Ældre Sagen MEDLEMSBLADET juni 2020 by Ældre Sagen

MEDLEMSBL ADET | JUNI 2020

ERNST TRILLINGSGAARD:

KULTURENS KØBMAND SIDE 21

SYNNEJYSK SIDE 26

ISOLATION GØR ONDT SIDE 54

VENDEPUNKT I LIVET SIDE 93

K IS R SS SK SE LA SI EL K SE ER AS EV N ELELS KL SE L PL TE L V O N KÆLE EN LE A K R P T Æ D FO O AN RK K D FO

N VA

ANNONCE

N VA

Hotel Kryb i Ly Kro 4 Hotel 2 Hotel Kryb i Ly Kro 4 Dagmar Hotel Hotel 5 2 Vissenbjerg Dagmar Hotel Storkro 5 Vissenbjerg Nørherredhus 3 Storkro Hotel Nørherredhus 3 Hotel

Hotel Menstrup Hotel Kro Menstrup 1 6 Hotel Vinhuset Kro 1 6 Hotel Vinhuset

SOMMER I SYD

ALL-INCLUSIVE OPHOLD på Hotel Menstrup Kro i Næstved ALL-INCLUSIVE OPHOLD ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON KR. på Hotel Menstrup Kro i Næstved

795,795,-

ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON KR.

1 1

Miniferie med hel dags besøg på Egeskov Slot eller sejltur på Svendborgsund Miniferie med hel dags besøg på Egeskov PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR. Slot eller sejltur på Svendborgsund 2 2

3 dage med 2 overnatninger x lækker 32 dage medmorgenbuffet 2 overnatninger 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x lækker morgenbuffet x All Inclusive - med fri efter øl, vand og valg 2 x 2 2retters menu eller buffet kokkens vin-fra kl.fri 18-21 2 x Allhusets Inclusive med øl, vand og

995,995,-

Ophold i de smukkeste omgivelser på Nørherredshus Hotel i Nordborg Ophold i de smukkeste omgivelser 2 DØGN - PR. PERSON KR. på Nørherredshus Hotel i Nordborg

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR.

3 3

Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst

2 overnatninger med dansk morgenbuffet 2 x 2 retters aftenbuffet 2 overnatninger med dansk morgenbuffet Hel dags påaftenbuffet Egeskov Slot eller 2 x besøg 2 retters

2 x overnatning i standard dobbeltværelse Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x overnatning i standard dobbeltværelse

sejltur på på Svendborgsund Hel dags besøg Egeskov Slot eller sejltur på Svendborgsund

2 aftenmenu x morgenbuffet 2 x 3-retters eller buffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris 2 x morgenbuffet Guidet oplevelsespakke Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år pris Enkeltværelsestillæg kr.halv 300,pr. dag Børn under år gratis i forældrenes seng. Børn4under 12 år halv pris Børn under 4 år gratis i forældrenes seng.

husetspr.vin kl.ankomst 18-21 fredag og lørdag. Tillæg på kr. 150,- pr. person natfra ved Tillæg på kr. 150,- pr. person på pr. kr. nat200,ved ankomst fredag og lørdag. Enkeltværelsestillæg pr. overnatning. Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

775,775,-

2 DØGN - PR. PERSON KR.

Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr.kr.100,pr. person. Enkeltværelsestillæg 300,pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 Menstrup Bygade 29 · 4700 ·Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Nyd et dejligt weekend ophold Nyd et på dejligt Krybweekend i Ly Kro ophold på IKryb i Ly Kro - FRA KR PRIS PR. PERSON DOBBELTVÆRELSE

Temaophold på Danmarks ældste hotel, Temaophold på Danmarks Hotel Dagmarældste hotel, Dagmar PRIS Hotel PR. PERSON FRA KUN KR.

Sommerophold i charmerende Sommerophold i charmerende omgivelser i Hjertet af Næstved omgivelser i Hjertet af Næstved PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR

895, 895,--

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR

Opholdet indeholder: Opholdet indeholder: Eftermiddagskaffe/te med kage Eftermiddagskaffe/te med kage 3 retters menu 3 retters menu Overnatning Overnatningi dobbeltværelse i dobbeltværelse Dansk Danskmorgenbord morgenbord Enkeltværelses Enkeltværelsestillæg tillægkr. kr.300,300,-

1.350,-1.350,

PRIS PR. PERSON FRA KUN KR.

5 5

Bestående af: 3 retters menu den ene aften, Bestående af: 3 retters menu den ene aften, 2 x overnatninger i dobbeltværelse, 2 x morgenbuffet, 2 x overnatninger i dobbeltværelse, 2 x morgenbuffet, Entré til Borgertårnet i Ribe Domkirke, Entré til Borgertårnet i Ribe Domkirke, Entré til yderligere yderligere22af afRibes Ribesmange mangeattraktioner. attraktioner. Entré til Vælg mellem: Museet MuseetRibe RibeVikinger Vikinger(lukket (lukketmandage), mandage), Vælg mellem: Ribe Kunstmuseum Lukket Lukketmandage), mandage),Vadehavscenteret, Vadehavscenteret, Ribe Kunstmuseum RibeVikinge VikingeCenter Center Ribe

Weekendtillæg (fredagog oglørdag) lørdag)pr. pr.person personpr. pr.nat: nat:100,100,Weekendtillæg (fredag Enkeltværelsestillægpr. pr.person personpr. pr.nat: nat:350,350,Enkeltværelsestillæg

Søndersøvej Søndersøvej30 30· ·5492 5492Vissenbjerg Vissenbjerg Kolding Landevej 160 Kolding Landevej 160· 7000 · 7000Fredericia Fredericia· ·Tlf. Tlf.7556 7556 2555 2555 Tlf. 6447 Tlf. 64473880 3880· info@vissenbjergstorkro.dk · info@vissenbjergstorkro.dk krybily@krybily.dk krybily@krybily.dk· ·www.krybily.dk www.krybily.dk www.vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Torvet ·· 6760 6760Ribe Ribe· ·Tlf. Tlf.7542 75420033 0033 Torvet info@hoteldagmar.dk· ·www.hoteldagmar.dk www.hoteldagmar.dk info@hoteldagmar.dk

1.185, 1.185, --

PRIS PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR

Hold 4 skønne ferie dage på Byens ældste Hotel Hold 4 skønne ferie dage på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x overnatning 3 x morgenbuffet, 3 x morgenbuffet, 2 retters middag/2 retters buffet 3 x3 2x retters middag/2 retters buffet SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i i Næstveds gamle Strandtur i Karrebæksminde Kählers Næstveds gamle byby Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden. fabrikker Lækker sejltur med Friheden. Enkeltværelsestillæg 350,døgn. Enkeltværelsestillæg kr. kr. 350,pr. pr. døgn. Weekendtillæg 200,pers. fredag og lørdag Weekendtillæg kr.kr. 200,pr.pr. pers. pr. pr. natnat fredag og lørdag

Sct. Peders Kirkeplads · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 Sct. Peders Kirkeplads 4 ·44700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk

Ernst Trillingsgaard har en lang karriere bag sig. Blandt andet som direktør for Aalborg Kongres & Kul tur Center. Nu er han gået på pen sion, og så er han lige fyldt 80 år. Foto: René Schütze

Juni 2020

MEDLEMSBL ADET | JUNI 2020

ERNST TRILLINGSGAARD:

KULTURENS KØBMAND SIDE 21

SYNNEJYSK SIDE 26

ISOLATION GØR ONDT SIDE 54

VENDEPUNKT I LIVET SIDE 93

MENNESKER

11 Hverdagshistorier

Lea Jørgensen har et job, der nogle gange er udskældt. Hun er parke ringsvagt og glad for sit arbejde.

16 Generationer

Foto: Lars Thornblad

Vi har sat to generationer stævne til en snak om klimaet. Mød Elisabeth Wilquin og Clara Albek.

21 Kulturens købmand

Erhvervsleder og tidligere direktør Ernst Trillingsgaard taler om barn dom, kultur og karriere.

26 Dialekt

Den sønderjyske dialekt står stærkt, og det skyldes grænselandets særlige historie, der fejres i år.

30 Multikunstner

Steen B. Langvad laver skulpturer af jern. Blandt andet af historiske perso ner som Marsk Stig.

Alene i byen 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned på grund af coronavirus. Få dage senere gik fotograf Lars Thornblad ud i Københavns mennesketomme gader. Men der var liv. Masser af fugleliv.

34 Guld i gemmerne

Side 65-67

Dine ejendele kan være penge værd. Genbrug er blevet trendy.

49 Pårørende

Ole Togos sygdom sendte ham og hans kone Linda Holmberg på en turbulent rejse gennem sundheds væsenet.

54 Corona

Risiko for smittespredning af corona virus har afskåret plejehjemsbeboere fra at se deres kære.

58 Medicinspild

Flere ældre får beroligende og antipsykotisk medicin, viser ny un dersøgelse. Og det er problematisk. Samtidig smider vi meget medicin ud.

DIVERSE

INDSIGT

POLITIK

71 Oldfluencer

Bliv klogere på fænomenet influencer. Måske er du den næste?

44 På kanten 65 Alene i byen

DET FASTE

78 Danmarkshistorie

På Bornholm sluttede 2. verdenskrig ikke i 1945.

85 Digital

Digitale spil er ikke kun for børn og unge. Ældre kan sagtens være med.

88 Litteratur

Bedsteforældre spiller en ganske særlig rolle i børnelitteraturen.

93 Vendepunktet

5 Leder

97 Sundhed

6 Læserbreve

99 Ordet er frit

38 Sprog & ord

100 Rådgivning

40 Din økonomi

102 Krydsord

63 Bjarnes klumme

Konkurrencer: 77 Skaf et medlem 19, 28, 82, 102 JUNI 2020

ANNONCE

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 643.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO René Schütze REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. juni

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

7. august

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

E T

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

En svær, men nødvendig beslutning D

et blad, du sidder med i hånden lige nu, ser ander ledes ud, end det plejer, fordi verden har set anderledes ud. Og når jeg skriver sådan, er det et håbefuldt udtryk for, at de store forandringer af vores hverdag, som coronavirus har medført, og som vi er blevet pålagt, har virket. At vores handlekraft har skabt de nødvendi ge forandringer i en situation, der har påvirket os alle. Når det er sagt, så er bladet læn ge undervejs i trykken – vi er ved på sken i skrivende stund. Det betyder, at du i dag kan sidde med et blad i en verden, som jeg lige nu slet ikke tør sætte ord på. Det er skræm mende tider, men jeg har alligevel set Ældre Sagen, lokalafdelinger og hele organisationen træffe afgø rende beslutninger med ro og en forståelse for fællesskabets bedste. Hele civilsamfundet har vist, hvad vi kan, når vi står sammen. Det er aldrig en nem beslutning at lukke ned for alle aktiviteter og arrangementer. For jeg ved godt, at der sidder mennesker derude, for hvem besøgsvennen er ugens højdepunkt. En time eller to i godt selskab, hvor ensomheden for en stund er trængt i baggrunden. Og jeg ved også, at motionshold gør en forskel for mange. Nogle kommer alene for fællesskabet. Andre kom

binerer det sociale med genoptræ ning eller blot et ønske om at holde den fysiske form. Det gælder for alle de mange tilbud, som Ældre Sagens frivillige står bag – de er til gavn og glæde for mange, der pludselig må undvære de aktiviteter, de normalt deltager i. Det bliver hurtigt trist, når alt, hvad der giver glæde i hverdagen, er væk. Besøg af familie og venner. De daglige gøremål, der pludselig skal gøres anderledes og med særlig omtanke. Ældre Sagen var nogle af de første til at lukke samvær ned i dets fysiske form, da virus tog fat. Det må i nogles øjne have virket dramatisk, men hurtigt viste myndighedernes udmeldinger, at vores færd var vejen frem. At vi skal stå sammen – hver for sig. Beslut ningen blev taget for at passe på jer, der hver uge har glæde af vores aktiviteter eller nyder at deltage i arrangementer. Men også for at passe godt på vores frivillige. Og på alle andre. For det er vores pligt som ansvarlige mennesker. Hvordan corona vil påvirke vores fremtid, vores helbred og økonomi, vil vi også stå sammen om på den anden side. Jeg frygter, at en i forve jen presset og underprioriteret æl drepleje vil blive endnu mere udsat. Stol på, at Ældre Sagen er beredte til det nødvendige arbejde.

JUNI 2020

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Et kig tilbage FOR NYLIG havde jeg en oprydning i gamle papirer efter min far. I bunken fandt jeg en gammel ”Kokop pe-indpodningsattest”. Det viste sig, at han i en alder af kun fire måneder havde fået en kokoppe-vacci nation i 1907 i Hølen, Norge. Jeg dykkede ned i historien om den form for vaccination, og det viste sig, at på baggrund af den frygtede sygdom kopper havde en engelsk læge, Edvard Jenner, bemærket, at malkepiger, der fik kokopper på hånden ved at malke køer, sjældent blev syge. Og hvis de fik kopper, blev det ikke et alvorligt forløb. Han begyndte at lave systematiske eksperimenter med patienter i 1796-1798 med sekret fra kokopper, og verdens første og effektive vaccine blev født. En stor landvinding. Interes sant i disse coronatider, hvor forskere over hele verden arbejder på højtryk på at finde en vaccine mod denne nye virussygdom. S I L J E A N B E R I T D A H L , LY N G BY

Babysitteren var træt

At miste

I WEEKENDEN, da jeg var på be søg hos børnebørnene, malede vi lidt, og vi sang. Efter noget tid ville Karla vise mig nogle fotos, som hun selv havde taget med sin iPad. Der var billeder af søster, mor og far, hunden Lady og også billeder af morfar. Ja, endda en lille videofilm. ”Se, mormor, her er en lille film af morfar, der sover, og han snorkede også, da han skulle passe mig, prøv lige og se, mormor. Men han var nok bare lidt træt, og så måtte jeg passe mig selv, og så tog jeg bare en masse billeder af ham.” Det er morsomt, at en treårig havde taget fotos og lavet en lille film af den so vende babysitter, endda uden at han havde opdaget det. Så kom smilet frem – også hos morfar.

I FEBRUARBLADET skriver Esben Kjær om de fordomme, han mødte, da han mistede sin søn. Jeg er enig med ham i, at vi skal tale om dem, som ikke længere er her, og det gør jeg. Nogle men nesker ved nok ikke, hvad de skal sige og finder det svært. Men jeg er uenig med ham, når det gælder et barn. Vores søn var en vok sen mand, men for mig vil han altid være mit barn. Ham jeg fødte. Det er unaturligt, at ens barn dør før en forælder. Næsten det første, bededamen sagde, var, at det burde være omvendt. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan det må være at miste en baby eller et barn. Det kunne være, at folk mener det, de siger. Det forekommer at være det værste, man kan forestille sig.

KAREN BANK, HORSENS

L I S E TATA R C Z U K , I K A S T

E L I Z A B E T H J O H A N S E N , A L B E RT S LU N D

Kvikke børnebørn MINE TRE BØRNEBØRN skulle passes hos os, da forældrene skulle passe deres arbejde. Theodor på syv år ville hellere i skole, men skolen var jo lukket på grund af coronaen. Så lagde storebror Anton på ni år armen rundt om Theodor og sagde: ”Theodor, du kan jo nok forstå, at hvis du bliver smittet, så smitter du mormor og morfar, og de er jo gamle”. Theodor nikkede, og så gik han ind sammen med Anton og Hektor på fem år.

Minder fra krigens tid

J E N S E R I K L A R S E N , S L AG E L S E

Ensomhed VI HØRER både tidligt og sent om en somme ældre. Hvis man ikke gør noget selv, er der jo intet at gøre. Der kommer ingen og ringer på din dør og siger, du er en flink fyr, kom nu her. Du skal selv gøre noget. JØRGEN JØRGENSEN, AALBORG

Foto Niels Henrik Dam/ Ritzau Scanpix

I ÅR ER DET 75 ÅR SIDEN, at 2. verdens krig sluttede, og Danmark blev befriet. Jeg var tre år, da krigen begyndte. En oplevelse, der gjorde stort indtryk på mig, var, da jeg påskedag i 1944 så en flyvemaskine komme fra vest mod øst. Den fløj lavt, der kom en røgstribe ud og pludselig kunne jeg se noget, der bevæ gede sig på siden, og to mand sprang ud i faldskærm. Sidenhen har jeg læst, at det var en såkaldt flyvende fæstning med 10 mands besætning, som skulle have bombet en tysk kuglelejefabrik, men over polsk område var blevet beskudt og de to af maskinens fire motorer var øde lagt. Piloten havde valgt at flyve mod det neutrale Sverige, men tog fejl af Sverige og Danmark. Maskinen ramte jorden i en lille landsby Venslev i Sydvestsjælland ca. otte km fra mit hjem. Den faldt ned i en gård og nogle huse og forsagede store ødelæggelser. På landjorden kom ingen mennesker til skade. Da det var påske dag, var beboerne i de berørte huse i kirke. Fire soldater omkom ved styrtet. Af dem, der kom ud med faldskærm, blev tre skjult og hjulpet af danskere til Sve rige, mens tre blev taget af tyskerne. Der står en mindesten ved kirken i Venslev.

I D A N M A R K K A N V I H AV E S VÆ RT V E D AT B L Æ R E O S O G S I G E : S E , J E G E R DYGT I G . D E T SY N E S J E G , V I S K A L L AV E O M PÅ . V I S K A L VÆ R E B E D R E T I L AT TA L E O M , H V O R S E J E V I K V I N D E R E R , I S T E D E T FO R AT S I D D E O G F I N D E E T E L L E R A N D E T N E G AT I V T V E D O S S E LV ” Stéphanie Surrugue, international korrespondent, til Alt for Damerne

Min nabo JEG GIK IND til min nabo for at snakke lidt whist, vi sku’ ha’ en øl, for han var blevet folkepensionist. Han kom hen og sagde, han skulle passe lille Svend Emil og forsvandt ind under spisebordet med et kæmpesmil. Jeg tog plads i stuens sofa og ventede en stund, mens jeg kæled’ for en lille, yndig legetøjshund. Jeg ku’ høre min nabo bande, da han slog sig på en stol, mens hans barnebarn tog skoene af og strålede som en sol. Der blev leget, der blev sunget, han sang falsk og gik i stå, og nu lå han med en sut og et par sjove briller på. Mens de sang om Peder Edderkop og om et lille føl, gik jeg velfornøjet hjem igen med smagen af en øl. H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

JUNI 2020

ANNONCE

Fås Fås også Fås også i sort også i sort i sort Fås også i sort

899, 899, 899, ---899,

949, 949, 949, ---949,

999, 999, 999, ---999,

1099, 1099, 1099, ---1099,

949, 949, 949, ---949,

899, 899, 899, ---899,

AWPAW SKO PAW SKO · SJÆLLAND: SKO · SJÆLLAND: · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Centret, Ballerup Centret, tlf.Centret, 44tlf. 6544 40 tlf.65 50 4440·65Glostrup 50 40· 50 Glostrup ·Glostrup Glostrup Glostrup Storcenter, Glostrup Storcenter, Storcenter, tlf. 43tlf. 9643 01 tlf.96 734301 · 96 Holbæk 7301· Holbæk 73 Holbæk · Holbæk Holbæk Mega Holbæk Mega Center, Mega Center, tlf.Center, 59tlf. 4459 80 tlf.4441 5980444180 41 ngby Lyngby Strøghuset Lyngby Strøghuset - Lyngby - Lyngby Storcenter, - Ballerup Lyngby Storcenter, Storcenter, tlf. 45tlf. 88Centret, 45 66 tlf.88 54 4566 ·88 Rødovre 5466 54 Rødovre Rødovre Centrum, Rødovre Centrum, tlf. Centrum, 36tlf. 41Storcenter, 36 12tlf.48 413612 · Slagelse 414812 · Slagelse 4843·Kinavej Slagelse tlf.14, 58tlf. 50 14,Holbæk 5801 tlf.50 00 580150 0001 Center, 00 tlf. 59 44 80 41 PAW SKO ·Strøghuset SJÆLLAND: Ballerup tlf. 44· Rødovre 65 ·40 50Rødovre · Glostrup Glostrup tlf. 96 01Kinavej 7314,·Kinavej Holbæk Mega YLLAND: JYLLAND: JYLLAND: Grenå Grenå Østergade Grenå Østergade Østergade 3, tlf. Storcenter, 3, 86tlf. 323,86 00 tlf.3290 86tlf. 00 ·32Herning 90 0088 · 90 Herning Herning Herningcentret, Herningcentret, tlf. 97tlf. 22Centrum, 97 03 tlf.22 75 9703 ·22 Kolding 7503 · Kolding 75 ·12Kolding Storcenter, Kolding Storcenter, Storcenter, tlf. 7514, tlf. 50tlf. 7593 tlf.58 50 92 7550 935001 92930092 Lyngby Strøghuset - Lyngby 45 66·Herningcentret, 54 · Rødovre Rødovre tlf. 36 41Kolding 48Kolding · Slagelse Kinavej anders Randers Torvegade Randers Torvegade Torvegade 12,Østergade tlf.12, 86tlf. 42 12,86 tlf.tlf. 4200 8686 08·42Randers 00 0800 · 00 Randers Randers Storcenter, Storcenter, tlf. 86tlf. 4486 87 tlf.44 30 8687 ·tlf. 44 Aalborg 3097 87·22 30 Aalborg Aalborg · Aalborg Storcenter, Aalborg Storcenter, Storcenter, tlf. 98 tlf. 7998 14tlf.79 449814 ·tlf. Århus 794475 14· Århus 44Søndergade ·93Århus Søndergade 53, tlf.53, 86tlf. 12 53,86 65 tlf.12 628665126265 62 JYLLAND: Grenå 3,08 32 90·Storcenter, · Herning Herningcentret, 03 75 Aalborg · Kolding Kolding Storcenter, 50 92 Søndergade YNRanders OG FYNØERNE: FYN OGTorvegade ØERNE: OGNykøbing ØERNE: Nykøbing F. Jernbanegade Jernbanegade 21-23,21-23, tlf.Storcenter, 21-23, 54tlf. 8254 25 tlf.82 20 54 ·82 Odense 2025 Odense · Odense Rosengårdcentret, Rosengårdcentret, tlf.Storcenter, 66tlf. 15 66 92tlf.15 4866 921598 4892794814 44 · Århus Søndergade 53, tlf. 86 12 65 62 12, Nykøbing tlf. 86 F. 42Jernbanegade 08F. 00 · Randers tlf.25 86 44· 20 87 Rosengårdcentret, 30 · Aalborg Aalborg tlf. FYN OG ØERNE: Nykøbing F. Jernbanegade 21-23, tlf. 54 82 25 20 · Odense Rosengårdcentret, tlf. 66 15 92 48

PåPå På god På god god fod fod fod med med med dig digdig god fod med dig

MENNESKER

Lea Jørgensen har et ofte udskældt job, men trives som parkeringsvagt.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

ød Lea Jørgensen, der i 22 år har travet rundt i Københavns gader og stræder som p-vagt. Gennem årene har hun afleveret en del af den slags hilsner, som de fleste af os godt kunne undvære. Enkelte bilister bliver decideret harme og lader deres frustrationer gå ud over p-vagten, hvilket hun også

har oplevet. Alligevel går hun glad på arbejde langt de fleste dage. ”Det er et godt arbejde. Jeg er ude hver dag og får en masse luft, selvom det selvfølgelig er surt, når det regner. Jeg kommer i kontakt med mange mennesker, og der er flere søde end ubehagelige. Vi hjælper jo også bilisterne,” siger Lea Jørgensen, der be-

tegner sig selv som en bestemt dame, der ikke finder sig i hvad som helst. Hun oplever, at folk har kortere lunte og er mere aggressive end tidligere. Men heldigvis er der også dem, der er taknemmelige. Antallet af parkeringsafgifter er steget fra 2018 til 2019 i København.

JUNI 2020

HVERDAGSDANSKERE

Københavns øjne Lea Jørgensen har i 22 år holdt øje med bilisterne og udskrevet afgifter til dem, der parkerer ulovligt Af Vera Bundgaard

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

n træls hilsen venter snart på føreren af en sort Mercedes, der holder parkeret foran Vor Frue Kirke i det indre København. Dér må den ikke holde, da det er en erhvervsparkeringsplads, og bilen har en almindelig nummerplade. Lea Jørgensen har fået øje på den på lang afstand og går nu resolut over til bilen. Så scanner hun nummerpladen med sit håndholdte apparatur, tager billeder for at dokumentere tid og sted og venter en stund. ”Hvis føreren dukker op inden for fire minutter, får han eller hun ingen afgift,” forklarer hun, mens vi kigger os omkring. Da tiden er gået, og der stadig ikke kommer nogen, trykker hun på en knap, og ud kommer en lap papir, som hun med et snuptag placerer under vinduesviskeren i forruden. Værsgo, en afgift på 510 kroner. Eneste trøst er, at havde bilen holdt på en invalideplads eller foran en port, havde det været det dobbelte. I 22 år har Lea Jørgensen travet rundt i hovedstadens gader og stræder og afleveret den slags hilsner, som de fleste af os godt kunne undvære. Enkelte bliver decideret harme og

lader deres frustrationer gå ud over p-vagten. Alligevel går hun glad på arbejde langt de fleste dage. ”Det er et godt arbejde. Jeg er ude hver dag og får en masse luft, selvom det selvfølgelig er surt, når det regner. Jeg kommer i kontakt med mange mennesker, og der er flere søde end ubehagelige. Vi hjælper jo også bilisterne,” siger hun. Meget apropos standser en kvindelig bilist, der har cirklet rundt et stykke tid, nu foran Lea Jørgensen og spørger efter ledige parkeringspladser i kvarteret.

OM Lea Jørgensen • Født 1968 i København. • Butiksuddannet, har arbejdet som kassedame i Metro i Glostrup og på Metros lager i Sydhavnen. • P-vagt i Københavns Kommune de seneste 22 år. • Bor i Ishøj sammen med sin mand, Jan, har to voksne børn.

JUNI 2020

HVERDAGSDANSKERE

”Du kan prøve at køre derover, men jeg ved jo ikke, om der er noget ledigt,” svarer Lea Jørgensen og peger på sidegaderne over for domkirken. Svigerfar anbefaler Lea Jørgensen er 51 år og indfødt københavner, men bor nu i Ishøj. Hun havde ikke selv set det komme, at hun skulle ende som parkeringsvagt i fødebyen. ”Min svigerfar var p-vagt og spurgte, om det ikke var noget for mig? Jeg anede ikke, hvad det var,” fortæller Lea Jørgensen, der tidligere har arbejdet som kassedame i et Metro-supermarked i Glostrup og på Metros lager i Sydhavnen. Hun tog udfordringen op og søgte ind som p-vagt i Københavns Kommune. Eneste krav er, fortæller hun, at man kan engelsk, har kørekort og en ren straffeattest. Da hun kunne leve op til det, blev hun ansat. Derefter fulgte tre uger på skolebænken og ude på gaden sammen med en mentor. Efter yderligere tre måneder, hvor hun gik rundt med erfarne p-vagter, var hun udlært og kunne gå selv. Og

det har hun i bogstavelig forstand gjort lige siden. 7-12 kilometer bliver det snildt til hver dag. Nu har vagterne fået elcykler, så de kan cykle mellem de områder, de skal kontrollere. ”Det hjælper med en elcykel, når man skal over Langebro i blæsevejr,” fortæller hun. Som p-vagt dækker hun og hendes

har jeg altid været glad for, fordi den er overskuelig og ikke har lange veje som fx på Nørrebro.” Hun bliver afbrudt af en håndværker, der kommer og spørger, hvor han kan holde kortvarigt, mens han læsser nogle ting af ? ”Du kan holde dér,” siger hun og peger på en plads foran kirken, hvor man ellers ikke må parkere. ”Mange parkeringspladser er forsvundet, så folk er desperate og smider nærmest bare bilen. Jeg kommer i kontakt Men det er jo ikke os, der bestemmer. Det gør politikerne. med mange mennesker, Når man har været med en del og der er flere søde end år, er det bare sådan, det er,” siubehagelige ger hun, da han er gået igen. LEA JØRGENSEN

94 kolleger hele Københavns Kommune, der i løbet af de seneste to årtier har ændret sig meget. Nye bydele som Ørestaden er kommet til, men selv foretrækker hun at gå rundt i hovedstadens gamle bykerne: ”Vi er ”øjne” i København Kommune, og man kommer til at kende byen godt, når man går så meget rundt. Mit yndlingsområde er Nikolaj Plads. Den

Tal det ned Tilbage til det med de sure bilister og håndtering af konflikter, for det er også en del af en p-vagts arbejde. Sammen med kollegerne har hun været på kursus i konflikthåndtering, og så hjælper det også med mange års erfaring og en god portion tålmodighed, når temperamentet slår gnister hos bilister. ”Det er godt med en diskussion, og jeg forklarer altid, at det jo ikke er

Fakta om parkeringsafgifter Der blev sidste år uddelt 332.713 parkeringsafgifter i Københavns Kommune, en stigning på knap 25.000 i forhold til 2018. Det gav en bruttoindtægt på 170 millioner kroner, hvoraf 58 millioner kroner blev afregnet til Rigspolitiet og 34 millioner kroner til staten. I folkemunde bliver p-afgiften ofte kaldt for bøde, men det er kun politiet, der kan udstede bøder. Kilde: Københavns Kommune, kk.dk

mig, der har parkeret. ”Find et andet arbejde,” siger nogle, men så forklarer jeg dem, at der bare kommer en anden p-vagt. Folk ved som regel godt, at de har parkeret ulovligt,” siger Lea Jørgensen, der gennem årene har lagt øre til mange søforklaringer. ”Jeg har hørt alt, hvad der er værd at høre, og der er altid nogle, der bliver rigtig sure. Man skal forsøge at tale det ned og holde hovedet koldt. Alle dage er forskellige, nogle dage møder man ingen, og andre dage har man alle de sure. Folk har måske bare en dårlig dag,” funderer hun. Det har også noget at gøre med, hvordan man selv er, mener hun. ”Jeg er jo en bestemt dame og finder mig ikke i hvad som helst. Men hver dag er forskellig, og der er også dage, hvor folk vil kramme, og unge kommer og siger: Ud med bilerne!” Kortere lunte København har ændret sig, i den tid Lea Jørgensen har været p-vagt, og det har dens indbyggere også.

bøder og en parkeringsafgift og sagde undskyld til mig.” Efter den historie er det tid til at gå endnu en runde og måske uddele flere afgifter. I går blev det til 27 af slagsen, men normalt ligger det mellem 16 og 25, fortæller hun. ”Vi er ikke, som nogle tror, provisionslønnede. Vi er kommunalt ansatte,” siger hun og kaster sit blik på en delebil, der er parkeret på et sted, hvor kun busser må holde i en halv time foran domkirken. Det er godt med en dis Endnu en hilsen bliver placeret under vinduesviskeren. kussion, og jeg forklarer Også en sort Mercedes, der altid, at det jo ikke er holder foran delebilen, er i famig, der har parkeret rezonen, og Lea Jørgensen går i gang med den sædvanlige LEA JØRGENSEN procedure. Denne gang når føreren dog frem i tide og forsvinder lettet fra åstedet. mange år siden: ”En bil holdt, hvor der var stopforbud, og den unge gut i bilen sagde, at Vi mødte Lea Jørgensen, inden Københans ven lige var i banken. Men jeg havn og resten af Danmark blev lukket var nødt til at udskrive en afgift, og så ned på grund af coronavirus. Kommustår han ud af bilen, laver en kæmpe- nens p-vagter blev sendt hjem, men har spytklat og sender den lige i panden siden fået andre midlertidige opgaver som at kontrollere, at folk overholder på mig,” siger hun og fortsætter: ”Han kom med på politistationen, ensretningen omkring søerne i Købenog sagen endte i retten. Han fik ti dag- havn. ”Folk har fået en kortere lunte og er mere aggressive. Det er meget mig-kulturen. Hvis man påpeger noget, får man tit et beskidt svar, og det gælder både bilister og cyklister,” siger hun. Bliver folk truende, må p-vagterne i sidste ende tilkalde politiet, og det er da også sket for Lea Jørgensen for

JUNI 2020

GENERATIONER

”Planeten skælver

under os” Elisabeth Wilquin, 71, og Clara Albek, 23, taler om klimakrisen, og hvad vi selv kan gøre

Af Vera Bundgaard

Foto Lars Thornblad

i har sat to generationer stævne for at tale om klimaforandringer, og hvad vi kan stille op med den globale opvarmning. Hvordan ser man på det, når man er henholdsvis 71 og 23 år? Elisabeth Wilquin er pensioneret folkeskolelærer, og Clara Albek studerer spansk på Københavns Universitet. Der er kaffe på kanden og småkager på bordet. Vi er klar til at tage hul på et alvorligt emne. Hvordan påvirker klimaforandringerne jer, er I bekymrede? Elisabeth: ”Faktisk er jeg bekymret over det. Jeg læste om en, der brugte udtrykket, at ”planeten skælver under os,” og det, synes jeg, er meget godt ramt. Når jeg diskuterer med mine børnebørn, hvad de gør og hvad de forestiller sig – de køber fx tøj i secondhandbutikker – så kommer det næsten altid: Og det er jo jeres skyld! Altså, at det er vores generation, der har været for meget. Så jo, det bekymrer mig, og vi tænker også over det i hverdagen, dog uden at være frelste.” Clara: ”Jeg tror også, at det påvirker mig ret meget. Også fordi jeg tænker, at jeg skal jo forhåbentlig blive her mange, mange år endnu. Så det er noget, jeg tænker meget over i min hverdag. Netop også som dine børnebørn ved at købe genbrugstøj og genbrugsmøbler og affaldssortere alt, og ligesom gøre alle de her ting. Men det er jo i det store hele, at den store forandring skal ske.”

Elisabeth: ”Jeg tror ikke, at vi kan gøre det, du og jeg og andre individer. Jeg tror, at der skal lovgivning til. I Danmark, på EU-plan og globalt. Men når man sidder med en viden om, at det er rivende galt, så tror jeg også, at vi personligt har et ansvar. Så vi er også nødt til at gøre noget. Vi kan bare ikke gøre det alene. Vi har i fire år sorteret plastik i vores husholdning, og det er jo skræmmende, hvor meget plastik der er.” Clara: ”Jeg har sådan en boks, hvor jeg putter alt i, og så sorterer jeg det, når jeg kommer ned i skralderummet. I lørdags skulle jeg lave pizza med mine venner, og da det var færdigt, så var boksen bare helt fyldt med plastik. Altså, det er vildt, så meget man bruger af alt muligt.” Blandingsprodukter Elisabeth: ”Jeg er smadderirriteret over, at der er så mange blandingsprodukter. I weekenden bager min mand sommetider croissanter, og det har han i sådan en dåse, hvor der er metal foroven og forneden. Så skal man skille det der ad, og så bliver noget af det papir og noget af det metal. Men der er mange ting, der er meget værre. Det burde producenterne tænke over, og man burde egentlig boykotte det, men det er næsten umuligt.” Clara: ”Hvis man gerne vil spise økologisk, så skal det alt sammen være pakket ind i plastik på grund af sådan noget sundheds-et-eller-andet, og så producerer man mere plastik. Men det økologiske, det vil jeg jo også gerne prioritere at købe, så det er en svær balancegang.” ”Altså, vi køber økologisk, hvis det kan lade sig gøre,” siger Elisabeth Wilquin. Clara: ”Jeg køber også økologisk, hvis jeg har råd til det. Jeg køber det faktisk relativt meget. Jeg prioriterer sådan, at jeg næsten ikke køber kød, og jeg laver selv mad. Jeg er ikke vegetar, men det er meget dyrt at købe kød. Jeg spiser det på universitetet i kantinen og hos mine forældre og sådan. Derhjemme prioriterer jeg også at købe økologiske æg, mælk og grønsager.” Klimaangst Er I bange, når I ser det uvejr, der bliver mere almindeligt, tørke eller regn hele vinteren? Clara: ”Jeg tænker ret meget over det, fordi jeg synes, at vi i de seneste par år har set, at vejret er blevet meget vildere med kæmpe skovbrande i Australien og megablæsevejr herhjemme, og vi har næsten ikke rigtig nogen årstider mere. Så jeg tænker meget på, hvad skal det ikke blive til, hvis det

JUNI 2020

GENERATIONER

OM Clara Albek • 23 år, født på Amager. • Studerer spansk på andet år på Københavns Universitet. • Bor på Amager og har en kæreste. • Sorterer affald, spiser økologisk og kun lidt kød. Cykler og køber genbrug. Strikker karklude og hækler vatrondeller. Har altid en vanddunk, indkøbsnet og kaffekop med i tasken for at undgå unødvendig emballage.

Clara Albek og Elisabeth Wilquin taler om deres bekymringer for klimaet.

her bare er begyndelsen? Jeg ved ikke, om jeg er bange, men jeg frygter, at det skal blive værre, end det er nu,” siger Clara Albek. ”Sådan tror jeg da, alle har det. Og jeg kan godt, når jeg tænker på mine børnebørns fremtid, være smadderbekymret,” siger Elisabeth Wilquin. Clara: ”Jeg kan huske den første gang, jeg blev præsenteret for noget om klimaforandringer. Det var, da jeg gik i folkeskolen, og vi fik at vide, at hvis Danmark blev oversvømmet, fordi isen smeltede, så ville Amager være noget af det første, der forsvandt. Jeg har været otte-ni år gammel, og dér blev vi måske bange, men vi tænkte, at de voksne skal nok finde på noget. Men det er ikke sket.” Elisabeth: ”Køge vil jo også forsvinde for en stor dels vedkommende. Flyskam ”Hvad gør du med Spanien? Jeg tænker, at når du læser spansk, vil det være godt at komme til Spanien tre gange om året. Hvad gør du i den retning,” spørger Elisabeth.

Clara: ”Ja, det er faktisk noget, jeg selv har tænkt meget over, fordi min uddannelse åbner for, at jeg skal rejse meget, hvis jeg skal arbejde i Spanien eller Latinamerika. Så jeg bliver nødt til at flyve nogle steder hen, men til gengæld cykler jeg og tager offentlig transport herhjemme, og så går det måske lidt op. Nu er det hele jo sat på standby af coronakrisen, men ellers havde jeg tænkt mig at tage på interrail i sommerferien og så ende i Spanien og tage toget hjem igen. Men det er jo et område, hvor det er lidt svært.” Elisabeth: ”Jeg har aldrig været uden for Europa, og egentlig ville jeg gerne til Vietnam, men jeg vil ikke rejse så langt mere. Men for tre år siden var jeg afsted på flyrejser fire gange i løbet af et år, og det kan jeg godt blive lidt flov over.” Clara: ”Jeg kan også godt føle mig lidt skamfuld i forhold til flyrejser. Fx havde jeg været i Mexico, da jeg gik på højskole, og så flyver jeg hjem til Danmark for dagen efter at flyve til Spanien, hvor min mor og far holder sølvbryllup, for så at flyve hjem igen. Og det var bare på tre uger. Men jeg tror, jeg har det sådan, at jeg vil ikke lade være med at rejse.”

OM Elisabeth Wilquin • 71 år, født i Frederikshavn. • Uddannet folkeskolelærer på Aalborg Seminarium og har arbejdet som lærer i 44 år. Gik på pension for ni år siden. • Bor i Herfølge sammen med Leif. Tilsammen har de fire børn og seks børnebørn. • Sorterer affald, køber økologisk, hvis det er muligt, og sprøjter ikke i haven. Spiser mindre kød, cykler og ønsker sig en elbil. Strikker karklude og sokker og bruger altid indkøbsnet – aldrig plastikpose.

Elisabeth: ”Jeg forestiller mig ikke, at det der liv går fuldstændig i stå. Men jeg forestiller mig, at vi skal betale for det, og jeg synes, at man må lægge skatten om, så vi har råd til at forske mere i det, så elbilerne bliver bedre, og der kommer flere standere i hele landet. Jeg er faktisk en lille smule flov over ikke at køre i en elbil, men da vi fik ny bil, kunne jeg ikke komme igennem med det.” Clara: ”Der bliver nødt til at blive lavet nogle flere grønne tiltag i den retning. Simpelthen sige, alle der køber en bil efter det og det år, så skal den være hybrid, eller den må ikke udlede mere end så og så meget.” Elisabeth: ”Og så skal man favorisere det skattemæssigt med tilskud til elbiler, så folk virkelig kan komme igennem med det. Jeg tænker tit på, at i et olieland som Norge, der har de jo hundrede gange så mange elbiler, end vi har, og det er, fordi de har favoriseret dem”. Interviewet fandt sted, før coronakrisen for alvor tog fart. Vi mødtes i trygge rammer hos fotografen og i en næsten mennesketom Kødbyen i København.

KONKURRENCE:

Bliv klog på klimaet Fra Thunberg til Trump. Fra bøffer til biler. Fra gas til vind. I bogen ”Klimaklog” beskriver forfatteren Lars Henrik Aagaard, hvad klimakrise er og kommer med forslag til, hvordan vi kan leve klimavenligt. Forfatteren tager os med på en rejse fra urtiden, videre over fabrikstiden, byer og lufthavne til en renere og bedre verden, som venter for enden af vores rygende skorstene. En beroligende bog for alle generationer, som gør os kloge på klimaet og viser veje til at bære os fornuftigt ad. Har du lyst til at læse bogen ”Klimaklog”, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget People’sPress donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden a eldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Klima”. Vinderne får direkte besked.

JUNI 2020

KULTURENS KÃ&#x2DC;BMAND

Tag godt imod Ernst Trillingsgaard Af Mette Fugl

Foto René Schütze

landt venner bliver han kal- eksperternes ordre og tidens vilkår. det Trille. En gentleman på Der er over 300 kilometer imellem os. firs, der aldrig giver slip på Hvordan ser der ud hos dig lige nu? fantasien. Med talent og energi har Der høres begejstring, når han forhan præsenteret danskerne for de fi- tæller, at han sidder i lejligheden med neste og mest anerkendte hjemlige og udsigt til Limfjorden. Der er ti meter internationale kunstnere. Mennesker, til vandet. der har givet os Der kan også indsigt og fornøfornemmes en jelser. Store og vis bevægelse i uforglemmelige stemmen, når Behovet for at kulturelle oplehan siger, at han skraldergrine er velser. Omfanget et sted derude der til evig tid er næsten ikke til kan se Jegindø. at begribe. FejrinDer er han født. ERNST TRILLINGSGAARD gen af den runde Det får ham til at fødselsdag måtte tænke på, at rinudskydes på grund af corona. Allige- gen er sluttet. vel var der den dag i marts hornmuHvorfor? Hvad er det med Jegindø? sik i Aalborg, hvor venner ville hylde Her gemmer sig en historie lige så ham for at have sat den nordjyske by gribende, som den Hans Kirk beskrev på verdenskortet. Intet mindre. i Fiskerne. Handlingen her udspilleVi må nøjes med telefonen til vo- de sig ganske vist på et andet sted, res samtale. Jeg ville gerne have mødt nemlig på Gjøl. Efter den store drukham ansigt til ansigt. Men afstand er neulykke i Harboøre på vestkysten JUNI 2020

KULTURENS KØBMAND

i 1893 rykkede fiskerne fra det vilde hav til blidere vande i Limfjorden. De fleste kom med Jesus og Indre Mission til et grundtvigiansk miljø. Netop en grundtvigiansk præst spørger en tilflytter: Ejer De menneskelighed? Svaret var: Æ gør hvad æ kan for at blive den kvit. Æ mener, at det menneskelige er den onde natur, som vi har fået med arvesynden. ”Det var faktisk værre på min fødeø end på Hans Kirks Gjøl. Der var bare ikke en forfatter til at skrive om det hos os. Min bedstefar, Laust Trillingsgaard, var i Harboøre, da drukneulykken fandt sted Det var dengang, præsten holdt en frygtelig tale om, at mennesker var omkommet, fordi de ikke troede på Vorherre.” Bedstefar Laust var 19 år og besluttede, at nok var nok og rykkede med mange andre ind i fjorden med sin robåd.

Ernst er ikke selv opdraget indremissionsk. Men han husker de missionske og understreger, at man dengang kun kunne gå den ene eller den anden vej på Jegindø. For ham blev missionshuset og kirken og bordbøn valgt fra. Han endte så med at gå sin helt egen og tredje vej. Hvad lokkede ham, så han fik den fornemme karriere som kulturens store købmand? ”Som soldat kom jeg på velfærdstjeneste. Det betød dengang, at man lavede teater og viste det rundt om på kasernerne. Der startede det i det små. Jeg var kun ordonnans og var mest bag scenen. Men jeg husker nu ´Den grønne Elevator´, hvor min opgave bestod i at servere to flasker vodka for Kjeld Petersen på scenen. Jeg var ung og forundret over, at man kunne drikke så meget. Det skiftede jeg måske mening om.” Ernst griner højt, før han når frem til at tale om behovet for lidt mere teoretisk ballast. Han begyndte at læse i Aalborg indtil det blev planlagt for ham, at han skulle være fiskeeksportør. Det sendte ham til studier i Bremerhaven. Livsbanen var afstukket. ”Lige indtil min far fik øje på en annonce i Holstebro Dagblad, hvor man søgte en leder af Holstebro Hallen. Han mente, jeg skulle søge. Fordi han gættede på, at jeg brugte min tid i Bremerhaven på at rafle og spille kort og drikke øl. Det havde han nok ret i. Så jeg sagde, at jeg ville søge, velvidende at jeg aldrig ville få stillingen. Meget benovet kom jeg som kun 25 år gammel til samtale. Den tog et kvarter, før jeg fik at vide, at jobbet var mit, hvis jeg ville have det. Jo tak.” De kendte Vejen gik videre til Aalborg Kongres og Kultur Center. Antallet af arrangementer og forestillinger har været nærmest svimlende. Ernst inviterede til det vidt forskellige; velvidende at kvalitet ikke altid kunne omsættes til klingende mønt. Han var en mester i at skaffe sponsorater.

Ernst Trillingsggard sammen med Leonard Cohen, der i 2012 plantede et syngende træ i Kildeparken i Aalborg.

Blandt de trillingsgaardske kvaliteter er også, at der aldrig har været langt fra ide til handling og ikke mindst en god portion selvtillid, der holdt stik hele vejen. Mindst 4.000 forestillinger er det blevet til. Rock, revy, ballet, opera med meget mere. Når man beder ham om at pege på de største, tøver han. Men siger dog som det første Dirch Passer. Trillingsgaard gjorde et kup, da han fik lokket

Dirch til Jylland og væk fra København. Der er bare så meget, at det ikke er til at holde styr på. Den store dansk/ amerikanske kunstner Victor Borge bliver også nævnt. Ernst og Victor blev dus. Det var ikke noget, hvem som helst blev med hr. Borge. ”Nok mest fordi jeg forsynede ham med limfjordsøsters. Det var hans livret. Andre levede af en anden slags JUNI 2020

KULTURENS KØBMAND

livretter. Det var en farlig tid. En farlig branche. Uden min kone Else, der er uddannet sygeplejerske, var alt det her ikke gået. Der var whisky, anden sprut og vin, og hvad ved jeg, efter hver forestilling. I dag er kulturen helt anderledes. Dejlig natmad med de store navne gik af mode, efterhånden, som de fik impresarioer, der passede mere og mere på kunstnerne. Det skulle de nok også.” Hvad med humoren? Humor er et nøgleord, når Trillingsgaards succes skal beskrives. Især når det handler om revyerne. Griner vi i dag af andet end tidligere? ”Det er anderledes. På nogle måder kan du godt være grovere. På andre måder mere eftertænksom. Vi er heldigvis helt væk fra at lave ironi og satire på handicappede. Det gjorde man, da jeg var ung. Den politiske satire derimod er vokset. Den har vi sans for i dag. Det kedelige er så, at der for tiden er færre politikere, som vi kan kalde typer. Jeg tænker på dengang med Hækkerup og Krag, Erhard Jakobsen og søman-

den og de helt store personligheder. Vi kan karikere Helle Thorning, Lars Løkke og Pia Kjærsgaard. De dur nok stadigvæk. Poulsgaard og Glistrup var der. Men det er nu lidt samme suppedas. Til gengæld er der altid plads til fal-

Det var en farlig tid. En farlig branche. Uden min kone Else, der er uddannet sygeplejerske, var alt det her ikke gået ERNST TRILLINGSGAARD

de-på-halen-numre. Behovet for at skraldergrine er der til evig tid.” Stjernehimlen over Aalborg har i alle årene været lysende. Det skal huskes, mener Ernst. Derfor har han med endnu et mageløst initiativ skabt ’De syngende træer’.

Et musikalsk fænomen midt i byens Kildepark. Bedre end en gæstebog. I 1987 plantede selveste Sir Cliff Richard det første træ. Siden er mere end 80 træer plantet af berømtheder. Stevie Wonder, Take That, Rod Stewart, Elton John, Wiener Philharmonikerne, Leonard Cohen med mange flere. De mest kendte numre kan spilles ved et tryk på en knap. Over en million har trykket og lyttet. Så meget opfindsomhed og så meget medvind. Det må have været næsten umuligt at sige farvel til? Ekstremt vanskeligt at lade sig pensionere fra et oplevelsesrigt og indflydelsesrigt liv? ”Det var meget svært. Jeg må igen nævne min kone, Else, der heldigvis fik mig til at trykke på bremsen. For jeg troede faktisk, at jeg skulle vare til evig tid.” Ernst Trillingsgaards store ambition var at gøre Aalborg til oplevelsesbyen. Det lykkedes over forventning. Nu nyder han en hverdag med limfjordsøsters og foredragsturneer om livets smukke eventyr.

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker. Siden 1995 har klinikken udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

”Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.”

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

“

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Jeg kom til konsultation hos Peter Gade, som gennemgik mine tænder meget grundigt fra ende til anden, og i samråd med mig, fandt vi en rigtig god og yderst professionel løsning. Læs hele Anne-Lises beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk

DIALEKT

Synnejysk Den sønderjyske dialekt står stærkt i forhold til andre dialekter. Det skyldes grænselandets særlige historie, mener forskere

Aalborg

Aarhus

København

Ribe

Grænsen fra 1864 Grænsen fra 1920

Odense Haderslev

Tønder

Aabenraa Sønderborg

Tv.: Postkort udgivet i 1919. Mor Danmark modtager en sønderjysk pige (forlaget F. Thomsen). Midt og th.: Postkort af afstemningsplakater. Begge tegnet af Thor Bøgelund og viser henholdsvis den gamle byport i Flensborg og Dannebrog over kornmark. Kilde: Steffen Riis.

Af Vera Bundgaard

Illustration vahle+nikolaisen

e hilser og siger farvel med et mojn og siger bom dansk, fordi vi er danske, og en ægte sønderjyde taler sønog gaf i stedet for bolsje og hul. Sproget, eller æ derjysk,” siger Malene Monka. sproch, lever i bedste velgående i Sønderjylland, Også forskningsleder ved Rigsarkivet i Aabenraa, Hans hvor mange stadig taler ”synnejysk” til daglig. Schultz Hansen peger på grænselandets historie som en ”Sønderjysk står stærkt i forhold til andre dialekter, og vigtig faktor: det skyldes med største sandsynlighed den særlige histo”Der er ingen tvivl om, at den sønderjyske historie har rie i landsdelen,” siger Malene Monka, der er dialektfor- skabt en særlig identitet, og her indgår sproget som en sker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab vigtig del. Sproget og historien binder folk sammen om en på Københavns Universitet. regional bevidsthed, og derfor er der mange, der arbejder Hun henviser til, at området for at bevare dialekten i dag,” siger har svinget frem og tilbage mellem han. dansk og tysk indflydelse helt tilbage til 1100-tallet. Efter det fatale Sproglig modstand • Æ i stedet for jeg – i Haderslev nederlag ved Dybbøl i 1864 kom Før det nationale spørgsmål blev og omegn er det dog a. området under tysk herredømme vigtigt, kunne mange i landsdeindtil 1920, hvor Nordslesvig, eller len begå sig på tre eller endda fire • It i stedet for ikke. det, vi kender som Sønderjylland, sprog: Sønderjysk til daglig, rigs• Foranstillet artikel, så det bliver blev genforenet med Danmark. dansk og tysk og nogle kunne også æ hus, ikke huset. Her 100 år efter Genforeningen frisisk, det sprog, som friserne talte • Har f-udtale nogle af de steder, står det danske og sproget stærkt, mod vest i Sydslesvig. hvor der er b på rigsdansk, fx men sådan har det ikke altid væ”Det var praktisk at kunne tale skif for skib. ret. flere sprog, når man skulle handle ”Oprindeligt gik folk ikke så memed tyskerne eller friserne. Folk var • Mojn, der betyder hej eller get op i sprog, men fra 1830’erne multisproglige og multikulturelle, farvel, er oprindeligt et tysk skete der en national opvågnen, men det bliver der ikke talt så melåneord for godmorgen. og det begyndte at betyde noget, get om i dag,” siger Malene Monka. Kilde: Malene Monka, dialektforsker på om man hørte til det ene eller det Efter nederlaget i 1864 blev den Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU, og dr.dk andet land, også sprogligt. Vi taler dansk-tyske grænse rykket helt

OM Synnejysk

JUNI 2020

DIALEKT

op til Kongeåen syd for Kolding, og en fortyskning blev indledt. ”Indtil 1889 kunne man undervise på dansk i skolerne, men derefter blev det rent tysk, med undtagelse af fire timers religionsundervisning om ugen. Helt indtil Genforeningen i 1920 mødte dansksindede elever i skolen og forstod ikke et ord af, hvad der foregik, fordi det var på tysk. Sådan var det fx for min farmors storesøster,” siger Malene Monka, der selv kommer fra Lundtoft i Sønderjylland. Det tyske pres skabte modpres, også sprogligt. ”I den tyske tid var den sønderjyske dialekt den, som leverede den sproglige modstand mod fortyskningen. Ved at indføre tysk i skolen og endda forbud mod at tale dansk på legepladsen forsøgte nogle lærere at trænge dansk ud af skolen, og det var de dansksindede imod,” siger Hans Schultz Hansen, der tilføjer, at et forbud mod dansk på legepladsen aldrig blev effektivt. Også Malene Monka betegner sproget som samlende under det tyske styre: ”Efter 1864 samler folk sig om og opfatter sønderjysk som dansk, og dialekten bliver en samlingskraft. Man ville gerne tilbage til Danmark, man ”ville hjem”, som man sagde.” Tråde til i dag Ifølge Malene Monka trækker den historie lange tråde op til i dag. Det kunne hun konstatere, da hun i 2015 var med til at undersøge unges brug af dialekter i Nordjylland, på Bornholm og i Sønderjylland. Her talte de med elever i 9. klasser i byerne Hirtshals, Nexø og Bylderup-Bov. ”Mange af de unge talte dialekt som hverdagssprog i Sønderjylland, mens de ikke gjorde det på Bornholm eller i Nordjylland. Det var påfaldende at høre en 15-årig dreng kalde sit eget sønderjyske sprog for ”rigtig dansk”, og om sønderjysk sagde han: ”Det er os hernede, der taler det.” Forskerne talte også med elevernes forældre og bedsteforældre og blev bekræftet i, at særligt i Sønderjylland lagde de vægt på dialekten. ”Det er en fortælling, der følger folk hen over generationer, og forældrene og bedsteforældrene synes, at det er vigtigt, at de unge taler sønderjysk. Vi kunne høre, at det var noget, de af og til talte om i familierne,” siger hun. Selvom sønderjysk står stærkt, er det i lighed med andre dialekter også under pres fra blandt andet medier, hvor langt de fleste taler rigsdansk. ”Jeg tror ikke, vi kommer til at tale fuldstændig ens, men jeg ved ikke, hvor mange generationer, der vil blive ved med at tale dialekt. Men sønderjysk har en stærk position, og historien om Sønderjylland er noget særligt,” slår Malene Monka fast.

KONKURRENCEBOG KONKURRENCEBOG:

Genforeningen 1920 ”Min første hilsen til sønderjyderne skal være et velkommen hjem.” Sådan sagde den danske kong Christian X i en tale til op mod 70.000 mennesker. Talen holdt han for 100 år siden, kort efter at han den 10. juli 1920 til hest havde krydset den linje, der nu ikke længere dannede grænse mellem Danmark og Tyskland. I bogen ”Genforeningen 1920” skrevet af Simon Kratholm Ankjærgaard og Ole Sønnichsen får du historien om, hvad der førte frem til genforeningen og det danmarkskort, vi kender i dag. Har du lyst til at læse bogen ”Genforeningen 1920 – da Danmark blev samlet”, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Storyhouse donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”1920”. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

DEN ORIGINALE BL ÅBÆRTABLET TIL DINE ØJNE

DET ER VIDUNDERLIGT MED GODE ØJNE Madeleine tager hver dag øjentabletten Blue Berry™.

Modelfoto

Madeleine er pensionist og fritiden tilbringes i naturen, hvor hun maler planter og landskaber. –I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på, at mit syn kan forandre sig, for jeg holder jo så meget af at male. At male landskaber er krævende for øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn langt op i alderen. Jeg læste tilfældigt om Blue Berry™, og købte en æske. Nu har jeg taget Blue Berry i et år, og jeg er meget tilfreds med produktet. Jeg er lykkelig for at have fundet Blue Berry, for det er vigtigt at bevare et godt syn og gode øjne – specielt når man bliver ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle som ønsker at bevare et normalt syn.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Synet ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svæk-

kes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjnetrøst og lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. A vitamin og zink bidrager til opretholdelse af et normalt syn.

BEVIS FOR EFFEKT OG FUNKTION Blåbær er kendt for sin effekt og gode funktion i relation til synet og øjets sundhed. Effekten af blåbær relateret til synet er dokumenteret i adskillige videnskablige og publicerede studier, således at andre forskere og sundhedspersonale kan blive bekendt med disse fantastiske opdagelser. Det er et bevis du kan stole på.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt apoteket.

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

JUNI 2020

MULTIKUNSTNER

Marsk Stig er dukket op på Orø Billedhugger og skulptør Steen B. Langvad laver jernskulpturer, der foreviger det sidste kongemord

Af Kirsten Skaaning

Foto Lars Skaaning

a Marsk Stig har stukket Erik Klipping ihjel, flygter han til Sjælland med kongekronen som trofæ og gemmer sig i en lade på Orø i Isefjorden. Her skjuler han sig i et hjørne. Men forgæves. Hans dampende hest på marken udenfor afslører snart gemmestedet for mig. Laden på Orø er værksted for billedhugger og skulptør Steen B. Langvad. Det er også her, de smukt forarbejdede jernskulpturer bliver skabt, som foreviger det sidste kongemord

i Danmark. Mordet på Erik Klipping, som 22. november 1286 blev myrdet med knivstik i Finderup Lade nær Viborg. Ni stormænd blev senere dømt for mordet og blev fredløse. Skulpturerne ved laden på Orø viser en forenklet udgave af kongemordet: Marsk Stig og en anden stormand fra komplottet samt to af de heste, kongens banemænd red på. Forud har Steen B. Langvad udført en

omfattende research, for at sikre sig at historien er rigtig. Derfor kan han godt tage sig nogle kunstneriske friheder. Det gælder fx kongekronen, som han i egen fortolkning lægger til som symbol på, at kongemagten blev knækket, da Erik Klipping blev myrdet.

”Der er altid en historie bag mine skulpturer. Det er min drivkraft,” siger den selvlærte skulptør, der ikke bryder sig om at kalde sig kunstner. Det er for stort et ord. ”Gustav Klimt og van Gogh er kunstnere. De bliver ved og ved med at forfine deres værker. Der er en nerve i det, de har lavet, som jeg er en stor beundrer af. Det er noget andet end salgskunstnere, som bare stopper, når de selv er tilfredse.” Headhuntet som illustrator Steen B. Langvad blev uddannet som klejnsmed i begyndelsen af 1970’erne, hvor der var mange om buddet. Som nyudlært og sidst ansat var det også ham, der røg først ud, når firmaer skulle indskrænke. Det har til gengæld givet ham et orgie af erfaringer inden for en masse forskellige arbejdsområder. Erfaringer, som han har suget til sig og har brugt af i alle mulige sammenhænge, hvor han siden har haft med mennesker at gøre. Han har været lakseryger i Kødbyen med leverancer til det finere franske køkken. Det var et stabilt arbejde, men gav ikke så mange penge til at forsørge kone og barn. Næste job var en periode med forefaldende arbejde som jordog betonarbejder, opsætning af byggeelevatorer og senere elevatormontør. Ved siden af begyndte han at tegne fugle som illustration til videnskabelige artikler. ”Jeg har tegnet hele mit liv og har altid haft kærlighed til naturen.” Forlaget Gad fik øje på hans talent, og i 1989 blev han opfordret til at illustrere et kapitel om rovfugle til bogen ”Nordens Fugle”. Han øvede og øvede. Resultaterne gav bonus, så forlaget spurgte, om han ville illustrere fugle til resten af bogen. OM han ville! Og hvad skulle han så tage for det? ”Jeg har aldrig været god til at sælge mig selv. Så jeg rådførte mig med en ven om at foreslå 15.000 kroner. Da jeg skulle forhandle med forlaget, tøveSteen B. Langvad har prøvet lidt af hvert rent arbejdsmæssigt. Nu har han slået sig ned på Orø sammen med sin kone, hvor han laver skulpturer i cortenstål.

JUNI 2020

MULTIKUNSTNER

Steen Langvad med Marsk Stigs hest fra Finderup Lade og hestepigen, der holder den.

de jeg så længe, at forlaget til sidst sagde: Vi har altså kun afsat 260.000 på budgettet. Mere kan du ikke få!” ”Opgaven tog så også halvandet år,” tilføjer Steen Langvad. Hvorpå han fik en ny kontrakt med forlaget. Denne gang gjaldt det illustrationer til ”Nordatlantens fugle”. ’Bare grønlændere' Erfaring med mennesker fik han første gang som ansat i REVA i Københavns Kommune med ansvar for at revalidere voksne flygtninge og trafikofre, så de kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Da skibsværftet B & W lukkede, kom der håndværkere herfra, som skulle omskoles sammen med en del unge misbrugere, kriminelle og indvandrere. ”Det kunne jeg godt lide. Der lærte jeg at læse folk, og at vi har mange fordomme om hinanden. Fx havde jeg to unge grønlændere, som var fantastiske til at arbejde. De havde fået en god uddannelse som skibsmekanikere på

Grønland. Da de kom til Danmark, arbejdede de som flyttemænd. Men folk betalte dem ikke for deres arbejde ud fra devisen: De er jo bare grønlændere,” fortæller Steen B. Langvad. Passioneret fortæller han også om nogle unge piger, som var helt vilde med at smede.

Du er nødt til at udvikle og forbedre dig. Du kan ikke lave det samme hele tiden STEEN B. LANGVAD, MULTIKUNSTNER

Sofie var en af dem. Hun var tynd som en bønnestage, gik med vide bukser, havde langt, lyst hår og var meget ihærdig. Gnisterne røg om ørerne på hende, når hun stod ved essen. ”Hun kiggede som regel ned. Men når hun åbnede øjnene og kiggede

op, fyldte hun hele rummet ud med sin karisma. Jeg glemmer det aldrig.” Drive & talk Da it-undervisning blev indført på REVA på bekostning af håndværksfagene, måtte Steen Langvad videre. Næste base var Holbæk, hvor han stod for en del af køkkenarbejdet i et beskyttet værksted. Og fik nye livserfaringer med at takle unge med autisme og Downs syndrom autister og , som skulle læres op. ”Der fandt jeg ud af at ændre ”walk & talk” til ”drive & talk”. Når vi kørte i bil, begyndte de unge at snakke og fortælle på livet løs. Så kunne jeg afkode dem. Når vi holdt stille, holdt de op med at sige noget.” Også i Holbæk skete der indskrænkninger på arbejdspladsen. Så da Steen Langvad efter et par fyringsrunder kunne regne ud, at det blev hans tur næste gang, pensionerede han sig selv som 55-årig efter et omskifteligt arbejdsliv. Herfra blev han selvstændig.

Amor med pilekoggeret er klar til at date.

Jeg bliver ved og ved med at forbedre mine arbejder, siger Steen B. Langvad.

Steen B. Langvad og hans kone kom til Holbæk-området for 21 år siden og købte det hus på Orø, hvor de stadig bor. Huset var et håndværkertilbud, så de første fem år gik med at rive ned og bygge op. Samt bygge til så hans kone i dag driver en cafébutik med salg af kaffe, te og design. Her tog karrieren en ny drejning, da han fuldtids begyndte at frembringe skulpturer i jern. Men ikke hvilket som helst jern. Materialet hedder cortenstål. Det er vedligeholdelsesfrit, vejrbestandigt og smitter ikke af, når det er rustet igennem. Og så ændrer det udseende efter vejrliget og skifter mellem flere forskellige røde nuancer. I øvrigt er metallet blødt at røre ved, selv om det umiddelbart ligner råt jern. Ulve i Varde Dyre-skulpturerne er udført i de rigtige proportioner og altid med afsæt i en historie eller en historisk begivenhed. Som i tilfældet med en bestillingsopgave til Varde Kommune, hvor han selv måtte vælge motivet. Det er ble-

vet til en gruppe ulve i naturtro størrelse, som står i skyggen af et træ på en plads i Varde. ”Ulve har altid været en del af vores historie. Både i sproget med udtryk som ’ulv i fåreklæder’, men også i naturen. Nu er ulvene kommet tilbage til Danmark, og for nylig læste jeg, at en ulv havde forfulgt en ko nær Varde. Mere aktuel kan historien ikke blive,” siger Steen B. Langvad, der har endnu en skulptur under opsejling til det offentlige rum. Denne gang er det den nye havnefront i Holbæk, som skal beriges med et kunstværk. Udkastet er klar, og der er ved at blive samlet penge ind fra fonde. Steen B. Langvad har fundet ud af, at Holbæk Havn for mange år siden havde et stort skibsværft, som udelukkende byggede træskibe. Det har inspireret ham til en model med fem skibsværftsarbejdere, som arbejder med at banke planker på spanterne af et træskib. ”Og tænk, under min research til den historie, fandt jeg ud af, at kon-

gemorderne fra Finderup også havde boet i Holbæk. Men det var før drabet i 1286,” fortæller Steen B. Langvad begejstret og slår fast: ”I dag har jeg alle de udfordringer, jeg drømmer om i mit liv.

OM Steen B. Langvad • Født nær Bjerringbro for 67 år siden • Skulptør og billedkunstner, illustrator og smed • Arbejder i dag kun med jern • Har skabt og udstillet adskillige historiske jernskulpturer i det offentlige rum og på kunstfestivaler • I 2020 er hans ulveskulptur opstillet i Varde • Har havegalleri på Orø, hvor han har boet i 21 år med sin kone

JUNI 2020

GULD I GEMMERNE

Skjulte skatte i skuffer og skabe Kronede dage for genbrugsfolket, der handler på nettet

Af Kirsten Skaaning

Illustration vahle+nikolaisen

ar du brug for lidt ekstra mønt i hverdagen, kan du gå på opdagelse i dine skuffer og skabe for at se, om du har noget, du kan sælge på nettet. Det kan være et spisestel, du har arvet, som står og fylder op. Det kan være en orange lampe designet af Verner Panton, som du synes er bedaget at se på og derfor er parat til at smide ud. Men tøv lidt, for der kan være ’penge i skidtet’, som det så bramfrit hedder. Retro-ting er nemlig noget af det, som hitter på nethandels-portalen Den Blå Avis (DBA), fortæller Julie Schoen. Hun er redaktør for avisens onlinemagasin på DBA’s hjemmeside. Den Blå Avis har siden 2008 været ejet af det amerikanske firma eBay, der købte det af iværksætteren Karsten Ree for 2,1 milliarder kroner. Julie Schoen fortæller, at købog-salg er vokset eksplosivt inden for de seneste otte år. Siden 2013 er annoncerne i Den Blå Avis mere

end fordoblet. I 2019 var der godt 23 millioner annoncer på hjemmesiden. I 2013 var der godt 10 millioner. ”Genbrug er blevet trendy,” siger Julie Schoen. Det bekræfter professor Søren Askegaard fra Institut for Marketing & Management på SDU, Syddansk Universitet i Odense. ”Genbrug og cirkulation af brugte ting og sager via netsalg er stigende. Det gælder også efterspørgslen – hvilket jo er den anden side af den cirkulære økonomi,” siger Søren Askegaard.

Hvad sælger bedst? ”Det er vanskeligt at udpege særlige sællerter. Stil-ikoner fra bestemte perioder er i almindelighed efterspurgte. Men den konkrete eftersøgning kan være meget personlig: Man kan fx forestille sig nogen, der brænder efter at finde en Eva køkkenhængevægt fra 1960’erne.” I Den Blå Avis er brugte iPhones det mest søgte for øjeblikket, skarpt forfulgt af

sofaer, lænestole, spiseborde, cykler, Lego og kommoder. Møbler af teaktræ kommer ind på en ottendeplads sammen med retro-effekter, som er i høj kurs. Marts er den helt store salgsmåned. Når forårsrengøring og påske er overstået, afspejler det sig i Den Blå Avis med sæsonbestemte opslag om campingudstyr, både og motorcykler til salg. Køb og salg i Den Blå Avis er gratis og sker udelukkende på nettet. Kan du ikke selv gå på nettet, må du alliere dig med en, der kan. Det gjorde Anita Bjørkquist Christiansens forældre på 75, da de gik i flyttetanker for at finde et mindre sted at bo. Et af de overraskende salg var en troldhassel fra haven. Den indbragte 3.500 kroner til forældrene.

Kæreste til salg En anden netportal er Guloggratis. Her handler det også om køb og salg blandt private, som kan annoncere gratis. Guloggratis er ejet af Jysk Fynske Medier. ”Målgruppen er hr. og fru Danmark med egen parcel i alderen mellem 35 og 100 år,” siger Jesper Holst,

Der bliver handlet alt fra traktorer til sko JULIE SCHOEN, REDAKTØR HOS DEN BLÅ AVIS

Plads til alle Mange humanitære organisationer er glade for at tage imod brugt tøj, porcelæn, nips, bøger og møbler for at sælge det videre i butikken til fordel for hjælpearbejde. Det gælder fx Kirkens Korshær i Køge, hvor Lisbeth Toft er medlem af Butiksudvalget. Hun har noteret sig, at der er blevet flere om buddet. Både på nettet, på Facebook og i form af fysiske butikker. ”Jeg ser det som en fordel, at vi er flere om genbrug. Spørger en kunde efter noget, vi ikke har, henviser vi til en af de andre genbrugsbutikker i nærheden. Der er plads til os alle,” siger Lisbeth Toft. Af og til må butikken sige nej tak til at modtage noget til genbrug, fordi der ikke er efterspørgsel nok. Det gælder fx møbler i syret eg. Tidligere var det møbler af teaktræ, som ikke var i høj kurs. ”Men i dag sælger vi teak som varmt brød,” siger Lisbeth Toft.

JUNI 2020

GULD I GEMMERNE

Bøger Folk vil gerne gøre en god handel JESPER HOLST, SALGSLEDER HOS GULOGGRATIS

salgsleder i Guloggratis med 11 års erfaring. De tre mest populære kategorier på Guloggratis er biler, bolig og havemaskiner. Særlig foråret bringer folk i havehumør og får salgsbarometret og opfindsomheden til at stige. Et af de mere spøjse opslag er fra 2011, da Karine Christine Jespersen satte sin kæreste til salg blandt opslag om juleplatter og frimærkesamlinger. Hun var træt af, at kæresten ikke ryddede op efter sig, og at han tømte køleskabet uden at fylde op. Senere har hun fortalt, at annoncen var ment som en joke … men at den i øvrigt virkede på den sløve kæreste.

Af Kirsten Skaaning

Der går min klasselærer, Jakob Skyggebjerg. Den livstrætte, gifte lærer Erling bliver helt kulret, da han forelsker sig i en af sine unge elever. Pludselig ser han en ny mening med livet i det ellers søvnige landsbysamfund, som også rummer buffalo-støvler, eurodance, smadrede biler og en skole, hvor fællesskabet tyranniserer de svage. En bog om, hvordan vi kan komme til kort over for vores følelser. Forlaget Gladiator, 268 sider, 299,95 kroner. Sønderjylland – fortællinger fra grænselandet, flere forfattere. Sønderjylland har landskaber som ingen andre steder i Danmark. Tidevandslandet i Vadehavet, fugletrækkene i marsken og bølgende bakker langs fjordene. Den sønderjyske mentalitet er også helt sin egen efter en omflakkende tilværelse med skiftende nationalt tilhørsforhold. Hans Jørgen Bonnichsen, Sigfried Matlok og Anna Elisabeth Jessen er blandt bogens skribenter. Lindhardt og Ringhof, 320 sider, 399,95 kroner. Håndbog om køers sindelag, Bergsveinn Birgisson. En arbejdsløs akademiker får tilbudt et job i Sammenslutningen af islandske bønder. Hans opgave er at komme med et oplæg til en film om den islandske ko, der er i fare for at blive udryddet. Hans teori er, at respekten for køer fortæller noget om os som mennesker: Om vores forhold til religion, kapitalisme, forbrug og grådighed. Alt beskrevet med glimt i øjet. C&K Forlag, 225 sider, 250 kroner. Jorden rundt i 80 træer, Jonathan Drori. Ved du, at det italienske træ, rødel, bogstavelig talt bærer vandbyen Venedig. Og at nødder fra kolatræet i Ghana er en vigtig ingrediens i Coca-Cola? I denne rigt illustrerede bog kan du læse om 80 forskellige træer fra hele verden. Om træernes samspil med naturen, evnen til at beskytte klimaet samt den livgivende leverance af frugt og nødder til vores forbrug. Gads Forlag, 240 sider, 299,95 kroner.

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

ANNONCE

Det er gratis & uforpligtende Vores moderne høreapparater er højteknologiske, brugervenlige og næsten helt usynlige. Nu får du mulighed for at teste den nyeste model inden for i-øret-høreapparater, Virto M-Titanium. Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun personen selv, men også de pårørende. Der kan nemlig nemt opstå misforståelser, når man hører et ord eller en sætning forkert, og det kan være særligt problematisk og frustrerende i selskaber eller i støjende omgivelser. De nyeste kvalitetsapparater Hos AudioNova oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, men nemme at betjene. De er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning og giver stor komfort.

funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Test høreapparater gratis Vi søger testpersoner til at teste det næsten usynlige Virto M-Titanium i 14 dage – gratis og uforpligtende. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes behov og oplevelser. Testen afsluttes med et spørgeskema. Hvem kan blive testperson? Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3 ½ år gamle.

I-øret-høreapparater Prøv Virto M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret • Præcis tilpasning til din øregang giver stor komfort

Næsten usynlige høreapparater Virto M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse • Fremstillet af titanium og dermed let, stærkt og holdbart

Vi har fokus på din sikkerhed Hos AudioNova er vi i fuld gang med at genåbne vores mere end 110 hørecentre i Danmark. Vi tager fortsat situationen med Corona-virus alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder blandt andet, at du ikke kan besøge vores hørecentre, hvis du ikke har bestilt en tid. Dette er for at sikre, at der kun er én kunde ad gangen i hørecentrene. Vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Oplever du symptomer på sygdom forud for dit besøg hos os, beder vi dig ringe til os for at aftale en ny tid. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os.

Tilmeld dig som testperson på:

Test- r ne perso s! søge

70 60 60 36

Sidste frist den 26. juli. www.audionova.dk

JUNI 2020

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Tre hoveddialekter i Danmark Der findes tre overordnede dialektområder i Danmark: Jysk, ømål og bornholmsk. Man kan yderligere inddele de tre overordnede områder i cirka 32 dialekter. Dialekter handler blandt andet om udtale, ordforråd og grammatik. Kilde: sproget.dk

DR kæmmede sproget ”I DR arbejdedes der hårdt på at sikre, at der blev talt rigsdansk. Så sent som i 1980'erne holdt DR kursus om dialekter. Dengang blev DR's chefer uddannede i at "kæmme" sproget, blandt andet ved at udelukke stærke dialekter. Senere blev det ændret til, at anvendelsen af dialekter og accenter accepteres og ligefrem opmuntres. I DR mener vi, at vi har en særlig forpligtelse til at afspejle hele Danmark”, skriver Peter Zinckernagel, tidl. chef for DR Undervisning, i årsberetning fra Modersmålselskabet 2002. Kilde: modersmaalselskabet.dk

Lyt til danske dialekter

Holdninger til dialekter De holdninger, vi alle har til sprog og sproglig forskellighed, kaldes sprogholdninger. Men vi har også holdninger til selve sprogbrugeren. Sprogprofessor Erik Hansen: "Dialekter har i generationer været anset for komiske og primitive. Man har hånet og parodieret de dialekttalende, man har nægtet dem adgang til radioen og gjort grin med de få politikere, der har turdet holde ved deres dialekt, og i skolen har man behandlet dialekt og andet sprogligt lokalsprog på linje med dårligt sprog. Det er absolut ikke mærkeligt, at mange har sørget for hurtigst muligt at skifte sprogdragt." Kilde: dialekt.ku.dk/sprogholdninger

Sprogpris til Hausgaard Troubadouren fra Hirtshals, Niels Hausgaard, blev i 2016 hyldet med sprogprisen ved litteraturfestivalen Ordkraft. Men som så mange andre, der taler med dialekt, har Niels Hausgaard efterhånden lagt dialekten fra sig til fordel for det rigsdanske. ”Det begyndte at blive sådan, at de sange, jeg skrev på dialekt, lige så godt kunne være skrevet på rigsdansk, så det tog jeg konsekvensen af,” siger Niels Hausgaard. Ifølge dialektforsker Torben Arboe har Niels Hausgaard været med til at få folk til at bevare dialekten. Kilde: tv.2.nord.dk

Dialektkortet er et danmarkskort med lydprøver. Her kan du høre lydklip med talesprog fra hele Danmark. For eksempel et klip om blodpølse i Kirkerup: ”…godt skære lidt æbler ud i små stykker, hvis man har det” lyder med sjællandsk dialekt: [.. gåt skæ:r lit æwler uð' i små'e støkker ves man ha'r de] eller [Hæ nee] i Vester Skerninge, sydfyn [sy:fyn]”, eller om tærskning i Nees, Midtvestjylland: ”Først høstet og så bundet op og sat i rade. Og så når havren…” [ föst høst å så bonjen åp å såt i rå: - Å så nå'r æ hawwer…] Kilde: dialekt.ku.dk/dialektkort

Rigsdansk i København Hvorfor er det så lige blevet det københavnske borgerskabs sprog, som er blevet dansk standardsprog? Fordi kirkens, centraladministrationens, litteraturens og kulturlivets højborg er København. I København blev det hele udtænkt og formet. København var indtil 1928 det eneste sted i Danmark, hvor man kunne studere. Kilde: modersmaalselskabet.dk

Dialekter på sociale medier Mens der generelt tales mindre og mindre dialekt blandt (især) unge i det offentlige rum, har forskning vist, at dialekter trivses på skrift i mere private fora som Facebooks Messenger-tjeneste. Fx staves ordet ”kød” på bornholmsk som ”tjød”. Kilde: dialekt.ku.dk

Ægte østjysk: ”Læiernejerdel” Kan du udtale ordene "sort" eller "lædernederdel" som en ægte aarhusianer? Den Gamle By i Aarhus hyrede entertainer Jacob Haugaard som sproglærer, for at vise de besøgende, hvordan ægte aarhusiansk skal lyde. På Aarhus-dialekt bliver jordbær til [jårbær], fadøl til [ fajøl], lædernederdel til [læjernejerdel] og sort til [sårt]. Jeg taler aarhusiansk, og det er jeg simpelthen så stolt af, siger Jacob Haugaard. Kilde: tv2ostjylland.dk

Det flade ”A” i København Michael Ejstrup har forsket i danskernes evne til at genkende dialekter. Jo længere afstand der er mellem folk, jo sværere har de ved at placere hinandens dialekt på et kort. En københavner kan fx ofte nemt skelne mellem en fra Amager og Østerbro, men som regel ikke mellem en fra Aarhus og Esbjerg. Sociolekter er de sproglige varianter, der kommer til udtryk i forskellige samfundslag. De mest kendte varianter af sociolekter er det klassiske højkøbenhavnske og lavkøbenhavnske. Mange har måske hørt om »det flade Nørrebro-A.« Det er der en grund til, for bogstavet A udtales ret forskelligt på høj- og lavkøbenhavnsk. På højkøbenhavnsk udtales det ligesom a-lyden i far, mens det på lavkøbenhavnsk siges skarpt og fladt som i navnet Ane. Lavkøbenhavnsk i forskellige varianter er det, som de fleste københavnere taler i dag. Afdøde Kim Larsens sprog er et godt eksempel på det, man før i tiden kaldte lavkøbenhavnsk.

Dialekt er talesprog Fynsk, lavkøbenhavnsk, rigsdansk, multietnolekt, bornholmsk og sjællandsk er alt sammen eksempler på dialekter. Dialekter er virkelighedens sprog. Fra Gedser til Skagen, fra Vollsmose til Hørsholm og fra Nørrebro til Aabenraa tales dansk på mangfoldige måder. Kilde: dialekt.ku.dk

Kilde: berlingske.dk

Dialekt giver fællesskab Jo, vist er jeg stolt af min dialekt – helt bestemt. Ikke mindst når jeg er i Vendsyssel og taler med ægte vendelboere. I dialekten ligger en forståelse, en accept, et fællesskab, som sent vil brydes, skriver Ingrid Carlsen i årsberetning fra Modersmålselskabet 2002. Kilde: modersmaalselskabet.dk

Sønderjysk som valgfag ”Da æ få snart 20 åe sint kom he ti Dybbøl å bløw lære, sat dæ i al æ klasse 2 te 4 knejte å piche, som alle soj naue. Æ tænt dengång it møje øwe de; æ haj nok å gø'e mæ å fo ol di anne baryle te å hol æ snut, så æ ku læe dem naue a olt de, æ haj læe å æ seminarium”. Sådan indledte lærer Bent Christensen sit brev til undervisningsudvalget i Sønderborg Kommune, da han i 1992 foreslog, at eleverne på Dybbøl-Skolen skulle kunne vælge sønderjysk sprog og kultur som valgfag. Undervisningsudvalget sagde ja til forslaget. Flere medlemmer i udvalget tænkte tilbage på deres egen skoletid. Dengang faldt der lussinger, hvis de talte sønderjysk i timerne, så politikerne kunne kun anbefale idéen. Kilde: folkeskolen.dk

JUNI 2020

DIN ØKONOMI

FÅ RÅDGIVNING Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Bør jeg skifte bank? BankNordik oplyser, at de vil trække 0,75 % årligt fra min alders opsparing i negativ rente. Det chokerer mig, da kontoen vil blive udhulet. Jeg mener at være stillet i udsigt, at det beløb, der blev indbetalt og var på aldersopsparingen, vil være det beløb, man vil kunne regne med at få udbetalt. Kan man eventuelt flytte sin aldersopsparing til en anden bank? E.O. Svar: Banken bestemmer selv de renter og priser, den tilbyder sine kunder. Du kan overveje at flytte aldersopsparingen til Ba sisbank.dk, der for tiden tilbyder 0,5 % i årlig rente (marts 2020). Pensionsmidler i Basisbank.dk er dækket fuldt ud af Garantifor muen, gii.dk.

Påvirker kapitalindkomst pensionstillæg? Ved udlejning af feriebolig gennem bureau skal det skattepligtige beløb opgives som kapitalindkomst på årsopgørelsen. Bliver belø bet medregnet i beregningen af pensionstillægget? Hvilken betyd ning har kapitalindkomst ved beregning af pensionstillægget? S.H. Svar: Det skattepligtige beløb fra udlejningen er positiv kapital indkomst ligesom renteindtægter. Renteudgifter er negativ ka pitalindkomst. Når du trækker den negative kapitalindkomst fra den positive kapitalindkomst, finder du nettokapitalindkomsten. Hvis den er positiv, indgår beløbet i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg. Eksempel: Positiv kapitalindkomst: Skattepligtig indkomst fra udlejning kr. 20.000 Renteindtægter kr. 10.000 Positiv kapitalindkomst kr. 30.000 Renteudgifter - kr. 20.000 Positiv nettokapitalindkomst kr. 10.000 Beløbet på 10.000 kroner skal lægges sammen med andre indkomster, fx fra ATP, ratepensioner, livrenter. Hvis det samle de årlige indkomstgrundlag ud over folkepensionen overstiger 88.700 kroner for enlige og 177.700 kroner for samboende, vil det overstigende beløb få indflydelse på pensionstillægget. Hvis nettokapitalindkomsten er negativ, medtages den ikke i ind komstgrundlaget ved beregning af pensionstillægget.

Tæller indekskontrakter med i likvid formue? Vi er klar over, at den likvide formue ikke må overstige 89.800 kroner for at være be rettiget til ældrecheck og helbredstillæg. Og tillægsprocenten skal være større end 0. Men vi er usikre på, om indestående på indekskontrakter tæller med i den likvide formue? K. & H.H. Svar: Indestående på pensionsopsparing, herunder indestående på indekskontrak ter, tæller ikke med i den likvide formue, som i år ikke må overstige 89.800 kroner for at være berettiget til ældrecheck og helbredstillæg. Yderligere skal den person lige tillægsprocent være over 0 for at være berettiget til ældrecheck og helbredstillæg. Den personlige tillægsprocent beregnes på baggrund af jeres indkomster og oplyses i pensionsmeddelelsen fra Udbetaling Dan mark. Udbetalingen fra indekskontrakterne vil påvirke jeres personlige tillægsprocent.

Hvordan skal jeg investere mine penge? Jeg har 150.000 kroner stående på en ge vinstopsparing. Den giver jo ingen renter. Er det muligt at investere/anbringe pen gene, så det kan give et mindre afkast. Det skal helst være med mindst risiko. A.A. Svar: Sikre realkreditobligationer og stats obligationer giver negativt afkast (marts 2020). Hvis du bevæger dig ud i andre værdipapirer, vil det være med større risiko, og der er besvær og store omkostninger forbundet hermed. Jeg kan anbefale, at du overvejer at lade pengene stå på gevinstop sparingen, så længe du ikke skal betale negativ rente. Det er muligt at få frie midler forrentet til en mindre rente i Internetban kerne: Santander.dk og Banknorwegian.dk

SPØRG ERIK

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvilken finansiering bør vi vælge?

Hvor kan vi finde information?

Vi er et par. Har hus, der er vurderet til 1.150.000 kroner og uden gæld. Har konto på 220.000 kroner og aktier for 8.000 kroner. Vi ønsker at købe ny bil til 250.000 til 300.000 kroner. Vi vil gerne have en konto på 80.000 kroner efter køb af bilen. Har du et godt råd til, hvad vi kan gøre? E.M.N.

Hvor kan vi finde reglerne for beskat ning og folkepension på nettet? Vi er et ægtepar på 88 og 90 år, og vi har inve steret i aktier. Vi ville gerne hjemtage noget af gevinsten og ville derfor prøve at beregne hvordan, men en henven delse til kommunen gav svar, at skat ikke hørte under Borgerservice. Ved henvendelse til Skat i Taastrup var der heller ikke hjælp at hente: Det er ikke deres opgave at hjælpe, var svaret, og jeg blev belært om, hvor retfærdigt, det var, at vi skulle aflevere, når vi var så rige. Skal man virkelig købe sig hjælp hos en revisor for at beslutte sig for, om, eller hvor meget, man skal sælge, eller er det muligt selv at finde ud af det? E.W.

Svar: Jeres behov for midler er på 300.000 kroner til bil og 80.000 kroner til indestående på konto, i alt 380.000 kroner. I råder over i alt 228.000 kroner, så jeres lånebehov er på 152.000 kroner. I kan få fast rente og oftest billigere rente i et realkreditinstitut end i banken, der tilbyder lån til variabel rente. Da det er relativt dyrere at optage et mindre lån end et større, kan I overveje at optage et større lån, fx på 400.000 kroner. Dog skal I være opmærksomme på eventuelle konse kvenser for ældrecheck og helbredstillæg, da jeres likvide formue har indflydelse på mulighederne for at få disse ydelser. Jeg foretrækker fastrentelån, da de er billige og har den fordel, at de kan indfries til billigere kurs, hvis renten stiger. Hvis I har planer om at afhænde jeres hus inden for 8 til 10 år, kan I overveje at optage et rentetilpas ningslån. I kan overveje at vælge afdragsfrihed, så I ikke skal bruge penge på afdrag.

Har jeg regnet rigtigt? Jeg har stadig penge til gode fra Udbetaling Danmark vedrørende pensionstillægget for 2017, og som tiden går, bliver jeg eftertænk som, om jeg har regnet rigtigt. Ud over indtægter fra arbejdsmar kedspension har jeg aktieudbytte, hvor der er indeholdt udbytteskat på 40.200 kroner samt et tab fra salg af aktier på 9.800 kroner. Selvom at jeg er meget sikker på, at tabet på aktier kan modregnes i anden aktieindkomst, vil jeg gerne høre din mening: Altså 40.200 - 9.800 - 5.000 = 25.400 kroner indgår i modregningen af pensions tillægget? A.H. Svar: Du har helt ret. Fremført tab fra salg af aktier kan modregnes i dit og eventuel ægtefælles aktieudbytte og i avancer ved salg af aktier, og det er det skattepligtige beløb, der indgår i indkomst grundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg. Derudover er det kun udbytte over 5.000 kroner for enlige og 10.000 kroner for par, der indgår i indkomstgrundlaget. Jeg er bekendt med nogle tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ikke har medtaget tabet på salget af aktierne. Ved telefonisk forespørg sel har de fået oplyst, at sådan er reglerne, men ved efterfølgende klage fik de medhold.

Svar: Der er flere regler for skat af ak tier, fx overgangsreglen pr. 31.12.2005, der kan have været ændringer i størrelser, der kan have været fusioner af selskaber og ombytning. Oplysnin gerne ligger spredt på nettet og er derfor ikke så nemme at finde, så du kan skabe dig overblik, som du kan føle dig tryg ved. Derudover er der indfly delsen på folkepensionen. Hvis du vil undgå en masse bøvl, bør du overveje at søge hjælp hos en revisor. Denne vil kunne hjælpe med at finde de aktier, der med fordel kan sælges i forhold til skattereglerne, og denne vil kunne hjælpe med indberetningen til Skat og med årsopgørelsen. Når du vælger revisor, bør du sikre dig, at han eller hun kender reglerne for aktieavancens indflydelse på folkepensionens pen sionstillæg. Det er der ikke alle, der gør. Man siger, at aktier giver et bedre afkast end renten på bankkonto og obligationer. Jeg håber, det har været tilfældet for dig, og det skal du måske have i tankerne, hvis du ærgrer dig over udgifterne til revisoren.

JUNI 2020

DIN ØKONOMI

Din pensionsopsparing Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

et er vanskeligt at overskue, om det kan betale sig at spare op til pensionisttilværelsen på skat tebegunstiget pensionsopsparing, som alders opsparing, ratepension og livrente. Gevinsten eller tabet på denne opsparingsform kommer fra to kilder. Den ene er skat af afkastet, der med 15,3 % er lavere end skat af afkast af frie midler. Sammenlignes med en aktieinve stering for frie midler, er gevinsten ikke stor. Ofte kan det bedre betale sig at afdrage på gæld, både bankgæld og prioritetsgæld. Den anden kilde til gevinst eller tab på pensionsop sparing er forskellen mellem skattefradrag af indskud og skatten og indflydelsen på sociale ydelser, når pen sionen udbetales. Du vinder ikke noget på aldersopspa ringen, da du ikke får skattefradrag af indbetalingen, og da udbetaling ikke beskattes eller har indflydelse på sociale ydelser. Ratepension og livrente giver et skattefradrag af indskuddet, men udbetalingen bliver også beskattet og kan reducere flere sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg. Blandt andet på bag grund af Ældre Sagens dokumentation af, at pensions opsparing oftest vil resultere i tab, indførte regeringen for nogle år siden et ekstra skattefradrag for indskud på ratepension og livrente. I år er fradraget på 32 % for indskud på op til 73.100 kroner, hvis du er pensionist el ler har mindre end 15 år til folkepensionsalderen, og på 12 %, hvis du har længere end 15 år til folkepensionsal deren. Da det er et ligningsmæssigt fradrag, er skatte værdien på henholdsvis cirka 8 % og 3 % af indskuddet. Løbende udbetaling af pensionsopsparing bliver mod regnet i indskudsgrundlaget for det ekstra skattefra drag, hvilket medfører, at flere pensionister har mindre eller ingen glæde af det ekstra skattefradrag.

Hvis indskuddet på ratepension og livrente fratræk kes i indkomst, der beskattes med bundskat, er skat tefradraget på cirka 38 %. Det ekstra skattefradrag har en værdi på cirka 8 %, hvis du er pensionist eller har kortere end 15 år til folkepensionsalderen, dvs. at du får cirka 46 % (38 + 8) af indskuddet betalt af skatten. Når du får ratepensionen eller livrenten udbetalt, betaler du 38 % i bundskat, og hvis udbetalingen modregnes fuldt ud i folkepensionen, mister du cirka 20 % af pensionstil lægget efter skat, i alt cirka 58 % (38 + 20). Det vil sige, at pensionsopsparingen har givet dig et tab på cirka 12 % af indskuddet (46 minus 58). Kun hvis du har mindre end 15 år til folkepensionsalderen, og indskuddet blev trukket fra i indkomst til beskatning med topskat, kan du se frem til at få en mindre gevinst, foranlediget af forskellen mellem de skattefordele, som indskuddet medfører, og skatten af udbetalingen og indflydelsen på pensionstillægget. Derudover kan udbetaling have indflydelse på andre sociale ydelser, fx ældrecheck og boligydelse. Sammenfattende kan konkluderes, at hvis dit ind skud på ratepension og livrente fratrækkes i topskatten mindre end 15 år før folkepensionsalderen, vil du kunne se frem til en mindre gevinst. Indskyder du mere end 15 år før folkepensionsalderen, vil du som topskatteyder kunne se frem til tab. Hvis du har trukket indskuddet fra i bundskatten, vil du kunne se frem til et væsentligt tab. Det er tankevækkende, at mange lønmodtagere, der er tvunget til at spare op på den måde, har udsigt til tab, og det er kritisabelt, at reglerne er så uigennemskueli ge, at de færreste opdager tabet.

ANNONCE

Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse Prøv Voltaren Forte gel med dobbelt styrke

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der h ar eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2020 GSK or licensor. CHDK/CHVOLT/0006/20 21/01/2020

PÅ KANTEN Efter flere år på gaden er Per nu flyttet ind i et værelse på et herberg, mens han venter på at få sin egen lejlighed.

Per sov på gaden i tre år Da Per var midt i 60’erne, kastede en depression ham ud i et liv som hjemløs i Københavns gader. I en periode med flaskepant som sin eneste indtægt

Af Eva Frydensberg Holm

Foto Ulrik Jantzen

n seng. Et bord. En stol. En reol. Et lille køleskab. Det er sparsomt møbleret, det cirka 15 kvadratmeter store værelse på herberget på Amager. Men for 72-årige Per er der det, han har brug for. ”Det er jo ikke et hjem. Det er et værested, et midlertidigt opholdssted. Det forventes, at jeg er aktiv boligsøgende. Men indtil jeg får en lejlighed, kan jeg være der. Jeg kan låse min dør, jeg kan trække en ren dyne over mig om natten, og jeg kan gå og komme, som det passer mig. ” Det er tre år siden, at Per flyttede ind på herberget. Inden da havde han levet tre år på gaden. Spoler vi tiden tilbage, var der intet, der pegede på, at Per skulle komme til

at tilbringe tre år af sit liv som hjemløs i de københavnske gader. Han havde lejlighed og job og levede det, han selv betegner som et normalt liv. Som ung tog han en studentereksamen og begyndte også at læse videre. Men efter et års tid fristede et job med fast indtægt. Og det ene job tog det andet. Faktisk lige indtil han var midt i 60’erne og blev ramt af den voldsomme depression, der først sendte ham ud i et selvmordsforsøg – og siden i et liv som hjemløs. ”I dag har jeg fundet redskaber til at håndtere sorte tanker, men det havde jeg ikke dengang. Jeg tror ikke, der er nogen, der ved, hvordan de reagerer, når de rammes af en psykisk lidelse. Ikke før de har prøvet det,” siger Per.

Han er mødt op på Nørreport klokken 14.30, præcist som aftalt, iført et par jeans og en brun rulamsfrakke. Håret er gråt, næsten hvidt, kortklippet. Smilet er venligt. En plan for dagen Egentlig er det no-go at spørge en hjemløs, hvorfor han er endt på gaden. Det fortæller Per altid, når han som guide for 'Gadens Stemmer' viser rundt i København og fortæller om livet som hjemløs. Det kan, som han udtrykker det, åbne op for et rent helvede. Men han mener, at hans historie er vigtig. Derfor har han sagt ja til at lukke lidt op for posen. Vi er på vej ned ad Købmagergade. Den gade, der gennem flere år var

ramme om Pers liv. Han hilser på et par kendte ansigter og fortæller, at det, der fik ham igennem årene på gaden, var, at han holdt sig fra misbrug, og at han formåede at skabe et liv med struktur og rutiner. ”Jeg så folk, der, så snart de havde penge, brugte dem på øl. Så går det galt. I den første tid på gaden var jeg selvfølgelig ikke i stand til andet end at overleve, men efterhånden som jeg fik styr på de negative tanker og begyndte at se fremad, lagde jeg en plan for min dag. Det skulle være så meget hverdag som muligt.” I den tid, hvor Per lå ved Rundetårn, var det blandt andet morgenkaffen med jord-og betonarbejderne, de kilometerlange gåture, avislæsning

og en daglig sludder med en af medarbejderne i Domkirken, der bidrog til at skabe en hverdag. Og så var der indsamlingen af flasker, som var helt nødvendigt at have en plan for. Gennem et år var det nemlig hans eneste indtægt. ”Et af problemerne, når du bor på gaden, er at komme online. Hvis du ikke kan det – og myndighederne ikke kan finde dig – bliver du erklæret forsvundet, og så stopper Udbetaling Danmark. Det skete for mig, og så var der kun pengene fra de flasker, jeg samlede. Jeg tog også gerne imod mad, hvis nogen tilbød, men jeg tiggede aldrig,” fortæller Per og forklarer, hvordan han blev bedre og bedre til at finde de rette ruter og bedste tids-

punkter for at samle flasker. Særligt fredag og lørdag nat var gode, så der gik han to gange. Han mindes en nat, hvor han netop havde samlet en hel pose flasker. Der var for cirka 30 kroner. Præcis nok til at stille sulten næste morgen. ”Jeg lå og blundede ved Rundetårn under et dække, jeg havde fået af jordog betonarbejderne. Man sover aldrig helt, når man bor på gaden. Lige pludselig ser jeg én, der er ved at løbe med mine flasker. Jeg fik fat i ham. Men hold op, hvor var jeg vred. Det var jo alt, hvad jeg ejede, han var ved at stikke af med,” siger Per. Han fortæller, at det er dyrt at leve på gaden. Man kan ikke gemme maden. Det har han prø vet, men rotterne tog den. JUNI 2020

PÅ KANTEN

 Med hjælp fra en gademedarbejder fik Per sat gang i udbetalingen af pensionen igen. ”Hun fortalte mig, at jeg for at få min pension, skulle tage ind på borgerservice hver anden måned, så de kunne se, at jeg var i live. Det havde jeg aldrig selv fundet ud af. Når man har levet et normalt liv – og pludselig ender på gaden, ved man ikke den slags. Og samtidig er det svært at spørge om hjælp. Det er det nok for mange ældre, men som hjemløs er det endnu sværere, fordi man er flov og skamfuld over sin situation.” Vi har sat os på Pers stamcafé i indre by. Han kan godt lide at gå ud engang imellem. Det gjorde han også, da han var hjemløs. I sin rygsæk havde han altid et ekstra sæt tøj. Når han havde sparet lidt penge op, tog han

det på, satte sig på en fortovscafé og bestilte en fadøl. ”Det gav mig en følelse af at være normal for en tid,” forklarer han. Gåture holder mørket væk De lange gåture er noget af det, Per har taget med sig til det liv, han i dag lever med base på herberget på Amager. Det holder depressionens mørke væk, har han fundet ud af. Som guide hos 'Gadens stemmer' fire-fem gange om ugen i højsæsonen får han lagt en del kilometer bag sig. Når der er mindre travlt, går han ture i Dyrehaven, på Amagerfælled og andre naturskønne områder. Præcist som han altid har tænkt, han ville, når han blev pensionist. Han spekulerer ikke længere så meget over, hvad der bragte ham ud i

OM hjemløse Man er hjemløs, hvis man ikke dispo nerer over egen bolig eller værelse, men er henvist til midlertidige bo- alternativer. Det kan være, at man bor uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Man er også hjemløs, hvis man står uden opholdssted for den kommende nat. Funktionel hjemløshed Man er funktionel hjemløs, hvis man befinder sig i hjemløshedens grænseom råde, oftest fordi man har en bolig, som man i kortere eller længere perioder ikke magter at benytte. Funktionelle hjemløse tælles med i statistikken i de perioder, de ikke opholder sig i deres eget hjem. Hjemløse i tal I 2019 viste en kortlægning, at cirka 6.400 danskere var hjemløse. Tallet er cirka det samme som i den forrige kortlægning i 2017. Dog er der færre unge, mens tallet for ældre er stigende. I 2019 var otte procent af de hjemløse i Danmark over 60 år. Kilder: Socialstyrelsen og VIVE

en depression. Han er blevet god til at kigge fremad, og lige nu er næste mål at få sin egen lejlighed. ”Man siger, at det tager minimum otte år i København. Jeg har været skrevet op i fire. Og jeg har også sparet op til et depositum. Det begyndte jeg på, da jeg stadig var på gaden – og igen fik ubetalt min pension,” fortæller Per. Vi er ude på gaden igen. Vi skal til at tage afsked. Per skal tilbage på herberget, hvor den i aften står på Champions League i tv-stuen med nogle af de andre beboere. ”Husk at skrive, at det kan ske for alle. Jeg ved godt, at man ikke tror det. Det gjorde jeg heller ikke,” siger Per, inden han går. Per er ikke hans rigtige navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Storbyens parker huser ældre, der ikke magter at være hjemme Flere hundrede ældre lever deres liv i storbyens parker, på værtshuse og på væresteder. De fleste af dem har et hjem, men kan ikke holde ud at være der, fortæller en antropolog

Af Eva Frydensberg Holm

e udtrådte sko. Netto-posen, der er tilpas slidt. Den lidt drivende gang. Antropolog Jon Dag Rasmussen spotter straks de små tegn, der kendetegner ældre mennesker, der af den ene eller den anden grund lever deres liv uden for deres hjem. På væresteder, på gadehjørner, i parker, på værtshuse eller i baglokalet hos den lokale marskandiser. I forbindelse med sin ph.d. fulgte Jon Dag Rasmussen i fire år omkring 100 af de ældre københavnere, altovervejende mænd, der tilbringer størstedelen af deres liv disse steder ”Mange af dem har levet et helt ’normalt liv’, men så er der sket noget. Måske er konen gået bort og har efterladt for mange minder og tomhed i lejligheden, eller andre voldsomme begivenheder har vendt op og ned på deres tilværelse. De fleste af dem har en bolig, men kan af den ene eller anden grund ikke være der. For rigtig mange er livet på gader og stræder startet i sen alder,” fortæller Jon Dag Rasmussen. Altid på vej Et af de fællestræk, Jon Dag Rasmussen hurtigt bemærkede hos ældre på gaden, var deres enorme styrke og livsduelighed. ”Det er mennesker, der har mistet fodfæste. Deres vante rammer og rutiner er forsvundet – og oftest også deres kontakt til venner og familie, men de har dét til trods formået at bringe sig selv på fode og skabe en hverdagsstuktur på gaden. Det er krævende. Du skal identificere steder, der er rare at være, du skal opbygge helt nye relationer, og du skal kunne navigere i uformelle systemer.” Netop strukturen, fandt Jon Dag Rasmussen ud af, var afgørende for at kunne fungere på gaden. De fleste af de ældre, han mødte, havde helt faste rutiner for deres dag.

Måske startede den med to rundstykker på et bestemt værested. Herfra gik turen til et udvalgt gadehjørne eller et værtshus med kendte ansigter. Og så sidst på dagen stod den måske på et varmt måltid mad på et andet værested. ”De kom altid fra et sted og var på vej et sted hen. Nogle af stederne var meget tydelige sociale institutioner, mens andre var mere uformelle,” siger Jon Dag Rasmussen og fortæller om en marskandiser, han stødte på under sin research. ”Butikken var for længst ophørt med sit oprindelige formål. Der lå bunker af gamle ting, og nede for enden af lokalet ved et massivt træbord sad ejeren. Han havde altid en pose øl med, når han åbnede. Og så sad der ellers et galleri af mennesker. Nogle gange fem, nogle gange syv. Det er et godt eksempel på et samlingssted under radaren. Ingen andre end de indviede kendte til stedets eksistens. ” Sundhedshjælp til et sky folkefærd Har man ikke som Jon Dag Rasmussen et trænet blik for ældre på gaden, kan de være svære at få øje på. De er et sky folkefærd, der helst ikke vil opdages. Og slet ikke af repræsentanter fra det formelle samfund. ”En del af dem har dårlige erfaringer med ’systemet’ og prøver at navigere uden om. For mig tog det måneder at gå for at være forskeren fra universitetet til at skabe en tillidsfuld relation,” siger Jon Dag Rasmussen. Særligt når man er ældre og i stigende grad har brug for hjælp, kan den manglende tillid til systemet blive en udfordring. Jon Dag Rasmussen ser en stor samfundsudfordring i forhold til at stille den rette sundhedshjælp, fysisk som psykisk, til rådighed for denne gruppe. ”Det er nødt til at ske på en måde. hvor man møder dem der, hvor de er – og stille og roligt kan etablere tryghed.” JUNI 2020

ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

Modelfoto

SMED STØTTESTRØMPERNE! – Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD! Active Legs™ tabletten hjælper med ligeholde sunde vener i benene. Fransk at opretholde normalfungerende maritim fyrrebark støtter god blodcirkuvener og blodkar. Den unikke komlation og indholdet af vitamin C bidrager bination af bioaktive næringsstoftil den normale dannelse af kollagen og en fer i hver tablet, hjælper med at normal funktion af blodkarrene. undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. TabForskerne har testet de naturlige planteletten, som er fremstillet i Sverige, forbindelser fra fyrrebark i mere end 200 indeholder en urtekombination af undersøgelser. Især for virkningen ift. at ekstrakt fra fransk maritim fyrreunderstøtte en normal funktion af vener bark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvir- blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsker trætte og tung ben samt hjælper til at ved- skrifter.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Active Legs i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt apoteket.

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

POLITIK

Linda Holmberg er en af mange pårørende der har oplevet at hverdagen blev en kamp.

Svære tider for pårørende Af Bente Schmidt Foto Emil Hornstrup Jakobsen

mkring 750.000 danskere er pårørende og hjælper en eller flere syge kære. De yder en stor indsats, og hjælpen betyder, at svækkede ældre kan opretholde et værdigt og meningsfuldt liv på trods af deres sygdom og svækkelse. Ældre Sagen mener, at der er grænser for, hvilke opgaver pårørende skal hjælpe

med. Fx skal personlig pleje og behandlingsopgaver varetages af kompetente medarbejdere i ældreplejen og på hospitalerne. På de næste sider kan du læse om to pårørende. Linda Holmberg fortæller om at stå ved sin mands side gennem hans turbulente sygdomsforløb, hvor hun oplevede både at savne in-

formation og blive reduceret fra kone til plejer. Lillan Albeck savner sin mand, Henning, der bor på plejehjem. På grund af risikoen for corona-smitte må Lillan ikke besøge Henning, og det gør hende både ked af det og bange for hans helbred – både mentalt og fysisk. JUNI 2020

PÅRØRENDE

Min mand blev reddet, men ikke passet på Linda Holmbergs mand fik for to år siden en hjerneblødning. Siden har hver dag været en kamp for hans basale pleje, omsorg og værdighed

Af Louise Lindblad Foto Emil Hornstrup Jakobsen

le Togos hånd svæver usikkert i luften, før håndtrykket finder sted. Han sidder i sin kørestol i fællesstuen på det plejehjem, hvor han flyttede ind for ti måneder siden. Hans blik er rettet mod fjernsynet, hvor en tegnefilm kører på fuld volumen. Den høje lyd skratter i de høretelefoner, jeg har på, så jeg skynder mig at skrue ned for lydstyrken på min diktafon. Jeg skal lave en podcast om Ole, og det her er vores første møde. ”Hej Ole,” siger jeg forsigtigt – uden helt at vide, hvilken respons jeg kan forvente. Ole kigger mig op på mig, idet han hører min stemme. Han smiler og siger lavmælt ”Hej.” Samtalen mellem os bliver ikke længere end det hej, for Ole har vanskeligt ved at sætte ord sammen, og hans hukommelse svigter også, så han holder sig mest til at svare ”ja” eller ”nej”. Men noget andet kompenserer for det manglende sprog. Noget, jeg hæfter mig ved. Oles blik er nærværende. Han er god til at holde øjenkontakt. I hans øjne kan jeg stadig finde den lune og charme, som Linda Holmberg har fremhævet så mange gange, når hun har fortalt om sin elskede mand, Ole Togo. Linda fanger stadig de elskelige glimt, men ellers er det meste af ”den gamle Ole” forsvundet, som hun siger. ”Altså, jeg mistede jo Ole for to år siden. Det ved jeg nu. Der er en skal, der er et hylster. Der er ikke mere.” Det er to år siden, at en hjerneblødning næsten kostede Ole livet, og efterlod ham med en alvorlig hjerneskade. 71 år gammel. Han lå først i koma på Rigshospitalet i fire uger. ”Der blev passet godt på Ole på Riget,” tilføjer Linda. Hun fremhæver, at en sygeplejerske sørgede for at barbere Ole regelmæssigt, mens de ventede på, at han skulle vågne. Det er de små ting, der tæller.

Da Ole endelig slog øjnene op, kunne Linda næsten ikke tro det. ”Du er jo vågen, Ole,” sagde hun til ham. ”Ja,” svarede han. Linda kunne høre, at Oles mave rumlede, så hun spurgte: ”Er du sulten, Ole?”. ”Ja, meget,” svarede han. På det tidspunkt levede håbet stadig hos Linda. Ole var jo derinde et sted. ”På det tidspunkt vidste jeg jo ikke, hvor meget der kunne genoptrænes, eller hvor meget han efterhånden ville kunne huske.” Miraklernes tid er forbi Vi har bevæget os ind på Oles værelse. ”Kan du huske, hvad jeg hedder i dag?” spørger Linda. Ole sukker og er tydeligt frustreret. ”Liii…”, hjælper hun ham. ”Lii..,” efterligner Ole. ”Lin…”, fortsætter Linda. Ole sukker igen og denne gang endnu højere. ”Linda,” afslutter hun selv. ”Ja,” siger Ole. Hvert år bliver omkring 12.500 danskere ramt af apopleksi, også kaldet stroke, der er fællesbetegnelsen for blødninger og blodpropper i hjernen. 70 procent er over 65 år, ifølge tal fra Hjernesagen. I Oles tilfælde efterlod hjerneblødningen en alvorlig skade på begge hans frontallapper. Dem, der styrer vores motorik, personlighed og adfærd. Genoptræning har været helt afgørende for Oles muligheder efter hjerneskaden. ”Og det begyndte jo egentlig ret lovende,” som Linda siger. Ole kom først i genoptræning på et rehabiliteringscenter, og her gjorde han fremskridt. Faktisk var Ole så modtagelig for genoptræningen, at han fik en plads på Center for Neurorehabilitering, også kaldet CNN – et sted, der kan tilbyde ham en mere avanceret genoptræning. ”Vi glædede os jo rigtig meget. Yes, nu skal Ole på CNN. Yes, nu sker der noget mere,” siger Linda efterfulgt af en lang pause: ”Det gjorde der så ikke.”

JUNI 2020

PÅRØRENDE

Genoptræningen går langt fra som håbet. Forløbet bliver konstant afbrudt, for Ole bliver syg og skal indlægges. Efter hjerneblødningen får han en række følgesygdomme, blandt andet gentagne urinvejsinfektioner, lungebetændelser og en blodprop. Han får også væske i hjernen og skal opereres. Det betyder, at Ole er på flere slags medicin på samme tid. At han ryger ind og ud af hospitaler, og at han hele tiden kommer i nye hænder. Nye afdelinger, nye speciallæger, nye sektorer. Det gør genoptræningsforløbet usammenhængende, fortæller Linda. ”Det bliver jo besluttet, at nu kan de ikke gøre mere, så han skal tilbage til rehabiliteringscenteret, hvor han startede. Det synes jeg ikke var rimeligt, fordi i de to måneder, Ole var på CNN, der var han inde og ude af sygehuset syv gange. Hvor meget har der så været plads til at genoptræne?” spørger hun retorisk. Linda fortæller, at det, der gjorde hende mest vred, var, da en ansat på CNN fejede hendes frustration væk med svaret ”Ja, men der kan jo stadig ske mirakler.” ”Så kigger jeg bare på hende og siger: Du, miraklernes tid er forbi. Der sker ikke mirakler her.” Opkaldet Ole er slået tilbage til start. Fremskridt er blevet udlignet af tilbageskridt, og et uventet opkald fra kommunens boliganvisning bliver kort tid efter definitivt enden på hans genoptræningsforløb. ”Det var en onsdag,” supplerer Linda. Det kan du huske? ”Du kan tro, jeg kan huske det. Og så siger de bare til mig, at der er en plejebolig til Ole fra på mandag – øh, hvad for noget?” Linda er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at Ole skulle flyttes i en plejebolig, fortæller hun. ”Der er ingen, og når jeg siger ingen, så er det ingen, der har sagt noget til mig. Jeg var virkelig vred, men jeg var ikke kun vred, jeg var fuldstændig ude af mig selv.” Lindas verden går i stykker. For ikke nok med, at hendes ”elskede Ole nu skal tilbringe resten af sine dage på plejehjem,” som hun siger, og at beslutningen er taget uden overhovedet at involvere hende, så mister Linda også det netværk, hun har opbygget den seneste tid. ”Det var faktisk næsten det værste. Personalet fra rehabiliteringen var jo nærmest blevet min familie. De var hele mit netværk på det tidspunkt,” fortæller hun. Hvor er værdigheden? ”Jeg elsker dig, ved du det? Og jeg passer på dig, altid,” siger Linda til Ole. ”Ja,” svarer han. Vi er stadig på Oles værelse. Linda sætter sig på Oles skød og kysser ham på munden. Jeg bemærker en oprigtig intimitet mellem dem, som jeg ærlig talt på forhånd forestillede mig let kunne forsvinde i deres situation.

Kærligheden til Ole har været Lindas drivkraft. ”Jeg vil sige, at jeg har brokket mig. Jeg har skældt ud, og jeg været bestemt og skrap af kærlighed. Fordi det har været nødvendigt. Hvis vi som pårørende ikke siger fra, hvem skal så? Ole kan jo ikke.” Linda fortæller, at det især er under Oles mange indlæggelser, at hun oplever, at værdighed og omsorg går tabt i overbelægninger og travlhed. ”Jeg synes jo, det har været svært, fordi jeg ikke får lov til at være Oles hustru. Jeg bliver snarere hans plejer.” Linda har i perioder været på hospitalet i fire- seks timer om dagen. ”Jeg har også været med til at skifte ham, for ellers havde han ligget i sit eget tis. Jeg kunne faktisk ikke, fordi jeg har en smadret ryg, men jeg gjorde det selvfølgelig for Oles skyld,” siger hun og bliver helt stille. ”Man kan jo ikke se den, man elsker, ligge på den måde. Og hvorfor skal man bruge så mange ressourcer på at redde et liv, hvis det skal blive så uværdigt et liv, som ikke bliver passet på?” spørger hun fortvivlet. Jeg spørger til sidst Linda, hvad hun tror, kunne have gjort hendes og Oles forløb nemmere.

”Det kunne have være rart med en kompetent kontaktperson, der kendte Oles sygdomshistorik, og som var der hele vejen igennem,” siger hun. Linda og jeg pakker vores ting. ”Vil du ind og se noget fjernsyn igen, Ole?”, spørger hun. ”Nej,” svarer han. ”Hvad vil du så?” ”Hjem”, svarer Ole. Linda tror tydeligvis ikke sine egne ører: ”Hvad siger du?” ”Hjem”, gentager Ole. ”Vil du hjem?”, spørger Linda og siger så igen i kærlighed: ”Det kommer du, når du er rask, Ole.”

Værdighed i sundhedsvæsenet Værdig pleje og behandling er en mærkesag for Ældre Sagen. Vi arbejder for, at alle patienter får den nødvendige hjælp og støtte uanset alder og diagnose. Du kan læse mere om vores politiske indsats for et trygt og sammenhængende sundhedsvæsen på aeldresagen.dk/vaerdighed

Lyt til ”Kan vi holde fast?” - en podcast om Ole og Linda I tre måneder har journalist Louise Lindblad i samarbejde med Ældre Sagen fulgt ægteparret Ole og Linda. Det er blevet til podcasten ”Kan vi holde fast?” Serien kommer tæt på livet med alvorlig sygdom. Den giver et indblik i en kamp både med og mod et sundhedssystem, der til tider kan virke stort og relationsløst. Og så rejser den spørgsmålet: Hvordan kan Linda og Ole holde fast i livet, kærligheden og dem, de engang var? Lyt til alle tre afsnit af: “Kan vi holde fast?” på Ældre Sagens hjemmeside eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts. Find podcasten her: aeldresagen.dk/podcast

JUNI 2020

CORONA

”Jeg er bange for, at Henning dør” Lillan Albeck er en af de mange tusinde pårørende, der er omfattet af besøgsforbud på landets plejehjem på grund af risiko for corona-smitte

Af Dorthe Boss Kyhn Foto Emil Hornstrup Jakobsen

un kom træt hjem fra kursus tirsdag aften. Næste morgen ringede hun til sin mand, Henning, på plejehjemmet og fortalte, at hun var på vej. Hun skulle bare lige have tøj på. Men så var det, at plejehjemslederen ringede. Der var indført besøgsforbud på plejehjemmet. For at minimere risikoen, for at beboerne skulle blive smittet med corona.

”Havde jeg dog bare været lidt hurtigere om at komme i tøjet den morgen, så havde jeg fået set ham. Nu sidder jeg her og kan ikke gøre noget,” siger 63-årige Lillan Albeck, der ikke kan lade være med at bebrejde sig selv, selvom hun godt ved, at det ikke nytter noget. Hendes verden ændrede sig den 11. marts. Alles verden ændrede sig i den uge. Med ét blev corona

vores fælles fjende, og er der noget, vi har lært i tiden efter, så er det sundhedsmyndighedernes slogan: Vi skal være sammen – men hver for sig – om at bekæmpe corona. Det budskab forstår Lillan Albeck til fulde. Men det gør hendes mand, Henning, ikke. For han er udfordret af hele tre demenssygdomme, og er en af de mange

Lillan Albeck er bange for, at hendes mand, Henning, bliver endnu mere syg, nu hvor han må undvære hendes nærvær og omsorg.

beboere, der i denne tid sidder isoleret på et plejehjem uden at forstå, hvorfor hans elskede kone ikke længere kommer på besøg. ”Jeg er så heldig, at Henning og jeg kan tale i telefon sammen, så han kan høre min stemme. Men han forstår ikke, hvad det her drejer sig om.” ”I går sagde han til mig, at det var længe siden, jeg havde været på besøg. ”Kommer du ikke snart?,” spurgte han. Så forsøgte jeg at forklare ham, at det var på grund af en sygdom, som han ikke måtte blive smittet med, at jeg ikke kunne komme. Men jeg tror ikke, han forstod.” Gik på efterløn Sidste sommer gik Lillan Albeck på efterløn. Hun ville hellige al sin tid til Henning, der er 82 år og bor på demensafsnit på et plejehjem i Lyngby. Det var et alvorligt og langvarigt influenza-udbrud på plejehjemmet i det tidlige forår, der gjorde, at hun tog beslutningen om at stoppe på sit arbejde som sagsbehandler i en kommune: ”Henning var meget syg, og jeg blev også smittet og lå syg i mange dage. Da jeg endelig var frisk og kunne komme op på plejehjemmet igen, kunne jeg se, hvor meget sygdommen og vores adskillelse havde påvirket Henning. Han var blevet meget dårligere. Derfor besluttede jeg, at jeg ville være så meget sammen med ham som overhovedet muligt, i den tid han har tilbage.” Siden har Lillan Albecks liv først og fremmest handlet om Henning. Hun er hos ham hver dag, kysser og krammer ham, synger for ham, de taler sammen, går til musikarrangementer på plejehjemmet, og hun spiser ofte aftensmad sammen med ham. Hun er en kæmpe hjælp for personalet, for det er gået hurtigt ned ad bakke med Hennings helbred, og Lillan oplever, at personalet, grundet tidspres, ikke altid kan tackle ham.

”Men det kan jeg. Når han bliver urolig og opfarende, kan jeg få ham rolig igen, og når han ikke vil tage sine piller, kan jeg sige til ham, at det skal han, så han ikke bliver mere syg. Så tager han sine piller. Og når han, på grund af sin Lewy Body-demens, kan få pludselige feber-udbrud, så er jeg der og sørger for, at han får noget koldt at drikke og ikke sidder og koger. Alt det er der jo ingen, der kan sørge for nu…”

af bekymringer over situationen, at jeg knap nok magter at gå ud med skrald.”

Jeg elsker dig Som pårørende ægtefælle lever man i forvejen i evig sorg og savn over tabet af sin livsledsager. Med besøgsforbud og usikkerhed er sorgen og savnet blevet endnu større for Lillan Albeck, og hun føler sig meget ensom. Hun har forsøgt at gøre så meget som muligt: Har udarbejdet playlister Ingen ekstra hænder med Hennings yndlingsmusik, hun I denne tid kan Lillan Albeck hverken har også indsunget en godnatsang, så være en hjælp for personalet eller den Henning kan falde i søvn til hendes solide støtte for sin mand. Derfor er stemme – og hun har daglige telefonhun dybt bekymret. samtaler med ham, som hun hver dag ”Hvis bare personalet havde tid til indleder med: Min elskede, jeg elsker at køre Henning ned i haven, så kun- dig. Hvortil han altid svarer: Jeg elsker ne jeg sidde på en bænk to meter fra også dig. ham, så han i det mindste kunne se ”Det, der gør mig allermest bange, er visheden om, at når Hennings hjerne ikke stimuleres, så sætter det skub i demensJeg er angst for, at dét, at sygdommene. Det ved alle, der har med demenssyge at gøre. jeg ikke kan være der for Jeg er angst for, at dét, at jeg ham, fysisk og mentalt, ikke kan være der for ham, fysisk og mentalt, det vil han dø det vil han dø af af.” LILLAN ALBECK ”Det et spørgsmål om pest eller kolera. Skal han dø af demig. Men det har de ikke overskud til i mensen, fordi hans hjerne ikke bliver denne tid. Bare dét at få ham over i en stimuleret, eller skal han dø af smitkørestol kan tage halve timer.” te med corona? Det er forfærdeligt ”Jeg synes, mange glemmer at tæn- at tænke sådan, men det er dér, vi ke på, at vi pårørende til daglig gør et er, og jeg er frygtelig bange for, at jeg meget stort arbejde – frivilligt og gra- ikke kommer til at se ham igen,” siger tis – og derfor er en uvurderlig støtte Lillan Albeck, der mener, at man i et for personalet på plejehjemmet. Men kontrolleret omfang burde tillade de nu kan vi ikke være der og være de nærmeste pårørende adgang til plejeekstra hænder, de har brug for.” hjemmene. For få dage siden gik det op for Lil”Personalet udgør også en smitterilan Albeck, at hun med sin diabetes siko for vores familiemedlemmer. Men og astma også selv er i en risikogrup- hvis vi nære pårørende fx kunne få lov pe, og derfor ikke bør udsætte sig selv til i denne periode at flytte ind hos vofor den smitterisiko, det er at gå ud res kære, så ville det jo være en stor og handle. Så i denne tid sørger gode hjælp for alle – og i allerhøjeste grad venner for, at hun får købt mad. for demensramtes ret til ikke bare et ”Jeg har godt nok en have, jeg liv, der er værd at leve – men et fortsat kan gå ud i, men jeg er så udmattet liv,” mener Lillan Albeck.  JUNI 2020



CORONA

Langvarig isolation er nærmest tortur Mange pårørende er bekymrede for deres ældre familiemedlemmer på plejehjem. Ingen kender konsekvensen af besøgsforbud og lang tids isolation

Af Dorthe Boss Kyhn

”

Mange pårørende er i denne tid bekymrede for, hvilke konsekvenser den sociale isolation har for deres slægtninge, og vi deler deres bekymring,” forklarer Marie Lilja Jensen, der er chefkonsulent i Ældre Sagen med ansvar for pårørendeområdet. Marie Lilja Jensen henviser blandt andet til den øgede aktivitet, Ældre Sagen i denne tid oplever på Facebook-siden ’Netværk for alle os, der er pårørende’. Her deler mange pårørende deres tanker og bekymringer om det aktuelle besøgsforbud og om, hvilke konsekvenser det kan få for deres slægtninge på plejehjemmene. ”Vi kan også se, at de pårørende er frustrerede over, hvordan man tolker reglerne flere steder. Visse steder fortolker man det således, at beboerne slet ikke må være sammen med andre og skal sidde alene på egne rum. Mens man på andre plejehjem godt kan have aktiviteter og samle mindre grupper i dagligstuer, men med afstand mellem de enkelte beboere.”

”Jeg tror, der hersker stor usikkerhed blandt personalet på plejehjemmene. Der er også meget uklar kommunikation, og det skaber panik.” Ingen besøg i haven Lillan Albeck besøger normalt sin demenssyge mand, Henning, på plejehjemmet i Lyngby hver eneste dag.

Vi er stærkt bekymrede for, hvad isolation betyder for den enkelte M A R I E L I L J A J E N S E N , C H E F KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N

Hun gør det for at støtte sin mand, men hun er samtidig ekstra hænder for personalet. Derfor har Lillan Albeck svært ved at forstå, at det nuværende besøgsforbud tolkes så rigidt. ”Hvorfor kan de ikke køre ham ned i haven, så jeg kan sidde to meter fra ham, så han kan se mig. Han forstår jo ikke, at jeg ikke må komme på besøg i

denne tid?” spørger Lillan Albeck. Marie Lilja Jensen: ”Jeg kan godt forstå, at mange pårørende spørger, om der dog ikke er mulighed for besøg eller kontakt i et eller andet omfang, og det burde også kunne lade sig gøre. Men jeg tror desværre, at tvivlen råder blandt personalet. De er usikre, og derfor tør de ikke give lov til at ses fx på terrassen eller i haven.” Mange pårørende er også bange for, om deres demenssyge familiemedlemmer får den nødvendige pleje og omsorg, og om der overhovedet er den nødvendige tid til den enkelte i denne tid. ”Langt de fleste ældre på plejehjem er kognitivt udfordrede, blandt andet på grund af demenssygdomme, og derfor er det afgørende, at deres færdigheder trænes dagligt. Ellers risikerer de at miste både de fysiske og kognitive evner. Og mister en svækket ældre med en demenssygdom først evnen til at gå, så vokser risikoen for blandt andet at få en blodprop. Så der kan være betydelige omkostninger forbundet med

Gode råd til pårørende • Ring til dit familiemedlem på plejehjemmet. • Skype eller facetime, hvis det er muligt. • Send en lydfil med din stemme. • Send et elektronisk postkort med billede af dig selv eller børnebørn (koster 19 kr. med Post Nord). • Gå forbi, hvis du har mulighed for at vinke eller sige hej gennem en rude. • Skriv og send kort og breve til dit familiemedlem. • Send en lille pakke. Få flere råd og del dine bekymringer med andre på Ældre Sagens Facebook-side ”Netværk for alle os, der er pårørende”

det her besøgsforbud, og det er ikke i orden.” En form for tortur Marie Lilja Jensen forstår godt, når pårørende siger, at de føler det som ’et valg mellem pest eller kolera’ – skal deres kære dø af en fremadskridende demenssygdom, der forværres på grund af isolation, eller skal de dø, fordi de får COVID-19? ”Det kan også være svært at forstå, at man som den nærmeste pårørende ikke må komme på plejehjemmet, når plejepersonalet – der også udgør en smitterisiko for beboerne – godt må omgås de ældre beboere.” ”Ældre Sagen bakker selvfølgelig op om sundhedsmyndighedernes besøgs-restriktioner på plejehjem for at forhindre smittespredning. Men vi er samtidig i tæt dialog med myndighederne om konsekvenserne for vores sårbare ældre. Vi mener, at der nogle steder er meget unødig isolation. Der må være andre måder at tolke besøgsforbuddet på. Kan man fx spise sammen fem mennesker ad gangen med behørig afstand? Eller kan der være fællessang for nogle stykker på

terrassen? Kan man overveje at lade de pårørende komme på besøg i afgrænset tidsrum, eller noget andet,” forklarer Marie Lilja Jensen og føjer til: ”Vi er stærkt bekymrede for, hvad isolationen betyder for den enkelte. At være helt afskåret fra andre er jo en form for tortur. Derfor har Ældre Sagen skrevet til sundheds- og ældreministeren og Sundhedsstyrelsen og gjort opmærksom på, at besøgsrestriktionerne efter vores opfattelse fortolkes for strikt nogle steder.” Ældre Sagen mener, at myndighederne er nødt til at sikre, at ældre på plejehjem får mulighed for bedre kontakt med deres pårørende i denne tid. ”Hvis ikke der bliver bedre mulighed for kontakt, risikerer vi, at ældre mister vitale funktioner og kan få mentale skader. Det kan i værste fald betyde, at de dør af andet end COVID-19, eller at de efter pandemien har fået væsentligt forringet funktionsniveau. Det ville betyde, at deres behov for pleje og omsorg blev større, og ville altså på den lange bane stille krav til kommunerne om flere ressourcer i ældreplejen.

Hvad kan de pårørende gøre? I skrivende stund er besøgsforbuddet blevet yderligere forlænget. Så mange pårørende ser ind i en uvis fremtid med endnu flere bekymringer. Hvad kan pårørende gøre i denne tid? ”Del dine erfaringer med andre. Kontakt ledelsen på jeres plejehjem og spørg, hvad personalet gør for dit familiemedlem. Modtager han/hun træning, og kommer beboerne ud og får frisk luft. Er der nogen, der taler med dem – og spørg, om personalet kan hjælpe dig, så dit familiemedlem kan se dig på afstand. Om de kan køre din kære hen til et vindue eller ud i en have, så I kan se hinanden.” ”Heldigvis ser vi også mange kreative tiltag i denne tid. Jeg har hørt om skoler, der låner iPads, computere og telefoner til plejehjem, så de ældre kan skype eller facetime med familien. Umiddelbart lyder det som en god idé. Problemet er bare, at mange ældre hører meget dårligt og har svært ved den form for kommunikation.” Interviews er lavet i slutningen af marts 2020. JUNI 2020

MEDICINSPILD

Flere ældre får medicin frem for støtte og omsorg Antallet af ældre, der får beroligende og antipsykotisk medicin er stigende, viser ny undersøgelse

Af Sara Justesen Illustration iStockPhoto

år angsten melder sig, er det alt andet end optimalt at give beroligende medicin til ældre, for det har en lang række alvorlige bivirkninger. Men det er desværre realiteten for flere mennesker over 65 år. En undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af nye brugere af beroligende midler og antipsykotisk medicin er steget blandt ældre. Det omfatter blandt andet lægemidlet benzodiazepiner, som i udgangspunktet ikke bør udskrives til ældre, og som er dybt problematisk i kombination med antipsykotisk medicin. Antallet af ældre nye brugere af beroligende medicin pr. 1.000 indbyggere stiger som den eneste aldersgruppe fra 9,8 personer pr. 1.000 indbyggere i 2014 til 10,5 i 2018. Den er samtidig faldet hos de yngre aldersgrupper. ”Det er problematisk, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al ikke-medicinsk behandling skal afprøves først. Medicin skal kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte,” siger Anna Wilroth, der er konsulent i Ældre Sagen. ”Der er mange alvorlige bivirkninger ved beroligende medicin, især for ældre mennesker. Bivirkninger som sløvhed, hukommelsestab og forstyrrelse af sanserne, der kan gøre, at den ældre falder og får alvorlige skader,” forklarer hun.

Symptom på mistrivsel Beroligende medicin som benzodiazepiner mindsker angst og aggression og har en beroligende og søvnfremkaldende virkning. Benzodiazepiner skal dog først og fremmest bruges i enkeltdoser eller i kort tid, da det ellers risikerer at skabe afhængighed. Det er et lægemiddel, der kræver ekstra kontrol og monitorering, og Sundhedsstyrelsen anbefaler

derfor også, at det kun gives, når andre behandlinger ikke er tilstrækkelige eller i enkelt tilfælde ved udadreagerende adfærd. Anna Wilroth forklarer, at det, der kaldes ”udadreagerende adfærd” ofte er et symptom på mistrivsel. Enkelttilfælde af aggressioner eller angst kommer ikke ud af det blå, men har altid en bagvedliggende årsag. Derfor bør der arbejdes forebyggende for at minimere risikoen for, at medicinen bliver nødvendig. Men hvis personalet ikke har tid nok eller den nødvendige faglighed til at finde årsagen til mistrivslen, kan beroligende medicin blive den nemme løsning. ”Hvis et menneske er udadreagerende, er der ikke altid tid til at berolige på andre måder end med medicin. Uro er ofte et tegn på mistrivsel, så det handler om, at personalet skal give sig tid til at finde ud af, hvor den uro kommer fra, og som udgangspunkt bruge en af de mange ikke-medicinske metoder, som har en positiv indvirkning på mistrivsel og adfærdsændringer. Ellers vil uroen opstå igen, og så risikerer man en ond spiral med skiftevis uro og medicin,” siger Anna Wilroth. ”Det er især ældre med demens, der får beroligende medicin, fordi de kan være urolige og udadreagerende. Dårlige normeringer og manglende faglighed på plejehjem gør desværre, at der ikke altid er tid eller de nødvendige kompetencer til opsporende og forebyggende arbejde eller til de ikke-medicinske metoder,” uddyber hun.

Psykofarmaka øger dødelighed Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser samtidig, at antallet af ældre nye brugere af antipsykotika er steget i 2018, efter at antallet ellers har ligget stabilt siden 2009.

Det er problematisk, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al ikke-medicinsk behandling skal afprøves først A N N A W I L R OT H , KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N

Et landsdækkende studie fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at ældre med demens, som blev behandlet med antipsykotika i kombination med benzodiazepiner, havde dobbelt så høj dødelighed sammenlignet med ældre, som kun fik antipsykotisk medicin. Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandling med medicin ikke står alene, viser Sundhedsdatastyrelsens undersøgelse, at mere end 80 pct. af ældre, der begynder i behandling med mindst en slags medicin, ikke modtog anden relevant behandling i sundhedsvæsenet i 2017. Og det kan være et udtryk for fordomme om, at ældre ikke har gavn af terapi, forklarer Anna Wilroth. ”Man har vænnet sig til at bruge medicin. Der er fordomme om ældres manglende evne til indlæring og forandring, men det, ved vi, er helt forkert. Forskning viser, at ældre mennesker har lige så stor effekt af for eksempel samtaleterapi som yngre,” forklarer hun.

”Flere plejehjem skal have en plejehjemslæge, der både kan gennemgå den enkeltes medicin men som også kan rådgive plejepersonalet. Og så er det i det hele taget et spørgsmål om bedre normeringer,” uddyber hun. De ikke-medicinske metoder, der enten skal være i stedet for eller som minimum følge med den medicinske behandling, er i det store hele et spørgsmål om tid. Hvis personalet ikke har tid nok til at finde ud af, hvorfor den enkelte har det dårligt, ender medicinen med at være den eneste udvej. ”Tidsspørgsmålet er indirekte knyttet til medicinområdet. Hvis personalet hverken har tid eller ressourcer til at bruge andre metoder, så er det også svært at vænne sig af med, at medicin er løsningen,” forklarer Anna Wilroth. 

Sammenhæng mellem tid og medicin Det er nødvendigt at sætte ind på flere parametre for at forebygge et overforbrug af beroligende medicin til ældre, forklarer Anna Wilroth. For det første skal de faglige kompetencer hos personalet styrkes markant. Det drejer sig blandt andet om socialpædagogiske indsatser og andre ikke-medicinske metoder for at forebygge mistrivsel, uro og i sidste ende udadreagerende adfærd. Viden om demens er også afgørende: ”Vi skal også have bedre medicingennemgange. Ældre får generelt meget forskellig medicin, samtidig med at følsomheden for medicinens bivirkninger øges med alderen. Derfor er det vigtigt at have kontrol med det. Kommunerne kan samarbejde med farmaceuter om det her område,” siger Anna Wilroth.

Mål for fremtiden Et af målene i den Nationale Demenshandlingsplan 2025 er at halvere forbruget af antipsykotika hos borgere med demens. Det er et mål, som Ældre Sagen tilslutter sig. Men udviklingen går langsomt. Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2019 er der stadig 19 pct. af ældre med demens, der får antipsykotika. Tallet har ligget stabilt med en svag nedadgående tendens siden 2014, hvor tallet var 20 pct. Kilde: ”Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens”, Sundhedsdatastyrelsen 2019

JUNI 2020

MEDICINSPILD

Spild af medicin Nøgletal om medicin • 4,1 mio. danskere køber medicin på recept hvert år. • Samfundet bruger 23 mia. kroner på medicin om året. • 700.000 danskere tager mere end fem lægemidler. • 160.000 er medicinske patienter. • 900.000 er kronikere. • 50 % af alle utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet er medicinrelateret.

En ny alliance skal bekæmpe medicinspild Halvdelen af alle utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet skyldes medicin. Samtidig havner 8.000 tons medicin og -emballage som affald hvert år. Det svarer til vægten på otte blåhvaler eller 450 bybusser. Det er medicinspild, og det er et overset samfundsproblem. Derfor er fem foreninger: Ældre Sagen, fagforeningen Pharmadanmark, Lægeforeningen, Gigtforeningen og DANVA – Dansk Vand- og Spildevandsforening – gået sammen i Alliancen Stop Medicinspild. Mål for Alliancen Stop Medicinspild er, at: • forbedre livskvalitet hos mennesker med kroniske lidelser og mange diagnoser ved at reducere medicinfejl og overmedicinering • skabe større patientsikkerhed og lighed i sundhed • sikre bæredygtig produktion og bortskaffelse af lægemidler

Aflever medicin på apoteket Der produceres 8.000 tons medicinaffald og emballage i Danmark om året, men tallet er sandsynligvis langt højere, for de 8.000 tons er blot det affald, der er afskaffet korrekt. Desuden er medicinforbruget steget siden 2009, hvorfra den seneste opgørelse stammer. Den medicin, der ikke afskaffes korrekt, ender ofte med at blive smidt ud sammen med køkkenaffaldet eller det bliver skyllet ud i toilettet. Det er med andre ord en trussel mod vores folkesundhed, vores natur og vores vandmiljø, når vi ikke afleverer vores ubrugte medicin på apoteket. Flere vandværker har målt medicinrester i drikkevandet. Noget af den medicin, der kan måles i drikkevandet, er antibiotika. Når antibiotika havner i grundvandet, får vi alle sammen en lille smule af det, når vi drikker vand fra hanen. Det er med til at opbygge resistente bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Det gør det sværere – og nogle gange umuligt – at behandle infektioner. Antibiotikaresistens ventes at koste flere menneskeliv end cancer i 2050. Har du overskydende medicin, så aflever det på apoteket. Det er stadig medicinspild, men så bliver det destrueret korrekt og havner ikke i vores grund- eller drikkevand.

Kilde: Alliancen Stop Medicinspild

ANNONCE

ONLINE KONSULTATION & GRATIS WEBINAR

FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING AF VORES ØJENLÆGER FRA DIN DAGLIGSTUE D E T ER N U M U L I GT AT R Å D G I V E PER S O N ER M ED A L D ER S R EL AT ER ED E Ø J EN L I D EL S ER V ED O N L I N E KO N S U LTAT I O N Siden 1985 har Øjenhospitalet Danmark hjulpet over 300.000 personer til et bedre syn. Vores privathospital har udmærket sig ved at være specialiseret i aldersrelaterede øjenlidelser, såsom Grå Stær, AMD, Tørre Øjne og Grøn Stær. Vi anbefaler alle fra 50 års alderen at få foretaget en regelmæssig øjenundersøgelse ved

øjenlægen, da rettidig diagno- SÅ LET ER DET: se og behandling redder syn. 1. BESØG: WWW.OHD.DK Vi tilbyder nu også Online Konsultation - som er en sikker og tryg måde, at blive forbundet med en erfaren øjenlæge, direkte fra din dagligstue. Øjenlægen rådgiver dig på afstand og giver klar besked om du bør få foretaget en almindelig øjenundersøgelse.

V I T I L B Y D E R L Ø B E N D E G R AT I S W E B I N A R O M Ø J E N L I D E L S E R

KLIK PÅ: ”VIS LEDIGE TIDER”

VÆLG: ”ONLINE KONSULTATION”

FIND EN TID SOM PASSER DIG

VI KAN OGSÅ GUIDE DIG OVER TELEFONEN: RING 71 70 00 00. PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND

INTR

OTIL

ANNONCE

BUD

Forkæl familie eller venner med et festmåltid Prøv vores introtilbud

Og få 3 skønne retter til det mindre selskab. Maden leveres kold og kræver blot let opvarmning.

NYHED: Bestil fra

4 kuverter

TILBUD

99 KR fra kun

Min. 4 kuverter. Ekskl. miljøtillæg og levering

Introtilbud på Hyggemiddag fra 4 kuverter - fra 99,95 kr.

Bliv hjemme-menu med 3 retter fra 4 kuverter - fra 169,95 kr.

Du får en 3-retters menu bestående af: • Cremet tunmousse med kapers og dild • Glaseret skinke med flødebagte kartofler • Broccolisalat m/rødløg, bacon, rosiner m.m. • Pasta vendt i basilikumpesto, forårsløg m.m. • Jordbærdrøm med chokoladekage

Du får en 3-retters menu bestående af: • Cremet tunmousse med kapers og dild • Rosastegt oksemørbrad med ovnstegte kartofler • Honningbagte rodfrugter med persille • Bearnaisesauce • Chokoladebrownie med skovbærkompot

Se mere på kokken-jomfruen.dk eller ring på 7010 7011 Mad til årets fester & gæster Bestil vores nye katalog og tilmeld dig vores nyhedsbrev på kokken-jomfruen.dk/katalog 62 Så er du først til tilbud, nyheder & konkurrencer

Nyt katalog på gaden

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

En spirende tanke midt i krisen N

ana K ringede til vores nyoprettede Ældretelefonen, hvor hun håbede at kunne få en telefonven, som annonceret på sociale medier.

le være alene. Når en søster senere skulle flytte, var vi mange, der bar møbler op det nye sted. Og jeg husker, at når vi om sommeren skulle have nye gummisko, tog ”Jeg fylder 70 år i morgen. Jeg er blevet ensom efter min far et par børn med fra gaden; otte eller ti par sko, min mand døde, og coronakrisen isolerer mig, så jeg det må man kunne klare. Det varmede om hjertet, og det næsten ikke kan være i mig selv. Jeg har kun et ønske og fulgte mig gennem livet, og som sådan blev min far min det er at få en ven i fødselsdagsgave.” fornemmeste rollemodel i livet. Også mange andre ringede. Nogle følte sig ensomme Fællesskabet er blomstret op under coronaepidemien. og isolerede som Nana og ønskede at høre en stemMens sygdommen har raset, har samarbejdet muteret til me i røret. Andre ville drøfte åndelige og elektroniske fælleseksistentielle emner, og nogle skaber. Det har ikke været til at ville blot beroliges ved at tale tage fejl af. Ingen skal svigtes. om coronakrise med et andet Alle skal hjælpes. Fællesskab, den bedste menneske. Der var tre gange så Ud af krisen vokser en tanke, medmenneskelige mange frivillige telefonvenner, der ikke kan forlade mig. Så der henvendte sig i forhold til snart det er muligt, må vi digikapital Danmark ejer telefonværterne – dem, der talisere alle dem, der vil og kan, BJ A R N E H A S T R U P, trængte til en ven at tale med. så vi kan nå ud til alle i tide, A D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N Det viser det store hjerte, inden de bliver for svækkede. den danske befolkning har for Plejehjemmene må installere at hjælpe og støtte op om fællesskabet. Mellem mennede bedste elektroniske midler, så vi i en ny krisetid, eller sker og i grupper. Selvom vi ikke kan mødes, er fantasien når de pårørende er langt væk, kan etablere nærmest rørende blomstrende. tankeoverføring gennem iPad, iPhone og telefoner. Vi Der er alle de frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger, skal bekæmpe isolation med kontakter og ensomhed der ikke kan komme på besøg hos besøgsværterne, men med netværk. som i stedet ringer, sender hilsner og små sedler ind til Det bliver den største opgave, når Danmark igen de isolerede. I er ikke glemt. Vi står herude, fællesskabet, lukker op. Når det bliver sommer, håber vi, at Danmark der er en integreret del af danskernes gener. bliver frit igen. Men samtidig skal vi opbygge det bedste Jeg husker fællesskabet fra min egen barndom. Jeg er værn mod ensomhed og isolation: Fællesskab, den bedfødt ind i en familie med otte børn. Vi var hver dag ti ved ste medmenneskelige kapital Danmark ejer. middagsbordet. Når vores far var syg af lungebetændelse Og Nana K – hun fik sin telefonven. Han ankom i henog indlagt på det gamle kommunehospital, arrangerede des iPhone lige til tiden, på fødselsdagen. vi børn stafetløb hen til sygesengen, så han ikke skulJUNI 2020

SAMMEN - HVER FOR SIG

Alene i byen Af Bente Schmidt

Foto Lars Thornblad

På et pressemøde den 11. marts sendte statsminister Mette Frederiksen alle skolebørn og offentligt ansatte hjem. Samtidig fik vi at vide, at vi skulle holde sammen – hver for sig. Vi blev bedt om at blive hjemme og dermed passe på os selv og alle andre. Især de svageste i vores samfund. Få dage efter pressemødet begav fotograf Lars Thornblad sig ud i Københavns gader, hvor han kunne konstatere, at befolkningen fulgte anvisningerne fra regeringen. For han gik ad næsten tomme gader. Hvor der normalt vrimler med liv, lå gader, pladser og turistattraktioner øde hen. Og dog! For fuglene var der. Næsten alene i byen. JUNI 2020

SAMMEN - HVER FOR SIG

Fotograf Lars Thornblads gåtur bragte ham blandt andet forbi Den Lille Havfrue, hvor der normalt vrimler med turister. Også i Nyhavn og på Kongens Nytorv var der mennesketomt. Men fuglene var der. Og det var de også foran Christiansborg, på Vesterbros Torv og på Københavns Hovedbanegård, hvor det sædvanlige menneskemylder var afløst af et par duer, der stille spankulerede omkring. Fuglene er der altid, men når menneskene pludselig er væk, bliver fuglene mere synlige i gadebilledet.

JUNI 2020

ANNONCE

SÆT GANG I SÆT GANG I SÆT GANG I BLODOMLØBET BLODOMLØBET BLODOMLØBET

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, Tempozil indeholder ekstrakt af på ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt kredsløbet. derTempozil er kendt indeholder for sin godeekstrakt effekt på af kredsløbet. ginkgo biloba, Ginkgo biloba bevare en god hukommelse, der erhjælper kendt med for sinatgode effekt på kredsløbet. biloba hjælper medog at til bevare en godblodcirkulationen, hukommelse, nårGinkgo man kommer op i årene, at fremme når man kommer i årene,godt og for tilatatsynet fremme blodcirkulationen, Ginkgo biloba hjælper med bevare god hukommelse, hvilket erop specielt ogenhørelsen. hvilket er specielt godt for og hørelsen. når man kommer op i årene, og synet til at fremme blodcirkulationen, BestilerTempozil www.wellvita.dk hvilket specieltpå godt for synet og hørelsen. Bestileller Tempozil på tlf.på 82www.wellvita.dk 30 30 40 ellerTempozil på tlf. 82på30www.wellvita.dk 30 40 Bestil eller på tlf. 82 30 30 40

ANNONCE

Symptomer Symptomer Symptomer på dårligt blodomløb på dårligt dårligt blodomløb blodomløb på Symptomer DÅRLIG HUKOMMELSE

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der bl.a. medTempozil indeholder ekstrakt Tempozil ekstrakt virker til atindeholder bevareder hukommelsen af ginkgo biloba, bl.a. medafvirker ginkgo biloba, derhukommelsen bl.a. medved stigende alder. til at bevare virker til at bevare Tempozil indeholder ekstrakt ved stigende alder.hukommelsen ved alder. Ginkgo biloba fremmer blodaf stigende ginkgo biloba, der bl.a. medcirkulationen i fremmer de små blodkar, virker til at bevare hukommelsen Ginkgo biloba blodGinkgo biloba blodhvilket er specielt godt blodkar, for ved stigende alder. cirkulationen ifremmer de små cirkulationen i de små synet ogerhørelsen hvilket specielt godtblodkar, for hvilket er biloba specielt godt forblodGinkgo fremmer synet og hørelsen Kosttilskud medi de ginkgo synet og hørelsen cirkulationen små blodkar, biloba hører til blandt de for Kosttilskud med ginkgo hvilket er specielt godt Kosttilskud med ginkgo mest solgte i verden. biloba hører til blandt de synethører og hørelsen biloba blandt de mest solgte itilverden. mest solgte i verden. Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Har ved at huske, kan det DÅRLIG HUKOMMELSE pådu svært dårligt blodomløb DÅRLIG HUKOMMELSE være på grund af dårligt blodomløb.

Har Har du du svært svært ved ved at at huske? huske? % Har du svært ved at20 huske? 20 % 20 % Når man kommer lidt op i årene, oplever at lidt blodomløNår manmange, kommer op i årene, Når man længere kommerer lidt op i årene, bet ikke i topform. oplever mange, at blodomløoplever mange, at blodomløHukommelsen erer måske ikke bet ikke længere i topform. bet ikke længere er ilidt topform. Når man kommer opikke i årene, længere, hvad den har været – og Hukommelsen er måske Hukommelsen er at måske ikke oplever mange, blodomløhørelsen og synet er også blevet længere, hvad den har været – og længere, hvad denfor har – og bet ikke længere erogså iværet topform. ringere. Det sker alle mennehørelsen og synet er blevet hørelsen og synet er også blevet Hukommelsen er måske ikke sker og kan ringere. Detbl.a. skerskyldes for alle foranmenneringere. Det sker for har alle mennelængere, hvad været dringer i kredsløbet – især i de– og sker og kan bl.a.den skyldes foransker og kanog bl.a. skyldes foranhørelsen synet er– også små blodkar. dringer i kredsløbet især blevet i de dringer i kredsløbet – især i de ringere. Det sker for alle menneTempozil indeholder ekstrakt små blodkar. små blodkar. og kan bl.a.der skyldes foranafsker ginkgo biloba, er ekstrakt kendt Tempozil indeholder Tempozil indeholder ekstrakt dringer i kredsløbet – især for sin gode effekt på kredsløbet af ginkgo biloba, der er kendti de af ginkgo biloba, der er kendt små (mikrocirkulation). for sinblodkar. gode effekt påKosttilskud kredsløbet for sin gode på kredsløbet Tempozil indeholder ekstrakt med ginkgoeffekt biloba hører til (mikrocirkulation). Kosttilskud (mikrocirkulation). Kosttilskud af ginkgo biloba, der er blandt de mest solgte i verden. med ginkgo biloba hører kendt til med biloba hører til for ginkgo sindegode effekt påi kredsløbet blandt mest solgte verden. blandt de mest solgte Kosttilskud i verden. (mikrocirkulation). Ginkgo bilobabiloba hjælper med med ginkgo hører til at Ginkgo biloba hjælper med at bevare en godhjælper hukommelse, blandtbiloba de mest solgte imed verden. Ginkgo at

ginkgo biloba gradvist kunne en posiginkgo mærke biloba gradvist ginkgo biloba gradvist tiv indflydelse på kunne mærke en posikunne mærke en posi- er den andel, hjernen mod-. hukommelsen. Det tiv indflydelse på tiv indflydelse på ginkgo biloba gradvist cirkulerer tager af blodet,.der vil også have inder den andel, hjernen mod-.. hukommelsen. Det er deni andel, hjernen mod-. hukommelsen. Det kunne mærke en posirundt kroppen. Når hjernen. flydelse på f.eks. tager af blodet,.der cirkulerer. vil også have indcirkulerer . tager af blodet,.der vil også indtiv indflydelse med. forsynes tilstrækkeligt oghave hørelsen. synet rundt i kroppen. Når hjernen. flydelse på f.eks.på rundt i kroppen. Når hjernen. flydelse på f.eks. er den andel, hjernen mod-. hukommelsen. Det blod,.er det bl.a..med til. Derudover indeforsynes tilstrækkeligt med. og hørelsen. synet med. . tilstrækkeligt ogTempozil hørelsen. synet cirkulerer tager af blodet,.der at.mindske hukommel-. vil også haveindeindholder Vita- forsynes blod,.er det bl.a..med til. Derudover blod,.er det bl.a..med til. Derudover indei kroppen. Når hjernen. sesproblemer.. flydelse på f.eks. min B6,Tempozil som bidrager hukommel-. holder Vita- rundtat.mindske at.mindske hukommel-. holder Tempozil Vitamed. forsynes tilstrækkeligt ogsom hørelsen. tilsynet atB6, mindske træthed. sesproblemer.. min bidrager sesproblemer.. min Derudover B6, som bidrager blod,.er det bl.a..med til. indetil at mindske træthed. til at mindske træthed. at.mindske hukommel-. holder Tempozil VitaBlodomløbet sesproblemer.. min B6, som forandres medbidrager alderen Blodomløbet Blodomløbet til at mindske træthed. Af det blod,med der cirkulerer forandres alderen rundt forandres med alderen iAfkroppen, hjernen ca. 20 %. det blod,får der cirkulerer rundt Af dethjernen blod, der cirkulerer rundt Blodomløbet til- 20 iNår kroppen, fårforsynes hjernen ca. %. istrækkeligt kroppen, fårmed hjernen ca. forandres alderen er20 %. blod, Når hjernenmed forsynes tilNår hjernen forsynes til- rundt Af med det blod, der cirkulerer det til at mindske er strækkeligt med blod, strækkeligt med blod, erca. 20 %. i kroppen, fårmindske hjernen f.eks. hukommelsesprodet med til at det med til at mindske Når hjernen forsynes tilblemer. Derudover er vitale f.eks. hukommelsesprof.eks. hukommelsesproerog hjerte strækkeligt med blod, organer som nyrer, lever blemer. Derudover er vitale blemer. Derudover erblodomløb vitale det med til at mindske afhængige af et godt organer som nyrer, lever og hjerte organer som nyrer, lever og hjerte f.eks. hukommelsesprofor at fungere afhængige af etoptimalt. godt blodomløb afhængige af et godt blodomløb blemer. Derudover er vitale for at fungere optimalt. for at fungere somoptimalt. nyrer, lever og hjerte Etorganer godt blodomløb afhængige af et godt blodomløb Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo Et godt blodomløb Et godt blodomløb for at fungere optimalt. biloba, der er kendt for singinkgo gode Prøv Tempozil med bl.a. Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo effekt blodcirkulationen biloba,på der er kendt for sin gode biloba, derblodomløb er kendt for sin gode Et godt i de små effekt på blodkar. blodcirkulationen effekt på blodcirkulationen Prøv Tempozil i de små blodkar.med bl.a. ginkgo iLæs de små blodkar. biloba, der kendt for sin gode mere påerwellvita.dk effekt på blodcirkulationen Læs mere på wellvita.dk Læs wellvita.dk i demere småpå blodkar.

Har du svært ved at huske, kan det Har dupå svært vedafatdårligt huske, kanoplever det Mange være grund blodomløb. være på grundHUKOMMELSE af dårligtogså, blodomløb. DÅRLIG at det bliver Mange oplever oplever sværere at det konHar du svært ved at Mange huske, også, atkan det bliver også, at det bliver centrere sig.konDet være på grund af dårligt blodomløb. sværere at sværere at koner nemlig to sider Mange oplever centrere sig. Det centrere Det afogså, samme sag. atsig. det bliver er nemlig to sider erafsværere nemlig to sider konsamme at sag. af centrere samme sag. sig. Det TRÆTHED er nemlig to sider Er du ofte træt eller oplever perioder, TRÆTHED af samme sag. TRÆTHED hvor føler udmattet? Er dudu ofte trætdigeller oplever Tempozil perioder, Er du du ofteføler trætdig eller oplever perioder, indeholder hvor udmattet? Tempozil hvor du føler dig udmattet? Tempozil B6-vitamin, TRÆTHED indeholder indeholder der bidrager Er du ofte træt eller oplever perioder, B6-vitamin, B6-vitamin, til atbidrager mindske hvor du føler dig udmattet? Tempozil der der træthed og tilindeholder atbidrager mindske tiltræthed at mindske udmattelse. B6-vitamin, og træthed og der bidrager udmattelse. udmattelse. til at mindske SYNET OG HØRELSEN træthed og Ginkgo biloba fremmerudmattelse. blodcirkuSYNET OG HØRELSEN SYNET OG HØRELSEN lationen, hvilket er specielt godt Ginkgo biloba fremmer blodcirkuGinkgo biloba fremmer forblodcirkusynet og lationen, hvilket er specielt godt lationen, er specielt godtog SYNEThvilket OG HØRELSEN hørelsen. for synet for synet og Ginkgo biloba Ginkgo biloba fremmer blodcirkuhørelsen. hørelsen. bidrager til et lationen, hvilket er Ginkgo specieltbiloba godt Ginkgo biloba godt syn og for synet og bidrager til eten bidrager god hørelse. hørelsen. godt syntilogeten godt syn og en Ginkgo biloba god hørelse. god hørelse.til et bidrager godt syn og en god hørelse.

SÆT GANG I BLODOMLØBET

bevare en god hukommelse, når man op i årene bevare enkommer god hukommelse, når man kommer op i årene Ginkgo bilobafremmer hjælper med at når manbiloba kommer op i årene Ginkgo blodcirbevare en god hukommelse, Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen i de små blodkar, Ginkgo biloba fremmer når man kommer op iblodcirårene kulationen i de små blodkar, hvilket er specielt godt for kulationen i de små blodkar, hvilket erhørelsen specielt godt for synet og Ginkgo fremmer blodcirhvilket erbiloba specielt godt for synet og hørelsen kulationen i de små blodkar, synet og hørelsen Mærk forskellen hvilket er specielt godt for Da ginkgo biloba indvirker på Mærk forskellen synet og hørelsen Mærk forskellen

Prøv Tempozil Prøv Tempozil til halv pris Prøv Tempozil til halv halv pristil halv pris Tempozil kan bestilles til pris Prøv Tempozil på leveringsservice til til99halv kr. for Tempozil kan bestilles pris Tempozil kan bestilles til halv 2påtil måneders forbrug. leveringsservice til 99 kr. pris for halv pris på leveringsservice 2 måneders forbrug.til 99 kr. for

2 måneders forbrug. Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, Tempozil kan bestilles til halv pris på leveringsservice til 99 kr. for der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. 2 måneders forbrug.

ØB DOML  BLO SE B E M L MM ØL OO KD UO HL ØB L B M O SE OD LSM  BHLU E M EEL E RO  ØKKOMMELS U D E H E H S  TR TL ÆE EMLØB  HØRRELDSO HØBN LO  THEDD LSE Y Æ S R T  ÆTHOEM ME TRHUK   SYNN ELSE SYHØR  Læs mere om Tempozil HED eller bestil produktet påRÆT T

Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene, og til at fremme blodcirkulationen, Læs mere om Tempozil hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Læs mere Tempozil eller bestilom produktet på www.wellvita.dk

kredsløbet i de små blodkar,påvil Da ginkgo biloba indvirker Da ginkgo indvirker tilskudpå afvil man med biloba eti de dagligt kredsløbet små blodkar, kredsløbet i de små blodkar, vil Mærk forskellen man med et dagligt tilskud af tilskud afpå man et biloba dagligtindvirker Da med ginkgo kredsløbet i de små blodkar, vil man med et dagligt tilskud af

SYN

 Ingen Ginkgo biloba og Tempozil eller bestil produktet på Læs mere på wellvita.dk bindingstid. www.wellvita.dk Ingen Ginkgo biloba og Tempozil Tempozil eller kundeservice: Læsvia mere om Tempozil Betal efter www.wellvita.dk Ingen Ginkgo biloba, eller tempeltræet som det også kaldes, Ginkgo biloba og bindingstid. at varen er Bestil Tempozil på www.wellvita.dk eller bestil produktet på bindingstid.

vokser primært i Japan og er en som meget Ginkgo biloba, eller tempeltræet detstærk ogsåtræsort, kaldes, Ginkgo eller tempeltræet detstærk også kaldes, der harbiloba, overlevet i mere enderTempozil 240 millioner år. træsort, vokser primært i Japan og ensom meget Ginkgo biloba og vokser i Japan er 240 en meget stærk der harprimært overlevet i mereogend millioner år. træsort, Tempozil indeholder udtræk fra ginkgo biloba, der er der har overlevet i mere end 240 millioner år. Ginkgo biloba, eller tempeltræet som det også kaldes, kendt for indeholder sin effekt på blodomløbet i debiloba, små blodkar. Tempozil udtræk fra ginkgo der er vokser primært i Japan og er en meget stærk træsort, Tempozil indeholder udtræk fra ginkgo der er Mangefor mennesker over tageri de etbiloba, dagligt tilskud kendt sin effektiverden på blodomløbet småår. blodkar. der har overlevet mere end 240 millioner kendt formennesker sin biloba effekt for på blodomløbet i de små blodkar. med ginkgo at sætte ietcirkulationen. Mange verden over gang tager dagligt tilskud Mange mennesker verden over tager et dagligt tilskud Tempozil indeholder udtræk fra ginkgo biloba, der er med ginkgo biloba for at sætte gang i cirkulationen. med ginkgo biloba for på at sætte gang i icirkulationen. kendt for sin effekt blodomløbet de små blodkar. Mange mennesker verden over tager et dagligt tilskud med ginkgo biloba for at sætte gang i cirkulationen.

eller på tlf. 82 30 30 40

eller TLF. via 82kundeservice: 30 30 40 eller via kundeservice:

Betal efter

modtaget. Betal efterer at varen Hverdage kl. 8-16 www.wellvita.dk TLF. 82 30 30 40 atmodtaget. varen er Ingen TLF. 82 30 30 40 modtaget. bindingstid. Hverdage kl. er 8-16 Kundeservice altid parat eller viakl.kundeservice: Hverdage 8-16 Betal efter

med råd og vejledning. Kundeservice er altid parat TLF. 82 30 30parat 40 Kundeservice er altid med råd og vejledning. Hverdage kl. 8-16 med råd og vejledning.

Kundeservice er altid parat med råd og vejledning.

at varen er modtaget.

ANNONCE

Definitionen af hygge

Et nummer hyggeligere

18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Licens Spil A/S

INDSIGT

Måske har du hørt om influencere, men kender du også til oldfluencere? Og er du måske den næste?

Klog på influencere Af Bente Schmidt

Foto Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

u er sikkert stødt på begrebet ’influencer’. Mere eller mindre kendte mennesker, der tilsyneladende vælter sig i penge, succes og sponsor-varer. Men hvad vil det egentlig sige at være influencer, og hvordan tjener de penge? Det kan du læse mere om på de næste sider. Og

hvis du tror, at der kun er plads til de unge og smukke i den digitale verden, så tager du fejl. For nu begynder vi nemlig også at tale om ’oldfluencere’, som de kaldes i Sverige, hvor der er flere gode eksempler på ældre, der tjener penge som influencere. Herhjemme er der endnu ikke mange

ældre, der har lyst til at skabe en følgeskare på sociale medier. Men det er en mulighed, hvis du har modet til at stille dig frem i det offentlige rum. For ældre er en interessant målgruppe for mange virksomheder. Mød også Line Baun Danielsen, der er en af få influ encere over 50 år i Danmark. JUNI 2020

OLDFLUENCER

Fagre nye influencer-verden Instagrammer, youtuber, blogger. Kløjes du også i de mange influencer-begreber? Her får du en forklaring

Af Dorthe Boss Kyhn

Illustration vahle+nikolaisen

e er allevegne: Influencerne. De har nærmest fået stjerneog ekspertstatus, og de vælter sig tilsyneladende i både penge, succes og sponsoreret tøj. Sådan er vi nok mange, der – lettere fordomsfuldt – tænker. Men lad os dykke ned i fænomenet. Bloggers Delight blev etableret i 2011 og er en slags talentbureau for influencere. Virksomheden lever af at spotte de sociale meningsdannere og matche dem med virksomheder, der ønsker at benytte de kendte i deres markedsføring. ”Til at begynde med lavede vi aftaler med ’helt almindelige mennesker’, der hver især havde opbygget større følgerskarer på sociale medier. De fleste var bloggere dengang, og de skrev primært om mode, mad og sundhed,” forklarer Henrik Akselbo, der er direktør i Bloggers Delight. Influencer kommer fra engelsk og betyder ’at influere’ – ’at påvirke’ – og når man er influencer, bruger man sig selv og deler med andre på fx en blog, Facebook, Instagram, YouTube, Snapchat mv. Som Henrik Akselbro forklarer:

”Man skal have noget på hjerte, som man gerne vil dele med andre mennesker, og som andre i samme situation kan spejle sig i.” I dag rekrutteres nye skud på influencer-stammen ofte i mediebranchen – fra nyheds-, reality- og underholdningsprogrammer – men der er stadig også dem, der stille og roligt

Specialisten.dk kan en influencer med 200.000 følgere godt tage 50.000 kroner for et enkelt opslag på et socialt medie. Umiddelbart skulle man tro, at det handler om at blive stor og få så mange følgere som muligt. Men ifølge Bloggers Delight, så er mikro-influencerne med omkring 1.000 følgere og opefter, også interessante. Fordi de ofte er tættere på deres følgere, end de store er. Derfor kan flere små influencere samModne mennesker kan let skabe lige så meget værdi for ikke spejle sig i unge en virksomhed som en enkelt stor influencer. influencere. De vil gerne Man aflønnes typisk af en have jævnaldrende, der virksomhed ved at omtale et produkt eller ved at være amtaler i øjenhøjde til dem bassadør eller fundraiser for en HENRIK AKSELBO, DIREKTØR sag. Fælles for den slags aktiviteter er, at man skal gøre sine opbygger en følgerskare omkring en følgere opmærksom på, når der er passion. I dag er passioner omkring fx tale om reklame. kager og bagværk, familieliv, gravidiHvis du nu sidder foran din comtet, spis klimabevidst og undgå mad- puter eller med din mobil i hånden og spild i høj kurs. tænker, det lyder da meget spændende. Hvordan gør man? Store og små influencere ”Man kan begynde med at googNår man har fået en følgerskare af en le ’hvordan kommer jeg i gang med vis størrelse, så er der også mulighed at blogge’ og finde nogle af de gratis for at tjene penge. Ifølge SEO-Sem- skabeloner, der findes på nettet,” for-

Hvad siger loven?

Nogle af de store

”Hvis en influent reklamerer for en virksomhed, fx ved at vise et af virksomhedens produkter frem på Instagram, Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat, et andet socialt medie eller på sin blog, skal det være tydeligt for den, der ser omtalen, at det er reklame.” Kilde: forbrugerombudsmanden.dk

Sofie Linde, tv-vært, følges af 547.000 på Instagram

klarer Dorte Haastrup, der er kandidat i it og kommunikation og ekspert i influencer-marketing hos OnlineSynlighed.dk. ”Og så skal du gøre dig klart, hvad du vil dele, hvem der er målgruppen, og hvilke medier vil du bruge for at få følgere. Og man skal ikke synes, det er for grænseoverskridende at stille sig frem på sociale medier.” De modne på internettet Ifølge Dorte Haastrup bruger fire generationer sociale medier i dag. Adfærden ændrer sig hele tiden, blandt andet i takt med at der kommer nye sociale medier til, og i takt med at den ældste generation, ’Babyboomers’, er blevet bedre til at færdes digitalt. ”Babyboomers har lært Facebook at kende af deres børn og børnebørn. Det er en generation med en sund skepsis, der altid husker at læse ’det med småt’, og de har langsomt fået tillid til nye sociale medier og har fundet ud af, at der er et potentiale,” forklarer Dorte Haastrup. Og ’babyboomers’ – ja, det er tilsyneladende en populær målgruppe at få fingre i:

”Den er interessant for virksomhederne, fordi det er en stor målgruppe, der har stort økonomisk råderum, og det er en gruppe, der hidtil har været svær at få i tale via sociale medier.” Vores naboer i Sverige kalder generationen oldfluencers, og ifølge det svenske uafhængige medie for influencer-marketing Beatly.com vil vi fremover opleve et boom af oldfluencere. En af dem, der allerede er stor hinsidan med omkring 70.000 følgere på Instagram, er den 68-årige Svante, der er vild med herremode og går modeshows for tøjbrands verden over. På Facebook og Instagram kalder han sig for @theurbanhippeswe. Også den 81-årige svenske pensionist Anita Looström, som er vild med fitness, poster fra sine daglige træningspas og poserer i smart modetøj. Hun har mere end 24.000 følgere på Instagram som @byladysilver. Vil spejle sig i ligesindede Henrik Akselbro fra Bloggers Deligth ser også potentiale i de nye ’oldfluencere’. 

Mascha Vang, blogger, følges af 224.000 på Instagram

Anders Hemmingsen, journalist og influencer, følges af 974.000 på Instagram Kilde: hey.mate, Bloggers Delight m.fl. Fotos: Linda Johansen/Ritzau Scanpix Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix Per Lange/Ritzau Scanpix.

JUNI 2020

OLDFLUENCER

 ”De vil helt klart være interessante for os, da vi også gerne vil dække ’det grå guld’. Men vi har bare ikke set ret mange 60-70-årige herhjemme, som har haft lyst til at skabe sig en følgerskare på sociale medier – ikke endnu, i hvert fald.” Også på et andet plan er der behov for et marked med og for oldfluencere, mener Henrik Akselbo. ”Modne mennesker kan ikke spejle sig i unge influencere. De vil gerne have jævnaldrende, der taler i øjenhøjde til dem, og som de kan bruge som rollemodeller.” Dorte Haastrup peger på, at nye interesseområder på sociale medier kan blive store med oldfluencernes indtog:

”Det kan være områder som boliginvestering, indretning, biler, mode, rejser, fritid, kultur – kort sagt: Det gode liv.” ”Men også på sygdomsområder. Jeg kan godt forestille mig, at et menneske med fx en kronisk gigtsygdom kan få succes med at blogge for andre gigtramte om, at selvom man har en gigtsygdom, så behøver det ikke at være en stopklods i livet,” forklarer Dorte Haastrup og føjer til: ”Det er kun fantasien, der sætter grænser, men man skal have tålmodighed og være vedholdende. Men så er det bestemt også muligt at skabe sig en indtægt.” 

Sådan tjener man penge som influencer Bannerreklamer: Man kan tilmelde sin blog bannerreklamer via Google. Man betales pr. antal visninger. Jo flere læsere – jo flere penge. Affiliate marketing: Man aflønnes pr. klik, eller ved at de besøgende, man sender hen til en bestemt webshop, køber et produkt. Konkret aftale: Fast aftale med virksomhed om, at man aflønnes for opslag på fx Instagram, Youtube, blog mv. Det er typisk den måde, de store influencere tjener penge på. Kilde: Henrik Akselbo, Bloggers Delight

Fire generationer på sociale medier

Generation Z (ca. 1996-2010):

Millenials (ca. 1977 -1995):

Generation X (ca. 1965-1976):

Babyboomers (ca. 1946 – 1964):

De digitalt indfødte. Lærte tidligt at bruge smartphone, tablets og computere. Dem finder man især på Snapchat, Instagram og Tik Tok.

Træffes på flere sociale medier, især Facebook, LinkedIn, de yngste er også på Instagram.

Den mindste gruppe på sociale medier. De bruger i høj grad deres computer, når de skal på nettet. De er ret glade for Facebook.

Den ældste genera tion på sociale medier. Bruger især Facebook. Holder af at meningsudveksle og deltage i meningsmålinger og quiz.

Kilde: OnlineSynlighed.dk

Ny karriere på sociale medier 58-årige Line Baun Danielsen var i mange år vært på tv. Men for nogle år siden blev hun tvunget til at skifte spor. I dag er hun selvstændig, og så er hun influencer

Af Dorthe Boss Kyhn Foto Claus Bech/Ritzau Scanpix

vis du følger den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen på hendes blog, Instagram eller Facebook, så føler du sikkert, at du kender hende lidt bedre end de fleste. Hun er nemlig ikke bleg for i billeder og ord at byde dig indenfor i sit hjem, på havearbejde, til fitness, eller når hun er ude som vært på en erhvervskonference. Man får en lille bid af den private Line Baun Danielsen. Og det er helt bevidst: ”Det er en stor del af mit arbejde at vedligeholde mit brand på sociale medier. Men jeg sidder ikke som ensom influencer hjemme foran skærmen. Jeg kommer også ud og møder en masse glade mennesker,” forklarer hun. Der er sket meget for Line Baun Danielsen siden dengang i 2008, da hun og Ole Steffensen blev fyret fra TV2s ’Go Morgen Danmark’, fordi, som hun siger, ”Vi blev vejet og fundet for gamle.” Her stødte hun, der har været journalist og tv-vært i det meste af sit arbejdsliv, første gang på følelsen af at skulle opfinde sig selv på ny. Hun blev selvstændig med internetportal om iværksætteri, men projektet gik konkurs. Så hentede regionalstationen TV2 Lorry hende ind som vært, og det job mestrede hun til perfektion i fire år.  JUNI 2020

OLDFLUENCER

Kvinder i min alder bliver usynlige i mediebilledet, og der er ikke mange, der finder det sexet at beskæftige sig med vores udfordringer LINE BAUN DANIELSEN, INFLUENCER

 ”Men så gik jeg ned med stress, og det var, mens jeg var syg, at det gik op for mig, at jeg ikke kunne fortsætte som hidtil. Jeg blev tvunget til at overveje min fremtid og havde det sådan – puha, hvad gør jeg nu?” De usynlige kvinder Hendes yngste søn havde på det tidspunkt introduceret hende til Instagram, og det var også ham, der en dag sagde: ”Mor, hvorfor får du ikke en blog, ligesom hende Kris Jenner i Kardashians?” Da hun havde tænkt lidt over det, kunne hun godt se, at de nye sociale medier kunne noget, og at der ligesom var et hul i medieverdenen: Der var – og er – langt mellem de medier, der interesserede sig for kvinder i 50 plus-alderen. Så det blev Line Baun Danielsens niche. ”Kvinder i min alder bliver usynlige i mediebilledet, og der er ikke mange, der finder det sexet at beskæftige sig med vores udfordringer – overgangsalder, inkontinens og den slags. Så jeg satte mig for, at det var de modne kvinder og de svære ting i kvindelivet, jeg ville beskæftige mig med.” Derfor oprettede hun en blog under eget navn og begyndte at skrive om og til modne kvinder. Og læserne var med helt fra begyndelsen, ligesom aviserne var vilde med at citere fra hendes blog. ”Jeg er jo en tv-person, så det var ikke svært for mig at skabe interesse om de ting, jeg skrev. Folk var på, og de blev bare flere og flere – i dag har jeg mellem 25 og 30.000 læsere på bloggen om måneden.” Noget af det første, Line Baun Danielsen erfarede, var, at hun var nødt til at være helt skarp på sit indhold. Så

læserne vidste, hvad de gik ind til, når de læste hendes – med egne ord – gratis dameblad på nettet. ”Jeg vidste også, at der skulle trækkes en klar linje til, hvor meget jeg ville dele. Jeg trækker grænsen ved mit eget private liv, ved kærester, sexliv og den slags. Jeg har også den holdning, at jeg udelukkende vil skrive om de ting og produkter, jeg kan stå inde for og som relaterer til kvinder på 50 plus.” Tæt på følgerne I dag har Line mere end 27.000 følgere på Instagram og mere end 15. 000 følgere på sine to Facebook-profiler. Hun har lært, at de forskellige platforme skal spille sammen, så der opstår synergi mellem dem. ”Jeg har en agent, der sørger for alle aftaler med de virksomheder, jeg arbejder for, så jeg ikke skal sidde og forhandle kontrakter. Mit arbejdsliv er delt op mellem lige dele SoMe (sociale medier) og medietræner, moderator og foredragsholder. Jeg bestemmer selv mit arbejdsliv, og jeg tjener ikke mindre i dag, end jeg gjorde tidligere, så…. whats not to like?” Line Baun Danielsen har dog et råd til dem, der måtte sidde med en spirende influencer i maven: ”Det er ikke et nemt univers at arbejde i. Man skal vide, hvad man har at gøre med, så det kræver, at man sætter sig ind i det tekniske. Man skal vide noget om platforme, om algoritmer, søgeoptimering osv. – så jeg har været på flere kurser for professionelle bloggere undervejs for at blive bedre til arbejdet. Men jeg elsker det, og jeg er mere tæt på mine læsere i dag, end jeg nogensinde har været med de seere, der så mine programmer.

g velkommen! Skål og velkommen! Skål og velkommen! elkommen! Skål og velkommen!

r med i Invitér Ældre en Sagen du og få en med gave ii Invitér Ældre som tak en Sagen du kender og gave i Ældre som Sagen og få en gave som tak Invitér en du kender kender med Ældre Sagen og få få en enmed gave som tak tak re Sagen og få enmed gavei Ældre som tak tér en du kender Sagen og få en gave som tak Se bl.a. frem til dette: Varenr. 1860

Varenr. 1860

Varenr. Varenr.1889 1889

Varenr. 1860

Varenr. 1889

• Fordele og rabatter over 2.500 steder medlem Ældre Sagen? Så husk medlem af Ældre Sagen? Så husk rne vil invitere til at af blive medlem af Ældremotionscentre Sagen? Så husk fx restauranter, m.m. -- fx restauranter, motionscentre m.m. - fx restauranter, motionscentre m.m. og rabatter -over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder fx restauranter, motionscentre m.m. at et ikke at et medlemskab hos os slet ikke m af Ældre Sagen? Så husk hos at et medlemskab medlemskab hos os os slet slet Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning uranter,•motionscentre m.m. Det - fxikke restauranter, motionscentre m.m.Det handler om • Gratis telefonrådgivning handler om alder. handler om handler om alder. edlemskabhandler hos os slet om ikke alder. Det handler om • Masser afmed aktiviteter og foredrag • aktiviteter og • Masser af aktiviteter og foredrag • sin Gratis telefonrådgivning nlefonrådgivning at være til at at påvirke påvirke egen at væreaf til at påvirke sin egen • Masser Masser afmed aktiviteter og foredrag foredrag r om alder.at Det handler være med om til sin egen arrangementer årligt i vores af 215 lokalafdelinger • 90.000 90.000 arrangementer årligt i vores vores 215 215 lokalafdelinger • 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger aktiviteter og foredrag • Masser aktiviteter og foredrag fremtid. Når du og dem du kender fremtid. Når du og dem du kender • arrangementer årligt i lokalafdelinger ef med til• at90.000 påvirke sin egen fremtid. Når du og dem du kender Duogbelønnes gave som tak for din indsats. Du Du modtager med en gave som tak Du Du belønnes modtager med en gave som tak for din indsats. Du modtager støtter os, ved I, at der er støtter os, I, at der er nogen, rrangementer årligt imed vores lokalafdelinger • nogen, 90.000 arrangementer årligt i ved vores 215 lokalafdelinger d. Når du dem du kender Du belønnes belønnes med en gave som tak for for din din indsats. indsats. Du modtager støtter os, veden I,215 at der er nogen, når har vens kontingentindbetaling. gaven, når vi tak harfor registreret din Du vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. der kæmper jeres sag. din dernår kæmper jeres s os, medved engaven, som tak forregistreret din indsats. modtager DuDu belønnes med en gave som din sag. indsats. modtager I,gave atder der ervi nogen, gaven, vi har registreret din vens kontingentindbetaling. kæmper jeres sag.

Varenr. Varenr.1860 1860

Varenr. 1889

du eller du venner eller familie, du Se bl.a.ar til dette: Se til arfrem du venner venner eller familie, familie, du du Se bl.a. bl.a.arfrem frem til dette: dette: vil invitere til at gerne vil invitere til at blive du venner ellergerne familie, gerne vildu invitere til2.500 at blive blive rem til•dette: Se bl.a. frem til dette: Fordele og rabatter over steder • Fordele og rabatter • Fordele og rabatter over over 2.500 2.500 steder steder

i har registreret gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. æmper jeres sag.din vens kontingentindbetaling. 1828

Varenr. Varenr. 1868 1828 Varenr. 1828 Varenr. Varenr. 1868 1828

Varenr. Varenr. 1868 Varenr. 1868 1828

Varenr. 1868

Nyd sommeren og vælg Nyd Nyd sommeren sommeren og og vælg vælg flasker Côté Mas Rosé Aurore. 2 Nyd sommeren og2vælg Nyd sommeren og vælg Côté 2 flasker flasker Côté Mas Mas Rosé Rosé Aurore. Aurore. (sendes med pakkepost) (sendes med pakkepost) 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore. 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore. (sendes med pakkepost) (sendes med pakkepost) (sendes med pakkepost) ELLER ELLER ELLER ELLER Har du selv vinen, så vælg ELLER en Har du du selv selv vinen, vinen, så så vælg vælg en en Har Creuset LesåCreuset Creuset flaskekøler. Har du selv vinen, Le så vælg en flaskekøler. Har du selv vinen,Le vælg enflaskekøler. hurtigt og effektivt. Nedkøler hurtigt hurtigt og og effektivt. effektivt. et Royal Royal Copenhagen Copenhagen HvidHvid Riflet Riflet Royal Royal Copenhagen Copenhagen Hvid Riflet RifletNedkøler Royal Copenhagen Riflet Le Creuset flaskekøler. LeHvid Creuset flaskekøler. Nedkøler Royal Copenhagen Hvid Riflet Royal Copenhagen HvidHvid Riflet Kan opbevares i fryseren. Nedkøler Kaneffektivt. opbevares ii fryseren. fryseren. Assiette Assiette Middagstallerken Middagstallerken 27 cm. Middagstallerken 27 cm. Nedkøler hurtigt og effektivt. hurtigt og Kan opbevares penhagen Hvid Riflet al Copenhagen Hvid Riflet27 cm. Royal Copenhagen Hvid Riflet Assiette Middagstallerken 27 cm. Kan opbevares i fryseren. Kan opbevares i fryseren. ette allerken 27 cm. Middagstallerken 27 cm. 1884

Varenr. Varenr. 1882 1884 Varenr. 1884

Varenr. Varenr. 1882 1884

Varenr.Varenr. 1848 1882

Varenr. 1852 Varenr. 1848 Varenr. 1848 Varenr. Varenr. 1882 Varenr. Varenr. 1848 1882 Varenr. 1882 1884 Varenr. 1852 Varenr. 1848

Overrask familie og venner med de mange fordele!

Varenr. Varenr. 1848 Varenr. 1852 1852

Varenr. 1852

Overrask familie og venner med de mange fordele!

Overrask Overrask familie og familie og venner venner med med de de mange mange fordele! fordele!

Spinning Spinning Jewelry Jewellery Hoopshalskæde Leaf Spinning Spinning Jewelry Jewellery Hoops Leaf Spinning Jewelry Hoops Leaf Tromborg Tromborg Tromborg Spinning Jewellery halskæde Spinning Jewelry Hoopshalskæde Leaf Tromborg Georg Jensen nøllefant Georg Jensen Forgyldt Forgyldt sterlingsølv sterlingsølv Forgyldt Forgyldt sterlingsølv sterlingsølv Forgyldt Håndsæbe og cremer Håndsæbe og cremer Håndsæbe og cremer Georg Jensen nøllefant nøllefant Jewelry Hoops Leaf Tromborg nning Jewellery halskæde Spinning Jewelry Hoops Leaf Tromborg Forgyldt sterlingsølv Forgyldt sterlingsølv Håndsæbe ogsterlingsølv cremer GeorgHåndsæbe Jensen nøllefant Georg Jensen nøllefant sterlingsølv gyldt sterlingsølv Forgyldt Håndsæbe og sterlingsølv cremer og cremer Gaverne i annoncen gælder til 15. august 2020.

Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15. 15. august august 2020. 2020.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi os til Vi forbeholder forbeholder os ret ret til at at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. august 2020. Gaverne i annoncen gælder til 15. august 2020. ne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden .aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

er at blive Udfyldes medlem af blive Udfyldes medlem af dig, af dig, som som allerede ønskereratmedlem Udfyldes blive medlem af Udfyldes af dig, som allered Udfyldes af dig, dig, som som ønsker ønsker at atUdfyldes blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem dlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem des af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem tte den gode sagjeg – og vil gerne Jeggode har anbefalet sag – vilsamtidig Ældre gerne Sagen, støtte den til Jeg én gode har jeg anbefalet kender sag – ogogsamtidig Ældre får enSagen, Jeg én jeg kender får jeg vilsamtidig gerne støtte støtte den den gode sagjeg – og og samtidig Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSag tive–jeg fordele. mange når Ældre få mange Sagen attraktive har fordele. gave, min når vens betaling. Sagen gave, når Ældre vens Sagen har r sag ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet Sagen, tilJeg én jeg kender og får gerne få støtte den gode sag fordele. –gave, og Ældre samtidig harregistreret anbefalet Ældre Sagen, til énhar jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

Navn Navn 1: 1:

Navn 1: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag Måned År Dag Dag SKAL UDFYLDES! Måned Fødselsdato: År Måned År Navn: Navn 2*: Navn:

Måned Fødselsdato: År Fødselsdato: År sdato: Dag Navn Navn 2*: 2*: *Ved *: *Ved familiemedlemskab familiemedlemskab

liemedlemskab

*Ved familiemedlemskab

Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Måned SKAL UDFYLDES! År SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Navn:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År Måned Årmåoggerne Ældre Sagen kontakte mig på e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder godekontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-ma Dag E-mail: Måned Måned Fødselsdato: Årmå gerneDag E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne serviceatfra. Jeg ønsker hverve min ægtefælle / samlever Adresse:

Måned Fødselsdato: År Fødselsdato: År sdato: Dag Adresse: Adresse: Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever e: Postnr.: By: Postnr.: Sæt X kryds ved den gave som duBy: ønsker som tak: Sæt Sæt X kryds ved den gave som du ønsker Postnr.: By: Sæt X X kryds kryds ved ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak: : By: Sæt X kryds ved den gave RC som du ønsker som tak:Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: Assiette Flaskekøler RC Assiette Håndsæbe og cremer Flaskekøler RC Assiette Håndsæbe RC Assiette Flaskekøler Håndsæbe og og cremer cremer Flaskekø E-mail: E-mail: Varenr. 1828 Varenr. 1860 Varenr. Varenr. 1828 1848 Varenr. Varenr. Varenr. 1828 1848 Varenr. 186 E-mail: Varenr. 1828 Varenr. 1860 1860 Varenr. 1848 RC Assiette Flaskekøler RC Håndsæbe Assiette og cremer Flaskekøler Håndsæbe og cremer mig på e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne godekontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, Ældre Sagen måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. :e service Varenr. 1828 Varenr. 1860 nyheder Varenr. 1848 Varenr. 1828 Varenr. 1860 Varenr. 1848 Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med information, nyheder og gode tilbud. RCrelevant tallerken RC tallerken RC tallerken Forgyldt halskæde GJ nøllefant Forgyldt halskæde GJ nøllefant Forgyldt h fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

RC tallerken Forgyldt halskæde GJ nøllefant Varenr. 1868 Varenr. 1868 Varenr. 1852 Varenr. 1884 Varenr. Varenr. 1868 Varenr. 1852 1852 RC GJ tallerken nøllefant Forgyldt halskæde Varenr. 1884 GJ nøllefant Varenr. 1868 halvårligt.Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt. Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. Varenr. 1868 Varenr. 1884 Varenr. 1852 Varenr. 1884 Varenr. 1852 2 flasker rosévin Forgyldte 2 rosévin Forgyldte 2 flasker rosévin Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. øreringe Ønsker ikke at Ønsker ikke at 2 flasker flasker rosévin Forgyldte øreringe øreringe Ønsker standen. Kontingentet halvårligt og fornys dækker 2 og januar. iifamiliemedlemskab husstanden. Kontingentet halvårligt og fornys dækker ii juli 2 og personer januar. i husstanden. Kontingentet i juli og januar. Varenr. 1889 Varenr. 1882 Varenr. 1889fornys Varenr. Varenr. 1889 ikke at halvårligt og dækker 2 personer personer husstanden. fornys juli og januar. emedlemskab koster 220 kr.kr.i juli gt medlemskab koster 135 halvårligt. koster 220 kr.øreringe ÆS0620 modtage gaveøreringe modtage Varenr. 1882 1882 2Et flasker rosévin Kontingentet Forgyldte 2 flasker Forgyldte modtage gave gave Ønskerrosévin ikke at Varenr. 1889 Ønsker ikke at et i juli 2ogpersoner januar. i husstanden. Kontingentet gt fornys og dækker Varenr. 1889 fornys i juli og januar. Varenr. 1882 Varenr. 1889 gave Varenr. 1882 ÆS0620 ÆS0620 modtage modtage gave

Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder Varenr. nformation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant og 1868 gode tilbud. Forgyldt halskæde Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. RC tallerken

Varenr. 1884

Varenr. 188

Forgyldte

Varenr. 188 ÆS0620 ÆS0620

en.dk/nytmedlem Tilmeld www.aeldresagen.dk/nytmedlem send kuponen i en lukket Tilmeld kuvert påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem til: send eller til: Tilmeld på påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: 77 vice, Snorresgade Ældre Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Ældre Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. JUNI 2020 em eller send kuponen i en lukket kuvert til: ld på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. ede Sagen, 17-19, 2300 København S.

DANMARKSHISTORIE

Efter befrielsen fortsatte krigen på Bornholm For bornholmerne sluttede 2. verdenskrig ikke den 4. maj 1945. Besættelsen varede yderligere 11 måneder og efterlod dybe ar i den bornholmske folkesjæl

Tekst og foto Jakob Vedelsby

aren og Per Gielstrup havde tilbragt nogle uger på Bornholm, fordi Per skulle rekreere ovenpå en sygdomsperiode. Fredag den 4. maj 1945 om aftenen fejrede de Danmarks befrielse sammen med vennerne hr. og fru Bøjholm, der drev Ostelageret i Rønne. To dage senere ved middagstid tog ægteparret afsked med Bøjholms og begav sig ned mod havnen for at stige på damperen til København. Humøret var højt, og de glædede sig til at gense døtrene, der havde boet hos Karens forældre i Farum. Da de nåede udkanten af havneområdet, registrerede de en dyb brummende støj fra himlen. Sekunder senere begyndte bomberne at falde, og de befandt sig med ét i et kaos af eksplosioner og maskingeværkugler. Smeden fra Rønne Ti minutter tidligere forlod den 20-årige smedelærling og bryder Gunnar Hansen sin arbejdsplads i middagspausen. Han småløb hen til posthuset

for at møde sin forlovende, der hver dag hentede post til Rønne Klub, hvor hun var servitrice. ”Vi stod og snakkede og pjattede lidt, da de første bomber ramte. Jeg nåede at se guldsmedeforretningen lidt henne ad gaden blive sprængt i stumper og stykker, før vi styrtede ind på posthuset og kravlede ned under et bord. Dér lå vi og holdt om hinanden, mens alting buldrede og bragede. Vi var meget, meget bange,” fortæller Gunnar Hansen, der i dag er 95 år og bor i beskyttet bolig i Rønne. Bentøjet knager lidt, men ikke mere end, hvad en stok kan kompensere for, og den store stærke smed kører stadig i egen bil og har et håndtryk af den slags, som ikke laves længere. Han blev gift med sin forlovede i 1947 og de fik to børn og 43 år sammen, før han mistede hende. ”Vi blev liggende under bordet, indtil flyene var væk, og da vi åbnede ud til gaden, var den indhyllet i røg og støv. Der lå murbrokker, teglsten og glas overalt. Vi troede, det var tyskerne, 

t i Rønne Vimmelskafte 45. den 7. maj 19 yarkiv. B Foto: Rønne

Karen og Per Gielstrup ca. 1945. Foto: Ukendt

Russerne bombede igen og igen. 10 bornholmere blev dræbt og 35 blev såret.

Rønne

Bornholm 1945

Nexø

Næsten 400 huse blev jævnet med jorden og mere end 3.500 blev delvist ødelagte.

Havnegade i Nexø den 10. maj 194 5. Foto: Udlånt af Nexø Museum.

Nørregade i Nexø den 9. maj 1945. Foto: Udlånt af Nexø Museum.

JUNI 2020

DANMARKSHISTORIE

 men det gav ingen mening, for de havde lige overgivet sig,” siger han. Familien Gornitzka fra Nexø I Nexø lå to-årige Erik Gornitzka og sov middagslur i sin vugge i husets tagetage, da de første bomber ramte byen. Hans mor styrtede op ad trapperne for at redde guldklumpen, hvorefter familien søgte ly i kælderen. ”Bomberne faldt hele vejen rundt om vores hus, og der var en infernalsk larm fra nedslagene, flyenes maskinkanoner og tyskernes antiluftskyts. Chokket fra oplevelsen satte sig i mig, og selv i dag, hvor jeg er 77, kan jeg blive forskrækket over høje lyde,” fortæller Erik Gornitzka. Han uddannede sig til bogtrykker og videreførte slægtens trykkeri i Nexø, men måtte dreje nøglen i 1990. Siden blev han it-chef på Bornholms Tidende. Han var desuden i en årrække formand for museumsforeningen, der driver Nexø Museum. I dag bestrider han næstformandsposten. Erik Gornitzkas datter, Vivi Gornitzka, er også optaget af Bornholms historie. Hun har udviklet turguidekonceptet ”Udforsk Bornholm”, som består af fysiske hæfter i kombination med lydfiler. Flere af de guidede ture udspiller sig i Nexø og fortæller historien om russernes bombardementer og besættelsen af Bornholm. Russerne bombede igen og igen I Rønne var Gunnar Hansens forlovede taget hjem til forældrene i sikker afstand fra byen og oplevede derfor ikke russernes andet bombetogt, der udspillede sig ved firetiden samme eftermiddag. Også denne gang slap Gunnar Hansen uskadt. I forbindelse med bombardementet blev der nedkastet flyveblade, og

det var først efter at have tydet de russiske tegn, det blev klart for bornholmerne, at angriberne var russere. Det fremgik af teksten, at de tyske tropper på Bornholm, der havde beskudt flyene, skulle overgive sig. Ellers ville russerne fortsætte med at bombe. De bornholmske myndigheder besluttede nu at evakuere Rønne og Nexø. I løbet af aftenen forlod folk deres boliger, slæbende på de genstande, der betød mest. Nogle kunne bo hos familie og venner, mens andre blev indlogeret hos gårdejere, der åbnede deres hjem for de pludseligt husvilde. Gunnar Hansen blev imidlertid i Rønne. Sideløbende med jobbet i smedjen, var han tilknyttet den born-

Jeg græd, da jeg så ødelæggelserne, og tænkte, at det umuligt kunne blive en by igen GUNNAR HANSEN, ØJENVIDNE

holmske afdeling af redningskorpset Zonen – forløberen til Falck Zonen og siden Falck. Han fik besked på at hjælpe med at evakuere patienterne på Amtssygehuset. ”Nogle var friske nok til at komme hjem til deres slægtninge og andre skulle til sygehuset i Aakirkeby. Da vi var færdige sidst på natten, kørte vi ind på en bondegård og fik lov til at sove på høloftet,” husker han. Den følgende dag – den 8. maj om eftermiddagen – vendte de russiske fly tilbage og fortsatte bombardementerne i Rønne og Nexø. Da de endelig var væk, vovede Gunnar Hansen og hans kolleger fra Zonen sig ind til

Rønne og blev mødt af et rystende syn, som aldrig har forladt ham. ”Jeg græd, da jeg så ødelæggelserne, og tænkte, at det umuligt kunne blive en by igen. Vejene var spærret af væltede mure, brokker, træværk og inventar fra de smadrede huse. Vi gik straks i gang med at rydde op og arbejdede dag og nat i en uge, før andre tog over.” Senere stod det klart, at 10 bornholmere var dræbt og 35 såret i Nexø og Rønne, mens flere hundrede tyskere var døde. Næsten 400 huse var jævnet med jorden og mere end 3.500 var delvist ødelagte. Tyskere på flugt For at forstå baggrunden for, at russerne angreb Bornholm – og hvorfor tyskerne ikke straks overgav sig – skal det nævnes, at Bornholm med sin beliggenhed var strategisk vigtig for tyskerne, som herfra kunne kontrollere hele den sydlige del af Østersøen. Farvandet omkring Bornholm havde i krigsårene fungeret som den tyske marines testområde for nye ubådstyper og raketsystemer, og i 1945 blev øen vigtig for tyskerne af endnu en årsag. Millioner af tyske soldater var på flugt vestover i takt med Den Røde Hærs fremrykning. Det lykkedes Tyskland at evakuere over to millioner soldater og flygtninge ved at sejle dem mod vest i færger, fiskekuttere og pramme. Den tyske kontrol med Østersøen smuldrede imidlertid, og russerne fik gradvist overtaget, hvilket afstedkom, at mange tusinde tyskere omkom, da russerne bombede flygtningeskibene. I dagene op til angrebene på Bornholm gik omkring 20.000 tyske soldater og civile i land forskellige steder på Bornholm. En del af soldaterne havde smidt våbnene, mens andre medbrag-

Gunnar Hansen i haven foran sit hjem i Rønne.

te blandt andet antiluftskyts og var klar til flere blodsudgydelser. Alene i Nexø befandt der sig mindst 5.000 tyskere, hvoraf mange havde søgt tilflugt i skovene langs kysten, mens de ventede på at blive fragtet videre. Et storpolitisk spil Erik Gornitzka ser en klar sammenhæng mellem det store antal tyske soldater på Bornholm og russernes angreb. Han mener, at Den Røde Hær ville forhindre tyskerne i at flygte fra Baltikum, Østpreussen og Pommern, fordi de var krigsbytte. ”Fra deres rekognosceringsfly kunne russerne se, at der på få dage ankom et stort antal tyskere til Bornholm. Samtidig havde den tyske kommandant på øen strenge ordrer om ikke at overgive sig til russerne. Det gjaldt om at holde Bornholm så længe som muligt, så man kunne få soldaterne videre til Vesten. Men englænderne dukkede aldrig op, og i stedet angreb russerne – og tyskerne forsvarede sig med næb og klør,” siger han. Hvor blev englænderne af ? ”De engelske fly var klar til at gå på vingerne i Kastrup Lufthavn, men Eisenhower, den øverstbefalende for de allierede styrker, holdt igen, fordi han afventede grønt lys fra russerne, der jo var en allieret imod tyskerne. Det er kommet frem, at Eisenhower kun ville sende tropper, hvis den danske regering bad om det, og det gjorde regeringen ikke, fordi danskerne var hunderæd for at genere russerne,” siger Erik Gornitzka. Det underbygger han blandt andet med, at den danske udenrigsminister

Erik og Vivi Gornitzka foran indgangen til Nexø Museum.

Christmas-Møller blot en uges tid efter bombardementerne ankom til Bornholm og i en takketale for russerne talte om den ”store marskal, Stalin”. ”Den danske regering turde end ikke spørge russerne om, hvor længe de havde tænkt sig at blive på Bornholm,” siger Erik Gornitzka, der hælder til den forklaring, at det var vitalt for den danske regering at blive en del af forhandlingerne om stiftelsen af FN. ”Men det krævede grønt lys fra de allierede, herunder fra russerne, som strittede imod, fordi man i Danmark under krigen havde overdraget lister

over danske kommunister til nazisterne. Det havde russerne ikke glemt.” Efter bombardementerne begyndte russiske soldater at ankomme til øen i stort tal. De beordrede alle skibe på Bornholm til Rønne, hvorfra skibene sejlede tyskerne til Kolberg. De tyske soldater gik herfra til fangelejre i Sibirien, og først i 1954 blev de ca. 20 procent, som havde overlevet, frigivet. På tilbagevejen var skibene fyldt med russiske tropper og krigsmateriel. I slutningen af maj var der ca. 9.000 russiske soldater på Bornholm.  JUNI 2020

DANMARKSHISTORIE

 Gradvist blev russerne en del af den bornholmske hverdag. Hovedparten levede stille og roligt med bornholmerne, men, som det fremgår af journalist Jesper Gaarskjærs bog ”Bornholm besat”, var der også eksempler på stor brutalitet. Gaarskjær har dokumenteret omkring 20 voldtægtssager og hundredevis af røverier, overfald og indbrud, som russerne stod bag. Ingen lys i vinduerne Ifølge Vivi Gornitzka er der ingen tvivl om, at bornholmerne følte sig svigtet af det øvrige Danmark. De måtte sejle deres egen sø og forstod ikke hvorfor. ”Øjenvidner fortæller, at Nexøboerne stod på bakkerne rundt om byen og betragtede de russiske fly bombe deres hjem – samtidig med at de kunne høre i radioen, at resten af Danmark fejrede befrielsen. Der blev stort set ikke sagt et ord om situationen på Bornholm. Det må have været forfærdeligt at blive ladt i stikken på den måde. Ingen anede, hvad der skete, og om man nu blev indlemmet i Sovjetunionen,” siger hun og pointerer, at uvisheden stod på i næsten et år. Først to uger inden russerne forlod øen, fik bornholmerne det at vide.

”Den russiske besættelse og det svigt, vi oplevede, efterlod dybe ar i den bornholmske folkesjæl. Det viser sig blandt andet ved, at nutidens bornholmere ikke, som mange andre danskere, sætter levende lys i vinduet den 4. maj. Det gør de i øvrigt heller ikke den 5. april, som er datoen for russernes rømning.” Erik Gornitzka er tilhænger af den teori, at bornholmerne kan takke englænderne for, at russerne langt om længe opgav Bornholm. ”Englænderne lagde pres på russerne ved at fastslå, at de ikke forlod Danmark, før russerne forlod Bornholm. Det var ikke i russernes interesse, at englænderne var i Danmark, fordi de så ikke kunne passere gennem Storebælt,” forklarer han og tilføjer, at teorien underbygges af, at de engelske tropper forlod Danmark, relativt kort tid efter at russerne rømmede Bornholm.” Det hører med til historien, at det øvrige Danmark ikke lod bornholmerne helt i stikken i besættelsesperioden. Man stiftede blandt andet Bornholmerkomiteen, som organiserede indsamling af penge, tøj, møbler og andet, som blev transporteret til Bornholm til gavn for dem, der hav-

de mistet deres ejendele. Svenskerne kom også de nødlidende bornholmere til undsætning med en gave bestående af 375 moderne træhuse med centralvarme, bad, varmt vand og gaskomfur. Den danske stat stod for at opføre husene i Rønne og Nexø til de bornholmere, hvis boliger var blevet udslettet af bomberne. Gunnar Hansen kom jævnligt og købte ost hos Bøjholms i Ostelagret i Rønne. Han husker, at vandet drev ned ad forretningens vinduer. Det gjorde det utvivlsomt også, da Karen og Per Gielstrup nåede tilbage med deres bagage efter mirakuløst at have undgået de russiske bomber og maskingeværkugler. De søgte tilflugt i kælderen under huset sammen med familien Bøjholm. Først et par måneder senere lykkedes det dem at forlade Bornholm og vende hjem til døtrene på Sjælland. Det ved jeg alt sammen, fordi Karen og Per var min mormor og morfar. Karen fortalte mig historien kort før sin død som 99-årig i 2011.

KONKURRENCE:

Historiens spøgelser Fortid møder nutid i Jens Voigts historiske fotobog om 2. verdenskrig, som den udspillede sig på Bornholm fra 1940 til 1946. I bogen ”Historiens Spøgelser – Rønne 1940-1946” har Jens Voigt så at sige ’smeltet’ billeder fra krigens tid sammen med fotos, han i dag har taget på nøjagtig samme sted. Tager du bogen i hånden, kan du følge med på kortet rundt til de udpegede steder. Har du lyst til at læse historien om Bornholm under 2. verdenskrig – som i øvrigt først sluttede på

øen 5. april 1946 – kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Brian Christensen donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Bornholm”. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

”Maven bliver ikke længere oppustet” Helle har i mange år haft problemer med, at hun blev oppustet i løbet af dagen. Indholdsstofferne i Macoform har fjernet oppustetheden og givet velvære i maven. – Jeg har i mange år haft trælse problemer med maven, fortæller Helle Hviid fra Vodskov. – Jeg havde bl.a. en konstant følelse af ’indre fylde’, hvor maven blev oppustet, hvilket var meget ubehageligt. Jeg lignede til tider en, der var gravid, fortæller Helle.

”

Jeg har også haft en tendens til at bruge løstsiddende tøj, fordi jeg vidste, at maven ville blive oppustet i løbet af dagen.

– Især når det var bikinitid, var jeg hæmmet af det. Jeg ville jo gerne have sol på kroppen, men viste mig helst ikke frem med den oppustede mave. – Jeg har også haft en tendens til at bruge løstsiddende tøj, fordi jeg vidste, at maven ville blive oppustet i løbet af dagen. Så stramtsiddende

HELLE HVIID, VODSKOV

INGREDIENSER I MACOFORM:

EN FLAD MAVE I BALANCE

Artiskok afhjælper: • Fordøjelsesproblemer – bl.a. ved at fremme produktionen af fordøjelsessaft (galde og andre væsker som man producerer naturligt under fordøjelsen) • Oppustethed som følge af luft i maven • Desuden fremmer artiskokken vægttab i forbindelse med slankekur.

– Jeg bliver ikke længere oppustet, fortæller Helle. tøj var ikke noget jeg brugte. Den tilstand havde stået på i mange år, inden Helle begyndte at tage Macoform. – Jeg bliver ikke længere oppustet, efter jeg er begyndt at tage produktet. Macoforms indholdsstoffer har fjernet oppustetheden og givet mig mere velvære i maven, siger Helle med et smil.

Mælkebøtte: • Bidrager til en normal mave og leverfunktion • Bidrager til mave/tarmkanalens funktion • Bidrager til at opretholde pH-balancen • Har præbiotisk effekt (dvs. det fremmer de naturlige mælkesyrebakterier i tyktarmen)

Flere kundehistorier på wellvita.dk

Kender du det?

Bred virkning

Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være ubehageligt. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fordøjelsen.

Indholdsstofferne i Macoform stimulerer fordøjelsen og afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. Macoforms Indholdsstoffer har en bred virkning og er det helt rigtige valg, hvis man gerne vil have en god fordøjelse uden oppustethed.

Her kan du bestille Macoform Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

ONLINE: www.wellvita.dk

Netop nu: Kr. 99,for 60 dages forbrug.

Kundeservice er altid parat med råd og vejledning.

TELEFON: 82 30 30 40 Mandag-fredag kl. 8-16

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Med k tis præbioekt eff

    

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Stimulerer fordøjelsen

DIGITAL

Ældre er online Digitale spil er ikke kun for børn og unge. En ny undersøgelse viser, at også ældre bliver grebet af at spille

Af Palle Vibe

”

Illustration Rikke Bisgaard

Den ældre generation i dag er helt særlig, fordi den ikke er vokset op med digitale spil,” siger ph.d. og lektor i medievidenskab Sara Mosberg Iversen, Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk universitet. Hun har gennem de seneste år forsket i voksnes brug af digitale spil og har blandt andet udspurgt et antal mænd og kvinder født mellem 19211948 om deres forhold til computerspil. Ifølge Danmarks Statistik er 87 procent af Danmarks befolkning over 65 år på nettet, og faktisk spiller omkring hver femte ældre dagligt digitale spil. Men Sara Mosberg Iversen kan også konstatere, at ældre ikke er meget for at tale om deres spillevaner. ”Det er en gængs opfattelse, at folk i denne aldersgruppe ikke er specielt gode venner med den digitale verden. Mange af de adspurgte går meget op i, hvordan – eller hvordan de tror – omgivelserne stiller sig til deres digitale spillevaner. Kortspil som bridge synes at blive betragtet som en mere passende ældrebeskæftigelse. Men ældre finder et ubekymret frikvarter i computerspillet, og det er en hyggelig måde at udfylde lidt tid på, hvis penge eller fysik sætter begrænsninger.”

Ældre bliver oftest introduceret til den digitale spilverden ved at anskaffe en smartphone, og her er det gerne deres børn og børnebørn, der giver gode råd og hjælper, hvis noget driller. Ifølge Sara Mosberg holder de fleste ældre sig til en enkelt spiltitel eller højst et par stykker. ”De spil, som oftest bliver nævnt, er Wordfeud, Hayday og sudoku, der er lette at gå til i en hurtig pause, men også kræver en vis logisk sans,” siger Sara Mosberg Iversen. ”Naturligvis er det ønsket om at vinde, der driver værket, men nok så vigtigt er det, at spillene også har et socialt element, der åbner mulighed for samvær med andre både inden og uden for familien. Og uanset geografisk afstand og tidspunkt, da man altid kan lægge mobilen fra sig og senere se de andre spilleres svar eller træk. Desuden forpligter digitale bekendtskaber ikke på samme måde som fysiske bekendtskaber,” fastslår Sara Mosberg Iversen. På bundlinjen står, at dagens ældre sagtens kan blive grebet af digitale spil og deri finde fornøjelse for fornøjelsens egen skyld. 

JUNI 2020

DIGITAL

Superbruger på nettet Spil er både en hyggelig beskæftigelse og en social ting for Elisabeth Wahl Frandsen

Elisabeth Wahl Frandsen bor i Farum, men spiller mobilspil med mennesker fra hele Danmark og har stor glæde af det.

Tekst og foto Palle Vibe

Illustration Rikke Bisgaard

lisabeth Wahl Frandsen sidder i sin store hyggelige stue i Farum med sin mobiltelefon foran sig. Hun har gang i et spil og holder blikket rettet mod den lille skærm. Selv om hun nu er 75 år, er Elisabeth Wahl ikke fremmed over for ny digital teknologi. Hun har haft computer og bruger også en iPad. Men hun spiller helst på sin telefon. Både alene og med andre over nettet.

”Jeg spiller, når jeg har lyst, eller når jeg venter på noget,” fortæller hun. ”Det er let at overskue hele skærmen på en mobil, ligesom det er let at sidde parat med fingeren. Og når jeg tager mobilen op for at spille, kan jeg jo samtidig se, om der er en besked fra dem, jeg spiller med.” Elisabeth Wahl spiller blandt andet Wordfeud og har spillet det længe sammen med en mand på Fyn.

Eksempler på digitale spil Wordfeud går ud på at danne ord af bogstavbrikker. Hayday er et simulationsspil, hvor spilleren skal passe en bondegård.

”Jeg kendte ham slet ikke. Han blev foreslået mig som en ny mulig medog modspiller som led i spillet. Men da vores første spil var til ende, spurgte han, om vi ikke skulle spille igen. Det sagde jeg ja til, og så fortsatte vi og begyndte efterhånden desuden at ”samtale” under spillet.” Ud over Wordfeud lægger Elisabeth Wahl computerkabaler og holder meget af krydsordsspil – hvis de bare er udfordrende nok. ”Min søn hævder ellers, at den slags spil mest er for gamle mennesker, fordi mange af ordene er ret gammeldags,” griner hun. ”Mere strategiske spil interesserer mig derimod ikke så meget. Jeg prøvede engang HayDay med mit barnebarn, men det sagde mig ikke rigtigt noget, så det slettede jeg igen.” Hjulpet over en hjerneblødning Elisabeth Wahl kan indimellem konstatere, at nogle af hendes spillevenner lægger beskæftigelsen lidt på hylden. ”Det troede jeg også, var tilfældet med min ellers trofaste Wordfeud-ven på Fyn,” fortæller hun. ”På et tidspunkt hørte jeg ikke noget fra ham i længere tid, men så pludselig en dag begyndte jeg at få mærkelige beskeder skrevet med tilfældige bogstaver. Det viste sig, at han havde fået en hjerneblødning. Men vi fortsatte alligevel med at kommunikere, og langsomt fik han sin skriveevne tilbage. Så vi ældre kan også hjælpe og støtte hinanden gennem computerspil.” Elisabeth Wahl Frandsen bruger dog ikke bare sin mobil til spil. ”Jeg læser også aviser og nyheder og følger med i vejret. Bankforretninger og nethandel ordner jeg på min iPad – og jeg er ikke blevet snydt endnu. Jeg synes, at man da må udnytte de tekniske muligheder, der findes i dag, og jeg betragter mig faktisk som lidt af en superbruger,” tilføjer hun, mens hun tjekker, om der er kommet nye spilbeskeder.

JUNI 2020

LITTERATUR

Bedsteforældre i børnehøjde I børnelitteratur portrætteres bedsteforældre ofte som børnenes ven og fortrolige

Af Nana Toft

Foto Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

lfons Åbergs farmor har en småkagedåse i køk- forældrene, der farer rundt, smører madpakker, er væk kenet. Og mens hans fætre og farmoren spiller på arbejde og i det hele taget har travlt med at få hverkort, spiser Alfons alle småkagerne. I stedet for dagen til at køre, er et helle. Et sted, hvor tiden går stille, at blive sur, giver farmor Alfons et knus. og hvor der naturligt er mere nærvær,” forklarer Anna I den lille pige med svovlstikkerne er det pigens afdø- Karlskov Skyggebjerg. de mormor, der viser sig for hende i dødsøjeblikket. Og i Andeby, tager bedstemor And altid parti for Rip, Rap og Plads til eventyr Rup, når Anders And skælder sine nevøer ud. Julie Arndrup fortæller, at der i relationen til bedsteforSelv om bedsteforældre ældrene er et større rum med kan have flere forskellige rolplads til eventyr. Som i bogen ler i børnelitteraturen, er der “Den dag farfar stak af ” af alligevel en rolle, der går igen: Ulf Stark, hvor lille Gottfried Det at læse er i sig selv en Rollen som alliancepartner hjælper sin farfar med at stikpause fra en travl hverdag. og børnenes fortrolige. Den ke af fra plejehjemmet for at voksne, der altid har roen og hjælpe ham med at komme Det er et rum, der tilbyder tiden til nærværet og nuet. tilbage til sit hus på en ø, eftertænksomhed Og de er ofte i direkte modhvor han boede i mange år ANNA KARLSKOV SKYGGEBJERG, FORSKER sætning til forældrene, der med farmor. tit har travlt eller på andre “Forældrene har ofte ikke måder er mentalt fraværende tid til at lege. Bedsteforældreeller er nærmest ikke-eksisterende. ne får derfor rollen som dem, der kan forløse det fantasiDet fortæller forsker i børnelitteratur Anna Karlskov fulde sammen med barnet,” fortæller Julie Arndrup. Skyggebjerg og børnebibliotekar på Brønshøj Bibliotek Naturligvis handler det om at bygge et plot i en børJulie Arndrup. nebog, forklarer Anna Karlskov Skyggebjerg. Hvis foræl“Bedsteforældre portrætteres typisk som en allian- dre – og også lærere – er dem, der “regulerer” børnenes cepartner til barnet. En fortrolig, der i modsætning til adfærd, dem, der repræsenterer alt det, børnene ikke

må, eller det, de “skal”, har fortællingen også brug for en re emner, fortæller Julie Arndrup. Som bogen “Så dø dog, modsætning, der er på børnenes side. Men, måske har morfar!” af Kåre Bluitgen, hvor William slet ikke kan gendet også rod i virkeligheden, lyder det fra Anna Karlskov kende sin morfar og blot ønsker, han skal dø, eller “Befri Skyggebjerg. mormor” af Bo Skjoldborg, hvor Tipi, Majse og Pede skal “Jeg tænker, det har klangbund i virkeligheden. For skaffe mormor et nyt hjerte. selv om nutidens bedsteforældre ofte har et aktivt arEn helt ny tematik, der kun har været dominerende de bejdsliv, plejer det at være sådan, at der er mere tid og seneste cirka fem år, er problematikken omkring demens. mere ro her til at læse en bog og gå en tur,” siger Anna “Børnelitteraturen har altid behandlet svære emner Karlskov Skyggebjerg. “Og det som fx døden. Men demens er er jo klart, at den virkelighed helt nyt. De nævner det ikke også rykker ind i børnelitteraved navn, men måske bliver turen,” konstaterer hun, men mormor beskrevet som en Børnelitteraturen har understreger dog samtidig, at kvinde, hvor sproget slipper altid behandlet svære det er en meget idylliseret rolop,” fortæller Julie Arndrup. le. “Hvis vi taler om det geneemner som fx døden. “Men det tror jeg, børnene relt, der bliver fokuseret på det Men demens er helt nyt har brug for. Det at læse er i sig i medierne, ja, så vil vi også JULIE ARNDRUP, BØRNEBIBLIOTEKAR selv en pause fra en travl hverse det i litteraturen,” forklarer dag. Det er et rum, der tilbyder Anna Karlskov Skyggebjerg. eftertænksomhed. Ikke mindst Af samme årsag forventer når man læser højt. Så det er klart en opfordring fra min Julie Arndrup også, at der inden længe kommer en række side,” fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg. børnebøger, der sætter regnbuefamilier i centrum. “Vi mangler de her bøger om børn med to mormødre Fokus på demens eller en morfar, der er transkønnet. Men, mit gæt er, at de Bedsteforældre kan dog også have en anden rolle i bør- er på trapperne,” fortæller Julie Arndrup.  nelitteraturen. Nemlig som en slags katalysator for svæ-

JUNI 2020

LITTERATUR

Den dag farfar stak af, Ulf Stark. Gottfrid hjælper farfar med at stikke af fra plejehjemmet, og det bliver en eventyrlig rejse.

Lasse-Leif og mormors nej-hat, Mette Finderup. Billedbog. Lasse-Leif på fire år har fundet sin mormors nej-hat. Først er det sjovt, men hvordan slipper han af med den åndssvage hat?

Fikst klaret, Alfons Åberg. Gunilla Bergstrøm. Billedbog om en lille dreng, der altid får at vide, at han er så lille og ingenting forstår.

Fem hyggelige Min farfar er ninja, Emil Blichfeldt. Sille og Sallys farfar fortæller om sit liv som ninja.

BØGER om bedsteforældre

Bedstefars ø, Benji Davies. Sammen med sin bedstefar finder Sigurd en dør oppe på loftet, der tager dem med på en rejse til en ø.

Fem barske Kaffe kanin vintergæk væk, Betina Birkjær. Stumps bedstefar hjælper altid med Stumps kryds og tværs. Men en dag begynder han at tabe alle sine ord.

Befri mormor, Bo Skjoldborg. Mormors hjerte er slidt, og Tipi, Majse og Pede er på en mission for at skaffe et nyt hjerte til hende.

Farfar, Lilja Scherfig. Farfar har hele livet bedre kunnet lide modelflyvere end sin søn. Storm forsøger at forstå og tilgive farfar, men det er svært.

Du og jeg, Synne Lea. Pigen, lillebror og bedstefar tager ud at ro, og imens taler de om stort og småt. Pigen er bange for at miste bedstefaren, og bogen er en eftertænksom funderen over et af livets store temaer: Angsten for at miste og være alene.

Så dø dog, morfar! Kåre Bluitgen. Williams morfar ligger for døden og William kan ikke genkende morfar og ville ønske han døde, men kan man tillade sig det? Kilde: Julie Arndrup, børnebibliotekar

ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER PÅ LAGER

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling

BADEBÆNK MED HÅNDTAG Mulighed for ryglæn. Tilbud gælder t.o.m. d. 28/6/2020.

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

DOSERINGSÆSKE

SPAR 100,-

7 store doseringsæsker i flot læder etui. Findes i 3 farver.

kun

ATHLON ROLLATOR nu

699,-

NEW FEET DAMESANDAL kun

209,95

1.199,95

Letvægtsrollator i kulfiber. Vejer kun 5,2 kg.

kun

3.799,OVER 20 ROLLATORER

SAMMENKLAPPELIG STOK BADEBUKSER TIL INKONTINENS

kun

175,-

BAMBUS KNÆBIND Bambus trækul skaber en naturlig varme.

MERE END 70 STOKKE

KUN

209,95

Til mænd og kvinder.

kun

599,-

Ring efter et GRATIS katalog

- eller bestil et i vores webshop

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

JUNI 2020

VENDEPUNKTET

” Fra den dag af fandt jeg mig ikke i noget” Klokken cirka 12.15 en forårsdag i 1951 fik Lillian nok. Læs hendes historie på næste side Af Liv Mygind

Illustration Anne-Sophie Helger

JUNI 2020

VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

Klokken cirka 12.15 en forårsdag i 1951 fik Lillian nok. Som ung pige i huset skulle hun arbejde knap 100 timer om ugen, men at få budt dårlig mad – der gik grænsen Af Liv Mygind

”

Illustration Anne-Sophie Helger

Mine forældre havde mistet deres bolig under 2. verdenskrig, og derfor havde mine brødre og jeg været på børnehjem i syv år. Efter et halvt år på efterskole var det tid til, at jeg skulle flytte hjem til min far og mor. De havde fået en lejlighed på Godthåbsgade i Aarhus med to værelser. Så der boede vi fire søskende og mine forældre. Min bror sad tit på toilettet og læste, fordi det var det eneste sted, han kunne få lidt privatliv. Den dag jeg kom hjem, sagde min far, at jeg godt kunne finde mig et arbejde, for jeg skulle betale for at bo hjemme. Jeg var 14 år, og det var i 1951. Ja, ja, sagde jeg, det er jeg godt klar over, og så fandt jeg en plads i huset hos en læderhandlerfrue. Jeg cyklede gennem skoven for at komme derud. Det var vinter og mørkt, for jeg skulle møde klokken syv om morgenen for at fyre op i det store hus. Så skulle jeg lave morgenmad, gøre rent og vaske op. Læderhandlerfruens datter og to små børn boede også i huset, og ungerne skulle jeg åbenbart også passe. Jeg balancerede både dem og indkøbene på cyklen. Jeg fatter ikke, hvordan jeg kunne. Jeg vejede kun omkring 50 kilo og var cirka 160 cm høj. Men det gik meget godt. Jeg var jo ung. Når jeg kom tilbage med børnene, skulle jeg lave middagsmad, og det var varm mad til frokost. Så var der mere opvask, rengøring og havearbejde. Det var hårdt. Når jeg havde serveret aftenkaffen, kunne jeg cykle hjem. Hjem gennem den mørke skov ved 21.30-tiden. Jeg arbejdede syv dage om ugen med én månedlig fridag, og for det fik jeg 100 kroner om måneden og kost. Halvdelen af pengene gav jeg til min far som husleje for at bo hjemme. Det var fint nok. Lige indtil den dag … Jeg havde serveret middagsmad for familien og kiggede rundt, om der manglede noget, og det gjorde der selvfølgelig ikke. Så sagde fruen, at jeg kunne gå ud i køkkenet og spise. Der var grønkålssuppe til mig fra forleden dag. Da jeg åbnede låget på gryden, lugtede det værre end sur mælk. Grønkålssuppen var slet ikke grøn. Den var gullig, og den var dårlig. Fordærvet. Jeg sagde til fruen, at grønkålssuppen var dårlig, og at jeg ikke kunne spise den. Hun svarede, at det var noget vrøvl, og at den kunne jeg fint spise. Lige i det øjeblik fik jeg nok. Det var prikken over i’et.

S Har du ople vet, at dit liv ændrede sig fra det e ne øjeblik ti l det andet? Så vil vi gern e høre fra d ig, og så er måske dit ve det ndepunkt, vi dykker ned næste gang i . Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med navn og adresse Ældre Sage til: n, Snorresg ade 17-19, 2300 Køben havn S. Mæ rk brevet ”Ven depunktet”

Én ting var, at jeg både skulle være kokkepige, rengøringshjælp, barnepige og havemand. Men spise dårlig mad, det gør jeg ikke. Husk på, jeg var en mager pind på 50 kilo, og at kosten var en væsentlig del af min løn. I det øjeblik kunne jeg mærke, at her gik grænsen, og jeg sagde, at så var jeg den, der var gået. Fruen svarede, at jeg ikke havde fri. Det var jeg ligeglad med. Jeg tog mine ting. Fruen sagde, at jeg så ikke fik fuld løn. Så gik jeg. Da jeg cyklede gennem skoven, følte jeg det som en befrielse. Jeg var lige ved at synge, da jeg kørte hjem. Foråret var på vej, og de tre måneder hos læderhandlerfruen var overstået. Nu var jeg sluppet for det. Det øjeblik med grønkålssuppen blev et vendepunkt i mit liv, for det beviste, at nu kunne jeg godt selv bestemme, hvad jeg ville, og hvad jeg ikke ville resten af min levetid. Det har været vigtigt for mig at lære at sætte grænser, for så er jeg sluppet for at blive trådt på. Da jeg var gift første gang og havde to små børn, mistede min mand sit arbejde og blev doven og sad bare derhjemme og spillede kort med kammersjukkerne, og jeg havde ikke engang overtøj til børnene. Så røg han ud. Jeg finder mig ikke i sådan noget. Min far fik også det glatte lag, hvis han var for morsom. Og i dag, hvor jeg er pensioneret, rejser jeg mig stadigvæk og går eller siger fra, hvis der er noget, der bliver for meget. Lige siden dengang, hvor jeg smækkede døren til læderhandlerfruens store, fine villa, har jeg været direkte, selvstændig og rapkæftet.

OM Lillian Eriksen Lillian Eriksen fik et job i en grønthandler efter at have kvittet jobbet som ung pige i huset. Senere mødte hun en dejlig mand, og i alt fik hun fem børn. I dag er hun pensioneret rengøringskone og hjemmehjælper og har efter eget udsagn de bedste børn og de dejligste 15 børnebørn og 18 oldebørn. Fra hendes vindue i lejligheden kan man se helt til Mols, når det er klart. Og om sommeren bor hun i sin kolonihave, hvor hun forventer sig meget af sine 14 nyplantede jordbærplanter.

Lyt til VENDEPUNKTET Hør Lillian fortælle den rystende historie om grønkålssuppe og grænser i podcasten: Vendepunktet aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

Livet i 50’erne • Under 30 procent af en årgang fortsatte skolegangen efter 7. klasse i starten af 1950'erne. Det var før, man havde fundet på, at unge var teenagere. • I 1950'erne var man voksen, når man blev konfirmeret som 14-årig. Ofte kom drengene ud at tjene på en gård, blev bude eller arbejdsdrenge, og pigerne blev ung pige i huset, fik plads som husassistent eller fik en plads i en butik. I 1950 var der 125.000 unge piger i huset i Danmark.

JUNI 2020

TJEK DIG SELV

ANNONCE

Har du en normal prostatafunktion? Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt Du har et normalt tryk på urinstrålen

Prostata forandrer sig med alderen

Det drypper ikke, når du er færdig

Prostata, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet. Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den senere i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder

65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen. Et tilskud af hørfrø kan vedligeholde en normal prostatafunktion hos modne mænd. Læs mere på wellvita.dk

En normal prostatafunktion

Indholdsstoffer i Prostabona: Blæren Prostata Urinrøret

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi at du søger læge.

Hørfrøekstrakt kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Ekstrakt af hørfrø i Prostabona understøtter en normal funktion af prostata. Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Prostabonas tabletter indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd.

Produktet indeholder også zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress. Som en ekstra bonus bidrager selen til normal

Prostabona kan prøves på leveringsservice til halv

pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Prostabona kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på telefon 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16.

Kundeservice er altid parat med råd og vejledning.

dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion. Tag een tablet hver dag. Mange oplever at de har bedst gavn af produktet, når tabletten indtages lidt før sengetid. Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Mange oplever at de har bedst gavn af produktet, når tabletten indtages lidt før sengetid.

SUNDHED

Hvor meget sol er nok? Ti minutter i solen midt på dagen et par gange om ugen er nok til at danne det nødvendige D-vitamin Af Sussi Boberg Bæch

olen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. I løbet af sommeren skal vi gerne fylde kroppens D-vitamin-lagre godt op, så vi kan tære på dem, når solens stråler bliver svagere om vinteren. Men hvor meget sollys er nødvendigt, for at vi kan danne D-vitamin nok? Ifølge Hans Christian Wulf, professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, er det en meget lille mængde stråling, der skal til. ”Hvis vi fx en eller to gange om ugen opholder os 10 minutter i solen mellem klokken 12 og 15 med arme og underben frie, vil det være nok til, at vi får vedligeholdt vores D-vitamin-niveau i kroppen, og til at vi får opbygget D-vitamin-depoter hen over sommeren,” siger han. Derfor skal vi heller ikke være bekymrede for, om solcreme kan gøre det svært at danne D-vitamin nok. ”Selvom vi beskytter os godt mod solen, danner vi alligevel tilstrækkeligt med D-vitamin, når vi er ude i solen. Årsagen er, at det tilsyneladende er en meget lille mængde stråling, der skal til,” forklarer han og tilføjer: ”Adskillige undersøgelser viser, at solcremebrugere og ikke-solcremebrugere har samme niveau af D-vitamin efter sommeren.”

Fint med skyet vejr Selvom det er skyet, eller vi opholder os i skyggen, får vi – for langt de flestes vedkommende – rigeligt med

stråling, når vi færdes ude. Fx når vi cykler eller går en tur. ”Hvis du en eller to gange om ugen om sommeren er ude i en halv time i skyet vejr, eller hvis du sidder med en god bog i skyggen under et træ et par timer, får du lige så meget stråling, som hvis du sidder direkte i solen i 10 minutter,” forklarer Hans Christian Wulf. Hvis man slet ikke kommer udendørs eller går tildækket, er det dog en helt anden sag. ”For dem, der har svært ved at komme ud eller af andre grunde ikke eksponerer sig for solen, kan der blive behov for at tage ekstra tilskud af D-vitamin også om sommeren,” siger Hans Christian Wulf og anbefaler, at man i så fald følger Fødevarestyrelsens anbefalinger om D-vitamin-tilskud. Han understreger, at der stadigvæk kan være behov for D-vitamin-tilskud om vinteren, selvom vi har fået sol om sommeren, fordi kroppens lager af D-vitamin bliver brugt op i løbet af vinteren. Særligt for ældre kan det være nødvendigt at tage et tilskud af D-vitamin sammen med calcium for at forebygge knogleskørhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler netop alle ældre at tage tilskud af D-vitamin og calcium, så man er sikker på at være dækket ind.

D-vitaminets funktion

D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne. Det har også betydning for en række processer på celleniveau.

D-vitamin og solen • D-vitamin dannes hurtigt i huden, når den rammes af solens ultraviolette stråler i sommerhalvåret. • Den dosis, der skal til, er meget lavere end den dosis, der giver rødme af huden. • Man kan ikke få D-vitamin-forgiftning af at sidde i solen. • Der dannes ikke D-vitamin i huden i Danmark fra oktober til april, da solen står for lavt på himlen, og der kan derfor være behov for tilskud om vinteren. • Kapaciteten til at danne D-vitamin i huden er fire gange lavere hos ældre end hos yngre.

D-vitamin og kosten • Det er svært at dække behovet for D-vitamin gennem kosten alene. • Spis især fede fisk som laks, sild og makrel, gerne 350 gram om ugen. Der er også lidt D-vitamin i mælk, kød og æg. Kilder: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk

JUNI 2020

Lær at trække vejret rigtigt … og få et sundere og sjovere seniorliv

Rigtig vejtrækning for Dig kan: Selvom vi trækker vejret hele tiden, er det ikke altid med optimal effekt. Du har nu mulighed for, i dit eget hjem, at lære Rigtig Vejrtrækning for Dig, som er en række simple og virkningsfulde åndedrætsøvelser og vejrtrækningsteknikker.

· · · · · · ·

Give mere energi og udholdenhed Forbedre søvnen Styrke immunforsvaret Forbedre blodomløb og fordøjelse Nedsætte stress Forbedre den seksuelle formåen Afbalancere iltoptagelse, CO2 og nervesystemet Forbedre optagelse af næringsstoffer Give ro i krop og sind

Jeg hedder Heidi Als Ringheim og er din personlige online vejr· trækningsinstruktør. Som mangeårig terapeut og behandler · med certificering indenfor bevidst vejrtrækning har jeg udviklet Rigtig Vejrtrækning for Dig. Få et sundere og sjovere Online kursus seniorliv med dette korte og letforståelige online kursus, Normalpris kr. 398,hvor du kan benytte mine videoer og støttematerialer igen og igen via din PC, telefon eller tablet. Bestil senest d. 15. juli og spar 100 kr.

”

Allerede efter første øvelse mærker jeg en velvære og et mere ubesværet åndedræt.

D. Hammer

kr. 298,-

Læs mere og bestil på loveathome.dk/ rigtigvejrtrækning

Rigtig Vejrtrækning for Dig tlf. 31 13 97 78 www.loveathome.dk/rigtigvejrtrækning

Annonce 3.indd 1

16.04.2020 12.53

Ingen skal begrænses af et høretab HVAD HAR DU BRUG FOR, HVIS DU IKKE SKAL BEGRÆNSES AF ET HØRETAB? Krystalklar lyd? Perfekt taleforståelse, selv i støjende omgivelser? Streaming af lyd fra stort set alle lydkilder? At kunne styre dine høreapparater fra en intuitiv app? Mulighed for hjælp til at få ændret indstillingerne i dit høreapparat, uden du behøver at besøge din høreklinik? Eller måske en løsning med genopladeligt batteri? Klik ind på resound.com og læs mere om alle vores høreapparater eller tjek din hørelse med vores online høretest. ReSound tilhører GN Hearing. GN Hearing, der er en af verdens førende producenter af høreapparater, er ejet af danske GN Store Nord.

ORDET ER FRIT

Den VAR inde! Af Liv Mygind

Foto Ulrik Jantzen

eg elsker at kramme en vildtfremmed svedig mand, mens jeg får en halv fadøl i håret, fordi Danmark har scoret, og tribunen koger. Og bare rolig til de af jer, der ikke elsker fodbold. Det kommer også til at handle om kærlighed. Men en pandemi har bredt sig over fodboldspillet de seneste år, og her tænker jeg ikke på corona, men på retfærdighedsjagten. Med gru så jeg Premier League indføre VAR i januar 2020, og da pandemier sjældent respekterer grænser, er VAR – Video Assistant Referee, det vil sige videodommere – nu også kommet til Danmark og skal hærge Superligaen fra efteråret. Snøft. VAR lover retfærdighed. Ved at lade et dommerkorps se tvivlsomme krumspring på banen i super-slow kan øjet i det høje afgive en retfærdig dom. Men at stræbe efter retfærdighed i fodboldspillet er en fejl. Det er en del af spillets charme, at det netop ikke er retfærdigt. Der skal være et element af held, fejl og mirakler. Når drengene spillede fodbold på vejen i 60'erne og havde sølvholdets navne skrevet med sprittusch på ryggen, så kaldte de på Henry From og Guld-Harald, og de blev røde i hovederne, når de råbte: “Den VAR ude.” Og modsvaret kom prompte: “Nej, den VAR inde.” Der er noget trygt og rituelt ved denne diskussion. Især når stolperne består af sammenrullede trøjer og skoletasker. Videodommerne tror sikkert, at de udvikler fodbolden, men er reelt i fuld gang med at afvikle den, for i retfærdighedsdyrkelsens tidsalder stopper spillet konstant, og dynamikken, dynamitten og diskussionen forsvinder. Hvis vi følger VAR's logik og fjerner det menneskelige element, er det eneste logiske næste skridt at indføre robotter i stedet for spillere i kød og blod. Men de stakkels VAR-dommere behøver ikke være arbejdsløse af den grund. Derfor foreslår jeg, at vi bruger videodommerne i vores parforhold. Så vi kan få afgjort, om det var dit fjendtlige kropssprog, der startede det skænderi, eller mig, der lod de første passivt-aggressive ord falde. Jeg vil have et lille kamera op i stuen og køkkenet – muligvis også i soveværelset. Efter et skænderi kunne man så lige tegne den ikoniske VAR-firkant i luften og bede en videodommer se skænderiet igennem og komme med en afgørelse: “Liv startede skænderiet, og David har ret–- han vasker mest op.” Men ved nærmere eftertanke: Ægtefolk, der holder guldbryllup, har næppe krævet daglig retfærdighed i deres parforhold. Måske er retfærdighed en snubletråd i tiden. I stedet for at stræbe efter retfærdighed skal vi hellere prøve at bevare magien i ægteskabet og i fodbolden. Vi skal væk fra øjeblikkets retfærdighed og anlægge evighedens perspektiv. For hverken kærlighed eller fodbold handler om at vinde. Det handler om det lange seje træk på tribunen og i spisestuen og om de fælles øjeblikke af lykke, som ikke kan fremtvinges, men opstår pludseligt og får os til at glemme opvasken og kramme en fremmed, imens vi råber: Den VAR inde!

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2020.

JUNI 2020

RÅDGIVNING

Regler for telefonsalg Antallet af klager over ulovligt telefonsalg er steget markant i de seneste år. Derfor er det godt at kende reglerne

Af Linda Nordahl Jakobsen

n virksomhed må ifølge forbrugeraftaleloven kun ringe til dig, hvis du har givet samtykke til det. Derfor gælder en eventuel aftale indgået over telefonen kun, hvor du selv forinden har givet dit samtykke til, at virksomheden kan kontakte dig telefonisk. Hvis du får et opkald fra en virksomhed, der fx vil sælge dig udfærdigelse af et testamente, skal virksomheden kunne svare dig på, hvordan den har fået dit samtykke til at måtte ringe til dig. ”Vi har set nogle eksempler på, at ældre har givet deres samtykke til telefonopkald i forbindelse med deltagelse i en konkurrence på nettet. Det er derfor klogt at undersøge, hvilke vilkår du accepterer, og samtykker du giver, hvis du deltager i konkurrencer,” siger juridisk rådgiver i Ældre Sagen Ingrid Stokholm Lauridsen.

service eller en vare, er du som udgangspunkt bundet af den aftale, du indgår telefonisk. Du kan dog inden for de første 14 dage efter aftalens indgåelse fortryde. Men du skal selv oplyse virksomheden om, at du fortryder den aftale, I har indgået. Det er ikke nok at ignorere en faktura eller lade være med at modtage en vare. ”Hvis du ikke ønsker at modtage opkald fra telefonsælgere, kan du registrere dig på Robinsonlisten. Hvis du står på Robinsonlisten, og/eller du bliver ringet op af en virksomhed, uden du har givet dit samtykke hertil, kan du anmelde

Ret til at fortryde Hvis du har givet dit samtykke til, at en virksomhed må kontakte dig, og I indgår en aftale om salg af en

virksomheden for uopfordrede opkald hos Forbrugerombudsmanden,” forklarer Ingrid Stokholm Lauridsen.

Undtagelser fra reglen Dog er der ingen regler uden undtagelse. Forbuddet mod at ringe uopfordret til en forbruger gælder nemlig ikke for opkald om: Bøger, aviser, ugeblade og tidsskrifter, forsikringer samt redningstjenester og sygetransport. Desuden må velgørende organisationer og almennyttige foreninger også kontakte dig telefonisk, uden du har givet dem lov – disse gælder nemlig ikke som erhvervsvirksomheder.

DET NYTTER AT KLAGE Overtrædelse af forbuddet mod telefonsalg kan straffes med bøde. Forbrugerombudsmanden har de seneste år kunnet konstatere en markant stigning i antallet af klager over telefonsalg med det hidtil højeste antal på 920 klager i 2019. Især klager over uønsket salg fra tele-og energibranchen fylder i bunken. Forbrugerombudsmanden har det seneste år politianmeldt 29 virksomheder for ulovligt telefonsalg. Blandt dem har 17 virksomheder accepteret at betale eller er idømt bøder.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

100

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Birgitte Reenberg Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist

Farvel til de gamle tv-antenner Af Linda Nordahl Jakobsen

Det betyder dog ikke, at en telefonsælger i et uopfordret telefonopkald kan markedsføre produkter eller service ved at henvise til, at virksomheden har et samarbejde med en velgørende eller almennyttig forening som fx Ældre Sagen. Ingrid Stokholm Lauridsen understreger, at de virksomheder, som giver tilbud til Ældre Sagens medlemmer, ikke har adgang til Ældre Sagens medlemsoplysninger og ikke må henvise til Ældre Sagen i uopfordrede telefonopkald for at markedsføre virkomhedens produkter.

ndringen af den måde, vi modtager vores tv-signal på, hvor vi siger farvel til de gamle stue- og udendørs-antenner, ventes gennemført i juni. Ændringer af tv-signalet skulle være trådt i kraft 31. marts. Men så kom coronakrisen, og kulturministeren udskød ændringen, efter at blandt andet Ældre Sagen havde udtrykt bekymring over udsigten til, at flere end 150.000 danskere med antenne-tv – heriblandt mange ældre – risikerede at stå med sort skærm midt i pandemien. Tv har været brugt massivt til at kommunikere ud til os alle. Fx med regeringens pressemøder og med råd og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, politi og andre myndigheder. Ændringen af vores tv-signal er led i en bred politisk aftale indgået under SR-regeringen i 2015 om digitalisering af Danmark. Her blev det besluttet, at det såkaldte 700 MHz-frekvensbånd skal bruges til at forbedre det mobile bredbånd og bredbåndsdækningen i hele landet. Hidtil har det frekvensbånd været anvendt til at udsende tv-signaler til brug for netop antenne-tv. Ændringer af tv-signalet betyder, at især ældre fjernsyn fra før 2012 vil gå ”i sort skærm”, da al antenne-tv fremover bliver udsendt via en ny signaltype kaldet DVB-T2. Som tommelfingerregel er dit fjernsyn i stand til at modtage de nye signaler, hvis det er fra 2012 eller nyere. Redaktionen afsluttet d. 23. april.

ROBINSONLISTEN Et register, hvor forbrugere kan frabede sig skriftlige og telefoniske henvendelser fra virksomheder. Du kan registrere dig på Robinsonlisten via borger.dk, klik på Bolig og flytning, Beskyttelse mod reklamer.

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

Gitte Clausen Jurist

Gitte Hansen Socialrådgiver

DET KAN DU GØRE Du kan gå ind på kanalplads 88 på fjernsynet. Hvis du kan finde kanalplads 88 og se teksten “Det virker!” er dit fjernsyn klar til at modtage det nye signal. Hvis du ikke – heller ikke efter at have lavet en kanalsøgning – kan finde kanalplads 88, så kan du ikke modtage det nye tv-signal. Flere oplysninger på Kulturministeriets kampagnehjemmeside sortsignal.dk, hvor du også kan ringe kl. 12-15 på tlf. 41 39 39 41 for at få personlig vejledning.

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Ingrid Stokholm Lauridsen Jurist

Jens Carl Jørgensen Jurist

JUNI 2020

101

KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 29. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Foto Lars Skaaning

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen Steen B. Langvads smukt forarbejdede jernskulpturer foreviger mordet på ________

JUNI 2020

SAT KRYDS ELEV

Foto Lars Skaaning

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

BADESTRANDEN

EKSPLOSIVER

PERFEKT

SØLV

Hvilken uddannelse har Steen B. Langvad?

DANSK FYSIKER

VULKAN

EVENTYRFIGUR

DANSKERE

LANDOMRÅDE

BIORD

UDBRUD

TON

STARTER

HEGEMONI OMSÆTNINGEN

_ THAILAND

SELE INDEHAVEREN ENS

NORMSÆT MØDTE KNAG

FARVANDE

MARK MAN

TRÆET

PERIODEN

BELØB

KOAGULERE

SVOVL

BARIUM

SOLDAT CARBON

DECI SKÆBNE KIGGET HØJTID

KNOGLE

SLÆKKE

VÆRKSTED BYGNING RULLE

HAR LOV TIL TIDSRUM

INGEMANN

PLADE DYRET

GAS

DÆKKE ROMERTAL

MYNDIGHEDEN DIGTEREN

DYR

PINE

GOLDE TRÆET EGO

BRILLANT

SLAGS

SPA METAL

SNAKKE

FLYVER

FODTØJ LÆSEPENGE INDIANER

SOM TAL

DANSK BY

LØBER

PRØVELSE I 70'ERNE

ÆRVÆRDIGE

SPIDS

UDBRUD

SIDEN ERFARNE

LEVÉR

TILMED

SKALDYRET

CHECKTAL

MEGATON

PÅHIT

FERNIS

ILTAFHÆNGIG

H B

S T

A F S N I T S O V E R S K R I

Æ K E L T B E S K U E E

U L L E S Æ L D Y G A N G E A E L P S P O L E V E N T J T Y R E P O R G E S L A K A R V E S L

T I T I L L R E T E N S D E M L E J E E E L G E T A K K E L S E S T E N S N E S E R F Ø L G Æ H O

M I D S O M M E R F E S T E R

D S M Ø Y S S S U T O D E A R N N I E U O R M G N E M S N Ø

B A N D T I Æ G I D E R B I E R S U O D Æ N D O D E N E T

F L Å T K R A V N V T I L B A G E V I S E S

Løsning på krydsord april 2020.

102

SMUKKEMØBLER MØBLER til små penge ANNONCE

til små penge

2 SÆT 2 SÆT

3.999,-3.999,

SÆTPRIS SÆTPRIS

S PA R 2 . 9 9 9 ,S PA R 2 . 9 9 9 ,-

3.999,-3.999,

S PA R 2 . 9 9 9 ,S PA R 2 . 9 9 9 ,ÆGTE ÆGTE LÆDER PÅ ALLE SLIDFLADER LÆDER

PÅ ALLE SLIDFLADER

OXFORD 2 + 3 PERS. SOFA [723980-23981] I OXFORD 2 +slidstærkt 3 PERS. SOFA [723980-23981] antracitgråt møbelstof og med gavleI i antracitgråt slidstærkt møbelstof gavle i 77D massivt ubehandlet bøg. Hynderneogermed vendbare. massivt ubehandlet bøg. Hynderne er vendbare. 77D x 142/197L x 83H cm. SÆTPRIS 6.998,- 3.999,x 142/197L x 83H cm. SÆTPRIS 6.998,- 3.999,-

LIVING LÆNESTOL MED SKAMMEL [25653 - 25654 - 25655 - 25657 LIVING - 25654 - 25655 -okselæder 25657 - på 25660 LÆNESTOL - 25662] FåsMED med SKAMMEL sort, mørke [25653 brunt eller congacfarvet 25660 - 25662] Fås med regulerbar sort, mørkerygbrunt ellerjusterbar congacfarvet okselæder på alle slidflader. Trinløs og med nakkefunktion. Massiv, allemaghonifarvet slidflader. Trinløs og med justerbar eller regulerbar naturfarvetrygdrejesokkel. 1 SÆTnakkefunktion. 3.499,- 2.499,-Massiv, / 2 SÆT maghonifarvet eller naturfarvet drejesokkel. 1 SÆT 3.499,- 2.499,- / 2 SÆT 6.998,- 3.999,6.998,- 3.999,SÆTPRIS

11.999,-

SÆTPRIS

1.999,- 1.999, 2.499, 2.499,-

SS PPAA RR 33..000000,,--

S PA R 5 0 0 ,S PA R 5 0 0 ,-

S PA R 2 . 5 0 0 ,S PA R 2 . 5 0 0 ,-

ÆGTE ÆGTE LÆDER LÆDER ÆGTE ÆGTE LÆDER LÆDER

MADISONHJØRNESOFA HJØRNESOFA[23700] [23700]I Isort, sort,ægte ægteokselæder okselæderpåpå MADISON alle slidflader. slidflader.Med Medplads pladstiltil66personer. personer.Sofaen Sofaenerervendbar. vendbar.219D 219Dx x alle 269L xx 93H 93H cm. cm.14.999,14.999,-11.999,11.999,269L

COREELBETJENT ELBETJENTRECLINER RECLINERSTOL STOL CORE [27922]I sort I sortokselæder. okselæder.Med Medregulerreguler[27922] medindbygget indbyggetfodskammel. fodskammel. barbarrygrygogogmed 4.999,-2.499,2.499,4.999,-

DRAGØR LÆNESTOL MED. SKAMMEL DRAGØR LÆNESTOL MED. SKAMMEL [26071] trinløs regulering af ryggen, [26071] MedMed trinløs regulering af ryggen, antracitfarvet naturfarvet, massivt antracitfarvet stofstof og og naturfarvet, massivt i ahorn. OGSÅ MED mahognistelstel i ahorn. FÅSFÅS OGSÅ MED mahognifarvet stel. [26072] 2.499,1.999,farvet stel. [26072] 2.499,1.999,-

S ÆS TÆPTRPIRS I S

1.999,- 1.999,

4 4S TS KT K

3.999,-3.999,

SSÆÆTTPPRRIISS

S PSAPRA R2 .23.9399, 9- , -

S PS AP RA R1 .15. 95 79 ,7- , -

7.999,-

SS PPAARR 55..779999,,-RENOSPISESTUESTOL SPISESTUESTOL[25998 [25998- 26000] - 26000]Med Medstelsteli i RENO ubehandlet,massivt massivtegetræ egetræogogsæde sædei sort i sortPUPUeller ellersortsort ubehandlet, microfiber.1 1STK STK1.399,1.399,-1.199,1.199,-ELLER ELLER4 STK 4 STK5.596,5.596,microfiber. 3.999,-FÅS FÅSOGSÅ OGSÅI ubehandlet I ubehandletbøgbøg[25997 [25997- 25999]. - 25999]. 3.999,-

FREMONT STOL [726511-26512] I mørkeblåt FREMONT STOL [726511-26512] I mørkeblåt ellereller antracitgråt [726513-26514] slidstærkt møbelstof antracitgråt [726513-26514] slidstærkt møbelstof og og medegetræsben. egetræsben. x 94D x 99H INKL. FREmed 85B85B x 94D x 99H cm.cm. INKL. FRE1.999,MONT FODSKAMMEL SÆTPRIS 4.398,MONT FODSKAMMEL SÆTPRIS 4.398,1.999,-

S SÆÆT PT PR RI SI S

STOCKHOLM STOCKHOLM 44 SEKT. SEKT.HÆNGEVITRINE HÆNGEVITRINE[26249] [26249]I Idelmassivt, delmassivt,hvidolieret hvidolieret eg med 2 glaslåger. glaslåger. 30D 30D xx 186L 186Lxx50H 50Hcm. cm.5.799,5.799,-3.999,3.999,-INKL. INKL.STOCKSTOCKHOLM 4 SEKT. SEKT. SKÆNK SKÆNK [26247] [26247]IIdelmassivt, delmassivt,hvidolieret hvidolieretegegmed med44låger låger og 3 skuffer. skuffer. 186L 186L xx 40D 40D xx 85H 85Hcm. cm.7.999,7.999,-5.499,5.499,-//SÆTPRIS SÆTPRIS13.798,13.798,7.999,- FÅS FÅS OGSÅ OGSÅ IIdelmassivt delmassivtbøg. bøg.[24004 [24004--23889] 23889]

3.499, 3.499,--

S SP PA AR R3 3. 0. 90 89 ,8-, -

SPISEBORD STYLE SPISEBORD STYLE hvidoI massiv [725725-25726] hvidoI massiv [725725-25726] er er Bordet egetræ. massivt lieret, Bordet egetræ. massivt lieret, x x 90B90B til 2tiltillægsplader. forberedt 2 tillægsplader. forberedt 2 STK INKL. cm.cm. x 75H 180/280L 2 STK INKL. x 75H 180/280L cm.cm. x 50L 90B90B TILLÆGSPLADER x 50L TILLÆGSPLADER 3.499,6.597,SÆTPRIS 3.499,6.597,SÆTPRIS

36 36BUTIKKER BUTIKKERFORDELT FORDELTOVER OVERHELE HELELANDET! LANDET! FOR FOR ÅBNINGSTIDER ÅBNINGSTIDERSE: SE:WWW.MHLS.DK WWW.MHLS.DK DU DUFINDER FINDEROS OSI:I:BRØNDBY BRØNDBY· ·EGÅ· EGÅ·ESBJERG ESBJERG· ·FISKETORVET· FISKETORVET·FREDERICIA FREDERICIA· FREDERIKSHAVN · FREDERIKSHAVN GRENAA GRENAA··GLADSAXE GLADSAXE· ·HERNING HERNING· ·HILLERØD HILLERØD· ·HJØRRING HJØRRING· HOBRO · HOBROOUTLET OUTLET· HOLSTEBRO · HOLSTEBRO HOLBÆK HOLBÆK··HORSENS HORSENS· ·ISHØJ ISHØJ· ·KASTRUP KASTRUP· ·KOLDING KOLDING· ·KØGE KØGE· NAKSKOV · NAKSKOV· NYKØBING · NYKØBINGF F NÆSTVED NÆSTVED··ODENSE ODENSE· ·RANDERS RANDERS· ·ROSKILDE ROSKILDE· ·SDR. SDR.OMME OMME· SILKEBORG · SILKEBORG· SLAGELSE · SLAGELSE SVENDBORG SVENDBORG··THISTED THISTED· ·VEJLE VEJLE· ·VIBORG VIBORG· ·AABENRAA AABENRAA· ·AALBORG AALBORG· AARHUS · AARHUS· ÅKIRKEBY · ÅKIRKEBY MH_ANNONCE_Ældre Sagen_205X280_U22_2020.indd MH/20 · Der tages1forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 29. maj til og med d. 29. juli 2020 eller så længe lager haves.

MH/20 · Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 29. maj til og med d. 29. juli 2020 eller så længe lager haves.

14/04/2020 10.47

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

LEV STÆRKT, FØL DIG UNG! Berthelsen Senior er en specielt sammensat kombination af 12 vitaminer, 9 mineraler og 3 urter, som vedligeholder seniorkroppens mange funktioner. Med Berthelsen Senior sikrer du din krop de bedste forudsætninger for et sundt seniorliv. Fås hos Helsam, Matas, Helsemin, førende apoteker, webshops og www.dkpharma.dk

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk @berthelsennaturprodukter |

104

@berthelsen_naturprodukter

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

SanoKardio® – en lille kapsel for hjertet

Nu kan du også få tilsendt SanoKardio® på abonnement via sanokardio.dk

SanoKardio® er et tilskud til din normale kost. Indeholder et prisbelønnet, patenteret ekstrakt, Lycored Nutrient Complex™, der udvindes fra nærende tomater. Fås i din helsekostbutik og på udvalgte apoteker.

Indeholder thiamin der bidrager til en normal hjertefunktion.

+ erf 10 å ar rs ing

Sanokardio_annonce_115x180+5mmbleed.indd 6

GEBERIT

AquaClean Mera Douchetoilet Hygiejne, renhed & velvære ved tryk på en knap - Skånsom vask & tørring for- og bagtil - Indstillelig sædehøjde ved montage - Integreret afkalkning - Automatisk udskyl - Flere brugerprofiler - Forskellige modeller - Eget faguddannet personale - Instruktion i produktet

1. servicebesøg GRATIS*

Salg - Installation - Service www.smarthome.dk - Webshop med produkter og tilbehør

Pi 4, 8382 Hinnerup Besøg vores udstilling i HUSET, Hindsgavl Allé 2, 5500, Middelfart *Excl. materialer. Gælder kun brofaste forbindelser.

20/04/2020 11.20

MÅNEDENS Ø-DEAL

Kærestetur til romantiske Ærø - perlen i det sydfynske ø-hav

På Ærø Hotel vil I blive forkælet med blandt andet god mad, hyggelige omgivelser samt et venligt og imødekommende GRA TIS FÆ personale. BIL O RGE G PA TIL Æ S R INKL SAGERE Ø . I PR R ISEN t/r

Opholdet inkluderer 2 x overnatning i dejligt dobbeltværelse 2 x stor morgenbuffet, 2 x stor aftenbuffet Færgebillet t/r for bil og 2 passagerer Pris pr. pers. kun 1.495,-

- Tilbudet gælder ankomst til og med 30. september 2020 Prisen er pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse

Benyt annoncekoden Æ22 og bestil direkte på tlf. 6253 2406

Alt Er Vand Ved Siden Af Ærø JUNI 2020

105

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre. Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

Senior cykel med tre hjul Direkte fra dansk samlefabrik

Kender du en, der trænger til at komme

væk fra alt det derhjemme? Et halvt år på Brande Højskole giver de unge en frisk start på livet og uddannelsen FORÅR

23 ugers ophold EFTERÅR

19 ugers ophold

Kun 9.299,Model med elmotor kun 13.949,Begge inkl. udstyr og kurv. Kontakt os på tlf. 71 99 77 99 Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk 106

Herningvej 14 7330 Brande T 9718 4545 bhs@brandehs.dk Erhvervs- og uddannelsesrettet

brandehs.dk

ANNONCE

Har du også ledog muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin!

Bestil prøveplastre på fit-plaster.dk/ aktiv

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Kan anvendes alle steder på kroppen • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT-plaster til mit knæ og hofte hjælper til at smertelindre så at jeg igen kan være aktiv. John Steinmetz

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til ledog muskelsmerter - fantastisk produkt Birgit Kjær uden medicin.

PRØVEPAKKE KUN 49 KR.*

Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer. Bestilling er uden binding.

Prøvepakken kan KUN bestilles på www.fit-plaster.dk/aktiv eller på telefon 36 88 99 05 Max. én prøvepakke pr. husstand. *Tilbuddet gælder til og med 31. juli 2020. Pris er inkl. forsendelse.

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Hæl

Hvor hurtigt virker Fit-plastrene? De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer. Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: tlf. 3688 9905. Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

Apotekerne

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. På www.klogpaaknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen. Reference: Osteoporoseforeningen.dk: https://www.osteoporose-f.dk/ knogleskoerhed/, tilgået den 26. marts 2020

Amgen AB I Tuborg Boulevard 12, 3. sal, 2900 Hellerup

Udarbejdet den 30. marts 2020: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.