DANMARKSHISTORIE
men det gav ingen mening, for de havde lige overgivet sig,” siger han. Familien Gornitzka fra Nexø I Nexø lå to-årige Erik Gornitzka og sov middagslur i sin vugge i husets tagetage, da de første bomber ramte byen. Hans mor styrtede op ad trapperne for at redde guldklumpen, hvorefter familien søgte ly i kælderen. ”Bomberne faldt hele vejen rundt om vores hus, og der var en infernalsk larm fra nedslagene, flyenes maskinkanoner og tyskernes antiluftskyts. Chokket fra oplevelsen satte sig i mig, og selv i dag, hvor jeg er 77, kan jeg blive forskrækket over høje lyde,” fortæller Erik Gornitzka. Han uddannede sig til bogtrykker og videreførte slægtens trykkeri i Nexø, men måtte dreje nøglen i 1990. Siden blev han it-chef på Bornholms Tidende. Han var desuden i en årrække formand for museumsforeningen, der driver Nexø Museum. I dag bestrider han næstformandsposten. Erik Gornitzkas datter, Vivi Gornitzka, er også optaget af Bornholms historie. Hun har udviklet turguidekonceptet ”Udforsk Bornholm”, som består af fysiske hæfter i kombination med lydfiler. Flere af de guidede ture udspiller sig i Nexø og fortæller historien om russernes bombardementer og besættelsen af Bornholm. Russerne bombede igen og igen I Rønne var Gunnar Hansens forlovede taget hjem til forældrene i sikker afstand fra byen og oplevede derfor ikke russernes andet bombetogt, der udspillede sig ved firetiden samme eftermiddag. Også denne gang slap Gunnar Hansen uskadt. I forbindelse med bombardementet blev der nedkastet flyveblade, og
80
det var først efter at have tydet de russiske tegn, det blev klart for bornholmerne, at angriberne var russere. Det fremgik af teksten, at de tyske tropper på Bornholm, der havde beskudt flyene, skulle overgive sig. Ellers ville russerne fortsætte med at bombe. De bornholmske myndigheder besluttede nu at evakuere Rønne og Nexø. I løbet af aftenen forlod folk deres boliger, slæbende på de genstande, der betød mest. Nogle kunne bo hos familie og venner, mens andre blev indlogeret hos gårdejere, der åbnede deres hjem for de pludseligt husvilde. Gunnar Hansen blev imidlertid i Rønne. Sideløbende med jobbet i smedjen, var han tilknyttet den born-
Jeg græd, da jeg så ødelæggelserne, og tænkte, at det umuligt kunne blive en by igen GUNNAR HANSEN, ØJENVIDNE
holmske afdeling af redningskorpset Zonen – forløberen til Falck Zonen og siden Falck. Han fik besked på at hjælpe med at evakuere patienterne på Amtssygehuset. ”Nogle var friske nok til at komme hjem til deres slægtninge og andre skulle til sygehuset i Aakirkeby. Da vi var færdige sidst på natten, kørte vi ind på en bondegård og fik lov til at sove på høloftet,” husker han. Den følgende dag – den 8. maj om eftermiddagen – vendte de russiske fly tilbage og fortsatte bombardementerne i Rønne og Nexø. Da de endelig var væk, vovede Gunnar Hansen og hans kolleger fra Zonen sig ind til
Rønne og blev mødt af et rystende syn, som aldrig har forladt ham. ”Jeg græd, da jeg så ødelæggelserne, og tænkte, at det umuligt kunne blive en by igen. Vejene var spærret af væltede mure, brokker, træværk og inventar fra de smadrede huse. Vi gik straks i gang med at rydde op og arbejdede dag og nat i en uge, før andre tog over.” Senere stod det klart, at 10 bornholmere var dræbt og 35 såret i Nexø og Rønne, mens flere hundrede tyskere var døde. Næsten 400 huse var jævnet med jorden og mere end 3.500 var delvist ødelagte. Tyskere på flugt For at forstå baggrunden for, at russerne angreb Bornholm – og hvorfor tyskerne ikke straks overgav sig – skal det nævnes, at Bornholm med sin beliggenhed var strategisk vigtig for tyskerne, som herfra kunne kontrollere hele den sydlige del af Østersøen. Farvandet omkring Bornholm havde i krigsårene fungeret som den tyske marines testområde for nye ubådstyper og raketsystemer, og i 1945 blev øen vigtig for tyskerne af endnu en årsag. Millioner af tyske soldater var på flugt vestover i takt med Den Røde Hærs fremrykning. Det lykkedes Tyskland at evakuere over to millioner soldater og flygtninge ved at sejle dem mod vest i færger, fiskekuttere og pramme. Den tyske kontrol med Østersøen smuldrede imidlertid, og russerne fik gradvist overtaget, hvilket afstedkom, at mange tusinde tyskere omkom, da russerne bombede flygtningeskibene. I dagene op til angrebene på Bornholm gik omkring 20.000 tyske soldater og civile i land forskellige steder på Bornholm. En del af soldaterne havde smidt våbnene, mens andre medbrag-