Være én men én iblandt Af: Anne Fabiansen, Skoleleder på Osted Friskole Da jeg var barn, i Strandby lige nord for Frederikshavn, mødtes vi tit en stor gruppe børn i vores have og dertilhørende skov. Her var den mest populære leg “cowboyder og indianere”. Lynhurtigt delte vi os i et par indianerstammer og en cowboy-gruppe. Lise valgte gerne at stå inde i skoven og slå på en olietønde - det var rarest for hende at være for sig selv. Uffe og Morten, de allerældste af os, tog base på vores garagetag, ind imellem kom de ned fra taget for at jage. De jagtede ikke dyr, men os! Hvis man ikke var hurtig eller snu nok, blev man taget til fange, slæbt op på garagen og så var det tid til at modtage slag med tidsler. Tro mig, vi lærte hurtigt at undgå disse tagture. Når vi så ikke gad at lege længere, ja, så stoppede vi, drak mælk og spiste mariekiks med smør. Sådan gik mange gode dage i det nordjyske. Siden dengang har alle vi børn fået uddannelse, fået børn og har fået rigtige jobs.
“
38
Øjeblikke på Halvorsminde 2023
For nylig overværede jeg, hvor anstrengende det kan være for et barn, hvis forældrene ikke sætter helt tydelige rammer.