Peters passion

Peter vil PLANTE PASSION for natur

Som frivillig i en skovbørnehave har Peter en kærlig bagtanke med sit engagement. Han vil give sin begejstring for naturen videre til børnene.

Året rundt bruger Peter Parbst en formiddag om ugen i skoven sammen med børnene fra Bøgely Skovbørnehave i Ringsted. Om vinteren er de på tur og spiser madpakker i lysninger. Sammen undersøger de plantelivet, og Peter forsøger altid at lære børnene latinske betegnelser for alle planterne, de finder. ”Et grantræ er jo ikke bare et grantræ. Det kan være af sorten ”abies” eller noget tredje. Så børnene kan huske netop dét svære navne, fandt en af pædagogerne på at tegne ting, der minder om navnet: En abe og en is. Nu sidder navnet fast hos de fleste,” fortæller Peter.

Også skovens dyr dvæler han og børnene ved. Biller, snegle og sommerfugle, og når foråret nærmer sig, går de også i gang med at dyrke naturen. De forspirer. Kartofler i en tom mælkekarton, som senere lægges i spande med jord. Om sommeren dyrker de tomater Af Charlotte Kjærholm Fotograf Olafur Gestsson

og agurker i et interimistisk drivhus. At det lige blev Bøgely Skovbørnehave, der var så heldig at få glæde af Peter, var lidt af et tilfælde.

Grøn mission Muligheden for at blive frivillig i børnehaven opstod i et samarbejde mellem lokalafdelingen i Ringsted og kommunes skoler og børnehaver, som Peter blev opmærksom på via et opslag fra Ældre Sagen.

”Jeg havde faktisk to forskellige tilbud om at blive frivillig. Det ene var tiltænkt de noget ældre børn i skolen, hvor jeg skulle forklare eleverne om, hvordan planter fungerer i økosystemet. Det andet var så i en børnehave, hvor jeg skulle forklare, hvad der er op og ned på planter, fx hvordan man sår og høster. Nogle børn tror altså, at gulerødderne gror nede i supermarkedet,” siger han.

Det blev den sidste mulighed, der trak i Peter, som begyndte i marts 2018, og Peter synes, at ungerne er sjove og umiddelbare. De hygger sig, hvad enten de er i skoven eller planter tomater i drivhuset. Selv er han uddannet gartner, og det var i sin tid en helt speciel person i hans egen barndom, der gødede hans interesse for faget: ”Jeg var heldig i skolen, hvor vi i naturfag havde en lærerinde, der tog os med på ekskursion og lærte os om planterne. Hun var den, der fangede min interesse og lagde kimen til resten af min karriere.”

Blomstrende barndom Underviseren i hans barndom er på sin vis også årsagen til, at han gennem Ældre Sagen blev frivillig, for han vil også være den, der åbner planterigets forunderligheder for børnene.

”Hvis bare jeg kan fange interessen hos et barn hvert år, som i fremtiden vil arbejde inden for det grønne område, er jeg glad. Så har jeg succes med mit projekt.”

Nogle af børnene render ham i møde med et kæmpekram, af andre får han et vink, og de leger videre. Fælles for mange af dem er, at de ikke ved særlig meget om naturen. Det oplevede Peter også på egen hånd, da han havde små bonusbørnebørn. Det undrede ham også dengang, hvor lidt de lærte om naturen i skolen.

”Alle skal have en studenterhue i dag. Ingen er interesserede i at komme ud og bruge hænderne.

Det er fint med advokater og ingeniører, der kan bygge broer, men de skal jo også have noget at spise,” siger han.

Gartner – ikke pædagog Når Peter er af sted med børnene, er han frivillig, ikke pædagogmedhjælper. Det aftalte han med lederen fra

start. Hvis et par børn skændes, så er det pædagogerne, der tager sig af det. ”Vi har en aftale om, at det pædagogiske går jeg ikke ind i. Jeg skal ikke erstatte en medarbejder. Jeg er et supplement, og det fungerer rigtig godt.” Selvom Peter synes, børnene er skønne, kan han sagtens blive træt efter en dag med råb og skrig, men det synes han nu ikke, skal afskrække andre.

Peters råd til dem, der også vil med børn i skoven:

Få klare linjer med institutionen om dit ansvar, så der ikke opstår misforståelser. Lad lokalafdelingen organisere samarbejdets rammer. Find et emne/projekt at lave med børnene, du synes, er spændende.