FRIVILLIG | Beredskab NR. 3/2023

Frivillig NR. 3 / 2023

BEREDSKAB

40 år med blæs på

Den hemmelige adresse Frivillig nr. 3 • 2023

1

FRIVILLIG Beredskab Nr. 03 / 2023 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

10

Redaktion: • Janni Hedegaard Jensen jannihedegaard72@gmail.com Region Syddanmark • Lene Schade leneschade@gmail.com Region Nordjylland FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Beredskabsforbundets Musikkorps kan i år fejre 40 års jubilæum. (Foto: InHouse).

Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

18

Kommentar fra præsidiet

03 Vi skaber rammerne - så du kan tage ansvar

Beredskabsforbundet

04 Den hemmelige adresse i Silkeborg 10 ”Duften af kager var det værste” 16 Barak H1 i Frøslevlejren har gode venner 28 40 år med blæs på 34 Robin Hood for en dag

BlivBrandmandNu

24 IT-nørden fra Nordsjælland blev bidt af det frivillige brandværn 30 Blind alarm: Næsten hver anden brandudrykning er forgæves

Kort Nyt 34 35 35

Nyt system skal mindske skader ved oversvømmelser 40 år i beredskabet Permanent First Responder-ordning ved hjertestop

24

Af Charlotte Lund, landschef

Med Beredskabsforbundets BorgerBeredskabskurser skaber vi netop rammerne, så borgerne selv kan tage ansvar.

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Vi skaber rammerne - så du kan tage ansvar Vi skaber rammerne – så du kan tage ansvar’. Det motto var en del af vores nye strategi for fem år siden, da vi i Beredskabsforbundet startede en proces, der bringer os helt med op i front i nutidens tænkning og kravene fra samfundet.

Kriserne lader ikke vente på sig. Ja, i de senere år har de nærmest stået i kø. Corona er nu ikke længere en sundhedskrise, men en almindelighed, som vi skal leve med.

Finanskrisen har indtil nu ikke sådan rigtigt vist tænder, og man taler positivt om, at den er ved at aftage, og at vi inden for en kort tid er nogenlunde tilbage til normalen.

Men en krise er ikke på retur; tværtimod kunne man sige. Ukrainekrisen er der, og den er sikkert nok kommet for at blive noget tid. Og det må og skal vi leve med, og konsekvenserne af den kan ses på priserne på fødevarer og mange andre ting, som er steget mere end vi har set i mange år.

Det vi ikke kan se, men som vi i Beredskabsforbundet meget tydeligt kan konstatere i henvendelserne er, at befolkningen ønsker at vide mere om, hvad de selv skal gøre, hvis strømmen går, madvarerne

bliver knappe eller informationerne bliver utroværdige.

Før Ukrainekrisen blev der lavet en undersøgelse af danskernes tillid til myndighederne - og jeg skal lige meddele, at den er stor.

Det er også det, vi i Beredskabsforbundet oplever; ingen panik, ingen borgere, der føler sig direkte utrygge og ingen preppere, der er ved at barrikadere kælderen og køber dåsemad.

Men en masse borgere der vil tage ansvar for dem selv og deres omgivelser. Og det er jo helt i tråd med det, som samfundet og regeringen vil: Danskerne skal i stigende grad tage vare på dem selv og tage ansvar, hvis vældfærdssamfundet skal bestå.

Med Beredskabsforbundets BorgerBeredskabs-kurser skaber vi netop rammerne, så borgerne selv kan tage ansvar. Og som frivillig og landschef er jeg meget stolt af, at netop Beredskabsforbundet på den måde bidrager med det, som vi er så gode til; at tale med befolkningen i øjenhøjde og bibringe dem den viden, der skal til, så de kan tage ansvar. At sikre at vi holder begge ben på jorden og medvirker til, at borgeren bibeholder deres tillid til systemet og ikke føler sig utrygge.

Vi lever i sandhed op til vores egen strategi - vi skaber rammerne, så du eller nærmere befolkningen kan tage ansvaret for dem selv.

Rigtig god sommer.

CHARLOTTE LUND UDPEGET SOM LANDSCHEF Charlotte Lund er blevet udpeget som landschef for en etårig periode. Hun har indtil nu været fungerende landschef som afløser for Niels Bonde Jensen, der trak sig fra posten 29. maj 2022.

Af hensyn til gennemførelsen af det planlagte strategiarbejde i Beredskabsforbundet, bliver Charlotte Lund dog på posten et år mere.

Frivillig nr. 3 • 2023

3

Tekst og foto: Tom Kampman

4

Frivillig nr. 3 • 2023

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Tommy Cassøe er formand for Dansk Koldkrig sforening.

Den

HEMMELIGE adresse i Silkeborg

En flok historieinteresserede har åbnet for en ’hemmelig’ adresse i Silkeborg. Samtidig giver de alle, der er interesserede i beredskabets historie, mulighed for at ”rode og rage” med effekter fra det civile beredskab.

J

eg har cirklet rundt om plejeboligerne omkring Gudenåvej i Silkeborg et par gange nu. Jeg har kigget rundt for at se, om der var noget, der kunne se ud som en kommandocentral. Den skulle ligge tæt på Gudenåvej på en adresse, der hedder Sanatorievej. Men den adresse findes ikke på noget kort.

Men lige bag plejeboligerne står Tommy Cassøe dog og venter. Han er formand for Dansk Koldkrigsforening, som sammen med Museum Silkeborg har gjort en tidligere underjordisk kommandocentral i den midtjyske by til et museum. Og jeg har fået mulighed for en rundvisning i det underjordiske.

Koordinering af redningsberedskab

En kommandocentral er en underjordisk bygningsmæssigt sikret bunker, som er konstrueret til at kunne holde under en atomeksplosion.

I kommandocentralen skulle den ledende del af civilforsvaret, politiet og i nogle tilfælde også folk fra kommunen sidde.

Deres opgave var at koordinere og lede indsatsen af brand- og redningsstyrker i byen efter en større katastrofe.

Tommy fører mig ned af en lang skakt, som kunne ligne indgangen til et kælderrum eller en vaskekælder i en beboelsesejendom. Han fører mig til højre hen til en panserdør malet i en distinkt askegrå farve

Frivillig nr. 3 • 2023

5

DANSK KOLDKRIGSFORENING Dansk Koldkrigsforening er en aktiv forening, der interesserer sig for historien om den kolde krig - primært i Danmark.

I kommandocentralen vil du opleve en meget analog tid.

Foreningen har gennem de sidste 10 år aktivt formidlet den kolde krig på forskellige måder.

Du kan læse foreningens historiske materiale om beredskabet ved at klikke/trykke på QR-koden eller bruge din smartphone til at scanne den.

og åbner for stedet, der er blevet holdt hemmeligt i årtier.

Bunkerfund gik verden rundt

Tommy Cassøe har kørt fra Hvide Sande, hvor han bor, til den ’hemmelige’ adresse i Silkeborg. Til daglig er han elektriker og har altid været meget historieinteresseret.

I 2008 gik Tommy en tur på stranden i Houvig nord for Søndervig. Der havde net-

op været en storm i området og han var ude at tage fotos af bunkere.

Så opdagede han, at indgangen til en hidtil sanddækket bunker var kommet til syne. Som en anden Indiana Jones kravlede Tommy ind i den og fandt til sin store overraskelse bunkeren komplet møbleret med originalt inventar.

Historien gik verden rundt og da der efterfølgende blev fundet tre andre bunkere, blev folkene bag Silkeborg Bunkermuseum

Bunkeren på Sanatorievej havde ligget i dvale siden 2002 og blev endeligt taget ud af beredskabet i 2013, da Tommy Cassøe og Jysk Koldkrigsforening luftede ideen om et museum i den gamle kommandocentral.

6

Frivillig nr. 3 • 2023

interesserede i Hvide Sandes svar på Spielbergs filmfigur.

Det førte til et arbejde med at registrere den kolde krigs bunkere og dannelsen af Jysk Koldkrigsforening, der på grund af interessen fra hele landet har skiftet navn til Dansk Koldkrigsforening.

Omdannet til museum

Bunkeren på Sanatorievej havde ligget i dvale siden 2002 og blev endeligt taget ud af beredskabet i 2013, da Tommy Cassøe og Jysk Koldkrigsforening luftede ideen om et museum i den gamle kommandocentral.

Kommandocentralen blev overdraget til Museum Silkeborg, og museet satte foreningen til at administrere bunkeren.

“Jeg synes, at det er meget fascinerede, at man lagde så mange kræfter i noget, som vi almindelige mennesker ikke kunne se”, fortæller Tommy Cassøe, mens han viser rundt I lokalerne.

Kommandocentral bag plejehjem

Da Danmark blev medlem af NATO i 1949, blev Civilbeskyttelsen (CB) omdannet til Civilforsvaret (CF). I den forbindelse blev en kommandocentral på Vestergade i Silkeborg oprettet. Den var Civilforsvaret dog ikke tilfreds med.

De begyndte derfor at se sig om efter nye lokaler, og da plejehjemmet De gamles hjem (senere Remstruplund) skulle bygges om, var der en mulighed at for at bygge en helt ny og moderne kommandocentral, som så stod klar i 1964.

En tid de fleste kan huske

Det specielle ved kommandocentralen er, at du får et indtryk af beredskabet i en tid, som de fleste af os stadig kan huske. Og som med invasionen af Ukraine igen er blevet højaktuel.

For øjeblikket har Tommy Cassøe gravet sig ned i, hvordan det civile forsvar under

FAKTA Dansk Koldkrigsforening har til huse i en gammel kommandocentral fra den kolde krig og vil meget gerne vise den frem.

Kommandocentralen har ikke faste åbningstider, men er åben efter aftale.

Du kan få en guidet rundvisning i kommandocentralen ved at sende en mail til ole@danskkoldkrigsforening.dk Pris for en guidet rundvisning i kommandocentralen er 200,- + en entre på 25,- pr person, dog max 25 personer på en rundvisning.

Frivillig nr. 3 • 2023

7

Kommandocentralen ligger på Sanatorievej.

Men den adresse findes ikke på noget kort.

8

Frivillig nr. 3 • 2023

På Koldkrigsmuseet i Bryrup kan du i store lokaler på en gård se effekter fra det civile beredskabs historie.

Den Kolde Krig fungerede.

“Det er først oppe i firserne, at vi får et beredskab, vi kunne stole på. Før det var den samlede koordinering vag. Samarbejdet var der ikke rigtigt i de forskellige niveauer op igennem samfundet. Det er først i midt-80’erne, at der kom et samarbejde, som man egentlig kunne bruge til noget”, mener Tommy Cassøe.

Plads til borgmester og kommunaldirektør

Da Den Kolde Krig sluttede i starten af 90’erne, var Silkeborg en af 20 kommuner uden for Storkøbenhavn, der efter den nye beredskabslov fra 1992 fortsat skulle opretholde et udvidet redningsberedskab, som kunne yde en indsats mod følgerne af krigshandlinger.

I 1994 var der en større ombygning af bunkeren, der nu skulle fungere som krisestyringsfacilitet med plads til borgmester, kommunaldirektør samt repræsentanter fra socialforvaltningen, teknisk forvaltning og Hjemmeværnet.

“Når du besøger kommandocentralen, vil du opleve en meget analog tid. Der er gammeldags telefoner med håndsving, og det havde man helt op til 90’erne hernede.

Det havde man, fordi det stadig skulle fungere, selvom der ikke var strøm. I dag er vi jo meget mere afhængige af teknologi. Alting her er jo lavpraktisk. Det er papir, blyant og skrivemaskine”, siger Tommy Cassøe.

Museum med effekter fra beredskabet

Interessen for beredskabets historie ligger langt ud over landets kommandocentraler, som der efter sigende er 125 stykker af.

Tommy Cassøe og de øvrige frivillige i foreningen henter nemlig kontinuerligt ef-

fekter ind til deres koldkrigsmuseum i Bryrup, som ligger i den sydlige del af Silkeborg.

Her kan du i store lokaler på en gård se effekter fra det civile beredskabs lange historie; fra hus- og brandvagter over Danske Kvinders Beredskab til 80’ernes nødbeskyttelsesrum.

“Vi kan rigtigt godt lide i vores forening, at museumsgæsterne kan pille og røre ved tingene. Det skal være muligt at bruge de her effekter. Vi har brand- og redningsudstyr i stabelvis, og vi har intet imod, at man roder og rager med det”, pointerer Tommy.

Foreningen tager også ud til arrangementer I kredse og regioner og stiller historisk udstyr fra redningsberedskabet op til events eller møder.

DANSK KOLDKRIGSMUSEUM På museet i Bryrup bliver der fremvist masser af udstyr fra civilforsvaret og det er muligt at få guidede rundvisninger.

Museet har kun åbent efter aftale, så hvis I vil se museet, skal I skrive til: museum@danskkoldkrigsforening.dk Et besøg på museet koster 40,- pr person.

Frivillig nr. 3 • 2023

9

Af Mette Volquartzen | Beredskabsforbundet Foto: Michael Bo Rasmussen

”Duften af kager

var det værste”

Ægteparret Nordahl Petersen deltog for godt 40 år siden i et ’Big Brother’-lignende eksperiment, der skulle teste, hvordan de klarede at overleve på syv kvadratmeter i tre døgn.

F

orestil dig et rum uden vinduer på syv kvadratmeter med kun to meter til loftet. Der er en køjeseng, en dunk med vand, langtidsholdbare fødevarer og et primitivt ventilationsanlæg.

Forestil dig så, at du skal overleve herinde i tre døgn. Med din ægtefælle. Og to kanariefugle.

Det var virkeligheden for Mariann og Finn Nordahl Pedersen, der frivilligt lod sig indespærre i et hermetisk lukket beskyttelsesrum i Aalborg i 1982.

”Glem ikke dåseoplukkere”

Beskyttelsesrum var et hot emne igennem hele den kolde krig. Kunne de overhovedet hjælpe noget, hvis atombomben faldt?

Under alle omstændigheder havde man den største chance for at overleve en atombombe, hvis man opholdt sig et beskyttelsesrum under angrebet, mente man i Statsministeriet.

I deres husomdelte folder ’Hvis krigen kommer’ fra 1962 blev borgere opfordret til at indrette beskyttelsesrum: ”Allerede i fredstid bør De, hvis det er muligt, have udvalgt Dem og helst indrettet et beskyttet rum i en kælder eller i nærheden af Deres hus, hvor nødvendig udrustning til længere ophold er parat.”

10

Frivillig nr. 3 • 2023

Pjecen indeholdt anbefalinger til placering, bygning og indretning af beskyttelsesrum, en liste over nødforsyningsvarer til otte dage, gode råd om nødtoilet, radio, hygiejne mm. - og det vigtige råd: ”Glem ikke dåseoplukkere.”

Eksperimentet

Med udgangspunkt i pjecen byggede Civilforsvaret en oplysningsstand om beskyttelsesrum på en udstilling i Aalborghallen i 1982.

Her etablerede de simpelthen et komplet beskyttelsesrum, som det ville kunne se ud i en helt almindelig privat kælder.

Inde i rummet udspillede der sig imidlertid et eksperiment, som skulle undersøge, om man kunne klare sig tre døgn i et beskyttelsesrum, og som et tidligt ’Big Brother’-program kunne gæster på standen følge med i livet i beskyttelsesrummet på en tv-skærm.

Beboerne udgjorde en kvinde, en mand og to kanariefugle, som civilforsvarschef A.P. Tage havde leveret til opholdet, fordi de er mere sensitive overfor iltmangel, end mennesker er.

Det var daværende civilforsvarsinspektør John Riksted, der havde fået ideen til eksperimentet, fordi han ønskede at skabe interesse og diskussion om civilbeskyttelse i en eventuel krisesituation.

Tidsfordriv og duften af kager

Mariann og Finn var begge frivillige befalingsmænd i Civilforsvaret i Aalborg, da de blev spurgt, om de ville være med i eksperimentet. Det nygifte par svarede straks ja. ”Jeg var så ung, så jeg tænkte ikke længe over det. Jeg var jo klar over, at der ikke ville være krig udenfor rummet, og at jeg tre døgn senere ville komme ud til den verden, jeg var vant til”, fortæller Mariann fyrre år senere til FRIVILLIG Beredskab.

Det var ikke svært at få tiden til at gå, for hun havde medbragt bøger, blade og strikketøj, mens Finn havde medbragt ringbind og papirer, der ved lejligheden kunne blive sorteret.

De lyttede til radio på en transistorradio og var indstillet på at tage hensyn til hinanden.

Desuden var det en opgave, hun havde fået stillet, siger Mariann, og derfor brugte hun ikke tid på at tænke over, om det var hårdt.

Der var dog alligevel én ting, der var krævende. Teknisk skole havde en stand på udstillingen, hvor de bagte kanelkager hver dag. Det værste ved opholdet var tidspunktet, når duften fra kagerne sneg sig ind i deres aflukkede rum.

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DRs serie ’Atombomberne over Danmark’ handler om tiden under Den Kolde Krig. Det fjerde afsnit fokuserer på, hvordan man ville redde den danske befolkning, inden bomberne faldt.

Du kan se afsnittet ved at klikke/ trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Frivillig nr. 3 • 2023

11

’HVIS KRIGEN KOMMER’ Den danske regering udsendte i januar 1962 pjecen ’Hvis krigen kommer’, som gav danskerne oplysninger om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig.

Du kan se brochuren ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

12

Frivillig nr. 3 • 2023

”Det var godt nok uartigt”, siger Mariann med et grin.

Bombesikker arkitektur

Under den kolde krig havde Civilforsvaret som formål at sikre borgerne bedst muligt under umulige forhold og opretholde et fungerende civilsamfund både under og efter krig. Det gjorde de på flere måder.

Når der blev bygget nye offentlige bygninger som skoler, hospitaler og boliger blev civilforsvaret integreret, så bygningerne fik en dobbeltfunktion.

F.eks. er cykelkælderene under Gellerupparken beskyttelsesrum, Glostrup Hospital har et bombe- og strålingssikret nødhospital i kælderen og mange folkeskoler bygget i 1960’erne og 70’erne kunne hurtigt blive omdannet til hjælpestationer.

Det ses tydeligt i arkitekturen, fordi skolerne har lange, brede gange og døre, så

en hospitalsseng kan komme igennem – og der er typisk rindende vand i klasseværelserne og på gangene.

Frivillige i Civilforsvaret

Civilforsvaret var dog primært et netværk af frivillige, som var parate til at træde til i tilfælde af krig eller større hændelser.

Mariann blev frivillig i Civilforsvaret først og fremmest fordi hun kan hun lide at gøre noget andre. Og det er tydeligt, når man taler med hende.

Hun blev uddannet pædagog som ung og har fået en fortjenstmedalje for sine næsten halvtreds år uafbrudte ansættelse på området. ”Men det skal du ikke skrive”, siger hun hurtigt i vores samtale.

Ydmyghed er et andet karaktertræk hos Mariann.

Hun fandt, at særligt indkvartering og

DANSKE KVINDERS BEREDSKABS INDSATS I FORBINDELSE MED GULDSMEDGADE-TERROREN ER IKKE NÆVNT NOGEN STEDER. Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen fra Besættelsesmuseet i Aarhus har fundet historien om kvindernes store indsats i forbindelse med at hjælpe ofrene for terroren i Guldsmedgade i 1945.

Du kan læse artiklen ved at klikke/ trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

forplejning var spændende, mens kammeratskabet blandt de frivillige var det bedste.

De var både unge og ældre, og de havde øvelser hver anden uge. Hun husker, da de engang stod for forplejningen ved Rebildfesten, og to ældre erfarne kvinder fra Civilforsvaret rullede gullaschkanonen (feltkomfur, red.) frem – på den kunne de tilberede over 300 æg på én gang. Mariann og de andre skrællede hundredvis af kartofler, serverede og meget mere. ”Vi knoklede, men det var hyggeligt”, siger hun.

Terror i Guldsmedgade

Der er da også god grund til at være imponeret af Civilforsvarets evne til effektivt at levere mad og drikke til et stort antal mennesker på kort tid og under umulige forhold.

I februar 1945 udførte SS et voldsomt terrorangreb i Aarhus, hvor flere mistede livet. I to gader med beboelsesejendomme eksploderede flere kraftige bomber med brand som følge, og flere ejendomme udbrændte fuldstændigt.

Kun fire timer efter bomberne sprængte, serverede Danske Kvinders Beredskab 600 tallerkner med stegt flæsk, kartofler og persillesovs til både de hjemløse og det store hårdtarbejdende beredskab.

Klokken var fem om morgenen.

En ordentlig bøf

Nu var det imidlertid Marianns tur til at blive serveret for. 74 timer efter, at hun og Finn flyttede ind i det interimistiske beskyttelsesrum, blev plomberingen brudt og døren åbnet.

Forsøgspersoner og kanariefugle havde det godt, og der var fortsat mad tilovers.

Frivillig nr. 3 • 2023

13

Ægteparret Nordahl Petersen på forsiden af magasinet CIVILFORSVAR nr. 3 for godt 40 år siden.

Det var muligheden for motion og bad, som Mariann og Finn havde savnet mest. Det psykiske pres havde faktisk ikke været slemt, og de lærte meget ved forsøget, siger Mariann: ”Det er vigtigt, at man i en sådan situation indordner sig under hinanden. Begge parter skal være 100 procent indstillet på at få det til at gå.”

For at klare det, havde de forsøgt at holde en normal døgnrytme, spise på de sædvanlige tidspunkter og sove otte timer om natten. Og så hjalp det sikkert også på den potentielle klaustrofobi, at de var nygifte.

Efter et velfortjent bad gik turen til restaurant Faklen i Aalborg, hvor Mariann indtog en bøf, et glas vin og dessert, som hun husker smagte ualmindeligt godt.

Både Mariann og Finn havde mange gode år og oplevelser i Civilforsvaret, der som bekendt blev nedlagt i 1993.

Mariann er dybt imponerede over de ukrainske flygtninge, som hun for nylig har stiftet bekendtskab med, fordi de på trods af deres omstændigheder bidrager til fællesskabet med arbejde, taknemmelighed og venlighed.

Det er egenskaber, hun ser hos mange frivillige, og de egenskaber, som er helt nødvendige for et stærkt civilsamfund.

På spørgsmålet om, hvad man får ud af at være frivillig, svarer Mariann: ”Man kan godt gøre noget for andre uden at forvente at få noget igen”.

14

Frivillig nr. 3 • 2023

Mariann på Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum, der er indrettet i forbindelse med en stor hangar, som blev oprettet af tyskerne under 2. Verdenskrig. På museet er der blandt meget andet en fast udstilling om Civilforsvaret og om forsøget i beskyttelsesrummet.

Fra artiklen i CIVILFORSVAR:

”Civilforsvarschef A.P. Tage havde medbragt kanariefugle. De to fugle hed Anderson og John. De var opkaldt efter hhv. den civilforsvarsassistent, som havde bistået med projektet og civilforsvarsinspektør John Riksted, der var ophavsmanden til projektet”.

Citater fra Marianns dagbog fra opholdet: ”Vi spiste sent frokost, knækbrød med minutkød, rosiner og marmelade + et stykke chokolade og kaffe + the”. ”Vi er blevet vasket, det havde nu været dejligt med et brusebad og en gang god hårvask. Tiden går fortsat hurtigt”. ”Vi, Finn og jeg er enige om at der ofres for lidt på sikringsrum herhjemme. Vi kunne godt ønske os, at der blev gjort noget mere med henblik på at sikre civilbefolkningen, selvom vi aldrig håber, at der skulle komme en ny krig”.

KURSUS: KLAR DIG SELV I TRE DØGN Rammes samfundet af en større krise, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af de kritiske samfundsfunktioner, så bl.a. sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal borgerne kunne klare sig selv - selvhjulpne borgere er med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp. BorgerBeredskabet tilbyder derfor det gratis kursus Kriseparat Basis - Klar dig selv i tre døgn. De tre døgn giver myndighederne mulighed for at danne sig et overblik, og beredskabet kan nå at iværksætte de nødvendige foranstaltninger.

Du kan læse mere samt tilmelde dig kurset hos Beredskabsforbundet ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Frivillig nr. 3 • 2023

15

Tekst: Nina Lindhardt Foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Barak H1 i Frøslevlejren har gode venner I Barak H1 i Frøslevlejren ved Padborg finder du Beredskabsforbundets permanente udstilling om beredskabets historie. Nina Lindhardt er formand for støtteforeningen BF-Barakkens Venner, og hun fortæller her om foreningens arbejde.

S

tøtteforeningen BF-Barakkens Venner blev etableret den 15. maj 1990.

Baggrunden herfor var, at fonden bag Barak H1 ikke selv må ansøge om midler til barakkens drift. Den er henvist til at modtage pengegaver, donationer mv.

Derfor fik daværende konsulent Henning V. Eriksen, Horsens, den idé, at der skulle oprettes en støtteforening, der kunne påtage sig den opgave.

Det mest synlige arbejde er dels at skaffe økonomiske midler til fonden, dels frivillige til at vedligeholde den indvendige del af barakken (den udvendige står Aabenraa kommune for) samt kustoder i åbningstiden fra den 1. april til den 31. oktober.

Flotte donationer hvert år

De midler, vi skaffer, er dels medlemskontingenter, dels gaver og donationer.

16

Frivillig nr. 3 • 2023

I efterhånden flere år har Falck hvert år doneret et rigtig flot beløb. Det er p.t.

15.000 kr. Nogle regioner indsamler også penge til barakken.

I flere år har ’vennerne’ hvert år kunnet overrække formanden for fonden bag H 1, H.A.J. Larsen, mellem 25.000 og 30.000 kr.

Frivillige kustoder

For så vidt angår kustoderne kan jeg oplyse, at de fleste er der en uge ad gangen.

Det er rigtig hyggeligt, og man møder flere gæster, som er meget interesserede i stedet og udstillingen - herunder også tyske turister.

Kustoderne har også til opgave at hejse flaget om morgenen kl. 9 og at tage det ned igen kl. 17. Det siges, at der har været megen rift om den opgave.

Selv har jeg været kustode i godt 20 år og skal heldigvis derned igen i år.

Hvis du er in teresseret i at blive kust ode i Barak H1, ka n du rette henvendelse til: Laila Sølvhø j Tlf. 2010 41 19 E-mail: la.pe @mail.dk

4. maj og 40-års tegn i Barak H1 Den 4. maj holdt Barak H1 et arrangement i anledning af befrielsesnatten. Her fik Hans Peter Brandstrup fra Region Syddanmark 40-års tegn for sine mange år som frivillig.

I talen til Hans Brandstrup sagde regionsleder for Syddanmark, Kristian Baggesgaard, bl.a.: ”(…) der er også nogle udfordringer med dig, Hans. For der er nogle af BorgerBeredskabets kunder, som kun ønsker dig som underviser. Så når de bestiller et kursus, så spørger de, om det er sådan, at de kan få Hans Peter Brandstrup som underviser.

Og så er der det med den skattefri godtgørelse til underviserne. Du beklager dig over, at du allerede efter fire måneder har ramt loftet og nu skal til at betale skat af godtgørelsen.

Men Hans, jeg har løsningen. Vi reducerer godtgørelsen med 66%. Så passer det, at du kan holde den samme aktivitetsniveau hele året - uden at skulle betale skat af din godtgørelse”.

FOTO: MARIANNE KJÆR

Frivillig nr. 3 • 2023

17

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

40medårblæs på

FOTO: IAN DEVALD/TV 2

Beredskabsforbundets Musikkorps har eksisteret i over 40 år.

Det er båret af fællesskab og passion for musik. Derfor er der plads til flere generationer i orkestret.

Vores nøglebærer har fri, så vi skal lige finde ud af, hvordan vi kommer ind på stationen”, siger Thomas Møller, mens han samtidig giver hånd til den udsendte reporter.

Det er en tåget søndag i Horsens, så det er svært at orientere sig, om der er nogle åbninger hos Horsens Service & Beredskab.

Det kunne være velvalgt med et tågehorn, men det er der trods alt ikke nogen, som har med den her dag.

Beredskabsforbundets Musikkorps øver to gange om måneden hos Horsens Service & Beredskab. Så stedet er velkendt for Thomas, der er formand for musikkorpset. Han prøver derfor at finde en løsning rundt om nøgleproblemet.

Beredskabsforbundets Musikkorps har i år 40-års jubilæum og dets nuværende dirigent, Taus Haumøller, har været med de fleste af årene.

Ville udvikle tamburkorpset

I starten var det kun et tamburkorps.

Taus og en række andre musikere i Horsens spillede på det tidspunkt i Horsens Garden og blev opfordret til at komme med i tamburkorpset, så det kunne udvikle sig mere.

18

Frivillig nr. 3 • 2023

“De gad ikke blive ved med at spille signalhorn, så vi fik samlet nogle flere, som kunne spille andre instrumenter. På den måde blev det til et decideret orkester”, fortæller Taus, mens stadig flere af korpsets medlemmer dukker op til øvedagen.

“Det er sådan med Beredskabsforbundets Musikkorps, at vi er det sted, hvor musikerne kan søge hen imod, når de er blevet for gamle til at være med i bygarden, men ikke har lyst til at forpligte sig til at spille med i et top-amatørorkester. Hvis du spiller i et brassband eller harmoniorkester, så er det virkelig ambitiøst; man deltager i konkurrencer og sådan noget.

Der er vi ikke så ambitiøse. Vi vil bare gerne have det til at lyde godt, men vi skal ikke vinde konkurrencer eller noget som helst”, pointerer Taus Houmøller.

Startede som 16-årig i korpset

“Nu er der åbnet”, råber Thomas, der har fundet en vej ind til de rum, som musikkorpset bruger som øvelokaler.

Instrumenterne bliver hevet ud af et lagerrum, og musikerne går i gang med at stille op. Nogle af medlemmerne har et lidt større arbejde med opsætningen end andre.

Det gælder f.eks. 26-årige Sarah Rasmussen, der spiller på slagtøj. Hun kæmper en kamp med stativ og bækkener. Veninden Line Simonsen hjælper til.

“Ja ja, men jeg har altså også lidt tømmermænd fra i går”, siger Sarah, der har fødselsdag den her søndag.

Det er sådan med Beredskabsforbundets Musikkorps, at vi er det sted, hvor musikerne kan søge hen imod, når de er blevet for gamle til at være med i bygarden, men ikke har lyst til at forpligte sig til at spille med i et top-amatørorkester.

Startede med at spille som 10-årig

Sarah startede I Beredskabsforbundets Musikkorps for snart ti år siden. Hun blev opfordret til at søge ind i musikkorpset af en underviser i Juelsminde Pigegarde.

Frivillig nr. 3 • 2023

19

Sarah Rasmussen kæmper en kamp med stativ og bækkener. Veninden Line Simonsen hjælper til.

20

Frivillig nr. 3 • 2023

Nogle er blevet gamle til bygarden, men har ikke lyst til at holde op med at spille. Det er fællesskabet, venskabet og det sociale sammenhold der gør, at folk kommer her og synes, at det er sjovt at være en del af.

Medlemmerne af musikkorpset lever til fulde op til dets slogan.

“Da jeg startede, var jeg den yngste. Men nu er der kommet nye til, så det er jeg ikke længere. Mig og Line startede her samtidig, så vi får snart 10-års nålen. Vi var sammen i pigegarden, men vi snakkede om, at skulle have et sted, hvor vi kunne spille musik sammen resten af livet. Så startede vi tidligt her og er bare blevet ved. Og efterhånden har vi fået nogle flere med”, siger hun, mens en af de ’nye’, Lærke Kikkenborg, kommer hen for at få et stykke af Sarahs medbragte fødselsdagskage.

“Lærke var også med i pigegarden”, indskyder Line.

”Du er ikke blevet højere”

Aldersspredningen er stor i musikkorpset.

En af de ældre medlemmer, Poul Radoor, har spillet på blæseinstrumenter, siden han var 10 år, fortæller han og opfordrer mig til at forsøge mig på Thomas’ tuba.

Jeg nøjes med at tage et foto af tubaen, mens Thomas beklager, at han ikke har nået at pudse den helt inden søndagens øver.

I mellemtiden har Sarah fået problemer med den drejestol, hun sidder på, mens

hun spiller tromme. Hun kommer nemlig til at sidde meget langt nede , så man næsten ikke kan se hende bag baljerne.

“Jeg har faktisk tabt mig”, siger hun ud i lokalet.

“Ja, men du er jo ikke blevet højere”, replicerer Thomas.

Fællesskab og venskab

Taus Houmøller mener, at styrken i Beredskabsforbundets Musikkorps netop er, at de kan tiltrække musikere inden for alle generationer.

“Nogle er blevet gamle til bygarden, men har ikke lyst til at holde op med at spille.

Det er fællesskabet, venskabet og det sociale sammenhold der gør, at folk kommer her og synes, at det er sjovt at være en del af”, fortæller han.

I mange år har Beredskabsforbundets Musikkorps også været den officielle danske repræsentant i 4-dages marchen I den hollandske by Nijmegen. Her deltager 45.000 personer med mere end 70 forskellige nationaliteter og marcherer 30, 40 eller 50 kilometer i skovklædte omgivelser.

Frivillig nr. 3 • 2023

21

“Det var virkelig også ture, der trak folk til”, siger Taus Houmøller.

Lige i skiven på den forkerte bane

Korpsets slogan, ‘Vi er ikke så kedelige, som vi ser ud til...’, lever øvedagen til fulde op til.

Der er højt humør fra start af, og når er nogle kiksere i arrangementerne, bliver det også taget med et smil.

“Nå, den var da helt inde for skiven”, bliver der ironisk sagt, da Shu-bi-dua-nummeret ‘Vuffeli-Vov’ bliver sluttet lidt alternativt af.

“Ja, den sad lige i skiven”, svarer Taus og følger op: “Det var bare den skive, der står længst væk inde på den anden bane”.

De spredte grin lægger sig mildt over lokalet.

Musikkorpset spiller til omkring 6-7 arrangementer om året og det er efterhånden et meget varieret katalog af musik, orkestret kan diske op med; fra velkendte march-numre til R&Bnummeret ‘The Loco-Motion’.

Kører derudaf for musikkorpset

Musikkorpset spiller til omkring 6-7 arrangementer om året og det er efterhånden et meget varieret katalog af musik, orkestret kan diske op med; fra velkendte march-numre til R&B-nummeret ‘The Loco-Motion’.

Og toget kører også videre for Beredskabsforbundets Musikkorps den her søndag - på trods af tåge og tømmermænd.

“Vi kan bare godt lide at spille. Det er derfor, vi er her. Og koncerterne rundt omkring I landet er jo så glasuren på kagen”, siger Thomas Møller.

Musikkorpset har for kort tid siden spillet til landsrådsmødet.

Det næste store arrangement er mindehøjtideligheden for faldne brand- og redningsfolk i Holmens Kirke i København til oktober.

22

Frivillig nr. 3 • 2023

FAKTA Beredskabsforbundets Musikkorps tæller 25-30 medlemmer i alderen 16 til 75 år, som er bosat over hele landet.

Musikkorpset spiller til 6-7 arrangementer om året, heriblandt ved nogle af Beredskabsforbundets mærkedage. En del af disse arrangementer er årligt tilbagevendende; andre er nye.

Vil du være med?

Så kan du kontakte formand Thomas Møller på formand@bfmusik. dk eller på tlf. 28 70 80 18 for at høre mere om mulighederne for at blive en del af Beredskabsforbundets Musikkorps.

Frivillig nr. 3 • 2023

23

Tekst og foto: Flemming Kyster

”Kan du godt forstå, hvad de andre siger?” Sådan lyder spørgsmålet tit til nordsjællænderen Jesper Højslev Madsen, som nu er bosat i Sønderjylland og aktiv i Hoptrup Frivillige Brandværn. Og efter mange år med sønderjysk kæreste og svigerfamilie er svaret, at ja, det kan han godt.

IT-nørden fra Nordsjælland blev bidt af det frivillige brandværn

Kammeratskabet og traditionerne i Hoptrup Frivillige Brandværn er krøbet under huden på tilflytter Jesper Højslev Madsen, som også er aktiv i BF Kreds Haderslev.

M

ed opvækst i nordsjællandske Fredensborg og en baggrund som IT-nørd stod det ikke skrevet i stjernerne, at Jesper Højslev Madsen som 30-årig skulle have bopæl i en lille sønderjysk by - og at han tilmed skulle være ildsjæl i det lokale, frivillige brandværn.

Men sådan har skæbnen maget det, og det er Jesper Madsen særdeles godt tilfreds med.

Han mødte kæresten Anne-Mette, som er fra Aabenraa, på en efterskole i Sønderjylland. Efter en halv snes år i Københavnsområdet vendte parret tilbage til først Aabenraa og siden Hoptrup (uden for Haderslev), hvor de købte hus.

Sælgerne af huset gav en lidt speciel hilsen videre til de nye beboere - en hilsen, som viste sig at skulle få stor indvirkning på Jesper Madsens tilværelse.

24

Frivillig nr. 3 • 2023

”Ejerne var forældre til vicekaptajnen i Hoptrup Frivillige Brandværn, og de var så friske at lægge en indmeldingsblanket til værnet med i købsaftalen”, fortæller Jesper Madsen med et smil.

’Det her er fedt’

Han havde ingen erfaring med brand- og beredskabsområdet, men med opbakning fra kæresten besluttede han at gå ned og sige mojn på stationen og give det en chance. Så i et par måneder i slutningen af 2021 var han med som observatør på udrykninger, og særligt én indsats overbeviste ham om, at han ville være frivillig brandmand. ”Vi var til brand i en stor, flerlænget gård, og jeg blev helt betaget over, hvordan brandfolk, politi, Beredskabsstyrelsen, drone-folkene fra firmaet MEKS med flere samarbejdede om at løse opgaven. Jeg var også benovet over, at midt i det inferno med ild, brandslanger, indsatsfolk, pårørende, køretøjer med videre - der havde alle overskud til at hilse, og forklare ting for mig, der stod der som en helt grøn ITmand. Jeg tænkte: ’Det her er fedt!’. Selvfølgelig ikke branden, men fællesskabet og samarbejdet”, forklarer Jesper Madsen.

Derfor gik han i gang med grunduddannelsen i Tinglev, og i juli afslutter han næste skridt på stigen, nemlig funktionsud-

dannelsen. Han har også fået stort kørekort, så han kan assistere med at føre brandkøretøjerne.

Klar på to et halvt minut

Civilt er Jesper Madsen Cyber Security Advisor hos firmet IT-Relation i Kolding. Han arbejder primært hjemmefra, og det er guld værd for brandværnet, der som mange andre kan have udfordringer med bemandingen i dagtimerne. Derfor har han allerede et halvt hundrede udrykninger på cv’et. ”På godt to et halvt minut kan jeg stå klar, iklædt branddragt, på stationen”, bemærker Jesper Madsen, der har fuld opbakning fra sin arbejdsplads til brandarbejdet. ”De betragter det som en samfundsmæssig opgave, som nogen jo skal løfte”, konstaterer han.

Kammeratskab og traditioner

Men hvad er det, der tiltaler dig ved det frivillige brandværn? ”Det er mange ting. Men det er ikke mindst det uforlignelige sammenhold og kammeratskab. Jeg synes også, det kan noget særligt, at det er frivilligt arbejde og det er sagt med fuld respekt for vores deltids- og fuldtidskolleger. De første folk i Hoptrup Frivillige Brandværn i 1929 lag-

I gamle dage cyklede brandfolk ned ad hovedgaden og blæste i hornet, når brandmændene skulle møde op på stationen.

I dag har vi bippere, men i dagtimerne lyder der stadig et horn fra stationen, når vi rykker ud. de endda selv penge i at indkøbe brandslukningsgrej”, siger Jesper Madsen, som også holder af traditionerne. ”I gamle dage cyklede brandfolk ned ad hovedgaden og blæste i hornet, når brandmændene skulle møde op på stationen. I dag har vi bippere, men i dagtimerne lyder der stadig et horn fra stationen, når vi rykker ud. Ved vores generalforsamlinger er der også traditioner, blandt andet at vi synger, og så kårer vi ’Årets brandmand’ m/k.

Jeg kan også godt lide, at man stadig har plads til medlemmer, selv hvis de på grund af alder eller helbred ikke længere kan køre til brand. De kan udnævnes til æresmedlemmer og stadig deltage i værnets liv”, fortæller Jesper Madsen.

Frivillig nr. 3 • 2023

25

Jeg har udviklet mig i en grad, så det har overrasket min kæreste og mine forældre. Jeg er blevet meget mere ’moden’, og jeg tør mere end før”, forklarer brandmanden, som ud over at være brandmand og Hjerteløber også har kastet sig over frivilligt arbejde i Beredskabsforbundets regi.

Symbiose mellem værn og by

Ifølge den 30-årige har brandværnet og de cirka 2.000 sjæle i Hoptrup-området et nært forhold til hinanden. Ud over de ’almindelige’ opgaver som brandslukning, frigøring etc., deltager værnet i byens liv ved for eksempel byfester, og der arrangeres også fastelavn og julebanko på stationen.

De erhvervsdrivende er gode til at donere præmier til banko, og Hoptrup-borgerne spytter generelt gerne i kassen til værnets arbejde.

For en halv snes år siden mærkede det frivillige brandværn for alvor byens anerkendelse. Værnet var indstillet til Redningsberedskabsprisen for en fantastisk indsats ved en stor brand på den lokale efterskole.

De vandt ikke prisen, men da kom hjem fra ceremonien i København, blev de mødt med fakler og bannere med påskriften ”Hoptrups Helte” af bysbørnene.

Stor personlig udvikling

For Jesper Madsen personligt har medlemskabet af det lokale brandværn også betydet meget.

Det har på kort tid givet tilflytteren og hans kæreste en stor bekendtskabskreds og stærk tilknytning til lokalsamfundet.

For en teoretisk anlagt IT-nørd, der efter eget udsagn har flere end to tommelfingre samt tendens til klaustrofobi og højdeskræk, har brandmandsarbejdet og særligt

26

Frivillig nr. 3 • 2023

funktionsuddannelsen også rykket mange grænser. ”Jeg har udviklet mig i en grad, så det har overrasket min kæreste og mine forældre. Jeg er blevet meget mere ’moden’, og jeg tør mere end før”, forklarer brandmanden, som ud over at være brandmand og Hjerteløber også har kastet sig over frivilligt arbejde i Beredskabsforbundets regi.

Han er aktiv i Haderslev-kredsen indenfor stabsstøtte, indkvartering og forplejning for Brand & Redning Sønderjylland.

Støtte ved store hændelser

”Mig og madlavning er ikke et godt match, så ved forplejningsdelen vil jeg nøjes med at transportere maden, hvis der behov for det. Men STS (Stabsstøtte og Teknisk Service, red.) er utroligt spændende, selv om jeg ikke har prøvet at være i krisestab i en skarp situation endnu. Med min IT-baggrund vil det for eksempel være oplagt for mig at fungere som plotter ved store hændelser, siger Jesper Madsen, som var i aktion i BF-regi som stabsstøtte ved en stor oversvømmelse ved Kelstrup Strand. ”Jeg blev kaldt ud for at assistere indsatslederen med at registrere på kortet, lave adgangskontrol, rekvirere yderligere hjælp med videre, og det var en fed oplevelse”, siger Jesper Madsen, som er kasserer-suppleant i Haderslev-kredsen.

Frivillig nr. 3 • 2023

27

Tekst og foto: Janni Hedegaard Jensen

Robin Hood for en dag Frivillige fra Sydvestjysk Brandvæsen brugte en eftermiddag på at skyde med bue og pil. Kredsleder for Varde-Esbjerg, Janni Hedegaard Jensen, fortæller her om oplevelsen.

L

ørdag den 29. april var en lille broget flok frivillige fra Sydvestjysk Brandvæsen mødt op i skoven ved Marbæk i Esbjerg, hvor det var tid til at lege Robin Hood for en eftermiddag.

En af vores frivillige, Erling, havde booket banen, så vi kunne komme ud og skyde med bue og pil hele eftermiddagen, normalt bookes den for 2 timer, jeg ved ikke, om Erling mente, at vi nok havde brug for mere…ha-ha.

Vi var nok et par stykker, der var lidt skeptiske omkring, hvad og hvordan det

28

Frivillig nr. 3 • 2023

var, men det blev i den grad gjort til skamme. Aldrig har vi da grint og moret os så meget, som vi gjorde den eftermiddag.

Vi var en blandet flok af unge og gamle, nye og en vi ikke havde set i rigtig længe.

Dejligt.

På jagt efter pile

Personligt havde jeg nok den tro, at det var lige så let som at klø sig i nakken…ha-haha, ja, jeg blev da klogere.

Skiverne var sat ret tæt på, for at vi skul-

le kunne have en chance for at ramme som Erling sagde.

Meeeen, jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi måtte ud bagved og lede efter pile, som IKKE havde ramt skiven.

Der var masser af undskyldninger for, at pilen fløj forbi. ”Det var jo ikke helt vindstille den dag, og så var der en masse larm der distraherede os”. Men med flere øveskud blev det bedre og bedre.

Vi begyndte at ramme skiven, og der blev så lavet konkurrence om, hvem der

kunne ramme lige i midten og få flest point.

Det var også nu, at de blå mærker kom hos nogle på deres arme.

Da vi så endelig havde fundet ud af, hvordan vi skulle gøre og ikke mindst var begyndt at ramme skiven, så mente Erling da lige, at skiverne skulle fem meter længere ud igen.

Jøsses, nu havde vi lige fundet rytmen for hvordan vi kunne ramme og så kunne vi starte forfra igen.

Inden vi sluttede af på banen, var der mulighed for at prøve at skyde mod nogle

dyr der blev sat op. Og Erling havde en af sine egne buer med, der bliver brugt til konkurrence, som vi kunne prøve at skyde med, hvis man havde lyst.

Vi sluttede eftermiddagen af med grill, hvor der var lækre bøffer og pølser med kartoffelsalat.

På den anden side af grusvejen var der godt gang i flugtskydning, hvilket blev et stort ønske for nogle, at det skulle være en nyt arrangement for kredsen. Så det bliver noget vi i kredsledelsen arbejder videre med.

Frivillig nr. 3 • 2023

29

Tekst: Flemming Kyster Foto: TrekantBrand, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Tom Kampman

: M R A L A D N I L B Næsten hver anden s e v æ g r o f r e g in n k y brandudr Automatiske brandalarmer koster mange ressourcer men accepteres hos Danske Beredskaber og den menige brandmand som en nødvendig del af sikkerheden.

I

cirka halvdelen af de tilfælde, danske brandbiler sendes afsted med horn og blå blink, er der reelt ikke fare på færde.

Det fremgår af publikationen ’Redningsberedskabet i tal’, udgivet af Beredskabsstyrelsen.

Det skyldes primært, at de såkaldte ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg) bliver aktiveret af for eksempel tobaksrøg, madlavning, håndværksarbejde, fejl i anlægget med videre, og det udløser automatisk en udrykning fra det kommunale brandberedskab.

Fra 2016 til 2019 lå antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg omkring de 16.000 om året. I corona-året 2020 faldt antallet cirka 10 procent, men i 2021 var tallet næsten tilbage på det ’normale’ leje.

De mange forgæves udrykninger har selvsagt nogle uheldige sideeffekter for beredskaberne i forhold til blandt andet økonomi, kapacitet (hvis der samtidig kommer en reel brand), og træk på deltidsbrandfolkene, som ofte må løbe fra deres arbejdsplads, når alarmen går. Det gavner naturligvis heller ikke hverken trafiksikkerheden eller miljøet, at brandkøretøjer drøner afsted uden grund.

Faldende fejlprocent

”Hver udrykning på grund af en blind alarm er naturligvis en udrykning for meget. Det er spild af tid og ressourcer, og det er helt klart noget, vi så vidt muligt gerne vil undgå”, fastslår Jarl Vagn Hansen, formand for

30

Frivillig nr. 3 • 2023

Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand.

Han tilføjer, at det ret konstante antal blinde alarmer nok reelt rummer en positiv tendens. ”Sikkerhedsbranchen og DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, red.) har opgjort, at antallet af detektorer og brandanlæg i Danmark er markant stigende, og dermed må fejlprocenten jo være faldende, påpeger han.

Ifølge Jarl Vagn Hansen er der især to typer af hændelser, der udløser de blinde alarmer. ”Der er jævnligt tilfælde, hvor der opstår røg eller støv i forbindelse med arbejder for eksempel reparationsarbejde på en virksomhed eller institution - og hvor man ikke har fået udkoblet anlægget eller sat det i service. Og så er der også en klump omkring nye anlæg, for eksempel indregulering af nye anlæg i forhold til de processer med damp eller røg, der kan være på en virksomhed”, forklarer formanden.

Gebyr ved forgæves udrykning

”Det er mit indtryk, at pris og kvalitet ofte hænger sammen hvad ABA’er angår. Der er mange steder, vi aldrig kører til, og hvor det bare kører, som det skal. Hvis der omvendt er steder, vi kører til flere gange, så kan vi prøve at få en dialog med anlægsejeren.

Men i sidste ende er anlæggene ejerens ansvar, og gebyret for at køre til blinde alarmer bør også være en motivationsfaktor”,

Frivillig nr. 3 • 2023

31

Hver udrykning på grund af en blind alarm er en udrykning for meget, mener Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand.

ket af TrekantBrand, og hotelgæsterne kunne returnere til deres værelser.

Tager alle alarmer alvorligt

Ud over at være d-brandmand i Faaborg er Hans Raunholt også ambassadør for blivbrandmandnu.dk og underviser i BorgerBeredskabet.

lyder det fra Jarl Vagn Hansen. Gebyret varierer fra beredskab til beredskab men ligger typisk på cirka seks-syv tusinde kroner.

Kan have afgørende effekt

Danske Beredskabers formand understreger, at ABA’erne, trods de mange blinde alarmer, spiller en meget vigtig rolle i det danske brandberedskab. ”De hjælper med at detektere brande rigtig tidligt, og det er guld værd. Der er mange eksempler på, at ABA’er har haft en afgørende effekt, fordi vi er blevet alarmeret tidligt - ellers kunne mange brande have fået et helt andet og meget værre forløb”, pointerer han.

Et aktuelt eksempel fra hans eget område var i marts, hvor der om natten opstod ild i et linnedrum på et hotel i Billund. Det blev registreret af en ABA; ilden blev sluk-

32

Frivillig nr. 3 • 2023

Man kunne måske frygte, at de mange blinde alarmer fik brandmændene til at tage lidt lettere på turene - ud fra devisen om ”Ulven kommer”. Men det afviser Hans Raunholt, d-brandmand og holdleder hos Falck Faaborg. ”Vi tager alle alarmer dybt alvorligt. Der er ikke noget med, at vi sjusser os frem til, at den og den tur nok ikke er reel - slet ikke. Vi skal være klar, hvis det for alvor går galt en dag, det er en del af opgaven. Og at vi så kommer ud til tilfælde, hvor der ikke var noget galt, jamen det er jo kun glædeligt, menneskeligt set”, siger Hans Raunholt.

Han vurderer, at 40-50 procent af de cirka 120-130 årlige udrykninger i Faaborg er til blinde alarmer. Det er gerne skoler, efterskoler, opholdssteder, institutioner og større virksomheder, turen går til - og fejlene kan skyldes alt fra tobaksrygning over svejsning og til juleaften på plejecentret, hvor de brune kartofler får lidt for meget.

Et godt værktøj

”Vi kommer ikke med fordømmelse eller et girokort, fordi der er sket fejl. Det økonomiske har vi ikke med at gøre, vi løser vores opgave som brandmænd. At vi kører forgæves ind i mellem, det er en del af gamet”, lyder det fra holdlederen.

Han tilføjer, at ABA’erne er et godt værktøj og at de giver tryghed for de større virksomheder i byen, som blandt andet omfatter et par værfter.

S

elv om et forskningsprojekt er en succes, så er det ikke givet, at det sætter aftryk i den virkelige verden.

Det kan datalog Andreas Berre Eriksen tale med om. Tilbage i 2017 deltog han som ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet i et projekt, der skulle afdække, om man ved at granske produktionsdata i virksomheder kunne forudsige blinde alarmer til beredskabet. Og svaret var i vid udstrækning ”Ja”.

I projektet, der havde Aalborg Universitet, Nordjyllands Beredskab, Falck og IT-netværket Infinit som deltagere, blev Rockwool-fabrikken nord for Hobro sat under lup i en periode.

FOTO: AMBOLT AI

Projekt lykkedes med at forudsige blinde alarmer

Stjernegode resultater

”Vi startede med at sortere Rockwool’s blinde alarmer fra, som var opstået på grund af menneskelige fejl - for eksempel hvis en håndværker svejser under en brandalarm.

Dem kunne vi ikke gøre så meget ved. Men den anden gruppe, som var cirka halvdelen, var blinde alarmer udløst af produktionsforhold, og dem begyndte vi at granske”, fortæller Andreas Berre Eriksen.

Ved at kigge på data fra fabrikkens over 300 produktionssensorer og sammenholde det med de blinde alarmer, fabrikken havde haft, kunne forskerne se nogle klare mønstre. ”Vi lavede modeller, der kunne forudsige, at indenfor fem til 30 minutter vil for eksempel varmen fra en ovn eller for højt iltoptag i et lokale kunne udløse blinde alarmer. På nær én kunne vi identificere alle alarmer, så det var faktisk stjernegode resultater”, påpeger Andreas Berre Eriksen.

Stort potentiale, men...

Potentialet i det såkaldte præstudie var således egentlig stort, men af forskellige årsager blev det ikke fulgt op.

Andreas Berre Eriksen. Foto: Ambolt AI

”Hvis man kunne omsætte modellerne til virkelighed bare hos Rockwool, så kunne det sandsynligvis spare brandmandskabet i Arden for et antal forgæves ture hvert år. De skal jo løbe fra deres primære arbejde, ned på stationen, trække i brandtøjet og så afsted, nogle gange uden grund. Blev det bredt ud til andre relevante virksomheder, så kunne det have stor samfundsmæssig værdi, og være med til at sikre, at den rette brandbemanding kom ud til de rette hændelser”, betoner han.

Frivillig nr. 3 • 2023

33

KORT NYT

FOTO: PHILIP DAVALI/RITZAU SCANPIX

Nyt system skal mindske skader ved oversvømmelser

I takt med at det bliver varmere på grund af klimaforandringerne, ser det ud til, at det fremtidige vejr også vil blive mere voldsomt og føre til flere oversvømmelser i Danmark.

Derfor er der på finansloven afsat næsten 200 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser, som skal laves af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og stå klar i 2026, skriver Ritzau.

Sådan et system har Danmark ikke haft før. Hidtil er der kun varslet om nedbør og stormfloder.

Ifølge professor og hydrolog ved DMI Michael Butts skal systemet spare samfundet for penge, men samtidig også redde menneskeliv.

34

Frivillig nr. 3 • 2023

”Varslingssystemet skal advare samfund og borgere om, at der er risiko for oversvømmelser, så beredskaberne kan gå i gang”. ”Det vil både være med til at beskytte befolkningen og kritisk infrastruktur”, fortæller Michael Butts til Ritzau.

I sommeren 2025 er planen, at DMI skal levere risikomeldinger og varslinger for oversvømmelser direkte til borgerne i DMI’s app og på dmi.dk.

Fjorten områder i Danmark er i dag i særlig risiko for oversvømmelser – eksempelvis Kolding Kommune, som ligger ved Kolding Fjord.

Og i Kolding kommune vil varslingssystemet skåne borgerne for oversvømmelser inde i byen.

”Det, at vi kan blive varslet før en oversvømmelse, gør, at vi for det første kan reagere”. ”Og så kan vi gå ud på vores havnekant og lægge sandsække ud, så vandet ikke løber ind i byen”, siger borgmester Knud Erik Langhoff (K).

Ifølge Michael Butts kan vi sagtens risikere at få oversvømmelser i Danmark på trods af varslingssystemet, men vi vil være bedre rustede. ”I fremtiden vil vi med det fulde varslingssystem blive endnu bedre rustede, end vi allerede er – fordi vi vil få bedre varslinger om oversvømmelser, når vi kommer frem til slutningen af projektet”, lyder det fra Michael Butts.

40 år i beredskabet Dine fingre og tæer rækker ikke, når du skal tælle, hvor mange år Tommy Nikolajsen har været i beredskabet. Vicekredsleder i Herning, Johnny Leth-Andersen, kommer her med en hyldest til 40-års jubilaren.

Levn fra krigens tid

Tommy startede som frivillig, da verden var i sort/hvid og køretøjerne grå som uniformen, han fik udleveret den dag i 1983.

Han mødte ind til tjeneste som frivillig i civilforsvaret som 17-årig; det første køretøj han kørte i var fra krigens tid og med skydehul ved førerhuset. Den første gasmaske var også et levn fra krigens tid.

Tommy er også i det daglige beskæftiget med brand. Han har været ansat ved Brandteknisk Institut i 14 år og det seneste år har han arbejdet hos Byggeri og Teknik i Brik ved Herning, hvor han er bygningsrådgiver inden for byggeri og selvfølgelig brand.

FOTO: JOHNNY LETH-ANDERSEN

Vi har haft den store ære at afholde Tommy Nikolajsens 40-års jubilæum i beredskabet.

Den 1. april afholdt Kreds Herning en reception for Tommy; tilstede var udover hans nærmeste familie også Beredskabsdirektør Kim Wemmelund, områdeleder Anders Gjørret samt operativ chef Leon Østergaard Nielsen.

Og som en lille overraskelse; et besøg af TV MIDTVEST, der lavede et kort indslag til de lokale nyheder. Tommy fik også en halv side i Herning Folkeblad; en fantastisk god artikel om Tommy.

Møder altid ind, når alarmen går

Tommy er den, som altid møder ind, når alarmen går. Er han i den anden ende af landet er det kun den tid, det tager at komme frem der afgør, hvornår han stiller på pletten. For vi ved, han kommer. Ingen er i tvivl om, hvor vi har Tommy, og vi er rigtig glade for ham både som kolleger og som ven.

Tommys datter, Julie, er trådt i sin fars fodspor og er nu blevet frivillig brandmand hos os i BRMV. Hun startede som brandkadet, blev frivillig og i dag underviser hun så brandkadetter; så ringen er sluttet.

Et stort tillykke til Tommy med de 40 år; fortjenstmedaljen er så velfortjent.

Permanent First Responder-ordning ved hjertestop

FOTO: HOVEDSTADENS BEREDSKAB

For at sikre borgerne en hurtig og effektiv livreddende hjælp ved hjertestop blev der i juni 2018 igangsat et samarbejde i form af et pilotprojekt mellem Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst, Tårnby Brandvæsen og Region Hovedstaden.

Formålet var at sikre borgerne en hurtigere hjælp ved hjertestop samt en mere optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs af redningsberedskaberne og sundhedsberedskabet. Efter en række gode resultater gøres samarbejdet – også kaldet First Responder-ordningen – nu permanent.

Med First Responder-ordningen får borgerne i ordningens dækningsområde hurtigere livreddende hjælp ved hjertestop. Det fremgår af data, der viser, at i 136 tilfælde er First Responder ankommet før ambulance/akutlægebil, og at det i 22 tilfælde er registreret, at First Responder har givet stød med en hjertestarter.

Med First Responder-ordningen ankommer ekstra hjælp hurtigt fra brandfolk, der alle har kompetencerne til at yde professionel, livreddende førstehjælp. Samarbejdet er i første omgang etableret mellem Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst, Tårnby Brandvæsen og Region Hovedstaden.

Frivillig nr. 3 • 2023

35

Beredskabsforbundets Musikkorps har eksisteret i over 40 år. Det er båret af fællesskab og passion for musik. Derfor er der plads til flere generationer i orkestret.

Du kan læse mere om musikkorpset på side 18-23.