Sæt kurs mod den lille landsby, Vrådal, der med en placering i den smukke norske Telemark er et oplagt friluftsrejsemål året rundt. Ved Vrådal finder I et væld af gode vandre- og cykelruter af varierende længde og sværhedsgrad – der er endda særlige ruter til stavgang. Her vil I for alvor mærke roen sænke sig, mens I vandrer gennem granskoven eller cykler langs de smukke søer Nisser og Vråvatn. Og besøger I området om efteråret, så husk en lille pose i lommen – her
Sæt kurs mod den lille landsby, Vrådal, der med en placering i den smukke norske Telemark er et oplagt friluftsrejsemål året rundt. Ved Vrådal finder I et væld af gode vandre- og cykelruter af varierende længde og sværhedsgrad – der er endda særlige ruter til stavgang. Her vil I for alvor mærke roen sænke sig, mens I vandrer gennem granskoven eller cykler langs de smukke søer Nisser og Vråvatn. Og besøger I området om efteråret, så husk en lille pose i lommen – her
bugner skovene nemlig af blåbær og tyttebær til fri afbenyttelse. Netop Nisser-søen byder også på et væld af skønne naturoplevelser – fra muligheden for at tage en svalende dukkert eller spændingsfyldt fisketur over en spektakulær 9-hullers golfrunde på øen Fossøy og til en idyllisk tur i kano, robåd eller cykelbåd. I må heller ikke forpasse muligheden for et hyggeligt slusecruise med veteranbåden M/S Fram – eller et kanalcruise på den nærliggende Telemarkskanal.
bugner skovene nemlig af blåbær og tyttebær til fri afbenyttelse. Netop Nisser-søen byder også på et væld af skønne naturoplevelser – fra muligheden for at tage en svalende dukkert eller spændingsfyldt fisketur over en spektakulær 9-hullers golfrunde på øen Fossøy og til en idyllisk tur i kano, robåd eller cykelbåd. I må heller ikke forpasse muligheden for et hyggeligt slusecruise med veteranbåden M/S Fram – eller et kanalcruise på den nærliggende Telemarkskanal.
Overfart og 5 nætter
i Vrådal Panorama
Priseksempel fra
Priseksempel fra
*
*
pr. pers. i 5 nætter, når 5 rejser sammen
pr. pers. i 5 nætter, når 5 rejser sammen
Prisen inkl. overfart Hirtshals–Kristiansand t/r, 1 alm. personbil*, 1 standard sæde pr. pers. (Fjord FSTR) og 5 nætter i hytte til 5 pers.
Prisen inkl. overfart Hirtshals–Kristiansand t/r, 1 alm. personbil*, 1 standard sæde pr. pers. (Fjord FSTR) og 5 nætter i hytte til 5 pers.
Rejseperiode: 19.04.2024–19.12.2024
Rejseperiode: 19.04.2024–19.12.2024
Lin Van Roe har titel af oldfrue i Kvindehuset i København. Hun spår, at fremtidens kvindekamp bliver grøn, og at vi vil tale om grønstrømper.
Foto: Per Morten Abrahamsen
7 Hverdagsdansker
Mød brødrene Gunnar og Jørgen Nielsen, der driver Skelund Maskinfabrik og ikke har planer om at skulle på pension.
13 Lin Van Roe
80-årige Lin Van Roe har levet et farverigt liv med glamour i New York, over Thylejren til Kvindehuset i København.
24 Generationsdigtere
Bente Sonn og Emil Delord Frimand Probst har skabt et digterfællesskab med afsæt i hver sin generation.
28 Trunken
Danmarks – og måske verdens –første rigtige fængsel blev bygget i København for 400 år siden af Christian 4.
Gunnar og Jørgen Nielsen har arbejdet sammen i over 60 år på Skelund Maskinfabrik. De er også genboer og fælles om det meste.
Side 7-11
39 Ny ældrereform
Så kom udspillet til regeringens ældrereform. Vi var med til stormøde i Fredericia og talte med både statsog ældreministeren.
47 Taskforceanbefalinger
Ældre Sagen er sammen med en række eksperter kommet med forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan tage hensyn til ældre.
52 Nye regler for kviklån
Stramme regler for forbrugslån spænder ben for ældre, der fx gerne vil købe nye briller eller høreapparater på afbetaling.
63 Seniorbofællesskaber
Det er populært som aldrig før at flytte i seniorbofællesskab, men det er ikke altid uproblematisk.
72 Lad os tale om døden
Der er hjælp at hente i litteraturen, hvis du fx oplever sorg.
78 Finder Henrik kærligheden?
Læs om Henriks Skovborgs jagt på kærligheden.
83 Klimaheltene
Planen var at rejse jorden rundt, når de gik på pension, men sådan blev det ikke.
5 Leder
19 Læserbreve
33 Skaf et medlem
35 Din økonomi
57 Bjarnes klumme
59 Rådgivning
89 Bøger
93 Vendepunktet
97 Sundhed
99 Ordet er frit
100 Krydsord
Konkurrencer:
30, 76, 81, 100
Testamente 2.450,-
Testamente 2.450,-
Du
Du kan ikke se ind i fremtiden! Skøde
Ægtepagt /
2.450,-
Ægtepagt / Særeje 2.450,-
Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?
Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?
Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk
Tlf. 33 96 86 86
ISSN 2445-9615
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk
Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk
Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk
OPLAG 706.000
DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen
NÆSTE MAGASIN
Redaktionel deadline: 12. juni Udkommer 2. august
Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen
DANNONCESALG
FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk
MEDLEMSSERVICE
medlemsservice@aeldresagen.dk
Tlf. 33 96 86 89
Rekvirér lyd-CD her.
RÅDGIVNING
Tlf. 70 89 00 81
Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR
Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Magasinet lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er det produceret i Danmark på et dansk trykkeri. Bliv klogere på trykmedansvar.dk
u har sikkert hørt om BørneTelefonen, som Børn Vilkår har drevet siden 1987 til stor hjælp og glæde for børn, der har brug for rådgivning og en voksen at tale med.
3. juni åbner vi linjerne til Ældretelefonen. Her vil Ældre Sagens frivillige sidde klar til at tale med dig, der har brug for at ringe anonymt og få talt om det, der fylder i dit liv. Det kan være ensomhed, din ægtefælles sygdom eller din egen. Det kan også handle om dine børn eller børnebørn – med andre ord alt det, der fylder. Stort som småt. Ældretelefonen er en samtalelinje. Det er ikke rådgivning, men jeg tør godt love, at du vil møde et menneske i den anden ende af røret, der lytter, er omsorgsfuld og nysgerrig på, hvad du har på hjerte. Og måske får du inspiration og lyst til at deltage i nogle af Ældre Sagens mange aktiviteter og arrangementer. Eller måske få din egen telefon- eller besøgsven, der fx kan hjælpe, hvis du føler dig ensom.
Vi kan alle have brug for at tale med nogen uden for den
faste kreds af venner og familie. Et menneske, der lytter, og som vi kan læsse af på uden hverken at føle skam eller tage hensyn til følelserne hos den, vi taler med. Derfor kan det være vanskeligt at tale om det, der er svært, med dem, der er os nærmest. Ingen ønsker jo at såre andre.
Jeg er stolt af Ældretelefonen. Det er vigtigt, at vi har nogen at tale med – uanset hvor vi er i livet, og det gør mig glad, at Ældre Sagen kan være med til at løfte den opgave.
Jeg håber, du vil ringe til Ældretelefonen, hvis du har brug for nogen at tale med. Og hvis du har lyst til at være en af de frivillige, der besvarer opkaldene, så kan du læse mere her: aeldresagen.dk/frivilligaeldretelefonen
• Ældretelefonen åbner
3. juni kl 9.00
• Ring: 32 210 210
• Åben man.-fre. kl. 9-15.
FRA 6 TIL 5
Husk, at bladpakken nu udkommer fem gange årligt mod tidligere seks. Næste blad udkommer til august.
1.475,-
Fra 9. maj til 15. juni
· Bus fra hotellet til revyteltet i Fruens Bøge t/r
• Velkomstdrink
• Billet til Odense Sommerrevy
• En forfriskning i pausen
• Dagens 2-retters aftenbuffet
• Overnatning med morgenmad
”Musik/dans på udvalgte datoer”
Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 38 80 · www.vissenbjergstorkro.dk
1.785,-
FRA
1.445,pr. person
Hold 4 skønne feriedage i hjertet af Næstved
· 3 x overnatning
· 3 x morgenmad
· 3 x 2 retters middag
· 1 x velkomstdrink på ankomstdagen
Weekend tillæg fredag og lørdag kr. 200,- pr person pr nat. Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr nat Seværdigheder: Skovtårnet, Gavnø slot, sejltur med Friheden, strandtur i karrebæksminde, Holmegaard værk mm.
Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved
Tlf. 55 72 08 07 · www.hotelvinhuset.dk
Smagsfuld oplevelse i hjertet af Esbjerg
• Bobler ved ankomst til Hotellet
• Gratis kaffe, kage og frugt
1.095,pr. person FRA
Når hygge, charme og romantik forenes. Gastronomi af høj kvalitet
· 1 x overnatning
• 3-retters Dagmar menu med 1 glas vin pr. ret
• Dansk morgenbuffet
Enkeltværelsestillæg. kr. 350,- pr. nat Tillæg fre. og lør. kr. 100,- pr. person pr. nat
Torvet 1 · 6760 Ribe
Tlf. 75 42 00 33 · www.hoteldagmar.dk
FRA
Hvorfor rejse sydpå, når du kan få All inclusive hos os? Vi forkæler jer med god mad og all inclusive på drikkevarer begge aftener.
• 3 retters menu på restaurant Mamma’s eller sæsonmenu på restaurant Spisestuen i gåafstand fra hotellet
• Overnatning i comfortdobbeltværelse
Oplev Sønderjylland med et sønderjysk ophold. Nyd alt fra fantastiske oplevelser til nogle af Danmarks smukkeste kyststrækninger og naturområder – bl.a. Naturpark Nordals, som ligger lige ved siden af Hotel Nørherredhus.
• Kaffe og Katrineblommekage ved ankomst
• 2 retter klassisk, sønderjysk menu
• 2 x overnatning i delt dobbeltværelse
• 2 x 2 retters menu efter kokkens valg
• Stor morgenbuffet
Singleophold +400,-
• 2 x det store morgenbord
• 3 retter kreativ, sønderjysk menu
• Ved afrejse: Goodiebag med sønderjyske produkter (1 pr. værelse)
• 2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18.00-21.00 i vor restaurant
• 2 x overnatning i dobbeltværelse
• 2 x stort dansk morgenbord
Weekendtillæg (fredag og lørdag) kr. 150,- pr. person pr. nat
Mød Gunnar og Jørgen Nielsen. De er brødre og har i over 60 år arbejdet sammen på Skelund Maskinfabrik, som deres forældre købte under krigen i 1943. Brødrene kom begge i lære som maskinarbejdere på fabrikken og har arbejdet her lige siden, især
med at reparere landbrugsmaskiner. De har ingen planer om at trække sig tilbage, for de kan ikke undvære at makke med maskiner. ”Vi laver alt inden for metal, bortset fra flyvemaskiner, for dem risikerer man at få i hovedet,” som Gunnar Nielsen udtrykker det.
Brødrene Gunnar og Jørgen Nielsen har i over 60 år arbejdet sammen på Skelund Maskinfabrik og har ingen planer om at gå på pension
Af Vera Bundgaard Foto: Lars Horn
Lugten af olie og metal rammer næseboret, så snart man går ind ad døren til Skelund Maskinfabrik. Her har brødrene Gunnar og Jørgen Nielsen huseret i over 60 år, ja faktisk længere endnu.
”Vi er begge født her på matriklen,” fortæller Gunnar Nielsen, der runder de 80 senere på året.
”Jeg har holdt alle juleaftener her,” tilføjer den 77-årige lillebror Jørgen Nielsen.
Tidligere var stedet en smedje, der havde ligget på grunden siden 1895. Deres forældre købte stedet i 1943, da den sidste smed af uvisse grunde var holdt op med at arbejde, og lokalerne derfor stod ubenyttede hen.
”Tyskerne var i byen, og folk var bange for, at de pønsede på at overtage smedjen. De havde allerede taget kroen, så far blev opfordret til at købe den,” fortæller Jørgen Nielsen.
Smedjen blev nu til en maskinfabrik, og efter krigen rev forældrene de gamle bygninger ned og fik op -
ført de fleste af de bygninger, der står her i dag.
Brødrene kom i lære på maskinfabrikken i 1960 og 1963 og har arbejdet her lige siden, kun afbrudt af militærtjeneste, mens Gunnar Nielsen en overgang arbejdede som maskinreparatør for et norsk rederi. I 1970´erne fik de anparter i fabrikken, og da faren døde i 1998, overtog de stedet.
”Vi ville gerne have udbygget, men naboen, der ejede jorden bag os, ville ikke sælge. Så købte vi en grund uden for byen og havde planer om at bygge nyt, men det var dengang, renten var helt oppe på 20 %, så vi opgav planerne,” fortæller Gunnar Nielsen.
På maskinfabrikken har de gennem årene arbejdet meget med landbrugsmaskiner, fortæller brødrene.
”De små landbrug havde før i tiden selv mejetærskere og selv-
bindere, og dem reparerede vi,” fortæller Gunnar Nielsen.
”Far begyndte også at sælge traktorer, og vi blev Zetor-forhandlere,” tilføjer Jørgen Nielsen med henvisning til en tjekkisk produceret traktor.
Brødrene viser os hen til en traktor af samme mærke, der er blevet skilt ad. Den skal males og samles igen, så den bliver så god som ny.
”Vi samler lidt på gamle traktorer og har en ti stykker stående, blandt andet en prototype af en danskproduceret Bukh-traktor. Den er unik,” fortæller Jørgen Nielsen med stolthed.
”Ja, der er snak om, at en mand på Sjælland har solgt sådan én for 90.000 kroner,” supplerer Gunnar Nielsen.
Ellers opgav familien at handle med traktorer i midten af 1990´erne.
”Alle de små landbrug forsvinder jo, så der er ingen til at købe de mindre maskiner. De større landmænd
køber jord op, så snart de kan komme til det,” siger Jørgen Nielsen og fortæller om en storbonde i området, der nu er oppe på 2.500 hektar.
Samme udvikling har ramt deres hjemby Skelund, der ligger nord for Hadsund og har godt 400 indbyggere. Før var der to slagtere, to bagere, tre snedkerforretninger, to grønthandlere og en købmand. I dag er der en elektriker og en NærKØB plus en genbrugsbutik tilbage. Og så selvfølgelig maskinfabrikken.
”Skolen er også nedlagt. Det er en katastrofe for byen,” siger Jørgen Nielsen.
”Vi har Skelund Midtpunkt, vores forsamlingshus. Det købte byen i fællesskab, da Andelskassen lukkede, og en spekulant ville købe lokalerne. Nu har det 20-årsjubilæum,” siger Gunnar Nielsen.
Byen har også stadig eget lægehus, dog på lånt tid, da lægen går på pension til sommer. Brødrene peger på et flot bindingsværkshus, der lig-
ger skråt over for maskinfabrikken og rummer lægehuset. Vistnok det eneste lægehus, der holder til i så fine rammer her til lands.
”Vi er kede af, at han holder til sommer, for det er dejligt at have lægen så tæt på. Hvis man får en splint i øjet eller lignende, kan man lige gå over gaden og få det ordnet,” siger Jørgen Nielsen.
Næsen i vejret
Selvom brødrene for længst har passeret pensionsalderen, har de ingen planer om at gå på pension foreløbig.
”Vi kan ikke undvære det. Vi vil blive ved, indtil vi ligger med næsen i vejret,” som Jørgen Nielsen udtrykte det, da Nordjyske sidste år var på besøg i anledning af fabrikkens 80-årsjubilæum og brødrenes samarbejde igennem 60 år.
Og det står han ved:
”Ja, vi bliver ved, så længe helbredet holder til det. Lysten er der i hvert fald endnu. Det er kundekon-
Vi bliver ved, så længe helbredet holder til det. Lysten er der i hvert fald endnu. Det er kundekontakten, der holder os i gangJØRGEN NIELSEN
takten, der holder os i gang,” siger han og fortæller, at de reparerer alt lige fra symaskiner til havelåger og spader.
De ordner også reservedele, som man ikke kan få mere. I lokalerne er der tætpakket med hylder med et utal af skruer, møtrikker og andre uundværlige dele til maskiner. Kun brødrene kan finde frem til det, de skal bruge, fortæller de.
”Vi laver alt inden for metal, bortset fra flyvemaskiner, for dem risikerer man at få i hovedet,” som Gunnar Nielsen udtrykker det.
De får også specialopgaver ind. Fx fra den lokale boldklub, der har bestilt en beholder i metal til boldene. Den har Jørgen Nielsen svejset sammen, og nu mangler bare bunden, så der kan komme hjul under.
”Vi får også nogle gange en tegning som oplæg. En kunde ville gerne have et blomsterløg i jern. Vi sagde, at vi godt ville producere det, men vi vidste ikke, hvad det ville komme til
at koste. I dag er de så stolte af det,” fortæller Gunnar Nielsen.
Hver sin dør
De to brødre har arbejdet sammen i så mange år. Hvordan finder de egentlig ud af det i det daglige?
”Jamen det går godt, men vi kan da godt komme op at skændes en gang imellem,” siger Jørgen Nielsen.
”Så går vi ud ad hver sin dør, men vi finder altid ud af det. Mor sagde altid: Tag nu lige at tænke det igennem en gang til,” supplerer storebror.
Privat er de også tætte på hinanden. Jørgen Nielsen har sin bolig i etagen over fabrikkens kontor og skal bare lige ned ad trappen for at komme på arbejde, mens Gunnar Nielsen bor i et hus skråt over for fabrikken.
Og nej, ingen af dem er blevet gift.
”Vi er gift med fabrikken,” siger Jørgen Nielsen, mens Gunnar Nielsen kommer med en forklaring, der
• Født i henholdsvis 1944 og 1947 i Skelund.
• Gik i den lokale skole og kom derefter i lære som maskinarbejdere på Skelund Maskinfabrik, som deres forældre købte i 1943. Brødrene overtog fabrikken i 1998.
• Bor i Skelund. Jørgen Nielsen i etagen over maskinfabrikkens kontor. Gunnar Nielsen i et hus skråt over for fabrikken.
selvfølgelig også har noget med maskiner at gøre:
”Vi kørte rally hver weekend, da vi var unge, så det har ikke lige passet.”
”Det var der, de andre gik til bal,” uddyber Jørgen Nielsen.
Mød Lin van Roe. Hun har bagagen proppet med livserfaring. Fra glamour, grønne dollars og rygegræs i New York til åndelig frihed – fra Thylejren til Saint-Tropez
Af Jette Aaes Foto: Per Morten Abrahamsen
Hun var del af den højfrekvente reklameverden dengang i 1960´erne og 70´erne. Fra bohemestemningen i Los Angeles til det glamourøse Mad Men-miljø i New York. Som kreativ chef midt i den kommercielle orkans øje, selvom danskeren blot var i begyndelsen af 20´erne.
I dag kan man vælge at kalde det en nedstigning at besøge Lin van Roe. I kælderen under Kvindehuset tre trin ned fra gadeplan i Gothersgade midt i København. Her præsiderer hun over et radikalt feministisk galleri – en hule spækket med bl.a. kvindekunst og klassiske kvindekampsplakater.
I kælderen har det slående 80-årige stilikon skabt sit eget ophøjede ståsted. Et kreativt rum, som efter det vilde liv i New York med sex, drugs og dollars blev hendes åndelige omstigning til en enkel, bære- og væredygtig tilværelse.
”Det materielle plan har jeg for længst været igennem og forladt,” konstaterer Lin van Roe.
Hendes til tider eventyrlige liv begyndte som Lene Bernbom i Odense. Her investerede hendes typografuddannede far i et ismejeri og siden et bogtrykkeri. Selv gik Lene Bernbom ud af skolen efter 8. klasse.
”Jeg dumpede mellemskoleeksamen og var rasende over, at man overhovedet kunne dumpe. Jeg havde netop for første gang brilleret med en flot, kreativ dagbog over klassens lejrskoletur. Min lærer, frk. Madsen, sagde: ”Pyt, Lene, du kan bare gå om”. Jeg har nok altid tænkt i overskrifter og svarede: ”Nej, jeg går ud.”
I stedet kom hun i huset.
”Lynhurtigt gennemskuede jeg den klassiske familieopbygning. Med overhovedet, faren, der passede sit arbejde, mens morens ansvar var
børn og hjemmet. Han brød sig ikke om gulerødder, og alligevel væltede hun gulerødder i alle måltider. Slet ikke et liv for mig.”
I faderens bogtrykkeri kom jævnligt kreative kunder, og Lene Bernbom sugede til sig. Tydeligt talentfuld fik hun læreplads som reklametegner på Ethel Johansens reklamebureau.
”Hver morgen kunne jeg gå på høje hæle fra vores hjem midt i Odense og hen på bureauet.”
En spændende verden åbnede sig for den stilbevidste teenager.
”Jeg havde altid været hende den kiksede type, forkert hår, forkert tøj. Dengang var alt høje hestehaler, pandehår og strutskørter,” siger Lin van Roe, der stadig befandt sig i en mandsdomineret verden.
”Vi drak øl, og mændene lagde åbenlyst an på mig. Sådan var det dengang. Det havde været en stor velsignelse med en MeToo-
bevægelse til at give perspektiv til rettighed og ansvar. Til begge køn,” siger hun.
Hun blev udlært og værdsat, men en indre guide bankede på.
”En åndelig stemme. Min styremester, kaldte jeg den. Den rådede mig til at komme ud i verden. Jeg havde allerede gennemskuet livet i provinsen: Marmeladefabrikken giftede sig med margarinefabrikken, efter rang, du ved ... og forudbestemt. Det var ikke noget for mig.”
Kappes med de bedste
Skæbnebestemt lå Amerika lige for.
”Flere af min farmors søskende var allerede flyttet til Californien. Min far rejste også til USA, fordi vi skulle emigrere. Dengang skulle man bruge en sponsor for at få lov at blive, og min fars sponsor fik vist kolde fødder, så han rejste hjem til Odense igen.”
Kolde fødder lå ikke til Lene Bernbom. I 1963, 19 år gammel, sejlede hun mod USA. En tur på ti dage med endemålet Chicago, hvor hun kunne bo hos familie langt ude.
Med sin portfolio under armen fik hun job på ansete Chicago Tribune, som dengang især om søndagen var tyk som en telefonbog og ofte tegnet op hele vejen fra forsiden af unge Bernbom.
”Jeg lærte engelsk ved at se fjernsyn i kælderen hos min familie. Her lærte jeg også, at jeg var kommet til et land, hvor man åbenbart skød præsidenten.”
Men Chicago var for kedelig, og turen gik videre til Los Angeles og et af de største reklamebureauer med opgaver for Barbie-koncernen Mattel og flere Hollywood-studier. Undervejs var Lene af hensyn til amerikanernes udtale blevet til først Lennie og siden Lin. I L.A. blev den ´eksotiske´ dansker hurtigt en del af cocktailpartykulturen.
”Med lange cocktailkjoler på hverdagsaftener, de vildeste fester med
de vildeste mennesker. Men jeg havde også brug for at holde fast i noget af mig selv. Som en af få cyklede jeg rundt i Hollywood, og brugte tid på at læse digte af P. Sørensen-Fugholm.”
Det kommercielle epicenter Med en nu imponerende portfolio rejste hun til New York og et job på det amerikanske kvindeblad Cosmopolitan. Her var forfatteren Helen Gurley Brown netop ansat som chefredaktør for at revitalisere magasinet.
Cosmo, i folkemunde, skulle inspirere kvinder – de gifte og singlekvinderne – til at frigøre sig fra strenge kønsroller, frigøre deres seksualitet og agitere for fri abort, men aldrig gå på kompromis med deres udseende. I en art feministisk kamp for glamour, sex og magt. ”Hvis en kvinde ikke er et sexsymbol, så er hun i problemer,” blev Gurley Brown citeret for i en prisvindende biografi fra 2016 om den legendariske chefredaktør.
”Jeg fandt hurtigt ud af, at Cosmos mandlige artdirector var talentløs. Det fik jeg chancen for at sige til chefredaktøren, og så gav hun mig jobbet. Jeg var kun 22 år, men ikke i tvivl om, at jeg kunne bidrage til at udvikle magasinet,” siger Lin van Roe.
”Gurley Brown var som en mor for mig, men vi kunne også være uenige. Fx når hun foreslog, at jeg krydrede en æstetisk smuk forside med ’et par store bryster’. Min holdning var altid: ’Hvorfor gøre det vulgært? Du kan få to halve grapefrugter’,” siger Lin van Roe.
Makkerparret udvekslede højlydt meninger, men udviklede sammen magasinet og gav kvindefrigørelsen ny retning. For Lin van Roe flød arbejde, fritid, events, middage og reportagerejser sammen.
”Jeg så godt ud, fordi jeg var en særlig type med mine maskuline, danske præferencer. Men at se godt ud har aldrig gjort mig lykkeligere. Havde jeg været en ung mand, kunne
Jeg har elsket mænd og kvinder og var nonbinær, længe før den betegnelse blev moderneLIN VAN ROE
jeg sætte mig på en bar efter arbejdstid og hygge mig. Men dengang blev man betragtet som luder, hvis man gjorde det. Lynhurtigt satte et eller andet asshole sig ved siden af. Alle mænd ville bare have et blow job, og jeg blev dødtræt af mænd,” siger Lin van Roe, kynisk konstaterende og langt fra affekteret.
Hun bruger amerikanske ord, fordi de bedst beskriver det internationale liv, hun levede dengang. På første klasse, i overhalingsbanen, i en verden af skønhed, penge, glimmer og glitter. Som var krævende.
”Jeg var altid på kur. ’Der er altid kilo, der kan tabes’ var et af Gurley Browns mottoer. Jeg blev introduceret til pot og andre stoffer, der skulle sprøjtes ind, af en læge på Manhat-
tan. Det blev min benzin til at følge med i mit liv.”
Millionær i tid
Efter ti år var Lin Van Roe træt. Fysisk og mentalt slidt op. Af travlhed og afhængighed. Samtidig bed 1970´ernes nye kvindesagsforkæmpere Cosmopolitan i haserne. Med sit fokus på ydre skønhed blev Cosmo anklaget for at medvirke til at undertrykke kvinder.
”Jeg forstod faktisk godt synspunkterne,” siger Lin van Roe.
Under en reportagetur i Sydfrankrig lukkede hendes krop og hoved ned. Hun lejede en bil og kørte alene rundt i Europa for til sidst at havne hjemme i Odense.
”Jeg gav efter for min tilknytning til det åndelige. Min styremester sagde, at det var tid til et nyt liv. Opgive den materielle verden og leve et liv i kosmisk, åndelig harmoni. Jeg fik sågar en karmisk opgave: at redde en alkoholisk direktør ud af flasken,” fortæller hun.
Ham fandt hun i Odense, og de blev gift. Efternavnet Roe fulgte med ægteskabet, og ’van’ tilsatte hun senere for effektens skyld.
Sammen skiftede parret kurs. De skilte sig af med hans direktørvilla for i stedet at leje værelser, skar udgifter ned for at rejse rundt. Fra Thylejren til Saint-Tropez.
Nyt liv til kvindekampen
I København gik Lin van Roe ofte forbi Kvindehuset i Gothersgade.
”Alt i vinduet var falmet og blåt, som om tiden var gået i stå. Det så træt og slidt ud.”
For 35 år siden gik hun derfor ind for at tilbyde sine kompetencer og sin frivillighed. Lige siden har Lin van Roe stået i spidsen for udviklingen af galleriet i kælderen, som i
dag rummer værker af kvindelige kunstnere, klassiske kvindekampsplakater og upcyclet cool genbrug.
”Jeg ville give ny æstetik og nyt liv til huset. Det fortjente det”.
I ’Kvinderen’, som hun kærligt kalder Kvindehuset, har hun bl.a. også stået bag et aktiveringsprojekt for unge og en udstilling med bh-kunst, ’Bras’, som ud over København også vandrede til Roskilde og Herning.
”’Kvinderen’ er en enestående oase. Jeg har hele livet kæmpet for ligestilling, og gennem årene har de mange politiske fraktioner i huset passet mig godt. Men man kan ikke diktere med mig. Jeg har altid set godt ud, kæmpet mod uretfærdighed mod kvinder og for ligestilling. Heldigvis er det ikke længere en feministisk modsætning at gå op i sit ydre.”
I 1991 blev Lin van Roe skilt.
”Jeg fik ham reddet. Det var min åndelige opgave. Vi fik mange gode
oplevelser ud af ikke at eje noget og skiltes i fordragelighed.”
Hun blev gift igen. Med frk. Mortensen, der står for regnskaberne i Kvindehuset og ikke har behov for offentlig opmærksomhed.
”Jeg har elsket mænd og kvinder og var nonbinær, længe før den betegnelse blev moderne,” siger Lin van Roe.
Grønstrømper
Imens har kvindesagen bevæget sig i nye retninger.
”Kvinder er heldigvis blevet en naturlig del af arbejdsmarkedet, selvom det stadig er præget af ulighed. Familier fungerer også på mere lige vilkår. I fremtiden vil kvindekamp blive præget af bl.a. økofeminisme –grønstrømper. Miljøet bløder, og naturen er blevet glemt. Jeg taler med naturen, så jeg ved det,” siger van Roe, der netop har rundet 80 år og er fyldt med nye drømme.
”Jeg drømmer om at skabe en ny kunstudstilling – ’Upcycling gennem tre årtier’ – og om at udgive en smuk coffee-table book om alle mine liv: det materialistiske i USA og det feministiske, det kosmiske og det kunstneriske. En stor tyk bog om en mønsterbryder med en stor bagage,” siger Lin van Roe med endnu en ivrig tilføjelse:
”Og at genudgive min kønsneutrale malebog,” siger hun. Med henvisning til to kønsneutrale påklædningsdukker, Stærke Gerda og Super Knud, som hun skabte i begyndelsen af 1970’erne som en gave til sin niece. De to papfigurer, ens i størrelse og udseende, blev også grebet og udgivet af et forlag. Som iøjnefaldende illustration på, at grænserne mellem køn og identitet er flydende.
”Gerda og Knud er nærmest mere aktuelle i dag, end da jeg tegnede dem for over 50 år siden,” siger Lin van Roe.
• Født Lene Bernbom på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg 1944.
• Voksede op på Fyn.
• Udlært reklametegner på Ethel Johansens Reklamebureau i Odense.
• Fik job på bureau i Oslo og rejste herfra til USA i 1963.
• Arbejdede bl.a. på Chicago Tribune og på reklamebureau i Hollywood.
• I 1964 ansat på kvindemagasinet Cosmopolitan i New York. To år efter udnævnt til kreativ chef, artdirector.
• Rejste i 1971 tilbage til Odense og giftede sig første gang med Odense-direktøren Roe.
• Siden 1991 fast tilknyttet Kvindehuset i København som aktiv frivillig, ’oldfrue’, og grundlægger af kvindegalleriet i kælderen.
• Gift for anden gang – med kvinden i sit liv, frk. Mortensen.
Almen tandbehandling
Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.
Erfaren implantatklinik
Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.
Tryghed
Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.
Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.
Panorama
*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.
Jeg føler, at jeg har været i trygge hænder hele vejen igennem forløbet og er fuldt tilfreds med den behandling, jeg har fået hos Peter Gade.
Det giver mig en livskvalitet og en livsglæde, at jeg kan spise og drikke uden at være nervøs.
Læs hele Ramons beretning på: www.tandlaegen.dk/forum
Læs flere af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum
Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation.
Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?
Når du som mand begynder at blive lidt ældre, kan du opleve, at sexliv og virilitet ikke er, som det har været. Men det kan man gøre noget ved.
Sexlivet forandrer sig med alderen – det kan de fleste mænd skrive under på. En 65-årigs fysiske formåen er sjældent den samme som en på 25, og mange oplever nye udfordringer i soveværel-
set. Varigheden, hyppigheden og kva liteten af mænds rejsning forandrer sig typisk gennem hele livet. Selvom det er normalt, kan det påvirke selvtilliden og humøret.
Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink og på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.
Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.
Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.
Forstyrrer noget af dette dit seksuelle velbefindende?
UOPLAGT UGIDELIG
ENERGILØS TESTOSTERONNIVEAU
Fremmer rejsning Årsagen til, at mænd oplever op- og nedture i deres seksuelle aktivitet og præstationsevne, kan være svær at gennemskue. Det påvirkes ofte af en blanding af psyke, fysik og mental energi. Her er det netop, at et kosttilskud som Virizil kan være værd at overveje. Produktet indeholder ingredienser, som både fremmer det fysiske aspekt ved rejsningen samt de mere mentale elementer som mentalt overskud, udholdenhed og vitalitet.
Så selv om du er inde i en svær periode lige nu, betyder det ikke, at det vil vare ved.
Læs mere på wellvita.dk
- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen ... Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik. Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng. Læs hele historien på wellvita.dk
Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
RING: 82 30 30 40
Mandag-fredag kl. 8-16
Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.
KR. 179,- (inkl. fragt kr. 218,-) for 90 tabletter. 1 måneds forbrug
WEB: WELLVITA.DK
Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget.
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
Bedste læserbrev.
Vinderen modtager chokolade og karameller.
INDTIL 2019 har jeg været leder på botilbud og senest leder af et plejecenter. Her valgte jeg at stoppe uden at have et andet job eller vide, hvad jeg fremover skulle lave. Jeg tog alene til Sydafrika og tabte mit hjerte til naturen, dyrelivet og de fantastiske oplevelser. Jeg har været der siden og har fundet det projekt, som jeg til start involverer mig i. Vi arbejder bl.a. med antikrybskytteri, bevarelsesaktiviteter, forskning, miljøuddannelse osv. Derudover holder jeg foredrag. I takt med at jeg er blevet ældre, oplever jeg, at modenheden manifesterer sig som ro og indsigt, hvor jeg er tro mod mine egne værdier og udlever mine drømme. Jeg har fundet ind til kernen af, hvem jeg er, og hvad jeg vil med mit liv. Alle, der ønsker at rejse, tage på højskole, i teatret eller andet, kan jeg kun opfordre til at gøre det alene. For du er aldrig alene – du møder altid søde og imødekommende mennesker. For 40 år siden havde jeg ikke troet, at jeg i en alder af 60 år skulle hylde det at blive ældre, men hvor er jeg lykkelig for alle de muligheder, jeg har, og ikke mindst at jeg har fået modet til at gribe de chancer, der byder sig.
PIA POULSEN, HILLERØDEN GOD ARTIKEL i februarbladet om oprydning i skabe og skuffer blev overskygget af det negative ord ´dødsrengøring´. Et ord med associationer til, hvad der venter forude. Hvorfor erstattede man ikke det triste ord med det positive ord ´livsoprydning´? I bund og grund er livsoprydning mere dækkende, idet artiklen omhandler et kig i alle de ting, vi har samlet gennem livet. Herunder gode minder såsom fotos, breve, festsange osv. Livet har vi trods alt i behold, når vi går i gang med oprydningen.
NANCY FRICH, HVIDE SANDEJEG HAR LÆST ARTIKLEN om ventesorg (i februarbladet, red.). Hvor er det rigtigt, hvad Anne Marie Schrøder fortæller. Jeg har prøvet det samme, men når man ikke har pårørende (børn), så forsvinder vennerne, når man ikke længere kan bidrage med noget andet end sygdom og pasning, efter eget valg. Ja, så sidder man alene tilbage med minderne.
KIRSTEN PEDERSEN, STENLØSE
JEG KØRER MED SKOLEBØRN. En fredag, hvor der kun var en knægt og jeg tilbage i bussen, siger han: ”Må jeg spørge dig om noget?” ”Ja selvfølgelig må du det,” svarer jeg.
Drengen spørger: ”Er du daglønnet eller månedslønnet?” Jeg svarer, at jeg er daglønnet.
Knægten svarer: ”Det var sådan noget arbejde, min mor skulle have. Vi er kun halvvejs i måneden, og mor siger, der kun er fire kr. tilbage på kortet.”
PEDER DAMGAARD, HADERUPFORLEDEN STOD JEG og lagde en del sengetøj sammen efter vask – vi havde haft overnattende gæster. Jeg kom til at tænke på min mor, når hun skiftede sengelinned på alle vores senge. Vi var fem børn plus far og mor. Efter at vi havde hjulpet med at trække i dynebetræk og lagner og hjulpet med at lægge sammen, fik vi alle en stak at sidde på, mens vi spiste. Så var det presset! Jeg er årgang 47.
GRETHE LARSEN, HELSINGE
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
TIL PETANQUE, i læsekredsen, til bridge, på golfbanen og til et af de mange foredrag, der tilbydes og holdes af ældre for ældre, der siger alle venligt til mig, der er hende den nye i ældresegmentet: ”Nå, hvad får så dig til at være med her?” ”Mig? Jeg øver mig i at være gammel," svarer jeg. Det har jeg nu været i gang med i et års tid , og jeg oplever tydelige fremskridt eller progression, som vi sagde på mit arbejde, når folk var i positiv udvikling henimod det, de ville i livet. Men hvordan vil jeg gerne være som gammel, og har jeg et valg? Jeg øver mig i hvert tilfælde stadig i at være en af de gamle – eller rettere sagt: Jeg øver mig i at bibeholde min evne til at undre mig, til at reflektere og ikke mindst til at være nysgerrig på livet – og nysgerrig på de ting, der sker i vores samtid.
JANETH KOBLAUCH, HELSINGØRJEG ER 91 ÅR og har haft hjælp fra kommunen i et par år, ligesom jeg får leveret mad. Jeg får hjælp to timer om måneden – der bliver støvsuget, vasket gulv, skiftet sengetøj og ordnet badeværelse. Jeg ordner selv køkken og tøjvask og får ikke hjælp til bad eller lagt piller i en æske, så jeg føler ikke, at jeg overbelaster hjemmeplejen. Husleje, medicin og madpriser stiger, ligeså varme og strøm, så det er sværere at få folkepensionen til at slå til. Hvis min kommune skulle indføre robotstøvsugere – hvad jeg ikke tror, de gør foreløbig – og hvis jeg selv kunne bestemme – ville jeg bede om at få gulvene fejet med en flad moppe og vasket med en våd moppe, så undgår jeg en robotstøvsuger. Jeg har talt, og der er 88 ben på stole, borde, skamler og skabe i mit hjem. Hvordan vil en robotstøvsuger klare det? Jeg spørger bare.
GRETHE KUJACK, RØDOVRE
VI HIGER EFTER AT VIDE, HVAD
DER ER SKET, OG GERNE HELT
NED I DETALJEN. FOR UANSET HVOR
TRAGISK ET MORD ER, SÅ VÆKKER DET
VORES INTERESSE OG FASCINERER OS.
Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef, til Berlingske Kultur
At gå på en mørk gang uden døre sådan føles ensomhed. Der er ikke meget, du kan gøre uden lys og kærlighed. Ræk hånden frem til dem, du kender så tændes lyset min ven, og døren åbnes, før gangen ender, og du finder glæden ved livet igen.
HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG
Når vi bliver ældre, kan kroppen begynde at vise sider af sig selv, som vi ikke tidligere er stødt på. For mange mænd stiger antallet af toiletbesøg. Selv om det er ganske naturligt, kan det være generende. Ikke mindst om natten. Har din vandladning forandret sig? Prostabona Plus indeholder bl.a. fennikel, der bidrager til normal vandladning og udskillelse af urin.
En voksende ”kiwifrugt”
Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.
Normal prostatafunktion og normal vandladning
Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal
Prostabona Plus har på få år opnået stor tilfredshed hos kunderne. Herunder er, hvad brugerne svarede i en undersøgelse om produktet.
prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakttabletter med hørfrø, der understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, og fennikelfrø der bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.
Blæren
Prostata
Urinrøret
Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.
Vil du anbefale Prostabona Plus til andre?
Prostabona Plus består også af zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.
* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.
Hvor godt virker Prostabona Plus for dig?
(score 1-5)
9
- Nu er golfbaner jo ikke kendt for at være veludstyret med toiletter rundt omkring på greenen, fortæller Ole Søndergaard med et smil og fortsætter ... Det er frustrerende at skulle af sted flere gange på en golfrunde.
De lange golfture var ikke det eneste, der fik Ole til at blive opmærksom på sin vandladning. Han bemærkede også, hvordan han oftere skulle op om natten for at tisse.
Som så mange andre mænd i Oles alder var han blevet mere opmærksom på den lille kirtel i bækkenområdet. Da han en dag læste om produktet Prostabona Plus, besluttede han sig for at gøre noget for at bevare en normal prostatafunktion og kom hurtigt i gang med tabletterne.
Udskilllelse af affaldsstoffer
Ole ændrede ikke sit sædvanlige daglige indtag af vand. Det var et ekstra plus, at Prostabona Plus også har indholdsstoffer, som støtter en normal udskilning af affaldsstoffer gennem urinen. Efter nogle uger med tabletterne var Ole overbevist om, at det var det helt rigtige valg.
Ole Søndergaard elsker at spille golf. At kunne gå 18 huller uden at skulle tænke på hverken sin prostata eller vandladning var grunden til, at han begyndte med Prostabona Plus. I dag anbefaler han andre modne mænd at prøve de plantebaserede tabletter.
- I dag vil jeg klart anbefale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres prostatafunktion og en normal vandladning, afslutter Ole med et tilfreds smil.
Se video på wellvita.dk hvor Ole bl.a. fortæller om sine erfaringer med Prostabona Plus, som han nu har taget i mere end 3 år.
2 1 3 4
Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg
For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt
Du har et normalt tryk på urinstrålen
Det drypper ikke, når du er færdig
Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
Nu: 149 kr. (inkl. fragt 188 kr.)
2 måneders forbrug
RING:
82 30 30 40
Hverdage kl. 8-16
Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.
WEB:
wellvita.dk
Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget.
TILFREDSHEDSGARANTI
Læs mere på wellvita.dk
Bente Sonn og Emil Delord Frimand Probst har skabt et digterfællesskab med afsæt i hver sin generation
Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning
Det er bidende koldt den dag i januar, da vi mødes på en bar i Nykøbing Falster. Udenfor. Inden døre stiger temperaturen i takt med en interessant snak mellem Bente Sonn, 75, og Emil Delord Frimand Probst, 23. En snak om, hvordan de har fundet sammen i et digterfællesskab. Om at skrive digte. Om generationskløft. Om viden, håb, istapper og samtaler om Gruk, Piet Hein og Storm P. Indtryk, der er omsat i månedsdigte med afsæt i et ungt og et ældre levet liv.
Det var Emil Probst, der begyndte. Under et af sine ugentlige besøg hos sin farfar, fik han stukket et avisinterview i hånden med omtale af Bente Sonn, forfatter og aktiv samfundsdebattør. Det var i efteråret 2022. Selv har han skrevet en samling digte, som ligger i en skuffe klar til udgivelse. Emil Probst tog kontakt til Bente Sonn og foreslog, at de skulle arbejde sammen om at komponere digte. Efter lidt tøven sagde hun ja. Det er hende, der har fundet på titlen ’Generationsdigte’. Forstået som digte med en generations forskel i digternes alder. Fra oktober 2022 har de to generationer hver skrevet et digt om måneden.
Dogmeregler
Opskriften lyder simpel. Men det er deres diskussioner og samtaler mellem skriveprocesserne, som rykker. Hvor de begge udvikler sig. Og undrer sig. Over, hvad der sker i hovedet på en 23-årig og en 75-årig.
”Når vi ser det samme billede og den samme overskrift i en samtidig verden,” som Bente Sonn siger.
Et af deres første digte hedder ’Isdans’. Afsættet er et foto med istapper. Bente Sonns begynder poetisk med: ’Frosne pæle leger med solen’. Digtet slutter med at konstatere, hvor ligegyldig julen er for børn i et land med krig.
Man kan godt lære en gammel hund nye kunster – man skal bare bruge digte som redskabBENTE SONN, DIGTER
Efter fælles aftale følger de nogle enkle regler: De finder et emne. De finder et billede, som passer til emnet. De aftaler en overskrift. Herefter skriver de uafhængigt af hinanden et digt, som de først præsenterer for hinanden, når de begge er færdige.
Emil Probst fryder sig i første linje over ’En isdans i varmen’. Digtet slutter med et håb om, at solen kan tø vores drømme op.
Det er den optimisme, det håb om fremtiden, Bente Sonn beundrer hos Emil.
”Det er de unge mennesker, der er lysbærere. De tror på det gode og på, at alt bliver godt, uanset hvor broget verden er,” siger Bente Sonn.
Rullemarie på versefødder
Bente Sonn har slået sit navn fast som forfatter med udgivelse af flere bøger. Hun deltager aktivt i offentlige debatter, når hendes harme over uretfærdigheder kræver, at hun giver sit besyv med. Blandt andet en ophedet debat om en skolelukning i Holeby på Lolland, hvor hun er født og bor. En debat, som har kastet hvasse kommentarer tilbage i hovedet på hende.
”Skolelukningen har jeg kommenteret på rim, der bider i haserne på folk og sætter sig i mundvigene som et lille smil. En slags Rullemarie på versefødder. Mit skriv tager fat i et sprængfarligt emne og detonerer det,” siger Bente Sonn.
Hun har arbejdet som psykiatrisygeplejerske i mange år. På vej hjem fra arbejde holdt hun ofte ind til siden og skrev digte på små lapper papir om det, der ’skulle ud af systemet’. Digte om nogle af de voldsomme oplevelser hun havde set på dagens vagt. Digtene røg i en hatteæske, når hun kom hjem. Hun var på nippet til at brænde dem, da hun ryddede op efter at være gået på pension. I stedet er de mange lapper blevet til krimien ’Gennem tunnelen’, udgivet i 2017.
at Piet Hein havde kopieret hende, fortæller Bente Sonn med et tvetydigt smil.
Stauning og Marx
”Alle har en udløbsdato,” siger Emil Delord Frimand Probst.
Hver uge besøger han sine bedsteforældre for at høste af deres erfaringer, mens de lever. Han er ’så heldig’ at have tæt og nær kontakt med dem alle.
Et digt udtrykker de indtryk, vi får
EMIL PROBST, DIGTER
”Godt, du ikke brændte dem,” indskyder Emil Probst.
Undervejs i sit forfatterskab har Bente Sonn skrevet GRUK – Piet Heins sammenskrivning af ordene grin og suk. Det var før, hun kendte til Piet Heins forfatterskab og hans finurlige måde at spidde os på under dække af et tilsyneladende sjov og ballade-sprog. Hun troede faktisk,
Farfaren bor tættest på. Han er smed. ”Forestil dig en blanding af Thorvald Stauning og Karl Marx. Sådan ser min farfar ud,” maler Emil Probst et billede.
Han var ti år, da hans forældre blev skilt. Faren brød sig ikke om, at Emil var alene hjemme, når faren tidligt tog afsted på arbejde. Farfar og bedstemor kom derfor hver morgen, serverede morgenmad – og Cocio – og smurte madpakke til Emil. Til langt op i skolealderen. Oveni blev han beriget med anekdoter, livsfortællinger og værdien i at opføre sig ordentligt over for andre. Tilsat en stor dosis kærlighed.
Emil Probst har været poet i tre år. I 7. klasse begyndte han for alvor at interessere sig for ord. Samlede på ukendte fremmedord, undersøgte hvad ordene betød, smagte på dem og brugte dem. I 9. klasse stiftede han bekendtskab med Piet Hein og Storm P. Men det var først efter gymnasiet, han begyndte at digte. Det er blevet til en VERA-samling, som venter på at blive udgivet. VERA er en sammenskrivning af vemod og raseri. Følelser, som Emil Probst kender fra sig selv.
Ordkløft
Med et aldersspænd på 52 år mellem de to digtere er det oplagt at bore i den meget omtalte generationskløft. Som de også selv har diskuteret indgående.
Er der en kløft?
”Det oplever jeg ikke i den virkelige verden. Men måden vi opfører os på, kan være forskellig,” svarer Emil Probst.
Det bedste, han ved, er at møde andre mennesker ansigt til ansigt. Derfor er han bekymret for den uforsonlige tone på de sociale medier.
Bente Sonn kalder det snarere en ordkløft.
”Måden, vi udtrykker os på over for hinanden, og hvad vi lægger i ordene,” siger hun.
De to forfattere opfordrer begge til at udjævne kløften ved at tale og skrive sammen. Lytte til hinanden og være nysgerrige.
”Det gælder alle. Unge og ældre. Verden har brug for, at vi genfinder hinanden.”
Bente Sonn er forfatter, digter og samfundsdebattør, 75 år.
• Bøger: ’Gennem Tunnelen’, ’Livet er trekantet’, to børnebøger, bidrag til antologier.
• Bor i Holeby på Lolland.
• Gift, har børn og børnebørn.
Emil Delord Frimand Probst er digter og p.t. lærervikar, 23 år.
• Udgivelser: bidrag til antologier, bl.a.
’Eventyrantologi 2023’. Skuffedigte: VERA.
• Interesser: quizzer, knipling sammen med 15 modne kvinder.
• Født på Falster, bor i Horreby.
Bente Sonn og Emil Probsts digte er endnu ikke udgivet på tryk.
FARVEN GUL
Gul er ofte tilbudsvare.
Gul er falskheds lumske snare.
Gul er visdom her på jord.
Gul er jalousi og mord.
Gul er det, der varsler fare.
Gul er angstens lille hare.
Gul er fejhed, som vi ser.
Gul er glæden, når vi ler.
Gul er solen på vor himmel.
Gul er rapsens blomstervrimmel.
Bente Sonn
FARVEN GUL
Det eneste landskab mine øjne ser
I en blomstringstid som denne her
Det er marker hvor rapsen gror
For nærmest intet motiv er så kønt Som den gule natur der skinner skønt
For det er her hvor hjertet bor.
Emil Delord Frimand Probst
Madeleine holder meget af at male landskaber med mange små detaljer. Hun tager 2 Blue Berry tabletter hver dag. Madeleine er pensionist, og fritiden bruges i naturen, hvor hun maler landskaber og planter. I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på mit syn, og at det kan forandre sig, for jeg holder virkelig meget af at male. At male landskaber er krævende for både øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn, langt op i alderen.
–Jeg læste tilfældigt om øjentabletten Blue Berry og købte en æske. Det er virkelig vigtigt for mig at bevare et godt syn og gode øjne –specielt når man bliver ældre, ligesom det er vigtigt, at holde sig i gang hver dag. Jeg er så glad for, at jeg har fundet Blue Berry. Mit humør er virkelig i top, og jeg synes ikke, at det er svært at blive ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle mine veninder der har det ligesom mig.
hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær og øjentrøst, som
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :
TLF.: 46 33 76 00
Blue Berry™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :
www.newnordic.dk
Se efter sølvtræet Flere og flere opdager fordelen ved Blue Berry™. Et danskudviklet kosttilskudspræparat, der har været på
markedet i mere end 20 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Blue Berry. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.
For 400 år siden var Danmark et foregangsland og et eksempel til efterfølgelse.
Med lidt god vilje lå verdens første rigtige fængsel i København
Af Jakob Melgaard Illustration: Colourbox
Ethvert dansk skolebarn kan svare på, hvem der byggede Børsen og Rundetårn – men måske burde der i stedet være et helt tredje af Christian 4.s bygningsværker på danske børns skoleskemaer.
”Når historikere har noteret sig periodens landvindinger, har de ikke set, at både Rundetårn og Børsen var ligegyldigheder i forhold til udviklingen på straffeområdet,” skriver Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, i sin bog ’Det Første Fængsel’.
Bogen fortæller historien om Trunken, som var det første rigtige fængsel i Danmark og måske endda det første af sin slags i hele verden.
Selv om både Rundetårn og Børsen stadig står den dag i dag, mens Trunken, som stod færdigt i 1620, for længst er revet ned, så mener Johan Heinsen, at det er fængslet, der trækker store spor i danmarkshistorien.
”Børsen og Rundetårn er selvfølgelig blivende institutioner og turistattraktioner i dag. De var landvindinger, der havde deres storhedstid og var vigtige i deres tid, men de er ikke permanente features ved staten på samme måde, som straffesystemet er,” fortæller Johan Heinsen.
Han fortsætter:
”Straffesystemet er et af statens enemærker. Det er staten, der straffer, og ikke den individuelle herremand, husbond, forældre,
og i den historie er skabelsen af fængslet et helt afgørende kardinalpunkt i mine øjne. Trunken repræsenterer ikke første gang, staten straffer, men det er første gang, at staten straffer på en måde, vi genkender i dag. Før det straffede man med forvisning, brændemærkning og forskellige former for slaveri, men fængselsinstitutionen er en ting, vi genkender, og som vi føler os trygge ved som borgere den dag i dag. Der er aldrig nogen, der går til valg på at afskaffe fængsler,” siger Johan Heinsen.
Tvangsarbejde
Historien om Trunken begyndte længe før, selve bygningen stod klar. Danmark har aldrig været et land med et højt indbyggertal. Derfor var mennesker, der kunne bruge deres kræfter i statens tjeneste, i høj kurs.
Både i 1565 og 1566 led Danmark store tab til søs, og flåden måtte genopbygges. Løsgængere, tyve og andre kriminelle blev tvangsudskrevet til det hårde arbejde. Der skulle bygges skibe, fæstningsværker og volde, men tvangsarbejderne flygtede i stor stil i stedet for at arbejde, og så opstod idéen om mere faste forhold, hvorunder man kunne udnytte menneskelige ressourcer til gavn for staten.
”Det første fængsel i Danmark voksede dermed ikke ud af forkromede idéer, men af jordnære og pragmatiske hensyn – især evnen til at føre krig,” skriver Johan Heinsen.
I 1620 stod Trunken færdig. Ganske praktisk lå fængslet på flådens arealer ved Bremerholmen i København. Tvangsarbejdet foregik i praksis ved, at Trunkens fangefogeder om morgenen fik besked fra værksteder og arbejdspladser på flådens arealer om, hvor mange hænder man havde brug for, og så blev fangerne sendt rundt på området, hvor der var brug for dem.
”Når flåden havde brug for folk til at bemande en pumpe eller en blæsebælg, kunne fanger bruges. Når pesten krævede, at nogen skulle grave lig ned, kunne fanger bruges. Når en bro skulle renoveres, kunne fanger bruges,” står der i bogen ’Det første fængsel’.
Hvorfor historisk?
Der havde også tidligere været fængsler, men kombinationen af straffearbejde udført af dømte kriminelle og så murene, der holder dem inde, gør, at man kan snakke om, at Trunken var det første rigtige fængsel.
”Mange af de andre samtidige fængselsmodeller huser blandede skarer af mennesker. Der er børn, som skal opdrages og tugtes til kristendom, løsgængere, der ikke har været for en dommer, syge, klassiske slaver, lønarbejdere og alle mulige andre. Trunken er efter min vurdering den første institution, der er bygget til at huse kriminelle. Internationalt er der konsensus om, at det første fængsel af den slags opstod i Amsterdam i
1654, men Trunken er 30 år ældre,” siger Johan Heinsen.
Dem, det for alvor gik ud over – fangerne – var dog ikke specielt taknemmelige over på den måde at være en del af historien. Ikke overraskende forsøgte de ofte at flygte, når de så deres snit til det.
Og måske er det derfor, at Trunken ikke kunne fortsætte som fængsel, og derfor, at Trunken ikke stadig er at finde i København ligesom Christian 4.s mere kendte bygningsværker.
Man vurderede simpelthen, at det var for farligt at have kriminelle rendende rundt midt i ”dette for kongen og landet så højvigtige og betydelige sted,” som bogen citerer et ældre værk om københavnske bygningsværker.
Ved lukningen af Trunken blev fangerne overført til Stokhuset, der mindede om Trunken, men skulle være mere flugtsikkert, og mens der ikke er skrevet meget om Trunken, så findes der flere beskrivelser af forholdene i Stokhuset, og de var ikke noget at råbe hurra for.
”Lidelsen og fortvivlelsen i slavernes blege, sygelige udtryk var chokerende for menneskeheden,” skrev den britiske fængselsreformator John Howard efter et besøg, mens den venezuelanske eventyrer Francisco de Miranda skrev, at ”selskabet var så fordær-
veligt, at den, der engang kom herind, sikkert vendte tilbage, thi de kom ind som tiggere, og de kom ud som tyve.”
Måske har den slags historier været medvirkende til, at historien om Trunken og Danmarks rolle i den tidlige fængselshistorie er blevet glemt.
”I perioden omkring år 1600 er vi i Danmark med på noderne. Der opstår en lille håndfuld modeller for, hvordan man kan bygge fængsler og straffe ved hjælp af straffearbejde, og der opfinder vi den ene, som tager form med Trunken. Den opstår på dansk jord og spreder sig vidt og bredt til Norge, Sverige, Nordtyskland, og der kommer også noget tilsvarende i det russiske rige i 1700-tallet,” forklarer Johan Heinsen.
”Netop på den front, hvor Danmark husede virkelig europæisk klasse i form af fængsler og strafarbejde, er historien tavs som graven. Der er skrevet meget lidt om den her historie, og når der er skrevet om det, så er det mest som et kuriosum ved Christian 4.s historie. Måske fordi vi har det med at se os selv som et godmodigt lille venligt folk, som ikke gør nogen fortræd. Så måske passer det ikke til os, at vi er en stat, der opfinder en form for straffearbejde, som man uden at blinke kalder for slaveri,” siger Johan Heinsen.
KONKURRENCE:
Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. Derfor byggede han Trunken – Danmarks første fængsel. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller
Bogen om Trunken – Danmarks første fængsel er en del af serien ’100 danmarkshistorier’, som Aarhus Universitetsforlag har udgivet. Har du lyst til at læse mere om Trunken, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Aarhus Universitetsforlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 29. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ’Trunken’.
Vinderne får direkte besked.
Jeg har været hos ældrelægen, Mikkel Ibsen et par gange, og følt mig godt behandlet. Han er imødekommende og omhyggelig og giver sig den fornødne tid til patienten.
Mikkel har sat sig ind i og forstået mine problemer. Et besøg hos Mikkel Ibsen kan varmt anbefales.
Patient
TLF: 60 64 13 13
Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.
Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.
Datter til patient
Kan varmt anbefale ældrelægen. Virker yderst kompetent og empatisk. Han sætter sig grundigt ind i problemet, og ikke mindst lytter på hvad man siger.
Patient
Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.
Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable.
AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.
Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt
en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.
AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.
Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.
Test i-ørethøreapparater gratis
I-øret-høreapparater
Prøv Virto™ M-Titanium
• Næsten usynlige, da de sidder i øret
• Individuelt tilpasset og dermed komfortable
• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse
• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse
AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk Phonak Virto™ M-Titaniumnogen, der vil have glæde af medlemskab?
Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?
Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?
man støtter den gode sag og vores arbejde hele livet. Man får også en lang række hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig en gave som tak. Gaven afsendes, når vi kontingentindbetalingen på det nye medlem.
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det
Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det
rabatter over fx fitness, briller, rejser og
• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold
telefonrådgivning
Varenr. 1929
bruges som lommelygte og
• Masser af aktiviteter og foredrag
• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold
• Gratis telefonrådgivning
• Gratis telefonrådgivning
Varenr. 1952
Værdi 150 kr.
• 100.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger.
• 100.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger.
Varenr. 1920
Varenr. 1929
Varenr. 1929
Varenr. 1920
Varenr. 1920
Georg Jensen Damask 1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Walnut og 100% egyptisk bomuldsfrotté
Dyberg Larsen lampe 4 i en lampe kan bruges som bordlampe og lommelygte og er genopladelig
som allerede er medlem
Ældre Sagen, til én jeg kender og vens betaling er registreret.
Coop gavekort værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 1/11-2026, og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365. Brug gavekortet til indkøb af dagligvarer.
Varenr. 1951
Georg Jensen Damask 1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Walnut og 100% egyptisk bomuldsfrotté
Georg Jensen Damask 1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Walnut og 100% egyptisk bomuldsfrotté
Værdi 150 kr.
• 100.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger. undtagen Coop 365. Brug gavekortet til indkøb af dagligvarer.
Hâws keramiske kniv sæt
Gavekortet er gyldigt til 1/11-2026, og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365. Brug gavekortet til indkøb af dagligvarer.
Æske indeholder 5 forskellige knive samt en skræller. Rustfri stål med keramisk belægning og non-slip håndtag
Udfyldes af dig, som allerede er medlem Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.
Udfyldes af dig, som allerede er medlem Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.
Medlemsnummer:
Medlemsnummer:
SKAL UDFYLDES!
SKAL UDFYLDES!
Navn:
Navn:
E-mail:
E-mail:
Mobiltelefon:
Mobiltelefon:
kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.
denne service fra.
ægtefælle / samlever
som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Varenr. 1951
Varenr. 1951
Varenr. 1947
Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine
Varenr. 1947
Varenr. 1947
Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine
Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine
Hâws keramiske kniv sæt Æske indeholder 5 forskellige knive samt en skræller. Rustfri stål med keramisk belægning og non-slip håndtag
Hâws keramiske kniv sæt Æske indeholder 5 forskellige knive samt en skræller. Rustfri stål med keramisk belægning og non-slip håndtag
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem
JAJAJAjeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.
Navn 2*:
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)
Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever
Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever
Lampe Varenr. 1929 Badehåndklæde Varenr. 1920
Coop gavekort Varenr. 1952 Lampe Varenr. 1929
Coop gavekort Varenr. 1952 Lampe Varenr. 1929
Fødselsdato: Dag Måned År
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Adresse:
Postnr.: By:
E-mail:
Badehåndklæde Varenr. 1920
Badehåndklæde Varenr. 1920
Knivsæt Varenr. 1951
Knivsæt Varenr. 1951
Creme gavepose Varenr. 1947 Ønsker ikke at modtage gave
Creme gavepose Varenr. 1947 Ønsker ikke at modtage gave
Creme gavepose Varenr. 1947 Ønsker ikke at modtage gave
ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
en lukket kuvert til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Navn 2*:
Navn 2*:
*Ved familiemedlemskab Navn 1:
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Fødselsdato: Dag Måned År
Adresse:
Adresse:
Postnr.: By:
Postnr.: By:
E-mail:
E-mail:
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.
Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i juli og januar.
Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem
eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.
Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i juli og januar.
Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i juli og januar.
Velkommen til en verden af komfort og frihed!
SCO Premium E-Patron er skabt specielt til ældre, der ønsker en behagelig, sikker og stilfuld måde at bevæge sig rundt på.
Oplev en jævn og behagelig kørsel takket være affjedringen i sadelpinden og den luksuriøse gelsadel. Med den justerbare frempind kan du tilpasse din køreoplevelse for optimal komfort og kontrol.
Elcyklen leverer en kraftfuld ydeevne med forhjulsmotor og et stort 13 AH batteri, der sikrer lang rækkevidde og pålidelighed.
Intelligent teknologi integreret i Cycleplay displayet giver dig mulighed for at opkoble til din telefon og få GPS-visning, så du kan finde vej på din cykeltur.
Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bilka.dk og Foetex.dk
Pris: 18.999
Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.
Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.
Ved opstart af udbetaling fra ratepension aftales en udbetalingsperiode på minimum 10 år. Perioden kan sagtens være længere.
Ratepensionen skal senest være udbetalt ved udgangen af året, 30 år efter at du har opnået pensionsudbetalingsalder.
Læg mærke til, at det ikke er det samme som folkepensionsalder, som jeg skriver om i en anden artikel her i bladet (side 37, red.)
Du kan få udbetalingerne forlænget, hvis du fx kan nøjes med at få et mindre beløb udbetalt. I så fald skal du kontakte din bank eller dit pensionsselskab. Vær opmærksom på, at nogle banker og pensionsselskaber kun vil gøre det ved årsskifte.
Samtidig skal du være opmærksom på, at du ikke kan gøre udbetalingsperioden kortere.
Med andre ord skal du være sikker på forlængelsen, da den ikke kan fortrydes.
Det er værd at overveje, om det altid er en god idé at udsætte udbetaling af ratepensionen. Det kan nogle gange betale sig at få udbetalt et mindre beløb, fra du går på pension, og fordele udbetalingerne over flere år.
Mange er i tvivl om, hvilken udbetalingsmetode, de skal vælge: annuitet eller serie.
Annuitet betyder, at du kan forvente at få nogenlunde lige store udbetalinger i hele perioden. Serie vil give jævnt stigende udbetalinger.
Sidstnævnte tager højde for inflation, men mange siger: ”Jeg har måske ikke brug for så meget om 10-15 år.”
Så det er et temperamentsspørgsmål, hvilken metode du vælger.
Jeg udskød min folkepension i 2023, da jeg gerne ville fortsætte med mit arbejde.
Mit spørgsmål er: Kan jeg med de nye regler, hvor lønindkomst ikke længere har betydning for folkepensionen, søge om udbetaling af min folkepension nu?
Hvis jeg gør det, vil det så have indflydelse på udbetaling af den skattefri seniorpræmie, som jeg har optjent allerede pr. 1. januar 2024 (over 1.560 løntimer i 2023), og som jeg forventer, kommer til udbetaling i marts 2024?
K.S.
Svar: Med de nye regler om, at lønindkomst ikke påvirker folkepensionens grundbeløb og tillæg, kan det være en god idé at få folkepensionen udbetalt.
Der er tre forskellige måder, som du kan få din opsatte folkepension udbetalt på. Du kan læse mere om det på Ældre Sagens hjemmeside eller på borger.dk.
Det har ikke betydning for seniorpræmien, hvis du starter udbetaling af din folkepension. Den har du stadig mulighed for at få udbetalt, hvis du arbejder min. 1.560 timer det første år efter din folkepensionsalder.
Martas ben føltes så tunge og trætte, at det gik ud over hendes ellers gode humør. – Jeg er begyndt at tage Active Legs™ hver dag, med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. I dag tænker jeg aldrig over, om det er noget problem at tage på tur med veninderne eller gå på trapper.
Benene føltes tunge og trætte, og Marta måtte sige nej til mange oplevelser. Det tærede på humøret, og hun følte sig ensom. Marta havde prøvet næsten alt, før en ældre dame i naboopgangen kom til kaffe og fortalte om kosttilskuddet Active Legs™, en tablet baseret på rødvinsblade der bidrager til at nedsætte følelsen af tunge og trætte ben.
Marta havde prøvet så meget, så hun var lidt skeptisk, men håbet om at leve aktivt og få glæden tilbage var større end tvivlen. –Jeg er lykkelig over, at jeg har overskud til at gøre det jeg gerne vil og veninderne siger, at jeg er gamle humørfyldte Marta igen, og det er jo godt.
Active legs™ indeholder rødvinsblade der bidrager til en normal venefunktion samt bidrager til at nedsætte følelsen af tunge og trætte ben. Vitamin C der bidrager til dannelse af kollagen der har betydning for normalt fungerende blodkar. Det kan hjælpe benene på forskellige måder:
1. Modvirke trætte ben
En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :
TLF.: 46 33 76 00
FORHANDLES HER
Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam og
Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk
2. Nedsætte følelsen af tunge ben
3. Normalt fungerende blodkar
Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.
Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.
Jeg fylder snart 67 år. Jeg er i fuldtidsjob og vil gerne forsætte, men på nedsat arbejdstid.
Skal jeg søge, hvis jeg gerne vil have min folkepension udbetalt? Skal jeg søge, hvis jeg skal have del i regeringens ældrepulje (1.560 timer), og hvordan dokumenterer jeg antal timer, hvis jeg er funktionæransat?
J. F. H.
Svar: Ja, du skal søge om din folkepension. Det gør du på borger.dk/folkepension, hvor der er et felt, der hedder ’Søg folkepension’.
Hvis du ikke har MitID, kan du henvende dig til Borgerservice i kommunen, hvor du bor.
Den skattefri seniorpræmie bliver udbetalt automatisk på baggrund af det antal løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret. Udbetalingen sker, to måneder efter at du har arbejdet et år efter din folkepensionsalder.
Som du selv nævner, så skal du mindst arbejde 1.560 timer i det første år efter folkepensionsalderen for at være berettiget til den skattefri seniorpræmie.
Der findes to forskellige udtryk om pensionsalder: pensionsudbetalingsalder og folkepensionsalder.
Det giver tit anledning til forvirring om reglerne for, hvornår udbetalingen af ens pensionsopsparing senest skal påbegyndes.
Ratepension/livrente skal være udbetalt senest 30 år efter pensionsudbetalingsalder, og stående opsparinger (aldersopsparing/kapitalpension) 20 år efter. Sidstnævnte kan dog udbetales i rater, der skal være færdige det år, hvor du fylder 90 år.
For årgange til og med 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. Dvs. at løbende udbetalinger skal være færdige ved udgangen af det år, du fylder 90 år.
Går du på folkepension til og med 2025, skal du være obs på dette.
For alle andre gælder følgende overgangsregler:
60 ½ år for personer født i perioden
1. januar til 30. juni 1959.
61 år for personer født i perioden
1. juli til 31. december 1959.
61 ½ år for personer født i perioden
1. januar 1960 til 30. juni 1960.
For personer født herefter er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen.
Eksempel: Er du født i 1962, er folkepensionsalderen 67 år, og pensionsudbetalingsalderen er 64 år. Udbetalingerne stopper ved udgangen af det år, du fylder 95.
Er du født i 1963, skal din ratepension være udbetalt i året, hvor du fylder 95, da din folkepensionsalder er 68 år.
Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?
Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.
Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.
Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.
Havnø Clausholm
Hostrup
Kallestrupgaard
eksisterende skovbegravelsespladser
Der arbejdes på, i samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.
Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne
Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning. Der er også mulighed for:
• private fremvisninger
• selv at besøge skovbegravelsespladsen Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.
Hjedsbæk
Kattrup
Ledreborg Margård Meilgaard
Paradisbakkerne
Valdemarskilde
Petersgaard
Vejstrupgaard
Rathlousdal
Stensballegaard
Øland
Skovbegravelse (administration) ApS
Stensballegaardvej 1
8700 Horsens I T: 4290 9062 info@skovbegravelse.dk www.skovbegravelse.dk
Fremvisninger
Så kom den nye ældrereform, som statsministeren første gang talte om i sin nytårstale for to år siden. Ældre Sagen kan se mange gode ting i den og ser også flere mærkesager afspejlet i reformen. Alligevel er der panderynker. ”Hvis reformen kun er hensigtserklæ-
ringer fra Christiansborg på kommunernes vegne, så kan vi jo ikke bruge det til noget,” siger vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen. Og spørgsmålet er netop, om kommunerne vil følge de gode hensigter i reformen, når der ikke stilles krav til dem.
Regeringens ældrereform har alle de rigtige ord med: Selvbestemmelse, helhedspleje, faste teams, mindre bureaukrati, mere tillid og flere penge. Men er kommunerne med? spørger Ældre Sagen
Af Irene Manteufel Foto: Michael Drost-Hansen
Tirsdag den 30. januar fremlagde regeringen sit udspil til den ældrelov, som vi har ventet på, siden statsminister Mette Frederiksen lovede den i sin nytårstale for to år siden.
Regeringen inviterede til stormøde i Fredericia om ældrereformen, som udspillet hedder. Stort blev det også med 2.200 deltagere i de enorme haller i Messe C, hvor plejehjemsledere, SOSU-assistenter og lokalpolitikere sad bord om bord med alle spidserne: regeringstoppen i skikkelse af Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen og derudover – blandt andre
– ældeminister Mette Kierkgaard, sundhedsminister Sofie Løhde, økonomiminister Stephanie Lose, DF-formand Morten Messerschmidt, diverse borgmestre og forpersoner for organisationer og fagforeninger.
Gode intentioner
De mest prominente gæster havde bordkort ved de runde borde, hvor de var omhyggeligt sammensat med passende samtalepartnere til dagens gruppesamtaler om ældrereformen.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup var placeret ved bord 1, forrest midt for scenen, lige over for statsministeren. Positionen matchede til reformens tydelige fingeraftryk fra Ældre Sagen, som Mette Frederiksen nævnte flere gange i dagens løb.
Vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen ser mødet i Fredericia og regeringens udspil som resultatet af fem års indsats fra Ældre Sagens side:
”Det meste er jo noget, vi har kæmpet for i årevis,” siger han. ”Vi sagde ’New Deal’ tilbage i 2019 og har længe krævet en helt anden organisering af ældreplejen: faste teams, mere selvbestemmelse, inddragelse af pårørende og visitation ude hos de ældre i stedet for oppe fra et kontor på kommunen. Det er med i reformen, så intentionerne er gode.”
Konkrete krav mangler
Alligevel er glæden ikke i top hos Ældre Sagen. Det skyldes især, at de konkrete punkter i reformen foreløbig fremstår som forslag og idéer, primært til kommunerne. Michael Teit Nielsen forklarer:
”Hvis reformen kun er hensigtserklæringer fra Christiansborg på kommunernes vegne, så kan vi jo ikke bruge det til noget.”
Medlemsbladets journalist spurgte Mette Frederiksen, hvilke krav regeringen vil stille til kommunerne i forbindelse med ældrereformen, som hviler på kommunernes velvilje og handlekraft. Statsministeren svarede:
”Jamen, noget af det, der gør mig utrolig glad i de her dage, er, at det virker, som om alle er enige om retningen i det, vi har lagt frem, og det tror jeg ikke er tilfældigt. Som jeg også sagde i min tale: Vi har faktisk ikke selv fundet på det. Meget af det, der ligger i ældrereformen, er jo noget, jeg har hørt fra medarbejderne, især fra lederne, fra de ældre selv og også fra Ældre Sagen. Fx det med, at det skal være velkendte ansigter (i faste teams i ældreplejen, red.).”
Statsministeren henviser til de mange plejehjemsbesøg, hun har været på, og de mange inputs hun har fået fra både Ældre Sagen og andre organisationer i de seneste år.
”Jeg håber, at vi har lyttet så godt efter, at det, vi foreslår, er noget, virkeligheden efterspørger, siger Mette Frederiksen. ”Jeg hører ikke nogen borgmestre, der står og siger: ’Det her, det vil vi ikke være med til.’ Jeg hører faktisk, at de siger: ’Det vil vi gerne – nu skal vi så bare se det i virkelighedens verden.’ Derfor tror jeg ikke, at der er en kommunal modstand. Jeg tror faktisk, vi lige nu er i en situation, hvor vi kan få det her til at ske, fordi vi allesammen ønsker det samme.”
Når Ældre Sagen alligevel tvivler på, om kommunerne vil være med til at føre reformen ud i livet, er det på baggrund af erfaringer. Michael Teit Nielsen siger:
”Det er godt, at statsministeren har et lyst sind. Jeg kan være bekymret over, om hun får ret i at have så stor tillid til kommunerne. Hvis noget er en ’kan-opgave’ og
ikke en ’skal-opgave’, hænder det ofte, at kommunerne holder op med det igen. Vi har mange eksempler på, at de siger, at de gerne vil noget på ældreområdet, men når budgetterne presser på, så bliver ældreområdet prygelknabe. Klippekortordningen blev fx indført for at give hjemmehjælpsmodtagere medbestemmelse, men så snart midlerne til at finansiere klippekortet ikke længere var bundet til det formål, så blev klippekortet hurtigt sparet væk igen i mange kommuner.”
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er fuldt på linje med statsministeren i at basere ældreloven på tillid. Det gælder fx i forhold til regeringens ønske om faste teams. Der vil ikke komme til at stå i loven, at kommunerne skal indføre dem, eller hvor mange, der højst må være i dem.
”Der vil ikke komme deciderede dekreter om det, men anbefalinger fra os,” siger Mette Kierkgaard. ”Vi vil ikke indføre nye proceskrav eller detailstyre på et antal mennesker fx. Vi kommer kun til at skrive krav ind i loven om, at man lykkes med det, som er formålet med at have teams, og det er at opfylde principperne om borgernær visitation og helhedspleje.”
Penge bliver ikke øremærket
Regeringens tillid til kommunerne omfatter også den pose penge, der følger med ældrereformen til at indføre tiltagene: Der vanker trecifrede millionbeløb hvert år frem til 2027, og derefter en milliard om året. Alle kommuner skal dog deles om pengene, så de får i gennemsnit 10 mio. kr. pr. år, når vi kommer op på milliarden.
Der kommer ikke til at stå i loven eller andre steder, at kommunerne er forpligtede til at bruge tilskuddet på ældreområdet. Ældreminister Mette Kierkgaard medgiver, at der ikke er nogen sikkerhed for, hvordan kommunerne bruger pengene:
”Vi giver dem bloktilskud, så pengene er ikke øremærket. Der er ingen sikkerhed for, at de kommer til at gå til ældreområdet, men kerneidéen er, at kommuner er meget forskellige, så implementeringsvilkårene varierer meget for dem, og de er forskellige steder i deres udvikling. Derfor giver det ikke mening for os at lave nidkære puljer i forbindelse med hele denne her frisættelsesdagsorden.”
Også det bekymrer Ældre Sagen. Michael Teit Nielsen siger:
”Vi har jo set, at det ikke står højt på listen hos kommunalpolitikere at prioritere ældreplejen. Området er forsømt gennem mindst 20 år. Tidligere har kommunerne fået både en ældremilliard og en værdighedsmilliard, som skulle være gået til ældreområdet, men som vi kan se i dag er gået til alt muligt andet også.”
Hvordan ældreformen og de ekstra penge vil kunne mærkes hos dem, den handler om – hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere – spurgte vi Mette Frederiksen om.
Hun svarede:
”Det, der vil kunne mærkes i ældreplejen, er i første omgang det, der ikke handler om penge: Det, at vi får skrællet lovgivning væk og ændrer på visitation og tilsyn skal give større ledelsesrum, men vigtigst af alt større rum for, at medarbejderne kan få lov til at være til stede i de ældres liv og skabe relationerne og give den respekt, som er det afgørende.”
Ældre Sagen glæder sig over ambitionerne, men planlægger ikke at læne sig tilbage og håbe på, at de bliver til virkelighed.
”Vi har arbejdet hårdt gennem fem år for at få en helt omfattende omlægning af ældreplejen, og vi kan genkende mange af vores mål i ældrereformen. Men den hårde kamp kommer nu, hvor det gælder om at få det gennemført i praksis ude i kommunerne. Så vi trækker i arbejdstøjet igen, og vi vil holde kommunen og regeringen fuldstændig til ilden. Vi kan først være rigtig glade, når ældre, der modtager hjælp, mærker en reel forbedring i forholdene,” siger Michael Teit Nielsen.
• Ældrereformen skal blive til en ældrelov med de bærende værdier: Selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse. Lokale fællesskaber i tæt samspil med pårørende og civilsamfund.
• Helhedspleje og en borgernær visitationsmodel med den ældres selvbestemmelse i fokus.
• Faste teams i hjemmeplejen for at sikre kontinuitet og tryghed.
• Udvidelse af frit valg af leverandører til rehabilitering og genoptræning.
• Tillid til borgerne i tildelingen af hjælpemidler ved en forenkling af reglerne.
• Ældreplejens kvalitet skal løftes.
• 98 kommunale ældretilsyn og det statslige ældretilsyn erstattes med et tværkommunalt tilsyn.
• Mere kvalitet og nærvær og mindre bureaukrati i ældreplejen.
• Flere skal deltage i borgernært arbejde: Beslutninger skal flyttes fra forvaltninger til borgernes hjem.
• Ingen krav til dokumentation af pleje og omsorg.
• Styrket kvalitet på SOSU-uddannelserne.
• Skræddersyede forløb på SOSU-skoler.
• Kommunerne skal kunne oprette kommunalt ejede plejehjem med mulighed for tilkøbsydelser.
• Ligestilling af offentlige og private leverandører.
• Flere muligheder for friplejehjem.
• Tættere samspil med civilsamfund og pårørende.
• Der skal laves en strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.
• Oprettelse af frivilligkorps til at hjælpe med velfærdsteknologi, i regi af Ældre Sagen.
Regeringen foreslår, at ældrereformen udmøntes i ældreloven, som skal fremsættes i folketingssamlingen 24/25 med henblik på at træde i kraft 1. juli 2025.
Vi har givet tre kommuner og Kommunernes Landsforening, mulighed for at svare på nogle af Ældre Sagens bekymringer
Af Irene Manteufel
1. Vil kommunerne følge regeringens anbefalinger for ældreplejen uden at få klar besked på det?
Sisse Marie Welling (F), formand, KL’s Sundheds- og Ældreudvalg:
”Kommunerne ser meget forskellige ud geografisk, og i forhold til hvor mange ældre der er. Derfor er det vigtigt, at vi har friheden til selv at finde den bedste løsning i hver kommune. Og rigtig mange kommuner er i gang med mindre faste teams, frisat visitation og et stærkt samarbejde med civilsamfundet. Jeg er sikker på, at det her kommer ud at leve.”
Knud Vincents (V), borgmester, Slagelse:
”Vi har klar en intention om så meget ledelse tæt på de udførende som muligt.”
Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus:
”Vi vil gøre det, og vi er i fuld gang med mange af tiltagene allerede. Det her er en understøttelse af det arbejde, der foregår alle steder. Jeg tror på at udbrede gode eksempler og vise vejen.”
Brian Dybro (F), rådmand, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense:
”Det er min holdning, at vi skal gøre det. Tilkøbsydelser (på nye lokalplejehjem, red.) er jeg dog ikke begejstret for, da de giver et A- og et B-hold. De faste, tværfaglige teams bakker et samlet byråd op om. Vi har været i gang med det i et år allerede, selvom vi ikke fik penge til det, da vi søgte regeringens pulje i ’21, og vi bliver ved. Jeg forstår dog godt bekymringen, og det er en vigtig diskussion.”
2. Kan vi regne med, at pengene går til ældreområdet?
Sisse Marie Welling (F), formand, KL’s Sundheds- og Ældreudvalg:
”Kommunerne vil rigtig gerne gøre noget på ældreområdet, og det er her, vi vil sætte ind med det løft, der er givet i forbindelse med implementeringen af reformen. Og pengene falder på et rigtig tørt sted, for kommunernes økonomi er trængt.”
Knud Vincents (V), borgmester, Slagelse:
”Det vil de i den største udstrækning. Jeg forstår dog godt bekymringen, og jeg er opmærksom på problematikken. Jeg vil gerne gøre noget godt for vores ældre borgere, men samtidig vil jeg også gerne gøre noget for børn og unge. Men vi har reduceret vores serviceniveau på ældreområdet, og det kan ikke reduceres mere, så tanken er, at vi kommer til at bruge pengene på ældreområdet.”
Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus:
”Det er min forventning, at kommunen vil bruge pengene på ældreområdet.
Men vi bruger mange milliarder på det hvert år, så når man afsætter et så lille beløb, i forhold til hvor meget der bruges, kan man ikke diktere, hvordan det bruges lokalt. For så får man ikke så meget ud af midlerne, som man ellers ville have fået. Det er lokaldemokratiet, der bedst kan vurdere, hvad der er hensigtsmæssigt.”
Brian Dybro (F), rådmand, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense:
”Min holdning er, at de skal gå til ældreområdet, men jeg er jo ikke ene om at bestemme. I øvrigt: I nøgletal ser det ud, som om vi har sparet på ældreområdet, men vi har faktisk sat flere penge af.”
Et punkt i ældrereformen handler om, at der skal være tættere samspil med pårørende
Af Irene Manteufel
Hvis det kun betyder inddragelse, glæder det Ældre Sagens konsulent Merima Ljubovic. Hun siger:
”Vi ser gerne, at det bliver et krav for kommunerne at inddrage de pårørende. Deres indsigt, erfaringsgrundlag og forståelse for den ældres behov er en uvurderlig kilde til at sikre den ældres trivsel. Især når vi taler om kognitivt svækkede mennesker, der kan have vanskeligt ved selv at udtrykke deres behov og ønsker.”
Samtidig er Ældre Sagen på vagt, i forhold til om det tætte samspil, der lægges op til, kan indebære endnu mere arbejde for hårdt prøvede pårørende.
En ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Ældre Sagen, viser, at stadig flere voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre: 94 % mod 83 % i 2015. Næsten alle – 96 % – oplever, at deres opgaver er vokset, og knap halvdelen – 46 % – løser også opgaver, som kommunen har bevilget hjælp til.
Vi har spurgt statsminister Mette Frederiksen, om der skal lægges mere over på pårørende, og dertil siger hun:
”Det er naturligt at hjælpe hinanden, men det skal ikke udvikle sig derhen, hvor man skal overtage de opgaver, man synes er velfærdssamfundets. Plejen og omsorgen – det er velfærdssamfundets opgave.”
Ældreminister Mette Kierkgaard svarer på samme spørgsmål:
”Pårørende skal have lov at komme mere i spil, men de skal ikke løse plejefaglige opgaver. Det skal ikke føles som et krav, og vi skal ikke drive rov på dem.”
Også her er det Ældre Sagens bekymring, om alle kommuner i praksis vil være enige. Merima Ljubociv siger:
”Vi har tidligere hørt mange borgmestre slå til lyd for, at de pårørende skal løfte endnu flere opgaver for at imødekomme besparelser i ældreplejen og manglende personale. Det er på den baggrund, vi bekymrer os.”
”Vi er bange for, at pårørende skal overtage flere opgaver. Den arbejdskraftressource, man synes ligger gemt i pårørende, kan man ikke trække mere på,” siger Merima Ljubovic og henviser til undersøgelsen, der viser, at hjælpsomheden tærer på helbredet hos de pårørende: 62 % af dem rapporterer, at de mange opgaver fører til en forringelse af deres psykiske helbred. I 2015 var det 43 %. Også fysiske helbredsproblemer som følge af pårørendeopgaver er der flere, der oplever. I den nye undersøgelse er det 36 %, mens det var 23 % i 2015.
Journalist Irene Manteufel er også vært på Ældre Sagens podcastserie Hjertesager. I afsnittet ’Den nye ældrereform’ har hun inviteret chefkonsulent Per Tostenæs og vicedirektør Michael Teit Nielsen i studiet. Du kan finde podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på titlen eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:
Leif, 60 år, gik til Louis Nielsen
63 15 00 00
FARVER:
FARVER:
Altid 3 års garantiordning, gratis levering, justering og instruering
EKSTRA LAV INDSTIGNING
EKSTRA LAV INDSTIGNING
TILBUD
CENTER ROYAL 28’’
FARVER:
FARVER:
FARVER:
TILBUD 23.995,- | FØR 30.995,-
TILBUD 23.995,- | FØR 30.995,-
Centermotor, stort 14.5 AH / 522 WH batteri (op til 165km), a edring i forga el og i sadelpind, batteri integreret i stellet, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, remtræk og 5 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 14.5 AH / 522 WH batteri (op til 165km), a edring i forga el og i sadelpind, batteri integreret i stellet, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, remtræk og 5 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 14.5 AH / 522 WH batteri (op til 165km), a edring i forga el og i sadelpind, batteri integreret i stellet, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, remtræk
FARVER:
CENTER CITY 28’’
TILBUD 17.995,- | FØR 22.995,-
Centermotor, stort 13 AH / 468 WH batteri (op til 160km), a edring i sadelpind, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, 7 indvendige gear, lukket kædeskærm og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 13 AH / 468 WH batteri (op til 160km), a edring i sadelpind, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, 7 indvendige gear, lukket kædeskærm og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 13 AH / 468 WH batteri (op til 160km), a edring i sadelpind, integreret lys, hydraulisk skivebremse foran, fodbremse, 7 indvendige gear, lukket kædeskærm og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
SPAR
SPAR 5.000,-
SPAR 5.000,-
5.000,-
TILBUD 18.495,- | FØR 23.495,-
TILBUD 18.495,- | FØR 23.495,-
TILBUD 18.495,- | FØR 23.495,-
Centermotor, stort 15.6 AH / 561 WH batteri (op til 180km), a edring i forga el og i sadelpind, integreret lys, kra ig rullebremse, lukket kædeskærm, 7 indvendige gear og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 15.6 AH / 561 WH batteri (op til 180km), a edring i forga el og i sadelpind, integreret lys, kra ig rullebremse, lukket kædeskærm, 7 indvendige gear og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
Centermotor, stort 15.6 AH / 561 WH batteri (op til 180km), a edring i forga el og i sadelpind, integreret lys, kra ig rullebremse, lukket kædeskærm, 7 indvendige gear og 3 mm punkteringshæmmende dæk. Hjælp op til 25 km/t.
FARVER:
FARVER:
FARVER:
2.000,-
2.000,-
TILBUD 10.995,- | FØR 12.995,-
TILBUD 10.995,- | FØR 12.995,Baghjulsmotor, 11,6 AH / 418 WH (op til 100km), batteri integreret i sadelpinden, integreret lys, skivebremser foran på bag, 7 udvendige gear, LCD display og nem at folde sammen og have med i tog eller bil.
TILBUD 10.995,- | FØR 12.995,Baghjulsmotor, 11,6 AH / 418 WH (op til 100km), batteri integreret i sadelpinden, integreret lys, skivebremser foran på bag, 7 udvendige gear, LCD display og nem at folde sammen og have med i tog eller bil.
Baghjulsmotor, 11,6 AH / 418 WH (op til 100km), batteri integreret i sadelpinden, integreret lys, skivebremser foran på bag, 7 udvendige gear, LCD display og nem at folde sammen og have med i tog eller bil.
Ældre Sagen er sammen med en række eksperter kommet med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden kan tage mere hensyn til ældre
Af Anne-Mette Bro Jöhncke
Omsorg på skoleskemaet for sundhedspersonalet. Mulighed for at ringe til sygehuset døgnet rundt. Længere tid til undersøgelser og samtale hos egen læge. Hjælp til at passe på sig selv og forebygge sygdomme.
Det er blot nogle af de forslag, som en taskforce nedsat af Ældre Sagen har afleveret til den såkaldte Sundhedsstrukturkommission. Forslagene vender vi tilbage til, men først et kig på, hvorfor de overhovedet er nødvendige.
Det danske sundhedsvæsen er under pres.
Problemerne skyldes primært, at antallet af ældre stiger, og at sygehusene bliver mere specialiserede. Derfor skal behandlingen af ældre patienter ske i det nære sundhedsvæsen hos kommuner og i almen praksis, som ikke er gearet til at løfte opgaven.
For ældre patienter med flere sygdomme er det et stort problem. De oplever generelt, at der mangler overblik på tværs af deres behandlingsforløb. Særligt i det nære sundhedsvæsen er udfordringen, at personalet ikke har tilstrækkelige kompetencer, at kvaliteten i behandling og pleje er meget forskellig, og at
der ikke er nok opmærksomhed på forebyggelse og rehabilitering.
Tilbage står mange med følelsen af, at sundhedsvæsenet har fokus på opgaven og diagnosen – ikke på helheden, mennesket og omsorgen.
Eksperter samlet i taskforce
Regeringen nedsatte i 2023 Sundhedsstrukturkommissionen, der fik
Resultatet af det arbejde blev tidligere i år afleveret til Sundhedsstrukturkommissionen under overskriften ’Mere omsorg i sundhed og mere sundhed i omsorg’.
Vi er nødt til at sadle om og sikre, at patienterne mødes som hele mennesker fremfor som opgaverBJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR
til opgave at komme med modeller til indretning af fremtidens sundhedsvæsen.
I samme åndedrag tog Ældre Sagen initiativ til en taskforce bestående af eksperter, som siden har arbejdet med en række anbefalinger til, hvordan ældre menneskers behov bedst varetages.
”Sundhed og omsorg er forudsætninger for, at den enkelte patient har et trygt forløb. Uanset hvor du behandles, skal du kunne være tryg ved, at du får en høj faglig kvalitet i din behandling og pleje, og at du bliver lyttet til og mødt som et helt menneske, så behandlingen passer til dine behov. Samtidig handler det om at forebygge indlæggelser på sygehus, hvilket er afgørende for ældre skrøbelige menneskers helbred,” siger Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, der har været initiativtager til og en del af taskforcen.
Vi er nødt til at sadle om
Taskforcen har lavet seks overordnede anbefalinger med i alt 31 idéer. Enkelte forslag handler om fordeling af ansvar mellem forskellige funktioner, om udveksling af data og patientoplysninger, om flere penge til forskning i aldersrelaterede sygdomme og om ledelse i sundhedsvæsenet, men de fleste anbefalinger kredser om forbedringer for den enkelte.
”Det vigtigste er helt overordnet visionen om mere omsorg i sundhed og mere sundhed i omsorg, der løber som en rød tråd gennem anbefalingerne – vi favner både sundhedsvæsen og ældrepleje. Vi er nødt til at sadle om og sikre, at patienterne mødes som hele mennesker fremfor som opgaver, og samtidig sørge for, at de rette kompetencer er til stede,” siger Bjarne Hastrup og fortsætter:
”Det hænger for mig godt sammen med, at vi har anbefalet fælles ansvar, så man får sammentænkt ressourcerne fra både sygehus, kommune og almen praksis. Det er altafgørende, at de nødvendige faglige kompetencer er på plads, før der rykkes mere pleje og behandling ud i det nære sundhedsvæsen, så ældre patienter ikke glemmes mellem hjemmehjælp og hospital.”
Taskforcens anbefalinger rummer flere helt konkrete forslag, som den ældre patient vil få glæde og gavn af i hverdagen.
Det drejer sig grundlæggende om, at personalet i sundhedsvæsenet skal være mere optaget af at yde omsorg. Ansatte på sygehuse og i kommuner, som er en del af patientens liv, skal drives af en medmenneskelig tilgang til arbejdet.
Derfor skal emner som omsorg, sårbarhed og relationsarbejde være en del af sundhedspersonalets uddannelse, ligesom de skal uddannes bedre i fx demens, multisygdom og lindring.
Tid og hjælp til den enkelte
Et andet forslag handler om, at der skal lyttes mere til den enkeltes behov og ønsker i forbindelse med planen for behandling og pleje.
Det gælder, når ældre udskrives fra sygehus, hvor patienten selv og eventuelt pårørende er med til møder for at planlægge det videre forløb, og det gælder i forbindelse med praktiserende læge, som skal sætte
mere tid af til patienter, der har særligt brug for det.
Konsultationerne skal være længere. Egen læge skal kunne komme på hjemmebesøg, koordinere med den kommunale sygepleje og hjælpe den ældre patient med at få styr på medicin, ligesom der skal være tid til at tale om fx særlige behov, lindring og genoplivning.
Samarbejdet på tværs af de forskellige funktioner er vigtigt. Derfor lyder et af forslagene, at det døgnet rundt skal være muligt for praktiserende læger og medarbejdere i det nære sundhedsvæsen at ringe til sygehusene for at få råd og hjælp fra specialisterne her.
Den mulighed skal også gælde for patienter og pårørende.
Vigtigt med fokus på forebyggelse
Ifølge taskforcen bør forebyggelse og rehabilitering fylde meget mere i det nære sundhedsvæsen og i ældreplejen.
Personalet skal være opmærksomt på, hvordan livet leves hos den enkelte. Er der behov for fysisk træning? Er der styr på den personlige pleje? Hvordan er den ældres sociale liv? Er der brug for praktisk hjælp?
Alt dette er vigtigt i forbindelse med forebyggelse af sygdomme, og der skal sættes tidligt ind, så den ældre patient får hjælp til at passe på sig selv så længe som muligt. Det gøres bedst, hvis det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet, og som løbende kan holde øje med trivsel og tilstand.
Netop det, at den ældre patient som herre i eget hus får de bedste muligheder for at være selvhjulpen, set, hørt, passet på og omgivet af kompetent personale er en central del af taskforcens ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen.
”Jeg håber, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde vil danne grundlag for, at politikerne i en aftale om en sundhedsreform sørger for bedre sammenhæng mellem ældrereform og sundhedsreform – uanset strukturen. Det handler jo i bund og grund om de samme ældre mennesker, der lever med både svækkelse og sygdom. Så det er vigtigt i en kommende reform, at ældreplejens potentiale for forebyggelse anerkendes – og samtidig at man i sundhedsvæsenet anerkender værdien af omsorg,” siger Bjarne Hastrup.
• Helhedsblik og omsorg for den enkelte: Personalet møder patienten som et menneske, ikke som en opgave eller summen af diagnoser.
• Forløbskoordinatorfunktion med særligt mandat hjælper patienten på tværs af sektorer og myndigheder.
• Fælles ansvar for svækkede ældre patienter.
• Ensartet og kompetent behandling af høj faglig kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
• Sygehuset understøtter behandling og pleje til svækkede ældre patienter i det nære sundhedsvæsen i tæt samarbejde med det nære sundhedsvæsens sundhedsfaglige personale.
• Mere sammenhæng mellem sundhed og ældrepleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen.
Medlemmer af ’Taskforce vedr. sundhed, pleje og omsorg’ og udvalgte svar på spørgsmålet: Hvad ser du som det vigtigste i taskforcens anbefalinger?
Anja Holland, projektsygeplejerske, Plejehjemmet Klarahus:
”Vi er nødt til at genbesøge vores menneskesyn i plejen af den ældre medicinske patient. Vi kan ikke længere KUN tænke i ’diagnoser’ og ’specialer’, men i stedet bør det helhedsorienterede og medmenneskelige komme i første række.”
Irmgard Birkegaard, sundhedsfaglig konsulent og underviser, Afdeling for Sundhed, Socialt arbejde og Velfærdsforskning, UCL:
”Fru Jensen opereres for brud på hoften og er patient. Efter to døgn sendes hun hjem og er nu blot ’ældre’. Der er brug for at styrke faglighed og forebyggelse i det nære. Lige adgang til sundhed skal gælde for alle.”
Jacob Birkler, etiker, ph.d., fhv. formand for Etisk Råd: ”Den vigtigste prioritering handler om ubalancen mellem omsorg og behandling. Vi skal øjne, at hvad der for den ældre er vigtigt – og ikke blot det, behandlingen tilsiger – er vigtigt. Omsorg handler ikke primært om at støtte en behandling, men om at støtte det menneske, der bliver behandlet."
Finn Rønholt, speciallæge i geriatri, Kildegården, Gladsaxe Kommune: ”Fælles nationale kvalitetstandarder på tværs af sektorer og i det nære sundhedsvæsen, samtænkning af ressourcer mellem sygehuse, kommuner og almen praksis samt fast lægedækning på kommunale sengepladser.”
Katharina Ó Cathaoir, ph.d. og lektor i sundhedsret, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet:
”Anbefalingerne understreger, at ældre borgere er omfattet af patientrettigheder uanset deres opholdssted, præcis som det gælder for alle andre patienter.”
Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den sociale Kapitalfond:
”Sundhedsområdet er ofte en trendsætter i velfærdssamfundet, hvor samarbejde på tværs af sektorer og siloer er en udfordring. Derfor er anbefalingerne bredt relevante.”
Naima Yasin, sekretariatsleder, SAGA:
”At se ældre som helstøbte individer fremmer ikke kun deres fysiske helbred, men også deres mentale trivsel og livskvalitet. Fokus på den enkeltes behov og historie skaber mere meningsfulde og effektive behandlingsplaner, der adresserer både symptomer og årsag til sygdommen.”
Kjeld Møller Pedersen, professor, Danish Centre for Health Economics research, Syddansk Universitet:
”Jeg synes, at overskriften for anbefalingerne præcist indfanger dobbeltheden i anbefalinger om ´Mere omsorg i sundhed – mere sundhed i omsorg’. Begge dele er vigtige og ofte oversete.”
Tove Lindhardt, seniorforsker, leder af Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Medicinsk Afdeling O, Herlev-Gentofte Hospital:
”Hospitalernes medicinske afdelinger er blevet akutfabrikker, som kun adresserer én diagnose. En forløbskoordinator kan sikre, at yderligere helbredsproblemer udredes og behandles samt – ikke mindst – skabe et samlet overblik over patientens tilstand.”
Øvrige medlemmer af Taskforcen:
Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør, Amager og Hvidovre Hospital.
Tina Juul, ph.d., Global Director Digital Health, Novo Nordisk.
Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen, og initiativtager til taskforcen.
Døjer du med vand i kroppen?
Bliver benene hurtigt trætte, når du går eller står i længere tid? Er fødderne tunge, og er det måske ligefrem svært at passe skoene? Eller føles det som om, du har væske i fingrene? Så kan det tyde på, at du har for meget vand i kroppen.
Føles benene tunge? Er du træt i kroppen – har du følelsen af at mangle energi?
Du har måske hørt, at landmænd af og til må dræne deres marker for vand efter perioder med meget regn. Det samme kan gøre sig gældende, når kroppen skal af med eventuelt overskydende væske.
Det er helt normalt. F.eks. hvis du står meget op eller sidder stille gennem længere tid. Her kan du opleve en følelse af tunghed – særligt i benene. Du er måske også mere træt og mangler energi
Naturens hjælp til at ”dræne” kroppen Med produktet Hydrolet kan du få planternes hjælp til at støtte kroppens udskillelse af vand sammen med de affaldsstoffer, kroppen ikke skal bruge. Du får hjælp til at bevare en normal vandladning, mindske følelsen af tunge ben og få mere energi. Ingredienserne giver
dig også et bidrag til kredsløbet i de små blodkar og til at vedligeholde et normalt blodtryk. Nøgleordet er den gode balance af væskerne i din krop.
Når væske trænger ud i vævet fra dine blodbaner, er det en helt normal og nødvendig ting. Væv og celler har brug for væske, ilt og næring. Men sommetider bliver væske fanget i vævet. F.eks. når du står op eller sidder ned gennem længere tid. Det kan give tunge ben og i nogle tilfælde påvirke blodtrykket.
Udrensning og væske i kroppen Vand er afgørende for, at processerne i din krop fungerer. Det hjælper med at transportere næringsstoffer ud til cellerne og fjerne affaldsstoffer. Faktisk består din krop af 60 % vand. Noget vand danner kroppen selv, andet vand indtager vi og udskiller via urinvejene. For at dette kan ske på den optimale måde, har vi brug for, at nyrerne renser blodet for affaldsstoffer, så vi kan udskille dem, når vi urinerer. Sådan fungerer den normale nyrefunktion. Hydrolet indeholder et ekstrakt af agerpadderokke, som støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer. Læs mere på wellvita.dk
Hydrolet indeholder kalium, der bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk. Tabletterne er derudover tilsat et koncentrat af hibiscus, der støtter kredsløbet i de små blodkar samt majssilke, der medvirker til at støtte udskillelsen fra urinvejene.
Hydrolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
Bibbi er ejer af et gartneri og en travl kvinde. I perioder var fødderne så trætte, at hun måtte gå med støttestrømper for at klare dagens strabadser, fortæller hun. Hjælpen fandt hun pudsigt nok i planteriget.
Efter nogle uger med Hydrolet-tabletterne blev fødderne ikke trætte nær så ofte, og et par måneder senere pakkede Bibbi støttestrømperne væk.
- Resultatet var meget bedre, end jeg havde forestillet mig, smiler Bibbi.
Agerpadderokke i Hydrolet støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer. Glat burre, som fremmer udskillelsen af væske via nyrerne, og hibiscus, der bidrager til kredsløbet i de små blodkar, kan medvirke til at mindske følelsen af tunge ben og hjælpe med at styrke kroppen og få mere energi. Hydrolet er i øvrigt tilsat mælkebøtterod og majssilke samt kalium, som bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk.
KKun 149 kr. (inkl. fragt 188 kr.) 90 tabletter. 1 måneds forbrug
RING: 82 30 30 40
Hverdage kl. 8-16
Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.
WEB: wellvita.dk
Ingen bindingstid
Kalium Hibiscus
Majssilke Glat burre Mælkebøtterod Agerpadderokke
Bibbi smed støttestrømperne
Tykke fingre
Tunge fødder
Kundehistorier på wellvita.dk
Strammere regler for forbrugslån spænder ben for helt almindelige ældre, der vil købe fx briller eller høreapparater på afbetaling. Organisationer efterspørger handling fra erhvervsministeren
Af Jon Kirketerp Jørgensen Foto: iStock/Kemal Yildrim
Hørelsen var begyndt at drille lidt efter en gammel fyrværkeriskade på det ene øre, og det andet øre var heller ikke noget at skrive hjem om, som 78-årige Michael Bryde Holm forklarer. Så han besluttede sig for, at det var tid til at se på muligheden for at købe et høreapparat.
”Vi har jo ikke de store indtægter, men vi har en lav husleje, og vores forbrug er ikke så stort. Vi har ikke de store problemer med at klare os økonomisk, så jeg tænkte ikke, at det var et problem at blive godkendt til den afbetalingsordning,” siger Michael Bryde Holm.
Med den seneste stramning af reglerne kan vi se, at det rammer ældre mennesker
PER MICHAEL LARSEN, OPTIKERFORENINGENHan og hans hustru besøgte derfor sidste år en privat høreklinik og fik prøvet et par høreapparater, der gjorde, at han næsten kunne høre græsset gro, som han siger. Efter lidt rabat og nogle tilskud endte prisen på omkring 8.000 kroner. Butikken tilbød gennem et privat finansieringsinstitut en rentefri finansiering med afdrag på omkring 350 kroner om måneden i to år. Det lød som en god idé i Michaels ører, men han måtte opgive den rentefri afdragsordning. For på trods af en stabil privatøkonomi kunne Michael Bryde Holm ikke blive kreditgodkendt.
Michael Bryde Holms eneste indtægt er folkepensionen og en lille pensionsudbetaling fra hans fjerne fortid som buschauffør – helt tilbage fra dengang busserne afløste sporvognene, som han siger.
Han og hans hustru havde svært ved at forstå afslaget, der kom efter lidt kommunikation frem og tilbage med finansieringsinstituttet. Til sidst ringede de til finansieringsinstituttet for at få en forklaring, og så fandt Michael Bryde Holm ud af, at nye og strammere regler for kreditvurderinger spændte ben for finansieringen.
”Da vi talte med dem, fortalte de, at der er kommet nye regler, og hvis ikke man har et ret stort rådighedsbeløb hver måned, så kan man ikke blive godkendt,” forklarer han.
Michael Bryde Holm endte med at trække på sin og hustruens opsparing, som egentlig skulle være brugt til noget andet, og så fik han sine høreapparater. Men det er langt fra alle pensionister, der har den mulighed.
Kræver højt rådighedsbeløb
For mens Michael Bryde Holm havde mulighed for at bruge af opsparingen, så oplever flere ældre, at de nye regler for kreditvurderinger helt udelukker dem fra at købe nye briller eller høreapparater.
Årsagen er, at der den 1. juli 2023 skete en ændring af loven om forbrugslån, der skulle øge beskyttelsen af forbrugerne. Ændringen betyder, at loven nu også omfatter de rente- og omkostningsfri lån, som blandt andet bliver tilbudt brille- og høreapparatskøbere. For at blive godkendt til den slags lån, skal forbrugeren nu igennem en strengere kreditvurdering end tidligere. Det betyder, at fx en enlig forbruger som udgangspunkt skal have over 7.000 kroner til rådighed hver måned, efter at de faste udgifter er betalt. Og det beløb kan være rigtig svært at mønstre, hvis man lever af sin folkepension og ikke så meget andet.
Derfor får mange ældre afslag på at købe for eksempel nye briller. Det fortæller Per Michael Larsen, der er formand for Optikerforeningen, der organiserer mere end 1.000 optikere.
”Vores medlemmer oplever, at det her er et voldsomt stort problem for især deres ældre kunder. Vi gjorde allerede for tre år siden
i forbindelse med den nye lov om forbrugslån opmærksom på de mulige konsekvenser. Med den seneste stramning af reglerne kan vi se, at det rammer ældre mennesker,” forklarer Per Michael Larsen.
Reglerne giver mulighed for, at forbrugere, der ikke har så mange penge til rådighed, alligevel kan blive godkendt til et forbrugslån. Men det kræver, at finansieringsinstituttet laver en mere omfattende, individuel vurdering. Og det sker ikke, forklarer Optikerforeningens formand.
”Det kan godt være, at reglerne giver mulighed for individuelle vurderinger, men det sker ikke i praksis, fordi der er så høje omkostninger forbundet med at fravige de generelle retningslinjer for kreditvurdering,” siger Per Michael Larsen.
I Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS), der er brancheorganisation for private høreapparatbutikker, fortæller
De fleste pensionister har jo livslang erfaring i at administrere deres økonomi på en fornuftig mådeCLAUS BLENDSTRUP, CHEFKONSULENT, ÆLDRE SAGEN
direktør Leif Hindsted, at medlemmerne oplever, at de nye regler afskærer mange ældre fra at købe et høreapparat på afbetaling. ”Det er rigtig fint at beskytte forbrugerne. Men sideeffekten er, at der er ældre mennesker, som har en stabil, men lav indkomst, der bliver ramt af det her. Man har lavet nogle meget rigide regler, som tvinger finansieringsinstitutterne til at anlægge en defensiv vurdering af fx rådighedsbeløb. Og det rammer altså fx pensionister, som egentlig har en fornuftig og stabil økonomi, og som svarer deres,” siger Leif Hindsted. Han fortæller, at der blandt medlemmerne af PAKS er butikker, der oplever en stor ændring i, hvor mange af deres kunder der kan blive godkendt til en afbetalingsordning, når de køber høreapparat. I en butik blev mere end otte ud af ti kunder godkendt til en rente- og omkostningsfri finansiering i første halvår af 2023. Efter at de nye regler trådte i kraft, er antallet af kreditgodkendte kunder faldet til under halvdelen. I en anden butik er udviklingen endnu mere voldsom. Her viser en opgørelse, at otte ud af ti kunder i 2023 har fået afslag på deres kreditansøgning, mens det i 2022 blot var hver tiende kunde, der fik afslag.
Konsekvenser for ældre
I Ældre Sagen er der også opmærksomhed på problemstillingen, efter at flere ældre har henvendt sig til foreningen. Ifølge chefkonsulent Claus Blendstrup henvender ældre sig og fortæller, at de bliver afskåret fra at købe fx briller, høreapparater eller elscootere på grund af de nye regler.
”Det er godt, hvis man kan forhindre nogle mennesker i at opbygge en alt for stor gæld, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis konsekvensen er, at den ældre er henvist til enten helt at undvære for eksempel briller eller høreapparat eller at spare op i en længere periode. For konsekvensen kan jo være,
at den ældre må leve med at se dårligere eller være mindre mobil og måske helt opgive at komme rundt,” siger Claus Blendstrup.
Han peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at reglerne er så firkantede, at man i kreditvurderingen skærer alle over en kam og på baggrund af deres rådighedsbeløb fastslår, at økonomien ikke kan bære en afbetalingsordning i et år eller to.
”I mange tilfælde er det kun på papiret, at de ikke vil kunne leve med et mindre rådighedsbeløb, mens de betaler af på et lån. De fleste pensionister har jo livslang erfaring i at administrere deres økonomi på en fornuftig måde,” siger Claus Blendstrup.
Vil have minister på banen Ældre Sagen henvendte sig allerede i slutningen af 2023 til Erhvervsministeriet for at gøre opmærksom på problemet. Svaret kom i januar i år i form af et brev, hvor ministeriet svarer, at der bliver holdt øje med, om de nye regler har negative konsekvenser, der skal gøres noget ved.
Men både Ældre Sagen, Optikerforeningen og PAKS gentager nu opfordringen til Erhvervsministeriet om at få kigget på reglerne.
”Det virker ikke, som om man i ministeriet lyttede til de indvendinger, der var i høringsperioden. Og når det så som forudsagt viser sig, at en specifik befolkningsgruppe kommer i klemme, så bør ministeriet selvfølgelig reagere på det,” lyder det fra Leif Hindsted, direktør for PAKS.
Ældre Sagens medlemsblad har bedt erhvervsminister Morten Bødskov (S) om at forholde sig til kritikken af de nye regler. I et skriftligt svar forklarer ministeren, at lovens formål er at sikre, at især unge mennesker ikke bliver ’fanget i gældsspiraler’, men at han har forståelse for, at der er ældre mennesker, der har behov for at kunne købe hjælpemidler.
”Det er ikke meningen, at loven skal spænde ben for ældre, kreditværdige borgere. Vi har at gøre med en relativt ny lov, og derfor holder vi selvfølgelig øje med, om den følger hensigten,” skriver Morten Bødskov.
Vi har over 300 forskellige fronter i alle prisklasserpasser til alle køkkener
”Vi overvejede længe at få et nyt køkken, men så stødte vi på OK Køkkenrenovering. De renoverede mit køkken på 1 dag, og resultatet var fantastisk. Jeg sparede ikke kun penge, men jeg føler også, at jeg har gjort en lille indsats for miljøet ved at vælge en bæredygtig løsning. Jeg kan kun anbefale dem til andre, der ikke kan overskue en lang køkkenproces.”
- Mette Jensen, tilfreds kunde hos OK Køkkenrenovering. Læs flere anmeldelser på www.okkr.dk
Stigende interesse
Med et stadigt stigende fokus på bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed er det ikke overraskende, at flere danskere vælger køkkenrenovering i stedet for at investere i helt nyt.
Hos OK Køkkenrenovering har vi set denne tendens stige, og vores koncept passer perfekt til disse behov. Ved kun at udskifte de dele af køkkenet, der trænger til fornyelse, såsom låger, skuffer og evt. bordplade, reducerer vi CO2-forbruget og forlænger levetiden for dit køkken. Samtidig er renovering ofte en mere sparsom løsning sammenlignet med at investere i helt nyt køkken.
Oftest klares det på én dag En anden fordel er tidsbesparelsen. Vi kan ofte gennemføre renoveringen på blot én dag, hvilket betyder, at du kan nyde dit fornyede køkken næsten øjeblikkeligt.
Så hvis du også overvejer at give dit køkken et nyt liv, uden at sprænge budgettet eller være uden i ugevis, så kontakt os i dag til et gratis og 100% uforpligtende hjemmebesøg.
www.okkr.dk
Tre enkle trin
GRATIS HJEMMEBESØG VED DIT EGET KØKKENBORD 1
SAMMEN FINDER VI FREM TIL DRØMMELØSNINGEN 2
MONTERINGOFTEST KLARET PÅ KUN EN DAG 3
Vi tilbyder altid et gratis og 100% uforpligtende hjemmebesøg
Kontakt os på
30121314
DESIGNED IN KD
Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!
241-10
Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
Det er kommunernes økonomiske muligheder, der i sidste ende afgør kvaliteten af den ældrepleje, vi har.
De kommende måneder skal finansministeren og KL’s ledelse forhandle en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Og det er vigtigt. For os alle.
Den 30. januar præsenterede regeringen nemlig sit længe ventede udspil til en ældrelov, der skal give en bedre ældrepleje. Det er godt, og det er på tide. Regeringen ønsker mere selvbestemmelse, faste teams, færre forskellige ansigter i hjemmet og mindre bureaukrati med lettere adgang til hjælpemidler.
Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. Når jeg er kritisk, så er det, fordi udspillet først kan komme til at skabe forbedringer for ældre, svækkede mennesker, når kommunerne griber bolden og går i gang med at skabe de nødvendige og forbedrende forandringer.
sympatiske forslag. Det skal sikres, at kommunerne i praksis gennemfører forbedringerne af ældreplejen med mere selvbestemmelse, øget fleksibilitet og større frihed til at tilrettelægge hjælpen i mødet mellem hjemmehjælpsmodtageren/ plejehjemsbeboeren og hjælperne. Der er brug for konkrete krav, der sikrer, at alle landets svækkede ældre får en større grad af selvbestemmelse og en større tryghed i at kende de hjælpere, som skal hjælpe i hverdagen.
Derfor stiller Ældre Sagen det krav, at en ny ældrelov skal være mere end luftige løfter og sympatiske forslagBJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR
For der er ældre, der i dag ikke får den hjælp, de behøver. Ældre, der ikke kan få plads på plejehjem. Og pårørende, der løber med tungen ud af halsen af overanstrengelse. Samtidig flygter medarbejderne, og man kan ikke få enderne til at mødes. Kommunerne har ikke været i stand til at løse de massive problemer i ældreplejen. Derfor er min holdning, at det langt fra er nok at give kommunerne endnu større frihedsgrader.
Kommunerne har med den eksisterende lovgivning hele tiden haft mulighed for at gennemføre det, som regeringen kalder for helhedspleje. Der har intet lovgivningsmæssigt været til hinder for at gennemføre borgernær visitation og indføre faste tværfaglige teams. De fleste kommuner har bare undladt det.
Derfor stiller Ældre Sagen det krav, at en ny ældrelov skal være mere end luftige løfter og
Jeg hylder selvbestemmelse og den enkelte ældres mulighed for selv at vælge. Jeg minder om, at uanset om hjemmeplejen eller plejehjemspladser leveres af en privat eller offentlig leverandør, så er der kun det samme antal medarbejdere til at løfte opgaven. Og det vil kræve flere medarbejdere at løfte ældreplejen.
Det er dette, staten og kommunerne skal tage højde for, når de i foråret forhandler rammerne for næste års økonomi.
Gratis hjemmekonsultation i hele
Danmark
Mange lider af en dropfod uden at vide det. En dropfod er en lidelse som gør at foden hænger nedad når man går. Hvis ikke foden løftes højt nok, slæbes den langs jorden og man vil have større tendens til at snuble og falde.
Med Flexbrace® dropfodsskinnen løftes foden og ankelleddet stabiliseres, hvilket gør det umuligt at vrikke om. Flexbrace® vejer kun ca. 100 g og laves individuelt efter en gipsafstøbning af din fod. Resultatet er en nærmest usynlig skinne, der passer perfekt, er komfortabel og let at tage på.
I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.
Hvis du ikke længere selv kan klare at støvsuge og vaske gulve i dit hjem, kan du kontakte kommunens visitator og søge om hjælp til rengøring. Hvis du får bevilliget hjælpen, vil der herefter komme en hjemmehjælper, som støvsuger og vasker gulvet et vist antal gange om måneden.
Der er dog nogle kommuner som – i forbindelse med en visitation til rengøring – henviser til, at du selv skal købe en robotstøvsuger og/eller en robotgulvvasker og dermed selv skal sørge for støvsugning og gulvvask.
I forbindelse med en visitation skal kommunen altid lave en konkret og individuel vurdering af dit behov for hjælp. Det gør kommunen ved at vurdere, om din fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne er nedsat og i givet fald, hvor meget den er nedsat. Hvis kommunen vurderer, at du har brug for hjælp til rengøring, så er det, at de kan henvise til, at du skal bruge en robotstøvsuger/gulvvasker, i stedet for at der kommer en medarbejder og gør rent. Når kommunen henviser til en robotstøvsuger/gulvvasker, skal de tage med i vurderingen, om du kan bruge og håndtere apparatet. Du skal kunne starte og slukke den. Dvs. du skal kunne bukke dig. Du skal være i stand til at rense den og fylde vand på gulvvaskeren. Derudover skal du kunne fjerne robotstøvsugeren, hvis den skulle sætte sig fast under fx sofaen. Kommunen skal samtidig vurdere, om forholdene i din bolig er egnede til en robotstøvsuger. Fx
Når du giver gaver, der overstiger niveauet for sædvanlige lejlighedsgaver, fx julegaver, fødselsdagsgaver eller konfirmationsgaver, er udgangspunktet, at modtageren af gaven skal betale indkomstskat af gavens værdi. Dog er der en begrænset personkreds, som i stedet for indkomstskat skal betale gaveafgift, og gaveafgiften skal kun betales, når gaven overstiger et afgiftsfrit bundfradrag.
Det afgiftsfrie bundfradrag – dvs. den gave, der afgiftsfrit kan gives – er 74.100 kr., hvis modtageren
skal robotstøvsugere kunne køre rundt i boligen fra rum til rum. Det gælder særligt, hvis du ikke selv kan flytte på robotstøvsugeren. Du skal være opmærksom på, at kommunen ikke kan kræve, at du anskaffer en robotstøvsuger/gulvvasker for at afklare, om du kan betjene apparatet.
Ankestyrelsen har besluttet, at en robotstøvsuger/ gulvvasker er ’sædvanligt indbo’. Det betyder, at Ankestyrelsen har vurderet, at apparatet er udbredt i samfundet, da man kan købe den i forskellige forretninger, og dermed er den et almindelig tilgængeligt produkt.
Når et produkt er vurderet som sædvanligt indbo, kan du ikke umiddelbart få økonomisk hjælp fra kommunen til indkøbet. Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist fra før 2003, kan du søge et personligt tillæg i kommunen, hvis du er særlig vanskeligt stillet økonomisk. Andre, der er vanskeligt stillet økonomisk, kan søge en enkeltydelse til indkøbet, ligeledes i kommunen. Det er kommunen, der vurderer om, du har råd til indkøbet ud fra dit beregnede rådighedsbeløb.
Hvis du bliver visiteret til rengøring, og kommunen henviser til en robotstøvsuger/gulvvasker, kan du klage over afgørelsen. Hvordan du klager fremgår af den skriftlige afgørelse, som du modtager. Hvis du ikke modtager en skriftlig afgørelse, er det en god idé at bede om en sådan.
af gaven er børn, børnebørn, oldebørn, adoptivbørn, samlever (med mindst to års samliv), forældre, bedsteforældre m.fl. Bundfradraget er 25.900 kr., hvis gaven gives til svigerbørn (gælder ikke samlevende).
Hvis der gives en gave, som overstiger bundfradragene, skal der betales afgift, hvis størrelse varierer, alt efter hvem modtageren er.
I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.
Hvis du har tegnet et abonnement eller medlemskab af fx en streamingtjeneste, et fitnesscenter, teleselskab eller lignende, som du ønsker at afmelde, er der et par ting, du skal være opmærksom på.
Når det gælder selve opsigelsen, skal du være opmærksom på, at flere, ofte udenlandske, hjemmesider tilbyder at afmelde diverse abonnementer for dig. Ofte fremgår det ikke tydeligt af hjemmesiden, at selve opsigelsen er en ydelse, som der kræves betaling for. Du opdager det måske først, når bestillingen er gennemført. Disse firmaer/hjemmesider opkræver typisk 2-300 kr. for at afmelde et enkelt abonnement, som du ellers selv kunne have afmeldt gratis via hjemmesiden for det produkt eller den tjenesteydelse, som du ville afmelde.
Netbutikker er forpligtede til at give forbrugerne en række oplysninger både før og efter et køb. Det gælder fx oplysninger om virksomheden, om varen/ydelsen, prisen og forbrugerens rettigheder og pligter. Hvis det ikke fremgår klart og tydeligt ved bestillingen, at du er ved at bestille en vare/ydelse, som der skal betales for, er du som forbruger ikke bundet af aftalen.
Er der tale om en dansk virksomhed/hjemmeside, kan du klage til Forbrugerombudsmanden, som fører
tilsyn med virksomheders adfærd over for forbrugere, fx om virksomhederne overholder markedsføringsloven. Eksempler på tilsyn med virksomheders adfærd kan være, om virksomheden har vildledende tilbud og reklamer på nettet, i TV eller trykte medier, og om der er tale om mangelfulde oplysninger på hjemmesider eller i butikker. Du kan finde en klageformular på hjemmesiden: forbrugerombudsmanden.dk.
Forbrugerombudsmanden har for nylig indberettet en hollandsk virksomhed, Metis B.V., til de hollandske myndigheder for ikke at overholde de forbrugerbeskyttende regler i EU.
Hvis du har brug for hjælp til at opnå en løsning med fx Metis B.V. eller en anden virksomhed, som er etableret i et EU-medlemsland, kan du kontakte Forbruger Europa enten via hjemmesiden: forbrugereuropa.dk, eller den telefoniske hotline: 41 71 52 00, som er åben hverdage kl. 13.00-15.00.
Hvis du vil være sikker på ikke at blive opkrævet gebyr for selve afmeldingen/opsigelsen af et abonnement på nettet, skal du sikre dig, at du faktisk er inde på udbyderens egen hjemmeside og ikke blot er havnet på en hjemmeside, der tilbyder at opsige abonnementer mv. mod betaling.
Er du folkepensionist, eller har du nået alderen for folkepension, kan du arbejde og tjene op til 12.700 kr. uden at betale skat. Reglerne gælder, hvis du udfører småopgaver i hjemmet hos private. Småopgaver er arbejde, som man normalt selv laver –det kan fx være:
• Købe ind, lave mad, og gøre rent
• Passe børn eller give lektiehjælp
• Lave havearbejde eller udføre småreparationer
• Servere og hjælpe til ved fx private fester.
Du må gerne udføre arbejde for flere private husstande. Det er uden betydning, om du kender dem, du arbejder for. Det skattefrie beløb er på årsbasis. Det vil sige, at hvis du når pensionsalderen i juli, kan du stadig arbejde skattefrit og tjene op til 12.700 kr.
Tjener du mere end det skattefrie beløb, skal du betale skat af indtægten, der overstiger 12.700 kr. Ordningen gælder ikke for professionelt arbejde, eller hvis den, man udfører arbejdet for, trækker udgiften fra som servicefradrag.
Stadig flere ældre drømmer om at flytte i seniorbofællesskab. Det er især udsigten til et rigt socialt liv, der trækker. For mange lever virkeligheden op til drømmen om det gode naboskab, hvor man hjælper hinanden, men det er ikke uproblematisk. Skal bofælles-
skabet blive et hit, kræver det grundigt forarbejde, og at forventningerne til, hvordan livet skal leves sammen, bliver afstemt. Tag med på besøg i seniorbofællesskabet Den 3. Revle, og bliv klogere på det arbejde, der er gået forud for indflytningen.
Flere og flere vil bo i seniorbofællesskab. Socialt samvær og hjælp fra naboer trækker
Af Irene Manteufel Foto: Mew
Fra det vestvendte vindue i Karen Henriksens stue er der frit udsyn over solbeskinnede hustage her fra Nørrebro ud til Bellahøj og Vanløse, hvor terrænet hæver sig nok til, at den hvide Grøndalskirke er fuldt synlig herfra, selvom den ligger to kilometer væk.
Karen Henriksens treværelseslejlighed på 4. sal er velindrettet og perfekt udnyttet, men hun har også selv været inde over alle detaljerne, da huset blev bygget. Det er nemlig et
seniorbofællesskab, som hun selv har været med til at skabe, og det lever nu på fjerde år med masser af sociale aktiviteter. Både indenfor og i nabolaget.
”Men vi er ikke helt i hus endnu,” siger Karen Henriksen. ”Vi flyttede ind i 2020 med en vision om, at vi ville være en aktiv del af vores kvarter, men corona forsinkede mange ting for os. Nu har vi endelig fået taget hul på aktiviteter sammen med naboerne. Fx har vi et projekt med en fælles miljøstation med
genboforeningerne, og vi er en aktiv del af det nye kvarterløft, fordi vi gerne vil være med til at styrke fællesskabet i vores del af byen.”
Torsdagskoncert og fredagsbar
Hver fjerde dansker mellem 50 og 75 år er interesseret i at flytte i seniorbofællesskab. Langt de fleste af de over 9.000, der allerede bor i seniorbofællesskaber, siger da også, at deres livskvalitet er forhøjet, efter at de er flyttet ind. De har stor glæde af deres naboer og de fælles aktiviteter, og mange steder hjælper man hinanden med lidt af hvert. Det viser en række undersøgelser, og Karen Henriksen kan bekræfte det:
”Vi har en høj grad af hjælpsomhed her. Vi er der for hinanden, og folk laver mange ting sammen: Vi går i teatret, til torsdagskoncert, udstillinger, politiske aktiviteter og morgensang i operaugen. Nogle tager ud at rejse sammen. Det kan også ske, at vi laver en spontan fredagsbar eller ser fodbold i fællesstuen,” fortæller hun.
Vil man have det rart med naboerne i sit seniorbofællesskab, er det dog vigtigt at forberede sig grundigt. Det gik Karen Henriksen i gang med, da hun og en veninde for 14 år siden på en gåtur ved Søerne i København besluttede at starte et seniorbofællesskab.
Det kom til at tage ti år, fra drømmen opstod, til den blev til virkelighed i form af seniorbofællesskabet med navnet Den 3. Revle, hvor Karen Henriksen nu bor.
”Det er vigtigt, at alle er enige om værdigrundlaget,” siger Karen Henriksen. ”Vi vidste fx, at vi ville have fællesspisning hver dag, og at der skulle være fokus på bæredygtighed og det at være aktiv i lokalsamfundet.”
Da hun og veninden havde fået godkendt projektet som alment byggeri, inviterede de flere til at være med.
”Vi afholdt et offentligt møde, og der kom mere end 100 interesserede,” fortæller Karen Henriksen.
”Vi ville gerne sikre os, at nye medlemmer var enige i værdigrundlaget, og derfor skulle de udfylde et ansøgningsskema. Det handlede om værdier og interesser, og vi lagde meget vægt på, om de var engageret i frivilligt arbejde ligesom os. Da vi havde gennemgået skemaerne, optog vi over 40.”
I en studiekreds fik deltagerne undervisning i konflikthåndtering og om at holde
gode møder, og hen ad vejen blev der holdt utallige møder om byggeriet og taget stilling til trappeopgange, svalegange og affaldsskakte, og om køkkenet skulle placeres mod nord eller syd. Man diskuterede også, hvordan hverdagslivet skulle foregå, fx hvordan fællesspisningen skulle organiseres. Der blev lavet aftaler ned i detaljen om, at man spiser sammen mandag til fredag.
Man skal afstemme forventningerne Det kan lyde omstændeligt at lægge så meget i faste rammer på forhånd, men både erfaring og forskning viser, at det er den bedste vej frem, hvis man vil have det godt i et seniorbofællesskab.
Max Pedersen er antropolog, og han har beskæftiget sig en del med seniorbofællesskaber, som han også har skrevet to bøger om. Derfor har han besøgt mange af dem, flere gange og med års mellemrum.
”Forventningsafstemning er en stor fordel, inden man flytter i seniorbofællesskab,” siger Max Pedersen.
Det kræver planlægning at få madordningen til at fungere, men fællesspisningerne styrker sammenholdet.
”Jeg har været med til at lave en undersøgelse af 3035 seniorbofællesskaber, som viste, at der var markant færre konflikter hos dem, der havde deltaget i et studiekredsforløb, inden de flyttede ind. Det vil sige, at de havde diskuteret en lang række emner om praktisk indretning, forventninger til fælles aktiviteter osv. Hermed ikke sagt, at det ikke kan fungere i beboergrupper, som ikke har været i studiekreds. Undersøgelsen viste, at enkelte af dem var meget velfungerende.”
Konflikter om jagthorn og mursten Konflikter i seniorbofællesskaber handler om mange ting. Max Pedersen har fx besøgt et seniorbofællesskab, hvor en beboer begyndte at undervise i at spille jagthorn hjemme hos sig selv, hvilket naboen syntes dårligt om. Jagthornsspilleren fortsatte alligevel med undervisningen, og som hævn begyndte hans nabo at bore med sin boremaskine på alle tider af døgnet.
”Det var en konflikt, der kørte helt op i en spids, og det kan i princippet ske, uanset hvad problemet er, og uanset hvor meget
man har været i studiekreds,” siger Max Pedersen.
Ifølge VIVEforskeren Anders Winkler, der i 2022 var med til at lave en undersøgelse om seniorbofællesskaber, handler de mest almindelige stridspunkter om fælles beslutninger.
”Det kan være, hvilken TVpakke, man skal have, eller hvilke møbler man skal købe til fælleshuset eller fællesstuen,” siger Anders Winkler.
”Hvis man har have eller forhave, kan det handle om, hvor høj hækken må være, hvilken type fliser der skal være, hvilken farve murstenene skal have, og hvor pæn forhaven skal se ud. Der kan også være uenighed om, hvor tit man mødes og gør ting i fællesskab. Det er alle eksempler, jeg er stødt på, og det er ikke ualmindeligt, at der er stærke følelser på spil, når det handler om de fælles beslutninger.”
Max Pedersens vurdering er, at dårlig kemi mellem enkeltpersoner er det, der kan skabe de værste gnidninger i et seniorbofællesskab. Det kan man naturligvis ikke forberede sig fra – og dog, siger Max Pedersen:
”Når man har haft et forløb med studiekredse, inden man flytter ind, måske gennem et halvt år, så kommer man gennem en forventningsafstemning. Der er også den sideeffekt, at nogle springer fra, hvis der er nogen, de ikke kan holde ud. Det bidrager til, at man får en mere harmonisk gruppe mennesker, der faktisk gerne vil hinanden.”
Idylliske annoncer med rødvin
Konflikter, der eskalerer, findes som nævnt mest i de seniorbofællesskaber, hvor beboerne ikke er fuldt forberedte på, hvad de går ind til. Det kan fx ske, hvis man tror, at man får et fællesskab, udelukkende fordi boligformen hedder noget med ordet fællesskab, mener Max Pedersen.
”De sidste par år er der kommet mange flere private aktører, som udbyder seniorbofællesskaber, og grundlæggende er det positivt, fordi manglen på seniorboliger er enorm,” siger han. ”Jeg synes dog, at der er nogle af de private aktører, der tager for let på, at de reklamerer med at sælge fællesskaber. Det er typisk, at annoncer for seniorbofællesskaber illustreres med billeder af seniorer, der sidder og hygger sig med et
glas rødvin, mens de åbenlyst nyder deres gode nabofællesskab. Men det er ikke naturgivent, at den slags fællesskab overhovedet opstår. Fællesskaber skal have rammer og ’nurses’, men det bliver nogle gange glemt af de private aktører. De har primært fokus på boligerne og tager ikke ansvar for den sociale dimension ved deres produkt,” siger Max Pedersen.
Karen Henriksen har også bemærket de idylliske annoncer, og hun har ikke alene læst Max Pedersens seneste bog om seniorbofællesskaber, men også selv talt med utallige af beboerne rundtomkring. Derfor ved hun, hvor galt det kan gå, hvis rammerne ikke er i orden.
”For tiden misbruges begrebet seniorbofællesskab desværre til at sælge boliger, og det er så ærgerligt, for det ender nogle gange med, at folk bliver skuffede og flytter igen,” siger hun.
”Der skal følge et forpligtende værdigrundlag med, som de kommende beboere har været med til at skabe, hvis man skal kalde noget et seniorbofællesskab. Derfor bør vi påvirke lovgivningen til at skabe nogle ordentlige ’varedeklarationer’.”
Også et arbejdsfællesskab
I Den 3. Revle hos Karen Henriksen kendte de fleste af de 34 beboere hinanden godt, inden de flyttede ind. Ikke blot fra de møder, hvor de fik handlet af, hvordan tingene skulle foregå, men også via det arbejdsfællesskab, som mange fik opbygget i løbet af de år, projektet var undervejs og krævede dialog med boligselskaber, kommunen, arkitekter og andre.
Når Karen Henriksen viser rundt i den røde bygnings køkkenregioner og fælleslokaler, mærker man da også den summende energi, der giver en fornemmelse af at være på besøg på en arbejdsplads, selvom rammerne er hjemlige med bløde sofaer og billeder på væggene i fællesrummene.
Beboerne er aktive i et hav af grupper, der står for madlavning (en uge på skift hver 6. uge), viceværtstjanser, have og andet, der angår huset. Mange er også med i de grupper, der beskæftiger sig med verden udenfor. Ud over aktiviteterne i deres eget kvarter deltager Den 3. Revle fx i en gruppe med andre seniorbofællesskaber i København, der ar-
• Et seniorbofællesskab består af en række selvstændige boliger med eget køkken og bad med tilhørende fælleslokaler og -arealer, fx fælleskøkken. Oftest er der også fælles udendørsarealer.
• Et seniorbofællesskab består af 8 til 92 boliger. De fleste har mellem 10 og 30 boliger.
• De enkelte boliger er typisk 65-100 m2
• Beboerne, der som oftest er over 55 år og uden hjemmeboende børn, forpligter sig til varierende grader af deltagelse i fællesaktiviteter og vedligehold.
• 92 % af dem, der bor i seniorbofællesskab, oplever god kemi naboerne imellem.
• 85 % af dem, der bor i seniorbofællesskab, ser mere til deres naboer, end de gjorde der, hvor de boede før.
• 64 % af dem, der bor i seniorbofællesskab, har et bedre forhold til deres naboer, end de havde der, hvor de boede tidligere.
Kilde: Methods
bejder for etablering af nye seniorbofællesskaber.
Trods den generelt gode stemning og alt samarbejdet har der dog været enkelte kurrer på tråden i Den 3. Revle.
”I forberedelsesperioden og efter indflytningen har vi selvfølgelig også haft konflikter. Nogle trak sig undervejs som medlemmer, andre gange fik vi løst konflikten, fx ved konfliktmægling,” fortæller Karen Henriksen.
”I det store og hele har vi det rigtig godt sammen. Jeg tror, at vores daglige fællesspisning er med til at holde sammen på det hele. Det fungerer som socialt kit, at man mødes og snakker hver dag.”
Som Ældre Sagens seniorkonsulent med ekspertise i seniorbofællesskaber, Marlene Rishøj Cordes, siger:
”Konflikter er også en del af vores hverdagsliv. De kan jo opstå, hvor som helst mennesker har noget med hinanden at gøre. Man kan let gå galt af hinanden, og derfor er det vigtigt, at man forbereder sig grundigt. For de fleste opvejer fordelene ved et fællesskab jo heldigvis ulemperne.”
Altid mulighed for selskab
Ældre Sagen hepper på bofællesskaberne, og det er frem for alt, fordi de ser ud til at modvirke ensomhed.
”Uanset hvor meget eller lidt socialt samvær, man er til, så vil der jo altid være mulighed for at opsøge selskab i et bofællesskab,” siger Marlene Rishøj Cordes.
”Der er også plads til det mere uforpligtende, for man behøver ikke at blive nære venner med alle sine naboer. De korte, daglige snakke har en stor betydning.”
76 % svarer da også i en undersøgelse fra Realdania, at de oplever bedre sociale relationer, efter at de er flyttet i seniorbofællesskab.
Forskerne fra VIVE peger dog på, at det i forvejen ser ud til at være en bestemt type mennesker, der flytter i seniorbofællesskaber: De har en god eller rimelig økonomi og et godt helbred. De er veluddannede, og desuden er de socialt anlagte i forvejen. Det samme kan man sige om en del af dem, der vælger at bo traditionelt, men som seniorforsker Mette Lunde Christensen fra VIVE siger:
”Det er svært helt at sammenligne dem, der vælger seniorbofællesskab, med dem,
der ikke gør det. For dem, der vælger det, har jo også nogle særlige personlighedstræk, der netop har fået dem til at ønske bofællesskabet. Derfor kan vi ikke forskningsmæssigt konkludere, om det er selve bofællesskabet, der fører til mindre ensomhed.”
Strengt taget er det altså en fornemmelsessag, om man bliver mindre ensom i et seniorbofællesskab, end man ellers ville være blevet.
Hjælpen er nær
Også i livets kriser kan et fællesskab ifølge Marlene Rishøj Cordes gøre folk stærkere, når de lever i et fællesskab.
”Der er en sikkerhed og tryghed i, at man er en del af noget større, og at man har betydning i det. Jeg kender en, der fik en meget kritisk sygdom under corona, og for ham gjorde det en stor forskel, at han boede i seniorbofællesskab. Jeg kender også et ægtepar, der flyttede i seniorbofællesskab, fordi manden var bange for, at den ene ville blive ensom, hvis den anden faldt bort. Da han døde, greb fællesskabet hustruen i hendes sorg. De hjalp hende i sorgprocessen på en helt anden måde, end nogen andre kunne have gjort. Dér kan bofællesskabets sociale liv og fysiske rammer gøre en stor forskel.”
I Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2021 er et udsnit af +50årige blevet spurgt, hvordan de helst vil bo, hvis de får svært ved at klare sig selv. 14 % svarer, at de så gerne vil flytte i bofællesskab.
Der er imidlertid ingen garanti for at få hjælp i et seniorbofællesskab, hvis man har fået svært ved at klare sig selv. Frivillighed er nøgleordet, og ingen vedtægter forpligter til hjælp.
I praksis er beboerne der dog meget og ofte for hinanden. Flere undersøgelser viser, at de tit giver en nabo et lift i bil, følger hinanden til lægen og giver en hånd med indkøb, computer, hus eller have.
En kvinde fortæller fx i en undersøgelse, at da hun var kommet til skade med hoften efter et fald, var der i den efterfølgende periode et ’rend af mennesker’, som dagligt tilbød deres hjælp, hvilket betød rigtig meget for hende.
Karen Henriksen giver også gerne en hånd til sine naboer i Den 3. Revle, og hun har selv haft stor glæde af deres hjælp.
”Når nogen er syge, kan de få aftensmaden bragt op i deres lejlighed, og vi kan gå i byen for hinanden. En blev fulgt på indkøb med rollator, og da jeg fik pacemaker, fik jeg meget hjælp til forskellige ting,” siger Karen Henriksen. ”Jeg synes, at hjælpsomheden kommer meget naturligt, fordi vi har så meget med hinanden at gøre.”
Grænsen bliver dog trukket ved at være hjemmehjælpere for hinanden, både i Den 3. Revle og andre steder. Flere seniorer i bofællesskaber siger til VIVE, at relationen mellem beboerne aldrig må antage en karakter af pleje eller aflastning.
Byg nogle flere
Langt de fleste seniorbofællesskaber har ventelister, og der står gennemsnitligt 28 på hver. Den 3. Revle er med til at trække gennemsnittet op, for der er 74 på ventelisten for tiden.
Interessen mærkes også i det samarbejde med seniorbofællesskaber, som Karen er en del af. Hun har en liste på p.t. 400 mennesker i København, der gerne vil bo i et seniorbofællesskab. Karen har flere idéer til, hvordan udbuddet kan komme til at passe bedre til efterspørgslen, og det handler om at få kommunen på banen, mener hun:
”For det første bør kommunen oprette et sekretariat for seniorbofællesskaber, hvor man tilknytter almennyttige boligselskaber, der kan være med,” siger Karen Henriksen.
”Det skal være muligt for almindelige mennesker at bo i seniorbofællesskaber, og det kan kommunen hjælpe med. Det vil jo være godt for byen, for vi seniorer viger pladsen i forhold til familieboliger, hvis vi bor i bofællesskaber. For det andet skal der findes grunde eller bygninger. København er udbygget, men der findes fx gamle skoler, som kan sættes i stand og ombygges. Desuden kunne kommunen holde borgermøder, så interesserede og boligselskaber kan finde hinanden.”
Det er i tråd med Ældre Sagens ønsker:
”Vi synes, der skal være mange flere bofællesskaber i hele landet, og der skal være forskellige typer,” siger Marlene Rishøj Cordes.
”Vi kunne især tænke os flere lejebofællesskaber i det almene byggeri, hvor der i forvejen bor mange ældre. En del af den almene
boligmasse kunne bygges om, og det samme gælder funktionstømte bygninger som tidligere skoler eller rådhuse, der ofte har den fordel for seniorer, at de ligger centralt placeret og er koblet op på kollektiv trafik.”
Alle overvejelserne
Hos Ældre Sagen har den stigende interesse for seniorbofællesskaber ført til, at man har lavet en guide om emnet. Her er forklaringer på, hvilke typer af seniorbofællesskaber, der findes, og forslag til overvejelser, man kan gøre sig.
”Man skal naturligvis overveje, hvor man vil bo, hvor meget plads man kan klare sig med, og hvad man har økonomi til,” siger Marlene Rishøj Cordes.
”Men nok så vigtigt er det at finde ud af, om man kan blive enig med de andre beboere om, hvordan tingene skal foregå. Hvis man forelsker sig i et helt nybygget bofællesskab, kan man spørge bygherren eller boligselskabet, om de kan hjælpe med at opbygge et fællesskab med fælles husregler og forventningsafstemning, i forhold til hvor meget man kan og skal bidrage til fællesskabet. Vi anbefaler, at man begynder at opbygge fællesskabet inden indflytning.
Vil man gerne flytte ind i et bofællesskab, der allerede er etableret og ’i gang’, er det en god idé at høre, om man må komme på flere besøg først og finde ud af, om kemien passer. Flere bofællesskaber holder åbent hus.”
OM SENIORBOFÆLLESSKABER
• I 2016 var der 219 seniorbofællesskaber.
• I 2023 var tallet steget til mindst 385.
• Der er mellem 6.000 og 7.000 boliger i seniorbofællesskaber i dag.
• Mere end 8.000 står på venteliste til seniorbofællesskaber.
Kilder: Methods for Realdania/Social og Ældreministeriet
Læs mere om seniorbofællesskaber, og find guiden til at skabe et seniorbofællesskab på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/5-tips-hvis-du-overvejer-bofaellesskab
Altid 3 års garantiordning, gratis levering, justering og instruering
6-15
Nem betjening og modeller til både indendørs og udendørs brug. Gratis levering. 3 års garantiordning. Mulighed for finansiering.
14.995,- FRA
4.6 ud af 5
3 HJUL FOR EKSTRA STABILITET
Kom rundt hele året i læ for vind og vejr. Mulighed for finansiering og leasing
URBAN 25 KM/T
FRA 39.995,LEASING
MDL. YDELSE: 1.667 KR.
Altid hos Lindebjerg
UDBETALING: 4.995 KR.
Samlet betaling i perioden: 65.007,-
Km årligt: 10.000
Leasingperiode: 36 mdr. (Kan opsiges e er 11 mdr.)
COUNTRY II 25/45 KM/T
PRIS 64.995,LEASING
MDL. YDELSE: 1.995 KR.
UDBETALING: 4.995 KR.
Samlet betaling i perioden: 76.815,-
Km årligt: 10.000
Leasingperiode: 36 mdr. (Kan opsiges e er 11 mdr.)
På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt, selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med el-motor fra 24.990,(10,4 AH batteri - 20-40 km på en opladning). Mulighed for finansiering.
FRA
13.995,-
Kan være i bagagerummet på de fleste biler
Vores små foldbare elscootere, er nemme at have med, både i bilen og ferie. De kører 6 og 6,4 km/t.
Den blå model kan nemt skilles af i 4 mindre dele og den sorte model, kan nemt foldes sammen i et stykke.
3 års garantiordning Gratis levering og instruering Gratis og uforpligtende prøvetur på din adresse Service og reparation på din adresse Leveres 100% køreklar
Vi har altid over 300 brugte el- & kabinescootere på lager. Altid minimum 1/2 års garanti og gratis levering.
MULIGHED FOR NYE BATTERIER
SPAR 30%
MULIGHED FOR FINANSIERING RKI INGEN HINDRING
RING PÅ TLF. 63 15 00 00 FOR AT HØRE MERE OM VORES FINANSIERINGSMULIGHEDER.
Vi ved med sikkerhed, at døden kommer. Alligevel bruger vi ofte enhver lejlighed til at slippe uden om at tale om den. En ny bog opfordrer os imidlertid til at læse og tale om den: døden
Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Ulrik JantzenDer findes et sted i Rosenhaven ved Hellerup Strand, hvor jeg sidder, når jeg ikke kan sove. Jeg venter på solen, ryger cigaretter, mens jeg venter, ryger cigaretter, selvom jeg ikke må. Mine ben spjætter, nerveskader, siger de. Kroppens notifikationer. Det står med rødt, det står med gult, det står med orange, kærlig hilsen stadie fire.
Hver gang jeg lukker øjnene, bliver jeg vækket af lydene. Et nervøst øjeblik har jeg glemt, at katastrofen ikke er på vej, katastrofen er her allerede.”
Ovenstående citat er fra bogen, ’Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl’. Den er skrevet af forfatteren Maria Gerhardt og handler om en kvindelig hovedperson i et
transfervindue mellem liv og død. Fra en position som syg fortælles om smerten ved at vinke farvel til sit liv, mens man stadig er i live. Et udpluk af den fortælling er med i en ganske ny antologi ’Lindrende ord – lad os tale om døden’, der har tekster af ti danske forfattere. Teksterne stammer fra forfatternes bøger, som alle
De tre redaktører: fra venstre
Ida Tønning Albek, Emma Jenny og Maria Bruun-Schmidt Dorrens.
’Narrativ medicin som forskningsfelt har til formål at opbygge og fastholde en professionel nysgerrighed over for de små, men vigtige nuancer og detaljer i patienternes sygehistorier, som de kommer til udtryk gennem sproget, herunder metaforer og det usagte.
En central tese i narrativ medicin, som man bl.a. har forsket i på Syddansk Universitet, er, at litteratur åbner et ’rum’, hvori den døende først og fremmest forstås som krop og sjæl. Altså som et komplekst og modsætningsfyldt menneske med mange facetter.’
Læs mere om Narrativ Medicin på: narrativmedicin/sdu/dk
Kilde: Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet.
kredser om sygdom, sorg og tab: datteren, der skriver om sin døende mor. Den kræftsyge kvinde, der ved, at hun skal herfra lige om lidt. Moren, der har mistet sin søn. Datteren, der har mistet sin far.
Det er tre unge kvinder, der har samlet teksterne i den smukke solgule antologi og har udgivet den med en opfordring om, at vi alle sammen kan bruge skønlitteratur til at tale om noget så svært som sorg og død.
”Det begyndte med, at jeg skulle skrive litteraturspeciale, og jeg har altid været meget optaget af, hvad skønlitteratur kan, og at den kan bruges til meget mere, end man umiddelbart tænker,” forklarer Ida Tønning Albek og fortæller videre, at det var i forbindelse med det arbejde, hun stødte på forskningsfeltet ’narrativ medicin’.
”Vi ved fra forskning, at litteratur kan have en lindrende effekt hos læseren, og at den også kan bruges af sundhedspersonale til at øge deres indlevelsesevne og empati.”
Ida Tønning Albek har flere gange oplevet at være tæt på sundhedsvæs-
net og har selv oplevet situationer, hvor empatien manglede.
”Vi kender alle til, at mødet med sundhedsvæsnet kan være forbundet med travlhed, og netop den travlhed kan gøre sundhedspersonalet immun i faget. Man kan glemme, at
litterære værker om sorg og død kan blive bedre til at sætte sig i patientens eller den pårørendes sted.
Græder du overhovedet?
Ida Tønning Albek fandt ud af, at der hidtil ikke var skrevet ret meget om begrebet herhjemme og slet ikke i forbindelse med den svære samtale om sygdom og død. Det blev baggrunden for, at hun sammen med sine to redaktørkolleger gik i gang med at søge midler til en udgivelse.
”Det er vores håb, at de her ti skønlitterære fortællinger kan bruges af både den syge og den pårørende, og at fortællingerne kan bidrage til at forstå, rumme og spejle egne følelser. Og at den kan danne grobund for gode samtaler og skabe lindring og ro for den enkelte.”
Jeg har altid været meget optaget af, hvad skønlitteratur kan, og at den kan bruges til meget mere, end man umiddelbart tænker
IDA TØNNING ALBEK, JOURNALIST
der sidder et menneske foran én og ikke en diagnose.”
”Og det er præcis sådan, det ikke burde være,” forklarer Ida Tønning Albek videre, og det er blandt andet det, ’narrativ medicin’ går ud på; at sundhedspersonale via læsning af
”I vores research fandt vi også ud af, at sundhedspersonale på hospice bruger skønlitteratur til at åbne for den svære samtale med både den døende og de pårørende. ’Lindrende ord – lad os tale om døden’ er tænkt som oplæg til en samtale om døden, men den kan også være en afskedsbog til den, der skal dø, eller den, der er tæt på en, der skal dø.”
Forfatteren Vilma Sandnes Johansson skriver i sin bog ’Tænk ikke på mig’, som handler om hendes sidste tid med sin kræftsyge og døende mor:
’Når folk de græder, mor, så græder jeg ikke. Mormor spurgte mig i dag: Græder du overhovedet? Det gør jeg, men ikke ligesom før, du døde. Da de hulkede i kirken, var jeg ved at få grineflip. Da de sang dine sange for dig til gravøl, sang jeg livligt med, mens andre snøftede. Nu, hvor folk endelig tør spørge, om jeg er okay, så er jeg faktisk nogenlunde okay.
Vi fik helt andre snakke i gang, fordi vi via teksterne fik sat ord på døden og sorgenIDA TØNNING ALBEK, JOURNALIST
Det var jeg ikke før. Hvorfor var der så få, der spurgte dengang?’
For den nærmeste pårørende, som datteren i ovenstående tilfælde, kan dét at være så tæt på den døende afstedkomme følelser, der er svære at forstå, endsige fortælle andre om.
”De fleste tænker på noget højtideligt og kirkeligt, når de tænker på døden, men tankerne i forbindelse med sygdom og død kan også være grimme. Det kan være voldsomme følelser som vrede, irritation, misundelse – fx over, at andre er raske – skyld, skam, ensomhed og angst, og det kan være svært at erkende, at man har det sådan.”
”Derfor er det vores håb, at vores bog kan være med til at aftabuisere svære følelser, at … ja, den kan åbne ballet til at få sat nogle ord på og sagt dem højt. Når du læser om andre, der har det på samme måde og fortæller om de samme grimme følelser, så skaber det identifikation, og du kan få åbnet op omkring det. Det kan samtidig være med til at gøre dig mindre ensom, fordi du finder ud af, at du ikke er alene om at have de her svære følelser.”
Farmor kunne tale om det svære Ida Tønning Albek oplevede sorg første gang, da hun som 16årig mistede en veninde og havde svært ved at tale om det.
”Min farmor hjalp mig. Hun var ikke bleg for at tale om alt det, man ofte er bange for at spørge om. Hun svarede bare på mine spørgsmål, som om det var det mest naturlige. Som om det var vejret, vi talte om. Hun havde et meget naturligt forhold til døden, og hun har altid talt om den.”
For 6 år siden mistede Ida Tønning Albek sine morforældre med få måneders mellemrum. Her oplevede hun på tætteste hold både sin egen sorg og sin mors store sorg over at have mistet begge sine forældre.
”Jeg fandt nogle tekster om sorg til min mor, som vi læste, og på den baggrund fik vi nogle gode samtaler.”
”Vi fik helt andre snakke i gang, fordi vi via teksterne fik sat ord på døden og sorgen. ’Sorgens Have’ fx, som vi også har med i vores antologi, er en helt anden fortælling, end det, min mor oplevede. Den handler om en 25årig kvinde, der mister sin livsledsager. Men mange af de følelser og oplevelser, hun beskriver, kunne både min mor og jeg relatere til. Det rørte min mor meget og åbnede for en ny refleksion om vores tab.”
Redaktørerne bag ´Lindrende ord – lad os tale om døden’ (forlaget Anekdota):
Emma Jenny, litteratur- og forlagskonsulent i sin virksomhed, Det litterære Værksted, hvor hun arbejder med bogudgivelser.
Ida Tønning Albek, journalist og tekstforfatter, har specialiseret sig i forskningsfeltet ’narrativ medicin’ og litteraturens plads på den sundhedsfremmende dagsorden.
Maria Bruun-Schmidt Dorrens: journalist, har arbejdet for en række større medievirksomheder og er stifter af det journalistiske værksted og forlag Anekdota.
Både fag- og skønlitteratur kan bruges som et nyttigt værktøj, når man som professionel skal støtte patienter og pårørende
Af Dorthe Boss Kyhn
Kirsten Bühler er sygeplejerske på Sankt Lukas Hospice i Hellerup nord for København og er uddannet diakon. Hun er medlem af den biblioteksgruppe, som udvælger og køber bøger til hospicets bibliotek.
”Vi har både faglitteratur og skønlitterære værker med det tilfælles, at de tager udgangspunkt i det palliative felt. Det er et åbent rum. Det skal det være, fordi mennesker er forskellige, og det er vidt forskelligt, hvad man har brug for at læse. Det gælder både for personale og patienter.”
Det er medarbejdernes bibliotek, men rundtomkring på hospicets dagligstuer ligger også litteratur, som alle patienter kan læse, hvis de har lyst og overskud.
”Mange af vores patienter har slet ikke energi eller er kognitivt i stand til at læse en bog. Derfor er det er op til os at skimme patienten og finde ud af, om det giver mening at inddrage litteratur i vores samtaler.”
Kirsten Bühler forklarer, hvordan det også kan lukke op for en samtale,
hvis hun ser, at en patient har taget sine egne bøger med på hospice.
”Jeg passede en patient, der havde Hildegardbøgerne af Annelise Marstrand Jørgensen med. Dem har jeg også læst, så det var naturligt for mig at inddrage bøgerne i vores samta-
”Vi skal være varsomme. Mange af vores patienter har netop brug for et frirum fra sorg og død. Måske har de aldrig talt om det, og måske har de heller aldrig før åbnet en bog. Derfor kan vi ikke bare pådutte dem, at de skal læse litteratur om døden, når de kommer her. Det ville nærmest være et overgreb.”
Litteraturen er med til at minde os om, hvor vildt det er, det vi står med hver eneste dagKIRSTEN BÜHLER, SYGEPLEJERSKE
le – om den undren over liv og død, bøgerne lægger op til. Det giver en fælles klangbund at tale ud fra og viser samtidig, at vi som personale interesserer os for andet end medicin, pleje, ’har du gang i maven?’ osv.”
Men som personale på et hospice skal man også være forsigtig, fortæller Kirsten Bühler videre.
”Man skal huske, at dét, der sker hos os, ofte er meget intenst og meget afhængigt af, hvordan den enkelte har det i sin situation. Mange er i krise, når de er her, og de kan have voldsomme følelser, men det betyder ikke, at de også kan rumme at læse om den slags følelser, mens andre måske godt kan. Det er derfor, vi skal have antennerne ude som personale.”
Vi må ikke gro fast Som sygeplejerske på et hospice møder Kirsten Bühler dagligt pårørende, der kan have brug for personalets støtte til at være i en situation, der er både ny og svær for dem. Som hun siger, skal man huske på, at død og sorg er områder, de fleste vægrer sig mod at tænke på. Men her kan
Litteratur kan være med til at holde os vågne i vores intuition og faglighed
KIRSTEN BÜHLER, SYGEPLEJERSKElitteratur være en kærkommen hjælpende hånd.
”For nylig passede jeg en døende mand, der havde en voksen datter, som fortalte, at hun altid havde haft et ambivalent forhold til sin far. Efter hans død sad hun og jeg og talte sammen, og hun fortalte, at hun ikke rigtig kunne spejle sig i sine venner, fordi ingen af dem havde oplevet det svigt, som hun havde oplevet.”
”Jeg havde netop læst den unge forfatter Ingrid Nymos´ roman, Kloster, der handler om en ung kvinde, der ikke taler så godt med sin far og havner i en livskrise efter hans pludselige død. Den
anbefalede jeg datteren at læse, selvom hun fortalte mig, at hun normalt kun læste faglitteratur. Og hvem ved, om hun på et tidspunkt vælger at læse bogen og vil føle sig spejlet, mødt og forstået?”
Kirsten Bühler har sørget for, at eksemplarer af den nye antologi, ’Lindrende ord – lad os tale om døden’ i dag står på hylderne i personalets bibliotek.
”Skønlitterære værker som det er med til at fortælle os fagpersoner, at vi ikke må gro fast i den professionelle rolle. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vi hver eneste dag møder mennesker, der oplever død og sorg for første gang. Litteraturen er med til at minde os om, hvor vildt det er, det vi står med hver eneste dag.”
”Vi skal som professionelle blive ved med at holde dette rum åbent, forundres og huske, at vi skal kunne se vores arbejde med andres øjne. Litteratur kan være med til at holde os vågne i vores intuition og faglighed.”
Sankt Lukas Hospice er landets ældste og blev etableret i 1992. Da flere mindre hospitaler blev lukket på den tid, herunder Stiftelsens hospital, var det Sankt Lukas Stiftelsens Søstre, der så en mulighed for at realisere etableringen af et hospice. Tanken bag er at tilbyde lindrende pleje med fokus på nærvær og livsudfoldelse, når man er ramt af livstruende sygdom. Læs mere på: sanktlukas.dk
KONKURRENCE:
Med sine fiktive verdener kan litteraturen fængsle sine læsere, og tage os med på en rejse eller skabe rum til eftertanke. Derfor kan fiktive fortællinger også hjælpe os med de svære følelser. Med at mærke dem, italesætte dem og sågar starte en lindring.
Har du lyst til at dykke ned i samlingen af noveller, digte og romanuddrag, der på hver sin måde handler om sorg, og samtidig nyde de smukke illustrationer, som bogen også indeholder, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, de tre redaktører donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 29. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Lindrende ord’.
Vinderne får direkte besked.
Coop rosenbænk
Havebænk i akacietræ med håndudskåret rose. FSC-mærket. Fås også i hvid og sort eller i teaktræ mod merpris.
Pris ikke-medlem 1199,-
Havebænk i akacietræ med håndudskåret rose. FSC-mærket. Fås også i hvid og sort eller i teaktræ mod merpris.
Pris ikke-medlem 1199,-
Mustang Dagmar Electric 28” elcykel Elcykel med forhjulsmotor, 7 Shimano Nexus-gear og dæk med punkteringsbeskyttende indlæg. Kører 45-90 km. pr. opladning. Pris ikke-medlem 16999,-
Thomas Alken Sammen
havemøbelsæt M3 bord på 104,5 cm og 4 stk. M1 armstole i teaktræ. FSC-mærket.
lille havemøbelsæt M3 bord på 104,5 cm og 4 stk. M1 armstole i teaktræ. FSC-mærket. Pris ikke-medlem 19495,-
Nexgrill Deluxe 5B++ gasgrill Med ProTouch-system, 5 brændere, keramisk bagbrænder, 1 alm. sidebrænder og 1 keramisk searingbrænder. Inkl. slange og regulator. Pris ikke-medlem 7999,-
L havemøbelsæt Sæt med havebord og 6 stabelbare Rita stole. Stel i pulverlakeret aluminium og bordplade i akacietræ. L 210 cm. FSC-mærket.
Pris ikke-medlem 11999,-
Cila L havemøbelsæt Sæt med havebord og 6 stabelbare Rita stole. Stel i pulverlakeret aluminium og bordplade i akacietræ. L 210 cm. FSC-mærket.
Pris ikke-medlem 11999,-
Som mange andre leder 78-årige Henrik Skovborg efter kærligheden. En søgen, hvor tro og tvivl går hånd i hånd, og hvor tabu stadig eksisterer, mener ekspert
Af Joachim Voss Foto: Emil Lyders
Et ejendomsmæglerstenkast fra den brede og vindblæste Brøndby Strand sidder Henrik Skovborg foran sit klaver, mens det knaser sagte fra brændeovnen.
Hjemmet vidner om et levet liv og om, at den 78årige uddannede tjener og tidligere ølbrygger, der har boet på adressen siden 1986, har oplevet og skabt sit.
Børn og børnebørn ligger øverst på resultatlisten, som klichéen ville lyde for en sportsmand, men Henrik Skovborg er hverken sportsmand eller helt igennem lykkelig. For der mangler noget. Nemlig tosomhed.
Kærligheden i Henriks liv er bristet. Endda flere gange gennem livet. Og nu sidder han her – foran sit klaver, ramt af et øjebliks melankoli og eftertænksomhed.
Henrik Skovborg er enlig, og det er han langtfra alene om at være.
Ved indgangen til 2023 var der knap 373.000 enlige danskere på 70 år og ældre, viser tal fra Danmarks Statistik. Enlige i den forstand, at de bor alene på en adresse, men ikke at de nødvendigvis er uden partner.
Det svarer til, at fire ud af ti i aldersgruppen er enlige. En andel, der er faldende.
”Enlige ældre er gode til at være med i de mange muligheder for fællesskaber, som findes. Men vi lever i en tosomhedskultur, hvor mange ønsker tryghed og omsorg og forventer, at der er en til at hjælpe,” siger Anne Leonora Blaakilde, lektor og kulturforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Hun har forsket i ældre og aldring i mere end 30 år og peger på, at ældre er som alle andre og derfor også har behov for at opsøge kærlighed.
Der er dog nogle betydelige forskelle på kønnene, i forhold til hvor stor mulighed der er for at lykkes med at finde en partner sent i livet, vurderer Anne Leonora Blaakilde.
”Der er flest enlige ældre kvinder, fordi kvinder lever længere. Så jo ældre mænd bliver, jo flere kvinder er der til rådighed. Samfundet har også nogle gamle konventioner om, at i et forhold skal manden være ældre end kvinden. Mænd kan på den måde blive mere attraktive, og derfor kan det statistisk set være nemmere for mænd at finde en partner,” siger hun.
Tænder for det lange lys Henrik Skovborg har været gift to gange og har to døtre med sin første kone.
“En kone har jeg selv brudt med. En anden har forladt mig,” som Henrik Skovborg selv opsummerer sine omkring 40 års samlede ægteskaber.
”Jeg havde forestillet mig at have den samme kvinde i hele mit liv. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle ende, som det gjorde. En skilsmisse føles lidt som en falliterklæring.”
Særligt anden skilsmisse, som Henrik gik igennem for nogle år siden, ramte ham hårdt. Først og fremmest fordi han ikke selv ønskede den, men også fordi, han var et
Hvis du vil vide mere om Henriks søgen efter kærligheden og hans tanker om det, kan du lytte til Ældre Sagens podcast ’Finder Henrik kærligheden?’. Du finder podcasten i den foretrukne podcastapp ved at søge på ’Finder Henrik kærligheden’ eller på Ældre Sagens hjemmeside:aeldresagen.dk/podcast Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:
helt andet sted i livet end ved første skilsmisse. Han var pensionist og kunne derfor ikke bruge arbejdslivet til at komme videre og møde nye mennesker, som han kunne første gang.
Det var et hårdt slag for ham, og der var lang vej op til overfladen.
Den nye tilværelse og prædikatet som enlig ældre gav Henrik anledning til at tænke over livet og sin alder.
”Udløbsdatoen nærmer sig, og jeg har nok den korteste del tilbage,” lød én af hans tanker, og den havde ikke eksisteret i ham tidligere.
Magtesløsheden voksede, og det at søge efter kærligheden var ikke noget, Henrik bare sådan lige havde mod på at springe ud i. Det var svært for ham at forholde sig til, at han nu skulle ud på datingmarkedet i en sen alder for at finde en partner.
”Når jeg siger min alder for mig selv, tænker jeg på mine bedsteforældre, og at de var gamle mennesker, da de var i 70’erne. Det blev en blokering fra min egen side. Men så hører man fra højre og venstre, at rigtig mange får en ny kæreste eller et venskab. Det er blevet meget mere almindeligt, hvor det før i tiden var utænkeligt,” siger Henrik Skovborg.
Stadig et tabu
Selvom ældre er vidt forskellige og altid vil have forskellige forudsætninger, mener hun, at vi lever i en tid, hvor der bliver færre begrænsninger, når man kommer op i alderen.
Der er naturligvis nogle fysiske udfordringer, men mange bliver bedre til at tage lettere på tilværelsen, når de bliver ældre. Den livserfaring, der ligger bag, er en stor fordel, når det kommer til at gå på jagt efter kærligheden, forklarer hun.
”Vi vil have så meget ud af livet som muligt, og mange ældre affinder sig ikke bare med, at det ifølge statistikken snart måtte være slut. Mange ældre vil have det hele med og har fart på. Det har vi ikke set på samme måde i tidligere generationer,” siger hun.
Det er dejligt livsbekræftende, at der er en gensidig interesse for hinanden
HENRIK SKOVBORG
Anne Leonora Blaakilde ser stadig et tabu forbundet med at date og lede efter kærligheden i en sen alder, men tabuet kommer efterhånden mest af alt indefra, for meget har ændret sig, mener hun.
”Før i tiden kunne folk blive forargede over, at ældre jagtede kærligheden. I dag er der stor accept og forståelse for, at man gerne vil have kærlighed livet igennem. De fleste børn er glade på deres forælders vegne og bakker op,” siger hun.
Kærligheden rammer
Før Henrik havde kræfter og selvtillid til at træde ud på datingmarkedet, vidste han, at han måtte arbejde med sig selv. Det havde været nødvendigt længe. Han fandt styrken til at begynde i terapi, og det gav ham modet, kræfterne og selvtilliden til at komme ud og til at holde sig aktiv.
Han gik lange ture ved havet og meldte sig bl.a. som frivillig madskoleinstruktør for børn. Det gav god mening for ham, da madlavning, friske og sunde fødevarer og mødet med mennesker altid har været kernen i hans arbejdsliv bl.a. som restaurantchef i USA og ølbrygger på et mikrobryggeri i det centrale København.
Men drømmen om at finde en partner at tilbringe tid med levede stadig i ham, så han begyndte – efter opfordring fra sine døtre – at søge efter kærligheden på nettet.
Henrik Skovborg tog på dates med to forskellige kvinder, men han fandt hurtigt ud af, at det langtfra var et match. Han havde lyst til at give op. Hvordan skulle det
nogensinde lykkes? Hvor skal man lede henne, når man ikke længere går ud, som da man var yngre, og ikke kan møde nogen på arbejdspladsen, fordi man er pensionist?
Håbet svandt, men Henrik hang i. Han valgte at fokusere på sig selv og på de glæder, han trods alt mærkede i hverdagen.
En novemberdag i fjor skulle han og andre madskoleinstruktører på kursus i Sydvestjylland. En tre timer lang køretur. Henrik havde god plads i bilen, så han besluttede at tilbyde kørsel til to andre frivillige, som han aldrig havde mødt før.
På køreturen fik de tre – Henrik og to kvinder – lejlighed til at lære hinanden at kende. De talte naturligvis om mad, som var deres fælles passion, men også om musik og kunst.
Et frø var plantet, men Henrik tænkte ikke nærmere over det. Det gjorde den ene af de to kvinder til gengæld, og hun inviterede Henrik på koncert og hjem til frokost. Frøet spirede, og Henrik begyndte at forstå, hvad der var ved at ske.
”Det startede med fælles interesser, og udviklede sig til et bekendtskab. I løbet af mange måneder er det så blevet til noget mere,” siger Henrik om relationen til kvinden fra bilen, som han nu kan kalde sin kæreste.
”Der er en form for lethed. Der er ingen problemer, som der var tidligere. Jeg tør at tage imod. Jeg har levet et langt liv, og der har været ups and downs. Nu kan jeg høste lidt af alt det arbejde, jeg har lavet gennem livet, og læne mig tilbage og gøre de ting, jeg så gerne vil.”
Vi lever nu
Henrik glæder sig hver dag over den udvikling, han har været igennem. Han er taknemmelig for, at han har fundet, hvad han ledte efter. Men han er ikke stoppet med at lære af kærligheden og reflektere over den. Tværtimod.
Han er kommet frem til, at kærlighedens betydning for ham har ændret sig gennem årene.
”Det er vidunderligt at have et menneske at synes om og mærke, at der er en person, der gengælder ens følelser. Det er dejligt livsbekræftende, at der er en gensidig interesse for hinanden,” siger han.
Søren Kierkegaards citat om, at livet leves forlæns og forstås baglæns, er en remse, som ofte tages frem for at sætte tilværelsen i perspektiv. Det er blevet en kliché, men det er sådan, Henrik Skovborg har det i dag.
Han er ofte alene i sit hus og spiller på sit klaver. Han bor stadig alene, men der er en væsentlig forskel nu. For selv når han er alene, føler han sig ikke ensom.
”Jeg vil leve i nuet. Som de siger i Radiserne: En dag skal vi dø, men alle andre dage skal vi leve. Det er jeg meget opmærksom på.”
KONKURRENCE:
”De sidste kærtegn” handler om Birgitte, der er pensioneret hjertekirurg. Birgitte har nået en alder, hvor hendes verden i bogstaveligste forstand skrumper ind. Hun kommer sjældent ud, og mennesker i hendes omgangskreds går bort én efter én. Måske er det nu, at der er tid til kærlighed?
Har du lyst til at læse Kjersti Anfinnsens prisvindende roman om livet, der gik, og om det liv, der er tilbage, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Vild Maskine donerer til Ældre Sagens læsere.
Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn, så adresse, vi har det i hænde senest den 29. april.
Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Kærlighed’.
Vinderne får direkte besked.
Vores mission er, at det skal være trygt at vælge pleje til eget hjem
Esther Mørup og Christian Braad Stiftere af pleje.dk
Dit overblik over plejen
Pleje.dk giver Danmarks bedste overblik over hvem der kan levere pleje i eget hjem.
På pleje.dk finder du alle leverandører af pleje i din kommune. Du kan se hvilken service leverandørerne leverer og du kan se, hvordan andre vurderer kvaliteten af den service der leveres.
Du kan også se om du kan bruge leverandøren til at få service, der er visiteret af kommunen eller om du skal betale selv.
Det er gratis for dig
Det er gratis for dig at bruge pleje.dk. Det gælder uanset om du selv står for at vælge en leverandør til at dække dit behov eller hvis du er pårørende og har behov for plejeservice til et familiemedlem.
Hjælp andre til et trygt valg af pleje
På pleje.dk kan du nemt og anonymt give din vurdering af din nuværende plejeleverandør. Det gælder for alle, din kommune eller en privat leverandør, der leverer plejeservice til dig.
Du starter på www.pleje.dk
1: Fremsøg din kommune
2: Vælg den leverandør, som du har i dag
3: Vælg ”Skriv anbefaling”
Du tildeler mellem 1 og 5 stjerner inden for 6 kvalitetsområder, og du har nu hjulpet andre til et mere trygt valg af pleje.
Hvorfor er pleje.dk vigtig?
Fordi 150.000 ældre hvert år har behov for at finde en leverandør, som de trygt kan lukke ind i eget hjem.
Pleje.dk er med til at styrke fokus på den kvalitet, der leveres i plejen. Hvert år modtager mere end 150.000 ældre pleje, der er visiteret af kommunen. Det svarer til mere end hver 5. ældre. Hertil kommer alle de ældre, der vælger selv at betale for deres pleje og rengøring.
Du kan hjælpe alle der har brug for pleje, ved allerede nu at besøge www.pleje.dk og give din anbefaling til din nuværende leverandør af plejeservice.
På forhånd tak!
Marianne Christesen og Steffen Somer tænkte, at de ville rejse jorden rundt, når de holdt op med at arbejde. Sådan blev det ikke
Af Marie Louise GammelgaardKFoto: Heidi Lundsgaard
ufferterne er der endnu, og det sker også, at de kommer med på tur. Men de kommer ikke længere med op i flere kilometers højde. For 69årige Marianne Christesen og Steffen Somer fra Aarhus har besluttet, at de ikke vil flyve mere af hensyn til klimaet.
”Vi er enige om, at det for vores vedkommende er slut med at flyve, for vi kan ikke forsvare at blive ved,
sådan som klimasituationen er,” siger parret.
Det er nu fem år siden, at de to tidligere skolelærere holdt op med at arbejde, og de er derfor i fuld gang med det otium, som de oprindeligt havde lagt rejselystne planer for.
”Vi har altid tænkt, at når vi engang holdt op med at arbejde, så ville vi rejse jorden rundt. Det gjorde vi i
vores unge dage, og vi tænkte, at nu blev der tid til det igen, og ’hvor bliver det dejligt’. Der er masser af steder, vi gerne ville se,” siger de.
Men da parrets børn begyndte at give afkald på ting af hensyn til klimaet, havde de ikke lyst til at fortsætte med at flyve. Ifølge Marianne var der en helt særlig begivenhed, som for hende gjorde udslaget og gjorde fravalget enkelt.
Vi synes ikke, man har krav på at kunne gøre lige det, man har lyst tilSTEFFEN SOMER
”Vi fik vores to første børnebørn med tre måneders mellemrum i 2018, og da kunne jeg bare mærke, at det blev alvor. Det berørte mig dybt, at der er alle de klimaproblematikker, som vi efterlader. Lige pludselig blev det en inderlig ting, hvor det før havde været meget oppe i hovedet: ”Ej, vi ved godt det med klima”. Men da jeg fik børnebørn, kunne jeg ikke bære tanken om de fremtidsscenarier, der ligger til dem. Så jeg fik det sådan, ’jeg kan ikke se mig selv og dem i øjnene, hvis ikke jeg gør alt, hvad jeg kan’.”
På den måde blev det en nem beslutning, er de enige om.
Vi lider ikke afsavn
Ægteparret føler ikke, de lider afsavn ved at have givet afkald på flyveture og otiumdrømme. De er glade for det
liv, de har, og synes ikke, de mangler noget. De har heller ikke haft for vane at flyve flere gange om året, hvilket måske har gjort det lidt lettere.
”Vi synes ikke, man har krav på at kunne gøre lige det, man har lyst til. Og vi har jo udelukkende fløjet for at komme ud og få nogle oplevelser, som jo trods alt er en fornøjelsesting,” pointerer Steffen.
Parret oplever, at de med deres to almindelig gode indkomster, ligesom mange andre i vores del af verden, i årtier ikke har tænkt over, hvad de købte af tøj eller rejser. Derfor synes de også, det er rimeligt, at de nu er med til at begrænse forbruget.
”Selvfølgelig kan vi ikke rette op på klimakrisen med vores handlinger, men vi synes, at vi også har et ansvar,” siger de.
• Danskerne udleder i gennemsnit 13 ton CO2 pr indbygger. Det er syv ton mere end den gennemsnitlige verdensborger
• For at holde den gennemsnitlige, globale temperaturstigning på 1,5 grader, som verdens ledere blev enige om med Parisaftalen i 2015, skal vi ned på tre ton pr. person om året på verdensplan
• De største forbrugsudledninger stammer i Danmark fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor og fritids- og kultursektoren samt fra vores forbrug af tøj, personlig pleje og boliginventar.
Kilde: ’Danmarks globale forbrugsudledninger’, Concito.
Det er vigtigt for parret at holde sig på deres egen bane og ikke se skævt til andre.
I deres øjne er det de politiske beslutningstagere, der skal sørge for langt flere seriøse klimatiltag, og som burde begrænse flytrafikken, fx ved at lægge væsentlige afgifter på flyvning, så flere vil overveje rejseform, og gerne så der blev fløjet færre ’unødvendige ting’ rundt i verden.
”Det handler om at finde ud af, hvad for noget transport, der er essentielt og vigtigt,” mener Steffen.
De har selv haft stor glæde af de anderledes rejser, de har været på, efter at de holdt op med at flyve – for eksempel seniorinterrail til Frankrig – til Paris og Normandiet med tog.
”Det var virkelig hyggeligt og overraskende nemt,” oplevede Marianne. ”Vi er også blevet glædelig overrasket over at få bekræftet, at man ikke behøver at komme så langt væk for at opleve noget nyt og spændende,” siger de efter en nylig tur til Kullen.
Genbrugsting
Marianne og Steffen har i dag tre bør-
nebørn. Deres to døtre har bedt om, at børnebørnene kun får genbrugsgaver, så det lægger Aarhusparret sig i selen for.
”Det kan godt tage lidt tid at finde det, man vil købe, men stort set alt kan købes brugt, og mange ting er så gode som nye,” oplever Marianne.
Når det gælder tøj, køber de stort set også udelukkende genbrug, og bruger det de har, til det er slidt op.
”Det mest bæredygtige er jo det, der hænger i skabet,” siger Marianne.
I deres stue er alle møbler på nær sofaen arvede eller købt brugte.
For klimaets skyld
Du kan blive klogere på, om du er klimahelt, eller om der er plads til forbedringer. Det kan du teste på klimaberegneren, der også giver tips til, hvordan du kan leve mere bæredygtigt.
Test dit CO2-aftryk her: ve.dk/klimaberegner
Ved siden af deres cykler holder deres 12 år gamle Skoda, som kører på benzin.
”Det er et dilemma. Den sviner, men der ligger stadig en masse ressourcer i den bil, så vi har valgt at lade den køre så længe som muligt. Næste gang skal vi have elbil.”
Ved hjælp af en klimaberegner har de fået en idé om deres egen klimabelastning.
”Selvom vi lever klimabevidst, udleder vi over de 2,53 ton CO2, som hver person højst bør udlede om året, hvis det skal være bæredygtigt. Vi besøger familien i København en gang imellem, og hvis vi er afsted begge to, tager vi bilen og færgen. Det udleder overraskende meget CO2, synes vi. Rejser vi alene,
tager vi bussen, det er lidt mere bæredygtigt.”
Ude ved vejen foran huset står der et skab fuldt af brugte bøger. Steffen har sat det i stand, og Marianne har sat det op, så folk i kvarteret kan aflevere, tage og bytte bøger, og det har været en stor succes. Ved siden af forsøger hun sig med et ’klimaklogskab’ med quizzer om klima. Hun er desuden blevet aktiv i folkebevægelsen ’Bedsteforældrenes Klimaaktion’.
fremtiden
Marianne og Steffen har det lidt forskelligt, når det kommer til fremtiden. Mens Marianne er sikker på, at der skal store både samfundsmæssige og personlige ændringer til, er Steffen lidt mere optimist, når
det kommer til mulige teknologiske landvindinger.
”Jeg tror på, at der rent faktisk kommer nogle teknologiske løsninger, som kan gøre en forskel. Mens jeg som ung sagde ’Atomkraft nej tak’, så er jeg ikke helt der mere, fordi hvis alternativerne nu er endnu farligere. Og hvis det fx lykkes at lave fusionsenergi i big scale, så vil det få en kæmpestor indflydelse,” er Steffen overbevist om.
Og hvis der skulle komme teknologiske opfindelser, som fjerner CO2udledning ved flytrafik, vil det flytte Marianne:
”Altså, hvis det bliver CO2neturalt at flyve, så kan man ikke se min røv for bare fodsåler – så er jeg på vej til Cuba!”
Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.
Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.
Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.
Du er i øget risiko, hvis du er
eller derover – også selvom du ingen kroniske sygdomme har.
Risikofaktorer
! Alvorlig hjertesygdom
! Alvorlig kronisk leversygdom
! Overvægt
! Svær lungesygdom
! Dårligt reguleret diabetes
om du er i øget risiko på virusstop.dk
så snart du får mistanke om COVID-19
og har én eller flere risikofaktorer.
! Kræft
! Kronisk nyresvigt
! Svær psykisk sygdom
! Nedsat immunforsvar
! Alvorlig neurologisk sygdom
straks med din læge, hvis du tester positiv
Tidlig behandling
Hvis du tester positiv og er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, kan tidlig behandling mod COVID-19 være en mulighed for dig.
Læs mere på litteratursiden.dk
– bibliotekernes site om litteratur
En bølge af historiske romaner skyller ind over Danmark, og flere forfattere bruger danmarkshistorien til at sætte vores nutid til debat
Af Barbara Rugholm, Litteratursiden
du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler
af Ditte Holm Bro
Ditte Holm Bro har skabt en stærk og poetisk fortælling, hvor vi indånder støvet fra 1950’ernes kvindeliv i en imponerende sanselig skrift. Her får læseren mulighed for at reflektere over de kulturelle forventninger, der har været til (hus)moren.
Lindhardt og Ringhof 2023, 200 sider
af Malene Ravn
I 1960’erne blev der foretaget hemmelige LSDforsøg med psykiatriske patienter i kælderen på Frederiksberg Hospital. Gennem den unge læge Edith og nogle af hendes patienter inviterer Malene Ravn læseren med ned i den mørke kælder.
Gyldendal 2023, 225 sider
af Anne Lise MarstrandJørgensen
Anne Lise MarstrandJørgensen har skrevet en hjerteskærende fortælling om østtyske flygtninge på flugt fra russerne. Vigtig læsning i en tid, hvor flygtninge ofte bliver betragtet som uønskede udfordringer i rige og trygge samfund.
Gyldendal 2022, 450 sider
af Peder Frederik Jensen Menneskets eviggyldige kamp med naturen udspiller sig i Peder Frederik Jensens mytologiske historiske roman, hvor sømanden Roar oplever en flodbølge i både bogstavelig og følelsesmæssig forstand.
People’s Press 2023, 320 sider
Rækkevidde: Op til 70 KmHastighed: 25 km/t
Rækkevidde: Op til 70 KmHastighed: 25 km/t
Godkendt til 2 personerKræver IKKE kørekort
Godkendt til 2 personerKræver IKKE kørekort
Standard udstyr.
Standard udstyr.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Pris: 47.890 kr.
Pris: 47.890 kr.
Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-
Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-
KØR SOMMEREN GODT I MØDE!
Rækkevidde: Op til 70 KmHastighed: 45 km/t
Rækkevidde: Op til 70 KmHastighed: 45 km/t
Godkendt til 2 personerKræver kørekort
Godkendt til 2 personerKræver kørekort
Standard udstyr.
Standard udstyr.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder m.m.
Pris: 56.490 kr.
Pris: 56.490 kr.
Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-
Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-
VARSØ V-100 Rejsescooter
VARSØ V-100 Rejsescooter
Rækkevidde: Op til 20 Km
Rækkevidde: Op til 20 Km
Max hastighed: 6 Km/t
Max hastighed: 6 Km/t
Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.
Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.
Pris: 11.995,-
Pris: 11.995,-
VARSØ V-500
VARSØ V-500
Rækkevidde: Op til 40 Km
Rækkevidde: Op til 40 Km
Max hastighed: 15 Km/t
Max hastighed: 15 Km/t
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Pris: 21.995,-
Pris: 21.995,-
VARSØ V-200
VARSØ V-200
Rækkevidde: Op til 20 Km
Rækkevidde: Op til 20 Km
Max hastighed: 8 Km/t
Max hastighed: 8 Km/t
Pris: 12.995,-
Pris: 12.995,-
VARSØ V-300
VARSØ V-300
Rækkevidde: Op til 30 Km
Rækkevidde: Op til 30 Km
Max hastighed: 10 Km/t
Max hastighed: 10 Km/t
VARSØ V-350
VARSØ V-350
Rækkevidde: Op til 30 Km
Rækkevidde: Op til 30 Km
Max hastighed: 11 Km/t
Max hastighed: 11 Km/t
VARSØ V-400
VARSØ V-400
Rækkevidde: Op til 40 Km
Rækkevidde: Op til 40 Km
Max hastighed: 12 Km/t
Max hastighed: 12 Km/t
VARSØ V-550
VARSØ V-550
Rækkevidde: Op til 40 Km
Rækkevidde: Op til 40 Km
Max hastighed: 15 Km/t
Max hastighed: 15 Km/t
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Pris: 24.495,-
Pris: 24.495,-
V-KS350 (sammenklappelig)
V-KS350 (sammenklappelig)
Rækkevidde: Op til 25 Km
Rækkevidde: Op til 25 Km
Max hastighed: 6 Km/t
Max hastighed: 6 Km/t
Godkendt til fly.
Godkendt til fly.
Perfekt til bilen, campingvognen m.m.
Perfekt til bilen, campingvognen m.m.
Pris: 24.995,-
Pris: 24.995,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering.
40 Km for kun 1000,-
Pris: 16.995,-
Pris: 16.995,-
VARSØ V-600
VARSØ V-600
Rækkevidde: Op til 40 Km
Rækkevidde: Op til 40 Km
Max hastighed: 15 Km/t
Max hastighed: 15 Km/t
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-
Pris: 23.995,-
Pris: 23.995,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Pris: 16.995,-
Pris: 16.995,-
Pris: 19.995,-
Pris: 19.995,-
VARSØ V-KS400
VARSØ V-KS400
Rækkevidde: Op til 30 Km Max hastighed: 15 Km/t
Rækkevidde: Op til 30 Km
Max hastighed: 15 Km/t
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-
Pris: 19.995,-
Pris: 19.995,-
En formiddag i januar 1987 stødte Birthe på en uanseelig rubrikannonce i Information. Kunne det virkelig passe, at man kunne købe så stort et sted med 22 værelser for kun 465.000? Det blev startskuddet til det eksperimenterende Aasen Teater i det forblæste Vendsyssel.
Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel
Vores historie er en form for udvandrerhistorie, hvor man kommer til noget meget øde og ufremkommeligt. I begyndelsen kaldte vi os for Teatret på Herrens Mark
Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel ”
Da min mand og jeg studerede teater hos Dario Fo i Italien, sad vi en aften og drak rødvin og talte med nogle venner om, at når vi blev store, ville vi have vores eget teater, hvor vi selv bestemte. Vi drømte om et sted, der hentede sin kultur fra det politiske, folkelige og improviserede teater – inspireret af Commedia dell’arte. Vi ville spille teater med masker, og vi drømte om at spille for og med de svageste i samfundet.
Men jeg havde studiegæld, vi havde lige fået et lille barn, og vi havde job på en højskole, så det var ikke særlig realistisk at stifte et teater. Det var fattigfirserne, og arbejdsløsheden var tårnhøj.
Så en dag, hvor jeg havde fri, sad jeg og læste Information ved vores køkkenbord, og der var en lillebitte annonce, hvor der stod: højskole til salg i Vendsyssel – 22 værelser –465.000 kroner. Vi troede, der manglede et nul og ringede til ejendomsmægleren. Det gjorde der ikke, og vi rejste derop. Det var en fredag i januar 1987, og der lå så meget sne, at vi måtte kæmpe os gennem driverne med sne op til midt på lårene.
Huset havde to store sale med højt til loftet, så man kunne sætte scenelys op, og træ på gulvet, så man havde et godt blødt underlag at spille teater på. Det var, som om stedet var bygget til teater. Vi kunne mærke med det samme, at her var sjæl. Her kunne vi være og udleve vores drøm.
Vi nåede lige at komme hjem, før hele området sneede til. Om mandagen ringede ejendomsmægleren og sagde, at vi var de eneste, der havde set det. Der var flere andre, der gerne ville købe det ubeset, men stedet var vores, hvis vi slog til.
Så talte vi om det – tænk at blive gamle og sidde et eller andet sted og tænke, vi prøvede aldrig. Sådan ville vi ikke ende.
Vi nåede ikke at regne ud, om vi kunne få det til at hænge sammen økonomisk, før vi havde skrevet under. Men da Lars havde en lille arv, godkendte banken ham som låner.
Så vi gjorde det. Og sådan endte vi heroppe på den her ejendommelige egn. Det har været vildt sjovt, men også op ad bakke at lave teater i bondeland.
Da sneen smeltede, kunne vi rigtig se, hvad det var, vi havde købt. Lad os bare sige, at der skulle renoveres en del. Der var heller ikke træk og slip, men kun multtoiletter.
Men det sværeste var nok, at vi ikke forstod at læse vendelboerne. Jeg stammer fra Fyn, og når der kom en ny til egnen, var det første, man sagde: Vil I ikke ind og have en kop kaffe. Vi havde boet her i 13 år, før vi blev inviteret ind privat. Det var til præstens 40-årsfødselsdag.
Jeg oplevede tit, at jeg gjorde eller sagde noget forkert. Et af de første år, vi var her, inviterede skolen børn og forældre til fastelavn. Der stod i invitationen, at forældre også skulle
Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv tilvendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kø- benhavn S. Mærk ’Vendepunktet’.brevet:
komme udklædt. Det tog vi bogstaveligt. Lars var klædt ud som dame med en gulvmoppe som paryk, kjole og en enorm barm, og så gik han rundt og delte kattetunger ud til de andre fædre på skolen. Jeg var klædt ud som gammeldags storbonde med høj hat, jakkesæt og stok. Vi blev mødt af en blanding af fascination og foragt. Det var ikke sådan, man blev populær i Nordjylland.
Det var heller ikke helt let at komme til at spille teater. Jeg troede bare, jeg kunne sætte en annonce i Information om, at vi tilbød teaterundervisning, og så ville folk komme. Men de første to år havde vi kun to dage med undervisning, og vi måtte klare os med understøttelse.
Vores første lille gennembrud kom, da vi en jul var alene heroppe med vores tre skoldkopperamte børn. Da de blev lidt friske, gik vi over i teatersalen og begyndte at spille teater med dem. Vi fandt ud af, at hvis vi spurgte dem: ’Hvad skete der så?’, så var de enormt gode til at digte videre. Det blev kimen til en børneforestilling, hvor børn digtede med, som Lars og jeg lavede sammen, og som vi har turneret med fra 1989.
Derefter begyndte vi at lave skoleforestillinger, hvor vi fik løftet nogle af skoleklassernes usynlige børn frem i fællesskabet ved at give dem hovedroller. Det rygtedes, at vi var gode til at arbejde med grupper, og vi kom til at lave teater med mennesker med demens eller handicap, udsatte
unge, arbejdsløse, udviklingshæmmede og indvandrere.
Vores helt store folkelige gennembrud kom, da vi i 1996 lavede Danmarks første og største børneegnsspil, Peders Håb, hvor 280 børn var på scenen i Brønderslev i en helaftensforestilling. Børnene elskede at medvirke, og igennem dem fik vi fat i forældrene. Vi kom på landsdækkende TV, og der var kø langt ned ad gaden for at få billetter til vores egnsspil.
En af mine venner har sammenlignet mig med sådan et vindblæst træ i Vendsyssel, der vokser næsten vandret, fordi det har stået så meget i modvind. Men modstand gør stærk. For her stod vi med ansvaret for økonomien, projekterne og at finde ud af, hvordan vi blev gode venner, når vi havde skændtes og skulle ud at spille en forestilling om 30 minutter.
Det eneste, man kan sige, er: Vi gjorde det! Vi sidder ikke tilbage og taler om: Tænk, hvad vi kunne have fået ud af det sted. For vi har faktisk fået mere ud af det, end vi havde forestillet os.”
• Født i 1946.
• Gik ud af folkeskolen som 14-årig efter syvende klasse, da familien ikke havde råd til at lade hende fortsætte. Tog som 20-årig på højskole og tog derefter real- og studentereksamen på aftenskole og arbejdede om dagen. Læste på Nordisk Sprog og Litteratur og Dramaturgi på universitetet. Tog en teateruddannelse på Sceneskolen for folkelig kultur i Milano.
• Driver på 37. år Aasen Teater med sin ægtefælle Lars. Teatret er også et institut, og de arbejder med forskning i det folkelige teater og uddeler hvert år Håbets pris. Birthe holder også foredrag om sit liv med teater. Læs mere her: aasen.dk
• Har tre døtre, tre svigersønner og seks børnebørn.
Commedia dell'arte er en folkelig italiensk teaterform, der i høj grad er improviseret. Forestillingerne tager udgangspunkt i et handlingsskelet, som de medvirkende udfylder på stedet med opdigtede situationer, dialoger, tirader, akrobatik og gags. Skuespillerne spiller ofte med halvmasker og turnerer rundt langt fra de store scener. Commedia dell’arte opstod i Norditalien i midten af 1500-tallet og har udviklet sig og spredt sig til hele verden. I nyere tid var blandt andet den italienske skuespiller, dramatiker, scenograf og teaterleder Dario Fo i høj grad inspireret af teaterformen.
Lyt til Birthe, der fortæller, hvordan hun havnede i Vendsyssel som ejer af et teater. Det kan du gøre i vores podcast Vendepunktet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:
Af Sussi Boberg Bæch
En sørgelig film, et skænderi med ægtefællen eller savnet af et kært familiemedlem. Vi græder af mange årsager, men ikke kun de sørgelige. Vi deler sorg, glæde, medfølelse og empati med andre via gråden.
Vi bruger gråd til at bede om hjælp og omsorg for flokken. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at græde over tab, savn, medfølelse og krænkelse,” fortæller Henrik Høgh-Olesen.
”Gråd er en af vores tidligste kommunikationsformer fra dengang, hvor vi endnu ikke havde et sprog. Her kommunikerede vi følelser ved hjælp af grimasser, ansigtsudtryk, grin og gråd.”
Det forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Han fortæller, at særlige nerveceller i hjernen kaldet ’spejlneuroner’ gør os i stand til at opleve medfølelse.
”Med gråd kommunikerer vi, at vi har behov for hjælp og omsorg. Vi er sociale dyr, der overlever i flokke sammen med andre. Derfor er det vigtigt, at andre kan læse de signaler, vi sender. Når jeg ser eller hører et andet menneske græde, hjælper mine spejlneuroner mig til at afkode den andens følelser, så jeg kan leve mig ind i, hvorfor personen har det svært.”
Men gråden har ikke kun et socialt formål.
”De fleste vil opleve, at gråd virker beroligende og bliver en form for selvterapi, fordi vi med gråden udskiller endorfiner, der er hormoner med en beroligende effekt. Efter et stykke tid vil gråden helt naturligt stoppe,” forklarer Henrik Høgh-Olesen.
Kvinder græder mest
Kvinder græder både oftere og længere end mænd. Det er en urgammel programmering, der stammer fra dengang vores overlevelse afhang af at være øverst i hierarkiet.
”For en mand har det været problematisk at skilte åbenlyst med tårer, fordi det kunne læses som et svaghedstegn. Andre kunne skubbe ham af pinden og tage hans plads i hierarkiet,” forklarer Henrik Høgh-Olesen.
I den forbindelse er nogle tårer mere acceptable end andre.
”Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at græde over heroiske gerninger, fx sportsbegivenheder, hvor vi bliver rørt over, at artsfæller ofrer sig og gør noget ekstra
Det med heroiske gerninger stammer formentlig fra urtiden, hvor heroiske gerninger kunne være selvopofrende præstationer ved jagt og krig,
Ældre græder mere
Unge mennesker i dag har lettere til tårer end for 30 år siden.
”Vi lever i et følelsesdomineret samfund, hvor følelser er en autoritet. Hvis du i dag skal være et troværdigt og autentisk menneske, skal du vise følelser. Det ser vi tydeligt i medierne, der lefler for følelser og jagter de øjeblikke, hvor kameraet kan zoome ind på en person, der bliver rørt,” siger Henrik Høgh-Olesen.
Når vi bliver ældre, græder vi mere – ikke kun fordi vi mister kontrollen over vores funktioner.
”Vi får lettere til tårer og bliver lettere rørt med alderen, fordi vores erfaringshorisont bliver større, og vi forstår betydningen af flere ting. Vi værdsætter og forstår flygtighed – at ting ikke varer ved og lige pludselig er forbi. At tiden går, og at vi skal værdsætte, at vi er til nu og her,” siger han.
VIDSTE DU AT:
• Kvinder græder oftere end mænd: 30-64 gange om året, hvor mænd græder 6-17 gange.
• I gennemsnit græder kvinder dobbelt så længe: Kvinder tørrer øjnene efter seks minutter og mænd efter 2-3 minutter.
• Det er ikke skadeligt at græde meget.
• Vi er de eneste dyr, der græder med tårer. Krokodilletårer har ikke noget med følelser at gøre. De opstår, når krokodillen bruger tårekanalerne til at fjerne salt fra øjnene.
Kilde: professor Henrik Høgh-Olesen.
BIDRAGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DINE KNOGLER
Calcium Ultra Forte er et kalkprodukt der indeholder Calcium-Citrat-Malat.
Et calciumsalt, der sikrer optagelse –uafhænggig af mavesyre og kost.
KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK
Med høj biotilgængelighed
Calcium-Citrat-Malat Vedligeholdelse af knoglerne
“Jeg arbejder, når det passer mig. Der er stor frihed i jobbet, og jeg nyder at holde mig i gang”
[ Ole 71 år ]
Som omdeler kan du holde arbejdslivet i gang på et niveau, som passer lige til dig
Bliv omdeler af reklamer og aviser og få ekstra penge på kontoen. Jobbet er perfekt for dig, der leder efter et fleksibelt job med masser af frihed og en ekstra indtægt, som kan forsøde dit liv med lidt ekstra fornøjelser.
Hvis du er interesseret i et job som omdeler, hører vi meget gerne fra dig. Vi er klar ved telefonen, hvis du ønsker at vide mere om jobbet. Vi søger omdelere i alle aldre.
Ring til os på telefonnr.:
70 10 40 00
Du kan også læse mere om jobbet på vores hjemmeside: www.blivomdeler.nu
“Jeg holder meget af de skiftende årstider, når jeg kører i min bil på min landrute – samt den friske luft”
[ Lisbeth 65 år ]
Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen
Kan du huske, hvor nervøs du var, første gang du skulle lave en opbagt sovs eller lave citronfromage til svigerfar? Første gang du skilte en vandlås ad? Første gang du skulle bruge startkabler eller bakke med trailer? Første gang du skulle lave en stor præsentation, eller første gang du stod over for en skoleklasse, skulle lukke butikken ned alene, holde en vigtig tale, lukke for vandet i sommerhuset eller give din førstefødte det første bad?
Vi husker ofte den første gang, for når man står uden for sin komfortzone med svedige håndflader, skaber man minder. Hvem kan ikke huske sit første kys, den første gang og den første smøg? Det jomfruelige prenter sig fast, mens gentagelserne gør langt mindre indtryk. Når man mange år senere bager den der æblekage, som alle elsker, for 19. gang, er det ren rutine og efterlader ingen dybe spor i erindringen.
Efter min mening taler vi alt for lidt om, hvor befriende det er at blive ældre og få erfaring – og hvor fedt det er, når man gør noget for 26. gang. Jeg vil gerne hylde rutinen, erfaringen, gentagelsen og det fantastiske ved at være 44 år og rimelig god til ret meget. Jeg er fx rimelig god til at lave mad, skrive artikler, holde foredrag, male, arrangere rejser, holde børnefødselsdag, løbe langt og køre bil i al slags vejr. Der er ikke længere så mange FIRSTS (som yngre mennesker kalder første gang for tiden), men det er en vidunderlig følelse at købe de helt rigtige mængder ind til et middagsselskab, lave en trerettersmenu uden opskrift og uden nervøsitet og helt bekymringsfrit lade være at sigte melet, fordi jeg har afprøvet den opskrift så mange gange.
Og nej, David, det gør ikke nogen forskel. Jeg nyder at leje en bil hvor som helst i verden (minus England) og uden bekymring begive mig op ad en ukendt bjergvej. Men måske er det en stakket frist. Da jeg for nylig talte med min mor, gik det op for mig, at den rare følelse af erfaring måske ikke varer ved resten af livet. Måske er de midterste årtier i livet en helt særlig tid, hvor man nyder godt af at befinde sig i rutinens smørhul. Min mor siger i hvert fald, at tvivlen sniger sig ind igen, når man kommer op i 70’erne. Pludselig spørger man sig selv, om man egentlig kan køre på motorvej. Kan man lave mad til 12 mennesker og nå at dække bord? Kan man egentlig finde rundt i Heathrow lufthavn?
Måske er det bare min mors rutine, der ruster. Eller er det virkelig rigtigt, at man kun kan køre på rutinen, til man når en vis alder?
Hvis hun nu har ret i, at citronfromagen pludselig skiller igen, og man kan overskue mindre og mindre, som årene går, så vil jeg skynde mig at nyde min erfaring. Sætte pris på min ro, rutine og afslappede forhold til vandlåse, der skal skilles ad – igen. Jeg vil stile efter at få en midtlivsoptur i stedet for en midtlivskrise, og det kan jeg nemt få brug for, for alverdens forskning tyder på, at 40’erne er det mindst lykkelige årti, vi mennesker skal igennem.
Jeg vil gøre mig umage med at se mig selv lidt som Michael Laudrup i slutningen af sin karriere. Han havde godt nok mistet noget fart, men hans enorme erfaring gjorde, at han lige vidste, hvor han skulle placere bolden, og på den måde vil jeg prøve at drible direkte uden om al den ikkelykke, der åbenbart venter mig i 40’erne.
Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematis til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2024.
Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen
Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 29. april, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.
GRØNTapril 2024
TØJER SAG KØRE-
Hvad kalder Bente Sonn og Emil Probst deres værker?
Foto: Lars Skaaning
Hvad er navnet på Danmarks første fængsel?
VÆSEN STED-
URAN GREJET GAVE GUD GENE LINSVÆKSVOVL BIORD TRYNEOPHØJESITRE ILTSNYD SONLIGPERHEDEN DAMPSKADE ORD
GLØDE AFSNITTET
KARRÉ MODEL SPISE METER
TRÆD LYS
MODNING
TONE FARVE TEDE TRÆTLYD VULKAN FARVE KORT KNUDE TONE SUDAN FINDES DRIK GRAM MILLITYNDT LIDELSE GUD NING RETLAND
KRUKKE TRÆ NORM
RIGE SVELINJE TRÆUIGENFLAMME
TØJET
TAGER BYGINDSTILLING SORBET PIGE RAMTE FEJLE STOR HENFARET KVIK REB TRÆ TAL ROMERTÆNKT NEMPINE VES AFPRØSTUMP NERNE RUTITÅGE STYKKER PÅ
DANSK TYRKIET VÆRK HAST-
TON Ø GNAVE SKØN STARUT HENTE TITEL SLÆGT
BRED PEP EGO
BOM G VERDENSBERØMMELSE BILDØRENEIMAMENG CARDIGANENRIKKE
BEVISTPFESTATÆ BEGREBSFORVIRRING ODEROTERENØREY REVNEIRØSNYROP GOGKNIBSKEAAT AMATØRGEARERIDSE GENERALERNEALIER SKRINETEGEFADENE TEENGNNNS ØENGRENÅEJE RÆVEMUUEN EVINDELIGHED ANNALERTERPE
Køb nu og få 3 års gratis eftersyn!
Bestil din stolelift inden 1. juni 2024 og få 3 års eftersyn gratis (værdi 3.656,25 kr.)*
Er trappen blevet for stejl?
Med en stolelift fra Botved kan du komme nemt og sikkert rundt i hele hjemmet igen.
Du får et kæmpe kvalitetsløft for en beskeden investering.
Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk
Margit Egeskov Sygeplejerske og ejer
www.privatsygeplejerske.dk - 30225033
Faglighed, foredrag og sang i ugerne 26-32:
Vandring/Cykel/Pluk og smag/ Bornholm i krig og fred/Akvarel/Kunstuger/Yoga/Strik/ Linedance/Skriveværksted mm.
Find alle sommerens kurser og priser på: www.bornholmshojskole.dk/korte-kurser
PRISERNE GÆLDER FOR 2 PERSONER
Hotel Phønix Brønderslev www.hotelphonix.dk
Hotel Vildbjerg
www.hotel-vildbjerg.dk
Fra 999,- | 1.899,-
Fra 1.099,- | 1.999,-
VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER FORÅRSOPHOLD
1 NAT
1 overnatning i standard dobbeltværelse
3 retters menu/buffet Morgenbuffet
Fra 999,-
FOR 2 PERSONER
TILLÆG:
2 NÆTTER
2 overnatninger i standard dobbeltværelse
2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet
Fra 1.899,-
FOR 2 PERSONER
Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. april til 30. juni 2024.
Hotel Søparken Aabybro www.soparken.dk
Fra 1.099,- | 1.999,-
Hotel Hjallerup Kro www.hjallerupkro.dk
Fra 1.099,- | 1.999,-
Dronninglund Hotel www.dronninglundhotel.dk
Fra 999,- | 1.899,-
Hotel Limfjorden Thisted www.hotellimfjorden.dk
Fra 1.299,- | 2.299,-
Hotel Falken Videbæk www.hotelfalken.dk
Fra 999,- | 1.899,-
Østergaards Hotel Herning www.oestergaardshotel.dk
Fra 999,- | 1.899,-
Hotel Medi Ikast www.hotel-medi.dk
Fra 999,- | 1.899,-
Hotel Ringkøbing www.hotelringkobing.dk
Fra 1.299,- | 2.299,Værelser placeret i anneks over torvet
Spændende oplevelser og seværdigheder tæt på hvert hotel
ALL INCLUSIVE OPHOLD
INDEHOLDER:
2 x 2 retters menu/buffet efter kokkens valg
2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin kl. 18.00-21.00 i restauranten
2 x overnatning i delt dobbeltværelse
2 x stort dansk morgenbord
Fotograf: Frame & Work SydkystDanmark
Direkte fra dansk samlefabrik
PR. PERSON 1.095,-
Højsæsontillæg 1. juli - 30. sept 2024.
100,-
pr. person pr. nat
Weekendtillæg (fredag og lørdag)
pr. person pr. nat: kr. 150,Enkeltværelsestillæg (ved dobbeltværelse) pr. person pr. nat: kr. 300,-
Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 · menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk
Model med elmotor kun 15.499,-
Begge inkl. udstyr og kurv.
Kontakt os på tlf. 71 99 77 99
Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk
amladcykler.dk
Cosborg CirkulationCreme giver sunde fødder og ben med masser af liv
CirkulationCremen hjælper med at forbedre cirkulationen i fødder og ben, hvilket er med til at holde dem varme og fulde af liv.
Den aktive hovedingrediens, Gingo Biloba, øger cirkulation i fødder og ben, hvilket fremmer ilt og næringsstoffer, så huden aktiveres og nye hudceller produceres. Den proces indvirker på opstramning af underhud (bindevæv), heling samt forbedrer fødder og ben sundhed.
Cremen påsmøres i et tykt lag, lad den virke 3-5 minutter, inden den smøres godt ind i huden. Oplevelsen af at få sunde og friske fødder vil hurtigt indtræde. Ved regelmæssig brug bliver huden også mere blød og smidig og modstår bedre revnedannelse og andre skavanker.
Med Cosborg CirkulationCreme passer du godt på dine fødder og ben.
- livet igennem
BØRNEFRI FERIEPÅ SKØNNE
ÆRØ Koncert- og danseaften med Keld & Hilda
Nyd ren afslapning med vores walk-in badekar, der gør dit bad let tilgængeligt lige når du vil. Mulighed for tilkøb af spa, lys og lyd.
Udforsk de forskellige modeller på vores hjemmeside.
Mærk friheden og renligheden med vores toiletter og bidetsæder med både skylle- og tørrefunktion for ultimativ komfort.
Vi har over 15 års erfaring i salg og installation af Douchetoiletter.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud. Vi er landsdækkende.
22 47 22 44 | www.smarthome.dk
KØRESTOLEN GENOPFUNDEN
VÆGT: 10 KG (7 KG. UDEN HJUL)
FARVE: CALM AIR GRÅ
SAMMENKLAPPELIG
• VÆGT: 10 KG (7 KG.
AFTAGELIGE HJUL
• FARVE: CALM AIR GRÅ
• SAMMENKLAPPELIG
PASSER I DE FLESTE BAGAGERUM
• AFTAGELIGE HJUL
• PASSER I DE FLESTE BAGAGERUM
2 x Overnatning m. helpension i standard dobbeltværelse, 1 x Aftenkaffe m. Ærøpandekager, 1 x Guidet bustur, 2 x Dinnermusik m. pianist, 1 x Koncert- og danseaften m. Keld & Hilda, 1 x Underholdning m. Syngepige Elsebeth Iver samt færgebillet t/r m. ÆrøXpressen, som sejler fra Langeland til Ærø. Pris pr. person kun 2.295,- l tillæg for enkeltværelse Ankomst 5., 8., 9., 11., 12., 15., 17., 19., 22., 24., 26. samt 29. april 2024
Maj Særtilbud m. helpension og danseaften
Færgebillet t/r m. ÆrøXpressen, som sejler fra Langeland til Ærø, 3 x Overnatning m. helpension i standard dobbeltværelse, 2 x Frokost, 3 x Eftermiddagskaffe m. kage, 3 x Eftermiddagssnacks, 1 x Aftenkaffe m. Ærøpandekager, 1 x Guidet bustur m. Stop’N’Shop hos Ærø Bryggeri, 1 X Byvandring, 1 x Dinnermusik og mulighed for dans samt 1 x Underholdning m. Syngepige
Pris pr. person kun 3.232,- l tillæg for enkeltværelse
Ankomst 1., 4., 7., 10., 13., 16., 19., 22., 25. samt 28. maj 2024
Oplev Klaus & Servants i oktober 2024
Se mere på vores hjemmeside
Benyt annoncekoden Æ01 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk
KUN FOR DE VOKSNE og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk
Vi har alle brug for nogen at tale med om det, der fylder i vores liv.
Nogle har venner og familie, de kan tale med, andre af os har ikke. Det er heller ikke altid, vi kan dele vores tanker med dem tæt på. Det kan være for sårbart – eller fordi vi er nervøse for at bekymre eller belemre dem.
På Ældretelefonens nye samtalelinje kan du ringe anonymt med lige det, der fylder og er svært for dig, stort som småt. Det kan være følelsen af ensomhed, din pårørendes sygdom, døden og meget, meget mere.
I den anden ende af røret vil du møde et menneske, der har tid og ro til at tale med dig – en der lytter, er nærværende og nysgerrig på, hvad du har på hjerte og brug for.
Telefonlinjen åbner den 3. juni 2024.
Åbner 3. juni kl. 9
Ring: 32 210 210
Telefonen er åben mandag til fredag kl. 9-15
Læs mere om Ældretelefonen på www.aeldresagen.dk/aeldretelefonen
DANMARKS MEST SOLGTE ØJENDRÅBE MOD
TØRRE ØJNE (07/2023 DLI)
THEALOZ DUO
• Øjeblikkelig og langvarig lindring til alle tørre øjne
• Fri for fosfater og konserveringsmidler
• Kan også anvendes sammen med kontaktlinser og efter øjenoperation
• Holdbar 6 måneder efter anbrud
Medicinsk udstyr IIB
Fås på apoteket og hos udvalgte optikere
Medicinsk udstyr IIB
THEALOZ DUO GEL
• Langvarig lindring til moderat til meget tørre øjne
• Anvendes til natten og om morgenen, samt når øjnene har brug for ekstra fugt
• Fri for fosfater og konserveringmidler
www.thealozduo.dk
Konserveringsmidler kan skade den sarte struktur på øjets overflade og forårsage og forværre symptomer på tørre øjne. Derfor er både Thealoz Duo og Thealoz Duo Gel fri for konserveringsmidler.
Sydbornholm direkte ved havet
2 pers. på Strandhotel
Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r.
Pris for 3 nætter pr. person ved 2 pers.
Pris for 5 nætter pr. person ved 2 pers.
Gælder i perioden: 18. april - 13. juni 2024. Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs swimmingpool. Gratis Sauna, parkering og WiFi.
K/S Strandhotel Balka Søbad
Vestre Strandvej 25 • 3730 Nexø
Tlf.: 56 49 22 25 • mail@hotel-balkasoebad.dk
rejsegarantifonden 3186 • CVR 41833017
www.hotel-balkasoebad.dk
Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.
Mønter: 29 78 76 43
Mail: Rene@6400coins.dk
Frimærker: 40 57 79 33
Mail: Allan@6400coins.dk
6400coins.dk
Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.
Vores stolebus kører i hele landet.
Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30
Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland.
Se meget mere på www.stolespecialisten.dk
Stream nu. Betal aldrig.
“Det bliver dyrere og dyrere at have TV-pakker og streamingtjenester. Hvis du oplever at det begrænser din økonomi eller hvis du bare synes det er sjovere at se serier, film og sport helt gratis, så gå ind på Pluto.tv eller download appen på dit TV. Her kan du også se de nyeste afsnit af Luksusfælden, hvor vi hjælper nødstedte danskere med at få styr på deres økonomi og genfinde balancen i livet.”
Ekspert i Luksusfælden, Kenneth Hansen
Sådan gør du
1. Find menuen på dit TV hvor du henter apps.
2. Søg efter Pluto TV.
3. Installér appen.
Ingen krav om login, så du er i gang med det samme. Du kan også skanne QR-koden eller se på www.pluto.tv
Velkommen i Club Bella - et koncept skabt af og for seniorer.
Flere end 2.000 seniorer er kommet med input til konceptets indhold lige fra rejsens længde til foretrukne aktiviteter. Vi har lyttet til de mange forslag og siger tak til alle, der bidrog.
Nyd livet, glæden og samværet på Costa del Sol i Sydspanien
Du bliver hentet med bus i din kommune ogfårhjælptil check-in i lufthavnen
Tag på to ugers ferie fyldt med hygge og livsglæde. Dagen igennem giver Club Bella dig adgang til skønne aktiviteter lige fra fællessang til vandgymnastik. Du vælger frit, hvad du har lyst til, og ikke to dage behøver være ens. Vær med og mærk, hvordan batterierne lades op.
Ferie med senioraktiviteter
Du rejser med seniorer fra dit lokalområde og på hotellet er også grupper fra andre kommuner, så der altid er nogen til aktiviteterne. Og du finder nemt nogen at udfordre f.eks. til et slag dart eller whist. Alle er her for at hygge sammen og få de bedste minder med hjem.
Vi rejser i oktober/november, hvor vejret i Danmark normalt viser sig fra sin mest grå og triste side. Skift det ud med det milde klima på Costa del Sol.
Få vores brochure tilsendt Glæd dig blandt andet til:
• Fællessang
• Senior Yoga
• Gåtur på strandpromenaden
• Petanque
• Vandgymnastik
• Bingo, bræt- og kortspil
• Aftenunderholdning
• Udflugter (tilkøb)