8 minute read
Krigshistorie
Skibet hed Jutlandia
Iår er det 70 år siden, at hospitalsskibet Jutlandia første gang sejlede fra København med kurs mod Korea. Det skete en januardag i 1951, og det blev til i alt tre togter for skibet, som de fleste af os også kender fra Kim Larsens sang Jutlandia. Skibet var Danmarks bidrag til FN’s indsats under borgerkrigen mellem Nord- og Sydkorea. Besætningen bestod af læger, sygeplejersker, søfolk, apotekere, tandlæger, laboranter og præster. Tonen ombord var usædvanlig for sin tid. Her herskede en uformel tone og en ganske særlig korpsånd. Kom med ombord!
Jutlandia var et politisk kompromis
Mange danskere følte, at vi stod i gæld til USA efter 2. verdenskrig, men Danmark ville ikke hjælpe amerikanerne militært i Korea-krigen. Kompromiset blev hospitalsskibet Jutlandia
Af Ulla Abildtrup Foto John Hartmann/Ritzau Scanpix I januar i år var det 70 år siden, at hospitalsskibet Jutlandia sejlede fra København mod Korea for at behandle sårede soldater fra krigen mellem Nord- og Sydkorea. Kajen ved Langelinie var sort af mennesker, som kom for at vinke farvel. For mange symboliserede skibet et opgør med den danske politik i ’de fem forbandede år’ – nu gjorde Danmark endelig noget som tak for de allieredes hjælp. En del af de henved 100 besætningsmedlemmer var tidligere frihedskæmpere. Få vidste dog, hvad der ventede forude, hvor kampene rasede.
Den ene havde fået knoglerne i venstre underben knust lige over fodleddet og en svær læsion af venstre knæled. Desuden var der talrige sprængstykkelæsioner på begge ben. Soldaten med det komplicerede benbrud kom først på operationsbordet, og det blev nødvendigt at amputere venstre ben lige under knæet.
[…] Den næste patient havde fået revet den store arterie i låret over. Jørgen Røjel, læge og tidligere medlem af Holger Danske-gruppen.
Den koreanske halvø blev delt i forbindelse med afslutningen på 2. verdenskrig. Den nordkoreanske del blev støttet af det daværende Sovjetunionen, mens den sydlige del var støttet af USA. Korea-krigen begyndte i sommeren 1950. Efter en række sammenstød mellem de to lande rykkede nordkoreanske styrker over grænsen for at indtage den sydlige del af halvøen.
FN godkendte en styrke, der anført af USA skulle presse nordkoreanerne tilbage. FN bad medlemslandene om hjælp, og de danske politikere var opsatte på at vise deres velvilje efter, at Danmark var blevet kritiseret for manglende modstand mod nazisterne under 2. verdenskrig. Men samtidig var det i frisk erindring, at Bornholm for nylig havde været besat i næsten et år af russiske styrker.
”Vi gjorde en forskel”
De danske politikere ville ikke provokere Sovjetunionen ved at deltage militært i Korea-krigen, fortæller historiker Kristine Kjærsgaard fra Syddansk Universitet. Danmark tilbød derfor at sende medicin til FN-styrken i Korea, hvilket FN afslog, og avisen Information hånede politikerne for at tilbyde at sende en albyl til et krigsområde.
Kompromiset blev hospitalsskibet Jutlandia, som var betalt af den danske stat, men drevet af den humanitære organisation Dansk Røde Kors, der også stod for bemandingen. Besætningsmedlemmer fik en militær rang af hensyn til disciplinen ombord og de soldater, der skulle behandles.
Ikke mindre end 3.000 søgte ansættelse på Jutlandia. Historiker Kristine Kjærsgaard har talt med flere af dem, som var heldige at få hyre, og de har fortalt, at deres arbejde på Jutlandia rådede bod på den manglende danske heroiske indsats under 2. verdenskrig. På Jutlandia gjorde vi virkelig en forskel, forklarede de.
Besætningen bestod naturligvis af læger og sygeplejersker, maskinmestre og søfolk, men ombord var også apotekere, tandlæger, laboranter og præster. I Kim Larsens sang ’Jutlandia’ hører vi om ’sygeplejerske på 16 år’, men Røde Kors gik målrettet efter erfarne folk. Mange af sygeplejerskerne havde passeret 30 år, og flere havde arbejdet på britiske hospitaler i efterkrigsårene og havde erfaring med de engelske fagudtryk.
Da Jutlandia stævnede ud i 1951, var Danmark præget af et skarpt hierarki, hvor underordnede tiltalte overordnede med ’De’ og ofte i tredje person. Ombord på Jutlandia var tonen anderledes uformel. Allerede på første dag foreslog lederen af skibets neurokirurgiske afdeling, Eduard Busch, at alle skulle være dus. Forslaget kom til at danne præcedens for alle Jutlandias tre togter, men var uhørt længe før 1960’ernes oprør mod autoriteter.
Forstanderinde Gerda Elisabeth Nielsen fremhævede også den særlige korpsånd i en artikel i Sygeplejersken i oktober 1953:
Der var ingen, som kunne tænke sig at holde fri, når andre sled til langt ud på natten. Hovmester og tjener var
Når der var ledig kapacitet ombord, behandlede besætningen også civile koreanere og indrettede endda en særlig børneafdeling i et ledigt lokale.
oppe for at servere mad for operationspersonalet på hvilket som helst tidspunkt af natten, det passede dem at spise. Skibets maskinmestre, som kunne have siddet hyggeligt i deres lukafer, gik ned på hospitalet og passede sterilisationsovne for operationssygeplejerskerne, og tandlæge og apoteker sad natten igennem fast vagt hos en urolig patient.
”Er jeg kommet i himlen?”
I den sparsomme fritid – sygeplejerskerne havde en halv fridag om ugen – gik tiden med håndarbejde, gymnastik og ’parties’. Flere skrev i deres dagbøger om den megen selskabelighed ombord, og resultatet var mindst 16 efterfølgende ægteskaber blandt besætningsmedlemmer. Dertil kom de mange forelskede amerikanske soldater. En af dem beskriver journalist Helle Juhl i sin bog ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’:
Ved en enkelt lejlighed blev en amerikansk officer, som var blevet hængende i rygesalonen efter en fugtig aften, vækket næste morgen af syngende sygeplejersker i Lucia-optog, hvilket fik ham til at udbryde: ”Er jeg kommet i himlen?”
Jutlandia var i det hele taget populær blandt soldaterne ved FN-styrken og det var ikke alene på grund af den mere afslappede atmosfære ombord. De danske politikere havde insisteret på at sende et civilt skib, og det betød, at Jutlandia kun havde plads til halvt så mange sårede soldater som de amerikanske hospitalsskibe. Sengene på Jutlandia var brede såkaldte ’svingkøjer’ og kun ved høj belægning lå patienterne i to lag, mens de amerikanske skibe havde patienter i tre etager. Til gengæld led alle på skibet om sommeren under manglen på luftafkøling. Nogle af operationsstuerne lå endda direkte oven på skibets kedler.
Civile under behandling
Når der var ro på fronten og få patienter i sengene, nøjedes besætningsmedlemmerne ikke med at slappe af efter fyraften. Læger, sygepassere og sygeplejersker gik fra borde og behandlede civile koreanere i land. Fattigdommen på land chokerede danskerne. Mange af koreanerne var ikke alene svært underernærede, de var også ramt af krigsskader som forbrændinger og sygdomme.
Stik imod FN’s mandat begyndte Jutlandia at tage civile koreanere ombord, og der blev endda indrettet en børneafdeling i et ledigt lokale på skibet. FN accepterede det danske initiativ, men kun på betingelse af, at alle civile blev fragtet fra borde igen, når der blev behov for hospitalsskibets fulde kapacitet til sårede soldater. Det satte besætningen i svære følelsesmæssige dilemmaer, som her beskrevet af forstander Gerda Elisabeth Nielsen:
Værre var det, da vi en eftermiddag i februar med et par timers varsel måtte udskrive 55 civile koranere, som lige var kommet ombord, fordi vi omgående skulle gøre plads til soldater. Det var den bitreste dag på Jutlandia. Børnene, som ikke forstod noget af det hele, græd hjerteskærende, da de blev båret fra borde, de voksne stod tavse og resignerede. Man skammede sig helt, da de sagde tak, inden de forlod skibet. De fleste af os havde vist en følelse af, at det var en bjørnetjeneste, vi havde gjort dem ved i det hele taget at få dem ombord…
Jutlandia blev skelsættende for mange af besætningsmedlemmerne og for det danske samfund. Læger og
Fotos Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Sygeplejerskerne boede tæt i firemands kahytter, hvor de skrev breve hjem og førte dagbog i deres sparsomme fritid.
sygeplejersker ombord på Jutlandia lærte den nyeste teknologi af deres amerikanske fagfæller, hvilket blandt andet førte til, at danske hospitaler indførte dialyse til nyrepatienter, og der blev knyttet stærke bånd til den koreanske civilbefolkning.
I et årti efter krigen rejste hundreder af læger og sygeplejersker til Sydkorea og arbejdede på et nyt skandinavisk hospital, hvor de samtidig oplærte deres koreanske kolleger og var med til at genopbygge Sydkoreas sundhedsvæsen.
De tætte personlige relationer havde også betydning for den senere omfattende adoption fra Sydkorea til Danmark. Og på det politiske plan betød ekspeditionen, at Danmark efterfølgende deltog i en lang række FN-missioner fx på Cypern.
(Citater er fra bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’).
OM JUTLANDIA
Hospitalsskibet Jutlandia sejlede tre togter til Korea i årene 1951-1953. Næsten 5.000 var indlagt på skibet. 29 af patienterne døde. Herudover behandlede læger og sygeplejersker henved 6.000 civile koreanere i land. Imellem togterne sejlede Jutlandia næsten 630 soldater fra ni lande hjem. Bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ af journalist Helle Juhl udkom i februar. Citaterne i teksten er fra bogen. Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding har i år en særudstilling om Jutlandia. Du kan læse mere om Jutlandia her: dsr.dk/dshm/sygeplejenshistorie/jutlandia-70-aar KONKURRENCE:
Jutlandia
Danske sygeplejersker har gjort en stor indsats over for tusindvis af krigsofre om bord på Jutlandia. Hospitalsskibet, der fra 1951-1953 var indsat for at hjælpe under Koreakrigen. Det flydende hospital havde 356 sengepladser, fire operationsstuer og flere klinikker. I bogen ”Jutlandia – krig, kald & kærlighed” beskriver forfatteren Helle Juhl den humanitære indsats, sygeplejerskerne ydede. Krigens rædsler til trods blev der dog også plads til kærligheden. 16 par blev gift undervejs.
Vil du have et historisk indblik i den danske Jutlandiaekspedition kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden
aeldresagen.dk/konkurrence
og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Jutlandia”.
Vinderne får direkte besked.
