse ned på jorden oppe fra himlen.« Og straks blev det sådan: 16-18 Gud formede de to store lys og alle stjernerne og satte dem på himlen til at lyse ned på jorden. Det største lys til at herske over dagen og det lille til at herske over natten, så der er forskel på lys og mørke. Gud syntes godt om det. 19 Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.
20 Så sagde han: »Havet skal vrimle med levende væsener, og over jorden, under himlens bue, skal der flyve fugle.« 21 Gud formede de store havdyr, alle slags levende væsener i vandet og alle slags fugle, og han syntes godt om det. 22 Gud velsignede dem og sagde: »Formér jer og bliv så mange, at vandet i havet og himlen over os bliver fyldt med liv.« 23 Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.
24 Så sagde Gud: »Jorden skal give liv til alle slags levende væsener: store dyr, smådyr, ja, alle slags dyr.« Og straks blev det sådan. 25 Gud formede hver enkelt dyreart på jorden, og han syntes godt om dem. 26 Gud sagde til sig selv: »Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.« 27 Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde 28 og velsignede dem, så de ville få mange børn og et langt liv. Han sagde til dem: »Få børn, og bliv så mange, så I kan fylde hele jorden og tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden. 29 Alle planter og frugttræer på jorden er jeres. Dem skal I leve af. 30 Og alle levende dyr, fugle og smådyr skal spise af de grønne planter.« Sådan blev
det. 31 Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig godt om det. Og det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.
2Sådan blev himlen og jorden skabt. 2 På den syvende dag var Gud færdig med sit arbejde. Den dag holdt han fri. 3 Og Gud gav den syvende dag en særlig betydning og et særligt formål, for det var på den dag, han var færdig med at skabe alting. 4 Det var historien om, hvordan himlen og jorden blev skabt.
Gud skaber de første mennesker
Da Gud havde skabt jorden og himlen, 5 voksede der stadig ingen buske eller grønne planter på jorden. For Gud havde endnu ikke sendt regn, og der var ingen mennesker til at dyrke jorden. 6 Men nu steg en kilde op fra undergrunden og vandede jorden med ferskvand. 7 Gud tog noget ler fra jorden og formede mennesket af det. Han pustede livets åndedræt ind i næseborene på mennesket, så det blev levende.
8 Gud havde plantet en have ude østpå i Eden, og efter at han havde skabt mennesket, lod han det bo dér. 9 Han fik alle slags smukke træer med gode frugter til at vokse frem. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver viden om både godt og ondt.
10 Fra Eden løb der en flod, som vandede haven. Derefter delte den sig, så den blev til fire floder. 11 Den ene flod hedder Pishon, den vander hele landet Havila, hvor der både findes 12 det reneste guld, duftende harpiks og skinnende ædelsten som onyks. 13 Den anden flod, Gihon, vander landet Nubien. 14 Den tredje flod, Tigris, løber øst for Assyrien. Den fjerde flod er Eufrat.
15 Gud tog nu mennesket med ind i Edens have og satte ham til at dyrke og passe den. 16 »Du må spise af hvert eneste træ i haven,« sagde han til mennesket og fortsatte: 17 »Bortset fra træet, der giver viden om både godt og ondt. Hvis du spiser frugt fra det træ, så vil du dø!«
18 Gud tænkte ved sig selv: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en, der kan stå ved hans side.« 19-20 Gud tog derfor noget jord og formede alle de vilde dyr og fuglene og bragte dem hen til mennesket, for at han skulle give dem navn. Sådan fik alle dyr og fugle navn og kom til at hedde præcis det, som mennesket kaldte dem. Men ingen af dem passede til mennesket.
21 Gud lod derfor mennesket falde i en dyb søvn, og mens han sov, fjernede Gud et af menneskets ribben og erstattede det med kød. 22 Af ribbenet dannede han en kvinde, som han tog med hen til manden. 23 Manden udbrød:
»Denne gang er knoglerne som mine egne, kødet som mit eget kød.
Hun er taget ud af mig.
BIBELENS MANGE GENRER
Normalt finder man ikke lovparagraffer, kærlighedsdigte og slægtsfortællinger i samme bog. For det er alle sammen forskellige genrer af litteratur. Men i Bibelen møder man det hele. Man kan sagtens gå i gang med Bibelen uden at kende noget til genrerne. Men det gør det lidt lettere at læse den, når man ved, hvad man skal forvente af for eksempel en dommedagsprofet og en, der skriver breve til sine venner.
Bøger: 66 Kapitler: 1.189 Vers: 31.173
Bibelen er en samling af 66 bøger. De 66 bøger er fordelt i to hoveddele: Det Gamle Testamente (39 bøger), som oprindeligt er skrevet på hebraisk, og Det Nye Testamente (27 bøger), som oprindeligt er skrevet på græsk. Det Gamle Testamente deler vi med jøderne, der samler teksterne under navnet Tanak. Det Nye Testamente er særligt for kristendommen. I Det Gamle Testamente hører vi om den aftale, Gud laver med et folk, der hedder israelitterne. Det Nye Testamente handler om, at Gud sender sin søn, Jesus, til jorden for at sørge for, at alle mennesker i verden kan blive omfattet af aftalen. Begge testamenter kan deles ind i mindre grupper, der rummer de forskellige genrer.
Her er et overblik:
DEN GAMLE AFTALE
Det Gamle Testamente
LOVEN
De fem Mosebøger
Bibelens fortælling om, hvordan hele verden bliver skabt, og om de første mennesker. Senere kommer fortællingen især til at handle om Abraham og hans slægt, israelitterne, som Gud indgår en særlig aftale med.
HISTORIEN
Fra Josva til Ester
De 12 historieskrifter fortæller om, hvordan israelitterne erobrer det land, Gud lovede dem i Mosebøgerne, og om deres konger, krige og katastrofer.
POESIEN
Fra Job til Højsangen
Fem bøger fyldt med kærlighedssange, filosofiske tanker, bønner til Gud og gode livsråd. Et skatkammer af stor poesi.
PROFETERNE
Fra Esajas til Malakias
17 bøger, der alle sammen handler om Guds profeter og de budskaber, Gud giver dem. En profet var udvalgt af Gud til at være Guds talerør. Når noget var galt i samfundet, stillede profeten sig op over for kongen eller folket og talte direkte på Guds vegne.
DEN NYE AFTALE
Det Nye Testamente
APOSTLENES
GERNINGER
Det Nye Testamentes historieskrift, der fortæller om, hvordan Jesus’ disciple udbredte budskabet om ham, selvom det var livsfarligt for dem. Man følger især Paulus på hans dramatiske rejser rundt ved Middelhavet, hvor han startede kristne menigheder.
Bibelens 66 bøger er skrevet af forskellige forfattere over flere hundrede år. Alligevel hænger de sammen som i en helhed.
Profeterne
Loven
Evangelierne
Apostlenes Gerninger Brevene
Poesien
Historien
EVANGELIERNE
Fra Markus til Johannes
Et evangelium er en fortælling om Jesus’ liv, død og opstandelse. Evangelium betyder godt budskab på græsk. Det var et oplagt navn til genren for de første generationer af kristne. For det var det bedste budskab i verden, at Jesus havde overvundet døden.
BREVENE
Fra Romerbrevet til Judas’ Brev
En genre, der fylder meget i Det Nye Testamente, er breve fra især Paulus til de nye kristne menigheder og deres ledere. Brevene fortæller om, hvad der er op og ned i troen og livet som kristen.
ÅBENBARINGEN
Apokalypse betyder åbenbaring eller afsløring. En apokalypse afslører, hvad der ifølge forfatteren vil ske i de sidste tider op til verdens undergang. I Bibelen afrundes hele den historie, der begynder med altings skabelse i Første Mosebog, med en åbenbaring: Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord.
PERSONGALLERI
På tværs af Bibelens store bibliotek af poesi og fortællinger findes der et hav af spændende personhistorier. Du kan møde mennesker, der kæmper med fristelser, jalousi, forventningspres og uoverskuelige opgaver. Og du kan læse om forelskelser, tilgivelse, tro og tillid.
Adam og Eva
De lever lykkeligt og ubekymret i Edens have. Men hvorfor har Gud sagt, at de ikke må spise af træet, der står midt i haven?
Læs videre:
Første Mosebog kap. 3, s. 19
Kain og Abel
Kain er misundelig på sin bror. Det er, som om alt, hvad Abel gør, lykkes og bliver bemærket af Gud. En dag slår det klik for Kain.
Læs videre:
Første Mosebog kap. 4, s. 20
Abraham og Sara
Abraham og Sara bor i Ur i Kaldæa. Gud beder dem rejse væk. Abraham skal være stamfader til et stort folk, Guds folk. Vil løfterne holde?
Læs videre:
Første Mosebog kap. 12 og 18, s. 27
Hagar
Abraham og Sara kan ikke få børn, og Abraham får i stedet sønnen
Ismael med Hagar, som er Saras slavekvinde.
Sara bliver jaloux. Hagar må flygte.
Læs videre:
Første Mosebog kap. 16, s. 31
Josef
Den irriterende lillebror, der får sin far, Jakobs, fulde opmærksomhed. Hans brødre overvejer at slå ham ihjel, men sælger ham i stedet som slave.
Læs videre: Første Mosebog kap. 39, s. 64
Mirjam
Verdens mægtigste mand vil udslette Guds folk og slå alle israelitternes nyfødte drenge ihjel. Kan Mirjam redde sin bror, Moses?
Læs videre:
Anden Mosebog kap. 2, s. 83
Moses
Moses er en genert type. Men Gud giver ham en opgave: Fortæl kong Farao, at han skal løslade mit folk.
Læs videre: Anden Mosebog kap. 14, s. 97
Debora
Dommer, profet, hærfører, kvinde. Debora leder israelitterne i en tid, der er præget af magtkampe og krige.
Læs videre: Dommerbogen kap. 4, s. 281
Ruth
»Dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud,« siger Ruth til Noomi. Noomi har mistet sin mand og sine sønner, og nu vil hun rejse tilbage til Israel. Ruth følger med.
Læs videre: Ruths Bog kap. 1, s. 311