Tema: Mental sundhed

Sæt fokus på mental sundhed

En ny rapport fra Instititut for Lykkeforskning viser, at nok lever vi længere end før, men de ekstra år er ikke nødvendigvis gode år. Ensomhed og depression er nogle af de faktorer, der spænder ben for det lange og gode liv.

” Det mentale helbred betyder mere for den enkelte, end politikerne går og tror. Som WHO har understreget, er sundhed mere end blot fravær af fysisk sygdom. Det har vi fra Ældre Sagens side råbt op om i rigtig lang tid,” siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Mental mistrivsel truer den sunde aldring

Fortællingen om vores succes med at sikre stigende levealder risikerer at skygge for, at mange ikke trives i alderdommen

Af Alexander Rich Henningsen

IDanmark lever vi stadig længere. Frem mod 2050 forventes den gennemsnitlige levealder i Danmark at stige til hele 85,7 år for mænd og 88,4 år for kvinder. Til den tid vil der være dobbelt så mange mennesker over 80 år sammenlignet med i dag.

At en gennemsnitlig dansker efterhånden kan forvente at blive næsten 90 år – noget, der for blot få årtier siden, virkede utænkeligt – skyldes på mange måder en positiv udvikling. Nemlig, at vi som befolkning løbende får en bedre levestandard, og at vi bliver bedre til at behandle sygdomme. En ny rapport fra Institut for Lykkeforskning tyder dog på, at historien om den rekordhøje levealder er mere nuanceret end som så.

Ifølge rapporten 'Lange og lykkelige liv', som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Ældre Sagen, er der et stort 'men' forbundet med den stigende levealder. Vi risikerer nemlig at tabe den positive udvikling på gulvet, hvis ikke vi også husker at fokusere på kvaliteten af de ekstra leveår. Om den stigende levealder skal opleves som et gode for det enkelte menneske, afhænger af, hvorvidt de ekstra leveår er præget af en tilpas høj livskvalitet.

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med i alt 5.700 deltagere kortlægger 'Lange og lykkelige liv' de største trusler mod livskvaliteten hos de +50-årige danskere i dag. Og hovedkonklusionen er klar: Især den mentale trivsel halter bagefter for en stor gruppe ældre og koster mange gode leveår. Fx viser undersøgelsen, at der i gruppen af +50-årige danskere hvert år går 55.000 gode leveår tabt på grund af moderat ensomhed, mens depressioner koster 41.000 gode leveår. Svær ensomhed koster i sig selv 21.000 gode leveår. Kvaliteten af de ekstra leveår, som en dansker i fremtiden kan forvente, er altså ”truet af en stigende ensomhed samt flere psykiske og fysiske problemer hos voksne som ældre”, som det hedder i rapporten. Ifølge Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, viser rapportens resultater, at der fra politisk hold har været et for ensidigt fokus på den fysiske sundhed. ”På sin vis har man fokuseret for meget på, at den højere levealder er en succes i sig selv. Det har vi set under Covid-19-pandemien, hvor overlevelse for enhver pris var regeringens topprioritet. Derimod var den helbredstilstand, folk havde, og især det mentale helbred, næsten ikke en del af ligningen. Men vi så jo, hvor store konsekvenser det havde for mange ældre, at de ikke kunne få familiebesøg på plejehjemmene. Den nedlukning, man lavede for at redde liv, har haft store og dramatiske konsekvenser i form af ensomhed, depressioner, kedsomhed og inaktivitet.”

Mangler fokus på mistrivsel

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen, tilslutter sig synspunktet om, at man hidtil har haft tendens til at fokusere meget på fysiske sygdomme og måske overset betydningen af den mentale trivsel. Og tendensen stikker langt dybere end blot håndteringen af Covid-19-pandemien. Sat på spidsen er der gennem årtier blevet afsat store midler til bekæmpelse af fysiske sygdomme såsom kræft eller hjerte-kar-lidelser, mens det mentale område ofte er blevet underprioriteret. Noget tyder på, at man har glemt, hvor stor en sundhedsrisiko mental mistrivsel i sig selv udgør. ”Man kan ikke skille den mentale- og den fysiske sundhed ad. Og det er tankevækkende, at selv når man renser for fysiske faktorer, såsom hjertelidelser, koster mentale problemer som depression og ensomhed rigtig mange

gode leveår i sig selv. Rapporten viser, at selvom du kan lære at trives med mange svære livsomstændigheder, så gælder det ikke for ensomhed og depression. Det siger noget om, hvor skadeligt mental mistrivsel er,” forklarer Anna Wilroth.

Konsekvenser af ensomhed

Ifølge David Vincent Nielsen, konsulent med speciale i ensomhedsbekæmpelse hos Ældre Sagen, er det påfaldende, at problemet med mental mistrivsel fortsat kan være så stort, når ensomhed har været et kendt problem i årtier. Nyere viden har vist, at ensomhed er den enkeltfaktor, der koster flest tabte gode leveår blandt de +50-årige i dag. Der mangler altså ikke viden om, hvor skadelig ensomhed er. Derimod mangler der viden om, hvordan man vender udviklingen med, at flere og flere lider af ensomhed. ”Langvarig ensomhed stresser og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depressioner og demens. Hver dag dør to danskere for tidligt som følge af ensomhed. Det er fire gange så mange som i trafikken. Alt det ved vi, og alligevel stiger ensomheden. Der mangler tydeligvis viden om, hvordan vi skal knække kurven,” siger David Vincent Nielsen.

Ifølge ham handler problemet i høj grad om en strukturel træghed på det landspolitiske niveau. Selvom ensomhed efterhånden er anerkendt som et folkesundhedsproblem, og en række initiativer i civilsamfundet, blandt andet hos Ældre Sagen, gennem flere år har forsøgt at komme problemet til livs, fortsætter det med at stige. Derfor kan man ikke fortsat skyde ensomhedsproblemet til hjørne som en social udfordring, der primært skal løses i civilsamfundet eller i Socialministeriet, mener David Vincent Nielsen. Ensomhedsbekæmpelsen skal tænkes ind på tværs i det landspolitiske niveau. ”Regeringen bør indtænke betydningen af sociale relationer i al politik. Lad mig give et eksempel: Den nye pensionsreform om tidligere tilbagetrækning er tænkt som gavnlig for mennesker med nedsat arbejdsevne grundet nedslidning. Men man har tilsyneladende glemt, at mange, ikke mindst kortuddannede mænd, har en stor del af deres sociale netværk på arbejdspladsen. Og det er gennem arbejdet, de mærker, at der er brug for dem. Hvis man ikke finder måder, hvorpå folk fx kan have en tilknytning til arbejdspladsen blot få timer om ugen, kan tilbuddet om tidligere pension ende som en bjørnetjeneste, der øger ensomheden,” siger David Vincent Nielsen.

For ham at se viser eksemplet med pensionsreformen, at selvom der er politisk vilje til stede, så betyder den manglende viden om og opmærksomhed på den mentale sundhed og på ensomheden, at området ofte ikke tillægges tilstrækkelig vægt.

Rammer socialt skævt

Som rapporten 'Lange og lykkelige liv' understreger, udgør mental mistrivsel på mange måder en bombe under kvaliteten af de ekstra leveår, vi danskere fremover kan forvente. Rapportens resultater viser et gennemsnitsbillede af mental mistrivsel blandt ældre over 50 år. Ifølge Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen, tyder anden forskning imidlertid på, at problemet især er koncentreret om en relativt lille gruppe af ældre. Hun minder om, at langt de fleste ældre faktisk trives ret godt i dag. Men både når det gælder den fysiske sundhed og den mentale sundhed, er der stor ulighed mellem forskellige grupper af ældre. ”En undersøgelse fra de svenske sundhedsmyndigheder har vist, at dårlig trivsel og psykisk sygdom blandt ældre især rammer kvinder, mennesker med kort uddannelse, enlige, mennesker der er afhængige af hjælp i hverdagen, og dem med færrest penge. Det er dem, der trækker det tunge læs i statistikken. Vi skal huske, at tabet af gode leveår på mange måder er fordelt meget skævt i gruppen af ældre. Sund aldring er ofte forbeholdt dem, der er stillet socioøkonomisk godt,” forklarer Wilroth. At det store tab af gode leveår koncentrerer sig om en relativt begrænset gruppe, tydeliggør ifølge Wilroth, hvor dårlig livskvalitet de socialt udsatte rent faktisk har. At det stadig forholder sig sådan, selvom det har været kendt i årevis, at trivsel i alderdommen er socialt ulige fordelt, kan skyldes, at gruppen kan være sværere at nå for det offentlige med opsporingsindsatser og forebyggelsesarbejde. Blandt andet fordi der i gruppen kan herske en skepsis og frygt over for ”systemet”. Desuden har social udsathed den uheldige sideeffekt, at man kan have tendens til at isolere sig socialt og fx undlade at gå til lægen. Det er dog ifølge Wilroth ikke en undskyldning for at lade stå til fra det offentliges side. Når gruppen er vanskelig at nå, kalder det på en mere flerstrenget og målrettet indsats, der rækker på tværs af det frontpersonale, der kommer i berøring med de socialt udsatte ældre. ”Når man har en gruppe, der er sværere at nå, nytter det ikke noget, at man fortsat gør tingene på samme måde

Hver dag dør to danskere for tidligt som følge af ensomhed. Det er fire gange så mange som i trafikken

DAVID VINCENT NIELSEN, KONSULENT I ÆLDRE SAGEN

og så giver op, hvis ikke det lykkes. Så har vi svigtet som velfærdssamfund. Og for mig er det næsten lidt chokerende, at den stigende levealder bliver hyldet så ukritisk, når vi samtidig ved, hvor store trivselsproblemer der er blandt især socialt udsatte ældre. Der mangler et politisk fokus på området. Mental trivsel for alle ældre uanset social baggrund er ikke bare rart at have. Det er noget, vi er nødt til at have,” siger hun.

Behov for kulturskift

Problemet med den mentale sundhed blandt de +50-årige er altså evident, og det kan især lokaliseres hos gruppen af socialt udsatte ældre. Men udover et større politisk fokus på området, hvad er så løsningerne? Hvilke konkrete initiativer kan man allerede nu sætte i søen?

Spørger man David Vincent Nielsen, der til dagligt arbejde med ensomhedsbekæmpelse i Ældre Sagen, har vi brug for en samlet national strategi, der får gjort ensomhedsforebyggelse til en del af langt flere politikområder. Hidtil har indsatserne mest bestået af interventionsprojekter, der så at sige søger at udbedre skaden, når den er sket. En slags brandslukning, finansieret ad hoc med midler fra eksempelvis satspuljen. En national og tværgående strategi skal have et mere langsigtet perspektiv og forbedre forebyggelsen, så ensomheden slet ikke opstår i første omgang: ”Vi skal have fat om de strukturelle problemer og gå på tværs af sektorer. Ensomhedsbekæmpelse skal tænkes ind i alt fra arbejdsmarkedspolitik til boligpolitik til transportpolitik. Der er alt for meget silotækning i dag, men ensomheden kan jo ikke isoleres til et enkelt område. De enkeltinitiativer, der har været i de senere år, er fine nok, men nu er det tid til at rykke politikken videre og tage fat på de grundlæggende årsager til, at ensomhed bider sig fast i stadig flere menneskers liv,” siger David Vincent Nielsen.

En anden og næsten mere grundlæggende ændring, der skal til, for at den mentale mistrivsel blandt danskere over 50 år bliver både forebygget og bekæmpet, handler om vores kulturelle syn på området. Der kan være en tendens til – både politisk og mere bredt i befolkningen – at foku-

De største trivselbyrder på individplan

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0% 52 Svær ensomhedDepression Alzheimers/demens sygdommeParkinsons sygdom Multisygdom (5+)*Moderat sygdom SkilsmisseArbejdsløshed Blodprop i hjernenFysisk inaktivitetØkonomisk modgang At bo aleneMavesår

sere på materiel tryghed og ”ydre” ting såsom fysiske sygdomme i bestræbelsen på at sikre et godt ældreliv. Men så overser man, hvor meget det psykiske og sociale betyder, mener Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen: ”Der er også et psykisk og socialt regnskab, der skal være i balance. Det mentale helbred betyder mere for den enkelte, end politikerne går og tror. Som WHO har understreget, er sundhed mere end blot fravær af fysisk sygdom. Det har vi fra Ældre Sagens side råbt op om i rigtig lang tid og især her under Covid-19-pandemien. Man glemmer nogle gange, at en lidelse som ensomhed er direkte skadelig – også for den fysiske sundhed.”

Seniorkonsulent i Ældre Sagen, Anna Wilroth, mener også, at der er et behov for at aftabuisere både psykisk sygdom og mentale og også sociale udfordringer i den mere ”milde” ende. I dag kan det være skamfuldt for mange at indrømme, at de føler sig ensomme. Desuden er sundhedsvæsenet ikke gearet til at opdage mentale sygdomstilstande hos ældre. Der mangler slet og ret viden på området.

”Mange ældre vil ikke anerkende, hverken overfor sig selv eller andre, at de lider af en psykisk lidelse. Og både pårørende og sundhedspersonale overser det, fejldiagnosticerer og fejlbehandler på grund af fordomme om alderdommens vilkår og muligvis også en stereotyp opfattelse af ældre, som ikke værende i stand til at udvikle sig eller forandres. Det kan også være en årsag til, at ældre i højere grad får behandling med psykofarmaka fremfor samtalehjælp – hvilket er det helt modsatte i de yngre aldersgrupper. Der er en alment vedtaget forventning om, at nedstemthed hører alderdommen til, men det er jo ikke rigtigt. Der er ikke noget naturligt ved, at ældre lider af en depression,” afslutter Anna Wilroth.

OM RAPPORTEN

Baseret på en række faktorer undersøgte Institut for Lykkeforskning, hvor mange ”gode leveår” de +50-årige risikerer at miste i dag. Et sundt leveår bliver i rapporten defineret som ”et år levet med potentiel livstilfredshed”. Kort fortalt: Et år, hvor dit liv ikke påvirkes i nævneværdig negativ grad af din livssituation samt dit helbred. De 26 faktorer dækker blandt andet over, om man er diagnosticeret med Alzheimers, om man er arbejdsløs, eller om man led af ensomhed som barn. I alt 5.700 mennesker deltog i undersøgelsen.

Kronisk lungesygdomMultisygdom (4)* EnkestandMultisygdom (3)*Hjerteanfald Barndomsensomhed Cancer Grå stær Hoftebrud DiabatesForhøjet kolesterolMultisygdom (2)*Forhøjet blodtryk

Den svære overgang

Når arbejdslivet bliver til pensionstilværelse, kan det både åbne nye muligheder, men også føre til ensomhed og meningstomhed. Nøglen til den gode overgang ligger i, at man selv kan tage styring med processen

Af Alexander Rich Henningsen

Hver dag oplever omtrent 100 danskere et ganske brat skift i deres liv. De går nemlig fra at være en del af arbejdsstyrken til et liv som pensionist.

Dén overgang kan for nogle vise sig at være rigtig god for deres mentale sundhed, fordi de får mere tid til familie og venner – og til at dyrke de fritidsinteresser, der før var vanskelige at klemme ind i en travl hverdag. For andre kan overgangen til pensionstilværelsen dog risikere at blive en overgang til større ensomhed, en mangel på mening i tilværelsen og en følelse af at være overflødig.

I den forstand kan man beskrive det at gå på pension som et tveægget sværd. For nogle er det fantastisk, for andre det modsatte. Rapporten 'Lange og lykkelige liv', som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Ældre Sagen, viser, at trivslen efter pensioneringen i høj grad afhænger af årsagen bag: Hvis årsagen er en såkaldt pull-faktor, øges livskvaliteten. En pull-faktor er fx, at man har adgang til en privat pensionsopsparing, har fået en lukrativ mulighed for tilbagetrækning af sin arbejdsplads, eller har valgt selv at lade sig pensionere for at få mere tid til familie og venner.

Omvendt giver tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en lavere trivsel, hvis årsagen er en såkaldt push-faktor, der ufrivilligt skubber én ud af arbejdsmarkedet. En push-faktor kan være, at arbejdspladsen finder ens stilling overflødig, eller at man er tvunget til at gå fra på grund af dårligt helbred.

Aske Juul Lassen er lektor og aldringsforsker på Københavns Universitet, og han forklarer, at det heldigvis er pull-faktorerne, der er årsag til de flestes tilbagetrækning i dag.

”Generelt kan man sige, at overgangen til pensionistlivet er forbundet med en øget trivsel for de fleste. I dag er du slet ikke ved at afvikle livet, når du går på pension. Det er nærmere et nyt liv, der åbner sig,” fortæller han.

Desværre er der en mindre gruppe af pensionister, der ikke har fået gavn af de seneste årtiers forbedring af de ældres sundhedstilstand. Præcis ligesom den ulighed i sundhed, der eksisterer generelt i samfundet, er der også en ulighed i, om man selv får lov at styre sin overgang til pensionstilværelsen. Helt konkret er det dem med de korteste uddannelser, det fysisk hårdeste arbejde, den laveste løn og flest helbredsproblemer, der oftest må lade sig pensionere på grund af push-faktorerne. ”Cirka 15 procent går fra på grund af nedslidning og sygdom. Og for dem er det svært, fordi de ikke selv er herrer over det. Det er helt centralt for en god pensionstilværelse, at man selv har – og selv tager – kontrollen med sin overgang til pension. Ellers risikerer man, at der opstår et eksistentielt tomrum, fordi arbejdet og det professionelle liv er så identitetsbærende i vores kultur i dag,” forklarer Aske Juul Lassen.

Hvad gør dig glad?

Spørgsmålet er imidlertid, hvad det helt konkret betyder for det mentale helbred at gå på pension, når arbejdet, som Aske Juul Lassen nævner, er så central en del af identiteten for mange i dag? Hvad sker der med den mentale sundhed, når man pludselig ikke er en del af arbejdsmarkedet og samtidig har mistet det sociale netværk, arbejdspladsen udgør?

Charlotte Bjerre Meilstrup er forsker og leder af partnerskabet ABC for mental sundhed ved Københavns Uni-

versitet. Et partnerskab, som blandt andet Ældre Sagen ”For mange, især mænd, er arbejdet forbundet med også er en del af, og som har til formål at forbedre den identitet og følelse af mening og i høj grad også med somentale sundhed i hele befolkningen. I ABC for mental cialt samvær og netværk. De ting mister man helt eller sundhed, har man kogt både dansk og international forsk- delvist i forbindelse med pensionering. Sker pensionerinning om, hvad der skal til for at fremme mental sundhed, gen fuldstændig frivilligt, kan der ofte træde andre ting i ned til tre grundlæggende anbefalinger, der blandt andet stedet, som fylder tilværelsen med indhold og mulighed skal kunne hjælpe med at forhindre en oplevelse af me- for at pleje nære relationer.” ningsløshed efter pensionering. Kort fortalt lyder anbefa- Det er altså for dem, der i forvejen har deres sociale liv lingerne, at man 1) skal gøre noget aktivt, 2) gøre noget knyttet til arbejdspladsen, der får et forringet mentalt helsammen med andre, og 3) gøre noget meningsfuldt. bred efter pensionering. Når man samtidig tager i betragt”Følelsen af mening i livet og at have noget og nogen ning, at ensomhed er voksende i Danmark i alle aldersat stå op til om morgenen er helt grundlæggende vigtig grupper i dag, tyder meget på, at problemet vil være noget, for vores mentale sundhed. Når der ikke længere er et en del pensionister kommer til at kæmpe med fremover. arbejde at stå op til, kan der opstå en følelse af ligegyl- Ifølge David Vincent Nielsen kalder den erkendelse dighed og meningsløshed. Derfor har vi ud fra den til- på politisk handling. Pensionslovgivningen har stirret sig gængelige forskning i ældres mentale blind på materiel tryghed, økonomi og sundhed lavet de tre anbefalinger, der det fysiske helbred. Den mentale sundskal hjælpe folk til at undgå følelsen hed er stadig ikke en del af ligningen, af meningsløshed,” forklarer Charlotte selvom især ensomhed er en voksende Meilstrup og fortsætter: Cirka 15 procent trussel. ”Mental sundhed er et bredt begreb, som spænder fra god mental går fra på grund ”Lovgivere bør altså ikke kun tænke i forsørgelse, når de giver ”Arne” eller sundhed til psykisk sygdom. Mental af nedslidning og andre med mange år på arbejdsmarkesundhed handler om andet og mere end fravær af sygdom. Det handler også om alt det, som giver os glæde og sygdom. Og for dem er det svært, det eller nedslidningsproblemer mulighed for at trække sig tilbage. For hvis tilbagetrækningen medfører tab af meenergi i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at man finder noget, som kan stå i stedet for arbejdet. Det er centralt, fordi de ikke selv er herrer over det ning og socialt netværk, kan resultatet blive lavere livskvalitet,” forklarer David Vincent Nielsen. at man finder nogle aktiviteter, der ASKE JUUL LASSEN, LEKTOR OG Han foreslår, at man i højere grad er meningsfulde for én selv. Det kan ALDRINGSFORSKER skaber en slags glidende overgangsvære at engagere sig i frivilligt arbejde ordninger – når nu arbejdspladsen for eller blive mentor for en ung. Det kan mange i den mest udsatte gruppe er så være vidt forskelligt fra person til person, hvad der ople- vigtig en social kontakt. På den måde kan man afhjælpe ves meningsfuldt. Det er næsten ligegyldigt, hvad man både følelsen af ensomhed og af at være overflødig, som gør, bare man gør noget.” mange kan opleve. David Vincent Nielsen forklarer: ”Måske er det en forfejlet hensyntagen at tilbyde folk Risiko for ensomhed pension, hvis deres arbejdsevne er under 15 timer ugentEt centralt aspekt i at undgå den meningstomhed, man- ligt. Måske bare otte timer eller fire timer kunne betyde, at ge risikerer at opleve efter pensionen, er at opdyrke nye medarbejderen holdt kontakten til gamle kolleger – måsociale fællesskaber, nu man ikke længere har sin daglige ske som mentor for en lærling eller ung medarbejder – og gang på en arbejdsplads. Meget tyder nemlig på, at især stadig følte, at man havde en vigtig rolle og udførte noget ensomhed er et problem for mange pensionister. Det på- meningsfuldt. Altså ikke tilknytning til arbejdsmarkedet peger David Vincent Nielsen, der er social-humanitær for at presse de sidste dråber ud af citronen, men for at konsulent i Ældre Sagen og arbejder med ensomhedsbe- undgå, at mennesker, der forlader arbejdsmarkedet grunkæmpelse. Ifølge ham er der især for mændene en risiko det dårligt helbred, ender i ensomhed og med ringere livsfor større ensomhed, når sidste arbejdsdag er forbi. kvalitet end før.”