FRIVILLIG | Beredskab NR. 4/2023

FRIVILLIG Beredskab NR. 4 / 2023

Beredskabsforbundets Hæderstegn

Blev brandmand som 11-årig

FRIVILLIG Beredskab Nr. 4/2023 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

08

Redaktion: • Janni Hedegaard Jensen jannihedegaard72@gmail.com Region Syddanmark • Lene Schade leneschade@gmail.com Region Nordjylland FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Da Charlotte F. Berg som 11-årig kom med i et ungdomsbrandværn, blev der tændt en ild i hende, der ikke er blevet slukket siden.

(Foto: Tom Kampman) Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

22

Kommentar fra præsidiet

03 Samfundssikkerheden er blevet hjemløs

Beredskabsforbundet 04 08 20 28

“Det skal bare ikke ske i Aarhus” Beredskabsforbundets Hæderstegn Samfundssikkerhed skal nytænkes Sammen kan vi det hele

BlivBrandmandNu 22

Blev brandmand som 11-årig

Kort Nyt 29 30 31

Åbent Hus på brandstationen i Grindsted Kursister på onboardingkursus Sommertræf 2023 i Bogense Indkvartering på Ærø

26

Af Jan Johansen, præsident i Beredskabsforbundet | Foto: Steen Brogaard

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Samfundssikkerheden er blevet hjemløs

S

amfundssikkerheden er blevet hjemløs. Sådan udtalte en af de stærkeste analytikere inden for forsvar og beredskab. Pointen er, at der igennem mange år ikke har været andet fokus på civilbeskyttelsen end den økonomiske og den økonomiske besparelse vel og mærket. Der er intet tilbage af det, vi kendte som Civilforsvaret. Alt er sparet væk eller omfordelt.

Hvad værre er, så er der ingen, der har påtaget sig opgaven. Den står godt nok beskrevet i lovgivning, men den overordnede koordinerende rolle, det at få det hele til at spille sammen, er ikke lagt ud til nogen. Den er simpelthen blevet hjemløs.

På det seneste har et par af de kommunale beredskaber anført af formanden for Danske Beredskaber råbt vagt i gevær. Beredskaberne er ikke klar til hverken hybridkrig eller ekstraordinære hændelser. Det til trods for, at der står i Beredskabslovens

§1, at redningsberedskabet skal ’(...) forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.’

Med andre ord, så spænder det helt fra røg fra vaskemaskine og til det værst tænkelige. Det statslige og kommunale redningsberedskab har altså ansvaret for hele paletten. Men der er ikke lavet en forventningsafstemning om, hvad det omhandler, hvor meget man skal kunne varetage og på hvilket niveau.

Ser man på Beredskabsloven kan man tolke, at det er forventningen, at når alt andet glipper, så er det redningsberedskabet, der skal træde til og sikre den fortsatte drift. Mange års stedmoderlig omgang med civilbeskyttelsen har bragt os i en situation, hvor beredskaberne, i hvert fald

Hvem laver analyser, planlægning og forudsigelser for det helt store opgavesæt af uløste opgaver?

de kommunale, melder hus forbi. Kommunerne kan ikke levere det, som man kan forvente af dem, hvorfor nogle skal tage initiativ til at få det på dagsordenen, så det kan drøftes, inden det er for sent.

Ingen garanti herfra om, at der ikke kommer egentlig krig til Danmark, men det er højest usandsynligt. Men den krig som Putin allerede er i gang med og som er den usynlige krig og krigen uden krigserklæringer, nemlig hybridkrigen, foregår på de digitale platforme og kan ramme både vores evne til at handle og dermed få vores mad og drikke, men også vores evne til at distribuere strøm, varme og vand lagt ned.

Det er det helt store spørgsmål, som gør sig gældende. Hvem laver analyser, planlægning og forudsigelser for det helt store opgavesæt af uløste opgaver?

Beredskabsforbundet er opmærksom på det, og vi er villige til at indgå i ethvert forum, som tager det op. I al respekt er Beredskabsforbundet opstået, inden der blev lavet en egentlig civilforsvarslov, så vi kan bidrage med både historisk indsigt og ikke mindst tænkningen, som blev helt glemt.

Tænkningen fra civilforsvaret og alle de mange tanker, som skal bringe os på sikker grund. Den bidrager vi gerne med.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

3

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Tom Kampman, Mads Thøger Jensen, Nordfalcken II og Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

frivillige sagen i egen g to ø st ræ P i en kk ly u Efter kæntrings

hånd:

FOTO: JENS THAYSEN/JYSK FYNSKE MEDIER/RITZAU SCANPIX

“Det skal bare ikke ske i Aarhus”

Nordfalcken II opererer som søberedskab i kystområdet ved Aarhusbugten.

4

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

F

redag den 11. februar 2011 sejler to lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole ud i en otte meter lang dragebåd på fjorden ved Præstø Havn.

Da de ved middagstid er kommet 1,7 km ud på fjorden, kæntrer dragebåden under en vending. Det lykkes syv elever og en kvindelig lærer at kæmpe sig i land ved egen kraft.

Fire helikoptere, seks redningsbåde, 12 ambulancer, to lægebiler, en akutsygeplejerskebil og to praktiserende læger kommer til stedet og hjælper de resterende op af vandet.

Alle er stærkt nedkølede; flere får hjertemassage. Den anden lærer havde ikke redningsvest på og drukner efter at have reddet en af eleverne.

Alle elever overlever ulykken, selvom flere af dem blev erklæret klinisk døde, da de blev bragt i land. De er stærkt nedkølede

af at have ligget i det iskolde vand. Flere af dem bliver lagt i respirator og kunstig koma som led i genoplivningen.

Det er det højeste antal nedafkølede akutte patienter, som er blevet genoplivet på én gang. Og nogle af eleverne lever i dag med større eller mindre hjerneskader som følge af ulykken.

Startede frivilligt søberedskab

Da Mads Thøger Jensen hørte om kæntringsulykken på fjorden ved Præstø Havn, tænkte han med det samme: “Det skal bare ikke ske i Aarhus”.

Vi sidder ombord på båden Nordfalcken II, der opererer som søberedsskab i kystområdet ved Aarhusbugten.

Bådlauget består udelukkende af frivillige. De har det til fælles,

at de dedikerer deres fritid til at rykke ud og give en hjælpende hånd til søs, hvis der skulle være brug for det.

“Da jeg hørte om kæntringsulykken i Præstø Fjord, tænkte jeg, at den var helt gal. For der var lang responstid på de nærmeste både fra beredskabet. Så efterskoleeleverne lå faktisk i vandet i lang tid, før de satte nogle både i. Der kunne jeg godt se, at der var behov for et frivilligt søberedskab her i Aarhus”, fortæller Mads Thøger Jensen, der er bestyrelsesformand for lauget.

Står klar inden for fem minutter

Nordfalcken II ligger klar i vandet på en plads støttet af Egå Marina. Med båden liggende klar er responstiden reduceret betydeligt; den kan være afsted på mindre end 30 minutter.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

5

Mads Thøger Jensen er bestyrelsesformand for bådlauget.

I den forbindelse er det vigtigt, at besætningen også kan rykke hurtigt ud. Derfor er det en fordel, at flere også er en del af det frivillige redningsberedskab i nærområdet.

“De er jo vant til at rykke ud, enten i forbindelse med ulykker eller i forbindelse med brand. En del af vores besætning er frivillige brandfolk, og det indebærer jo, at de er vant til at stå klar inden for fem minutter”, siger Mads Thøger Jensen, som selv er ambulancebehandler.

NORDFALCKEN II TrygFonden og NORDEN har støttet Nordfalcken II. For at være en del af holdet bag Nordfalcken II er det et krav, at du har speedbådscertifikat.

Derudover skal du have lysten og kunne stå til rådighed, når der kommer et opkald.

6

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Besætning på 40 personer

Nordfalcken II ligger klar i vandet på en plads støttet af Egå Marina.

Han har en del at tage sig til i dagene omkring det her interview.

Nordfalcken II er en del af søberedskabet under The Ocean Race i Aarhus, verdens hårdeste kapsejlads, som finder sted i starten af juni, hvor jeg mødes med ham.

“Vi har samlet en besætning på omkring 40, vi kan trække på. Det kommer an på opgavens omfang, hvor mange vi har brug for. Men vi sejler altid minimum to mand.

Hvis det er en eftersøgningsopgave, er det bedst at være så mange muligt. Tre sæt øjne ser bedre end to”, siger Mads Thøger og pointerer, at Nordfalcken II også kan udføre brandslukningsopgaver.

“Vores fartøjsfører her under The Ocean Race i Aarhus er deltidsbrandmand. Og inde i vores klubhus har vi en pumpe stående, som vi kan tage med. Den kan dels pumpe, men vi kan også bare vende den om og bruge den i brandslukningsøjemed”.

Slipper hvad man har i hænderne

Men det er ikke kun fordi deltids- og frivillige brandfolk er gode til at slukke brande, at Mads Thøger tager imod dem med åbne arme.

“Vi ved jo godt, hvad de er lavet af. Så hvis en brandmand vil være en del af besætningen, så er de mere end velkomne.

De har en knowhow, vi kan trække med ind i den her del. Og så har de en fantastisk gejst. De vil jo gerne komme først. Så hvis der er en akuttur, så slipper de, hvad de har i hænderne. Ligesom hvis du er deltidsbrandmand, så er det også sådan her, at dem, der har mulighed for det, melder sig ind lynhurtigt”, siger han og fortsætter: “Selvfølgelig er motivationen at kunne hjælpe, men det er også vigtigt, at vi kan have det sjovt. Og så er det perfekt at kunne kombinere de to ting, når du rykker ud til en opgave med båden her”, fastslår Mads Thøger Jensen.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

7

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Lasse Olsson/WEcreate

10

BEREDSKABSFORBUNDETS HÆDERSTEGN

Her kan du møde af årets modtagere

Hvert år på forbundets landsrådsmøde uddeles Beredskabsforbundets Hæderstegn til et mindre antal personer i og uden for forbundet, som har gjort en stor indsats for redningsberedskabets sag.

I år var 10 af modtagere med til Beredskabsforbundets landsrådsmøde. Dem kan du se på de næste sider, hvor du også kan læse begrundelsen for, at de har modtaget hæderstegnet.

8

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Modtagerne ses her sammen med Beredskabsforbundets præsident, Jan Johansen (tv.) og landsformand Charlotte Lund (th.).

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

9

EGN

HÆDERST

2023

ANDERS FRANSEN Kredskasserer i Frederikshavn

Du har været aktiv frivillig siden 1998 og har været kredskasserer i Frederikshavn siden 2009.

Du er et stort aktiv for kredsledelsen og kommer med mange input til aktiviteter og arrangementer; om det så er fastelavnsfest for hele familien, sommerfest, julefrokost eller ekskursioner rundt om i landet, så er du klar.

Du er også tovholder for kredsens tur til BF-stævnerne. Her har du opdigtet et busselskab, Balkan Tours, som kun kører til stævner. Og du har fået smilet frem hos alle, allerede inden bussen starter.

Du deltager også selv aktivt til stævnet på både HAT-hold og som holdleder på Tørkeholdet. (…) Du er med andre ord en person, der yder en indsats udover det sædvanlige. Du er en person, der engagerer dig i de enkelte opgaver 100% og opsøger muligheder frem for begrænsninger.

10

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

FLEMMING MEINERTZ Oberst/chef for Hjemmeværnsskolen

Du har i din tidligere rolle som chef for ledelsessekretariatet i Hjemmeværnet bakket op om Beredskabsforbundet som en vigtig frivillig organisation i Totalforsvaret.

Du har været drivkraften i, at Beredskabsforbundet i dag har adgang til alle Hjemmeværnets kurser.

Du har været modig og har med dine relationer til kolleger i Forsvaret banet vejen for en ubureaukratisk og meget pragmatisk løsning, som kommer ALLE medlemmerne i Beredskabsforbundet til gode.

kolleger og ansatte modtager både ledelse OG elever på en meget positiv måde, når der er deltagelse i kurser, udvikling af metoder eller undervisning.

Med din positive omtale af Beredskabsforbundet og samarbejdet har du sikret, at

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

11

HENRIK BREINHOLT Vicekredsleder, Aarhus

Du har været frivillig i beredskabet siden 1986. Og i mere end 10 år har du været medlem af Beredskabsforbundets kredsledelse i Aarhus.

Du har udvist stort engagement i redningsberedskabet under skiftende forhold.

Du har således været frivillig i Civilforsvaret, Aarhus Brandvæsen, Beredskabsstyrelsens støttepunkt og ikke mindst Østjyllands Brandvæsen.

Udover altid at står klar for beredskabet har du ydet en ekstra indsats i Beredskabsforbundet, hvor du dels som kredsmedlem og senere vicekredsleder har drevet Aarhus-kredsen. (…) Du har på grund af lang og tro tjeneste med stort engagement og omhu i det danske beredskab fortjent at blive bemærket for din ekstraordinære indsats.

12

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

JONNA LASSEN Frivillig kogeleder, Skanderborg

Du har i over 25 år stået i spidsen for forplejningstjenesten i Skanderborg og har igennem årene opbygget et stærkt team, hvor du som kogeleder også har vundet mange sejre ved RB-stævner.

Da Kolding Brandvæsen bad om assistance efter deres egne forplejningsfolk havde knoklet på i to døgn ved fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004, stod du i front for det team,

som Skanderborg Brand & Redning sendte til Kolding for at hjælpe med at forpleje de indsatte styrker de følgende fire dage. (…) Ved dannelsen af Østjyllands Brandvæsen fik Aarhus en kapacitet, de ikke havde før. (…) I de 29 dage branden på Studstrupværket stod på, veg du sjældent fra sin plads

som leder for de ca. 45 frivillige, der hjalp.

Når det en sjælden gang blev til en pause var det på kummefryseren i fadeburet, indtil der blev lavet et soverum.

Det var en kæmpe indsats, som pressen også fik øje på, og der blev skrevet mange artikler i avisen og bragt flere tv-indslag.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

13

KIM BJERG WEMMELUND Beredskabsdirektør, Brand & Redning Midtvest

I Brand og Redning MidtVest har du fra dag ét samlet ”tropperne”; ansatte, deltidsfolk og frivillige. Du har med din naturlige ledelse og personlighed samlet Brand og Redning MidtVest til en enhed. Hvor alle hver dag spiller deres lille del i det store maskineri. (…) Du er en synlig og lyttende leder; vi føler, vi altid kan gå direkte til dig. Du kærer dig

14

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

om dine medmennesker; er altid nærværende med naturligt øje for, hvordan folk har det og hvordan de skal kommunikeres med.

Du er 100% pro de frivillige, hvilket har givet os bedre materiel og muligheder.

Og selvom du har de største stjerner, så er du aldrig bange for at gå til hånde og lære nye opgaver.

Men man er alligevel aldrig i tvivl om, at du er leder, for du tager dit ansvar alvorligt. Det er derfor altid en ære at stå bag dig på enhver opgave.

KRISTIAN MÜLLER Indsatsleder, Vejle Brandvæsen

Du har været ansat i beredskabet i Vejle siden 2011. Du er indsatsleder, har flere funktioner i administrationen og ikke mindst er du frivilligleder.

Her har du vist, at du gerne vil de frivillige.

For de frivillige er du en stor støtte i dagligdagen. Du støtter op om dem, deltager ofte eller slår vejen forbi ved undervisning, oprydning og andet.

Den anerkendelse, som du giver de frivillige, er deres løn og er dét, som gør dem rigere.

Efter at politikerne i Vejle Kommune i december 2020 valgte at udtræde af samarbejdet i TrekantBrand og Vejle Brandvæsen blev en realitet 1. januar 2022, stod Beredskabsforbundet i Vejle over for et arbejde med at hverve nye frivillige.

Målet var, at frivillige ville blive så stolte over at være hos Vejle Brandvæsen, at de fremover kommer af sig selv. Det er i høj grad lykkedes. Ved kredsårsmødet i år var der for første gang i flere år over 30 deltagere.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

15

LONE GAISIE

Kredsleder, Viborg/Silkeborg Du har igennem 25 år knoklet som frivillig først i Kreds Viborg, siden i Kreds Viborg-Silkeborg. Af de frivillige bliver du betegnet som en, man kan stole på; et varmt og kærligt menneske.

Du vil samarbejdet frem for konflikten, men skulle det blive nødvendigt med en fight for dine synspunkter, tager du den gerne for de frivillige. (…) Det er ikke kun i egen kreds, men også i Region Midt, hvor du er regionsledelsesmedlem, at du gør det bedste for alle frivillige.

Du har i din tid som kredsleder indført nytænkning og sikret en fremtid for kredsen.

Der er mentorordning for nye medlemmer, registrering af alle aktiviteter, mapper med procedurer, aktivitetsdage, uddannelse og meget andet.

16

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

OLE KROGH JØRGENSEN Frivillig korpsmester, Beredskabsstyrelsen

Du arbejder for, at de frivillige indgår som et vigtigt, værdifuldt og troværdigt aktiv i det samlede danske redningsberedskab.

I mere end 30 år har du ydet en stor indsats for redningsberedskabet i Danmark, herunder de seneste 18 år for Beredskabsstyrelsen.

(…) At nyttiggøre civile kompetencer ved frivillige i specialistfunktioner og i ekspertberedskaber har altid været en mærkesag for dig.

Dette engagement ses meget tydeligt i forbindelse med bl.a. Beredskabsstyrelsens

HAZMAT-hold, hvor du som enhedsleder ofte fremhæver fordelene ved at basere beredskabet på frivillige, der kan specialisere sig og opnå et meget højt fagligt niveau samt rutine.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

17

TANJA ANNELISE KNAPP Kredsleder, Køge

Du er der altid, når der er brug for hjælp. Du gør, hvad du kan for at løse opgaver, der opstår, og du gør det altid med et smil på læben. Du er den, der tager teten, når der er øvelser i forhold til at have styr på det praktiske samt i forhold til tema-weekender.

Du står op om natten, hvis der er behov for mad til brand eller andre opgaver; det vil sige en rigtig madmor.

18

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Du står for at indkalde folk til øvelser og diverse andre ting, da du gerne vil hjælpe, hvor du kan.

Du er der bare, når andre har brug for det.

Lige meget hvad tid man ringer, svarer du altid og løser de opgaver, der foreligger.

Du er et MIDTPUNKT i beredskabet og for de frivillige.

(…) Herudover er du bindeleddet mellem de frivillige og indsatslederne i Køge og Stevns og har været medvirkende til, at de føler sig som en samlet enhed.

HÆDERSTEG

2023

N

TINE OVERBY Brigadechef, Beredskabsstyrelsen

Du har gennem hele din karriere ydet en meget betydelig indsats for redningsberedskabet og hele vejen igennem haft fokus på samarbejdet på tværs af administrative skel.

Det er en indsats, der også er blevet bemærket andre steder; sidste år fik du Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.

Du har siden 2021 været chef for Beredskabsstyrelsen Sjælland og er således ansvarlig for det statslige redningsberedskab på hele Sjælland, Lolland og Falster.

Du er her ansvarlig for samarbejdet med 18 kommunale redningsberedskaber, to regioner, fem politikredse, en lang række af Forsvarets tjenestesteder og en lang række andre samarbejdspartnere.

Mads Dalgaar d, chefsergen ti Beredskabssty relsen og Paul Jan Pede rsen, frivillig og frivilligcenter leder i Egedal er også blevet ti ldelt hæderste gn , men kunne ik ke deltage på landsrådsmød et. Hæderste gnene bliver uddelt ved en senere lejligh ed.

Og på trods af det store antal samarbejdspartnere sikrer du med din gennemslagskraft og faglighed, at Beredskabsstyrelsen på Sjælland er en relevant spiller hele vejen rundt.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

19

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Samfundssikkerhed skal nytænkes Civilberedskab blev debatteret på årets folkemøde i Allinge på Bornholm.

Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, (tv.), Louise K. Jühne Paulsen fra Røde Kors og Carsten Iversen fra Beredskabsforbundet var blandt deltagerne.

20

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

På en skala fra 1-10; hvor sikre føler I jer lige nu?”

Sådan indledte moderatoren Rasmus Dahlberg paneldebatten ‘Hvordan sikrer vi samfundet bedst mod de nye trusler?’ på årets folkemøde i Allinge på Bornholm.

Rasmus Dahlberg er lektor og daglig leder af samfundssikkerhedsområdet på Forsvarsakademiet. Den 1. marts i år etablerede akademiet et center for samfundssikkerhed, som bl.a. forsker i, hvad vi har lært af de seneste års kriser, og hvordan vi som samfund bedst forbereder os på de kommende.

Og selvom de fleste af tilskuerne til paneldebatten svarede, at de generelt føler sig trygge her og nu, så står vi over for en verdensorden, hvor bl.a. hybride trusler nedbryder grænserne mellem krig og fred.

Samfundssikkerhed forener tidligere tiders totalforsvar med en moderne resilienstankegang.

Begrebet samler alle de forberedende og afhjælpende aktiviteter, der skal sikre samfundets fortsatte funktion under kriser og krig. Samfundssikkerhed går på tværs af sektorer og niveauer, inkluderer offentlige og private aktører og forener civile, militære og offentlige ressourcer.

Samfundet skal være agilt

“Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får set på at få organiseret andre aktører omkring samfundssikkerhed. Det er ikke fordi, at de eksisterende myndigheder gør det godt.

Men hvis vi skal have den agilitet, som gør, at vi som samfund kan være resiliente, når de store kriser kommer, så er det vigtigt, at vi etablerer nogle mere systematiske samarbejder på tværs af myndigheder og civilsamfundsorganisationer”, sagde Louise K. Jühne Paulsen, der var en af deltagerne i debatten. Hun er til daglig leder af beredskabssektionen hos Røde Kors.

Det kunne Laila Reenberg, direktør for Beredskabsstyrelsen, tilslutte sig.

“Det er vigtigt, når vi taler om beredskab, at vi ser på befolkningen som et niveau, hvor dem, der kan, er i stand til at klare sig selv. Så kan myndighederne koncentrere sig om dem, der ikke kan klare sig selv og om de ting, som almindelige mennesker ikke selv vil kunne håndtere”.

Klare svar til borgerne

Krigen i Ukraine og forsyningskrisen har allerede været medvirkende til, at flere danskere er blevet krisebevidste.

“Jeg er tæt på borgerne til daglig, og jeg oplever at folk ringer til os og spørger, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er. Det har de ikke gjort tidligere i de over 20 år, jeg har været i redningsberedskabet. Det er fordi, der er nogle, som er utrygge. Dem må vi give kunne give svar på deres spørgsmål. Så det er min anbefaling, at vi skal være klare og tydelige omkring kriseberedskabet fra de statslige myndigheders side”, pointerede formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

Der følger en regning med

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, mener ikke, at vi på nogen måde skal tilbage til Den Kolde Krigs retorik.

“Vi er dog nødt til at forholde os til de realiteter, vi er i lige nu. Jeg synes helt grundlæggende, at vi skal være skarpere på evnen til at justere beredskabet i forhold til den udvikling, vi ser foran os - både i forhold til trusselsvurdering og alt muligt andet. Vi skal have kvalitet i beredskabet og være i stand til at kunne skrue op og ned”.

Afslutningen på Den Kolde Krig var med til at ændre på præmisserne for samfundssikkerhed, mener Laila Reenberg.

“Under Den Kolde Krig op til murens fald havde vi helt andet setup i forhold til totalforsvar og civilbredskab. Så kom murens fald og vi høstede den berømte fredsdividende - også på det civile beredskab, som jo gradvist er blevet nedlagt op igen-

Carsten Iversen mener, at samfundssikkerheden dumper ned mellem flere stole.

nem 90’erne og 00’erne. Vi skal ikke tilbage til samme koncept, fordi verden har ændret sig meget. Men man skal tage temaet op og så skal man lave en analyse af det, der går på tværs”, sagde Beredskabsstyrelsens direktør og tilføjede: “Men der følger nok en kæmpestor regning med”.

Tænkningen skal ændres

Beredskabsforbundets direktør, Carsten Iversen, deltog også i debatten. Han mener også, at det i høj grad er tænkningen omkring samfundssikkerhed, der skal ændres.

“Jeg synes i bund og grund, at sektoransvaret har gjort, at samfundssikkerhed dumper ned mellem flere stole for øjeblikket. Det er ligesom faldet bort. Der er ikke nogen, der tager samfundssikkerhed op og siger: ’Det her er vigtigt. Det er mit område’. Det var tidligere Civilforsvarets styrelsesområde.

Men de eksisterer ikke mere. Så tænkningen omkring samfundssikkerhed skal tilbage” , konstaterede Carsten Iversen.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

21

GRÆNSEEGNENS UNGDOMSBRANDVÆRN Grænseegnens Ungdomsbrandværn (GUBV) blev stiftet i 2007 af Dirk Beckmann, som var brandmand i det daværende Kollund Frivillige Brandværn i den tidligere Bov Kommune.

Der var fra starten seks medlemmer.

Ideen var at lære unge mellem 11 og 18 år elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Filosofien var – og er stadig – at uddanne medlemmerne i de frivillige brandværns ånd.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Blev ‘brandmand’ som

11-årig

Da Charlotte F. Berg som 11-årig kom med i et ungdomsbrandværn, blev der tændt en ild i hende, der ikke er blevet slukket siden.

I

et avisudklip fra Gråsten Avis står Charlotte F. Berg iført fuld brandmandsuniform. På en rusten olietønde står der en gryde. Der kommer store flammer op af gryden, men Charlotte er helt kølig og i gang med at slukke ’branden’.

Det mest bemærkelsesværdige ved avisudklippet er dog, at Charlotte ikke ser særlig gammel ud. Og det er hun heller ikke.

Charlotte F. Berg er på det tidspunkt omkring 11 år og altså allerede så erfaren, at hun kan demonstrere over for andre, hvordan de effektivt slukker en brand i en køkkengryde.

Hun er nemlig på det tidspunkt en del af ungdomsbrandværnet i Padborg.

Da jeg 12 år senere møder hende i samme by, er hun frivillig brandmand på den lokale station.

“Det hele startede, da min veninde Vinnis morfar spurgte, om hun ikke ville være med i ungdomsbrandværnet. Han var selv lige stoppet efter at have været brandmand i 50 år”, fortæller Charlotte. Hun stopper op og holder en kort pause:

“Jeg tror faktisk, at der hænger et foto af ham herovre”, siger hun, rejser sig og fører mig hen til en fotovæg med en række af frivillige brandfolk, der har været tilknyttet stationen i årtier. En visuel dokumentation af, at frivillige brandværn er en del af Padborgs og hele Sønderjyllands DNA. Da vi sætter os ned igen, fortsætter Charlotte: “Vinni kunne tage en veninde med, og hun spurgte, om jeg havde lyst. Hun holdt så ikke lige så længe, som jeg gjorde, for jeg er her jo stadig”, siger Charlotte med et smil.

Smilene kommer i øvrigt nemt til Charlotte, når hun fortæller om livet som brandmand.

I brandværnet efter skoletid

I syv år deltog hun hver anden onsdag efter skoletid i Grænseegnens Ungdomsbrandværn - lige indtil hun som 18-årig kom ind i de voksnes rækker.

“I første omgang var det som observatør, hvor du kører med ud, men ikke må deltage

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

23

Jeg egner mig ikke til at sidde på et kontor. Jeg kan bedst lide at arbejde med hænderne. Og jeg kan godt lide, at du ikke altid ved, hvad du skal.

i selve brandslukningen, før du er færdiguddannet”.

Charlotte følte sig fra starten af velkommen i brandvæsenet.

“Der blev snakket til mig, som om jeg var en af dem. Mange af dem var jo på alder med mine forældre, men det var som sådan ikke noget, jeg kunne mærke”, siger hun og pointerer, at det mere var uden for brandstationen, at der blev bidt mærke i hendes alder.

“Da jeg gik i gymnasiet, var der mange af de andre elever, der syntes, at det var totalt underligt, at jeg var brandmand ved siden af. Min lærere var også forundrede mange gange, når min pager bimlede og kaldte til udrykning. ‘Skal du afsted?’, kunne de finde på at sige. Men det skulle jeg selvfølgelig ikke. Jeg havde bare taget pageren med ind til undervisning, så jeg ikke glemte at have den på mig, når jeg kom hjem igen”.

Der var også en del af hendes lærere, der slet ikke kunne forstå, at hun kunne være brandmand, når hun var så ung.

Kan lide at bruge sanserne

Men Charlotte har hængt ved og kan i dag som 23-årig ikke forestille sig, at hun ikke skulle rykke ud med sirener og sprøjte.

“Jeg egner mig ikke til at sidde på et kontor. Jeg kan bedst lide at arbejde med hænderne. Og jeg kan godt lide, at du ikke altid ved, hvad du skal. Det fanger mig, at din hjerne skal fokusere 100% på det, du står overfor. Du er bare på med det samme; og det er uanset, om du bliver vækket om natten og skal stå klar tre-fire minutter senere”, siger Charlotte. Hun fortsætter: “Jeg kan også lide, at du skal bruge flere af dine sanser. Samtidig med at du arbejder, skal du holde øje med, hvordan ilden

24

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

arbejder. Hvis det f.eks. er et stråtækt hus, kan det godt være svært at arbejde med, for det kan brænde det hele ned. Så du skal hele tiden tænke forud og skabe dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på. Når vi har øvelser, arbejder vi også meget med at tænke fremad. Det er ikke som på andre arbejdspladser, hvor du får at vide, hvad du skal gøre. Her skal du selv tage nogle beslutninger”.

Den værste oplevelse

Som brandmand er Charlotte kommet ud for oplevelser, som har sat dybe følelser i gang i hende.

“På et tidspunkt kommer vi ud til en brand og får at vide, at en dreng på min nevøs alder mangler at komme ud af huset.

Vi må ikke gå ind til at starte med, fordi det brænder så meget, at taget vil ryge direkte ned i hovedet på os. Vi får så lov til at gå ind bagefter, og han var stadig inde på sit værelse. Der var faldet så meget ned, så du kunne ikke se noget. Men vi fandt ham og han var sovet lige så stille ind på grund af kulilteforgiftning”, fortæller Charlotte og stopper op et øjeblik. Oplevelsen sidder stadig i kroppen på hende, og hun får kuldegysninger, mens hun fortæller om den.

Efter en kort pause fortsætter hun: “Det var den værste oplevelse. Den gjorde ondt. Som brandmand er du professionel, og vi prøver at holde hinanden oppe.

Men det er svært for alle de brandfolk, der selv har børn. Og den trykkede også hårdt på mig, for jeg er familiemenneske. Så det var virkelig ubehageligt”.

Er brandmand hos Forsvaret

Der er ikke nogen af Charlottes forældre, der selv har arbejdet som brandmand.

“Jeg har forklaret dem om, at der er me-

get sikkerhed forbundet med det at være brandmand. At det selvfølgelig er et farligt job, fordi vi har med ild at gøre, men at vi sætter vores egen sikkerhed først. De har også en god forståelse for, at du af og til kan opleve noget, der er voldsomt. Så er det rart, at jeg kan være lidt hos dem og fortælle om det”.

Udover at være brandmand i det frivillige værn, arbejder Charlotte også som brandmand i Forsvaret hos Fighter Wing Skrydstrup i det sydlige Jylland, som er hjemsted og udgangspunkt for den danske styrke af F-16 kampfly.

Selvom brandvæsenet og Forsvaret gennem årene har været og i høj grad stadig er typiske mandeerhverv, mærker hun ikke noget til, at hun er kvinde. Og hun kan også se, at der kommer flere og flere kvinder til som frivillige brandmænd.

“Det synes jeg er fedt; at det ikke kun er den her mandsdominerede verden. Der er også nogle områder, hvor det giver pote at være kvinde. Fordi vi er lidt mindre og ikke så bredskuldrede som mange mænd, er det nemmere at sende os på loftet og slukke brande”, påpeger Charlotte, der dog også mener, at der er forskel på kvinder og mænds tankegang: “Kvinder sætter måske sikkerheden lidt højere end mænd. Jeg mener, at det er godt at have viden fra begge sider af”, siger Charlotte, der håber, at flere vil søge ind som frivillig brandmand.

En legeplads for voksne

“Har du bare den mindste interesse for det, så prøv det af. Hvis der bare er en lille gnist, som tænder dig ved at komme ud at hjælpe folk, være med på indsatser, slukke brande eller yde førstehjælp, så skal du da gøre det. Der vil blive taget imod dig med

CHARLOTTE F. BERG SLUKKER EN BRAND SOM 11-ÅRIG I det her avisudklip fra Gråsten Avis demonstrerer en 11-årig Charlotte, hvordan man effektivt slukker en brand, der er opstået i en gryde. Hun er allerede så erfaren, at hun kan vise det for et større publikum. Hun er nemlig på det her tidspunkt en del af ungdomsbrandværnet i Padborg. 12 år senere er hun stadig frivillig brandmand på den lokale station.

åbne arme”, siger Charlotte, der efter sine egne 12 år i brandværnet sætter trumf på sin beskrivelse af jobbet: “Det er en legeplads for voksne. Du får lov til at lege med ild og sådan noget. Det er vildt fascinerende og skidespændende.

Du føler det ikke som et arbejde, fordi du har det så sjovt med det. Du føler overho-

vedet ikke, at det er en pligt. Jeg synes, at det er en god måde at starte livet og uddannelse op på. Der er andet i tilværelsen end scootere og bajere. Så kom ud på brandstationen; prøv det, udforsk det. Alle stationer er interesserede i at få nye ind og specielt nogle nye unge, der kan have en interesse for at blive frivillig brandmand”.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

25

26

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Tekst: Kim Bjerg Wemmelund Foto: Lasse Olsson/WEcreate

Sammen kan vi

DET HELE Beredskabsdirektør i Brand & Redning Midtvest, Kim Bjerg Wemmelund, holdt takketalen på vegne af hæderstegnmodtagerne til festmiddagen ved landsrådsmødet i Vejle. Her kan du læse et uddrag af den. (…) Uden jer var mit job ikke det samme og det tror jeg faktisk, man en gang imellem skal huske sig selv på i mit job. Uden jer var dansk beredskab ikke det det er; nemlig robust, effektivt og billigt.

Frivillighed er en gave, der ikke kan købes eller måles i penge. Frivillige får ingen betaling; ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den værdi, og nu tillader jeg mig at kalde det ’mine’ frivillige, altså de mange frivillige i det beredskab jeg repræsenterer, tilfører vores område. Og sådan er det givetvis også hos jer.

Jovist, det er måske forskelligt, hvordan vi organiserer os og forskelligt hvilke op-

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

27

gaver vi løser, men i bund og grund så er jeg fyldt af dyb respekt for det arbejde, I leverer, fordi I VIL og KAN bruge jeres sparsomme fritid på at hjælpe samfundet. TAK. Når jeg ganske kort skal reflektere over værdien af frivillige, ja, så er sandheden, at det ikke kan gøres kort, for det er så meget og så forskelligt. Og altsammen er en del af noget større og altsammen er vigtigt for helheden, og hvis ikke DBU allerede havde taget sloganet, så ville det passe godt ind her. (’En del af noget større’). Som en af vores gode kollegaer i BRMV, ynder at sige; ”ingen kan alt, alle kan lidt, sammen kan vi det hele”.

Og det er vel netop sandheden omkring det, I medvirker til. Lad mig komme med et par eksempler fra den virkelige verden.

28

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Jeg tænker på alt fra Karinas bøfsandwich en sen aftentime på en landevej i Midt- og Vestjylland, hvor der efter en lang naturbrand svinger en madvogn ind ført med sikker hånd og med det lækreste måltid mad til alle brandfolk - til Johnny der beredvilligt og med kort aftræk læsser en lastbil med soveposer, når man selv som frivillig i FDF er ved at drukne i regn og har en flok unge poder med våde soveposer på en landslejr, så er det hurtige svar altid: ”Selvfølgelig, vi kommer Kim”, og herefter ræser til FDFs landslejr, fordi regnen fik overtaget. Eller Morten der efter en koordineret indsamling af branddragter til Ukraine, ræser afsted til Haderslev med vores sparsomme bidrag. Eller Laurits og hans

folk der gang på gang stiller op og supplerer deltidsberedskabet; professionelt, engageret og effektivt ved store brande på Vestkysten. I er en del af noget større, I er vigtige for helheden - og vi knuselsker jer.

I kender selv eksemplerne, Og I ved det godt, for I gør det hver eneste dag. Det er uendeligt svært at nedskrive værdien af jer og jeres arbejde, men hold op, hvor er jeg både stolt af ’mine’ frivillige og det niveau de leverer, men så sandelig også alle jer, der på hver jeres måde bidrager til samfundet.

Et stort og rungende tak, I har min dybeste respekt og anerkendelse for det arbejde I udfører.

Af hjertet tak - tak for jer og tak til jer.

KORT NYT

Tekst og foto: Lars Gyldenkrone, kredsleder, Billund-Grindsted supplerende frivillige beredskab (TrekantBrand)

Tekst og foto: Malou Laursen | Beredskabsforbundet

Åbent Hus på brandstationen i Grindsted

Der var mange, som havde taget turen til Vestergade i Grindsted den 3. juni, hvor politi og brandvæsen havde Åbent Hus-arrangement.

Du kunne se politi- og brandbiler mv. Flere børn var inde og prøve at sidde i en politibil. Du kunne også komme op i stigebilen og se Grindsted fra 32 meters højde.

Brandvæsenet demonstrerede, hvordan de klipper taget af en bil og politiet havde opvisning med politihundene.

Beredskabsforbundet stod klar med BorgerBeredskabet, hvor der var stor interesse. Hans Brandstrup sagde bagefter, at han aldrig har talt så meget, så det må have været en stor succes.

Beredskabsforbundets frivillige informerede også om de forskellige opgaver, som frivillige laver i redningsberedskabet.

Kursister på onboardingkursus I weekenden den 3.-4. juni var de første 16 kursister på onboardingkursus, så de kan komme ud og blive undervisere for BorgerBeredskabet.

Det var en fantastisk weekend på møde- og kursuscentret Brogaarden ved Middelfart. Der var både tid til læring, hygge og refleksion samt badeture for de friske.

Det næste onboardingkursus bliver afholdt den 8.-10. september og igen den 10.-12. november.

Skulle du have en underviser i maven og tid til at lægge lidt kræfter i BorgerBeredskabet, så hold dig ikke tilbage.

Du kan læse mere ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

29

Tekst: Steffen Hansen og Laila Hansen Foto: Steffen Hansen

Sommertræf 2023 i Bogense

T

orsdag d. 29. juni til søndag d. 2. juli afholdt Unge i Beredskabet deres Sommertræf 2023 i Bogense i den nordlige del af Fyn. Ca. 300 unge fordelt på 23 ungdomskorps fra hele Danmark deltog i sommertræffet, hvor de skulle deltage og konkurrere i et væld af forskellige miljø, brand- og redningsrelaterede aktiviteter.

Og uden mad og drikke dur helten ikke.

Derfor deltog ni frivillige fra Beredskab Fyn; fire fra TrekantBrand samt to fra Østjyllands Beredskab også, til at hjælpe med at producere og udlevere forplejning og drikkelse til alle deltagerne under arrangementet. Det hele starter torsdag, hvor de frivillige fra Beredskab Fyn pakker masser af køkkengrej og andet nødvendigt udstyr på stationen i Odense, da maden skulle laves i et forholdsvist mangelfuldt skolekøkken på Bogense Skole.

Optog til havnen

De unge kom løbende sidst på eftermiddagen og først på aften. Da de var blevet indkvarteret, mødte de op i skolegården, hvor der var nogen, som skulle have deres fane indviet. Derefter gik de i optog til havnen, hvor de tændte fakler og gik videre til rådhuset, hvor borgmesteren lige sagde et par ord.

30

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

Der var pastasalat, pizzasnegle, pølsegryde og hygge, da Unge i Beredskabet holdt deres sommertræf i Bogense.

Fredag startede vi med fælles morgenmad med de unge for derefter at gå i gang med at få samlet det, der skulle ud til snackboderne på havnen, forberede frokost, rugbrød med pålæg og grøntsagspakker med gulerødder, tomater og agurker. Der blev også lige lavet 800 chokolademuffins. Da der ikke lige var muffinsforme nok, måtte vi lave resten af dejen i franskbrødsforme.

900 pizzasnegle

Aftensmaden stod MENY for; helstegt pattegris med tilbehør. Det foregik på havnen, hvor vi spiste sammen med de andre. Vi lavede pastasalat til de unge med specialbehov; vegetarer, veganere, laktoseintolerante, glutenallergikere m.fl.

Da vi kom retur, lagde vi dej til pizzasnegle til frokost lørdag. Så stod den på hygge.

Lørdag var der igen fælles morgenmad med de unge, hvorefter vi gik i gang med at lave pizzasnegle. Vi skulle have lavet 600, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var nok, så vi måtte ud og købe noget mere mel, så det blev til ca. 900 i alt. Der blev brugt: Frokost: 900 i alt.

1) 20 kg pizzamel 2) Tomatsovs af 15 dåser tomatpure, 15 dåser hakkede tomater, salt og peber 3) Skinke, squash

4) Kebab og gulerødder 5) Hakket oksekød og blandet peberfrugt 6) Alle med revet mozzarellaost

Opvisning af redningsaktion

Da frokosten skulle udleveres på havnen og vi havde fået et hint om, at der skulle ske noget, pakkede vi det hele og drog til havnen. Ved 13.30 tiden kom en stor redningshelikopter med en fin opvisning af en redningsaktion ude på vandet.

Så tog vi tilbage for at lave aftensmad, ’Piraternes pølsegryde’ med ris og spidskålssalat. Efter aftensmaden stod den på fest for de unge samt oprydning og hygge for os.

Søndag, fællesmorgenmad med de unge, og så gik vi i gang med at lave ’tag med hjem’-pakker. ’Tag med hjem’-pakker 7) Sandwich – 300 i alt + specialbehov, som lige skulle laves 8) Kage, chokolademuffins 9) 2 frugter 10) Grøntsagspakke Derefter skulle der pakkes ned; hjem til Odense og pakke ud for så at tage hjem efter en sjov, hyggelig og hård weekend.

Tekst og foto: Steffen Hansen

Indkvartering på Ærø Frivillige i Beredskab Fyn fik til opgave at sikre indkvartering og forplejning til Beredskabsstyrelsens folk under indsats på Ærø. Her fortæller Steffen Hansen om opgaven. ’3 mand til forplejning og indkvartering til 30–40 personer på Ærø.

Kommer først hjem i morgen.

Møde på Åsumvej.’

Sådan lød udkaldet fra vagten til de frivillige i Beredskab Fyn tirsdag d. 11. juli omkring kl. 17:30. Der var meldt en brand ind på el-færgen Ellen, som sejler mellem Ærø og Als. Det er en situation, som aldrig er prøvet før. Så derfor stillede Beredskabsstyrelsen med flere lastbiler, trailere og andet udstyr samt ca. 30-40 personer til indsatsen.

Men hvad gør man, når længden på indsatsen er ukendt og når det foregår på en ø, hvor man ikke blot lige tager hjem, når man vil eller kan tilkalde nyt mandskab? Derfor fik de frivillige i Beredskab Fyn til opgave at sikre indkvartering og forplejning til Beredskabsstyrelsens folk under indsatsen.

Koordinering af mad

På færgen havde de frivillige mulighed for at planlægge placering til indkvartering og koordinering af mad. Beredskab Fyn har en aftale med Marstal Ældrecenter, som ville stå for at producere al maden under indsatsen. Ærø Redningskorps hjalp til med at hente aftensmaden og køre det til skadestedet i den modsatte ende af øen, Søby, så det ville være klar til, når alle ankom ca. kl. 21:30.

Sportshal blev sovesal

Ved hjælp af lokalbefolkningen i Søby lykkedes det at sikre et sted til indkvartering kun få minutter væk fra skadestedet. En lokal sportsforening i Søby var så flinke at udlåne deres hal og tilhørende klubhus til opgaven.

Hallen kunne derved fungere som sovesal og klubhuset som opholdsrum og til udlevering af morgenmad. Omkring midnatstid var alt på plads i hallen og klubhu-

set og de frivillige fra Beredskab Fyn kunne smutte i seng.

Lærerig opgave for de frivillige

Dagen efter stod de frivillige op omkring kl. 6 og kørte afsted til Marstal Ældrecenter for at hente morgenmaden. Beredskabsstyrelsen var nået langt med deres indsats og derfor kunne alt i klubhuset og hallen pakkes sammen igen kort efter morgenmaden.

Efter et kort visit ved skadestedet med frisklavet kaffe, kunne de frivillige vende snuden hjemad og nå færgen fra Ærøskøbing ca. kl. 11:30.

Det er mange år siden, Beredskab Fyn sidst har haft en indkvarteringsopgave, så det var en superspændende og lærerig opgave for de frivillige at være med til. I alt blev der brugt ca. 21 timer for hver af de frivillige på indsatsen.

Flere frivillige mødte ind på stationen kort efter udkaldet og hjalp med at pakke bilen med foldemadrasser og soveposer samt udstyr til at kunne brygge kaffe og lave saftevand.

Tre af de fremmødte tog så bilen og kørte direkte til havnen i Svendborg for at mødes med Beredskabsstyrelsen ca. kl. 19.

De havde så meget udstyr med, at de fyldte hele færgen imod Ærøskøbing og stadig havde et par enkelte biler, der måtte vente på næste afgang.

FRIVILLIG Beredskab nr. 4 • 2023

31

Tanja Annelise Knapp er modtager af Beredskabsforbundets Hæderstegn.

Du kan læse mere på side 8-19.