Altinget Magasin Anbefalinger
Redaktørens skrivebord
Hver måned fortæller Altinget politiske redaktør, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.
ESBEN SCHJØRRING POLITISK REDAKTØR OG PODCASTVÆRT, ALTINGET
PODCAST:
En æra er slut. Efter seks år løber de sidste sendeminutter ud i de her uger for den britiske politik-podcast Talking Politics. Den har gjort David Runciman, professor på Cambridge University, til en stjerne på himlen for public intellectuals, og den har haft undertegnede som fast og inkarneret fan næsten hele vejen igennem. Jeg har også anbefalet flere af episoderne end jeg egentlig har tal på, og jeg er rent ud sagt vemodig over, at den nu slutter. Talking Politics har vist, at selvom digitaliseringen af offentligheden har ført meget mere dårligt end godt med sig, så har den dog ført til meget godt. Især at man kan have en analytisk debat om politik, hvor man er uenig – uden at man river hovedet af hinanden. Særligt det gennemgående fokus på Brexit har været uundværlig, og dem kan man heldigvis stadig finde, for selvom Runciman nu slukker for mikrofonerne, bibeholdes arkivet. Stor opfordring til at gå på opdagelse i det herfra. Find Talking Politics, hvor du henter dine podcasts.
ARTIKEL:
Amerikanske The Atlantics gesandt i det britiske, journalisten Tom McTague er ved at slå igennem som en af Europas mest interessante journalister. Senest har han skrevet en længere analyse af Vladimir Putin – og måske særligt vores, den vestlige, forståelse af Putin. Eller misforståelse, faktisk. Ikke i den forstand, at McTague springer ud som Putin-versteher og Ruslandsapologet, men i den forstand, at vi i Vesten har en tendens til at se politiske modstandere og fjender som fortidens spøgelser, der går igen. Her gælder Putin som en genfødsel af Sovjetimperialismen og Islamisk stat som middelalderlige, men, er McTagues argument, der er tale moderne politiske fænomener, der agerer på moderne præmisser. Pointen er, at vores idé om os selv som moderne og de andre som bagudstræbende forhindrer os i at se, hvad vi egentlig står over for. Putin prøver ikke at genskabe Sovjetunionen, men forrykke den magtblance, der fulgte efter dens sammenbrud. Man kunne også sige, at geopolitik er tilbage i europæisk politik. Find Vladimir Putin is a Product of Modernity på theatlantic.com
ARTIKEL:
Og apropos Rusland, Ukraine og Europa har Cambridgeprofessor Helen Thompson skrevet en rigtig interessant analyse ovre hos New Stateman. Ukraine er – uanset om Putin invaderer – allerede fanget mellem ideen om at høre til i Europa og den konkrete russiske magt i den praktiske virkelighed, skriver hun. Thompsons spørgsmål er, om den europæiske idé kan omdannes til politiske realiteter. Og her er i hendes svar nej, ikke mindst fordi, vi EU-europæere selv har et uafklaret forhold til, hvad der er forestilling, og hvad der er virkelighed, når det kommer til Europa. Fordi selvom det ikke i længden giver mening at holde europæiske lande, eller lande der opfatter sig selv som europæiske, ude af den Europæiske Union, så er virkeligheden på jorden, at hverken Tyskland eller Frankrig har tænk sig at lukke Ukraine inden for, og begge lande arbejder i stedet for en form finlandisering af Ukraine i forhold til Rusland. Alt sammen fordi, EU ikke selv kan stille med en militært båret sikkerhedsgaranti. Eller med andre ord – vores forsvar for Ukraine giver netop kun mening, hvis vi rent faktisk kan forsvare Ukraine. Kan vi det? Find Ukraine’s imagined European identity is irreconcilable with the political reality på newstatesman.com Marts 2022
55
