Dyr er sansende væsener

Dyr er levende, sansende væsener

AF: MATHIAS MADSEN

I januar vedtog Folketinget landets nye dyrevelfærdslov. Loven er den første i verden, der anerkender, at dyr er sansende væsener. Men hvordan stemmer det overens med måden, vi behandler dyr på i dag? Anima har talt med to dyrevelfærdsordførere om netop det.

Dyr er levende, sansende væsener

ENGANG VAR DET EN UDBREDT OPFATTELSE, at dyr ikke er sansende væsener. Den idé kan spores tilbage til videnskabsmanden René Descartes, som i 1600-tallet udførte kirurgiske eksperimenter på levende dyr. Descartes mente, at kun mennesker var sansende, bevidste væsener, og at dyrenes reaktioner på de frygtelige forsøg bare var reflekser.

Opfattelsen formørkede vores tænkning i flere hundrede år efter Descartes’ død. I dag er den dog for længst blevet tilbagevist af moderne videnskab, og der er næppe mange, som ville købe Descartes teori, hvis han stod op fra graven og fremførte den i morgen.

Som dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen formulerer det, da Anima møder ham på Christiansborg til et interview: “Hvem kan gå ud og argumentere for, at en hund eller en kat ikke er et sansende væsen?”

Sammen med blandt andre Anima var han én af dem, der kæmpede for, at dyrevelfærdsloven skulle slå fast, at dyr er “levende, sansende væsener”. Det var nemlig ikke alle, der var helt trygge ved formuleringen.

Frygt for konsekvenserne Ifølge Søren Egge Rasmussen var der to årsager til modstanden overfor at indskrive sætningen i loven. Den første var, at vi strengt taget ikke ved med sikkerhed, om alle dyr er “sansende væsener”. Men som Enhedslistens ordfører pointerer, skal loven først og fremmest beskytte de mange millioner af dyr i landbruget, og der er ikke skyggen af tvivl om, at de kan lide overlast både fysisk og mentalt. Det leder os til den anden årsag; økonomiske interesser i landbruget. For ifølge Søren Egge Rasmussen kan dyrevelfærdsloven få store konsekvenser for den måde, vi holder dyr på. Man kan nemlig argumentere for, at vi i dag ikke behandler dyr som sansende væsner.

Søren Egge Rasmussen nævner som eksempel, hvordan slagtekyllinger tilbringer store dele af deres tid i mørke: “Når vi nu har defineret, at dyr er sansende væsener, kan man så tillade sig at have slagtekyllinger, hvor man kun tænder for lyset, når dyrene skal æde noget foder?” Han peger også på svineproduktionen, hvor blandt andet arealkravene er alt for lave: “Jeg synes, at den griseproduktion, vi har i Danmark, altså den er jo... Jeg ville et eller andet sted ønske, at der var flere danskere, der vidste, hvad der foregår derude. Pladsforholdene for produktionsdyr er helt urimelige”.

Med den nye dyrevelfærdslov har Søren Egge Rasmussen og andre, som ønsker at forbedre dyrevelfærden i landbruget, nu et stærkt udgangspunkt for at sætte forholdene for landbrugsdyr på dagsordenen i Folketingssalen.

150 års forsinkelse På en måde kommer dyrevelfærdsloven mere end 150 år for sent. Helt tilbage i 1800-tallet gjorde Charles Darwin, manden bag evolutionsteorien, nemlig opmærksom på, at dyr faktisk ikke er så forskellige fra os, som Descartes og hans efterfølgere havde bildt os ind.

En central pointe i Darwins teori er, at forskellene på mennesker og andre dyr er gradsforskelle. Det vil sige, at vi deler de samme grundlæggende biologiske karakteristika. Men hvad der først i nyere tid er blevet meget klart er, at teorien om gradsforskelle også gælder, når det kommer til hjernen.

Det blev slået fast, da en række fremtrædende hjerneforskere i 2012 udsendte Cambridge-erklæringen om bevidsthed. Forskernes budskab var kort fortalt, at alle pattedyr, fugle og mange andre typer af dyr med al sandsynlighed er bevidste væsener. I partiet Alternativet mener de, at netop den indsigt kalder på “etiske overvejelser om, hvorvidt vi bør justere måden, vi behandler vore dyr i det danske samfund“.

Kulturændring Sådan skriver partiet i sit politiske program, hvor der også står, at vi “bør gentænke vores forhold til vore dyr”. For dyrevelfærdsordfører Susanne Zimmer*, som Anima også har interviewet, er dyrevelfærd en grundlæggende værdi:

“Jeg tænker faktisk, at dyrevelfærd og synet på dyr hænger meget sammen med vores menneskesyn. Hvis vi vil have en verden, hvor vi skal have det godt og respektere hinanden, synes jeg også, at det bør smitte af på vores dyresyn. For lige så vel som mennesker skal have plads og rum til at trives i, så skal dyr jo også have det”. Ifølge Susanne Zimmer er der behov for intet mindre end en kulturændring, som vi alle skal bidrage til. Men dermed ikke sagt at der ikke også er behov for politiske tiltag.

Susanne Zimmer vil blandt andet fremme grøn mad og reducere kødforbruget i offentlige institutioner. Det er først og fremmest et klimapolitisk tiltag, men for Susanne Zimmer er nye kostvaner også helt nødvendige, hvis vi skal højne dyrevelfærden

væsentligt. Derudover nævner hun også en problematik, som Anima længe har sat fokus på, nemlig hvordan kalve bliver fjernet fra deres mor 12 timer efter fødslen i mælkeproduktionen:

“Jeg kommer jo selv fra landet, så jeg har hørt, når kalvene bliver taget fra moderen, hvordan koen står og brøler efter kalven - og hvis man så forestiller sig, at ens barn blev fjernet lige efter fødslen… det er måske ikke lige så slemt for køerne, men helt klart et dyreetisk problem”.

Håb for dyrene Begge ordførere ønsker at stoppe den tidlige adskillelse af kalve og køer i mælkeindustrien, og det er blot et af de områder, hvor de ønsker markante forandringer af landbruget. Senest har Søren Egge Rasmussen fremsat et forslag om forbud mod burhøns.

Anima oplever desuden en stigende interesse for dyrenes vilkår i flere af Folketingets andre partier. Der er lang vej igen, men der er ingen tvivl om, at dagen vil komme, hvor vi ikke blot ved, at dyr er sansende, bevidste væsener, men hvor vi faktisk også behandler dem derefter.

*Siden artiklen blev skrevet, er Susanne Zimmer blevet løsgænger i Folketinget.

Snart er turbokyllingen fortid

Lige nu bliver der skrevet historie for danske industrikyllinger. Efter flere års hårdt arbejde, hvor Anima har været i tæt dialog med virksomheder om at stoppe salget af den hurtigtvoksende kyllingetype Ross 308, ser vi endelig store resultater.

AF: NANNA CAPION

IKKE KUN SUPERMARKEDSKÆDEN LIDL har stoppet salget af den hurtigtvoksende kylling. Danmarks største hotelkæde, Scandic Hotels, og Nordens største kaffekæde, Espresso House, har også efter dialog med Anima taget et stort skridt for dyrevelfærden og i februar stoppet salget af den omdiskuterede kylling.

Virksomhederne viser vejen Både Scandic Hotels og Espresso House går lige nu foran for kyllingerne og har forpligtet sig til ambitiøse mål, der kommer de største velfærdsproblemer til livs. Nu får kyllingerne lov til at vokse langsommere og får mere plads.

Espresso House har allerede udfaset størstedelen af de hurtigtvoksende kyllinger i deres produkter, og som resultat af Animas arbejde er de inden udgangen af året helt udfaset fra alle caféer. Samtidig har Anima talt med kæden om muligheden for flere plantebaserede produkter, og også her viser de, at de går foran.

“Espresso House har desuden sat sig et ambitiøst mål om at tilbyde et større vegansk udbud i vores kaffebarer. Faktisk arbejder vi hen imod, at 50 % af vores produkter skal findes som plantebaseret alternativ ved udgangen af 2020,” fortæller Sinne Fredslund, marketingschef hos Espresso House.

Samtidig har Scandic Hotels forpligtet sig til at hæve niveauet for dyrevelfærden for alle deres 27 hoteller i Danmark ved kun at sælge dyrevelfærdsmærket kylling og ved at indføre flere plantebaserede valg. Deres beslutning vil have stor betydning for mere end 55.000 kyllinger hvert år.

”Vi ønsker med vores nye indkøbspolitik at hæve dyrevelfærden for de kyllinger, som vi indkøber. Med beslutningen om udelukkende at indkøbe kylling, der er mærket med dyrevelfærdshjertet, sender vi et klart signal om, at vi køber ind på bedre dyrevelfærd, bæredygtighed og madoplevelser af høj kvalitet. Vi ser det som fuldstændig afgørende og naturligt at gå forrest og tage ansvar som største aktør i hotelbranchen,” forklarer Scandics direktør for mad- og drikkevarer, Karsten Felvang Nielsen. kyllinger har svært ved at holde sig oprejst.

Det har dermed stor betydning, når virksomheder som Scandic Hotels og Espresso House siger endeligt stop for salg af den hurtigtvoksende kylling.

Begyndelsen på enden Hos Anima tror vi på, at virksomhedernes nye tiltag starter en sneboldeffekt.

“Det her er begyndelsen på enden for turbokyllingerne”, forklarer Thorbjørn Schiønning fra Anima og fortsætter: “Jeg tror, at vi på få år vil være vidne til en kæmpe forandring hos virksomhederne, præcis som det skete, da buræggene blev droppet. Det viste sig at gå rigtig hurtigt, da de første virksomheder havde banet vejen”.

Hurtig vækst Kyllingeracen Ross 308 er avlet til at vokse så ekstremt hurtigt, at kyllingerne kan opleve alvorlige problemer. Grundet den alt for hurtige vækst har tre ud af fire kyllinger gangbesvær. På kun 35 dage vokser de fra 50 g til mere end 2 kg - og det er langt fra naturligt. Derfor kan deres ben ikke følge med de store, forvoksede kroppe, og flere

SKRIV UNDER

Hjælp med at presse virksomhederne på:

Slip kaninen ud på stuegulvet

Der er ingen ved deres fulde fem, som ville anskaffe en hund eller kat for så at sætte den i et bur på børneværelset eller i haven. Hvorfor sætter vi så egentligt kaninen i bur?

I Danmark er der langt flere kaniner, end der er hjem til. Vi anbefaler derfor, at man finder sin nye bedste ven på et af landets internater.

MIN SØN ER ENEBARN. Derfor har vi, nu hvor han er blevet lidt ældre, ment, at han skulle have selskab af et kæledyr. Tilfældet ville, at jeg, da han desværre mistede sin elskede dværghamster, tilfældigt faldt over en Instagram-profil med en såkaldt ”free roam bunny” - altså en fritgående kanin. Med det samme var min nysgerrighed vakt. For man holder da ikke kaniner på gulvet og lader dem løbe rundt som en kat eller hund, eller gør man?

Da jeg var barn i 80’erne, havde jeg selv en kanin. Den boede i et bur i vores bryg— gers, og så kom den ud på græsset med toppen af buret, når det var sommer. For det var sådan, man holdt kanin. Og det er stadig sådan, man holder kanin i langt de fleste hjem i Danmark. Kaninen bor i et bur på børneværelset eller i haven. Kaninen brokker sig typisk ikke. Kaniner siger nemlig bogstaveligt talt ikke så meget. En søndag i oktober sidste år ændrede vores familieliv og vores syn på kaniner sig dog for altid. Vi fik nemlig en kanin, som fra dag et har været ”free roam bunny” eller, som vi kalder det på dansk; frikanin. Kaninen hedder Felix. Men han lystrer også alle sine kælenavne såsom Fille og Musmus. For Felix kommer, når man kalder.

Felix søger også typisk efter at være der, hvor hans familie er. Han har sin base i køkkenet, hvor han har sit toilet, vand og legetøj. Men hvis vi ser film i stuen, så ligger han i nærheden eller på skødet af os. Og når vi spiser, sætter han sig også til at spise hø. På den måde er Felix en stor del af familielivet, og et væsentligt sjovere dyr at have i huset, end hvis han bare sad i et bur.

Kaniner har nemlig virkeligt meget personlighed. Der går ikke en dag, hvor Felix ikke får mig til at grine højt, fordi han gør søde og fjollede ting som fx at snige sig ind på mig fra ryglænet på sofaen og overfalde mig med ”kaninkys” i nakken. Eller når han sidder helt stille og kigger på mig i lang tid, hvorefter han springer pludseligt op på skødet af mig for at smide sig pladask og helt slap på siden – et såkaldt ”bunny flop”.

Kaniner taler I det hele taget har kaniner deres helt eget sprog, hvilket man for alvor finder ud af, når man slipper kaninen fri. Udover „bunny flop“ er der fx kaninkys. De små slik på fx hænder er udtryk for hengivenhed fra kaninens side. Der er naturligvis også en grad af rengøring forbundet med slikkeriet.

Har man en frikanin vil man helt sikkert også blive vidne til en ”binky” eller en ”bunny 500”, der er kaninens lille glædesdans. Vi har en spurtende kanin i stuen hver aften. Det kan være svært at forstå sin kanin lige

til at starte med, fordi den gør ting, som andre dyr måske ikke gør. Der findes ikke så mange danske kilder til at få en bedre forståelse af kaninens adfærd, men der er en del udenlandske, som man kan dykke ned i.

Kaniner kan kede sig Det er vigtigt at sætte sig ind i kaniners adfærd og behov. Jeg hører om alt for mange, der tænker, at de bare kan slippe kaninen fri i hjemmet, og så ender de med at blive rigtigt frustrerede og kede af deres beslutning, fordi kaninen gnaver hul i sofaen, æder gæsternes dyre sneakers og bider ungerne, når de vil give kaninen en snack. Skal både kanin og familie trives med, at kaninen bor på stuegulvet, så kræver det først og fremmest tid. Ned på gulvet til kaninen, server den snacks og giv den nus. Nogle kaniner er reserverede. De kræver tid, tid og atter tid – og masser af snacks.

Derudover skal kaninen aktiveres. Den skal have grene at gnave i, legetøj og lov til at lede efter sin mad eller kæmpe for at få sine kaninpiller ud af fx en foderbold. En kanin, der ikke bliver aktiveret, finder selv på aktivering – typisk i form af at gnave i ledninger, rive tapet af eller spise samtlige bøger i huset. En kanin, der keder sig eller får en fiks idé, kan blive ganske destruktiv.

Noget andet, der kan give grå hår blandt både familiens mennesker og dyr, er, når kaninen bliver kønsmoden. Kaninen afmærker territoriet med tis og afføring, og den kan blive frustreret og dermed også aggressiv. Derfor er det altid en rigtig god idé at få kaninen neutraliseret, når den bliver kønsmoden. Det giver en meget mere rolig kanin, og så mindsker man samtidig risikoen for cancer, og for at man skal tage afsked med kaninen alt for tidligt.

Felix er renlig og benytter sig kun af sin toiletbakke indendørs.

Ingen gnaverblanding, tak! Vil man i øvrigt sikre sig, at kaninen lever et langt og lykkeligt liv, bør man også sikre sig, at kaninens kost understøtter, at den er sund og rask.

Selvom det er en gængs opfattelse, at kaniner jo bare skal have masser af gulerødder og gnaverfoder, så er det faktisk ret langt fra sandheden. 80 % af deres kost skal bestå af hø og græs. De resterende 20 pct. skal bestå af kaninpiller af god kvalitet, frisk grønt og måske en sjælden gang imellem et lille bitte stykke gulerod, et blåbær eller et lille stykke æble. De såkaldte gnaverblandinger, man kan købe i dyrehandler eller i supermarkedet, er ofte ikke egnet til kaniner.

Renlighed En sidste ting jeg lige vil runde, og som jeg får allerflest spørgsmål om, er renlighed. For nej, Felix tisser ikke bare rundt omkring på gulvet, når han føler tissetrang. Kaniner er ekstremt renlige dyr, der bruger mange timer hver dag på at rengøre deres pels. Derfor har de også meget faste toiletvaner og besørger ligesom katte allerhelst i deres bakke. I modsætning til katte kan kaniner godt lide at spise, mens de besørger, så hvis man arrangerer en bakke med fx træpiller i bunden, noget blødt på toppen og en ordentlig bunke hø i den ene ende, så har man en kanin, der gladeligt leverer sine omkring 80-150 kaninpøller i bakken hver dag.

Om Conni Lagergreen Schmidt

Googler du ”crazy bunny lady”, dukker der nok et billede af Conni frem. Når hun ikke ligger på gulvet og nusser lange ører på sin dværgvædder kanin Felix, driver hun PR- og kommunikationsvirksomheden TargetPR. Desuden har hun i mere end 10 år blogget på bloggen UrbanNotes.dk og deler desuden ud af sin hverdag som skør kanindame, mor, plantespiser og københavner med stort K på Instagram på profilen @Urbannotesdk.