FRIVILLIG Beredskab NR. 1/2024
Velkommen, nytår, og velkommen her
Jeg stod helt ude på kanten
FRIVILLIG | Beredskab Nr. 1/2024 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk
4
FRIVILLIG | Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. FRIVILLIG | Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG | Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Igen i år fejrede Beredskabsforbundet det nye år med en gudstjeneste i Holmens Kirke sammen med frivillige fra hele landet og samarbejdspartnere fra Folketinget, beredskabet, ungdomsbrandkorps, Politi, Falck og Hjemmeværnet. (Foto: Tom Kampman) Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:
INDHOLD
Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk
10
Kommentar fra præsidiet 3
Krisesamfundet
Beredskabsforbundet
4 Velkommen, nytår, og velkommen her 10 ”Vi er alle brandfogeder her på øen” 16 Fortjener frivillige mere end blot tak? 20 Bør BF-medlemmer også have mulighed for kompensation? 28 I sne og slud…
BlivBrandmandNu 22
”Jeg stod helt ude på kanten”
Kort Nyt 32 34
Årstegn til frivillige 80 hakkebøffer med bløde løg og brun sovs Ønsker offentlig høring om det danske beredskab Etablering af evakueringscenter
22
Af Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet Foto: Lasse Olsson/WEcreate
KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET
Krisesamfundet
D
et kræver ikke mange minutters opmærksomhed på diverse medier at få den oplevelse, at Danmark – ja, hele verden, bevæger sig rundt i et væld af kriser. Før snakkede man om, at den ene krise afløser den næste. Nu synes man bare at kunne konstatere, at kriserne er en del af hverdagen. Man fristes til at sige at med en ny dag kommer en ny krise. Men det er som om, at kriserne ikke har de store konsekvenser, hvorfor vi som samfund blot surfer oven på krisebølgen. Befolkningen i det danske samfund er bevidst om kriser. Vi er i hvert fald opmærksomme på, at man skal forberede sig, og handle for at undgå konsekvenser. Mange ting bliver sat ind i en kontekst af krise og konsekvenser. • Du skal spise sundt, for ellers… • Du skal kører med cykelhjelm, for ellers… • Du skal være klimabevidst, for ellers… Vi bliver konstant mindet om, at vi skal forberede os og gøre os klart, hvad der skal til for at undgå konsekvenserne af vores handlinger eller mangel på samme, når det gælder sundhed og klima. Det er danskerne meget bevidste om, måske fordi konsekvenser bringes i fokus af både vores politikere og medierne om og om igen. Og vi bliver faktisk bedre og bedre til at
spise sundt, bedre til at cykle med cykelhjelm og bedre til at sikre et bæredygtig klimaaftryk. Men når det kommer til de helt store handlinger og de helt store tanker om at være kriseparat, parat hvis den hverdag vi kender pludselig ændrer sig til noget uventet og uønsket, ja, så kan man sætte spørgsmålstegn ved danskernes bevidst-
Beredskabsforbundets strategi skal medvirke til, at danskerne hver især ’kan tage ansvar’ over for dem selv, deres nabo og vores land. hed om konsekvenserne eller handlingerne for at undgå alt for store omvæltninger i hverdagen. ’Så du kan tage ansvar’ er Beredskabsforbundets motto og mission. Vi skal og vil gøre vores til, at samfundet bliver klar til kriser og klar med handlinger for at minimere konsekvenserne. Det handler om, at vi skal opretholde en så normal hverdag som muligt, uanset hvad der rammer os. Og den dag strømmen går eller forsyningerne ikke kan komme frem,
skal hver enkelt dansker kende til forberedelse, robusthed og handlinger, som minimerer risici og konsekvenserne. Netop forberedelse og handling er et par af hovedemnerne i den nye strategi, som landsledelsen har arbejdet med siden sommeren 2023. En strategi, som en enig landsledelse har vedtaget at gå videre med til medlemmerne og som i de kommende uger og måneder bliver præsenteret for ledelser og medlemmer i Beredskabsforbundet helt frem til årsmødet i juni måned. På landsrådsmødet skal ledelserne, på medlemmernes vegne, stemme om strategien og de ændringer, som en modig og ambitiøs strategi kræver, hvis vi vil være den foretrukne samarbejdspartner og gøre os gældende - også efter rammeaftalens udløb i 2024. Det er en strategi, som skal samle danskerne i et frivilligt nationalt beredskab, hvor alle hjælper til og hvor danskerne er gjort i stand til at bidrage til samfundssikkerheden og til myndighedernes bestræbelser på, at vi får en så normal hverdag som muligt, uanset hvad der rammer os. Beredskabsforbundets strategi skal medvirke til, at danskerne hver især ’kan tage ansvar’ over for dem selv, deres nabo og vores land.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
3
Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet
4
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Velkommen, nytår, og velkommen her 2023 bød på store opgaver for beredskabet. Der var derfor god grund til at hylde den frivillige indsats ved Beredskabsforbundets traditionsrige nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke i København.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
5
Dirigenten for Beredskabsforbundets Musikkorps, Taus Haumøller, blæste igennem.
Beredskabsforbundets landschef, Charlotte Lund, holdt talen ved nytårsgudstjenesten.
C
hampagneglassene stod opstillet på rad og række, da Beredskabsforbundets årlige nytårsgudstjeneste traditionen tro blev afholdt den første fredag i året. Et nyt år står for de fleste som en markering af forandring, og 2024 har allerede nu skrevet sig ind i historien med et regentskifte i årets første måned. Men det år, der er gået, har også budt på omvæltninger, især for beredskabet, der har haft nok at se til med 100-årshændelser i store dele af landet.
Holder den faglige fane højt
Det lagde Beredskabsforbundets landschef, Charlotte Lund, også vægt på i sin tale til nytårsgudstjenesten: ”Vi klarer rigtig mange ting, fordi vi holder den faglige fane højt – og vi samarbejder både på tværs af sektorer og rednings-
6
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Den faglige fane er blevet holdt højt i det år, der er gået.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
7
Ledende beredskabspræst, Susanne Worm Steensgaard, (tv) og beredskabspræst Andreas Sylvest Wille.
8
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Kulden gav røde kinder hos fanebærerne.
BEREDSKABSFORBUNDETS NYTÅRSGUDSTJENESTE Hvert år fejrer Beredskabsforbundet det nye år med en nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke sammen med frivillige fra hele landet og samarbejdspartnere fra Folketinget, beredskabet, ungdomsbrandkorps, Politi, Falck og Hjemmeværnet.
beredskaberne, uanset hvor vi hører til eller hvilket tilhørsforhold, vi har. Vi står hele tiden på tærsklen til en ny tid med nye risici, som vi for få år siden nærmest fandt helt utænkelige. I de mange situationer gør frivillige, værnepligtige, heltids- eller deltidsansatte en helt særlig indsats for samfundet, som ligger ud over det sædvanlige og som jeg synes har krav på en helt særlig anerkendelse. Det er godt gået, allesammen”.
”Du er altid bedre end ingenting”
De unge brandkadetter dannede fakkelallé.
Ledende beredskabspræst i Region Hovedstaden, Susanne Worm Steensgaard, som stod for aftenens prædiken, lagde også stor vægt på, hvor vigtig den frivillige indsats er: ”Alle kan byde ind med noget i frivillighedens tjeneste. Eller som min gamle sjælesorgslærer, Bent Falk, sagde det til mig: ’Husk på; du er altid bedre end ingenting. Selvoptagethed af de indre problemer kan skygge for at handle, for at bidrage’. Husk på; du er altid bedre end ingenting. For spændende opgaver venter dig, som der står på jeres hjemmeside”.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
9
Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Tom Kampman og presse-fotos.dk
”Vi er alle brandfogeder her på øen” Der er 81 indbyggere på øen Lyø. Ud af dem er 24 frivillige i beredskabet.
L
yø, lørdag den 24. april 2021. Gårdejer Bjarne Hansen og hans familie er lige blevet færdige med aftensmaden, da de ser, at staldbygningen på Strandgården brænder. De får hurtigt travlt med at få de 100 kreaturer ud og i sikkerhed. I Faaborg kommer meldingen om branden ind kl. 20.44, og da den finder sted på den lille ø, må der gang i den lokale færge. Den bliver derfor gjort klar til at sejle over med brandudstyr. Og kl. 21.20 kan både politi og brandvæsen tage afsted. Der bliver også sat en båd i vandet for at sejle noget mere beredskab derover. Allerede ved anløb kan beredskabets folk dog se, at røgfanen allerede er stærkt aftagende. Og kl. 21.40 da politi og brandvæsen er fremme ved staldbygningen, kan de bekræfte, at ilden er under kontrol. Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade i forbindelse med branden.
Havde helt styr på branden
Den næste morgen udtaler vagtchef hos Fyn Politi, Peter Vestergaard, til Fyns Amts Avis: ”Både politi og brandvæsen blev sendt ombord på færgen, men undervejs fik vi
10
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
besked om, at sogne- og brandfoged på øen havde helt styr på branden, så der blev droslet ned igen”. Der bor 81 mennesker på Lyø. 24 af dem er frivillige i beredskabet; altså langt mere end en fjerdedel.
Karsten Møllegaard er født på Lyø og siden årtusindskiftet har han, udover at være sognefoged, haft tjansen som brandfoged på den lille ø.
Som øens brandfoged, Karsten Møllegaard, gentagne gange siger, da jeg besøger Lyø en regnvejrsdag i oktober: “Vi er alle brandfogeder her på øen”. Karsten Møllegaard er født på Lyø og siden årtusindskiftet har han, udover at være sognefoged, haft tjansen som brandfoged på den lille ø.
Karsten Møllegaard har været brandfoged på øen i godt 20 år.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
11
LYØ Lyø er en ø i det sydfynske øhav med et areal på 6 km². Øen har ca. 81 indbyggere. Den ligger syd for Faaborg, hvortil den har færgeforbindelse sammen med Avernakø. Bjørnø ligger ligeledes ud for Faaborg; du sejler forbi den på vejen mod Lyø og Avernakø.
“Der er nogle her på øen, der er ‘arbejdsramte’; de arbejder i Grønland eller andre steder. Men de giver en hånd med alligevel, hvis de er her. De er allesammen aktive. De vil gerne hjælpe”, fortæller brandfogeden, mens vi kigger på det materiel, som det frivillige brandværn har i et lille skur på gårdspladsen ved forsamlingshuset Damgaarden.
12
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Der blev sat en båd i vandet for at sejle noget mere beredskab derover, da en staldbygning brød i brand for to år siden.
Damgaarden ligger i hjertet af Lyøs landsby ud til gadekæret – skråt overfor købmandsbutikken, hvor der bliver lagt mærke til, at en ‘fremmed’ er kommet til øen. ”Vi har den gamle pumpe, og så har vi en ny”, siger Karsten Møllegaard og peger på den. “Den passer til alle traktorer, så den er vi glade ved. Vi har altid en traktor, der kan komme til”, påpeger han.
Kunne næsten ikke komme til for turister
Selvom det lykkedes for de frivillige at slukke branden i Bjarne Hansens stald, så var der turister på øen, som deltog i brandslukningen og ikke følte, at det gik hurtigt nok. “Bare det at etablere udstyr til at slukke branden; at få sat slanger sammen og få
nogle til at løbe med dem blev ikke gjort rigtigt. Og pumpen blev heller ikke tilsluttet i den fart, jeg synes, det skulle have været gjort”, sagde Stefan Sørensen efterfølgende til DR Nyheder. Han er selv maskinmester samt uddannet maritim røgdykker og -brandleder. Han var tilfældigvis på øen sammen med en gruppe venner for at fiske. Karsten Møllegaard mener dog, at der var en naturlig årsag til, at der ikke kom gang i pumpen hurtigere. “Vi havde desværre lige fået tømt vores gadekær. Det var derfor, at det tog lidt tid, inden vi fik pumpen til at køre. Men ellers var det heldigt, at vi nåede at få ilden stoppet”, siger Karsten Møllegaard og pointerer også en anden udfordring ved slukningen af branden for to år siden:
Brandudstyret står klar til at rykke ud med.
FOTO: PRESSE-FOTOS.DK
Brandbil og -udstyr skal sejles over til øen med den lokale færge.
Alt materiel står i et lille skur på gårdspladsen ved forsamlingshuset Damgaarden.
“Der var en masse turister på øen på det tidspunkt. Så vi kunne næsten ikke komme til og få det hele til at køre. For der var alt for mange, der ville frem og se branden. Men det gik alligevel, og det var sgu fint, det må jeg sige. For ellers var hele gården røget”.
Tordenskjolds soldater
Karsten Møllegaard påpeger, at mange af turisterne også var til stor hjælp under branden. “Selvom der var mangel på kendskab til A- og B-slangerne, så var der en del af turisterne, som var gode til at give en hånd med at få slangerne ud og få dem de forskellige veje rundt. Men selvfølgelig var der lidt panik på, jo. Det er klart. Uanset hvad, så klarede vi det jo inden for den tid, som vi skulle”.
Hjertestarteren er placeret tæt på den lokale købmand.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
13
DET STEDLIGE BEREDSKAB PÅ LYØ Antal frivillige: 24 Materiel: • 945 m brandslanger • Fire Express monteret på trailer • Koste og skovle • Mindre slukningsmidler • Opsamlingsmidler • Sandsække • To traktormonterede tankvogne på hver 6000 l • Tohatsu pumpe, 1000 l/m • Udstyr til mindst tre C-angreb • VW pumpe 1000 l/m Adresse: Lyø Bygade 26 5600 Faaborg Du kan læse mere om det stedlige beredskab på Lyø ved at trykke/ klikke på QR-koden her eller bruge din smartphone til at scanne den.
Kilde: Redningsberedskabernes Informationssystem, Danske Beredskaber
14
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Øen har også landingsplads for helikopter.
Forsamlingshuset Damgaarden ligger i hjertet af Lyøs landsby ud til gadekæret. Her holder det frivillige brandværn til.
Øens brandfoged er 76 år. Sammen med de øvrige frivillige kommer han jævnligt på kurser og er også uddannet som røgdykker. “Men nu er jeg blevet for gammel til det, siger de”, fortæller Karsten Møllegaard med et skævt smil. ”Vi er jo lidt Tordenskjolds soldater; vi mangler nogle unge, der kan overtage det. Der er ikke mange unge tilbage”, siger han
og anslår, at gennemsnitsalderen for de frivillige brandfolk på Lyø er over 50 år. De unge flytter imidlertid til de større byer, når de har mulighed for det. “De er jo nødt til at tage afsted. Men indtil nu har vi været en god styrke alligevel. Tilflytterne er også gode til at støtte op om det frivillige brandværn. Vi har lige fået to nye. Så det er skam godt nok. Det kan jeg ikke klage over”, påpeger han og fortsætter:
“Det er vigtigt, at vi er her. For husene ligger jo så tæt. Brandfolkene fra Faaborg kan være her i løbet af en halv time-tre kvarter. Så det er en stor hjælp, hvis vi bare kan dæmpe branden lidt, inden de er nået herover med færgen. Så overtager de det, når de er her. Jeg synes generelt ikke, at der er noget panik – hvis vi ellers kan komme til”.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
15
Tekst: Flemming Kyster Foto: Flemming Kyster og Lasse Olsson/WEcreate
Fortjener frivillige mere end blot
tak?
Banebrydende aftale om frihed med løn til at udføre frivilligt arbejde kunne måske være forbillede i brand- og redningsberedskaberne.
16
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
B
ør man som frivillig i beredskabet have en eller anden form for delvis kompensation for de mange ulønnede timer i samfundets tjeneste? Det spørgsmål har fået fornyet aktualitet i forbindelse med et par nye kompensationsmodeller, som har set dagens lys de seneste måneder. I efteråret 2023 blev der indgået aftale om, at fem dage om året kan de ansatte i Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group gøre tjeneste som frivillige, samtidig med at de får løn fra deres arbejdsplads. Aftalen er indgået med InterForce, en organisation under Forsvarskommandoen, og den omfatter kun frivillige i Hjemmeværnet, reservister i Forsvaret samt et antal frivillige i Beredskabsstyrelsen og i Kystredningstjenesten. Kort før årsskiftet kunne man læse, at Skanderborg Kommune havde lavet en kampagne for at skaffe flere deltidsbrandfolk til Ry. Som d-brandmand får man naturligvis et vederlag, men budskabet i kampagnen var, at man ikke trækkes i sin normale løn, hvis man som kommunalt ansat bliver kaldt ud i arbejdstiden, men at
man tværtimod får tillæg for at deltage i udrykningen. Kampagnen gav pote, idet hele otte kommunalt ansatte meldte sig til beredskabet i Ry.
Frivillighedens højborg
Men hvad mener de frivillige i brand- og redningsberedskaberne om frihed med løn/ delvis lønkompensation? Er der en holdning om, at ”So ein Ding müssen wir auch haben”, eller er man ligeglade? Dét spørgsmål tog vi med til Sønderjylland, hvor idealet om ulønnet, frivillig indsats er dybt rodfæstet i landsdelens mange traditionsrige frivillige brandværn. For Daniel Brodersen og Hildor Knudsen hos Løgumkloster Frivillige Brandværn er direkte aflønning slet ikke et tema. De
FAKTA OM AFTALEN
Vi vil ikke tjene penge på folks ulykke - det er vores grundholdning. Vi er frivillige, fordi vi brænder for det, og fordi det er en hjertesag for os at hjælpe andre.
har engageret sig i brandværnet i henholdsvis 22 og 25 år uden at få en krone for det. ”Vi vil ikke tjene penge på folks ulykke - det er vores grundholdning. Vi er frivillige, fordi vi brænder for det, og fordi det er en hjertesag for os at hjælpe andre”, fastslår brandkaptajn Hildor Knudsen.
Ville være et klap på skulderen
De to brandfolk er dog ikke afvisende over for en eventuel kompensationsordning i stil med den, de Danfoss-ansatte ovre på Als har. ”Jeg er glad på deres vegne; det er en god aftale for dem. Hvis jeg skulle ønske noget lignende, så skulle det først og fremmest være for den anerkendelse og det
Den 30. oktober 2023 underskrev fem af Danmarks største virksomheder – Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group – en historisk aftale med dansk forsvar og beredskab. Aftalen indebærer, at de fem virksomheder giver alle deres medarbejdere, der enten er reservister eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten, fri med løn i fem dage om året til at gøre tjeneste. Med aftalen igangsættes en implementeringsperiode på tre måneder med henblik på at samle erfaringer til brug for, at andre virksomheder kan indgå en lignende aftale i 2024.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
17
klap på skulderen, som ordningen signalerer”, påpeger 41-årige Daniel Brodersen. Han tilføjer, at en kompensationsordning måske kunne forhindre, at nogle ligefrem ”har penge med på arbejde”. ”Nogle af os kan tage afsted med løn. Men jeg er selv elektriker, og for mig koster det jo indtægt at tage til brand, selv om min chef er meget fleksibel. Det samme gælder for flere af de andre - der er blandt andet flere tømrere i værnet. Så der kunne en kompensationsordning måske jævne banen lidt ud”, konstaterer han.
Skal gennemtænkes grundigt
Ifølge Hildor Knudsen er der mange overvejelser, der skal gøres, før en eventuel
18
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Daniel Brodersen (tv) og Hildor Knudsen foran brandstationen i Løgumkloster.
Der er praktik, der gør, at man ikke bare kan overtage modellen med fem lønnede dage om året til frivilligt arbejde.
lønkompensation kan rulles ud til for eksempel Løgumkloster Frivillige Brandværn. Der er selvfølgelig det basale spørgsmål om, hvem der skal betale - staten, kommunerne, beredskaberne, virksomhederne ... eller en kombination?
Desuden er der praktik, der gør, at man ikke bare kan overtage modellen med fem lønnede dage om året til frivilligt arbejde. ”Vi har 60-70 udrykninger om året. Mange er blinde alarmer, hvor vi er tilbage inden for en halv times tid, nogle er indsatser på nogle timer, måske ved trafikuheld, og så er der nogle sjældne, længerevarende indsatser. Så det med de fem dage passer ikke ind i vores virkelighed. Så var det måske bedre at tildele 37 timer på et år, og så kunne man kompensere time for time”, funderer brandkaptajnen.
Godt ved lange indsatser
Daniel Brodersen tilføjer, at når brandværnet kalder til udrykning, så kommer nogle
fra arbejde og betaler selv, nogle kommer fra arbejde uden løntræk, mens andre kommer på en fridag. Så en eventuel kompensationsordning kan hurtigt blive en tung omgang rent administrativt, medmindre den er skruet rigtigt godt sammen. ”Hvordan dét skulle være, har jeg ikke lige et bud på. Men der er ingen tvivl om, at især de rigtig lange indsatser kunne være gode at blive kompenseret for”, betoner Daniel Brodersen. I juni var Løgumklosterfolkene talstærkt til stede i 12 timer ved en truende naturbrand i et sommerhusområde på Rømø. Og i september var de i aktion fra sen eftermiddag til tidlig morgen ved en gårdbrand i Bredebro, hvor op imod 1000 svin omkom.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
19
Tekst: Flemming Kyster
PRESSEFOTO
PRESSEFOTO
Niels-Otto Fisker, kommunikationschef i DSB
David Tarp, pressechef i Netcompany
Bør BF-medlemmer også have mulighed for kompensation? Fem store virksomheder giver ansatte fri til frivilligt arbejde i bl.a. Hjemmeværnet - men hvad med ansatte, som tager en tørn i redningsberedskabet?
D
en 30. oktober 2023 blev kuglepennen sat på en skelsættende aftale, som involverer fem af landets største virksomheder (Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group) samt InterForce, som er et bindeled mellem Forsvaret og civile virksomheder. Med aftalen skrev virksomhederne under på, at de vil give deres medarbejdere, der er reservister eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten, fri med løn i fem dage om året til at gøre tjeneste i uniform. Det er tanken, at endnu flere virksomheder skal koble sig på ordningen efter en indkøringsperiode på tre måneder.
Fortjener anerkendelse
I forbindelse med underskrivelsen på Livgardens Kaserne i København roste topcheferne de medarbejdere, som stiller sig frivilligt til rådighed i samfundets tjeneste for at styrke landets forsvar og beredskab. Anders Hagh, adm. direktør i Salling Group, udtrykte det således:
20
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
”Vores reservister og frivillige fortjener den største anerkendelse for deres indsats i landets tjeneste. De påtager sig et ekstraordinært ansvar for det samfund, de er en del af, og i Salling Group er vi stolte over at dele arbejdsplads med dem. I en tid med epidemier, ekstremt vejr og uro i verden er jeg derfor glad for, at vi kan bidrage til, at de med betalte fridage kan trække i uniformen, når der bliver kaldt på dem”.
BF-folk løser kerneopgaver
Selv om aftalen retter sig mod frivillige i Forsvarets regi, så kunne Salling-direktørens udtalelse vel i princippet lige så godt være møntet på de mange frivillige kræfter i redningsberedskabet. Beredskabsforbundet omfatter flere end 5.000 frivillige, hvoraf hovedparten er aktive i de kommunale redningsberedskaber (brandvæsnerne). De fungerer blandt andet som støtte ved brandslukning, laver forplejning og evt. indkvartering ved større hændelser, assisterer ved store klimahændelser etc.
I Sønderjylland er et halvt hundrede frivillige brandværn rygraden i landsdelens brandberedskab. Det er med andre ord kerneopgaver i samfundet, BF-medlemmerne hjælper med at løse. Derfor kan man rejse spørgsmålet: Burde virksomhederne tilbyde medarbejdere, som er aktive i Beredskabsforbundet, samme muligheder som deres kolleger, som er aktive i for eksempel Hjemmeværnet? Guleroden behøver måske ikke være præcis den samme - fem dage med løn om året - men kunne en eller anden form for økonomisk håndsrækning og anerkendelse komme på tale?
Ikke afvisende
Dét har vi spurgt de fem koncerner om og hos de tre, der svarede, er der en afventende men ikke afvisende holdning. Man vil gerne lige høste erfaringerne fra InterForce-aftalen, inden en eventuel udvidelse af målgruppen kan komme på tale, lyder det samstemmende.
at aftalen med InterForce, hvor vi giver reservister mulighed for at gøre tjeneste fem dage om året med fuld løn, er blevet godt modtaget af vores medarbejdere. Samarbejdet er dog stadig i en opstartsfase og det er derfor for tidligt at begynde at udvide den konkrete ordning til medarbejdere, der gør frivillig tjeneste andre steder”.
David Tarp, pressechef i Netcompany, er enig: ”Vi afviser aldrig noget på forhånd. Nu vil vi i den kommende tid samle erfaringer fra InterForce-samarbejdet, som netop er trådt i kraft i Netcompany her ved årsskiftet. Hvad der skal ske af yderligere initiativer i forhold til frivillige, er derfor for tidligt at konkludere på allerede nu”, lyder det fra David Tarp. PRESSEFOTO
Niels-Otto Fisker, kommunikationschef i DSB, siger således til FRIVILLIG | Beredskab: ”Vi værdsætter og er stolte af vores ansatte, der løser en samfundsvigtig opgave ved at være en del af Reservestyrken, og vi ønsker at skabe gode betingelser for, at de kan udfylde deres forpligtelse samtidig med, de er ansat hos os. Vi kan ikke udelukke, at der også for andre frivillige kræfter i f.eks. redningsberedskabet kan laves aftaler som med InterForce; men i første omgang vil vi lige gøre os nogle erfaringer med, hvordan den nystartede ordning med InterForce fungerer i virkeligheden”, fastslår han.
Karsten Breum, HR-direktør i Danske Bank
For tidligt at sige
Karsten Breum, HR-direktør i Danske Bank, fortæller, at banken allerede har en ordning, hvor medarbejdere kan arbejde frivilligt tre dage om året med fuld løn. Denne ordning er oplagt at bruge for medarbejdere i redningsberedskabet, påpeger han og tilføjer: ”Vi kigger hele tiden på hvilke muligheder, der er på dette område og vi kan se,
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
21
Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet
Daniel overlevede fyrværkeriulykken i Seest – og fik PTSD
“Jeg stod helt ude på kanten” Daniel Groth Chrestensen mistede sin makker ved fyrværkeriulykken i Seest. Han fik PTSD og kom ud i et misbrug, der varede 13 år. Han efterlyser, at der bliver gjort mere for den mentale sundhed for frivillige- og deltidsbrandmænd. Forbund efterlyser også mere hjælp til PTSD-ramte.
22
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
HVAD ER PTSD? PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion) er en stressreaktion på en svær psykisk belastning. Tilstanden kan opstå efter meget voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed og intens frygt – for sit eget eller andres liv. Ofte forbindes PTSD med soldater, der har været i krig, men tilstanden kan også opstå efter mange andre traumatiserende begivenheder. Det kan f.eks. være katastrofer, jordskælv, flodbølger, ulykker eller grusomheder som krig, voldtægt, røveri, overgreb, vold eller tortur. Måske er man selv blevet truet på liv og helbred eller har set andre blive det uden at kunne forhindre det i at ske. Kilde: Psykiatrifonden
D
aniel kaster sig fra hotellets balkon ind på værelset. Han råber til sin kæreste, at der er et terrorangreb i gang. Hans kæreste forsøger at berolige ham og siger, at der ikke er nogen, der løber nede på gaden; alle tager det roligt. Der er ikke noget galt. Daniel kan dog lugte krudt; alt bliver fuldstændigt hvidt for ham. Hans krop ryster og dirrer; han får jernsmag i munden; koldsveden løber ned af ham. Hans kæreste får ham dog beroliget, han kommer ud på balkonen og han kan bagefter godt se, at nu kom den reaktion, han har oplevet så mange gange tidligere igen.
Tilbage til Seest
Det er mindre end et år, at Daniel Groth Chrestensen var ude for den oplevelse på en ferietur til Dubai.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
23
Den voldsomme reaktion blev udløst af, at forsvaret i landet markerede afslutningen på ramadanen ved at affyre en salut med løst krudt. Kanonen blev affyret langt fra det hotel, hvor Daniel og hans kæreste boede. Men for Daniel var det med ét en tilbagevenden til fyrværkeriulykken i Seest for knap 20 år siden. Den voldsomme brand i Kolding-forstaden som udløste en jordrystelse, der svarede til 2,2 på Richter-skalaen. Branden som kostede en frivillig brandmand, Max Jørgensen, livet. Daniel Groth Chrestensens makker.
Mister sin kollega
3. november 2004. Det er Daniels første udrykning som frivillig brandmand. Han er 18 år og spændt, da han sætter sig ind i brandbilen ved siden af den 33-årige Max Jørgensen.
Hans kollega har flere års erfaring som brandmand, og derfor beslutter de at bytte plads, hvilket betyder, at det er Max, som skal gå forrest, når de kommer frem til eksplosionen. Ved siden af en brændende container står en bygning med 200 gasflasker. Deres opgave bliver at køle bygningen ned. Max har stillet sig et par meter længere fremme end Daniel, da containeren eksploderer. Daniel bliver blæst omkuld, og da han vågner igen, er det med en dyb hyletone i hovedet. Han står i et buskads; flere meter fra det sted han blev blæst omkuld. Ud af øjenkrogen kan han nu se Max’ livløse krop ligge på jorden.
Kan ikke sætte ord på det
Her knap 20 år efter fyrværkeriulykken i Seest har Daniel PTSD - Posttraumatisk belastningsreaktion. Det er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme
Det er svært selv at se, hvad problemet er, når du har fået PTSD, mener Daniel Groth Chrestensen.
PRESSEFOTO
katastrofeagtige psykiske belastninger som den, Daniel var ude for. Men det har taget mange år for både ham selv og professionelle behandlere at komme til den konklusion. “Det der er så svært ved det her, det er selv at se, hvad problemet er. For jeg kunne ikke sætte ord på det. Jeg havde jo en eller anden forestilling om, at hvis der var noget galt, så var det noget inde i mit hoved. Og det var egentlig ikke det, jeg kunne genkende. Det var ikke det, der fyldte. Det, der fyldte, var, at jeg havde det ad helvede til og gik rundt med en stresset krop”, fortæller Daniel, da vi sidder over en kop kaffe i hans og familiens rækkehus i Kolding, hvor han i sin tid var en del af det frivillige brandværn. Daniel fortæller stille og roligt om de voldsomme oplevelser, som Seest-eksplosionen har ført ham ud i. Han vil gerne give sine erfaringer videre til andre.
Sektorformand for Teknik-Service i FOA, Thomas Brücker, er selv tidligere brandmand.
24
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
NÅR DRENGEDRØMMEN BRISTER - FOREDRAG OM ET LIV MED PTSD I foredraget ’ Når drengedrømmen brister’ fortæller Daniel Groth Chrestensen om den novemberdag i 2004, hvor N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding brændte, og han rykkede ud som frivillig brandmand. Tidligere pilot Lars Birkebæk Pedersen deler ligeledes sin historie om en ellers almindelig arbejdsdag, der udviklede sig til en katastrofe, da hans fly stødte frontalt ind i en flok bramgæs. Du kan læse mere om foredraget ved at klikke/trykke på QR-koden her nedenunder eller bruge din smartphone til at scanne den.
Der var nogle psykologer, som lagde utroligt meget vægt på, at mit antal af flashbacks ikke var særligt stort. Og det selvom jeg ikke kunne sove flere dage efter, hvis jeg f.eks. havde oplevet fyrværkeriet nytårsaften. “Begynder du at gå at have ondt i dine skuldre og nakke; vågner du om morgenen og er spændt i hals og kæbe, fordi du har ligget og været sammenbidt, så er det måske faktisk dit nervesystem, der er på overarbejde”.
En blomstrende uro
I dagene efter ulykken oplever Daniel det som om, at han er inde i osteklokke. Den 18-årige tømrerlærling har indtil den dag været en festglad fyr. Men han
kan mærke, at når han træder ind på et diskotek, så er der en blomstrende uro inden i ham. “Jeg begynder at bemærke en nervøsitet. På diskoteket er der mørkt; der er blinkende lys og høje lyde. Og jo flere mennesker, der er, desto hurtigere kommer de her symptomer, hvor jeg går og bliver anspændt og dårligt tilpas. Men så er det jo så heldigt, at de serverer den bedste løsning på den tilstand oppe i baren”, fortæller Daniel. Uden at Daniel egentlig lægger noget i det, begynder han at gå mere og mere i byen, ikke så meget for at mødes med andre og være sammen med piger; han gør det faktisk mere for at tage ud at drikke. “Jeg bliver ‘bedre og bedre’ til at bruge en tirsdag eller onsdag aften sammen med en kammerat på et værtshus og indtage x antal genstande i stedet for at tage hjem og sove. For allerede der har jeg begyndende søvnproblemer. Så PTSD-tilstanden starter ret tidligt efter ulykken, uden at jeg egentlig selv får lavet koblingen”. Han går til flere psykologer kort tid efter ulykken, men får ikke rigtigt bearbejdet de oplevelser, han har været ude for.
“Der var nogle psykologer, som lagde utroligt meget vægt på, at mit antal af flashbacks ikke var særligt stort. Og det selvom jeg ikke kunne sove flere dage efter, hvis jeg f.eks. havde oplevet fyrværkeriet nytårsaften. Jeg kunne ikke formulere, hvordan jeg havde det, og så har psykologernes formodning været, at alt er, som det skal være”, siger Daniel.
Har ikke kontrol over sit liv
Daniel har også perioder, hvor han tager meget i fitnesscentret og laver styrketræning. “Så det kører sådan op og ned; enten er det meget, meget sundt med stringent kost eller også er det byture og pizza”. Daniel føler ikke, at han længere selv har kontrol over sit eget liv. Hverken alkoholen eller styrketræningen gør nok for ham; der skal hårdere stoffer til. “Jeg styrer ikke, hvad der skal foregå. Jeg kan have de bedste intentioner fra morgenstunden om, at jeg ikke vil drikke eller ryge hash. Seks timer senere sidder jeg så i en eller anden lejlighed og er i gang med at købe stoffer eller på vej ned i kiosken for at
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
25
FOTO: KONGSTED UFFE/RITZAU SCANPIX
Eksplosionen i Seest sendte betonstykker, mursten, tagplader og store jerndragere flere hundrede meter væk fra fyrværkerifabrikken.
dig. Jeg blev klar over, at jeg altså nu stod helt ude på kanten. Og hvis jeg mistede balancen derude, så var det frit fald”. Daniel arbejder på det tidspunkt som ambulancebehandler i Kolding, og han bliver provokeret, da han snakker med en kollega om sit misbrug; føler i første omgang hun negligerer hans misbrug, hvilket for alvor får ham til at åbne op og fortælle, hvordan det forholder sig - og da går alvoren faktisk op for hende. “Jeg fortæller hende, hvordan jeg har levet mit liv; jeg fortæller om Seest. Og der kan hun godt se, at det her faktisk er noget, der potentielt kan ende med at tage livet af mig. Hun siger, at hvis jeg ikke selv vil gøre noget ved det her; hvis jeg ikke selv går til ledelsen og beder om hjælp, så vil hun gøre det. Og så havde jeg jo ligesom fået den pistol for panden, som jeg havde gået og ledt efter. Fordi nu var der ikke nogen vej tilbage”.
Deler sine erfaringer
købe spiritus. Det er som om, at det er en anden del af mig, der lige pludselig tager over og hvor jeg bare følger med”, fortæller Daniel og kigger ned i bordet.
Pistolen for panden
Året er 2017; der er gået 13 år siden, fyrværkeriulykken i Seest fandt sted. Daniel kan mærke, at der skal ske noget med hans liv. “I slutningen af ‘16 og igennem det meste af ‘17 har jeg stort set ikke nogen perioder med sammenhængende fridage, hvor jeg ikke er påvirket af det ene eller det andet. Der kan jeg godt se, at det kan ende
26
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
med, at jeg mister mit arbejde. Og hvis jeg mistede det, så turde jeg slet ikke tænke på, hvad det næste skridt var. Jeg var begyndt at tage piller, og jeg vidste jo godt, at næste skridt ville være et eller andet, jeg kunne sprøjte ind i årerne for at få den effekt, jeg søgte”. Daniel holder en kort pause og fortsætter så: “Der er jo ikke nogen, der ønsker at leve det liv, en misbruger lever. Der er simpelthen ikke nogen, der ønsker at leve sådan et lorteliv, hvor man er fanget i noget, der helt og holdent har taget kontrollen over
Daniel kommer med i en selvhjælpsgruppe for anonyme narkomaner. Han er i dag ude af sit misbrug, men stadig præget af PTSD. Han arbejder fortsat som ambulancebehandler. Men han deler også sine erfaringer med PTSD i en foredragsrække sammen med den tidligere pilot Lars Birkebæk Pedersen, der også har PTSD, under navnet ‘Når drengedrømmen brister’. Han mener, at der i højere grad skal være fokus på frivillige- og deltidsbrandfolk, der kommer ud for psykiske belastninger. “Du trækker nogle folk ud fra deres arbejdsplads eller deres hjem til brandstationen, hvor de skal køre ud til alt fra en automatisk brandalarm til decideret død og ødelæggelse. Vi skal simpelthen sikre os, at de her mennesker ikke tager tilbage på deres arbejdsplads og sidder og er ved at kløjes i et eller andet alvorligt de lige har stået med eller tager hjem til deres familier og skal høre på skrigende børn eller fortsætte den diskussion, man var i gang med. Der er så mange stressfaktorer i det her, som vi skal tage alvorligt”, mener han.
Føler det er underprioriteret
Fagforbundet FOA organiserer brandfolk i FOA Brand og Redning.
FOTO: KONGSTED UFFE/RITZAU SCANPIX
760 husstande med omkring 2000 mennesker blev evakueret.
Vi kunne godt tænke os, at der var nogle professionelle psykologer, som kom ind på det her område og arbejdede med brandfolkenes mentale sundhed. I 2021 lavede forbundet en undersøgelse blandt medlemmer af FOA Ambulance og FOA Brand og Redning om psykiske belastningsreaktioner blandt medlemmerne. Her viste undersøgelsen, at der blandt medlemmerne i Brand og Redning var 38% som svarede, at deres arbejdsplads kun i meget lav eller lav grad prioriterede forebyggelsen af psykiske belastningsreaktioner højt. ”Der er ikke noget, som i princippet klæder folk på til at modstå psykisk belastning. Det viser sig, at når vi dykker ned i det, er der mange brandfolk, som har forliste ægteskaber bag sig eller som har svært ved at få privatlivet til at fungere. Det er det samme, du oplever med soldater; de fungerer godt med deres ligesindede kolleger, mens det går knapt så godt derhjemme”, siger Thomas Brücker, der er sektorformand for Teknik-Service i FOA. Han har selv tidligere arbejdet som brandmand og oplevet, hvor-
dan kolleger kunne ændre adfærd, når de kom ud for noget traumatisk.
En hjælpende hånd
”Vi kunne godt tænke os, at der var nogle professionelle psykologer, som kom ind på det her område og arbejdede med brandfolkenes mentale sundhed. Det er noget, vi tror på. Og nogle gange skal vi altså kalde dem ind, selvom brandmændene synes, at det bliver for langhåret og lidt for pædagogagtigt. Og de skal ikke have mulighed for at sige nej; det skal være obligatorisk at tage imod det tilbud i en eller fast kadence”, siger Thomas Brücker. FOA organiserer ikke frivillige- eller deltidsbrandfolk, og derfor mener han også, at de er dårligere stillet, hvis de kommer ud for voldsomme oplevelser i forbindelse med de opgaver, de udfører. ”De kan komme ud til opgaver, hvor der måske er børn og forældre, der er kommet
svært til skade eller er omkommet. Mange af de frivillige- eller deltidsbrandfolkene tager måske bare hjem, når de har fri. Ja, de går måske bare med det selv. De har ikke nogen at sparre med. Hvis du som ansat er på døgnvagt, er der da nogle kolleger, som kan se, om vedkommende har det godt eller ej. Men hvis du er frivillig, så er der ikke nogen ligesindede i hverdagen, der går og kigger på, hvordan han eller hun har det. Måske ser de dem, men så dukker de måske ikke op næste gang, der er en opgave. Så jeg synes virkelig, at der mangler noget”, mener Thomas Brücker, der også gerne vil række hånden ud til frivillige- og deltidsbrandmænd. Daniel Groth Chrestensen håber også, at hans oplevelser og vilje til at fortælle om dem kan være med til at hjælpe kollegerne ude i landet. ”Der går nogle mennesker, som har været ude for voldsomme hændelser, som enten ikke er klar over det eller ikke vil være ved, hvor svært de har det. Der kan jeg være med til at synliggøre, at hvis de har været ude for noget a la det, jeg har oplevet, så er der en ganske god forklaring på, hvorfor man er begyndt at ændre karakter. Og så er man allerede nået et godt stykke vej”, konkluderer Daniel Groth Chrestensen. •
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
27
Tekst og foto: Susanne Mosekjær Averhoff, frivillig i Indsats og Samaritter samt AMRog MED-repræsentant for de frivillige ved Brand & Redning MidtVest (BRMV)
I sne og slud… De frivillige ved Brand & Redning MidtVest fik i starten af december, da snestormen rasede, til opgave at transportere hjemmehjælpere ud til kommunens borgere. Her fortæller Susanne Mosekjær Averhoff, frivillig i Indsats og Samaritter samt AMR- og MED-repræsentant for de frivillige ved Brand & Redning MidtVest (BRMV), om opgaven.
28
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
Onsdag den 3. januar, dagen for snestormen, som lagde store dele af Danmark ned, fik vi frivillige ved Brand & Redning MidtVest (BRMV) en forespørgsel på, om vi havde mulighed for at være hjemmeplejen behjælpelig med transport. Det var hjemmeplejen i Ikast-Brande Kommune, der havde brug for hjælp til at transportere deres kørende hjemmehjælpere ud til kommunens plejekrævende borgere. Fra Station Herning var vi fire personer, der kørte to og to fra om eftermiddagen kl.
Vi kørte, i sindigt tempo forstås, på små snedækkede og snedrivebelagte gader i byen, og på smalle, lige så snebelagte veje på landet. Veje, som jeg ikke ville køre på, i det vejr, i min egen ellers tunge Skoda Octavia.
15.30 til ca. 23.30, hvor vi blev afløst af to andre frivillige, der frisk tog nattevagten. Første vagthold bestod af Simon, Nicki, Johnny og mig selv, fordelt i to firhjulstrukne køretøjer; en Transporter og en Caravelle, begge nytankede og udstyrede med vinterdæk og med tæpper, drikkevarer, snekæder og indsatsdragter som ekstraudstyr i kabinen.
Hvidt overalt – med tiltagende snemængder
Vi kørte i hver bil en hjemmehjælper ud til borgerne fra om eftermiddagen kl. 15.30
til ca. kl. 23.30, hvor vi blev afløst af to andre frivillige, William og Michael. Kørslen foregik mestendels i områderne omkring Nr. Snede og Klovborg, hvor politiet havde frarådet unødvendig udkørsel. Både operativ chef, Leon, og beredskabsdirektør, Kim, ringede undervejs for at høre, hvordan det gik og for at få en status. Meldingen fra os var enkel: ”Det er hvidt - overalt - og med tiltagende snemængder!”
Kørte i sindigt tempo
Dagen og aftenen forløb fint. Sidst på aftenen kørte der dog sneplove, men kun på
de store veje. Sneen var for aftagende, mens fygningen tog til. Lettest at se var det, når vi kørte mod vest, så havde vi vinden og fygningen ind fra agter og ikke imod os i mørket. Vi kørte, i sindigt tempo forstås, på små snedækkede og snedrivebelagte gader i byen og på smalle, lige så snebelagte veje på landet. Veje, som jeg ikke ville køre på i det vejr i min egen ellers tunge Skoda Octavia. Men Transporter’en, som Johnny, jeg og hjemmehjælperen, Karen, kørte i, gjorde det godt. Den var udstyret med vinterdæk
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
29
Der var dog tid til at tage en selfie. Kørslen foregik mestendels i områderne omkring Nr. Snede og Klovborg.
og firehjulstræk, hvilket gjorde opgaven mulig at udføre. Ned i 1. gear og stille gennem snedriverne, så kørte den fint igennem. Undervejs havde vi radiokontakt med Caravellen, der med Simon og Nicki og en hjemmehjælper ombord også klarede kørslen i snestormen fint.
Spørgsmål til det frivillige arbejde
Hjemmeplejen var meget glade og taknemmelige og Karen, som Johnny og jeg havde med, var helt rolig med, at der var en kvinde bag rattet. Vi - Karen, Johnny og jeg var et godt team. Karen, der efter eget valg sad på bagsædet, gav efter hvert besøg Johnny næste adresse til Google Maps, og mens vi liste-
30
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
de os igennem sneen i det tiltagende mørke, skrev hun rapporten fra det sidste besøg. Imens gik snakken lystigt på forsædet om vind og vejr og alt derimellem suppleret af Karens kommentarer og nysgerrige spørgsmål til vores frivillige arbejde. Det var virkelig hyggeligt og superflot var naturen, når man lige fandt tråden i at køre i driverne og på is/snebelagte små veje på landet. Tak for tilliden til hjemmeplejen i Ikast-Brande Kommune, og tak til BRMV for at gribe opgaven, så vi frivillige igen kunne komme ud og gøre en forskel. Det var én af mange opgaver, der gør det meningsfuldt og sjovt at være frivillig.”
Holdet kørte i sindigt tempo på de snedækkede veje.
Uden mad og drikke duer de frivillige ikke.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
31
KORT NYT
Årstegn til frivillige Ved Brand & Redning MidtVest’ nytårsparole på rådhuset i Herning blev der uddelt to årstegn; et 10-års og et 20-års. Vicekredsleder i Herning, Johnny Leth-Andersen, kommer her med en hyldest til de to modtagere: ”Lene Harrestrup har igennem sine ti år været en fast del af FILO og altid parat ved udkald. Hun tilbringer næsten mere tid i køkkenvognen end i sit eget køkken. Alle kender Lene og ved hvad hun står for; der er orden, når Lene arbejder Hun er en god og meget vellidt kollega og ven. Lene står for udkald af de frivillige og er desuden vores frivilligkoordinator. Til daglig er hun ansat i Regionspsykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup. Karina Juul Pallesen har været 20 år i beredskabet og behøver næsten ingen introduktion i Beredskabsforbundets regi, vil jeg sige. Karina er FILO; hun er født i skæret fra ilden ved feltkomfuret. Hun startede i det kommunale redningsberedskab i Brande som en naturlig ting, da det meste af hendes familie var at finde i beredskabet. Karina er temaleder for FILO, hun er som Lene altid at finde enten med grydeskeen eller det store piskeris i hånden. Hun er desuden kredsleder for Beredskabsforbundet Herning. Til daglig er Karina administrativ medarbejder ved Friskolen Højmark Børneverden”. Begge årstegn blev overrakt af beredskabsdirektør for Brand & Redning MidtVest, Kim Bjerg Wemmelund, og Hernings borgmester, Dorte West.
80 hakkebøffer med bløde løg og brun sovs Frivillige fra Østjyllands Brandvæsen var indsat i forbindelse med det voldsomme vintervejr. Her fortæller kredsleder for Skanderborg, Michael Lassen, om opgaven: ”Station Vest blev alarmeret om morgenen for at hjælpe de nødstedte, som var fanget i sneen på motorvejen E45, med levering af mad, drikke og brændstof. De hjalp også med at etablere indkvartering til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, som har base på Bautavej. Teknisk Service blev også alarmeret for at lave frokost til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, som var udstationeret på station Skanderborg og Bautavej. Til aftensmaden fik de hjælp af de fire deltidsfolk, som var vagtsat til et-minuts beredskab på Station Skanderborg. Der blev stegt over 80 hakkebøffer med bløde løg og brun sovs. Om morgenen dagen efter blev Teknisk Service kaldt igen for at levere morgenmad til de indsatsstyrker, som var kaldt til efterslukning i Skanderborg. De frivillige har sørget for morgen-, middags- og aftensmad til de indsatte styrker fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen”.
Karina Juul Pallesen
32
Lene Harrestrup
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
KORT NYT
Ønsker offentlig høring om det danske beredskab Ifølge Danske Beredskaber har Danmark ikke et tilstrækkeligt beredskab. Ifølge Danske Beredskaber har Danmark ikke et tilstrækkeligt beredskab, hvis en krig eller større krigslignende hændelse rammer os. Organisationen vurderer således, at kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig for længst er sparet væk hos beredskabet. Derfor foreslår Danske Beredskaber nu, at der afholdes en høring for Folketingets forsvarsudvalg om beredskabets opgaver med civilbeskyttelse. Det skriver beredskabsinfo.dk. I kølvandet på den svenske regerings klare udmelding til befolkningen om, at man i Sverige bør være forberedt på krig eller krise – også som enkeltperson og fa-
milie – er der også startet en debat om det danske beredskab. Interesseorganisationen Danske Beredskaber har i den forbindelse peget på, at vi i Danmark ikke har et tilstrækkelig civilt beredskab, hvis en krig eller større krigslignende hændelse rammer os. Danske Beredskaber understreger, at de står inde for denne faglige vurdering, og organisationen anfører, at kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig eller krigslignende hændelser for længst er sparet væk hos beredskabet, står der på beredskabsinfo.dk. ”Danske Beredskaber ønsker naturligvis, at en fremtidig justering af beredskabets
kapacitet til civilbeskyttelse skal ske på et fagligt velfunderet og underbygget grundlag. Danske Beredskaber skal derfor foreslå, at der afholdes en høring for Folketingets Forsvarsudvalg om beredskabets nuværende opgaver med civilbeskyttelse, samt evne til at udføre disse. Subsidiært deltager vi gerne i et foretræde for udvalget om emnet. Vi forestiller os en høring med indlæg fra relevante videnspersoner, ligesom Danske Beredskaber gerne dokumenterer sit eget faglige synspunkt”, skriver Danske Beredskaber i en henvendelse til Folketingets Forsvarsudvalg ifølge beredskabsinfo.dk
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
33
Tekst og foto: Lars Erik Møller Leth, frivillig i Kreds Viborg/Silkeborg
Ved ankomst til brandstationen i Silkeborg tilgår der oplysninger om, at der er blevet indkvarteret ca. 25 personer på et plejecenter i Fårvang.
Etablering af
evakueringscenter I starten af december faldt der store mængder sne, og der var snestorm i store dele af Danmark. Det satte beredskabet i sving, og de frivillige ved Midtjysk Brand & Redning blev bedt om at stille folk til et evakueringscenter. Her fortæller Lars Erik Møller Leth, der er frivillig i Kreds Viborg/Silkeborg, om opgaven. ”Onsdag den 3. januar blev der varslet store mængder sne og snestorm i store dele af Danmark. Det ramte også det midtjyske og kl. 15.10 blev vi frivillige ved Midtjysk Brand & Redning forespurgt om at stille folk til opgaven med at bemande et evakueringscenter, som i første omgang skulle være på brandstationen i Silkeborg. Dette med henblik på at kunne modtage folk fra køretøjer, som var kørt fast eller holdt i kø på motorvejen ved Silkeborg. Vi var hurtigt tre frivillige, som var klar til at tage opgaven, hvis den skulle blive sat i værk. Kl. 21.25 blev kredslederen kontaktet af beredskabsdirektøren om, at evakueringscentret skulle etableres og sættes i drift. Med baggrund i lokationen på flest potentielle evakuenter blev placeringen af
34
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
centret flyttet fra brandstationen i Silkeborg til Fårvang Skole, så der på den måde var kortest mulig afstand for de ’strandede’ evakuenter.
Rigeligt med forplejning
Der var blevet rekvireret soveposer og liggeunderlag fra et lager under Brand & Redning MidtVest, som er beliggende i Ringkøbing. Frivillige fra Brand & Redning MidtVest var sendt afsted med dem, og de ville ankomme til Fårvang Skole på et senere tidspunkt. På grund af det sene tidspunkt blev der ikke planlagt at lave varm mad til forplejning, men indsatsleder i område nord, Midtjysk Brand & Redning, havde kontaktet Bilka i Viborg, som sponserede en masse
forskelligt til at forpleje evakuenterne med; herunder boller, rugbrød, smør, ost, pålæg, sodavand, juice, kaffe, flere forskellige slags chokolade- og müslibarer samt kager, så der var rigeligt til at kunne sørge godt for de evakuenter, der måtte komme på centret.
Var kørt fast i sneen
Vi tre frivillige mødtes på brandstationen i Viborg; fik pakket biler og kørte afsted mod Fårvang Skole i to firehjulstrukne køretøjer. Ca. kl. 23.15 ankom vi til Fårvang Skole. Der var endnu ikke ankommet en kontaktperson fra skolen, da denne var kørt fast i sneen på vej dertil, men vi var så heldige, at der tilfældigvis var en dør til skolen, som ikke var blevet låst, så vi kunne komme ind i varmen lige efter ankomsten. Der blev efter et hurtigt overblik over skolen etableret modtagelse og forplejningsområde i et større fælleslokale med loungemøbler, sofaer og borde og derefter var vi klar til at modtage de første evakuenter. Samtidig med os frivillige ankom flere politifolk, som skulle foretage en registrering af evakuenterne og flere hjemmeværnsfolk, der afventede nye opgaver i
forhold til snestormen og de mange fastkørte biler.
Sneplov havde skabt hul
Efter en times tid ankom én lastbilchauffør og der blev givet en melding om, at der var to evakuenter mere på vej til skolen. Ca. kl. 01.30 var der stadig ikke ankommet flere evakuenter og umiddelbart derefter blev det oplyst, at det var lykkedes for en sneplov at få skabt hul igennem snedriverne, så de fastkørte biler og de, der holdt i kø, kunne begynde at køre videre i takt med, at de blev trukket fri. Det betød at den lastbilchauffør, der var ankommet, blev transporteret til sin hjemadresse af Hjemmeværnet og at evakueringscentret blev nedlagt i samme omgang.
En opgave af de sjældne
Vi pakkede sammen, fik pakket i bilerne og tømt skolen og kontaktpersonerne, som var ankommet til skolen, sørgede for at få lukket den ned igen. Da der var blevet indkvarteret en del hjemmeværnsfolk på brandstationen i Silkeborg, blev det aftalt, at vi frivillige kørte deromkring for at aflevere den resterende forplejning til dem på brandstationen. Ved ankomst til brandstationen i Silkeborg tilgår der oplysninger om, at der er blevet indkvarteret ca. 25 personer på et plejecenter i Fårvang. De oplysninger er desværre først tilgået Midtjysk Brand & Redning ganske kort, før vi ankommer til brandstationen. Med baggrund i det sene tidspunkt på
natten og i og med at evakuenterne er i gode hænder på plejecentret, bliver det besluttet fra Midtjysk Brand & Redning, at vi ikke gør yderligere i forhold til evakuenterne på plejecentret. Vi forsætter derefter igennem snemasserne til brandstationen i Viborg for at pakke det sidste ud, så vi er klar til en ny opgave og derefter afslutte opgaven. En helt igennem spændende og sjov opgave at få. En opgave, som der går meget lang tid imellem, at der er behov for hjælp til (i hvert fald indtil videre). Det er også en opgave, hvor vi mærker, at der er stor vilje til et godt og konstruktivt samarbejde imellem alle de involverede parter i totalforsvaret”.
FRIVILLIG | Beredskab nr. 1 • 2024
35
Der er 81 indbyggere på øen Lyø. Ud af dem er 24 frivillige i beredskabet. Du kan læse mere om beredskabet på Lyø på side 8-13.