BG ÅRSSKRIFT 2019
2020
Fysikolympiade Anne Sofie Darket (3x) har været engageret i en lang række aktiviteter på BG i løbet af sin studietid.
B
landt andet har hun deltaget i BIGMUN og været med til at igangsætte et stort projekt på BG om mental velvære i gymnasietiden. I år besluttede hun at deltage i Fysikolympiaden og efter flere indledende runder stod hun i foråret i finalen sammen med de 15 bedste deltagere fra hele landet. “Det har været utroligt lærerigt og sjovt at deltage i Fysikolympiaden. Jeg har ikke kun lært om fysik, men også studieteknikker om, hvordan man kommer igennem et stort pensum på kort tid - og det vil jeg få stor glæde af i min videre uddannelse”, fortæller hun om oplevelsen. Anne Sofie afsluttede konkurrencen i top fem og kvalificerede sig derfor til den internationale finale, der skulle være afholdt i Litauen. Finalen blev i stedet afholdt på BG, hvor Anne Sofie fik en flot 2.plads. De fem, der klarede sig bedst ved den danske finale, kom efterfølgende på et finaleseminar som afslutning og erstatning for turen til Litauen. “Jeg er utrolig taknemmelig overfor lærerne, som står bag forløbet – udover at have lært en masse, så har det også givet stof til eftertanke, ift. hvilken vej jeg skal gå med min videre uddannelse”, fortæller hun. Anne Sofie har snævret sine fremtidsplaner ind til, at hun gerne vil læse til civilingeniør på DTU, men hun er endnu ikke sikker på, præcis hvilken retning det skal være.
32