HVAD TÆNKTE DU EFTER DIT OG BJØRNS FØRSTE MØDE? “Jeg tænkte, han var en flink ung mand. Der er stor aldersforskel mellem os, men jeg føler, at det, vi beskæftiger os med, når vi ses, er noget man kan gøre, uanset om man er ung eller gammel. Og Bjørn kan jo nok holde mig ud – ellers var han vel løbet skrigende væk,” griner Ole.
HVIS DU NU SKULLE, HVORDAN VILLE DU SÅ OVERBEVISE ANDRE OM, AT DE OGSÅ SKULLE BLIVE BESØGSVENNER? "Det er ikke bare dejligt for en selv, det er også dejligt for den anden. Når man gør noget godt for et andet menneske, gør det også noget godt for en selv."
HVAD TÆNKTE DU EFTER JERES FØRSTE MØDE? "Jeg tænkte, det nok skulle blive godt! At vi begge er tømrere, kan jeg godt lide. Og jeg tror også, det betyder noget, at vi begge er mænd," siger Bjørn.
LÆRER I NOGET AF HINANDEN? “Da vi var i Mariager for at spise is, viste jeg Bjørn Hohøj. Han kendte ikke bakken. Senere tog han sine brødre med derop for at vise dem stedet. Og hvis Bjørn ikke havde inviteret til fodbold, så var jeg ikke kommet derind.” HVIS DU SKULLE FORKLARE, HVAD BESØGSVENNER GÅR UD PÅ TIL NOGLE, SOM ALDRIG HAR HØRT OM DET FØR, HVAD VILLE DU SÅ SIGE? “Der er mange på plejehjem, som ikke har kontakt til nogen, og som dårligt nok får besøg af familien. En besøgsven kommer på besøg og snakker med dig. Der skal være et vist interessefællesskab, for så er der størst chance for, at det udvikler sig,” siger Ole.
HVORFOR FIK DU LYST TIL AT BLIVE BESØGSVEN I ÆLDRE SAGEN? "Det var på grund af min bedstemor, der har været besøgsven i mange år. Det, hun fortalte, lød spændende. Jeg tænkte, det kunne være fint at besøge en, jeg delte interesser med. Det er hyggeligt, at Ole og jeg begge kan lide fodbold og snakker om Randers FC, og hvad der sker i Superligaen."
