AGF Bladet, nr. 1 2006 by AGF af 1880

nr. 03 marts 2006

Knud JĂ¸rgensen Et liv med AGF Natasja Crone Fortid i AGF

BLADET

LEDER

Jubilæumsåret

2005 var et stort år

i AGF’s 125-årige

historie

Udover de mange DM-titler og lignende sportslige succeser i 2005, som ”Danmarks mest vindende idrætsforening” altid er garant for, blev jubilæumsåret fejret med manér. Der blev der a�oldt en torvedag, hvor alle afdelinger havde en stand, og der var reception, hvor blandt andre daværende borgmester Louise Gade holdt tale. Den nye stadionhal dannede here�er rammen om en jubilæumsfest af dimensioner, og der blev udgivet en dokumentarfilm om hele klubbens historie og… Nå ja – AGF-Bladet genopstod. Det blev til i alt to elektroniske AGF-blade samt et trykt årsskri�, som man stadig kan sikre sig på AGF’s kontor på Fredensvang. I år satser vi på tre elektroniske blade samt et årsskri�. Når man laver et klubblad for en så stor forening som AGF, der både har en professionel og en amatørafdeling, opstår et betydningsfuldt spørgsmål om vægtningen af stof fra de to afdelinger, som bærer samme navn. Fra starten bekendtgjorde bladets redaktion, at vi prioriterede både eliten og bredden i AGF. Med andre ord kan man sige, at vi både ville skrive om afdelingerne i Aarhus Gymnastik Forening af 1880 men også Århus Elite A/S. I det første AGFblad i april 2005 fik sidstnævnte 2 ud af 22 sider, i septemberudgaven fik de 4 ud af 20 sider, og i årsskri�et nåede de op på 6 ud af 28 sider.

AGF-BLADET

…

Det er tydeligt, at den professionelle afdeling har fået betydeligt mindre ”spalteplads” end amatørafdelingen, men det hører blandt andet sammen med, at Århus Elite A/S har sit eget klubblad. Alligevel har vi valgt ikke helt at udelukke AGF kontraktfodbold, Århus GF og Bakken Bears fra vores blad, og vil heller ikke gøre det i 2006. Vægten vil dog til stadighed være på amatørafdelingerne, hvilket også vil skinne igennem i de�e blad. For selvom de ﬂeste af vores læsere har le�est ved at genkende Natasja Crone, Erik Veje Rasmussen og Tobias Grahn, vil vi altid gerne hylde de mindre kendte frivillige ledere, som yder usammenligneligt stort arbejde i AGF’s amatørafdelinger. Her i 2006 er der sket en helt konkret forbedring af AGF-bladet. Vi har fået en uddannet graﬁker med i redaktionen. Således vil AGF-bladets layout fremover være i Claus Sørensens kyndige hænder, og udover at forbedre bladets fremtoning vil bladet nu også være le�ere at downloade fra hjemmesiden. Og hvis vi afslutningsvis skal vende tilbage til snakken om eliten overfor det brede AGF, ja så betyder de�e, at bladet nu kan hentes ned fra ne�et, selvom man ikke har BREDbånd.

Morten

MORTEN SØDING SØRENSEN, CHEFREDAKTØR

Udgiver Aarhus Gymnastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J.

INDHOLD

Telf. 86141070/Fax. 86142670 email: a.nielsen@agf.dk Redaktion Chefredaktør: Morten Søding Sørensen e-mail: motzkotz@gmail.com

SYNSPUNKT ved Steffen Olesen

Svømmende økonomi

Mia Rask Vendelbjerg

AGF-PROFIL: Knud Jørgensen

Layout:

TÆT PÅ: Natasja Crone

Redaktører og Skribenter: Jens Bundgaard Louise Christensen

Claus Sørensen Fotografer Erik Laursen Flemming Krogh (Forsidebilledet) Korrektur Birger Christiansen

Meninger Meninger, der tilkendegives i AGF-Bladets

Nyt fra Gymnastik

Thunes talenter

AGF-TALENT

Nyt fra Svømning

Pomfritter og Bajere til håndbold

artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt AGF-ledelse Hovedformand: Erik Meiniche Schmidt Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Kaj Ambrosius Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Henrik Lyngby Skovsager Thomas Ahrentz E-mail Kommentarer, ris og ros til agfbladet@agf.dk

Forside foto: Flemming Krogh

6 AGF-BLADET

Synspunkt

FO TO : EI GI LD SC HU LT Z

Billedet: Steﬀen Olesen giver sit synspunkt på

AGF og

AGF og Intergration.

integrationen Selv om man næsten ikke kan åbne en avis uden at læse om fejlslagne integrationsprojekter, kan vi i fodboldafdelingen glæde os over en nærmest fuldstændig succesfuld politik på det område. 27% af AGF’s ungdomsspillere er af anden etnisk oprindelse, og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes den seriøse indgangsvinkel, som vores mange trænere og ledere har til både moral, mennesker og fodbold. AF STEFFEN OLESEN

I AGF’s fodboldafdeling praktiserer vi en forholdsvis stram disciplin kombineret med en lang række skrevne og uskrevne regler og politikker – mange af dem nedarvet gennem generationer – der udmønter sig i, at vi overhovedet ikke oplever de problemer, som det omkringliggende samfund fra tid til anden gør, når borgere med udenlandsk baggrund støder samme med dansk kultur og tradition. At opføre sig ordentligt I ungdomsafdelingen har man først pligter og dernæst re�igheder. Pligterne består for hvert enkelt medlem i at betale sit kontingent til tiden og til enhver tid at opføre sig ordentligt og indre�e sig e�er klubbens normer og moralkodeks. Re�ighederne består i et rum til omklædning og bad e�er træning og kamp, en træner, bolde og fodboldbaner samt gratis adgang til AGF’s superligakampe på Århus Stadion! I Fredensvang er vi fuldstændig ligeglade med medlemmernes hudfarve og religiøse baggrund. Opfører man sig ordentligt – og det gør man – for ellers kan man ikke være medlem af AGF, interesserer vi os til gengæld overordentligt meget for medlemmernes evner ud i fodboldspillets svære kunst. De samme regler I Fredensvang gælder nøjagtig de samme regler for en kristen som for en muslim, og jeg føler mig overbevist om, at det er den ”her er vi alle lige-holdning,” der er en af de væsentlige årsager til, at så mange

AGF-BLADET

med udenlandsk baggrund vælger at spille fodbold i AGF. Og de kommer ikke kun fra lokalområdet! I vores lederskare har vi også en værdsat og vellidt ungdomsleder i Ahmet Günes. Han drikker godt nok ikke øl til afslutningsfesten som undertegnede, men ellers er der ikke den store forskel. Ahmet har for længst lært lektien i Fredensvang, og når hans far o�e lægger vejen forbi Fredensvang for at se fodbold, kvi�erer han altid med en is til min da�er, når hun laver badutspring i cafeteriaet eller ved klubhuset. Det bekræ�er mig kun i, at alle danskere og nydanskere beﬁnder sig godt i vores klub, der er renset for racisme og fordomme. Ledergerning i AGF Siden Per Thune og jeg i 1978 indledte vores ledergerning i AGF, har vi i sagens natur lært mange hundrede fodboldspillere og deres familier at kende. Også mange med udenlandsk baggrund. For nylig talte vi om de gange, vi har været inviteret som gæster i et hjem indre�et med tyrkisk parabolanlæg, så Europa Cup-kampe med klubber som Fenerbahce, Besiktas og Galatasaray kan hentes ned på skærmen. Altid er vi blevet modtaget med gæstfrihed og veldækkede borde og har kun kunnet kvi�ere med respekt og ordentlighed. Det er glædeligt at konstatere, at fodboldspil i AGF fremmer forståelse, tolerance, venskab og respekt.

Svømning Svømmende økonomi AGF viste i november 2005 højt niveau til de Danske Kortbane Mesterskaber (DKM) i svømning, både på herre- og damesiden blev der vist svømning af høj klasse.

For damerne var et af højdepunkterne et nervepirrende opgør i 4 x 200 fri, hvor Charlo�e Johannsen, Kristina Andersen, Mia Pedersen og Marie Rubin Sander var oppe mod to stærke West Swim-hold foruden et skarpt Sigma-hold. To af landets absolut førende klubber indenfor svømmesporten. Pigerne kæmpede imidlertid til det yderste og med ny fed klubrekord kom bronzemedaljen i hus – en suveræn indsats af pigerne. Hallen sitrede here�er af stemning da AGF drengene overtog scenen og i 4 x 50 fri for herre gjorde kunsten e�er med endnu en bronzemedalje. Holdet der talte Konrad Bienk, Christian Fischer, Jesper Weber og Michael Eriksen viste tænder i et spændende opgør, der sikrede holdet bronzemedaljen. Det er første gang i 10 år AGF har svømmet en bronzemedalje hjem i en sprintdistance; en imponerende indsats af drengene, der som damerne kan skrive ny klubrekord i AGF historiebøgerne. Individuelt gjorde svømmerne det også rigtig godt og kunne søndag a�en vende velfortjent hjem med hele 12 senior- og 4 juniormedaljer, over dobbelt så mange ﬁnalepladser og ikke mindste et hav af personlige rekorder. Alt i alt et virkelig godt stævne, hvor AGF svømmerne bestemt beviste at de placerer sig solidt i den danske svømmeelite også selvom gennemsnitsalderen på holdet kun er omkring 17 år.

”Det er virkelig et godt hold med stort potentiale, der er mange unge svømmere, som virkelig lover godt for klubbens fremtid” udtaler che�ræner Niels Jørgen Jørgensen. ”Med det høje niveau der er i klubben, kan vi, som det har været tilfældet til Danmarks Mesterskaberne, producere nogle virkelig gode resultater. Desværre har Århus Kommune, elitefonden og erhvervsforretningslivet ikke mod på at levere de tilsvarende ressourcer. Det er meget alarmerende, at vi, som situationen har udviklet sig, simpelthen ikke kan servicere proﬁlerne godt nok til, at de kan bibeholde det høje niveau, der i øjeblikket forligger i klubben.”. AGF har altså fundamentet og strukturen til at forsvare de blå/hvide farver i svømmeeliten. Men med kun én træner tilknyttet elitegruppen, ingen mulighed for alternative aktiviteter og nedskæringer i stævneaktiviteten er det på sigt ifølge che�ræneren næsten umuligt at forsvare sig mod resten af den ressourcemæssigt meget stærkere svømmeelite. En elite der til DM har mulighed for at møde med hele 5 trænere, personlige fysioterapeuter og stærke sponsorere. ”Det er meget foruroligende, når man samtidig påtænker, at AGF er kra�center for hele Østjylland.”, fastslår che�ræneren.

Svømning er i medierne ikke den bedst dækkede sportsgren, men det ændrer ikke på, at de atleter der udmærker sig i sporten er yderst ambitiøse og målre�ede, hvilket de ENS EN COL LAG E: CLA US SØR

AF KATJA NYBORG

faste træningsuger på optil 30 timers styrke-, land- og vandtræning vidner om. Hertil kommer så hele den mentale forberedelse, der konstant er en psykisk udfordring for svømmerne, men ikke desto mindre en udfordring de gerne tager op og bygger videre på. Med en så massiv motivationsfaktor og målbevidsthed blandt unge mennesker er det meget ærgerligt, at det skal være økonomiske incitamenter, der forhindrer et så åbenlyst potentiale i at udvikle sig. Statistikken over det nyligt a�oldte mesterskaber taler for sig selv. AGF opnåede ud af de 44 løb til DKM 27 ﬁnale pladser nærmere bestemt top 6 placeringer. Endnu engang er det altså let at bemærke AGF i toppen af resultatlisten til de store nationale stævner, det er derimod i øjeblikket meget svære at bemærke de grundlæggende ressourcer, der skal bevare den gode udsigt.

AGF-BLADET

AGF proﬁl F OTO : F L E M M I N G K R O G H

liv

Et med AGF Knud Jørgensen har været frivillig leder i AGF’s svømmeafdeling i mere end 50 år og formand siden 1969. Den energiske ener fortæller her om både gode og udfordrende tider. AF JENS BUNDGAARD

I forbindelse med 125 års jubilæet for AGF af 1880 blev der udgivet en DVD med titlen Et liv med AGF, og den titel passer som fod i hose på svømmeafdelingens formand Knud Jørgensen. Han har ydet en kæmpe frivillig indsats i AGF, og den nuværende hovedformand i AGF, Erik Meineche Schmidt tøver ikke med at betegne Knud Jørgensens karriere i AGF som ”fuldstændig enestående. Knud Jørgensen er en meget stor ﬁghter, og der har aldrig hersket tvivl om hans engagement og loyalitet.” Immigranten Knud Jørgensen er født i Kalundborg i 1936, og med et smil betegner han sig selv som immigrant i Århus. Han kom til byen i september 1954 for at uddanne sig på seminariet, og i december samme år blev han svømmeinstruktør i AGF. Allerede i februar året e�er kom han i bestyrelsen for AGF’s svømmeafdeling, og da AGF belejligt sørgede for, at

AGF-BLADET

værnepligten kunne a�jenes i Århus, har han siddet der lige siden. De sidste 37 år har han været formand, og han har accepteret at genopstille ved generalforsamlingen i marts, for han ønsker at fortsæ�e i AGF, så længe han selv føler, at arbejdet gør gavn. Oplevelser og udfordringer I et tilbageblik på de mange år konkluderer Knud Jørgensen, at ”det har været en lang række af gode oplevelser og stærke udfordringer. Når vi har været oppe, så har det været spændende at være med, og når vi har været nede, så har det været spændende at sige, ”hvad gør vi nu for at komme frem igen?”, for vi har ikke villet acceptere, at vi forsvandt ud af billedet.” Som den altoverskyggende vanskelighed nævner Knud Jørgensen situationen i slutningen af 80’erne, hvor boblen over svømmestadion faldt ned og stort set hele medlemsskaren forsvandt som følge af lukningen af svømmestadion i ﬁre år. Kunst-

grebet i denne vanskelighed var at indse, at hele fundamentet for afdelingen må�e bygges op fra grunden igen. Helt konkret skete de�e med ansæ�elsen af dengang 24-årige Niels-Jørgen Jørgensen som elitetræner og en bevidst satsning på helt unge svømmetalenter. ”Der gik ikke længe, før vi var tilbage på toppen”. Frivillighed som identitet Vandpolo på AGF’s førstehold og svømning har været Knud Jørgensens primære idrætsaktiviteter. Men selvom han stadig fremstår som en særdeles aktiv person, så er det dog i de senere år de ledelsesmæssige aktiviteter, han har dyrket mest intensivt. Siden 1967 har Knud Jørgensen foruden arbejdet i AGF også siddet i bestyrelsen for Svømmeregion Vest (tidl. Jysk Svømmeunion) - nu som formand. Han sad tillige i Idrætssamvirkets bestyrelse i perioden 1971-2002, hvoraf de 10 af årene var som formand. Desuden sidder han i Dansk

Knud Jørgensen På toppen. E�er mere end 50 års arbejde i AGF har Knud Jørgensen ingen problemer med at overskue foreningens 1200 svømmere.

Svømmeunions bestyrelse og i bestyrelsen for DIF’s Amtsudvalg. Det ledelsesmæssige har således fyldt og fylder stadig enormt meget. Knud Jørgensen har mellem fem og ti møder hver eneste uge, og omdrejningspunktet har hele tiden været; om ikke ”det kunne gavne foreningen, hvis jeg også sad der og der”. Tidssvarende og opsøgende Noget tyder på, at arbejdet har båret frugt, for ifølge Knud Jørgensen så ”har vi det antal medlemmer, som vi på det nærmeste kan have med det antal baner, vi har i dag”. Med sine knap 1200 medlemmer er svømmeafdelingen da også suverænt den største afdeling i AGF. De�e er nået gennem benhårdt arbejde med et evigt fokus på at være tidssvarende: ”Vi skyder på alt, hvad der rør sig, så hvis vi hører en vandhane løbe et eller andet sted og forestiller os, at et bassin er ved at blive fyldt op, så står vi straks derhenne og spørger, om ikke vi kan hjælpe til med et eller andet”. Da Marselisborg Centeret blev etableret, fik AGF således lov at drive al foreningsaktivitet på stedet som følge af opstartshjælp. Eliten som flagskib Knud Jørgensen lægger ikke skjul på, at han betragter eliten som flagskibet, og med en vis stolthed bemærker han, at ”selvfølgelig har vi ikke været den absolut stærkeste klub i Århus hvert eneste år siden 1902, men næsten..” AGF er kra�center i både svømning og udspring som følge af konstant at være blandt de 5-10 bedste klubber i Danmark, og Knud Jørgensen er overbevist om,

at ”den stærke klub er grundlaget for talentudvikling - det kan ikke lade sig gøre uden. Du kan få et eller to talenter, men du kan aldrig få et hold uden en stærk træningsmæssig baggrund. Der skal være nogen at konkurrere med undervejs.” Begejstring og begrænsning For tiden er der dog et indbygget paradoks i AGF’s elitehold. Holdet er enormt stærkt, men ”vi er økonomisk svage” (omtalt andetsteds i bladet, red.). Den økonomiske tilstrømning generelt til dansk svømning følger på ingen måde det sportslige niveau. Den realistiske formand mener, at selvom niveauet i Danmark er så højt, at en svømmer med ambitioner om at vinde DM nødvendigvis må have et internationalt sigte, så er dansk svømning desværre ikke en kommerciel succes. Derfor ærgrer han sig ekstra over, at Århus Kommune prioriterer så markant anderledes end de sjællandske kommuner, for klubberne øst for Storebælt har markant bedre tilskudsmuligheder foruden de naturligt langt færre stævneomkostninger.

kolleger. ”Knud er en af de sidste klassiske frivillige ledere i dansk idrætsliv - en uddøende race. Han engagerer sig med hud og hår, og jeg har aldrig oplevet Knud gøre noget for egen vindings skyld. Der er altid en bagtanke for AGF”. Der tegner sig e�erhånden et billede af en markant proﬁl i AGF. Knud Jørgensen har arbejdet utræ�eligt for en fælles sag i mere end 50 år - ikke for en personlig bedri� - det drejer sig om svømningen i Århus med foreningen AGF i centrum.

En aktiv mand. Knud Jørgensen har svømmet hele livet, og han svømmer så vidt mulig stadig 1,25 km hver mandag og onsdag.

En uddøende race Indtil videre må klubben derfor klare sig med hjælp fra frivillige, og selvom man jo ikke kan stille de samme krav til frivillige som lønnede, ”så gør vi det nu meget godt..” Ifølge elitetræneren Niels-Jørgen Jørgensen har Knud Jørgensen 100% commitment, og derfor stiller han også store krav til og har høje forventninger om sine F OTO : F LE M MI NG K R O G H

AGF-BLADET

TÆT PÅ Du kender hende som frontfigur på DR1 i ”Stjerne for en aften” og Melodi Grandprix, men det er ikke kun i de fine kjoler, at Natasja Crone befinder sig godt. Håndboldtrøjer har været en fast del af hendes garderobe, siden hun som 6-årig første gang fik en håndbold i de små hænder. Hvad, mange måske ikke ved, er, at

Crone

hun også har kastet håndbold-

har også v været stjerne i den hvide tr trøje

AF MIA RASK VENDELBJERG

et kort i den anden, er det noget af en omvæltning for en ung sjællandsk pige, der aldrig har været i Århus.

Natasja Crone har fået sin håndbold-opdragelse i Holte, og sporten har altid fyldt meget i hendes opvækst, ”Jeg var en rigtig håndboldpige. Jeg lavede ikke andet, og det var det, hele mit liv drejede sig om”, fortæller Natasja Crone om alle de timer, hun tilbragte i Holte-hallen som ungdomsspiller. ”Jeg var ikke specielt god, men jeg følte mig meget forpligtet til håndbold, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg brugte så meget tid på det.” Da Natasja blev student, ﬁk hun arbejde som sekretær i en fagforening, og her gik det op for hende, at hun godt kunne lide at lave de referater, som de andre hadede at skrive. Hun har altid været glad for at skrive og læse avis, og da formanden for fagforeningen forærede hende en skrivemaskine og opfordrede hende til at blive journalist, undersøgte hun mulighederne og søgte optagelse på Journalisthøjskolen. I 1992 træder Natasja for første gang i sit liv på århusiansk asfalt. Med en kuﬀert i den ene hånd og

AGF-BLADET

en i AGF-familien.

Den århusianske mentalitet Omvæltningen fra Holte til Århus var stor, og det tog noget tid for Natasja at vænne sig til den århusianske mentalitet, ”På journalisthøjskolen gik det op for mig, at selvom det er et lille land, er der stor forskel på, hvor man kommer fra, og hvilke værdier man er vokset op med. Det tog noget tid at finde ud af jargonen, og jeg kunne da også godt mærke, at folk nogle gange opfa�ede mig anderledes, end jeg selv gjorde.” Det gjaldt også til håndbold, husker Natasja. Hun hæ�ede sig ved måden, hvorpå århusianerne tackler konflikter, ”Århusianere underspiller tit, men til gengæld tror jeg, at de er mere direkte, hvis der er en konflikt. Så bliver tingene sat på plads i modsætning til på sjælland, hvor tingene bliver pakket ind i ironi”. AGF var en festlig klub At det blev AGF frem for andre århusianske klubber, gemmer på en sjov historie.

Natasja Crone ”I slutningen af firserne var der et fantastisk stævne i Holte, der hed Holtecup. Det var et meget festligt stævne, og jeg havde lagt mærke til, at AGF var en meget festlig og hyggelig klub. Derfor var det den klub, der stod klarest for mig, og det var derfor, det blev AGF”. Natasjas møde med AGF var meget positivt, og hun var meget imponeret over, hvor åben en modtagelse hun fik, ”Jeg var enormt glad for at være i AGF, og de venner jeg fik i Århus, var dem fra AGF. Det var her, jeg mødte mange af mine veninder, og jeg havde flere venner i klubben end på journalisthøjskolen, siger hun og griner, ”Jeg tror også, det gav lidt kredit at komme fra Holte på grund af Holtecup.” AGF-familien På spørgsmålet om, hvordan hun vil karakterisere AGF som klub, svarer hun, ”Jeg har kun gode ting at sige om AGF! Grunden til at jeg godt kunne lide at være der, var den her stolthed. Det er sådan en klub, hvor folk er stolte af at være en del af AGF-familien, mange af dem har været det i lang tid, og så har deres far måske også været det. Sådan noget er fascinerende”, siger Natasja og uddyber,

Navn: Natasja Crone Alder: 35 år Bopæl: Holte Uddannelse: Journalist Børn: Noah på 4, Samuel på 7 Håndboldklubber: Birkerød, Holte, AGF Bedste oplevelse som sportsjournalist: Fodbold-VM i Frankrig i 1998. Jeg var lige blevet ansat, da jeg skulle ned og dække det, og det var en helt fantastisk oplevelse. Total fedt! Værste oplevelse som sportsjournalist: Da jeg på et tidspunkt skulle til Polen for at dække Speedway. Jeg anede ingenting om speedway, og det var koldt og mudret på banen. Det var slet ikke sjovt!

”Det er det, der gør sport stærkt, de følelser, der kan være i traditionen, at man virkelig lever og ånder for sin klub, det synes jeg, der var meget af. Det var nemt at mærke, at det var folk, der virkelig brændte for den her klub. Det var sådan en positiv oplevelse.” Det sociale i klubben var også dengang, noget, der blev lagt vægt på, ”Jeg husker bedst AGF for den stemning, der var ude i stadionhallen, når man var til træning og så for festerne. Der var altid arrangementer, eller folk der holdt fest, og det sociale betød meget for mig. På journalisthøjskolen blev jeg kendt som hende, der altid spillede håndbold, og jeg ville hellere til en håndboldfest end i fredagsbar.”

Håndbolden på standby Da hun i 1996 blev færdiguddannet som journalist, begyndte håndbolden at komme i anden række. E�er et kort ophold på Berlingske Tidende og ti måneder på sportskanalen TV S, blev Natasja ringet op af Claus Borre, der tilbød hende et job som redaktionssekretær og studievært på DR sporten. Det sagde hun ja til. Siden er det gået stærkt, og der har ikke været tid til håndbolden, men ambitionen om at komme i gang igen, har hun stadig, ”Jeg vil rigtig gerne spille på et oldgirls hold, måske den her artikel bliver startskuddet, smiler hun og fortsæ�er, ”Jeg savner det virkelig. Fordi jeg har gået så meget op i håndbold, så kan jeg ikke gå ned i et ﬁtnesscenter nu og stå der på løbebåndet, jeg kan simpelthen ikke tage det seriøst.” Fremtiden byder på en ny udfordring for Natasjas vedkommende. Fra 1.marts optræder hun i søndagsmagasinet på DR, hvor hun skal være vært.

AGF-BLADET

Nyt fra gymnastik

F OTO : P R I VAT

Året rundt er der jagt på frivillige idrætsledere Der bliver stillet store krav til ledere og instruktører i idrætsforeningerne. Men takken for deres indsats er ofte mere ris end ros. AF JETTE ELKJÆR

Når sommeren går på hæld, og e�eråret sæ�er ind med regn og rusk, så skal skovens og markens dyrevildt se sig godt for. Så er jagtsæsonen nemlig gået ind. Hvis de overlever vinteren, så kan de puste ud indtil næste jagtsæson. Sådan er det ikke for de frivillige ledere i idrætsforeningerne. Dem er der jagt på hele året rundt. Det er nemlig blevet mere og mere svært at ﬁnde personer, der har lyst og energi til at bruge en del af deres fritid på, at andre kan gå til fodbold, håndbold, gymnastik m.m. Og det gælder både for idrætsledere og idrætsinstruk-tører. Der er ﬂere grunde til denne udvikling inden for idræ�en. Parkeringsplads Kravene til foreningerne er igennem de seneste år steget vold-

AGF-BLADET

somt, og de kommer fra ﬂere sider. Idrætsudøverne og deres forældre stiller i dag høje krav til instruktørerne om kvalitet i undervisningen og til, at lige netop de eller deres lille pode skal på førsteholdet. Men på samme tid er der forældre, der ser idrætstimen som en ekstra parkeringsplads til de små, mens de selv gør det ugentlige storindkøb. Som instruktør kan det derfor være et utroligt utaknemmeligt job at skulle undervise idrætsudøvere, som har hver deres baggrund for at være til undervisningen. Nogle skal bare underholdes, mens andre skal udfordres. Man kan næsten være helt sikker på, at hvis undervisningen ikke er tilfredsstillende for idrætsudøveren eller for forældrene, så skal instruktøren nok få det at vide. Derimod kan der til tider være langt mellem de rosende ord.

Hvis man kun skal høre kritiske røster, så kan det være svært at bevare motivationen og engagementet. Det gælder også for de personer, der står med den daglige ledelse af idrætsforeningerne. Finger på idrætspulsen Der bliver i dag stillet store krav til lederne af idrætsforeningerne. Ikke nok med, at de næsten skal have en akademisk uddannelse for at kunne gennemskue ska�eog momsreglerne, så skal de også stå til regnskab for foreningen stort set i alle døgnets 24 timer. Til tider kan det næsten være svært at have et almindeligt fuldtidsjob og et familieliv ved siden af det frivillige, ulønnende foreningsarbejde. Det administrative papirarbejde hober sig i periode op i store stakke på skrivebordet. Men det er næsten også blevet en forudsætning, at lederne er med

F OTOS : E RIK L AU E RS E N

Manglende fremmøde I denne tid bliver der a�oldt generalforsamling ude i foreningerne. Men der er næsten ingen medlemmer, som møder op. Her har de ellers mulighed for at gøre deres stemme gældende og være med til at sæ�e ﬁngera�ryk på foreningens fremtid. Det manglende fremmøde kan idrætslederne tolke på to måder. Enten, at medlemmerne er ligeglade med det arbejde, som lederne udfører for dem. Eller lederne kan også se det som et tegn på, at medlemmerne er tilfredse med ledernes arbejdsindsats. I Danmark bliver mange idrætsforeninger drevet ved hjælp af et utal af frivillige og ulønnede ledere. Men hvad er det, der får disse personer til at bruge så mange timer af deres fritid på, at andre kan gå til idræt? Det er der sikkert mange svar på. Nogle per-

soner er nærmest blevet født ind i idræ�en og har ”arvet” lysten fra deres forældre. Andre gør det, fordi det giver dem en stor glæde at vide, at de er med til at give mange personer mulighed for at få en oplevelse igennem idræ�en. Den gamle leder Men som på alle andre af arbejdslivets områder, så kan de frivillige foreningsledere også miste gejsten og engagementet. Det er det problem, som ﬂere og ﬂere idrætsforeninger i disse år må se i øjnene. Og det sker i takt med, at gennemsnitsalderen blandt foreningslederne er stigende. På sammen tid har foreningerne problemer med at rekruttere nye og yngre ledere. For hvem har lyst til at sige ja til at bruge deres fritid på noget, hvor man sjældent bliver rost for den indsats, man udfører helt frivilligt og ulønnet? Så som dyrelivet i skovene og på markerne, så går de frivillige foreningsledere en usikker tid i møde. Men hvor dyrevildtet kun bliver jaget for en kortere periode hen over e�eråret og vinteren, ja så er de frivillige ledere og instruktører jaget vildt hele året rundt.

F OTO S : P R I VAT

i frontlinjen og har en ﬁnger på idrætspulsen. Det kræver, at de deltager i et utal af møder og kurser, foruden at de, hvis de altså kan ﬁnde tid til det, selv er aktive idrætsudøvere og måske endda instruktør på et af foreningens hold.

forårs opvisning Se den årlige

Gymnasterne springer ud! AF JETTE ELKJÆR

Hvis man vil se gymnastik af høj kvalitet, så vil det være en god idé at begive sig ud i Århus Stadionhal lørdag den 25. marts 2006. Det er datoen, hvor AGF’s gymnastikafdeling a�older den årlige forårsopvisning. E�ermiddagen vil byde på ca. ﬁre timers gymnastik, hvor et bredt udsnit af gymnastikafdelingens 600 medlemmer vil komme på

gulvet. Der vil blandt andet være mulighed for at se børn lave kolbø�er på må�en og i lu�en, spændstige piger i svære rytmekombinationer og en ﬂok velvoksne herrer, der udfører dynamiske og kra�fulde opvisningsserier. Derudover vil foreningens konkurrencegymnaster vise svære springkombinationer på må�en og i trampolinen. Selve opvisningsprogrammet vil fremgå af gymnastikafdelingens hjemmeside midt i marts. Forårsopvisningen er normalt afslutningen på vinterens gymnastiksæson. Men ikke for gymna-

sterne på spring/rytmeholdene i AGF. De skal i løbet af april og maj deltage i DM. Og i denne idrætsdisciplin konkurrerer AGF om topplaceringer og medaljer både hos juniorer, ynglinge og seniorer.

Så mød op og se nogle af Århus’ bedste gymnaster i aktion.

AGF-BLADET

t alenter

Fodbold

Thunes

talenter

Per Thune har været holdleder for AGF’s drenge-mesterrække i 28 år. Han har sat sit ﬁngeraftryk på den ene fodboldstjerne efter den anden. Vi ser tilbage på nogle af de store talenter, som Thune har været med til at præge, og hvordan de betragter deres ”gamle” holdleder i dag.

AF LOUISE CHRISTENSEN

F OTO : O L E N IELSEN

“

Thune har et helt særligt forhold til sine drenge. Han er den ”faste klippe” der følger dem i tykt og tyndt.

AGF-BLADET

Pædagog i alle henseender 44-årige Per Thune læser på pædagogseminariet – i fritiden fristes man til at sige. Gennem sit ulønnede ”fuldtidsjob” som holdleder for AGF’s drenge-mesterrækkehold i snart 28 år har han allerede været med til at præge og udvikle adskillige drenge fra AGF. Thune har medvirket i den store talentmaskine, der har udklækket stjernespillere som Martin Jørgensen, Stig Tø�ing, Marc Rieper, Claus Thomsen, Morten ”Duncan” Rasmussen og utallige andre fremtrædende superligaspillere. Thune har altid brugt meget tid på at spo�e nye spirende talenter. Han er den berømte - og berygtede - ”ﬁsker”, og han har ha� stor succes med at få talentfulde spillere til klubben. At AGF’s drengemesterrække er den mest vindende afdeling i Danmark skyldes ikke blot, at de har de bedste spillere. Thune gør et stort stykke arbejde for at få dem integreret og få et godt samspil med forældrene. Og tidligere spillere giver udtryk for, at det lykkes for Thune at skabe de sociale rammer. ”Hvis Thune har ringet e�er dig, skal du bare tage derud. Så

får du det godt.” Sådan udtaler en tidligere AGF-spiller sig, da en tyrkisk far til en nuværende AGF drengespiller ringede til ham for at høre lidt om hans erfaringer med AGF. Lønnen for de mange timer, han lægger i klubben, er ifølge Thune anerkendelsen fra drengene, og at han kan få lov til at følge med i deres videre liv. ”Folk siger det er ﬂot og fantastisk, men det er jo en gave til mig. Jeg elsker det, og jeg glæder mig helt vildt til, jeg skal ned og træne drenge kl.16.” Nærvær og disciplin Thune har et helt særligt forhold til sine drenge. Han er den ”faste klippe”, der følger dem i tykt og tyndt. Han er fast inventar på Fredensvang alle ugens dage mellem kl. 15 og kl. 20. Han møder op til al træning og alle kampe. Han kører de udvalgte drenge til de ugentlige JBU talent-træninger rundt omkring i landet. Hans mobiltelefon er mere eller mindre åben 24 timer i døgnet for drengene. Ifølge vennerne har Thune også Danmarks mest kendte telefonnummer. Men Thune er

“

F OTO : O L E N I E L S E N

”Thune holder mig fokuseret på fodbold og

viser, at her er der nogen, der vil mig det godt, og som vil være der for mig. Han lærer mig at

være pligtopfyldende og aldrig at misse træningen.” Sådan udtaler Stig Tø�ing sig i sin

selvbiograﬁ ”No regrets” om sin tidligere holdleder fra ungdomsårene i AGF.

ikke blot et ”serviceorgan”, der gør livet le�ere for drengene. Han gør en stor dyd ud af at opdrage dem e�er den ”gamle skole”, så de lærer at opføre sig ordentligt. Til træningsstævner bliver de andre klubbers trænere imponerede over disciplinen på drengeholdet. Der er sjældent larm og ballade, når lyset bliver slukket. Thune mener, der er en gensidig respekt blandt holdledere, trænere og børnene. Han påpeger også, at det er vigtigt, at børnene lærer at sæ�e pris på det, der bliver gjort for dem. Forældre, der har brugt adskillige timer på at lave mad til drengene på træningsweekender, fortjener som det mindste at få et ”tak”. Som noget helt specielt er det en skik i AGF, at alle spillere giver hånd til trænere og holdledere, når de kommer og går. På Thunes hold bliver princippet håndhævet hver eneste gang. Det giver nærvær, og så er han altid klar over, om de er mødt op, og hvornår de tager hjem. Kort karriere som fodboldspiller Thune startede i klubben som juniorspiller, men han nåede aldrig at spille i AGF-trøjen. Første træningsdag begyndte med løb. Da Thune e�er 200 meter nåede ned til Runddelen, valgte han at tage hele turen rundt og løb here�er

Stig Tø�ing

tilbage til Fredensvang, mens de andre drenge løb videre. Thune erkendte, at hans rolle i AGF ikke var at være spiller. Han synes, det var synd for lilleputholdet, der ikke havde en træner, så han tog trænerjobbet et halvt års tid. E�er sæsonen blev han holdleder for drengeholdet, og det har han været lige siden. Et aldersdomstegn er ifølge Thune begyndt at vise sig. De drenge, han havde i starten af sin karriere som holdleder, står nu på tilskuerpladserne – som forældre. Men Thune har ingen planer om at stoppe med holdledertjansen eller ”avancere” indenfor AGF, så længe han står op om morgenen og glæder sig til at komme ud til drengene. Han sæ�er stor pris på, at han kan påvirke de 12-14årige drenge i den rigtige retning. Og at have muligheden for at opdrage dem til at elske AGF… Thune brænder uden tvivl for AGF, og med en vis nostalgi i stemmen fortæller Thune om pokalﬁnalen i 1992, da AGF mødte Brøndby, ”Rockeren Jønke havde trukket i Brøndbyblusen, mens Kronprins Frederik sad i AGF-trøje. Det var en stor ære.” Han har erfaret, at mennesker, der én gang har været i AGF, er AGF’ere hele livet. Uanset hvor de må�e være i verden.

Stig Tøfting ” Det er en dreng, jeg har ha� alt med at gøre. Lige fra han kom til AGF som 10-årig, var han en lille charmerende, fræk fyr, som man ikke kunne undgå at elske. Det har holdt ved lige siden. Han var en rigtig dreng med fregner, der spillede fodbold i fritiden og samlede på autografer. Stig var ikke nogen stor spiller. Han er en, som man i dag trækker frem og kan sige, at med en god vilje kan man fandme nå langt. Han har virkelig arbejdet. Han spillede lige så meget på 2. holdet som på 1. holdet. Men han har aldrig hylet. Han har bare kæmpet sig op. Stig var en god kammerat over for dem, han elskede. Han kunne også være umulig, men alle på holdet kunne lide Stig. En af vores største oplevelser var, da han var med mig i Parken og se Danmark mod Sovjetunionen. Det var noget, jeg gjorde af kærlighed til ham. Fantastisk oplevelse. Jeg taler med Stig mindst én gang om ugen. Det har jeg gjort i hele hans liv – uanset om han været i Kina, Sverige, Brasilien eller Tyskland. Det var en dreng, jeg tog til mig.”

AGF-BLADET

FOTOS: OLE NI ELSEN

Thunes hunes t Marc Rieper

Morten Rasmussen

”Marc er en årgang over Stig. Han har udviklet sig til noget, han ikke var. Han var en lille væver højreﬂøj, og han endte som en stor tung midterforsvar. Han var et totalt rodehoved i alt, hvad han foretog sig. På fodboldture lignede hans værelse noget, der var løgn. Han havde ikke styr på noget som helst på det område, men han har jo åbenbart udviklet sig bedre, for i dag har han jo en del forretninger, så jeg går ud fra, at han har bedre styr på det. Han var en dejlig dreng, der passede sine ting og opførte sig ordentlig. Han var en god fodboldspiller, men der var da større talenter. Han trænede hver gang, men lavede dog ikke lige meget hver gang, men han var en spiller, man kunne regne med.

Det var det største slag i mit hjerte, jeg nogen sinde har fået fodboldmæssigt, da han ski�ede til Brøndby. Det havde jeg det forfærdeligt med, ligesom jeg har det med Duncan nu. Det var hårdt ved mig. Der var jeg sgu negativ på ham.”

AGF-BLADET

”Duncan kom til AGF som lilleput og har altid været en dejlig dreng. Han har altid ydet en stor indsats på banen, og kæmpede og arbejdede hårdt. Han har altid scoret mange mål. Ligegyldigt hvor han har været. Duncan var også den type, der gerne ville bestemme og kommentere træningen. Derfor blev han til en træning iklædt et dommerkostume til stor morskab for de andre spillere og ledere. Uden for banen har han altid gået lige til grænsen. Da vi var til KB Cup, blev vi ledere omkring holdet kaldt tilbage fra lederfest, fordi der var slagsmål i vores klasselokale. Da vi ankom, lå de to politisønner Duncan og Rune Hansen (nu prof i Wolfsburg) og bankede løs på hinanden med 14 andre drenge som heppekor, men vi ﬁk dog hurtigt skilt kamphanerne. I det hele taget er AGF’s årgang 85 blevet kaldt det danske svar på ”the crazy gang”. Men fodbold, det kunne de sgu spille de knægte.”

Martin Jørgensen

”Martin var på alle måder Stig Tø�ings modsætning. Han var en stille, rolig og velopdraget dreng, der sjældent lavede ballade. Men Stig og Martin har altid ha� en stor respekt for hinanden. Martin boede i Ryomgård, da han startede i AGF, så han havde langt til træning. Han var der dog altid til tiden, da hans far ejede De Grå Busser, så der var tjek på bustiderne. Han var en fantastisk person at have på holdet, og den dag i dag ringer jeg aldrig forgæves til Martin Jørgensen.”

“

Fodbold

t alenter

”Han er helt igennem et fantastisk menneske. Han hjælper en som menneske men også fodboldmæssigt. Hvis man lægger de timer sammen, han er i klubben, er der vist ikke nogen, der er i nærheden af at bruge så mange timer, som han gør.” ”Til et stævne i Frankrig, skulle vi spille en semiﬁnale. Vi sad i et omklædningsskur, og Thune skulle lige tjekke, hvor tændte vi var. Han stillede sig ind i midten og bukkede sig forover, og så ﬁk vi et minut til at banke løs på ham. Det tror jeg, han fortrød. Han regnede nok ikke med, at vi slog så hårdt, som vi gjorde dengang.” Morten Duncan

” Han har altid været der for mig i alle henseender. Det tror jeg, han er for alle hans drenge. Han lever og ånder for AGF. Han har stort set ofret hele sit liv for AGF.”

”Han elsker Manchester United over alt på jorden – ligesom AGF. På et tidspunkt havde han en mærkelig ide. Når United scorede gik han over og hældte en liter mælk ud af vinduet. Det var hans måde at fejre scoringen på. Han er en fantastisk fyr, og jeg er meget glad for at have ham som ven og kammerat.” Stig Tø�ing

Tilbage i AGF-tiden, hvor Stig og Marc var holdkammerater i den hvide trøje. (Marc nr. 4 øverst fra venstre og Stig nr. 3 nederst fra højre).

AGF-BLADET

AGF talent

AGF-pigerne for

fuld skrue

Fra venstre: Tenna, Kimmie, Lærke, Soﬁe, Astrid, Nina og Julie På billedet mangler Soﬁe B, Signe og Katrine, der var på skiferie.

I denne udgaves ”Talent” sætter vi fokus på gymnastikafdelingens Juniorkonkurrencehold. De har overrasket alt og alle i denne sæson ved at have kvaliﬁceret sig til 1.division. AF LOUISE CHRISTENSEN

Junior-konkurrenceholdet har for alvor ramt topformen i denne sæson. Sidste år slu�ede holdet på førstepladsen i 5. division, men i denne sæson har holdet e�er 1. runde i DM kvaliﬁceret sig til 1. division, hvilket er den bedste indenfor gymnastik. Ambitionen var at komme i 2. division, men målet er korrigeret, så pigerne skal nu bevise, at de hører til i den bedste division, når 2. runde af DM løber af stablen i maj. Lysten skal drive værket Junior-konkurrenceholdet består i øjeblikket af ti dygtige gymnaster i alderen 9-14 år. De trænes af rytmetræneren Sara Middelhede og springtrænerne Morten Bruhn og Jonas Christensen, som alle er i starten af tyverne. I såvel rytme som spring er det meget vigtigt, at holdet fungerer som en enhed. Individualister er ikke nok til at vinde konkurrencerne. Derfor gør trænerne meget

AGF-BLADET

ud af at dyrke sammenholdet. De arbejder ud fra princippet om, at det er lysten, der driver værket. Specielt i rytmetræningen er der meget fokus på leg. ”Hvis pigerne ikke synes, det er sjovt at komme til gymnastik, så lærer de heller ikke noget” siger Morten Bruhn, og kommenterer, at det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på de små problemer, som kan opstå i hovederne på pigerne, så det ikke udvikler sig og bliver helt uhåndterbart. Udover 3 tre konkurrencer i løbet af året og omkring fem opvisninger, tager de pigerne med på træningslejr to gange om året for at ryste dem sammen. Her er 2. og 3. holdene også med, for gymnastik skal ikke kun være for de ”udvalgte”. Trænerne synes, at pigerne fungerer rigtig godt sammen, og de er glade for hinanden som veninder.

Hårdt arbejde Det er dog ikke kun leg og ”rundkredspædagogik”, der præger talentholdet. I starten af sæsonen udvælges de bedste piger. Trænerne synes, at det er optimalt at arbejde med en gruppe på 15, men i år har de ikke fundet 15 gymnaster, som lever op til deres krav. Derfor vil de hellere træne et lille, men meget talentfuldt hold, og så lade de piger, som lige mangler det sidste, træne et år mere på 2. holdet. Der stilles store krav til pigerne. Som udgangspunkt kræves det, at pigerne møder til ALLE 3 ugentlige træninger, og det anbefales, at pigerne hjemmefra laver styrketræning, momenter (håndstand m.m.) og generelt holder sig i god form. Og pigerne ser bestemt ud til at følge trænernes råd. Trods meget beskedne overarme kan ﬂere af dem tage over 50 armstrækninger. Og måden de med lethed og elegance ”ﬂick-

FOTO S : E R I K L AURSEN

ﬂakker” hen over må�en vidner om, at der bliver arbejdet meget hårdt og koncentreret. Pigerne giver udtryk for, at træningen er blevet væsentligt intensiveret i denne sæson, og at trænerne til tider kan være lidt skrappe, men at de også er utrolig søde og gode. Målet for den kommende sæson er at bevare deres plads i første division, og måske komme til at konkurrere om medaljer. Det skal blive spændende at se, om pigerne kan nå helt til top.

t alenter

Lærke og Kimmie laver håndstand, mens den stolte træner Morten Bruhn kigger på

11-årige Soﬁe og den 9-årige danmarksmester i ”må�e”, Kimmie, laver ﬂo�e skruer i lu�en

AGF-BLADET

Svømning AGF årgangssvømmere vinder holdmesterskab I weekenden d. 10.-11. december deltog 14 AGF-årgangssvømmere i holdmesterskabsﬁnalen, hvor landets 12 bedste klubber på årgangsplan efter den indledende runde var kvaliﬁceret.

E�er sidste års sølvmedalje var der store forventninger til holdet, omend man vidste at modstanden ville blive meget hård, da nogle af de sjællandske klubber har en væsentlig større træningsmængde på de�e alderstrin og ligeledes har lejlighed til at bruge væsentlig ﬂere ressourcer på disse svømmere, så var der dog en lille forventning om at holdet med bl.a. to af proﬁlerne fra sommerens Ungdoms-OL på holdet, Oona van Achter og Pernille Larsen ville kunne gøre sig gældende i topstriden. Ruben Arent og Oona van Achter, der var valgt som holdkaptajner for henholdsvis drengene og

GENERALFORSAMLING AF KNUD JØRGENSEN

Mandag den 6. marts a�older vi generalforsamling i AGF svømmeafdeling kl. 19,00 på Århus Svømme-Stadion. Udover det almindelige forløb af en afdelings generalforsamling med beretning om det forløbne år samt lidt om fremtiden og så de valg, der hører til, så har vi en

AGF-BLADET

pigerne styrede sammen med den ansvarlige årgangstræner Nicolaj Philipsen sikkert sejren i hus. AGF vandt over Kvik Kastrup på andenpladsen e�erfulgt af Sigma Nordsjælland. Med de�e resultat afslu�ede årgangsvømmerne i AGF i imponerende sæson med over 50 medaljer ved de regionale og nationale årgangsmesterskaber og 2 svømmere til Ungdoms-OL. Ny Nordisk Rekord i masters-rækken Torsdag d. 9. februar 2006 svømmede Michael Eriksen til de lokale klubmesterskaber en ny nordisk rekord hjem i masters-

meget anstrengt økonomi at tage stilling til. Sagen i al dens alvor er, at vi er kommet ud af 2005 med et underskud, der nærmer sig 150.000, hvilket fører til, at der skal spares og strammes op alle steder. Det er vi gået i gang med, men med i billedet hører også en fremtid på andre vilkår, og det er noget af det, som generalforsamlingen skal tage stilling til. Hvis vi overhovedet skal fortsæ�e som mere end en hel ordinær idrætsforening uden elitære ambitioner, så skal vi hente stø�e og tjene ﬂere af de penge, som

rækken. På distancen 1500 m fri svømmede han med en stabil fart på ca. 1.10 min. per 100 m i mål i tiden 17.33. En tid der - igen - sikrede ham klubmestertitlen og samtidig forbedrede den nordiske masters-rekord fra 1999 med næsten 43 sekunder. På samme distance overraskede den unge svømmer Christian R. Svejstrup og svømmede sig med tiden 17.01,1 til ny stor personlig rekord. Hvilket suverænt sikrede ham titlen som juniorklubmester.

Michael Eriksen sa�e ny nordisk rekord i master-rækken

det koster. Derfor handler de�e års generalforsamling i høj grad om at mobilisere kræ�er, der kan sæ�es ind i de�e arbejde. Vi har mange idéer og kan gerne bruge ﬂere, men først og fremmest personer, der kan realisere tankerne. Uanset problemerne, så er vi optimister, der er så meget godt i gang, og specielt 2006 rummer så mange muligheder, så jeg kan godt love for, at det vil være en spændende sag med masser af gode oplevelser, for de der møder op og tager et nap med. Vel mødt mandag den 6. marts.

Håndbold

Pomfritter & bajere

Det var en helt almindelig onsdag aften, hvor vi var nogle, der satte os i glasburet med en kasse øl efter træning. Anledningen! Tjah, behøver man en anledning for at drikke nogle bajere efter træning og hygge-sladre lidt med dem fra holdet? Det mener vi jo ikke, men vi spiller trods alt også kun i serie 2.

AF KATRINE, SERIE 2

E�erhånden som bajerne gik ind og forstanden ud, kom snakken ind på, hvor godt det kunne være med nogle pomfri�er til de her bajere. Desværre er det jo en af de få ting, vi ikke kan få her i AGF håndbold. Jeg tror, vi e�erhånden er mange tilﬂy�ere, der savner det ”gode gamle cafeteria”, som vi kommer fra derude i provinsen. Det er jo stedet, hvor man samles og diskuterer dagens træning/kamp, det er stedet, hvor vi mødes med de andre tosser fra klubben og vigtigst – det er stedet, hvor man kan tillade sig at være klam i svedigt sportstøj, uden at nogen ville synes, det var upassende.

Så var det jo lige, at den kære Jens Borch og jeg selv blev enige om, at den dag vi igen ”får et liv”, så åbner vi ”Katrine og Jens’ pomfrit-bar” i glasburet. Den ville på ingen måde kunne hamle op med de lækre ting, de stiller op med i Cafe Break, men der er altså ikke noget, der slår en god gang pomfri�er og en bajer, og vi ville også kunne garantere en fantastisk stemning. Alt de�e er ønsketænkning, men jeg kan da lige opfordre folk til at bruge glasburet noget mere. Det er jo skabt til hygge – særlig med den gode udsigt. Så ta’ lige og bliv den time ekstra om søndagen, sæt dig op i glasburet, og ta’ en bajer med. Det er dælme så hyggeligt.

P.s.

Vores onsdags-date endte med, at vi bestilte dele-pizza og ﬁk halmanden til at holde lidt ekstraordinært åbent for os. Pizza er ok – men kunne det ikke være rart at sæ�e sig foran en gang varme pomfri�er og en kold bajer e�er træning?

I, der stemmer nej til Katrines og Jens’ pomfrit-bar bøvser én gang – de, der stemmer ja, to gange.

AGF-BLADET

��

agfbladet@agf.dk