Nordiske unge skal undervises i vores nabosprog for sikkerheden og klimaets skyld

Nordisk Ministerråd fjerner midlerne til uddannelsesorganisationen Nordspråk. Pengene skal gå til bæredygtighed. Men det er et paradoks, for den fælles sprogforståelse er netop med til at sikre, at vi kan samarbejde om de store problemstillinger

Nordisk Ministerråd meldte lige før sommerferien ud, at den nordiske uddannelsesorganisation Nordspråk ikke længere får midler for 2023. Årsagen er en omfordeling, hvor satsning på bæredygtighed og integration sker på bekostning af kultur- og uddannelsesområdet. Afgørelsen kommer til at få alvorlige konsekvenser for det skolefaglige samarbejde og kontakten på tværs af de nordiske lande.

Nordspråk har gennem de seneste 40 år skabt en platform for møder mellem de nordiske lande med fokus på vores sprog. Her har undervisere fra Norge, Sverige, Finland, Åland, Island, Færøerne, Grønland og Danmark kunnet udveksle erfaringer i arbejdet med de nordiske sprog på alle klassetrin fra grundskolen til gymnasiale uddannelser.

Dette samarbejde giver kommende generationer en levende og relevant formidling af historie, samfund og kultur i de nordiske lande. De skandinaviske sprog er en fælles ramme for et tæt nordiske samarbejde, og derfor er det afgørende, at nabosprogsforståelsen vedligeholdes og styrkes. At skære finansieringen af Nordspråk bort svækker dette samarbejde.

Kommunikation er sameksistens

Nabosprogforståelsen er historien om flere tusind års sameksistens i Norden. Der hersker ingen tvivl om, at sproget har været det råstof, der har knyttet landene sammen. En geografisk nærhed er som bekendt ikke en selvfølge for fredelig sameksistens. Her er sproget og det nysgerrige kulturmøde afgørende.

Kommunikation har med andre ord altid været vejen til sameksistens og en af de særlige styrker i et tæt nordiske samarbejde: Vi forstår hinandens sprog. Det er farligt, hvis vi tager dette privilegium for givet.

Undersøgelser viser, at nabosprogforståelsen stadigvæk svækkes, og at særligt yngre sprogbrugere slår over i engelsk i mødet med nordiske naboer. Dette er en kendt udfordring for Nordisk Ministerråd, og de har i en årrække givet støtte til projekter, som bidrager til at styrke nabosprogforståelsen.

Nordspråk er et af disse projekter. Når støttemidlerne fjernes, bliver Nordspråk i praksis nedlagt. Dermed mister vi den eneste organisation, hvis vigtigste aktivitet er at forene modersmålslærere på tværs af de nordiske lande. Dette er meget uheldigt, når man tænker på, hvor stor gennemslagskraft god nabosprogsundervisning har for elever på alle trin i de nordiske klasserum.

Bæredygtigt fællesskab De store nedskæringer i sprogsamarbejdet skyldes en kraftig satsning på klima og bæredygtighed. Visionen for det nordiske samarbejde er, ifølge Nordisk Ministerråd, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod 2030.

Men sproget er en hjørnesten, når vi skal bygge brede relationer og et godt samarbejdsklima på tværs af de nordiske landegrænser. Der er ingen modsætning mellem at satse på sprogligt fællesskab og på bæredygtighed. Gensidig sprog- og kulturforståelse er vel snarere en forudsætning, når vi skal til at løse udfordringer, der er knyttet til både bæredygtighed og sikkerhed i Norden.

Nabosprogsundervisningen i skolerne er vigtigere nu end nogensinde. Nutidens elever bør have chancen for at forstå det unikke i den nordiske sprogsituation, hvor fem lande og flere selvstyrende områder er fælles om at have de skandinaviske sprog som kommunikationssprog.

Men for at disse 27 millioner sprogbrugere skal kunne forstå hinanden, må nabosprogsundervisningen tages alvorligt. Vi har derfor brug for organisationer, der arbejder på at styrke denne kompetence, så eleverne opmuntres og styrkes i troen på, at de kan gøre sig forståelige og blive forstået på de skandinaviske sprog. Uanset hvor dygtige vi er til engelsk, går meget tabt i samtalen, når vi ikke anvender modersmålet.

Vi vil derfor bede Nordisk Ministerråd om at genoverveje deres beslutning om at skære i tilskuddet til Nordspråk og sprogsamarbejdet. Både coronakrisen og krigen i Europa har tydeligt vist, hvor vigtigt det nordiske samarbejde er nu og i fremtiden. Vi må ikke miste hinanden nu!

LOTTE PRÆTORIUS (medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse, gymnasielærer og dansk Nordspråk-repræsentant)

NILS LARSSON (ordførende i svensklærerforeningen, underviser på Stockholms Universitet og svensk Nordspråk-repræsentant)

SIV SØRÅS VALAND (daglig leder af Landslaget for norskundervisning, gymnasielærer og norsk Nordspråk-repræsentant)

JORUNN ØVELAND NYHUS (redaktør på Norsklæreren, gymnasielærer og norsk Nordspråk-repræsentant)

Debattinlägget publicerades först på www. information.dk 28.9.2022.