Dyrenes stemme 20.3

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2020, ÅRG. 20 #3

PELS:

FARVEL TIL DANSK MINKAVL

NYT FRA ANIMA:

20 ÅR I DYRENES TJENESTE LIVSSTIL:

GRØN JUL

LEDER • EFTER KOPENHAGEN FUR

At tænke ud af buret For 11 år siden stod jeg på en parkeringsplads foran Kopenhagen Fur. Bag mig lå den store grå betonbygning, som tårner sig op på en villavej i Glostrup, og to mænd sørgede for at porten blev lukket og låst. De var tydeligvis meget tilfredse med sig selv. Inden for var der stillet op til et debatprogram om afsløringer af dårlig velfærd hos mink, som Anima havde været med til at få frem i lyset, og som havde ryddet forsider. Jeg var sammen med vores debattør og skulle blot sidde i publikum.

Efter Kop

Men da et par spidser fra Kopenhagen Fur så mig, så de rødt. Ikke alene fik de tv-stationen til at fjerne mig fra publikum. De insisterede på at eskortere mig helt ud på villavejen og smække med døren.

Den dag lærte jeg, at det kan være hårdt at være budbringer af dårlige nyheder, og situationen har altid stået for mig som et billede på, hvordan Kopenhagen Fur aldrig reelt lyttede til sine kritikere. Hvordan de var helt ude af stand til at overveje, at det at holde mink og ræve i små bure kunne være et problem.

Efter firmaet annoncerede, at de lukker, har journalister spurgt mig, hvilke mindeord Anima ville sige om et firma, som vi i så mange år boksede med. Svaret er, at det var et firma, der aldrig„ tænkte ud af buret“.

I stedet insisterede man på at holde liv i en industri, som tiden for længst er løbet fra.

Joh Vinding JOH VINDING DIREKTØR

KOPENHAGEN FUR HAR VÆRET VERDENS STØRSTE AUKTIONSHUS for pels. Samtidig

har det nok været den mest aktive organ­ isation i forhold til at finansiere lobby mod bedre dyrevelfærd for pelsdyr. Både i Dan­ mark og i resten af verden.

Derfor er det for dyrevelfærden en historisk forandring, at firmaet har meddelt, at de luk­ ker i kølvandet på, at alle danske minkfarme lukker i mindst 2021.

Beslutningen kommer kort tid efter de nord­ amerikanske pelsauktioner gik konkurs, da salget af pels svigtede helt.

Lukningen forstærker vores momentum for at skabe en verden, hvor ingen dyr lever i små trådbure bare for at blive til modetøj og pynt.

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

Det er et momentum, som vi i Anima vil gribe med begge hænder for at sætte tur­ bo på kampagnen for at hjælpe de dyr, som fortsat lider på pelsfarme.

En helt ny verden

Men det er også en anledning til at tage et skridt tilbage og se præcis hvor meget, der er forandret. I dag er pels i stiv modvind, men sådan har det ikke altid været. Da Ani­ mas kampagne startede solgte de fleste butikker pels, og at se folk med en hel ræv som halstørklæde var slet ikke ualminde­ ligt. Nogle dyreværnsforeningerne sam­ arbejdede endda med pelsbranchen og anbefalede at købe minkpels.

Virkeligheden ramte pelsen

At rykke den offentlige mening, og at få befolkningen til at se tingene fra dyrenes perspektiv, krævede bl.a. afsløringer af deres dårlige forhold. Men da verden først havde set dyr, der led i tusindvis, mens de var klemt sammen i små bure eller måtte lide med bidsår, ændrede det manges hold­ ning.

I dag er alle de største danske modefirmaer pelsfri, dyreværnsforeninger er enige om at industrien skal udfases, og utrættelige poli­ tikere kæmper for samme sag.

DYRENES STEMME, VINTER 2020

INDHOLD • EFTER KOPENHAGEN FUR

penhagen Fur Er sejren i hus?

At Kopenhagen Fur lukker er et kæmpe slag for hele pelsindustrien. For det betyd­ er, at markedsføring, lobby og reklamer for pels over hele verden reduceres. Og det betyder at dyrenes stemme vil kunne høres langt tydeligere i debatten.

Men der er stadig meget at gøre. Skal det fx være lovligt at importere pels fra andre lande, når vi ikke fremstiller det i Danmark?

Det mener vi ikke, og det er en politisk dagsorden, der skal løftes. Samtidig bliver vi ved med at arbejde internationalt for at udbrede forbud mod pelsdyravl. Alene i Eu­ ropa er vi på nuværende tidspunkt en del af arbejdet for lovforslag i Estland, Polen, Litauen og Ukraine.

En del af den fremtidige udfordring bliver også at få de største modehuse til at følge de gode eksempler og sikre, at ingen tror pels er smart eller moderigtigt. Det arbejde begynder nu.

16

Indholdsfortegnelse PELS 4 Farvel til dansk minkavl TURBOKYLLINGER 6 Kampagne for kyllingerne NYT FRA ANIMA 8 20 år i dyrenes tjeneste

UNDERHOLDNING 12 Europa uden vilde dyr i cirkus BURHØNS 14 De glemte burhøns

12

KATTELOV 16 Fremskridt for kattene LIVSSTIL 18 Grøn jul DYRENES STEMME, VINTER 2020

6

PELS

Farvel til dansk minkavl AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Samtlige mink i Danmark skal slås ihjel. Det har ­regeringen besluttet på baggrund af, at Statens ­Serum Institut har fundet en ny muteret coronavirus i mink, som måske kan påvirke effekten af en fremtidig vaccine. Efter årtiers kamp tager vi altså afsked med de danske minkfarme.

4

PELS

LIGE SIDEN ANIMA BLEV GRUNDLAGT, har vi

arbejdet for, at minkavlen i Danmark skulle stoppe. Vi har i årtier gjort omverdenen op­ mærksom på de forfærdelige forhold, som dyrene lever og dør under. Nu tyder meget på, at minkindustrien har nået sin ende­ station. Men årsagen er en helt anden.

Statsministeren oplyste den 4. november 2020, at samtlige 15 millioner mink i Dan­ mark skulle aflives, fordi Statens Serum Institut havde fundet fem eksempler på minkfarme og 12 eksempler hos menne­ sker, hvor coronavirus udviste nedsat føl­ somhed overfor antistoffer. Indtil videre er der observeret coronasmitte på 284 mink­ farme i Jylland. Minkfarme kan udgøre et stort virusreservoir og øge risikoen for flere nye virusmutationer.

Regeringen og dens støttepartier har ind­ gået en aftale om at forbyde minkavl indtil udgangen af 2021. Ifølge branchen selv bliver konsekvensen, at dansk minkavl må lukke permanent.

Grundlæggende er aflivningsmetoden den samme, som allerede bruges i industrien på millioner af mink hvert år i Danmark. Det er den samme kasse, som minkene proppes ned i, og den samme gas der dræber dem.

Nu er tempoet blot blevet skruet gevaldigt i vejret.

En underskudsforretning

Pelsbranchen var allerede presset, inden regeringen meldte ud, at alle mink inklusivt DYRENES STEMME, VINTER 2020

avlsdyrene skulle aflives. Ifølge Danmarks Statistik var det gennemsnitlige driftsresul­ tat på danske minkfarme omkring minus 700.000 kroner i 2019, og året forinden var underskuddet endnu større.

“Minkavl har længe været en underskuds­ forretning for dyrene, og det gælder også for minkfarmenes bundlinje. Tiden er inde til at give avlerne en hånd med at komme videre og lægge en plan for en kontrolleret afvikling af industrien”, siger direktør i Ani­ ma, Joh Vinding.

Det synspunkt står han slet ikke alene med, da mange af minkavlerne også selv øn­sker at komme ud af branchen. En af dem er Jens Frich. Til TV2 Midtvest siger han, at: “når de er slået ned, så kan jeg ikke med god samvittighed sætte avlsdyr ind igen.

Den risiko vil jeg ikke løbe, det har jeg hel­ ler ikke råd til (...)”.

Et begivenhedsrigt år

2020 var allerede et begivenhedsrigt år, hvad angår pelsavl. Polens parlament stemte i september for at udfase landets minkavl. Og det er ikke ligefrem i småtings­ afdelingen, da der i Polen årligt avles i omegnen af fem millioner mink. Landet har hidtil været verdens tredjestørste produ­ cent af minkpels.

Beslutningen blev blandt andet truffet på baggrund af, at Animas polske afdeling afslørede forholdene på landets største minkfarm. Blot tre timer efter, at optagel­

serne var blevet offentliggjort, meldte lederen af det polske regeringsparti ud, at det ville indføre et forbud mod minkavl.

Frankrig agter også at forbyde minkavl.

Det skyldes ifølge landets miljøminister, at synet på vilde dyr har ændret sig. Også Ir­ lands nye regering har tilkendegivet, at den vil arbejde på at få vedtaget et forbud mod pelsfarme. Det samme gør sig gældende i Estland.

Holland havde allerede vedtaget et forbud, som skulle udfase minkavlen frem mod 2024. Men på grund af adskillige udbrud af coronavirus i landet, skal de 150 tilbage­ værende minkfarme nu i stedet være luk­ ket senest den 1. marts næste år.

Fremadrettet vil Anima arbejde på at få ved­ taget et endegyldigt forbud mod minkavl i Danmark. Og vi vil naturligvis kæmpe for, at der ikke kom­ mer nye dyr i burene.

SKRIV UNDER Hjælp med at sørge for, at minkavl forbliver fortid:

ANIMA.DK/MINKAVL

5

TURBOKYLLINGER

Kæmpe kampagne for kyllingerne AF: ANDERS SKOU

Anima lancerede i oktober en kampagne mod salg af turbokyllinger i Rema 1000. Kampagnen har fået stor opbakning fra dyrevenner og omtale i landets medier.

I OKTOBER SIDSTE ÅR STARTEDE ANIMA

en kampagne mod salg af turbokyllinger i Rema 1000. Det skete efter flere års dialog med supermarkedet om kyllingernes for­ hold. Selvom Rema 1000 har givet udtryk for, at kæden gerne vil bevæge sig i den rigtige retning, har Rema 1000 desværre ikke villet være specifik i forhold til, hvordan og hvornår en udfasning af turbokylling skal foregå. Derfor måtte Anima øge presset på den landsdækkende kæde.

Kampagnefremstødet blev til en historie i medierne og omtalt i blandt andet Politiken og BT. Udover at dele videoer på sociale medier indrykkede Anima annoncer i flere landsdækkende aviser, mens dyrevenner gik på gaden foran Rema 1000 i hele landet for at protestere. Flere tusinde forbrugere skrev efterfølgende kommentarer om tur­ bokyllingen på Rema 1000’s facebookside, og Animas kommunikationschef Thorbjørn Schiønning blev interviewet i BT Live.

6

Forbrugere tager afstand

“Vi oplever stor opbakning til vores kam­ pagne fra danskerne. Flere og flere forbrug­ ere tager afstand fra salg af turbokyllinger i takt med, at forholdene bliver bedre kendt.

Turbokyllingerne er nogle af de dyr, der har det absolut hårdest i landbruget. Derfor er vi også nødt til at gøre det klart overfor virksomhederne, at det slet ikke er okay, at hovedparten af deres kyllinger er turbo­ kyllinger,” siger Thorbjørn Schiønning.

Flere store virksomheder har efter dia­ log med Anima droppet turbokyllingerne.

Blandt supermarkederne har Lidl og Aldi i samarbejde med Anima taget det første skridt og fjernet dem fra deres ferske sor­ timent. Men selvom der er tydelige tegn på, at forandringen er undervejs, så sælger flertallet af de danske supermarkedskæder stadig rigtigt mange turbokyllinger. Så hvor­ for er valget faldet på Rema 1000? Thor­ bjørn Schiønning forklarer:

“Rema 1000 er måske det supermarked i Danmark, som sælger flest turbokyllinger.

Ifølge deres egen kommunikation er 94 procent af deres solgte kylling netop tur­ bokylling, så det nærmer sig jo 10 millioner dyr om året. Vi vil selvfølgelig have turbo­ kyllingerne helt ud af samtlige danske supermarkeder, så Rema 1000 er kun det første stop på vejen”.

Samarbejder med dyrevenner

Anima har samarbejdet med foreningen Dyrenes Alliance om at demonstrere mod salget af turbokyllinger. Philip Longos Win­ kel er kampagneleder i Dyrenes Alliance og har koordineret demonstrationerne i hele landet. Han fortæller, at der har været stor opbakning fra lokale dyrevenner: “Det har virkeligt været stærkt at se, hvor mange dyrevenner der er klar til at bakke op om vores demonstrationer. Det er borgere i alle aldre, der bruger deres demokratiske ret og deres stemme til at kæmpe for bedre forhold for dyrene i landbruget. De møder op i al slags vejr og altid med et smil, og der er et virkelig godt sammenhold”.

Anima og Dyrenes Alliance fortsætter kam­ pagnen indtil Rema 1000 har sat en dead­ line for udfasning af turbokylling. Derefter skal kyllingerne som minimum have mere plads og naturligt lys.

TURBOKYLLINGER

DYRENES STEMME, VINTER 2020

7

NYT FRA ANIMA

20 år i dyrenes tjeneste AF: IDA MARIA ERIKSEN

Det startede ud som et par unge studerendes kamp for dyrene. I dag er Anima ­blevet til en international organisation, som er kåret til en af verdens bedste dyreværnsorganisationer, med ansatte i ti europæiske lande og godt 10.000 medlemmer. Vi kæmper stadigvæk og kan nu fejre vores 20-års jubilæum.

8

NYT FRA ANIMA I 2000 VAR ANIMA LIGE STARTET. Og de to

unge dyrevenner Jan og Joh var fokus­ erede på at etablere en egentlig forening, som skulle tale dyrenes sag og kæmpe for en verden, hvor dyr respekteres - ikke mishand­les. Hver især havde de oplevet, hvordan dyr blev udnyttet, dræbt og slagtet alene for mode, mad og menneskers for­ nøjelse, og de mente, at der for alvor mang­ lede en stemme til at tale dyrenes sag.

Derfor dannede de foreningen Anima og meldte sig selv ind som nogle af de første medlemmer. Herfra begyndte et dedikeret og betydningsfuldt arbejde, som siden hen skulle vise sig at skabe store resul­ tater

for dyrene. Og på trods af foreningens beskedne størrelse og begrænsede midler, lykkedes det allerede tidligt for Anima at opnå store og vigtige sejre for dyrene.

IC Companys og 250.000 dyr

I 2004 valgte Anima at rette skytset mod Danmarks på daværende tidspunkt næst­ største og mest toneangivende modebrand IC Companys og dets brug af pels. Det var Animas hidtil største kampagne.

Joh Vinding, der i dag er direktør i Anima, beskriver kampen mellem den lille græs­ rodsforening og den magtfulde mode­ forretning som ‘David mod Goliath’: “Som vi

kender historien, så vandt David kampen, selvom oddsene ikke var i hans favør. På samme måde lykkedes det Anima at vinde kampen. Og det var på trods af, at Dan­ mark var verdens største pelsproducent, og at IC Companys sad på en solid andel af handlen med pels”.

Efter at have kørt et intensivt kampagne­ arbejde og afholdt en lang række gade­ protester mod modegiganten, lykkedes det Anima at få IC Companys overbevist om at tilslutte sig en pelsfri politik og derved redde godt 250.000 pelsdyr om året fra at blive slået ihjel.

Minkafsløring i bedste sendetid

I 2009 kom Anima for alvor på alles læber.

Sammen med det populære TV 2-program Operation X afslørede Anima de forfærde­ lige forhold og mistrivsel på en række dan­ ske pelsfarme.

Udsendelsen hed Pels på vrangen, og for første gang nogensinde så danskerne, hvordan minkene lider på farmene, og at bidskader, kannibalisme og en stereotyp adfærd er uundgåelige konsekvenser, når vilde dyr holdes tæt sammen i små bure.

Programmet skabte stor debat blandt både politikere, virksomheder samt forbrugere, og Anima oplevede en stor medlems­ tilslutning efter udsendelsen.

DYRENES STEMME, VINTER 2020

9

NYT FRA ANIMA Farvel til buræg

I flere år var en udfasning af buræg en mærke­sag for Anima. Og i 2016 satte fore­ ningens kampagneindsats skub i en stor udvikling. Først meldte de store super­ markedskæder Netto, Føtex og Bilka ud, at de ville udfase buræg fra deres sortiment.

Siden fulgte de resterende supermarked­ er efter. Burhøns lever i små bure på så lidt plads, at de knap kan strække deres vinger.

Derfor var det en kæmpe sejr for Anima, da supermarkederne endelig sagde nej til buræg.

Kåret til en af verdens bedste

Anima arbejder for en lang række dyr, herunder kæledyr, landbrugsdyr, forsøgs­ dyr og dyr i underholdning. Og i årenes løb har Anima vokset sig større og større. Ikke kun i antallet af medlemmer og ansatte, men også i geografisk omfang. I dag ar­ bejder Anima ikke blot for at forbedre for­ holdene for dyrene i Danmark men også internationalt.

I 2019 slog Anima sig sammen med den polske organisation Otwarte Klatki og dannede Anima International. Organisa­ tionen opererer i ti europæiske lande: Danmark, Norge, England, Polen, Ukraine, 10

Rusland, Hviderusland, Estland, Litauen og Frankrig.

Her er Anima med til at udbrede dyrev­ elfærd uden for Danmarks grænser. Og det hårde arbejde betaler sig. For udover at hjælpe og redde tusindvis af dyr, blev Anima International i 2019 kåret som en af verdens mest effektive dyreværnsorgani­ sationer.

Går ikke ned i gear

Titlen får dog ikke Anima til at sænke fart­ en eller ambitionerne for dyrene – tværti­ mod! Vi arbejder så effektivt som muligt for at hjælpe så mange dyr som muligt. Det så

vi eksempelvis i september i år, hvor Ani­ ma var med til at afsløre horrible forhold på Polens største minkfarm. Afsløringerne førte til, at det polske Parlament stemte for et forbud mod pelsavl i landet, og dermed bliver verdens tredjestørste pelsproducent forhåbentligt snart fortid.

På 20 år har Anima været med til at ska­ be banebrydende forandringer for dyrene – og det bliver spændende at se, hvad de næste 20 år vil bringe af gode nyheder. En ting er sikkert: Anima har ikke tænkt sig at gå ned i gear.

DYRENES STEMME, VINTER 2020

NYT FRA ANIMA

Et udpluk af Animas mange milepæle gennem årene: • Forbud mod hunde- og kattepels i Danmark • Stop for dyreforsøg til kosmetik i hele EU • Foie gras ud af alle danske supermarkeder • EU-flertal for at fjerne støtte til tyrefægtning • Forbud mod rævefarme i Danmark • Dyrepoliti i Danmark • Hele buræg ud af supermarkederne • Flere end 200 pelsfri designere • Store kæder udfaser turbokylling

11

UNDERHOLDNING

Europa uden ­vilde dyr i cirkus Hver dag tvinges vilde dyr som elefanter, løver, aber og tigre ind i larmende cirkusmaneger for at optræde med unaturlige kunster. Det er et stressende, unaturligt og uværdigt liv for dyrene. Men heldigvis indfører flere og flere lande nu forbud mod vilde dyr i cirkus.

AF: IDA MARIA ERIKSEN

12

UNDERHOLDNING DEN 30. MAJ I ÅR VAR EN HISTORISK DAG

for dyrevelfærden i Danmark. Ikke alene var det dagen, hvor fire forhenværende cirkuselefanter; Jenny, Ramboline, Lara og Djungla fik et nyt hjem på den lollandske savanne i Knuthenborg Safaripark. Det var også dagen, som satte et endegyldigt punktum for vilde dyr i danske cirkusser.

Men ikke alle vilde cirkusdyr i Europa er lige så heldige. De lever fortsat et liv med lange dage på vejene, daglige optrædener, hård træning og indespærring i små bure. De kan ikke udleve deres naturlige instinkter, og flere af dyrene udvikler en stereotyp og foruroligende adfærd.

Det er en gåde, at det stadig kan være tilladt. Både for de eksperter, dyreværns­ organisationer samt natur- og dyreelskere der i årevis har sat fokus på de forhold, som vilde cirkusdyr lever under. Heldigvis er der de seneste år sket en positiv udvikling for Europas vilde cirkusdyr.

Løven Jon var heldig

Måske husker du historien om cirkusløven Jon? Løven Jon kom på alles læber, da han i sommer blev reddet fra et fransk cirkus af organisationen One Voice. Jon blev holdt ulovligt, og hans tilstand var meget kritisk.

Hans udsultede krop og de mange dybe sår vidnede om et frygteligt liv i cirkusset.

Løven Jon nåede at blive reddet i tide, og han lever i dag et godt liv i et naturreser­ vat. Og det er ikke kun Jon, som var heldig.

Efter et massivt pres fra dyreværnsorgani­ sationer og dyrevenner annoncerede den

franske regering i år et forbud mod brugen af vilde dyr i cirkus. Der skal bruges tid på at finde nye steder, hvor dyrene kan placeres og leve gode liv. Derfor er der endnu ikke sat en præcis dato for, hvornår forbuddet træder i kraft, men der vil ske en gradvis udfasning af cirkusdyrene over de næste par år, fortæller den franske miljøminister.

Flere gode nyheder

For få måneder siden ændrede Litauen ligeledes lovgivningen om beskyttelsen af vilde dyr, så den nu inkluderer et for­ bud mod brugen af vilde dyr i omrejsende

cirkus­ser. Forbuddet træder allerede i kraft til november næste år. Samtidig vil landet gøre op med handlen af eksotiske kæledyr og har derfor indført en ny liste over hvilke dyr, der må ejes som kæledyr.

Brug for totalforbud i EU

Selvom mange lande i Europa har sagt nej til de vilde cirkusdyr, og størstedelen af medlemslandene har indført et helt eller delvist forbud, så er der endnu ikke indført et totalforbud i EU mod vilde dyr i cirkus. I dag er det op til de enkelte medlemslande at indføre restriktioner eller forbud, som de vil, og derfor er der desværre stadigvæk lande, som tillader, at vilde dyr optræder i cirkus.

Så mens vi i Anima er glade for de positive fremskridt, som vidner om, at det går den rigtige vej for de vilde dyr på kontinentet, kæmper vi videre for, at der bliver vedtaget et totalfor­ bud i hele EU, så vi kan sikre, at ingen vilde dyr lid­ er i cirkus.

SKRIV UNDER Skriv under for et euro­ pæisk forbud mod vilde dyr i cirkus: ANIMA.DK/CIRKUS

DYRENES STEMME, VINTER 2020

13

BURHØNS

De glemte burhøns Mange har indtryk af, at der ikke længere produceres buræg i Danmark. Det er forståeligt, da produktionen er faldet markant og både forbrugere, fødevare­ producenter og detailhandlen har sagt klart fra over for buræg. Men vi har stadig høns i bure, og en endelig udfasning vil kræve politisk handling.

14

AF: NANNA CAPION

BURHØNS DET KAN VÆRE SVÆRT AT FORSTÅ, men det er kun få år siden, at buræg var at finde på hylderne i så godt som alle landets super­ markeder. I dag er det nærmest umuligt for den almindelige forbruger at opdrive et helt buræg, og risikoen for at hive skjulte buræg ned i indkøbskurven bliver mindre og min­ dre, da også mange af fødevareproducen­ terne har droppet buræggene.

Udviklingen er resultatet af en målrettet kamp mod burægproduktionen, som ikke mindst Anima har stået i spidsen for. Men kampen er desværre ikke helt vundet - end­ nu.

En halv million høner

Desværre bliver der stadigvæk produceret buræg i Danmark. Dog er antallet af pro­ ducenter dalet drastisk over de seneste år, og på nuværende tidspunkt er der kun seks

producenter tilbage, men de holder tilsam­ men fortsat i omegnen af 490.000 høns i bure. Nogle af æggene bliver eksporteret, mens resten indgår i fødevareproduktion eller aftages af medicinalindustrien, hvor de bruges til forskning.

Elendige liv

Forholdene for burhøns er kummerlige. De lever typisk 10 høns sammen og har, hvad der svarer til lidt mere end et A4-ark, at bevæge sig på. Her kan de kun i ringe grad udfolde deres mest basale naturlige ad­ færd, og de har hverken plads til at strække vingerne, skrabe i jorden eller mærke den friske luft.

Derfor er det ikke så underligt, at danskerne for længst har vendt buræggene ryggen. Til gengæld kan det undre, at produktionen endnu ikke er blevet forbudt. Men måske

er der håb, hvad det angår.

Forslag om forbud

Tilbage i februar måned satte Enhedslisten buræggene på den politiske dagsorden med et beslutningsforslag om et forbud mod produktionen. Forslaget fik en del opmærksomhed hen over sommeren og nåede langt om længe frem til første be­ handling den 26. november.

Anima ser et forbud som den mest oplagte vej til en endegyldig udfasning af buræg­ produktionen og satte derfor massivt fokus på de glemte burhøns frem mod første be­ handlingen i Folketingssalen. Det er endnu for tidligt at sige, om vi snart får et dansk for­ bud mod buræg, eller om kampen fortsæt­ ter. Uanset hvad så glemmer Anima aldrig burhønsene.

Andre lande baner vejen I EU illustrerer andre lande, at det er muligt helt at forbyde produktionen af buræg. I både Luxembourg og Østrig træder et forbud i kraft i 2020, mens produktionen i Tyskland bliver forbudt fra 2025. Senest har Tjekkiet vedtaget et forbud fra 2027.

Uden for EU har også Schweiz indført forbud, og de tre amerikanske delstater Washington, Oregon og Californien har droppet buræggene.

Det er tegn på, at det kan lykkes at gøre buræg til fortid. Så hvornår følger Danmark efter?

DYRENES STEMME, VINTER 2020

15

KATTELOV

Fremskridt for kattene AF: MATHIAS MADSEN

Det første store fremskridt for kattene i ti år. Sådan kan man passende beskrive det forslag til en ny kattelovgivning, som fødevareministeren i oktober sendte i høring. Forslaget er et realistisk og lovende bud på, hvordan vi i Danmark løser det stadigt voksende problem med herreløse katte.

16

DYRENES STEMME, VINTER 2020

KATTELOV

I ÅREVIS HAR DET VÆRET EN MÆRKESAG for

Anima at forbedre kattenes vilkår. Og ende­ lig i maj kulminerede den intensive indsats for at sætte kattene på den politiske dags­ orden med overrækkelsen af mere end 45.000 underskrifter til fødevareminister Mogens Jensen. Herefter gik det stærkt, og i oktober sendte ministeren så et for­ slag i høring, som skal nedbringe antallet af herreløse katte.

Roden til problemet

For der er alt for mange herreløse katte i Danmark, og antallet er stadig kraftigt stig­ ende. Roden til problemet er, at alt for få katteejere får deres katte mærket. Derfor er det ofte umuligt for eksempelvis inter­ naterne at finde frem til den ulykkelige ejer af en bortkommen kat.

når den befinder sig uden for din matrikel.

Vurderingen er, at de færreste vil løbe den risiko, og at flere katte derfor vil blive mærk­ et.

Desuden er det en forventet sideeffekt, at flere også får katten neutraliseret, når nu de alligevel tager en tur forbi dyrlægen for at få den mærket. Det vil på sigt nedbringe antallet af uønskede katte og hermed også antallet af herreløse katte.

Internaterne glæder sig

På internaterne er man ikke i tvivl om, at den nye lovgivning vil gøre en forskel – for kattene såvel som internaterne. Christina Christensen, der er dyreværnsansvarlig hos Inges Kattehjem, peger på, at de nye regler om mærkning allerede fra dag ét vil

betyde, at internaterne kan hjælpe flere katte til nye hjem. I dag skal internaterne fremlyse herreløse katte tre dage, før de videreformidler dem, mens de med de nye regler kan videreformidle en umærket kat med det samme.

Inges Kattehjem driver desuden Dansk Katte­register, og Christina Christensen ikke i tvivl om, at de nye regler vil sikre, at flere katte bliver mærkede: “Mange har hørt om den nye lovgivning, og allerede nu kan vi mærke, at det har en effekt, at folk er bange for at miste deres kat. Mange ringer for at tjekke, om deres oplysninger er korrekte, og mange kommer ud og får mærket deres kat”, afslutter Christina Christensen tilfreds.

Den manglende mærkning gør det desværre også lettere for nogle katteejere at løbe fra deres ansvar og efterlade eller dumpe deres katte, når interessen eller overskuddet forsvinder. Begge dele fører til, at katte ender ud som herreløse. Derfor er der brug for et incitament, som kan få flere til at mærke deres katte og registrere sig som ejere.

Flere katte skal mærkes

Det aktuelle forslag fra fødevareministeren giver nuværende og kommende kattee­ jere sådan et incitament. Hvis forslaget bli­ ver gennemført i sin nuværende form, kan man nemlig juridisk set kun være ejer af en kat, hvis man har mærket den. Er katten ikke mærket, er det ganske enkelt ikke din kat, og du kan risikere at få den fjernet, fx DYRENES STEMME, VINTER 2020

17

LIVSSTIL

Grøn jul JULESNEEN DRYSSER HYGGELIGT NED over en vinterkold landsby med varme lys strøm­ mende ud af alle vinduer. Sådan er det i hvert fald i eventyrene. Hvis vi vil skabe lidt af den magi i virkelighedens verden, kan vi ty til madlavningens fortryllende mulighed­ er. Med den rigtige sammensætning af aro­ matiske krydderier, boblende saucer og ovnbagte grøntsager breder duften af jul sig hurtigt gennem hele huset.

Men hvad gør man med måltidet, når julen også skal være dyrevenlig? Eller hvad nu hvis der kommer en vegetar eller veganer på besøg til jul? I denne artikel guider vi dig igennem det dyrevenlige måltid med et par 18

gode råd og de lækreste opskrifter. Med Dyrenes Stemme i hånden kan du trygt sætte dig ved det grønne julebord.

Traditioner & forandring

I julen fylder traditioner rigtig meget. Mange af os har levende og hyggelige minder om, hvordan julen var, da vi var børn. Derfor kan det også give nogle udfordringer, når nog­ en i familien går en anden vej og måske vil ændre på julen, som vi kender den.

Traditioner er vigtige, fordi de er med til at fortælle historien om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

Fotos: David Bering/Montgomery. Turbine-Forlaget.

AF: THOMAS EREX

Julemaden er et af de helt særlige steder, som både er bundet sammen af stærke traditioner og som samtidigt er genstand for en masse holdninger. Nogle gange opdager vi dog, at vores traditioner ikke stemmer overens med den tid, vi lever i, og så må vi forandre dem. Det kødfulde køk­ ken harmonerer ikke rigtigt med mo­derne tanker om klima, dyrevelfærd, miljø og sundhed. Hvis det hele skal lykkes, og alle skal være glade, så er man nødt til at indgå kompromiser. Det kunne fx være en god idé at skrue ned for kødet og i stedet sætte en plantebaseret hovedret på bordet sammen med alt det klassiske tilbehør.

DYRENES STEMME, VINTER 2020

LIVSSTIL

Gode råd: • Skru ned for kødet og op for det grønne • Prøv også en plantebaseret hovedret • Gør tilbehøret fælles for alle • Afstem jeres forventninger på forhånd

Let at skifte ud: • Prøv brunede kartofler med plantebaseret Smørbar • Brug svampe og vegetabilsk madlavningsfløde i saucen • Konfekt med marcipan og mørk chokolade er for alle • Prøv en plante-piskefløde i risalamanden

Køb den færdig: • Brun sauce fra Knorr med vegetabilsk fløde • Klassisk rødkål og syltede rødbeder • Bestil plantestegen online og vær sikker på succes • Marcipankonfekt og chokolade uden mælk

DYRENES STEMME, VINTER 2020

19

OPSKRIFT

Nøddepostej Ingredienser (2-4 personer)

Fremgangsmåde

2 spsk. olie

Blend svampene til pulver. Tørrist nødderne på en pande til de tager lidt farve. Lad dem afkøle lidt og kør cirka halvdelen af dem til mel i en foodprocessor. Resten af nødderne hakkes fint.

3 løg 10 g tørrede svampe 150 g hasselnødder 100 g valnødder 1 spsk. tørret timian 1 spsk. tørret salvie 3 spsk. sojasauce 3 spsk. citronsaft

Hak løgene fint og sauter dem i olien i en pande sammen med timian samt salvie. Tilsæt sojasauce, citronsaft samt fløde og tag blandingen af varmen.

Riv sødkartoflen groft og bland den revne sødkartoffel sammen med fløde-blandingen, nødderne, havregrynene og loppefrøskallerne. Rør farsen godt sammen og smag til med salt og peber.

2 1⁄2 dl plantefløde 100 g sødkartoffel 50 g havregryn

Kom farsen i en form på 20 cm x 9 cm x 6 cm. Bag postejen ved 200 grader i 30-40 minutter.

1 spsk. loppefrøskaller Salt og peber

Velbekomme!

En klassisk nøddepostej går man aldrig galt med, for den kan de fleste sætte pris på. Her har jeg fremtryllet en udgave med den dej­ lige sødkartoffel, som giver en sød og rund smag til postejen. Jeg vil sagtens kunne spise halvdelen af denne postej på egen hånd til en julemiddag, så hvis der er andre grovædere i dit selskab, må du hel­ lere lave en dobbeltpor­tion.

Opskriften er fra kogebogen “Vegansk julemad” af Thomas Erex.

Foto: David Bering/Montgomery. Turbine-Forlaget.