Færøerne - Nordens Lanterna Magica

Efter at have glædet mig i næsten et år gik turen denne sommer til Færøerne med Nordspråk. Et ørige jeg aldrig har besøgt før og hvilket rige. Som underviser i mit modersmål - dansk, deltog jeg sammen med ca. 50 modersmålsundervisere fra hele Norden i en uges kursus hvor fokus var temaet ”Ø”.

Nordspråk arbejder for at sikre, at nordiske undervisere på bl.a. gymnasier har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur, og at de har redskaber til at varetage undervisning i nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Nordspråk så dagens lys for ca. 30 år siden og er en del af Nordisk Ministerråds arbejdsområde.

Kurset blev derfor heller ikke overras-

kende indledt med en vandring gennem Thorshavn med fokus på William Heinesens (1900-1991) liv, som billedkunstner, komponist og forfatter med forsker Bergur Rønne Moberg. Turen endte ved Heinesens hus hvor vi var så heldige at møde sønnen Zacharias Heinesen der er anerkendt billedkunstner og barnebarnet Elisa Heinesen der arbejder som scenograf og designer i Storbritannien. Æblet falder sjældent langt fra stammen. Ved siden af huset fik William Heinesen bygget et skriveatelier, der i dag lejes ud til forfattere fra hele verden ligesom det er muligt at besøge beboelseshuset ved forespørgsel, og sønnen kunne stolt fremvise en signatur fra dronning Margrethe og prins Henrik i gæstebogen fra deres besøg i 2005. William Heinesen var i sin tid en visionær formidler af færøsk kultur koblet med en enorm litterær vifte af viden om europæisk skønlitteratur, filosofi og

kunst. Heinesens evne til at formidle menneskers kompleksitet og finurligheder fra alle lag af samfundet ses som en perle i nordisk litteratur. I forfatterskabet kredsede han ofte om modsætningerne mellem det borgerlige og det kunstneriske liv, som han selv var vokset op i med en færøsk far der var skibseksportør og en dansk, kunstnerisk anlagt mor. I anledning af 100-årsdagen for Heinesen skænkede Færøernes Kunstforening en mindeskulptur i bronze til plantagen i Torshavn af billedhuggeren Hans Pauli Olsen f. 1957 af en dansende nymfe der inkarnerer lethed, livsglæde og legende lyst. Hvem sagde: Lanterna magica!

At forstå Færøernes lille ørige med ca. 54.000 indbyggere som et mikrokosmos i Atlanterhavet er ikke svært at forstå når man sejler og kører rundt deroppe. Forfatteren og underviser i skrivekunst på universitetet i Torshavn, Marjun Syderbø Kjelnæs f. 1974 forsøger i sine romaner, digtsamlinger mm. at undersøge hvad det vil sige for ens identitet at vokse op på et afgrænset sted, både geografisk, demografisk og ideologisk og fortalte anekdotisk om faderen der indledte barndommens søndagstur i bil med at tænde for radioen hvor ”Ønskekoncerten” var i fuld gang og Poul Bundgaard (19221998) tordnede ud af højtaleren med ”Tak er kun et fattigt ord” og hun underfundigt reflekterede over hvor relativt kort de kunne køre og hvor musikken kom fra. Samtidig formidlede hun sit billede af Færøernes ungdom der måske oplever en eksistentiel ensomhed der er stærkere end andre unge i Nordens, men samtidig et følelsesliv der er identisk med alle andre unges og rammer dermed et skrivefelt der ikke tidligere er uddybet i særlig stærk grad. Nemlig hvordan er det at være ung på Færøerne lige nu? Kjelnæs tematiserer højaktuelle emner som klimaforandringer, skærmbrug, alkoholmisbrug og sorg, samt store og komplekse emner, der har med identitet, seksualitet, videnskab og tro at gøre. En Power-kvinde. Wauw. Det er der brug for når man tænker på at f.eks. abort fortsat ikke er lovligt på Færøerne ligesom stærke trossamfund har et hårdt tag i mange familier. Kjelnæs har fingeren på pulsen og formår at perspektivere. Hendes bøger er oversat til de øvrige nordiske lande samt, fransk, engelsk og tysk.

Og når vi er ved traditionerne, er det svært at komme udenom Kirkjubøur på Streymoy. Her var der bispesæde tilbage i middelalderen og stedet var et

åndeligt og kulturelt centrum. Men sagen er, at ingen ved om bygningsværket Magnuskatedralen nogensinde har været bygget færdigt. I dag er det dog en skattet kulturarv der står på venteliste til UNESCO´s verdenskulturarvsliste, som folk valfarter til fra hele verden. Stedet rummer rammer samtidig en kongsgård hvor syttende generation holder til. ”Roykstova”. Den ædle slægt Patterson bebor gården. Ved siden af ligger Færøernes ældste kirke fra 1200-tallet - Olavskirken. Det er her de berømte Kirkjubøurstole kommer fra, som i dag er udstillet på Nationalmuseet i Torshavn. I forbindelse med restaurering af kirken i 1874 blev stolene udskiftet. Fra denne tid stammer også et engelsk træskærerarbejde af Jomfru Maria med Jesusbarnet der regnes som et af Nordens fineste eksempler på middelalderkunst. Kurset sluttede med en vidunderlig forfattertalk med Siri Ranva Hjelm Jacobsen f. 1980 der er uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab, men debuterede med romanen ”Ø” i 2016 der blev modtaget med stor succes ligesom hendes efterfølgende bøger spår hende en lysende fremtid som forfatter. Hun har en færøsk mor og en italiensk far, og har dykket ned i sine færøske rødder i romanen ”Ø” og formidler disse i et poetisk sprog, hvor omdrejningspunktet er hendes mormor, hvis ord om at ”ingen ø er en ø” sætter hele fortællingen i gang. Jeg var så heldig at være på Færøerne nogen dage ud over kurset som gav anledning til bl.a. at besøge kunstmuseet i Torshavn og her var det også en af de unge færøske kunstnere der gjorde særligt indtryk. Silja Strøm. Som så mange andre visionære unge mennesker lever hun et kosmopolitisk liv som kunstner hvor hun bor og arbejder i skiftevis Skotland, England og hjemlandet Færøerne, som åbenbart er nødvendigt for hende for at få den inspiration og de kollegiale fællesskaber hun har brug for. Dette rører også ved en samtale jeg havde med en af de buschauffører jeg mødte på en af ekskursionerne. Han fortæller, at de fleste færinger er nødt til at have flere jobs for at kunne fastholde den høje levestandard. Han var selv uddannet indenfor IT, men arbejdede samtidig som turistchauffør hele sommeren for at få et almindeligt familieliv til at hænge sammen med rækkehus og to biler i en forstad til Torshavn. Færinger er tydeligvis meget fleksible og åbne mennesker.

TEXT OCH FOTO: MARIA STENSGÅRD POULSEN