FRIVILLIG | Beredskab NR. 3/2024

FRIVILLIG Beredskab

FRIVILLIG | Beredskab

Nr. 3 | 2024

ISSN 2794-3437 (online)

ISSN 2794-3429 (papir)

Udgivet af:

Beredskabsforbundet

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

FRIVILLIG | Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. Vi fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab.

FRIVILLIG | Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer.

Har du en historie eller fotos, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk

For- og bagside: Kravet til dragterne har ændret sig meget i Beredskabsforbundets 90-årige historie. Det kan du læse mere om i det her nummer.

(Forsidefoto: Emil Frej Hansen, Model: Mathias Trelborg Kjær)

(Bagsidefoto: Fr. Schultz. Kilde: Nationalmuseet, Danmark)

Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Kommentar fra præsidiet

03 Landschefen siger tak for denne gang

Beredskabsforbundet

04 Lærerig lørdag på Lindved Skole

10 Fra husvagt til superdragt

22 Ib Jensen vil have flere til at holde fanen højt

BlivBrandmandNu

16 ”Man skal bare tro lidt mere på sig selv”

Kort Nyt

26 Højtidelighed for faldne beredskabsfolk Borgerinitiativ på grundlag af kursus

27 Deltidsbrandmand - et familieforetagende Beredskabsforbundets Årsberetning 2023 er på trapperne

Af Charlotte Lund, landschef

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Landschefen siger tak for denne gang

Det er nu tid til, at jeg træder tilbage som landschef for Beredskabsforbundet. Selvom beslutningen ikke er ny, er det ikke en beslutning, som er taget let, men en, som jeg føler er den rette for både mig og Beredskabsforbundet.

Beredskabet og Beredskabsforbundet har været en del af min hobby og min hverdag i mange år. Jeg har været frivillig i beredskabet siden 1982 og har varetaget en lederpost i Beredskabsforbundet i de sidste 11 år.

Det har fyldt meget i min tilværelse, og det har fyldt meget hos mig. Jeg har været med, når det var sjovt, og når det var hårdt, men det har for mig altid stået som noget stort.

Dét at være med til at gøre en forskel; at opleve fællesskabet og her i sidste del af min karriere i Beredskabsforbundet at være med til at fremtidssikre vores forbund har været min drivkraft.

Netop det sidste har været et højdepunkt i min karriere. Jeg er nemlig overbevist om, at det er nu, det gælder, og at det er nu Beredskabsforbundet skal fortsætte sin udvikling til at være en organisation, som slår fast, hvorfor vi er her, og samtidig - set i et historisk perspektiv - genoplive vores kerneydelser fra fordums tider.

Der var engang, da Civilforsvars-Forbundet og DKB - det vi nu kalder Beredskabsforbundet - var meget inde i folks bevidsthed, når det gjaldt større hændelser end hverdagens ’almindelige’ katastrofer. Det gjaldt om at forberede befolkningen på at være klar til krise og endda igennem 1980’erne til Den Kolde Krig.

Et kæmpe arbejde, som landsledelsen nu er ude at præsentere, og som jeg håber, at I vil bakke op om på det kommende landsrådsmøde.

I mange år har vores del af verden været fredelig, men vi kan nu se, at det ændrer sig. Klimaet bliver mere aggressivt med voldsomt vejr og den aggressive fjende fra øst, som vi kendte under Den Kolde Krig, udfordrer igen verdensfreden eller i hvert fald Europa, hvor invasionen af Ukraine har sat en ny dagsorden.

Jeg har sammen med landsledelsen igennem mange måneder drøftet, hvordan Be-

redskabsforbundet får en ny rolle - eller man kan sige, hvordan får vi det, som vi har været engang, til at blomstre op igen. Det er den nye strategi med de tre fyrtårne et udtryk for.

Et kæmpe arbejde, som landsledelsen nu er ude at præsentere, og som jeg håber, at I vil bakke op om på det kommende landsrådsmøde.

Jeg har varetaget posten som landschef lidt længere, end jeg havde regnet med, men jeg har gjort det med glæde. Beredskabsforbundet ligger i mit hjerte. Men nu er det tid til at give depechen videre og finde nye og lidt mindre krævende opgaver, som jeg kan løse for Beredskabsforbundet. Det kræver mit civile arbejde, som er på vej ind i en ny fase, og som jeg skal bruge meget af min energi på.

Jeg tror på betydningen af fornyelse og nye perspektiver, og jeg har fuld tillid til, at den næste landschef vil drive udviklingen af Beredskabsforbundet med sikker hånd og være en fantastisk landschef for alle os medlemmer. Jeg håber, at I sammen med mig vil give den nye landschef vores fulde støtte.

Tusind tak for jeres store opbakning til mig. Jeg er stolt af at være en del af det fællesskab, som Beredskabsforbundet er.

Tekst: Margit Svangaard, kredsleder, Horsens Foto: Inhouse Studios

Lærerig

lørdag på Lindved Skole

Fundet af ammunition ved udgravning på en gård tæt på en fyrværkerimester. Det var scenariet, da frivillige i

Horsens skulle oprette et evakueringscenter på en skole i Lindved på en øvelsesweekend den første lørdag i maj. Øvelserne inkluderede både en brand og en evakuent, som faldt bevidstløs om med et hjertestop. Alt sammen som led i en opdatering af hele konceptet omkring indkvartering.

Indsatsstøtte

Der blev hurtigt oprettet forplejningshold.

Der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet.

Dagens indsats: Politiet vil have evakueret et område på 1 km i radius i Ulkær, en lille landsby i Hedensted Kommune, efter fund af ammunition i udgravning på en gård. Nabogården er Fyrværkerigården, så det skal gå stærkt og EOD, ammunitionsrydningstjenesten, er blevet tilkaldt.

Den første lørdag i maj havde frivillige i Horsens i både Indsatsstøtte (brand) og Logistik (tidligere FILO) øvelsesdag.

I tæt samarbejde med Sydøstjyllands Brandvæsen er hele konceptet omkring indkvartering blevet opdateret. Det betyder blandt andet, at man nu opretter evakueringscentre i stedet for indkvarteringscentre, og det skulle prøves af på den her øvelse, som fandt sted på Lindved Skole i Hedensted Kommune.

Oprettelse af evakueringscenter Kl. 7.45 var logistikenheden mødt ind til fælles morgenmad og satte fase 1 i søen; oprettelsen af evakuringscentret.

Holdleder Lars Bisgaard satte sit hold og pakning af biler gik straks i gang. Der blev også oprettet forplejningshold, som beregnede frokost og kørte ud for at handle. Frokost skulle være klar til kl. 12.30.

Vel ankommet i Lindved påbegyndte oprettelsen af evakueringscenter (EC).

Der blev udarbejdet driftsjournal, brandog evakueringsinstruks samt sat skilte op

til information for evakuenterne, der kort efter begyndte at dukke op i indskrivningen. Der kom i alt otte evakuenter.

Brand og bevidstløs person

Indsatsstøtte var i mellemtiden blevet kaldt til Lindved. Scenariet var, at der var udbrudt brand på skolen, og sanitetsvognen blev samtidig sendt afsted fra brandstationen med ekstra indkaldte frivillige.

Sanitetsvognen blev opstillet ved hallen og gjort driftsklar. Mens det foregik, opdagede en lærer på skolen en bevidstløs person i lærerværelsets atriumgård.

Hun fik, meget chokeret, tilkaldt hjælp blandt personalet på EC, der straks trådte til.

Der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet og en hjertestarter blev hentet og koblet på. Personens liv stod desværre ikke til at redde trods ihærdig indsats.

Styr på branden

Branden på skolen udviklede sig pludselig. Den tekniske servicechef kom løbende på gangen og råbte ”BRAND” samt beordrede skolen evakueret.

Personalet på EC gik straks i gang med at få alle ud; der måtte benyttes megafon, da der var brand- og redningspersonel over det meste af skolen i forskellige fløje.

Alle kom med ud til samlingspunktet, og selv indkvarteringslisterne var med.

Kl. 7.45 var logistikenheden mødt ind til fælles morgenmad og satte fase 1 i søen

Indsatslederen (ISL) kunne dog hurtigt fortælle, at det var en mindre brand, der var kommet styr på, og folk måtte gerne gå i bygningen igen.

Indsatsen langt fra færdig

Så blev det tid til fælles frokost. Forplejningsholdet havde smurt sandwicher med hjemmelavet tun-, skinke- og æggesalat samt ost og skinke.

FRIVILLIGENHEDEN HOS SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN

Sydøstjyllands Brandvæsen anvender frivillige i de operative opgaver. De frivillige er forankret i Service og Beredskab, Horsens Kommune, som Sydøstjyllands Brandvæsen har aftale med om drift af frivillige. Det frivillige beredskab kan aktiveres i hele dækningsområdet.

De frivillige er opdelt i to enheder:

Logistik

Logistikenheden løser en lang række støtteopgaver for beredskabet. Det er logistikenheden, der sørger for forplejning under længerevarende indsatser.

Enheden bidrager også til konceptet ’ren brandmand’. De står for udkørsel af sanitetsvognen, så brandfolkene kan komme på toilet og i bad på skadestedet.

Det er også i logistikenheden konceptet omkring indkvartering er forankret. Logistikenheden er uddannet til at kunne indkvartere evakuerede og andre nødstedte i henhold til Beredskabsloven.

Indsatsstøtte

Indsatsstøtteenheden er et supplement til det daglige brandberedskab. Opgaverne er klassiske brandopgaver, hvor der kræves mere mandskab end normalt eller af længere varighed end normalt.

Det vil for eksempel være efterslukningsopgaver eller vandforsyningsopgaver.

Enheden hjælper også med blandt andet udlægning af sandsække og watergates i forbindelse med klimahændelser.

Der skulle bruges megafon, da der var brand- og redningspersonel over det meste af skolen i forskellige fløje.

Holdleder Lars fordeler opgaver.

Der blev slappet af og snakket på tværs af holdene omkring dagens øvelser og indsatser, som dog langt fra var færdige. Med frokosten vel overstået tog ISL ordet. Han havde netop fået melding om, at EC skulle opgraderes til fase 2; klargøring til overnatning. Nu var alle indsatte styrker, både Indsatsstøtte, Logistik og ekstra tilkaldte frivillige, til rådighed.

Lang lærerig dag

Holdleder Lars fik fordelt opgaver: Afhentning af materiel til overnatning, forplejning aften og morgen, vagtplaner for personale, aktiviteter for evakuenter, ny driftsjournal og skiltning på lokaler til overnatning.

Dette var dog den administrative del af øvelsen, hvor alle step i fase 2 skulle beskrives.

Efter alle hold havde fremlagt deres arbejde, blev dagens øvelse afblæst. Det var en lang, men supergod og lærerig dag med mange øvelser, hvor alle lagde deres kræfter i og mere til. Der var i alt 28 frivillige og instruktører indsat i øvelsen.

Der var i alt 28 frivillige og instruktører indsat i øvelsen.

Tekst: Flemming Kyster

Foto: Emil Frej Hansen og Flemming Kyster

Husvagten skulle nyde almindelig anseelse og fungere som en slags ’myndighedernes tillidsrepræsentant’.

Fra husvagt til

SUPERDRAGT?

I anledning af BF’s 90-års fødselsdag kigger vi på udviklingen i de frivilliges beklædning fra trediverne til i dag - og vover et blik i krystalkuglen for at se omridset af fremtidens branddragt.

Ijuni 1934 - altså for 90 år siden - blev

Dansk Luftværnsforening stiftet og lagde fundamentet for det, vi i dag kender som Beredskabsforbundet.

Med et særligt blik på brand- og beredskabsdragterne dengang, i dag og i fremtiden skitserer vi den rejse, medlemmerne har været på, fra besættelsesårene til i dag, hvor blandt andet klimaforandringer skaber udfordringer.

Fire år efter stiftelsen af Dansk Luftværnsforening blev Luftværnsloven fra 1938 vedtaget som en respons på de stigende spændinger og den eskalerende krigsfare i Europa i perioden op til Anden Verdenskrig. Danmark var bekymret for muligheden for luftangreb og bombning af byer som følge af krigshandlinger, og Luftværnsloven

blev vedtaget for at beskytte befolkningen og vigtige samfundsstrukturer, hvis det værste skulle ske. Den frygt blev for alvor stor efter Danmarks besættelse den 9. april 1940.

Husvagtordningen

Et af egenbeskyttelses-initiativerne i loven var ’Husvagtordningen’. Ejere af beboelsesejendomme i de såkaldt luftværnspligtige byer var ansvarlige for at finde egnede husvagter blandt beboerne og tilmelde dem til politiet, som administrerede husvagtordningen.

Husvagten skulle nyde almindelig anseelse og fungere som en slags ’myndighedernes tillidsrepræsentant’, hvortil beboerne kunne henvende sig ved spørgsmål om luftværn.

Husvagtens rolle blev sammenlignet med et borgerligt ombud. Flytninger eller fravær og ferie skulle indrapporteres, og enhver ændring i husvagtens status skulle meddeles luftværnschefen.

Forskellige opgaver

Husvagtordningen omfattede ansvarsområder som brandslukning, evakuering, ordenstjeneste, sanitetstjeneste og teknisk tjeneste.

Hver husvagt skulle have specifikt personlig udrustning til rådighed, herunder økse, skovl, spand, elektrisk håndlygte, rødt armbind, og en civil-gasmaske.

Selv om man, eventuelt på konto, kunne erhverve sig en såkaldt husvagt-uniform - model Protector - så var stort set alle

FOTOGRAF: CHRISTOFFERSEN.

KILDE: NATIONALMUSEET, DANMARK

KILDE: NATIONALMUSEET,

husvagter typisk iført civilt tøj, en kedeldragt eller en uldfrakke.

Ejendommens husvagtudstyr blev anskaffet og betalt af ejendommens ejer og bestod af beholdere til sand og vand, spande, svabere, skovle, koben og lignende.

Husvagterne udfyldte uden tvivl en vigtig rolle, men de lidt for nidkære af slagsen - som måske påtalte sløset mørklægning eller andet - var måske ikke lige populære hos alle beboere.

Flere end 120.000 husvagter

Da krigen sluttede, var cirka 10 procent af den voksne danske befolkning involveret i Civilbeskyttelsen (senere kendt som Civilforsvaret), og hovedparten af dem var husvagter. Der eksisterede over 120.000

aktive husvagter i Danmark under besættelsen.

Efter Befrielsen og Danmarks indtræden i NATO blev Husvagtordningen erstattet af Karréværn og Villaværn, som det nyoprettede Civilforsvars-Forbund (tidligere Dansk Luftværnsforening) havde en central rolle med at organisere og uddanne.

Nogle årtier senere begyndte slutspillet for Den Kolde Krig og jerntæppet ned gennem Europa, og samtidig dukkede en ny aktør op (Viking), som fik stor indvirkning på beredskabernes og de frivilliges brandog beredskabsbeklædning frem til i dag.

Få personer har større indsigt i, hvordan beredskabets beklædning har udviklet sig gennem de seneste årtier end Jens Peter Kruse, som er Vice President, Global Fire

& PPE Products hos Viking Life-Saving Equipment A/S.

Koncernen med hovedsæde i Esbjerg kom ind på markedet for brand- og redningsdragter, da man købte den sydsjællandske virksomhed Musk-Ox i starten af 1980’erne.

Musk-Ox var særligt i 1970’erne kendt for sine karakteristiske parcacoats med pelskant og læder på albuerne, men de producerede også gode brand- og redningsdragter.

Gennembrud med ny fibertype ”I midten af 1970’erne kom en ny fiberblanding på markedet, NOMEX III, som beskyttede mod flammer og høje temperaturer UDEN at forkulle og knække op. Det var et gennembrud”, fortæller Jens Peter Kruse.

Han tilføjer, at det såkaldte BPU-udvalg også drev udviklingen fremad i den periode.

”Udvalget granskede ’Brandmandens Personlige Udrustning’, og det var kloge

og dygtige folk som blandt andre Th. Barnkob fra Statens Brandinspektion og vicebrandchef i Gentofte Niels Kristoffersen. Udvalgets arbejde mundede blandt andet ud i den såkaldte BPU-dragt, som Musk-Ox gik på markedet med”, siger Jens Peter Kruse.

Fra stedbarn til eksportsucces

I 1982 blev den erhvervsmæssige del af Musk-Ox overtaget af Viking, herunder den kendte salgschef Vilhelm Hauschildt og andre folk med stor knowhow, og i 1984 blev produktionen flyttet fra St. Heddinge til Bramming nær Esbjerg.

Det var især Musk-Ox’ redningsdragter til blandt andet offshore og Søværnet, Viking havde fokus på, mens dragterne til brandberedskabet var lidt af et stedbarn i starten.

Men det ændrede sig efterhånden, og i dag er produktionen af branddragter et vigtigt forretningsområde med eksport til Europa, USA, Mellem- og Fjernøsten.

Forskellige epoker

Af milepæle i udviklingen af ny brandbeklædning nævner Jens Peter Kruse blandt andet 1995, hvor EU indførte standarder og CE-mærkning for branddragter.

Men både før og efter dengang har beklædningen ifølge Jens Peter Kruse gennemgået flere epoker.

”Da jeg blev ansat i 1986, var der stort fokus på dragternes egenskaber over for ild og varme. Siden blev man opmærksom på problemer med skoldninger, og især i udlandet indførte man membraner, så vandet ikke kunne trænge ind. Men det betød samtidig, at de blev meget varme, og at sveden ikke kunne komme ud, så i Skandinavien var vi mere optaget af jævnlig imprægnering”, påpeger han og tilføjer, at hele spørgsmålet om sod, partikler og cancerrisiko ændrede spillebanen til fordel for membraner.

Den nyeste teknologi ”Den grundlæggende udfordring er, at jo

Moderne superdragter er ’lag på lag’.

Tommy Cassøe og Jacob Fisker Kristensen, hhv. formand og næstformand for Dansk Koldkrigsforening, viser noget af det udstyr, en husvagt havde at gøre med.

større beskyttelsesevne, en dragt har, jo varmere og jo mindre komfortabel risikerer den at blive. Det er to modsætninger, man bokser med. Men vi har gennem årene eksperimenteret og brugt den nyeste teknologi for hele tiden at øge åndbarheden og reducere vægten, og det er vi lykkedes ret godt med”, vurderer Jens Peter Kruse.

Moderne dragter er ’lag på lag’ - Viking har 16 forskellige kombinationer af laghvor hvert lag har en særlig funktion. Der arbejdes blandt andet med nye former for fibre, kevlar, ’hule’ fibre, filtlag og silikonedupper i forsøget på at ramme de optimale kombinationer.

Mere behovsbaseret tilgang

Generelt oplever Jens Peter Kruse en mere behovsbaseret tilgang hos mange brandvæsner, og det afspejler sig i dragterne.

”Før var der mere af en ’machotilgang’ til faget - det var sejt, hvis man kunne sidde længe i en overtændingscontainer ved høj varme. Men hvor tit oplever man det

scenario i virkeligheden? Man skal beskyttes - indlysende - men ikke overbeskyttes, er holdningen”.

Ifølge den garvede Viking-chef vil tendensen blive, at man har mere end én type dragt.

”Man har traditionelt haft én dragt, tilpasset bygningsbrand med 250 grader i fem minutter, som man også har brugt til hedebrand, trafikuheld etc. I dag har vi udviklet en Technical Rescue-dragt, som er lettere og mere fleksibel til alle de opgaver, der IKKE er bygningsbrand. Vi har også en linje decideret rettet mod skovbrand/hedebrand”, oplyser han.

Dragt til kvinder

Viking har også netop lanceret en dragt tilpasset kvinder.

”Mænd og kvinder har oftest en forskellig statur, og når kvinder bare får udleveret den dragt, der passer ’mindst dårligt’, så går det ud over komfort og sikkerhed, og man føler sig heller ikke særlig værdsat. Så efter to års udviklingsarbejde har vi lanceret den

Jo større beskyttelsesevne, en dragt har, jo varmere og jo mindre komfortabel risikerer den at blive.

nye model i USA, og den kommer naturligvis også til Danmark senere”, understreger Jens Peter Kruse, som også har fokus på at øge dragternes levetid og at kunne øge intervallerne mellem imprægnering ud fra en bæredygtighedsdagsorden.

Vilde dragter i fremtiden?

Branddragter har altså udviklet sig kolossalt gennem årtierne, så måske har vi snart nået det højst opnåelige udviklingstrin?

Det spørgsmål bliver besvaret med et klart ”nej”, hvis man spørger forfatter, foredragsholder og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Hun kan pege på en lang række områder, hvor dragterne potentielt kan blive mere avancerede.

”Vi regner blandt andet med, at der i en nær fremtid sker et kæmpe materialegennembrud. Der er jo desværre krig i verden, så det er ikke kun brandberedskabet, der kigger på det her. Nogle af de højest betalte militærteknikere i verden forsker in-

Jens Peter Kruse oplever en mere behovsbaseret tilgang hos mange brandvæsner.

FOTO: PR-FOTO VIKING

tensivt - blandt andet i silkeedderkoppen, der kan lave spind, som kan gøres stærkere end stål”, fortæller Liselotte Lyngsø.

Får særlige evner

Hun tilføjer, at dragter i fremtiden måske kan give brandfolkene ’superevner’.

”Man kan skabe digital duft, så man lugter måske 40 gange bedre og for eksempel kan opfange ganske svage tegn på røg, kemikalier etc. Man vil også kunne lave et taktilt feedback, så man selv gennem tykke handsker kan mærke og føle meget præcist - og hvorfor ikke have en jetpack i dragten, så man kan flyve op og danne sig

et overblik eller nå høje punkter i en fart”, påpeger Liselotte Lyngsø.

Sensorer holder øje

Hun ser også ind i en fremtid, hvor nanomaterialer kan gøre dragten selvrensende, og hvor sensorer i dragten vil kunne overvåge forskellige faktorer, og så kan dragten visualisere, hvordan brandmanden indeni har det fysisk og mentalt.

Det er ifølge Liselotte Lyngsø også realistisk at forvente, at man med sin dragt/hjelm blandt andet vil kunne se, hvor de andre styrker er - og eksterne eksperter vil også kunne følge med og bidrage til taktik og strategi.

”Der kommer nogle gamer-generationer, for hvem det her bliver helt naturligt”, påpeger hun.

Hvor langt vil vi gå

Liselotte Lyngsø understreger, at økonomi og nytteværdi naturligvis spiller ind i udviklingen og udbredelsen af mulige nye ’superdragter’.

”Spørgsmålet er altid, hvor meget vil vi betale, og hvor langt vil vi gå? Men jeg tror bestemt ikke, vi har nået toppen af bakken endnu, så det bliver et spændende område at følge”, konstaterer hun.

”Man skal bare tro lidt mere PÅ SIG SELV”

32-årige Signe Siticum blev frivillig brandmand sidste år. For hende er det blevet starten på et nyt fællesskab, efter hun er vendt hjem til sin barndomsby Gråsten. Hun opfordrer flere kvinder til at melde sig.

Selv om flere kvinder bliver brandmænd og der er i det hele taget er en vilje og et ønske om at fremme diversiteten i redningsberedskaberne, er antallet samlet set stadig kun omkring de 3% og dermed en lille del af den samlede styrke af brandfolk.

Det hænger sammen med barrierer, der generelt udgør rekrutteringsudfordringer for redningsberedskaber, og barrierer, som har en kønnet slagside. Det står i en rapport, ’Barrierer for kvinders vej ind i redningsberedskabet’, som Danske Beredskaber fik udarbejdet af DareGender i 2022.

I det frivillige brandværn i Gråsten i Sønderjylland er situationen dog en helt anden. Her er hver fjerde af de frivillige brandmænd kvinder.

En af dem er 32-årige Signe Siticum, der startede som frivillig i værnet i maj sidste år.

”Jeg tror grundlæggende bare, at det handler om, at man tror lidt mere på sig selv og springer ud i det”, siger Signe Siticum, da vi mødes på brandstationen i den lille by, der ligger vest for Sønderborg og har knap 4.440 indbyggere. Her er det frivillige brandværn en indgroet del af lokalmiljøet.

Ledte efter et fællesskab

Signe Siticum havde boet i Viborg i nogle år, da hun vendte tilbage til sin barndomsby Gråsten i Sønderjylland. Her havde hun brug for at finde et fællesskab, og der blev Gråsten Frivillige Brandværn et anker, hun kunne holde fast i.

“Det starter med, at jeg falder i snak med mine forældres naboer. De var nogenlunde på alder med mig. Manden var frivillig brandmand hernede i Gråsten. Vi sidder

og får nogle øl, og så siger han: ‘Lad os tage ned på brandstationen. Du skal da være brandmand’”, fortæller hun.

Signe var lidt afvisende i starten. For hun havde godt nok tænkt sig at være frivillig på den ene eller den anden måde. Men det var nu mere Hjemmeværnet, hun tænkte på frem for at blive frivillig brandmand.

“Jeg ledte egentlig lidt efter det her fællesskab. Jeg var kommet tilbage til min hjemby og kendte ikke rigtig nogen. Jeg havde kun mine forældre og min veninde, der boede hernede, jeg havde lige fået arbejde og

så manglede jeg lidt nogle udover det. Så blev jeg bare hængende”, husker hun.

Maskulin tone på stationen

I Danske Beredskabers rapport bliver fællesskabet også fremhævet som en af grundpillerne i det at være brandmand.

Fællesskabet på brandstationen beskrives som stærkt sammentømret og unikt af både mandlige og kvindelige brandmænd. Det stærke fællesskab bliver karakteriseret som brandvæsnets DNA og som brandmand skal man være klar på at indgå i et

Humoren binder fællesskabet sammen ved mere eller mindre subtilt at drage grænser om fællesskabet, og definere ’os’ i forhold til noget andet. Her kan det let ske at det ’andet’ er kvinder.

fællesskab. Fællesskabet fremhæves også som væsentligt, for at man kan have tillid til hinandens måde at løse opgaverne på ved brande og andre udkald, står der i rapporten.

Det bliver dog også nævnt i rapporten, at fællesskabet kan være en barriere for kvinder – særligt den tone, der kan være på en brandstation.

I rapporten står der, at humor i alle sociale fællesskaber er en mekanisme, der bruges til at opdrage hinanden, og det samtidigt er noget, der er med til at definere

Signe Siticum sammen med hunden Brady.

et fællesskab og binde det sammen. Humoren kan dog også have en slagside: når den definerer fællesskabets grænser, markeres det samtidigt også hvem, der ikke er en del af det. Og her kan det give problemer, når du er kvinde i et fællesskab, der er bygget op omkring traditionelt at bestå af mænd.

”Humoren binder fællesskabet sammen ved mere eller mindre subtilt at drage grænser om fællesskabet, og definere ’os’ i forhold til noget andet. Her kan det let ske at det ’andet’ er kvinder”, står der i rapporten.

RAPPORTEN ’BARRIERER FOR KVINDERS

VEJ IND I REDNINGSBEREDSKABET’

I forundersøgelsen ’Barrierer for kvinder vej ind i redningsberedskabet’ kommer rapporten primært ind på forskellige barrierer, der specifikt har en negativ indflydelse på rekrutteringen af kvindelige brandmænd. Det gør den ved at undersøge, hvordan kvinder, der ikke har kendskab til branderhvervet, forestiller sig og er drevet af fordomme og myter om jobbet. I forlængelse af det bliver der også set på, hvilke udfordringer kvindelige deltidsbrandmænd kan opleve i redningsberedskaberne. Rapporten kommer med anbefalinger til, hvordan man kan arbejde videre med disse udfordringer.

Øvelse på brandstationen i Gråsten.

Signe Siticum med Janet Rosenkilde, der også er frivillig brandmand.

Signe Siticum er uddannet som pædagog, men inden da var hun værnepligtig i militæret.

Har noget at snakke om

Signe Siticum mener, at det vigtige er, at tonen ikke bliver for personlig.

”De skal vænne sig til, at vi er flere kvinder her på stationen. Her hænger da også stadig kalendere med nøgenmodeller, og det er, hvad det er. Humoren på vores station er rigtig god og alle kan være med uanset køn og alder, og det er vigtigt, at vi kan have det sjovt sammen”, siger hun.

Hun holder fast i, at fællesskabet er det, der binder både mændene og kvinderne på brandstationen sammen.

”Det betyder meget, at jeg ikke er kommet hertil som den eneste kvinde. Det betyder dog også noget, at der er en del af de mandlige brandmænd, som er på min egen alder. Så vi har noget at snakke om. For mig handler det om, at man har noget tilfælles ud over brandværnet. Jeg har fået nogle gode venner, som jeg også ses med udenfor stationen”.

Supplerer hinanden

Hun mener også, at mænd og kvinder kan være gode til at supplere hinanden.

Signe Siticum er uddannet som pædagog, men inden da var hun værnepligtig i militæret.

”Fra pædagogfaget af har jeg et overblik og er omstillingsparat. Det er jo noget, du tager med videre. Og så mener jeg, at en af mine store kompetencer vil være omsorg for tilskadekomne. Fra min militærtid kommer det ikke helt bag på mig, at struktur og orden også er vigtigt i forhold til at være brandmand”, fortæller hun.

Tjansen som frivillig brandmand giver også masser af street cred i børnehaven.

“Børnene er helt pjattede med, at jeg er brandmand, og det synes de er megasejt. Jeg har da også haft alle børnene med hernede til at se på alle brandbilerne”.

Hun håber, at flere kvinder kommer på banen som brandmænd.

“Hvis man søger et godt fællesskab, har lyst til at rykke nogle grænser og blive klogere på, hvad man egentlig selv kan, så er det da helt klart noget, man skal gøre”, mener Signe Siticum.

Ib Jensen vil have flere til at holde fanen højt

Det er en særlig markering, når Beredskabsforbundet hiver fanen frem. Det er sket mange gange i forbundets 90-årige historie. En af de erfarne fanebærere, Ib Jensen, vil gerne have flere til at holde fanen højt og efterlyser en sammenslutning af fanebærere i forbundet.

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Foto: Emil Frej Hansen

FANEBÆRER

Fanebærer er personen, som bærer fanen og dermed har ansvaret for korrekt, værdig og respektfuld føring af denne.

Den har været et hit i mere end 800 år, og det er helt sikkert, at den er kommet for at blive. Dannebrog.

De rød-hvide farver er en indgroet del af vores land og har derfor også været en stor del af Beredskabsforbundets 90-årige historie.

En af dem, der har holdt fanen højt i mere end 35 år, er Ib Jensen fra Brøndby. Som fanebærer i Civilforsvaret tilbage i 80’erne er han blevet grebet af traditionen med et højt hævet Dannebrog ved særlige lejligheder.

“Jeg blev sådan lidt ‘headhuntet’ til at stå med en fane til en kredsaften, hvor der var nogle, der havde et jubilæum. Så stod jeg ved vores indgang med fanen. Og så havde vi også en markering omkring Befrielsen 4.-5. maj. Og så bed det sig fast. For mig er det et æresbegreb”, fortæller Ib Jensen over en kop veltillavet kaffe i køkkenet hjemme hos ham i Brøndby.

Respekt for flaget

Ib Jensen ved godt, at det at bære en fane ind for nogle bliver sidestillet med markeringer af halvnationalistisk karakter, men han føler ikke, at der er nogen, der ser skævt til Beredskabsforbundet, når medlemmer stiller op med fanen.

“Det mærker jeg overhovedet ikketværtimod. Jeg mærker egentlig mere respekt over, at vi gør det”, siger Ib Jensen.

Han mærker en interesse for at bære fanen - også blandt unge. Til gengæld mener han, at der mangler noget instruktion i, hvordan man gør det.

“Der var et dødsfald i Region Sjælland, hvor de stod med x antal faner og fanebærere. Men der var ikke rigtig nogen, som kunne guide og vejlede. Så blev jeg spurgt, om jeg kunne komme. Der så jeg, at der er behov for, at vi i Beredskabsforbundet får en form for sammenslutning af fanebærere på regionalt- eller landsplan”, mener Ib Jensen.

Fanekommando i forbundet Ib Jensen er derfor gået i gang med at lave en manual over, hvordan man skal ‘håndtere’ fanen og vil også arbejde for, at der kommer en sammenslutning af fanebærere i forbundet.

“Det har også en reklameværdi for forbundet, fordi så kommer vi ud og viser os. Det kunne være sammen med Beredskabsforbundets Musikkorps, til jubilæer eller by-

For Ib Jensen er det et æresbegreb at bære fanen.

Dannebrog har været et hit i mere end 800 år; den er kommet for at blive.

fester. Jo flere der står der, desto mere bliver der lagt mærke til os. Hjemmeværnet f.eks. stiller jo ofte med 15-20-30 faner til en markering af et eller andet. Og den idé har jeg måske bare grebet lidt i luften og sagt: ‘hvorfor gør vi det ikke også?’”.

Ib Jensen mener også, at den situation, vi står i nu, gør beredskabets og dermed fanebærerenes rolle endnu større.

“Vi er jo ikke en spejderorganisation. Jeg ser det mere som, at vi er en del af Totalforsvaret, og der kommer vi til at stå sammen med militærfolk, som er vant til det. Så er det godt, at vi er flere, der også har den baggrundsviden på det plan. For fanen er et samlingspunkt for os”, slutter Ib Jensen.

Ib Jensen mener, at den situation, vi står i nu, gør beredskabets og dermed fanebærerenes rolle endnu større.

Højtidelighed for faldne beredskabsfolk

Husk at sætte et kryds i kalenderen den 4. oktober. Der afholdes nemlig den årlige mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk i Holmens Kirke i København.

Siden 2006 har der været afholdt mindehøjtidelighed til ære for dem. Det sker også i år – traditionen tro på den første fredag i oktober.

Holmens Kirke i Københavns centrum bliver fyldt med uniformerede repræsentanter for en række aktører inden for de danske beredskaber samt folketingsmedlemmer og andre inviterede gæster, når der bliver båret faner ind til opstilling på begge sider af alteret i forbindelse med højtideligheden.

Efter afsyngelse af salmer samt musik, bøn og prædiken vil Redningsberedskabsprisen blive overrakt.

Borgerinitiativ på grundlag af kursus

På Gilleleje Bibliotek holdt BorgerBeredskabet den 29. februar arrangementet ’Klar dig selv i 3 døgn’. I forlængelse heraf valgte en række deltagere at mødes i en netværksgruppe og tale om forberedelse på et eventuelt forsyningsog netværkssvigt.

Det er nu blevet til borgerinitiativet ’Forsyningssvigt – EL, VAND OG VARME – taler vi om!’, som sammen med Gilleleje Bibliotek i slutningen af maj inviterede til en informationsaften.

På mødet blev der taget udgangspunkt i BorgerBeredskabets kursus.

Deltidsbrandmand - et familieforetagende

Rigtig mange steder i landet er det at være frivilligeller deltidsbrandmand nærmest et familieforetagende. Men den her historie er alligevel special.

Omkring den 1. maj for 25 år siden, som 25-årig, startede Anders Koefoed som deltidsbrandmand ved Falck i Skælskør; dengang var ældstebarnet 2 år.

Den 30. april i år blev de kollegaer selvsamme sted, og nu er det ældstebarnet, der er 25 år og barnebarnet, der er 2 år.

Beredskabsforbundets Årsberetning 2023 er på trapperne

Den årlige beretning for Beredskabsforbundet udkommer snart digitalt. I den kan du læse om en række af de begivenheder, som har præget det frivillige beredskab i året, der er gået.

Du kan bl.a. også finde oplysninger om vores rammeaftale med Forsvarsministeriet samt opgaverne i BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu.

Du kan læse Beredskabsforbundets årsberetninger ved at klikke/trykke på QR-koden her nedenunder eller bruge kameraet på din smartphone til

Med et særligt blik på brandog beredskabsdragterne dengang, i dag og i fremtiden skitserer vi den rejse, medlemmerne har været på - fra besættelsesårene til i dag, hvor blandt andet klimaforandringer skaber udfordringer. Læs mere side 10-15.