Dyrenes Stemme 20.1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

FORÅR 2020, ÅRG. 20 #1

FAMILIEDYR:

TÆTTERE PÅ EN KATTELOV

KYLLINGER:

NEJ TIL TURBOKYLLINGER CORONA:

REDDER KINA VILDE DYR?

LEDER & KAMPAGNESEJR

De nye buræg For omtrent 7 år siden traf Kvickly en beslutning, der blev begyndelsen på enden for buræg i Danmark. Dyre­ velfærd var begyndt at fylde mere i debatten, og presset fra forbrugere og dyrevenner var omsider nok til, at dagligvarekæden valgte at ind­ stille salget. Snart fulgte Lidl, Føtex, Bilka og resten af de danske super­ markeder efter. I dag er alle daglig­ varekæder fri for buræg.

Lidl: Et historisk s

Historien om de danske buræg viser både, hvor vigtigt det er, at et stort supermarked laver en forandring, og hvor hurtigt det kan gå, når først de gør det. Det er en historie om front­ løbere og dominobrikker. Engang ville de færreste undvære buræg, men i dag er der er ingen af de store supermarkeder, som kan forestille sig, at vende tilbage til at sælge dem.

Dengang, før Kvickly standsede salget af buræg, var beskeden fra supermarkeder og landbruget, “at forbrugerne selv bør bestemme, hvad de vil købe”. Historien viser dog, at forbrugerne slet ikke var in­ teresserede i at have produktet på hylderne.

I dag er tiden kommet til turbokyl­ lingen Ross 308. Efter dialog med Anima er Lidl gået foran med et stop, præcis som Kvickly gjorde det med buræg i 2013. Jeg er sikker på, at industrikyllingerne bliver de nye buræg, og hos Anima vil vi fortsat knokle videre for, at vi alle kan sige endegyldigt farvel til Ross 308.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

Nye vinde blæser for Danmarks kyllinger. Supermarkedskæden Lidl har efter samarbejde med ­Anima valgt at stoppe salget af den kontroversielle turbokylling Ross 308. Det har affødt en masse omtale i danske medier og noget tyder på, at det kan være begyndelsen på et farvel til den hurtigtvoksende kylling.

D. 25/2 GIK LIDL UD MED INTET MINDRE end en historisk nyhed for dyrevelfærden i Dan­ mark. Den kontroversielle Ross 308 kom på alles læber, da supermarkedskæden meldte ud, at den ikke længere vil sælge fersk hurtigtvoksende kylling. Mange me­ dier fik øjnene op for historien, helt fra branchespecifikke aviser til de store dag­ blade, senest med Ross 308 på forsiden af tillægget Lørdagsliv i Politiken. Det er meget sjældent, en dansk industrikylling kommer på forsiden.

Anima havde glædet sig til at fortælle his­ torien, og fik pludselig rigtig travlt. Der var

udtalelser og interviews, der skulle gives, og kommunikationschef Thorbjørn Schiøn­ ning var blandt andet i P1 morgen for at tale om problemerne, som de hurtigtvoksende kyllinger døjer med. Han er glad for, at der nu er kommet så meget bevågenhed på problemerne i den danske kyllingeindustri: “Det er altid spændende og motiverende, når noget, vi har arbejdet for i årevis pludselig bryder igennem muren og bliver et anliggende for medierne,” siger han og fortsætter, “vi har haft gode dialoger i forskellige brancher, som har båret frugt, men det er selvfølgelig noget særligt, når det drejer sig om så store tal som hos Lidl.”

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

INDHOLD & KAMPAGNESEJR

skridt for danske kyllinger For det drejer sig om rigtig mange kyllinger.

Lidl sælger årligt 3,5 millioner ferske kyl­ linger, og et skift fra Ross 308 til den lang­ sommere voksende Ranger Gold betyder et markant velfærdsløft. Ross 308 er gene­ relt plaget af gangproblemer på grund af dens ekstreme vækst, og nogle kyllinger oplever organsvigt og hjertestop inden de når til slagteriet, fordi kroppen ikke kan følge med.

Anima arbejder hele tiden for landbrugs­ dyrene gennem kampagner og pres på virksomheder. Anima fører lige nu en stor international kampagne, der ikke bare skal udfase Ross 308, men også sikre kyl­ lingerne mere plads og beskæftigelse.

Kampagnen føres i samarbejde med orga­ nisationer i hele verden.

“Det er fantastisk, at tiden nu endelig er moden til, at de store kæder dropper Ross 308. Jeg er helt overbevist om, at turbokyllingerne er de nye buræg ” siger Thorbjørn Schiønning.

12

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 Vi kæmper for pelsdyrene i EU 4 Hurra for Petra 5 Håb ang. lange dyretransporter DYRERETTIGHEDER 6 Dyr er sansende væsener KYLLINGEKAMPEN 10 Snart er turbokyllinger fortid

GÆSTESKRIBENT 12 Slip kaninen ud på stuegulvet

10

FAMILIEDYR 16 Tættere på en kattelov KULTUR 18 Redder Kina vilde dyr?

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

16 3

NYHEDER

Vi kæmper for pelsdyrene i EU DET GÅR DEN RETTE VEJ med vores arbejde

for pelsdyr. Der bliver færre og færre dyr, som skal leve hele livet i bur, mens flere lande og designere dropper pels.

Men pelsbranchen prøver nu at stoppe den gode udvikling med en ny ordning, som skal give det indtryk, at mink og ræve sagtens kan trives i små bure. Ordningen kaldes for Welfur, og den promoveres intensivt til for­ brugere og politikere. Men den holder langt mindre, end den lover, så for at tale dyrenes sag har vi udgivet en ny rapport og fremlagt den for en sal fuld af entusiastiske politikere i Europa Parlamentet.

I rapporten kan man bl.a. læse, hvordan Welfur hævder at være uafhængig, men at pelsbranchen selv har ejet store dele af de firmaer, der har kontrolleret pelsfarmene.

Branchen har altså tjekket sig selv. For­ skere forklarer i rapporten, hvordan Welfur udelukkende ser på dyrenes velfærd i de bure, som man holder dem i, uden at under­ søge om det overhovedet er godt for dem at være i bur.

Læs rapporten på: www.anima.dk/welfur

Hurra for Petra VORES REDNINGSTJENESTE FRIE VINGER

har denne måned fejret seks-årsdagen for redningen af hønen Petra. Hun levede som burhøne, men for seks år siden ændrede hendes liv sig drastisk. Burhøns tilbringer hele livet i bure, hvor de knap kan bevæge sig. Når de er slidt ned efter et hårdt liv i in­ dustrien, bliver de destrueret, og det skulle også have været Petras skæbne. Heldigvis blev hun reddet af Frie Vinger, og nu nyd­er hun tilværelsen sammen med andre høns, som er undsluppet skæbnen. Petra er kendt fra Animas film Mit liv som burhøne, der giver indblik i burhønsenes tragiske liv. Filmen har nået millioner af mennesker verden over, og Petras historie er fortsat med til at skabe forandringer for de mange høns, som stadigvæk lever i bure.

4

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

NYHEDER

Håb angående lange transporter LANGE

DYRETRANSPORTER

MEDFØRER

enorme problemer for dyrevelfærden. Især når transporterne rækker ud over Europas grænser. For der er ingen kontrol af forhold­ ene, når dyrene forlader EU. Vi så, hvor galt det kan gå, da skibet The Queen Hind kæntrede, mens det var på vej fra Rumænien til Saudi Arabien. Næsten samtlige 14.600 får ombord druknede, selv­ om modige redningsfolk fik bjærget omkring 254 af dem, som nu får lov til at leve resten af deres liv på et dyrehjem.

Vi har flere gange været i dialog med Rumæniens myndigheder omkring de lange transporter. Men efter den seneste skan­ dale er der håb om fremskridt. Rumænien har nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave nye regler for transporterne, og mini­ steren Adrian Oros har udtalt, at man gerne vil stoppe transporter til lande udenfor EU. Vi håber på, at det bliver gennemført i prak­ sis. I Danmark bør vi tage samme skridt. I 2019 blev over en kvart million dyr sendt af­ sted på lange transporter fra Danmark helt til Mellemøsten, Asien og Afrika.

3 HURTIGE FRA ANIMA

Ud med burene

Cirkus lukket

Dyrevelfærdslov

Efter at Anima har samarbejdet med super­ markeder om at udfase buræggene, er antallet af burhøns faldet drastisk. Men vi er endnu ikke i mål. Nu har Folketinget mulighed for at gøre burhøns til fortid, fordi Enhedslisten har stillet et forslag om en ud­ fasning, som rigtig mange danskere ønsker.

Efter årevis med protester har den indone­ siske regering valgt at lukke et omrejsende delfincirkus, hvor dyrene levede i transport­ kasser og optrådte i et sølle badebassin.

Det er en fantastisk nyhed for de stakkels delfiner, der nu slipper for en forfærdelig tilværelse som omrejsende underholdning.

Som det første land anerkender Danmark med den nye dyrevelfærdslov, at dyr er sansende væsener. Det lyder banalt, men tidligere blev dyr kun betegnet som lev­ ende væsner. Det er en milepæl for dansk dyrevelfærd, at det nu står skrevet ved lov, at dyrenes adfærd og naturlige behov skal tilgodeses.

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

5

DYRERETTIGHEDER­

Dyr er levende, san AF: MATHIAS MADSEN

I januar vedtog Folketinget landets nye dyrevelfærdslov. Loven er den første i verden, der anerkender, at dyr er sansende væsener. Men hvordan stemmer det overens med måden, vi behandler dyr på i dag? Anima har talt med to dyrevelfærds­ordførere om netop det.

6

DYRERETTIGHEDER

nsende væsener

7

DYRERETTIGHEDER Søren Egge Rasmussen (Ø)

ENGANG VAR DET EN UDBREDT OPFATTELSE, at dyr ikke er sansende væsener. Den idé kan spores tilbage til videnskabsmanden René Descartes, som i 1600-tallet udførte kirurgiske eksperimenter på levende dyr.

Descartes mente, at kun mennesker var sansende, bevidste væsener, og at dyrenes reaktioner på de frygtelige forsøg bare var reflekser.

tere for, at en hund eller en kat ikke er et sansende væsen?”

Opfattelsen formørkede vores tænkning i flere hundrede år efter Descartes’ død. I dag er den dog for længst blevet tilbagevist af moderne videnskab, og der er næppe mange, som ville købe Descartes teori, hvis han stod op fra graven og fremførte den i morgen.

Frygt for konsekvenserne

Som dyrevelfærdsordfører for Enhedslis­ ten Søren Egge Rasmussen formulerer det, da Anima møder ham på Christiansborg til et interview: “Hvem kan gå ud og argumen8

Sammen med blandt andre Anima var han én af dem, der kæmpede for, at dyrev­ elfærdsloven skulle slå fast, at dyr er “lev­ ende, sansende væsener”. Det var nemlig ikke alle, der var helt trygge ved formule­ ringen.

Ifølge Søren Egge Rasmussen var der to årsager til modstanden overfor at indskrive sætningen i loven. Den første var, at vi strengt taget ikke ved med sikkerhed, om alle dyr er “sansende væsener”. Men som Enhedslistens ordfører pointerer, skal loven først og fremmest beskytte de mange millioner af dyr i landbruget, og der er ikke skyggen af tvivl om, at de kan lide overlast både fysisk og mentalt.

Det leder os til den anden årsag; økonomi­ ske interesser i landbruget. For ifølge Søren Egge Rasmussen kan dyrevelfærdsloven få store konsekvenser for den måde, vi holder dyr på. Man kan nemlig argumentere for, at vi i dag ikke behandler dyr som sansende væsner.

Søren Egge Rasmussen nævner som eks­ empel, hvordan slagtekyllinger tilbringer store dele af deres tid i mørke: “Når vi nu har defineret, at dyr er sansende væsener, kan man så tillade sig at have slagtekyllinger, hvor man kun tænder for lyset, når dyrene skal æde noget foder?” Han peger også på svineproduktionen, hvor blandt and­et arealkravene er alt for lave: “Jeg synes, at den griseproduktion, vi har i Danmark, altså den er jo... Jeg ville et eller andet sted ønske, at der var flere danskere, der vidste, hvad der foregår derude. Pladsforholdene for produktionsdyr er helt urimelige”.

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

DYRERETTIGHEDER Med den nye dyrevelfærdslov har Søren Egge Rasmussen og andre, som ønsker at forbedre dyrevelfærden i landbruget, nu et stærkt udgangspunkt for at sætte forhold­ ene for landbrugsdyr på dagsordenen i Folketingssalen.

Susanne Zimmer (tidligere Å, nu løsgænger)

150 års forsinkelse

På en måde kommer dyrevelfærdsloven mere end 150 år for sent. Helt tilbage i 1800-tallet gjorde Charles Darwin, manden bag evolutionsteorien, nemlig opmærksom på, at dyr faktisk ikke er så forskellige fra os, som Descartes og hans efterfølgere havde bildt os ind.

En central pointe i Darwins teori er, at for­ skellene på mennesker og andre dyr er gradsforskelle. Det vil sige, at vi deler de samme grundlæggende biologiske karak­ teristika. Men hvad der først i nyere tid er blevet meget klart er, at teorien om grads­ forskelle også gælder, når det kommer til hjernen.

Det blev slået fast, da en række fremtræd­ ende hjerneforskere i 2012 udsendte Cambridge-erklæringen om bevidsthed.

Forskernes budskab var kort fortalt, at alle pattedyr, fugle og mange andre typer af dyr med al sandsynlighed er bevidste væsener.

I partiet Alternativet mener de, at netop den indsigt kalder på “etiske overvejelser om, hvorvidt vi bør justere måden, vi behandler vore dyr i det danske samfund“.

Kulturændring

Sådan skriver partiet i sit politiske program, hvor der også står, at vi “bør gentænke vores forhold til vore dyr”. For dyrevelfærds­ ordfører Susanne Zimmer*, som Anima også har interviewet, er dyrevelfærd en grundlæggende værdi: “Jeg tænker faktisk, at dyrevelfærd og synet på dyr hænger meget sammen med vores menneskesyn. Hvis vi vil have en verden, hvor vi skal have det godt og respektere hinanden, synes jeg også, at det bør smitte af på vores dyresyn. For lige så vel som mennesker skal have plads og rum til at trives i, så skal dyr jo også have det”.

Ifølge Susanne Zimmer er der behov for intet mindre end en kulturændring, som vi alle skal bidrage til. Men dermed ikke sagt at der ikke også er behov for politiske tiltag.

Susanne Zimmer vil blandt andet fremme grøn mad og reducere kødforbruget i offen­ tlige institutioner. Det er først og fremmest et klimapolitisk tiltag, men for Susanne Zimmer er nye kostvaner også helt nød­ vendige, hvis vi skal højne dyrevelfærden DYRENES STEMME, FORÅR 2020

væsentligt. Derudover nævner hun også en problematik, som Anima længe har sat fokus på, nemlig hvordan kalve bliver fjern­et fra deres mor 12 timer efter fødslen i mælkeproduktionen: “Jeg kommer jo selv fra landet, så jeg har hørt, når kalvene bliver taget fra moderen, hvordan koen står og brøler efter kalven og hvis man så forestiller sig, at ens barn blev fjernet lige efter fødslen… det er måske ikke lige så slemt for køerne, men helt klart et dyreetisk problem”.

Håb for dyrene

hvor de ønsker markante forandringer af landbruget. Senest har Søren Egge Ras­ mussen fremsat et forslag om forbud mod burhøns.

Anima oplever desuden en stigende inter­ esse for dyrenes vilkår i flere af Folketingets andre partier. Der er lang vej igen, men der er ingen tvivl om, at dagen vil komme, hvor vi ikke blot ved, at dyr er sansende, bevid­ ste væsener, men hvor vi faktisk også be­ handler dem derefter. *Siden artiklen blev skrevet, er Susanne Zimmer blevet løsgænger i Folketinget.

Begge ordførere ønsker at stoppe den tid­ lige adskillelse af kalve og køer i mælke­ industrien, og det er blot et af de områder, 9

KYLLINGEKAMPEN

Snart er turbo­ kyllingen fortid Lige nu bliver der skrevet historie for danske industri­kyllinger. Efter flere års hårdt arbejde, hvor Anima har været i tæt dialog med virksomheder om at stoppe salget af den hurtigtvoksende kyllingetype Ross 308, ser vi endelig store resultater.

10

AF: NANNA CAPION

KYLLINGEKAMPEN

IKKE KUN SUPERMARKEDSKÆDEN LIDL har stoppet salget af den hurtigtvoksende kyl­ ling. Danmarks største hotelkæde, Scandic Hotels, og Nordens største kaffekæde, Espresso House, har også efter dialog med Anima taget et stort skridt for dyre­ velfærden og i februar stoppet salget af den omdiskuterede kylling.

Virksomhederne viser vejen

Både Scandic Hotels og Espresso House går lige nu foran for kyllingerne og har forpligtet sig til ambitiøse mål, der kommer de største velfærdsproblemer til livs. Nu får kyllingerne lov til at vokse langsommere og får mere plads.

Espresso House har allerede udfaset størstedelen af de hurtigtvoksende kyl­ linger i deres produkter, og som resultat af Animas arbejde er de inden udgangen af året helt udfaset fra alle caféer. Samtidig har Anima talt med kæden om muligheden for flere plantebaserede produkter, og også her viser de, at de går foran.

“Espresso House har desuden sat sig et ambitiøst mål om at tilbyde et større vegansk udbud i vores kaffebarer. Faktisk arbejder vi hen imod, at 50 % af vores produkter skal findes som plantebaseret alternativ ved udgangen af 2020,” fortæller Sinne Fredslund, marketingschef DYRENES STEMME, FORÅR 2020

hos Espresso House.

kyllinger har svært ved at holde sig oprejst.

Samtidig har Scandic Hotels forpligtet sig til at hæve niveauet for dyrevelfærden for alle deres 27 hoteller i Danmark ved kun at sælge dyrevelfærdsmærket kylling og ved at indføre flere plantebaserede valg. Deres beslutning vil have stor betydning for mere end 55.000 kyllinger hvert år.

Det har dermed stor betydning, når virk­ somheder som Scandic Hotels og Espres­ so House siger endeligt stop for salg af den hurtigtvoksende kylling.

”Vi ønsker med vores nye indkøbspolitik at hæve dyrevelfærden for de kyllinger, som vi indkøber. Med beslutningen om udelukkende at indkøbe kylling, der er mærket med dyrevelfærdshjertet, sender vi et klart signal om, at vi køber ind på bedre dyre­ velfærd, bæredygtighed og madoplevelser af høj kvalitet. Vi ser det som fuldstændig afgørende og naturligt at gå forrest og tage ansvar som største aktør i hotelbranchen,” forklarer Scandics direktør for mad- og drik­ kevarer, Karsten Felvang Nielsen.

Hurtig vækst

Kyllingeracen Ross 308 er avlet til at vok­ se så ekstremt hurtigt, at kyllingerne kan opleve alvorlige problemer. Grundet den alt for hurtige vækst har tre ud af fire kyllinger gangbesvær. På kun 35 dage vokser de fra 50 g til mere end 2 kg - og det er langt fra naturligt. Derfor kan deres ben ikke følge med de store, forvoksede kroppe, og flere

Begyndelsen på enden

Hos Anima tror vi på, at virksomhedernes nye tiltag starter en sneboldeffekt.

“Det her er begyndelsen på enden for turbokyllingerne”, forklarer Thorbjørn Schiøn­ ning fra Anima og fortsætter: “Jeg tror, at vi på få år vil være vidne til en kæmpe forandring hos virksomhederne, præcis som det skete, da buræggene blev droppet.

Det viste sig at gå rigtig hurtigt, da de første virksomheder havde banet vejen”.

SKRIV UNDER Hjælp med at presse virksomhederne på: ANIMA.DK/FRIE-KYLLINGER

11

GÆSTESKRIBENT

Slip kaninen ud på stuegulvet

Der er ingen ved deres fulde fem, som ville anskaffe en hund eller kat for så at sætte den i et bur på børneværelset eller i haven. Hvorfor sætter vi så egentligt kaninen i bur?

12

I Danmark er der langt flere kaniner, end der er hjem til.

Vi anbefaler derfor, at man finder sin nye bedste ven på et af landets internater.

MIN SØN ER ENEBARN. Derfor har vi, nu hvor han er blevet lidt ældre, ment, at han skulle have selskab af et kæledyr. Tilfældet ville, at jeg, da han desværre mistede sin elsk­ ede dværghamster, tilfældigt faldt over en Instagram-profil med en såkaldt ”free roam bunny” - altså en fritgående kanin. Med det samme var min nysgerrighed vakt. For man holder da ikke kaniner på gulvet og lader dem løbe rundt som en kat eller hund, eller gør man?

Da jeg var barn i 80’erne, havde jeg selv en kanin. Den boede i et bur i vores bryg— gers, og så kom den ud på græsset med toppen af buret, når det var sommer. For det var sådan, man holdt kanin. Og det er stadig sådan, man holder kanin i langt de fleste hjem i Danmark. Kaninen bor i et bur på børneværelset eller i haven. Kaninen brokker sig typisk ikke. Kaniner siger nem­ lig bogstaveligt talt ikke så meget.

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

En søndag i oktober sidste år ændrede vores familieliv og vores syn på kaniner sig dog for altid. Vi fik nemlig en kanin, som fra dag et har været ”free roam bunny” eller, som vi kalder det på dansk; frikanin. Kanin­ en hedder Felix. Men han lystrer også alle sine kælenavne såsom Fille og Musmus.

For Felix kommer, når man kalder.

og fjollede ting som fx at snige sig ind på mig fra ryglænet på sofaen og overfalde mig med ”kaninkys” i nakken. Eller når han sidder helt stille og kigger på mig i lang tid, hvorefter han springer pludseligt op på skødet af mig for at smide sig pladask og helt slap på siden – et såkaldt ”bunny flop”.

Felix søger også typisk efter at være der, hvor hans familie er. Han har sin base i køkkenet, hvor han har sit toilet, vand og legetøj. Men hvis vi ser film i stuen, så lig­ ger han i nærheden eller på skødet af os.

Og når vi spiser, sætter han sig også til at spise hø. På den måde er Felix en stor del af familielivet, og et væsentligt sjovere dyr at have i huset, end hvis han bare sad i et bur.

I det hele taget har kaniner deres helt eget sprog, hvilket man for alvor finder ud af, når man slipper kaninen fri. Udover „bunny flop“ er der fx kaninkys. De små slik på fx hænder er udtryk for hengivenhed fra ka­ ninens side. Der er naturligvis også en grad af rengøring forbundet med slikkeriet.

Kaniner har nemlig virkeligt meget person­ lighed. Der går ikke en dag, hvor Felix ikke får mig til at grine højt, fordi han gør søde

Kaniner taler

Har man en frikanin vil man helt sikkert også blive vidne til en ”binky” eller en ”bunny 500”, der er kaninens lille glædesdans. Vi har en spurtende kanin i stuen hver aften.

Det kan være svært at forstå sin kanin lige 13

GÆSTESKRIBENT

til at starte med, fordi den gør ting, som andre dyr måske ikke gør. Der findes ikke så mange danske kilder til at få en bedre forståelse af kaninens adfærd, men der er en del udenlandske, som man kan dykke ned i.

Kaniner kan kede sig

Det er vigtigt at sætte sig ind i kaniners ad­ færd og behov. Jeg hører om alt for mange, der tænker, at de bare kan slippe kaninen fri i hjemmet, og så ender de med at blive rigtigt frustrerede og kede af deres beslut­ ning, fordi kaninen gnaver hul i sofaen, æder gæsternes dyre sneakers og bider 14

ungerne, når de vil give kaninen en snack.

Skal både kanin og familie trives med, at ka­ ninen bor på stuegulvet, så kræver det først og fremmest tid. Ned på gulvet til kaninen, server den snacks og giv den nus. Nogle kaniner er reserverede. De kræver tid, tid og atter tid – og masser af snacks.

Derudover skal kaninen aktiveres. Den skal have grene at gnave i, legetøj og lov til at lede efter sin mad eller kæmpe for at få sine kaninpiller ud af fx en foderbold. En kanin, der ikke bliver aktiveret, finder selv på akti­ vering – typisk i form af at gnave i ledninger, rive tapet af eller spise samtlige bøger i hus­

et. En kanin, der keder sig eller får en fiks idé, kan blive ganske destruktiv.

Noget andet, der kan give grå hår blandt både familiens mennesker og dyr, er, når kaninen bliver kønsmoden. Kaninen af­ mærker territoriet med tis og afføring, og den kan blive frustreret og dermed også aggressiv. Derfor er det altid en rigtig god idé at få kaninen neutraliseret, når den bliv­ er kønsmoden. Det giver en meget mere rolig kanin, og så mindsker man samtidig risikoen for cancer, og for at man skal tage afsked med kaninen alt for tidligt.

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

GÆSTESKRIBENT Felix er renlig og benytter sig kun af sin toiletbakke indendørs.

Ingen gnaverblanding, tak!

Vil man i øvrigt sikre sig, at kaninen lever et langt og lykkeligt liv, bør man også sikre sig, at kaninens kost understøtter, at den er sund og rask.

Selvom det er en gængs opfattelse, at kaniner jo bare skal have masser af gule­ rødder og gnaverfoder, så er det faktisk ret langt fra sandheden. 80 % af deres kost skal bestå af hø og græs. De resterende 20 pct. skal bestå af kaninpiller af god kvalitet, frisk

grønt og måske en sjælden gang imellem et lille bitte stykke gulerod, et blåbær eller et lille stykke æble. De såkaldte gnaver­ blandinger, man kan købe i dyrehandler eller i supermarkedet, er ofte ikke egnet til kaniner.

Renlighed

En sidste ting jeg lige vil runde, og som jeg får allerflest spørgsmål om, er renlighed.

For nej, Felix tisser ikke bare rundt omkring på gulvet, når han føler tissetrang. Kaniner

er ekstremt renlige dyr, der bruger mange timer hver dag på at rengøre deres pels.

Derfor har de også meget faste toiletvan­ er og besørger ligesom katte allerhelst i deres bakke. I modsætning til katte kan kaniner godt lide at spise, mens de besørg­ er, så hvis man arrangerer en bakke med fx træpiller i bunden, noget blødt på toppen og en ordentlig bunke hø i den ene ende, så har man en kanin, der gladeligt leverer sine omkring 80-150 kaninpøller i bakken hver dag.

Om Conni Lagergreen Schmidt Googler du ”crazy bunny lady”, dukker der nok et billede af Conni frem. Når hun ikke ligger på gulvet og nusser lange ører på sin dværgvædder kanin Felix, driver hun PR- og kommunikationsvirksomheden TargetPR. Desuden har hun i mere end 10 år blogget på bloggen UrbanNotes.dk og deler desuden ud af sin hverdag som skør kanindame, mor, plantespiser og københavner med stort K på Instagram på profilen @Urbannotesdk.

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

15

KATTELOV

AF: IDA MARIA ERIKSEN

Tættere på en kattelov Det er en mærkesag for Anima at få vedtaget en kattelov. De seneste 13 år er antallet af katte, der dumpes, blevet ved med at stige. Aldrig før har der været så mange efterladte og hjælpeløse katte. Derfor arbejder vi hårdt på at få sat kattene på den politiske agenda.

16

KATTELOV Animas politisk ansvarlige til møde med fødevareminister Mogens Jensen.

fundet efterladt i naturen eller på gaden. Det er et problem, som internater og dyreværns­ organisationer ikke kan løse alene. Derfor mener Anima, ligesom samtlige af landets dyreværnsforeninger, at det skal være lovpligtigt at registrere og mærke katte.

saget af en registreret ejer. Der er nemlig intet i loven, som motiverer katteejere til at mærke deres kat. Manglen på mærkning sætter også internater og dyrlæger under stort pres, da de alt for ofte ikke kan afgøre, om katten er savnet et sted.

Men for at det kan blive en realitet, er vi nødt til at få politikerne med ombord.

I Anima opdagede vi, at en række politik­ ere ikke havde forstået problematikken med herreløse katte. Der skal være styr på fakta, så derfor tog vi initiativ til rapporten “Herreløse katte - en folkesag der kræver handling”. I den giver vi sammen med inter­ naterne et indblik i de problemer, som er forbundet med manglen på mærkning og registrering af katte.

ALT FOR OFTE BLIVER KATTE

En lov er nødvendig

Problemerne med herreløse katte er så alvorlige, at der i nogle kommuner er tale om “kattekolonier”. Antallet af ejerløse, so­ cialiserbare katte, der ender i bure på inter­ naterne, er steget med mere end 250 % de seneste 13 år. Udviklingen går altså i den helt forkerte retning.

En årsag til problemet er, at det er meget let og ofte gratis at få fat i en kat. Men lige så let som det er at anskaffe sig kat, lige så let er det at komme af med den igen. Det er et stort ansvar at have en kat, men det afspejles ikke i den nuværende lovgivning.

80 % af de katte, som indleveres eller dumpes ved internaterne, bliver ikke led­ DYRENES STEMME, FORÅR 2020

Katte på agendaen

Rapporten blev startskud på en lang række møder med dyrevelfærdsordførere, em­ bedsmænd og forskere. Og endelig i start­ en af februar mødtes vi med fødevaremini­ steren for at fremlægge sagen. Ministeren udviste ikke blot stor forståelse men også en god indsigt.

Der er derfor god grund til omsider at være optimistisk på kattenes og internaternes vegne.

DF har fremsat forslag

Som en kollega fra Kattens Værn sagde på et møde: ”De fleste kommer til politikerne med et ønske om at få penge til noget. Her kommer vi med et ønske om at få 3-4 linjer skrevet ind i loven, og det koster ingenting.

Så hvorfor er det ikke sket endnu?”

I Anima deler vi internaternes frustration.

Derfor glæder det os, at Dansk Folkeparti i slutningen af februar fremsatte et beslut­ ningsforslag, som vil samle Folketinget om at få indført regler for mærkning og regi­ strering. Samtidig har Anima indsamlet over 40.000 underskrifter fra borgere, som vil blive overrakt til fødevareministeren i april.

Vi er altså tættere på en kattelov end nogen­sinde før, og Anima arbejder fortsat hårdt for, at den snart bliver en realitet.

Læs mere om lovforslaget her:

ANIMA.DK/KATTELOV

17

KULTUR

AF: JOH VINDING

Redder Kina vilde dyr efter Corona?

18

KULTUR

EFTER CORONAVIRUSSEN HAR SPREDT SIG

fra Kina til resten af verden har manges øjne været rettet mod de markeder med vilde dyr, hvor smitten menes at være startet.1 Kina har nu lukket 19.000 farme, hvor dyrene opdrættes. Samtidigt har man også indført et totalforbud mod at spise visse vilde dyr, som trådte i kraft omgående. Det vil redde mange vilde dyr, men der er smuthuller i loven, som bringer både dyr og mennesker i fare. Derfor beder vi med vores partner­ organisationer over hele verden nu Kina om at handle og give de vilde dyr bedre beskyttelse ved at indføre: • Et forbud mod opdræt af alle vilde dyr til kommercielle formål såsom pels • Stoppe handlen med alle vilde dyr og produkter herfra • Forbyde markeder hvor handel og spisning af alle vilde dyr finder sted

De våde markeder

Det menes, at virussen har sit udspring i flagermus. Den er så sprunget til menne­ sker. Enten ved at flagermus er blevet spist, eller også er den gået igennem andre dyr, som er til stede på de våde marked­ er. Marked­erne har fået den betegnelse,

1

fordi der bliver handlet med levende dyr, og mange af dyrene slagtes direkte på marked­et, hvilket medfører at vand, blod og dele af dyrekroppe flyder rundt.

På sådan et marked skete skaden. Her stod katte, hunde, slanger, mink og murmeldyr i bure, og et skilt hævdede endda, at en bod kunne skaffe levende aber til kunderne.2 Dyrene på markederne er typisk stressede af at være spærret inde i den hektiske at­ mosfære. Samtidigt er de så tæt på hin­ anden, at forskellige sygdomme kan spre­ des og ændre dele af deres genetiske sammensætning. Så når mennesker vælg­ er at stuve mange dyr sammen på lidt plads, så øger de også risikoen for spredning af sygdomme.

Kan vi lære af fortiden?

Da den lignende sygdom SARS spredte frygt over kloden, var kilden til sygdom­ men også dyr. Desmerkatte blev identifi­ ceret som den mest sandsynlige kilde. Men allige­vel stoppede dette ikke udnyttelsen af vilde dyr i Kina. Tværtimod har regering­ en opfordret folk at starte nye farme med opdræt af vilde dyr til traditionel, kinesisk medicin eller kød.

Farmene blev oprettet som led i en strategi, hvor industrien skulle være med til at ud­ vikle fattigere dele af landet. I en rapport fra det statslige nyhedsbureau Xinhua kan man se, at der fra 2005-2013 blev givet til­ ladelse til 3.725 farme med henblik på op­ dræt af vilde dyr.

Luk smuthullerne

Selvom Kina har udvist handlekraft ved at forbyde spisning af vilde dyr og lukke de mange farme, så har økonomiske inte­ resser fået lov til at påvirke beslutningen.

Vilde dyr er nemlig blevet undtaget fra de nye initiativer, hvis de står på en liste over husdyr, som regeringen lavede i 2006. Den undtagelse gælder hele 54 arter. Arter der opdrættes i milliontal, som var til stede på markedet i Wuhan, og som kan være vært for Coronavirus.

“Det er så tragisk en situation for hele verden. Men vi må bruge tragedien til at lære og forebygge. Derfor håber vi, at det kan blive første skridt på vejen mod et Kina, hvor vilde dyr værdsættes og beskyttes i stedet for at blive udnyttet”, siger Animas direktør Joh Vinding.

THE LANCET: HTTPS://WWW.THELANCET.COM/JOURNALS/LANCET/ARTICLE/PIIS0140-6736(20)30154-9/FULLTEXT

2

HTTPS://WWW.CHINADAILY.COM.CN/A/202001/01/WS5E0C6A49A310CF3E35581E30.HTML

DYRENES STEMME, FORÅR 2020

19

Grønt pålæg til påskefrokosten

OPSKRIFT

Kold quinoasalat i senneps/dilddressing

AF: LUNA KRAUSE, MÅNEBARNET.ORG

Ingredienser

Fremgangsmåde

1 dl kold kogt quinoa ½ dl plantefløde 1 spsk. citronsaft 2 tsk. dijonsennep 1 tsk. tørret dild 1 tsk. karry 2 syltede agurker i tern ½ lille rødløg i fine tern Salt & peber Evt. 1 gulerod i bittesmå tern (for ekstra knas og farveorgie)

Kom plantefløde (du kan sagtens anvende sojayoghurt eller en kombination af sojayoghurt og plantefløde for en mere kalorielet udgave), citronsaft samt sennep i en skål og smag til med krydderierne. Tilsæt derefter finthakket løg og syltede agurker i tern. Kom også den kolde, kogte quinoa i (både hvid, rød eller sort kan anvendes) og smag evt. til med mere salt og krydderier.

Velbekomme!

Find flere sunde og dyrevenlige opskrifter til påskefrokosten i vores gratis kogebog Grøn Påske.

WWW.ANIMA.DK/GRØNPÅSKE