Beredskabsforbundet årsberetning 2023

ÅRSBERETNING 2023

Årsberetning for 2023

Beredskabsforbundet

Bag Rådhuset 3, 3, sal, 1550 København V Tlf.: 35240000

bf@beredskab.dk www.beredskab.dk

Produceret i april-maj 2024

Redaktør: Tom Kampman

Foto: WEcreate, Tom Kampman, Brand & Redning

Sønderjylland, Hans Chr. Gabelgaard,/Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix, de frivillige brandværn i Hoptrup, Jels, Sommersted, Toftlund og Aarø, Henning Skallebæk, Maria Tuxen Hedegaard, Tofthøj Photography, Lars Jensen, Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix, Jesper Kristensen/Ritzau Scanpix og Emil Frej Hansen

Grafik og layout: Rikke Glavind, Jørn Thomsen Elbo A/S

04-05 FORORD

06-09

FRIVILLIG | BEREDSKAB FEBRUAR

10-13 RAMMEAFTALE

14-17

FRIVILLIG | BEREDSKAB APRIL

18-19 BLIVFRIVILLIGNU

20-23 BORGERBEREDSKABET

24-27

FRIVILLIG | BEREDSKAB JUNI

28-29 ARRANGEMENTER

30-31

FRIVILLIG | BEREDSKAB AUGUST

32-33 BLIVBRANDMANDNU

34-35 FREMTIDEN

36-39

FRIVILLIG | BEREDSKAB OKTOBER

40-41 UDDANNELSE

42-47

FRIVILLIG | BEREDSKAB DECEMBER 48-63 REGNSKAB

INTET ER SÅ SIKKERT, SOM DET PLEJER AT VÆRE

Som en del af ledelsesberetningen er det direktørens opgave at give en beretning om hvad der er sket i Beredskabsforbundet, hvordan økonomen ser ud og endda lidt om, hvad fremtiden kan bringe.

Samfundskriser, som vi har set dem i de sidste 4-5 år, skaber en handlekraft, en risikovillighed og en nytænkning i magthavernes og virksomhedernes nye virkelighed.

Samtidig har vi, efter årtier med mindretalsregeringer, fået en flertalsregering, der viser både mere mod, ønske om forandring og ikke mindst relevans.

Vi som har aftaler om finansiering af vores aktiviteter med statsmidler, borgernes skattekroner, skal levere ydelser, som er billigere og bedre, end hvis det offentlige selv leverede ydelserne. Det kræver, at vi som organisation også viser mod og evne til at forandre for at sikre, at vi netop er relevante.

Forandring af organisationen

Beredskabsforbundet er derfor i fuld gang med endnu en forandring af organisationen, og hvem ved; måske endda en ændring af det opgavesæt, som vi fremadrettet skal arbejde videre med. Vi er nu ved at være meget konkrete med det arbejde, som landsledelsen indledte i 2023. Et me-

get stort arbejde som har ledt til en ny strategi, som præsenteres for landsrådet på mødet, som afholdes i juni.

Vi står i en situation, hvor vores rammeaftale er udløbet, og hvor et nyt beredskabsforlig skal forhandles mellem partierne. Det betyder, at intet er så sikkert som det plejer at være - det er ikke bare business as usual.

I rammeaftalen står beskrevet: ”Beredskabsforbundet skal udarbejde en organisationsplan, der sikrer en effektiv organisering med et minimum af ledelseslag, lave udgifter til ledelse og administration, og med en involvering af det kommunale og statslige beredskab”.

Mod til forandring

Når man kender Slotsholmssproget, betyder det, at vi skal gøre noget, der er anderledes, end det vi har gjort hidtil. Vi skal kunne påvise, at vi er effektive og ikke bruger statsmidlerne på noget, som ikke skaber målbare resultater.

Derfor er landsledelsens initiativ helt nødvendigt for at sikre, at Beredskabsforbundet er relevant, og at vi er værdige til en ny rammeaftale, der skal forhandles efter landsrådsmødet.

Landsrådsmødet 2024 er derfor et skæbnemøde, hvor landsrådet skal vise mod til at forandre vores organisation, så vi i fremtiden bliver en endnu større spiller i samfundets beredskab, og at vi er den foretrukne samarbejdspartner.

Afbøde krisens værste konsekvenser

Vi må, når krisen har slået døren ind, forsøge at medvirke til at inddæmme og afbøde krisens værste konsekvenser. For os i Beredskabsforbundet er det en opgave, vi løser sammen med Danmarks befolkning. Vi uddanner befolkningen til at blive en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet.

Vi skal som forbund med andre ord være fremsynet og vedtage mere langsigtet og udstrakte målsætninger, som kan være med til at bringe organisationens arbejde for samfundet ind i et helt nyt fremtidigt virke.

Og som jeg tidligere har skrevet; vi skal bidrage som den løfteraket for den solidaritet, som samfundskriser skaber og som betyder, at befolkningen søger ind på vores kurser for at dygtiggøre sig.

Rigtigt godt landsrådsmøde.

Af Carsten Iversen, direktør i Beredskabsforbundet

HANS RAUNHOLT HAR I FIRE ÅR VÆRET AMBASSADØR FOR BLIVBRANDMANDNU, OG HAN BRUGER MEGET SIN EGEN PERSONLIGHED TIL AT HVERVE NYE BRANDMÆND.

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

”JEG HAR IKKE NOGET IMOD AT UDSTILLE MIG SELV”

Da Hans Raunholt for fem år siden meldte sig som brandmand hos Falck Faaborg, havde han ikke lige regnet med, at han skulle stå på brandstationen foran et kamera kun iklædt en blå bh og boxershorts.

Men som ambassadør for BlivBrandmandNu bruger du meget din egen personlighed til at få budskaberne ud på SoMe.

Og med humor kommer du langt. Derfor stillede Hans Raunholt for nogle år siden ved juletid op foran kameraet i boxershorts og blå bh.

Videoen handlede om hvilken påklædning, du har på som brandmand. Og da alt det reglementerede udstyr var blevet gennemgået, sluttede videoen af med, at du

som brandmand selv må bestemme, hvilket noget undertøj, du har på.

”Undertøj? Der er frit valg. Men jeg kan nu bedst lide noget blødt, som ikke klemmer”, slutter opslaget af med, mens Hans står i blå bh og boxershorts.

Blev brandmand som 44-årig ”Jeg har ikke noget imod at udstille mig selv”, fortæller Hans på vej til brandstationen i Faaborg.

Det er ikke mere end knap fem år siden, at han meldte sig som deltidsbrandmand og godt et år efter blev han så ambassadør for BlivBrandmandNu, hvilket betyder, at han er med til at hverve nye brandfolk. ”Jeg tænker, at det var på grund af min al-

FRIVILLIG | BEREDSKAB

FAKTA

Hvis du vil se opslaget fra SoMe, hvor Hans Raunholt viser det reglementerede brandmandsudstyr og det ”valgfrie” undertøj, kan du klikke/trykke på QR-koden her eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den:

der, jeg er blevet valgt. Dels fordi der skulle være en vis aldersspredning og dels fordi, du bliver taget alvorligt, når du er lidt ældre”, siger Hans.

Troede SoMe var en app

Han er i dag 49 år og indrømmer gerne, at han overhovedet ikke var klar over, hvad SoMe var, inden han kastede sig ud i ambassadørrollen.

”Da jeg kom med som ambassadør, troede jeg, at SoMe var en app. Nu roder jeg rundt med både Instagram, TikTok og Snapchat og har egentlig meget godt styr på det. Jeg lærer hele tiden noget nyt af de opslag, vi laver. Så læringskurven er kun gået en vej”, siger Hans.

For Hans er det dog ikke det vigtigste at få mange likes for de opslag, han poster.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det i starten var en personlig tilfredsstillelse, hvis jeg lavede et opslag, som klarede sig godt. Men vi skal hele tiden huske på, at det ikke er det vigtigste. Jeg vil hellere lave et opslag, som måske kun er blevet vist 20 gange, men som der så er kommet tre ansøgere ud af. Det er de der succeskriterier, vi lige skal huske en gang imellem”, pointerer Hans.

De skæve indslag giver bonus

Det er hans opfattelse, at det ikke altid er de pæne og polerede reklamefilm, der får aspiranter til at melde sig, men mere dem, som er lidt skæve.

”Humor er vigtig. I alle de opslag, jeg har lavet, er der en eller anden skæv vinkel eller en joke, for det er sådan, jeg er. Jeg er udmærket klar over, hvornår, jeg skal være alvorlig og ’voksen’. Det har jeg 100 pct. styr på. Men jeg arbejder ud fra nogle principper om ikke at blive for ’klog’ og udtale mig om noget, jeg ikke ved noget om. Når jeg stiller mig op i en bh, er det for at trække det alvorlige lidt ned. Men jeg er også klar over, at humoren ikke skal overtage fuldstændig. Det er stadig budskabet om behovet for nye brandmænd, som er vigtigst”, siger Hans.

Opslagene afspejler personligheden

Han mener, at SoMe-opslagene i høj grad afspejler ham selv som privatperson.

”Rent privat har jeg oplevet nogle ting, der gør, at mit syn på livet er optimistisk. Jeg vil have lov til at være glad og lave nogle ting, som jeg synes er sjove”, fortæller Hans og får samtidig et alvorligt udtryk i ansigtet.

Hans fik konstateret kræft tre måneder efter, at hans mor døde af cancer. Men han nåede selv at blive opereret, inden han for alvor blev syg. Oplevelsen har dog for alvor ændret hans syn på livet.

”Det har sat nogle spor på den person, jeg er. Jeg skal have noget ud af livet. Det er ikke fordi, jeg altid render rundt og er lalleglad. Men jeg kan godt lide at lave noget, jeg kan lide og som jeg føler giver mening. Og det gør det arbejde, jeg udfører som brandmand og som ambassadør for BlivBrandmandNu”.

Brandstationer må lukke

Han håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at melde sig som brandmand.

”Jeg kan jo se, at der er brandstationer, som er nødt til at lukke, fordi de mangler folk. Det synes jeg er en katastrofe på et eller andet plan”, mener Hans. Han fortsætter:

”Hvis jeg på en eller anden måde kan være med til, at der er to eller tre i Nørre Bøvling, som bliver fanget af det, føler jeg, at jeg har gjort noget. Jeg er ud over det der med, at jeg skal have opmærksomhed for at have gjort den indsats. Jeg har det fint med, at jeg ved, at jeg har gjort det. Jeg håber mere, at jeg kan inspirere andre. For jeg synes, den her opgave er supervigtig”, pointerer Hans.

Når han møder ind hos Falck Faaborg, kan han hver gang opleve, hvilken betydning hans opslag har haft.

”Jeg kan helt konkret se, at et opslag betydet, at en ung gut tog kontakt til os i Faaborg. I dag er han kollega på det team, jeg er holdleder på. Og hans kæreste er også på det samme hold”, siger Hans Raunholt.

BEREDSKABSFORBUNDETS

RAMMEAFTALE MED FORSVARSMINISTERIET

Rammeaftalen beskriver vores mål. I nogen grad beskriver den også, hvordan vi når dertil og hvilke handlinger, vi skal udføre for at opfylde den.

Af Carsten Iversen, direktør i Beredskabsforbundet

Rammeaftalen er vores kontrakt med samfundet om de opgaver, som vi efter aftale løser for Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

Rammeaftalen og bilagene beskriver opgaverne og reglerne for, hvad vi skal opfylde. De fleste opgaver i bilag 2 sikrer landssekretariatet, at vi opfylder og de øvrige opgaver i bilag 1 har vi et vågent øje med bliver opfyldt, og at statens regler bliver overholdt.

Det er vi hele tiden i dialog med både faglige og økonomiske myndigheder om, hvordan det går. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi har et fantastisk samarbejde, hvilket nok mest er begrundet i, at vi opfylder vores forpligtigelser til punkt og prikke takket være gode og dygtige frivillige og medarbejdere.

BEREDSKABSFORBUNDET AFRAPPORTERING PÅ RAMMEAFTALE Q4 2023, FEBRUAR 2024

Bilag 1: Aftale om foreningsmæssigt ståsted og sekretariatsopgaver

Udgive minimum 6 numre af FRIVILLIG (årligt).

To årlige faglige aktiviteter målrettet frivillige i beredskabsenhederne. Aktiviteten kan afholdes regionsvis eller flere regioner kan gå sammen om et arrangement. Aktiviteter og deltagere registreres. Et årligt samlet relationsmøde med direktørerne for de kommunale redningsberedskaber og et årligt samlet møde med cheferne for Beredskabsstyrelsens centre for at rådgive om nyttiggørelse af frivillige i redningsberedskabet. Dato, indhold og deltagere registreres.

Hvervekampagner for rekruttering af frivillige i de redningsberedskaber, som ønsker en kampagne. Antal hvervekampagner, behov (antal frivillige) og effekt (antal fremmødte og antal, der lader sig hverve) registreres.

Oprettelse og drift af hjemmesiden BlivFrivilligNu.dkHjemmesiden oprettes og drives for at hverve frivillige til beredskaber som ønsker dette. Hjemmesiden er oprettet for at sikre, at der er ”fuld kontrol” over aktiviteterne på hjemmesiden.

Information og hvervning med udstillinger og frivilliges information af befolkningen i barak H1 i Frøslevlejeren. Antal besøgende registreres.

Udarbejde og løbende vedligeholde et dynamisk katalog med opgaver, som kan nyttiggøre frivillige i redningsberedskabet. Revisioner registreres.

Afholde Beredskabsforbundets Landsstævne hvert andet år. Næste gang i 2024.

Beredskabsforbundet kan med egne midler oprette en ordning for medlemmer, som ikke har statslig eller kommunal aftale.

Gennemføre analyse af forbundets organisation og de principper, den er opbygget efter med henblik på at sikre organisationens effektivitet og gennemsigtighed.

Projekt

2.1.1

Projekt

2.2.1

Information til befolkningen om civilbeskyttelse

Rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte m.fl.

Projekt 2.3.1

Projekt

2.3.2

Projekt

3.1.2

Uddannelse af borgere inden for BorgerBeredskabet

Planlægning og afvikling af to årlige mindre symposier for myndigheder, beredskabsinteressenter, forsyningsselskaber etc. med fokus på enkeltstående emner. Dato, emne og antal deltagere registreres, og de udgives skriftligt materiale.

Planlægning og afvikling af en årlig national konference (112-dag) om civilbeskyttelse med fokus på borgere og civilsamfundet. Dato, emne og antal deltagere registreres, og de udgives skriftligt materiale.

Drive BlivBrandmandNu og de tilhørende sociale medier under hensyntagen til strategien for BBN.

Understøtte kampagner, der retter sig mod virksomheder ift. At have medarbejdere, som er deltidsbrandfolk eller frivillige i SFB. Antal stationer, der har anvendt materialet registreres. Samarbejde med følgegruppen for BBN og afholde møde jævnfør det fælles kommissorium. Opgøre og dele relevant data omkring kampagner og rekruttering. Igangsætte kampagner hos alle redningsberedskaber som henvender sig til Beredskabsforbundet. Kampagnetype og behov registreres.

Uddannelse af borgere i BorgerBeredskabet, under inddragelse af den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer samt det nationale risikobillede. Efter aktivitet skal Beredskabsforbundet uddanne 8 - 10.000 borgere i BorgerBeredskabets kurser. Antal uddannede, aktiviteter og type registreres.

Uddannelse af undervisere til BorgerBeredskabet Fastholdelse og efteruddannelse af underviserne i BorgerBeredskabet.

Rekruttering, uddannelse og certificering af et tilstrækkeligt antal undervisere til at kunne afholde aftalte antal kurser. Antal nye underviste og kurser registreres.

Uddannelse af frivillige på BF-Akademi Drive BF-Akademi og afholde kurser til gavn for både frivillige i redningsberedskaberne samt i egen frivilligorganisation.

Opfyldelsesgrad: Opfyldt (grøn), Næsten opfyldt (gul), Ej opfyldt (rød)

BESTÅET

Også i 2023 vil jeg, ligesom i 2022, tillade mig at sige BESTÅET til vores afrapportering på rammeaftalen. 2023 var det sidste år i den femårige periode, som rammeaftalen har dækket fra 2019 til og med 2023. I 2024 har vi indgået en ny aftale, som dog kun er en teknisk forlængelse for et år, hvorefter vi skal forhandle en ny aftale for de næste fem år.

Vores aktiviteter i regioner er alle gennemført, og en del af dem har fundet vej til de seks numre af FRIVILLIG | Beredskab, som skal udkomme årligt.

Der er lige en rød lampe, idet vi ikke i 2023 har holdt møderne, som er forudsat afholdt mellem Beredskabsforbundet og direktørerne i de danske beredskaber samt de decentrale chefer i Beredskabsstyrelsen.

Vores samarbejdsrelationer mellem Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber er rigtig gode. I 2023 skulle vi i efteråret have holdt et møde med parterne, men da vores strategi frem til 2030 ikke var udmeldt i egen organisation, har vi sammen valgt ikke at præsenterer noget i 2023. Der aftales møder i 2024.

BlivFrivilligNu og BlivBrandmandNu Frivillige og deltidsansatte strømmer til vores BlivFrivilligNu.dk og BlivBrandmandNu.dk, det er tydeligt, at vi har fundet den rigtige vej til, hvordan man skal motivere med kampagner, især gennem de sociale medier, så der kommer fokus på manglen af personel.

For BBN er der pladens eneste røde felt. Der har ikke været behov for at holde møde med følgegruppen for BlivBrandmandNu.dk.

Flueben sat ved opgaven

For begge dele gælder, at de behov, som beredskaberne siger, de har, opfyldes af både BBN og BFN. Det er kendetegnende

for begge aktiviteter, at samarbejdet mellem beredskabet og Beredskabsforbundet skaffer den interesse om hvervning, som gør, at praktisk taget alle huller kan lukkes og fluebenet sættes ved opgaven. Alle de beredskaber, som har henvendt sig, har fået den støtte til hvervning, som de har bedt om.

Mange besøgende i Barak H1 Barak H1, som tjener til information af borgerne om redningsberedskabet, har haft åbent i hele 2023 og tiltrukket mange borgere. Op mod 10.000 turister har fundet vej til udstillingen, som tager dem igennem årtier med civilforsvar og beredskab. Der er måske inspiration at hente, når vi nu igen er på vej eller allerede er i en kold krig.

Vores 112-konference og symposier er et tilløbsstykke, der videregiver viden til vores samarbejdspartnere og andre myndigheder.

112-dagen blev afholdt om emnet samfundssikkerhed. Konferencen tiltrak flere end 100 deltagere, som på Christiansborg fik et indblik i forskeres og myndigheders betragtninger, om hvordan vi gør befolkningen mere kriseparat gennem viden og uddannelse.

Det danner igen i 2023 grundlag for vores egen tænkning omkring BorgerBeredskabet.

Symposierne er givtige for samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og de enkelte frivilligansvarlige i beredskaberne. Hen over et døgns tid er her et samlingssted og et netværk, som gavner frivillige i hele landet. Mange gode ideer bliver delt og netværket gør det nemmere at komme i kontakt med ligestillede.

BARAK H1, SOM TJENER TIL INFORMATION AF BORGERNE OM REDNINGSBEREDSKABET, HAR HAFT ÅBENT I HELE 2023 OG TILTRUKKET MANGE BORGERE.

Tekst: Flemming Kyster

FRIVILLIGE

BRANDVÆRN

- EN SØNDERJYSK SPECIALITET

Da Danmark tabte 2. Slesvigske Krig i 1864, og Sønderjylland blev tysk, opstod der i årene efter frivillige brandværn overalt i landsdelen.

Det første frivillige brandværn blev oprettet i Tønder i 1869 efter en voldsom brand i byen. Siden hen spredtes ideen om ulønnet brandslukning til hele Sønderjylland. Og selv om området atter blev dansk i 1920, så lever traditionen videre i bedste velgående.

”I Brand & Redning Sønderjylland er 29 af de 32 brandstationer frivillige brandværn, mens de sidste fire er Falck, så i vores beredskab fylder brandværnene meget”, fortæller Henrik Saaby Nielsen, operativ chef i BRSJ.

Samme krav Han har ikke selv rod i de frivillige brandværn, og operativt skelner han ikke mellem, om brandværn eller Falck løser opgaverne.

”Der stilles de samme krav til alle; alle har samme biler og udstyr, og der er nogle

servicemål, som alle skal opfylde, uanset hvad der står på ryggen”, fastslår han.

Men på andre områder er der forskelle. Som det ligger i navnet, så får medlemmerne af de frivillige brandværn ikke honorar, lige som ’almindelige’ deltidsbrandfolk gør. De får derimod et foreningstilskud, som det enkelte værn kan bruge til for eksempel studieture eller sociale arrangementer.

I brandværnene har de heller ikke en stationsleder, men derimod en valgt brandkaptajn, som står i spidsen for mandskabet.

Bakker hinanden op ”Ved indsatser er det typisk alle disponible brandværnsfolk, der tager afsted, hvor andre stationer i første omgang nøjes med en grundudrykning på måske fire brandfolk. De har i det hele taget et meget stærkt sammenhold, oplever jeg - både i de enkelte enheder og på tværs af værnene. De er rigtig gode til at støtte hinanden og samarbejde på tværs af landsdelen. Hvis der er spidsbelastning, længereva-

Sønderjyske brandværn

De sønderjyske brandværn er organiseret i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Se mere på www.frivillige-brandvaern.dk

Antal brandværn fordelt på kommuner:

Haderslev, Kolding og Vejen kommuner: 11

Sønderborg Kommune: 13

Tønder Kommune: 10

Aabenraa Kommune: ................. 13

Der er i alt omkring 1200 medlemmer af de frivillige brandværn

rende indsatser eller klimahændelser, så bakker de hinanden op, også hvis det er ferietid eller andet”, påpeger han.

Et aktiv for lokalområdet

Ifølge den operative chef er mange byer/ bysamfund og deres lokale frivillige brandværn meget tæt forbundne.

”De lokale arbejdspladser er rigtig gode til at støtte op om de frivillige brandværn og lade folk løbe i arbejdstiden, når der er udkald. Omvendt er værnene gode til at lave åbent hus-arrangementer, hjælpe ved sportsstævner, byfester med videre. De er med til at skabe tryghed og aktivitet i lokalsamfundene”, konstaterer han og tilfø-

Toftlund er særlig

Toftlund er det eneste sted i landet, hvor Falck og et frivilligt brandværn samarbejder om at slukke brand. Den unikke aftale daterer sig tilbage til 1939, hvor det ved indvielsen af den daværende station blandt andet lød: ”Falcks Redningskorps nærer dyb Respekt for den Aand, der besjæler de mange Mennesker, der arbejder i de frivillige Brandværn”.

jer, at det naturligvis også er tilfældet mange andre steder i landet.

Flere kvinder og unge

De frivillige brandværn er de seneste år lykkedes med at få flere kvinder ind i fællesskabet, og der er også et generationsskifte i gang, vurderer Henrik Saaby Nielsen.

”De unge mennesker har lysten til at drive frivilligheden, traditionen og kulturen videre, og de vil ikke bare være ’med i klubben’. De er meget videbegærlige og opsatte på at blive dygtige brandfolk”, siger den operative chef, der i en halv snes år var kursusleder på brandskolen i Tinglev.

Tror på fremtiden

Trods opbakningen i det sønderjyske, så møder de frivillige brandværn nogle af de samme udfordringer som beredskaber i resten af landet gør.

”Mange arbejdspladser flytter ud af de små lokalsamfund, og det giver nogle rekrutterings- og bemandingsproblemer nogle steder - særligt i dagtimerne. Men fra Brand & Redning Sønderjylland gør vi, hvad vi kan for at støtte op om hvervning og andet, og jeg ser med fortrøstning på fremtiden. Jeg håber og tror, at de frivillige brandværn fortsat kan stå stærkt i det sønderjyske, for de gør det utroligt godt”, understreger Henrik Saaby Nielsen.

Færge en del af brandøvelse

I weekenden 18.-19. marts 2023 holdt Aarø Brandværn med sine 14 frivillige den årlige brandøvelse. Der har ikke været en brand på øen i fem år.

”Det er jo positivt. Men vi skal passe på med ikke at gå helt i stå. Vi skal holde det ved lige”, udtalte vicebrandkaptajn Flemming Sørensen om mandagen til Jydske Vestkysten.

Brandværnet har en enkelt brandbil. Men ved udrykning kommer der assistance fra Falck i Haderslev. Det kan dog tage lidt tid at nå frem til øen.

Så under øvelsen var Aarø-færgen også involveret.

”Vi satte tryk på fra vores pumper til færgen, for hvis de har ild i maskinrummet, og deres motor ikke kan køre. Omvendt; hvis vi skal bruge en masse vand på havnen, kan færgen levere det til os”, fortsatte Flemming Sørensen.

Og det virkede fint at koble de to systemer sammen.

Frivillighed for fuld musik

Ud af de frivillige brandværn udsprang der også historisk en række brandværnsorkestre, som i dag fortsat varetager opgaver i lokalsamfundene, for eksempel ved by- og ringriderfester, optog, mærkedage med videre. Der er frivillige brandværnsorkestre i Broager, Højer, Skodborg, Sønderborg og Tinglev samt Rinkenæs Brass Band. Kilde: Grænseforeningen

MED EN STADIG STIGENDE INTERESSE FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I BEREDSKABET SER FREMTIDEN LYS FOR BLIVFRIVILLIGNU.DK OG DETS BIDRAG TIL SAMFUNDET.

BLIVFRIVILLIGNU.DK

- EN SUCCESRIG PLATFORM FOR REKRUTTERING

AF FRIVILLIGE

BlivFrivilligNu.dk fejrer sin første fødselsdag med imponerende resultater.

I løbet af 2023 har hjemmesiden haft over 55.000 besøg, hvilket har skabt stor synlighed og interesse hos borgere, der gerne vil engagere sig som frivillige i beredskabet.

Brugervenlig platform

Hvad er hemmeligheden bag BlivFrivilligNu’s succes?

Hjemmesiden har en brugervenlig platform, der gør det nemt for potentielle frivillige at finde relevant information og tilmelde sig.

Desuden har den aktive markedsføring og synlighed på sociale medier været med til at sikre, at budskabet når ud til en bred målgruppe.

Tiltrukket frivillige

Ved at tilbyde en centraliseret platform for rekruttering af frivillige har BlivFrivilligNu.dk været en afgørende faktor for at styrke beredskaberne og BorgerBeredskabet med engagerede borgere.

BlivFrivilligNu.dk er også designet til at gennemføre målrettede kampagner. Ved at supplere med annoncering på sociale medier som Facebook og Instagram har hjemmesiden fungeret som omdrejningspunkt for større kampagner for fire kommunale beredskaber i 2023.

Ved at målrette annonceringen på sociale medier genereres trafik til kampagnesiden, hvor interesserede kan finde mere information og tilmelde sig lokale informationsmøder hos de beredskaber, der kører en kampagne. Disse kampagner har alene

formået at tiltrække 232 borgere, der er interesserede i at blive frivillige.

Udover dette har 127 borgere taget kontakt med et kommunalt beredskab, Beredskabsstyrelsen eller BorgerBeredskabet gennem hjemmesiden med interesse i at blive frivillige.

Bidrager til samfundet

BlivFrivilligNu.dk har vist sig at være en uvurderlig ressource for at forbinde borgere med en vilje til at hjælpe med de relevante beredskabsmyndigheder og BorgerBeredskabet.

Med en stadig stigende interesse for frivilligt arbejde i beredskabet ser fremtiden lys for BlivFrivilligNu.dk og dets bidrag til samfundet.

Af Henning Skallebæk | Beredskabsforbundet

Af Birgit Z. Kornum | Beredskabsforbundet

BORGERBEREDSKABET - HØJESTE ANTAL KURSISTER NOGENSINDE

BorgerBeredskabets kerneopgave – at uddanne borgere, så de bliver mere selvhjulpne i forbindelse med kriser og ulykker - er ved at tage fart.

Først og fremmest er der sket en holdningsændring i befolkningen. Hvor flere før trak på smilebåndet, tager mange det nu alvorligt, når det handler om at kunne klare sig selv i 3 døgn i sin bolig.

Under stormfloden i oktober oplevede tusinder af husstande strømsvigt – og nogle var uden strøm i flere døgn. Så det kan ske i Danmark. At vi kan blive ramt af et hacker-angreb, der sætter vores kritiske

infrastruktur under pres, er også et scenarie, de fleste nu ser som realistisk.

Coronapandemien, som strakte sig helt ind i den første del af 2022, forhindrer ikke længere borgerne i at samles til et kursus.

Sammen med en øget markedsføring –især på radio og Facebook, kom BorgerBeredskabet i mål med sit højeste antal kursister nogensinde.

Følg BorgerBeredskabet på Facebook

Du kan følge BorgerBeredskabet på Facebook ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Budgetteret

Bemærkninger til skemaet

Kurset ’Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn’ blev først markedsført ultimo 2022 og færdigudviklet i 2023.

Kurset ’Kriseparat Klima’ har i sin 2023-version fokus på oversvømmelse. På trods af relevans har kurset generelt en lav efterspørgsel – så få ændringer vil ses som store afvigelser.

Kurset ’Kriseparat Spejder’ væksten på 100% kan stort set henføres til øget Facebookannoncering.

Webinar og e-læring

I september 2023 lancerede BorgerBeredskabet kurset ’Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn’ som webinar/e-læringskursus. Det betyder, at der nu er et tilbud til borgere, der ikke kan samle et hold kursister og dem, som helst vil tage kurset fra en pc. Der har været afholdt 3 webinarer med li-

ve-chat. Kurset tager ca. 30 minutter og kan ses via www.borgerberedskabet.dk. Samlet set har ca. 1.000 borgere været tilmeldt i 2023.

QR-kode til webinar

Du kan læse mere om webinaret ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

Frivillige undervisere

Det er vanskeligt at styre væksten, så der er balance i kursusefterspørgsel og frivillige undervisere. Markedsføring for at hverve nye undervisere er øget. Onboardingog uddannelsesprocessen er ændret – så tiden er afkortet fra en potentiel frivillig underviser har vist interesse til vedkommende er med på et kursus og fungerer

som underviser. I 2023 har 31 deltaget på et onboarding weekendkursus.

Kursusprodukterne

I hele 2023 er der blevet arbejdet med at ændre kursusprodukterne. En gennemgående forandring er mere egenproduceret billedmateriale – særlig flere videoer. Derudover er læringsguiden ændret fra at være integreret i kursusmaterialet til et håndgribeligt printet hæfte, hvilket gør det nemmere for underviserne at orientere sig i materialet.

Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn

Der er udviklet et nyt kursus med fokus på, hvordan man kan forberede og handle, hvis forsyningen svigter – og hvordan man kan passe på sig selv, sin familie og sin nabo. Hver kursist får udleveret ’Min tjekliste’. Samme tjekliste kan hentes til webinaret.

Kriseparat Ung

Der er udviklet et nyt kursus med øvelser med billedkort og videoer. De første test

Nyttige telefonnumre og apps: Offerrådgivningen:

Lærerguide:

Kriseparat Ung

Kriseparat Spejder

Spejderlederens opfølgning efter kurset

viste, at videoerne var, så populære, at der blev tilført flere. Efter et kursus på en skole udleveres en læreguide – så lærerne valgfrit kan følge op på kurset med eleverne. Det er en kort opsummering af ”Hvad var det vi lærte?” Til de skoler, der gerne vil have mere, er der mulighed for at hente en dialogkort-øvelse, som de selv kan afvikle i 1 lektion. Der er lagt vægt på minimal forberedelse for læreren.

Kriseparat Spejder

Det nye kursus har som de øvrige flere videoer og flere øvelser. Efter vores besøg får spejderne udleveret et spejdermærke og et bevis. Spejderlederne får udleveret

04-03-2023

en lille guide, så de nemt kan følge op på de vigtigste læringspunkter, næste gang spejdergruppen er samlet.

Events

Her var BorgerBeredskabet til stede med fx en stand, et telt, flyers, malebøger m.m. Der kan have været flere lokale events, som ikke er registreret her.

Forventninger til 2024

Der er fortsat fokus på kerneopgaven med at uddanne borgere, så de kan klare sig selv i eget hjem. For at løse denne opgave udvikles og optimeres kursusmaterialet – ligesom hvervning af nye frivillige og promoveringen fortsætter.

Boligforeningernes Dag, Forum København - stand 04-05-2023 Frøslevlejren - telt kl. 12-19, mindehøjtidelighed kl. 20 07-05-2023 Åbent hus Hørup Brandstation 03-06-2023

1-1-2-dag i Grindsted 10-06-2023 Sol over Stevns 10-06-2023 Danfoss Universe - Brand- & Redning-dag 08-07-2023 Udrykningens Dag på Rømø 02-09-2023 Åbent hus i Herning, Beredskabsstyrelsen

BEREDSKABSFORBUNDETS MUSIKKORPS HAR

EKSISTERET I OVER 40 ÅR. DET ER BÅRET AF FÆLLESSKAB

OG PASSION FOR MUSIK. DERFOR ER DER PLADS TIL

FLERE GENERATIONER I ORKESTRET.

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

40 ÅR MED BLÆS PÅ

“Vores nøglebærer har fri, så vi skal lige finde ud af, hvordan vi kommer ind på stationen”, siger Thomas Møller, mens han samtidig giver hånd til den udsendte reporter.

Det er en tåget søndag i Horsens, så det er svært at orientere sig, om der er nogle åbninger hos Horsens Service & Beredskab. Det kunne være velvalgt med et tågehorn, men det er der trods alt ikke nogen, som har med den her dag.

Beredskabsforbundets Musikkorps øver to gange om måneden hos Horsens Service & Beredskab. Så stedet er velkendt for Thomas, der er formand for musikkorpset. Han prøver derfor at finde en løsning rundt om nøgleproblemet.

Beredskabsforbundets Musikkorps har i år 40-års jubilæum og dets nuværende dirigent, Taus Haumøller, har været med de fleste af årene.

Ville udvikle tamburkorpset

I starten var det kun et tamburkorps. Taus og en række andre musikere i Horsens

spillede på det tidspunkt i Horsens Garden og blev opfordret til at komme med i tamburkorpset, så det kunne udvikle sig mere.

“De gad ikke blive ved med at spille signalhorn, så vi fik samlet nogle flere, som kunne spille andre instrumenter. På den måde blev det til et decideret orkester”, fortæller Taus, mens stadig flere af korpsets medlemmer dukker op til øvedagen.

“Det er sådan med Beredskabsforbundets Musikkorps, at vi er det sted, hvor musikerne kan søge hen imod, når de er blevet for gamle til at være med i bygarden, men ikke har lyst til at forpligte sig til at spille med i et top-amatørorkester. Hvis du spiller i et brassband eller harmoniorkester, så er det virkelig ambitiøst; man deltager i konkurrencer og sådan noget. Der er vi ikke så ambitiøse. Vi vil bare gerne have det til at lyde godt, men vi skal ikke vinde konkurrencer eller noget som helst”, pointerer Taus Houmøller.

Startede som 16-årig i korpset “Nu er der åbnet”, råber Thomas, der har

fundet en vej ind til de rum, som musikkorpset bruger som øvelokaler.

Instrumenterne bliver hevet ud af et lagerrum, og musikerne går i gang med at stille op. Nogle af medlemmerne har et lidt større arbejde med opsætningen end andre.

Det gælder f.eks. 26-årige Sarah Rasmussen, der spiller på slagtøj. Hun kæmper en kamp med stativ og bækkener. Veninden Line Simonsen hjælper til.

“Ja ja, men jeg har altså også lidt tømmermænd fra i går”, siger Sarah, der har fødselsdag den her søndag.

Startede med at spille som 10-årig Sarah startede i Beredskabsforbundets Musikkorps for snart ti år siden. Hun blev opfordret til at søge ind i musikkorpset af en underviser i Juelsminde Pigegarde.

“Da jeg startede, var jeg den yngste. Men nu er der kommet nye til, så det er jeg ikke længere. Mig og Line startede her samtidig, så vi får snart 10-års nålen. Vi var sammen i pigegarden, men vi snakkede om, at skulle

have et sted, hvor vi kunne spille musik sammen resten af livet. Så startede vi tidligt her og er bare blevet ved. Og efterhånden har vi fået nogle flere med”, siger hun, mens en af de ’nye’, Lærke Kikkenborg, kommer hen for at få et stykke af Sarahs medbragte fødselsdagskage.

“Lærke var også med i pigegarden”, indskyder Line.

”Du er ikke blevet højere”

Aldersspredningen er stor i musikkorpset. En af de ældre medlemmer, Poul Radoor, har spillet på blæseinstrumenter, siden han var 10 år, fortæller han og opfordrer mig til at forsøge mig på Thomas’ tuba. Jeg nøjes med at tage et foto af tubaen, mens Thomas beklager, at han ikke har nået at pudse den helt inden søndagens øver.

I mellemtiden har Sarah fået problemer med den drejestol, hun sidder på, mens hun spiller tromme. Hun kommer nemlig til at sidde meget langt nede , så man næsten ikke kan se hende bag baljerne. “Jeg har faktisk tabt mig”, siger hun ud i lokalet.

“Ja, men du er jo ikke blevet højere”, replicerer Thomas.

Fællesskab og venskab

Taus Houmøller mener, at styrken i Beredskabsforbundets Musikkorps netop er, at de kan tiltrække musikere inden for alle generationer.

“Nogle er blevet for gamle til bygarden, men har ikke lyst til at holde op med at spille. Det er fællesskabet, venskabet og det sociale sammenhold der gør, at folk kommer her og synes, at det er sjovt at være en del af”, fortæller han.

I mange år har Beredskabsforbundets Musikkorps også været den officielle danske repræsentant i 4-dages marchen i den hollandske by Nijmegen. Her deltager 45.000 personer med mere end 70 forskellige nationaliteter og marcherer 30, 40 eller 50 kilometer i skovklædte omgivelser.

“Det var virkelig også ture, der trak folk til”, siger Taus Houmøller.

Lige i skiven på den forkerte bane Korpsets slogan, ‘Vi er ikke så kedelige, som vi ser ud til...’, lever øvedagen til fulde op til.

Der er højt humør fra start af, og når der er nogle kiksere i arrangementerne, bliver det også taget med et smil.

“Nå, den var da helt inde for skiven” bliver der ironisk sagt, da Shu-bi-dua-nummeret ‘Vuffeli-Vov’ bliver sluttet lidt alternativt af. “Ja, den sad lige i skiven”, svarer Taus og følger op:

“Det var bare den skive, der står længst væk inde på den anden bane”. De spredte grin lægger sig mildt over lokalet.

Kører derudaf for musikkorpset Musikkorpset spiller til omkring 6-7 arrangementer om året og det er efterhånden et meget varieret katalog af musik, orkestret kan diske op med; fra velkendte march-numre til R&B-nummeret ‘The Loco-Motion’.

Og toget kører også videre for Beredskabsforbundets Musikkorps den her søndag - på trods af tåge og tømmermænd. “Vi kan bare godt lide at spille. Det er derfor, vi er her. Og koncerterne rundt omkring i landet er jo så glasuren på kagen”, siger Thomas Møller.

Fakta

Beredskabsforbundets Musikkorps tæller 25-30 medlemmer i alderen 16 til 75 år, som er bosat over hele landet.

Musikkorpset spiller til 6-7 arrangementer om året, heriblandt ved nogle af Beredskabsforbundets mærkedage. En del af disse arrangementer er årligt tilbagevendende; andre er nye.

Vil du være med?

Så kan du kontakte formand Thomas Møller på formand@bfmusik.dk eller på tlf. 28 70 80 18 for at høre mere om mulighederne for at blive en del af Beredskabsforbundets Musikkorps.

Af Søren Korsgaard | Beredskabsforbundet

BRED VIFTE AF ARRANGEMENTER

I 2023 blev der gennemført to symposier i samarbejde med Cinemateket, hvor der blev udsendt invitationer til en bred skare af borgere, myndigheder og fagpersoner.

I august blev filmen ’Det Tårnhøje Helvede’ fra 1974 fremvist efter introduktion af katastrofeforsker Rasmus Dahlberg, der lavede et indlæg om fiktion og virkelighed i katastrofer for de mange deltagere. Den anden filmfremvisning tog udgangspunkt i filmen ’Outbreak’, hvor virusforsker Anders Fomsgaard, der selv spillede en væsentlig rolle i virkelighedens forlæg til ‘Outbreak’, introducerede filmen.

To symposier på Dalum Landbrugsskole I 2023 gennemførte Beredskabsforbundet og beredskaber under Danske Beredskaber, der benytter frivillige i deres beredskab, to symposier. Begge symposier blev gennemført på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Temaet ved det første symposie var en gennemgang af uddannelser for de frivillige med det formål at tilsikre en god uddannelse, der skaber motivation for de frivillige og dermed fastholde de frivilliges tilknytning til beredskabet.

Derudover en god dialog om, hvorledes vi sikrer de frivilliges uddannelse, dækker de enkelte beredskabers behov og tilsikrer, at den ledelsesmæssige uddannelse af de frivillige er en reel mulighed.

Årets sidste symposie blev afviklet i december med oplæg fra HOFOR omkring kritisk infrastruktur og de mest sandsynlige hændelser, der kan påvirke samfundet samt skabe behov for indsats af frivillige. Fyns Beredskab og Trekant brand fremlagde erfaringer om brugen af de frivillige ved vejrligshændelserne den 20.-21. oktober 2023.

Dansk Røde Kors præsenterede deres Røde Kors Parat-koncept, og der blev afsøgt mulige fremtidsopgaver for de frivillige ved beredskaberne i Danmark. Til sidst blev Beredskabsforbundets borgerberedskab præsenteret som en mulighed for at gøre vores samfund mere robust, før en eventuel hændelse opstår.

Debatten fortsat langt ind i 2024 Beredskabsforbundet afviklede den traditionsrige 1-1-2 dag den 2. november 2023 i Fællessalen på Christiansborg.

Temaet på dagen var: Hvor meget viden skal befolkningen have om trusler?

Emnet omhandlede hvilke fordele, der kan være ved, at en befolkning er oplyst og trænet i bestemte scenarier modsat den uforberedte borger.

Derudover hvor meget information man kan give en borger uden at skabe unødig frygt for livet.

De ca. 120 deltagere fik nogle rigtig gode oplæg fra:

• Rosanna Farbøl, Lunds Universitet.

• Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet.

• Christina Andersson, Myndigheten for Samhällskydd och Beredskap (MSB)

• Kristoffer Albris, Københavns Universitet.

• Michael Zilmer-Johns, formand for analysegruppen, Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035.

Efter vores 1-1-2 har vi med stor tilfredshed kunnet konstatere, at debatten er fortsat langt ind i 2024.

Rosanna Farbøl Michael Bang Petersen Christina Andersson Kristoffer Albris Michael Zilmer-Johns

BEREDSKABSDIREKTØR I BRAND & REDNING MIDTVEST, KIM BJERG WEMMELUND, HOLDT TAKKETALEN PÅ VEGNE

AF HÆDERSTEGNMODTAGERNE TIL FESTMIDDAGEN

VED LANDSRÅDSMØDET I VEJLE.

Tekst: Kim Bjerg Wemmelund

SAMMEN KAN VI DET HELE

(…) Uden jer var mit job ikke det samme og det tror jeg faktisk, man en gang imellem skal huske sig selv på i mit job. Uden jer var dansk beredskab ikke det, det er; nemlig robust, effektivt og billigt.

Frivillighed er en gave, der ikke kan købes eller måles i penge. Frivillige får ingen betaling; ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den værdi, og nu tillader jeg mig at kalde det ’mine’ frivillige, altså de mange frivillige i det beredskab jeg repræsenterer, tilfører vores område. Og sådan er det givetvis også hos jer.

Jovist, det er måske forskelligt, hvordan vi organiserer os og forskelligt hvilke opgaver vi løser, men i bund og grund så er jeg fyldt af dyb respekt for det arbejde I leverer, fordi I VIL og KAN bruge jeres sparsomme fritid på at hjælpe samfundet. TAK.

Når jeg ganske kort skal reflektere over værdien af frivillige, ja, så er sandheden, at det ikke kan gøres kort, for det er så meget og så forskelligt. Og altsammen er

en del af noget større og altsammen er vigtigt for helheden, og hvis ikke DBU allerede havde taget sloganet, så ville det passe godt ind her. (’En del af noget større’). Som en af vores gode kollegaer i BRMV, ynder at sige; ”Ingen kan alt, alle kan lidt, sammen kan vi det hele”.

Og det er vel netop sandheden omkring det, I medvirker til. Lad mig komme med et par eksempler fra den virkelige verden. Jeg tænker på alt fra Karinas bøfsandwich en sen aftentime på en landevej i Midt- og Vestjylland, hvor der efter en lang naturbrand svinger en madvogn ind ført med sikker hånd og med det lækreste måltid mad til alle brandfolk - til Johnny der beredvilligt og med kort aftræk læsser en lastbil med soveposer, når man selv som frivillig i FDF er ved at drukne i regn og har en flok unge poder med våde soveposer på en landslejr, så er det hurtige svar altid: ”Selvfølgelig, vi kommer Kim”, og herefter ræser til FDFs landslejr, fordi regnen fik overtaget. Eller Morten der efter en koordineret indsamling af branddragter til Ukraine, ræser afsted til Haderslev med vores sparsomme bidrag. Eller Laurits og hans folk der gang på gang stiller op og

supplerer deltidsberedskabet, professionelt, engangeret og effektivt ved store brande på Vestkysten. I er en del af noget større, I er vigtige for helheden - og vi knuselsker jer.

I kender selv eksemplerne, Og I ved det godt, for I gør det hver eneste dag. Det er uendeligt svært at nedskrive værdien af jer og jeres arbejde, men hold op, hvor er jeg både stolt af ’mine’ frivillige og det niveau de leverer, men så sandelig også alle jer, der på hver jeres måde bidrager til samfundet.

Et stort og rungende tak, I har min dybeste respekt og anerkendelse for det arbejde i udfører.

Af hjertet tak; tak for jer og tak til jer.

Af Torben V. Jensen | Beredskabsforbundet

ALDRIG ER VI BLEVET BRUGT

SÅ MEGET OG ALDRIG HAR VI

GENERERET SÅ MANGE ANSØGNINGER

Et travlt år med stor interesse for BlivBrandmandNu (BBN) og vores produkter og services er ovre, og vi ser tilbage på et år med rekordmange ansøgere og rekordmange assistanceydelser til det danske beredskab.

2023 blev året, hvor vi slog alle rekorder og hvor beredskaberne brugte BlivBrandmandNu i stor stil. Det blev til 989 ansøgninger og 161 gange måtte BBN ”rykke ud” og assistere med bl.a. rekrutteringsmaterialer, motivationsmøder eller roadshows.

BBN-roadshows

Det var et år, hvor to nye produkter blev søsat og som vakte stor interesse.

I 2023 besluttede vi at lave et roadshow med fokus på videoproduktion til egne

SoMe kanaler og et med fokus på, hvordan brandfolkene kan møde byen og tale om brandmandsjobbet f.eks. ved det lokale supermarked eller ved åbent hus på stationen. Begge roadshows har en varighed af tre timer og er målrettet brandfolkene på stationerne.

Video med rækkevidde på 255.000 unikke brugere

TikTok blev det store kommunikationssats i 2023, og her fik vi etableret os med en kommunikationsstrategi målrettet brugerne af TikTok, og vi fik etableret et korps af både ansatte og ambassadører til at administrere mediet.

Vi brugte 2022 på at føle os lidt frem, og det har gjort, at vi i 2023 har kunne udvikle en helt ny strategi for brugen af dette medie.

For at sætte det hele lidt i relief, så fik én af vores videoer en rækkevidde på 255.000 unikke personer. Det bevidner hvor kraftfuldt et medie, TikTok er og hvorfor vi bruger ressourcer på det.

BBN er fortsat meget aktive på Facebook og Instagram og med både betalt og organisk materiale har vi sammen med vores fantastiske ambassadørteam opnået en rækkevidde på 680.464 unikke personer

med 7.307.296 eksponeringer. I 2023 har 67,75% af ansøgerne hørt om BBN via SoMe eller gennem venner og familie som har hørt om BBN via SoMe.

Nyt ambassadørhold

Det nye ambassadør-team til sæson 7 blev skudt i gang primo oktober og her har BBN igen formået at sammensætte et fantastisk hold af ambassadører fra landets beredskaber.

Aldersmæssigt spænder det fra 20 til 53 og geografisk spænder det fra Hjørring i nord til Kliplev i Syd og Helsingør i øst. Fælles for ambassadørerne er, at de kan og vil fortælle om deres liv som brandmand og på den må inspirere andre til at søge ind og blive en del af fællesskabet.

Et travlt 2024 venter

I 2023 har BBN bl.a. produceret 14 forskellige bannere, 21 forskellige brochurer, 34 betalte Facebook-kampagner og BBN har afholdt roadshows for 13 brandstatio-

ner og udsendt merchandise 37 gange til åbent hus og andre arrangementer, og så har vi iklædt cirka 250 brandfolk i vores T-shirt, som bruges til blikfang i offentligheden. Blot for at nævne noget at det, som har optaget os i 2023.

BBN ser frem til et travlt år i 2024, hvor der allerede nu er opstartet planlægning af BBNs deltagelse i Danske Beredskabers Årsmøde i Aalborg, Danish Airshow i Aalborg og Action24 ifm. NATO´s 75-års jubilæum.

BBN arbejder i 2024 fortsat med F33 forligsprojektet under Beredskabsstyrelsen og vi sidder med i ligestilling- og mangfoldighedsgruppen under Danske Beredskaber, hvor vi arbejder for mere inklusion i beredskabet.

Vil du vide mere om BBN-projektet og vores arbejde, kan du besøg BBN´s Facebook, Tiktok og Instagram eller BBNs hjemmeside BlivBrandmandNu.dk.

2024 - FORANDRINGERNES ÅR

Landsledelsen har iværksat en strategi for Beredskabsforbundets fremtid, der er baseret på en ekstern undersøgelse. Undersøgelsen er lavet både blandt vores egne ledere, vores samarbejdspartnere i beredskabet og styrelsen. Og ikke mindst har de søgt at belyse, hvad vi bør gøre for, at vi i fremtiden er den mest foretrukne samarbejdspartner til at levere de ydelser, som vi har leveret i mange år.

Ny strategi med tre fyrtårne

Jeg er ikke i tvivl om nødvendigheden af forandringer, når jeg læser rammeaftalen for 2024, der beskriver en analyse og ændring af organiseringen.

Jeg hilser derfor landsledelsens initiativ velkomment med at sætte en ny strategi indeholdende tre fyrtårne i søen. En strategi, hvor alle vores medlemmer på den ene eller anden måde skal kunne se sig selv og bidrage til det robuste samfund.

Alle skal føle sig klædt på

Ingen organisation kan sige, at det den laver er så genialt, at intet skal laves om. Derfor skal vi arbejde målrettet og systematisk med at udnytte og udvikle de nye muligheder, vi kan se folde sig ud i fremtiden. Det er ikke nemt - især ikke i en gammel hæderkronet organisation som Beredskabsforbundet.

Derfor er det vigtigt, at alle i organisationen føler sig klædt på til at tage en så vigtig beslutning som den, der kan afgøre Beredskabsforbundets fremtid i juni, når landsrådet mødes.

Vi skal som organisation sætte stort fokus på, at vores ledere og medlemmer medvirker til, at samfundet kan beskytte sig selv og at ressourcerne, der indsættes i kriser, kan dedikeres til dem, som ikke kan hjælpe sig selv. Det gør vi ved at sikre, at vores borgerberedskabskurser bliver udbredte i befolkningen, så dem, som kan, lærer at hjælpe sig selv og gerne deres nabo.

Af Carsten Iversen, direktør i Beredskabsforbundet

FOR AT

LANDSLEDELSEN

KAN

RÅDGIVE

LANDSRÅDET OG LAVE DE FORANDRINGER SOM KRÆVES, ER VI BLANDT ANDET I GANG MED AT KORTLÆGGE

REGIONERNES OG KREDSES AKTIVITETER

Stille spørgsmålet

Tiden til forandringer er kommet, når man siger til sig selv eller andre stiller spørgsmålet: ”Hvad laver I egentligt om fem-ti år, når nu samfundet hele tiden ændrer vaner og adfærd?”. Vi overvurderer oftest de foran-

dringer, som vil ske de næste et til to år. Og lige så sikkert så undervurderer vi den forandring, som vil ske de næste fem til 10 år.

For at landsledelsen kan rådgive landsrådet og lave de forandringer, som kræves,

er vi blandt andet i gang med at kortlægge regionernes og kredses aktiviteter; antallet af aktive og hvilende medlemmer, antallet af BF-medlemmer med eller uden kontrakt med de kommunale og statslige beredskaber. Og ligeledes skal vi på landssekretariatet sikre, at vi også er klar, når forandringernes vinde blæser.

For når man bruger sin kostbare tid på frivilligt arbejde, så bør enhver frivillig eller frivillig organisation spørge sig selv, om de trives med fællesskabet, og om man laver det rigtige. Og det rigtige er det, der giver mening.

Foto: Lars Jensen, Kent Rasmussen/Gonzales

Photo/Ritzau Scanpix, Jesper

Kristensen/Ritzau Scanpix

og Maria

Tuxen

Hedegaard

I ALT MELDTE CIRKA 130 PERSONER SIG TIL INFOMØDERNE. DET VAR IKKE ALLE, DER FAKTISK MØDTE FREM, MEN IKKE DESTO MINDRE FIK VI KNAP 50 POTENTIELT NYE FRIVILLIGE.

Tekst: Flemming Kyster

”Da jeg startede min karriere for 30 år siden, tænkte vi ikke meget i klimahændelser. Men det gør vi i den grad nu. ’Klima’ er kommet for at blive - klimaforandringerne er her, og vi kan se på vores udrykningsstatistikker, at der er et støt stigende antal klimahændelser år for år”.

Sådan lyder det fra beredskabschef Jens Mølgaard i Sydvestjysk Brandvæsen (SVJB), som på samme baggrund iværksatte en stor hvervekampagne i foråret for at gøre det frivillige beredskab endnu mere robust.

I Varde, Esbjerg og på Fanø var der fremvisning af køretøjer, materiel og snak med interesserede. Senere blev der afholdt infor-

mationsaftener samme steder, bakket op af blandt andet Facebook-opslag, reklamer på infostandere ved indfaldsveje etc.

”I alt meldte cirka 130 personer sig til infomøderne. Det var ikke alle, der faktisk mødte frem, men ikke desto mindre fik vi knap 50 potentielt nye frivillige. Vi havde håbet på cirka 20, så det oversteg alle vores forventninger”, konstaterer beredskabsmester Lars Jensen, som er daglig leder for de frivillige i SVJB og var initiativtager til kampagnen.

Dronerne trækker

Det sydvestjyske beredskab tilbyder uddannelse inden for fire tjenestegrene: Kli-

matjeneste, indkvartering/forplejning, stabstjeneste og droneberedskab (til f.eks. eftersøgninger eller overvågning af større brande, red).

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at særligt dronerne trækker gevaldigt i mange. Cirka to ud af tre var interesserede i det område, men vi har meldt ud, at så mange dronepiloter har vi ikke brug for. Så der kommer en lille udvælgelse - det er jo en lidt uvant luksussituation, men vi håber, de resterende kan lokkes over i andre tjenestegrene”, siger Lars Jensen. Han tilføjer, at der allerede er et godt korps med 80-85 frivillige, som gør en stor indsats.

FRIVILLIG

Hvad er Sydvestjysk Brandvæsen?

Sydvestjysk Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Beredskabet blev etableret i 2015 og råder over brandstationer i Agerbæk, Bramming, Esbjerg, Nordby, Nørre Nebel, Oksbøl, Sønderho, Varde, Ribe og Ølgod.

”Men vi kan se, at mange af de opgaver, de frivillige dækker, kommer oftere og oftere. Det her med 10-, 20-, 50- og 100års hændelser inden for klima - jamen, de kommer næsten år efter år og måske endda flere gange årligt. Så vi får brug for flere folk, så vi ikke belaster den enkelte for meget”, påpeger beredskabsmesteren.

Værdifuld ressource

Jens Mølgaard understreger, at beredskabet VIL de frivillige og anser dem som en værdifuld ressource.

”Vi har to fuldtidsmedarbejdere, som står for det frivillige område, og det er et godt signal om, at vi prioriterer de frivillige højt. Det er vores kongstanke, at selv om der er

skybrud eller det stormer, så kan der stadig godt ske færdselsuheld eller opstå brande. Og der udgør de frivillige et fantastisk supplement til vores akutberedskab, så det kan holdes klar til de rette opgaver”, siger beredskabschefen.

SVJB har ifølge Jens Mølgaard fokus på, at de frivillige kommer ud og bruger deres kompetencer, så de ikke bare øver og øver - og så er det ordentligt udstyr, de har, ikke bare noget ’aflagt’ grej. Blandt andet er der investeret markant i nyt klimaudstyr til de frivillige de seneste år, fortæller Jens Mølgaard.

Fanø er speciel

Det sydvestjyske område har på nogle punkter nogle særlige klimamæssige forhold, og ikke mindst Fanø skiller sig ud. De stigende vandmængder og den stigende havvandsstand risikerer at give kraftigere og hyppigere tilfælde af stormfloder de kommende årtier.

”På Fanø har frivillige ansvaret for at lukke stormflodsporte ved højvande, og det sker allerede nu typisk tre-fire gange om året. De er også med til at kontrollere og vedligeholde portene, og hvis der kommer ’bagvand’, sørger de for, at det pumpes ud igen”, fortæller Lars Jensen.

Hvis færgen ikke kan sejle, er øboerne selvsagt lidt isolerede, men de frivillige på Vangled er uddannede til at kunne klare sig selv i en periode, og så kan de også trække på et borgerberedskab bestående af 15-16 fastboende, oplyser beredskabsmesteren.

De store sommerhusområder i Blåvand, Henne med videre giver også travlhed i tilfælde af oversvømmelser eller storme, mens skybrud giver hovedpine i større byer som Esbjerg og Varde med store asfalt- og flisebelagte områder.

Større naturbrande - særligt ved en tørkesituation som i juni - kan også tære på beredskabet. Sidste sommer var en naturbrand opstået ved den populære badestrand Houstrup Strand, og styrker fra en håndfuld stationer samt Beredskabsstyrelsen og militæret i Oksbøl måtte kæmpe for at få ilden under kontrol.

Bred vifte af opgaver

Men det er naturligvis ikke klima det hele, betoner Jens Mølgaard.

Frivillige betjener blandt andet også en elbils-container - et ’badekar’, hvor el- og hybridbiler kan sænkes ned i tilfælde af ild. Enheden kan også hjælpe udenfor området, for eksempel var den for nylig i aktion på Haderslev-kanten, oplyser han.

I forbindelse med Ren Brandmand-initiativet er det også frivillige, der kommer ud med en container med bade- og toiletfaciliteter, samt med rene branddragter, underbeklædning, luftflasker etc. Og i lyset af den usikre situation med krig i Europa har beredskabet også indkøbt to store nødstrømsgeneratorer, som frivillige kan sendes ud med i tilfælde af strømafbrydelser.

”Vi bestræber os på at have mange og afvekslende opgaver, for hvis de frivillige ikke bliver brugt, så forsvinder de”, mener beredskabschefen, som priser samarbejdet med Beredskabsforbundet.

”Vi har tæt kontakt med Henning Skallebæk (seniorkonsulent i BF, red.), som bare er hammerdygtig til sit job og generelt vil jeg gerne fremhæve det daglige samarbejde med Beredskabsforbundet. Vi sikrer det faglige, og forbundet hjælper med det sociale, som jo er en vigtig faktor i det være frivillig, og det samspil sætter vi stor pris på”, understreger Jens Mølgaard.

Af Sussi Wille | Beredskabsforbundet

UDVIKLING AF DE FRIVILLIGES KOMPETENCER HAR STADIG STORT FOKUS

Det er vigtigt at anerkende den værdifulde indsats, som frivillige bidrager med til samfundet. Ved at tilbyde omfattende uddannelsesmuligheder viser Beredskabsforbundet deres engement i at støtte og udvikle de frivilliges evner. Denne investering i mennesker er afgørende for at opretholde et trygt og sikkert samfund, som vi alle sætter pris på.

Beredskabsforbundets frivillige er en vigtig del af den danske beredskabssektor, hvor civilsamfundet kan hjælpe det aktive beredskab til at arbejde hurtigt og effektivt i nødsituationer. Og vi har brug for alle kompetencer, og vi kan alle have interesse i at finpudse eller lære noget nyt. Derfor giver BF-Akademiet mulighed for dette.

Uddannelsesmuligheder på BF-akademiet BF-akademiet tilbyder en bred vifte af kurser designet til at ruste frivillige med de nødvendige færdigheder til at tackle forskellige udfordringer inden for beredskab og samfundstjeneste. Derfor er der også en bred variation af kurser fra grundlæggende IT-færdigheder til ledelse.

Beredskabsforbundets frivillige har adgang til disse kurser via Campusplatformen, som åbner for muligheder for kontinuerlig læring og udvikling inden for forskellige områder, hvilket giver frivillige en platform til at udforske deres interesser og udvide deres horisonter.

I en digital tidsalder er grundlæggende IT-færdigheder afgørende. Beredskabsforbundet erkender dette behov og tilbyder kurser, der hjælper frivillige med at mestre essentielle IT-programmer og værktøjer, hvilket styrker deres evne til at arbejde effektivt i moderne miljøer.

I 2023 har der også været stor opmærksomhed på BorgerBeredskabets kurser; vi har fået mange nye undervisere og frivillige i vores fold. Derfor kunne det også være interessant at dykke ned i, hvordan man kan kommunikere og motivere. Disse kurser fokuserer på at udvikle evnen hos frivillige til at kommunikere klart, lede teams og motivere kursister eller kollegaer. Ved at forstå grundlæggende principper for kommunikation og ledelse bliver frivillige bedre rustet til at håndtere forskellige situationer og opgaver inden for beredskab og samfundstjeneste.

Styrken bag et stærkt civilsamfund Beredskabsforbundets BF-Akademi er tilgængelig på Campus-platformen og er en nøglefaktor i at styrke og uddanne frivillige til at håndtere forskellige udfordringer i beredskab og samfundstjeneste. Ved at tilbyde og give frivillige adgang til et bredt udvalg af kurser sikrer Beredskabsforbundet, at vores frivillige er rustet til at bidrage effektivt til opbygningen af det trygge samfund, vi alle værdsætter og elsker.

BF-AKADEMIET TILBYDER EN BRED VIFTE AF KURSER DESIGNET TIL AT RUSTE FRIVILLIGE MED DE NØDVENDIGE FÆRDIGHEDER TIL AT TACKLE FORSKELLIGE UDFORDRINGER INDEN FOR BEREDSKAB OG SAMFUNDSTJENESTE.

Indsamling af tekster: Janni Hedegaard Jensen, infoassistent, Region Syddanmark

ER VI LANDET MIDT

I EN HOLLYWOOD-FILM?

Jan Clausen, vicekredsleder, Aabenraa, fortæller:

”Kreds Aabenraa har ligesom i de andre sønderjyske kredse haft meget travlt i stormflodsugen. Vi kalder det for stormflodsugen, da det var fem dage i træk, vi blev kaldt ud, og dertil kommer så de to dage, der blev brugt på reetablering af køretøjer, materiel og station.

Onsdag formiddag blev vi kaldt ud til en forplejningsopgave til 65 m/k fra Beredskabsstyrelsen, som var godt i gang med at lægge watertubes ud til den varslede storm, der skulle komme om fredagen. Nå ja, inden da var der også lige en brand.

Om fredagen gik det meste af dagen med at levere mad til alle mand, der var i gang; lige fra staben der var samlet på Brand og Redning Sønderjyllands hovedkontor i Aabenraa og til alle mand, der knoklede i Aabenraa, Sønderballe, Diernæs, Kelstrup Strand og Hejsager.

Henunder aftenen blev der slået stor alarm, hvorefter der ankom brandfolk fra store dele af Sønderjylland, Sydvestjysk Brandvæsen samt Beredskabsstyrelsen Herning, Thisted og Skive.

Her allierede vi os sammen med et lokalt pizzeria, der fik travlt med at lave en kæmpe ordre på pizzaer, som vi kunne levere til alle mand.

Sidst på aftenen var vi på Nyhavn i Aabenraa, da en watertube både på Gam-

melhavn og Nyhavn sprang samtidig, hvorefter vandet begyndte at fosse ind.

Alle brand- og redningsfolk måtte forlade området på havnen og den indre by; kun køretøjerne blev reddet, materiel måtte efterlades. Kort tid efter blev det besluttet at evakuere hele den indre del af Aabenraa by, så luftalarmen og den nye app kom i brug. Hele natten fortsatte vi i Forplejning med at køre rundt med forplejning i form af kaffe, te, vand, sodavand, slik og rundstykker.

Lørdag morgen var vi klar igen; der skulle forplejning rundt i byen, hvor man pumpede vand væk; Forplejning kørte igen hele dagen og sluttede omkring midnat.

Forplejning fortsatte om søndagen indtil om eftermiddagen, da man der besluttede, at de sidste brand- og redningsfolk ville afslutte deres indsats sidst på dagen.

Mandag og tirsdag blev brugt på rengøring af biler og station. Ja, og så skulle der fyldes op på depoterne igen, så vi er klar til en ny opgave.

Alt i alt er forplejningen blevet kaldt godt 20 gange i løbet af de sidste par dage”.

Dorte Jensen, kredsleder, Tønder, fortæller:

”I Tønder har FILO været i gang med forplejning og levering af samme til indsatte styrker i Haderslev og Aabenraa. Tønder har haft travlt i denne tjenestegren.

BF Haderslev var i staben som stabshjælper, hvor der blev skrevet log og var plotter, så LBS kunne se og følge med; de var placeret i Aabenraa”.

Brand og Redning Sønderjyllands direktør Holger Andersen skriver: ”Sikke en uge – og specielt weekend. Det kommer jeg forhåbentlig aldrig til at opleve igen.

Det ligner en krigszone mange steder, når man kommer rundt. Aabenraa by nærmer

sig stille og roligt normalbilledet, selv om der står affald og bigbags mange steder.

Sommerhusområderne, primært i Haderslev kommune, man tror det er løgn. Veje er skyllet væk, væltede træer og vand stadig mange steder. Dertil kommer alle de berørte mennesker, der har mistet så mange værdier –det er et frygtelig syn, og mange steder kommer der til at gå lang tid, før man kan flytte tilbage.

TAK for og til alle der deltog i indsatsen og til jer der bød sig til som ekstra mandskab. Holger”.

Marianne Kjær, tovholder, FILO-Kolding, fortæller: ”I Kolding var de frivillige blevet varslet af TrekantBrand, om at, de nok ville få meget at lave; dette gjaldt både PIO og FILO.

Og det skal jeg da lige love for, at vi gjorde. Torsdag blev vi enige om at kalde de frivillige sammen for at få tømt vores station, da vi ligger på havnen i Kolding, og hvis vandstanden stiger til ca. 1,5 meter over daglig vande, så står vandet lige foran vores porte.

Og da de nu lovede over 2 meter, måtte vi jo hellere gøre noget. Vi mødtes en flok, som fik alt materiel enten kørt væk eller hævet. Ja, og hold da op, så ser man lige, hvor meget vi har stående. PIO materiel blev kørt til Gudsø (uddannelsescenter) som så blev deres ’station’ resten af weekenden.

FILOs situation var lidt anderledes, da vi samtidig var flere, der skulle deltage i UngFILO (FILO-uddannelse for ungdomsbrandkorpsene i Danmark). Det foregik på Ungdomsskolen i Kolding. Ja, der blev vi så hurtigt enige om, at vi flyttede FILO til denne adresse også, da vi jo alligevel havde et stort køkken og gode faciliteter derude, så vores madkasse blev kørt dertil, og det virkede fantastisk.

Fredag gik det så løs. PIO fik bestemt brug for alle deres pumper, lys og andet materiel, og det kom i den grad i brug mange steder.

I FILO var vi jo så heldige at også havde UngFILO i bygningen, for så var hjælpen jo ikke langt væk. Så de unge mennesker trådte til og hjalp i køkkenet og blev en del af FILO, hvor det lige pludselig skulle bruges i situationens alvor.

De frivillige i Kolding har brugt ca. 580 timer på opgaven og godt 50 timer på reetablering og flytning tilba-

ge til stationen, som heldigvis ikke har taget så meget skade, og dette kun fordi vi havde været så gode til at få dækket af inden.

Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt med mange timers arbejde, vådt tøj, beskidt materiel og meget madlavning. Men vi er blevet enige om til vores evalueringsmøde, at det bestemt også har været sjovt at være en del af. Så vi venter bare 110 år mere, så er vi klar igen”.

Janni Hedegaard Jensen, frivillig ved SVJB: ”Hos Sydvestjysk Brandvæsen i Esbjerg blev Forplejning og Klima varslet om onsdagen, da der var en forespørgsel fra det sønderjyske om, der var nogle, som kunne træde til og hjælpe, hvis det blev nødvendigt.

Intet mindre end seks styk fra Forplejning var klar til at tage af sted, hvis behovet var der. Nogle af os havde pakket tasken og fundet soveposen frem, men fedt at så mange vil hjælpe, hvis behovet er der.

Klima var blevet kaldt fredag med klimacontainer, pumper, slanger og mandskab; de blev indsat i Aabenraa og skulle hjælpe med at pumpe vand væk ved en nybygget pumpestation, som var i fare for oversvømmelse.

De var på stedet, da luftalarmen gik og så gik det stærkt med at få reddet det, der kunne reddes med hjælp fra andre.

Drengene fra Klima var afsted fra torsdag kl. 18 til lørdag morgen kl. 05. Ligeledes havde vi også folk afsted på opgave/levering og opsætning af ca. 140 m watergates til TrekantBrand til sikring af Fænøsund Plejehjem for mulig oversvømmelse ved den varslede højvandsprognose.

Hjemme på stationen i Esbjerg var flere folk fra Klima samt Forplejning kaldt ind fredag eftermiddag, da stormen nu havde taget fat i vores område.

Dog var der ikke så meget vand her; kun den smule der kom fra oven, men der var væltede træer rundt om i SVJBs område; seks ture blev det til, og Forplejning, som alligevel var klar til at hjælpe, sørgede for hygge og forplejning til dem hjemme på stationen i Esbjerg.

Tiden, hvor der var stille, blev brugt på at følge med på TV 2 News hvor vi kunne se, hvordan vores kollegaer både i Kolding og det sønderjyske knoklede og kæmpede med at holde vandet ude, og da det blev

FRIVILLIG

meddelt, at luftalarmen var aktiveret, gav det lige et kort sug i maven - også fordi vi selv havde folk i dette område, men heldigvis var ALLE mand ok”.

Ingrid Pedersen, kredsleder på Fanø, skriver på Facebook:

”Det har været en ret voldsom dag for de fleste. Mens mange i øst lige nu står med store udfordringer, har vi andre mod vest haft andre oplevelser.

Fanø har haft en vandstand på -3 meter, blæst og regn, hvilket så har gjort, at færgen måtte nødlande på Fanø i mange timer.

At sige, at ingen kunne komme til fastlandet er jo en påstand, idet Fanø nærmest blev landfast med Esbjerg, da vandet forsvandt. Det var en spændende dag og turisterne var i godt humør. Ingen havde tidligere set sådan et lavvande”.

Beredskabschef Jens Mølgaard, Sydvestjysk Brandvæsen skriver:

”Tak til jer alle; SVJB såvel deltidsfolk som frivillige, der var indkaldt og indsat til assistance i det syd- og østjyske i uge 42.

I sikrede såvel et plejehjem i Middelfart ved hjælp af watergate ligesom I via SVJBs højtrykspumper bidrog til at holde vandmasserne på den rigtige side af udlagte watertubes. I sikrede bådbemanding og terrængående ASP-assistance til brug ved evakuering. Helt lokalt i vores eget område havde vi i løbet af blæsevejret også væltede træer og bygninger, der skulle sikres i egne kommuner – og TAK til jer der blev indsat på disse opgaver.

Sidst men ikke mindst – uden mad og drikke duer helten ikke – TAK til Indkvarterings – og Forplejningstjenesten for, at I beredvilligt trådte til med god forplejning.

Jeg har lovet vores kollegaer i henholdsvis TrekantBrand og Brand og Redning Sønderjylland at takke jer alle for assistance, ligesom jeg også er blevet bedt om af vores beredskabskommission at takke jer alle for beredvilligt at hjælpe til, når vores nabokommuner havde brug for hjælp. GODT GÅET!”.

Laila M Hansen, kredsleder, Odense, fortæller: Er vi landet i en Hollywood film, hvor det ikke er muligt at sige CUT?

Det var nogle vanvittige kræfter fra naturens side, vi var oppe imod; det var den tanke, man godt kunne stå med, da vi stod i det.

På Fyn blev de frivillige varslet allerede tirsdag om stormfloden den kommende weekend, hvor der ville blive brug for watertubes og forplejning til om fredagen. Onsdag blev det så lavet om til, at man skulle køre materiel til watertubes i Faaborg.

Torsdag var der indkaldt frivillige til morgenmad og her mødte der 10-12 frivillige op fra hele Fyn, og derefter gik man ud og fik pakket alt det, der skulle med til Faaborg. Der blev sat 60m, 80m og 200m watertubes op nede ved roklubben og nærliggende beboelse. Samme sted blev der sat to vandvægge op.

FILO lavede frokost med kaffe og te, kage og diverse snacks, som skulle leveres i Faaborg til de frivillige og styrelsen, som var i Assens. Det fortsatte hele torsdagen indtil kl. ca. 22.30 med opsætning af watertubes og vandvægge. FILO sørgede for forplejning hele dagen/aften til dem alle. Natten mellem torsdag og fredag gik de frivillige vagt ved watertuberne. I tilfælde af at de faldt sammen, skulle de sørge for at pumpe luft ind, så de hele tiden var funktionsduelige.

Fredag formiddag er en watertube punkteret i Faaborg, så der bliver tilkaldt frivillige til at opsætte vandvægge, som tog det meste af eftermiddagen at sætte op; ved 17-tiden vender de retur igen. FILO sørgede for frokost fredag eftermiddag. Allerede på nuværende tidspunkt kan det tydeligt mærkes, at vandet er stigende og vinden blæser kraftigt op.

Sent fredag aften brister en af vandvæggene, hvor der så bliver tilkaldt hjemmeværnsfolk for at fylde sandsække til at ligge ved banegården for at redde museet, som ligger tæt derved.

FILO blev kaldt ud til forplejning kl. 04; turen gik til Faaborg med 300 burgere fra McDonald’s.

Lørdag var ni frivillige nede i Faaborg igen og få ryddet lidt op, hvor FILO igen var klar med frokost til de arbejdende frivillige. Søndag blev alle frivillige kaldt til oprydning, også i Faaborg, og igen her var der mødt en ni-ti frivillige op, som var færdige omkring 17-tiden; FILO var igen klar med forplejning.

Mandag var der udkald til pumpning i Faaborg, men man måtte opgive grundet de store vandmasser.

Så de frivillige ved Beredskab Fyn har haft nok at se til de sidste par dage og er klar, hvis en lignende hændelse skulle dukke op”.

FORENINGSOPLYSNINGER M.V.

Forening

Beredskabsforbundet

Bag Rådhuset 3, 3. sal 1550 København V

Telefon: 35 24 00 01

Hjemsted: København V

CVR-nr.: 56 77 62 14

Regnskabsår: 01.01 - 31.12

Direktion

CARSTEN IVERSEN

Direktør

Præsidiet

JAN JOHANSEN

Præsident

CHARLOTTE LUND Vicelandschef

CARSTEN IVERSEN Direktør

Revision

BEIERHOLM

Statsautoriseret revisionsselskab

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.23 - 31.12.23 for Beredskabsforbundet.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31.12.23 og resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.23 - 31.12.23.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København V, den 15. maj 2024

Direktionen

CARSTEN IVERSEN

Direktør

Præsidiet

JAN JOHANSEN

Præsident

CHARLOTTE LUND Vicelandschef

CARSTEN IVERSEN Direktør

LEDELSESPÅTEGNING

REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET

Til medlemmet i Beredskabsforbundet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret 01.01.23 - 31.12.23, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.23 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.2331.12.23 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”.

Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Foreningen har medtaget budgettal som sammenligningstal i resultatopgørelsen. Disse budgettal har, som det også fremgår af resultatopgørelsen, ikke været underlagt revision, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

UDTALELSE OM JURIDISK-KRITISK

REVISION OG FORVALTNINGSREVISION

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridiskkritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

Haslev, den 15. maj 2024

Beierholm

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 32 89 54 68

Dorte Grøndal Hansen

Statsaut. revisor

Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet

til resultatdisponering

Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet

i DKK

Beredskabsforbundet

1. Nettoomsætning

mv.

2 Andre driftsindtægter

3. Andre ordinære driftsudgifter

Befordring, overnatning og repræsentation bl.a. landsrådsmøde og seminarer

til resultatdisponering

årsrapport, brochurer, materialer Robust Borger og Bliv Brandmand Nu m.v.

IT indkøb og drift, løn- og regnskabssystem, telefoni, hjemmeside

Øvrige tjenesteydelser, radiokampagne, abonnementer og uddannelse

herunder materialer til Bliv Brandmand Nu og Robust Borger

Øvrige driftsomkostninger, reparationer, brændstof, service kopimaskine m.v.

Beredskabsforbundet

4. Materielle anlægsaktiver

Beløb i DKK

til resultatdisponering

Beredskabsforbundet

7 Budgetdimension

Sekretariat og ståsted:

Beredskabsforbundet

og ståsted - FortsatMedarbejderkurser og efteruddannelse

Oplysning:

Forslag til resultatdisponering

Beredskabsforbundet

7. Budgetdimension - fortsat -

Borgerberedskab - uddannelse af undervisere:

Mødeaktiviteter og events, lokalt, LS, DBÅ, LR, stævne og LL

Borgerberedskab i Grønland, Færøerne og på øer:

Borgerberedskab i Grønland og færøerne 0

Beredskabsforbundet

7. Budgetdimension - fortsat -

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til foregående år.

Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

I balancen indregnes aktiver, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtel-

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætning

Indtægter fra salg af varer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden udgangen af regnskabsåret, og når salgsbeløbet kan opgøres pålideligt og forventes indbetalt. Nettoomsætning måles til dagsværdi og opgøres ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjemand samt med fradrag af rabatter.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter består af donationer fra fonde.

Forbrugsudgifter

Forbrugsudgifter omfatter omkostninger til lokaler, administration, salg, og reklame.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter løn, gager samt øvrige personalerelaterede omkostninger.

Af- og nedskrivninger

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver tilsigter, at der sker systematisk afskrivning over aktivernes forventede brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende brugstider og restværdier:

ser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Andre anlæg, driftsmateriel

Afskrivningsgrundlaget er aktivets kostpris fratrukket forventet restværdi ved afsluttet brugstid. Afskrivningsgrundlaget reduceres endvidere med eventuelle nedskrivninger. Brugstiden og restværdien fastsættes, når aktivet er klar til brug, og revurderes årligt. Nedskrivninger af materielle anlægsaktiver foretages efter anvendt regnskabspraksis omtalt i afsnittet ”Nedskrivning af anlægsaktiver”.

Tilskud

Tilskud omfatter bidrag til driften af regioner og kredse.

Andre finansielle poster

Under andre finansielle poster indregnes renteindtægter og renteomkostninger m.v.

Skat af årets resultat

Foreningen er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Der indregnes derfor ikke skat i årsregnskabet, idet aktuel og udskudt skat påhviler interessenterne/kapitalejerne og komplementaren/kommanditisterne og komplementaren.

Brugstid, år Restværdi, DKK

BALANCE

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver omfatter andre anlæg, driftsmateriel og inventar.

Materielle anlægsaktiver måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil aktivet er klar til brug. Renter af lån til at finansiere fremstillingen indregnes ikke i kostprisen.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært baseret på brugstider og restværdier, som fremgår af afsnittet ”Af- og nedskrivninger”.

Gevinster eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem en eventuel salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet fratrukket eventuelle omkostninger til bortskaffelse.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.

Hvis foreningens realiserede afkast af et aktiv eller en gruppe af aktiver er lavere end forventet, anses dette som en indikation på værdiforringelse.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis hver gruppe af aktiver.

Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen samt forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

Nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab.

Nedskrivninger til imødegåelse af tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender, når der på individuelt niveau foreligger en objektiv indikation på, at et tilgodehavende er værdiforringet.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, der er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter indestående på bankkonti.

Egenkapital

Overført resultat består af akkumulerede mindre forbrug i Beredskabsforbundets levetid.

Reserveret fondsmidler består af akkumulerede modtagne donationer. Fondsmidlerne ligger uden for forbrugsrammerne som er gældende for offentlige bevillinger. Årets resultatdisponering består af modtagne donationer samt årets forbrug.

Gældsforpligtelser

Kortfristede finansielle gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvilket normalt svarer til gældens pålydende værdi. Øvrige kortfristede gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter Redningsberedskabsprisen.