FRIVILLIG | Beredskab NR. 2/2024

Brandfolk fra hele verden til Aalborg

Claus har respekt for de lumske naturbrande

FRIVILLIG | Beredskab

Nr. 2 | 2024

ISSN 2794-3437 (online)

ISSN 2794-3429 (papir)

Udgivet af: Beredskabsforbundet

Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

FRIVILLIG | Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. Vi fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab.

FRIVILLIG | Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer.

Har du en historie eller fotos, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk

Forsiden: Fra karrévagt til klimahændelser. Der er sket meget i Beredskabsforbundets 90-årige historie, og historien ser ud til at gå i ring. Det kan du læse mere om i det her nummer. (Foto: WEcreate/Lasse Olsson)

Du kan finde kontaktoplysningerne til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

Beredskabsforbundet 4

BlivBrandmandNu 10

Kort

Af Jan Johansen, præsident for Beredskabsforbundet

Foto: Steen Brogaard

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Hjælp dig selv og din nabo

- så hjælper du hele Danmark

Inogen tid har vi haft træskoene på, men nu er det ved at være på tide at tage løbeskoene på.

Regeringspartierne har indgået et rammeforlig for Forsvaret, og nu er turen kommet til et beredskabsforlig, som vi forventer er lige på trapperne.

Beredskabsforliget skal sikre, at beredskabet også får den fokus, som skal til for at sikre Danmark mod de værste konsekvenser af store tænkelige og utænkelige hændelser.

Beredskabsforliget har traditionelt, fristes man til at sige, ikke givet de helt store dønninger eller politiske debatter. Man har så at sige bare plukket noget ned fra hylderne og dermed uden de store sværdslag lukket forhandlingerne.

end vi har haft i mange år. Siden Den Kolde Krigs afslutning har Danmark høstet mange milliarder i besparelser på forsvar og beredskab. Den tid er nu forbi, og der skal tænkes anderledes og større, end vi har gjort længe.

Derfor er vi også i fuld gang med at lave Beredskabsforbundets forslag til beredskabsforliget. Vi har jo en mening om mange ting, men i hovedtræk vil vi forholde os til, hvordan man kan øge anvendelsen af frivillige, og hvordan vi fremover bør øge uddannelsestilbud til frivillige i de statslige og kommunale beredskaber.

Vi vil med vores forslag til forliget bringe Danmarks suverænt største beredskabsressource i spil – BORGERNE.

Hvis alle borgere i Danmark får lidt fokus på, hvordan de hjælper sig selv og deres nabo, ja, så hjælper de hele Danmark.

Hvis alle borgere i Danmark får lidt fokus på, hvordan de hjælper sig selv og deres nabo, ja, så hjælper de hele Danmark. Og her har Beredskabsforbundet en væsentlig rolle i uddannelse, hvervning og fastholdelse af en sådan samfundsreservestyrke.

Imidlertid er tiden en anden siden det sidste beredskabsforlig for fem år siden. Der er kommet et helt nyt trusselsbillede og en helt ny trusselssituation, nu hvor krigen er rykket ind i Europa, og vi ser dagligt aktiviteter, som forsøger at ramme os på vores IT-struktur.

Det sætter meget store krav til, at Danmark er endnu mere beredte med endnu flere ressourcer,

Når tiden kommer, vil vi med de politiske partier på Christiansborg tage en drøftelse om vores syn på beredskab. På de mangler der er i beredskabet med den nye komplekse verdensorden for øje. Vi vil bakke vores kolleger op. De mange kolleger i myndigheder og organisationer som også har givet deres bud på initiativer, der igen skal bringe fokus på et robust beredskab på baggrund af analyse og planlægning.

Det er en forudsætning for, at alle kender deres roller og ansvar, hvis vi en dag skal afbøde de værste konsekvenser af en tænkelig eller utænkelig krise.

Den Kolde Krig under jorden 90

En

ny udstilling på koldkrigsmuseet Langelandsfortet sætter fokus på det civile beredskab under Den Kolde Krig.

Idet øjeblik jeg trykker på de to metalknapper starter et øredøvende brag, lyset slukkes og jeg kan kun se de røde sirenelys i hjørnerne og en kæmpe paddehattesky, der blæser alt liv væk, på fladskærmen.

Jeg har set advarslen om, at børn under 15 år frarådes at trykke på knapperne, men jeg bliver alligevel ramt af den afmagtsfølelse, som atombombesprængningen på skærmen efterlader mig med.

For jeg befinder mig i en bunker på Langeland midt i vinterkulden. Verdensbilledet har i løbet af de senere par år ændret sig så meget, at det har skabt interesse for Den Kolde Krig og den beredskabstanke, der var på det tidspunkt.

Derfor har koldkrigsmuseet Langelandsfortet lavet en udstilling i deres ammunitionsbunker, der sætter fokus på tiden under Den Kolde Krig, hvor myndighederne forberedte sig på den værst tænkelige situation.

Beroligende farver

Udstillingen i bunkeren viser bl.a., hvordan du som civilperson kunne bygge et beskyttelsesrum og ikke mindst; hvad du skulle have i det.

Det er også muligt at se udstyr fra et nødhospital på Ærø samt hvordan Danmarks Radio nødstudie så ud. Det er her, at journalister ville sende fra, hvis krigen var brudt ud og befolkningen skulle informeres.

Der var ikke meget, som var overladt til tilfældighederne i nødstudiet. Det var f. eks. vigtigt, at bunkeren i sin fremtræden skabte ro hos de personer, som skulle operere derfra. Og det mente man, at de rigtige farver kunne bidrage til.

Da nødstudiet blev renoveret i 1980’erne, valgte Danmarks Radio at lade en psykolog udarbejde en rapport for at få en faglig vurdering af farvevalget i bunkeren.

Psykologen kom frem til, at en olivengul-grøn farve ville være den bedste for de personer, som i en krigssituation var tvunget til at være i bunkeren, for farven var mild og ville lede tankerne hen på løv, spiring og forår.

Danmarks Radios nødstudie i tilfælde af, at krigen var brudt ud.

Bunkeren bliver mørkelagt, når du trykker på skærmen med filmen.

KOLDKRIGSMUSEUM LANGELANDSFORT

Langelandsfortet blev bygget af Søværnet i 1952-54. Fortet bestod af 14 forskellige underjordiske betonbunkere, bl.a. en operationsbunker, samt fire brisker med 150 mm kanoner og to stationære 40 mm luftværnsbatterier.

Desuden havde fortet et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Fortet blev bygget ud fra erfaringerne fra Anden Verdenskrig med hensyn til beskyttelse og spredning af kanonerne. I 1962 blev de fire 150 mm kanoner suppleret af yderligere to kanoner placeret helt nede ved strandkanten for at formindske støjgenerne for fortets naboer ved øvelsesskydninger.

Fra 1. maj til 30. september har museet åbent alle dage fra kl. 10 til 17. Materiale

om hvordan man beskytter sig selv i en krigssituation.

Bøger om civilberedskab under Den Kolde Krig

Bodil Frandsen og Ulla Varnke Sand Egeskov

Hvis (atom)krigen kommer

Gads Forlag

Den første samlede fortælling om den vidtforgrenede civile koldkrigsplanlægning, der skulle redde Danmark igennem en mulig tredje verdenskrig.

Marianne Rostgaard og Morten Pedersen

Atomangst og civilt beredskab

Aalborg Universitetsforlag

Udgangspunktet for bogen er at finde svaret på, hvilke forestillinger man gjorde sig i Danmark om, hvad der ville ske, hvis Den Kolde Krig blev varm.

Casper Sylvest

Atomfrygt

Aarhus Universitetsforlag

På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan vi håndterede atomfrygten under Den Kolde Krig.

Det er muligt at se en del af Civilforsvarets materiel på udstillingen.

Højkoncentreret sanitærvæske til toilettet i beskyttelsesrummet.

Som led i opbygningen af det civile beredskab i Danmark blev der fremstillet beredskabsrationeringskort.

Myndighederne forberedte befolkningen på den værst tænkelige situation.

Psykologens anbefaling af farver i nødstudiet.

Materialel til dækningsgrav.

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Foto: Aalborg Kommune

Begivenhed hiver brandfolk fra hele verden til Aalborg

Aalborg Kommune er i sensommeren vært for World Firefighters Games – en slags OL for brandfolk. Arrangørerne regner med, at omkring 3.000 vil deltage i legene og ser meget gerne, at frivillige også melder sig på banen.

Har du nogensinde hørt om disciplinerne Firehouse Cook Off eller Firetruck Challenge? Det er måske ikke lige noget, du finder på TV 2 Sport, men tager du til Nordjylland i sensommeren, har du alle muligheder for at blive klogere på reglerne i den slags dyster.

I starten af september er Aalborg Kommune nemlig vært for World Firefighters Games, WFG, der er en slags OL for brandfolk i hele verden.

Udover de mere fagspecifikke brand-

mandsdiscipliner er det nemlig også muligt til WFG at dyste i velkendte idrætsgrene som cykling, fodbold, svømning og tennis.

God stemning for arrangementet

Det er ikke nyt for Aalborg at afholde den slags arrangementer. Kommunen har tidligere huset bla. Gran Fondo, som er et løb for amatørcyklister, samt European Company Sport Games, hvor europæiske virksomheder dyster i forskellige discipliner.

”Vi har et ekstremt godt samarbejde med Nordjyllands Beredskab, hvor vi i årenes løb i forbindelse med nogle af de her events har inddraget beredskabet. Det gjorde også, at det lå mere til højrebenet at give sig i kast med et arrangement som WFG”, siger Keld Rud Nielsen, projektleder for Aalborg Events, som ligger under kommunen.

Han uddyber:

”Det havde været en noget anden snak, end hvis det var med nogle, som vi aldrig rigtig havde haft en dialog med. Så relativt

Aalborg bliver centrum for World Firefighters Games 2024.

hurtigt fandt vi ud af, at der faktisk var en god stemning og interesse i beredskabet for at få det til byen”.

Et udstillingsvindue mod verden

Legene har været afholdt siden 1990, hvor den første udgave blev afviklet i Auckland, New Zealand. Sidste gang WFG blev afholdt i Europa var i 2022, hvor Lissabon var værtsby.

”Det er et udstillingsvindue ud til resten af verden, som vi aldrig rigtigt har haft før.

Der er allerede tilmeldinger fra deltagere i Asien, Canada og Brasilien. Det har vi ikke tidligere oplevet, selvom vi også har været vært for den internationale kapsejlads The Tall Ships Races”, fortæller Keld Rud Nielsen.

Han håber, at et stort antal danske brandfolk, heriblandt frivillige og deltidsansatte, vil deltage i legene, når de nu bliver afholdt på ‘hjemmebane’.

Keld Rud Nielsens fornemmelse er, at der ikke er samme tradition for at deltage

WORLD FIREFIGHTERS GAMES

World Firefighters Games, WFG, er en international sportsbegivenhed for frivillige, heltids- og deltidsansatte brandmænd, ansatte i luftfartsbrandtjenesten og militært beredskabspersonale fra hele verden samt deres medrejsende familier.

Legene afholdes hvert andet år og forventer at tiltrække ca. 3.000 deltagende brandmænd (fuldtid, deltid og frivillige).

Til legene i Aalborg vil der være mulighed for at deltage i regulære og familiære idrætsgrene som fodbold, tennis samt badminton og publikumsvenlige discipliner, der tager udgangspunkt i brandmændenes profession som feks. Toughest Firefighter Alive og Bucket Brigade.

Toughest Firefighter Alive består af fire discipliner: Løb med brandslange, forhindringsbane, håndtering af stiger på tårn og trappeløb.

En stor del af konkurrencerne vil blive afholdt på de mange åbne pladser rundt i Aalborg.

Du kan læse mere om og tilmelde dig WFG ved at klikke/trykke på QR-koden her nedenunder eller bruge din smartphone til at scanne den.

GAMES VILLAGE

Games Village vil blive etableret ved Aalborg Havnefront og tæt på mange af sportsaktiviteterne. Her vil der være aktiviteter i hele arrangementsperioden.

Der er underholdning hver dag med forskellige typer musik, og der vil være mulighed for køb af mad og drikke.

Koncerterne vil være gratis og åbne for Aalborgs borgere.

i den slags konkurrencer som det f. eks. er tilfældet blandt kollegerne i Tyskland eller Australien.

”Det er måske noget med at få åbnet danske brandmænds øjne for, at der er sådan en hel underskov af sjove begivenheder, hvor man kan møde brandmænd fra andre lande og dyrke noget kollegialt på tværs af landegrænser og kulturer, mens

man samtidig dyster på venskabelig vis”, siger han.

Toughest Firefirefighter Alive til årsmøde

Keld Rud Nielsen mener, at de specifikke brandmandsdiscipliner nok vil være de mest interessante for publikum, så det er dem, kommunen forsøger at skabe noget inte-

resse omkring blandt aalborgenserne. Bl.a. derfor afvikles Danske Beredskabers Årsmøde 2024 i Aalborg den 10.–11. september 2024, samtidig med at byen er ramme for legene.

Årsmødet placeres på havnen i Aalborg ved siden af forhindringsbanen til en af de mest ikoniske brandmandsdiscipliner, der afvikles: Toughest Firefighter Alive.

T-shirt og hoodie til deltagerne

De specifikke brandmandsdiscipliner nok vil være de mest interessante for publikum, så det er dem, kommunen forsøger at skabe noget interesse omkring blandt aalborgenserne. Bl.a. derfor afvikles Danske Beredskabers Årsmøde

2024 i Aalborg den 10.–11. september 2024, samtidig med at byen er ramme for legene.

Keld Rud Nielsen

Der vil være mulighed for at møde udstillere og deltage i faglige oplæg til årsmødet, men hele konceptet vil blive planlagt efter at kunne passe ind, så man også kan deltage i og få oplevelser med WFG, skriver Danske Beredskaber i deres nyhedsbrev.

Det er dog ikke alle brandmandsdiscipliner, der kan placeres centralt i ‘Nordens Paris’.

F.eks. kommer Firetruck Challenge til at foregå på Køreteknisk Anlæg i Støvring. Keld Rud Nielsen kan se, at der er relativt mange, som har interesse i at deltage i disciplinen og håber, at publikumsinteressen også følger med.

Alle danske brandmænd, der deltager i WFG, får en T-shirt og en hoodie.

Beredskabet under

forskningsluppen

Hvilken rolle spillede civilberedskabet under Den Kolde Krig? Det spørgsmål bliver nu grundigt afdækket i et forskningsprojekt, som Aalborg Universitet og Koldkrigsmuseet REGAN Vest har fået støtte til.

Hvis du har været forbi Torvehallerne i København og på vejen dertil passeret parkeringskælderen på Israels Plads, har du nok ikke tænkt på, at den også i sin tid under Den Kolde Krig skulle tjene et formål som kæmpe beskyttelsesrum, der skulle beskytte et udsnit af københavnerne, hvis atombomben faldt ned over os.

I 1950’erne begyndte Civilforsvaret nemlig at etablere såkaldte Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB).

Et KOB kunne tjene et praktisk formål i fredstid og benyttes som beskyttelsesrum i krigstid. KOB blev typisk opført som parkeringskældre, hvor staten kompenserede en privat bygherre for den merudgift, det kostede at sikre rummet.

De blev bygget i en lang række danske byer; udover parkeringskælderen under Israels Plads i København er Busgaden i

Aarhus og Albani Torv i Odense faktisk også beskyttelsesrum.

Diskutere hvordan

vi håndterer risikoen

Med det verdensbillede, der har tegnet sig de senere år, er det interessant at se på, hvilke forholdsregler i stil med parkeringskældrenes dobbeltfunktion, der beredskabsmæssigt blev taget under Den Kolde Krig.

Det er netop dette beredskab, der nu skal undersøges nærmere i projektet ‘Atomkrig, risikorationaler og det civile beredskab i Danmark 1956-1979’, som Augustinus Fonden har støttet.

Formålet er at undersøge de forestillinger om risikoen ved en atomkrig, som lå bag den måde, beredskabet blev opbygget på. Netop spørgsmålet om risiko står centralt i projektet.

”Med et fokus på risiko får vi mulighed for både at analysere den datidige planlægning på samtidens præmisser og samtidig diskutere, hvordan vi i moderne samfund mere generelt håndterer risiko”, udtalte projektleder, lektor, ph.d. Marianne Rostgaard fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse, da støtten på 1,9 mio. kr. var faldet på plads.

Grave lidt dybere

Projektet er et tæt samarbejde mellem Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og Nordjyske Museer, som koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af.

“Det er et ønske om at få gravet lidt dybere, end man har gjort før og måske forstå sammenhængen i, hvordan beredskabet bliver skruet sammen under Den Kolde Krig. Hvad var det for nogle trusselsscena-

Parkeringskælderen på Israels Plads skulle også tjene et formål som kæmpe beskyttelsesrum under Den Kolde Krig.

FOTO: JENS DRESLING/POLITIKEN/RITZAU SCANPIX

Med et fokus på risiko får vi mulighed for både at analysere den datidige planlægning på samtidens præmisser og samtidig diskutere, hvordan vi i moderne samfund mere generelt håndterer risiko.

Analyse af angrebsvåbnenes virkninger imod byer og civilforsvarets mulighed for at afhjælpe eller begrænse opståede skader. Fra CivilforsvarsBladet 3/1971.

Forsiden på maj måneds udgave af CivilforsvarsBladet i 1971 viser inddelingen af landet i civile og militære regioner per 1. april det år. På kortet er de nye regionsgrænser optegnet med blåt, mens de tidligere grænser er angivet med sort streg.

Der er kun sikringsrum til en tredjedel af befolkningen, skriver CivilforsvarsBladet i september 1970.

Museumsinspektør på REGAN Vest, Bodil Frandsen, skal nu undersøge, hvilken rolle civilberedskabet spillede under Den Kolde Krig.

rier, man reagerede på? Hvad var det for en risiko, man skulle beskytte landet imod? Hvad byggede det på af videnskabelige data og af forestillinger og teknologier?”, fortæller museumsinspektør på REGAN Vest, Bodil Frandsen, begejstret, da jeg snakker med hende om forskningsprojektet over en kop kaffe og en sandwich.

Vi vil rigtigt gerne dykke ned i, hvad den enkelte civilregion havde af opgaver i tilfælde af, at der udbrød en krig.

Den skjulte planlægning

I Danmark opbyggede man fra slutningen af 1950’erne og frem et omfattende civilt beredskab i form af kommandocentraler på regions- og kommunalt niveau, depoter

ATOMKRIG, RISIKORATIONALER OG DET

CIVILE BEREDSKAB I DANMARK 1956-1979

Projektet er støttet som en del af Augustinus Fondens treårige indsats for Forskning i Kulturarv. I perioden 2021-2023 har fonden uddelt 90 mio. kr. til den humanistiske forskning i Danmark.

Projektet ledes af Aalborg Universitet – Institut for Politik og Samfund, hvorfra lektor, ph.d. Marianne Rostgaard (projektleder) og lektor, ph.d. Ivan Lind Christensen deltager.

Fra Nordjyske Museer deltager de to koldkrigshistorikere, afdelingsleder for Nyere tid, Ph.d., Bodil Frandsen og museumsinspektør, cand. Mag. Ulla Varnke Sand Egeskov, der begge har været dybt engagerede i arbejdet med at åbne regeringsbunkeren REGAN Vest som museum. Gruppen har tidligere udført omfattende forskningsarbejder sammen.

Projektet, der løber fra februar 2024 og to et halvt år frem og ledes af Aalborg Universitet, vil efter planen munde ud i udgivelsen af en række artikler, en bredt formidlende bog og en podcastserie om beredskabet og dets rolle i Danmark.

med forsyninger, nødhospitaler, som lå pakket ned klar til brug, man udpegede nødkirkegårde og meget andet.

Hele dette beredskab havde som formål at sikre det danske samfunds overlevelse i tilfælde af en atomkrig.

“Vi vil rigtigt gerne dykke ned i, hvad den enkelte civilregion havde af opgaver i tilfælde af, at der udbrød en krig. Der lå jo planer helt ned på borgerniveau. Det kunne omhandle vognmanden, der havde lige præcis det grej, der ville være rigtigt godt til at reparere jernbaner eller den skole, der blev inddraget til nødhospital”, siger Bodil Frandsen. Hun fortsætter:

“Det lag har i virkeligheden aldrig nogensinde været undersøgt. Det er sådan et svært lag på mange måder at arbejde med, fordi det var en sådan kunstig indskudt ting. Der fandtes jo ikke civilregioner i Danmark på det tidspunkt. Vi havde amterne som den største enhed, og de var lidt for små, så man lavede de her civilregioner. Men reelt var det ikke noget, der fungere-

de i en fredstid. De ville blive sat op i en krigssituation og så skulle de fungere”.

Podcast om beredskabet Forskerne vil helt lavpraktisk koncentrere sig om det, der hed Region 5 og som dækkede Fyn.

Det er efter Bodil Frandsen mening den civilregion, der har det mest velordnede arkiv og så er regionen rent logistisk set interessant, da der er en bro til den ene side og hav til den anden.

Projektet, der blev sat i gang i februar og løber to et halvt år frem, vil efter planen munde ud i udgivelsen af en række artikler, en bredt formidlende bog og en podcastserie om beredskabet og dets rolle i Danmark.

”Det er planen, at vi i serien vil tage ud til nogle af de steder, som på den ene eller anden måde var udpeget til at skulle indgå i beredskabet. Det kan være en af de regionale kommandocentraler. Men det kunne f.eks. også være en skole, som skulle være hjælpestation”, fortæller Bodil Frandsen.

Orienteringsplan for Nørrevangsskolen 1965; en forsimplet udgave efter original af Arkitekter M.D.A. Hermann Steudel & J. Knudsen Pedersen. Nørrevangsskolen var med sine 6.500 m2 en temmelig stor skole for lidt færre end 1.000 elever. Der skulle være plads til, at mange mennesker kunne opholde sig her, for omkring 12.000 københavnere skulle efter planen evakueres hertil, hvis krigen kom.

Kilde: Aarhus Universitet/danmarkshistorien.dk

Lære af historien

Hun håber, at forskningsprojektet munder ud i et resultat, som vil være brugbart i forhold til det trusselbillede, vi står overfor i dag.

“Ønsket er selvfølgelig et eller andet sted, at man kan kigge på det med nogle øjne, hvor man siger: ‘Hvis man kan lære noget af historien, hvad kan man så bruge det til?’. Man må sige, at det jo er blevet alt for højaktuelt. Der var ikke nogen af os, da vi skrev den her ansøgning, som var klar over, at det ville være helt så aktuelt, som det er. Og jeg tror heller ikke, at der var nogen, der havde håbet det”, slutter Bodil Frandsen.

Hun har desuden sammen med Ulla Varnke Sand Egeskov, der også har været dybt engageret i arbejdet med at åbne regeringsbunkeren REGAN Vest som museum, tidligere i år fået udgivet bogen ‘Hvis (atom) krigen kommer’, der bla. også handler om den skjulte planlægning under Den Kolde Krig (se side 8).

Civilforsvarets pjece ’Om at overleve’ fra 1983 indeholdt både informerende afsnit om våbentyper som f.eks. kernevåben samt afsnit om førstehjælp og brandslukning.

BF-Stævne inviterer alle frivillige til Frederikshavn

Beredskabsforbundet Region Nordjylland og Kreds Frederikshavn inviterer nu til BF-Stævne.

Så er tiden igen inde til, at vi samles på kryds og tværs, hvilket vi er mange, der har set frem til.

Beredskabsforbundet Region Nordjylland og Kreds Frederikshavn har glædet sig til at invitere frivillige fra hele landet til BF-Stævne fra 27. september til 29. september.

Indkvarteringen for Beredskabsforbundet vil finde sted på Abildgårdskolen, Abildvej 20, 9900 Frederikshavn. Ungdomsbrandkorps indkvarteres i FFK Hallen & Café, Flade Engvej 8, 9900 Frederikshavn.

Sekretariatet vil være åbent for indtjekning fra fredag den 27. september kl. 17.

Fællesskab med andre frivillige

Giv dig selv og dine kollegaer mulighed for at være sammen med andre frivillige fra hele Danmark; både under konkurrencerne og socialt samvær. Der er discipliner for enhver smag og som alle kan stille op i.

Alle discipliner har fået en update, så gå ikke glip af disse spændende udfordringer.

Musik for alle aldre

Prisen for denne fantastiske weekend er kun 650,- kr. pr deltager. Dette inkluderer morgenmad lørdag og søndag, frokost lørdag og middag til stævnefesten lørdag.

Til stævnefesten kan I se frem til skøn musik (live og DJ), som er for alle aldre.

Ved ankomst fredag aften kan der tilkøbes aftensmad i stævnecafeen for 100,- kr. pr person ved forudbestilling.

Bindende tilmelding med deltagerbetaling skal ske senest den 1. juli på konto nr. 9101 – 2010283216.

Tilmelding skal sendes til: bfstaevne@gmail.com

Der vil ikke være mulighed for tilmelding efter den 1. juli 2024.

Vil I høre mere om stævnet, har specielle ønsker, eller mangler I informationer af nogen art, er I velkomne til at kontakte os.

Du kan læse mere om stævnet og tilmelde dig ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Tekst: Lene Schade, sekretær, BF-Stævne Region Nordjylland

BF-Stævne 2024 Frederikshavn

PROGRAM

Fredag

17:30 Check-in i sekretariat på Abildgårdskolen, Abildvej 20, 9900 Frederikshavn

18.00 Stævnecafé, Abildgårdskolen, åbner.

18.00 Musik i Stævnecafé.

18.00 Besigtigelse af stævneplads og dommermøde.

18.30 – 21.00 Bespisning i Stævnecafé, Abildgårdskolen.

01.00 Stævnecafé, Abildgårdskolen lukker.

Lørdag

06.30 – 08.30 Morgenmad i Stævnecafé, Abildgård skole.

08.00 Sekretariat på stævnepladsen åbner.

08.00 Holdlederinstruktion ved baner.

08.30 – 08.45 Deltagerne tager opstilling på ceremonipladsen, græsplænen på Abildgårdskolen.

08.30 Musikkorpset og fanerne mødes på p-plads, græsplænen på Abildgårdskolen.

09.00 – 09.45 Åbningsceremoni på ceremonipladsen.

10.00 Konkurrencer startes.

10.00 Cafeteriet, FFI Fodboldvej, åbner.

11.00 – 14.00 Frokost i Cafeteriet, FFI Fodboldvej.

17.00 Konkurrencerne afsluttes og stævnepladsen lukker.

18.00 Cafeteriet, FFI Fodboldvej, lukker.

18.30 DJ åbner stævnefesten på Abildgårdskolen.

19.00 Spisning, UIB og BF.

20.30 Uddeling af Goodwillprisen.

21.00 Der spilles op til dans.

21.00 Ungefest går til FFK Centeret.

00.00 Mulighed for køb af natmad.

01:00 Stævnefest og ungefest lukker.

Søndag

07.00 – 09.00 Morgenmad i Stævnecafé, Abildgårdskolen.

09.30 – 09.45 Deltagerne tager opstilling på ceremonipladsen, græsplænen på Abildgårdskolen.

10.00 – 11.00 Afslutningsceremoni på ceremonipladsen.

Ret til ændringer forbeholdes.

Du kan læse mere om stævnet ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Claus har stor respekt for DE

LUMSKE NATURBRANDE

Kombinationen af Rømøs særlige natur og de mange turister giver jævnligt udrykning til naturbrande - den største i mange år foregik 14. juni sidste år.

Holdleder Claus Kjemtrup var ikke i tvivl om alvoren, da han den 14. juni sidste år kørte med udrykning mod et sommerhusområde på den sydvestlige del af Rømø:

”Man kunne se masser af tung, tyk røg fra området - det var tydeligvis ikke bare en busk, der var ild i”, fortæller holdlederen, som også er 2. vicekredsleder i Beredskabsforbundets Tønderkreds.

Alarmen var gået klokken 11.36 på denne junidag, der bød på flot vejr og en frisk vind fra vest.

Claus Kjemtrup og hans brandfolk fra Rømø Frivillige Brandværn nærmede sig varsomt stedet i automobilsprøjten, og med højtryksslanger kæmpede de for at holde ilden væk fra sommerhusene på stedet. Garagen ved siden af det ene sommerhus var overtændt, og kun ved hårdt arbejde og en god portion held spredte ilden sig ikke til huset.

Holdt skansen i 20-25 minutter

”Der var ikke kommet regn i næsten tre uger, så alt var knastørt. Vi kunne se, hvordan ilden på kort tid gik fra at være i mands-

med flere. Flere end 120 brand- og redningsfolk var i aktion.

”Det var en fryd at høre sirenerne, da Skærbæk ankom som de første”, erkender Claus Kjemtrup med et smil.

Lumsk og uberegnelig

Naturbranden, den største af sin art på Rømø siden 2010, viste med al tydelighed, hvor lumsk og uberegnelig den type brand kan være. Vinden kan føre gløder på afveje, og grankogler kan ifølge holdlederen ’sprænge’ i varmen og sprede ilden overraskende langt væk.

”Folkene fra Bredebro oplevede, hvordan der pludselig startede en punktbrand i noget vegetation et godt stykke væk fra den øvrige ild. Skærbæk opdagede, at der var ild i et stråtækt sommerhus, som desværre ikke kunne reddes. Der var ilden sprunget omkring 70 meter - så er det altså svært”, konstaterer Claus Kjemtrup.

Han tilføjer, at brandfolkene ved en anden lejlighed har prøvet at køre omkring 40 kilometer i timen i hedelandskab, og alligevel kunne ilden ’holde trit’ på grund af kraftig vind.

Jætteindsats af alle

Var du så ikke lidt bekymret undervejs den 14. juni?

Naturbranden, den største af sin art på Rømø siden 2010, viste med al tydelighed, hvor lumsk og uberegnelig den type brand kan være.

højde til at nå op i 10-15 meter over trætoppene”, beretter han.

I hvad der føltes som meget lange 20-25 minutter holdt Rømø-brandfolkene stand, indtil kavaleriet ankom, bl.a. i form af Falck Skærbæk, brandværnene fra Bredebro, Højer, Løgumkloster, Beredskabsstyrelsen

”Det nåede jeg ikke rigtig at tænke over... umiddelbart nej. Men man skal være ekstremt opmærksom og forsigtig, når det gælder naturbrande - hvor er ilden, hvad retning har den etc.? Hvis det går helt galt, må man jo kappe slangerne og komme væk i en fart”, fastslår holdlederen.

Ved midnatstid, efter 12 timers indsats, kunne han og kollegerne endelig puste ud og gøre status på brandstationen i Rømø Kirkeby.

”Vi var trætte, men også helt høje over det fantastiske samarbejde mellem de forskellige enheder. Hele 15 træsommerhuse havde tegn på, at ilden havde været endda meget tæt på, så at ’kun’ ét som-

Til daglig er Claus Kjemtrup ansat ved Forsvaret som radaroperatør. Han har været brandmand og siden teknisk leder/holdleder på Rømø siden 2002. Han er 2. vicekredsleder og førstehjælpsmand/samarittervagt hos Beredskabsforbundets Tønderkreds.

LÆREBOG OM HÅNDTERING AF NATURBRANDE

De seneste år har budt på en stigende tendens i antallet af naturbrande i Danmark, og med et varmere og mere omskifteligt klima vil tendensen sandsynligvis fortsætte.

Nu udgiver Beredskabsstyrelsen en lærebog om håndtering af naturbrande. Det er første gang, der udgives en lærebog på dansk med udgangspunkt i danske forhold.

Bogen er skrevet af Kent Ballhorn, der er uddannelsesbefalingsmand ved Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse.

”Jeg har beskæftiget mig indgående med naturbrande de seneste knap ti år, og jeg har hentet inspiration i teorier og praksis i bl.a. Tyskland, Sverige og USA. Mit håb er, at det samlede danske redningsberedskab kan drage nytte af bogen”, siger Kent Ballhorn.

Lærebogen er henvendt til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen, men kan også være relevant f.eks. for myndigheder og organisationer inden for naturpleje samt for andre, der arbejder i eller omkring naturarealer.

Du kan downloade den ved at klikke/trykke på QRkoden her eller bruge din smartphone til at scanne den.

Naturbrande kan ulme nede i skov- eller hedebunden i lang tid.

PRIVATFOTO

merhus og en garage blev flammernes bytte, det er vi faktisk stolte over”, understreger Claus Kjemtrup.

Kan ulme i dagevis

Noget af det mest lumske ved naturbrandene er, hvordan de kan ulme nede i skoveller hedebunden i lang tid. Således var der hele tre efterslukninger i dagene efter naturbranden i juni.

”Nogle gange må vi grave halvanden meter ned i skovbunden for at slukke ildlommer. Her er jordspyd en kæmpe hjælp, som redder os for mange timers arbejde. Droner med termisk udstyr er også guld værd; de finder lommer, man ikke selv kan se”, siger holdlederen og roser samarbejdet med droneberedskabsfirmaet MEKS i Aabenraa.

10-15 gange om året

Rømøs plantager, hedelandskaber og nåleskov - kombineret med enormt mange turister og flere end 1.600 sommerhuse - er en lidt udfordrende cocktail hvad angår naturbrande.

”Vi rykker typisk ud til natur-/hedebrande 10-15 gange om året. Som regel når det ikke at udvikle sig, men det er jo kun, fordi vi er hurtigt på stedet”, siger holdlederen, som ikke altid er så imponeret over turisternes omtanke.

Gløder fra grillkul eller aske fra brændeovne er - sammen med flasker i skovbunden - nemlig baggrunden for langt de fleste brande i naturen.

”Der står askespande i langt de fleste sommerhuse. Men nogle tømmer lige askeskuffen under grangrene, når de skal hjemad lørdag. Så kan det ligge og ulme indtil mandag eller tirsdag, hvor vinden lige er i den rigtige retning og kommer ind under træet - og så siger det puf!”

Nær fatalt for fire unge

Men der er også andre faremomenter. Nogle smider cigaretskod. Nogle camperer ulovligt og laver bål eller starter gasblus, og andre ynder at lave et ’hegn’ af grene og kviste rundt om deres sommerhusgrund.

”Det ser jo hyggeligt ud, men det kan nærmest være en brandfælde, hvor man lukker sig selv inde, så det påtaler vi, når vi ser det. På et tidspunkt var der gået ild i sådan et kvashegn, og hvis ikke en morgenduelig nabo havde opdaget det, så tror

jeg, fire unge mennesker, som sov tungt efter en festlig aften, var brændt inde”.

En brandvarm katalysator på en bil eller sågar bare en almindelig udstødning kan også være nok til at sætte fut i naturen, oplyser Claus Kjemtrup.

Godt med ny lærebog

Rømø-brandmanden er meget positivt stemt over for den nye lærebog om hånd-

tering af naturbrande i Danmark, som Beredskabsstyrelsen netop har udgivet.

”Jeg har læst den med stor interesse og synes, den er rigtig god. Mange af anbefalingerne bruger vi nok allerede, men der var også ny inspiration - og det vigtigste er måske, at lærebogen kan give os alle et fælles sprog omkring naturbrande, en fælles ramme at arbejde i”, påpeger han.

KILDE: BEREDSKABSSTYRELSEN.

Grankogler kan ifølge Claus Kjemtrup ’sprænge’ i varmen og sprede ilden overraskende langt væk.

Flyvende start for BorgerBeredskabet

Foto: Muvifo, Lasse Lysholt Kinnunen

BorgerBeredskabets kerneopgave – at uddanne borgere, så de bliver mere selvhjulpne i forbindelse med kriser og ulykker - er ved at tage fart.

Der er sket en holdningsændring i befolkningen. Hvor flere før trak på smilebåndet, tager mange det nu alvorligt, når det handler om at kunne klare sig selv.

Medierne har siden starten af februar i år intenst dækket BorgerBeredskabets kurser.

Og her i starten af året har der været godt 8.000 tilmeldinger til kurserne. Til sammenligning var tallet hele sidste år lidt under 8.000, så starten af året har været flyvende.

Har du lyst til at melde dig som frivillig underviser i BorgerBeredskabet, kan du klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Forplejning og indkvartering i en opdateret version

De frivillige i Horsens gennemgik i efteråret stabsstøtteuddannelsen modul 8 omhandlende indkvartering. Her fortæller beredskabsdirektør Mads Henriksen fra Sydøstjyllands Brandvæsen, hvordan det er gået.

”Service og Beredskabs frivillige i logistikenheden har i efteråret gennemført modul 8 i Stabsstøtte og Teknisk Service.

I tæt samarbejde med Sydøstjyllands Brandvæsen, der er ansvarlig for opgavens udførsel jævnfør Beredskabsloven, er hele konceptet omkring indkvartering blevet opdateret.

Det betyder blandt andet, at man nu opretter evakueringscentre i stedet for indkvarteringscentre. Logistikenheden (tidligere hed de FILO) er blevet undervist i STS modul 8 med tidligere anvendte termer og

Holdet der i efteråret 2023 har gennemført 2023-versionen af STS modul 8.

Brandsikker brunch i boligforeningerne

Tekst: Betina Foget | Beredskabsforbundet

Foto: Muvifo, Lasse Lysholt Kinnunen

Sidste år deltog knap 1.000 kursister på et af BorgerBeredskabets kurser i brandsikkerhed. Der er brug for, at endnu flere bliver brandsikre, da brandvæsenet rykker ud til brande i private hjem ca. 3.000 gange om året.

BorgerBeredskabet har netop færdiggjort en ny version af kurset Kriseparat Brand. Der er pt. et samarbejde i gang med ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsention, hvor BorgerBeredskabet både har udviklet et Kriseparat Brand-kursus og e-læring.

Det skal udbredes via bestyrelserne for de enkelte boligforeninger og det bliver pt. afprøvet i flere af dem.

Kurset består bl.a. af en tipskupon, hvor kursisterne gennem forløbet skal svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene bliver affødt af en film, ’Brandsikker brunch’, hvor det der på overfladen ser ud som en hyggelig familie-komsammen ender grueligt galt.

Filmen indeholder både humor og eftertanke.

Har du lyst til at gøre boligerne rundt om i Danmark mere brandsikre, kan du melde dig som frivillig underviser i BorgerBeredskabet.

Du kan klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

begreber, men også nye ord og ny viden har fundet vej til logistikenhedens værktøjskasse.

Der er f.eks. blevet undervist i ABA-anlæg, spontanfrivillige, GDPR og defusing på en måde, der favner den virkelighed, man møder i dagens Danmark.

Også på materielsiden er der sket en opgradering, hvor de gamle PLYFA-kasser og deres indhold er skiftet ud med nyt materiel – f.eks. har vi nu mulighed for at tilbyde opladning af evakuenternes telefoner og tablets.

I løbet af foråret uddannes yderligere personel fra logistikenheden i tilsvarende uddannelse, så vi er knivskarpe og robuste på at løse opgaven med oprettelse af evakueringscentre”.

En ny udstilling på koldkrigsmuseet Langelandsfortet sætter fokus på det civile beredskab under Den Kolde Krig.

Du kan læse mere om udstillingen på side 4-9.