FRIVILLIG | Beredskab NR. 1/2023

Frivillig NR. 1 / 2023

BEREDSKAB

Lys over beredskabet

BorgerBeredskabet på efterskole Frivillig nr. 1 • 2023

1

FRIVILLIG Beredskab Nr. 01 / 2023 ISSN 2794-3429 (Papir) ISSN 2794-3437 (Online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

04

Redaktion: • Sune Schønnemann Region Hovedstaden • Janni Hedegaard Jensen Region Syddanmark • Lene Schade Region Nordjylland FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer 6 gange om året.

FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab.

Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu..

FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer - hvis man på bfmedlem.dk har angivet, at man gerne vil modtage en mail.

Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send ide, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Benny Thomsen og Tina Lytken tog i december uniformen på og kørte til Billeshave Efterskole i Middelfart på Fyn for at undervise eleverne i at være kriseparate.

(Foto: Tom Kampman) Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

16

Kommentar fra præsidiet 03

Vi skal være med til at tage vores del af ansvaret

Beredskabsforbundet 04 10 12 26 21 36

Lys over Beredskabet Lydbølger fra Beredskabsforbundet Nemmere at melde sig som frivillig Planen for at nå målene Ultimativ test venter brandfolk Gribskov vil forebygge brande

BorgerBeredskabet 16

BorgerBeredskabet på efterskole

BlivBrandmandNu 32

Jeg har ikke noget imod at udstille mig selv

Kort Nyt

22 Nytårsparoler rundt om i landet Horsens Service og Beredskab ruster sig 23 Nyt liv til trailer i Syddanmark 24 Vil forbyde PFAS-holdigt brandslukningsskum Ny sammenlagt kreds i Hovedstaden 25 Nyrække Kolding

32

Af Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Vi skal være med til at tage vores del af ansvaret

R

IGTIG GODT NYTÅR

År 2022 blev året, hvor vi i første omgang troede vi kunne ånde lettet op efter en alvorlig sundhedskrise, som trak store veksler på alles udholdenhed og ikke mindst skabte et socialt vakuum - også i frivilligheden.

Men nærmest før vi kom i gang med at lukke ned for kriseberedskabet efter coronakrisen, brød en ny krise ud med krigen i Ukraine.

En krise som i Beredskabsforbundet har optaget os alle. Er den kolde krig kommet tilbage, og er den endda blevet en varm krig, hvor vi igen bliver vidner til død og ødelæggelser?

Svaret er nok desværre ja, som tiden skrider frem. Heldigvis er der fred og ingen fare i vores lille land. Men det påvirker os alligevel meget.

Vi kæmper nu ikke bare med en energiog inflationskrise, men også med risikoen for økonomisk recession og corona har ikke helt sluppet taget i os.

Ydermere står vi nu også i den situation, at Danmark kan løbe tør for strøm, og vi må gøre brug af kontrollerede strømafbrydelser. Derfor skal vi også spare på el og varme i alle danske hjem.

I Beredskabsforbundet skal vi mere end nogensinde være med til at tage vores del af ansvaret. Vi skal arbejde hårdt for at fastholde og motivere frivillige til at tage ansvar, hvis det bliver nødvendigt.

Igen får vi brug for at hjælpe hinanden med at tackle krisen og tage de gode og nødvendige beslutninger, som vil føre os bedst muligt igennem den nye krise.

Vi skal bruge frivillige i de kommunale og statslige beredskabers operative afde-

Vi skal arbejde hårdt for at fastholde og motivere frivillige til at tage ansvar, hvis det bliver nødvendigt.

linger og ikke mindst skal vi bruge undervisere, der kan medvirke til at undervise den danske befolkning i at klare sig selv i en tid, indtil alting igen bliver normaliseret.

Er du den nye underviser eller kender du nogen, så tøv ikke med at kontakte landssekretariatet. Der er brug for alle gode kræfter.

Frivillig nr. 1 • 2023

3

4

Frivillig nr. 1 • 2023

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Tom Kampman og Forsvarsministeriet

Lys over

beredskabet

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen lagde i sin tale ved nytårsgudstjenesten i Holmens Kirke i København vægt på, at der i endnu højere grad end tidligere er brug for et beredskab herhjemme.

M

ånen var næsten fuld, som den hang der over Holmens Kirke den første fredag i 2023 inden Beredskabsforbundets årlige nytårsgudstjeneste.

Et nyt år er altid fyldt af forhåbninger; et ønske om, at netop det her år vil vise sig at være bedre end det forrige.

Præsten Jakob Holm, der stod for aftenens prædiken, mindede os dog alle om, at selvom vi er gået ind i det nyt år, betyder det ikke, at flere ting i tilværelsen med ét ændrer sig. ”Også i år har vi en ukuelig tro på det nye år, og det har vi helt uagtet det ube-

stridelige faktum, at dette nye år om en uges tid eller to ligner det gamle til forveksling. Og at vi trofast vil vandre og træde i det gamle spor og genoptage de dårlige vaner i overmorgen. Og at vi ikke selv bliver yngre, selvom året bliver det”, sagde Jakob Holm fra prædikestolen til forsamlingen af unge og ældre fra beredskabet.

Fakkelallé foran kirke

Inden selve gudstjenesten havde de unge brandkadetter dannet en fakkelallé, og Beredskabskorpsets Musikkorps under ledelse af Line Vittrup Simonsen havde spillet sig varme i januarkulden.

Frivillig nr. 1 • 2023

5

Beredskabsforbundets Musikkorpset spillede inden gudstjenesten.

Men selvom præst Jakob Holm i sin prædiken henviste til, at alt alligevel ikke er så anderledes i det nye år, var vi nok en del, der følte, at forandringer har der været en del af, inden vi kom ind i 2023.

Inflation og energikrise er blevet dagligdagsord og i årets sidste måned i 2022 var en historisk regering blevet en realitet.

En regering dannet hen over midten af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Det var derfor en relativ ny forsvarsminister, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, der stod for at holde talen i Holmens Kirke.

Han lagde i sin tale vægt på, at der i endnu højere grad end tidligere er brug for et beredskab efter Ruslands invasion af nabolandet Ukraine.

6

Frivillig nr. 1 • 2023

Beredskabet sikrer tryghed

”Den fredelige tilstand i Europa, som mange af os havde vænnet os til og måske også taget for givet, blev udskiftet med usikkerhed. Og det er lige præcis hér, at det I gør, er så centralt for os allesammen. Som brandog redningsfolk er I en helt central del af samfundsberedskabet i Danmark, som sikrer tryghed blandt os borgere”, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Han fortsatte: ”Hver eneste gang, I snører støvlerne og tager uniformen på, så bidrager I til at skabe tryghed. Vi så det senest nytårsaften, hvor I som altid var klar til at rykke ud – 942 udrykninger alt i alt”, påpegede forsvarsministeren, der fremhævede de frivillige beredskabsfolk som en inspiration for mange i Danmark.

Der var traditionen tro fane-indmarch til gudstjenesten i Holmens Kirke.

Forbundets præsident, Jan Johansen, bød velkommen til de fremmødte og gav ordet videre til forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.

Peter Lange fra Region Hovedstaden (tv.) og Mathias Klysner Sørensen i samtale inden gudstjenesten.

Beredskabsforbundets direktør, Carsten Iversen (th.) havde selskab af den nye forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen henviste i sin tale til vigtigheden af det danske beredskab.

Billeder fortsætter på næste opslag.

Frivillig nr. 1 • 2023

7

De unge brandkadetter havde inden gudstjenesten dannet en fakkelallé.

Den nye forsvarsminister stillede op til foto-session efter gudstjenesten.

Opstilling foran Holmens Kirke i København.

Beredskabsskabsforbundet fejrer hvert år det nye år med en nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke i København.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen fremhævede beredskabets betydning i Danmark.

8

Frivillig nr. 1 • 2023

BEREDSKABSFORBUNDETS NYTÅRSGUDSTJENESTE Hvert år fejrer Beredskabsforbundet det nye år med en nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke sammen med frivillige fra hele landet og samarbejdspartnere fra Folketinget, beredskabet, ungdomsbrandkorps, politi, Falck og Hjemmeværn.

Frivillig nr. 1 • 2023

9

Tekst: Peter B. Lange, viceregionsleder i Region Hovedstaden | Foto: Colorbox og Jakob Ranum

Lydbølger

fra Beredskabsforbundet Region Hovedstaden står bag en ny podcast. Første episode handler om planlægning og afvikling af årsmødet.

I

løbet af de seneste 10 år har danskernes podcastlytning bevæget sig fra stort set ingenting til at blive en fast medievane for hver tredje dansker.

Grunden til at podcastlytning er blevet mere udbredt skyldes, at du ikke længere er bundet til at sidde foran højttaleren.

Podcasten kan følge dig, hvor du end er, når du har hovedtelefoner på. Du kan derfor lytte, mens du kører, dyrker sport eller laver praktiske opgaver derhjemme.

Podcast som pilotprojekt

Nils Bloch (th.) i samtale med viceregionsleder i Region Hovedstaden Peter B. Lange.

10

Frivillig nr. 1 • 2023

I Region Hovedstaden arbejder vi hele tiden med vores kommunikation. Hvordan når vi bedste vores medlemmer? Hvordan når vi bedst vores kredsledere? Vi bruger BF Medlem-platformen og e-mails; vi bruger Facebook og fysiske møder.

Inspireret af det efterhånden meget store udbud af podcasts, syntes vi i Region Hovedstaden også, at det var værd at prøve lydmediet.

Vi besluttede at gå med en fuld professionel model med såvel en vært som en lydtekniker.

Vi ser det som et pilotprojekt og udfø-

rer det i tæt samarbejde med landssekretariatet. Hvis det viser sig at være et godt medium, vil det være naturligt at gøre det til en platform for hele Beredskabsforbundet.

Episode om årsmøder

Der er indtil nu udgivet en episode af Beredskabsforbundets podcast. Den handler om det gode årsmøde.

Det gode årsmøde planlægges og afvikles i et tæt samarbejde mellem kredslederen og dirigenten.

Men hvad skal der til for at få et godt årsmøde? Og hvorfor er det vigtigt med gode årsmøder?

I premieren på Beredskabsforbundets podcast taler vært Nils Bloch med viceregionsleder Peter B. Lange fra Beredskabsforbundets Region Hovedstaden om dirigentens og kredslederens rolle i såvel planlægning som afvikling af årsmødet.

Andre kan få gavn af episoden

Regionsledelsen i Region Hovedstaden har deltaget i mange kredsårsmøder, og har lært af og lyttet til de bedste.

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Podcasts om beredskab SÅDAN HØRER DU BEREDSKABSFORBUNDETS PODCAST • Du kan lytte til podcasts fra smartphone, computer eller tablet. Du skal have et program til at afspille podcasts.

• Du kan hente programmerne fra App Store på din iPhone og fra Google Play til din Android mobiltelefon.

• Hvis du har en iPhone, vil du allerede have en app installeret, der hedder Podcasts. Den kan du bruge til at lytte med.

• På en Android-telefon kan du f.eks. hente app’en Google Podcasts.

• Du kan også høre podcastserien på streamingtjenesten Spotify på din telefon eller på din pc med den her QR-kode.

Når du nu alligevel har fået hovedtelefonerne på, får du her en hurtig oversigt over podcasts, der handler om beredskab i Danmark.

FORSVARSPODCASTEN

Folk & Sikkerhed udgiver med jævne mellemrum podcasts, der sætter fokus på aktuelle emner inden for beredskabs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

I serien finder du bla. episoden ’Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet´.

Producent: Folk & Sikkerhed

COURAGE

Serien giver dig inspiration fra ledere, der har udvist mod, kreativitet og nysgerrighed i deres lederskab eller andre steder.

I femte episode fortæller Beredskabsforbundets direktør Carsten Iversen om, hvilke krav det stiller at være leder af en organisation for frivillige beredskabsfolk.

Producent: Morten Brünning Brøgger

FRONTLINJEN

På den baggrund satte Peter og hans kollega Helle Seifert sig for på vegne af og i samarbejde med regionsledelsen at udarbejde en manual til dirigenter.

Ud fra dette arbejde får Nils Bloch en samtale med Peter med gode råd til såvel planlægning som afvikling af årsmødet.

Beredskabsforbundets årsmøde kan sammenlignes med generalforsamlingen i en forening, så selvom du ikke er frivillig i redningsberedskabet vil du kunne have gavn af episoden, der blandt andet handler om årsmødets betydning for tilliden til organisationen.

Det har særligt betydning, hvis foreningen får tildelt offentlige midler.

Tidl. reserveofficer Peter Ernstved Rasmussen tager dig med hele vejen fra den yderste militærpost og ind i de politiske baglokaler.

Beredskabsforbundets præsident Jan Johansen og tidl. beredskabschef på Bornholm, Johnny G. Larsen, har medvirket.

Producent: Radio4

RISIKO RADIO

Podcast til dig, der arbejder med beredskab, krisehåndtering, risikostyring eller sikkerhed.

De to værter, Tomas Hellum og Michael Sjøberg diskuterer aktuelle problemer samt giver konkrete værktøjer og råd.

Producenter: Tomas Hellum og Michael Sjøberg.

Frivillig nr. 1 • 2023

11

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet | Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Nemmere at melde sig som

FRIVILLIG Blivfrivillignu.dk har samlet alle frivilligenheder, så aspiranter fremover kun behøver at gå ind på en portal for at melde sig.

D

et skal være nemt, når du vil tilmelde dig som frivillig. Der skal helst ikke være for mange klik og snørklede menuer. Det er på den baggrund, at den nye portal blivfrivillignu.dk er kommet til verdenen.

Her er alle frivilligenheder nemlig samlet, så opmærksomheden kun er rettet mod en portal for dem, der står overfor at skulle melde sig. ”Portalen er budskabsbringeren, men det er stadig de enkelte frivilligenheder,

12

Frivillig nr. 1 • 2023

som står for rekrutteringen”, siger senior konsulent i Beredskabsforbundet, Henning Skallebæk.

Direkte kontakt til frivilligenheden

Når du klikker ind på portalen, bliver du i første omgang mødt af et slideshow med frivillige, der giver nogle eksempler på, hvad du kan være med til.

Det kan være som brandmand, underviser eller inden for forplejning og klima.

Det er også på portalens forside, du fin-

der en markant orange ”knap”, som vil lede dig hen til den frivilligenhed, der passer til dig.

Her kan du markere, hvilken region du hører til og inden for hvilket fagområde, du ønsker at ønsker at være frivillig. Der er otte fagområder, der kan vælges imellem.

Når der er blevet markeret i de to felter, vil valgmulighederne dukke op.

Du kan så klikke på den frivilligenhed, som har din interesse og derfra vil du komme direkte ind på en side, hvor du kan skri-

FAKTA Du kan bruge den her QR-kode på din telefon, hvis du vil kigge nærmere på blivfrivillignu.dk. Og du må også meget gerne sprede ordet om den nye portal.

ve direkte til den kontaktperson, som står for rekrutteringen.

Baggrundsstof om fagområderne

Hvis den frivillige aspirant har brug for mere baggrundsmateriale, inden vedkommende melder sig, er det også på portalen muligt at gå på opdagelse i de otte fagområder.

Her står der lidt om de enkelte områder og tydelige ikoner markerer hvilke kompetencer, som kommer i spil inden for områderne.

Frivillig nr. 1 • 2023

13

Det er også muligt at læse nogle bidrag fra frivillige, som fortæller hvad det betyder for dem at være en del af en enhed.

Erfaringer fra frivillige

En af de frivillige, som fortæller sin historie på blivfrivillignu.dk er Maiken Østergaard Pedersen, som er frivillig i Nordvestjyllands Brandvæsens frivilligenhed.

Hun fortæller bl.a. det her om sit arbejde: ”Som person brænder jeg for at hjælpe andre og ser frivilligheden som en mulighed for at gøre dette på en anderledes måde, end jeg gør i min hverdag. Desuden har jeg stor interesse i at dygtiggøre mig sammen med ligesindede kollegaer i de forskellige specialer – samt udveksle erfa-

ring fra alle vores forskellige baggrunde”, siger hun og fortsætter: ”Jeg motiveres af, at vi i fællesskab yder en indsats, hvor der er plads til udvikling og et godt socialt fællesskab. Det oplever jeg i frivilligenheden ved Nordvestjyllands Brandvæsen”.

Annoncering for lokale arrangementer

Der er også en side på blivfrivillignu.dk, hvor du kan finde de mest almindelige spørgsmål ift. at være frivillig (FAQ).

Det er her, vi finder svar på spørgsmål som ’Hvilke fysiske krav skal jeg leve op til som frivillig?’ og ’Skal jeg bo og arbejde tæt på stationen?’. Relevante spørgsmål, det er nemt at finde et hurtigt svar på.

Et andet menupunkt er ’Kampagner’. Her vil de enkelte enheder have mulighed for at annoncere lokale arrangementer – f.eks. hvis en enhed holder en informationsaften for nye frivillige.

14

Frivillig nr. 1 • 2023

Tekst: Marianne Kjær | Foto: Marianne Kjær og Benthe Petersen

Der blev fejet igennem i Frøslev I Barak H1 i Frøslevlejren i Sønderjylland finder du Beredskabsforbundets informations- og udstillingsbarak. I februar besluttede en række frivillige fra Region Syddanmark at gøre rent i lokalerne. Her fortæller regionsledelsesmedlem Marianne Kjær om weekenden, hvor der blev sat skik på Barak H1.

V

i var syv frivillige, der var blevet enige om, at vi gerne ville hjælpe med rengøring og oprydning i H1, inden de skal åbne dernede igen 1. april.

Så vi mødtes fredag eftermiddag, hvor vi fik en snak med Laila Sølvhøj, der står for barakken, om hvad hun gerne ville have lavet.

Vi fik det hele skrevet op og gik så lige så stille i gang efterhånden som alle ankom, hvorefter aftenen blev brugt på hygge og socialt samvær.

Lang liste at kaste sig over

Lørdag stod vi op, fik fælles morgenmad og derefter fordelt opgaverne, så vi kunne komme i gang.

Her var vi også så heldige at få hjælp fra tre, som kom på ”visit”. Så der var heldigvis flere hænder til at arbejde.

Barak H1 i Frøslev er jo stor, så listen var lang; bl.a. støvsugning, tørre støv af, vaske vinduer, banke puder, fjerne spindelvæv, flytte lamper, sætte håndtag på skabe, sortere møbler, fjerne affald, skifte komfur, damprense badeværelser, sætte

persienner op og gøre klar til nye køkkengulve.

Så der var nok at gå i gang med.

Fut i fejemøget

Men her var bestemt også plads til sjov og ballade, sang og hygge indimellem arbejdet, hvilket betød, at tiden bare fløj afsted.

Og så selvfølgelig de tre faste pauser; morgenmad, frokost og aftensmad.

Lørdag aften var vi ”brugte”, så her var vi noget matte i sokkeholderne.

Kortene kom frem, og der blev spillet og hygget. Men det blev ikke sent, inden dynerne kaldte på os alle.

Vender tilbage næste år

Søndag efter morgenmaden var vi så klar til at få de sidste opgaver på listen streget ud, så vi kunne slutte af med fælles frokost og sige tak for en supergod weekend.

En weekend med grin, snak, sjov, mad, sang, spil, socialt samvær, oprydning og rengøring. Det kunne ikke blive meget bedre.

Og der er bestemt ingen tvivl om, at vi helt sikkert kommer igen næste år.

FAKTA På udstillingen i Barak H1 får du et indblik i, hvordan redningsberedskabet har ændret sig gennem tiden fra 1929 og frem til i dag.

Du kan blandt andet se udviklingen fra den gamle vægter over branden på Christiansborg Slot via Statens Civile Luftværn, Civilbeskyttelsens Udrykningstjeneste (CBU) og Civilforsvaret (CF) frem til nutidens redningsberedskab med omtale af: • CBU-korpset, Civilbeskyttelsens Udrykningskorps, en national beredskabstjeneste – senere det statslige CF-korps – med udrykningsenheder fordelt over hele landet til indsats under krig og katastrofer • De ”Blå Piger” – frivillige kvinder der indgik i CF-korpsets enheder i perioden 1948-1953 • DKB – Danske Kvinders Beredskab, landsorganisation for frivillige kvinder i Civilforsvaret, 1940-1990.

• Det kommunale brandvæsen og civilforsvar • Beredskabsstyrelsen og dens enheder til indsats under katastrofer i ind- og udland.

Det er gratis at besøge udstillingen.

Frivillig nr. 1 • 2023

15

16

Frivillig nr. 1 • 2023

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

Kriseparat Ung er målrettet unge fra 7.- 10. klasse. Kurset inddrager emner fra de unges liv, som de nemt kan relatere sig til og de noget større emner, som f.eks. brand og terror.

BorgerBeredskabet

PÅ EFTERSKOLE Benny Thomsen og Tina Lytken tog i december uniformen på og kørte til Billeshave Efterskole i Middelfart på Fyn for at undervise eleverne i at være kriseparate.

D

er er skruet godt op for rapperen Offset på sound-boksen i spisesalen på Billeshave Efterskole. Den står på franske hotdogs, og der er trængsel foran pølserne og dressingen.

To personer skiller sig klart ud oppe ved tag-selv bordet. Den karakteristiske blå uniform med Beredskabsforbundets logo er ikke et normalt syn på efterskolen i Middelfart på Fyn. Benny Thomsen og Tina Lytken danner privat par og tager ud sammen for at undervise i BorgerBeredskabets kurser. Den her aften drejer det sig om kurset Kriseparat Ung, som de skal holde for godt 130 elever på efterskolen.

Lægger mange timer i frivilligt arbejde

Benny og Tina har undervist i godt fire måneder for BorgerBeredskabet. De har begge en baggrund hos Brand & Redning Sønderjylland, der består af i alt 28 frivillige brandværn og fire Falck-stationer fra Haderslev, Tønder og Aabenraa kommune, som servicerer kommunerne ved brand, oversvømmelse og lignende opgaver.

”Vi synes, det er fint at tage ud og undervise sammen. Det giver noget afveksling, at det ikke kun er den samme, som står og snakker hele tiden. Vi har ikke noget problem med at lægge mange timer i frivilligt arbejde. Men det betyder da helt klart noget, at vi tager ud sammen, så den ene ikke skal sidde alene tilbage derhjemme”, fortæller Benny og tilføjer, at de også er involveret i forplejning til heldagsøvelser for nye brandfolk, er figuranter ved øvelser samt arbejder som samaritter på bl.a. festivaler.

Undervisere på udebane

Rap-nummeret med Offset fader ud på sound-boksen.

Offset kan på dansk oversættes til at være udenfor ens normale rammer, og selvom Benny og Tina har mødt mange unge på musikfestivaler (og faktisk også har mødt hinanden på en festival), så er det alligevel noget andet at stå foran en sal fuld af elever på en efterskole med især kreative fag på skemaet. ”Vi er begge to meget spændte på det.

Men i og med, at vi bor sammen, har vi

også haft mulighed for at forberede os sammen derhjemme. Det giver en vis tryghed”, siger Tina og kigger ud på spisesalen, hvor de fleste af eleverne er blevet færdige med at spise og er begyndt at bryde op fra bordene.

Der bliver ringet med klokken og læreren Rasmus Kristensen, der bl.a. underviser i gastronomi, slår fast, at eleverne ikke må have mobiltelefoner med, når de skal ind til kurset. ”Vil I ikke godt huske på det, for det er røvhamrende nederen, at vi skal gå rundt og tage jeres telefoner og beholde dem i 24 timer?” siger han. Der bliver nikket rundt omkring, mens en enkelt vælger at besvare med en bøvs. ”Der er meget brus i det vand”, konstaterer Tina.

Småt med plads i bilen

Da det er et undervisningssted, har Benny og Tina denne gang ikke skullet slæbe en masse udstyr med. ”Nogle gange har vi projektor, højtalere og et to meter langt lærred med, og så kan det altså godt blive lidt svært for mig at

Frivillig nr. 1 • 2023

17

Det kan godt være, at man tænker, at det ikke har relevans for en. Men hvis man åbner verdenen lidt mere, kunne det godt være, at der var noget, man syntes var interessant,

være i bilen”, siger Tina med et smil. Benny nikker.

Inden kurset vil Rasmus fra efterskolen dog gerne lige løbe emnerne igennem med de to undervisere.

Kriseparat Ung er målrettet unge fra 7.10. klasse. Kurset inddrager emner fra de unges liv, som de nemt kan relatere sig til og de noget større emner som f.eks. brand og terror. Hvad gør du, hvis en ven kommer galt afsted eller røgalarmen går i gang?

Hvordan reagerer du som ung, når noget går helt galt? Handler du, eller stivner du?

Og hvad med klassefesten; hvordan sørger du for, at alle kommer godt og sikkert hjem fra den?

Det er spørgsmål, som mange unge kan komme ud for. Men der skal alligevel en indsats til for at vække interessen, når de kommer op i kursusform.

Åbne verdenen lidt mere

”Storm, vil du tage hætten af og pille lortet ud af ørerne?” siger Rasmus Kristensen til en af eleverne, som har slået sig ned i lokalet. Hætten bliver langsomt trukket ned, og Storm retter sig op på stolen.

I oplægget til Benny og Tina lægger Rasmus Kristensen vægt på, at de er frivillige fra BorgerBeredskabet og stiller op gratis. ”De får ikke noget for det andet end to franske hotdogs. Så det er ikke dét, der er motivationen. Motivationen er, at man ger-

18

Frivillig nr. 1 • 2023

Jo tættere emnerne kom på de unge selv, jo større blev opmærksomheden.

Benny Thomsen og Tina Lytken i fællessalen på Billeshave Efterskole.

Benny Thomsen løber programmet igennem med Rasmus Kristensen, der er lærer på Billeshave Efterskole.

Frivillig nr. 1 • 2023

19

ne vil lære noget fra sig. Så husk at vise jer som det gode publikum. Det kan godt være, at man tænker, at det ikke har relevans for en. Men hvis man åbner verdenen lidt mere, kunne det godt være, at der var noget, man syntes var interessant”, pointerer han. ”Hvor lang tid tager det?”, spørger en af eleverne. ”Mjjah, en fem-seks timer”, svarer Tina med et glimt i øjet.

Kløpulver på stolene

Der er sat tre timer af til kurset. Men Rasmus Kristensen har aftalt med Benny og Tina, at de dropper pauserne og gør kurset en smule kortere den her aften. ”Ellers bliver de møre”, som Ramus’ kollega Kåre tørt konstaterer.

Men selvom det meget hurtigt virker som om, at der er kløpulver på stolene, bliver eleverne i løbet af undervisningstimerne mere og mere interesserede i emnerne.

Der bliver f.eks. helt stille i det store lokale, da Benny og Tina viser en video om,

20

Frivillig nr. 1 • 2023

hvor hurtigt et værelse kan blive brændt ned til grunden.

Og der kommer engagerede indlæg og spørgsmål, når emner handler om alkohol, stoffer og farerne på de sociale medier.

Bruger sig selv i undervisningen

Undervejs kommer de to undervisere med eksempler fra deres eget liv. F.eks. fortæller Tina om dengang, hun kom til skade, du hun havde drukket for meget. Og opmærksomheden stiger hver gang, eleverne kan genkende noget fra sig selv. ”Det har helt klart en effekt, når du bruger dig selv og dine oplevelser meget mere som underviser. Det er første gang, vi er ude for at lave den her type kursus. Men allerede nu er vi meget mere forberedte på, hvordan vil skal gribe det an næste gang, vi er ude”, siger Benny, da kurset er afsluttet.

Det er muligt for eleverne at få et kursusbevis, når de har deltaget. Det kan de bruge til at lægge ved CV’et næste gang,

Kurset handler om, hvordan du reagerer som ung, når noget går helt galt.

de søger et studiejob. Og en del af eleverne, der har deltaget den her aften på Billeshave, kommer efter kurset hen til Benny og Tina for at få et bevis.

Spejder i 40 år

Der bliver igen skruet op for sound-boksen, og der kommer æblecrumble på bordet.

Klokken nærmer sig 22 om aftenen og Benny og Tina gør klar til at køre hjemad igen.

KURSET KRISEPARAT UNG

”Vi har ikke nogen problemer med at lægge mange timer i at være frivillig. Det er rart at kunne gøre noget sammen og så håber vi, at de unge har fået noget med hjem. Jeg har selv været i den alder og jeg har været spejder i 40 år. Så jeg ved fra egen erfaring, at der nok skal være nogle pointer, som er trængt igennem her i aften”, pointerer Tina.

Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv, hinanden og tage ansvar.

Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer bliver eleverne rustet til at håndtere kriser og ulykker og er efter kurset mere • Kriseparate – reducere negative følgevirkninger • Handleparate – risikobevidste og tage ansvar • Dialogparate – fælles sprog for kriser Derudover får eleverne også viden om redningsberedskabets virke.

Kurset varer to til tre timer inkl. små pauser.

Frivillig nr. 1 • 2023

21

Nytårsparoler rundt om i landet Traditionen tro har der rundt omkring i landet været afholdt nytårsparoler.

Beredskab Fyn holdt eksempelvis deres nytårsparole den 7. januar med taler og overrækkelse af 10 års og 25 års tegn.

Lørdagen efter holdt de frivillige og ungdomsbrandskorpset parole i Kolding. Her holdt bla. Koldings borgmester Knud Erik Langhoff tale. Bagefter var der også her uddeling af tegn og medaljer.

FOTO: MARIANNE KJÆR OG LAILA M. HANSEN

KORT NYT

Sidste år var et travlt år for de frivillige i Horsens. En kombination af opgradering på uddannelse, materiel og et tillidsfuldt samarbejde mellem den frivillige kredsledelse og ledelserne i Horsens Service og Beredskab og Sydøstjyllands Brandvæsen har ført til et markant øget antal udkald gennem 2022.

Derfor ruster de frivillige sig nu til opgaven i 2023. Januar måned og starten af februar har allerede stået på 12 timers førstehjælp, øvelse med sanitetstrailer samt øvelse i SINE-kommunikation.

Endnu mere uddannelse og flere øvelser er på vej for både for Frivillig Brand og FILO. Det bliver øvelsesdage og aftener for hver enhed, men skemalagt til afholdelse samme dage og aftener så man kan mødes på tværs, lære af hinanden og styrke det sociale samvær.

22

Frivillig nr. 1 • 2023

FOTO: MARGIT SVANGAARD

Horsens Service og Beredskab ruster sig

KORT NYT

Nyt liv til trailer i Syddanmark Region Syddanmark har overtaget en lukket trailer fra Region Hovedstaden. Og traileren har været igennem en forvandling. Indvendig er der blevet opbygget reoler, som er tilpasset udstillingsmaterialer og udvendig er traileren blevet betrukket med nyt folie.

Traileren vil i Syddanmark få en fremtid som udstillingstrailer. Den vil være pakket med alt, hvad der skal bruges på en udstillingsstand for BlivFrivilligNu eller BorgerBeredskabet.

Så hvis du møder en trailer med reklame for BorgerBeredskabet og BlivFriviligNu, har du mødt udstillingstraileren fra Region Syddanmark.

Frivillig nr. 1 • 2023

23

KORT NYT

Miljøminister Magnus Heunicke vil indføre et forbud mod markedsføring og brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. ”Problemet med PFAS har vist sig at være virkelig komplekst. Det omfatter utroligt mange forskellige stoffer, der indgår i mange produkter og dukker op alle vegne. Derfor skal vi hurtigt sætte ind, hvor det er muligt og giver bedst mening. Nu går Danmark foran med et forbud mod brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser”, siger Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Samtidig opfordrer Magnus Heunicke til, at øvelsespladserne frivilligt udfaser brugen af PFAS-holdigt brandslukningsskum allerede inden bekendtgørelsen træder i kraft.

Ministeren har derfor sendt et brev til kommuner, brandøvelsespladser og forhandlere af brandskum med opfordringen.

FOTO: MARIA TUXEN HEDEGAARD

Vil forbyde PFAS-holdigt brandslukningsskum

Ny sammenlagt kreds i Hovedstaden

FOTO: PETER B. LANGE

Den 30. januar blev en mærkedag for Beredskabsforbundet i hovedstaden, da Kreds Frederiksberg og Kreds Hovedstaden slog sig sammen til Kreds København - Frederiksberg.

Kreds Frederiksberg har eksisteret i årtier og har stolte traditioner, men har i nogle år følte sig udfordret på medlemstal der var kommet under 20, og et deraf følgende lavt aktivitetsniveau.

Kredsledelsen ønskede samtidig ikke at en af de mest tætbefolkede kommuner i landet, ikke skulle være dækket af Beredskabsforbundet.

Især de tilbageværende frivilliges assistance til en håndfuld få, men traditionsrige kommunale arrangementer, der giver god synlighed var det vigtig for kredsledelsen at fastholde hos Beredskabsforbundet.

Der blev derfor taget initiativ til at afsø-

24

Frivillig nr. 1 • 2023

For at gøre det entydigt, at regionen selv ka n beslutte anta llet af viceregionsleder e op til tre har la ndsledelsen vedtag et at stryge afsn it 5.A.5. fra forret ningsordenen.

Læs mere i refe ratet af landsled elsens møde nr. 18 8 på bfmedlem .dk

Nyrække Kolding

mer fra Kreds Frederiksberg ved det første årsmøde var valgbare til posten som 2. vicekredsleder.

Regionsleder Benthe Petersen takkede begge kredsledelser for deres initiativ og indsats for at forberede sammenlægningen som har krævet – og vil kræve - både mod og vilje, men vil være til gavn for såvel medlemmerne som borgerne i København og på Frederiksberg.

På billedet ses kredsledelsen for den nye sammenlagte kreds (fra venstre) kasserer Morten Johansen, vicekredsleder Ib Jensen, vicekredsleder Stefan Pedersen (tidligere Kreds Frederiksberg), kredsledelsesmedlem Jeanne Plet-Hansen og kredsleder Helle Seifert.

FOTO: MARIANNE KJÆR

ge mulighederne for en sammenlægning med Kreds Hovedstaden, som dækker Københavns Kommune.

Kreds Hovedstaden er en kun 10 år gammel kreds, som er i konstant udvikling med nye opgaver og over 100 medlemmer og dermed mange medlemsaktiviteter samt gode muligheder for at løfte såvel eksisterende som nye opgaver på Frederiksberg.

Ved sammenlægningen dannedes kreds København – Frederiksberg med forankring i frivilligheden omkring såvel Hovedstadens Beredskab, som i opgaver ved mange af byens kulturarrangementer, og med en plan om at få Borgerberedskabet mere aktivt ud til borgerne i de to kommuner.

For at sikre en god overgang har den nye kreds i en periode af et år udvidet antallet af vicekredsledere til 2, hvor kun medlem-

Marianne Kjær, der er koordinationsudvalgsformand og regionsledelsesmedlem i Syddanmark, har haft en oplevelse, som viser, hvor vigtig kommunikation er.

Koldings frivillige var så heldige at vinde Goodwill Pokalen til landsstævnet sidste år. Og der skulle jo selvfølgelig som sædvanligt årstal og navn på pokalen.

Så Marianne afleverede den i en nøgle- og hælebar, som også laver indgravering. Hun aftaler med indehaveren, at han på en ny række (da den anden er fyldt) skal skrive: 2022 KOLDING. Da Marianne så henter pokalen nogle dage efter, har han indgraveret ” 2022 NYRÆKKE KOLDING”. Han undskylder mange gange med, at det var datteren, der havde lavet det og hun jo bare havde skrevet det, som stod på sedlen.

Derfor kom pokalen altså til at se sådan her ud.

Frivillig nr. 1 • 2023

25

Tekst: Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet | Foto: Maria Tuxen Hedegaard

En afgørende del at rammeaftalen er, at vi kan motivere og engagere frivillige i beredskaberne.

Planen for at nå målene Beredskabsforbundets rammeaftale med Forsvarsministeriet.

D

anmark er verdensmestre i håndbold. Hvordan blev vi egentlig det?

Jo, selvfølgelig ved at score flere mål end de andre nationer. Men der ligger meget mere bag det at nå så langt.

Der skal ligge en plan for, hvordan man spiller, hvilke delmål man sætter sig for at nå hele vejen og endelig, hvordan man handler for at opnå det ultimative mål - at blive verdensmestre og stå med medaljen og æren for den store bedrift.

Planen for at nå i mål

Helt så ambitiøst er det ikke, når vi i Beredskabsforbundet hvert 5. år laver en ny

26

Frivillig nr. 1 • 2023

rammeaftale med Forsvarsministeriet. Men rammeaftalen er vores plan for at nå i mål med de samfundsnyttige opgaver som vi er sat i verden for at løse.

Den beskriver vores mål og hvad vi forventes at nå i mål med. I nogen grad beskriver den også, hvordan vi når dertil og hvilke handlinger, vi skal gøre for at opfylde den.

En hel del af rammeaftalen og dens bilag beskriver de regler og retningslinjer, som vi skal følge, når man som vi, er på Finansloven.

Det er jo borgerens penge, der bruges på aktiviteterne. De fleste regler og retningslinjer sikrer landssekretariatet, at vi

overholder og i stadig dialog med et stort antal myndigheder og økonomer holdes vi hele tiden ”til ilden”.

Vi er gode til at overholde reglerne, og det er ganske små bemærkninger, der kommer på tilsynets rapporter.

Her skal målene scores

Der hvor målene skal scores, det er i den frivillige del af vores organisation. Beredskabsforbundet er en frivillig organisation, som heldigvis har midler til at have et sekretariat til at varetage de ”kedelige” opgaver, som ikke motiverer frivillige i deres bestræbelser på at gøre en forskel.

Hvert 5. år laver Beredskabsforbundet en ny rammeaftale med Forsvarsministeriet.

Forskellen skal gøres ude i den spidse ende, som man populært kalder det sted, hvor det er handlingerne, der er afgørende for at målet scores eller opnås. Målene er fordelt på tre ben.

Uddrag af rammeaftalens bilag 1.:

Beredskabsforbundet skal bidrage til at opbygge, fastholde og udvikle en lokal struktur, der kan motivere og engagere frivillige. Formålet er at bidrage til det sociale og foreningsmæssige sammenhold blandt frivillige i redningsberedskabet for derigennem at fastholde interessen for at være frivillig i redningsberedskabet, og hermed medvirke til en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab. Hvervning af egne og kommunale frivillige til løsning af forbundets og redningsberedskabernes opgaver, herunder arbejdet med information og hvervning i Barak H1 i Frøslevlejeren, ungdomsbrandkorps, organisatorisk le-

delse, sociale arrangementer og foreningsmæssigt ståsted.

Motivere og engagere frivillige

Så det afgørende for den del at rammeaftalen er altså, at vi kan motivere og engagere frivillige i beredskaberne.

Det gør vi ved at arrangere sociale begivenheder, som frivillige ønsker at deltage i og som supplerer deres virke i redningsberedskaberne. Hos os kommer frivillige hinanden ved og Beredskabsforbundet medvirker til et stærkt sammenhold.

Det forpligter os til hele tiden at være skarpe på, hvad beredskabets frivillige sætter pris på, og hvad der får dem til at komme til arrangementerne. Helst i et stort antal. Det er ikke nogen let opgave.

I Danmark har vi travlt på arbejdet og der er et utal af aktiviteter, som man kan deltage i. For slet ikke at tale om børn og børnebørn, som også skal have opmærksomhed.

Hjælp at hente

Har I i jeres kreds gjort jer tanker om, hvordan I udvikler jeres motivationsfaktorer?

Hvad er det som frivillige ønsker og hvad er det der får dem til at forlade familien og tage en aften eller en weekend ud af kalenderen for at deltage i Beredskabsforbundets aktiviteter?

Det er spørgsmål, som melder sig for ledelsen. Heldigvis har rammeaftalen også taget højde for, at der er hjælp at hente, når disse spørgsmål skal besvares.

Som kreds kan I henvende jer til jeres region eller til jeres landsdelskonsulenter for at få hjælp til at svare på spørgsmålene og til at lave aktiviteter som gør jeres kreds til ”verdensmestre” i motivation og fastholdelse.

Så har I brug for hjælp, så grib telefonen eller send en mail.

Der står dygtige frivillige eller medarbejdere klar til at hjælpe jer. Rigtig god arbejdslyst i 2023 med denne samfundsvigtige opgave.

Frivillig nr. 1 • 2023

27

Tekst og foto: Flemming Kyster

test Ultimativ

venter brandfolk

Den internationale brandmandskonkurrence FireFit Championships Europe kommer til Odense - der er også planer om en slags DM i Brandmand i forbindelse med eventen.

D

er bliver mulighed for at se bomstærke og lynhurtige brandfolk fra flere europæiske lande vise deres topniveau, når brandmandskonkurrencen FireFit Championships for første gang kommer til Danmark.

Det sker i direkte tilknytning til Danske Beredskabers årsmøde i Odense Congress Center den 30.-31. august 2023. ”Vores årsmøde er en traditionsbunden event, men vi prøver hele tiden at forny os og komme med nye tiltag hvert år, og der er det lidt et scoop for os at kunne præsentere FireFit Championships. Det bliver IKKE en tilbagevendende event, så vi håber, rigtig mange vil gribe chancen for at opleve konkurrencen på dansk jord”, siger beredskabsdirektør og medlem af arrangørgruppen Klaus Vibe Hebsgaard fra Midtjysk Brand & Redning.

Haix-tårnet er 12 meter højt

Kernen i konkurrencerne er en benhård handlebane på tid, hvor deltagerne under-

28

Frivillig nr. 1 • 2023

vejs simulerer forskellige brandmandsdiscipliner - herunder at løbe op og ned ad trapperne i det 12 meter høje tårn, som støvleproducenten og hovedsponsoren Haix har lagt navn til. ”Det hele kommer til at foregå lige uden for hovedindgangen til årsmødet, så man kan veksle mellem at besøge udstillerne indenfor, deltage i de forskellige debatter og foredrag og så opleve brandmandsdysten udenfor”, fortæller Klaus Vibe Hebsgaard.

Stærkt dansk islæt

FireFit Championships gæster hvert år forskellige europæiske byer, og nogle af de skrappeste udøvere er med næsten hver gang og er nærmest semiprofessionelle i den særlige disciplin. ”Det er en stor oplevelse at se den styrke og dygtighed, de lægger for dagen - de er svære at bide skeer med. Men vi arbejder også på at lave et dansk spor, hvor man måske starter med to deltagere pr. beredskab, og via nogle indledende runder finder

En dukke bæres 30 meter til målstregen.

FIREFIT CHAMPIONSHIPS Konceptet bag FireFit Championships kommer fra Canada, hvor den første konkurrence fandt sted i 1994.

I Europa rummer årets turplan for FireFit Championships Europe konkurrencer i otte byer i Tyskland, Italien, Schweiz, Polen og Danmark

De seks stadier:

Trin 1: En 19 kilo tung brandslange skal bæres til toppen af det 12 meter høje Haix-tårn Trin 2: Tilsvarende brandslange skal hives op i tårnet med en line Trin 3: Deltageren løber ned ad trappen igen og skal bruge en forhammer til at flytte en ’slæde’ Trin 4: Et slalomløb på 42 meter i længden skal derefter gennemføres Trin 5: En slange skal efterfølgende trækkes i 23 meter, før dysen åbnes for at sprøjte vand på et mål Trin 6: Til sidst skal en dukke på 80 kilo reddes og bæres de 30 meter til målstregen (I alle konkurrencer bæres fuld branddragt og iltflaske - i nogle konkurrencer bæres også iltmaske)

Tilmelding:

Det kræver en funktionsuddannelse indsats OG en stærk fysik at tilmelde sig konkurrencerne.

Man kan dyste solo, med en makker eller som del af et hold.

Læs mere på www.firefit-europe.eu (Obs: Tilmelding er endnu ikke åben i skrivende stund)

Ambassadører:

Danske Beredskaber har allieret sig med verdens stærkeste brandkvinde, norske May Tømmervold, og brandmand Lars Guldmann fra Midtjysk Brand & Redning, der vil fungere som ambassadører og skabe opmærksomhed om FireFit Championships i Odense

Frivillig nr. 1 • 2023

29

Beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard fra Midtjysk Brand & Redning er medlem af arrangørgruppen.

man nogle finalister og kårer i sidste ende en ’dansk mester’. Præcis hvordan ved vi ikke endnu - vi er endnu tidligt i planlægningsprocessen, men det er helt sikkert, at vi gerne vil have et markant dansk islæt i konkurrencerne”, fastslår beredskabsdirektøren.

God eksponering og fokus på fysik

Han vurderer, at ud over underholdningsværdien og samspillet med Danske Beredskabers årsmøde, så har konkurrencen nogle gode ’sidegevinster’. ”Jeg synes, FireFit-eventen giver især to ting til faget. For det første skaber den en god eksponering - uanset om man er fuldtid, deltid eller frivillig, så kaster den et positivt lys på de mennesker, der bidrager til at slukke brand. For det andet kan den måske medvirke til at skabe fokus på vores fysiske formåen i beredskaberne. Det kan måske inspirere stationer til at gå sammen og træne op til noget, gerne med øvelser/ opgaver, som er relevante for faget, lige som de gør i FireFit”, siger han.

Håber på stor opbakning

Klaus Vibe Hebsgaard håber på stor opbakning til begivenheden - også fra de frivillige - uanset om man måske ikke lige selv er klar til at tage del i konkurrencen. ”Vi plejer i forvejen at have super god hjælp fra frivillige til årsmødeafvikling, og det er bestemt muligt, at vi får behov for assistance til opstilling, vagtfunktioner med mere i forbindelse med FireFit. Uanset hvad, så håber jeg, at så mange som muligt kommer forbi, hepper på deltagerne og under sig selv den oplevelse, som konkurrencen er.”

30

Frivillig nr. 1 • 2023

Frivillig nr. 1 • 2023

31

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

32

Frivillig nr. 1 • 2023

”Jeg har ikke noget imod at udstille mig selv” Hans Raunholt har i fire år været ambassadør for BlivBrandmandNu. Og han bruger meget sin egen personlighed til at hverve nye brandmænd.

D

Hans Raunholt er holdleder hos Falck Faaborg.

a Hans Raunholt for fem år siden meldte sig som deltidsbrandmand hos Falck Faaborg, havde han ikke lige regnet med, at han skulle stå på brandstationen foran et kamera kun iklædt en blå bh og boxershorts.

Men som ambassadør for BlivBrandmandNu bruger du meget din egen personlighed til at få budskaberne ud på SoMe. Og med humor kommer du langt. Derfor stillede Hans Raunholt for nogle år siden ved juletid op foran kameraet i blå bh og boxershorts.

Videoen handlede om hvilken påklædning, du har på som brandmand. Og da alt det reglementerede udstyr var blevet gennemgået, sluttede videoen af med, at du som brandmand selv må bestemme hvilket noget undertøj, du har på.

Frivillig nr. 1 • 2023

33

”Undertøj? Der er frit valg. Men jeg kan nu bedst lide noget blødt, som ikke klemmer”, slutter opslaget af med, mens Hans altså står i blå bh og boxershorts.

Blev brandmand som 44-årig

”Jeg har ikke noget imod at udstille mig selv”, fortæller Hans på vej til brandstationen i Faaborg.

Det er ikke mere end knap fem år siden, at han meldte sig som deltidsbrandmand og godt et år efter blev han så ambassadør for BlivBrandmandNu, hvilket betyder, at han er med til at hverve nye brandfolk.

Rent privat har jeg oplevet nogle ting, der gør, at mit syn på livet er optimistisk. Jeg vil have lov til at være glad og lave nogle ting, som jeg synes er sjove”, fortæller Hans og får samtidig et alvorligt udtryk i ansigtet.

”Jeg tænker, at det var på grund af min alder, jeg er blevet valgt. Dels fordi der skulle være en vis aldersspredning og dels fordi, du bliver taget alvorligt, når du er lidt ældre”, siger Hans.

Troede SoMe var en app

Han er i dag 49 år og indrømmer gerne, at han overhovedet ikke var klar over, hvad SoMe var, inden han kastede sig ud i ambassadørrollen. ”Da jeg kom med som ambassadør, troede jeg, at SoMe var en app. Nu roder jeg rundt med både Instagram, TikTok og Snapchat og har egentlig meget godt styr på det. Jeg lærer hele tiden noget nyt af de opslag, vi laver. Så læringskurven er kun gået en vej”, siger Hans.

For Hans er det dog ikke det vigtigste at få mange likes for de opslag, han poster. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det i starten var en personlig tilfredsstillelse, hvis jeg lavede et opslag, som klarede sig godt. Men vi skal hele tiden huske

34

Frivillig nr. 1 • 2023

FAKTA Hvis du vil se opslaget fra SoMe, hvor Hans Raunholt viser det reglementerede brandmandsudstyr og det ”valgfrie” undertøj, kan du bruge kameraet på din smartphone og scanne QR-koden her:

Hans Raunholt mener, at det er en katastrofe, at brandstationer må lukke, fordi de mangler brandmænd.

Hans Raunholt i bh og boxershorts på Facebook.

på, at det ikke er det vigtigste. Jeg vil hellere lave et opslag, som måske kun er blevet vist 20 gange, men som der så er kommet tre ansøgere ud af. Det er de der succeskriterier, vi lige skal huske en gang imellem”, pointerer Hans.

De skæve indslag giver bonus

Det er hans opfattelse, at det ikke altid er de pæne og polerede reklamefilm, der får aspiranter til at melde sig, men mere dem, som er lidt skæve. ”Humor er vigtig. I alle de opslag, jeg har lavet, er der en eller skæv vinkel eller en joke, for det er sådan, jeg er. Jeg er udmærket klar over, hvornår jeg skal være alvorlig og ”voksen”. Det har jeg 100 pct. styr på.

Men jeg arbejder ud fra nogle principper om ikke at blive for ”klog” og udtale mig om noget, jeg ikke ved noget om. Når jeg stiller mig op i en bh, er det for at trække det alvorlige lidt ned. Men jeg er også klar over, at humoren ikke skal overtage fuldstændig.

Det er stadig budskabet om behovet for nye brandmænd, som er vigtigst”, siger Hans.

Opslagene afspejler personligheden

Han mener, at SoMe-opslagene i høj grad afspejler ham selv som privatperson. ”Rent privat har jeg oplevet nogle ting, der gør, at mit syn på livet er optimistisk. Jeg vil have lov til at være glad og lave nogle ting, som jeg synes er sjove”, fortæller Hans og får samtidig et alvorligt udtryk i ansigtet.

Hans fik konstateret kræft tre måneder efter, at hans mor døde af cancer. Men han nåede selv at blive opereret, inden han for

alvor blev syg. Oplevelsen har dog for alvor ændret hans syn på livet. ”Det har sat nogle spor på den person, jeg er. Jeg skal have noget ud af livet. Det er ikke fordi, jeg altid render rundt og er lalleglad. Men jeg kan godt lide at lave noget, jeg kan lide og som jeg føler giver mening. Og det gør det arbejde, jeg udfører som brandmand og som ambassadør for BlivBrandmandNu.

Brandstationer må lukke

Han håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at melde sig som brandmand. ”Jeg kan jo se, at der er brandstationer, som er nødt til at lukke, fordi de mangler folk.

Det synes jeg er en katastrofe på et eller andet plan”, mener Hans. Han fortsætter: ”Hvis jeg på en eller anden måde kan være med til, at der er to eller tre i Nørre Bøvling, som bliver fanget af det, føler jeg, at jeg har gjort noget. Jeg er ud over det der med, at jeg skal have opmærksomhed for at have gjort den indsats. Jeg har det fint med, at jeg ved, at jeg har gjort det.

Jeg håber mere, at jeg kan inspirere andre.

For jeg synes, den her opgave er supervigtig” pointerer Hans.

Når han møder ind hos Falck Faaborg, kan han hver gang opleve, hvilken betydning hans opslag har haft. ”Jeg kan helt konkret se, at et opslag betydet, at en ung gut tog kontakt til os i Faaborg. I dag er han kollega på det team, jeg er holdleder på. Og hans kæreste er også på det samme hold”, siger Hans Raunholt.

Frivillig nr. 1 • 2023

35

Tekst: Peter B. Lange, viceregionsleder i Region Hovedstaden

Gribskov vil

FOREBYGGE brande

Region Hovedstaden samarbejder med Gribskov Beredskab om forebyggelse af brande.

B

randalarmer er den billigste livsforsikring, du kan købe og det bedste forsvar mod brandulykker. Statistikkerne viser hvert år dødsfald, som kunne være undgået, hvis ejendommen havde haft en brandalarm.

Alligevel mangler hver fjerde bolig en brandalarm. I Region Hovedstaden er startskuddet derfor gået til et samarbejde med Gribskov Beredskab om forebyggelse.

Der bliver lagt ud med indkøb af 150 røgalarmer og roll-ups. Roll-ups er i en farvetone, der matcher materialet fra BorgerBeredskabet, så det kan stilles op samlet eller bruges alene.

Udrykninger er steget

Gribskov Beredskab har eksisteret siden 1. januar 2021 og består af to lokale brandstationer, en på Stæremosen i Gilleleje og en på Frederiksborgvej i Helsinge.

Antallet af udrykninger i Gribskov Beredskab er steget med 38 procent fra 2021 til 2022 – fra 241 til 331. 15 procent af udrykningerne sidste år var til brande.

Travlt år for Gribskov Beredskab

Der er derfor god grund til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse. ”Vi skal altid have fokus på at øge sikkerheden for vores borgere og prøver hele tiden at finde nye veje og nye samarbejder for at opnå dette. Vi er rigtig glade for, at Beredskabsforbundet har rakt ud til mig og Beredskabskommissionen og foreslået et samarbejde om forebyggelse”, siger beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen.

Røgalarmerne er nu bla. placeret på brandbilerne til uddeling ved brande og der planlægges arrangementer i bybilledet til foråret.

Beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen, Gribskov Beredskab (tv.) og Peter B. Lange, viceregionsleder i Beredskabsforbundets Region Hovedstaden gør klar til 2023 og holder afleveringsforretning på en kølig dag op til nytår.