FRIVILLIG | Beredskab NR. 2/2023 by FRIVILLIG

Frivillig NR. 2 / 2023

BEREDSKAB

Den dybe hemmelighed

Du behøver ikke være Superman Frivillig nr. 2 • 2023

FRIVILLIG Beredskab Nr. 02 / 2023 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

Redaktion: • Sune Schønnemann informationsassistent@bfrh.dk Region Hovedstaden • Janni Hedegaard Jensen jannihedegaard72@gmail.com Region Syddanmark • Lene Schade leneschade@gmail.com Region Nordjylland FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer 6 gange om året. FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Jacob Raarup Hvid Hansen fra TV 2-serien ‘Det fede fællesskab’ har oplevet fyrværkeriulykken i Seest på klos hold og han har forsøgt at genoplive en klassekammerat. Begivenheder der har ført ham til jobbet som frivillig brandmand. Jobbet har givet ham identitet. En identitet, som han var tæt på at miste. (Foto: Tom Kampman) Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

Kommentar fra præsidiet 03

Var corona nu også så hård ved det sociale og frivillige liv?

Beredskabsforbundet 04 10 28 32 34 34 35

Den dybe hemmelighed ”Jeg får mange billeder med udstyr i brug” ”De smitter ikke af” BYFORES-projektet til workshop i Helsinki ”Hvis det ser lidt sort ud, kan det vendes” Nyt varslingssystem i Danmark Mindeord over Morten Nielsen

BorgerBeredskabet 14

BorgerBeredskabet rekrutterer undervisere

BlivBrandmandNu 16 22

”Du behøver ikke at være Superman” Frivillige brandværn - en sønderjysk specialitet

Kort Nyt 15 30 31

Nye opgaver til Hjørring Frivillig i 50 år Madlavning midt i en stor ulykke Klimaøvelse i Nordjyllands Beredskab

Af Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Var corona nu også så hård ved det sociale og frivillige liv?

de senere år er en ny sandhed dukket op i vores verden. En verden der i høj grad handler om frivillighed. Der er mindre frivillighed, end der var tidligere. Der er færre frivillige på grund af corona. Folk har fundet ud af, at der er noget rart ved at være hjemme. Folk vil ikke engagere sig, men kun være ad hoc frivillige. Der bliver lavet konferencer og artikler om, at vi der arbejder med frivillige, skal til at sadle om og tænke anderledes. Vi skal indrette os på den nye frivilligverdensorden. Det er blot nogle af de vinkler og de ‘sandheder’, som man ofte støder på i samtaler og på de sociale medier. Men er det rigtigt? Er det nu sådan, at danskerne ikke længere vil tage frivilligt arbejde eller kun tage det sjove og melde pas på det besværlige? Det er ikke min erfaring og det er faktisk ikke den erfaring, som flere af dem, jeg snakker med har. Der er masser af frivillighed og masser af socialt engagement i Danmark. Det blomstrer såmænd livligt. For ikke så længe side kom der fokus på BorgerBeredskabet i medierne, og sammen med en indsats fra os selv, bragte det 56

Der er masser af frivillighed at tage af - og der er nok til alle. Men der er også masser af muligheder, så vi skal være på tæerne, når vi som frivillig organisation vil have folk med ind i fællesskabet.

mennesker ind i folden af interesserede undervisere. Vores egen BlivBrandmandNu viser hvert år, at hundreder, ja, tæt på tusind interesserede hvert år finder vej ind for at melde sig under fanen som deltidsbrandmand et sted i det danske beredskab. Men et er sikkert; hvis vi italesætter det som de påstande, som står øverst her på siden; ja, så bliver det sandheden. Derfor bør vi måske bare føle efter i maven og mærke, om vi nu også oplever det som påstås. Min påstand er nej. Der er masser af socialt og frivilligt engagement. Og det sammenholdt med, at der er masser af ensomme mennesker, som gerne vil

ind i større sociale sammenhænge gør, at min påstand er, at det er op til os selv at få opmærksomhed på det, som det sociale frivillige liv kan tilbyde. Der er masser af frivillighed at tage af - og der er nok til alle. Men der er også masser af muligheder, så vi skal være på tæerne, når vi som frivillig organisation vil have folk med ind i fællesskabet. 40% af alle danskere er frivillige og bidrager dermed til et bedre liv for dem selv og andre. 30% af unge mellem 16 og 29 år engagerede sig i 2020 med mere end 15 timer om måneden i frivilligt arbejde. Så what´s not to like - det er den historie og den erfaring vi skal holde fast i.

Frivillig nr. 2 • 2023

Den dybe

hemmelighed Langt nede under jorden inde i Rold Skov skulle Danmark regeres, hvis der blev atomkrig. Nu er bunkeren åbnet som museum.

Tekst: Tom Kampman Foto: Tom Kampman, Lars Horn og Nordjyske Museer

n journalist fra en af de danske aviser havde fået fat i et af fire telefonnumre til det hemmeligste sted i Danmark. Journalister havde længe spekuleret i, hvor stedet kunne være og spekulationerne gik på, at det måtte ligge i nærheden af en af de store sendemaster i Danmark, så telefonsignalet kunne komme igennem. Nu skulle det for alvor bevises. Journalisten satte pegefingeren i drejeskiven på telefonen og ringede til nummeret; der var signal igennem og røret blev løftet i den anden ende:

Frivillig nr. 2 • 2023

”Frejlev”, lød det i telefonen. Journalisten udbrød med det samme: ”Jeg vidste det!” Bagefter fik avislæserne serveret historien om, at den hemmelige bunker, hvor regenten og regeringen i Danmark ville søge hen i tilfælde af en krig, lå tæt ved Frejlev-senderen i Himmerland. Senderen var knudepunktet i Nordjylland med master på henholdsvis 150 m og 200 m høje på en bakke 51 meter over havets overflade. Historien blev aldrig dementeret af no-

gen offentlige myndigheder, for avisen havde ikke afsløret den nøjagtige beliggenhed af regeringsbunkeren. Skæbnen ville nemlig at vedkommende, som havde taget telefonen i bunkeren, hed Frejlev. Journalisten var tæt på, men alligevel langt fra.

En hemmelighed i knap 50 år

I dag er det velkendt for de fleste, at regeringsbunkeren, som hedder REGAN Vest, ligger i Rold Skov ved Rebild. Men i knap 50 år lykkedes det at holde

FOTO: LARS HORN FOR NORDJYSKE MUSEER

Den særprægede ribbede indgangstunnel, hvis udformning var en del af atombeskyttelsen.

på hemmeligheden om, hvor Danmark skulle regeres fra i tilfælde af en krig. Så sent som i 2012 blev bunkeren taget ud af beredskabsplanerne og Nordjyske Museer har derefter arbejdet i godt ti år på at omdanne bunkeren og en tilhørende maskinmesterbolig til museum. REGAN står for REGeringsANlæg, mens Vest står for placeringen af bunkeren. Der er et tilsvarende anlæg ved navn REGAN Øst i nærheden af Hellebæk ved Helsingør i Nordsjælland. Det blev taget i brug i 1977 og efter sigende skulle det stadig

fungere som en del af det danske beredskab.

Særegen cirkelformet facon

REGAN Vest blev bygget i årene 19641968. Og når du som museumsgæst går rundt i gangene vil du opleve, at den står, som den blev efterladt. Bunkeren rummer 5.500 kvadratmeter og indeholder alle fornødenheder til at opretholde en dagligdag under jorden. “Anlægget er bygget i en tid, hvor vi frygtede ikke alene en atomkrig, men en brint-

bombekrig. Det er unikt på den måde, at det er det eneste vi kender, der har den særegne cirkelformede facon. Det er også det eneste, vi kender til, der er bevaret så fuldstændigt autentisk, som det er”, fortæller Bodil Frandsen, der er museumsinspektør på REGAN Vest.

Separat udstilling om Den Kolde Krig

Bodil Frandsen har desuden skrevet ph.d.-afhandlingen ’Hvis Krigen kommer. En undersøgelse af det centrale civile beredskab og REGAN Vest under Den Kolde Krig (19501968)’.

Frivillig nr. 2 • 2023

FOTO: LARS HORN FOR NORDJYSKE MUSEER

I regeringens situationsrum blev planerne, man havde for at redde landet gennem en krig drøftet.

Maskinmesterboligen er indrettet som et hjem anno 1980. msinspektør

Bodil Frandsen er museu på REGAN Vest.

Kolde Krig samt information om bunkerens helt specielle konstruktion.

Mobilisering af frivillige kræfter

Vi sidder i udstillingsbygningen, der er opført i tilknytning til bunkeren. Her kommer du i en separat udstilling tæt på danskernes hverdag under Den Kolde Krig. Udstillingen er bygget op i form af øer, du kan besøge uafhængigt af hinanden. De omhandler blandt andet atomkraft og frygten for atomkrig, det civile beredskab og den skjulte planlægning under Den

Frivillig nr. 2 • 2023

I udstillingen er det som frivillig inden for beredskabet interessant at se de mange borgernære tiltag, der i regi af civilforsvaret og det civile beredskab blev iværksat for at beskytte befolkningen. I en ’koldkrigsbiograf’ kan du se en række små film og reportager, der kører i loop og som bl.a. handler om at mobilisere de frivillige kræfter. “Som redningsberedskab tror jeg, man lærer meget af at se både bunkeren og udstillingen. Bunkeren er øverste trin i en kæmpe pyramide af planlægning, man jo faktisk har lavet på det her tidspunkt”, fortæller Bodil Frandsen begejstret.

Dronningen skulle dele sit værelse

Udstillingen er en god forret til selve rundvisningen i bunkeren, der ligger 60 meter under jorden. Den består af fire betonringe oven på hinanden to og to. Omkring to kilometer gange og skakte er gravet ind i kridtbakken. I gangene er der 230 rum, blandt andet kantine, opholdsstuer, kommandocentral, lægevagt og sovekamre. Der var plads til omkring 350 personer, som skulle udgøre Danmarks civile ledelse – ministre, ledende embedsfolk og regenten. Ca. 100 var teknisk personale, som skulle få bunkeren og dagligdagen omkring regeringsarbejdet til at fungere. Forholdene var primitive – også for Dronningen, der ville få en værelseskammerat i sit kammer. Her ventede der to enkle

FOTO: LARS HORN FOR NORDJYSKE MUSEER

RUNDVISNING I REGAN VEST Selve rundvisningen i bunkeren varer ca. 1,5 time og er ca. 2 km lang. Museet anbefaler derfor praktisk fodtøj. Bunkeren er bygget i 1960’erne, og der er mange trapper og små gange. Adgangsforholdene gør derfor, at det ikke er muligt at medbringe rollator, klapvogne og lign. i bunkeren. Museet anbefaler ikke oplevelsen for børn under 12 år.

OM ANLÆGGET REGAN Vest er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen. Anlægget består af fire betonringe, der ligger oven på hinanden to og to med alt, hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende; kantine, køkken, depotrum, lægevagt, maskinrum m.m.

REGAN Vest skulle ved krig bemandes af to læger. De indgik i den stab af servicepersonel, som skulle få anlægget og dagligdagen omkring regeringen til at fungere.

brikse af krydsfiner og olivengrønt metal, tynde madrasser med simpelt sengetøj, metalskabe og linoleumstryk på væggen.

Maskinmesteren holdt på hemmeligheden

Bortset fra under øvelser havde kun få mennesker deres daglige gang i bunkeren. Maskinmesteren var en af dem. Han boede i en villa tæt på bunkeren sammen med sin familie. Boligen er nu indrettet, som den kunne have set ud i 1980, og er en del af den samlede museumsoplevelse. Her kan du forestille dig, hvordan maskinmesteren holdt udkig fra vinduet i sit arbejdsværelse og noterede nummerplader på biler, der kørte mistænkeligt langsomt forbi boligen.

Hvis du blev fanget bagerst i anlægget, skulle de to indsugningsskakter fungere som nødudgange. Dem der var sårede, ville blive hejst ud ved hjælp af ‘Raketten’.

I villaen hænger der portrætter på væggene af familien, som du kan trykke på og så se skuespillere spille rollerne som dem. Her fortæller maskinmesterens kone bl.a., at hun og børnene ikke skal med i bunkeren, hvis krigen brød ud. Det samme gjaldt for øvrigt for ministrenes familie.

Ingen ledige pladser frem til sommer

Både bunkeren og maskinmesterboligen er en tidslomme fra Den Kolde Krig. Den står helt intakt, som den blev efterladt og du kommer helt ind i hjertet af regeringsanlægget, hvor du bl.a. også kan se et radiostudie, hvorfra DR skulle sende nødradio til danskerne. Interessen for at komme ned i bunkeren har været til at tage og føle på. Det er kun muligt at se den i form af en rundvisning

Frivillig nr. 2 • 2023

En separat udstilling handler om danskernes hverdag under Den Kolde Krig. Her i form af et beskyttelsesrum.

og interessen har været så stor, at der ikke er ledige pladser før til sommer. “Det faktum, at anlægget har været hemmeligt trigger mange besøgende. Men jeg tror også, at det har en betydning, at alting er bevaret dernede. Samtidig har det også noget at sige, at der lige nu er krig i Ukraine og talen om atomvåben ikke er så fjern mere. Det er jo noget, som bliver italesat fra russisk side; hvis alt andet glipper, kan man hente atomvåbnene frem. Så truslen er der stadig”, mener Bodil Frandsen. Med tanke på krig i Europa kan det virke ulogisk at lave en af regeringsbunkerne om til et museum. Men til det siger Bodil Frandsen: “REGAN Vest har udspillet sin rolle i den forbindelse, tror jeg. Det ville koste mere i dag at køre den op i standard, end det ville koste at lave en helt ny bygning. Og man har ikke givet den her bunker fri uden at vide, at der var et alternativ i form af REGAN Øst, som er nyere. Det er helt klart den, som man vil benytte sig af i dag. Alene tanken om at rykke en regering fra København til det nordlige Jylland har ikke været aktuel i mange år”, slutter Bodil Frandsen.

Region Nordjylland i REGAN Vest Region Nordjylland har været på besøg i REGAN Vest. Her fortæller Bent Schade fra Kreds Vesthimmerland om oplevelsen.

fter længere tids planlægning af Lene (Schade, red.) blev der udsendt invitation til de frivillige i Region Nordjylland. Der var skaffet 60 billetter og kabalen gik op, så alle, der havde ønsket at deltage, fik mulighed. Arrangementet bød på rundvisning, aftensmad og afsluttede med et foredrag omkring tilblivelsen og sikkerheden. Det var lidt udfordrende for museet, da vi var det første større hold efter åbningen et par dage forinden. De var også udfordret på af skulle levere et foredrag om sikkerheden, men det blev klaret med bravur.

Går ikke uberørt fra museet

Der var organiseret seks hold af 10 personer til arrangementet som efter en nøje plan blev guidet rundt i det enorme anlæg. Ingen går uberørt fra et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN Vest. At træde ind i anlægget er på mange måder som at træde ind i selve Den Kolde Krig. Tidens frygt for en altødelæggende atomkrig træder frem alle steder. Men samtidig er REGAN Vest

Frivillig nr. 2 • 2023

med sin autentiske indretning også en tidslomme, der førte os tilbage til 1960’ernes designklassikere og farver.

Anlæggets vigtigste rum og funktioner

Den halvanden time lange rundvisning førte os forbi alle anlæggets vigtigste rum og funktioner. Stemningen var sat fra det øjeblik, vi kom ind i den særprægede ribbede indgangstunnel, hvis udformning var en del af atombeskyttelsen. Og alvoren bliver yderligere understreget, da vi – 60 meter under jorden – kommer ind til selve krydspunktet med sluse, tonstunge trykdøre og dieselgeneratorer, der skulle forsyne anlægget med strøm. Herfra fortsatte vi turen ind i selve det sikrede anlæg. Efter et besøg ved indre vagt gøres der holdt i Udenrigsministeriets møderum, hvor der blev fortalt om stedets bemanding. En del af de folk, der skulle gå med i REGAN Vest var teknisk personel, som skulle sørge for at få anlægget og hverdagen omkring regeringen til at fungere. Netop den gruppes op-

’ALT FORLADT’ OM REGAN VEST Inden bunkeren blev til et museum, gik de to urban explorers, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, på opdagelse i de mørke tunneler i tv-serien ’Alt forladt’ på DR. Maskinmesteren boede i en villa tæt på bunkeren sammen med sin familie.

gaver var i fokus, da turen går forbi kommunikationsafdeling og lægevagt.

Den varme sengs princip

Det politiske arbejde var i centrum, da rundvisningen førte os gennem Forsvarsministeriets gang og ind til regeringens situationsrum. Her blev der fortalt om de planer, man havde for at redde landet gennem en krig, om trusselsscenarierne og om, hvorfor netop REGAN Vest blev valgt som demokratiets sidste bastion. Næste stop på turen var regentens rum og fortællingen om regentens rolle ved en indflytning. Der var tilbygget et separat toilet til Dronningens værelse. Tilbage i centralgangen fik vi forklaring om ringenes særlige atomsikrede hulrumskonstruktion, inden vi fortsatte ud bagerst i anlægget til luftindtaget og ventilationen.

FOTO: LARS HORN FOR NORDJYSKE MUSEER

Regentens værelse var ligesom de andre primitivt indrettet.

Du kan se programmet ved at trykke på den her QR-kode eller benytte kameraet på din smartphone og scanne den.

Her fik vi forklaret om REGAN Vests evne til at rense luften for krigsgasser og radioaktivitet og dels på indsugningsskakternes rolle som nødudgange. Turens sidste del gav os et indtryk af hverdagen og de dagligdags gøremål. Om soverummene og ’den varme sengs princip’, om køkken, mad og lagre samt om muligheden for i dagligstuen at holde fri, se tv, spille et spil eller læse en bog. Turen sluttede i cafeteriaet, hvor anlæggets beboere kunne nyde sin mad til synet af en smuk forårsskov og lyden af fuglefløjt – begge dele i form af vægtapeter og kassettebånd. Da alle hold var samlet, fik vi et super foredrag af projektkoordinator Jens Ove Skjærbæk om sikkerheden og transformationen til museum.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Flemming Kyster | Foto: Flemming Kyster, Marianne Kristiansen og Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

”Jeg får mange billeder med

UDSTYR I BRUG”

Siden 2016 har Slagelse-kredsleder Marianne Kristiansen indsamlet og afsendt brugt hospitalsudstyr og andet, som har stor værdi i det krigsramte Ukraine.

Frivillig nr. 2 • 2023

orten til lagerbygningen står vidt åben og bortset fra vinden er der ikke stor forskel på, om du er indenfor eller ude i gården den her sene eftermiddag i februar. Bladets udsendte trækker huen lidt ned og sender en venlig tanke til Marianne Kristiansen, som er i fuld gang med at organisere arbejdet. ”Forresten... husk at tage varmt tøj på - her er ganske koldt”, skrev hun, da vi lavede aftalen - det tør siges. Men det er naturligvis intet at regne i

Lastbil med udstyr fra Danmark er her ankommet til Ukraine.

BRANDUDSTYR EFTERLYSES

Den her aften skal en lastbil pakkes med alverdens udstyr.

For nylig har Marianne Kristiansen fået en specifik forespørgsel på brandmateriel til Ukraine. Så hvis nogen har brandmateriel liggende, som står foran udskiftning, er hun meget interesseret. Det gælder naturligvis også branddragter. Henvendelse kan ske på mail til: maubkr@yahoo.com

forhold til den virkelighed, som hundredtusindvis af ukrainere oplever med krig, ødelagte bygninger, strømsvigt og knaphed. Det er dem, Slagelse-kredsleder Marianne Kristiansen bruger 10-20 timer om ugen på at hjælpe og den her aften skal en lastbil pakkes med alverdens udstyr og sendes til Ukraine.

Fik spredt budskabet

”Det bliver den sjette transport efter krigens udbrud”, oplyser kredslederen i en pause i arbejdet.

Allerede inden den russiske invasion var Marianne Kristiansen en rigtig god ven af Ukraine. Siden 2016 har hun indsamlet og afsendt udstyr til landet, primært hospitalsudstyr. ”Jeg var med dernede og kunne se, hvordan der nærmest var mangel på alt i deres hospitalsvæsen. Jeg arbejder som bioanalytiker på Nykøbing Falster Sygehus og gennem blandt andet mit fagblad, Region Sjælland, medierne og mit netværk i beredskabet fik jeg spredt budskabet om, at jeg indsamlede hospitalsudstyr til Ukraine”, fortæller hun.

54 hospitalssenge fra Slagelse

Hvis en sygehusafdeling får nyt udstyr, eller hvis et lægehus lukker eller lignende, så er Marianne Kristiansen på pletten til at aftage brugbart materiel. På Slagelse Sygehus hentede hun og hendes hjælpere for eksempel 54 hospitalssenge, barnesenge og fødelejer. ”På vej på arbejde fredag fik jeg bud om at kunne hente et operationsbord på Slagelse Sygehus. Det viste sig så at være TO operationsborde, men de kunne heldigvis være på traileren”, smiler hun.

Frivillig nr. 2 • 2023

FOTO: LISI NIESNER/REUTERS/RITZAU SCANPIX

Kendskabet til projektet har også spredt sig til andre dele af landet, og hvis der kommer donationer fra for eksempel Jylland, så får hun gerne ’kolleger’ i Beredskabsforbundet til at tage det med, hvis de skal til Sjælland til kursus, møde eller andet.

hendes egen Slagelse-kreds og flere andre sjællandske kredse hjælper med arbejdet. ”Vi vil kun sende ting, som er i orden og brugbare. Og så skal der heller ikke ved et uheld ryge nogle cpr-numre med - det er jo hospitalsudstyr meget af det”, forklarer hun.

Lidt af en myretue

Feltkomfur fra Faxe

Lastbiltransporterne til Ukraine arrangeres i samarbejde med foreningen Bevar Ukraine, som også stiller med folk, som kan hjælpe med at læsse udstyret på lastbilen. Mens vi taler og mens mørket falder på, begynder hjælperne at dukke op. Det er hovedsageligt herboende ukrainere, som kommer til lagerbygningen udenfor Slagelse for at hjælpe Marianne Kristiansen og dermed deres landsmænd derhjemme. ”Der kommer typisk mellem 20 og 40 hjælpere, så det kan godt blive lidt af en myretue. Men det rykker jo noget, når vi er så mange”, konstaterer kredslederen, som har gennemgået og sorteret ALT udstyr, der ryger på lastbilen. Frivillige fra

Frivillig nr. 2 • 2023

Hvor tidligere transporter næsten udelukkende var med hospitalsudstyr, så har de seneste ture været mere ’blandede’. På grund af vinteren og de mange strømafbrydelser i Kyiv og andre steder læsses der blandt andet generatorer, brændeovne, soveposer og vintertøj ombord på bilen. Mest iøjnefaldende denne aften er et rødt feltkomfur med påskriften Faxe Brand & Redning. ”Jeg har lavet rigtig mange måltider på et komfur som dette, og jeg er sikker på, det kan gøre gavn i Ukraine”, siger Marianne Kristiansen, mens en truck med noget besvær får bakset det tunge komfur op på ladet.

Vi er utroligt taknemmelige for det arbejde, Marianne og hendes hjælpere udfører. Det er imponerende, så meget udstyr hun får samlet gennem sit gode netværk og sin kæmpe arbejdsindsats.

”Jeg ved, at det nytter”

Kredslederen har været i beredskabet siden 1986 og indsatsen for Ukraine er bare endnu et udtryk for det store ’hjælpe-gen’, hun erkender at have. Det østeuropæiske land og dets folk fortjener opbakning, særligt nu, hvor de uforskyldt er kastet ud i en forfærdelig krig, mener hun. ”Jeg har stadig kontakt til ukrainske venner, og de har det svært. Nogle er flygtet,

Der er hårdt brug for hospitalsudstyr i Ukraine. Her er det en soldat, der bliver behandlet.

Nogle har kørt over 100 kilometer for at hjælpe med at læsse lastbilen med udstyr til Ukraine.

andre er stadig i landet. Jeg er glad for at kunne give mit lille bidrag til dem og landet, og jeg véd, at det nytter; jeg har fået mange billeder med for eksempel operationsborde eller EKG-apparater i fuld brug dernede”, påpeger Marianne Kristiansen. I forbindelse med etårsdagen for krigens udbrud lavede Bevar Ukraine en takkevideo på Facebook, og her kan man se korte klip fra den forrige oppakning i Slagelse og et glimt af Faxes feltkomfur og andet udstyr godt ankommet til Ukraine. ”At se billederne fra Ukraine gør mig rigtig glad for det arbejde, vi får gjort”, siger Marianne Kristiansen, som allerede igen har meget udstyr på lager; blandt andet tre kuvøser.

”Tak til Marianne og hendes netværk”

”Vi er utroligt taknemmelige for det arbejde, Marianne og hendes hjælpere udfører. Det er imponerende, så meget udstyr hun får samlet gennem sit gode netværk og sin kæmpe arbejdsindsats”. Sådan lyder det fra Andrii Kuzmyn, be-

styrelsesmedlem i Bevar Ukraine og koordinator i forhold til at transportere udstyret fra Slagelse til Ukraine. Denne aften er han i sving sammen med en snes medlemmer fra blandt andet Slagelse, Ringsted og Næstved - nogle har endda kørt over 100 kilometer for at hjælpe med at læsse lastbilen.

Presset til det yderste

Andrii Kuzmyn fortæller, at hospitalerne i Ukraine, som i forvejen var udfordrede, nu er presset til det yderste på grund af krigen. ”Der kommer så mange sårede fra krigen, og de bliver ikke kun behandlet nær fronten; mange bliver også sendt til det vestlige Ukraine. Så hospitalernes kapacitet skal løftes, og behovet for hjælp er nærmest uendeligt. Så det er guld værd med de hospitalssenge, madrasser, operationsborde med videre, vi modtager fra Marianne og hendes netværk”, siger Andrii Kuzmyn og tilføjer, at de seneste to operationsborde går til henholdsvis Mykolaiv- og Odessa-området.

FAKTA Hvis du vil se Bevar Ukraines takkevideo på Facebook, kan du trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone og scanne den.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Malou Laursen | Beredskabsforbundet | Foto: Maria Tuxen Hedegaard

BorgerBeredskabet rekrutterer undervisere

orgerBeredskabet er i fuld sving med at rekruttere nye undervisere, som kan imødekomme det store behov for kurser ude i befolkningen. Den 22., 23. og 28. marts har BorgerBeredskabet afholdt intromøder for kommende undervisere i Kolding, Aarhus og København. BorgerBeredskabet håber på

at nå op på ca. 20 nye undervisere, som er klar til at onboarde inden sommeren. Det er blevet besluttet at ændre uddannelsen af undervisere, da den tidligere model, hvor underviserne først skulle på Hjemmeværnets grundkursus og derefter på et fagkursus, har vist sig alt for træg.

Forløb for nye undervisere i BorgerBeredskabet 1

▼

Frivillige rekrutteres.

▼

Samtale med frivillige ved intromøde eller teams.

▼

Frivillige deltager så vidt muligt i planlagte kurser og ser, om det er noget for dem.

▼

Frivillige deltager på et to-dages onboardingkursus.

▼

De frivillige modtager en drejebog for de kurser, de ønsker at undervise i. PP downloades fra hjemmesiden.

▼

Underviser har nu mulighed for at tage med som føl hos en erfaren underviser.

▼

På en af de første undervisningsdage deltager en masterunderviser fra LS. Her gives der feedback på undervisningen. Underviserne får først sin endelige godkendelse her. Herefter modtager man fuld uniform.

▼

Når man skal undervise i nye kurser, deltager man i e-learning, tager evt. med en erfaren underviser ud og ser kurset, modtager drejebog og PP, og så er man klar.

▼

Når man har været underviser på min. seks kurser, har man mulighed for at deltage i Hjemmeværnets kompetencegivende basiskursus. Optaget sker efter først-til-mølle princippet.

Frivillig nr. 2 • 2023

Hjemmeværnet optager nemlig kun to kursister pr. gang og med seks kurser om året kan der gå lang tid fra en underviser har meldt sig klar, til de kommer ud på de skrå brædder. BorgerBeredskabet håber derfor, at den nye plan for onboarding af undervisere vil vise sig mere smidig. Derfor bliver den nye undervisning bygget op som vist i skemaet. Udover undervisere ønsker BorgerBeredskabet at opbygge et korps af ambassadører. De kan f.eks. have en stand ved lokale arrangementer eller lægge foldere mm. på lokale biblioteker mv. Desuden vil BorgerBeredskabet forsøge at rekruttere såkaldte velfærdskoordinatorer både blandt ambassadørerne og blandt underviserne. Deres opgave bliver at samle de frivillige til sociale og faglige arrangementer, så alle mærker, at de er en del af et større fællesskab. Hvis du har spørgsmål til BorgerBeredskabet eller kender nogle, som kunne have lyst til at undervise, så skriv til projektleder Malou Laursen på mal@beredskab.dk eller ring på tlf. 3076 3159.

KORT NYT

Nye opgaver til Hjørring I den sidste tid er der mest løst opgaver for brandvæsenet i Nordjyllands Beredskab. Her kører de frivillige ud og fylder luftflasker med den højtrykskompressor, som Beredskabsstyrelsen Nordjylland har

opstaldet der. De laver også lys med det Himoinsa generatoranlæg, der tillige er opstaldet. I fremtiden skal der, foruden lys og luft, også tilbydes assistance til lænseopgaver. Dette skal ske med fire stk. 6-tommers dykpumper og fire stk. 4-tommers dykpumper. Desuden skal der tilbydes assistance til politiopgaver, herunder afskærmning og afdækning. Det hele pakkes i rullebure, så der kan ydes de forskellige assistancer, uden at de hver især kræver et køretøj. Men en lastbil med læssebagsmæk er nok hertil. De frivillige i Hjørring beholder fortsat deres firehjulstrækkere til lys- og luftindsatser.

søndag over middag. De fleste af de frivillige i Hobro skulle være med i konkurrencen, så forplejningsholdet fra Hadsund var i Hobro og hjælpe med den mad, der skulle laves. Tonny har været kasserer i Hobro kreds i mange år og gjort et godt stykke arbejde i den forbindelse. Nu er Tonny med i Mariagerfjord kreds som revisorsuppleant. Der kan siges flere ting om Tonny Post-

borg efter 50 år som frivillig, men skal vi ikke nøjes med at konstatere, at Tonny har haft en god tid som frivillig? Ved højtideligheden på Rørdal fik Tonny Postborg overrakt et egeløv i guld, det skal sættes på Tonnys medalje for 40 års tjeneste – tegnet er tildelt i 2022. Elin Aasted, kredsleder, Mariagerfjord kreds

FOTO: JAKOB GISLUND

Hjørring rummer en frivilligenhed under Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Her er 50 frivillige tilkoblet, og de løser forskellige opgaver som en støtte for Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Ved en højtidelighed på Rørdal i Aalborg blev der tidligere i år uddelt årstegn til flere frivillige i Nordjyllands Beredskab. En af dem var Tonny Postborg, frivillig fra Mariagerfjord kommune og bosat i Klejtrup ved Hobro. Tonny har været frivillig i 50 år. Han er uddannet indenfor Brand og Redning, men har også snuset lidt til Signaltjenesten, som det hed dengang. De første mange år var Tonny Postborg frivillig i Hobro Beredskab, så kom det til at hedde Mariagerfjord Beredskab og nu hedder det jo så Nordjyllands Beredskab. Tonny har været med til meget forskelligt i de år, han har været frivillig. Han har været med til at koge spandevis af gule ærter i forbindelse med Ambulancedagene i Hobro; afstivningsopgaver har der også været en del af. Pumpeopgaver har der også været. Her nævner Tonny specielt den opgave, hvor det var galt med kloakkerne nede i Hobro midtby; det var godt, der var frivillige, som kunne træde til. Der har også været en del øvelser; der var en på Salten, hvor der skulle pumpes vand op fra fjorden og den i en grusgrav nær Visborg, hvor de frivillige overnattede på Visborg skole. Så var der den store brandmandskonkurrence, som varede fra fredag eftermiddag til

ARKIVFOTO: ANNELENE PETERSEN, JFM

Frivillig i 50 år

Sådan så det ud, da Tonny Postborg for ti år siden fik tildelt anciennitetstegn for 40 års tro tjeneste i Mariagerfjord Kommunes Beredskab af beredskabschef Johannes Holm Iversen (th.) og borgmester H.C. Maarup. Nu har Tonny Postborg været i beredskabet i 50 år.

Frivillig nr. 2 • 2023

FAKTA Hvis du vil se Jacobs personlige fortællinger på Instagram, kan du trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Tom Kampman Foto: Tom Kampman, Ian Devald/TV 2 og Per Arnesen/TV 2

”Du behøver ikke at være

SUPERMAN” Jacob Raarup Hvid Hansen fra TV 2-serien ‘Det fede fællesskab’ har oplevet fyrværkeriulykken i Seest på klos hold og han har forsøgt at genoplive en klassekammerat. Begivenheder der har ført ham til jobbet som frivillig brandmand. Jobbet har givet ham identitet. En identitet, som han var tæt på at miste.

acob undrer sig over søjlen af røg, der stiger op mod himlen, da han går hjem fra skolen i Seest den november-ons-

dag. Han synes, at det er endnu mere underligt, at han kan høre nogle brag ude i det fjerne. “Hvad er det egentlig, der sker?”, er det det første, han spørger sin mor om, da han er kommet hjem. Hun fortæller, at der er en brand ude på fyrværkerifabrikken, men at der er styr på det. Men da de kan høre lyden af en eksplosion deroppe fra og kan se, at brandvæsenet begynder at trække sig tilbage, bliver både Jacob og hans mor mere og mere urolige. Familiemedlemmer ringer og spørger bekymret til, hvordan de har det. For Seest er nu kommet i søgelyset i hele landet og nyheden om, at fyrværkerifabrikken brænder kører både i radio og tv.

Paddehattesky over Seest

To medarbejdere har været i gang med at tømme en 40 fods ISO-container med fyrværkeri på fabrikken, da de taber en kasse raketter. Raketterne har eksploderet og ilden hurtigt bredt sig til resten af fyrværkeriet i containeren samt en anden 40-fods container, hvor det er eksploderet.

Jacobs søster er ikke hjemme og hans far er heller ikke kommet hjem endnu. Deres hus ligger lige udenfor brandvæsenets afspærring. Jacob kan se, at hans mor bliver mere og mere urolig, og da han hører bulder, brag og sirener over det hele, spørger han hende, om de skal dø. Hans mor beroliger ham dog, og både Jacobs far og søster kommer hjem i løbet af dagen. Men hen over aftenen rejser en kæmpe paddehattesky sig fra jorden. Da de bor i et hus, som er bygget ind i en skråning, har de en form for beskyttelsesrum, de kan løbe ind i. Lige i det øjeblik Jacobs mor har lukket døren ind til rummet, kommer der en kæmpe trykbølge, som de kan mærke ryster hele huset, så taget løfter sig. Men de da befinder sig under jorden, er de beskyttede.

Ulykken har sat dybe spor

Der omkommer en deltidsbrandmand under det, vi senere skal kende som fyrværkeriulykken i Seest og som fremkalder en jordrystelse, der svarer til 2,2 på Richter-skalaen. Jacob var ni år, da ulykken skete. Og han kan huske hvert et sekund af dagen, som har sat dybe spor i ham.

Frivillig nr. 2 • 2023

“Jeg så brandbiler i gaden, der var i gang med at tanke vand op direkte fra Kolding Å, fordi man ikke kunne få vand op til Seest-området. Jeg syntes, at brandfolkene var verdenshelte og at det simpelthen bare var så sejt at være brandmand. På trods af det hele havde jeg den gode følelse af, at der ville komme nogle og hjælpe os, hvis vi var i problemer”, fortæller Jacob Raarup Hvid Hansen, der i dag er 28 år og frivillig brandmand. På TV 2 Play kan vi følge ham som en af deltagerne i serien ’Det fede fællesskab’.

Jeg følte, at jeg må kunne bruge det her til et eller andet. Jeg reagerede nemlig ikke på samme måde som mine klassekammerater. Jeg gik nemlig ikke i chok, men gik straks i gang med at hjælpe.

Oplevede klassekammerat dø

FOTO: IAN DEVALD/TV 2

Selvom Jacob altså allerede som niårig fik en interesse for brandvæsenet, er det en anden voldsom oplevelse, der for alvor fik ham til at overveje at søge ind som frivillig. I TV 2-serien fortæller Jacob om en hård tid i folkeskolen, hvor han blev mobbet og ofte måtte gemme sig bag skraldespandene i frikvartererne. Da han kommer på Aabæk Efterskole lidt uden for Aabenraa i Sønderjylland,

I TV 2 Play-serien skal Jacob sammen med fire andre unge bryde med de livslange mønstre, der har gjort dem usunde og overvægtige.

Frivillig nr. 2 • 2023

blomstrer han imidlertid op; han bliver mere selvstændig og tager flere beslutninger. “En dag finder jeg en af mine klassekammerater død om morgenen klokken 7. Jeg går hurtigt i gang med hjertelungeredning, som jeg har lært, fordi jeg har taget traktorkørekort. Så jeg vidste, hvad jeg skulle og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var en, der gik i panik, når jeg kom i sådan en situation”, fortæller Jacob.

Jacob Raarup Hvid Hansen er frivillig brandmand hos Brand & Redning Sønderjylland i Aabenraa.

Han når desværre ikke at redde klassekammeratens liv, men da Jacob selv er kommet sig over chokket, tænker han meget over situationen. “Jeg følte, at jeg må kunne bruge det her til et eller andet. Jeg reagerede nemlig ikke på samme måde som mine klassekammerater. Jeg gik nemlig ikke i chok, men gik straks i gang med at hjælpe”, konstaterer Jacob.

Hvervet med det samme

svømmehallen i Aabenraa”, siger Jacob, der altså også har medvirket i ‘Det fede fællesskab’ det seneste år.

Største størrelse i uniform

I serien flytter Jacob sammen med fire andre unge i et bofællesskab. De har alle for høj vægt og for lavt selvværd. Mens de bor sammen, skal de bryde med de mønstre, der har gjort dem usunde og overvægtige. Årsagen til at Jacob havner i serien ligger fire år tilbage. I 2019 skal han til en fysisk prøve, så han kan fortsætte som frivillig brandmand. Han består dog ikke prøven fuldt ud, da han ikke klarer en test på løbebåndet og får at vide, at hvis det er tilfældet næste gang, vil han dumpe. Jacobs dagarbejde som buschauffør og en kost, som ikke lige består af det sundeste, har nemlig sat sine spor på kroppen. Og da coronakrisen så indtager Danmark, tager han endnu mere på.

FOTO: IAN DEVALD/TV 2

Da han er på landbrugsskole, kommer han en dag kørende forbi brandstationen i Graasten, hvor det frivillige brandværn lige har sat et banner op med efterlysning af frivillige. “Og jeg tænkte sådan lidt; det var måske noget for mig at blive brandmand. Nu vidste jeg jo, at jeg ikke ville gå i chok, når jeg stod i livstruende situationer; nu havde jeg oplevet et hjertestop, jeg havde oplevet Seest-katastrofen. Og jeg vidste, hvad brandfolk stod for”, fortæller Jacob. Han får lavet en aftale med vicekaptaj-

nen i det frivillige brandværn om at komme til en øvelse. “Jeg blev ikke spurgt om, jeg ville være brandmand. Jeg blev mere spurgt om, hvilken tøjstørrelse, jeg brugte. Så jeg følte mig hurtigt som en del af flokken – allerede første dag”, husker Jacob, der blev hvervet med det samme. Han har nu været frivillig brandmand i ni år. Og for ham er det blevet en livsstil og en identitet; en måde at bygge sin selvtillid op på. “Årene i folkeskolen var et traume, et helvede uden lige at være i. Den barske opvækst, jeg havde der, blev afløst af masser af succes på efterskolen. Og i brandvæsenet har jeg fundet nogle nye måder at skabe noget mere succes for mig selv. Men det handler grundlæggende om, at jeg gerne vil hjælpe andre”, siger Jacob og stopper op et øjeblik. Så fortsætter han: “Det har jeg gjort gradvist ved, at jeg først blev brandmand, så blev jeg hjerteløber og senest er jeg så blevet livredder i

Jacob er glad for, at han igen være en ligeværdig deltager i en brandslukning som alle andre.

Jacob klarede testen i TV 2-serien og har også klaret den fysiske prøve i hans eget brandværn.

Frivillig nr. 2 • 2023

“Grunden til at jeg tager på var, at fællesskabet med andre blev taget fra mig. Og så syntes jeg også, at jeg skulle støtte alle de spisesteder, som var tvungne til at holde lukket under krisen. Så jeg bestilte takeaway i store mængder”, fortæller Jacob. Da han stiger op på vægten, viser displayet 158 kg og oveni får han så en diskusprolaps. “Jeg kunne godt mærke, at jeg var blevet en del tungere, og jeg brugte nu den største størrelse i branduniformer. Jeg havde problemer bare med at komme op og ned, og jeg kunne nærmest ikke stå op, uden at det gjorde ondt. Jeg kunne ikke være aktiv på den rigtige måde, når vi var ude til indsats”, siger Jacob.

Vil gerne sniffe til flammerne

“Lige pludselig blev jeg rykket over som pumpepasser. Det synes jeg var lidt træls. For jeg er også uddannet røgdykker og vil jo også gerne have næsen fremme og sniffe lidt til flammerne. Så jeg sagde til mig selv, at jeg ikke ville stå og se på, at der kom til at stå 160 kg på den vægt. Så ringe jeg var blevet fysisk, vidste jeg, at jeg ville dumpe prøven næste gang”, forklarer han. Jacob beslutter sig for at tænke over, hvad han spiser. Han opretter en Instagram-profil, hvor han fortæller om sin ‘rejse’ for at holde sig selv til ilden.

Frivillig nr. 2 • 2023

Jacob sammen med de andre deltagere i TV 2-serien ’Det fede fællesskab’.

Instagram-profilen fører til, at han bliver kontaktet af det produktionsselskab, der skal producere ‘Det fede fællesskab’ til TV 2. De spørger, om han har lyst til at være en af medvirkende i bofællesskabet og han takker ja til at deltage i serien. “Min medvirken i serien har ført til, at jeg med benhård træning har fået styrket ryggen og musklerne omkring min diskusprolaps, og jeg kan igen være en ligeværdig deltager i en brandslukning som alle andre”, fortæller Jacob. Samtidig tæller han stadig kalorier og

tænker meget over, hvad han spiser. Han vil for alt i verden undgå, at han ikke kan gennemføre en fysisk test.

Kunne ikke svømme

I fjerde afsnit af serien skal Jacob og de fire andre deltagere i serien gennemgå en brandmandsøvelse på Nordsjællands Brandskole i Ålsgårde ved Helsingør. Jacob klarer øvelsen; det samme gør de fire andre og som seer oplever du, at det er en følelsesmæssig rutsjetur for dem allesammen.

FOTO: PER ARNESEN/TV 2

DET FEDE FÆLLESSKAB I TV 2-serien ’Det fede fællesskab’ flytter fem unge sammen i et bofællesskab. De har alle for høj vægt og for lavt selvværd. De skal bryde med de livslange mønstre, der har gjort dem usunde og overvægtige. I det fjerde afsnit skal Jacob skal sammen med de andre igennem en brandmandsøvelse. Øvelsen er vigtig for ham, for han må stoppe som frivillig brandmand, hvis han ikke kommer i form. Hele serien kan streames på TV 2 Play.

“Serien har betydet for mange af os, at vi kan sætte os nogle nye mål. Jeg arbejder med delmål; et af dem har været at lære at svømme, det kunne jeg ikke før - kun overlevelsessvømning. Og det er gået så godt, at jeg nu er blevet livredder”. ”Nu har jeg så den der idé om, at jeg egentlig godt kunne tænke mig at aftjene min værnepligt. Om det sker, ved jeg ikke endnu. Og det kan da også godt være, at jeg er blevet for gammel på det tidspunkt. Så må jeg bare sige, at det var et delmål, der ikke blev gennemført. Men jeg har fået

så meget andet guld ud af det under alle omstændigheder”, siger Jacob, der i dag vejer 127 kg. “Jeg plejer at sige, at du som brandmand ikke behøver at være Superman. Der er ikke nogen grund til, at du ligner en, der har masser af superkræfter eller går rundt med en sixpack på maven. Det er lige så meget det inde i hjertet, der tæller. Selvfølgelig er der noget fysik, man skal klare. Men jeg vil sige, at nærmest alle kan blive brandmænd, hvis de har lysten”.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Flemming Kyster. Foto: Flemming Kyster, Brand & Redning Sønderjylland og de frivillige brandværn i Hoptrup, Jels, Sommersted, Toftlund og Aarø.

n r æ v d n a r b e g li il Friv t e t li ia c e p s k s jy r - en sønde Der er traditioner, kultur og fællesskab forbundet med de mange frivillige brandværn, som findes syd for Kongeåen efter tysk forbillede.

Frivillig nr. 2 • 2023

Camillla og Pernille fejrer, at de har bestået deres eksamen som brandmænd i Gråsten Frivillige Brandværn. Foto: Claus Thorsted/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

FAKTA De sønderjyske brandværn er organiseret i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Se mere på www.frivillige-brandvaern.dk. Antal brandværn fordelt på kommuner: Haderslev, Kolding og Vejen kommuner: Sønderborg Kommune: Tønder Kommune: Aabenraa Kommune:

11 13 10 13

Der er i alt omkring 1200 medlemmer af de frivillige brandværn.

a Danmark tabte 2. Slesvigske Krig i 1864 og Sønderjylland blev tysk, opstod der i årene efter frivillige brandværn overalt i landsdelen. Det første frivillige brandværn blev oprettet i Tønder i 1869 efter en voldsom brand i byen. Sidenhen spredtes ideen om ulønnet brandslukning til hele Sønderjylland. Og selvom området atter blev dansk i 1920, så lever traditionen videre i bedste velgående.

”I Brand & Redning Sønderjylland er 29 af de 32 brandstationer frivillige brandværn, mens de sidste fire er Falck, så i vores beredskab fylder brandværnene meget”, fortæller Henrik Saaby Nielsen, operativ chef i BRSJ.

Samme krav

Han har ikke selv rod i de frivillige brandværn og operativt skelner han ikke mel-

lem, om brandværn eller Falck løser opgaverne. ”Der stilles de samme krav til alle; alle har samme biler og udstyr og der er nogle servicemål, som alle skal opfylde, uanset hvad der står på ryggen”, fastslår han. Men på andre områder er der forskelle. Som det ligger i navnet, så får medlemmerne af de frivillige brandværn ikke honorar, lige som ’almindelige’ deltidsbrandfolk gør.

Frivillig nr. 2 • 2023

FOTO: HANS CHR. GABELGAARD/JYSK FYNSKE MEDIER/RITZAU SCANPIX

Åbent hus i forbindelse med Tønder Frivillige Brandværns 150-års jubilæum.

De får derimod et foreningstilskud, som det enkelte værn kan bruge til for eksempel studieture eller sociale arrangementer. I brandværnene har de heller ikke en stationsleder, men derimod en valgt brandkaptajn, som står i spidsen for mandskabet.

arbejde på tværs af landsdelen. Hvis der er spidsbelastning, længerevarende indsatser eller klimahændelser, så bakker de hinanden op, også hvis det er ferietid eller andet”, påpeger han.

Bakker hinanden op

Ifølge den operative chef er mange byer/ bysamfund og deres lokale frivillige brandværn meget tæt forbundne. ”De lokale arbejdspladser er rigtig gode til at støtte op om de frivillige brandværn og lade folk løbe i arbejdstiden, når der er udkald. Omvendt er værnene gode til at lave åbent hus-arrangementer, hjælpe ved sportsstævner, byfester med videre. De er

”Ved indsatser er det typisk alle disponible brandværnsfolk, der tager afsted, hvor andre stationer i første omgang nøjes med en grundudrykning på måske fire brandfolk. De har i det hele taget et meget stærkt sammenhold, oplever jeg - både i de enkelte enheder og på tværs af værnene. De er rigtig gode til at støtte hinanden og sam-

Frivillig nr. 2 • 2023

Et aktiv for lokalområdet

FOTO: HANS CHR. GABELGAARD/JYSK FYNSKE MEDIER/RITZAU SCANPIX

FRIVILLIGHED FOR FULD MUSIK Ud af de frivillige brandværn udsprang der også historisk en række brandværnsorkestre, som i dag fortsat varetager opgaver i lokalsamfundene, for eksempel ved by- og ringriderfester, optog, mærkedage med videre. Der er frivillige brandværnsorkestre i Broager, Højer, Skodborg, Sønderborg og Tinglev samt Rinkenæs Brass Band. Kilde: Grænseforeningen

FOTO: MARIANNE KJÆR

Mange generationer har været en del af de frivillige brandværn i Sønderjylland.

FOTO: RØDEKRO LOKALARKIV/ARKIV.DK

Henrik Saaby Nielsen gør, hvad han kan for at støtte op om hvervning af nye brandfolk.

Frivillig nr. 2 • 2023

TOFTLUND ER SÆRLIG

med til at skabe tryghed og aktivitet i lokalsamfundene”, konstaterer han og tilføjer, at det naturligvis også er tilfældet mange andre steder i landet.

Flere kvinder og unge

De frivillige brandværn er de seneste år lykkedes med at få flere kvinder ind i fællesskabet, og der er også et generationsskifte i gang, vurderer Henrik Saaby Nielsen. ”De unge mennesker har lysten til at drive frivilligheden, traditionen og kulturen videre, og de vil ikke bare være ’med i klubben’. De er meget videbegærlige og opsatte på at blive dygtige brandfolk”, siger den operative chef, der i en halv snes år var kursusleder på brandskolen i Tinglev.

Tror på fremtiden

Trods opbakningen i det sønderjyske, så møder de frivillige brandværn nogle af de

Frivillig nr. 2 • 2023

samme udfordringer som beredskaber i resten af landet gør. ”Mange arbejdspladser flytter ud af de små lokalsamfund. Det giver nogle rekrutterings- og bemandingsproblemer nogle steder - særligt i dagtimerne. Men fra Brand & Redning Sønderjylland gør vi, hvad vi kan for at støtte op om hvervning og andet og jeg ser med fortrøstning på fremtiden. Jeg håber og tror, at de frivillige brandværn fortsat kan stå stærkt i det sønderjyske, for de gør det utroligt godt”, understreger Henrik Saaby Nielsen.

I en senere udgave af FRIVILLIG Beredskab bringer vi et lille portræt af Jesper, som både er medlem af et frivilligt brandværn og frivillig i Beredskabsforbundets regi.

Toftlund er det eneste sted i landet, hvor Falck og et frivilligt brandværn samarbejder om at slukke brand. Den unikke aftale daterer sig tilbage til 1939, hvor det ved indvielsen af den daværende station blandt andet lød: ”Falcks Redningskorps nærer dyb Respekt for den Aand, der besjæler de mange Mennesker, der arbejder i de frivillige Brandværn”.

Brandfolk på Aarø i aktion. Øen der ligger i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord har 146 indbyggere og et areal på 5,66 km².

FÆRGE EN DEL AF BRANDØVELSE I weekenden 18.-19. marts holdt Aarø Brandværn med sine 14 frivillige den årlige brandøvelse. Der har ikke været en brand på øen i fem år. Brandfolk i Jels foran stationen.

”Det er jo positivt. Men vi skal passe på med ikke at gå helt i stå. Vi skal holde det ved lige”, udtalte vicebrandkaptajn Flemming Sørensen om mandagen til Jydske Vestkysten. Brandværnet har en enkelt brandbil. Men ved udrykning kommer der assistance fra Falck i Haderslev. Det kan dog tage lidt tid at nå frem til øen. Så under øvelsen var Aarø-færgen også involveret. ”Vi satte tryk på fra vores pumper til færgen, for hvis de har ild i maskinrummet, og deres motor ikke kan køre. Omvendt; hvis vi skal bruge en masse vand på havnen, kan færgen levere det til os”, fortsatte Flemming Sørensen. Og det virkede fint at koble de to systemer sammen.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst og foto: Johnny Leth-Andersen, vicekredsleder, Herning

ikke

”DE SMITTER AF” Vicekredsleder i Herning, Johnny Leth-Andersen, har deltaget i kurset ’Det personlige lederskab’ på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Her fortæller han om sin oplevelse.

o minutter? Jeg tillader mig at tage to minutter af jeres tid. Efter at have deltaget i Hjemmeværnets kurser to gange, gik der nøjagtig to minutter, førend mit opslag på Facebook og Instagram blev kommenteret med ordene ”Hva’ f@n, du er vel ikke ved at blive ’en af de grønne’, hvortil jeg nok lidt friskt svarede: ”Nej nej, bare rolig”. Set i bakspejlet var det egentlig slet ikke det, jeg ville have svaret. For er der noget, jeg ikke er, når det gælder farver og mennesker, så er det ’farveforskrækket’ og jeg og alle andre har overhovedet ingen grund til at være det.

Frivillig nr. 2 • 2023

På de kurser jeg nu har været med til, har jeg kun mødt utrolig engagerende frivillige som os selv. Jeg har kun mødt instruktører, som på deres måde at undervise på fik inkluderet os alle - på tværs af farverne på uniformerne. Indholdet i undervisningen bærer selvfølgelig lidt præg af, at det er kurser, der er lavet til de ’grønne’. Men jeg vil vove påstanden, at i hvert fald 90% af indholdet kan overføres til vores termer, når vi ellers holder os open minded og ser bort fra ord som skyttegrave, artilleri og angreb. (ANGREB - et ord vi forresten selv bruger i en skarp indsats).

Farverne i beredskabets palet

Om selve kurserne kan jeg kun anbefale, at flere fra egne rækker vil give sig selv den oplevelse at møde ’de grønne’, ’de sorte’ (Politiet) og alle de andre farver, der findes i det samlede beredskabs farvepalet. De er slet ikke så farlige, de smitter ikke af og jeg lover jer, at de bærer ikke våben - hverken i kantinen eller noget som helst andet sted, du vil støde på dem på diverse kurser. I vil møde en blandet flok frivillige, der som os selv er mennesker på godt og ondt. De er også frivillige, fordi de brænder for en sag. De har også en opgave, der skal løses; de vil det lige så meget som os.

Foruden Johnny var Lone Gaisie, kredsleder for Viborg/ Silkeborg, med på kurset. Her er hun sammen med fra venstre Henrik Eriksen fra Københavns Politi og Morten Kristensen fra Hjemmeværnet (th).

Kom afsted; glem alt om farver og om os mod dem. Jeg har ikke mødt flinkere mennesker end dem, vi var sammen med.

Overrasket af resultatet

De første vi blev mødt af var nogle personer, vi havde været på et andet kursus med i Skive. ”Hvor er det godt at se jer igen. Og hvor er det dejligt, at I vil være med, I tilfører os gode nye input, I er med til at se tingene fra en anden side og I kommer med et andet syn på tingene, end vi er vant til”. Det er jo skønne ord at blive modtaget med og vi kan kun sige: ”I lige måde”. Selve kursusindholdet vil jeg ikke komme nærmere ind på udover at kurset ’Det personlige lederskab’ er et fantastisk kursus, hvor du bl.a. lærer noget omkring personer

På kurset ’Det personlige lederskab’ bedømmer man også sig selv og sin egen selvopfattelse.

og hvorfor de er, som de er - samt det nok mest vigtige; hvorfor jeg er, som jeg er. Ét er at bedømme andre mennesker. Men at få bedømt sig selv og sin egen selvopfattelse er en meget givende og spændende oplevelse, hvor de fleste nok vil blive overrasket af resultatet.

Jorden går under om 10 minutter

Vi blev stillet overfor at skulle samarbejde omkring diverse scenarier og dilemmaer. Jorden går under om 10 minutter; der er to rumskibe med plads til otte personer, du har 15 at vælge ud fra, de skal bringe menneskeheden videre på en ny beboelig planet; hvem vil I vælge ud og hvorfor? De 15 personer har hver deres uddannelse, en er jordemoder, en anden biolog, en er jæger osv.

At få seks kursister til at blive enige på så kort tid lærte os en hel del omkring samarbejde og ikke mindst kompromis. Vores undervisere skal have alt den ros, de kan få for at inddrage os i deres systemer og tilpasse deres undervisning, så vi, ’de blå’, også fik noget ud af det. Underviserne var utroligt engagerende og målrettede i deres undervisning. Jeg kan kun anbefale, at I selv kommer ud og selv får oplevelsen - og ikke mindst får brudt med ’farveforskrækkelsen’. Deres kurser er det værd. Det var vist de to minutter af jeres tid. Men som vi også fik at vide på kurset, så er det ikke sikkert, at tidsplanen holder. ”Men vi når det alligevel. Også aftensmaden, Johnny. Bare rolig”.

Frivillig nr. 2 • 2023

KORT NYT

Madlavning midt i en stor ulykke Den 6. marts skete der en større ulykke i Aalestrup. Borgerne i og omkring byen oplevede et større antal udrykningskøretøjer og personale fra forskellige myndigheder i området. Det var dog kun en øvelse under det interne navn Øvelse Tordenskjold. Frivillige fra Mariagerfjord var med. Her fortæller kredsleder for Mariagerfjord Kreds, Elin Aasted, om oplevelsen. FOTO: NORDJYLLANDS POLITI

Der skulle mad til figuranterne ved Øvelse Tordenskjold i Aalestrup.

Der var et fint vejr til øvelsen. Vi var fire frivillige fra klynge Syd Mariagerfjord, der kørte fra Hadsund omkring kl. 10.30 og var i Nibe ca. 11.45. Der skulle smøres sandwicher til de figuranter, der deltog i øvelsen; de skulle have dem ved 15-tiden. Der kom fire frivillige fra klynge Syd

Frivillig nr. 2 • 2023

Vesthimmerland, så vi var efterhånden 11 frivillige til at smøre de sandwicher. Så det var hurtigt gjort. Dem der skulle afsted med mad til figuranterne kørte fra Nibe ca. kl. 14.00. Vi andre begyndte at gøre råvarerne klar til aftensmaden. De løse ris skulle skylles grundigt, så de ikke klistrede sammen, når

de var kogt. Der skulle steges bacon og kød, pølserne skulle ordnes samt mange andre ting. Der skulle laves mad til ca. 170, så det var ikke små portioner, vi stod med. Med alt det grej der blev brugt, skulle der også vaskes op. Det stod William for, og da der var en industriopvasker til rådighed, gik det som smurt.

KORT NYT

Det gik, som det skulle hele dagen igennem og maden fik ros. Vi var i alt 14 frivillige på opgaven.

ØVELSE TORDENSKJOLD Øvelsen har som sit helt overordnede formål at afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats ved en såkaldt ’større uvarslet hændelse’. I forbindelse med den konkrete øvelse ‘sker’ der en større ulykke på det pågældende sted; derefter udfolder der sig en række yderligere hændelser og udviklinger, som øvelsesledelsen spiller ind til deltagerne – indspil, der gradvist øger presset på deltagerne og indsatsledelsen på stedet samt tilføjer en øget kompleksitet i myndighedernes håndtering af ‘ulykken’, skriver Nordjyllands Politi.

De frivillige i NOBR har afholdt klimaøvelse. Indsatsgruppen lavede pumpeøvelse, hvor der blev udlagt ca. 400 m B-slange. Der blev isat en dykpumpe i fjorden, som skulle pumpe vand til en container med en presning. Her blev nedsat endnu en dykpumpe, som skulle pumpe vandet yderligere ud langs molen. Her var placeret en forgrener, hvorpå der blev placeret et B-rør, som så kunne give vand 24-7 uden at skulle bruge noget mandskab. C-slangen anvendes for at give stabilitet. Der var desuden undervisning i funktion og vedligeholdelse af motorsav samt betjening af ATV. FOTO: DORTE OG IVER CHRISTENSEN

Indimellem blev der også tid til lidt afslapning og nogle kopper kaffe, mens vi ordnede verdenssituationen. Michael fra Aalborg stod ved komfuret og sørgede for den ene gryde. Tanja kom på og styrede den anden gryde; vi var nogle stykker der gik til og fra og smagte til. Samtidig var nogle i gang med at pakke

Klimaøvelse i Nordjyllands Beredskab

bilen med det, der skulle bruge ved udleveringen i Aalestrup. Kartoffelindsatserne blev brugt til at koge de løse ris i, der kom en lærredspose i indsatsen og så blev de løse ris hældt i. Vi hjalp hinanden med at hælde maden på termospande, da den var færdig; de løse ris fik nogle tynde skiver smør lagt ovenpå, derefter var der rengøring af gryder, komfur og hvad der ellers var blevet brugt. Det kunne lige nås inden kl. 18, hvor bilen skulle køre fra Nibe. Det gik, som det skulle hele dagen igennem og maden fik ros. Vi var i alt 14 frivillige på opgaven.

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Louise S. G. Kjeldsen | Beredskabsforbundet Foto: BYFORES og Louise S. G. Kjeldsen | Beredskabsforbundet

BYFORES-projektet til workshop i Helsinki I slutningen af marts drog seks frivillige deltagere, Tobias, Sarah, Julia, Lea, Nicklas og Noah med projektleder Louise til workshop i Finlands hovedstad Helsinki. Her var de seks unge inviteret til at fortælle om deres oplevelser med at være ung i beredskaberne i Danmark.

Workshoppens sidste dag gik med gruppearbejde.

De danske deltagere blev rost for deres engagement, entusiasme, energi og viden.

YFORES-projektet har til formål at øge brugen og inddragelsen af unge i frivilligt arbejde i landene omkring Østersøen. Det involverer udover Danmark blandt andre også Sverige, Litauen, Estland, Tyskland og Finland. Projektet arbejder parallelt med projektet VOALA, der ønsker at øge samfundets modstandsdygtighed og kriseparathed i forbindelse med både natur- og menneskeskabte kriser.

Entusiasmen smittede af

Der var på forhånd lagt et stort stykke arbejde i to forskellige præsentationer, der

Frivillig nr. 2 • 2023

både skulle belyse de unges opgaver og roller i beredskaberne, men også skulle svare på spørgsmål, der på forhånd var udfærdiget af projektets partnere i fællesskab. Onsdag var store rejsedag, hvor der også blev tid til at tage et kig på Helsinki by i minus 3 grader. Dagen efter blev workshoppen for alvor skudt i gang, da den danske delegation lagde ud med at præsentere deres arbejde. Her blev der blandt andet fortalt om, hvordan de unge har hjulpet til i forbindelse med flygtningestrømme fra Ukraine – et emne, der gik igen flere gange på works-

hoppens to dage – i forbindelse med forplejning, fyldning af sandsække m.m. De øvrige deltagere lyttede meget interesserede til de unges fortællinger og stillede efterfølgende mange spørgsmål til de unges ageren og deltagelse. Det var svært at undgå at se, hvor meget de unge brænder for projektet og deres entusiasme smittede i den grad af på projektpartnere og øvrige deltagere, der roste de danske deltagere for deres engagement, entusiasme, energi og viden.

Overraskede over brugen af frivillige

Fredagen – workshoppens sidste dag –

Projektet arbejder parallelt med projektet VOALA, der ønsker at øge samfundets modstandsdygtighed og kriseparathed i forbindelse med både natur- og menneskeskabte kriser.

FAKTA Der var også tid til hygge i Finlands hovedstad Helsinki.

Hele holdet samlet til workshop i Helsinki.

gik med gruppearbejde efter cafémetoden, hvor de forskellige hold skulle diskutere fire emner i forhold til inddragelse af unge frivillige: Flood (oversvømmelse), Refugee Crisis (flytningekrise ifht. Ukraine), scenarier der skal arbejdes med på workshoppen til efteråret samt hvilke fremtidige tiltag, der er behov for blandt andet fra officiel side. Afslutningsvis blev der samlet op på workshoppens diskussioner og oplevelser. Den danske deltagelse gjorde sig positivt bemærket ved vores store involvering, men høstede også ros for vores brug af sociale medier for at nå de unge.

De unge bed for alvor mærke i, hvor mange forskellige frivillige organisationer, der var repræsenteret som en del af projektet BYFORES, hvor både spejdere, Røde Kors, Rifles Men m.fl. gjorde sig gældende. Derudover var de overraskede over de mange forskellige måder, hvorpå de forskellige lande gør brug af frivillige, hvilket styrker projektet, fordi vi på den måde kan drage fordel af hinandens forskelligheder. Fredag gik turen igen mod Danmark, hvor alle trods flyforsinkelse glade, Hans Raunholt erkom holdleder Faaborg. trætte og stolte hjem oghos nuFalck kan se frem til det videre arbejde med projektet.

Du kan læse mere om BYFORES ved at trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den.

Her kan du læse mere om VOALA:

Frivillig nr. 2 • 2023

Tekst: Solveig Grønnebæk, kredsleder, Vejle Foto: Marianne Kjær

”Hvis det ser lidt sort ud, kan det vendes” En sand historie om frivillige i beredskabet.

ette er en fortælling om de frivillige i Beredskabsforbundet, der har kontrakt med Vejle Brandvæsen. En historie om, hvordan vi har vendt en nedtur til optur.

I 2020 var vi 17 tilmeldte i Beredskabsforbundet i Vejle. Dengang var vi under TrekantBrand. Den 31. december 2020 meldte Vejle Kommune sig ud af samarbejdet med TrekantBrand med virkning fra 1. januar 2022. Da vi i kredsledelsen i Vejle havde sundet os lidt, blev vi enige om at se fremad og gå ind i forberedelserne til Vejle Brandvæsen. Der blev ansat en ny chef - Thomas Dietz. Jeg havde som kredsleder flere samtaler om de frivillige og hvor vores force og ståsted var og er.

Dobbelt så mange frivillige

Nedtur er vendt til optur i Vejle.

Ved kredsårsmødet 2022 deltog Thomas og fortalte her de frivillige, der dengang var, om at vi skulle have et godt samarbejde fremover.

Vi fik sat gang i en hvervekampagne; her deltog Steffen, som er vicekredsleder i Vejle og vores konsulent Henning. Vi havde også lige nogle opgaver som skulle løses: Tour’en, Rock i Byparken, Vejle Fjordfestival og flere andre, som vi alle fik løst - trods det at vi ikke var mange frivillige. I september havde vi så rigtig gang i hvervningen, som fik et flot resultat. Vi blev simpelt hen dobbelt så mange frivillige, og de er der alle stadig.

‘Man skal bare holde ud’

Ved kredsårsmødet i år var vi for første gang i flere år over 30 deltagere. Så vi kan nu sige, at vi har vendt nedtur til optur. Det kan jeg som kredsleder kun være taknemmelig for. Thomas Dietz har vist, at det betyder utroligt meget, at chefen tror på de frivil-

Nyt varslingssystem i Danmark S!RENEN kan advare befolkningen i specifikke områder via deres mobiltelefoner.

eredskabsstyrelsen og Rigspolitiet har lanceret et nyt varslingssystem i Danmark. Systemet kaldes for S!RENEN og kan advare befolkningen i specifikke områder via deres mobiltelefoner. Advarsler via S!RENEN er som udgangspunkt et supplement til beredskabsmed-

Frivillig nr. 2 • 2023

delelser og aktivering af de fysiske varslingssirener. Dvs. at politiet på egne eller andre myndigheders vegne kan udsende advarsler til borgerne i et givent fareområde via mobiltelefoner i tilfælde af en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker.

Det betyder, at for langt de fleste danskere vil en advarsel via S!RENEN kun være noget, de oplever én gang om året – nemlig ved den årlige test første onsdag i maj.

Ikke nødvendigt med app

Teknologien bag S!RENEN kaldes ’cell bro-

lige og at de får det udstyr, der er behov for og at det er de rigtige enheder, som er under beredskabet. I Vejle har vi tre enheder: KLIMA - FILO - FHJ. Der er mange frivillige til undervisning hver tirsdag aften. Det er igen dejligt at være kredsleder i Vejle og jeg er stolt over at være det - selv efter 42 år som frivillig og stadig aktiv. Jeg håber, at dette kan være til gavn for andre kredse; hvis det ser lidt sort ud, så kan det vendes og blive fyldt med sol. Man skal bare holde ud.

Mindeord over Morten Nielsen

Beredskabschef Thomas Dietz har været medvirkende til et godt samarbejde.

Danmarks nye mobilbaserede varslingssystem Fremover kan du få advars ler direkte på din mobilte lefon, hvis du befinde r dig i et område, hvor mange mennesker er udsat for akut fare. Vi kalder det nye system for S!RENEN, og det indføres fra foråret 2023. S!RENEN har en unik lyd og adskiller sig tydelig t fra almindelige beskeder som SMS’er og push-n otifikationer. Hvis S!RENEN lyder på din mobil, skal du med det samme følge anvisni ngerne:

Beredskabsmyndighederne 1 rykker ud til en krise

eller katastrofe. Er der behov for varsling af borgere i området, kontakter de Rigspoliti et.

Rigspolitiet sender en 2 advarsel ud til mobilnetværksoperatørerne.

STOP. LÆS. REAGÉR. S!RENEN er et supple ment til det eksisterende varslingssystem. Det vil sige, at S!RENEN ikke erstatte de fysiske sirener, du r kender i forvejen, men udvider myndighedernes muligh ed for at varsle borger ne, når der er fare på færde. Med advarsler på mobile n, bliver borgerne altså meret hurtigere og bedre, infornår større kriser opstår. Lignende systemer er på vej i hele EU, da man i 2018 vedtog et teledirektiv, som fastlagde, at alle borger i EU skal kunne blive e advaret via mobiltelefonen tværs af EU i tilfælde på af kriser og katastrofer.

S!RENEN er baseret på en teknologi kalde t ’cell broadcast’ Det betyder, at myndig hederne kan sende advarsler fra telemasterne ud til mobiltelefoner i et afgrænset område. Lyden fra S!RENEN er en intens, høj tone med enkelte korte pauser, der fortsæ tter indtil den slås fra ved at trykke på beskeden på din telefon. Fordi systemet er bygget på cell broadcast-tek nologien, sendes data kun en vej; mod borger ne. Myndighederne modtag er hverken data om borgernes mobiltelefoner eller placering, når en advars udsendes. Du modtag el er altså advarslen helt anonymt på samme måde, som et radiosignal, der udsend alle radioer i et bestem es til t område.

Mobilnetværksoper atørerne 3 sender automatis k advarslen ud til de relevante telemaster i fareområdet.

STOP

LÆS

Telemasterne distribuer 4 varslingen er ud

til mobiler i det specifikke område.

REAGÉR

Borgere med en nyere 5 mobiltele fon i området

modtager advarslen . Her skal de stoppe med det, de laver, læse informationen på deres skærm og reagere derefter.

Bag projektet står Forsvarsm inisteriet i samarbejde Justitsministeriet samt med Klima-, steriet. Forsvarsministeriets Energi- og ForsyningsminiMateriel- og Indkøbss har stået for anskaffe tyrelse lse og implementering af systemet bag S!RENEN . S!RENEN drives af Beredska bsstyrelsen i tæt samarbe med Rigspolitiet, som jde er enebruger af systemet . Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse udvikler og driver den tekniske side af systemet. Derudove r samarbejder projektet med Danmark s private mobilnet værksop (Telia, Telenor, 3 og eratører TDC), som alle varetage r vigtige dele af det tekniske set-up.

adcast’. Det fungerer sådan, at mobilselskabernes telemaster transmitterer advarsler via et envejs-radiosignal til mobile enheder i det område, som politiet har markeret som farligt. Alle nyere mobiltelefoner kan modtage advarsler via S!RENEN. Du skal ikke downloade en app eller tilmelde sig, men du skal sørge for, at styresystemet på telefonen er opdateret. Det er ikke muligt at slå advarsler fra S!RENEN fra på din mobil. Det er planen, at S!RENEN skal testes samtidig med de fysiske varslingssirener første onsdag i maj kl. 12. Nærmere information om det følger fra Beredskabsstyrelsen.

idligere landsledelsesmedlem og regionsleder i Region Sjælland, Morten Nielsen, er sovet ind den 2. april. Morten blev 51 år. Morten brændte sit lys i begge ender – han elskede sin familie, men beredskab og frivillige var hans passion. Mortens karriere i beredskabet strakte sig over et helt liv som blandt andet brandmand, holdleder, indsatsleder og senest konsulent i Beredskabsforbundet. Han så tidligt den store værdi, der ligger i de frivilliges arbejde i beredskabet og arbejdede efterfølgende konsekvent og hårdt ud fra den opfattelse. Da Morten blev ramt af kronisk sygdom, var det sjældent en hindring for fortsat at sætte dagsordenen i forbundet og ude i kredsene. Kredsene var aldrig i tvivl om, at Morten var deres - og den enkelte frivilliges - mand og fortaler – og det resulterede da også helt naturligt i, at de sjællandske kredse indstillede Morten til Beredskabsforbundets Hæderspris. Det er med Mortens egne ord en af hans største øjeblikke, da han modtog æresprisen i 2020. Morten rørte, med sit intense nærvær og sin store personlighed, mange mennesker på sin vej. Vores tanker går til Mortens tre døtre og nærmeste. Æret være hans minde. På vegne af Region Sjælland og de sjællandske kredse, viceregionsleder Claus Falsby Olsen og regionsleder Christian Strande Mogensen, Beredskabsforbundet Region Sjælland.

Frivillig nr. 2 • 2023

På koldkrigsmusset REGAN Vest kan du se en udstilling om Den Kolde Krig - herunder det civile beredskab. De frivillige i Civilforsvaret var organiseret i Civilforsvars-Forbundet (CFF) og Danske Kvinders Beredskab (DKB). CFF var arvtageren til mellemkrigstidens og besættelsens Luftværnsforening, mens DKB blev stiftet i 1940 og var en selvstændig organisation frem til 1954, hvor det organisatorisk blev indlemmet i forbundet. Læs mere om udstillingen og REGAN Vest på side 4-9.