4 minute read

De må ikke dø så tidligt

SKAL BREMSE ALVORLIGE SYGDOMME I TIDE Skuespillere klæder frivillige på:

Tilbyd at hjælpe, fx med at få en tid hos lægen, bestille taxa eller tage med.

I Region Sjælland dør indbyggerne desværre tidligere end i andre dele af landet. Derfor arbejder tre lokalafdelinger, så lægen kan hjælpe, inden det er for sent.

Ind ad døren træder Leif. Eller det hedder skuespillerens karakter i det teaterstykke, som netop er gået i gang i Vordingborgs lokalafdeling. Leifs skuldre hænger, blikket er usikkert og stemmen rusten, men naboen Randi, viser ikke omsorg, hun ævler i stedet løs om sin hund og bladene i haven. For alle er det tydeligt – eller det gælder i det mindste tilskuerne – at Leif er syg og burde søge læge. Og så afbrydes scenen pludseligt. ”Jeg stopper jer lige her,” siger en kvinde, der er trådt ind på scene, idet hun vender sig mod publikum. Dette er nemlig ikke et almindeligt teaterstykke. I dag er tilskuerne en aktiv del af forestillingen og skal hjælpe skuespillerne med at improvisere sig frem til slutningen.

”Hvad skulle Randi have gjort anderledes?” spørger kvinden ud i lokalet. En mand blandt publikum siger det lige ud. ”Ja, hun snakker ad helvede til. Og alt det kaffe der – kan hun ikke servere Gammel Dansk i stedet?”

En kvinde henvender sig direkte og alvorligt til Randi:

”Du skal spørge ind til, om der er noget galt.”

”Ja, det kunne godt være, jeg skulle gøre det,” svarer skuespillerinden. Igen banker det på døren, og Leif kommer ind med usikkert blik og tyngede skuldre. Denne gang er Randi mere opmærksom:

”Hvordan går det, Leif ? Kan jeg byde på en Gammel Dansk?”

Region Sjælland halter bagud Den gode stemning denne eftermiddag bygger desværre på en trist baggrund. Gennemsnitsalderen i Region Sjælland er nemlig lavere end i resten af landet. I Gentofte bliver indbyggerne typisk over 83 år, mens det tilsvarende tal på Lolland er 77 år. Region Sjælland har derfor skabt et såkaldt dilemma-spil ”Hjælp hinanden, og gå til lægen i tide”, som skal turnere i området.

En af bagmændene til improvisationsteateret er sundhedskonsulenten Lone Hald. Hun fortæller, at den lavere gennemsnitsalder bl.a. skyldes, at alvorlige sygdomme opdages for sent. ”Der er for mange, som venter for længe med at fortælle deres læge om symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom,” siger hun.

Fx venter folk med kræftsymptomer typisk helt op til to måneder med at række ud efter deres læge. I Region Sjælland er indbyggerne særligt udfordrede, fordi der bor mange ældre og mennesker med kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme.

”Det kan være svært at vide for folk, hvad der er vigtigt for lægerne. Når man har andre kroniske sygdomme, er der risiko for, at både pa

Stil åbne hv-spørgsmål, og undgå at tromle eller konkludere på andres vegne.

Fortæl, at du er bekymret. Det gør indtryk. Spørg ind til din vens helbred.

tient og sundhedspersonale kæder nye symptomer sammen med øvrige diagnoser,” siger Lone

Bange for dårlige nyheder I Vordingborg viser en projektor et landkort. De sydvestlige dele af Region Sjælland er farvet mørkerøde – en farve, som viser, at områderne har en lavere gennemsnitlig levealder.

Kvinden, som tidligere afbrød forestillingen med Leif og Randi, peger på kortet: ”Hvad oplever I som hindringer for at gå til lægen?” En svarer prompte. ”Man vil jo nødig ulejlige lægen.” En anden bryder ind, ”det går nok væk af sig selv,” og en tredje tilføjer, at det kan være grænseoverskridende at tale om blod i afføring eller urin.

Bagerst i lokalet sidder Hans Christian Rask, der er formand for lokalafdelingen og desuden medlem af landsbestyrelsen. Han overlader med egne ord intet til tilfældighederne, når det gælder læger. Han ved, hvor vigtige lægebesøg er, når man som ham går i dialyse og venter på en ny nyre. Derfor har han også været med til at skaffe arrangementet til byen.

”Alle kender nogen, der har svært ved at gå til lægen. Nogen stikker hovedet i busken,” mener han.

Selv har han oplevet en kvindelig bekendt, der ikke tog symptomer på sukkersyge alvorligt.

”Jeg spurgte, om hun havde været ved læge, men nej, det havde hun ikke lyst til.” Lokalformanden lever også selv med sukkersyge og har derfor et apparat til måling af blodsukker. Heldigvis var bekymringerne om veninden grundløse, for hun var rask.

Søg læge i tide Sådan ender langt de fleste besøg hos lægen heldigvis også: Med en raskmelding og et lettet sind. Kun 5 % af dem, der har symptomer på kræft, viser sig således at have sygdommen. Men er sygdommen til stede, skal lægen ind over, og derfor kommer vi ikke udenom lægens kontor.

På scenen i Vordingborg bliver skuespilleren Leif budt på Gammel Dansk af naboen Randi. Snart finder Randi med god hjælp fra publikum ud af, at Leif har problemer med maven. ”Spørg, hvad der er med maven – og også til vægttabet,” lyder det fra én i forsamlingen.

”Jeg spiser ikke så meget, men snart kommer sommeren, og så bliver det nok godt igen,” siger Leif. Randi er dog bekymret, og snart bliver de enige om, at han skal snakke med sin læge. ”Det kan jo være, at han bare har ondt i maven, fordi han har mistet sin kone og er deprimeret,” indskyder én fra publikum.

”Det håber jeg sgu også, lægen siger til mig,” svarer Leif tilbage og kvitteres med latter fra salen.

This article is from: