LINJEFAG BADMINTON Vil du krydre dit efterskoleophold med et slag badminton? Så er Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole lige noget for dig. På Halvorsminde kan du kombinere badminton på alle niveauer med et inspirerende efterskoleophold med fællesskab, venskaber og oplevelser for livet. Hos os møder du badmintonspillere på alle niveauer fra let øvet til elite - og der er udfordringer nok til alle. Fælles for os alle er, at vi er vilde med at træne og spille badminton. Linjefaget er fyldt med træning og muligheder for at deltage i efterskolestævner og andre fede arrangementer.
BIKE OG SURF Bike og surf er linjefaget for dig der kan lide at træne udendørs med høj puls. Vi cykler, løber, sejler, surfer, klatrer og laver mange andre vilde ting. Vi vil vise hinanden, andre, men især os selv, at teamspirit, forberedelse og rigtig indstilling er med til at skabe fantastiske fælles oplevelser. Det handler kort og godt om at flytte din mentale og fysiske styrke under kontrollerede forhold – at træde ud af Comfortzone. Vi deltager som hold I forskellige løb og arrangementer.
BORDTENNIS Bordtennis er linjefaget for dig der spiller bordtennis på motions- eller eliteniveau. Ud over dine tekniske færdigheder kan du forvente at udvikle dine taktiske evner. Dette kan omfatte forståelse af modstanderens spil, udvikling af strategier og tilpasning af spillestilen baseret på forskellige situationer. Træningen foregår i moderne bordtennisfaciliteter og fitnesscenter. På bordtennislinjen har du muligheden for at deltage i træningslejre og turneringer. Bordtennis på Halvorsminde er noget udover det sædvanlige.
58
Øjeblikke på Halvorsminde 2023