Ældre Sagen AKTIV februar 2024

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | F E B R U A R 2 0 24

VI HJÆLPER HINANDEN BEDRE

Vores vigtige årsmøder Nu nærmer vi os årets travle måned for lokalafdelingerne. Det er måneden, hvor 215 lokalafdelinger afholder årsmøde, som først og fremmest er en status over året, der er gået, men også en festdag, hvor alle medlemmer har mulighed for at komme til orde og opnå direkte indflydelse på det lokale frivillige arbejde. For det er her, at lokalformanden aflægger sin beretning, og hvor man som frivillig tovholder får fortalt om årets aktiviteter og arrangementer. Det er også her, hvor medlemmerne kommer direkte til orde med gode idéer til, hvad der kan gøre Ældre Sagen bedre.

Bedre til at løfte vores allervigtigste opgave – nemlig at hjælpe dem, som har allermest brug for det – men også til at blive et endnu bedre sted at være frivillig.

Den åbne dialog, der finder sted på årsmøderne, er utrolig vigtig både for lokalbestyrelser og medlemmer, da det at få indflydelse ofte betyder et større medejerskab i de mange aktiviteter, der findes året igennem, lige nøjagtigt i eget område. Samtidig med at det giver grobund for nye initiativer.

Møderne giver også medlemmer, der har lyst til at blive frivillig i Ældre Sagen, mulighed for at få afklaret, hvad det indebærer med hensyn til både udfordringer og muligheder, så man tidligt i forløbet har en forventningsafstemning. Jeg tænker her på adgang til for eksempel temadage i distrikterne og kurser, som klæder frivillige på til at håndtere alt fra stolemotion over digital førstehjælp og til det at sætte og respektere grænser i det spændende, men også til tider vanskelige rum tæt på andre mennesker, som har brug for hjælp. Ligesom frivillige altid har mulighed for at bede om hjælp fra Ældre Sagens Sekretariat, når der opstår vanskelige situationer, eller der er brug for nye idéer og sparring.

Så til alle lokalafdelinger vil jeg blot sige: Hav et rigtig godt årsmøde, og husk, at ud over det alvorlige skal det også gerne være en festdag.

10

18

26 Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk

04

Middelfarts gladeste besøgsven

en firbenede besøgsven Marvin spreder D glæde på det lokale plejehjem.

08

Frivillighed må godt gøre dig glad!

Det føles godt at hjælpe andre og giver ofte

meget igen – men idéen om, at frivillighed skal være altruistisk, lever stadig.

10

Indkøbstur og fællesskab

14

Vi opruster

16

Plads til grin og gode samtaler

18

Sammen finder de smil i sorgen

22

Flyvende fra start

24

Jettes faglige fællesskab

Hver uge hjælper Johannes Tinglevs ældre til indkøb og en fælles kaffetår.

04

vor kan skoen komme til at trykke på H frivillighedsfronten? Det giver landsformand Birger Ingvard Rasmussen sit bud på her.

L æs, hvordan fire bestyrelsesmedlemmer kom hjem fra kursus med masser af faglige fif og bedre sammenhold.

Smil og latter ender altid med at fylde mere end det triste, når sorg og livsmodsgrupperne mødes i Haderslev.

Nørre Djurs' nye formand har fået hurtigt fat i alt det nye, hvilket han tilskriver organisationens mange muligheder for hjælp, kurser og støtte. Han opfordrer andre til at gøre det samme.

Hvorfor tumle alene med tal, økonomi og retningslinjer, når man kan dele selskab, tips og erfaringer med andre i samme båd? Læs om kassererens idé til faglig sparring.

26 Godt klædt på

Se den nye velkomstfilm, som byder frivillige godt og varmt velkommen.

Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

4

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Godbidder

og gode historier Hver uge stikker Thomas og Marvin snuden forbi på et plejecenter i Middelfart. Besøget vækker glæde og er et lyspunkt for beboerne

D

et røde tørklæde står knivskarpt til den sorte pels.

Når han får det på, er han ikke i tvivl. Han skal ud. Hilse på, skabe glæde, vække minder, lege lidt, og så vanker der godbidder, klap og kløen bag øret.

Marvin er fem år og labrador. Tørklædet signalerer, at han er godkendt af Ældre Sagen som besøgshund. Halen svinger stort allerede uden for plejehjemmet Skovgade i Middelfart, hvor han gennem to år har kigget forbi hver uge sammen med sin ejer, Thomas Drost Clausen.

Marvin kender selv vejen, krydser plænen og venter ved indgangsdøren på, at Thomas når frem for at åbne den.

Kom bare ind

Indenfor danser poterne en hurtig rytme ned ad gangen i utakt med den glade hale. Målbevidst sætter han sig foran tredje dør på venstre hånd. ”Inger Elisabeth Martner” står der på dørskiltet. Og selvom Marvin glæder sig til at hilse på Inger, venter han pænt, imens Thomas banker på og går ind og tjekker, at Inger har lyst til besøg.

TEKST: JETTE AAES

FOTO: KENT RASMUSSEN, BYRD

”Ja, ja, kom bare ind. Jeg er blevet i sengen i dag,” svarer hun fra soveværelset.

Thomas giver tegn til Marvin, som skynder sig ind og snuser hej til Inger.

Han runderer hendes seng et par gange og finder så stedkendt Tigerdyret. Et tøjdyr på deleordning med Ingers datters nye, unge labrador. ”Det er et lyspunkt at få besøg af en hund. Vi havde selv en hvid siberian husky. Marvin er også en sød hund – se lige hans store dejlige øjne, og så er han så glad, hver gang han kommer. Det smitter,” siger Inger.

Marvin lægger kun Tigerdyret fra sig for at nyde Ingers klap og de godbidder, hun har liggende på dynen. ”Og ja,” siger hun med et glimt i øjet: ”Det er såmænd også hyggeligt at få besøg af Thomas. Og hans søde hustru Nanna, når hun er med. Vi har mange gode snakke.”

Spændende fortid

Thomas nikker. ”Vi taler om hunde, men også om mange andre ting. Jeg er imponeret over, at Inger som blot 20-årig i 1948 sejlede med et polsk fragtskib til

FEBRUAR 2024

5

Vi havde lyst til at gøre en forskel for andre, der savnede socialt netværk. Det gjorde vi også selv

6

AKTIV FOR FRIVILLIGE

New York for at besøge to onkler derovre. Dengang var det en vild rejse for en ung kvinde, der kun talte dansk.”

Inger supplerer historien. ”Jeg havde sparet 50 dollars op til de tre måneder. Dem brugte jeg bl.a. på en moderne spadseredragt. Dengang gik ingen i Danmark i nederdel ned til anklerne.”

Det med at rejse kender Marvin også til. Han er født i Rusland, 2000 km øst for Moskva. Han blev bestilt til Danmark af en eliteavler, men ved ankomsten levede han ikke op til avlerens krav. Derfor fik Thomas og hans kone Nanna lov til at købe ham.

De havde før haft en labrador, men den var ikke så omgængelig som Marvin. Under corona så Thomas i den lokale ugeavis, at Ældre Sagen søgte besøgshunde. ”Vi havde lyst til at gøre en forskel for andre, der savnede socialt netværk. Det gjorde vi også selv. Marvin vil helst være omkring mennesker, og vi går alligevel tur med ham i området,” siger Thomas.

Han kontaktede Ældre Sagens lokalafdeling, som organiserede en samtale og et besøg af en hundesagkyndig. Marvin blev testet, bestod snildt og har nu i to år været besøgshund på Plejehjemmet Skovgade. ”Han var vild med det fra første besøg. En af vores første besøgsværter var Kaj. En fantastisk mand, som både Marvin og jeg holdt meget af.

Familien inviterede os med til Kajs begravelse, og Marvin blev nævnt i præstens tale. Det var meget bevægende,” siger Thomas.

Ud over Inger skal Marvin og Thomas også nå at hilse på hos Ebba Jensen længere nede ad gangen. Hun tager imod fra lænestolen i stuen. ”Vi havde en god hønsehund. Min datter tager også tit deres hund med herhen. Hundene er et dejligt glad afbræk i hverdagen. Det bringer mange gode minder,” siger Ebba.

Flere besøgshunde, tak

Så er det blevet tid til at vende snuden hjemad.

”Marvin bliver forkælet med godbidder, snak og øjenkontakt. Jeg nyder historierne fra beboernes liv, og så er det dejligt at kigge forbi hos nogen, der sætter så stor pris på besøgene. Det er afstressende for mig og givende for alle parter,” siger Thomas.

Han og Marvin er blandt de nuværende 110 besøgsvenner med hund i Ældre Sagen. ”Vi har kun haft positive oplevelser med besøgshundeordningen, og vi kan sagtens bruge mange flere,” siger Louise Murmann Spanning, social-humanitær konsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling. ”Hunde gør en stor forskel og er en god døråbner ind til mennesker.

Også for demensramte og folk, der måske ikke er så snakkesalige. Alle bliver glade i låget af besøg af en hund,” siger hun.

SÅDAN BLIVER DIN HUND BESØGSHUND Det er en givende oplevelse at besøge ældre mennesker med din firbenede ven – for dig, den, I besøger, og din hund.

ER DIN HUND • mindst to år • ren og velplejet • venlig, social og positiv over for nye personer og omgivelser • god til at gå pænt i snor og hilse roligt • god til dæk på kommando og komme, når du kalder ER DU • nysgerrig på levede liv og har lyst til at investere lidt tid og lidt af dig selv

– så kontakt Ældre Sagens lokalafdeling, som formidler kontakt til en hundesagkyndig, der tester og godkender din hund.

Godkendt får du et IDfotokort, og din hund får et rødt tørklæde.

Du lægger sammen med Ældre Sagen selv rammen for jeres besøg.

I kan besøge plejehjem eller ældre i eget hjem.

• i besiddelse af en lovpligtig hundeansvarsforsikring

FEBRUAR 2024

7

Det er ingen skam

at være en glad frivillig

Frivillighed handler om at bringe ofre, være uselvisk og handle uegennyttigt til fordel for andre.

Sådan lyder den gamle fortælling i hvert fald. Men vi har brug for en ny. Der er nemlig masser af positive sidegevinster for den frivillige selv, og dem skal vi blive bedre til at tale højt om – og hylde – mener underdirektør Lars Linderholm

F

rivillighedsskam. Det lyder skørt, men det findes.

Skammen opstår, når frivillige oplever, at de selv høster store personlige gevinster af det arbejde, de ellers først og fremmest havde forestillet sig skulle være til gavn for andre. Det frivillige arbejde gør dem både gladere, mere energifyldte og måske ligefrem sundere. Men mange kan ikke lide at sige det højt. For det var jo slet ikke det, der var meningen. ”Det er noget, jeg har bemærket, siden jeg først begyndte at arbejde med frivillighed og frivillige for 25 år siden. Så det er bestemt ikke en ny tendens,” fortæller Lars Linderholm, underdirektør i Ældre Sagen med ansvar for det frivillige arbejde. ”Fra mine allerførste møder med frivillige oplevede jeg, at flere nærmest indleder en form bekendelseseller tilståelsessamtale, når de fortæller, at det frivillige arbejde også har en

stor positiv indflydelse på deres eget liv. Det er ikke noget de skilter med, men det burde det være. For det er jo kun positivt – fantastisk faktisk – at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for dem, det er tilrettelagt for, men i høj grad også for dem, der yder det.”

Derfor har vi brug for en anden historie om frivillighed, mener underdirektøren. En historie, der både rummer fortællingen om alt det gode, det frivillige arbejde gør for dem, der modtager indsatsen – og alt det gode, der samtidig tilfalder dem, der deler ud af deres tid og kræfter.

Og det viser sig, at det er en overordentlig god historie.

Forskning fra både ind- og udland viser nemlig, at det ikke bare er de frivilliges egen oplevelse, at der er positive sidegevinster at hente i frivillighed. De positive gevinster er både målbare og kan dokumenteres.

Lad os tage dem fra en ende af:

Frivilligt arbejde gør dig sundere

For det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget – ja faktisk rigtig meget – ud af sit arbejde som frivillig 8

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Der er enighed blandt forskere om, at personer, der arbejder frivilligt, generelt har et bedre fysisk helbred end ikkefrivillige. Det kommer bl.a. til udtryk i studier, der viser, at mennesker, der arbejder frivilligt, har færre ind-

læggelser end mennesker, der ikke arbejder frivilligt. Og at ældre, der gør en frivillig indsats, generelt har lavere blodtryk end ikke frivillige ældre.

Et stort studie blandt 40.000 mennesker fra i alt 29 lande, heriblandt Danmark, viser ligefrem, at personer, der arbejder frivilligt, ikke bare er sundere, men også har en såkaldt biologisk alder, der i gennemsnit svarer til personer, som er hele fem år yngre.

sygdomme. At arbejde frivilligt giver typisk flere sociale interaktioner og bedre sociale kompetencer og relationer, hvilket styrker helbredet. Endelig har undersøgelser vist, at frivilligt arbejde ganske enkelt øger frigivelsen af hormonerne oxytocin og progesteron.

Hormoner, der holder stofskiftet, fedtforbrænding og nervesystemet i balance og samtidig mindsker stress og inflammation.

Frivilligt arbejde gør dig gladere

Vi skal være stolte Tilbage står, at frivillighed, uanset hvordan man måler på det, er godt for den frivillige.

Det frivillige arbejde har også en positiv indflydelse på frivilliges mentale sundhed. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt godt 3500 danskere viser, at personer, der engagerer sig frivilligt, har markant større chance for en bedre mental sundhed. For de moderat aktive forbedres det mentale helbred med omtrent 1,6 gange, og for de meget aktive forbedres det med hele 3,8 gange.

Andre studier har vist, at mennesker med kroniske smerter, der er engageret i frivilligt arbejde, oplever færre smerter og mindsker risikoen for, at deres kroniske smerter medfører depression. Endelig viser studier, at frivillige generelt oplever mindre stress i hverdagen.

Og det er ikke noget at skamme sig over. Tværtimod. ”Det er noget, vi skal blive bedre til at tale om, fremhæve og være stolte af,” siger underdirektør Lars Linderholm. ”For det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget – ja faktisk rigtig meget – ud af sit arbejde som frivillig. Ældre Sagen har 20.000 frivillige. 10.000 af dem

har været frivillige i mere end fem år.

Halvdelen af alle vores frivillige har altså været frivillige længe. Og det er de jo kun, fordi det netop også er sjovt, meningsfuldt og giver dem en masse energi at være frivillig.”

Det handler imidlertid om at bevare en balance. Det frivillige arbejde skal nemlig fortsat bæres frem af et ønske om at gøre noget for andre.

Uden nødvendigvis at få noget ud af det selv.

Ellers mister det sin effekt på sundhed og trivsel.

Faktisk viser studier, at selvom den frivillige sagtens kan få stor glæde af frivilligt arbejde inden for et felt, der interesserer og måske ligefrem gavner dem selv, så er de sundhedsmæssige effekter størst for dem, der arbejder frivilligt uden for deres eget interessefelt og for mennesker, der har stor brug for deres hjælp.

Kort sagt: Jo mere uegennyttig indsatsen er, jo større er gevinsten.

Frivilligt arbejde gør dit liv mere meningsfuldt

Sidst, men ikke mindst, tyder forskning på, at personer, der gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre mennesker, ganske enkelt oplever selve livet som mere meningsfuldt. Både danske, europæiske og amerikanske studier peger på, at frivillige oplever større tilfredshed med tilværelsen, bedre livskvalitet – og mindre ensomhed. Og at dette også smitter af på andre dele af deres liv.

For eksempel trivsel på deres lønnede arbejde.

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor frivilligt arbejde har så stor indflydelse på den frivilliges trivsel og helbred. Forklaringen findes i en lang række samspillende faktorer. Bl.a. at frivilligt arbejde ofte øger både fysisk og kognitiv aktivitet, hvilket forebygger funktionsnedsættelse og demens-

TEKST: FREJA BECH-JESSEN

FEBRUAR 2024

9

Indkøbsturen betyder mere end et fyldt køleskab

En gang om ugen bliver ældre fra Tinglev og omegn hentet og bragt på indkøbstur. Det betyder noget selv at kunne vælge sine varer, og så er indkøbsturen også en værdsat social stund

D

en 91-årige Anna Lauridsen venter ved hækken foran sit hus, da den grå og lidt støvede minibus skrumler op ad den smalle villavej i Bolderslev.

Dagens frivillige hjælper, Erik Hansen, springer ud af bussens passagersæde, tager et trinbræt ud fra under sædet og sætter det foran døren til bussen. Han giver Anna Lauridsen en støttende arm, da hun langsomt træder op. ”Goddag Anna,” hilser Johannes Christensen, som sidder bag rattet. Han er lokalformand for Ældre Sagen i Tinglev og sammen med Erik står han for en månedlig omgang af de ugentlige ture. ”Goddag,” svarer Anna Lauridsen, mens hun sætter sig. ”I er silde i dag,” konstaterer hun med sønderjysk klang.

Bussen var ikke klar, da de skulle hente den ved udlejeren, forklarer Johannes, mens bussen kører videre på ruten til næste passager. I alt fire kvinder samler den lille bus op i Bolderslev, før den fortsætter på landevejen mellem marker og træer de cirka otte kilometer mod Tinglev.

Her kan kvinderne købe ind i den lokale brugs. De er andet hold, som de to frivillige har hentet. Første hold er allerede i gang med at fylde indkøbsvognene. Hver uge kan ældre i Tinglev og omegn for 40 kroner benytte Ældre Sagens tilbud om en indkøbstur. 12 er meldt til ordningen, og kun en har meldt afbud i dag.

Kaffe i genbrugsforretningen

Bussen kører ind på pladsen foran brugsen i Tinglev, fortsætter forbi de markerede parkeringspladser og parkerer

10

AKTIV FOR FRIVILLIGE

tæt på indgangen til brugsen. Erik henter indkøbsvogne, mens Johannes hjælper kvinderne ud af bussen.

Det første hold af kvinder – og ja, for tiden er det kun kvinder, som bruger ordningen – har gjort deres indkøb færdige og trillet indkøbsvognene over i den nærliggende genbrugsforretning. Mellem tøjstativer og hylder med isenkram sidder de ved et bord dækket af en rødternet plastikdug. På midten af bordet troner en hvid termokande. Johannes og Erik sætter sig, trykker på pumpen på termokandens låg, så den mørke varme kaffe flyder ned i koppen i små sprøjt.

For kvinderne er den ugentlige indkøbstur både en mulighed for at købe ind og for socialt samvær. ”Det betyder rigtig meget. Så kan man nøjes med at købe ind en gang om ugen og få varerne båret ind i sit køkken. Så det er både en hjælp, og det er også billigere at gøre det på den måde” siger Ilse Rosgaard.

Hun forklarer, at det er vigtigt selv at se og mærke varerne. Så kan hun vælge de varer, der er på tilbud.

Må ikke køre bil

”At komme med her betyder også, at der er noget i køleskabet, for ellers kunne vi ikke komme ud at købe ind,” konstaterer Anette Gerner Nielsen.

Med sine 68 år er hun gruppens yngste deltager. Da hun fik konstateret øjensygdommen AMD var det slut med at køre bil. Hun bor i Store Jyndevad, en lille landsby uden butikker cirka ti kilometer fra Tinglev. En dag, da hun var

Der er ikke noget som helst i Bolderslev. Da vi kom til byen i 1988, var der både købmand og slagter, men det er holdt op TEKST: KATRINE FRIISBERG

FOTO: CHARLOTTE DAHL

FEBRUAR 2024

11

deltagerne fik et ildebefindende, så de måtte tilkalde ambulancen.

Det betyder rigtig meget. Så kan man nøjes med at købe ind en gang om ugen og få varerne båret ind i sit køkken i brugsen, så hun gruppen komme ud af den grå minibus. Hun spurgte en af dagens frivillige, om hun kunne komme med bussen også. Det kunne hun.

Og nu nyder hun godt af indkøbsturen – både praktisk og socialt. ”Hyggen er en sidegevinst,” siger hun og snakken breder sig om ture til Rømø og sidste gang, hvor en af

12

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Mulighed for at møde mennesker

I brugsen studerer Anna Lauridsen en flaske appelsinjuice med sin lup.

Der er god plads mellem jordbær, porrer og andre daglige fornødenheder i indkøbsvognen. Hun er glad for den ugentlige tur i brugsen med Ældre Sagen. ”Der er ikke noget som helst i Bolderslev. Da vi kom til byen i 1988, var der både købmand og slagter, men de er lukket,” siger hun.

Det er også en mulighed for at komme ud og være social. ”Ellers sidder jeg mest hjemme,” siger hun, og tilføjer, at hun dog går til krolf om tirsdagen.

Hun lægger varerne op på båndet, betaler og sætter retning mod kaffen i genbrugsbutikken.

Giver livskvalitet at hjælpe

Tilbage i genbrugsbutikken annoncerer Johannes, at det er tid til hjemtur for sidste hold. Sammen med Erik er han vendt tilbage fra første tur retur med folk og indkøb. Erik har været frivillig i ordningen i seks år, mens Johannes stødte til for et par år siden. ”Vi kan se, at det er noget, som nogle ældre virkelig har brug for. De har ikke andre muligheder. At hjælpe dem giver livskvalitet og en følelse af, at man kan være med til at gøre en forskel for mennesker, der på nogle punkter har det svært. Det kan både være fysisk og mentalt,” forklarer Johannes. ”Mange af dem bor jo alene,” tilføjer Erik.

Hidtil har ordningen fået 40.000 kr. i tilskud af Aabenraa Kommune, men det er sat ned til det halve. Johannes frygtede, at ordningen måtte

gode råd til indkøbsture Hvad Johannes mener, er værd at overveje, hvis I vil oprette en indkøbsordning.

lukke, indtil en lokal erhvervsmand spyttede de sidste 20.000 kr. i. Hvad der sker til næste år, ved de ikke.

Erik løfter varerne ind i bussens bagagerum, mens Johannes giver en støttende arm på opstigningen til bussen. Snakken går, som passagererne finder plads side om side bag i bussen, Johannes smækker døren, sætter sig bag rattet, og den grå minibus triller ud fra pladsen igen.

1

Vurder behovet. Hvis der i jeres område bor ældre, som er lidt udsatte og ikke har et netværk, som kan købe ind for dem, kan en indkøbsordning være en god idé. Ordningen opfylder både et praktisk og et socialt behov.

2

I har brug for at leje en minibus en gang om ugen og ca. ti frivillige.

De frivillige arbejder i par, som tager en indkøbstur hver fjerde uge. Derudover skal der være suppleanter, hvis nogen må melde fra. Find et sted, hvor de ældre kan mødes over en kop kaffe og en snak.

3

4

Få styr på økonomien. Der er brugerbetaling på 40 kr. pr. indkøbstur for de ældre. Det dækker ikke alle udgifterne, så I skal også finde anden finansiering. Aabenraa Kommune har støttet ordningen i Tinglev med 40.000 kr., men det beløb er nedsat til det halve, som i år er betalt af lokal erhvervsmand.

Vær ikke konkurrenceforvridende. Husk at vurdere, om jeres tilbud bliver konkurrenceforvridende i forhold til lokale vognmænd.

Hvis indkøbsturen har samme sociale element, som ordningen i Tinglev, rummer aktiviteten mere, end hvad den lokale vognmand kan tilbyde. Antallet af passagerer har også betydning. Med det for øje, støtter leje af minibus samt indkøb det lokale erhvervsliv og kan gøre mange glade.

FEBRUAR 2024

13

Vi skal opruste på lokalpolitikken Hvor skal frivillige lægge kræfterne, og hvilke udfordringer ser vi ind i på frivilligområdet?

Læs Birger Ingvard Rasmussens svar, og få også historien om, hvordan landsformanden ikke sådan lader sig snyde af digitale fupmagere Du blev for nylig valgt som formand for landsbestyrelsen, men har siddet som fungerende landsformand et års tid. Har noget overrasket dig på den post? ”Jeg vil ikke sige overrasket, for jeg vidste, at jeg med formandsposten ville få nye opgaver og miste noget andet af det, jeg varetog som næstformand. Men den naturlige kontakt jeg her havde til distrikterne var ikke givet med de opgaver, der hidtil har ligget hos landsformanden. Heldigvis blev jeg stadig inviteret med til distriktsmøder, og i det år, jeg har været formand, har jeg nået alle distrikterne rundt. Det er meget vigtigt for mig, for her møder jeg også koordinatorerne, som står for at få frivilligarbejdet til at fungere ude i lokalafdelingerne. På den måde får jeg direkte føling med, hvad der rører sig lokalt rundtom i landet. Jeg får at vide, hvordan det står til med ensomheden hos besøgsværter, bliver klogere på arbejdet i IT-caféerne, og hvordan det går med at hjælpe mennesker ramt af demens og deres pårørende – for nu bare at nævne et udpluk af alt det gode frivilligarbejde, vi har lokalt.”

Hvad ser du som Ældre Sagens største udfordring på frivilligområdet fremover? ”Der er jo en udfordring, som gælder generelt for hele frivilligom-

14

AKTIV FOR FRIVILLIGE

rådet. Alle kommuner, hele det offentlige og organisationer som os søger og eftersøger frivillige.

Rekruttering er en opgave, vi skal være meget opmærksomme på.

Men det er man også, hører jeg, når jeg er ude i landet på dialogmøder.

For her er det netop et emne, som bliver diskuteret, og jeg nyder at lytte til begejstringen og troen på, at det godt kan lade sig gøre. Og at der, hvor det bliver svært for nogle, der står sekretariatet klar til at hjælpe. Så opgaven med at blive ved med at have nok frivillige til at kunne gøre alt det, vi gerne vil for at hjælpe – den tror jeg på, at vi bliver ved med at kunne løfte.”

Hvad ser du som Ældre Sagens største opgave lige nu i forhold til det frivillige arbejde? ”Vores hovedopgave er at få klædt frivillige på til at kunne hjælpe i det digitale samfund, som vi jo i høj grad er. Her har vi også en opgave centralt med at skubbe på, så vi også passer på dem, som bliver ofre for for eksempel digital svindel. Nu er grænsen lige blevet sat ned til, at man kun kan straksoverføre 50.000 med en bankoverførsel. Men det er vigtigt, vi hele tiden får sagt, at folk skal huske at passe på: Tjek op på mails, også dem fra Ældre Sagen, ring op, hvis det handler om noget med penge. For det sker jo hele tiden, og det er svært at navigere i. Jeg

fik for eksempel en mail forleden fra Boxer, som jeg har TV-abonnement igennem. Det var en regning på noget abonnement. Men jeg betalte ikke, for mig snyder de ikke. Jeg var sikker på, at den var falsk. Men så fik jeg altså en rykker, så den var god nok, jeg havde åbenbart overset en regning. Haha.”

Mere og mere politik rykker fra Christiansborg og ud lokalt. Hvordan ruster vi os til det? ”Ja, det er rigtigt – vi har også en stor opgave med at opgradere det lokale politiske arbejde, for vi bliver ved med at få viden om dårlige oplevelser på plejehjem og uværdig ældrepleje. Det gør vi med et nyoprettet udkørende team. Eller en slags rejsehold, om man vil, som kommer ud og hjælper lokalt, når der er brug for det. Man kan ikke forlange, at lokale frivillige altid er klædt på til at kunne gå til kommunen og argumentere for deres sag, så derfor skal de kunne ringe efter støtte. For en ting er, hvad vi kan gøre politisk her centralt i Ældre Sagen – når det er vedtaget, er det jo ude i kommunerne, det bliver udført, og her skal vi være på vagt. Lever det op til standarden, og hænger det sammen? Men det kræver meget af de ældrepolitiske frivillige ude lokalt. For des bedre de er klædt på til at skrive høringssvar, des mere bliver vi hørt. Og det

er en ret, vi har og skal bruge, det er min kæphest. Kommuner har pligt til at høre Handicap- og Ældrerådet, men det er meget vigtigt, at vi siger til os selv, at ingen kan bebrejde os også at have en mening. Og vi oplever faktisk stor lydhørhed, når vi kommer med vores erfaringer og argumenter.

Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at ikke alle frivillige har lyst til eller mulighed for at påtage sig den slags politisk arbejde. Nogle er blevet frivillige i Ældre Sagen, fordi de gerne vil hjælpe i IT-caféer, andre vil gerne besøge nogen, der har brug for selskab – og alle funktioner er vigtige.”

Hvad drømmer du om fra din formandsstol? ”Inden jeg trådte ind i ældrepolitik, deltog jeg i lokalpolitik i tre perioder. Politik har altid optaget mig. På et tidspunkt måtte jeg så vælge, og det blev Ældre Sagen. Men det ligger mig stadig meget på sinde, at hvis vi bare kunne få kommunerne til at tage de lavthængende frugter, så ville meget være vundet. For alle. Som at lave det om til små teams i den kommunale ældrepleje, så ældre, der modtager hjemmepleje, ser de samme mennesker.

Eller at skære ned på visitationen og derved spare en masse penge, for jeg vil vove den påstand, at ingen har lyst til at have en toiletstol eller en rollator, hvis ikke de virkelig har brug for den. Jeg har oplevet kommuner, som har skåret ned på den omfattende visitation, og der er kommet så mange gode ting ud af det.

Ikke bare for ældre, som har brug for hjælpemidler, men også i forbindelse med faldende sygefravær hos det kommunale personale.”

TEKST: TEA SLETVED

Plads til grin

og seriøse samtaler

På todageskurset ’Styrk bestyrelsen’ kan nye som gamle bestyrelser hente ny inspiration sammen til bestyrelsesarbejdet. Gennem konkrete øvelser og gode snakke fandt fire bestyrelsesmedlemmer fælles fodslag til deres videre arbejde

D

a formand for lokalafdelingen i Glostrup Jens Marcussen og resten af Glostrups bestyrelse i efteråret tog på kurset ’Styrk bestyrelsen’, var det ikke, fordi samarbejdet i deres bestyrelse var dårligt. Men de har meget forskellige baggrunde og deltog bl.a. for at udvikle sig sammen og få ny inspiration. ”Vi er en bestyrelse på syv medlemmer, og nogle er valgt ind på sidste årsmøde. Jeg er selv nyvalgt formand og har en masse ting at lære. Kurset var en god anledning til, at vores bestyrelse kunne blive rystet mere sammen, samtidig med at vi fik mulighed for at lære nyt – både af de andre bestyrelser, der var med, og af foreningskonsulenterne, der underviste,” siger Jens.

På kurset er der nemlig både konkrete opgaver, der skal løses, for eksempel at få aftalt en forretningsorden og besluttet en handleplan, og så er der også tid til at få snakket med hinanden – noget, der ikke altid er så meget tid til i den travle hverdag – og med bestyrelsesmedlemmer fra andre dele af landet.

Tid til refleksion

Ifølge foreningskonsulent Karen Skou gavner det netop, at bestyrelsesmedlemmerne kommer afsted sammen, fordi de lærer i fællesskab. Og det er, uanset om det er en ny bestyrelse eller en gruppe medlemmer, der har samarbejdet i mange år. ”Når bestyrelserne mødes derhjemme, så sidder de med en kæmpe palet af aktiviteter, der skal koordineres, og så er der sjældent afsat tid til at reflektere over, hvordan samarbejdet egentlig går.

På kurset får de netop tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” siger Karen.

Indholdet dækker alt fra god mødeledelse og samværspolitik til, hvordan Ældre Sagens overordnede strategi kan udleves i praksis. ”Der bliver talt åbent og ærligt, og der er plads til både gode grin og seriøse samtaler. Som underviser er det meget berigende at være med, fordi jeg møder de her superengagerede mennesker, der er forskellige, men alle har det tilfælles, at de bare gerne vil gøre det bedste for ældre mennesker i deres lokalområde.”

Om kurset ’Styrk bestyrelsen’ Kurset bliver afholdt i hele landet og er med overnatning.

Typisk deltager 6-8 bestyrelser. Indholdet er vekselvirkning mellem korte oplæg og konkrete opgaver, som bestyrelsen skal løse sammen eller i mødet med bestyrelsesmedlemmer fra andre egne af landet.

16

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Der bliver åbnet for kursustilmelding den 1. april 2024 i Conference Manager – og det bliver efter ’først til mølleprincippet’. Kommende kurser bliver afholdt: 11.-12. juni i Jægerspris, 19.-20. juni i Viborg, 18.-19. sept. i Rødvig Stevns og 24.-25. sept. i Odense.

HVAD GAV KURSET JER

, PETER RIED-LARSEN G ER BJ FORMAND I ES

Hvad fik I som bestyrelse ud af kurset?

Det var rigtig spændende at høre, hvordan andre bestyrelser arbejder. Vi fik også tid til helt konkret at gennemgå vores handleplan og havde nogle gode snakke om, hvordan vi mere målrettet kan kommunikere til medlemmerne.

Hvordan vil jeres lokalafdeling kunne mærke, at I har været på kursus?

Jeg tror, at det vil blive tydeligere for medlemmerne, hvad vi sætter i gang. Ikke at det har været helt uklart før, men vi har fået det struktureret endnu mere, fordi vi sammen har fået nogle gode snakke om, hvad vi vil have mere af, og hvad vi vil have mindre af. Og så har vi fået skabt et godt netværk til andre bestyrelser.

JENS MARCUSSEN, FORMAND I GLOSTRUP

DORTHE BINDERUP, MEDLEM OG SEKRETÆR I AALESTRUP

Hvad fik I som bestyrelse ud af kurset?

Vi havde mange gode snakke med hinanden og med de andre bestyrelser – også når vi spiste sammen.

Fordi vi var afsted sammen, var vi flere til at huske og bruge det input, vi fik, og vi har nu en fælles baggrund at arbejde videre på.

Hvordan vil jeres lokalafdeling kunne mærke, at I har været på kursus?

Vi er en lille lokalafdeling med kun 900 medlemmer, og i bestyrelsen kender vi hinanden – vi mødes jo som regel alligevel i den lokale Brugsen. Derfor er det godt med inspiration udefra. Fx fra de større lokalafdelinger, der har arbejdet med et emne som samværspolitik blandt frivillige. Det skal vi også have fokus på.

, KIRSTEN HOLMEHØJ D NÆSTFORMAN I HØRSHOLM

Hvad fik I som bestyrelse ud af kurset?

Vi har meget forskellige baggrunde og kompetencer, og kurset var godt til at ryste os sammen – både i forhold til det sociale, når man er sammen om aftenen, men også i forhold til de helt konkrete opgaver, som vi både skulle løse før og på kurset.

Hvad fik I som bestyrelse ud af kurset?

Vi kom tættere på hinanden ved gruppearbejdet.

For eksempel fik vi tid til sammen at få opdateret vores forretningsorden og udarbejde en handleplan, der løbende over året skal revideres. Ud af vores ni medlemmer er halvdelen nye, og derfor var kurset en god måde at lære hinanden bedre at kende på, så vi kan få et fælles sprog.

Hvordan vil jeres lokalafdeling kunne mærke, at I har været på kursus?

Underviserne var hamrende professionelle og gav os nogle øjenåbnere undervejs, i forhold til hvordan vi kan bruge sekretariatet og helt konkrete IT-systemer fremover. Det er anden gang, jeg var med på kurset, og det var bestemt ikke kedeligt, tværtimod fik jeg endnu flere nuancer og mere viden med hjem.

Hvordan vil jeres lokalafdeling kunne mærke, at I har været på kursus?

Jeg håber, at vores samarbejde bliver tættere fremover. Vi har fået mere indsigt i og en større forståelse for, hvad vi hver især sidder med. Den vidensdeling er også rigtig vigtig, i forhold til at vi har mulighed for at dække ind for hinanden, hvis der for eksempel pludselig er en, der stopper.

TEKST: STINE BRONDBJERG ERICHSEN

FOTO: PRIVAT

FEBRUAR 2024

17

Styrken kommer fra fællesskabet Ældre Sagen Haderslevs nyoprettede sorg- og livsmodsgrupper for mennesker, der har mistet deres ægtefælle, er blevet et tilløbsstykke. Som sidegevinst har flere deltagere fået øje på lokalafdelingens andre arrangementer. Nogle er sågar blevet frivillige

18

AKTIV FOR FRIVILLIGE

M

argrethe Faaborg skænker boblende Asti i otte høje glas. Hun står ved et stort rundt bord i udestuen i sit sommerhus og rækker glassene rundt om bordet. Seks af de bænkede er deltagere i Ældre Sagen Haderslevs sorg- og livsmodsgruppe, mens Ellen Thuesen sammen med Margrethe har været tovholder for gruppen. I dag er det sidste gang, at den lille gruppe mødes officielt, og derfor rejser Margrethe sig op, hæver glasset og siger nogle ord. ”I har været fantastiske støtter for hinanden,” siger hun bl.a., før de alle skåler.

Sommeren over har de mødtes hver anden uge for at hjælpe hinanden med at bære sorgen over at have mistet en ægtefælle inden for det sidste halve år. ”Det har virkelig reddet mig, for jeg var på vej ud i tovene,” siger Knud Pedersen. ”Det har givet mig så utrolig meget. Det har hjulpet at læsse tankerne af, og jeg har opdaget, at jeg ikke er helt tovlig i hovedet,” forklarer han, mens kvinderne rundt om bordet nikker genkendende.

En mangel i byen

Margrethe tog initiativ til at starte en sorg- og livsmodsgruppe i Ældre Sagen Haderslev, efter at hun selv havde mistet sin mand og mærkede, hvilken enorm hjælp det var at deltage i en sorggruppe ved Kræftens Bekæmpelse.

Den eneste ulempe var, at hun skulle køre til en anden by for at deltage. Der var ingen sorggrupper i Haderslev. Desuden slog det hende, at der manglede et tilbud til mennesker, hvis ægtefælle ikke nødvendigvis var død som følge

TEKST: KATRINE FRIISBERG

FOTO: LOUISE STOLT ASKLY, BYRD

Det har virkelig reddet mig, for jeg var på vej ud i tovene

af kræft. Bestyrelsen i lokalafdelingen var straks med på idéen, og det viste sig hurtigt, at der var et stort behov. Da initiativet første gang løb af stablen sidste efterår, blev de nødt til at oprette to grupper.

Snakken går rundt om bordet. ”Alle de der første gange …,” siger Lone Brandt, ”Min datter fyldte 51 år i går, og der var min mand med sidste år,” fortæller hun, mens øjnene bliver røde.

Det er det, gruppen er der for. At dele de ting, der er svære, med nogle, som oplever det samme. Det er svært at fortælle om de samme følelser igen og igen til familie og venner. Men her bliver de mødt og forstået. Det hjælper til at få mod på at gå ud i livet igen. Holdet har oprettet en Facebook-gruppe, hvor de kan foreslå at gå i biografen eller lave andre aktiviteter sammen. Ligeledes har flere deltaget i Ældre Sagens arrangementer. Nogle af deltagerne af de forrige grupper er selv blevet frivillige, fortæller Margrethe. ”Mange af dem har været lange sygdomsforløb igennem. Så de skal jo også lære selv at have et liv igen. De

FEBRUAR 2024

19

Kleenex er blevet brugt, men der er blevet grint mere. Der bliver virkelig grint meget. Man holder lidt pause fra sorgen

20

AKTIV FOR FRIVILLIGE

går derhjemme efter et dødsfald og aner ikke, hvad de skal lave. Langt de fleste af os vil gerne gøre nytte, så her kan de få støtten til at komme ud mellem mennesker og komme i gang, ” siger hun.

Mere grin end gråd

En af de første ting, Margrethe og Ellen købte ind til gruppen var Kleenex, for de vidste, der ville blive brug for dem. Men det er ikke tårerne, der har fyldt mest. ”Kleenex er blevet brugt, men der er blevet grint mere. Der bliver virkelig grint meget. Man holder lidt pause fra sorgen her,” fortæller Ellen.

Det viser sig også rundt om det store glasbord i udestuen. Mens Ellen og Margrethe rydder de høje glas af bordet og sender kaffe og brombærtærte rundt, falder snakken på næste gang, Ældre Sagen indbyder til fællesspisning. Der skal der flæskesteg på me-

nuen, er der en der foreslår, for det laver man ikke til sig selv.

De er kede af, at det er sidste gang, de samles med Ellen og Margrethe som tovholdere. ”Hvad skal vi gøre uden jer to?” spørger Lone Brandt.

Svaret er, at holdet fortsætter – uden Ellen og Margrethe. Ca. en gang om måneden vil de fortsat dele oplevelser, alt det svære og en masse grin. Det glæder Ellen og Margrethe, som forsikrer, at de ikke er længere væk end et telefonopkald. De to frivillige er ikke i tvivl om, at alle deltagere nok skal komme videre herfra. ”Man kan se det på dem. De første gange, kom de jo næsten krybende langs gulvet. Nu har de ligesom fået styrke, selvom de stadigvæk er kede af det, siger Ellen.

5 gode råd til aktivitetsledere Find ud af, om behovet er der

Hvis kommunen eller kirken allerede har en eller flere sorggrupper, er det ikke sikkert, at der er behov for flere.

Tag på kursus

Ældre Sagen tilbyder kurser for tovholdere i sorg- og livsmodsgrupper. Man lærer meget om at være der for mennesker i sorg, bl.a. om spørgeteknik og at lede en samtale, så alle kommer til orde. Desuden lærer tovholderne hinanden at kende og opbygger et fællesskab.

Se mere her: https://www.aeldresagen.dk/ gsorg. Har du spørgsmål, kan du kontakte vores pårørendekonsulent i Ældre Sagens Frivilligafdeling, Camilla Stubbe Teglbjærg, cst@aeldresagen.dk

Skab gode rammer

Find gerne et lokale, hvor gruppen kan føle sig godt tilpas med varme og godt lys. Gør det gerne ekstra hyggeligt med blomster og stearinlys, så I skaber rammerne for et fortrolighedsrum.

Tag godt og personligt imod alle deltagere

Det er vigtigt, at alle føler sig set, når de ankommer. Giv hånd første gang eller et knus, hvis det virker naturligt, se dem i øjnene, og lad alle mærke, at det er vigtigt, at de er der.

Lad de to samme tovholdere følge en gruppe Det har vist sig at være vigtigt for deltagerne, at det er de samme tovholdere, der er der fra gang til gang, så fortroligheden ikke bliver brudt.

Kilde: Margrethe Faaborg og Ellen Thuesen

FEBRUAR 2024

21

Formand

i flyvende fart Finn kan lide at sætte retningen og få ting til at ske. Derfor var han glad for at træde til som formand for lokalafdelingen Nørre Djurs, hvor han via kurser, sparring, hjælp og støtte er kommet flyvende fra start

A

lle fingre pegede på Finn Korsholm, da formanden i Ældre Sagens lokalafdeling i NørreDjurs gik af. Et halvt års tid forinden var han blevet valgt som suppleant til bestyrelsen, men han sagde med glæde ja til at blive formand, og hele bestyrelsen klappede til valget.

Finn Korsholm er mangeårigt medlem af Ældre Sagen og har ved selvsyn set, hvordan Ældre Sagen gør en forskel for ældre i lokalområdet. ”Der sidder mange ældre enlige, som ikke kommer ud. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for dem,” forklarer han.

Han har rundet de 70 år, og er stadig aktiv på arbejdsmarkedet to dage om ugen, hvor han hjælper borgerstøttede købmandsforretninger i små lokalsamfund i gang og med at blive rentable. Købmandsforretninger betyder alverden for et lokalsamfund – særligt for landsbyens ældre, forklarer Finn engageret. Det er den samme iver efter at hjælpe mennesker, som inspirerer ham til at lægge en stor indsats som formand. Gennem sit arbejde er han vant til at tage ledertrøjen på og til at arbejde sammen med andre om at nå et mål.

Derfor var han helt klar til opgaven, da pilen pludselig pegede på ham. For fra den stol har han fået større mulighed for at påvirke dagsordenen til bestyrelsesmøderne og

22

AKTIV FOR FRIVILLIGE

kan lettere sætte ting i gang og holde ild i initiativerne, forklarer han. Finn kan lide at få ting til at ske og elsker at se, når Ældre Sagens arrangementer giver deltagerne glimt i øjnene. ”Man ser det glimt ved fællesspisninger, og nogen siger tak, fordi du tog formandskasketten. Så bliver jeg glad. Jeg er taknemmelig over, at de er glade for Ældre Sagen og det, vi laver,” siger han.

Nye initiativer

Finn har sammen med resten af bestyrelsen straks sat en masse skibe i søen. Et af de første initiativer var at tage ud til områdets to største butikker for at hverve nye frivillige til foreningen. Det resulterede i seks nye frivillige. En af dem har sagt ja til at blive frivilligkoordinator, så det var en succes.

Derudover har Finn sat gang i et caféarrangement med smørrebrød for at lokke flere mænd til at deltage, end der er til de ellers udsolgte fællesspisninger, som Ældre Sagen også arrangerer.

Udfordringer støder han dog også på. Den største er Ældre Sagens frivilligportal, som indeholder hjælp og værktøjer til frivillige i Ældre Sagen. ”Den er godt nok stor. Det er svært at finde rundt i den,” siger han.

Men den indeholder også stor hjælp, erkender han. Derfor satte han

sig ned et par timer en dag med det formål at undersøge, hvilke værktøjer og ressourcer bestyrelsen kan bruge derindefra. Det gav ham et overblik over nogle af mulighederne, og det hjalp bestyrelsen, da den skulle annoncere for lokalafdelingens frivilligdag. De kunne nemlig finde skabeloner til annoncen på frivilligportalen.

Den fremgangsmåde kendetegner hans tilgang til mange ting og præger også hans formandsarbejde. Han går på med krum hals, og støder han på problemer, tager han fat i Ældre Sagens sekretariat. ”Når jeg kører fast med noget, så læser jeg inde på hjemmesiden, hvem der kan hjælpe mig. Så skriver jeg til dem, og så har jeg hjælp,” fortæller han.

Sekretariatet har for eksempel hjulpet ham med at oprette en Facebook-side og med at tildele andre bestyrelsesmedlemmer rollen som administratorer af siden. Fra Finn fik idéen til en Facebookside gik der ti dage, til afdelingen havde en. ”Jeg synes faktisk, det er helt fantastisk, den hjælp man får. De er så imødekommende på hovedkontoret,” siger han med henvisning til Ældre Sagens sekretariat.

På frivilligportalen faldt han også over muligheden for at få en af Ældre Sagens konsulenter ud for at holde et kursus i web. Det fik formanden snart

Finn Korsholm

arrangeret, så lokalafdelingen kan få mere liv på den lokale hjemmeside.

Han blev også næstformand for koordinationsudvalget for de tre afdelinger af Ældre Sagen på Djursland, en af de første gange han deltog i møde med dem. Efterfølgende har han inviteret bestyrelsesmedlemmerne fra de andre afdelinger med til webkurset, og flere har siden meldt sig til.

Det store engagement giver også sit igen, oplever Finn. For fra alle sider har han mødt både stor venlighed og tak for, at han er trådt til som formand, fortæller han, og det glæder ham. Både fra medlemmer, de andre bestyrelsesmedlemmer og fra Ældre Sagens sekretariat. For eksempel ringede Ældre Sagens foreningskonsulent Karin Skov til ham og bød ham velkommen, fortæller han.

Finn har mange planer for fremtiden. Han vil gerne strukturere bestyrelsens arbejde, sætte en retning og skabe en god mødeform til bestyrelsesmøderne, så alle får lige talemuligheder. Desuden ligger det ham på sinde at øge Ældre Sagens synlighed og skabe et endnu bedre omdømme.

Han bruger meget tid på posten som formand. Men det gør han gerne. ”Jeg er glad for det frivillige arbejde. Jeg er faktisk stolt af vores lille forening her, og hvad vi præsterer.”

TEKST: KATRINE FRIISBERG

FOTO: PRIVAT

Finns 5 råd til nye formænd 1

Tro på, at du kan. Hvis du kan kommunikere og arbejde struktureret, er du klar til at blive formand. Hvis du ikke synes, du er god nok til at kommunikere, kan du blive klædt på via et kursus ved Ældre Sagen.

2

Deltag i så mange af lokalafdelingens arrangementer som muligt. Det er vigtigt at vide, hvad der foregår i afdelingen.

3

Søg hjælp, når der er noget du er usikker på. Ældre Sagens foreningskonsulenter og alle de andre konsulenter i foreningen er klar til at hjælpe, og du kan finde mange informationer på Ældre Sagens frivilligportal.

4

Deltag i kurser. Ældre Sagen har mange kurser, som klæder dig på til mange aspekter af rollen som formand.

5

Spørg formænd for andre lokalafdelinger, om de vil dele erfaringer. Langt de fleste vil gerne dele ud af deres viden og hjælpe andre til at skabe en god lokalafdeling.

FEBRUAR 2024

23

Vi deler

vores erfaringer Som kasserer kan der være mange lavpraktiske udfordringer i hverdagen – derfor er Jettes erfaringsnetværk for kasserer i distrikt 10 blevet populært

fordring, som mange kasserere står med. Derfor kan det være godt at høre, hvad andre gør. Nogle gange har der ikke været overlevering fra den forrige på posten, og så er det jo en selv, der som ny kasserer skal finde en løsning,” fortæller Jette.

Inden første møde skrev hun en liste over lavpraktiske emner, hun selv gerne ville tale om. Den liste er blevet væsentlig længere efter input på de første møder, og flere emner skal tages op igen.

Nogen skal tage initiativ Jette Nichums, kasserer i Frederiksberg og næstformand i distrikt 10.

D

et nærmest væltede ind med svar i Jette Nichums indbakke.

Og langt de fleste indeholdt et

’ja tak’.

Jette er kasserer i lokalafdelingen på Frederiksberg og næstformand i distrikt 10, og i forsommeren 2023 besluttede hun at sende en e-mail til de øvrige 20 kasserer i sit distrikt. Her spurgte hun, om de ville være med i et erfaringsnetværk for kasserere. Svaret var JA! På kort tid var 16 tilmeldt. ”Jeg havde jo selv gået og tænkt på, at det kunne være godt med et netværk, hvor vi kan dele erfaringer, for eksempel for, hvordan vi kan arbejde smartere. Derfor skrev jeg ud. Men at responsen var så positiv – det var overvældende! De, der ikke kunne deltage i første møde, efterspurgte et referat fra mødet, allerede inden det var afholdt,” siger Jette.

Den store tilslutning til netværket bekræfter Jette i sin formodning om,

24

AKTIV FOR FRIVILLIGE

at rollen med at holde styr på tallene ude i lokalbestyrelserne til tider kan være ensom. Og at mange savner at kunne dele erfaringer med andre. For selvom det årlige møde i Økonomiafdelingen i Snorresgade for kasserere og formænd giver en god overordnet viden, så er det typisk de små ting i hverdagen, der fylder i kassernes daglige virke.

Udfordringer med betaling

Ud over hvad man kan opleve med bogføringssystemet Navision, kan der for eksempel også være udfordringer med betalinger. For hvordan administrerer man lige en dankortterminal og MobilePay – for slet ikke at tale om betaling med kontanter? ”Man skal huske, at mange medlemmer ikke har computer og bedst kan lide at betale med kontanter. Det betyder så, at kassereren senere skal af med kontanterne, og det er en ud-

Selve faciliteringen af opstartsmødet var dog en stor mundfuld for Jette – også fordi hun gerne ville deltage på lige fod med de øvrige deltagere og ikke havde et ønske om kun at lede mødet.

Da hun i sit virke som næstformand i distrikt 10 fortalte foreningskonsulent Lise Høst om idéen, var Lise derfor hurtig til at tilbyde en hjælpende hånd til at få netværket i gang. ”Ifølge vores vedtægt for distrikterne, så skal de være med til at skabe netværk for erfaringsudveksling, men der skal jo være nogen, der tager initiativet til det – og det har Jette gjort her.

Hun har virkelig ramt plet, for der er stor interesse for området,” siger Lise.

Lise var med på de første møder for at facilitere, og her fik kassererne sat rammerne for de møder, de fremover skal afholde ca. en gang i kvartalet. ”Når man opdager, at andre, som sidder med det samme, også tumler med samme udfordringer, kan det være en stor lettelse. I en større forsamling kan det være svært at få plads til de detaljerede forklaringer, og i det hele taget at turde spørge. I en mindre forsamling, som i sådan et netværk her, er det mere trygt at stille helt lavpraktiske spørgsmål og dele sin viden med andre,” siger Lise.

Hvordan kan du bruge netværket?

Preben Husher, kasserer i BrønshøjVanløse gennem 10 år.

”Det er rart at vide, at andre sidder med de samme ting – så kan vi enten finde en løsning ved at dele erfaringer eller gå samlet til sekretariatet.”

På netværksmøderne er der tid til at få talt grundigt om tingene. Det gør også, at man kan spørge på en anden måde, når det kun er kasserere, der er med, end hvis man sidder i en sal med flere hundrede mennesker – som vi for eksempel gør på de årlige møder med Økonomiafdelingen.

Hvilke forventninger har du til netværket?

Jeg var så ked af, at jeg gik glip af første møde, så nu er jeg meget opmærksom på datoer for de næste møder. Så meget, at jeg faktisk har udskudt min afrejsedato til familiebesøg i udlandet for at kunne være med. Jeg ser frem til at tale om aktivitetskoder i bogføringssystemet og udfordringer med betaling med kontanter, og så er jeg spændt på at høre andres erfaringer med MobilePay, for det har vi ikke indført i vores lokalafdeling endnu.

”På netværksmøderne er der tid til at få talt grundigt om tingene.”

Hvordan kan du bruge netværket?

Som kasserer har man en lidt ensom rolle. Selvfølgelig har jeg bestyrelsen, men de problemer, der kan være i forhold til de retningslinjer, der skal følges i forhold til økonomi, dem må jeg selv finde en løsning på.

Det kan for eksempel være, at der er blevet indkøbt et gavekort, som vi jo ikke må. Eller hvad man som kasserer gør med betaling med kontanter.

Hvorfor er et erfaringsnetværk en god idé?

Det er rart at vide, at andre sidder med de samme ting – så kan vi enten finde en løsning ved at dele erfaringer eller gå samlet til sekretariatet med vores helt konkrete udfordringer. Jeg er kommet lidt tættere på de andre kasserere, som jeg har talt med. For eksempel har jeg udvekslet erfaringer med lokaldelingen Amager – også uden for de planlagte netværksmøder.

Vil du starte et erfaringsnetværk?

Jettes bedste råd: Kom i gang!

Netværket bliver etableret som en distriktsaktivitet, der finansieres af distriktet. Kontakt distriktsledelsen for at høre, om I kan få støtte til initiativet. Og kontakt foreningskonsulenten i dit område for hjælp til at komme i gang.

TEKST: STINE BRONDBJERG ERICHSEN

Bente Piper, kasserer i Rødovre gennem 10 år.

FOTO: PRIVAT

Jette begyndte med at skrive en liste over emner, hun gerne selv vil vende med andre kasserere, og den er kun blevet længere efter de første møder. Hvis listen bliver udtømt, skal netværket mødes alligevel for at – med hendes ord – "holde gryden i kog”. For der er altid noget at diskutere – og der kommer løbende nye kasserere til, og de skal vide, at der er et sted at hente hjælp.

FEBRUAR 2024

25

·

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

­­

·

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

Byd nye godt velkommen

H

OPSLAGSTAVLEN

·

ar du set den, velkomstfilmen, som I kan bruge som supplement til velkomsten af nye frivillige? Den kan også være relevant at se for dig, som allerede er aktiv frivillig.

Filmen til nye frivillige fortæller bl.a. om Ældre Sagens historie og organisationsstruktur, mulighederne som frivillig i Ældre Sagen og andre ting, der er gode at vide som frivillig.

OPSLAGSTAVLEN

·

https://www.aeldresagen.dk/velkomstfilm/

K

OPSLAGSTAVLEN

·

urset ’Styrk bestyrelsen’ bliver afholdt i hele landet med overnatning, og typisk er der 6-8 bestyrelser, der deltager.

Indholdet er en vekselvirkning mellem korte oplæg og konkrete opgaver, som man i bestyrelsen skal løse sammen eller i mødet med bestyrelsesmedlemmer fra helt andre egne af landet.

Der bliver åbnet for kursustilmelding den 1. april 2024 i Conference Manager – og det bliver efter ’først til mølle-princippet’. Kommende kurser bliver afholdt: 11.-12. juni i Jægerspris, 19.-20. juni i Viborg, 18.-19. sept. i Rødvig Stevns og 24.25. sept. i Odense.

· OPSLAGSTAVLEN ·

Styrk din bestyrelse med læring og samvær

26

AKTIV FOR FRIVILLIGE

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN ·

Hjælp andre til et gratis måltid – og undgå selv madspild

OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·

Pssst!

OPSLAGSTAVLEN

Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.

U

·

ps! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

FEBRUAR 2024

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

·

27

OPSLAGSTAVLEN

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

OPSLAGSTAVLEN

·

Find gratis mad i dit lokalområde, og hjælp også til med at gå fra madspild til madhjælp her: Gratismad.dk

OPSLAGSTAVLEN

K

ender du nogen, som har svært ved at få enderne til at række, og som har brug for et gratis måltid mad fra tid til anden? Eller har du omvendt en gang imellem madvarer, du ikke får brugt, og som andre kan få glæde af?

GratisMad.dk er en lettilgængelig, gratis landsdækkende portal fra Stop Spild Af Mad, som gør det nemt for udsatte mennesker at få nem og hurtig adgang til gratis overskudsmad i deres lokalområder.

·

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

­­

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN

Madskoler:

·

OPSLAGSTAVLEN

·

Vi har brug for dig K

an du lide børn – og har du lyst til at lære dem at lave mad? Så er det dig, vi søger. Vi hjælper med opskrifter og aktiviteter, og du arbejder sammen med andre frivillige instruktører fra dit lokalområde. Du kan allerede nu melde dig som instruktør på madskoler i sommeren 2024.

Læs mere her: www.aeldresagen.dk/madskoler

28

AKTIV FOR FRIVILLIGE

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN

AKTIV FRIVILL

IGBL A

GUST 2 DET | AU

0 23

·

Vær med til at skabe et demensvenligt kulturog fritidsliv

I

IGBL AD

ET | OK

TOBER 2

AKTIV 0 23

SSER VI HAR MA AF AT GIVE

· OPSLAGSTAVLEN

VORE FORSKELL S IG ER EN STYRHED KE

Demensvenlig kultur og fritid er overskriften for Demensugen 2024, og målet er at sikre, at de næsten 100.000 danskere, der lever med demens, i langt højere grad kan fortsætte det fritidsliv, de hidtil har haft – gå ud til udstillinger eller koncerter, komme i deres forening eller idrætsklub eller dyrke deres hobby.

·

SKRIV TIL AKTIV

OPSLAGSTAVLEN

Sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 19, og glæd jer til at høre nærmere om, hvordan I kan være med til at gøre en forskel.

– vi vil så gerne høre fra dig!

Læs mere på www.demensvenligtdanmark.dk

H

·

ar du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

FEBRUAR 2024

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

29

OPSLAGSTAVLEN

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

·

OPSLAGSTAVLEN

FRIVILL

løbet af de næste uger og måneder vil Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark nok engang række ud til Ældre Sagens frivillige i håbet om, at I med vores materiale i hånden vil være med til at gå i dialog med de lokale fritidsforeninger, idrætsklubber og kulturinstitutioner om, hvordan vi sammen kan blive bedre til at invitere og inkludere mennesker, der lever med demens.

OPSLAGSTAVLEN

·

OPSLAGSTAVLEN

ÆRESBEVIS Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

JYTTE LARSEN

JENS JØRGEN RASMUSSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Kalundborg. Du har i 30 år været aktiv og initiativrig og vi takker dig for din store indsats. Du har være aktiv som stjerneringer og var med fra begyndelsen.

Du er meget værdsat og har god kontakt til dem, du ringer til. Vi har altid kunnet regne med dig. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Aabenraa. Du har været aktiv og initiativrig som bestyrelsesmedlem og senere som næstformand. Du har påtaget dig mange andre frivillige opgaver som bl.a. IT-hjælper, underviser og postmester.

En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

JYTTE CHRISTIANSEN NINA RASK Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Aabenraa. Du har været aktiv og initiativrig, og vi takker dig for din store indsats som spiseven gennem årene.

En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

30

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Næstved. Du har været aktiv og initiativrig, og vi takker dig for din store indsats.

Du har være aktiv både som medlem af bestyrelsen og i en periode som formand. Du har været tovholder og formand for koordinationsudvalget, og kortspil og vi har altid kunnet regne med dig. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

POUL ERIK JOHANSEN

SONJA MAILANDT

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Sæby. Du har igennem mange år været aktiv og initiativrig, og vi takker dig for din store indsats. Du har være aktiv både som formand og som medlem af bestyrelsen. Du har været tovholder for og initiativtager til f.eks. bridge, og du har været EDB-/IT-koordinator og leder af netcaféen samt formand for Koordinationsudvalget. Vi har altid kunnet regne med dig.

En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Aabenraa. Du har været aktiv og initiativrig, og vi takker dig for din store indsats med Petanque. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

BENTE POULSEN Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen, Næstved. Du har være kasserer i 10 år og ydet et stort og fint arbejde i den årrække – det har været en stor indsats til gavn og glæde for os. En indsats helt ud over det sædvanlige.

LISE OG FREDDIE PETERSEN Gives for jeres store indsats i Ældre Sagen Ringsted. I har begge lagt meget engagement i bl.a. at være aktivitetsledere, I har sørget for, at lokalerne var hyggelige at være i, indkøbt det nødvendige og fyldt hylderne op. I har været ansvarlige for kontorets åbningstid og bemanding samt opfyldning af kontorartikler. Det helt store engagement har I lagt i rejser og ture igennem mange år, hvor I har sørget for gode oplevelser til alle.

Det er en indsats helt ud over det sædvanlige, som vil blive husket.

ESTHER HENRIKSEN Gives for din store indsats på det socialhumanitære område, en værdifuld og velfungerende enhed, hvor de frivillige trives og skaber gode relationer. Som primus motor for besøgstjenesten, vågetjenesten, tryghedsopkald, ledsager- og bisiddertjeneste har du utrætteligt udfyldt opgaverne. Du har været besøgsven, våger, aktivitetsleder, tryghedsopkalder, medlem af Koordinationsudvalget og lokalbestyrelsen samt deltaget i udviklingsarbejde med kommunen.

En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

KAREN YDE Gives for din store indsats som frivillig i Ældre Sagen Aalborg igennem 25 år. En lang stabil og betydelig indsats til stor gavn for medlemmerne i afdelingen. Du har været leder for kontoret – en mangfoldig opgave – og bundet bestyrelsen og aktivitetslederne sammen. Du har været en særdeles aktiv støtte for otte formænd gennem tiden, og ligeledes er du også selv aktiv, både med stavgang og golf bl.a. Din indsigt og dit humør – og din livsglæde og positive arbejdstilgang – har haft stor betydning. Det er en indsats helt ud over det sædvanlige, som vil blive husket.

FEBRUAR 2024

31

Samvær og samtaler styrker bestyrelsen.

LÆS MERE PÅ SIDE 16

Kan sudoku forebygge demens?

Eller kan man spise sig til bedre hukommelse?

Der kommer konstant ny viden, men der opstår også myter om demens og om, hvordan man kan forebygge at glemme. I nye afsnit af podcasten om demens hjælper eksperter som Bente Klarlund derfor med svar på, hvad der er sandt og falsk om demens og forebyggelse.

FIRBENEDE BESØGSVENNER ER I HØJ KURS – NOGET FOR DIG OG VUFFER? LÆS HVORDAN PÅ SIDE 4

Lyt med på Demensguiden, som du kan finde på aeldresagen.dk eller der, hvor du lytter til podcasts – og hvor du også kan lytte til alle Ældre Sagens andre podcasts.

Du kan også scanne QR-koden her med din telefon.

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | F E B R U A R 2 0 24