Coronageneralen

I mere end et år har corona spændt ben for den hverdag, vi ellers kendte så godt. Også hos Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Søren Brostrøm: ”Selvfølgelig er jeg også ensom”

Sundhedsstyrelsens direktør fortæller om afsavn, om at være på usikker grund og bekymret, men aldrig bange. Og om pandemien, som han ikke havde troet skulle ramme på hans vagt

Af Mette Fugl Foto Per Morten Abrahamsen

”Sover du godt?”

Sådan spurgte jeg. Og med det samme strejfede det mig, at det nok er et af de mærkeligste og mere private spørgsmål, jeg nogensinde har stillet som det første til et menneske, jeg ikke kender. Men jo tak, Søren Brostrøm har et fint sovehjerte. Så ved vi det og kan glæde os over, at fuldmåner, anden overtro og en helvedes virus ikke nødvendigvis forstyrrer døgnrytmen. Der findes folk, der evner at hvile i sig selv. Også når ansvaret for det, der i begyndelsen var ukendt, må veje tungt. Virkeligheden ramte med overrumplende styrke.

Jeg vil vide, om den brutalitet, der det seneste år og de sidste lange måneder har rørt de fleste på livsvilkårene, også kan mærkes af manden, der næsten er direktøren for det hele. Altså frygt, ustyrlig længsel og ubærlig ensomhed. ”Ja da. Jeg er da fuldstændig påvirket af nøjagtig de samme ting. Alligevel har det nok været en lille smule anderledes for mig. Jeg har i modsætning til de mange, der har følt sig sat på pause, stort set knoklet røven ud af bukserne. Dog svært ensom og alene hjemme i min lejlighed. Men nok mere på arbejde her i Sundhedsstyrelsen på Islands Brygge. Fysiske møder, videomøder, fornemmelsen af møder uafbrudt. Heldigvis går jeg nogle lange ture. Det kan jeg. Mens jeg går, kan jeg så tænke på de af-

savn, jeg også har haft. Kultur har fx altid fyldt meget for mig. Måske er det, når det bliver taget væk fra en, at man finder ud af, hvor meget det fylder.” ”Museumsbesøg, teater, opera. Jamen, det afsavn er nærmest som et hul i min krop. Og min boble er blevet mindre. Min familie er ikke så stor. Og de fleste i den større omgangskreds, har jeg ikke kunnet se. På den anden side ville jeg nok heller ikke have haft så meget tid til det. Jeg kan også nævne de aflyste ferier. Det har plaget en stor del af befolkningen. Også mig. Det er et kæmpe tab.”

Kramputeret

Jeg fortæller om en kvindelig bekendt, der nu med et hjemmelavet udtryk beskriver livet som kramputeret. Hun savner kram. Nærkontakt. Forstår han det? Søren griner og nikker. Selvfølgelig mærker Søren Brostrøm, hvad vi andre mærker. Men er der øjeblikke – små eller lidt længere – hvor han har kunnet slippe tankerne om corona? ”Der har været miniferier i Jylland, enkelte weekender, men ikke mange af dem. Jeg er jo altid på vagt. Sådan har mit arbejdsliv været. Jeg har jo været læge dobbelt så lang tid, som jeg har været embedsmand.” Kunne han mon ikke i netop disse tider være fristet til at fortryde at have skiftet lægegerningen ud med embedsmandens? ”Nej. Det er ikke et karriereskift, jeg fortryder. Det er en stort privilegium. Jeg er jo altså også stadig læge. De fleste i min familie er læger. Jeg er dobbelt lægebarn. Så er risikoen for at følge den vej stor. Det er lidt som at være født på en gård, som man absolut skal arve. Min bror valgte så anderledes. Han er skovrider. Det er også dejligt. Jeg vil bare altid være læge med et stort L. Nu er jeg så tilmed embedsmand og, hvis man ellers må sige det, en god en af slagsen”

Det må man vist gerne sige. I hvert fald er den ranke mand med de klare øjne og de lettere vemodige ansigtstræk helt forrygende velkommunikerende. Det har vi oplevet på tidens utallige pressemøder. Mange har lænet sig op ad hans store viden, der ikke nødvendigvis altid har været jubelberoligende. Men svarene er som regel givet med klarhed, og de rummer ofte en optimisme, så man må spørge, om ordet optimist står i jobbeskrivelsen? ”Det gør det ikke. Vi har talt om pandemier i årevis og forberedt os på dem. Det er en hundredårshændelse, helt bogstaveligt. Vi skal tilbage til den spanske syge. Jeg havde ikke lige regnet med, at det skulle ske på min vagt. Det gjorde det. Så måtte vi i gang og meget gerne leve op til princippet om størst mulig åbenhed. Jeg ønskede at stå til rådighed og helst svare på alt. Fortælle om håb og vanskeligheder.”

Har han virkelig ikke været bange? Rædselsslagen, som mange af os almindelige borgere er blevet, med tilløb til panik og depressioner. Vi får jo stjålet år, der aldrig kommer tilbage. Vi mistrives uhyrligt. ”Bange nej. Bekymret ja. I begyndelsen vidste vi ikke, hvad vi ved i dag. Derfor har vi også skullet bevæge os og træffe beslutninger under usikkerhed. Lige nu sidder jeg så med det store ansvar at afvise en vaccine. Der lurer en frygt for flere bølger. Det er rigtigt, at der er og har været forfærdelig mistrivsel. Især hos unge og ældre. De ældre, der ikke altid kan forstå, at kontakten til pårørende ophører. Mennesker, der ikke kan rumme, hvad der rammer deres tilværelse. Her har vi ikke altid været gode nok. Vi lærer. Nu, mens vi to taler sammen slut marts 2021, ser det heldigvis ud, som om vi har god kontrol. Sådan skulle det gerne blive ved. Vi har også sæsonen med os.”

Mange virologer

Sæsonen med os? Selv er jeg næppe alene her på kanten af at være så neurotisk, at jeg ikke alene studerer dagens smittetal, som var det en tipskupon fra fortiden. Jeg læser også vejrudsigter for at finde ud af, om foråret er på vej. Jeg støder ind i meget modsatrettede meldin-

OM SØREN BROSTRØM

• Født i 1965 • Uddannet læge fra

Københavns Universitet med speciale i gynækologi og obstetrik • Tidligere overlæge på Herlev

Hospital og lektor ved

Københavns Universitet • Ugift. Ingen børn • Fra maj 2021 med i WHO’s globale bestyrelse

Nu er jeg så tilmed embedsmand og, hvis man ellers må sige det, en god en af slagsen

SØREN BROSTRØM, DIREKTØR, SUNDHEDSSTYRELSEN

ger fra eksperter. En er glad. En anden advarer. Det går galt. Det går godt. Det er nemt at fare vild.

Hvad siger du til det? ”Det er da fantastisk, at vi lever i et åbent land, hvor frie kritiske medier og andre kan mene noget. Det kan være for sjusket. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg af og til har været lidt træt af det. Mest synes jeg nu, det er en fordel, at man blander sig i debatten. Der er ganske vist mange stemmer. Som resten af Danmark ikke var det, var jeg heller ikke helt klar over, at vi havde det store antal professorer og eksperter. Det vil sige, at jeg kendte flere af dem. Jeg kendte ikke så mange virologer, som vi finder i selve befolkningen. Det vælger jeg at se som sundt. Selv om det kan være besværligt. Vi skal have diskussionerne. På et tidspunkt skal beslutningen træffes af Sundhedsstyrelsen. Vi har hørt, og vi har hørt efter. Vi bestemmer noget, der for os er det mest fornuftige. Mon ikke også folk forstår, at videnskaben ikke er eksakt?”

Søren Brostrøm var i centrum, da samfundssind blev årets ord. Trætheden har indfundet sig. Er solidariteten ved at smuldre? Er vi mindre lydhøre og hensynsfulde over for hinanden? ”Corona-trætheden har sat sig i alle dele af vores samfund. Også i mig. Det betyder ikke, at vi stopper arbejdet. Det er rigtigt, at vi ser flere konflikter. Jeg får venlige mails. Og en del kritiske. Nogle få ubehagelige. Der er nok kommet enkelte skrammer og ridser i lakken, der alligevel ikke får mig til at afskrive samfundssindet. Vi er et rigt land. Så kan vi også tåle at se en protestbevægelse med vrede

Travlhed og kun få øjeblikke, hvor corona ikke har fyldt tankerne. Sådan er hverdagen for Søren Brostrøm.

demonstranter, der udtrykker trætheden temmelig voldsomt. Faktisk er det jo dejligt dansk, at de utilfredse tit hilser venligt på mig, når jeg går på Slotspladsen.”

Et tankeeksperiment: Hvis Søren Brostrøm blev bedt om at tale til de sortklædte, der netop ikke altid har været fredelige, hvad ville han så sige? ”Det tror jeg ikke, kommer til at ske. Skulle jeg stå på scenen med et budskab til demonstranterne, ville jeg som det første sige, at de skulle huske at holde afstand. Huske mundbind og huske at spritte af.”

Helt eller skurk

En lille pause indfinder sig. Mest fordi vi begge kommer til klukke halvhøjt ved at forestille os reaktionerne på den tale, der kan fortsætte sådan: ”…og du skal hoste i ærmet, og hvis du er syg, skal du gå hjem.”

Vi har talt om helteroller. Ikke så meget om den skurkerolle, direktøren også har fået tildelt undervejs. Har han ikke taget fejl igen og igen? Kan man opfinde en omvendt H.C. Andersen? Først blev du berømt, og så gik du så grueligt meget ondt igennem? ”Kritikken kommer ikke bag på mig. Overhovedet. Det er naturligt nok. Jeg er en offentlig person. Jeg er ikke noget perfekt menneske. Jeg begår fejl. Jeg kan blive udstillet, når jeg glemmer at tage mundbind på efter at have drukket en kop kaffe i toget. Egentlig synes jeg, at vedkommende, der fotograferede, hellere skulle have prikket mig på skulderen og i stilfærdighed have sagt det til mig. Men pyt. Det er vilkårene.”

Med de ord rejser Søren Brostrøm sig. Her er han den personificerede disciplin. De tildelte tredive minutter er gået. Der venter formentlig møde nummer 100 den eftermiddag. Da han er på vej ud ad døren, når jeg lige at spørge om, hvem der fandt på at sige værktøjskasse. Han ved det ikke. Det var vist bare noget, der begyndte at cirkulere for så at blive brugt lidt for rigeligt. Flere vil sikkert mene, at han også har ret i det.

Interviewet er lavet i slutningen af marts 2021, red.

EVA RANDI

I de værste perioder kunne jeg kun holde ud at ha’ sutsko på.

- Eva Randi

Mine ben føles meget lettere

I mange år har Eva Randi Solheim været generet af sine ben, som føltes tunge og trætte – med meget synlige vener. - I de værste perioder kunne jeg kun holde ud at ha’ sutsko på. De sko, jeg plejede at gå i, var ukomfortable for fødderne. - Nu har jeg så prøvet kosttilskuddet Venolet. Du kan tro, at jeg blev glad, da jeg oplevede forandringen. - Efter nogle uger føltes mine ben ikke længere tunge og trætte, og nu kan jeg gå i helt almindelige sko uden problemer, fortæller Eva Randi Solheim, der før måtte bære sko, der var store og rummelige.

Virkede perfekt for mig

- De var praktiske, men måske ikke så elegante i alle sammenhænge, uddyber Eva Randi. - I dag siger jeg til alle, der døjer med benene, at de skal prøve Venolet med naturlige ingredienser. Det virkede perfekt for mig.

SUNDE VENEFUNKTIONER I BENENE

Tunge og trætte ben?

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kroppens vener er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/ kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben.

Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Ingredienser i Venolet

Venolet er baseret på rødvinsblade/kerner og vitamin C.

Rødvinsblade/

kernerbidrager til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar.

Prøv Venolet til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16 Netop nu: kr. 119,-

(+ fragt kr. 39) 2 måneders forbrug Bestil online: wellvita.dk

Energivej 4 6700 Esbjerg