Dyrenes Stemme 23.3

Page 1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2023, ÅRG. 23 #3

REDNING:

RÆDSLER FRA RÆVEFARM

LANDBRUG:

KAMPAGNE:

COOP - VÆRST TIL DYREVELFÆRD

GRISENES LIV


INDHOLD

3

LEDER

DYRS TARV ER EN FOLKESAG

4

18

PELS

PELSINDUSTRI I FRIT FALD

6

PELS • INTERVIEW MED ÅBNE ØJNE

8

LANDBRUG

ET INDBLIK I GRISENES LIV

10

POLITIK

NØDRET TIL AT HJÆLPE DYR

12

REDNING

VÆK FRA FARMENS RÆDSLER

14

KAMPAGNE

COOP - VÆRST TIL DYREVELFÆRD

16

KYLLINGER

ÅRETS STORE KYLLINGE-SEJR

18

14

POLITIK

FOKUS PÅ STRENGERE STRAFFE 2

DYRENES STEMME, VINTER 2023


INDHOLD • LEDER

Dyrs tarv er en folkesag

DA EU-KOMMISSIONEN LOVEDE, at den ind­

er, og de fleste får ikke nok. Men halvdelen af de succesfulde initiativer har været for at hjælpe dyr. Millioner af mennesker har krævet forandring for dyr i landbruget, labo­ ratorier, havene og i pelsindustrien. Ønsket om at beskytte dyr er noget, der forbinder os på tværs af landegrænser.

mod pelsindustrien i lande som Finland og Polen. Nye aftaler med virksomheder i Dan­ mark, der forbedrer millioner af dyrs forhold og sætter spotlys på dem, som endnu ikke tager ansvar.

I dag står det bittert tilbage, at EU-kommis­ sionen ikke vil leve op til sit løfte. Året rinder ud, og intet forslag er kommet. I sin årlige tale til alle borgere sagde formanden Ursu­ la von der Leyen, at “Hvis noget er vigtigt­­ for Europæerne, så er det vigtigt for EU”.

Alligevel er dyrene blevet sendt bag i køen for nu. De er ofret i et politisk spil. Det er svært ikke at være skuffet, men det er op til os at sikre, at løftet ikke bliver glemt. Det gør vi alt, vi kan, for. Det kommer til at gå langsommere, end nogen ønskede. Heldig­ vis kan vi presse på, både i forhold til poli­ tikerne og gennem vores kampagner, der er forankrede i det folkelige ønske om en verden, hvor dyr behandles med respekt.

Joh Vinding

Men hvor vigtigt er det så for europæere, at dyr bliver behandlet godt? Jo, lad mig give dig et sammenligningsgrundlag. Siden 2012 er blot 10 borgerinitiativer lykkedes, hvilket kræver over en million underskrift­

Derfor er jeg så glad for, at vi i dette blad kan fremvise konkrete fremskridt. I bladet kan du bl.a. læse om redninger af dyr, der viser den triste virkelighed til medierne. Hvordan der igen er fut i debatten om et forbud

en udgangen af 2023 ville fremlægge et lovforslag, som skulle stoppe brugen af bure i landbruget, så jublede vi. Løftet var et nybrud, fordi det ville gøre op med et landbrug, der presser dyrene til det yder­ ste i jagten på effektivitet. Hvad siger det om opfattelsen af dyr, hvis man tænker, det er en god ide at sætte fugle som høner ind i bure, hvor de ikke engang kan sprede deres vinger?

DYRENES STEMME, VINTER 2023

Tusind tak for din støtte i det forgangne år.

JOH VINDING DIREKTØR

3


PELS

Pelsindustri i frit fald VI FØLGER LØBENDE UDVIKLINGEN i pro­

duktionen af pels for at vurdere, om vores kampagner i Danmark og resten af verden virker. Industrien har i årevis været på retur, hvilket heldigvis betyder, at færre dyr fødes til et liv i bur. Men industriens repræsen­ tanter taler altid om, hvordan et stort op­ sving er lige om hjørnet. Især så mente mange, at når verden åbnede efter coronapandemien, så ville der blive solgt pels som aldrig før. Ikke mindst blev dette gentaget af danske minkavlere, der argumenterede for at skulle modtage en høj erstatning fra stat­ en, da de danske minkfarme blev lukket. Men hvordan ser virkeligheden så ud? Vi har undersøgt branchens egne tal, og de peger kun i en retning. Produktionen falder, mens flere og flere tænker på dyrene. Faktisk opdrættes kun halvt så mange mink i dag som for to år siden. I 2020 blev der i hele verden avlet og dræbt 33 millioner mink. I 2022 faldt tallet til 17 millioner. Det er færre end det antal minkskind, der tidligere blev produceret i Danmark på et enkelt år. Tallene dækker både Europa, Nordamerika og Kina.

4

AF: JOH VINDING

Fokuserer vi kun på Europa, så faldt mink­ produktionen fra 18 millioner skind i 2020 til 7,5 millioner i 2022. Ræveskind faldt sam­ tidigt fra 1,2 millioner til 700.000. I Kina, som er verdens største pelspro­ ducent, faldt produktionen fra 9,3 millioner minkskind i 2020 til 5,8 millioner i 2022. Der var også et markant fald i den kinesiske rævepelsproduktion, der skrumpede fra 12 millioner skind i 2020 til 8 millioner i 2022.

Tendensen er med andre ord meget tyde­ lig. Færre folk køber pels. Det giver lave priser på pelsauktionerne, og avlerne taber penge. Derfor lukker stadig flere farme, og produktionen falder fortsat. Mange har påstået, at hvis lande i Europa lukkede pelsfarme, så ville de blot flytte til Kina. Men effekten har faktisk været den modsatte. I takt med at Europa er gået foran, så er Kina blevet inspireret til at følge efter.

DYRENES STEMME, VINTER 2023


PELS

Landkort over EU uden pels SIDEN 1999 HAR EUROPA været på en rej­

pelsindustris kiste“.

se, hvor land efter land har sagt nej tak til at have pelsfarme. England var først, men det, som engang var undtagelsen, er nu nærmere blevet reglen. I september måned blev Litauen det 20. europæiske land, der fuldstændigt forbyder pelsavl. Forbuddet vil fremover redde en million dyr fra elen­ dige liv i små bure om året.

Billeder fra landets pelsfarme er flere gange blevet bragt i medierne og har vist dyr, der havde det meget dårligt. Mink er rovdyr og enspændere, som be­ væger sig over store områder i naturen. På farme holdes de sammen med andre dyr i trådbure. Stressen ved at leve i små bure sammen med andre dyr forårsager ek­ stremt unormal adfærd såsom kanni­ balisme, selvskadende adfærd og skader fra kampe mellem dyrene. Når mink bliver syge, er de ofte efterladt uden nogen form for pleje på pelsfarme.

Litauen er et lille land, men det rummer alli­ gevel hele 40 minkfarme og 30 chinchilla­ farme. Efter landets præsident Gitanas Nausėda underskrev lovforslaget, vil farm­ ene få frem til 2027 til at lukke. Beslutningen kommer efter flere års pres fra dyrevelfærdsorganisationer. Gabriele Vaitkevičiūtė fra organisationen Tušti Nar­ vai fortæller: „Alene i det forløbne år har borgere skrevet næsten 27.000 breve til beslutningstagere for at kræve en ende på den brutale indespærring af og drab på dyr for pels. I dag har Litauen skrevet historie og hamret endnu et søm i den grusomme

Sejren i Litauen sender et kraftigt signal til lande, som endnu ikke har handlet. Heldig­ vis kommer andre også tættere på, og flere lande har sat politiske processer i gang. Det gælder bl.a. Rumænien og Polen. Se her hvilke lande, der har forbudt pels i Europa.

Modegigant dropper pels Vores pelsfri mærkningsordning Fur Free Retailer certificerer nu 1581 brands. Nyeste skud på stammen er Italienske Aeffe Group. Op til modeugen i Milano kunne vi annoncere selskabets nye pelsfri politik. Det betyder blandt andet, at mærker som Alberta Ferretti, Moschino, Philosophy og Pollini for fremtiden er pelsfri. Fra 2024 stopper firmaet også indkøb af angorauld. Se alle de pelsfri mærker på www.furfreeretailer.com.

PELSFARME FORBUD NORGE

2026

SVERIGE

ESTLAND

Ræve og mårhundefarme udfaset

2028

LETLAND

DANMARK

IRLAND

2027

LITAUEN

2003

HOLLAND

UK

2026

POLEN BELGIEN

TYSKLAND

LUXEMBOURG

FRANKRIG

TJEKKIET

Ikke-domesticeret dyr forbud

SCHWEIZ

UNGARN SLOVENIEN

KROATIEN

Mink og rævefarm forbud

ROMANIEN SERBIEN BOSNIEN-HERCEGOVINAS

SPANIEN

Nye minkfarme er ikke tilladt

UKRAINE SLOVAKIET

ITALIEN

MONTENEGRO

BULGARIEN

NORDMAKEDONIEN

Pels farme forbud Pelsfarme udfaset (grundet strenge restriktioner) Parlamentarisk debat Delvist forbud

DYRENES STEMME, VINTER 2023

MALTA

I takt med at flere lande har forbudt minkfarme, er antallet af dyr som opdrættes faldet over hele verden.

Fugleinfluenza og pelsdyr Videnskabsfolk råber vagt i gevær, efter at 42 pelsfarme i Finland er ramt af fugleinfluenza. Pelsfarme i Spanien har tidligere været inficeret med samme virus. I Spanien blev 50.000 dyr dræbt for at forhindre spredning af smitte, og i Finland er 120.000 foreløbigt blevet slået ihjel. Debatten om dyrenes liv på pelsfarmene og risikoen for smitte fik på en uge 100.000 finner til at underskrive et borgerforslag med krav om at forbyde industrien. Det er dobbelt så mange underskrifter, som der kræves, og forslaget skal nu behandles i landets parlament. 5


PELS • INTERVIEW

MED ÅBNE ØJNE - Interview med forfatter

AF: JOH VINDING

Mathilde Walther Clark

MATHILDE WALTER CLARK er en prisbeløn­

net dansk forfatter. Hun skriver skønlittera­ tur, og efter eget udsagn var der intet, hun havde mindre lyst til end at skrive en bog om minkavl. Clark var godt nok interesseret i dyrs liv og havde tænkt på de millioner af svin, som opdrættes i Danmark. Men hun vidste ikke, at der var 17 millioner mink i Danmark, og hun havde bestemt ingen intention om at bruge to og et halvt år på at researche og skrive bogen “Det Blinde Øje”. En bog der i en hidtil uset detaljeringsgrad fortæller historien om produktionen af pels­ dyr samt de mange mennesker og institutioner, som er en del af et stort system.

Alle så dyrene, men det var som om, det blev gjort uset, eller som om man alligevel ikke så det. Anima: Forhænget bliver virkelig truk­ ket fra, da man ser alle de her billed­ er fra mink­ farmene. Alligevel reagerer folk ikke så meget.

Hvis man forstår, at dyret er et dyr, og at det ikke er udtømmende at tale om dyret som minkavlerens ejendom, så bør de spørgsmål, man stiller, også ændres. Så er det ikke et spørgsmål om, at han får krænket sin personlige ejendom. Når vi talte om det på den måde, så kunne det ligeså godt have været et lager af fastelavnshatte, som staten skulle destruere.

Anima: Havde du overhovedet haft mink på radaren på nogen måde, ind­en de pludselig kom ind i din stue gennem tv’et under corona-pande­ mien? MWC: Det var virkelig noget, hvor jeg granskede min hjerne. Havde jeg set den her Operation X udsendelse om mink engang? Det tror jeg ikke. Jeg var rystet over at se de her forhold, og så var jeg rystet over, at hele in­ frastrukturen stod klar til at aflive 17 millioner individer. At det hele var så præget af rationalitet og kalkule i modsætning til alt det kaos, som vi så i den periode. Det her var et ex­ cel-regneark i levende live.

6

Det er de ord, man normalt bruger, hvis folk rammes af en tsunami eller en tag­ sten, og ikke når et kalkuleret sats går galt. Når man har de her enorme industrielle dyrehold, så kan man tjene eller tabe store pengesum­ mer afhængigt af markedet. Men der kan også udbryde sygdom blandt dyrene. Så sproget var misvisende. Det sentimentaliserede avlerne og er­ hvervet, mens det bragte os på af­ stand af at forstå, hvordan historien var opstået.

Vi mødte hende til en snak om hend­ es bestseller, og om hvordan vi taler om dyr.

På det tidspunkt troede jeg, vi skulle tale om, hvordan vi var havnet i den situation, at vi skulle slå alle de dyr ihjel, som vi havde gjort os ansvarlige for. Men i stedet hand­ lede historien om, hvem der havde set hvilket papir hvornår.

var optaget af historien om minkavlernes personlige ulykke. De ord der blev brugt var, at han var blevet ramt, og at det var en uforskyldt tragedie.

Hvordan tænker du, at det kan være? MWC: Det der skete lige med det samme var, at man blev optaget af den grædende minkavler i forgrunden. Al nyhedsdækning

Men når man forstår, at dyret er et dyr i sin egen ret med sin egen na­ tur, så forstår man også, at der er noget andet på spil. Mink­avleren er jo ikke hovedpersonen, det hand­ler ikke om ham. Så for mig var det vig­ tigt at sætte fokus på, at den historie ville blive fortalt. Anima: Tænker du, at fortællingen, der opstod i samfundet, var spin fra indu­ strien, eller noget som opstod naturligt? MWC: Det underlige var ikke gråden. Det DYRENES STEMME, VINTER 2023


PELS • INTERVIEW var selvfølgelig en voldsom situation for de mennesker. Men der var jo mange steder rundt om i landet, hvor der også blev grædt pga. corona. Så det underlige var nyheds­ dækningen.

man fx er seniorforsker på Aarhus Univer­ sitet i mink, så har man en rolle. Det kan indebære, at man skal finde på forsøg med strategier til at sulte dyrene, som jeg skriver om i bogen.

Det, jeg sammenligner med i bogen, var starten af finanskrisen i 2008. Da alle med­ arbejderne fra banken Lehman Brothers blev fyret, så græd de sikkert også. Men vi forstod, at det ikke handlede om dem individuelt, det handlede om rammerne i systemet, som udgjorde en risiko for hele samfundet. Det blev fuldstændig misset i nyhedsdækningen her, fordi man var så optaget af de her tårer hos minkproducen­ terne.

Anima: Hvordan bryder man ud af sådan et system, hvor man har en rolle, sådan at ­tingene kan ændre sig?

Anima: Hvad er det for et sprog, som du prøver at finde frem til i bogen? MWC: Mit ærinde er at finde så præcist et sprog som muligt, og med det mener jeg et sprog, der er så virkelighedsnært og dækkende som muligt. Det er for mig et sprog, som alle kan være i, og hvor ingen bliver påduttet holdninger, men de bare får fremlagt konkrete ting. Et sprog som er nøgternt, hvor jeg ikke fylder med mine ideer om, hvordan folk skal reagere, og hvad de skal føle. Det er ironisk, at man altid får at vide, at når man taler om dyr, så sentimentaliserer man. Det har jeg slet ikke fået at vide overhoved­ et med denne bog, men det er nok også, fordi jeg ikke gør det. Til gengæld viser jeg, hvordan sproget sentimentaliserer produ­ centen og erhvervet.

MWC: En ting, jeg tror, vi kan gøre, er at ud­ vikle et mere virkelighedsnært sprog, så vi ved, hvad vi taler om. Vi sidder fast i ideen om, at vi er et landbrugsland. Der er mange følelser forbundet med det, men de er ikke baseret på erfaringer. Det er noget, vi har overtaget, og som er knyttet til de associa­ tioner, vi får af sproget, som vi taler om nu. Anima: Bogen har fået fantastiske an­ meldelser over hele linjen. Men debatten om minkavl kan også være meget polari­ seret. Jeg så, at en journalist, der tidligere har skrevet et forsvar for foie gras, kaldte den en genistreg. Da jeg kiggede på Saxo. com så jeg også en 1-stjernet anmeldelse, der kaldte bogen propaganda. Hvad havde du forventet af reaktioner? MWC: Den 1-stjernede anmeldelse var fak­ tisk den første, der overhovedet kom. Den kom fra en, der hedder Søren Jessing. Han skrev, at det var en elendig bog og typisk

dyreaktivisme. Den var fuld af klicheer, som jeg er stødt på. Så googlede jeg hans navn, og det viste sig, at det var den tidligere ­kommunikationschef hos Kopenhagen Fur. Det kunne næsten ikke være mere kari­ keret, og det var ikke så overraskende, at han ikke syntes, det var en god bog. Jeg er jo faktuelt ikke dyreaktivist, så det er jo bare sådan en automat-respons. Hvis man tillader sig at pege på, at dyret er et dyr, så kaldes man dyreaktivist. Vi er vant til, at der er en fast fortælling, og peger man på dyret, så er man den figur i fortællingen, der står med et skilt eller lænker sig fast og sådan noget. Anima: Du har kaldt bogen Det Blinde Øje. I den beskriver du både, hvordan pels­ branchen arbejder med aktivt at forføre offentligheden ved at påvirke alt fra politik­ ere til forskere. Men at vende det blinde øje til er også noget med at vide, at noget er dårligt og alligevel ignorere det. Hvordan ser du forholdet mellem at blive ført bag ­lyset og ikke at ville se sandheden i denne sag? MWC: Jeg tænker, begge dele er sket. For mig er vi alle en del af det blinde øje. Det gælder også mig selv. Det jeg prøver at vise er, at vi alle sammen er vævet ind i det her, og der er ingen tørre steder at stå.

Det tror jeg betyder noget, at jeg går ind med et dagligdagssprog og peger på helt basale ting, såsom at dyret er et dyr. Det har jeg sagt i alle interviews, og der er ingen, der har stillet opklarende spørgsmål til det. Det er noget, som alle forstår. Anima: Du har i bogen fjernet de fleste navne på folk, som har haft en rolle i sagen. Hvad var årsagen til det? MWC: Min bog er en kritik af en bestemt måde at fortælle historier på. Det har jeg døbt forgrundshistorier. Det er den skelnen, jeg har, og i denne historie var minkpro­ ducenten i forgrunden, mens der foregik en hel masse i baggrunden. Jeg har ikke været interesseret i at sætte nogle af de personer i forgrunden, for det ville være at gøre det samme en gang til. Det ville være en fore­stilling om, at hvis man skiftede en person ud, så ville alting have været helt anderledes. Men sådan er det jo ikke. Hvis DYRENES STEMME, VINTER 2023

7


LANDBRUG

Et indblik i grisenes liv AF: SARA RASMUSSEN

40 millioner pattegrise kommer hvert år til verden i Danmark. Men hvor er de? Dyrene lever hele deres liv gemt væk i store stalde. De er ude af syne, for landbrug­ et er en lukket klub. Men én dag om året sætter Landbrug & Fødevarer det store PR-maskineri i bevægelse, når de udvælger nogle få gårde i hver egn, som viser besøgende rundt. Dét kalder de selv for Åbent Landbrug, og i år deltog Anima. 8


LANDBRUG Ud i det blå

Den gård, som vi besøger, huser 260 søer. Det er dem, som vi er kommet for at se. Da vi går ind på gården, løber en glad hund os i møde og byder velkommen. Selvom de bor på samme gård, er hundens liv så forskelligt fra grisemorens liv, som det over­hovedet kan blive; Hunden løber frit, hun ligger klemt inde mellem tremmer i sammenlagt 3 måneder om året.

Ind i mørket

Vi træder ind i en varm stald med en ram lugt af ammoniak. Vi får overtræksdragter udleveret, inden landmanden tager hul på sin rundvisning i stalden. En sostald har flere “afdelinger”, hvor grisene samles afhængigt af, hvor de er henne i “produktionscyklussen”. Der er én afdeling, hvor de løbes, hvilket er fag­ sprog for, at de insemineres. På den gård, vi besøger, går grisene i denne afdeling frit. Hvis stalden er bygget før 2015, er det i Danmark lovligt også at fiksere soen i denne afdeling. Når soen er blevet drægtig, flyttes hun over i en anden afdeling. Dette er den del af gården, som er rarest at opholde sig i, for her går søerne frit. Vi opholder os noget tid her, mens landmanden stolt viser den au­ tomatiserede fodermaskine frem. Når soen nærmer sig sin faring - som en grisefødsel kaldes - begynder hendes problemer for alvor. Så flyttes hun over i en tredje afdeling, som omtales farestalden, og dér træder vi ind i noget, der er svært at få slettet fra nethinden igen.

Burgris

på rundtur i stalden ligesom os. Familien på udflugt ved nok ikke, at den nyfødte pat­ tegris med en vis sandsynlighed dør inden for få timer eller dage. Mere end hver femte pattegris dør, før den når “slagtevægten”. Det betyder, at 27.600 pattegrise dør om dagen. Et helt ubegribeligt tal. Én af disse pattegrise ligger i en bås tæt på os. Den har et stort sår på sit ene ben og virker til at have givet op. Vi udpeger den, og vores guide siger, at den bør aflives, og det vil han gøre snarest, men ikke mens vi er på rundtur. Pattegrise under en vis stør­ relse aflives med et hårdt slag mod be­ tongulvet, og det er åbenbart ikke et syn, landbruget vil vise frem.

Sidste etape

På nuværende tidspunkt er det svært ikke at være mærket af, hvordan grisene lever, og vi går nu videre igennem flere afdelinger, hvor de fravænnede smågrise holdes. Hver gang vi træder ind et nyt sted, gentag­ er det samme mønster sig. Ungerne løber forskrækkede til den bageste del af deres indhegning, før de finder modet og nærmer

sig igen. Nysgerrigheden stråler ud af dem. De søger vores blikke, snuser med trynen i vejret og logrer med deres lille stump af en hale, der er tilbage. Rutinemæssig hale­ kupering er forbudt, men alle grisene på gården er tydeligvis halekuperede. Til sidst når vi til en gigantisk, overdækket hal. Her holdes de grise, som er tættest på at blive sendt til slagteren. De går i ind­ hegninger, hvor de er samlet i mindre flok­ ke, men de går alle under det samme tag. Larmen er overvældende, ikke mindst fordi der er installeret store apparater til udluft­ ning af den varme bygning. Uden dem ville grisene hurtigt overophede, da der bliver alt for varmt, når de går så mange sammen indenfor. Vores rundvisning er slut, og vi bliver budt på kaffe og kage i en meget mindre - og hyggeligere - lade. Her ligger reklamebro­ churer fra Danish Crown, som skriver, at de er “på vej mod en mere bæredygtig fremtid for fødevarer”. Men efter det vi lige har set, så er det svært ikke at tro, at der er meget lange udsigter til en bæredygtig grisestald og et værdigt griseliv.

Hvorfor var Anima på gårdbesøg? Anima var ikke taget alene på besøg på grisebedriften. Med os havde vi EU-politiker Niels Fuglsang. En stor del af Animas arbejde består i at oplyse politikere om forholdene for de dyr, der lever i landbruget, så de kan hjælpe med at finde løsninger. Besøget gjorde stort indtryk på Fuglsang: “Det kan simpelthen ikke forsvares at indespærre grise i bure, hvor de ligger fastklemt i ugevis og ikke engang kan vende sig rundt. Hvis ikke landbruget vil tage ansvar for dyrevelfærden, er det i sidste ende op til os politikere at gøre det”.

Der er absolut ingen pæne måder at beskrive det på: Hver so ligger mellem tremmer så smalle, at hun kun med besvær kan rejse sig. Hvis det lykkes hende, har hun ingen steder at gå hen - der er højst plads til, at hun kan træde ét skridt baglæns. Det vil altså sige, at hun ikke kan gå væk, når hun skal besørge, så hun ender med at ligge i sin egen afføring. Det er fiksering i en så ekstrem grad, at man ikke kan forestille sig det på egen krop. Men det er virkeligheden for en million grise i Danmark. Hver evig eneste år. Mens vi står i stalden, føder en so i et bur et par rækker væk fra os. Den rundviser, der står nærmest, løfter en nyfødt unge op og viser den frem for en børnefamilie, som er DYRENES STEMME, VINTER 2023

9


POLITIK

Nødret til at hjælpe dyr I USA forsøgte en advokat at hjælpe 70 syge og til­ skadekomne dyr ved at organisere og lede to offent­ lige redningsaktioner. De mange ænder og kyllinger fik efterfølgende behandling hos en dyrlæge, men nu har advokaten selv fået hårdt brug for hjælp. Han risikerer tre års fængsel på trods af dyrenes elendige forhold, og at de tydeligvis havde brug for dyrlæge­ hjælp. Men det fik juryen ikke lov at se.

10

AF: CHRISTIAN DEICHMANN


POLITIK

Foto: We Animals Media. DET LYKKEDES AT REDDE 70 KYLLINGER OG ÆNDER, som havde behov for dyrlæge­

hjælp. Til gengæld blev advokaten Wayne Hsiung selv indespærret, og han risiker­ er nu at skulle tilbringe mere end tre år i fængsel. Et af de forhold, som han er blevet kendt skyldig i, er ulovlig indtrængen. Det er langt fra første gang, at lignende aktioner for at hjælpe nødlidende dyr er havnet i retten. Sådanne aktioner har ofte haft til hovedformål at belyse brutaliteten i landbruget, og indtil videre har det givet pote i form af frifindelser og mere fokus på problemerne i produktionen. Men den verserende sag om advokaten i Californien, der står til at få flere år i fængsel, vidner om et bekymrende skifte, som er i færd med at indskrænke muligheden for at kunne vise omverdenen, hvad der rent faktisk foregår i landbruget. I dag kan selv almindelige amerikanere DYRENES STEMME, VINTER 2023

blive afskåret fra muligheden for at filme frit på offentlig vej, hvis en landmands ejendom eksempelvis kommer med på billederne.

Nødvendig nødret

Selvom det er forbudt at trænge ind på pri­ vat ejendom i Californien, så findes der und­ tagelser, som kan give tilladelse til at begå handlinger, som ellers ville være ulovlige, i særlige nødstilfælde. At handle i nødret. Lovene i de amerikanske delstater varier­ er en del, men ikke langt fra Californien - i staten Colorado - kunne en undtagelse eksempelvis være i tilfælde af, at dyret be­ fandt sig i en låst bil og omgående havde brug for hjælp. Hvordan det skulle være anderledes fra en kylling i en stald, der er ved at få hjertestop, som det jo ofte er tilfældet med hurtigtvoksende kyllinger, er ret svært at se. Og virkeligheden er, at der findes millioner af fugle, som lider hver

eneste dag uden at få dyrlægehjælp. Også i Danmark. Måske kan du sige mig, hvordan det kan være ulovligt at gå ind et sted og redde et dyr ved at give det dyrlægehjælp? Burde vi kunne påberåbe os nødretten til at måtte hjælpe dyret?

Landbrugsbaseret bias

Hvis det nu var hunde, som havde haft brug for dyrlægehjælp, i stedet for ænder og kyl­ linger, så ville Wayne Hsiung sandsynligvis stå med en noget anden sag på halsen. Det var allerede veldokumenteret ved hjælp af undercover undersøgelser, at fuglene behøvede hjælp og levede under kummer­ lige forhold. Alligevel tillod myndighederne dyrenes fortsatte lidelse. Wayne Hsiung venter nu på strafudmålingen, som finder sted få dage efter, at dette blad er sendt til tryk, nemlig den 30. november. 11


REDNING

Væk fra farmens rædsler AF: THORBJØRN SCHIØNNING

Det er ikke usædvanligt, at Anima modtager anonyme tips om dyr, som har hårdt brug for hjælp. Men det syn, som mødte os på en polsk pelsfarm i Smolice, var uhørt grufuldt. Det var faktisk den sørgeligste ræv, som vi nogensinde har set. Vi red­ dede ham fra buret, og hans historie vidner endnu en gang om, hvor vigtigt det er at fortsætte kampen for at få lukket pelsindustrien ned. Og det skal være permanent. 12


REDNING

PIRAT ER NAVNET PÅ DEN RÆV, der forleden

blev reddet fra en polsk pelsfarm. Det var et anonymt tip, som gav os nys om ræven, og vi valgte uden tøven at undersøge sagen. Og det var virkeligt på et hængende hår, at vi fik ham ud af buret, for han kunne knap nok stå på benene, og hans hoved havde store sår med levende maddiker i. Pelsproduktionen i Polen er grusom, og dyrene lever under de mest skrækkelige forhold. Derfor kæmper vi med næb og klør for at få det afskaffet. Vi har igennem årene reddet mange dyr fra pelsfarme i land­et, og de har fået en ny chance langt væk fra farmenes rædsler, hvor der i sted­et er plads til at leve gode og trygge liv. Når vi ser, hvordan rævenes livsgnist igen bliver tændt, mens de lever det liv, som de har fortjent, så giver det os blot endnu mere gejst til at fortsætte kampen for dyrene.

Den politiske kampplads

Samtidig med at vi foretager redninger, ud­ kæmper vi også kampen på det politiske plan, hvor vi løbende gør fremskridt. Vi gør alt, hvad vi kan for at få lukningen af landets pelsfarme i fokus! I samarbejde med Det Grønne Parti lykkedes det os eksempelvis at fremsætte et lovforslag, som skulle for­

Maciek

DYRENES STEMME, VINTER 2023

byde pelsavl, og det har ført til stor debat. Som regel bliver rævene på pelsfarme slået ihjel i løbet af deres første leveår. Men de dyr, som udnyttes til avl, lider en læng­ ere og mindst lige så rædselsvækkende skæbne. Stakkels Pirat havde tilbragt fem år i et uhumsk og kummerligt bur, mens de unger, som han gang på gang blev tvunget til at sætte i verden, var blevet slået ihjel og pelset. Lyset i Pirats blik var fuldstændigt slukket, og han reagerede ikke længere på nogen form for stimuli. Hvis vi skulle redde ham, så blev det nødt til at gå stærkt.

Hurtig udrykning

Det lykkedes os at få Pirat frem til en dyrlæge, som straks gik i gang med at hjælpe ham. Og det var der også hårdt brug for. Både hans øje og øre var vold­ somt betændt. Derudover var tænder og gummer i en forfærdelig forfatning. Det var ikke svært at se, hvor mærket hans krop var blevet af det frygtelige liv på pelsfarmen. Hvordan det også må have påvirket Pirats psyke er ubærligt at tænke på. Selvom Pirat fik intenst pleje og hjælp fra vores dyrlæge, var det desværre for sent, og han kunne ikke reddes efter så mange

år med lidelse i det lille bur på pelsfarmen. Men hans allersidste tid blev med kærlige mennesker omkring ham, og vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at lindre hans smerter. Det er forfærdeligt at tænke på Pirats liv, hvad han har gennemgået og alle de and­ re ræve, der lider på pelsfarmene. Det er netop for ræve som Pirat, at vi kæmper vid­ ere. Ingen dyr skal lide på den måde, og derfor vil vi fortsætte med at redde ræve og presse på for politiske ændringer, så vi kan få lukket alle landets pelsfarme ned. De fleste gange lykkes det os at redde ræve og give dem et nyt, vidunderligt ræve­ liv. Måske husker du Maciek, som vi fik red­ det fra en polsk pelsfarm for fire år siden. Han stortrives heldigvis i dag, og hvis han kunne, så er jeg sikker på, han ville takke dig for, at du bakker op om vores arbejde for rævene i Polen og resten af verden.

Hvornår må nogen hjælpe dyr i nød? Fik du forresten læst artiklen på side 10 og 11 om retten til at redde dyr? Her fortæller vi historien om en opsigtsvæk­ kende retssag i USA, hvor advokaten og dyrerets­ forkæmperen Wayne Hsiung netop nu sidder indespærret og risikerer at få 3 års fæng­ sel for at have organiseret og ledet to aktioner, hvor akti­ vister gennemførte åbenbare redninger af 70 syge og til­ skadekomne fugle, hvorefter de bragte dem til en dyrlæge for at få hjælp.

13


KYLLINGER

Coop - værst til dyrevelfærd?

AF: NANNA CAPION

I en stor, velkoordineret aktion placerede frivillige for Anima i november falske tilbudsaviser i flere hundrede af Coops butikker landet over. Det blev startskuddet til et langvarigt pres, der skal gøre kunderne opmærksomme på, at den stædige de­ tailgigant fortsat nægter at droppe turbokyllingerne. I Anima giver vi ikke op!

COOP, DER EJER KÆDERNE SUPERBRUGSEN, KVICKLY, DAGLI’BRUGSEN OG 365 DISCOUNT, er den koncern, som sælger flest

turbo­kyllinger og samtidig har taget fær­ rest skridt hen imod en udfasning af hur­ tigtvoksende kyllinger. For i modsætning til alle de andre store supermarkedskæder mangler Coop fortsat at tage ansvar for dyrevelfærden og komme i gang med en ambitiøs udfasning af de udskældte tur­ bokyllinger. I Anima mener vi ikke, at det kan være rig­ tigt, at en så stor virksomhed som Coop, der netop bryster sig af at gå op i dyre­ velfærd, endnu ikke har taget sit ansvar på sig. For god dyrevelfærd og turbokyllinger hænger overhovedet ikke sammen. Og det har vi forsøgt at fortælle virksomheden i mange år nu.

14

Scoop = Coop

I efteråret opfandt vi i Anima et satirisk su­ permarked, som vi har kaldt Scoop. Det er en parodi på Coop og en tydelig stikpille til koncernen fra Anima, som skal minde dem om, at de skal se at komme i gang med ar­ bejdet og forpligte sig på en udfasning af turbokyllinger. Scoop er et supermarked, som ikke har nog­ en holdning til det, der ligger i køledisken. De sælger hvad som helst til kunderne, og Scoop stræber ligefrem efter at leve op til sloganet “værst til dyrevelfærd”. Scoop-parodien er blevet foldet ud til fulde i en alternativ, men temmelig vellignende, tilbudsavis, som Anima har produceret. “Turbokyllinger - fordi vi sælger hvad som helst”, står der som det første på forsiden,

og selvom det store logo på avisen siger “Scoop”, så er der vist ingen tvivl om, hvem den er rettet imod. Med tilbud på blandt andet “TurboBryster groet på kun 35 dage” og “TurboLår fra kyl­ linger, der højst sandsynligt ikke har kunne gå normalt” informerer Anima på satirisk vis kunderne om de alvorlige helbredsproblem­er, som turbokyllingerne i produktionen lider under. Sammen med flere end 50 frivillige dyre­ venner placerede Anima tilbudsavisen i 200 af Coops butikker for at gøre kunderne opmærksomme på Coops manglende ans­ var. Fra Nordjylland til Lolland trak frivillige i arbejdstøjet og tog rundt til deres lokale Coop-butikker for at distribuere tilbudsavis­ DYRENES STEMME, VINTER 2023


KYLLINGER

en, som du kan se et udsnit af på billederne. Det er helt fantastisk at opleve, hvordan dyrevenner gang på gang samles om en vigtig sag for dyrene, og hvis du var én af dem, der hjalp i denne omgang, så skal der lyde en stor tak. Og opmærksomhed fra Coop? Det fik vi! Coop kommenterede tilbudsaviserne og aktionen i flere aviser, men Coop påstår, at de fra 2025 udfaser turbokyllingerne i deres butikker. Sandheden er dog, at deres planer for udfasningen kun gælder for en del af kyllingerne. Størstedelen af kyllingerne, der bliver solgt i Coop efter 2025, vil stadig være turbokyllinger med Coops nuværende mål for udfasning. Der­ for vil vi nu fortsætte arbejdet! Aktionen er kun første skridt i en langvarig kampagne, som skal minde Coop om, at det er på tide, at de hæver ambitionsniveauet for kyllingerne og stopper salg af alle tur­ bokyllinger i deres butikker. Derfor vil du til næste år se flere offentlige kampagner fra Anima, som skal øge presset på Coop.

racen Ross 308. De er avlet til at vokse med turbotempo, da det skal gå så hurtigt som muligt og være så billigt som muligt. Den ekstreme vækst presser kyllingerne så meget, at det medfører en lang række al­ vorlige konsekvenser for mange af dyrene; heriblandt organsvigt, gangproblemer, vejr­trækningsbesvær eller pludselig død. Størstedelen af turbokyllingerne afsættes i supermarkederne, og heldigvis forstår fler­ tallet af dem nu, at det ikke er forsvarligt at sælge kyllinger, som vokser så hurtigt, at deres kroppe bukker under for presset. Men Coop holder desværre hårdnakket fast i status quo og trækker den udvikling i langdrag, som resten af branchen ellers er klar til.

Vil du være med? Hos Anima er vi overbe­ viste om, at Coop før eller siden bliver nødt til at gøre det rigtige og stoppe med at sælge turbokyllinger. Du kan hjælpe os i vores arbejde for at fremskynde udviklingen ved at skrive under på budskabet til Coop om at tage deres ansvar og tage del i arbejdet med at hæve bundniveauet for kyllingevelfærden.

ANIMA.DK/SCOOP

Til kamp for kyllingerne

Kampagnen for at få gjort turbokyllinger til fortid er én af Animas største indsatsom­ råder, og efter flere års hårdt arbejde er vi i dag nået rigtig langt. Turbokyllingerne er den mest almindelige kyllingetype i Danmark, og de er oftest af DYRENES STEMME, VINTER 2023

15


KYLLINGER

Årets store kyllinge-sejr AF: MATHIAS MADSEN

2023 blev året, hvor detailgiganten Salling Group for alvor forpligtede sig på at droppe turbokyllingerne. Om få år er det således slut med alle ferske turbokyl­ linger og de fleste frosne i Netto, Føtex og Bilka.

MENS COOP HÆNGER HÅBLØST I BREMSEN,

bevæger de konkurrerende supermarkeds­ kæder sig skridt for skridt i retning af en fremtid uden turbokyllinger. Senest har Salling Group med en ny handlingsplan forpligtet sig til at udfase alle ferske tur­ bokyllinger frem mod 2025, og året efter vil de fleste frostkyllinger også være af lang­ sommere voksende racer. Ifølge Animas kommunikationschef, Thor­ bjørn Schiønning, som har ført dialogen med Salling Group, skal betydningen af handlingsplanen ikke undervurderes: “Salling Group tager et ekstremt vigtigt skridt frem og signalerer til resten af mark­ 16

edet, at der ikke er nogen fremtid for kyl­ linger, der er systematisk avlet til dårligt at kunne bære deres egen vægt. Turbokylling er officielt blevet de nye burhøns nu, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle lykke­ ligvis kan klappe os på skuldrene over, at vi går foran i Danmark på dette område”. Han understreger dog samtidigt, at Anima gerne havde set, at Salling Group gik endnu længere og blandt andet også forpligtede sig på kun at sælge kyllinger, der har haft mere plads i produktionen. Det er de åbne for i Salling Group, som erkender, at der er et stykke vej igen: “Vi skal helt i mål med ud­ fasningen af de hurtigtvoksende kyllinger, og vi vil også videre op ad velfærdsstigen

ved blandt andet at sikre, at kyllingerne får bedre pladsforhold”, forklarer Henrik Vinther Olesen, som er Group Vice Presi­ dent i Salling Group. Salling Groups beslutning vil have betyd­ ning for minimum fem millioner kyllinger årligt. Tiltagene gælder for alle koncernens ca. 650 dagligvarebutikker. Udover at gå videre med udfasningen af hurtigtvoks­ ende kyllinger vil Salling Group også skrue markant ned for markedsføringen fra nu af, det vil altså sige, at forbrugerne kommer til at se færre tilbud på turbokyllinger i Føtex, Netto, Bilka og Salling.

DYRENES STEMME, VINTER 2023


KYLLINGER

Er turbokyllinger ulovlige? AF: LINA LIND CHRISTENSEN

“DET BURDE FORBYDES!” Sådan tænker

man, når man hører, at turbokyllinger vokser så hurtigt, at de fleste ikke kan gå normalt, og at mange rammes af organsvigt samt vejrtrækningsbesvær, og at flere pludseligt falder døde om af hjertestop. Men spørgsmålet er, om avl af turbokyllinger faktisk allerede er i strid med dansk lovgivning? I Norge har Rådet for dyreetikk, svarende til Det Dyreetiske Råd i Danmark, for nylig an­ befalet, at man stopper brugen af den hur­ tigtvoksende kyllingerace Ross 308, som er én af de mest almindelige turbokyllinger. Rådet vurderer nemlig, at avl af Ross 308 er i strid med den norske dyrevelfærdslov, som siger, at avl skal fremme egenskaber, der giver robuste dyr med god funktiona­ litet, og ikke må begrænse dyrs mulighed for at udøve naturlig adfærd.

DYRENES STEMME, VINTER 2023

Det bør give anledning til refleksion her­ hjemme, hvor vi også har en lovgivning, der i hvert fald på papiret sætter nogle grænser for, hvor ekstremt man må gå til værks, når man avler dyr. Ifølge bekendtgørelsen om dyrevelfærds­ mæssige mindstekrav til hold af slagtekyl­ linger må der ikke holdes fjerkræ til land­ brugsformål, “hvis det ikke ud fra fjerkræets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade fjerkræets sundhed eller velfærd”. Altså man må ikke avle dyr, hvis genetik nærmest med garanti medfører helbredsproblemer.

Problematiske gener

Problemet med turbokyllingerne er netop, at de har genetikken imod sig. Uanset hvil­ ke forhold man byder dem ude i staldene, er der ikke meget at stille op imod den ek­ streme vækst, som er indkodet i dem, og som gør, at kyllingerne er i risiko for en lang række af lidelser. Så hvordan kan det egen­ tligt være lovligt at avle dem?

I Danmark bevæger vi os væk fra turbokyl­ lingerne i erkendelse af, at avlen er gået for vidt. De store supermarkeder, med und­ tagelse af Coop, er i færd med at fjerne kyllingerne fra køledisken, og tidligere på året blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at udfase turbokyl­ linger fra statens indkøb og arbejde for et EU-forbud mod kyllingerne. Det er alt sammen positivt, og der er mange veje til målet om en fremtid uden turbokyl­ linger. Men måske er det på tide at overve­ je, om avl af turbokyllinger overhovedet er lovligt i Danmark? Og hvis det er, om lovgiv­ ningen så er god nok? Lina Lind Christensen er ved siden af arbejdet som daglig leder i Anima medlem af Det Dyreetiske Råd.

17


POLITIK

Fokus på strengere straffe AF: MATHIAS MADSEN

Det er desværre alt for let at slippe afsted med dyremishandling i Danmark. Men meget tyder på, at politikerne på Christiansborg nu er klar til at lave om på dét efter flere profilerede vanrøgtssager og opråb fra titusindvis af dyrevenner. Politiet skal sætte hurtigere ind i sager om dyremishandling, og der skal hårdere straffe til.

18


POLITIK HENOVER SOMMEREN KOM VIEGÅRD STUTTERI ved midtjydske Skals i mediernes

søgelys, efter at en tidligere ansat delte billeder af udmagrede heste på Facebook og anklagede ejeren, John Byrialsen, for at vanrøgte sine dyr.

Afsløringen igangsatte et intenst forløb, som blev flittigt dækket af både lokale og landsdækkende medier. Samtidig demon­ strerede dyrevenner igen og igen foran adressen, dybt frustrerede over manglen på reel handling fra myndighedernes side. Tre gange rykkede politiet sammen med Fødevarestyrelsen ud til stutteriet. Det førte blandt andet til, at Fødevarestyrelsen po­ litianmeldte Byrialsen og fandt 50 ulovligt nedgravede heste. Det kom frem, at By­ rialsen gentagne gange er dømt for brud på dyreværnsloven og i perioden fra 2011 til 2020 er blevet idømt bøder, som samlet løber op i svimlende 665.000 kr. Skandalen omkring Viegård Stutteri har kastet lys over to alvorlige problemstil­ linger. For det første at der ganske enkelt går alt for lang tid, fra politiet modtager en anmeldelse om dyremishandling, til der for alvor bliver handlet på anmeldelsen. For

DYRENES STEMME, VINTER 2023

det andet at selv gentagne tilfælde af van­ røgt ikke nødvendigvis fører til en frakend­ else af retten til at holde dyr.

Folkeligt opråb

Hestens Værn, som er Animas samarbejds­ partner i sammenslutningen DOSO, er én af de organisationer, der har råbt op om situa­ tionen på Viegård Stutteri. I august stillede organisationen et borgerforslag, som i no­ vember opnåede de 50.000 underskriv­ ere, der forpligter Folketinget til at behand­ le forslaget. Kort fortalt går forslaget ud på, at der skal oprettes et dyrepoliti, som i særligt grove sager er forpligtet til at rykke ud inden for 24 timer efter modtagelse af en anmeldelse om vanrøgt eller mishandling. Formand for Hesten Værn, Julie Fjeldborg, forklarer: “Vi oplever gang på gang, at der går alt for lang tid, fra vi anmelder et til­ fælde til politiet, til der sker noget, og det er et stort problem. Det tror jeg, politikerne har fået øjnene op for nu, og jeg har store forhåbninger til, at de vil handle på borger­ forslaget”. Hun henviser blandt andet til, at Dansk

Folkeparti nu har stillet et beslutningsfor­ slag, som lægger sig tæt op ad borgerfor­ slaget, og at fødevareministeren på TV har udtrykt vilje til at handle på forslaget.

Strengere straffe

I Hestens Værn ønsker man på linje med Ani­ ­ ma også, at dyremishandling skal straffes hårdere, end det er tilfældet i dag. For det er selvfølgelig vigtigt, at politiets indsats også fører til, at dem, der mishand­ ler dyr, får en straf, som står mål med for­ brydelsen.Anima har længe arbejdet på at få skrevet grov dyremishandling ind i straf­ feloven for at udvide strafferammen og­ give dyrene et statusløft i vores retssystem. Udover at indsamle underskrifter for streng­ere straffe har vi de seneste år været i dialog med partierne på Christiansborg om emnet, og op til folketingsvalget i 2022 var det et hovedtema. Derfor glæder vi os over, at fødevareministeren midt i septem­ ber bekendtgjorde, at han vil drøfte hårdere straffe med Folketinget, herunder om der bør ske flere frakendelser af retten til at holde dyr.

19


OPSKRIFT

Foto: David Bering, “Vegansk julemad”, Turbine-Forlaget

Æbleskiver December er æbleskivesæson, og mon ikke du kan gøre en masse børn og barnlige sjæle glade ved at bage en stor portion af de små lykkebomber.

Til cirka 28 æbleskiver

Fremgangsmåde Bland først de tørre ingredienser i en skål. Rør efterfølgende plantemælk, sojayoghurt og olie sammen og pisk det i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile i 30 min. Bag så æbleskiverne på en æbleskivepande med plantesmør.

• 2,5 dl neutral sojayoghurt • 3 dl plantemælk • 2 spsk. smagsneutral olie • 300 g hvedemel • 150 g sukker • 2 tsk. vaniljesukker

Fyld hvert hul næsten helt op med dej. Når dejen begynder at stivne, drejer du forsigtigt æbleskiven en halv omgang, så du kan komme lidt mere dej i og vende den helt. På den måde får du en flot, rund og fyldig æbleskive. Bag evt. dobbeltportion og fyld fryseren op. Server dine æbleskiver med syltetøj og flormelis.

• 1 tsk. kardemomme • 2 tsk. bagepulver • 1 knivspids salt

Opskriften er fra “Vegansk julemad” af Thomas Erex.

• Revet skal af en citron • Plantesmør (Naturli’ smørbar) til stegning • Syltetøj og flormelis til servering

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.