Ældre Sagen AKTIV april 2024

Frivillige er vigtige og værdsatte

Ældre Sagen er vigtig. Ældre Sagens frivillige er vigtige. Det er vi mange, der godt er klar over og mærker i det daglige – især alle dem, for hvem frivillige gør en mærkbar forskel i deres hverdag.

Men der er skam andre, som også er opmærksomme på det, bl.a. vores regering. Det viste sig op til regeringens nylige – og længe ventede – præsentation af dens udspil til en ældrereform.

Her havde hele fem lokalafdelinger besøg af ministre.

Sammen med direktør Bjarne Hastrup deltog jeg i et af disse møder. Det var i Vallensbæk lokalafdeling, hvor statsministeren og ældreministeren var i direkte samtale med besøgsvenner og besøgsværter. De ville vide, hvilken forskel, besøgsvenner og værter oplever, at besøgene gør. For mig var det helt tydeligt, at det gør et dybt indtryk, når man kan se hinanden i øjnene. Nok så mange og lange mails frem og tilbage kan ikke give det samme udbytte som den direkte samtale. Jeg er sikker på, at Mette Frederiksen og Mette Kierkgaard fikrigtig meget med sig tilbage.

Det leder mig hen til en vigtig pointe. Nemlig hvor vigtigt det er, at vi sørger for at synliggøre det arbejde, I som frivillige udfører, og hvordan I er med til at gøre en kæmpe forskel.

I Ældre Sagen har vi jævnligt møder med ministre for stort set alle områder. Det er nødvendigt for en organisation som os hele tiden at være på forkant med de udfordringer, der opleves rundt om i landet – ikke mindst i den ældre del af befolkningen.

Derfor er det utroligt vigtigt, at du videreformidler de gode såvel som de dårlige oplevelser, du har som frivillig, til bestyrelsen, sekretariatet eller rådgivningen. På den baggrund kommer et udsagn til en politiker til at fremstå klart, forståeligt og bunder i den aktuelle hverdag, I oplever derude som frivillige.

Det er også til meget stor hjælp, at I i lokalafdelingerne altid er villige til at stille op og sammen med for eksempel besøgsvenner og besøgsværter og ud fra egne oplevelser fra dagligdagen fortæller om den gensidige glæde, det skaber at deltage i frivilligt arbejde.

Tak for det!

Sammen kan vi hjælpe hinanden med at stå stærkest i de forskellige arenaer, hvor vi arbejder på at påvirke og søge indfldelse.

Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk

Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S

Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk

Oplag 20.000

Udsendes 4 gange årligt

Design og tryk vahle+nikolaisen

04 Patrick og Erik – et godt team

Formand Erik kører 18-årige Patrick rundt til ældre i Egtved, som har brug for IT-hjælp i hjemmet.

08 Læsevenner højner humør og læselyst

På Tagensbo Skole giver frivillige deres fulde opmærksomhed til børn, som har svært ved at knække sprog- og læsekoden.

10 Bordplan og varm velkomst

I Fredensborg har de fat i den lange ende med inkluderende herreværelse. Tag med, og lur af, hvad de gør.

14 Sådan gør vi i demensugen

Det er snart tid for den årlige demensuge, og her får du demensfrivilliges gode erfaringer med at gøre ekstra opmærksom på demensvenlighed.

16 Alle kan få brug for nogen at tale med

Vil du være den, der er i røret hos den nye samtaleversion af Ældretelefonen? Så læs mere om den nye indsats her.

20 Fællesskab over frikadellestegningen

Rita og Thonny savnede at lave mad i fællesskab med andre, da de flyttede til Vejle – så nu har parret banket et madhold op.

24 Sådan rekrutterer du på Facebook

BrugdinFacebook-profiltil at prikketil din omgangskreds og få flere med på frivilligvognen.

26 Undgå Facebook-svindel

Er du bekymret for den megen svindel, der foregår på Facebook? Så læs ekspertens bedste råd til at undgå at blive snøret.

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

”Patrick er jo som en appelsin faldet ned i vores turban”

I Egtved er de så heldige, at 18-årige Patrick rigtig gerne vil hjælpe ældre med deres IT-problemer. Og formand Erik starter med glæde bilen for at fragte den unge frivillige rundt i lokalområdet, så ældre kan få IT-hjælp i hjemmet

Så kommer bussen.”

Formand for Ældre Sagen Egtved, Erik Qvist, spejder gennem forruden i sin bil ned ad gaden i Ødsted. En ung mand i jeans og blå jakke stiger ud og går over mod bilen. Med jævne mellemrum henter Erik den 18-årige Patrick Asmussen ved bussen i Ødsted for at køre ham ud til et medlem, som har IT-problemer.

Formanden starter bilen og sætter retning mod Egtved, hvor Patrick skal hjælpe ægteparret Irene og Hans Jørgen Hjort. Patrick kommer direkte fra sin skole i Vejle, det tekniske gymnasium HTX. Han bor i landsbyen Ågård og kan ikke selv komme rundt til medlemmerne i Ældre Sagen Egtved, så Erik agerer gerne chauffør. I lang tid har lokalafdelingen manglet en frivillig, der ville tage ud og hjælpe medlemmer, som af den ene eller anden grund ikke kommer med deres IT-problemer til en IT-café.

”Patrick er jo som en appelsin faldet ned i vores turban,” siger Erik, mens bilen kører på de grå landeveje mellem brune og grønne marker.

Hjalp sin farmor

For omkring et halvt år siden meldte Patrick sig som frivillig IT-hjælper hos Ældre Sagen. Han er medlem af en gruppe på Facebook, som handler om IT-support. Da en person bad om hjælp til et it-problem i gruppen, så han i kommentarsporet, at en anden rådede ham til at melde sig ind i Ældre Sagen for at få hjælp. Det gav Patrick idéen til at tilbyde sin hjælp gennem Ældre Sagen.

”Jeg manglede alligevel noget at lave, og jeg kan godt lide at hjælpe folk og dele den viden, jeg har. Jeg har

Det er dejligt at få styr på de der små problemer, man godt kan leve med, men som er lidt irriterende i længden

Savner I unge ...

... som frivillige? Der er masser af muligheder for at få unge til at hjælpe som frivillige. Mangler du gode idéer og inspiration til generationsmøder, så skriv til konsulent i Frivilligafdelingen Katrine Sølyst Heinild, ksh@ aeldresagen.dk

Spørgsmål til IT lokalt? Skriv til Martin Geysner, frivilligkonsulent på IT- og digitaliseringsområdet.

haft bedsteforældre, som også nogle gange havde problemer, når det drillede lidt, så der har jeg også elsket at være med ind over,” fortæller Patrick.

Han skrev en e-mail til Ældre Sagens sekretariat, som formidlede kontakten til Erik. Formanden blev glad, da han hørte om Patricks tilbud.

”Det er virkelig en service, der bliver efterspurgt af vores medlemmer,” siger han.

Irene og Hans Jørgen byder velkommen i døråbningen, da bilen stopper på en villavej i Egtved foran et rødt murstenshus. Compute-

ren står klar i udestuen. Hans Jørgen har skrevet en seddel med fir punkter, som han håber, at Patrick kan hjælpe med. Han og Patrick sætter sig ved computeren, og Hans Jørgen forklarer, at han ikke kan få lov at åbne PDF’er på sin telefon. Hvad der lyder som et enkelt problem, viser sig at hænge sammen med to forskellige Microsoft-konti og e-mails, som dukker op på den forkerte e-mailkonto. Stille og roligt sætter Patrick sig ind i, hvordan de forskellige systemer snakker sammen, samtidig med at han forklarer Hans Jørgen, hvordan han kan løse det.

”Vi kan godt fjerne mailkontoen fra computeren, så I ikke bliver forvirrede over det,” foreslår han.

”Ja, hvis bare vi kunne få den slettet,” siger Irene, som kigger med over skulderen.

”Det ville være dejligt,” tilføjer Hans Jørgen.

”Jeg er glad for at kunne hjælpe,” siger Patrick og arbejder videre med mus og tastatur.

Irene stiller kopper og tallerkener frem på bordet i den tilstødende stue. Hun kan godt lide Patricks måde at hjælpe på.

”Han er god til at formidle stille og roligt. Han kan virkelig noget,” siger hun.

Til at stole på

I første omgang var det da også vigtigt for Erik at sikre sig, at Patrick var præsentabel og til at stole på. Derfor spurgte han nogle bekendte i Ågård, om de kendte ham. Deres tilbagemeldinger gjorde ham helt tryg, og de to aftalte et møde.

”Jeg synes, det er vigtigt at sikre sig, at man kan stole på folk, man sender ud, for de skal jo ofte ud til nogle personer, som kan være svagelige enten fysisk eller psykisk,” forklarer Erik, som hurtigt selv kunne

mærke, at Patrick er både høfligog pålidelig.

Nu fungerer ordningen sådan, at ældre, der har brug for computerhjælp, ringer til Erik. Ofte kan han sende dem videre til en IT-café. Men når der er nogen, som ikke kan komme ud af huset, eller som har IT-problemer, der skal klares i hjemmet, laver han en aftale med Patrick.

Da Patrick har løst tre ud af de fire problemer på Hans Jørgens liste, er det tid til kaffe, franskbrød og Irenes hjemmelavede gammeldags æblekage. Snakken går om Patricks skole og hans planer om at blive lovlig etisk hacker i forsvaret, når han er færdig med skolen.

”Han bliver altså til noget. Han er dygtig,” siger Irene.

Hans Jørgen lover at køre Patrick hjem, når det sidste punkt på listen er klaret, så Erik ikke skal vente. Han og Irene er taknemmelige for Patricks hjælp.

”Det er dejligt at få styr på de der små problemer, man godt kan leve med, men som er lidt irriterende i længden,” siger han.

Alle børn skal have mulighed for

at lære at læse

Det er ikke alle børn, der kommer i skole med lige gode dansk- og læsefærdigheder. Og nogle sakker så meget bagud, at de stadig har store læsevanskeligheder, når de går ud af skolen. Læsevennen Oda hjælper dem med at indhente deres jævnaldrende

Moses ankommer på bare tæer. Han har slået sin fod under en fodboldkamp i skolegården. Og lige nu tænker han, at det må være bedst at gå uden sko, så foden hurtigt kan komme sig, og han kan komme tilbage på banen.

Oda Lundgaard nikker indforstået. Hun ved, at fodbold er alt for Moses. Og hun forstår hans passion. Dog er hun inkarneret Real Madrid-fan, mens Moses holder med FC Barcelona.

Men lige nu skal det handle om noget helt andet. Nemlig om at læse.

På bordet i lokalet på Tagensbo Skole i Københavns Nordvestkvarter ligger en lille æske med kort. Og på hvert kort står en sætning. Mo -

ses læser sætningerne højt. Og Oda opmuntrer, nikker og hjælper ham igennem de svære ord ved at huske ham på at tælle stavelserne og læse hele sætningen, så de ord, der driller, bliver lettere at afkode.

De to har læst sammen siden marts 2023. For Moses er et af de børn på skolens 3. årgang, som har haft svært ved at komme i gang med læsningen og derfor er blevet tilbudt en såkaldt læseven – en frivillig tutor, der en gang om ugen læser sammen med ham i en lille time ad gangen, så han kan få hjælp til at indhente sine jævnaldrende.

Projektet, der er et samarbejde mellem skolen, den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Norvest og

Ældre Sagen, kører nu på andet år. Og det er en stor succes, lyder det fra alle parter.

Ikke meget dansk derhjemme ”Ligesom mange andre børn her på skolen er Moses udfordret af, at hans mor ikke taler og læser så meget dansk,” siger Oda.

”Selvom vi som frivillige hverken kan eller skal erstatte lærernes undervisning, så kan vi støtte op om lærernes arbejde og samtidig give eleverne vores fulde og udelte opmærksomhed ved at læse én til én med dem. Det er jo ellers stort set umuligt i en klasse med langt over 20 elever,” fortæller hun.

Og Oda har konstateret, at projektet virker. Sidste år læste hun sammen med Mina. En 9-årig pige, der ligesom Moses vokser op i et hjem, hvor man ikke taler dansk.

”Selvom Minas forældre ikke selv taler eller læser dansk, bakkede de op om hendes læsning og hjalp hende til at huske også at få læst derhjemme. Og hun kom meget hurtigt efter det. Hun læser stort set som sine jævnaldrende i dag.” siger Oda og fortsætter:

”Det er en ren solstrålehistorie, og det er selvfølgelig en stor glæde at være med til at kunne gøre en forskel for et barn og en familie, som bare har brug for den lille ekstra håndsrækning for at komme godt i gang med læsningen.”

Halvanden time er lang tid

Det er ikke alle, der har helt så stejl en læringskurve som Mina. For det med at lære at læse kræver koncentration. Uanset om der bliver talt dansk derhjemme eller ej. Og det er ikke alle, det falder lige let –det med at koncentrere sig.

Moses er begyndt at sidde lidt uroligt på stolen. Men han klør stadig på med sætningerne på kortene.

”Halvanden time er lang tid,” fortæller Oda.

”Derfor bruger vi den ikke kun på at læse. Vi spiller også spil. Og taler om, hvad vi har oplevet. En del om fodbold, selvfølgelig. Men også om, hvad vi kan lide at lave i vores ferier, og når vi har fri. Og det med at tale sammen har også stor betydning, det er også med til at opbygge en bedre forståelse af det danske sprog. Og det vigtige er ikke, hvor hurtigt man lærer noget, men at man lærer noget.”

Efter et spil er det da også for alvor blevet svært at sidde stille for Moses. Under bordet svinger de bare fødder. Og den ømme fod gør heldigvis ikke længere helt så ondt.

Moses er klar til fodboldbanen igen.

Det siger parterne om projektet

Kenneth Brøndum, souschef Tagensbo Skole:

”Læsning er den helt store udfordring for en udsat skole som vores, hvor mange elever kommer fra hjem med én forsørger, få ressourcer og lidt eller slet intet dansk. De frivillige er mødt op med et stort engagement, og deres indsats støtter godt op om lærernes arbejde. Der er samtidig et vigtigt generationsmøde, som mange af vores elever ikke oplever mange af. De mødes med nærvær, ro og erfaring. Det er en gave for de her børn.”

Lene Granly-Jensen, læsevenskoordinator, Ældre Sagen Østerbro:

”De frivillige oplever, at de kan gøre en stor forskel for børnene, også selvom de er helt klar over, at de ikke skal erstatte lærernes arbejde. Og uanset om et barn lærer meget eller lidt, er hurtigere eller lidt langsommere, så er det en stor tilfredsstillelse at hjælpe et barn med noget, som vil have betydning for resten af det barns liv.”

Marlene Cunliffe, familie- og skolevejleder, Beboerprojekt Nordvest, FSB: ”Jeg ikke i tvivl om, at det gør en stor forskel for børnene at læse sammen med voksne, der gør det, fordi de har lyst, tid og overskud – ikke fordi det er deres job. Dét at have uforstyrret en til en-tid har stor betydning, men kan være svært i en travl hverdag i familierne. Læsevenner er et godt eksempel på, hvordan frivillige kan bidrage til skolen på en måde, hvor der er respekt for hinandens roller, og hvor det gør en stor forskel for børnene. ”

3 tips til at skabe gode læsevenner

1. Hav klare forventninger til rollefordelingen. Lærerne er ansvarlige for undervisning og læring, mens læsevennerne støtter op om lærernes arbejde og anvisninger.

2. Sørg for at have en aflysningspolitik på plads i tilfælde af sydom eller andet fravær, så hverken elever eller frivillige går forgæves.

3. Udvælg børn, som har brug for hjælp til læsning, men som ikke har behov for specialpædagogiske ressourcer for at modtage læring.

Kunne I også tænke jer at starte en generationsmødeaktivitet, så kontakt konsulent Katrine Sølyst Heinild fra Frivilligafdelingenpå tlf. 51 33 56 47, ksh@aeldresagen.dk

Bordplan og varm velkomst

- I Fredensborg har de fat i den lange ende med inkluderende herreværelser

Der er altid venteliste på herreværelset i Fredensborg. Lars Berg Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber i Ældre Sagen, har derfor sammen med Aktiv inviteret sig selv på besøg for at se, hvad de gør, som åbenbart virker så godt. Det viser sig allerede ved den varme velkomst fra opmærksomme værter, påpeger Lars. De henviser nemlig alle til faste pladser i bordplanen, så ingen behøver at tænke over, hvor de havner og med hvem. Arrangørerne har også sørget for et spændende egnshistorisk oplæg, som snakken går lystigt om hen over smørrebrødet bagefter. Se med, og få et indblik i herreværelset med den lange venteliste

Vil I også skabe fællesskaber for mænd?

Kunne du også godt tænke dig at starte et mandefællesskab?

Lars Berg

Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber

Lær, hvordan du gør på kursus i mandefællesskaber, der afholdes i efteråret. Læs mere på aeldresagen.dk/kurser, hvor du også kan tilmelde dig. Både mænd og kvinder er velkomne. Se mere her: www.aeldresagen.dk/kurser-i-faellesskaberfor-maend

indsatser,der gjorde Danmark mere demensvenligt

Det kan se meget forskelligt ud, når man som frivillig går på gaden og som en del af den nationale demensuge kaster sig ind i arbejdet for at gøre Danmark mere demensvenligt. Sidste år deltog frivillige fra hele 50 lokalforeninger, og her kan du møde fire afdem,dergjordeenforskel for mennesker,somlevermeddemens

Graffiti på gaderne

”Jeg vil bare sige til dem, der er forargede, at vi havde fået lov,” siger Bente Vesløv og slår en latter op. Under sidste års demensuge var hun med til at spraymale flerehundrede eksemplarer af demenssymbolet på gader og stræder i både Rønne og Nexø på Bornholm. Sættet med kalkmaling og skabeloner af demenssymbolet var en del af årets kampagnemateriale og en gimmick, der skulle øge kendskabet til symbolet og gøre forbipasserende nysgerrige.

”Og det virkede. Det er jo ikke typisk, at det er folk som os i bedsteforældrealderen, der render rundt og laver graffit, så det var ret sjovt og anderledes og gav god anledning til at falde i snak. Vi talte med mange mennesker de dage, om symbolet og om, hvad man kan gøre, hvis man møder en person med demens, der ser ud til at kunne bruge en hånd,” siger Bente Vesløv.

Sammen med sine medfrivillige Steen Sejfert Larsen og Dorthe Lillemor Andreasson havde hun bl.a. held til at få den lokale udvalgsformand og flereaf øens medier til at kigge forbi og endda være med til at male nogle eksemplarer af demenssymbolet på det lokale fortov.

”Det var hyggeligt og sjovt, og jeg synes virkelig, vi fi skabt lidt åbenhed og måske bidraget til, at mennesker med demens ikke i samme grad som før isolerer sig og bliver ensomme. Det håber jeg i hvert tilfælde,” siger Bente Vesløv.

Bente Vesløv, demensansvarlig i Ældre Sagen Bornholm. Vil du vide mere, så skriv til bentevesloev@gmail.com

Gratis koncert med Lasse og Mathilde

”Vi ville lave en flot fslutning på demensugen,” siger Louise Qaavigaq. ”Så sammen med Stevns Kommune fandt vi på at lave en koncert, hvor vi kunne invitere mennesker med demens og deres pårørende – og alle mulige andre – og være fælles om en god oplevelse. Og det lykkedes virkelig godt.”

Louise Qaavigaq er formand for Ældre Sagen i LangskovMunkebo, som er én af to lokalafdelinger i Kerteminde. Hun var en af de drivende kræfter i at planlægge og koordinere de mange initiativer i demensugen – herunder en gratis koncert med Lasse og Mathilde, hvor musikken blev krydret med faglige oplæg om demens og tilbud om snak og information fra bl.a. Ældre Sagen.

”Koncerten tiltrak mange, som ikke nødvendigvis kom for at høre om demens, men som lyttede og bagefter besøgte de stande, vi havde stillet op i salen. Ugen igennem havde vi desuden en masse frivillige på gaden, som uddelte materiale og talte med folk, og jeg tror og håber, at det tilsammen var med til at skabe mere åbenhed og forståelse, så det ikke behøver være forbundet med ensomhed og tabu at leve med demens,” siger Louise Qaavigaq.

Louise Qaavigaq, demensansvarlig i LangeskovMunkebo og Kerteminde. Vil du vide mere, så skriv til dlqaavigag@gmail.com

Siden 2018 har Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark hvert år samlet fagpersoner, kommuner, organisationer, virksomhedspartnere og ikke mindst frivillige i en fælles indsats for at gøre Danmark mere demensvenligt. Højdepunktet for indsatsen er Demensugen i maj måned (uge 19), hvor hundredvis af oplysningsaktiviteter og events løber af stablen over hele landet. En del af dem står Ældre Sagens frivillige bag, og Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark håber, at mange af jer har tid og lyst til at være med i år – igen eller for første gang.

Sæt allerede nu kryds i uge 19, og læs meget mere om, hvordan I kan være med på hjemmesiden www.demensvenligt.dk

Balloner i busserne

På én enkelt uge nåede Jutta Andersen at køre med næsten alle de buslinjer, der betjener borgerne i og omkring Ikast. Bevæbnet med bolsjer og balloner steg hun ombord på bus efter bus for at tale med chauffører og passagerer om demenssymbolet og give gode råd til, hvordan man kan hjælpe en person med demens ved at tage kontakt, tale tydeligt og være tålmodig.

”Det handlede om at udbrede kendskabet og nedbryde det tabu, som desværre fortsat er forbundet med demens. Vi havde nogle rigtig gode snakke undervejs, og så mødte vi faktisk også nogle mennesker med demens og fiklov at give en hjælpende hånd. Det var dejligt også at opleve, hvordan det gjorde busrejsen mere tryg og overskuelig for dem,” siger Jutta Andersen, som også var en tur forbi stationen i Ikast, hvor hun talte med både togførere og de ventende passagerer.

Jutta Andersen, demensansvarlig i Ældre Sagen Ikast. Vil du vide mere, så skriv til juttaogknud@gmail.com

Inspirationsaften om sundhed og demens

Der var propfyldt i Stevnshallen, da TV-lægen Peter Qvortrup Geisler torsdag aften i demensugen bød velkommen til ”Inspirationsaften om sundhed og demens”. Midt i salen havde frivillige fra Ældre Sagen i Store Heddinge opstillet en stand, og her stod bl.a. Karsten Smith klar med gode råd og forskelligt materiale, som Ældre Sagen og Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udgivet om demens.

”Som demensansvarlig i vores lokalafdeling ved jeg lidt om sygdommen og dens symptomer og kunne for eksempel fortælle folk om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp. Andre ville bare gerne dele deres egne historier og satte pris på, at jeg stod der og havde tid,” siger Karsten, som også resten af året er aktiv på demensområdet – bl.a. som stolemotionsinstruktør, hvor mennesker med demens er mere end velkomne, og som træner af et særligt motionshold for mennesker med tidlig demens, som han driver i samarbejde med Stevns Kommune.

”Jeg stiller altid meget gerne op. Det giver mig en god anledning til at komme op af sofaen, og så får jeg virkelig meget positiv feedback og mange gode oplevelser ud af det,” siger Karsten Smith.

Karsten Smith, demensansvarlig i Ældre Sagen Stevns. Vil du vide mere, så skriv til skipper.smith@gmail.com

Alle kan få brug for en at tale med

Vil du være med til at tage telefonen?

Frivillige over hele landet sidder fra juni klar til at tage telefoner på den nye samtaleversion af Ældretelefonen. Her kan ældre ringe ind og tale om det, der er svært, og som kan være vanskeligt at tale med andre om

Ældre som føler sig ensomme. Ældre som står med noget, der bøvler i deres hverdag, og som de har brug for at fortælle om og få vendt. Der kan være mange grunde til, at man kan have brug for at tale med et andet menneske, og alle bør have mulighed for, at nogen lægger øre til. Derfor åbner Ældre Sagen fra juni en landsdækkende samtalelinje, hvor ældre kan ringe ind og møde en frivillig i den anden ende.

Henvendelserne kan som sagt være om alt mellem himmel og jord, og

forhåbentlig vil mange opleve at blive hjulpet, ved at et menneske lytter, er nærværende og spørger nysgerrigt ind i den anden ende. Eller hjælper dem videre til for eksempel lokale tilbud i Ældre Sagen.

Mange har bare brug for en at tale med Ældretelefonens samtalelinje er en videreførelse af Ældretelefonen, der blev oprettet som en landsdækkende telefonvenstjeneste under corona i 2020, hvor mange ældre var isoleret i egne hjem og manglede nogen at tale med. I den nye udgave af

Der er brug for dig på Ældretelefonen!

For at drive det nye tilbud, skal vi bruge op til 150 frivillige fra hele landet. Kunne du tænke dig at være frivillig på den nye ældretelefon, eller vil du bare gerne høre mere, så skriv til aeldretelefonen@aeldresagen.dk. Herefter vil du blive kontaktet af Vibeke Bruun-Toft fra Frivilligafdelingen, som er projektleder på projektet.

”Goddag det er Ældretelefonen, hvordan kan jeg hjælpe dig?”

”Hej, jeg hedder Eva”

”Hej Eva – tak, fordi du ringer, hvad kan jeg hjælpe dig med?”

”Ja, jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan ringe om sådan noget, men jeg føler mig altså lidt alene”

”Du har ringet til det helt rigtige sted. Og du skal vide, at der er mange i samme situation som dig, der også savner et fællesskab. Vil du ikke fortælle mig lidt mere?”

Vi oplever, at ældre mennesker ringer til os i Ældre Sagen, fordi de har brug for nogen at tale med. Og vi ved, at det også er oplevelsen fra andre instanser som læger, banker mv.

telefontjenesten kan ældre, eller faktisk alle over 18 år, ringe anonymt med alt, hvad de har på hjerte, og i den anden ende møde en frivillig, der står klar til at tale om emner som helbred, ægteskab, ensomhed, døden, børnebørn, motion og meget, meget mere. Men man kan også få en telefonven eller blive henvist til andre af Ældre Sagens mange lokale tilbud.

”Vi oplever, at ældre mennesker ringer til os i Ældre Sagen, fordi de har brug for nogen at tale med. Og vi ved, at det også er oplevelsen fra andre instanser som læger, banker mv. I forbindelse med vores egne undersøgelser kan vi også se, at der er stor interesse for en samtalelinje. Derfor opretter vi nu en samtalelinje på Ældretelefonen i en forsøgsperiode på tre år,” fortæller Lars Linderholm, underdirektør i Frivilligafdelingen.

Du kan gøre en stor forskel Ambitionen med Ældretelefonens samtalelinje er at få 7.000 opkald om året, og til at tage de opkald er må-

let 100-150 frivillige. Inspirationen kommer fra BørneTelefonen, hvor børn kan få rådgivning, trøst eller bare tale med en voksen, som har tid til at lytte. Lars fortæller:

”Opgaven nu er at findefrivillige, der har tid og lyst til at gøre en stor forskel. Hvis man allerede er frivillig eller ønsker at blive det, så kan Ældretelefonen være en spændende faglig mulighed. Vores mål er frivillige, der har en relevant baggrund og fx har erfaring med at tale med mennesker, som har det svært. Man skal også kunne se sig selv i rollen som en, der hjælper personer, der ringer ind, så de føler sig godt hjulpet videre.”

Støtte og netværk til frivillige Som frivillig på Ældretelefonen skal du kunne tage to eller tre vagter og arbejde minimum syv timer om måneden. Du er aldrig alene på vagt, selvom konceptet er at arbejde hjemmefra. Du vil nemlig blive en del af et fællesskab via Teams, hvor du blandt andet efter en svær samtale kan vende samtalen med en erfaren frivillig. Som støtte i forbindelse med samtalerne vil der også blive oprettet en emnebank. Her vil der ligge relevant materiale, der kan støtte dig som frivillig i samtalerne.

Det er vigtigt, at du bliver klædt ordentligt på til opgaven. Derfor skal du deltage i et weekendkursus på to dage, hvor emner som formål med Ældretelefonen, ældres typiske udfordringer og samtalemodeller vil

være på programmet. Her vil du også komme til at møde dine kolleger på Ældretelefonen.

Fællesskab og samarbejde

Der er tænkt meget på trivsel og fællesskab for dem, der er frivillige på Ældretelefonen.

”For frivillige, der sidder derhjemme og arbejder, er det vigtigt, at der skabes et fællesskab. Vi vil derfor samle de frivillige til regionale temadage, til onlineforedrag, debat og hygge, og til årlige sommerfester og julefrokoster”, siger Lars og kommer samtidig med en opfordring:

”Vi håber, at jer, der allerede er frivillige, vil hjælpe os med at udbrede det gode budskab om, at nu er der kommet en Ældretelefon, hvor alle, både medlemmer og ikkemedlemmer, kan ringe ind, hvis de har behov for en at tale med. Vi håber også, at flereaf jer kunne tænke jer at blive frivillige på Ældretelefonen. Hvis I har tid og lyst til at engagere jer i Ældretelefonen, så hører vi meget gerne fra jer. Hvis I har eller får kontakt til frivillige, som I tænker kunne være gode til at tage Ældretelefonen, så håber vi, at I vil fortælle om samtalelinjen og opfordre dem til at kontakte os.”

Ældretelefonen går i luften start juni 2024.

Åbningstiden er mandagfredag kl. 9-15.

Telefonnummeret kommer til at stå på hjemmesiden: www.aeldresagen.dk/ aeldretelefonen.

gode grunde til at blive telefonfrivillig

Du kommer til at kunne hjælpe rigtig mange mennesker, som har brug for en at tale med, eller som står i en vanskelig situation.

Du arbejder hjemmefra, så det er nemmere at passe ind i alt det andet, du skal. Det passer også til dig, som måske har svært ved at komme ud.

Du får kurser og oplæring i at betjene Ældretelefonen.

Du bliver en del af et stort landsdækkende netværk.

Dine primære opgaver være:

• At være samtalepartner for ældre, som ringer til Ældretelefonen

• At lytte, være nysgerrig, empatisk og nærværende og kunne spørge nysgerrigt ind

• At guide og lede samtalen, så samtalen kommer den ældre bedst muligt til hjælp

• At bygge videre på de færdigheder og ressourcer, som den ældre viser i samtalen, og derved styrke den ældres handlemuligheder og livsmod. Derudover får vi brug for aktivitetsledere, som kan tilbyde sparring og supervision.

Det skal du kunne

• Være lyttende, empatisk og nærværende

• Have en relevant faglig baggrund, fx social- eller sundhedsfaglig, præst eller lignende

• Have mod på og lyst til at arbejde ud fra Ældre Sagens værdisæt og Ældretelefonens samtaleprincipper og metoder

• Være med til at skabe trygge rum, sparring, læring og udvikling med andre frivillige og aktivitetsledere

• Deltage i et todages introkursus

• Kunne tage minimum to vagter om måneden (i alt 7 timer)

• Have egen computer, stabil internetforbindelse og være tryg og sikker ved at arbejde på computer.

Hjemmelavet aftensmad

på en bund af råhygge og fællesskab

I Vejle savnede tilflytterne Rita og Thonny fornøjelsen ved at lave og spise mad i fællesskab. I dag sørger de for, at 25 vejlensere mødes til madlavning i røg og damp hver anden mandag

Iet sterilt skolekøkken, hvor smagsløgene synes at gemme sig for det gule neonlys i loftet, har to værter gjort klar til deres mandagsgæster.

Præcise som et skoleur dukker gæsterne op kl. 16.30 dut og finderen ledig taburet ved langbordet, hvor snak og grin hæver konceptet samtalekøkken.

Vi er på Vinding Skole ved Vejle. Her har ægteparret Rita og Thonny Agerholm siden 2020 været frivillige tovholdere på en aktivitet efter egen opskrift – i denne sæson med 25 deltagere fordelt på to hold, som mødes på skift hver mandag for at lave aftensmad og spise sammen. Med fællesskab og hygge som de vigtigste ingredienser.

”Det er ikke et madkursus, men en social aktivitet. Der er ingen undervisning i teknikker, og vi forventer, at deltagerne ved, hvordan man skræller en kartoffel, og lader kræsenheden blive hjemme. Det handler udelukkende om samværet ved at lave mad og spise sammen,” siger Rita.

Passion for mad

Som Thonny har hun en stor del af sit arbejdsliv haft arbejde, som har drejet sig om mad og køkkener. Ingen af dem er uddannede kokke. De er drevet af en stor personlig passion for at lave mad.

Rita og Thonny boede i mange år i Randers og deltog i fritiden ofte i historiske madlavningsaktiviteter på herregården Gl. Estrup. I 2016 flytede pensionistparret til Vejle.

”Vi er stadig en del af en gammel privat madklub, men som tilflytere savnede vi hurtigt fællesskabet om mad,” siger Rita.

Derfor henvendte de sig til Ældre Sagens lokalafdeling i Vejle og fikja til et nyt frivilligt initiativ; ægteparret Agerholm tilrettelægger menuerne, køber ind, sætter i gang og vejleder undervejs inden kulminationen, som er fællesspisningen. Mens lokalafdelingen har bidraget administrativt, bl.a. med at finde lokale.

”Den lokale presse skrev om det nye initiativ, og samme dag modtog vi 30 tilmeldinger,” siger Thonny tilsat et gran stolthed.

Madlavningsfællesskabet begyndte i 2020, blev sat på lavt blus under corona og bobler i dag videre.

”Først fikvi et køkkenlokale på 3. sal. Det duede ikke. Skolekøkkenet her, tre trin ned fra gadeplan, er tilgængeligt for alle,” siger Thonny.

Smagsløgene vender tilbage

Denne mandag står menuen på salte æbleskiver med fyld af røget laks, feta og ristede svampe efterfulgt af kartoffel-porre-suppe. Ved langbordet fordeler deltagerne selv opgaverne mellem sig i to grupper med ansvar for hver sin ret.

”Vi har fået et par afbud i dag. Derfor har vi snydt lidt hjemmefra, og Thonny har skrællet kartofler, gulerødder og selleri til suppen, så det ikke ender med at

Det er ikke et madkursus, men en social aktivitet. Der er ingen undervisning i teknikker, og vi forventer, at deltagerne ved, hvordan man skræller en kartoffel

Og aldrig – som i nogensinde – gryder på bordet. En del af hyggen er, at vi også gør noget ud af serveringen

blive natmad,” forklarer Rita suppeholdet.

Og så går de hjemmevant i gang ved forskellige køkkenborde. Råvarerne køber Rita og Thonny ind mandag formiddag med tilbudsaviser som navigator.

”Det hygger vi os med sammen. Det handler om at holde udgifterne per deltager så lave som muligt. Vi betaler alle 75 kr. pr. person pr. gang. Det har akkumuleret ekstra penge i kassen, så fx i aften spiser alle gratis,” siger Thonny.

Mens det ryger en anelse fra brandvarmt fedtstof i æbleskivepander og damper fra gryder, som lokker smagsløgene frit frem igen, summer skolekøkkenet af snak.

”Da jeg flytede tilbage til Vejle, synes jeg, det lød som en hyggelig måde at møde andre mennesker på,” siger Aase Mikkelsen, der bor alene og har deltaget på madlavningsholdet siden første sæson.

”Jeg laver selv mad til daglig, men det er hyggeligt at være med her og spise sammen med andre,” siger

Aase, inden hun prøvesmager den blendede suppe og konstaterer, at den mangler peber.

Hun er på hold med Poul Erik Jensen, der har ansvaret for at varme pølser til sidetallerkenen til suppen. I mange år har han lavet mad til familien og vil nu gerne hygge sig i fællesskabet med den proces, mens hans hustru hellere bruger tid på kunst og kulturelle oplevelser.

Perfekte pølser

På trods af deltagerafbud og porrer, som ved en forglemmelse ikke blev svitset i gryden, før de kom i kog sammen med kartoflern, får mandagsholdet fremstillet to særdeles velsmagende retter. Pølserne er varmet til perfektion i bouillon – helt uden at sprække. De runde æbleski-

Opskriften på det gode madfællesskab

Rita og Thonny har flere gode råd til ingredienser til et vellykket frivilligt fællesskab om madlavning og spisning:

• En eller flere tovholdere med passion for madlavning og menuer og med tid, lyst og indsigt i bl.a. at købe ind – billigt og i de rigtige mængder

• Et køkkenlokale med god tilgængelighed med tanke på fx gangbesværede

• Deltagere, der har lyst til at bidrage til fællesskabet – hele fællesskabet – lave maden, dække bord, vaske op …

ver bliver serveret portionsanrettet, og hovedretten serveres fra en rustik forvarmet fransk terrin – i forvarmede dybe tallerkner, forstås.

”Og aldrig – som i nogensinde –gryder på bordet. En del af hyggen er, at vi også gør noget ud af serveringen”, slår Rita fast.

Efter maden er der kaffe og småkager krydret med mere snak – bl.a. om menuen til næste gang.

”Vi har temaer som f.eks. oktoberfest, julefrokoster og lam til påske. Vi forsøger at udfordre ved at give klassiske retter et twist eller med retter fra andre dele af verden,” siger Thonny.

I skolekøkkenet i Vejle falder valget på ossobuco med kartoflerog surdejslandbrød. Velbekomme.

• Undgå madspild. Der er ofte mad i overskud. Saml madbeholdere derhjemme, så de, der har lyst, kan få rester med hjem.

Kender du ’Det gode værtskab’?

Ved arrangementer er det en god idé at være opmærksom på de forskellige dele af værtskab i konceptet ’Det gode værtskab’. Det handler bl.a. om at invitere personligt, gøre det enkelt at komme til og fra og/eller arrangere ’gå med’-venner.

Som vært er man kulturbærer, og derfor er det vigtig at skabe den rette kultur i rummet. Byd velkommen, når deltagerne kommer, og gør det tydeligt, hvem der er frivillige værter, fx med et navneskilt. Slut af med et positivt og oprigtigt ’farvel og på gensyn’.

Du kan læse mere om 'Det gode værtskab' på Ældre Sagens frivilligportal. Her kan du også downloade eller bestille guiden ’Det gode værtskab’.

Find flere frivillige på Facebook

ldre Sagen har med 20.000 aktive frivillige et af de stærkeste frivilligkorps i landet. Alligevel er organisationen – ligesom alle andre frivillige organisationer – udfordret på netop det område, da der ganske enkelt er færre, der melder sig under de frivillige faner i dag end tidligere.

Derfor skal der tænkes i nye veje. Og en af de veje går gennem Facebook, fortæller Silas Blomquist, akademisk medarbejder i Frivilligafdelingen.

”Vi ved fra de store frivillighedsundersøgelser, at det, der virker bedst, er, når aktive frivillige fortæller om deres eget engagement og på den måde inspirerer andre til at melde sig. Altså rekruttering gennem helt klassisk mund til mund-kommunikation – eller det, man kan kalde et personligt prik på skulderen,” siger han.

”Med Facebook kan man faktisk gøre stort set det samme. Et personligt opslag med en fortælling om en vigtig og værdifuld frivilligindsats Ældre Sagen mangler frivillige. Derfor skal vi gå nye veje for at findedem – bl.a.gennemopslagpåFacebook.Etopslag kan nemlig virke som et elektronisk prik på skulderen

kan nemlig have samme effekt som et prik på skulderen. Og fordi det netop er et elektronisk prik, kan det komme langt bredere ud og nå langt flere menneser.”

Sidste år søsætte Ældre Sagen derfor en rekrutteringsuge, hvor de frivillige blev opfordret til at bruge Facebook til at synliggøre lokalafdelingernes behov for flerefrivillige. Den kører til oktober igen.

Lokalafdelinger, formænd og frivillige vil derfor kunne findeny information og inspiration til at sætte en stærk Facebook-profili søen – eller skabe mere synlighed og aktivitet omkring den, de allerede har. Og hjælp til at skrive et godt rekrutteringsopslag.

”Vi er i gang med på udvalgte fagområder at udarbejde færdige opslag – altså skabeloner – hvor man helt enkelt skal udfylde med den nødvendige information om den frivillige opgave. Men vores erfaring er, at de opslag, man selv skriver som frivillig, også er dem, som virker bedst,” fortæller Silas Blomquist.

Det personlige – eller autentiske – har nemlig stor værdi, lyder det fra Silas Blomquist, der peger på i alt tre overordnede kriterier for et godt rekrutteringsopslag på Facebook:

Autentisk Et godt opslag skal formidles med autenticitet og personlighed. Det må gerne være tydeligt, at det er rigtige mennesker, der har brug for den frivillige indsats. Og du må gerne dele ud af egne oplevelser, erfaringer og følelser omkring arbejdet som frivillig.

Konkret Et godt opslag skal give præcis information om, hvad opgaven går ud på, hvilke forudsætninger den kræver, og hvad der forventes af den frivillige i forhold til tid og engagement.

Seriøst Et godt opslag skal være klappet af med den ansvarlige i lokalafdelingen. Så der er overensstemmelse mellem det, opslaget efterlyser, og det, der er behov for i afdelingen. Kontaktoplysninger skal fremstå tydeligt. Og så skal indholdet selvfølgelig respektere tavshedspligt over for borgere og de gældende ophavsretsregler ved brug af eventuelle billeder.

Ulla Wyrzykowski, aktivitetsleder i

Jeg skrev opslaget en nat, jeg selv sad og vågede, fordi jeg ikke kunne affinde mig med, at vi ikke havde vågere nok til så vigtig og meningsfuld en opgave. Jeg skrev, at jeg sad der i natten med et menneske, der var ved at tage afsted. Og at det var en smuk og meningsfuld stund, som også skabte stor værdi i mit eget liv. Men at vi manglede mennesker, der kunne hjælpe os med den vigtige opgave.

Hvad kom der ud af det?

Jeg slog opslaget op på vores egen Facebook-side, men også på lokale Facebooksider. Det sker-sider og køb og salg-sider. Og det var der, folk læste det næste morgen. Over rundstykker og morgenkaffe. Og jeg tror, det ramte dem lige i hjertekulen, for inden dagen var omme, havde jeg fået 10 henvendelser.

Hvilket tip vil du give videre?

Man må godt bruge sig selv og fortælle om egne følelser og erfaringer. At det selvfølgelig kan være overvældende, men at døden i 80-90 procent af alle tilfælde er rolig og smuk. Og at det derfor først og fremmest er meningsfuldt.

Else Iversen

Da vi overtog vågetjenesten efter Røde Kors, var vi kun tre vågere. Vi hængte plakater op, satte annoncer i lokalavisen og efterlyste frivillige på vores egne infotavler. Men det var et opslag på Facebook, der gav størst gevinst. Jeg skrev opslaget på vores lokalafdelings egen Facebookside, og det blev hurtigt delt og spredte sig som ringe i vandet.

Jane Hermansen, besøgsvenskoordinator, Nykøbing Falster

Jeg manglede to besøgsvenner i Gedser til to søde damer, som virkelig savnede selskab. Men jeg kunne bare ikke finde nogen på de kanter. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget nyt. På Facebook fandt jeg en lokal Gedser-gruppe, og her skrev jeg, at der i netop deres lokalområde var borgere, som følte sig ensomme og savnede besøg.

Hvad kom der ud af det?

Efter at have efterlyst besøgsvenner i fleremåneder uden held stod jeg pludselig med tre henvendelser dagen efter. Det var meget forbavsende. Ingen af dem havde nogensinde overvejet Ældre Sagen eller frivilligt arbejde før, men det gjorde indtryk, at der var ensomme mennesker i deres lokalområde – og så sprang de til.

Hvilket tip vil du give videre?

Sørg for at understrege, at det er de frivillige selv og deres værter, der aftaler, hvornår og hvor ofte de mødes. Folk har travle liv, men de vil gerne hjælpe i det omfang, de kan.

Hvad kom der ud af det?

17 mennesker meldte sig. Langt de flete, fordi de havde set efterlysningen på Facebook. Jeg har været politisk aktiv og hjemmesygeplejerske, så mange af de lokale kender mig, så jeg tror det havde betydning, at det var mig, der stod på som kontaktperson, og at der derfor var en personlig indgang til opgaven. De er alle 17 vågere i dag.

Hvilket tip vil du give videre?

Jeg allierede mig med et medlem af vores lokalafdeling, der er tidligere grafiskdesigner. Hun lavede et smukt opslag med et par hænder, der holder hinanden i hånden. Det var et stærkt visuelt signal. Og jeg tror, det gør en forskel.

vågetjenesten, Gram.

, leder af vågetjenesten, Egtved

Ekspertens bedste råd: Tryk ikke på linket!

– Om spam, phishing og falske mails på Facebook

Spam, phishing, falske mails og notifiktioner. Det vrimler med det, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk, når man pludselig sidder med en mail om, at Facebook vil lukke lokalafdelingens Facebook-side permanent.

Det bedste råd er: Tryk ikke på linket!

Beskeden eller mailen, du modtager, rummer typisk en påstand om, at en Facebook-side har brudt ophavsretten eller Metas (Facebooks) retningslinjer, og at du skal trykke på et link, hvis du vil undgå, at lokalafdelingens Facebook-side bliver lukket.

Det kan godt virke ret overbevisende og være både med logo, navn og url, der til forveksling ligner en officiel esked fra Meta.

Meta (Facebook) spørger ikke, før de sletter eller fjerner noget. De gør det bare. Der er i dag over 2 milliarder aktive brugere på platformen på verdens plan, så Facebook har ikke tid til at tjekke ret meget manuelt.

Så pas godt på. Og får du en advarende mail, så læs den grundigt, gerne flere ange, og læs den også gerne sammen med en anden. Tryk ikke på linket! Slet den bare. Hvis du har mulighed for at anmelde det som spam til Facebook eller blokere brugeren, så gør det gerne.

Ny Facebook-support for lokalafdelinger

I starten af januar åbnede Ældre Sagens nye support for frivillige, der har brug for hjælp til arbejdet med lokalafdelingens Facebook-side eller Facebook-gruppe.

To gange om ugen kan man få hjælp til sine spørgsmål. Man kan booke tid, eller man kan ringe i supportens åbningstid.

Nogle spørgsmål kan løses på telefonen, men ellers foregår supporten over Teams, hvor man via et link kan dele sin skærm med supporteren. Det gør det lettere at vise, hvilken udfordring man sidder med, og samtidig bliver man guidet til, hvordan det kan løses.

Supporten er for frivillige i Ældre Sagen, der arbejder med Facebook-sider og Facebook-grupper i relation til deres frivillige indsats i lokalafdelingen.

Du kan læse alt om hvor, hvordan og hvornår samt kontaktoplysninger og åbningstider her: www.aeldresagen.dk/facebooksupport

Facebook-redaktører kan også stadig bruge gruppen på Facebook til at hjælpe hinanden: www.facebook. com/groups/redaktoer – det er også her, man får besked om eventuelle ændringer i supportens åbningstid.

AF JEANETTE HEDEGAARD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT MED SPECIALE I SOCIALE MEDIER I ÆLDRE SAGEN.

Sang- og dansebog til sangarrangementer

Ældre Sagens sang og dansebog ’Åh disse minder’ kan bruges til aktiviteter, hvor der er særligt behov for at vække dejlige minder.

Sangbogen er udviklet med fokus på mennesker med demens, Parkinson eller senhjerneskader og har derfor et overskueligt udtryk. Fx én sang på hver side, stor tekst og simpel nummerering.

’Åh disse minder’ er oplagt at bruge til aktiviteter på plejehjem, mødesteder og i demenscaféer. I kan begynde og slutte aktiviteten med en sang, da sang skaber kontakt mellem mennesker og skaber minder.

Bogen kan købes på Frivilligshoppen under ’Demensaktiviteter’. www.frivilligshoppen.dk/ varekategori/demensaktiviteter/

Konge-kig på første parket

IKalundborg har de bevist, at det godt kan betale sig at rykke hurtigt, når nogen får en god idé. Således fik formand Ole Lauritzen hevet cirka 30 medlemmer fra Ældre Sagen Kalundborg med på de busser, som kørte 120 ældre fra Kalundborg til ventende turbåde i Københavns havn. Og så lå de ellers for anker med champagne og kransekage på første parket. Lidt kongelige har man vel lov at være.

Kurser i fællesskaber for mænd

Mænd deltager i ringere grad end kvinder i aktiviteter – også i Ældre Sagen. Til gengæld er mænd mere syge, lever usundere og dør tidligere.

Erfaring viser dog, at mænds deltagelse i aktiviteter fører til en sundere livsstil og et bedre og længere liv. Du kan lære mere om fællesskaber for mænd og få inspiration til at starte et mandefællesskab i din lokalafdeling på kurserne i fællesskaber for mænd.

Kurserne løber af stablen i efteråret, og du kan læse mere her: www.aeldresagen.dk/kurser-i-faellesskaber-for-maend

Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læt? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

Ministerbesøg i lokalafdelinger

Iugerne op til Regeringens ældreudspil fik Ældre Sgens frivillige at mærke, at vi er en organisation, som der bliver lyttet til. Hele fem lokalforeninger fik nemlig besøg af op til adskillige ministre.

De ville bl.a. høre, hvad Ældre Sagens frivillige havde at sige om betydningen af besøgsvenner. Og de fik meet godt med hjem om, hvad frivillighed betyder – både for frivillige og for dem, som får hjælp.

Noget, du ikke tør spørge en med demens om?

Måske kan du høre nogle af svarene her. Lyt til Ældre Sagens podcast ’Demensguiden’, hvor Lotte og Kristian fortæller om deres liv med demens, svarer på spørgsmål og fortæller om de fordomme, de møder.

Find den her: www.aeldresagen.dk/demensguiden

Grundbog i demens – har du den?

Grundbogen til frivillige om demens udkom i januar 2024, den er sendt ud til alle lokalafdelinger og kan også læses på frivilligportalen. Bogen giver et overblik over, hvordan demensindsatsen kan organiseres lokalt. Fire anbefalinger til demensvenlig lokalafdeling foldes ud, og der er konkrete idéer til, hvordan der kan arbejdes med demens lokalt.

Kontakt gerne demenskonsulenterne i Frivilligafdelingen Lotte Kofoed Hansen lkh@aeldresagen.dk og Jette Abilskov ja@aeldresagen.dk

SKRIV TIL AKTIV

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

ÆRESBEVIS

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

ANNEMIE PEDERSEN

Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabybro – en indsats helt ud over det sædvanlige, som vil blive husket. Du har været medlem af bestyrelsen og næstformand heraf og formand fra 2009. Du har haft mange poster, bl.a. som sekretær sideløbende med formandsposten, og du har været medlem af Koordinationsudvalget i Jammerbugt Kommune. Du har været primus motor i utallige arrangementer og aktivitetsleder, bl.a. for Social Café. Du har altid nye idéer til aktiviteter og ture, deltager i næsten alle arrangementer og sørger for, at hvert arrangement er godt og varmt for alle. En indsats helt ud over det sædvanlige.

BIRTHE OLESEN

Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Værløse. For din utrættelige medvirken i lokalbestyrelsen igennem mange år. Sideløbende har du fundet tid til at være aktivitetsleder og ligeledes at være formand for Koordinationsudvalget i Furesø Kommune. For at give din erfaring og viden videre til gavn for bestyrelsens vigtige arbejde med omsorg, sundhed og pleje. For altid at stille dig selv og din indsigt til rådighed. En indsats helt ud over det sædvanlige.

ANDREAS BRANDENHOFF ’DRES’

Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Tinglev. For din utrættelige medvirken i lokalbestyrelsen igennem mange år, både som hårdtarbejdende formand og som medlem. Du har en fantastisk evne til at få ting til at ske og har været en kæmpe drivkraft gennem årene. Tak for at åbne Rebbølcentret for Ældre Sagen. Du har et stort hjerte for ældrepolitikken, og har taget kampen op, hvor du kunne komme til det. En indsats helt ud over det sædvanlige.

NÅR UNGE HJÆLPER TIL.

LÆS MED HER, OG BLIV INSPIRERET AF PATRICK OG ERIK.

LÆS

Vil du møde Vibeke?

Det kommer du til, hvis du bliver frivillig på Ældre Sagens nye samtaletelefon. For her er Vibeke BruunToft projektchef og med egne ord ansat til at få det her til at blive en kæmpe succes.

”Derfor vil jeg være meget ind over at få de frivillige til at trives i projektet, for det er dem, som kommer til at være med til at gøre projektet godt. Jeg deltager i forskellige kurser for frivillige, hvor de bliver uddannet til Ældretelefonen. Som frivillig kan du altid skrive til vores mail, hvis du er interesseret. Så kan jeg vende tilbage og fortælle mere om, hvad det indebærer, og høre til, hvorfor du har lyst til at være med, og hvilke erfaringer du har som baggrund. Der er nogle faglige krav til rollen i forhold til at kunne tale med mennesker. Hvis vi herefter tænker, vi vil være et godt match, ja, så er du godt på vej til dit nye frivilligjob.

Skriv på aeldretelefonen@aeldresagen.dk