FRIVILLIG | Beredskab NR. 6/2023

FRIVILLIG Beredskab NR. 6/2023

Hvis jeg kan, så kan du også

Er vi landet midt i en Hollywood-film?

FRIVILLIG Beredskab Nr. 6/2023 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

04

FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov, vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, kan du sende idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Marie Bach Toppenberg er knap 160 centimeter høj og vejer 50 kilo. På trods af det og trods en udfordring med ordblindhed er hun deltidsbrandmand i Sønderborg.

(Foto: Tom Kampman) Her kan du finde kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

18

Kommentar fra præsidiet

3 Skab et bedre beredskab - eller kaos

Beredskabsforbundet

04 Bare rolig – vi øver os 08 Fængslende dage i hovedstaden 14 Nye energiformer øger behovet for frivillige 18 Er vi landet midt i en Hollywood-film?

28 Hvor meget viden skal befolkningen have om trusler?

BlivBrandmandNu 24

Hvis jeg kan, så kan du også

Kort Nyt 32 32 33 33 34 34 35

Seminar og temadag i Region Nordjylland BF Stævne 2024 Nu kan du tilmelde dig nytårsgudstjenesten Forening åbner døren for medlemmer af Beredskabsforbundet Åbent hus på Flådestation Frederikshavn En uge i Frøslevlejren Katastrofeberedskabets Dag på BRSNJ

24

Af Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet Foto: Lasse Olsson/WEcreate

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Skab et bedre beredskab - eller kaos

S

å hårdt kan det næppe sættes op, men den seneste tids vejr har dog vist os, at Danmark har brug for mange hænder, når det gælder. Også langt mere end den 1% af Danmarks befolkning som lever af, på fuldtid eller deltid, at træde til, når andre har brug for det.

Det akutte beredskab har brug for et supplement, når elementernes rasen viser sig, vores byer begynder at stå under vand, vores veje blokeres af væltede træer og tagene flyver af husene.

Når vores kritiske infrastruktur til produktion af el og varme eller vores nationalparker brænder i ugevis skal der være nogle, som kan tage over og sikre, at det akutte beredskab igen kan komme hjem for at hvile ud, træne og gøre sig klar til det, som de er sat i verden for; det akutte værdi- og livreddende beredskab. Så hvad enten det er brand, vind eller vand, så tegner alt til, at vejret bliver stadig voldsommere. Nogle eksperter mener, at vi kun har set toppen af isbjerget. ”Vi har penge nok, så nu er den nye værdifulde valuta arbejdskraft. Danmark mangler hænder”. Og det gælder også for redningsberedskabet. Der mangler både brandfolk, ambulancebehandlere og der mangler værnepligtige til at udfylde alle pladser i beredskabet.

Det kan frivillige afhjælpe, hvis det bliver sikret, at der er interessante opgaver, som den frivillige kan se sig selv i. Mange frivillige møder ikke op eller forlader beredskabet, enten fordi deres livssituation ændrer sig eller fordi de ikke længere er motiveret af de opgaver, som frivillige bliver sat til at løse i det samlede beredskab.

Men det kan være anderledes. De frivillige, som forlader beredskabet, bliver ofte

hængende i Beredskabsforbundet for at blive i fællesskabet. Og når der bliver lavet hvervekampagner, så kommer der ofte både to og tre gange flere til informationsaftenen end beredskabet har behov for at hverve.

Så ressourcen er der, og vi skal blot øge nyttiggørelsen af den ved at tænke strategisk og især tænke langstrakt. Det er ikke nogen holdbar strategi alene at tænke i spontanfrivillige - de er der nemlig ikke i ret stort tal.

Og ja, det bliver den samme sang, der skal flere penge til.

Beredskabsforliget skal forhandles i 2024 - formodentligt i første kvartal. Det er afgørende vigtigt, at parterne i beredskabet, de kommunale beredskaber og Beredskabsforbundet, står sammen om at råbe vagt i gevær.

Forsvaret bliver tilført svimlende beløb i de kommende år, netop fordi forsvaret er blevet svigtet og ingen havde lyst til at betale for det nødvendige forsvar; det er politikernes egne ord. I dag betaler Danmark prisen. Forsvaret er slet ikke klart, og det gør nu et kæmpe indhug i dansk økonomi at rette op på den krigsdividende, som i årevis har været brugt som forklaring på uendelige besparelser.

Godt for forsvaret, men det er ikke nok.

Beredskabet står lige nu i nøjagtig samme situation. Når fremtrædende fagfolk i beredskabet ytrer sig, så er det ofte med det faktum, at beredskabet ikke er klar til de

hændelser, som kan forudses i meget nær fremtid og vi er slet ikke klar til en hybridkrig med nedbrud af kritisk infrastruktur og følgende tab af livskvalitet, som følger i hælene på det.

Og ja, det bliver den samme sang, der skal flere penge til.

Men de er altså så rigeligt sparet op og indbetalt til den fælles konto.

I årtier har beredskabet gang på gang måtte stå for analyser, som kun har resulteret i en ting: undergravende besparelser, der har svækket beredskabets evne til at beskytte befolkningen, når det virkelig gælder. Og det gælder ikke kun materiel og mere personale.

Det gælder i højeste grad i udvidelse af kompetencerne, hvis det kompetencegab, som er opstået imellem samfundets udvikling og beredskabernes kompetencer og evne til at imødekomme enhver tænkelig situation. Og hvad er enhver tænkelig situation eller utænkelig situation så egentlig?

Det korte svar er; det ved vi ikke.

Ressourcerne, der skulle bruges til at lave analyser og planlægge for fremtiden er sparet væk, og jeg har mere end én gang sagt det så tydeligt som jeg kan: ”Den der ikke planlægger for fremtiden risikerer ikke at opleve den”.

Det er nu, det gælder; forventningerne mellem politikerne og beredskabet skal afklares og de mange års besparelser skal i en vis grad benyttes til at investere i et beredskab, som Danmark kan være bekendt over for borgerne.

I EU ligger Danmark på en andenplads i investeringer i beredskabet, men det er vel at mærke fra bunden. Kun Rumænien bruger færre midler på beredskab. Intet overgår handling - lad os komme i gang.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

3

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Bare rolig

- VI ØVER OS Selvom det store materiel var hentet frem, var der ingen grund til bekymring, da brandvæsenet i Aarhus Nord stillede op i uge 42.

Der var selvfølgelig tale om Åbent Hus i forbindelse med skolernes efterårsferie, hvor stationerne i Aarhus havde åbnet for dørene.

4

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

’Bare rolig – vi øver os, så vi er klar, når det gælder’, stod der på skiltet ude foran Station Nord.

Bilerne var nemlig kørt frem, slukningsrobotten ’Luffe’ blev styret med sikker hånd og der blev ydet førstehjælp på træningsdukke.

Det er ikke hver dag, du som almindelig borger kan gå ind på brandstationen. I uge 42 var alle døre dog blevet åbnet på flere brandstationer rundt om i landet. I Aarhus var der på stationerne i Aarhus Nord, Syd og City åbent hus, og det tilbud benyttede mange aarhusianere sig af i efterårsferien.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

5

LUF60, ’Luffe’, er en mobil slukningsrobot, der kan sprøjte vand, skum eller luft op mod 300 meter væk. Et selvkørende bæltekøretøj, som kan styres med et joystick, hvilket gør, at ’Luffe’ kan komme helt tæt på de brande, der er farlige for brandfolk.

Der var mulighed for at se, hvordan man yder førstehjælp.

Der var mulighed for at farvelægge en brandbil.

Mange var forbi forplejningen for at hente sig et stykke kage.

Dorte Krogh (tv), Elsebeth Nielsen og Jonna Lassen, der er frivillige, stod for forplejningen under Åbent Hus.

6

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Aarhusianerne fik bevist, at redningsberedskabet står klar.

FAKTA Station Aarhus Nord stod klar i 2021. Brandstationen er en del af det nye byudviklingsområde ved Lisbjerg og skal sikre hurtige responstider i hele den nordlige del af Aarhus Kommune.

Der er et intelligent indeklima på stationen, som skærmer brandfolkene mod farlige partikler fra røg. Brandmændene kan desuden komme i bad efter indsatser i røgfyldt miljø, så de ikke bliver eksponeret for røg- og sodpartikler ret længe.

Der er også etableret faciliteter til døgnophold, så vagtholdet kan dyrke motion og lave mad sammen imellem udrykningerne og de øvrige opgaver.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

7

FOTO: MARTIN SYLVEST/RITZAU SCANPIX

Fængslende dage i hovedstaden Region Midtjylland deltog talstærkt med 25 frivillige i årets mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk i Holmens Kirke i København. Her fortæller kredsleder for Horsens, Margit Svangaard, om turen til hovedstaden.

8

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Tekst: Margit Svangaard Foto: Margit Svangaard, Per Svangaard, Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix og Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix

’Den runde gård’ er 1615 m2 og har en diameter på 44 meter. Den har 88 søjler, der bærer kontorer og gange. Midt i gården er der en flise med et hul i.

Lige præcis dette punkt fungerer som en ’teleslynge’, hvor lyden opfanges og forstærkes. Vores guide gik ind på denne flise, mens han fortalte og ganske rigtigt: lyden blev forstærket, uden at han ændrede toneleje i stemmen.

T

orsdag den 5. oktober satte 25 frivillige fra Region Midtjylland kursen mod København. Regionen havde arrangeret en fantastisk tur med flere spændende rundvisninger efter Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke fredag den 6. oktober.

Aftensmad blev spist forskellige steder i byen efterhånden som kredsene ankom og derefter samledes alle på Hotel Wakeup Copenhagen i Bernstorffsgade, som var

basen på denne tur. Her var der aftenhygge; gode grin, hygge og spil i hotellets foyer.

Fredag formiddag stod alle klar i uniform i hotellets reception, klar til afgang til Holmens Kirke. Fanerne var allerede stillet op ude foran kirken, hvor også Beredskabsforbundets Musikkorps spillede, mens gæsterne ankom.

Mindehøjtideligheden startede med, at fanerne blev båret ind i kirken til opstilling

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

9

VÆRLØSE FLYHISTORISKE HANGAR Du kan læse mere om Hangar 2 på Facebook: Værløse Flyhistoriske hangar.

Du kan også læse mere om Hangar 2 ved at klikke/trykke på QR-koden her eller bruge din smartphone til at scanne den.

Hangar 2 er i dag en ’åben hangar’ for offentligheden. Alle forbipasserende kan kigge indenfor og følge med i arbejdet med restaurering af de gamle fly.

10

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Weekendens tur sluttede på Restaurant Snekken, som ligger lige ned til Roskilde Fjord.

Beredskabsforbundet, Danske Beredskaber og Falck var efter kransenedlæggelsen værter ved en reception i kirken, hvor der var tid til at hilse på beredskabskollegaer fra nær og fjern.

på begge sider af alteret. Efter afsyngelse af salmer, korsang, musik, bøn og prædiken var der tale af forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Efter talen blev Den Danske Redningsberedskabspris overrakt. ”Søndag den 3. juli 2022 skriver sig ind i historien på en tragisk baggrund. I storcenteret Field´s lyder der pludselig høje knald og derefter flere med kortere interval. Panikken spreder sig omkring rulletrapperne, flere personer er desværre blev ramt af skud affyret af gerningsmanden der gik rundt i centeret. Tre personer mistede livet og 27 blev sårede”.

Sådan startede forsvarsminister Troels Lund Poulsen sin tale inden overrækkelse af Den Danske Redningsberedskabspris, som i år er gået til otte medarbejdere fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab for deres indsats i storcenteret Field´s.

Stort tillykke med prisen, det er så velfortjent for den kæmpe indsats, I har gjort.

Kransenedlæggelse ved mindestenen

Efter Mindegudstjenesten var der kransenedlæggelse ved mindestenen i kirkehaven og ’The Last Post’ blev smukt spillet af Keld Elmegaard Mortensen, trompetist i Beredskabsforbundets Musikkorps.

Beredskabsforbundet, Danske Beredskaber og Falck var efter kransenedlæggelsen værter ved en reception i kirken, hvor der var tid til at hilse på beredskabskollegaer fra nær og fjern.

Efter receptionen gik turen tilbage til hotellet, hvor der blev klædt om til civil og næste stop var Københavns Bymuseum i Stormgade, hvor der var go see på egen hånd. Museet blev grundlagt i 1901 og havde oprindeligt til huse på det dengang nye

københavnske rådhus. Siden er museet flyttet til Vesterbrogade og ligger i dag på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade.

Museet er opbygget som en gennemgang af byens historie fra vikingetiden til nutiden.

Ved hjælp af historiske genstande, arkæologiske fund, billeder og modeller fortælles der om steder og begivenheder samt om de ting og personer, der prægede byen.

Museet har udstillinger i tre etager og er en kombination af genstande, man kan lytte til, røre ved eller læse sig til. En utrolig flot udstilling i en meget smuk historisk bygning, hvor alt er anbragt godt, så man kan komme helt tæt på og se de udstillede genstande fra flere højder.

Så var det blevet eftermiddag og tid til kaffe. Lige på den anden side af gaden lå Rio Bravo og de havde kaffe og æblekage på menuen. Et superhyggeligt sted i ægte

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

11

FOTO: HENRIK PYNDT SØRENSEN/RITZAU SCANPIX

westernstil med sadler som barstole og vognhjul i loftet. Nogle var i stedet taget på strøgtur og på La Glace til lidt ekstra forkælelse for den søde tand.

Næste stop var Københavns Politigård, hvor der var to timers guidet rundvisning og sikke en oplevelse. Udstyret med gæstevisitkort blev dørene nu åbnet. Politigården blev opført i årene 1919-1924 og taget i brug 2. februar 1924. Indvendigt er bygningen inspireret af den sydeuropæiske renæssance, barokkens arkitektur og antikt romersk kunsthåndværk.

Alle kom ud igen

Tiden flyver afsted i godt selskab og de to timer, som rundvisningen varede, forsvandt

12

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Stjernemotivet symboliserer tidligere tiders vægterstav og den fem-takkede stjerne er den mest anvendte og i stor udstrækning også på Politigårdens lamper.

Model af redningshelikopteren U-279, der var specieldesignet af Sikorsky til Flyvevåbnet og tilpasset de danske krav.

Oprindeligt blev foreningen Værløse Flyhistoriske Hangar oprettet som Pensionistforeningen for flyvestation Værløse af pensionister fra Flyvestationen, Flyvematerielkommandoen og Hovedværksted Værløse i 1984.

bare med ét. To superengagerede rundvisere der har/har haft deres daglige gang i mange år på Politigården kunne fortælle mange interessante historier; både kendte og ukendte. En rundvisning der varmt kan anbefales.

Fredag aften, klokken er mange og I er taget til fange. Nej, alle kom ud igen og var efterhånden blevet sultne. Der var bestilt bord på Restaurant KöD på Vesterbrogade, og her blev der serveret en lækker to-retters menu bestående af forret: Oksecarpaccio og hovedret: Roast ad libitum. Dagens program blev livligt debatteret og de mange indtryk blev delt.

Lørdag morgen var alle klar til afrejse fra hotellet og næste stop var Flyvestation

Værløse. Vel ankommet blev vi taget imod af vores guide og vi kørte ind til Shelter 207.

Dette shelter bruges til udstilling af beredskabskøretøjer og materiel omhandlende perioden fra 2. Verdenskrig og frem til i dag. Her så vi bla. brandslukningskøretøjer, ambulancer, redningskøretøjer, behandlingspladser og felthospitaler.

Flyinteressen blev plejet

Der var livlig aktivitet og interessen for fly kom på banen. Vores guide fik en af deres frivillige til at komme ind og vise os Hangar 2, som er Værløse Flyhistoriske Hangar.

Her står der bl.a. Westland Lynx, Saab F35 Draken, Lockheed T33A, CF-104 D

Starfighter og nu også F-16. Der ses også udstyr og materiel fra tiden som aktiv flyvestation.

Oprindeligt blev foreningen Værløse Flyhistoriske Hangar oprettet som Pensionistforeningen for flyvestation Værløse af pensionister fra flyvestationen, Flyvematerielkommandoen og Hovedværksted Værløse i 1984. Foreningen havde oprindeligt til huse på Flyvestation Værløse, men flyttede til Jonstruplejren ved lukningen af Flyvestation Værløse i 2004.

I dag er stedet en ’åben hangar’ for offentligheden og alle forbipasserende kan kigge indenfor og følge med i arbejdet med restaurering af de gamle fly. Bestemt et besøg værd.

Efter et par timers snak, rundvisning og ’fri leg’ var det blevet tid til frokost. Turen gik nu til Roskilde og Restaurant Snekken, som ligger lige ned til Roskilde Fjord og er nabo til Vikingeskibsmuseet. Med skøn udsigt og i smukke lokaler sluttede weekendens tur og der blev sagt farvel og på gensyn.

Tak til regionen for en fantastisk spændende og oplevelsesrig tur.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

13

Tekst: Flemming Kyster Foto: WEcreate, Helle Arensbak/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/BAG/ Ritzau Scanpix, Østjyllands Brandvæsen og Johnny Leth-Andersen

Nye energiformer øger behovet for

FRIVILLIGE

Storbranden på Studstrupværket og andre hændelser med bæredygtige brændsler har understreget behovet for et robust korps af frivillige til blandt andet forplejning, indkvartering med videre.

14

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

FAKTA Eksempler på brande med biomasse i 2023 • 13. januar - brand i halmanlægget på Grøngas’ biogasanlæg i Vrå • 14. april - brand i bunke med cirka 5.000 tons træflis nær Aalborg Portland • 21. april - brand i silo fyldt med træpiller hos virksomheden Leca i Favrskov • 21. maj - brand i to bunker med biomasse/affaldstræ hos virksomheden Solum i Roskilde. For tre år siden tog det over 10 uger at slukke brand i 30.000 tons biomasse samme sted • 3. august - brand i en lagerhal med 8.000 tons træpiller hos CM Biomass i Vildbjerg.

Slukningsarbejdet varede næsten en uge

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

15

D

e seneste måneder har demonstreret, at ’plejer er død’ når det kommer til vejr og klima i Danmark: I store dele af juni var tørkeindekset mørkerødt, og nogle steder i landet oplevede man fire uger uden en dråbe regn.

Juli var en helt anden historie - det blev den vådeste juli siden 1874, hvor man begyndte at måle nedbør i Danmark. Og da kalenderen sagde ”efterår” den 1. september, ja, der fulgte et par uger med sol, sommer og temperaturer sidst i tyverne.

Jo, de store udsving og ekstreme vejrhændelser er over os, med alt hvad det medfører af naturbrande, oversvømmelser og væltede træer, og det stiller øgede krav til beredskaberne; herunder også de frivillige.

Nul fossile brændsler

Men - også på andre fronter sker der en udvikling, som kalder på større robusthed i beredskabet. Danmark har en målsætning om at være uafhængig af fossile brændsler senest i 2050, og derfor vinder nye energiformer - for eksempel biomasse i stedet for kul og olie, og elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler - kraftigt frem. Det er glædeligt - men det rummer også nogle udfordringer.

Det kunne man blandt andet få et indtryk af, da Danske Beredskaber afholdt årsmøde i Odense i slutningen af august.

Her fik deltagerne en gennemgang af den spektakulære silobrand på Studstrupværket nær Aarhus, som det tog hele 29 dage at få slukket.

16

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Siloen rummede 55.000 tons træpiller til en værdi af 300-500 millioner kroner, og den blev netop opført i bestræbelsen på at udfase kul og indfase bæredygtig biomasse på kraftværket.

2200 timer

Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen, erkendte blankt, at maratonindsatsen trak enorme veksler på beredskabet, herunder også de frivillige.

Det betød blandt andet, at gode frivillige naboer fra Midtjysk Brand og Redning samt Brand og Redning MidtVest måtte hjælpe med at indrette et pårørende- og evakueringscenter. ”Vores meget, meget dygtige frivilligenhed var bundet op på at sørge for forplejning - 2200 timer tror jeg, holdet lagde derude, og derfor var det helt umuligt for den frivilligenhed også at sørge for et pårørende- og evakueringscenter. Vi rendte simpelthen tør for ressourcer”, lød det fra Kasper Sønderdahl.

Blotlagde svagheder

Han understregede, at beredskabet ikke kun skal dimensioneres efter helt ekstraordinære hændelser som Studstrupbranden - det ville svare til at dimensionere Folkekirken efter tilstrømningen juleaften, bemærkede han.

Men branden blotlagde alligevel nogle svagheder, og helt kritisk havde det været, hvis der var sket en samtidig, stor hændel-

FOTO: HENNING BAGGER/BAG/RITZAU SCANPIX

FOTO: HELLE ARENSBAK/RITZAU SCANPIX

Branden på Studstrupværket blotlagde nogle svagheder.

8.000 tons træpiller hos CM Biomass i Vildbjerg brændte her i sommer. Slukningsarbejdet varede næsten en uge.

se et andet sted i området. Derfor har beredskabsdirektøren bedt politikerne nikke ja til en udviklingsplan, som blandt andet vil betyde flere brandstationer, flere brandfolk og forhåbentlig flere frivillige.

Stof til eftertanke

Udover branden på Studstrupværket har det seneste år blandt andet også budt på ild i et træpillelager i Vildbjerg, som det tog en uges tid at få under kontrol, en mindre brand i en silo i Favrskov, ild i 5.000 tons træflis i Aalborg og brand hos genbrugsvirksomheden Solum i Roskilde.

Hændelser som disse, og i øvrigt også den store naturbrand i Nationalpark Thy i august, har givet stof til eftertanke, blandt andet i Hedensted og Horsens kommuner, som står bag Sydøstjyllands Brandvæsen.

Plads til flere

“Vi har kigget på, hvordan vi ville være stillet, hvis vi stod i en lignende hændelse. Og der må vi nok erkende, at der er plads til lidt flere i den frivillige afdeling, hvis vi kommer ud for noget, der tager så lang tid. Sammen

Der blev brugt droner til at få overblik over silobranden på Studstrupværket.

FOTO: JOHNNY LETH-ANDERSEN

FOTO: JOHNNY LETH-ANDERSEN

Kasper Sønderdahl erkender blankt, at maratonindsatsen på Studstrupværket trak enorme veksler på beredskabet

Frivillige brugte 2200 timer på at sørge for forplejning under branden på Studstrupværket.

FOTO: ØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN

med Sydøstjyllands Brandvæsen arbejder vi på at gøre frivilligområdet mere robust, så vi i højere grad er i stand til at bistå ved større og længerevarende hændelser”, siger Rasmus Schou, som er beredskabsmester i Horsens Kommune, Teknik og Miljø.

Den voksende andel af elbiler herhjemme kan i øvrigt også betyde flere opgaver til de frivillige. I al fald har de blandt andet i Sydvestjysk Brandvæsen investeret i en elbils-container, som primært betjenes af frivillige, hvor el- og hybridbiler kan nedsænkes og dækkes med vand i tilfælde af en batteribrand.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

17

Indsamling af tekster: Janni Hedegaard Jensen, infoassistent, Region Syddanmark Foto: De forskellige kredse

Er vi landet midt i en

film?

Det var i hvert fald den tanke, mange stod med i de dage, hvor vandet strømmede ind i det sønderjyske og på østkysten. I starten af ugen blev der snakket om århundredets stormflod og storm i medierne. I Region Syddanmark var det især sønderjyderne og TrekantBrands områder, der blev hårdt ramt. Andre steder, såsom på vestkysten ved Sydvestjysk Brandvæsen, var det stormen, man fik at mærke.

18

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Jan Clausen, vicekredsleder, Aabenraa fortæller:

”Kreds Aabenraa har ligesom i de andre sønderjyske kredse haft meget travlt i stormflodsugen. Vi kalder det for stormflodsugen, da det var fem dage i træk, vi blev kaldt ud, og dertil kommer så de to dage, der blev brugt på reetablering af køretøjer, materiel og station.

Onsdag formiddag blev vi kaldt ud til en forplejningsopgave til 65 m/k fra Beredskabsstyrelsen, som var godt i gang med at lægge watertubes ud til den varslede storm, der skulle komme om fredagen. Nå ja, inden da var der også lige en brand.

Om fredagen gik det meste af dagen med at levere mad til alle mand, der var i gang; lige fra staben der var samlet på Brand og Redning Sønderjyllands hovedkontor i Aabenraa og til alle mand, der knoklede i Aabenraa, Sønderballe, Diernæs, Kelstrup Strand og Hejsager.

Henunder aftenen blev der slået stor alarm, hvorefter der ankom brandfolk fra store dele af Sønderjylland, Sydvestjysk Brandvæsen samt Beredskabsstyrelsen Herning, Thisted og Skive.

Her allierede vi os sammen med et lokalt pizzeria, der fik travlt med at lave en

kæmpe ordre på pizzaer, som vi kunne levere til alle mand.

Sidst på aftenen var vi på Nyhavn i Aabenraa, da en watertube både på Gammelhavn og Nyhavn sprang samtidig, hvorefter vandet begyndte at fosse ind.

Alle brand- og redningsfolk måtte forlade området på havnen og den indre by; kun køretøjerne blev reddet, materiel måtte efterlades. Kort tid efter blev det besluttet at evakuere hele den indre del af Aabenraa by, så luftalarmen og den nye app kom i brug.

Hele natten fortsatte vi i Forplejning med at køre rundt med forplejning i form af kaffe, te, vand, sodavand, slik og rundstykker.

Lørdag morgen var vi klar igen; der skulle forplejning rundt i byen, hvor man pumpede vand væk; Forplejning kørte igen hele dagen og sluttede omkring midnat.

Forplejning fortsatte om søndagen indtil om eftermiddagen, da man der besluttede, at de sidste brand- og redningsfolk ville afslutte deres indsats sidst på dagen.

Mandag og tirsdag blev brugt på rengøring af biler og station. Ja, og så skulle der fyldes op på depoterne igen, så vi er klar til en ny opgave.

Alt i alt er forplejningen blevet kaldet godt 20 gange i løbet af de sidste par dage”.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

19

Dorte Jensen, kredsleder Tønder fortæller:

”I Tønder har FILO været i gang med forplejning og levering af samme til indsatte styrker i Haderslev og Aabenraa. Tønder har haft travlt i denne tjenestegren.

BF Haderslev var i staben som stabshjælper, hvor der blev skrevet log og var plotter, så LBS kunne se og følge med; de var placeret i Aabenraa”.

Brand og Redning Sønderjyllands direktør Holger Andersen skriver:

”Sikke en uge – og specielt weekend. Det kommer jeg forhåbentlig aldrig til at opleve igen.

Det ligner en krigszone mange steder, når man kommer rundt. Aabenraa by nærmer sig stille og roligt normalbilledet, selv om der står affald og bigbags mange steder.

Sommerhusområderne, primært i Haderslev kommune, man tror, det er løgn.

Veje er skyllet væk, væltede træer og vand stadig mange steder. Dertil kommer alle de berørte mennesker, der har mistet så mange værdier – det er et frygtelig syn, og mange steder kommer der til at gå lang tid, før man kan flytte tilbage.

TAK for og til alle, der deltog i indsatsen og til jer der bød sig til som ekstra mandskab.

Holger”.

Marianne Kjær, tovholder, FILO-Kolding, fortæller:

”I Kolding var de frivillige blevet varslet af TrekantBrand, om at de nok ville få meget at lave; dette gjaldt både PIO og FILO.

Og det skal jeg da lige love for, at vi gjorde. Torsdag blev vi enige om at kalde de frivillige sammen for at få tømt vores station, da vi ligger på havnen i Kolding, og hvis vandstanden stiger til ca. 1,5 meter over daglig vande, så står vandet lige foran vores porte.

Og da de nu lovede over 2 meter, måtte vi jo hellere gøre noget. Vi mødtes en flok, som fik alt materiel enten kørt væk eller hævet. Ja, og hold da op, så ser man lige, hvor meget vi har stående. PIO materiel blev kørt til Gudsø (uddannelsescenter), som så blev deres ’station’ resten af weekenden.

FILOs situation var lidt anderledes, da vi samtidig var flere, der skulle deltage i UngFILO (FILO-uddannelse for ungdomsbrandkorpsene i Danmark). Det foregik på Ungdomsskolen i Kolding. Ja, der blev vi så hurtigt enige om, at vi flyttede FILO til denne adresse også, da vi jo alligevel havde et stort køkken og gode faciliteter derude, så vores madkasse blev kørt dertil, og det virkede fantastisk.

Fredag gik det så løs. PIO fik bestemt brug for alle deres pumper; lys og andet materiel, og det kom i den grad i brug mange steder.

I FILO var vi jo så heldige også at have UngFILO i bygningen, for så var hjælpen jo ikke langt væk. Så de unge trådte til, hjalp i køkkenet og blev en del af FILO, hvor det lige pludselig skulle bruges i situationens alvor.

De frivillige i Kolding har brugt ca. 580 timer på opgaven og godt 50 timer på reetablering og flytning tilbage til stationen,

som heldigvis ikke har taget så meget skade, og dette kun fordi vi havde været så gode til at få dækket af inden.

Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt med mange timers arbejde, vådt tøj, beskidt materiel og meget madlavning.

Men vi er blevet enige om til vores evalueringsmøde, at det bestemt også har været sjovt at være en del af.

Så vi venter bare 110 år mere, så er vi klar igen”.

Janni Hedegaard Jensen, frivillig ved SVJB

Hos Sydvestjysk Brandvæsen i Esbjerg blev Forplejning og Klima varslet om onsdagen, da der var en forespørgsel fra det sønderjyske om, der var nogle, som kunne træde til og hjælpe, hvis det blev nødvendigt.

Intet mindre end seks styk fra forplejningen var klar til at tage af sted, hvis behovet

20

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

21

var der. Nogle af os havde pakket tasken og fundet soveposen frem, men fedt at så mange vil hjælpe, hvis behovet er der.

Klima var blevet kaldt fredag med klimacontainer, pumper, slanger og mandskab; de blev indsat i Aabenraa og skulle hjælpe med at pumpe vand væk ved en nybygget pumpestation, som var i fare for oversvømmelse.

De var på stedet, da luftalarmen gik og så gik det stærkt med at få reddet det, der kunne reddes med hjælp fra andre.

Drengene fra Klima var afsted fra torsdag kl. 18 til lørdag morgen kl. 05. Ligeledes havde vi også folk afsted på opgave/ levering og opsætning af ca. 140 m watergates til TrekantBrand til sikring af Fænøsund Plejehjem for mulig oversvømmelse ved den varslede højvandsprognose.

Hjemme på stationen i Esbjerg var flere folk fra Klima samt Forplejning kaldt ind fredag eftermiddag, da stormen nu havde taget fat i vores område.

Dog var der ikke så meget vand her; kun den smule der kom fra oven, men der var væltede træer rundt om i SVJBs område; seks ture blev det til og Forplejning, som alligevel var klar til at hjælpe, sørgede for hygge og forplejning til dem hjemme på stationen i Esbjerg.

Tiden, hvor der var stille, blev brugt på at følge med på TV 2 News, hvor vi kunne se, hvordan vores kollegaer både i Kolding og det sønderjyske knoklede og kæmpede med at holde vandet ude, og da det blev meddelt, at luftalarmen var aktiveret, gav det lige et kort sug i maven - også fordi vi

22

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

selv havde folk i dette område, men heldigvis var ALLE mand ok”.

Ingrid Pedersen, kredsleder på Fanø, skriver på Facebook:

”Det har været en ret voldsom dag for de fleste. Mens mange i øst lige nu står med store udfordringer, har vi andre mod vest haft andre oplevelser.

Fanø har haft en vandstand på -3 meter, blæst og regn, hvilket så har gjort, at færgen måtte nødlande på Fanø i mange timer.

At sige, at ingen kunne komme til fastlandet er jo en påstand, idet Fanø nærmest

blev landfast med Esbjerg, da vandet forsvandt. Det var en spændende dag og turisterne var i godt humør. Ingen havde tidligere set sådan et lavvande”.

Beredskabschef Jens Mølgaard, Sydvestjysk Brandvæsen skriver:

”Tak til jer alle; SVJB såvel deltidsfolk som frivillige, der var indkaldt og indsat til assistance i det syd- og østjyske i uge 42.

I sikrede såvel et plejehjem i Middelfart ved hjælp af watergate ligesom I via SVJBs højtrykspumper bidrog til at holde vandmasserne på den rigtige side af udlagte wa-

Sønderjylland at takke jer alle for assistance, ligesom jeg også er blevet bedt om af vores beredskabskommission at takke jer alle for beredvilligt at hjælpe til, når vores nabokommuner havde brug for hjælp.

GODT GÅET!”.

Laila M Hansen, kredsleder, Odense, fortæller:

tertubes. I sikrede bådbemanding og terrængående ASP-assistance til brug ved evakuering.

Helt lokalt i vores eget område havde vi i løbet af blæsevejret også væltede træer og bygninger, der skulle sikres i egne kommuner – og TAK til jer, der blev indsat på disse opgaver.

Sidst men ikke mindst – uden mad og drikke duer helten ikke – TAK til Indkvarterings – og Forplejningstjenesten for, at I beredvilligt trådte til med god forplejning.

Jeg har lovet vores kollegaer i henholdsvis TrekantBrand og Brand og Redning

Er vi landet i en Hollywood film, hvor det ikke er muligt at sige CUT? Det var nogle vanvittige kræfter fra naturens side vi var oppe i mod, det var den tanke, man godt kunne stå med, da vi stod i det.

På Fyn blev de frivillige varslet allerede tirsdag om stormfloden den kommende weekend, hvor der ville blive brug for watertubes og forplejning til om fredagen.

Onsdag blev det så lavet om til, at man skulle køre materiel til watertubes i Faaborg.

Torsdag var der indkaldt frivillige til morgenmad og her mødte der 10-12 frivillige op fra hele Fyn, og derefter gik man ud og fik pakket alt det, der skulle med til Faaborg.

Der blev sat 60 m, 80 m og 200 m watertubes op nede ved roklubben og nærliggende beboelse. Samme sted blev der sat to vandvægge op.

FILO lavede frokost med kaffe og te, kage og diverse snacks, som skulle leveres i Faaborg til de frivillige og styrelsen, som var i Assens. Det fortsatte hele torsdagen indtil kl. ca. 22.30 med opsætning af watertubes og vandvægge. FILO sørgede for forplejning hele dagen/aftenen til dem alle.

Natten mellem torsdag og fredag gik de frivillige vagt ved watertuberne. I tilfælde af, at de faldt sammen, skulle de sørge for at pumpe luft ind, så de hele tiden var funktionsduelige.

Fredag formiddag er en watertube punkteret i Faaborg, så der bliver tilkaldt frivillige til at opsætte vandvægge, som tog det meste af eftermiddagen at sætte op; ved 17-tiden vender de retur igen. FILO sørgede for frokost fredag eftermiddag. Allerede på nuværende tidspunkt kan det tydeligt mærkes, at vandet er stigende og vinden blæser kraftigt op.

Sent fredag aften brister en af vandvæggene, hvor der så bliver tilkaldt hjemmeværnsfolk for at fylde sandsække til at ligge ved banegården for at redde museet, som ligger tæt derved.

FILO blev kaldt ud til forplejning kl. 04; turen gik til Faaborg med 300 burgere fra McDonald’s.

Lørdag var ni frivillige nede i Faaborg igen og få ryddet lidt op, hvor FILO igen var klar med frokost til de arbejdende frivillige. Søndag blev alle frivillige kaldt til oprydning, også i Faaborg, og igen her var der mødt en ni-ti frivillige op, som var færdige omkring 17-tiden; FILO var igen klar med forplejning.

Mandag var der udkald til pumpning i Faaborg, men man måtte opgive grundet de store vandmasser.

Så de frivillige ved Beredskab Fyn har haft nok at se til de sidste par dage og er klar, hvis en lignende hændelse skulle dukke op”.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

23

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

24

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

”Hvis jeg kan, så kan du også”

Marie Bach Toppenberg er knap 160 centimeter høj og vejer 50 kilo. På trods af det og trods en udfordring med ordblindhed er hun deltidsbrandmand i Sønderborg.

Hun mener, at hun er et godt eksempel på, at alle kan blive brandmænd, hvis de har lysten til det.

D

er er særligt en ting fra tiden som kajakroer på eliteplan, som Marie Bach Toppenberg har taget med sig som deltidsbrandmand.

“Jeg minder altid mig selv om, at det også er de små mål, der gælder. Du skal have fokus på det, der er vigtigt nu og tage de små sejre med. Det kan godt være, at jeg ikke lige vandt noget, da jeg var eliteroer.

Men jeg satte mine egne rekorder; jeg satte mine egne mål. Den positive måde at se tingene på; at glasset ikke er halvt tomt, men halvt fyldt, kan give dig meget. Vi har allesammen forskellige forudsætninger her i livet. Og min forudsætning for at være brandmand er jo ikke nødvendigvis den samme som min makkers”, siger Marie, der er 23 år og deltidsbrandmænd i Sønderborg.

Og troen på, at vi allesammen har forskellige forudsætninger for at kaste sig ud i noget, er Marie et rigtigt godt billede på.

De færreste ville nok skyde på, at hun er brandmand, hvis de skulle gætte hendes

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

25

De færreste vil nok skyde på, at Marie er brandmand, indtil hun tager dragten på.

“Jeg kunne godt lide det der med, at du fik en uddannelse. Fordi det var noget, som jeg så kunne bruge bagefter. I de første tre måneder ved beredskabet gennemgår du en uddannelse som brandmand, og det blev jeg så megagrebet af, at jeg besluttede mig for, at det ville jeg fortsætte med efter værnepligten”.

Brandstation var hjælpsom

profession. Marie, der er født i Kina og opvokset på Lolland, er spinkelt bygget og knap 160 centimeter høj.

“Du behøver altså ikke være 2 meter høj og 2 meter bred og kunne det hele for at være brandmand. Det er da tydeligt for enhver at se, at jeg ikke kan løfte lige så mange kilo som min holdleder Jeppe. Men så kan jeg noget andet. Jeg kan komme ind smalle steder, hvor Jeppe ikke kan komme ind. På den måde komplimenterer vi hinanden ret godt”, fortsætter Marie.

Blev grebet af brandmandsuddannelse

Hendes vej til jobbet som deltidsbrandmand går gennem en tid som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen.

26

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

“Jeg var blevet færdig med min hf, hvor jeg havde lagt et ekstra år på for samtidig at kunne træne som kajakroer på eliteplan.

Og så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg ville bagefter. Min kusine foreslog mig, at jeg kunne aftjene min værnepligt. Så kom jeg til session og blev erklæret egnet”, husker Marie.

Til sessionen skulle Marie vælge, hvor hun ville aftjene værnepligt. Hun besluttede sig for, at hun gerne ville prøve at være i tjeneste i Beredskabsstyrelsen.

“Jeg tilmeldte mig uden sådan rigtig at vide, hvad det var”, siger Marie med et lille smil om munden.

Men det skulle vise sig at være et rigtigt valg, da hun mødte op til tjeneste hos Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

Efter tiden i Beredskabsstyrelsen søgte Marie job som brandmand flere steder.

“Det endte så med at blive brandstationen her i Sønderborg, fordi de var megapositive og megahjælpsomme med det hele. Drift og Beredskab Sønderborg har en aftale med et boligselskab, så du kan komme forrest i køen til en lejlighed i visse områder, som ligger tæt på brandstationen.

Så på den måde kunne jeg etablere mig hurtigt her”, siger Marie, som dog nogle gange godt kan føle, at hun er kommet lidt for langt væk fra sine forældre. De var også i starten lidt skeptiske over, at Marie ville være brandmand.

“De skulle lige være sikre på, at jeg også kunne holde til det. Men da jeg selv havde fundet ud af, at det kunne jeg godt, var det også sådan en ‘yes’-følelse for mange af dem, der havde sine tvivl. Så det var megafedt for både mig og mine forældre at sige, at nu har jeg gennemført det og bestået det hele og kan lige så meget som min makker”.

Valgte brandmand frem for kørekort

Det er ikke kun højden og drøjden, der har været en udfordring for Marie. Hun er ordblind og har derfor også måttet tage andre midler i brug for at kunne gennemføre uddannelserne.

Der har læresætningerne fra hendes tid som kajakroer på eliteplan også hjulpet hende.

“Værnepligten er sådan skruet sammen, at du har teori til lastbilkørekort og brandmandsuddannelse samtidig. For mig var det et meget stort issue. Da vi kom tætte-

Læresætningerne fra Maries tid som kajakroer på eliteplan også hjulpet hende.

PRIVATFOTO I det her opslag på Facebook skrev Marie, at pigen med studenterhuen ikke vidste, hvad hun skulle lave og at hende til venstre med branddragten var megaglad for det, hun laver.

Jeg jeg tænkte: ‘Er jeg i princippet klog nok til det her? Kan jeg finde ud af at bestå den her eksamen?’ Men det kunne jeg godt – også som ordblind”. re på, kunne jeg mærke, at jeg ikke havde styr på hverken brandmandsdelen eller teoridelen til kørekort. Jeg kunne ikke overskue det. Da valgte jeg at sige til mig selv: ‘Hvad vil jeg helst? Vil jeg helst have et kørekort og så ikke blive brandmand? Eller vil jeg helst blive brandmand og så ikke have et kørekort til lastbil?’. Så valgte jeg, at jeg helst ville være brandmand”, fortæller Marie. Hun fortsætter: “Så brugte jeg to-tre uger på at læse op og komme spørgsmålene igennem. Det betød jo så, at jeg var helt sikker på, at jeg kunne bestå min brandmandseksamen”.

Ambassadør for BlivBrandmandNu

Den positive måde at se tingene på vil hun gerne give videre til andre. Derfor har hun

været ambassadør for BlivBrandmandNu, hvor hun i opslag på de sociale medier har vist, at alle kan blive brandmænd, hvis de har lyst.

“Hvis jeg kan, så kan du også. Jeg troede heller ikke i starten 100% på, at jeg kunne det. For jeg tænkte: ‘Er jeg i princippet klog nok til det her? Kan jeg finde ud af at bestå den her eksamen?’ Men det kunne jeg godt – også som ordblind”. ”Jeg vil også gerne vise, at det ikke betyder noget med højden og drøjden. Her er jeg; jeg er knap nok 160 centimer høj, og jeg vejer 50 kilo. Og du kan også godt være feminin; have ørenringe på, gå med makeup og i stiletter, selvom du arbejder som brandmand”, fortæller Marie. Hun fortsætter:

“Jeg har fået flere beskeder fra folk på de sociale medier, der skriver: ‘Det er megafedt at se, at du er brandmand’ eller ‘Jeg har fået megameget inspiration fra dig.’ Det er da fedt at vide”.

Marie fortæller om et opslag, hvor hun havde slået to fotos op: et hvor hun havde studenterhue på og et, hvor hun stod i branddragt.

I teksten skrev hun, at pigen med studenterhuen ikke vidste, hvad hun skulle lave og at hende til venstre med branddragten var megaglad for det, hun laver. ”Det kunne rigtig mange brugere spejle sig i. Det betyder ikke noget, at du ikke er så høj eller ikke kan læse. Så længe du kan opfylde kravene, så vil der blive taget imod dig”, siger Marie.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

27

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Lasse Olsson/WEcreate

HVOR MEGET VIDEN SKAL BEFOLKNINGEN HAVE

OM TRUSLER? Beredskabsforbundet holdt i starten af november en konference i fællessalen på Christiansborg under overskriften ’Hvor meget viden skal befolkningen have om trusler?’.

Her giver fem af konferencens oplægsholdere deres bud på det spørgsmål.

28

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Læs også indlægget på side 3 Skab et bedre beredskab - el ler kaos af Carsten Ive rsen, Beredskabsfo rbundet

Michael Zilmer-Johns, formand for analysegruppen ‘Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’, fhv.

NATO-ambassadør “En væsentlig forudsætning i krisesituationer er, at vi har en disciplineret befolkning, som lytter til, hvad myndighederne siger, som har tillid til dem og som gør, hvad der bliver sagt.

Men for at gøre det rigtigt skal man selvfølgelig være informeret. Vi burde have lavet, ligesom svenskerne, en brochure a la den her ‘Om krisen eller kriget kommer’.

Og krisen; den kommer med sikkerhed. Og så er det da fornuftigt, at man lige har informeret borgerne om, at vi er i anden risikosituation i dag. ‘I skal være forberedte og have tænkt igennem, at der måske ikke er strøm i morgen’.

Det betyder ikke, at vi allesammen skal have kæmpestore lagre af dåsemad og alt muligt, men at man lige har tænkt det igennem vil være en nyttig proces for dem, der har gjort det.

Jeg går fuldt ud ind for mere information”.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

29

Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab. I 2020 leder af forskningsprojektet Hope, der har analyseret adfærden gennem Covid-19 pandemien “Jeg tror, at det, der er ret vigtigt fra et kommunikationsperspektiv er, at der er væsentlig forskel på at skabe bekymring og anerkende bekymring. Ikke mindst i den medievirkelighed, vi lever i i dag, kan der meget hurtigt florere alle mulige typer af bekymringer ude i befolkningen.

Det så vi i starten af Ukraine-krigen, hvor der var bekymring for, om atomkraftværkerne blev udsat for sabotage og det fik folk til at hamstre jod, som ikke har nogen som helst effekt.

Det der er den centrale kommunikationsopgave for myndighederne er så at få styret den handleimpuls i en hensigtsmæssig retning.

I september sidste år var der en snak om, vi skulle have kontrollerede strømafbrydelser. Der gik vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, i P1 Orientering og fortalte, hvilke scenarier, de arbejder med i styrelsen. Efter at han havde lanceret alle de ubehageligheder, han kunne, sagde studieværten: ‘Tak, fordi du er så beroligende’.

Han havde i bund og grund ikke sagt noget beroligende; han havde sagt alt det værste, der kunne ske. Men det er præcis det, der skaber ro. At du ved, hvad scenarierne er. Så kan du forberede dig mentalt på dem”.

30

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

Christina Andersson, risikokommunikationsstrateg, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap, MSB, Sverige “Vi har i MSB forskellige former for informationskampagner, hvor budskabet er, at vi alle er en del af Sveriges beredskab; at man har et ansvar og der er brug for, at alle bidrager til et fælles beredskab i kriser og krig.

Men man skal ikke tro, at man bare kan disciplinere sin befolkning og få dem til at gøre, hvad vi siger.

Hvis du derimod skaber platforme, hvor folk kan mødes, diskutere med hinanden og dele deres erfaringer i krisesituationer, kommer du langt. Så tror jeg, at beredskab i hjemmet kommer mere af sig selv.

‘Risk awareness og preparedness’ må meget mere ind i folks hverdag; det skal ikke kun være forbeholdt kampagner, beredskabsuger (et tiltag i Sverige, red.) eller lignende. Det skal ind i hverdagstænkningen; en beredskabskultur ud fra det verdensbillede, vi har lige nu med klimaforandringer og en stadig mere usikker sikkerhedspolitisk situation.

Så det er et nyt mindset, ‘mindset of preparedness’, vi skal have skabt og det er et område, hvor vi skal sætte flere ressourcer ind”.

Rosanna Farbøl, researcher, ph.d., Lunds Universitet. Forskningsområder: historiebrug, besættelsestiden, Den Kolde Krig “Jeg tror faktisk, at der er et element af, at folk gerne vil lære noget om at passe på sig selv. Jeg oplever, at informationen bliver efterspurgt.

Efter krigen i Ukraine startede, blev jeg kimet ned af journalister, der ville vide alt om beskyttelsesrum; ‘dur de stadigvæk, og hvad hvis man er handicappet?’ osv.

Der er en del af befolkningen, som efterspørger den her information, og så er der en anden del af befolkningen, som synes, at det her er totalt latterligt.

Man er stadigvæk i den der diskussion med befolkningen, der ligesom er delt i to lejre. Man mangler at finde en eller anden måde at kommunikere med dem på.

Der er det altså ikke nok at sende sådan en pjece ind ad brevsprækken og så håbe på, at folk læser den. Jeg tror, at der skal mere til; en mere gennemgående kampagne for at sætte fokus på det her. En kampagne som skal finde ud af at manøvrere mellem ikke at skræmme folk og at få dem til at forstå alvoren.

Jeg tror, at befolkningen vil være mere modtagelige over for de der mere sandsynlige, men mindre dramatiske krige. Man kunne måske godt snige en lille smule om krig ind, når der er stormfloder og lignende. Sagen er, at vi sikkert allesammen ville have godt af at vide, hvordan vi klarer os 14 dage uden strøm eller rent vand.

Det tror jeg befolkningen vil være mere modtagelig over for end sådan nogle ‘Hvis krigen kommer igen; gem dig under trappen og bloker dine vinduer med bøger ’-agtige råd”.

Kristoffer Albris, adjunkt, Københavns Universitet. Forsker i katastrofer og klimatilpasning “Der er jo ikke nogen, der tror på, at fordi vi øger krisekommunikationen, får vi en nation af preppere. Altså, det kommer jo ikke til at ske. Jeg har selv i en klumme i Altinget slået et slag for, at vi i Danmark får en national krisedag. Samtidig skal vi selvfølgelig heller ikke tale unødig frygt ind i befolkningen.

Det grundlæggende spørgsmål, som vi skal stille os selv er: ‘Hvem tager ansvaret for sikkerheden i dag?’. Det der er problemet, er at der i visse dele af befolkningen er noget usikkerhed om det i de her dage.

Det er udtryk for, at der skal arbejdes mere med ting, der tager stafetten op fra den gamle pjece ‘Hvis krigen kommer’ (som den danske regering udsendte i januar 1962, red.).

Civilberedskab skal baseres på den grundlæggende tanke, at borgerne ikke går i panik. Civilsamfundets institutioner er også vigtige; stærke lokale foreninger og netværk kan skabe grobund for resiliens i krisetider.

Tilliden, både til myndigheder samt borgere imellem, er altafgørende. Det er også en vigtig lærdom fra coronatiden”.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

31

KORT NYT

Tekst og foto: Lene Schade, infoassistent, Region Nordjylland

Seminar og temadag i Region Nordjylland Region Nordjylland har holdt seminar og temadag. Her fortæller infoassistent Lene Schade om dagene i Aalborg.

Vi afholdt vores seminar den 9. september på U3z Hostel i Aalborg.

Vi startede fra morgenstunden med at have et regionsmøde. Efter frokost var der lavet en aftale med Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, hvor vi havde en spændende tur rundt. Museet har til huse i en kæmpe hangar, som tidligere var en del af den vandflyveplads med navnet Seefliegerhorst Aalborg, som blev oprettet af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Derefter går turen til ’Skurbyen’ eller Fjordbyen, som er et spændende og alternativt område. De har lidt til fælles med Christiania - og så alligevel ikke. Fjordbyen i Aalborg er helt sit eget sted. Men samtidig åbent og imødekommende over for de mange, der har lyst til at komme forbi. Alle er velkommen i ’den bette bar’ eller bare for at sludre med beboerne.

Fjordbyen i Aalborg består af 122 skure – meget forskelligartede i form og vedligehold. Fælles for alle er dog, at skurets indehaver nærer en kærlighed til livet i Fjordbyen.

Tilbage til U3z Hostel, hvor vi brugte resten af dagen på forskellige samarbejdsøvelser og sluttede dagen med en god middag og social hygge.

Vores anden temadag fandt sted den 10. september i Aalborg.

Dagen startede med en hyggelig snak over formiddagskaffe og rundstykker. Derefter kunne vi byde velkommen til BRS’s Internationale Indsatser ved Jørgen Hygum Valsted.

Jørgen har været på adskillige missioner og har været med til at bygge flere camps op (bla. Camp Charlie), som danner rammen om indsatserne. Det er et stort arbejde at få det hele til at spille sammen og alle forsyninger er ikke lige lette at få fat i. Det var derfor mange udfordringer, de udsendte var ud for. Da lejren var etableret, skulle de udsendte håndtere driften af den.

Derefter kom direktør for NOBR, Diana Sørensen, og fortalte om, hvordan hun forventede at anvende frivillige i fremtiden.

Diana fortalte om Dimensioneringsplan for Frivilligenheden. Planen fastlagde fire specialer og kapacitetsopbygning:

• Klimaberedskab • Førstehjælpsberedskab • Logistik (indkvartering og forplejning) • ISA beredskab • Kapacitetsopbygning Over middag havde vi en samarbejdsøvelse, som tog udgangspunkt i nogle situationskort – kortene blev brugt på landsrådsmødet og var en rigtig god samarbejdsøvelse og læren i at lytte til andre. De grupper, der var lavet, skulle finde en løsning på problematikker på arbejdspladsen eller i kredsen.

Tekst og foto: Lene Schade, infoassistent, Region Nordjylland

BF Stævne 2024 BF Stævne 27. – 29. september 2024 skal afholdes i Region Nordjylland, og vi er alle trukket i arbejdstøjet for at lave et flot stævne for jer alle.

For at det kan lade sig gøre må vi nemlig allerede i gang nu.

Der er lavet aftaler, så rammerne er på plads. De næste mange måneder kommer til at gå med at fylde disse rammer ud, så I får en uforglemmelig weekend i Frederikshavn.

Følg os på Facebook – BF Stævne Frederikshavn.

32

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

KORT NYT

Tekst og foto: Bjarne Skov Jensen, redaktør, kaptajn (R), FOUAT

Forening åbner døren for medlemmer af Beredskabsforbundet

Næste oplægsholder var Lars Serup Berthelsen, som fortalte om redningsdykkernes arbejde. Lars havde fået kort varsel til at forberede sig til indlægget, da vores oprindelige aftale var med en anden dykker, som måtte aflyse. Vi fik et godt indblik i deres spændende arbejde og han leverede opgaven til UG. Lars havde både udstyr og deres nye bil med (dog uden båd).

Den var nyindrettet med dykkerflasker, siddepladser mm.

Det var en god temadag og alle var tilfredse med dagen.

Nu kan du tilmelde dig nytårsgudstjenesten Den traditionelle nytårsgudstjeneste bliver afholdt fredag den 12. januar 2024 kl. 19.00 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K. Efter prædiken og hovedtale vil der være forfriskninger i kirkens sideskib, hvor vi traditionen tro kan ønske hinanden et godt nytår.

Du kan tilmelde dig ved at klikke/trykke på QR-koden her eller bruge din smartphone til at scanne den.

Tilmelding senest fredag den 9. januar 2024. Vi glæder os til at jer.

Formand Jens Erik Frandsen.

Hvis du synes, at det kunne være interessant at høre et foredrag om F-16, hvordan det har været at tilbringe 40 år i Flyvevåbnet eller at deltage i ekskursion til Beredskabsstyrelsen i Hedehusene, så har pensionerede medlemmer af Beredskabsforbundet, der har haft ledelsesfunktion, nu en mulighed for at være med i en forening, som tilbyder en bred vifte af arrangementer.

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste (FOUAT) kan umiddelbart virke som en forening, der har ikke har meget med Beredskabsforbundet at gøre. Men det skyldes den fjerne fortid, hvor foreningen blev grundlagt (1891) og hvor medlemmerne kom fra en mere snæver kreds. De tider er nu forbi.

I dag er foreningen ikke alene for alle med en fortid som aktiv i Forsvaret uanset grad og funktion. Den omfatter nu også personale, der har forrettet tjeneste ved Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og altså nu også redningsberedskabet.

Formålet med foreningen er at samle medlemmerne og opretholde forbindelse med dem, at vedligeholde kendskabet til sikkerheds- og forsvarspolitiske emner og at fremme kammeratlige forhold mellem medlemmerne. Derfor er aktiviteterne i foreningen især oplæg om den aktuelle situation i de nævnte myndigheder/organisationer.

Blandt de foredrag, som er blevet holdt i foreningen, er f.eks. ’Hvordan rigsfællesskabet vil håndtere den voksende stormagtsspænding i Arktis’ og ’Finlands indtræden i NATO’. Oplægsholderne dækker et bredt spekter: både ministre, militære chefer, ambassadører, videnskabsfolk og mange flere har været på podiet. ”Formålet er ganske enkelt at bidrage med interessante aktiviteter, der giver medlemmerne mulighed for at blive orienteret om historiske og aktuelle forhold”, siger foreningens formand, Jens Erik Frandsen, der selv er pensioneret generalmajor.

FOUAT har fire kredse; i København (Kastellet), Midt- og Vestsjælland (Slagelse), Fyn (Odense) og Nordjylland (Aalborg).

Hvis du er interesseret i at blive medlem og gerne vil vide mere om FOUAT, kan du klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

33

KORT NYT

Tekst og foto: Lene Schade, infoassistent, Region Nordjylland

Åbent Hus på Flådestation Frederikshavn Der har været Åbent Hus-arrangement på Flådestation Frederikshavn. Her fortæller Lene Schade, infoassistent hos Region Nordjylland, om Beredskabsforbundets deltagelse.

Traditionen tro deltog Beredskabsforbundet Kreds Frederikshavn i Åbent Hus-arrangement på Flådestationen den 2. september 2023.

Da vi ankom, var der kø langt ned af vejen, blot for at komme ind – så det var som altid et stort tilløbsstykke. Der var flere end 10.000 besøgende den dag.

Det er et kæmpe område, og hvis der ikke var blevet uddelt en lille brochure, var det ikke nemt at finde rundt.

Kreds Frederikshavn havde en flot stand samt førstehjælpstelt. Der blev fortalt om BorgerBeredskabet og mon ikke det gav et par kurser?

Ved siden af den stand var Redningshundene fra Aalborg repræsenteret. De lavede flot opvisning med hundene, og der var hele tiden nogle, der havde lyst til at klappe hund. Det er nogle superdygtige hunde og hundeførere, der er klar til at blive brugt i en skarp situation.

Kreds Hjørring deltog også med deres materiel fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland, hvor de er tilknyttet.

Der var intet mindre end ni ’Åbent Skib’, hvor besøgende kunne komme ind. Fire steder kunne man få en sejltur med bl.a.

Slæbebåden ARVAK, Søværnets gummibåde, Marinehjemmeværnets fartøj og Frederikshavns Kajakklub.

Af yderligere ting, man kunne besøge, kan nævnes: Jægerkorpset, Siriuspatruljen, Veterancentret, Danmarks Veteraner, Dykkerhistorisk Selskab, marineforeninger og meget andet.

Stor respekt for det kæmpe engagement, der blev udvist af vores frivillige fra Kreds Frederikshavn, Kreds Hjørring og Redningshundene.

En flot dag hvor alle fik lov til at blive set og hørt. Mød op næste år.

En uge i Frøslevlejren Tre kustoder fortæller om en uge i Frøslevlejren.

Uge 36 var vi kustoder i Frøslevlejren. At være kustode indebærer at åbne museet og hejse flaget kl. 9, tage imod besøgende, besvare spørgsmål (hvilket sker meget sjældent), betjene kasseapparatet ved salg af is, kaffe og merchandise, tage flaget ned og lukke museet kl. 17 og til sidst tælle kasseapparatet op.

Vi ankom søndag ved 14-tiden og havde da enkelte besøgende i løbet af eftermiddagen.

Mandag var der ikke ret mange besøgende, så tiden gik med hygge.

Tirsdag var der flagdag, så efter den gamle tradition skulle flaget hejses kl. 8. Der var besøgende hele dagen, bla. en efterskole, så der var gang i den. Kl. 16.30 var der ceremoni for veteraner med kransenedlæggelse og deltagelse af borg-

34

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

mesteren fra Aabenraa Kommune. Det sluttede af med et besøg hos en pølsevogn, som var kommet til lejren.

Kl. 18 tog vi flaget ned.

Onsdag kom der masser af skoleelever, som skulle rundt i lejren. Det gjorde, at vi fik en del at se til.

Torsdag og fredag var stille og rolige dage. Jævnt med besøg hele dagen.

Lørdag fik vi fint besøg af 100 motorcykler fra hele Europa. Det var Masonic Biker DK, der havde arrangeret et besøg i lejren.

Vi blev enig med FN Museet om, at de lavede kaffen og at vi så lavede lagkager, så lørdag formiddag havde vi travlt; 13 lagkager blev det til i alt, hvilket var en kæmpe succes.

Søndag var det skiftedag, så vi drog hjem ved 14-tiden.

En uge som har været superhyggelig, og hvor vi har mødt

KORT NYT

Tekst og foto: Lene Schade, infoassistent, Region Nordjylland

Katastrofeberedskabets Dag på BRSNJ Her fortæller Lene Schade, infoassistent i Region Nordjylland, om Katastrofeberedskabets Dag i Nordjylland.

Den 16. september 2023 blev der afholdt Katastrofeberedskabets Dag hos Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted.

Det trak rigtig mange borgere til for at se det omfangsrige katastrofeberedskab. Der var i alt 2.350 gæster, der havde fundet til Thisted.

Alle havde en hyggelig dag; både de der stod på udstillingerne og vores gæster.

På dagen kunne man opleve udstillinger, aktiviteter og opvisninger. Som gæst kunne man prøve kræfter med katastrofeberedskabets udstyr samt lære hvad man kan gøre, når Danmark rammes af større hændelser som storme og skybrud.

Nogle af dem der deltog, udover BRS, var politi, brandfolk, Nordjyllands Beredskab (NOBR), Hjemmeværnet, kystredningstjenester, Beredskabsforbundet og flere andre.

Kreds Limfjorden havde en fin stand, som var bygget op omkring BorgerBeredskabet.

Vi havde lavet en lille konkurrence, som gæsterne kunne deltage i, og der var stor søgning til denne lille event.

Vi fik kontakt til flere end 100 personer, der udfyldte spørgeskemaet. Alle har efterfølgende fået mail fra kredsen, og er blevet tilbudt et kursus i BorgerBeredskabet.

Vi deltog otte frivillige, som alle var meget aktive på standen.

Michael gik rundt som Robuste Robert, talte med børnene og delte bolsjer ud – det var en stor succes, og selvom vejret var overskyet, havde Michael det meget varmt i kostumet.

Næste år vil vi igen være at finde til Katastrofeberedskabets Dag den 21. september 2024.

en masse mennesker, både nogle med beredskabsbaggrund og nogle uden. Nogle som har ligget som værnepligtig i lejren og nogle, som kunne fortælle en masse historier.

Vi havde også et superhyggeligt samvær med FN- og hjemmeværnskustoderne. Der blev fortalt en masse historier hen over kaffen.

Vi er absolut klar til at komme afsted i uge 36 næste år.

Det kan kun varmt anbefales at blive kustode i Frøslevlejren.

Kustodehilsner fra Marianne, TrekantBrand, Janni, Sydvestjysk Brandvæsen og Laila, Beredskab Fyn.

FRIVILLIG Beredskab nr. 6 • 2023

35

Beredskabsforbundet holdt i starten af november en konference på Christiansborg under overskriften ’Hvor meget viden skal befolkningen have om trusler?’ . På side 28-31 kan du høre oplægsholdernes bud på det spørgsmål.